DOCSLIB.ORG

125 År 17. Marts 1991

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
125 År 17. Marts 1991 125 år 17. marts 1991 Forord Den 17. mans 1991 har Århus Amts Skytteforening 125 års jubilæum, og i den anledning besluttede bestyrelsen, at der skulle udgives et jubilæumsskrift. Der er tidligere udgivet jubilæumsskrifter ved jubilæer, sidste gang ved 100 års jubilæet, hvor de vigtigste ting fra de tidligere skrifter indgik. Derfor blev det besluttet, at 125 års jubilæumsskriftet skulle koncentrere sig om en gennemgang af de sidste 25 år, hvorfor interesserede læsere henvises til 100 års jubilæumsskriftet, hvis de vil vide mere om Amtsforeningens historie. Amtsforeningen blev i 1978 bladudgiver, idet man startede medlemsbladet Sigtespalten. Meget af stoffet i dette jubilæumsskrift er derfor hentet fra de tidligere udgaver af Sigtespalten, og blandt andet af den grund valgte bestyrelsen at lade jubilæumsskriftet udkomme som et særnummer af Sigtespalten. Det giver blandt andet flere læsere, idet Sigtespalten udkommer i l .200 eksemplarer i 1991. Dette specielle jubilæumsnummer udkommer dog i 1.700 eksemplarer, idet bestyrelsen gerne vil glæde gratulanter og andre interesserede med et eksemplar, ligesom man gerne vil benytte lejligheden til at informere om amtsforeningen og skydningen i amtet. Udover tidligere numre af Sigtespalten er der benyttet materiale fra Skyttegruppens blad "Skytten", DDSG&I's blad "Dansk Idræt", amtsforeningens protokoller, samt ikke mindst Svend Rasmussens arkiv med udklip og billeder. Sigtespaltens fotograf, Benny Lykke Nielsen, har ligeledes bidraget med billeder fra perioden. Århus, marts 1991 Svend Rasmussen Kristian Rask Petersen Indholdsfortegnelse FORORD ............................................................................................................................................2 INDLEDNING ......................................................................................................................................5 1966-1970 V ÆKST I BANER OG MEDLEMSTAL ..................................................................................8 1966..................................................................................................................................................9 1968................................................................................................................................................11 1969................................................................................................................................................13 1970................................................................................................................................................14 1971-75 O RGANISATORISK SLAGSMÅL ...........................................................................................15 1971................................................................................................................................................16 1972................................................................................................................................................17 1973................................................................................................................................................18 1975................................................................................................................................................21 1976-80 DSB/ASF OG TOPRESULTATER . .......................................................................................22 1976................................................................................................................................................23 1977................................................................................................................................................24 1978................................................................................................................................................25 1979................................................................................................................................................28 1980................................................................................................................................................29 1981-85 U DVIKLING OG VÆKST ......................................................................................................30 1981................................................................................................................................................32 1982................................................................................................................................................33 1983................................................................................................................................................35 1984................................................................................................................................................38 1985................................................................................................................................................39 1986-1991 P ROJEKTER OG REALITETER ..........................................................................................42 1986................................................................................................................................................47 1987................................................................................................................................................48 1988................................................................................................................................................51 