Letbane I Århusområdet Miljø Og Arealforhold

Midttrafik

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold

Teknisk baggrundsrapport November 2009

Midttrafik

Letbane i Århusområdet Miljø og arealforhold

Teknisk baggrundsrapport November 2009

Dokumentnr. Endelig rapport Version 4 Udgivelsesdato 26. november 2009

Udarbejdet MDS, HKD, FMM, LOE, MGB, BHH, JEK, LRM, MXJ, HJM, LSC, JSC, CVI, SQM, ISAK, KBI, BRE Kontrolleret JBN, MDS, HKD Godkendt HHK 1

Indholdsfortegnelse

1 Indledning 6 1.1 Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering 6 1.2 Letbanen – etape 1 7 1.3 Afgrænsning 9 1.4 VVM-redegørelsens indhold 9 1.5 Læsevejledning 11

2 Sammenfatning 12 2.1 Hovedforslag og alternativer 12 2.2 Metode for VVM-undersøgelsen 13 2.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger 14 2.4 Samlet miljømæssig vurdering 32

3 Planforhold og lovgrundlag 33 3.1 Metode 33 3.2 International lovgivning 34 3.3 National lovgivning 35 3.4 Landsplandirektiver 41 3.5 Kommuneplanforhold 42 3.6 Lokalplaner 60 3.7 Andre byudviklingsplaner 69 3.8 Forhold til andre planer og programmer 79

4 Landskab og jordbund 83 4.1 Metode 83 4.2 Eksisterende forhold 83 4.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 89 4.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 90 4.5 Kumulative effekter 92

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 2

5 Natur, plante- og dyreliv 93 5.1 Metode 93 5.2 Eksisterende forhold 93 5.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 105 5.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 108

6 Kulturmiljø 113 6.1 Metode 113 6.2 Eksisterende forhold 113 6.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 124 6.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 125 6.5 Kumulative effekter 128

7 Friluftsliv 129 7.1 Metode 129 7.2 Eksisterende forhold 130 7.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 140 7.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 141 7.5 Kumulative effekter 144

8 Overfladevand 145 8.1 Metode 145 8.2 Eksisterende forhold 145 8.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 153 8.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 155 8.5 Kumulative effekter 156

9 Grundvand 157 9.1 Metode 157 9.2 Eksisterende forhold 157 9.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 162 9.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 167 9.5 Kumulative effekter 168

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 3

10 Luft og klima 169 10.1 Metode 169 10.2 Eksisterende forhold 170 10.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 173 10.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 175 10.5 Kumulative effekter 183

11 Lys 184 11.1 Metode 184 11.2 Eksisterende forhold 184 11.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 184 11.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 185 11.5 Kumulative effekter 186

12 Støj og vibrationer 187 12.1 Metoder 187 12.2 Eksisterende forhold 191 12.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 193 12.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 198 12.5 Kumulative effekter 205

13 Befolkning, sikkerhed og sundhed 206 13.1 Metode 206 13.2 Eksisterende forhold 207 13.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 213 13.4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 215 13.5 Kumulative effekter 221

14 Råstoffer og affald 222 14.1 Metode 222 14.2 Råstof- og materialeforbrug 222 14.3 Affald 223 14.4 Konsekvenser i anlægsfasen 224 14.5 Konsekvenser i driftsfasen 226 14.6 Kumulative effekter 227

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 4

15 Forurenede grunde/forurenet jord 228 15.1 Metode 228 15.2 Kortlagte arealer 228 15.3 Områdeklassificering 244 15.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 245 15.5 Kumulative effekter 253

16 Arealforhold 254 16.1 Metode 254 16.2 Eksisterende forhold 255 16.3 Konsekvenser i anlægs- og driftsfasen 267 16.4 Kumulative effekter 275

17 Afledte socioøkonomiske forhold 276 17.1 Metode 276 17.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 276 17.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 278 17.4 Kumulative effekter 279

18 Afværgeforanstaltninger 280 18.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 280 18.2 Afværgeforanstaltninger for driftsfasen 284

19 Forslag til overvågningsprogram 287 19.1 Overvågningsprogram i anlægsfasen 287 19.2 Overvågningsprogram for driftsfasen 289

20 Eventuelle mangler 290 20.1 Planforhold og lovgrundlag 290 20.2 Befolkning, sikkerhed og sundhed 290 20.3 Landskab og jordbund 290 20.4 Natur, plante- og dyreliv 290 20.5 Kulturmiljø 291 20.6 Friluftsliv 291 20.7 Overfladevand 291 20.8 Grundvand 291 20.9 Luft og klima 292 20.10 Støj og vibrationer 292 20.11 Råstoffer og affald 292 20.12 Forurenede grunde og forurenet jord 292

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 5

20.13 Arealforhold 293 20.14 Afledte socioøkonomiske forhold 293

21 Referencer 294

Kortbilag

Kortbilag 0 Linjeføring med undersøgelseskorridor Kortbilag 1 Planforhold. Nord og syd. Kortbilag 2 Lokalplaner Nord og syd. Kortbilag 3 Værdifulde landskaber Nord og syd. Kortbilag 4 Vejstøj Nord og syd. Kortbilag 5 Besøgte lokaliteter Nord Kortbilag 6 Biologiske interesseområder og fredede områder Nord og syd. Kortbilag 7 Beskyttede naturtyper Nord og syd. Kortbilag 8 Naturkvalitetsplan Nord og syd. Kortbilag 9 Bilag IV-arter Nord Kortbilag 10 Skov Nord og syd. Kortbilag 11 Vådområder og lavbundsarealer Nord og syd. Kortbilag 12 Særligt følsomme landbrugsområder Nord og syd. Kortbilag 13 Kulturhistoriske interesseområder Nord og syd. Kortbilag 14 Fund og fortidsminder Nord og syd. Kortbilag 15 Beskyttede diger Nord og syd. Kortbilag 16 Overfladevand Nord og syd. Kortbilag 17 Drikkevandsinteresser Nord og syd. Kortbilag 18 Grundvand Nord og syd. Kortbilag 19 Forurenede grunde Nord og syd. Kortbilag 20 Områdeklassificering Nord og syd.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 6

1 Indledning Århus Kommune og Midttrafik har besluttet, at der skal udarbejdes en VVM- redegørelse for letbanens etape 1. Denne etape omfatter indsættelse af letbanetog på den eksisterende banestrækning fra Grenaa til Odder, samt anlæg af en ny dobbeltsporet letbane fra Århus H til Lystrup, herunder også etablering af et nyt depot/værksted på Århus H.

1.1 Kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering Letbanen er omfattet af bilag 1, punkt 23 i VVM-bekendtgørelsen /1/ - sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygnings- type, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring. Det betyder, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM- redegørelse for det konkrete projekt, jf. Planlovens § 11g /2/ og VVM- bekendtgørelsen.

Århus Kommune og Midttrafik har på baggrund heraf igangsat udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse.

En VVM-redegørelse er en undersøgelse og vurdering af, hvilke påvirkninger projektet kan have på miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at virkningerne på miljøet tages i betragtning på et så tidligt tidspunkt som muligt, før der gives tilladelse til at påbegynde et anlæg, samt at offentligheden inddrages i beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at myndigheden har det bedst mulige grundlag at træffe beslutning på.

Reglerne for Vurdering af Virkningerne på Miljøet er nærmere fastlagt i VVM- bekendtgørelsen /1/, og nærværende rapport er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i denne.

Kommuneplantillægget er desuden omfattet af reglerne om udarbejdelse af mil- jøvurdering i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3, stk. 1, litra 1 /3/.

Da kravene til indholdet i VVM-redegørelse og miljøvurdering stort set er iden- tiske, udarbejdes VVM-redegørelsen, så den opfylder begge regelsæt. Denne rapport er således udarbejdet som en kombineret VVM-redegørelse i henhold til VVM-bestemmelserne under planloven og en miljørapport i henhold til be-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 7

stemmelserne i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer.

I forlængelse af kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes detailprojekt og forslag til lokalplan for projektet. Efterfølgende meddeles tilladelse til anlægsarbejdet, som forventes påbegyndt i løbet af 2011 med henblik på, at letbanens etape 1 kan sættes i drift 2015.

1.2 Letbanen – etape 1 Den samlede strækning af letbanens etape 1 strækker sig fra Odder Station via Århus H til Grenaa Station. VVM-undersøgelsen omfatter etablering og drift af den nye bane mellem Århus og Lystrup via Lisbjerg, med de tilhørende standsningssteder samt depot/værksted ved Århus H. Strækningen med undersøgel- seskorridor fremgår af Figur 1 (se også kortbilag 0).

På strækningen fra Odder Station til Langenæs-tunnelen ved Åhavevej/Marselis Boulevard benyttes det eksisterende Odderbane-spor (enkeltspor). På stræknin- gen tilpasses de eksisterende stationers perroner, eller dele heraf, til det nye letbanemateriel.

Efter krydsning af Åhavevej/Marselis Boulevard føres sporet ned ad dæmnin- gen og fortsætter gennem to eksisterende sporbærende tunneler. Herefter skal der etableres en ny tunnel eller en ny bro for krydsning af eksisterende bane- spor ude af niveau. Herfra føres linjeføringen under Ringgadebroen og ind i Banegravens nordlige side. Kort før Frederiks Allé Broen udvides til et dobbeltsporet tracé. Den dobbelt-sporede strækning forsætter gennem hele stræk- ningen til Lystrup Station.

På Århus H passerer linjeføringen gennem spor 0 og 1 Herefter fortsættes på broen over vejen Spanien og videre langs de indre havnearealer, i princippet i samme tracé som den nuværende Grenaabane. Ved Nørreport svinger letbane- tracéet 90 grader mod nord op ad Nørrebrogade og Randersvej til Nehrus Allé (Danmarks Radio). På denne strækning vil der, bortset fra enkelte steder, are- almæssigt være forberedt for etablering af en midterlagt letbane.

Letbanetracéet følger nu Nehrus Allé og drejer mod nord ad Olof Palmes Allé, krydser Brendstrupgårdsvej, og forløber øst om Skejby Sygehus.

Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse forlægnin- gen af Herredsvej. Hovedforslag krydser forlægningen af Herredsvej i niveau, mens letbanetracéet i alternativ 1, der forløber længere mod øst, passerer over forlægningen af Herredsvej på en ny bro. Ved miljøvurderingen er hovedforslaget vurderet, mens alternativ 1 er vurderet såfremt påvirkningerne afviger fra hovedforslaget.

De mulige linjeføringer samles igen umiddelbart før Søftenvej, og passerer Egådalen i variant 1 fuld broløsning eller variant 2 delvis dæmningsløsning. Variant 1 omfatter etablering af en dalbro, der strækker sig mod nord over Søf-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 8

tenvej, Egå, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. Variant 2 omfatter etablering af en dalbro, der strækker sig over Søftenvej, Egå og Gl. Søftenvej og etablering af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen, hvor sidstnævnte passeres i en bro.

Nord for Djurslandsmotorvejen forløber letbanen nordpå i terræn og på dæm- ning ind til den kommende Lisbjerg Bygade. Den kommende vej Parallelvejen krydses i en overføring.

Figur 1 Letbanens 1. etape mellem Århus og Lystrup. Linjeføringen er vist med en rød linje omgivet af stiplet undersøgelseskorridor. På strækningen Lisbjerg-Lystrup er angivet bufferzoner omkring linjeføringen, inden for hvilken den endelige lin- jeføring kan placeres.

I Lisbjerg Bygade deles letbanen i et vestligt og et østligt tracé. Det vestlige tracé føres ad Lisbjerg Bygade ca. 1.000 meter i en bue omkring den eksisterende Lisbjerg by og ind i det kommende byområde sydvest for Lisbjerg. Den-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 9

ne strækning vil i en senere etape føre letbanen mod Hinnerup. Det østlige tracé drejer mod øst og krydser Randersvej i niveau. Herfra fortsættes mod øst til tracéet løber ind i den eksisterende Grenaabanes tracé, som udvides til en tosporet strækning frem til Lystrup Station. På strækningen mellem krydsningen af Randersvej og ind til sammenfletningen med den eksisterende Grenaabane vest for Lystrup ligger linjeføringen ikke endeligt fast. Der arbejdes i dette om- råde med et hovedforslag omgivet af en bufferzone, der benævnes: ”områder for justering af linjeføring i forhold til fremtidige byudvikling”. Da der i dette område vil ske en kraftig byudvikling i de kommende år kan der derfor blive behov for at justere letbanens endelige placering, når der udarbejdes dispositi- onsplaner for området. Ved miljøvurderingen er hovedforslaget vurderet grun- digt, og bufferzonerne er beskrevet i det omfang, at påvirkningerne afviger fra hovedforslagets.

På strækningen fra Lystrup Station til Grenaa Station benyttes den eksisterende Grenaabanes spor. På strækningen tilpasses de eksisterende stationers perroner, eller dele heraf, til det nye letbanemateriel.

På strækningen mellem depot/værksted ved Århus H via Lisbjerg til Lystrup kører letbanen på el, mens der på de eksisterende strækninger af Grenaabanen og Odderbanen køres med dieseldrift.

1.3 Afgrænsning Da der på strækningerne fra Odder til Århus H ved krydsningen af Marselis Boulevard/Åhavevej og fra Lystrup til Grenaa ikke sker væsentlige ændringer ud over tilpasning af køreplaner samt indsættelse af nye tog skal der ikke udarbejdes en VVM-redegørelse for disse strækninger.

På disse eksisterende strækninger vil der skulle ske mindre anlægsarbejder i form af tilpasning af perronhøjder samt etablering af nogle få nye krydsningssteder. Disse anlægsarbejder vil være så små, at de ikke vurderes at give anledning til nogen væsentlig miljøpåvirkning. Disse er derfor ikke omtalt yderligere i denne VVM.

Der er i kapitel ”støj og vibrationer” kort redegjort for de støjmæssige konsekvenser af indsættelse af nye letbanetog samt udvidelse af køreplanen på oven- stående strækninger.

1.4 VVM-redegørelsens indhold VVM-redegørelsen indeholder de oplysninger, der er fastlagt i VVM- bekendtgørelsen og således at den også opfylder kravene i Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer.

Som led i VVM-undersøgelsen for etablering af letbanens etape 1 er der ind- ledningsvis gennemført en kortlægning af de eksisterende plan-, natur- og mil- jøforhold. Kortlægningen er gennemført for en undersøgelseskorridor på ca. 500 m på hver side af den forventede linjeføring i den nordlige del (Nehrus Al-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 10

lé – Lystrup) og ca. 100 m på hver side på den sydlige del (Åhavevej/Marselis Boulevard – Nehrus Allé). Desuden er der for strækningen i Lisbjerg langs Lis- bjerg Bygade mod vest og for strækningen i Lystrup by ligeledes fastlagt en undersøgelseskorridor på 100 meter.

På baggrund af kortlægningen og supplerende materiale fra projektets øvrige rådgivere er der foretaget en miljøvurdering af letbanens miljøpåvirkninger i såvel anlægsfasen som i driftsfasen.

Miljøvurderingen omfatter følgende forhold:

• Planforhold og lovgrundlag • Landskab og jordbund • Natur, plante- og dyreliv • Kulturmiljø • Friluftsliv • Overfladevand • Grundvand • Luft og klima • Lys • Støj og vibrationer • Befolkning, sikkerhed og sundhed • Råstoffer og affald • Forurenede grunde/forurenet jord • Socioøkonomiske forhold • Arealforhold

Ved vurdering af miljøpåvirkningernes omfang anvendes en metode, hvor der tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynlig- heden for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger af- gøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig).

Der er udarbejdet forslag til konkrete afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, herunder f.eks. etablering af faunapassager.

Virkningerne på miljøet er vurderet for år 2015, hvor letbanens etape 1 forventes idriftsat.

Ifølge reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelse skal det beskrives, hvad konsekvenserne bliver, hvis projektet ikke gennemføres – det såkaldte 0- alternativ. 0-alternativet er ikke dagens situation, men den fremskrevne situation for 2015, såfremt letbanen ikke etableres. Projektets virkninger er således vurderet i forhold til 0-alternativets virkninger.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 11

1.5 Læsevejledning Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapporten. Kapitlerne 3-17 indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold samt en miljøvurdering af projektet i såvel anlægsfasen som driftsfasen, opdelt i de enkelte delemner. I kapitel 18 er der udarbejdet en sammenfatning af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået under de enkelte kapitler. Kapitel 19 indeholder et forslag til overvåg- ningsprogram, jf. kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer /3/. I kapitel 20 er der udarbejdet en oversigt over eventuelle mangler i vidensgrundlaget for de enkelte emner, der er foretaget miljøvurdering af. Reference- liste findes i kapitel 21. Referencer er angiver med /nn/, hvor nn henviser til nummer i kapitel 21.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 12

2 Sammenfatning Der primære mål med letbanen er at sikre gode transportmuligheder og let fremkommelighed for befolkningen i og omkring Århus, således at adgang til arbejdspladser specielt i centrum og Århus Nord forbedres. Letbanen vil gøre den kollektive trafik mere attraktiv både for rejsende mellem bymidten og År- hus Nord og for rejsende fra oplandskommunerne til Århus, herunder især på strækningen mellem Grenaa og Odder, som ved letbanens etape 1 bindes trafi- kalt sammen.

Som et led i den videre planlægning har Århus Kommune og Midttrafik besluttet at udarbejde et kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse for letbaneprojektet. Kommuneplantillægget er desuden omfattet af reglerne om udarbejdelse af miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette bidrag til VVM-redegørelsen er udarbejdet så den opfylder begge regelsæt.

