Letbane I Århusområdet Miljø Og Arealforhold

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Letbane I Århusområdet Miljø Og Arealforhold Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Midttrafik Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold Teknisk baggrundsrapport November 2009 Dokumentnr. Endelig rapport Version 4 Udgivelsesdato 26. november 2009 Udarbejdet MDS, HKD, FMM, LOE, MGB, BHH, JEK, LRM, MXJ, HJM, LSC, JSC, CVI, SQM, ISAK, KBI, BRE Kontrolleret JBN, MDS, HKD Godkendt HHK 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 6 1.1 Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering 6 1.2 Letbanen – etape 1 7 1.3 Afgrænsning 9 1.4 VVM-redegørelsens indhold 9 1.5 Læsevejledning 11 2 Sammenfatning 12 2.1 Hovedforslag og alternativer 12 2.2 Metode for VVM-undersøgelsen 13 2.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger 14 2.4 Samlet miljømæssig vurdering 32 3 Planforhold og lovgrundlag 33 3.1 Metode 33 3.2 International lovgivning 34 3.3 National lovgivning 35 3.4 Landsplandirektiver 41 3.5 Kommuneplanforhold 42 3.6 Lokalplaner 60 3.7 Andre byudviklingsplaner 69 3.8 Forhold til andre planer og programmer 79 4 Landskab og jordbund 83 4.1 Metode 83 4.2 Eksisterende forhold 83 4.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 89 4.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 90 4.5 Kumulative effekter 92 Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 2 5 Natur, plante- og dyreliv 93 5.1 Metode 93 5.2 Eksisterende forhold 93 5.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 105 5.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 108 6 Kulturmiljø 113 6.1 Metode 113 6.2 Eksisterende forhold 113 6.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 124 6.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 125 6.5 Kumulative effekter 128 7 Friluftsliv 129 7.1 Metode 129 7.2 Eksisterende forhold 130 7.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 140 7.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 141 7.5 Kumulative effekter 144 8 Overfladevand 145 8.1 Metode 145 8.2 Eksisterende forhold 145 8.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 153 8.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 155 8.5 Kumulative effekter 156 9 Grundvand 157 9.1 Metode 157 9.2 Eksisterende forhold 157 9.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 162 9.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 167 9.5 Kumulative effekter 168 Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 3 10 Luft og klima 169 10.1 Metode 169 10.2 Eksisterende forhold 170 10.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 173 10.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 175 10.5 Kumulative effekter 183 11 Lys 184 11.1 Metode 184 11.2 Eksisterende forhold 184 11.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 184 11.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 185 11.5 Kumulative effekter 186 12 Støj og vibrationer 187 12.1 Metoder 187 12.2 Eksisterende forhold 191 12.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 193 12.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 198 12.5 Kumulative effekter 205 13 Befolkning, sikkerhed og sundhed 206 13.1 Metode 206 13.2 Eksisterende forhold 207 13.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 213 13.4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 215 13.5 Kumulative effekter 221 14 Råstoffer og affald 222 14.1 Metode 222 14.2 Råstof- og materialeforbrug 222 14.3 Affald 223 14.4 Konsekvenser i anlægsfasen 224 14.5 Konsekvenser i driftsfasen 226 14.6 Kumulative effekter 227 Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 4 15 Forurenede grunde/forurenet jord 228 15.1 Metode 228 15.2 Kortlagte arealer 228 15.3 Områdeklassificering 244 15.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 245 15.5 Kumulative effekter 253 16 Arealforhold 254 16.1 Metode 254 16.2 Eksisterende forhold 255 16.3 Konsekvenser i anlægs- og driftsfasen 267 16.4 Kumulative effekter 275 17 Afledte socioøkonomiske forhold 276 17.1 Metode 276 17.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 276 17.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 278 17.4 Kumulative effekter 279 18 Afværgeforanstaltninger 280 18.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 280 18.2 Afværgeforanstaltninger for driftsfasen 284 19 Forslag til overvågningsprogram 287 19.1 Overvågningsprogram i anlægsfasen 287 19.2 Overvågningsprogram for driftsfasen 289 20 Eventuelle mangler 290 20.1 Planforhold og lovgrundlag 290 20.2 Befolkning, sikkerhed og sundhed 290 20.3 Landskab og jordbund 290 20.4 Natur, plante- og dyreliv 290 20.5 Kulturmiljø 291 20.6 Friluftsliv 291 20.7 Overfladevand 291 20.8 Grundvand 291 20.9 Luft og klima 292 20.10 Støj og vibrationer 292 20.11 Råstoffer og affald 292 20.12 Forurenede grunde og forurenet jord 292 Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 5 20.13 Arealforhold 293 20.14 Afledte socioøkonomiske forhold 293 21 Referencer 294 Kortbilag Kortbilag 0 Linjeføring med undersøgelseskorridor Kortbilag 1 Planforhold. Nord og syd. Kortbilag 2 Lokalplaner Nord og syd. Kortbilag 3 Værdifulde landskaber Nord og syd. Kortbilag 4 Vejstøj Nord og syd. Kortbilag 5 Besøgte lokaliteter Nord Kortbilag 6 Biologiske interesseområder og fredede områder Nord og syd. Kortbilag 7 Beskyttede naturtyper Nord og syd. Kortbilag 8 Naturkvalitetsplan Nord og syd. Kortbilag 9 Bilag IV-arter Nord Kortbilag 10 Skov Nord og syd. Kortbilag 11 Vådområder og lavbundsarealer Nord og syd. Kortbilag 12 Særligt følsomme landbrugsområder Nord og syd. Kortbilag 13 Kulturhistoriske interesseområder Nord og syd. Kortbilag 14 Fund og fortidsminder Nord og syd. Kortbilag 15 Beskyttede diger Nord og syd. Kortbilag 16 Overfladevand Nord og syd. Kortbilag 17 Drikkevandsinteresser Nord og syd. Kortbilag 18 Grundvand Nord og syd. Kortbilag 19 Forurenede grunde Nord og syd. Kortbilag 20 Områdeklassificering Nord og syd. Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 6 1 Indledning Århus Kommune og Midttrafik har besluttet, at der skal udarbejdes en VVM- redegørelse for letbanens etape 1. Denne etape omfatter indsættelse af letbane- tog på den eksisterende banestrækning fra Grenaa til Odder, samt anlæg af en ny dobbeltsporet letbane fra Århus H til Lystrup, herunder også etablering af et nyt depot/værksted på Århus H. 1.1 Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering Letbanen er omfattet af bilag 1, punkt 23 i VVM-bekendtgørelsen /1/ - sporve- je, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygnings- type, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. Det bety- der, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse for det konkrete projekt, jf. Planlovens § 11g /2/ og VVM- bekendtgørelsen. Århus Kommune og Midttrafik har på baggrund heraf igangsat udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse. En VVM-redegørelse er en undersøgelse og vurdering af, hvilke påvirkninger projektet kan have på miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at virk- ningerne på miljøet tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt som muligt, før der gives tilladelse til at påbegynde et anlæg, samt at offentligheden inddrages i beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at myndigheden har det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på. Reglerne for Vurdering af Virkningerne på Miljøet er nærmere fastlagt i VVM- bekendtgørelsen /1/, og nærværende rapport er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i denne. Kommuneplantillægget er desuden omfattet af reglerne om udarbejdelse af mil- jøvurdering i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3, stk. 1, litra 1 /3/. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelse og miljøvurdering stort set er iden- tiske, udarbejdes VVM-redegørelsen, så den opfylder begge regelsæt. Denne rapport er således udarbejdet som en kombineret VVM-redegørelse i henhold til VVM-bestemmelserne under planloven og en miljørapport i henhold til be- Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 7 stemmelserne i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og program- mer. I forlængelse af kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes de- tailprojekt og forslag til lokalplan for projektet. Efterfølgende meddeles tilla- delse til anlægsarbejdet, som forventes påbegyndt i løbet af 2011 med henblik på, at letbanens etape 1 kan sættes i drift 2015. 1.2 Letbanen – etape 1 Den samlede strækning af letbanens etape 1 strækker sig fra Odder Station via Århus H til Grenaa Station. VVM-undersøgelsen omfatter etablering og drift af den nye bane mellem Århus og Lystrup via Lisbjerg, med de tilhørende stands- ningssteder samt depot/værksted ved Århus H. Strækningen med undersøgel-
Recommended publications
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Skydning I Politimesterskaber Nordiske Dansk Politiidrætsforbund I Århus
    Dansk Politiidrætsforbund Nordiske Politimesterskaber i Skydning i Århus den 19. til 23. september 2013 Arrangør: PI-Aarhus Velkommen til Århus Det glæder mig at kunne byde velkommen til Aarhus og til de Nordiske Politi Mesterskaber i skydning. Mesterskaberne afvikles med Dansk Politiidræts- forbund og Politiets Idrætsforening Aarhus som værter, og jeg er overbevist om, at alle sejl er sat for at sikre et godt arrangement på Vester Eng og i Skytternes hus. Mesterskaberne er en god mulighed for, at de dygtigste politiskytter fra de nordiske lande kan få mulighed for at teste sig mod hinanden, men det er samtidig en god lejlighed til at lære hinanden at kende og skabe kontakter og venskaber på tværs af landegrænserne til glæde og gavn for den enkelte, for politiidrætten og for politiet i vore lande. Stævnet afvikles i Aarhus, der som bekendt er Danmarks næststørste by med ca. 320.000 indbygger i kommunen, og som på mange områder er i en rivende udvikling. Befolkningstallet vokser, og der er gang i meget store og spændende byggerier blandt andet på områderne ved byens havn. Så bliver der tid til an- det end skydning og kammeratligt samvær, kan et besøg i byen og på havnen anbefales. Med ønsket om et godt stævne – Velkommen! Med venlig hilsen Jørgen Ilum Politidirektør Østjyllands Politi Støt vore annoncører - de støtter os.......... 3 Kære kolleger På vegne af Dansk Politiidrætsforbund er det en stor glæde at byde jer alle vel- kommen til de nordiske politimesterskaber i skydning her i Danmark. Skydning er en af grundpillerne i Nordisk Politiidrætsforbunds aktiviteter, og vi glæder os til at værre værter for en så vigtig sportsbegivenhed i Danmark.