1989: ..............................................................................................................................................53 1990: ..............................................................................................................................................57 1991 J UBILÆUMSÅR ! - J UBELÅR ?...................................................................................................59 BILAG .............................................................................................................................................60 Bestyrelsen 13. marts 1991, forreste række fra venstre: Villy Petersen, Kristian Rask Petersen, formand, Erik B. Laursen, sekretær, Harald Andersen, forretningsfører. Bageste række: Niels Brandt, Villy Hermansen, Jens Hviid, KM-udvalg, Carl B .Laursen, Jørgen Mahler, næstformand. Benny Nielsen General Wilster, medstifter af amtsforeningen og formand i årene 1867-75 Indledning I et den 17de Mans i Aarhus afholdt Møde af Mænd af Aarhus Amt stiftedes en Skytteforening for dette Amt og vedtoges Foreningens Love, samt Valgtes Undertegnede til Medlemmer af Forretningsudvalget. Vi blev derhos bemyndigede til på Stifternes vegne at udstede en almindelig Opfordring til samtlige Beboere i Aarhus Amt om at tiltræde en Skytteforening, hvis Formål er hos enhver våbendygtig Mand at udvikle Evnen og styrke Viljen til i Farens Stund at forsvare Fædrelandet. Vi rette denne Opfordring til enhver hæderlig Mand, der boer indenfor Foreningens Område, og vi stole på, at det rette Sindelag også ved denne Lejlighed vil lægge sig for Dagen. Det årlige Medlemsbidrag er sat så lavt, at Ingen af Hensyn hertil kan lade sig afholde fra Deltagelse i Skytteforeningen, og de Værnepligtige ville navnlig ved at indtræde som Skytter kunne erhverve sig en Uddannelse, der vil være til Gavn for dem ved deres Tjeneste i Hæren. Til Anskaffelse af det fornødne antal Rifler udfordres der i Foreningens 1ste år en temmelig betydelig Sum Penge, og vi opfordrer derfor særligt Enhver, der har Evne dertil, til at tegne sig for frivillige Gaver til dette Øjemed. Enhver Oplysning vedrørende Skytteforeningen for Aarhus Amt meddeles af os, til hvem også Forslag og Andragender i denne Anledning bedes indsendte. Aarhus, den 20de Marts 1866. Dahl, Formand, Wilster, Rehling, L.Svane, Sekretair, Jaeobi, Kasserer. STIFTERNE af SKYTTEFORENINGEN FOR AARHUS AMT Første Skyttekreds: Aarhus By. Grosserer H. Brage Ritmester Frederiksen Lieutenant Jaeobi Lieutenant Nørretranders Captain Svane Etatsraad Willemoé's Stiftamtmand Dahl, Kammerherre Doctor Hansen Overlærer Kraiberg Ritmester Wegener Generalmajor Wilster Snedker Ørum Anden Skyttekreds : Ring Herred Tredie Skyttekreds : Den nordlige Deel af Hads Herred Fjerde Skyttekreds : Den sydlige Deel af Hads Herred Femte Skyttekreds : Hasle Herred Sjette Skyttekreds : Vesterliisbjerg Herred Syvende Skyttekreds : Sabro Frysenborg birk Ottende Skyttekreds : Framlev Herred Denne "Pressemeddelelse" var starten til Århus Amts Skytteforening. Stiftelsen fandt sted på rådhuset i Århus, samme sted som stiftelsen af den første skytteforening i Århus, idet Skytteforeningen for Århus og Omegn, ovenfor omtalt som Første Skyttekreds, blev stiftet her den 24. marts 1861 med borgmester, justitsråd Herts som en af initiativtagerne. Kaptajn L. Svane, formand for Århus Skyttekreds (kreds 1) og maske den mest ihærdige arbejdskraft for skydningens udbredelse Amtsforeningen havde det første år en tilslutning på i alt 452 medlemmer, heraf 204 skytter. Denne opdeling afspejler, at en del af medlemmerne var passive, bidrag ydende medlemmer, der skulle være med til at fremme medlemstegningen og til at finansiere indkøbet af geværer og ammunition. Amtsforeningens antal medlemsforeninger og medlemmer har været svingende over de 125 år. Nogle udvalgte år viser udviklingen. År Foreninger Medlemmer
Load more

Recommended publications
  • Skydning I Politimesterskaber Nordiske Dansk Politiidrætsforbund I Århus
    Dansk Politiidrætsforbund Nordiske Politimesterskaber i Skydning i Århus den 19. til 23. september 2013 Arrangør: PI-Aarhus Velkommen til Århus Det glæder mig at kunne byde velkommen til Aarhus og til de Nordiske Politi Mesterskaber i skydning. Mesterskaberne afvikles med Dansk Politiidræts- forbund og Politiets Idrætsforening Aarhus som værter, og jeg er overbevist om, at alle sejl er sat for at sikre et godt arrangement på Vester Eng og i Skytternes hus. Mesterskaberne er en god mulighed for, at de dygtigste politiskytter fra de nordiske lande kan få mulighed for at teste sig mod hinanden, men det er samtidig en god lejlighed til at lære hinanden at kende og skabe kontakter og venskaber på tværs af landegrænserne til glæde og gavn for den enkelte, for politiidrætten og for politiet i vore lande. Stævnet afvikles i Aarhus, der som bekendt er Danmarks næststørste by med ca. 320.000 indbygger i kommunen, og som på mange områder er i en rivende udvikling. Befolkningstallet vokser, og der er gang i meget store og spændende byggerier blandt andet på områderne ved byens havn. Så bliver der tid til an- det end skydning og kammeratligt samvær, kan et besøg i byen og på havnen anbefales. Med ønsket om et godt stævne – Velkommen! Med venlig hilsen Jørgen Ilum Politidirektør Østjyllands Politi Støt vore annoncører - de støtter os.......... 3 Kære kolleger På vegne af Dansk Politiidrætsforbund er det en stor glæde at byde jer alle vel- kommen til de nordiske politimesterskaber i skydning her i Danmark. Skydning er en af grundpillerne i Nordisk Politiidrætsforbunds aktiviteter, og vi glæder os til at værre værter for en så vigtig sportsbegivenhed i Danmark.