Anlægget, der belyses i denne rapport, omfatter etableringen og driften af den nye bane mellem Århus H og Lystrup via Lisbjerg, med de tilhørende standsningssteder og depot/værksted ved Århus H.

Ændringerne på de eksisterende nærbaner mellem henholdsvis Odder - Århus H og Lystrup - Grenaa vil være små, og de berørte kommuner har derfor vurderet, at de ikke er VVM-pligtige.

2.1 Hovedforslag og alternativer Letbaneprojektet omfatter dels nyanlæg af en dobbeltsporet letbanestrækning fra Århus H via De bynære Havnearealer (herunder til Østbanetorvet) langs havnen og videre ad Randersvej over Skejby og Lisbjerg til Lystrup, dels at der på Odder- og Grenaabanen indsættes nye lette togsæt, som kan benyttes både på de eksisterende nærbanestrækninger og på den nye strækning.

Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse forlægnin- gen af Herredsvej. Hovedforslag krydser forlægningen af Herredsvej og Hum- lehusvej i signalregulerede kryds, mens letbanetracéet i alternativ 1, der forlø- ber længere mod øst, passerer over forlægningen af Herredsvej på en ny bro.

Efter Humlehusvej krydser letbanen i hovedforslagets variant 1, fuld bro- løsning, Egådalen (Søftenvej, Egåen, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen)

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 13

på en ca. 550 m lang dalbro vest om Røde Mølle i en afstand af ca. 100 m. Den planlagte vej, Parallelvejen, krydses ligeledes på en bro. I hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, er krydsningen ændret til to broer på henholdsvis ca. 370 m og ca. 70 m med en ca. 110 m lang dæmning imellem.

På strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup ligger linjeføringen ikke endeligt fast. Der arbejdes i dette område med et hovedforslag omgivet af en bufferzone, hvor der kan blive behov for at justere letbanens endelige placering, i forhold til den kommende byudvikling.

Letbanens miljøpåvirkning er vurderet i forhold til 0-alternativet. 0-alternativet svarer til, at letbanen ikke etableres. 0-alternativet er dog ikke dagens situation, men den fremskrevne situation for 2015, såfremt letbanen ikke etableres.

2.2 Metode for VVM-undersøgelsen Ved vurdering af miljøpåvirkningernes omfang anvendes en metode, hvor der tages stilling til graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynlig- heden for, at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse vurderinger af- gøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, mindre eller ubetydelig).

Der er udarbejdet forslag til konkrete afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, herunder f.eks. etablering af faunapassager.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 14

2.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger I Tabel 1 og Tabel 2 er der redegjort for letbanens væsentligste miljøkonse- kvenser i hhv. anlægs- og driftsfasen, samt hvilke afhjælpende foranstaltninger, der gennemføres for at imødegår disse.

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Planfor- Der vurderes generelt ikke at være væsentli- Ubetydelig påvirk- Ingen hold og ge planmæssige konflikter i anlægsfasen, ud ning lov- over dem, der vedrører øvrige emner i grundlag VVM-redegørelsen. Disse er beskrevet under de relevante emner, f.eks. er bilag IV- arter beskrevet under Natur, plante- og dyreliv. Det er sædvanlig praksis, at infrastruktur er beliggende i de kommuneplanramme- områder, som infrastrukturanlægget passerer, således at der ikke udlægges særlige rammeområder til infrastruktur. Overordnet er letbanen optaget i Hovedstrukturen i For- slag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune, ligesom der fastsættes retningslinjer for letbanen i det kommuneplantillæg, som denne VVM-redegørelse ledsager. For så vidt angår gældende lokalplaner vil der muligvis være behov for revision af planlægningen for de strækninger, hvor letbanen passerer.

I forbindelse med busbaneprojektet fra Nør- report til Nehrus Allé er der i størst mulig udstrækning taget højde for arealbehovet til letbanen, men ingen gældende lokalplaner har specifikt udlagt arealer til letbanetracéet. Stillingtagen til på hvilke strækninger, der vil skulle udarbejdes ny lokalplan for letbanens placering og udformning træffes først, når der foreligger et mere detaljeret projekt for letbanen. Udarbejdes der af anden grund, eksempelvis i forbindelse med større byomdannelses- eller byudviklingsprojekter, nye lokalplaner på strækningen, kan der i et vist omfang tages højde for letbanens fremtidige etablering. Letbanen vurderes at være i overensstemmelse med og understøtte inten- tionerne i Århus Kommunens klimaplan henholdsvis cykelhandlingsplan.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 15

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Land- Konsekvenser er knyttet til den mekaniske Mindre betydelig Eventuel erosion vil blive skab og bearbejdning af terrænet, der er nødvendig påvirkning, da de er afhjulpet ved hurtig til- jordbund for anlægsarbejderne. Etablering af skrånin- lokalt begrænset til plantning af skråninger, ger kan medføre risiko for jorderosion. Om- letbanetracéet inkl. f.eks. med rullegræs, buske rådet omkring Egå er udpeget som særligt arbejdsveje, og da og træer. værdifuldt landskab. Letbanen krydser i ho- anlægsperioden er vedforslagets variant 1, fuld broløsning Egå- begrænset til ca. 2,5 dalen på en dalbro, hvor anlægsarbejderne år. Påvirkningen af primært omfatter etablering af fundamenter landskabet vurderes til bropiller. Der placeres ikke arbejdsplads- at være mere omfat- arealer indenfor det landskabeligt værdifulde tende ved hovedfor- område. Ved hovedforslagets variant 2 kryd- slagets variant 2, del- ses Egådalen dels på dæmning og dels på en vis dæmningsløsning, bro. De visuelle konsekvenser for landskabet end ved hovedforsla- er vurderet i særskilt rapport om landskabs- gets variant 1, fuld æstetik og visualiseringer. broløsning, idet der vil ske en større bearbejdning af terrænet og ved inddragelse af et arbejdsareal på sydsiden af Søften- vej. Da anlægsfasen er en relativ begræn- set periode vurderes påvirkningen dog at være moderat. Natur, To naturområder berøres direkte. Det drejer Påvirkninger vurde- For at minimere påvirk- plante- sig om det § 3-beskyttede overdrev omkring res at være moderate ningen af de beskyttede og dyre- Koldkær Bæk, der netop tangeres af letba- da områderne berøres områder mest muligt, vil liv nen, og den § 3-beskyttede eng lige nord for i begrænset omfang der under anlægsarbejder- Djurslanddmotorvejen ved det nordlige til- og når der gennemfø- ne i videst muligt omfang løb til Egå, der skæres af letbanen i den øst- res de foreslåede af- blive benyttet eksisterende lige ende. Da de beskyttede områder berøres værgeforanstaltnin- veje herunder markveje. direkte skal der indhentes en dispensation ger. Yderligere vil køreplader hos Århus Kommune. eller lignende blive anvendt, hvis kørsel i områ- derne ikke kan undgås. Den § 3-beskyttede eng ved Kirkestien lig- Påvirkningerne vur- For at beskytte engens ger meget tæt på letbanens sydlige bufferzo- deres at være ubety- vegetation, der rummer ne, men berøres ikke direkte af letbanen. delige, når engen ikke fredede og sjældne planter, berøres. anbefales det, at letbanen ikke flyttes længere mod syd end hovedforslaget. Letbanen vil krydse følgende åbne vandløb: Det vurderes at på- Kørsel i områder tæt på Egå, nordre tilløb til Egå, Lisbjerg Bæk, virkningerne vil være vandløbene skal begrænses Bueris Bæk og Ellebæk. Det skal sikres at ubetydelige ved gen- mest muligt. der ikke køres tæt på vandløbene, sker op- nemførelse af afvær- For at undgå at få suspen-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 16

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen fyldning eller drænes. Der kan i anlægsfasen geforanstaltningerne. deret materiale i vandløb forekomme store belastninger af suspenderet skal overfladevand fra materiale. blotlagte arealer opsamles i bassiner, hvor det kan bundfælde inden tilledning til vandløb.

Der kan blive tale om gennemførelse af mid- Påvirkningerne af Der vil i den videre detail- lertidige grundvandssænkninger ved funde- eventuelle grund- projektering blive gennem- ring af bropiller til dalbroen over Egå og ved vandssænkninger er ført en nærmere hydrogeo- udgravning til fundamenter til broer over ikke mulige at vurde- logisk undersøgelse for at nordre tilløb til Egå og Lisbjerg Bæk. Det re før den detaljerede afklare om det blive nød- kan medføre risiko for påvirkning af vand- hydrogeologiske un- vendigt at gennemføre stand og vandføring i vandløb, og dræning dersøgelse er gen- midlertidige grundvands- eller anden påvirkning af recipienter og na- nemført. sænkninger og i givet fald turområder. Det kan ikke på baggrund af de hvilke afværgeforanstalt- eksisterende data vurderes om det blive nød- ninger der skal gennemfø- vendigt at sænke grundvandet, og derfor res for at sikre at de nær- heller ikke muligt at vurdere omfang og liggende recipienter og eventuelle påvirkninger. Det må dog forven- naturområder ikke påvir- tes at Århus Kommune i forbindelse med kes negativt, herunder eventuelle grundvandssænkninger vil stille f.eks. spunsning. krav om at disse gennemføres uden påvirk- ning af nærliggende recipienter og natur. Der er påvist bilag IV-arter i form af odder Påvirkningerne vur- Af hensyn til odderen er og flagermus i nærheden af letbanetracéet. deres at være mode- det vigtig ikke at beskadi- Stor vandsalamander og spidssnuet frø er rate, hvorfor afværge- ge vandløbsnære arealer og desuden påvist i Lisbjerg Skov. Odderen foranstaltninger er begrænse kørsel med ma- lever omkring Egå og der er registreret fla- nødvendige. Med de skiner omkring Egå mest germus ved Egå, Kirkestien og Lisbjerg foreslåede afværge- muligt. For at undgå at Bæk. Der kan også forekomme flagermus foranstaltninger vur- forstyrre odderen bør det andre steder omkring letbanetracéet. deres det, at letbanen anlægsarbejde, der er mest Passagemulighederne for odderen langs Egå kan anlægges uden kritisk i forhold til odde- opretholdes i anlægsfasen, hvorved barriere- væsentlige påvirk- ren, dvs. det der foregår effekter vurderes at kunne begrænses til et ninger af odder og nærmest Egå i videst mu- minimum. flagermus, således at ligt omfang begrænses til Letbanen anlægges på tværs af ledelinjerne den økologiske funk- perioden juli-oktober, så- for flagermus, hvilket kan forstyrre dyrenes tionalitet opretholdes. ledes at odderen sikres flyveruter og rasteområder. Der foreslås der- Med de foreslåede mest mulig fred i den del for en række generelle afværgeforanstaltnin- afværgeforanstaltnin- af året hvor problemerne ger for at imødegå disse påvirkninger. ger vil der være tale med at skaffe føde er om en mindre væ- størst. sentlig påvirkning. Påvirkningen af od- Det vigtigste er at friholde

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 17

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen deren vurderes at et stort areal omkring være større ved ho- vandløbet under anlægsar- vedforslagets variant bejderne og forstyrre dyre- 2, delvis dæmnings- ne langsomt vænnes til de løsning, end ved ho- midlertidige forstyrrelser. vedforslagets variant Afværgeforanstaltninger 1, fuld broløsning, ift. flagermus omfatter: idet der i forbindelse Minimal fældning af træer med anlæggelsen af i forbindelse med anlægs- dæmningen skal være arbejderne. en mere omfattende Arbejdsveje og øvrige ar- transporter til og fra bejdsarealer placeres uden området, hvilket vur- for bevoksninger. deres at forstyrre od- Eventuelt arbejde om nat- deren i højere grad. ten skal undgås i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november. Eventuel brug af sikkerhedsbelysning skal ske med lamper med gul strå- ling i området omkring ca. 580 nm, der har begrænset lokkevirkning på insekter og dermed også flagermus. Kultur- Konsekvenserne knytter sig i høj grad til Påvirkningerne vur- I det omfang Moesgård miljø gravearbejdet, hvor både synlige kulturspor deres at være ubety- Museum vurderer det rele- og underjordisk arkæologi kan blive påvir- delige, hvis afværge- vant, gennemføres der ar- ket. Letbanen forløber igennem områder, foranstaltningerne kæologiske forundersøgel- hvor der er gjort en række arkæologiske gennemføres som ser og/eller detailundersø- fund, hvilket betyder, at der kan påtræffes foreskrevet. gelser inden anlægsarbej- nye fund i forbindelse med anlægsarbejder- derne. ne. Letbanen berører ingen synlige kulturspor Findes der under anlægs- direkte. arbejderne ukendte fund eller fortidsminder, skal arbejdet straks standses og fundet anmeldes til muse- et. Frilufts- Påvirkninger i anlægsfasen vil primært være Påvirkningerne vur- Ved eventuel midlertidig liv knyttet til en reduceret adgang/fremkomme- deres at mindre bety- spærring af veje og/eller lighed, visuel påvirkning og støv og støj fra dende, da anlægsar- stier i anlægsfasen vil der anlægsarbejderne. Støv og støjbelastningen i bejderne primært vil blive gennemført omkørs- anlægsfasen er beskrevet nærmere under foregå i dagtimerne ler med behørig skiltning. kapitlerne om disse emner. på hverdage og desu- Eventuelle støvgener vil Adgangen og muligheden for brugen af langt den foregå i en be- blive afhjulpet med sprink- hovedparten af de rekreative områder om- grænset periode, og ling. kring letbanen opretholdes i anlægsfasen. da støj- og støvbe-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 18

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Dog vil adgang og brug af Haveforeningen lastningen ikke vur- af 1918 ophøre, da letbanen vil forløbe gen- deres at blive væsent- nem disse. Adgang og brug af vandrestien ligt forøget. Mulig- Sporet ved Skejby vil blive reduceret i an- heden for færdsel og lægsfasen, da sporet skal omlægges. fremkommelighed vurderes ikke at blive væsentligt forringet. Overfla- Det kan ikke udelukkes at der skal gennem- Påvirkningerne kan Fastlægges endeligt efter devand føres midlertidige sænkninger af grundvan- først endeligt vurde- gennemførelse af en hy- det, som kan påvirke recipienter og overfla- res, når resultatet af drogeologisk undersøgelse devand. Der er dog ikke tilstrækkeligt data- den hydrogeologiske i den videre detailprojekte- grundlag til endeligt at vurdere, om grund- undersøgelser fore- ring,. vandssænkning vil være nødvendigt, og her- ligger. Det vurderes under vurdere omfanget af denne og eventu- dog at det vil være elle påvirkninger af recipienter og naturom- muligt at gennemføre råder.. afhjælpende foran- Der skal derfor i den videre detailprojekte- staltninger, således at ring gennemføres en detaljeret hydrogeolo- påvirkningerne vil gisk undersøgelse for afklaring af, om der være begrænsede. skal foretages midlertidige grundvands- sænkninger, og i givet fald hvilke afhjæl- pende foranstaltninger, der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt. Det forventes, at kommunen i vil stille krav om, at grundvandssænkninger skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og -føring i de omkringliggende vandløb og naturområder. Afledning af vand fra grundvandssænkning vil kræve en udledningstilladelse fra vand- løbsmyndigheden, Århus Kommune. Letbanen krydser en række vandløb, og der Samlet set vurderes Det kan blive nødvendigt kan i anlægsfasen kunne opstå behov for der at være tale om at etablere sandfang på etablering af midlertidige forlægninger af en begrænset påvirk- udsatte steder for at for- vandløbene. ning af vandløbene, hindre sedimenttransport, når det forudsættes, at hvor vandløbene midlerti- de beskrevne afvær- digt skal forlægges. Her- geforanstaltninger ved bundfældes det erode- gennemføres. rede materiale på dertil egnede lokaliteter. Fra sandfangene vil, der kunne ske en regelmæssig og kontrolleret opgravning og tømning. Det bør i anlægsfasen vurderes om brug af geotekstil eller lignende foranstalt-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 19

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen ninger ved de enkelte for- lægninger vil kunne minimere vandløbets erosion.