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Anvendelse Og Betydning Af Byens Parker Og Grønne Områder
    Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder Holm, Stine Publication date: 2000 Document version Også kaldet Forlagets PDF Document license: Ikke-specificeret Citation for published version (APA): Holm, S. (2000). Anvendelse og betydning af byens parker og grønne områder. Forskningscentret for Skov & Landskab. Forest and landscape research Nr. 28 Download date: 04. Oct. 2021 Skov & Landskab Forest & Landscape Anvendelse og betydning Research No. 28. 2000 af byens parker og grønne områder (Use and importance of urban parl<s) Stine Holm Miljø- og Energiministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Skov & Landskab Forest & Landscape Anvendelse og betydning Research No. 28 . 2000 af byens parker og grønne områder (Use and importance of urban parl<s) Stine Holm Miljø- og Energiministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Forest & Landscape Research is issued by the Danish centre for Forest, Landscape and Planning (SI<ov & Landsl<ab). SI<ov & Landsl<ab is a centre for research, education, and extension concerning forest, landscape and planning. It is a mutually binding cooperation between the following three independent institutions: the Royal Veterinary and Agricultural University (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, KVL), the Danish Forest and Landscape Research Institute (Forskningscentret for Skov & Landskab, FSL) and the Danish Forestry College (Skovskolen), both under the Ministry of Environment and Energy. The Centre was founded in 2000. The journal accepts Ph.D. theses, D.Sc. theses, and other major research reports of scientific standard concerning forest, park, landscape, and planning research written in Danish or English. The content of the journal undergoes a scientific peer-review process. Forest & Landscape Researcli is to be considered the continuation of Forsl<ningsserien - The Research Series (ISSN: 1398-3423).
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • Solstråler Over Århus“ Er Syv Ruter, Som Stråler Ud Fra Århus by Som Stråler Fra Solen
    På cykel, i løb eller på gåben „Solstråler over Århus“ er syv ruter, som stråler ud fra Århus by som stråler fra solen. Ruterne kobler på en ny måde byen sammen med den fantastiske natur, der omkranser Århus. Tag en tur på solstrålerne – og få unikke naturoplevelser! Pump cyklen, stram løbeskoene eller snør støvlerne – på en solstråletur får du pulsen op og kommer hjem sundere på sjæl og legeme. Læs mere om de enkelte ruter og hent en rutebeskrivelse på www.solstråler.dk. „Solstråler over Århus“ er et projektsamarbejde mellem Natur historisk Museum og Natur og Miljø, Århus Kommune, med økonomisk støtte fra Friluftsrådet. Kystruten (17 km) starter lidt inde i skoven ved Chr. Filtenborgs Plads. Den følger skovveje og cykelstier gennem Marselisborgskoven til Skovmøllen og retur. Kystruten er velegnet til både cykel-, løbe- og gåture. Undervejs kan du bl.a. opleve: Havreballe Skov, som rummer træer fra 1700-tallet. Skovmøllen, om vinteren ses bl.a. vandstær og bjergvipstjert. Ottetals-søen og mosen med spændende botaniske lokaliteter. Ørnereden, en trappe med 124 trin ned til stenstranden. Den blå rute (25 km) følger Århus Å nær byens hjerte ved By museet og ad stisystemet rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø. Ruten er velegnet til både cykel-, løbe- og gåture. Her kan du bl.a. opleve: Århus Å, som tidligere blev brugt til brygning af byens øl. Tre broer, hvor den sjældne bregne, rundfinnet radeløv, vokser. Det gamle pumpehus, som i dag er et informations- og udsigts tårn. Brabrand Sø og Eskelund, interessante naturområder. Bjergruten (8 km) slynger sig i Skjoldhøjkilens grønne korridor til True Skov og tilbage.