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Deliverable 1.2 Baseline Study Including Key Indicators and Development of a Typology
    Ref. Ares(2019)6514449 - 22/10/2019 Sino-European Innovative Green and Smart Cities Deliverable 1.2 Baseline study including key indicators and development of a typology Lead Partner: Nordregio Lead Authors: Luciane Aguiar Borges, Shinan Wang, Anna Berlina Due date: 15/04/2019 Version: 2.0 The project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 Research, and Innovation Programme, under grant Agreement No 774233 Disclaimer SiEUGreen The information, documentation and figures in this deliverable are The project has received written by the SiEUGreen project consortium under EC grant funding from the European Union’s Horizon 2020 Research, agreement No 774233 and do not necessarily reflect the views of the and Innovation programme, European Commission. The European Commission is not liable for under grant Agreement N 774233 and from the Chinese any use that may be made of the information contained herein. Ministry of Science and Technology. Throughout SiEUGreen’s implementation, EU and China will share technologies and experiences, thus contributing to the future developments of urban agriculture and urban resilience in both continents. The project SiEUGreen aspires to enhance the EU-China cooperation in promoting urban agriculture for food security, resource efficiency and smart, resilient cities. The project contributes to the preparation, deployment and evaluation of showcases in 5 selected European and Chinese urban and peri-urban areas: a previous hospital site in Norway, community gardens in Denmark, previously unused municipal areas with dense facebook.com/SiEUGreen2020 refugee population in Turkey, big urban community farms in Beijing and new green urban development in Changsha Central China.
    [Show full text]
  • AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne I Denne Bog Er Skrevet Af Aarhus Stadsarkiv Og Har I 2018 Været Trykt I Århus Stiftstidende
    AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne i denne bog er skrevet af Aarhus Stadsarkiv og har i 2018 været trykt i Århus Stiftstidende. Artiklernes indhold stammer fra AarhusWiki, der er Aarhus Stadsarkivs digitale opslagsværk om Aarhus’ historie. AarhusWiki indeholder artikler med vægt på historiske beskrivelser eller historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner. Emnerne, der behandles, spænder vidt og omfatter alt, der har at gøre med Personer, Natur, Steder, Historiske perioder & temaer, Samfund, Erhverv og Kultur & fritid. Læs mere om byens historie på AarhusWiki.dk og AarhusArkivet.dk. Århus stiftstidende Søndag 7. januar 2018 serie: Personerne BAg grAvstenene i rådhusPArKen I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis 14 nyheder navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk de efterladte sten over byens sønner og døtre - kapitel 4 Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i rådhusparken. med en mellemmand, der tog sig af penge- Byhistorie udlån og vekselforretninger, da den enkelte Aarhus stadsarkiv forretningsmand sjældent kunne håndtere i samarbejde med Århus Stiftstidende det arbejde selv. Nationalbankens virksom- hed kom til at strække sig over hele Nørrejyl- AArhus: I 1941 tog man rådhuset i brug og an- land, og Søegaard nød stor tillid fra bankens lagde Rådhusparken oven på Søndre Kirke- side i sit virke.