Grund- Generelt vurderes der ikke at blive konflikt Påvirkningerne af Der vil i den videre detail- vand med det primære grundvandsmagasin, da eventuelle grund- projektering blive gennem- letbanen overordnet følger det eksisterende vandssænkninger er ført en nærmere hydrogeo- landskabsterræn og stort set ikke skal etable- ikke mulige at vurde- logisk undersøgelse for at res i afgravninger. re før den detaljerede afklare om det blive nød- Ved konstruktioner/bygværker med større hydrogeologiske un- vendigt at gennemføre belastninger, som f.eks. dalbroen over Egå, dersøgelse er gen- midlertidige grundvands- broen over Parallelvejen og tilløb til Egå og nemført. Det vurderes sænkninger og i givet fald broen over Lisbjerg Bæk kan det dog blive dog at det vil være hvilke afværgeforanstalt- nødvendigt at sænke grundvandet midlerti- muligt at gennemføre ninger der skal gennemfø- digt, hvor der skal udgraves til fundamenter afhjælpende foran- res for at sikre at de nær- til brokonstruktioner. Midlertidig grund- staltninger, således at liggende recipienter og vandssænkning kan muligvis også komme påvirkningerne vil naturområder ikke påvir- på tale ved Århus H, hvor grundvandsspejlet være begrænsede. kes negativt, herunder ligger tæt ved overfladen. f.eks. spunsning. Omfanget af eventuelle grundvandssænk- Ved eventuelle midlertidi- ninger samt hvilke påvirkninger disse vil ge grundvandssænkninger have for vandløb og andre nærliggende reci- og bortledning af oppum- pienter, grundvandsressourcen og den om- pet sekundært grundvand kringliggende natur, er ikke mulig at vurdere skal ske iht. tilladelse fra ud fra eksisterende tilgængelige data. Århus Kommune, og de I detailprojekteringen skal der derfor gen- fastsatte krav til vandkvali- nemføres en detaljeret hydrogeologisk un- teten skal overholdes. dersøgelse for afklaring af, om der skal foretages midlertidige grundvandssænkninger, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt, herunder f.eks. spunsning omkring de arealer, hvor der skal foretages grundvandssænkning. Det detaljerede undersøgelsesprogram bør fastlægges i samarbejde med Århus Kommune. Det forventes, at Århus Kommune i forbindelse med eventuelle grundvandssænkninger vil stille krav om, at disse skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og vandføring i de omkringliggende recipienter og natur-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 20

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen områder, samt således at drikkevandsforsyningen og grundvandsressourcen ikke påvir- kes. Yderligere vil der bliver sandsynligvis være et behov for bortledning/opsamling af se- kundært terrænnært grundvand i anlægsfa- sen, primært i forbindelse med udgravning af fundamenter til broer og faunapassager og på banearealerne ved Århus H. Under anlægsarbejdet er der risiko for, at der Risikoen for forure- Oplag af brændstof til ent- kan forekomme spildhændelser med olie- ning af grundvands- reprenørmaskinerne og produkter. Generelt vurderes der at være en ressourcen vurderes håndteringen af mobile god beskyttelse af grundvandet i området, at være begrænset, entreprenørtanke samt idet dæklagstykkelsen på hovedparten af når de afhjælpende tankning foregår med om- letbanestrækningen i det åbne land er 15-30 foranstaltninger gen- tanke, og der vises omhu m tyk. Der vil dog blive gennemført en ræk- nemføres som be- ved tankning, og således at ke forebyggende tiltag for at imødegår even- skrevet. der ikke er risiko for spild tuelle spild. til jorden. For at minimere risikoen for spild vil entre- prenørtanke blive placeret på fast tæt belægning uden mulighed for afløb til jorden og/eller recipient, og således at eventuelle spild hurtigt kan registreres, og opsamles. Håndtering skal i øvrigt ske i henhold til Århus Kommunes regler herfor. Der vil blive udarbejdet en miljøhandlings- plan for anlægsprojektet, der bl.a. omfatter forholdsregler ved eventuelle uheld og spild med potentielt forurenede stoffer. Luft og Anlægsarbejder og transport af jord og byg- Samlet set vurderes Følgende afværgeforan- klima gematerialer i anlægsfasen vil give udled- der at være tale om staltninger anbefales: ning (emission) af støv, partikler fra udstød- en middel grad af Partikelfiltre på entrepre-

ning, NOx og andre forurenende stoffer fra forstyrrelsen af be- nørmaskiner. Brug af el- køretøjer og entreprenørmaskiner. Desuden tydning for lokale drevet udstyr, hvor dette kan der i forbindelse med asfaltering komme interesser, men kort- vurderes at være hensigts- emissioner af miljøfremmede stoffer. Stø- varig (< 1 år for de mæssigt i forhold til de vende anlægsarbejder vil primært forekom- fleste lokaliteter). Der lokale forhold. Vanding/ me i landområderne, hvor der er få boliger er derfor tale om en sprinkling af arbejdsområ- og relativ stor afstand til disse. mindre miljøpåvirk- det for at minimere støv- ning flugt. Anvendelse af køre- plader eller lignende for at

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 21

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen minimere støvgener på relevante steder samt reduktion af hastighed (på- bud) ved kørsel med lastbiler på grusveje/jordarealer. Løbende opfejning af spild på gader, f.eks. ved anvendelse af vejfejemaskiner ved arbejdstids ophør. Lys I forbindelse med anlægsarbejder vil der Samlet set vurderes Ved eventuelt natarbejde i efter behov blive opsat midlertidige lysma- der at være tale om flagermusenes aktive peri- ster/projektører. Der forventes generelt ikke en uvæsentlig påvirk- ode fra medio marts til behov for natarbejde, bortset fra i særlige ning af miljøet. november skal der anven- tilfælde ved f.eks. krydsning af befærdede des lamper med gul strå- veje og lign. ling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus. Der vurderes herudover ikke at være behov for afværgeforanstaltninger mod lysforurening i an- lægsfasen. Støj og Der kan i forbindelse med anlægsarbejderne For støj kan der blive Der kan blive behov for vibratio- blive påført omgivelserne støjgener samt tale om en høj grad af etablering af midlertidig ner eventuelt også vibrationsgener i byområdet. forstyrrelse, kun af afskærmning, begrænsnin- Der kan der forventes et relativt højt støjni- betydning for lokale ger i aktivitetsniveau eller veau på de bygninger, der har facade direkte interesser. Forstyrrel- begrænsninger i hvilke ud til anlægsaktiviteterne i de bynære områ- sen vil være kortvarig anlægsaktiviteter, der kan der. Uden for de bynære områder forventes (< 1 år). Der er ikke foregå uden for dagperio- ingen overskridelser af de vejledende støj- stor risiko for at der den. Naboer til anlægsom- grænser i anlægsfasen og ingen vibrations- vil optræde vibra- råderne bør orienteres om gener tionsgener. Der vil særligt støjende aktiviteter, være tale om en min- eller ved risiko for vibra- dre miljøpåvirkning. tionsgener, samt på hvilke tidspunkter disse vil fore- gå. Befolk- Påvirkninger af befolkningen i anlægsfasen Anlægsarbejderne Ingen, ud over de afværge- ning, vil omfatte fremkommelighed, trafiksikker- vurderes ikke at bi- foranstaltninger, der er sikkerhed, barriereeffekt og sundhed. Årsagen til drage væsentligt til nævnt under andre delem- hed og påvirkningerne vil primært hidrøre fra ar- en forøgelse af den ner. sundhed bejdskørsel, eventuelle trafikomlægninger eksisterende barriere og fra støj, vibrationer samt luftforurening effekt. fra anlægsarbejderne. Der forventes at op- Det vurderes, at de sikkerhedsmæssige risici står problemer med og barriereeffekter vil være størst på den del fremkommeligheden

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 22

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen af linjeføringen, der ligger i bymæssig be- specielt for cyklister byggelse, og hvor anlægsarbejderne i høj og fodgængere, men grad vil foregå i den eksisterende vejstruk- også for biltrafikken i tur, hvor der i øvrigt færdes mange bilister, anlægsfasen. cyklister og fodgængere. Hvor konflikter ift. trafiksikkerheden vurderes størst, kan disse f.eks. blive afhjulpet ved at indføre midlertidige hastighedsnedsættelser på udvalgte strækninger. Muligheden for at krydse de eksisterende veje på bystrækningen er allerede i dag meget begrænset på grund af stor trafikbelastning. Anlægsarbejder for letbanen vurderes derfor ikke at bidrage væsentligt til en for- øgelse af den eksisterende barriereeffekt. Der kan opstå problemer med fremkommeligheden specielt for cyklister og fodgænge- re, såfremt der bliver behov for midlertidig spærring af signalregulerede kryds på tværs af letbanens linjeføring. Fremkommelighe- den for bilister vil blive reduceret i anlægs- fasen, da der sker arealinddragelse af de eksisterende veje og ved eventuelle hastig- hedsnedsættelser. Råstoffer Forbruget af råstoffer, herunder beton, stål, Generelt vurderes Ingen og affald grus, asfalt mm. vil medføre en række mil- det, at det forventede jøpåvirkninger i forbindelse med udvinding forbrug af råstoffer og fremstilling. Samlet set er der tale om et ikke er problematisk relativt lavt forbrug af de væsentlige råstof- set ud fra et regionalt fer i forhold til andre større infrastrukturpro- råstofindvindings- jekter.. Etablering af letbanen vil generere synspunkt. Der vil relativt begrænsede mængder affald. Affald være tale om en min- håndteres og bortskaffes efter gældende reg- dre påvirkning ler. Forure- Letbanens forløb vil gennemskære flere are- Der vil være tale om Ingen særlige, da der er nede aler, hvor der er påvist forureninger eller en mindre påvirk- standardprocedurer for grun- arealer hvor der kan være forurenet, da der ning. håndtering af forurenet de/forure har foregået aktiviteter der erfaringsmæssigt jord. net jord kan medføre forurening af jord og grundvand. Det forventes at der inden anlægsar- bejderne opstartes skal gennemføres forure- ningsundersøgelser på udvalgte arealer for at afdække omfang og art af forureninger. I forbindelse med etablering af letbanen skal der foretages afgravning af jord. Den lettere forurenede samt forurenede jord vil i det omfang, det er muligt, blive genindbygget i

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 23

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen projektet, således at mængderne til bortskaffelse minimeres. Jord, herunder forurenet jord håndteres i overensstemmelse med gæl- dende lovgivning.

Areal- Fra Marselis Boulevard til Århus H etableres Der vil være tale om Ingen forhold hovedsageligt på eksisterende sporarealer og en mindre påvirkning serviceveje i tilknytning til jernbanen. Dog ligger der inden den sydøstligste del et mindre antal kolonihaver på areal ejet af Bane- Danmark. Der bliver ikke behov for yderligere ekspropriationer af ejendomme til an- lægget på strækningen mellem Århus H og Nehrus Allé. På Nehrus Allé og Olof Palmes Allé bliver der behov for ekspropriation af en bræmme på op til 5 m på begge sider. På resten af strækningen anlægges et nyt tracé i ca. 7,5 m bredde. Herved opstår behov for ekspropriation af et ca. 7,5 m bredt bælte med tillæg for skråningsanlæg på dæmninger. Herudover vil der være behov for midlertidige ekspropriationer i et bælte på ca. 10 meter primært i landområderne samt arealer til byggepladser. Afledte Anlægsarbejderne vil medføre gener i for- Samlet set vurderes Ved eventuelle sporspær- socio- hold til passage og fremkommelighed på de afledte socioøko- ringer af den eksisterende økono- veje og ved adgang til boliger og butikker. nomiske effekter i Grenaabane vil der blive miske Vejadgangen i området og adgangen til alle anlægsfasen at være indsat busser på den aktu- effekter boliger, kontorer og butikker vil dog være ubetydelige. elle strækning. mulig i hele anlægsfasen. På baggrund heraf vurderes påvirkningerne at være relativt be- grænset og ikke at have en afsmittende effekt på de socioøkonomiske forhold. På strækningen Kystvejen kan det blive nødvendigt at gennemføre midlertidige eller endda længerevarende sporspærringer på den eksisterende Grenaabane. Længereva- rende sporspærringer vil påvirke banens passagerer væsentligt.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 24

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i anlægsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Der vil ske midlertidig arealinddragelse Da de midlertidigt Lodsejere kompenseres langs linjeføringen til brug for arbejdsveje eksproprierede area- økonomisk i henhold til og arbejdspladser for oplag af materiel mv. ler leveres tilbage til gældende lovgivning. En stor del af arealinddragelsen vil ske ved lodsejeren efter etab- inddragelse af eksisterende vejareal, mens lering af letbanen, og der i det åbne land fra Skejby til Lystrup vil da de vil blive øko- ske arealinddragelse ved midlertidig ekspro- nomisk kompenseret priation. for ekspropriationen, vurderes påvirknin- gen at være begræn- set.

Tabel 1 Sammenfatning af miljøkonsekvenser i anlægsfasen og forslag til afværgeforan- staltninger ved etablering af letbanens 1. etape på strækningen Århus til Lystrup.

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Planfor- Ingen Ingen Ingen hold og lovgrundlag Land- Den del af letbanen, der forløber i bymæssig Påvirkningen af vur- Udformningen af letbanen skab og bebyggelse på strækningen fra Århus H til deres at mindre bety- tilpasses landskabet, her- jordbund Skejby vurderes generelt ikke at påvirke dende hvor letbanen under især dalbroen over landskabet, da letbanen her integreres i den forløber i gennem Egådalen. Dalbroens ka- eksisterende vej- og bystruktur. Århus By, mens der rakter som højbro på piller Fra Skejby til Lystrup forløber letbanen vil være tale om en reducerer i nogen grad den igennem det åbne land, hvor især krydsnin- væsentlig påvirkning negative påvirkning af gen af Egå tunneldal vil have en betydende af landskabet, hvor landskabet, da oplevelsen landskabelig påvirkning. Der er ved kryds- letbanen forløber i på langs af ådalen til dels ningen af Egådalen i hovedforslagets variant det åbne land, herun- bevares. 1, fuld broløsning, taget hensyn til de land- der især ved kryds- skabelige værdier ved etablering af en dalbro ningen af den mar- over Søftenvej, Egå, Gl. Søftenvej og Djurs- kante tunneldal Egå- landsmotorvejen. Krydsningen af Egådalen dalen. vil dog stadig forringe både den geologiske Hovedforslagets vari- struktur, som dalen udgør, og det værdifulde ant 2, delvis dæm- landskab, der vil fremstå mere fragmenteret ningsløsning, vurde- og visuelt forstyrret af broen og letbanens res at påvirke land- tekniske anlæg. skabet og den geolo- Broens tilslutning til terræn via dæmninger giske struktur i dalen vil virke markant i landskabet. mere end hovedfor- Hovedforslagets variant 2 over Egådalen, slagets variant 1, da delvis dæmningsløsning, afviger fra hoved- dæmningen med en forslagets variant 1, fuld broløsning, ved højde på 4-6 m over etablering af en 110 m lang dæmning på det eksisterende ter- tværs af Egådalen på strækningen mellem ræn i væsentlig høje-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 25

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. re grad vil fragmente- Dæmningen ligger uden for det område, der re dalen og forstyrre er udpeget som landskabeligt værdifuldt den visuelle sam- område, og vil således ikke påvirke området menhæng på langs af direkte. dalen. Natur, To naturområder berøres direkte. Det drejer Påvirkningen af For at minimere påvirk- plante- sig om det § 3-beskyttede overdrev omkring overdrevet vurderes ningen af de beskyttede og dyre- Koldkær Bæk, der netop tangeres af letba- at være mindre bety- områder mest muligt, vil liv nen, og den § 3-beskyttede eng lige nord for dende da der er tale der under anlægsarbejder- Djurslandsmotorvejen ved det nordlige tilløb om en meget begræn- ne i videst muligt omfang til Egå, der skæres af letbanen i den østlige set arealinddragelse blive benyttet eksisterende ende. Da de beskyttede områder berøres og et yngre og ikke veje herunder markveje. direkte skal der indhentes en dispensation specielt værdifuldt Yderligere vil køreplader hos Århus Kommune. Det forventes, at overdrev. eller lignende blive an- kommunen vil stille krav om etablering af Engen nord for vendt, hvis kørsel i områ- erstatningsbiotoper. Djurslandsmotorve- derne ikke kan undgås. Det nye letbaneanlæg vil i det åbne land jen skæres af letba- For at forbedre spred- udgøre en betydelig barriere i landskabet og nen der vil udgøre en ningsmulighederne på påvirker vilde dyrs mulighed for at bevæge permanent barriere tværs af letbanen vil der sig rundt. Det betyder, at dyrebestande kan for spredning af plan- blive etableret faunapassa- blive adskilt og at små bestande kan blive ter og dyr i området. ger som en del af anlæg- isoleret og i yderste tilfælde uddø. Især hvor Påvirkningen vurde- get. Det drejer sig om føl- anlægget krydser økologiske forbindelseslin- res dog at være be- gende seks steder: Egå, jer og naturområder som Egå, nordre tilløb grænset, da der ikke nordre tilløb til Egå, Kir- til Egå, Kirkestien, Lisbjerg Bæk, Bueris er registreret sjældne kestien, Lisbjerg Bæk, Bæk og Ellebæk. eller beskyttede arter Bueris Bæk og Ellebæk. og da arealinddragel- Faunapassagerne udfor- sen sker i den ene mes, så de opfylder Vejdi- ende af engområdet. rektoratets vejledning for Ved etablering af de fauna- og menneskepassa- foreslåede faunapas- ger. sager vurderes det, at Endvidere bør ledelinjer letbanen kan anlæg- for flagermus sikres over ges uden væsentlige tid gennem driften ved påvirkninger og såle- pleje og bevaring af især des at den økologiske ældre løvtræer. funktionalitet opret- Eventuelle afværgeforan- holdes. Med de staltninger for markfirben nævnte afværgefor- omfatter: anstaltninger vil der Busk- og kratrydning langs samlet set være tale skinnelegemet, slåning af om en mindre væ- græsrabatter og etablering sentlig påvirkning. af soleksponerede grusflader. Kultur- Letbanen krydser syd rester efter landbore- Letbanen vurderes Ingen miljø formens stjerneudskiftning der stråler ud fra ikke at påvirke spo- Lisbjerg. rene af stjerneudstyk-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 26

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen ningen yderligere, da de fremtidige byudviklingsplaner for området er udformet under hensyntagen til og med baggrund i denne. I det værdifulde landskab omkring Egå fin- Påvirkningen vurde- Ingen des kulturspor efter en række vandmøller. res samlet at være Ingen af vandmøllerne berøres direkte, men mindre væsentlig, da letbanen vil krydse det eksisterende strøg af ingen vandmølle be- vandmøller langs åen, der dermed fragmen- røres direkte. teres. Letbanen vil desuden svække den kulturhistoriske oplevelse af vandmøllen ”Røde Mølle”, da linjeføringen forløber mindre end 100 m vest for møllen. Letbanen krydser Kirkestien sydøst for Lis- Påvirkningen af Kir- Mindst mulig beplantning bjerg kestien vurderes at langs Kirkestien fjernes. være mindre væsent- Placering af perroner skal lig, da mindst mulig ske forskudt fra stien, så beplantning fjernes den påvirkes mindst mu- langs stien og sporet ligt. fortsat kan erkendes i landskabet. Letbanen forløber inden for beskyttelseszo- Påvirkningen af for- Ingen nen omkring Skt. Olufs Kirkegård, der er tidsmindet Skt.Olufs- fredet, hvilket kræver en dispensation fra gård vurderes at være Århus Kommune. Selve fortidsmindet berø- ubetydelig, da det res ikke. ikke berøres og oplevelsen ikke forringes. Letbanen forløber gennem kirkeindsigtsom- Letbanens passage af Letbanens linjeføring fri- råder for Skejby og Lisbjerg kirker. Ingen af kirkeindsigtsområ- holdes for beplantning i kirkerne berøres direkte. derne vurderes at kirkeindsigtsområderne. Ved Skejby Kirke tangerer alternativ 1 kir- udgøre en mindre kebyggelinjen. Da letbanen på denne stræk- påvirkning, da områ- ning ligger på en dæmning vil den delvis derne forstyrres, men skærme for indsigten til kirken. oplevelsen af kirkerne i landskabet fortsat vil være intakt. På- virkningen vurderes at være større i alternativ 1 end i hovedforslaget. Alternativ 1 vil påvirke Skejby Landsbys Påvirkningen vurde- Ingen bevaringsværdige bygninger, da banen pas- res at være begræn- serer tæt forbi bygrænsen. set, da ingen bygninger berøres direkte.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 27

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Hele allé-beplantningen langs Olof Palmes Indgrebet vurderes at Allé beplantningen forven- Allé fældes. påvirke bygningernes tes at blive retableret. samspil med havean- læggene væsentligt, indtil den retablerede beplantning er groet til. Frilufts- Haveforeningen af 10. maj 1918, bestående Nedlæggelsen af ko- Da haveforeningen ikke er liv af 5 parceller, der ligger umiddelbart nord lonihaverne vil påvir- varig stilles der ikke krav for Marselis Boulevard nedlægges, da letba- ke de enkelte parcel- om erstatningsanlæg.. nen forløber gennem haverne. brugere markant. Letbanen krydser Kirkestien, der udgør en Påvirkningen af Kir- Der etableres passage over rekreativ sti for beboere i Lisbjerg. kestien vurderes at Kirkestien for fodgængere være ubetydelig, da med faste forskudte bom- stiforbindelsen opret- me. holdes. Flere stier og veje krydses af letbanen, her- Påvirkningen vurde- Passage over letbanen sik- under Sporet ved Skejby, stisystemet langs res at være ubetyde- res med f.eks. faste for- Egå, cykelruten Ud på landet m.fl. lig, da alle veje og skudte bomme eller over- stier bibeholdes i kørselsanlæg med automa- driftsfasen. tiske bomme.