    [Show full text]
  • Deliverable 1.2 Baseline Study Including Key Indicators and Development of a Typology
    Ref. Ares(2019)6514449 - 22/10/2019 Sino-European Innovative Green and Smart Cities Deliverable 1.2 Baseline study including key indicators and development of a typology Lead Partner: Nordregio Lead Authors: Luciane Aguiar Borges, Shinan Wang, Anna Berlina Due date: 15/04/2019 Version: 2.0 The project has received funding from the European Union’s Horizon 2020 Research, and Innovation Programme, under grant Agreement No 774233 Disclaimer SiEUGreen The information, documentation and figures in this deliverable are The project has received written by the SiEUGreen project consortium under EC grant funding from the European Union’s Horizon 2020 Research, agreement No 774233 and do not necessarily reflect the views of the and Innovation programme, European Commission. The European Commission is not liable for under grant Agreement N 774233 and from the Chinese any use that may be made of the information contained herein. Ministry of Science and Technology. Throughout SiEUGreen’s implementation, EU and China will share technologies and experiences, thus contributing to the future developments of urban agriculture and urban resilience in both continents. The project SiEUGreen aspires to enhance the EU-China cooperation in promoting urban agriculture for food security, resource efficiency and smart, resilient cities. The project contributes to the preparation, deployment and evaluation of showcases in 5 selected European and Chinese urban and peri-urban areas: a previous hospital site in Norway, community gardens in Denmark, previously unused municipal areas with dense facebook.com/SiEUGreen2020 refugee population in Turkey, big urban community farms in Beijing and new green urban development in Changsha Central China.
    [Show full text]
  • AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne I Denne Bog Er Skrevet Af Aarhus Stadsarkiv Og Har I 2018 Været Trykt I Århus Stiftstidende
    AARHUSWIKI 2018 ÅRHUS STIFTSTIDENDE AARHUSWIKI 2018 Artiklerne i denne bog er skrevet af Aarhus Stadsarkiv og har i 2018 været trykt i Århus Stiftstidende. Artiklernes indhold stammer fra AarhusWiki, der er Aarhus Stadsarkivs digitale opslagsværk om Aarhus’ historie. AarhusWiki indeholder artikler med vægt på historiske beskrivelser eller historiske vinkler på nutidige og aktuelle emner. Emnerne, der behandles, spænder vidt og omfatter alt, der har at gøre med Personer, Natur, Steder, Historiske perioder & temaer, Samfund, Erhverv og Kultur & fritid. Læs mere om byens historie på AarhusWiki.dk og AarhusArkivet.dk. Århus stiftstidende Søndag 7. januar 2018 serie: Personerne BAg grAvstenene i rådhusPArKen I det mest fjerne hjørne af Rådhusparken i Aarhus står en samling gravsten og skutter sig. De udgør resterne af den nu nedlagte Søndre Kirkegård. Men det er ikke en tilfældig samling sten. Hen over jul og nytår har stadsarkivet bragt fortællinger om de personer, hvis 14 nyheder navne står på stenene. I denne uge kommer historien om de næste i rækken. Alle historier kan i udvidet form læses på AarhusWiki.dk de efterladte sten over byens sønner og døtre - kapitel 4 Stadsarkivet fortæller i en serie om de 30 gravsten og mindestenen i rådhusparken. med en mellemmand, der tog sig af penge- Byhistorie udlån og vekselforretninger, da den enkelte Aarhus stadsarkiv forretningsmand sjældent kunne håndtere i samarbejde med Århus Stiftstidende det arbejde selv. Nationalbankens virksom- hed kom til at strække sig over hele Nørrejyl- AArhus: I 1941 tog man rådhuset i brug og an- land, og Søegaard nød stor tillid fra bankens lagde Rådhusparken oven på Søndre Kirke- side i sit virke.
    [Show full text]
  • Blade Af Aarhus Bys Historie. 1. Halvbind 1904
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BLADE AF AARHUS BYS HISTORIE Al-' J. HOFFMEYER (udgivet med undekstottei.se ae cahi.sbehgeondet) FØRSTE HALVBIND KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1904 INDHOLDSFORTEGNELSE TIL I. DEL. Side Fra de ældste T ider............................................................................... 3 Ældgamle Grænser................................................................................. 9 Kong Frode Haardesnude og den første kristne Kirke i Nørrejylland 13 Stenene tale!............................................................................................ 19 Det ældste Bispedømme i Aarhus........................................................ 24 Søslaget ved Aarhus 1043 ..................................................................... 33 Det andet Bispedømme i Aarhus.........................................................