    [Show full text]
  • Blade Af Aarhus Bys Historie. 1. Halvbind 1904
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BLADE AF AARHUS BYS HISTORIE Al-' J. HOFFMEYER (udgivet med undekstottei.se ae cahi.sbehgeondet) FØRSTE HALVBIND KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1904 INDHOLDSFORTEGNELSE TIL I. DEL. Side Fra de ældste T ider............................................................................... 3 Ældgamle Grænser................................................................................. 9 Kong Frode Haardesnude og den første kristne Kirke i Nørrejylland 13 Stenene tale!............................................................................................ 19 Det ældste Bispedømme i Aarhus........................................................ 24 Søslaget ved Aarhus 1043 ..................................................................... 33 Det andet Bispedømme i Aarhus.........................................................
    [Show full text]
  • Vvmredegoerelse Herredsvej.Pdf
    VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOR forlægning af herredsvej mod vesT FØLGER KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2009 Tillæg nr. 9 Til Kommuneplan 2009 VVM-REDEGØRELSEOG MILJØRAPPORT FOR FORLÆGNING AF HERREDSVEJ MOD VEST Udgivet af: aarhus Kommune Teknik og miljø 2011 Yderligere oplysninger: Kommuneplanafdelingen aarhus Kommune tlf 8940 2630 Konsulenter: rambøll a/s møller & grønborg a/s groentmijl Carl Bro ortofotos: © CoWi Matrikelkort: © Kort- og matrikelstyrelsen, reproduktionatilladelse g11-98 gengivelse af denne rapport, helt eller delvist, er tilladt med kildeangivelse Forord Forord Denne rapport er udgivet af Aarhus Kommune og ud arbejdet i samarbejde med Rambøll samt Møller & Grøn borg. Formålet med rapporten er at give en vurdering af virkningerne på miljøet ved forlægning af Herredsvej. Vejprojektet er VVM-pligtigt da det er opført på bilag I i samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006), som foreskriver, at ny anlæg eller udvidelse af veje til 4 spor på en strækning, der er over 2 km, er VVM-pligtige. Denne VVM-redegørelse fungerer også som miljø- vurdering af kommuneplantillæg og lokalplan efter ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” (bekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007). I forbindelse med VVM-arbejdet har der været ned sat en arbejdsgruppe, der igennem processen flere gange har behandlet de forskellige påvirk- ninger fra vejanlægget. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra følgende tre forvaltninger i Aarhus Kommune; Planlægning & Byggeri, Trafik & Veje, samt Natur & Miljø. Rambøll har været repræ- senteret som procesrådgiver. Der er i forbindelse med VVM-arbejdet udformet tre baggrundsrapporter; “Vejteknisk baggrundsrapport”, “Baggrundsrapport om påvirkning af landskabet ved forlægning af Herredsvej” samt “Teknisk baggrunds- rapport om trafiktal, støj og emissioner”.
    [Show full text]
  • SMUKKE VEJE - VIBORGVEJ En Indsats for Smukkere Vej- Og Naboarealer På Strækningen Mellem Motorvejen Og Hasle Ringvej/Åby Ringvej
    SMUKKE VEJE - VIBORGVEJ En indsats for smukkere vej- og naboarealer på strækningen mellem motorvejen og Hasle Ringvej/Åby Ringvej Århus Kommune • Magistratens 2. Afdeling • December 2001 Indholdsfortegnelse Side Forord................................................................................. 3 Resumé .............................................................................. 4 Generelt princip for projektstrækningen ............................. 8 Delstrækning 1 fra jernbanen til Tilst Vestervej.................. 14 Delstrækning 2 fra Tilst Vestervej til Tilst Skolevej ............ 20 Delstrækning 3 fra Tilst Skolevej til Havkærvej .................. 24 Delstrækning 4 fra Havkærvej til Munkemosevej............... 30 Delstrækning 5 fra Munkemosevej til Hasle Ringvej .......... 40 Udarbejdet december 2001 af Magistratens 2. Afdeling: Stadsarkitektens Kontor Naturforvaltningen Vejkontoret i samarbejde med Århus Amt, Veje og Trafik E-mail: [email protected] Trykker: Jydsk Centraltrykkeri A/S Jens Juuls Vej 2 Postboks 2299 8260 Viby J. 2 Forord Århus Kommune ønsker at gøre sine indfaldsveje smukke til glæ- de for byens erhvervsliv og beboere og byens gæster. Viborgvej er den første af indfaldsvejene, som indgår i dette arbejde. Strækningen fra jernbanen ved Todderup til Hasle Ringvej er ud- peget som projektstrækning. Her er foretaget en detaljeret stræk- ningsanalyse af visuelle og funktionelle forhold på vejarealet og naboarealerne. De tre vejmyndigheder: Vejdirektoratet, Århus Amt og Århus Kom- mune har samarbejdet om projektet. Der har også været samar- bejdet med de 3 fællesråd, som Viborgvej har berøring med: Sabro-Fårup Fællesråd, Fællesrådet Tilst, True og Skjoldhøj samt Hasle Fællesråd. Målet er at forbedre Viborgvejs æstetiske fremtræden. Det er vigtigt, at Viborgvej kommer til at fremstå som en helhed. Nye bebyggelser skal placeres og udformes, så der opnås en god helhedsvirkning mod vejen. Det indgår i projektet, at der ikke placeres bebyggelse, oplag og parkering m.v.