Yderligere etableres en ny cykelsti langs Den nye cykelsti med letbanen på tværs af Egådalen. langs letbanen på tværs af Egådalen vil være en klar forbedring for cykelmuligheden mellem Lis- bjerg og Århus by. Etablering af letbanen vil medføre forbedringer for friluftslivet, idet befolkningen vil opnå lettere og hurtigere adgang til de rekreative områder som f.eks. Lisbjerg Skov. Overfla- Der vil kun være befæstet areal med udled- Samlet set vurderes Det vurderes at afstrøm- devand ning af vand på dalbroen ved tracéets kryds- der at være tale om ningen bør forsinkes ved ning af Egå. Dalbroen har et samlet befæstet en lav grad af forstyr- afvanding af dalbroen, areal på omtrent 0,5 ha. Af hensyn til reci- relse og dermed en hvilket kræver etablering pienten Egå bør afstrømningen fra broen ubetydelig påvirkning af to mindre bassiner, et på forsinkes til omkring 1,0 l pr. s pr. ha. af vandløbene i om- nordsiden og et på sydsi- Hvor letbanen etableres i vejbanen på rådet. den af Egå. Da vand- bystrækningen, ændres der ikke på afvan- mængderne er relativ be- dingsforholdene af vejen, idet banen etable- grænsede, anbefales det at

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 28

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen res i den eksisterende vejbane, der afvandes undersøge mulighederne via det eksisterende system. for at sammentænke broaf- Egå Engsø og Århusbugten vurderes ikke at vandingen med den øvrige blive påvirket af letbanens drift. infrastruktur-udvikling der pt. er undervejs i nærom- rådet omkring broen. Grund- Letbanen vurderes ikke at påvirke eksiste- Påvirkningen af Følgende afværgeforan- vand rende vandindvinding i området. Det vil ikke grundvandsressour- staltninger vil yderligere blive nødvendigt at sløjfe indvindingsborin- cen vurderes at være reducere risikoen for ger til hverken offentlige eller private vand- ubetydelig ved gen- grundvandsforurening: forsyninger. nemførelse af de fo- Letbanetog og entrepre- Letbaneanlægget vurderes ikke at medføre reslåede afværgefor- nørmaskiner vil blive re- nedsivningsrisiko og risiko for forringet anstaltninger. gelmæssigt vedligeholdt grundvandskvalitet, og det vurderes derfor med henblik på at fore- ikke problematisk at etablere letbanen inden bygge brud på hydraulik- for områder med særlige drikkevandsinteres- slanger og vedvarende ser (OSD). oliedryp.

I forbindelse med driften af letbanen vurde- Brugen af ukrudtsmidler res der ikke at være behov for permanent vil blive minimeret på ik- sænkning af det primære eller sekundære ke-kommunale arealer. På grundvand. kommunale arealer må der i områder med særlige og Ved drift af letbanen er der risiko for, at der almindelige drikkevandsin- fra togsættene kan forekomme mindre olie- teresser ikke bruges dryp. Endvidere kan der forekomme mindre ukrudtsmidler. spild fra entreprenør maskiner (evt. fra hy- Blanding af ukrudtsmidler draulikslanger) i forbindelse med reparation vil blive foretaget på ste- af skinnenettet. Det vurderes dog, at omfan- der, hvor der ikke er risiko get af oliespild vil være minimalt. I forbin- for nedsivning til jord eller delse med driften af letbanen vil der formo- grundvand. dentlig på strækningen i det åbne land samt Driftsherren udarbejder en Århus H blive anvendt ukrudtsmidler til ren- beredskabsplan for hele holdelse af banelegemet. Ved almindeligt letbanestrækningen, som brug af pesticider vurderes risikoen for skal følges ved større grundvandsforurening at være meget lille. spildhændelser og ulykker, så spredning af en evt. forurening til jord og grundvand begrænses mest muligt. Beredskabsplanen skal foreligge, inden letbanen tages i drift. Luft og Driften af letbanen er potentiel gavnlig mod Der vil være tale om Ingen klima klimaeffekter fordi driften af letbanetogene en lav grad af forstyr- primært sker ved el. Der vil være el-drift på relse, men af betyd- de delstrækninger, der har det største antal ning for såvel natio-

daglige afgange. Det forventes, at en stigen- nale (CO2) som loka-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 29

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen de andel af Danmarks produktion af el i le interesser (luftkva-

fremtiden vil ske CO2-neutralt, f.eks. vind- litet). Samlet set vil energi. Herudover vil letbanen have en posi- der således være tale tiv indflydelse på effekt på nærmiljøet i År- om en moderat posi-

hus. Som følge af etablering af letbanen vil tiv effekt for CO2 der blive nedlagt en række busruter gennem udledningerne. For de Århus, primært på strækningen mellem År- øvrige udledninger hus H og Banegården og op ad Randersvej. vil der samlet set væ- Luftkvaliteten vil alt andet lige blive forbedre tale om en mindre ret på de strækninger, hvor buslinjer ned- påvirkning. Der vil lægges og erstattes af letbanetog. Der vil dog dog for luftkvaliteten på disse strækninger stadig være næsten i Århus by kunne uændret biltrafik. forventes en mindre positiv påvirknings- grad, idet udledningerne fra den kollektive trafik samlet set vurderes at blive reduceret i den indre by som følge af etableringen af letbanen. Lys På strækningen gennem Århus by etableres Samlet set vurderes Ingen letbanen primært i eller tæt ved eksisterende der at være tale om veje, der i forvejen er oplyst med gadelygter. en mindre påvirkning Ved standsningssteder vil der blive opsat af miljøet. ekstra belysning til oplysning af perronen. Lys fra selve toget vil kun udgøre en meget lille del af den samlede lyspåvirkning, der primært stammer fra biler og gadebelysning i området. På landstrækningen føres letbanen igennem områder, der i dag er mere diffust påvirket af lys fra vejbelysning og lys fra drivhuse samt fra Århus By. Bortset fra standsningsstederne og dalbroen over Egådalen, vil banen ikke blive etableret med belysning på denne strækning. Ved krydsningen af Egådalen skal der dels etableres dæmningsanlæg samt dalbro, der kan give anledning til skyggepåvirkninger. Dæmninger og dalbro er dog relativt lave bygningsværker, hvorfor det vurderes, at disse ikke vil give anledning til skyggepå- virkninger af væsentlig betydning. Støj og Letbanen vil ikke påvirke omgivelserne med Der vil være tale om Ingen vibratio- støj og vibrationer. De vejledende støjgræn- en ubetydelig miljø- ner ser overholdes med stor margin. påvirkning.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 30

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen Støj fra vejtrafikken i området vil ikke blive reduceret væsentligt og der kan således ikke forventes nogen ændring i det samlede støj- bidrag i omgivelserne af betydning. Befolk- Ved at etablere letbanen med standsnings- Samlet set vurderes Ingen ud over de afværge- ning, sted på Århus H øges fremkommeligheden etableringen af letba- foranstaltninger, der er sikker- for de passagerer, der anvender regional og nen dermed at være et nævnt under andre delem- hed og fjerntog som transportmiddel til og fra År- samfundsmæssigt ner. sundhed hus. gode, da adgangen til Tilgængeligheden øges tillige for handicap- et højklasset trans- pede, herunder kørestolsbrugere og gangbe- portsystem med høje- sværede, idet letbanen anlægges med ni- re rejsehastighed øges veaufri adgang til standsningsstedernes per- ligesom fremkomme- roner og letbanetog. ligheden for pendlere Generelt ønskes der ikke afskærmning af og borgere i Århus. letbanen i form af hegn, da dette vil danne Barriereeffekten for- en fysisk barriere. Det betyder, at der skal bedres flere steder benyttes andre tiltag til at sikre adskillelse f.eks. langs havnen mellem fortov/cykelsti/kørebaner og letba- hvor det eksisterende netracéet. Det mest effektive tiltag for at hegn fjernes. hindre eller begrænse skaderne i forbindelse med personpåkørsler er, at hastigheden til- Langs Randersvej, passes de lokale forhold. vurderes barriereef- Ved etablering af køreledningsanlægget skal fekten at være nogen- masterne udføres således, at det umiddelbart lunde uændret, da ikke er muligt at kravle op ad/i disse og krydsning udenfor de dermed komme for tæt på de strømførende signalregulerede dele af konstruktionen. overgange allerede i Der sker kun marginale ændringer i støj- og dag ikke er mulig. vibrationsforhold som følge af etableringen Påvirkningen af be- af letbanen. Ændringerne er så små, at der folkningens sundhed ikke vil være nogen registrerbar ændring for som følge af letba- befolkningen. nens emissioner af Der sker kun små ændringer i udledningerne støj og luftforurening til luften som følge af letbanens etablering. I vurderes at være ube- den indre by nedlægges en række busruter tydelige, da der kun og erstattes af letbanen, hvilket vil resultere i sker små ændringer i en mindre udledning af bl.a. partikler og forhold til i dag.

NOx. Udledningerne fra den øvrige bustrafik, lastbiltrafik og personbiltrafik er dog så stor, at denne ændring ikke vil kunne registreres i luftkvaliteten i Århus. Råstoffer Materialeforbruget samt mængden af produ- Der vil være tale om Ingen og affald ceret affald i driftsfasen forventes at blive en mindre miljøpå- begrænset. I forbindelse med almindelig virkning. drift og vedligehold af letbanen og dens tekniske installationer vil der løbende være et

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 31

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen materialeforbrug og affaldsproduktion ved udskiftning af dele til anlægget såsom skinner, kørestrømsmaster, kabler, komponenter til sikringsanlæg mv. Der vil desuden fremkomme dagrenovationslignende affald fra letbanens passagerer. Forure- Letbanen vil ikke give anledning til nogen Ingen Ingen nede påvirkninger i driftsfasen grunde/forure net jord Areal- Ingen Ingen Ingen forhold

Afledte Etablering af letbanen vil bidrage til en lette- Ud fra et samfunds- Ingen socio- re og hurtigere transport for de rejsende i økonomisk synspunkt økono- den kollektive trafik, hvorfor den helt over- kan letbanen have en miske ordnet må anses som et samfundsmæssigt betydelig herligheds- effekter gode både for befolkning i og omkring År- værdi for Århus og hus og for erhvervslivet, herunder især er- omegnskommunerne, hvervslivet i Århus Nord. hvis letbanen brandes Letbanen vurderes at få en særdeles positiv på en hensigtsmæssig virkning for pendlere fra de fremtidige by- måde. udviklingsområder omkring Lisbjerg og Elev nord for Århus. Når letbanen er etableret, må den forventes at have en positiv effekt på erhvervslivet, idet letbanen vil gøre det nemmere for kunder og ansatte at komme frem til butikker og virksomheder. De største vindere i forhold til letbanen vil sandsynligvis være rejsende til Skejby Sygehus, hvor det pga. hyppige afgange vil være attraktivt at vælge letbanen Der vil ske permanent arealinddragelse langs Ekspropriationer vil De berørte lodsejere vil linjeføringen. En stor del af arealinddragel- påvirke lodsejere i blive økonomisk kompen- sen sker ved inddragelse af eksisterende vej- forskellig grad. Eks- seret i forbindelse med areal, mens der i det åbne land fra Skejby til propriation af boliger ekspropriationerne. Lystrup vil ske arealinddragelse ved ekspro- vurderes at være et I det omfang adgang til priation primært i form af landbrugsarealer. markant indgreb for landbrugsjord ikke længere Kun enkelte boliger vil blive eksproprieret. grundejeren. De be- er mulig eller forlænges rørte lodsejere vil urimeligt kan der etableres blive økonomisk overkørsler hvis det er kompenseret i forbin- muligt. Alternativt kan der delse med ekspropria- iværksættes en jordforde- tionerne. ling, således at landbrugs-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 32

Miljøpa- Væsentlige miljøkonsekvenser i driftsfa- Vurdering Afværgeforanstaltninger rameter sen arealer skifter ejer og adgangen derved lettes.

Tabel 2 Sammenfatning af miljøkonsekvenser i driftsfasen og forslag til afværgeforan- staltninger ved etablering af letbanens 1. etape på strækningen Århus til Lystrup.

2.4 Samlet miljømæssig vurdering Når letbanen er i drift vil borgerne i Århusområdet have et forbedret kollektivt trafiktilbud med en højere rejsehastighed end ved traditionel busdrift. Der vil være en kortere rejsetid mellem Århus nord og syd, hvilket vil være en gevinst for bl.a. pendlere. I driftsfasen vil letbanen ikke give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning. Der vil på nogle områder tværtimod være tale om miljøfor- bedringer, herunder for friluftslivet, hvor befolkningen vil opnå lettere og hurtigere adgang til de rekreative områder som f.eks. Lisbjerg Skov. Yderligere vurderes letbanen generelt at være et samfundsmæssigt gode, som både pendlere og befolkningen som helhed vil kunne få stor glæde af. Fremkommeligheden for de passagerer der anvender regional og fjerntog fra Århus H øges ved etablering af et standsningssted på Århus H. Et større antal borgere får adgang til et højklassifiseret transportsystem, der lettere adgangen og mindsker rejsetiden ikke mindst til en lang række arbejdspladser ligesom tilgængeligheden til offentligt transportsystem for handicappede og gangbesværede øges, da letbanen etableres med niveaufri adgang.

Der vil i anlægsfasen være behov for en række afværgeforanstaltninger, der sikrer, at der ikke sker en væsentlig miljøpåvirkning fra anlægsarbejderne indenfor områderne landskab og jordbund, friluftsliv, natur, plante- og dyreliv, overfladevand, grundvand, luft og klima samt støj og vibrationer. Afværgeforanstalt- ninger er beskrevet under hvert delemne og tillige samlet i kapitel 18. Af af- værgeforanstaltninger kan bl.a. nævnes begrænsning af anlægsarbejder tæt på Egå til perioden juli til oktober af hensyn til bilag IV-arten odder, hensyntagen til nærliggende naturområder, så disse berøres mindst muligt og anvendelse af køreplader eller lign. Hvor kørsel ikke kan undgås, opretholdelse af færdsel på flest mulige veje og stier m.fl.

Mangler i det nuværende vidensgrundlag skyldes primært, at der kan ske justeringer i projekteringen af anlægget inden for de anførte rammer. F.eks. vil der være undersøgelser, som først kan gennemføres, når der foreligger et mere detaljeret projekt. Der skal understreges, at ingen af de anførte mangler vurderes at medføre væsentlige ændringer i VVM-redegørelsens konklusioner.

Denne VVM-redegørelse dokumenterer, at de miljømæssige konsekvenser af letbanens etape 1 forventes at kunne imødegås, således at anlægget kan etableres og drives på en for omgivelserne miljømæssig forsvarlig måde.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og

arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 33

3 Planforhold og lovgrundlag Der foretages i dette kapitel en gennemgang og beskrivelse af de internationale bestemmelser, nationale love og planer, der er relevante for vurdering af miljø- påvirkninger for etableringen af letbanens etape 1 i Århusområdet. De lovgiv- nings- og planlægningsmæssige rammer indgår som forudsætninger i de konsekvensvurderinger, der er foretaget i forbindelse med VVM-redegørelsen.