    [Show full text]
  • Vvmredegoerelse Herredsvej.Pdf
    VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOR forlægning af herredsvej mod vesT FØLGER KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2009 Tillæg nr. 9 Til Kommuneplan 2009 VVM-REDEGØRELSEOG MILJØRAPPORT FOR FORLÆGNING AF HERREDSVEJ MOD VEST Udgivet af: aarhus Kommune Teknik og miljø 2011 Yderligere oplysninger: Kommuneplanafdelingen aarhus Kommune tlf 8940 2630 Konsulenter: rambøll a/s møller & grønborg a/s groentmijl Carl Bro ortofotos: © CoWi Matrikelkort: © Kort- og matrikelstyrelsen, reproduktionatilladelse g11-98 gengivelse af denne rapport, helt eller delvist, er tilladt med kildeangivelse Forord Forord Denne rapport er udgivet af Aarhus Kommune og ud arbejdet i samarbejde med Rambøll samt Møller & Grøn borg. Formålet med rapporten er at give en vurdering af virkningerne på miljøet ved forlægning af Herredsvej. Vejprojektet er VVM-pligtigt da det er opført på bilag I i samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006), som foreskriver, at ny anlæg eller udvidelse af veje til 4 spor på en strækning, der er over 2 km, er VVM-pligtige. Denne VVM-redegørelse fungerer også som miljø- vurdering af kommuneplantillæg og lokalplan efter ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” (bekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007). I forbindelse med VVM-arbejdet har der været ned sat en arbejdsgruppe, der igennem processen flere gange har behandlet de forskellige påvirk- ninger fra vejanlægget. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra følgende tre forvaltninger i Aarhus Kommune; Planlægning & Byggeri, Trafik & Veje, samt Natur & Miljø. Rambøll har været repræ- senteret som procesrådgiver. Der er i forbindelse med VVM-arbejdet udformet tre baggrundsrapporter; “Vejteknisk baggrundsrapport”, “Baggrundsrapport om påvirkning af landskabet ved forlægning af Herredsvej” samt “Teknisk baggrunds- rapport om trafiktal, støj og emissioner”.
    [Show full text]
  • Anlægskatalog Mobilitet Frem Mod 2050
    ANLÆGSKATALOG MOBILITET FREM MOD 2050 VEJNETTET INTELLIGENTE TRANSPORTSYSTEMER KOLLEKTIV TRAFIK CYKLING OG GANG INDLEDNING Anlægskataloget beskriver 71 projekter, der – enkeltvist og Nogle af projekterne i Anlægskataloget er allerede besluttet, og samlet - kan medvirke til at sikre en forbedring af mobiliteten i finansieringen er aftalt. Disse projekter er inkluderet i Anlægska- Aarhus Kommune. Projekterne er præsenteret (gruppevist) i fire taloget for at give et samlet billede af projekter, der kan forbedre indsatsområder: Vejnettet, Intelligente TransportSystemer, mobiliteten frem mod 2050. De besluttede projekter er i anlægs- Kollektiv trafik samt Cykling og gang. overslaget markeret med teksten ” BESLUTTET”. I ”Mobilitet frem mod 2050 – Investeringsbehov og hand- For hvert projektforslag i Anlægskataloget er der anført et lingskatalog” (september 2019) findes en beskrivende tekst anlægsoverslag over udgifterne. Da nogle projekter er meget til de fire indsatsområder. I handlingskataloget anbefales det, bearbejdede i forhold til andre, er der en stor forskel på, hvor hvornår projekterne med fordel kan udføres. I handlingskataloget præcist anlægsoverslagets beløb kan angives. Ved projekter, der er projekterne opdelt efter, om de anbefales udført på kort sigt ikke er detaljerede, vil der derfor ofte stå ”Groft anlægsoverslag”, (0-10 år), mellem sigt (10-20 år) eller med et langt sigte frem hvilket angiver, at projektafklaringer kan medføre markante mod 2050. justeringer af prisen. Projekterne i Anlægskataloget er præsenteret i en ikke prioriteret Effekten af de enkelte projekter er ikke vurderet ved alle projek- rækkefølge. ter. Effekten skal vurderes forud for endelig vedtagelse. ORDFORKLARING: I Anlægskataloget er hvert projekt beskrevet med en kortfattet tekst med et tilhørende oversigtskort samt et anlægsover- slag. I teksterne indgår fagtermer.
    [Show full text]