    [Show full text]
  • Garderbladet SEP 2015
    September 2015 2 KMP velkomst til rekrutterne Livgardens fødselsdag Detachement skydning i Aarhus Præsidiet 9-15 Præsidenten har ordet På veteranområdet er det nu Præsidiet arbejder fortsat med tanker om og idéer til at sikre en lykkedes at samle de nødven- bredere deltagelse i vore Repræsentantskabsmøder. Det er vor dige antal foreninger til ”Pilot- organisations demokratiske og landsdækkende opbygning, der projekt Veteraner”, der skal står på spil. Derfor interesserer Præsidiet sig mere end normalt løbe frem til maj 2016. De om de praktiske rammer omkring Repræsentantskabsmødet i udvalgte formænd vil meget Skanderborg i maj 2016 m.h.p. at tilsikre, at prisen for deltagelse snart få en orientering af mig reduceres i forhold til tidligere niveau. Og Præsidiet skal i den om projektets påtænkte forløb sammenhæng understrege, at deltagelsen i selve Repræsentant- og de opgaver, der følger med. skabsmødet er åben for ethvert DG medlem og gratis. På Repræsentantskabsmødet i Præsidiet arbejder med en kortfattet oversigt over de vigtige Viborg i maj 2015 orienterede opgaver, som DG løser og har taget på sig. Den skal selvsagt jeg på Præsidiets vegne om anvendes i en profileringsbestræbelse over for vort omgivende ”Pilotprojekt Fastholdelse” (praktisk håndtering af de af Hverve- samfund af garderbevægelsen, men også anvendes i rekrut- udvalget nytegnede medlemmer fra holdene APR 15, AUG 15 og teringsøjemed over for nye gardere og ikke mindst de gardere i DEC 15). Arbejdsgruppen har holdt sit første møde 14. juli 2015 og årgangsforeningerne, der endnu ikke er medlemmer af en garder- arbejder ihærdigt videre med opgaven. Et stort antal medlemmer forening. Vor 1. Vicepræsident arbejder p.t.