3.1 Metode Den relevante internationale lovgivning omfatter EU-habitatdirektivet /4/, herunder direktivets bilag IV, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet /5/ og Ramsar- konventionen /6/, samlet under betegnelsen Natura 2000. Disse nævnes her, idet de har en særlig relevans. Hertil kommer en række øvrige relevante EU- direktiver vedr. f.eks. risiko, affald, vand, støj, luft mm., som er implementeret i dansk lovgivning, og som ligeledes vurderes i forhold til i de relevante kapitler i rapporten.

For lovområderne drejer det sig især om Planloven /2/, Naturbeskyttelsesloven /7/, Miljøbeskyttelsesloven /8/, Museumsloven /9/, Vandløbsloven /10/, Jord- forureningsloven /11/ og Skovloven /12/.

På planområdet drejer det sig om forslag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune, der var i offentlig høring fra 12. november 2008 til 23. januar 2009 /13/. I Kommuneplan 2009 er stort set alle tidligere temaer fra Regionplan 2005 indarbejdet – bortset fra grundvand og Natura 2000, hvorfor oplysninger om disse forhold hentes herfra. Herudover indhentes oplysninger om lokalplaner inden for undersøgelseskorridoren, samt oplysninger om andre byudviklingsplaner i Århus Kommune.

Ud over landplandirektivet Regionplan 2005, er også Forslag til Landsplandi- rektiv for detailhandel i Århus Kommune samt Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed ind- draget.

I afsnittet om planlægning behandles den overordnede planlægning i by og land, samt den del af lovgivningen og planlægningen, der ikke behandles mere detaljeret i andre kapitler i VVM-redegørelsen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 34

Det beskrives ligeledes, om det er en forudsætning for letbanens etablering, at den eksisterende planlægning for naboarealerne ændres.

3.2 International lovgivning

3.2.1 Natura 2000-områder Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder. I Dan- mark er der udpeget 254 EF-habitatområder samt 113 EF-fuglebeskyttelses- områder som følge af implementeringen af to EU-direktiver i dansk lovgivning, som er sket ved habitatbekendtgørelsen /14/.

EF-habitatdirektivet /4/ har til formål at beskytte naturtyper og arter, der er tru- ede, sårbare eller sjældne i EU. Dette sker dels i de udpegede beskyttelsesom- råder, dels ved en generel og restriktiv beskyttelse af bestande af arter, der er optaget på bilag IV, hvor de end findes.

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet /5/ forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle, mens områder udpeget i henhold til den ældre Ramsar-konvention /6/ alle indgår i de udpegede EF-fuglebeskyttelses- områder.

Habitat-, fuglebeskyttelses- og Ramsarområderne udgør de internationale na- turbeskyttelsesområder. Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der ligger ingen habitat-, fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder inden for un- dersøgelseskorridoren, og der er ingen vandløb i undersøgelseskorridoren, som leder til et beskyttet område. Letbanen vurderes dermed ikke at påvirke internationale naturbeskyttelsesområder.

3.2.2 Bilag IV-arter EF-Habitatdirektivet /4/ forpligter via habitatbekendtgørelsen /14/ planmyndig- heden Århus Kommune til at forholde sig til, om anlæg af letbanen kan påvirke væsentlige levesteder for arter, som er omfattet af direktivets bilag IV. Direkti- vets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelses- område for de pågældende arter. Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod drab, forstyrrelse af individer samt beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Projektet må ikke forårsage beskadigelse eller ødelæggelse af bilag IV-arters yngle.- og rasteområder. For at sikre dette er forekomst af relevante arter undersøgt, og der vil blive gennemført de nødvendige foranstaltninger i projektet under og efter anlægsarbejdet, som sikrer, at letbanen ikke vil få negative konsekvenser for den økologiske funktionalitet for de omfattede arter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 35

Områder inden for undersøgelseskorridoren De arter, som er registreret i området, fremgår af Tabel 3. Lokaliteter hvor bilag IV-arter er registreret fremgår desuden af kortbilag 9.

Natura 2000 bilag IV arter Bevaringsstatus (vurderet år 2000) Sydflagermus* Gunstig Odder Usikker Stor vandsalamander Usikker Spidssnudet frø Usikker *Det vurderes sandsynligt, at der forekommer flere andre flagermusearter end Sydflagermus. Tabel 3 Bilag IV-arter, der er registreret i området /15/.

Det skal bemærkes, at forekomsten af bilag IV-arter kun er undersøgt i området fra Hasle Ringvej til Lystrup, hvor der skal udpeges en ny linjeføring i åbent land. Den resterende strækning ligger i byzone, og det er vurderet, at der ikke har været behov for at gennemføre egentlige feltundersøgelser på denne del af letbanestrækningen. På strækningen Marselis Boulevard - Århus H findes der dog skråninger langs de første ca. 500 m af det eksisterende baneareal, som kan være potentielle levesteder for bilag IV-arten markfirben.

Da der er megen fokus på især bilag IV-arter, og da det ikke kan udelukkes, at der findes markfirben i banegraven, er der i forbindelse med miljøvurderingen anlagt et forsigtighedsprincip, således at miljøvurderingen samt afværgeforan- staltninger baseres både på de konstaterede arter og egnede levesteder, hvor det ikke kan udelukkes, at der kan forekomme bilag IV-arter.

Generelt vurderes det dog, at de gennemførte feltundersøgelsen har givet et godt overblik over de bilag IV-arter, der forekommer langs letbanetracéet.

Forekomster af bilag IV-arter er nærmere beskrevet i kapitel 5 om Natur, plante- og dyreliv.

3.3 National lovgivning

3.3.1 Planloven I henhold til Planloven /2/ skal kystområder søges friholdt for byggeri og an- læg, hvorfor der er udlagt en kystnærhedszone med en bredde på ca. 3 km fra alle kyster.

Letbanebaneprojektet omfatter ikke nyanlæg i kystnærhedszonen, men i de kystnære dele af byzonen. Anlæg af letbanen her vurderes ikke at påvirke kystlandskabet og er dermed ikke i konflikt med planlovens bestemmelser for plan- lægning i kystnærhedszonen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 36

3.3.2 Fredninger I undersøgelseskorridoren ligger et fredet område ved Skejby, nord for Skejby Kirke, og et fredet område omkring Lisbjerg Kirke. Det drejer sig for begge fredningers vedkomne om en såkaldt kirkeomgivelsesfredning (Provst Exner fredning) (se kortbilag 6).

Fredningen omkring Skejby Kirke er fra 12. maj 1953. Fredningen indeholder forbud mod bebyggelse, beplantning, anbringelse af transformerstationer, telefon- eller telegrafmaster eller lignende, skure, boder, udsalgssteder og lignende på området /16/.

Fredningen ved Lisbjerg Kirke er fra 5. december 1956. Fredningen indeholder forbud mod opførelse af nogen form for bebyggelse, og der må ikke ske skøn- hedsforringende ændringer i omgivelserne /17/.

I undersøgelseskorridoren ligger et fredet fortidsminde. Ved Skt. Olufs Gade ligger ruinerne af Skt. Olufs Kirkegård. Det fredede fortidsminde med beskyttelseszone kan ses på kortbilag 14.

Fredningen af Skt. Olufs kirkegård er fra 1969 og omfatter kirkegård med ruinerne, der er angivet med en lav sandstensmarkering. På arealet ligger to af Geodætisk Instituts underjordiske hovednivellementspunkter, GM 898 og GM 899,1. Det fredede areal måler i nord-syd ca. 36 meter og i øst-vest ca. 40 meter. Mindesmærket må ikke udjævnes eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning ud over den eksisterende, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald. Restaurering og opmuring af ruinerne kan kun ske med Nationalmuseets tilladelse /17/.

Letbanen berører ikke nogen af fredningerne direkte. Ved Skt. Olufs Kirkegård etableres letbanen inden for fortidsmindets 100 m beskyttelseszone, hvor Kyst- vejen dog i forvejen er anlagt. Der henvises til kapitel 6 for en vurdering af på- virkningen.

3.3.3 Områder omfattet af Naturbeskyttelsesloven En række områder er beskyttet imod tilstandsændringer jf. Naturbeskyttelseslo- ven /7/. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16, 17 og 19, mens der kun i særlige tilfælde kan gøres undtagelse fra §§ 3 og 18.

Beskyttede naturtyper (§ 3) Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et samlet areal over 2.500 m², alle vandløb, som er udpeget i forslag til kommuneplan 2009 samt søer over 100 m² er beskyttet mod ændringer i tilstanden, f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, tilplantning, dræning og opfyldning.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der ligger en række § 3 områder inden for undersøgelseskorridoren. Områderne fremgår af kortbilag 7. Det drejer sig om vandløb, søer, moser og enge. De fleste ligger langs Egå. Det skal bemærkes, at de to engarealer, der findes mellem

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 37

Djurslandsmotorvejen og Lisbjerg, ligger i byzone fra før 1. juli 1992, hvilket har betydning for omfanget af beskyttelsen. For heder, strandenge og strand- sumpe samt ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 lå i byzone, gælder beskyttelsesordningen efter lovens § 3, stk. 2 kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

To § 3-beskyttede naturområder berøres direkte af letbanen, hhv. et overdrev omkring Koldkær Bæk og en eng umiddelbart nord for Djurslandmotorvejen. Herudover krydser letbanen fire § 3-beskyttede vandløb, hhv. Egå, tilløb til Egå fra nord, Lisbjerg Bæk og Ellebæk.

Kapitel 5 om Natur, plante- og dyreliv indeholder en nærmere gennemgang af § 3-beskyttede områder der kan blive direkte eller indirekte berørt af letbanens etape 1.

Beskyttelse omkring søer og åer (§ 16) Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en be- skyttelseslinje.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Inden for undersøgelseskorridoren er en mindre del af baneterrænet ved Marse- lis Boulevard omfattet af å-beskyttelseslinjen omkring Århus Å. Herudover for- løber letbanen indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Egå. Begge steder betyder det, at der skal søges om dispensation fra åbeskyttelseslinjen jf. § 16 i Naturbe- skyttelsesloven. I hovedforslagets variant 2 over Egådalen, delvis dæmnings- løsning, ligger den sydligste del af dæmningen indenfor åbeskyttelseslinjen til Egå, hvilket ligeledes kræver en dispensation fra § 16 i Naturbeskyttelsesloven.

Å-beskyttelseslinjen fremgår af kortbilag 16.

Påvirkning af overfladevand, herunder vandløb er nærmere beskrevet i kapitel 8 Overfladevand.

Beskyttelse omkring fortidsminder (§ 18) Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven /9/. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er en 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje omkring Skt. Oluf Kirkegård. Inden for beskyttelseslinjen er Kystvejen og Grenaabanen i forvejen anlagt. Be- skyttelseszonen fremgår af kortbilag 14.

Der er en 100 m fortidsmindebeskyttelseslinje omkring Århus Bispegård. Bi- spegården ligger uden for undersøgelseskorridoren, men beskyttelseszonen går ind i korridoren. Beskyttelseszonen slutter vest for Kystvejen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 38

Umiddelbart uden for undersøgelseskorridoren findes fortidsmindet Gråmølle Bro over Egå med 100 m beskyttelseszone. Beskyttelseszonen er ifølge arealinfo.dk under behandling.

Letbanen skærer beskyttelseszonen omkring det fredede fortidminde Skt. Olufsgård Kirkegård, mens selve fortidsmindet ikke berøres. Nærmere beskrivelse fremgår af Kapitel 6 Kulturmiljø.

Beskyttelse omkring kirker (§ 19) Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, med mindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er udlagt en 300 m beskyttelseszone (kirkebyggelinje) omkring Skejby Kirke og Lisbjerg Kirke, der begge ligger inden for undersøgelseskorridoren. Kirkebyggelinjerne fremgår af kortbilag 13.

Kirkebyggelinjen omkring Skejby Kirke tangeres af letbanens linjeføring i alternativ 1. Påvirkningen er nærmere beskrevet i kapitel 6 Kulturmiljø.

3.3.4 Områder omfattet af Museumsloven Beskyttede sten- og jorddiger (§ 29a) Ifølge Museumsloven /9/ § 29 a, stk. 1 må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunen kan i særlige tilfælde jf. lovens § 29j, stk. 2 gøre undtagelse fra bestemmelsen.

Områder inden for undersøgelseskorridoren I undersøgelseskorridoren findes otte beskyttede sten- eller jorddiger. Digerne fremgår af kortbilag 15. Letbanen berører ingen beskyttede diger. Beskyttede diger er nærmere beskrevet i kapitel 6 Kulturmiljø.

Beskyttede fortidsminder (§ 29e) Ifølge Museumsloven må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra disse må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Kulturministeren kan i særlige tilfæl- de dispensere fra beskyttelsen.

Områder inden for undersøgelseskorridoren I Skt. Olufs Gade ligger resterne af Skt. Olufs Kirkegård. Lige på grænsen af undersøgelseskorridoren findes en beskyttet bro over Egå (Gråmølle Bro). For- tidsminderne fremgår af kortbilag 14. Letbanen berører ingen beskyttede fortidsminder. Beskyttede fortidsminder er nærmere beskrevet i kapitel 6.

3.3.5 Områder omfattet af Skovloven (fredskovspligt) Fredskovspligtige arealer er omfattet af Skovloven /12/ og reserveret til skov- drift. Fældning med henblik på ændret anvendelse af de pågældende områder

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 39

kræver ophævelse af fredskovspligt jf. § 6, stk. 1 i Skovloven, og der vil normalt blive stillet krav om rejsning af erstatningsskov, jf. § 1, stk. 1 i Bekendtgø- relse om erstatningsskov /19/. Typisk stilles der krav om rejsning af erstatningsskov på et areal, der er dobbelt så stort som det, der fældes.

Områder inden for undersøgelseskorridoren De matrikler inden for undersøgelseskorridoren, hvor der er noteret fredskovspligt på hele eller dele af matriklen, er listet i Tabel 4. I det omfang, det fredskovspligtige areal er berørt af tracéet, er det angivet.

Fredskov Konsekvens Åhavevej – Nehrus Allé Offentligt ejede arealer langs banen og Evt. fredskovspligtige arealer berøres ikke af Århus Å med skov, vil være fredskovs- letbanetracéet pligtige, hvis den igangværende faglige vurdering af skovarealerne konkluderer, at der er tale om skov iht. skovloven. Der drejer sig om følgende matrikler: 58a, Åby By, Åby, 19kt, Viby By, Viby, 647, Marselisborg, Århus Jorder, 1he, Viby By, Viby, 39z,, Viby By, Viby 1az, Viby By, Viby, 39ae, Viby By, Viby Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning 141a, Århus Markjorder Fredskovareal berøres ikke af letbanetracéet 136, Århus Markjorder Fredskovareal berøres ikke af letbanetracéet Herredsvejs forlægning – Lisbjerg 22a, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovareal berøres ikke af letbanetracéet 27, Kasted By, Kasted Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet Lisbjerg – Lystrup St. 17a, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 6n, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 16c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 16b, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 51c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 51a, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 15i, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 21e, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 5d, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 18s, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 18k, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 2c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 11b, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 4m, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 53, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 48c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 48d, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 48a, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 80c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 40

22m, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 48b, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 80a, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 16d, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 23c, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 6ai, Lisbjerg, Århus Jorder Fredskovsareal berøres ikke af letbanetracéet 28, Elev By, Elev Fredskovsareal ligger syd for eksisterende banetracé og berøres umiddelbart ikke af let- banetracéet Tabel 4 Oversigt over fredskovpligtige arealer inden for undersøgelseskorridoren.

De fredskovspligtige arealer fremgår af kortbilag 10.

Der ligger fredskovspligtige arealer i undersøgelseskorridoren, men ingen berø- res direkte af letbanetracéet.

Vest for Lystrup, hvor letbanen møder den eksisterende Grenaabane, udvides med et ekstra spor nord for det eksisterende på banearealet matr. nr. 28, Elev By, Elev. Fredskovsarealet ligger syd for det eksisterende spor, hvor der ikke foretages nye anlægsarbejder.

Herudover er der udlagt skovbyggelinjer i en afstand på 300 m fra skove. Jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne eller lignende. Infrastruktur som veje og jernbaner er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen, mens teknikhuse mv. vil være omfattede.

Inden for undersøgelseskorridoren er der udlagt skovbyggelinjer omkring et skovareal på Vestereng, et skovareal grænsende op til Brendstrup Skov, mindre skovarealer ved Nymølle og øst for Lisbjerg gl. skole, omkring Lisbjerg Skov samt mindre skovarealer ved Grenaabanen og Sønderskov i Lystrup by (se kortbilag 10). Letbanetracéet tangerer skovbyggelinjen syd for den østligste del af Lisbjerg Skov mellem Lisbjerg Bæk og Elstedvej. Flyttes tracéet mod nord inden for den angivne bufferzone berøres skovbyggelinjen lige netop.

I Lystrup passerer den eksisterende Grenaabane inden for skovbyggelinjen til Sønderskov, hvilket betyder at den kommende udvidelse langs dette spor også vil ligge inden for skovbyggelinjen.

Århus Kommune kan jf. § 65, stk. 2, gøre en undtagelse fra bestemmelserne om skovbyggelinjer til evt. teknikhuse mv. Da der er tale om et infrastrukturprojekt med stor samfundsmæssig interesse vurderes det at være muligt at opnå en dispensation herfor. Jernbaneprojektet i sig selv kræver ikke dispensation, idet dette ikke betegnes som bebyggelse.

3.3.6 Kolonihaver (Lov om kolonihaver) Lov om kolonihaver /20/ medfører, at alle eksisterende kolonihaveområder, med visse undtagelser, efter 1. november 2001 har status af såkaldte varige ko- lonihaveområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 41

Disse områder kan kun nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, og på betingelse af, at der tilvejebringes nye kolonihaveområder til erstatning for dem, der nedlægges.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Nord for Marselis Boulevard ligger Haveforeningen af 10. maj 1918 på arealer ejet af BaneDanmark. De i alt fem haver ligger hvor letbanen skal forløbe og må derfor nedlægges. Haveforeningen af 10. maj 1918 er ikke varig, og haverne kan således i nødvendigt omfang nedlægges uden erstatningsudlæg /21/.

Langs Augustenborggade findes et lille antal nyttehaver inden for Banedan- marks areal. Nyttehaverne ligger helt op til Augustenborggade og i niveau med denne. Nord for hovedbanestrækningen ligger Åbrinken Haveforening. Have- foreningen Humlehaven ligger nord for bydelen Skejby, umiddelbart syd for Egå. Områderne berøres ikke direkte af letbanen.

I den vestlige udkant af Lystrup er der udlagt et areal til kolonihaveformål. Det er endnu ikke etableret.

Kort med beliggenhed af kolonihaverne og en vurdering af påvirkningen findes i kapitel 7

3.4 Landsplandirektiver

3.4.1 Regionplan 2005 Regionplan 2005 er med undtagelse af VVM-pligtige anlæg ophøjet til land- plandirektiv indtil regionplanens retningslinjer afløses af tilsvarende retningslinjer i kommuneplaner, råstofplaner, skovplaner og vandplaner mv.

I denne VVM-redegørelse er der taget udgangspunkt i, at Forslag til Kommu- neplan 2009 for Århus Kommune erstatter størstedelen af regionplanens ret- ningsliner. Hvor nye retningslinjer eller udpegning af arealer afventer kommende planer, er kortlægningen foretaget ud fra Regionplan 2005.

3.4.2 Landsplandirektiv om beliggenhed af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 Miljøministeren har udstedt landsplandirektiv om beliggenheden af aflastnings- områder i Århus udlægger bl.a. et areal i Skejby med mulighed for planlægning af udvalgsvarebutikker over 2.000 m2, se Figur 2.

Kommuneplantillæg og lokalplan for letbanen skal respektere landsplandirektivet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 42

Figur 2 Aflastningsområde for center i Skejby /29/.

3.4.3 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed gælder for planlægning i nærheden af en række virksomheder langs letbanen. Her er bl.a. tale om DSB’s olielagre ved Åhavevej og Sonnesgade, Solae og AarhusKarlshamn på havnen samt en række virksomheder på oliehavnen.

Idet letbanen etableres på eksisterende banearealer, på de strækninger der ligger inden for 500 m fra risikovirksomheder, vurderes etableringen ikke at medføre et ændret risikobillede. Dette begrundes med, at arealerne i forvejen er udlagte til baneformål, og at flere tog ikke på strækningen ikke vurderes at medføre en øget risiko.

3.5 Kommuneplanforhold Hele undersøgelseskorridoren ligger i Århus Kommune. Forslag til Kommune- plan 2009 for Århus Kommune består af en hovedstruktur samt en række ram- mehæfter for lokalsamfundene. Kommuneplanforholdene beskrives med udgangspunkt i Forslag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune /13/.

3.5.1 Hovedstruktur I Forslag til Kommuneplan 2009 (hovedstrukturens kapitel om trafikhoved- struktur) beskrives principbeslutningen om indførelse af sporvogne i Århus og den samlede plan for letbaner. Der er foretaget arealreservationen til letbaner- nes principielle forløb. Herunder beskrives, at reservationerne i nogle tilfælde –

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 43

som for Nørrebrogade-Randersvej – udgøres af reservationer for bustracéer, der senere kan benyttes til letbaner. De nærmere retningslinjer for letbanen skal fastlægges i kommuneplantillæg for letbanen.

3.5.2 Retningslinjer for det åbne land Århus Kommune har i forslag til Kommuneplan 2009 indarbejdet retningslinjer for det åbne land. Retningslinjerne var tidligere formuleret i Regionplan 2005 for Århus Amt /22/. Hvor nye retningslinjer eller udpegning af arealer afventer kommende planer, er kortlægningen foretaget ud fra Regionplan 2005.

Kommuneplantillægget, der følger VVM-redegørelsen, skal indeholde retningslinjer for letbanen. I det omfang, der udpeges geografisk afgrænsede arealer til letbanens tracé og anvendelsen ikke er forenelig med gældende retningslinjers anvendelse, erstattes de eksisterende retningslinjer af nye for letbanetracéet.

Jordbrugsområder Jordbrugsområderne er områder, der så vidt muligt skal forblive i jordbrugs- drift. De kan dog inddrages, hvis det sikres, at der ikke inddrages mere landbrugsjord end nødvendigt, at der tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, og at der bevares større sammenhængende jordbrugsområder.

Særligt følsomme landbrugsområder er udpeget, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Århus Kommune ønsker med udgangspunkt i en jordbrugsanalyse at udpege særlige landbrugsområder. Udpegningen vurderes af kommunen først at ske ved den næste kommuneplanrevision. Derfor tager kortlægningen udgangspunkt i udpegningerne i Regionplan 2005, hvor der er udpeget jordbrugsområ- der for henholdsvis skov og landbrug.

Inden for undersøgelseskorridoren, er to væsentlige områder udpeget som jord- brugsområde – skov: Et mindre skovområde ved Olof Palmes Allé og størstede- len af Lisbjerg Skov. Skovområderne fremgår af kortbilag 10.

Store dele af det åbne land er udpeget som jordbrugsområde - landbrug. Store områder er dog også udpeget til byzone eller muligt byvækstområde. Byzone og byvækstområder fremgår af kortbilag 2.

Af kommuneplanforslagets retningslinjer for jordbrug fremgår det, at der ved inddragelse af jordbrugsområder skal sikres, at der ikke anvendes mere landbrugsjord end nødvendigt, og at der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres beliggenhed, arealbehov og foretagne investeringer. Desuden skal større, samlede jordbrugsområder søges bevaret.

Den største del af letbanens tracé planlægges igennem byzone eller arealer planlagt til byformål. I det åbne land og i særdeleshed mellem Lisbjerg og Ly- strup vil tracéet gå igennem landbrugsarealer. I det omfang adgangen til land-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 44

brugsjorder ikke længere kan ske eller forlænges urimeligt ad offentlig vej, kan der etableres overkørsler, hvis det er muligt af hensyn til sikkerheden. Alterna- tivt kan der iværksættes en jordfordeling, således at landbrugsarealer skifter ejere mhp. at sikre mere hensigtsmæssige arronderingsmæssige forhold omkring tracéet.

Der er udpeget særligt følsomme landbrugsområder omkring Århus Å, i Egåda- len og i Lisbjerg vest. Områderne fremgår af kortbilag 12.

Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder er de områder, hvor det anbefales, at der sker skovrejsning. Den statslige skovrejsning fokuseres i disse områder, ligesom det også er her, der i første omgang gives støtte til privat skovrejsning. Skovrejsningspro- jekter over 20 ha skal ske på baggrund af en landskabsanalyse.

Områder inden for undersøgelseskorridoren I kommuneplanforslaget udpeges nye skovrejsningsområder ved Lisbjerg og Vejlby som vist på kortbilag 10. Der er dog ingen skovrejsningsområder tæt på letbanens tracé.

Områder, hvor skovtilplantning er uønsket Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning strider mod landskabelige, geologiske eller naturmæssige hensyn. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Skovtilplantning er uønsket i de lysåbne områder omkring Egå.

Vådområder Vådområder bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, mv., som kan være til hinder for etablering eller genskabelse af vådområderne. Mulige våd- områder behandles i afsnittet ”Beskyttede naturområder og mulige naturområ- der” side 45.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Inden for undersøgelseskorridoren, er et tidligere udpeget muligt vådområder i Egådalen genskabt i form af Egå Engsø. Søen, der er ca. 160 ha, ligger i Egåda- len mellem Lystrup og Århus Nord. Egå Engsø fremgår af kortbilag 11.

Naturnetværk (økologiske forbindelser) Naturnetværket er et sammenhængende netværk af naturområder, og danne i Århus kommune rammen om de økologiske forbindelseslinjer (spredningskorridorer) i landskabet, hvor spredningsmuligheder for planter og dyr er af stor betydning.

Naturnetværket består af følgende typer af naturområder:

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 45

• Beskyttede naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 • Mulige naturområder udpeget i kommuneplanforslaget • Natura 2000-områder • Lavbundsarealer • Skov • Landskabsstrøg med bestande af løvfrø

Formålet med naturnetværket er at binde alle disse områder sammen.

Det udpegede naturnetværk følger typisk ådalene i landskabet med deres indhold af dalstrøg og dalskrænter, men indeholder også de kystnære skovområ- der, således at der skabes en økologisk og landskabelig sammenhæng mellem ådalslandskaberne og kysten.

De økologiske forbindelseslinjer ligger inden for de udpegede naturområder, mulige naturområder og skove og omfatter i hovedsagen de vandløbs- og sønæ- re arealer i ådalene, hvor de eksisterende økologiske sammenhænge er gode.

De økologiske forbindelseslinjer skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer naturnetværket, søges anlæggene indrettet med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder kan opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i netværket bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er udpeget netværk og/eller økologiske forbindelser langs Århus Å, Kold- kær Bæk, Egå, Lisbjerg Bæk og Ellebæk. Beliggenheden fremgår af kortbilag 6. Der er spærringer i netværket ved Egå, jf. kortbilag 6.

Beskyttede naturområder og mulige naturområder Beskyttede naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.3 (se også kortbilag 7).

Alle naturområder, der er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven /7/, er i Kommuneplan 2009 givet en målsætning (A, B, C), som indikerer prioriterin- gen af det enkelte område. Århus Kommune har baseret opdelingen på Region- plan 2005.

I områder med A-målsætning vil der normalt kun blive givet tilladelse til mindre indgreb, som understøtter kvaliteten i den naturtype, der findes på arealet. Plejeindsatsen koncentreres her.

I områder med B-målsætning vil der kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebenes betydning for de naturtyper, der findes på arealet.

I områder med C-målsætning vil der kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 46

Mulige naturområder udgør hovedsagelig dyrkede områder, der pløjes hvert år eller med få års mellemrum, og som egner sig til at udgå af omdrift. Det kan være lavtliggende våde arealer, stejle skrænter, eller arealer med ringe jordboni- tet, hvor man gennem en ekstensivering af landbrugsdriften kan øge naturind- holdet eller forbedre natursammenhængene.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Alle § 3-områderne inden for undersøgelseskorridoren er givet en B-mål- sætning, bortset fra en enkelt lokalitet nord for Egå, som er C-målsat. Målsæt- ningerne fremgår af kortbilag 8.

Letbanen vil krydse et C-målsat engareal med mose og tilløb til Egå nord for Egå. Da engen ligger i byzone fra før 1. juli 1992, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Letbanen vil desuden ligge op ad en B-målsat eng og mose ved krydsningen af Egådalen, og i hovedforslaget vil letbanen berøre et B- målsat overdrev ved Skejby. Det B-målsatte engområde ved Kirkestien ligger ligeledes i byzone fra før 1. juli 1992 og er derfor omfattet af anden beskyttelse. Forbud mod tilstandsændringer vedrører derfor også for dette areal alene landbrugsdriften. Derudover vil letbanens etape 1 ikke berøre målsatte naturområ- der.

Mulige naturområder knytter sig til ådalene, hvilket vil sige Egådalen og Århus Ådal inden for undersøgelseskorridoren, jf. kortbilag 11.

Landskabelige interesser I områder af særlig landskabelig interesse skal inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, så vidt muligt undgås, ligesom byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-land- brugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er udpeget områder med særlig landskabelig interesse i Egådalen, Lisbjerg Skov og ved Århus Å. Områderne fremgår af kortbilag 3.

Bevaringsværdigt kulturmiljø og kirkeindsigtsområder I områder med bevaringsværdigt kulturmiljø skal disse i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres bebyggelse eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 47

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er ikke bevaringsværdige kulturmiljøer i undersøgelseskorridoren.

Der er kirkeindsigtsområder ved Lisbjerg og Skejby Kirker. Kirkeindsigtsom- råderne fremgår af kortbilag 13.

Drikkevandsinteresser Varetagelsen af drikkevandsinteresser sker i den statslige vandplan. Vandpla- nen er under udarbejdelse. Kortlægningen herunder er derfor foretaget på baggrund af Regionplan 2005.

Der er udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD) samt områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD).

I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, med mindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering i disse områder.

I områder med drikkevandsinteresser (OD) skal grundvandet beskyttes mod forurening.

I områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) vil forureningspå- virkning af grundvandet undtagelsesvis kunne tillades, såfremt det ikke strider mod øvrige naturinteresser.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Som det ses af kortbilag 17 er der både områder med særlige drikkevandsinteresser, med drikkevandsinteresser og med begrænsede drikkevandsinteresser inden for undersøgelseskorridoren.

Målsatte vandløb Målsætninger for vandløb opstilles i den statslige vandplan. Vandplanen er under udarbejdelse. Kortlægningen herunder er derfor foretaget på baggrund af Regionplan 2005.

Alle vandområder er tildelt en målsætning:

A. Skærpet målsætning.

B. Generel målsætning (underopdelt i B0 - Alsidigt dyre- og planteliv, B1 - Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk, B2 - Laksefiskevand og B3 - Karpefiskevand).

C. Lempet målsætning (omfatter også D - Påvirket af spildevand og F - På- virket af okker).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 48

I vandløb med skærpet målsætning (A) tillades udledninger, der påvirker vandkvaliteten, normalt ikke, ligesom det ikke tillades at rørlægge vandløbet.

I vandløb med generel målsætning (B) må udledninger kun medføre en svag påvirkning, mens rørlægning kun tillades i ganske særlige tilfælde.

I vandløb med lempet målsætning (C, D og F) tillades påvirkning af nærmere angivne aktiviteter, som ikke medfører, at vandløbet fremstår uæstetisk.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Vandløbene inden for undersøgelseskorridoren har følgende målsætninger (se kortbilag 16):

A: Øvre del af Lisbjerg Bæk og unavngivent tilløb til Lisbjerg Bæk fra nord.

B0: Vestligt tilløb til Egå fra nord, tilløb til Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk.

B1: Egå, Koldkær Bæk, Ellebæk og nedre del af Lisbjerg Bæk.

B3: Århus Å ved Europaplads.

C: Universitetsbækken og Brendstrup Grøft syd for Skejby Sygehus

Ikke målsat: Rørlagt tilløb til Egå nord for Koldkærgård og rørlagt tilløb til Lisbjerg Bæk.

Målsatte søer Målsætninger for søer opstilles i den statslige vandplan. Vandplanen er under udarbejdelse. Kortlægningen herunder er derfor foretaget på baggrund af Regi- onplan 2005.

Alle vandområder er tildelt en målsætning.

A. Skærpet målsætning. Det naturlige plante- og dyreliv i søen må ikke påvir- kes af menneskelige aktiviteter i søen eller i oplandet.

B. Generel målsætning. Det naturlige plante- og dyreliv i søen må kun påvir- kes svagt af spildevand.

C. Lempet målsætning. Det naturlige plante- og dyreliv i søen tillades væsent- ligt påvirket af spildevand, dog skal tilførslen søges mindsket mest muligt.

Områder inden for undersøgelseskorridoren Der er ingen målsatte søer inden for undersøgelseskorridoren. På grænsen af undersøgelseskorridoren ligger Egå Engsø. Naturgenopretningsprojektet er ud- ført af Århus Kommune, og søen blev fyldt med vand i 2006 og dækker 110 ha. Søens er jf. tidligere regionplan /22/ B-målsat. Søens omfang og beliggenhed fremgår af kortbilag 11.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 49

3.5.3 Kommuneplanrammer Rammebestemmelser for kommunens lokalsamfund fastlægges i hæfter for hvert lokalsamfund /13/:

Undersøgelseskorridoren gennemløber følgende lokalsamfund:

 Lokalsamfund 12 – Viby  Lokalsamfund 1 – Midtbyen  Lokalsamfund 14 – Skejby Christiansbjerg  Lokalsamfund 26 – Lisbjerg  Lokalsamfund 27 – Lystrup Elsted

For overskuelighedens skyld er kortlægningen af de kommuneplanmæssige forhold opdelt i delstrækningerne:

• Marselis Boulevard – Århus H • Århus H – Nørreport • Nørreport – Nehrus Allé • Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning • Herredsvejs forlægning – Lisbjerg • Lisbjerg – Lystrup St.

Kommuneplanens rammeområder fremgår af kortbilag 1. Der er udelukkende foretaget kortlægning og vurdering af de rammeområder, som letbanetracéet berører.

Det vurderes, at etablering af letbanen ikke kræver ændring af kommuneplanens rammebestemmelser, idet infrastrukturanlæg som veje og jernbaner sæd- vanligvis ikke ligger i selvstændige rammeområder, men derimod i de ramme- områder, infrastrukturanlægget løber igennem. Eksisterende og planlagt by i henhold til kommuneplanrammerne og lokalplanlagte områder fremgår af kortbilag 2.

I nedenstående tabeller (Tabel 5-Tabel 10) er listet de rammeområder, der berø- res. I tabellernes bemærkningsfelt anføres udvalgte bemærkninger fra kommuneplanen. Det vurderes, at etablering af letbanen ikke kræver ændring af rammebestemmelser, idet infrastrukturanlæg som veje og jernbaner sædvanligvis ikke ligger i selvstændige rammeområder, men derimod i de rammeområder, infrastrukturanlægget løber igennem.