    [Show full text]
  • Seværdigheder Langs Skjern Å
    Seværdigheder langs Skjern Å Udarbejdet for Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner af mag. art. Erik Møller-Jensen (tekst) Ole Jørgensen (foto og redigering) Seværdigheder langs Skjern Å Udgivet af Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner 2012 Med økonomisk støtte fra Friluftsrådet Titel: Seværdigheder langs Skjern Å Tekst: mag. art. Erik Møller-Jensen Redigering: Ole Jørgensen Redaktør: Erik Skibsted Illustrationer og fotos: Hvor intet andet er anført: Ole Jørgensen. Tjæreovnene, Hesselvig: Erik Einar Holst (s. 6), August Jerndorff (7). Skarrildhus: Lokalhistorisk Arkiv (2), M.A. Caprani (6). Sdr. Felding: Ringkøbing Amt (7). Troldhede: Bertel Jensen (11). Hoven: Hoven Sogns Landsbymuseum og Lokalarkiv (6, 8). Naturcenter Skjern Å: Ringkøbing- Skjern Museum (10). Dejbjerg og Bundsbæk Mølle: Lokalhistorisk Arkiv Herning (20), Wilhelm Gertner (20). Alle kort: © Kort og Matrikelstyrelsen Gengivelse til ikke kommercielle formål tilladt med angivelse af kilde. Udgivelsesår: 2012 Sider: 228 Oplag: 100 ISBN: 978-87-88926-05-7 Forside: Dejbjerg Jernalder, Skjern Å ved Skarrild, Skjern Å-deltaet, laksebænk ved Skarrildhus. Seværdigheder langs Skjern Å Indhold Forord 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen Arnborg by, Arnborg Anlæg, Arnborg Kirke, Christian Dalgas, Kaj Munk, Skjern Å Nørrekanal, Hesselvig Enggård, Arnborg Hedegård – Mosaisk Troessamfund, Hjemstavnshuset, Kirkestien 2 Tjæreovnene, Hesselvig Tjæreovnene, Skovrejsningen, Kulsviere, Milebrænding, Stakladen, Teaterprojekt, E.M. Dalgas, Det danske Hedeselskab 3 Skarrild Skarrild by, Skarrild Kirke, Kirkely, Det gamle kommunekontor, Akvædukten, Højkilde – Helligkilde, Skarrild Møllesø, Skarrild Købmandsgård, Kanofart og lystfi skeri 4 Skarrildhus Skarrildhus, Tekstilindustri, Nis Clason, Lausens lystejendom, Frederik Lausen, Sajyka, Skarrildhus, Landbrug og natur, Bæredygtig kursusvirksomhed, Spor i landskabet, Karstoft , Laksen, Skovsnogen 5 Sdr. Felding Sdr. Felding by, Sdr. Felding Kirke, Dagmar Bio, Halmhuset, Vandingsengene ved Drongstrup, Tarp og Minds, Sdr.
    [Show full text]
  • Analyse Af Behov for Udbygning Af Idrætsfaciliteter I Aarhus I Et 10 Års Perspektiv Nina Leunbach Wang, Sport & Fritid Nov
    Analyse af behov for udbygning af idrætsfaciliteter i Aarhus i et 10 års perspektiv Nina Leunbach Wang, Sport & Fritid nov. 2019 Analyse af behov for udbygning af idrætsfaciliteter i Aarhus i et 10 års perspektiv I budgetforliget 2020 var der fokus på det stigende pres på kommunens idrætsfaciliteter i takt med befolkningsvæksten og behovet for idrætsfaciliteter de næste 10 år. Budgetforliget efterlyser vurderinger af behovet for idrætsfaciliteter i et 10 års perspektiv, samt vurdering af behovet for udvidelse af skolekapacitet og tilhørende fritids- og idrætsfaciliteter. Herudover ønsker forligspartierne: ”at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Kultur og Borgerservice og Børn og Unge udarbejder en vurdering af, om der på baggrund heraf kan gives en dækkende vurdering af behovet for fremtidig udbygning, herunder en vurdering af eksisterende kapacitetsudnyttelse samt mulighederne for samdrift med fx skoler, således at faciliteterne udnyttes så fleksibelt og af så mange brugere som muligt. Vurderingen fremlægges inden udgangen af november.” Herværende analyse er Sport & Fritids beskrivelse af dækningen af almindelige idrætsfaciliteter (idrætshaller og boldbaner) i Aarhus i dag og i et 10 års perspektiv ift. den forventede befolkningsvækst. Desuden gives Sport & Fritids vurdering af behovet for udbygning af idrætsfaciliteter i et 10 års perspektiv, både på tværs af kommunen og på lokalområdeniveau hvis man skal fastholde serviceniveauet fra 2015 og imødekomme befolkningsvæksten1. Endelig peges på konkrete muligheder for udbygning i form af idrætshaller, sports- eller gymnastiksale og boldbaner i de enkelte lokalområder. Analysen tegner et billede af, hvor der er størst behov for flere almindelige idrætsfaciliteter. Den inddrager imidlertid ikke behovet for svømmehaller eller specialfaciliteter som eksempelvis skøjtehal, vandsports- eller atletikanlæg samt outdoorfaciliteter, som alle er en væsentlig del af det samlede facilitetsudbud i en stor kommune som Aarhus.