3.5.4 Marselis Boulevard – Århus H Efter krydsning med Åhavevej – Marselis Boulevard føres sporet ned ad dæm- ningen og fortsætter gennem to eksisterende sporbærende tunneler. Herefter skal der for krydsning af eksisterende jernbanespor (sporgruppe 400) ude af niveau, etableres en ny tunnel eller en ny bro. Herfra løber linjeføringen under Ringgadebroen og ind i Banegravens nordlige side. Kort før Frederiks Allé Broen (ved sporgruppe 500) udvides til et dobbeltsporet tracé frem til Århus H, hvor letbanen anvender spor 0 og spor 1.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 50

Figur 3 Strækningen fra Marselis Boulevard til Århus H /106/.

Letbanen passerer igennem de i Tabel 5 angivne kommuneplanrammeområder.

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 120101TA Teknisk anlæg Trafikanlæg i form af baneterræn. 030302TA Teknisk anlæg Trafikanlæg i form af baneterræn og bygninger tilknyttet banedriften. (Tankanlæg omfattet af Ri- sikobekendtgørelsen, jf. afsnit 3.4.3) 010318TA Teknisk anlæg Trafikanlæg i form af baneterræn. Der må ikke opføres bebyggelse bortset fra i mindre omfang bygninger, der er nødvendige for områdets drift eller som har en naturlig tilknytning til denne. (Tankanlæg omfattet af Risikobekendtgørelsen, jf. afsnit 3.4.3) 010316TA Teknisk anlæg Trafikanlæg i form af baneterræn. Der må ikke opføres bebyggelse bortset fra i mindre omfang bygninger, der er nødvendige for områdets drift eller som har en naturlig tilknytning til denne. 010312CY Cityområde Hovedbanegården (bygning mod Banegårdsplad- sen og vandrehallen) og Postbygningen skal bevares i sin bygningsmæssige form. Tabel 5 Rammeområder Marselis Boulevard – Århus H.

3.5.5 Århus H – Nørreport På Århus H passerer linjeføringen gennem den nordligste åbning, der i dag blandt andet benyttes til ambulancevej. Herefter fortsættes på broen over vejen Spanien og videre langs de indre havnearealer, i princippet i samme tracé som den nuværende Grenaabane med en udvidelse til dobbeltspor.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 51

Figur 4 Strækningen fra Århus H til Europa Plads /106/.

Figur 5 Strækningen fra Europa Plads til Nørreport /106/.

Letbanen passerer igennem de Tabel 6 angivne kommuneplanrammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 52

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 010303CY Cityområde Området er udpeget som byomdannelsesområde. Området kan bl.a. anvendes til faciliteter til den kollektive trafik, erhvervsformål (butikker, kontorer og lignende), boliger og parkeringsanlæg. 010315TA Teknisk anlæg Trafikanlæg i form af baneterræn. Der må ikke opføres bebyggelse bortset fra i mindre omfang bygninger, der er nødvendige for områdets drift eller som har en naturlig tilknytning til denne. Der skal reserveres areal til en ny havnebane, som skal forløbe fra Århus Hovedbanegård til Syd- og Østhavnen. 060203CY Cityområde Området er udpeget som byomdannelsesområde. 060201ER Erhvervsområde Området er udpeget som byomdannelsesområde. Områdets erhvervsanvendelse sigter primært mod anvendelser med tilknytning til filmerhvervet. 060101CY Cityområde Området er udpeget som byomdannelsesområde. Områdets anvendelse er fastlagt til cityformål, herunder offentlige formål som f.eks. kultur- og un- dervisningsformål, handel, service, samt havneplads og parkeringsformål. 060302BL Blandet byområde Området er udpeget som byomdannelsesområde. Tabel 6 Rammeområder Århus H – Nørreport.

I nærliggende erhvervsområde (uden for undersøgelseskorridoren) på havnen (05.02.02.ER) ligger 2 risikovirksomheder (Århus Karlshamn og Solae). Desu- den ligger der længere mod øst på Århus Havn andre risikovirksomheder på Oliehavnen, jf afsnit 3.4.3.

3.5.6 Nørreport – Nehrus Allé Ved Nørreport svinger letbanen 90 grader mod nord op ad Nørrebrogade og Randersvej til Nehrus Allé (ved Danmarks Radio). På denne strækning vil der, bortset fra enkelte steder, arealmæssigt være forberedt for etablering af en midterlagt letbane. På strækningen Nørreport – Nehrus Allé løber letbanen i et nyt dobbelt banetracé i midten af vejen.

Kommuneplanen for lokalsamfund Midtbyen beskriver under de trafikale forhold, at der anlægges busbaner på Nørrebrogade og Randersvej, som forløber for et letbaneprojekt.

Kommuneplanen for lokalsamfund Christiansbjerg – Skejby beskriver under de trafikale forhold for bydelen Århus Nord, at der anlægges busbaner i Randers- vej som forløber for letbaneprojektet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 53

Figur 6 Strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé /106/.

Letbanen passerer/tangerer igennem de i Tabel 7 angivne kommuneplanram- meområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 54

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 010216BL Blandet byområde 010208CY Cityområde 040403OF Område til offent- Uddannelsesinstitutioner med tilknyttede funktio- lige formål ner og parkering. 040401BO Etagebolig i kar- rékvarter 030108CY Cityområde 030103BO Etagebolig i kar- rékvarter 040503OF Område til offent- Universitetsområde mv. lige formål 040506RE Rekreativt områ- Området skal friholdes for anden bebyggelse end de den, der er nødvendig for at drive området som park. 040404BL Blandet byområde 040402OF Område til offent- Undervisningsfaciliteter, institutioner mv. lige formål 040504OF Område til offent- Universitetsområde. lige formål 040502OF Område til offent- Sygehusområde mv. Området er udpeget som lige formål byomdannelsesområde, men fastholdes til sygehus- formål indtil bygningerne rømmes. 040501OF Område til offent- Uddannelses- og institutionsområde med universi- lige formål tet, seminarium, institutioner mv. 140104OF Område til offent- Universitetsformål samt offentlig og privat ser- lige formål vicevirksomhed. 140201BL Blandet byområde 140106BO Etagebolig i kar- rékvarter 140206CE Bydelscenter 140113CE Bydelscenter 140407CE Bydelscenter 140401BO Etagebolig 140207CE Bydelscenter 140408BO Etagebolig 140405BO Lav bolig 140406BO Etagebolig 140217BO Lav bolig 140218BO Lav bolig 140601OF Område til offent- Offentlige og private uddannelsesinstitutioner mv., lige formål som naturligt kan indpasses i området. 140301BO Etagebolig 140307BO Etagebolig Tabel 7 Rammeområder Nørreport – Nehrus Allé.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 55

3.5.7 Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning På strækningen Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning løber letbanen i eget dobbelt banetracé langs Nehrus Allé, Olof Palmes Allé, krydsende Brendstrup- gårdsvej og øst om Skejby Sygehus. Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse Herredsvejs forlægning. Hovedforslaget krydser Her- redsvejs forlægning i niveau, mens letbanetracéet i alternativ 1, der forløber længere mod øst, passerer over Herredsvejs forlægning på en ny bro.

Kommuneplanen for lokalsamfund Christiansbjerg – Skejby beskriver under de trafikale forhold for bydelen Århus Nord, at der anlægges busbaner i Randers- vej som forløber for letbaneprojektet. For bydelen Skejby beskrives, at der reserveres et tracé til kollektiv trafik vest for Randersvej med henblik på videre- førelse mod nord til Lisbjerg.

Figur 7 Strækningen fra Nehrus Allé - Herredsvejs forlægning /106/.

Letbanen passerer igennem eller tangerer de i Tabel 8 angivne kommuneplan- rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 56

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 140601OF Område til offent- Offentlige og private uddannelsesinstitutioner mv., lige formål som naturligt kan indpasses i området 140603ER Erhvervsområde 140613BO Etagebolig 140806OF Område til offent- Sygehus og sygehusrelaterede funktioner med der- lige formål til hørende anlæg. 140801ER Erhvervsområde 140811ER Erhvervsområde med mulighed for butikker, der for- handler pladskræ- vende varegrupper 140907OF Offentlige formål 140917ER Erhvervsområde Områdets anvendelse er fastlagt til primært offentlige og private virksomheder, kontorer og institutioner med formål som administration, forskning, konference, behandlings- og undervisningsvirksomhed. Tabel 8 Rammeområder Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning.

3.5.8 Herredsvejs forlægning – Lisbjerg Efter krydsningen af Herredsvejs forlægning med ét af de to alternativer fort- sætter letbanen igen ved Søftenvej mod nord på en ny bro over Søftenvej og Djurslandsmotorvejen og på tværs af Parallelvejen, i niveau eller på en ny bro.

I Lisbjerg drejer tracéet dels mod øst ad den fremtidige Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau og dels mod vest af den fremtidige Lisbjerg Byga- de.

Kommuneplanen for lokalsamfund Christiansbjerg – Skejby beskriver under de trafikale forhold for bydelen Skejby, at der reserveres et tracé til kollektiv trafik vest for Randersvej med henblik på videreførelse mod nord til Lisbjerg.

Kommuneplanen for lokalsamfundet Lisbjerg indeholder ikke særskilte formu- leringer om letbanen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 57

Figur 8 Strækningen fra Herredsvejs forlægning til Lisbjerg og til Lisbjerg Vest (Hoved- forslag samt alternativ 1angivet med stiplet linje) /106/.

Letbanen passerer igennem eller tangerer de i Tabel 9 angivne kommuneplan- rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 58

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 140909ER Erhvervsområde Områdets anvendelse er fastlagt til primært offentlige og private virksomheder, kontorer og institutioner med formål som administration, forskning, konference, behandlings- og undervisningsvirksomhed. 140910ER Erhvervsområde Områdets anvendelse er fastlagt til primært offentlige og private virksomheder, kontorer og institutioner med formål som administration, forskning, konference, behandlings- og undervisningsvirksomhed samt boliger med særlig tilknytning hertil. 26004GK Grøn kile Omfatter naturområderne omkring Egå nord for Djurslandsmotorvejen. 260603ER Erhvervsområde 260602BL Blandet byområde Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet strukturplan for byvæksta- realerne omkring Lisbjerg vest for Randersvej. 260515CE Bycenter 260516BL Blandet byområde 260514ER Erhvervsområde Lokalplanlægningen skal sikre, at området zoneres og anvendes således, at samspillet med de blandede byområder og centerområdet optimeres mht. anvendelse, transport og arkitektur mv. Området mod syd zoneres, således at der nærmest Djurslandsmotorve- jen udlægges et 50 m bredt skovbælte. De efterføl- gende ca. 150 m struktureres i overensstemmelse med den overordnede dispositionsplanlægning, såle- des at erhvervsparcellerne grupperes og adskilles ved hjælp af skovplantninger. 260501BL Blandet byområde Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af området skal ske efter en samlet strukturplan for byvæksta- realerne omkring Lisbjerg, øst og vest for Randers- vej. Tabel 9 Rammeområder Herredsvej – Lisbjerg.

3.5.9 Lisbjerg – Lystrup St. I Lisbjerg drejer tracéet mod øst og krydser Randersvej i niveau. Herfra fortsæt- tes mod øst til tracéet løber ind i den eksisterende Grenaabanes tracé, som udvides til en 2-sporet strækning frem til Lystrup Station. Kommuneplanen for lokalsamfundet Lisbjerg og Lystrup – Elsted indeholder ikke særskilte formule- ringer om letbanen.

Letbanen passerer igennem eller tangerer de i Tabel 10 angivne kommuneplan- rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 59

Figur 9 Strækningen fra Lisbjerg til Lystrup St. /106/.

Rammeområde Anvendelse Bemærkninger 260316BL Blandet byom- Den nærmere fastlæggelse af udnyttelsen af områ- råde det skal ske efter en samlet strukturplan for by- vækstarealerne omkring Lisbjerg, vest for Ran- dersvej. 260004GK Grøn kile Naturværdierne i området, herunder især Lisbjerg skov og arealerne omkring Egå, skal bevares, i fornødent omfang gennem udarbejdelse af pleje- planer og lignende. 270610JO Perspektivareal 270001GK Grøn kile 270207RE Rekreativt om- Området skal friholdes for anden bebyggelse end råde den, der er nødvendig for at drive området som offentligt rekreativt område. 270114RE Kolonihaver Ikke etableret endnu. 270106RE Rekreativt om- Området skal friholdes for anden bebyggelse end råde den, der er nødvendig for at drive området som offentligt rekreativt område. 270104BO Åben lav bolig 270108BO Åben lav bolig 270110BL Blandet byom- råde 270109BO Åben lav bolig 270105BO Tæt lav bolig Tabel 10 Rammeområder Lisbjerg – Lystrup St.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 60

3.6 Lokalplaner For overskuelighedens skyld er gennemgangen af de lokalplanmæssige forhold opdelt i delstrækningerne:

 Marselis Boulevard – Århus H  Århus H – Nørreport  Nørreport – Nehrus Allé  Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning  Herredsvejs forlægning – Lisbjerg  Lisbjerg – Lystrup St.

Lokalplanerne fremgår af kortbilag 2. Kun lokalplaner, der berøres direkte eller som grænser helt op til linjeføringen, er medtaget nedenfor.

I ”Orientering og debat om Letbane i Århusområdet - etape 1” /23/ redegøres der for den videre planproces efter VVM og kommuneplantillæg. Heraf frem- går, at der efterfølgende udarbejdes detailprojekt og lokalplan.

Som udgangspunkt forventes udarbejdet lokalplan for de dele af letbanen, hvor der etableres nye sporstrækninger i eller op til nuværende eller fremtidige by- områder eller rekreative områder. Lokalplanen forudsættes at omfatte letbane- sporerne samt standsningssteder og øvrige arealer, der er nødvendige for letbanens etablering.

På dele af strækningen vil der være tale om etablering på eksisterende baneareal, hvor der sandsynligvis ikke skal udarbejdes lokalplan, da letbanen ikke afviger væsentligt fra de eksisterende anlæg. Ligeledes kan der være strækninger, hvor letbanen placeres i eksisterende eller planlagte trafikarealer, hvor der heller ikke vil være behov for at udarbejde ny lokalplan.

I det følgende gennemgås forholdet til gældende lokalplaner på strækningen, hvor der etableres nye sporanlæg. Men stillingtagen til hvilke strækninger, der skal udarbejdes lokalplan for, kan først træffes, når der foreligger et mere detaljeret letbaneprojekt.

3.6.1 Marselis Boulevard – Århus H Lokalplaner På strækningen mellem Marselis Boulevard og Århus H ligger letbanetracéet i det eksisterende baneterræn, der generelt ikke er lokalplanlagt.

494 - Naboområder til Åhavevej og Marselis Boulevard Arealanvendelsen kan ikke identificeres iht. lokalplankortene. Arealerne anvendes rekreativt til nyttehaver.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 61

606 – Område til offentlige formål ved Augustenborggade, Langenæs. Aktivite- ter til baneformål. Lokalplanen omfatter en del af Banedanmarks arealer ved Augustenborggade. Området er udlagt til offentlige formål i form af aktiviteter til baneformål, herunder reparation og vedligeholdelse af materiel inkl. sprøjtemaling.

Vurdering Letbanen forløber langs den nordvestlige afgrænsning af lokalplan 494, men vil ikke berøre denne eller lokalplan 606.

I banegraven på Århus H anlægges letbanen i eksisterende banetracé og påvir- ker således ikke anvendelsen i øvrige lokalplaner.

Der er hovedsageligt tale om passage med letbanetog på eksisterende sporarealer, hvor den synlige forskel vil være master og køreledninger, samt i variant 2 også en bro over sporgruppe 400 umiddelbart vest for Ringgadebroen.

Såfremt letbanen etableres med en tunnel under sporgruppe 400 (variant 1), vurderes en ny lokalplan ikke påkrævet på strækningen, da banearealet i forvejen er præget af spor, dæmninger, tunneller og belysningsmaster. Etableres letbanen med bro over sporgruppe 400 (variant 2) vil den afvige fra de eksisterende jernbaneanlæg for så vidt angår højde og retning, idet broen kun vil være 2 m lavere end Ringgadebroen og gå på skrå af eksisterende spor og dæmninger. Ligeledes vil master og køreledninger rage højere op end Ringgadebroen og op over de eksisterende wireophængte lamper. Vælges variant 2 skal der muligvis udarbejdes lokalplan for letbanens placering og udformning på dette sted.

3.6.2 Århus H – Nørreport Lokalplaner På strækningen mellem Århus H og Nørreport grænser følgende lokalplaner direkte op til tracéet:

591 – Temaplan om strøggadernes anvendelse og bygningers ydre fremtræden og skiltning Lokalplanen omfatter anvendelse af gaderne i midtbyen og regulerer bygningers udseende og skiltning. Lokalplanen omfatter bl.a. banegårdspladsen, som ikke har nogen direkte berøring med letbanetracéet i banegraven. Lokalplanen regulerer overvejende anvendelsesbestemmelser for de omfattede arealer. Stue- etagen ikke må anvendes til banker, sparekasser, pengeinstitutter og forsik- ringsselskaber.

662 – Ny bebyggelse til cityformål ved Banegårdspladsen og M. P. Bruuns Ga- de, Århus City Omhandler cityformål langs Banegårdspladsen og M. P. Brunsgade – og ikke arealerne i banegraven matr. nr. 2200a til trods for at lokalplanen er noteret på matriklen. Lokalplanen omfatter butikkerne på Bruuns Bro. Der er ikke nogen direkte sammenhæng med letbanetracéet i banegraven.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 62

724 – Nyt havnespor fra Århus H til Østhavnen Lokalplanen omfatter havnesporet fra Århus H til Østhavnen. Lokalplanen omfatter en 5 m bred vejadgang under broen til Århusværket. Vejadgangen løber umiddelbart op til Grenaabanens eksisterende tracé.