    [Show full text]
  • Forslag Til Planstrategi 2008 Og Agenda 21-Redegørelse
    Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse Århus Kommune Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse Forfatter og udgiver Århus Kommune 2007 Konsulent Sven Allan Jensen Indhold Introduktion og læsevejledning 4 Planstrategi – strategidel 7 På vej mod en ny kommuneplan 8 Århus – Vestdanmarks hovedby 12 Byudviklingsstrategier 22 Detailhandelsstrategi 56 Trafi kstrategi 60 Strategi for det åbne land 68 Planstrategi – Redegørelsesdel 85 Århus – Vestdanmarks hovedby 86 Byudvikling 88 Planlægning i perioden 100 Detailhandel 110 Infrastruktur og trafi k 114 Det åbne land 124 Agenda 21-redegørelse 141 Agenda 21 142 3 Forslag til Planstrategi 2008 og Agenda 21-Redegørelse Introduktion og læsevejledning Om begreber og krav i planloven Planstrategien er ifølge planloven byrådets grund- lag for at træffe beslutning om, hvilke kommune- planopgaver, der skal sættes fokus på i byrådspe- rioden. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den sene- ste revision af kommuneplanen, byrådets vurde- ring af og strategi for udviklingen. Strategien skal endvidere indeholde en tilkendegivelse af, hvor- vidt der skal gennemføres en fuld revision af kom- muneplanen eller om der alene skal fokuseres på særlige temaer (fx boligtema) eller områder (fx be- stemte bydele). Planstrategien følges op af den egentlige revisi- on af kommuneplanen. Denne planstrategi lægger op til en gennemgri- bende revision. I Agenda 21-redegørelsen skal beskrives målsætnin- Dette hæfte indeholder oplæg til Planstrategi og ger og indsatser i forhold til de 5 temaer, planlo- Agenda 21-redegørelse. ven fastlægger: 1 Mindskelse af miljøbelastningen, 2 Fremme af en bæredygtig byudvikling og byom- dannelse, 3 Fremme af biologisk mangfoldighed, 4 Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og 5 Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafi kale, erhvervs- mæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannel- sesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.
    [Show full text]
  • EFTERÅRS- Shopping I AARHUS
    EFTERÅRS- SHOPPING I AARHUS Aktiv søndags- shopping - klip kuponer og spar10 FITNESSMODE: TIL HAM/HENDE: Mere end bare Stilet og klassisk træningstøj e erårsmode 20 6 mediepartnere: LEVERANDØR AF SHOPPING OG OPLEVELSESMULIGHEDER TIL HELE KONGERIGET 2 Shop Amok / Event 2013 VELKOMMEN SHOP, SHOP, SHOP AMOK INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Bøger til en kold tid 04 Efterårets tendenser MASSER AF 06 Efterårsmode 10 Søndagsåbent i Aarhus City 12 Gode råd om hudpleje NYHEDER PÅ 16 Fede butikker med alt godt til hjemmet 19 Accessories til mænd og kvinder 20 Fitnessmode - Mere end træningstøj HYLDERNE 24 Personal shopper FÅ OVERBLIK over steder, seværdigheder og events i Aarhus gå I AKTIESKOLE århus Stiftstidende lancerer i samarbejde med Sydbank her i efteråret, et aktiespil med flotte præmier. I forbindelse med aktiespillet vil Århus Stiftstidende gerne invitere til aktieskole, hvor du kan lære mere om, hvordan du handler med aktier. Hvordan fungerer aktiemarkedet helt grundlæggende? Kom og få et par gode staldtips. Det sker onsdag 9. oktober kl. 17.00, i Sydbanks lokaler, Store Torv, Aarhus C (indgang fra Rosensgade) Investeringsrådgivere fra Sydbanks investeringscenter i Aarhus vil holde et oplæg om aktier og investeringer, ligesom der selvfølgelig vil være lejlighed til at stille spørgsmål. Arrangementet forventes afsluttet senest kl. 20.00. Det koster kr. 70 at deltage. Udover foredrag vil der være en sandwich og en vand. Du vil selvfølgelig også høre mere om det kommende aktiespil. Og det er gratis at deltage. Du tilmelder dig arrangementet ved at gå ind på: stiften.dk/aktieskole Hent “Aarhus Guiden” gratis i App Store, i Play Butik eller via aarhusapp.dk – NU OGSÅ I FULD VERSION TIL ANDROID Århus Stiftstidende .
    [Show full text]