362 – Erhvervsområde ved Mindet på Århus Havn Lokalplanområdets afgrænsning mod letbanen følger matrikelskellet og ligger delvist i randen af eksisterende bebyggelse. Den øvrige strækning mod letbanen udgøres af andre jernbanearealer. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål.

548 - Erhvervsbebyggelse ved Europaplads og Toldbodgade ved Århus Havn Lokalplanens afgrænsning mod banen følger matrikelskellet, hvor de nærmeste arealer ikke kan bebygges. Anvendelsen fastlægges til erhvervsformål.

419 – Åboulevarden - Genåbning af Århus Å Lokalplanens afgrænsning følger matrikelgrænsen mod banen. Anvendelsen er fastlagt til offentlige formål i form af opholdsareal, bypark og lignende rekreative formål i tilknytning til Århus Å, herunder selve det frilagte åløb og stiarea- ler for gående og cyklende trafik, samt vejareal.

311 + 311T – Området mellem Domkirken og Nørreport Lokalplanen regulerer anvendelse i midtbyen med hovedvægt på regulering af arealer til bl.a. restaurationsformål. Tillægget ophæver bestemmelser om be- grænsning af arealer til restaurationsformål langs Kystvejen.

Vurdering På strækningen mellem Århus H og Nørreport erstattes eksisterende jernbanespor af to letbanespor, hvilket umiddelbart ikke berører lokalplanlagte arealer på strækningen.

Ændringen til to spor vil dels ske inden for det eksisterende baneareal, dels ved inddragelse af vejareal på strækningen. På en del af strækningen, fra Århus Å til Nørreport, løber letbanetracéet igennem De bynære Havnearealer, hvor der er igangsat lokalplanudarbejdelse for Multimediehuset, den centrale havneplads og for ændring af vejstrækningen Europlaplads-Nørreport. Lokalplanen vil tage højde for letbaneprojektet. Lokalplanlægningen af de bynære havnearealer ventes gennemført i perioden 2010-14, jf. forslag til Århus Kommuneplan 2009 /12/.

Idet detailprojektet for letbanen ikke er udført, er den helt nøjagtige beliggenhed af sporarealerne ikke kendt. Derfor må det i forbindelse med detailprojekteringen af sporudvidelsen undersøges, hvorvidt vejadgangen til Århusværket omfattet af lokalplan 724 berøres.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 63

3.6.3 Nørreport – Nehrus Allé Lokalplaner På strækningen fra Nørreport til Jens Chr. Skous Vej nord for Nordre Ringgade er der gennemført busbaneprioritering. Anlæg af busbanerne på denne stræk- ning er sket som et vejprojekt i medfør af vejlovgivningen og inden for rammerne af gældende Lokalplan nr. 471 for udbygning af Randersvej, Nørrebro- gade og Nørreport.

Strækningen fra Stjernepladsen til Ringvejen er omfattet af Forslag til Lokal- plan nr. 852 - Busprioritering – Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringve- jen.

På Randersvej mellem Vejlby Ringvej og Nehrus Allé etableres busbaner som vejprojekt i henhold til vejlovgivningen.

471 – Udbygning af Randersvej, Nørrebrogade og Nørreport Strækningen fra Nørreport til Vejlby Ringvej er omfattet af lokalplan 471 for udbygning af Randersvej, Nørrebrogade og Nørreport. Lokalplanen er udarbejdet med henblik på en tidligere udvidelse af vejen til 4 spor og sideanlæg. Dele af lokalplanen ophæves af lokalplan 852 nævnt nedenfor.

376 - Bevarende lokalplan for Universitetsparken og Vennelystparken. Lokalplanen bevarer beplantning og bygninger i Vennelystparken og Universi- tetsparken. Strækningen langs Nørrebrogade er ligeledes omfattet af ovennævn- te lokalplan 471.

561 - Område til offentlige formål ved Nordre Ringgade, Trøjborgvej og Fin- sensgade Lokalplanen omfatter seminariet og parkeringspladsen mod Ringgaden og Nør- rebrogade, og fastsætter bl.a. bestemmelser om bevaringsværdig beplantning og vejbyggelinjer. Arealerne mod Nørrebrogade er endvidere omfattet af lokalplan 471.

530 – Bolig- og erhvervsområde ved Nordre Ringgade og Randersvej På det nordøstlige hjørne af Randersvej/Nordre Ringgade omfatter lokalplan 530 et bolig- og erhvervsområde ved Nordre Ringgade og Randersvej. Lokal- planen udlægger arealerne nærmest Randersvej til vej.

296 - Erhvervsområde ved Randersvej og Kastaniegade på Christiansbjerg Lokalplanen omfatter bl.a. tankstationerne Jet, Q8 og Shell øst for Randersvej og ophæves delvist af lokalplan 852.

852 - Busprioritering – Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen Århus Strækningen fra Stjernepladsen til Ringvejen er omfattet af forslag til lokalplan 852 - Busprioritering – Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen. Lo- kalplanen har været i offentlig høring i foråret 2009 og ventes endeligt vedtaget sommeren 2009. Lokalplanen udgør grundlaget for udvidelse af Randersvej med busbaner, og ophæver dele af lokalplan 296 og 471. Lokalplanen regulerer

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 64

foruden vejudlægget byggemuligheder og støjforhold på tilgrænsende ejendomme.

Vurdering I forbindelse med busbaneprojektet på strækningen fra Nørreport til Nehrus Al- lé er det generelt forsøgt at sikre tilstrækkeligt areal til fremtidig etablering af letbanen. I princippet ved at inddrage de midterste kørebaner til letbanen og inddrage busbanerne til almindelige vejbaner, så der bliver to kørebaner i hver retning. Hvorvidt der skal udarbejdes ny lokalplan for strækningen vil afhænge af detailprojektet for letbanen, herunder om og i hvilket omfang der skal inddrages arealer uden for det eksisterende vejareal.

3.6.4 Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning Lokalplaner Fra Randersvej til Brendstrupgårdsvej forløber letbanen i Nehrus Allé og videre i Olof Palmes Allé. Arealerne på strækningen langs Nehrus Allé er ikke lokalplanlagte, hvorimod arealerne langs Olof Palmes Allé for størstedelens vedkommende er omfattet af Lokalplan nr. 315 og en mindre del af Lokalplan nr. 810.

Fra Randersvej til Brendstrupgårdsvej forløber letbanen i Nehrus Allé og videre i Olof Palmes Allé. Arealerne på strækningen langs Nehrus Allé er ikke lokalplanlagte, hvorimod arealerne langs Olof Palmes Allé for størstedelens vedkommende er omfattet af Lokalplan nr. 315 og en mindre del af Lokalplan nr. 810.

Fra Brendstrupgårdsvej til Herredsvejs forlægning forløber letbanen øst om Skejby Sygehus frem til forgreningen af de to alternative forløb for letbanens krydsning af Herredsvejs forlægning. Hovedforslagets tracé, som krydser Her- redsvejs forlægning i niveau, berører arealer omfattet af Lokalplanerne nr. 148, 358, 657, ny lokalplan for DNU1, 375 og 850, mens alternativ 1, som krydser Herredsvejs forlægning ude af niveau, berører arealer omfattet af Lokalplanerne nr. 148, 358, 657 og 850.

315 - Område ved Olof Palmes Allé til offentlige formål og serviceprægede er- hvervsformål Lokalplanen dækker et større område, herunder Olof Palmes Allé, som udlæg- ges i lokalplanen. Der er en 30 m byggelinje på begge sider af vejen.

810 - Boligområde ved Olof Palmes Allé i Skejby Lokalplanens afgrænsning følger vejskel mod Olof Palmes Allé. Anvendelsen er fastlagt til boligformål, mens arealerne nærmest vejen er reserveret til parke- ringsformål.

1 Det nye Universitetshospital i Skejby

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 65

148 - Del af sygehusområde ved Skejby Lokalplanen udlægger hovedrammerne for arealets anvendelse til sygehusfor- mål. Lokalplanens østligste del, hvor letbanetracéet forløber er udlagt til busvej, og de tilstødende arealer er udlagt til trafik- og parkeringszone, samt service- bygninger.

358 - Område til offentlige formål og serviceprægede erhvervsformål vest for Randersvej i Skejby Størstedelen af tracéet er udlagt til busvej, mens øvrige evt. berørte arealer hovedsageligt er udlagt til grønne områder.

657 - Område til erhvervsformål vest for Randersvej i Skejby Berørte arealer er udlagt til grønne ubebyggede arealer i forbindelse med er- hvervsområdet.

Det Nye Universitetshospital i Skejby Der er iværksat lokalplanlægning for det nye universitetshospital. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at området kan anvendes til offentlige formål til sygehus og sygehusrelaterede funktioner med dertil hørende anlæg.

Figur 10 Afgrænsningen af kommende lokalplan for DNU /106/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 66

Det eksisterende sygehus er beliggende inden for området. Således ventes lokalplanen at erstatte hele eller dele af lokalplanerne 148, 358 og 657.

375 - Landbrugsskole beliggende ved Herredsvej - Sydvest for Skejby Det berørte areal er udlagt til landbrugsformål i forbindelse med en landbrugsskole ved Herredsvej.

346 - Landsbyen Skejby Lokalplanområder berøres ikke direkte af letbanetracéet. Hovedforslaget slår en bue uden om landsbyen Skejby, mens alternativ 1 passerer vest om lokalplan- området i ca. 100 meters afstand. Afgrænsningen af landsbyen mod vest medfø- rer, at der ikke er en direkte visuel kontakt mellem letbanens alternativ 1 og landsbyen.

850 – Herredsvejs tilslutning til Randersvej nord for Skejby Arealet er udlagt til en ny tilslutning til Randersvej.

Vurdering Idet der på strækningen Nehrus Allé til Herredsvejs forlægning er behov for en udvidelse af vejarealerne for at få plads til letbanen, og idet dele af strækningen er omfattet af gældende lokalplaner, der fastlægger anvendelsen til andre for- mål, vil der højst sandsynligt skulle udarbejdes ny lokalplan for strækningen.

Mellem den eksisterende Herredsvej og Herredsvejs forlægning arbejdes der med to alternative tracéer, hvor kun det vestligste er lokalplanlagt. For det øst- lige alternativ vil der også skulle udarbejdes ny lokalplan.

3.6.5 Herredsvejs forlægning – Lisbjerg Lokalplaner Fra Herredsvejs forlægning forløber hovedforslaget og alternativ 1 igennem nuværende åbent land men rammebelagt til fremtidig erhvervsformål og på en bro tværs over Egådalen til den fremtidige Lisbjerg Bygade. Hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, over Egådalen forløber i samme linjeføring som hovedforslagets variant 1, fuld broløsning. Syd for Djurslandmotorvejen krydser tracéet et højspændingstracé omfattet af Lokalplan nr. 169 og tangerer et område udlagt til erhvervs- og rekreative formål (kolonihaver) omfattet af Lokalplan nr. 538. Nord for Djurslandsmotorvejen forløber letbanen gennem et område omfattet af Lokalplan nr. 3.

169 - 150 kV højspændingsledning Hasle-Mollerup Lokalplanen fastlægger anvendelsen til højspændingsledninger med master.

538 – Område til erhvervsformål og rekreative formål (kolonihaver) ved Søf- tenvej og Randersvej i Skejby Lokalplanen fastlægger anvendelse til erhverv tættest på Randersvej og Søften- vej, til kolonihaveformål i den nordøstlige del og til grønt område med regnvandsbassin, støjvolde og grønne arealer.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 67

003 - Et byområde ved Lisbjerg 1. etape. Rammelokalplan De berørte områder er udlagt til boligformål og offentlige formål. Der er efter- følgende udarbejdet dispositionsplan (kommuneplantillæg) for Lisbjerg som grundlag for ny lokalplanlægning i området. Dispositionsplanen tager højde for letbanen.

Vurdering Idet letbanen på dele af strækningen fra Skejby til Lisbjerg berører lokalplanlagte arealer, hvor anvendelsen er fastlagt til andre formål, herunder byformål og rekreative formål, vil der formentlig skulle udarbejdes ny lokalplan for strækningen. Lokalplan 538 tangeres af letbanen, men vurderes umiddelbart ikke at blive påvirket.

3.6.6 Lisbjerg – Lisbjerg vest Lokalplaner I Lisbjerg Bygade forgrener letbanen sig i en strækning mod øst til Lystrup henholdsvis i en mulig udvidelse mod vest forbi Lisbjerg Skole og Lisbjerg Parkvej.

Strækningen mod vest forløber gennem et endnu ikke lokalplanlagt byudvik- lingsområde syd for Lisbjerg omfattet af lokalplan nr. 3 for et byområde ved Lisbjerg 1. etape og videre syd om Lisbjerg skole, igennem Lisbjerg Er- hverspark og et boligområde mod nord. Letbanen går umiddelbart syd om Lis- bjerg Skole omfattet af lokalplan nr. 786, går igennem Lisbjerg Erhvervspark omfattet af Lokalplan nr. 464 og tangerer et boligområde mellem Lisbjerg Er- hvervspark og Ølstedvej omfattet af Lokalplan nr. 66.

786 - Område til offentlige formål Ny Lisbjerg skole m.v., Lisbjerg Området er planlagt til Lisbjerg skole mv. Lokalplanens sydlige afgrænsning udgøres af tracéet for letbanen og bygaden igennem Lisbjerg.

464 - Erhvervsparkområde ved Lisbjerg De berørte områder er udlagt til erhvervsformål, herunder vejudlæg for det konkrete areal.

66 - Boligområde ved Lisbjerg (Område II i rammelokal-plan) Letbanetracéet skærer igennem lokalplanens sydvestlige hjørne. De berørte om- råder er udlagt til åben lav og tæt lav boligformål.

Vurdering Idet arealet på en del af strækningen er fastlagt til boligformål og på andre strækninger vejformål, vil der skulle udarbejdes ny lokalplan, der fastlægger anvendelsen for tracéets arealer til letbane. I forbindelse med den forestående lokalplanlægning i Lisbjerg vil letbanen kunne indarbejdes.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 68

3.6.7 Lisbjerg – Lystrup St. Lokalplaner Strækningen fra Lisbjerg Bygade mod øst forløber over Randersvej, gennem det endnu ikke lokalplanlagte byudviklingsområde sydøst for Lisbjerg og videre langs Egådalen syd om Elev til Lystrup Station. Letbanen tangerer et område omfattet af Lokalplan nr. 569 og krydser et højspændingstracé omfattet af Lo- kalplan nr. 269. I Lystrup løber letbanen sammen med og nord for Grenaabanen på kanten af områder omfattet af Lokalplan nr. 80 og 456.

569 – Boligområde ved Larsmindevej i Lisbjerg Lokalplanen fastlægger anvendelsen til boligformål i form af åben lav boligbe- byggelse. Den sydlige del af området er udlagt til have og fælles rekreativt om- råde.

269 - 150 kV højspændingsledning Mollerup-Trige Lokalplanen fastlægger anvendelsen til højspændingsledninger med master.

80 – Rækkehusområde og offentligt rekreativt område ved Lille Elstedvej i Ly- strup Anvendelsen af arealerne nærmest letbanen er fastlagt til offentligt rekreativt område.

456 - Stationsbyen Lystrup Anvendelsen af arealerne nærmest letbanen er fastlagt til boliger, erhverv og offentligt område.

Vurdering Området omfattet af Lokalplan nr. 569 vurderes ikke at blive påvirket af letbanen. Men såfremt letbanetracéet i forbindelse med byudviklingen rykkes mod nord inden for bufferzonen, vil letbanen skære igennem den sydligste del af lokalplanområdet, der er udlagt til fællesareal, boldbaner og lignende. Påvirk- ningen vurderes at være begrænset, da der er tale om en forholdsvis lille arealinddragelse af et større fællesareal, og da formålet med lokalplanen ikke påvir- kes væsentligt.

I Lystrup forventes området omfattet af Lokalplan nr. 80 at blive berørt. På- virkningen vurderes at være begrænset, da der er tale om en meget begrænset arealinddragelse langs den eksisterende jernbane i et større område udlagt til offentligt rekreativt område uden boliger, og da formålet med lokalplanen ikke påvirkes væsentligt. Lokalplan nr. 456 forventes ikke berørt, idet det nye spor på den nordlige side af Grenaabanen fra ca. 50 m før Lystrupvej vil kunne placeres inden for det eksisterende baneareal.

Strækningen fra Lisbjerg Bygade til Lystrup Station er for størstedelens vedkommende ikke lokalplanlagt, og berører kun i meget begrænset omfang arealer lokalplanlagt til andre formål. Væsentlige dele af strækningen går gennem fremtidige nye byområder, og der vil formentlig skulle udarbejdes lokalplan for de dele af strækningen, der går gennem eller i nærheden af nuværende eller fremtidige byområder eller områder til rekreative formål. I fald der udarbejdes

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 69

lokalplan kan dette enten ske som lokalplan for letbanen eller som lokalplan for de nye byområder.

3.7 Andre byudviklingsplaner Langs letbanen er en række andre større projekter under planlægning eller projektering. De væsentligste af disse er omtalt i det følgende.

3.7.1 Forbedret vejforbindelse til Århus Havn Der påtænkes at udarbejde en lokalplan for området fra Århus Syd motorvejens indføring via Åhavevej til havnen. Afgrænsningen er foreløbig. Formålet er at give mulighed for, at området kan anvendes til en forbedret vejforbindelse til Århus Havn, herunder for etablering af en tunnel under Marselis Boulevard og Adolph Meyers Vej.

Figur 11 Afgrænsning af lokalplan for Marselistunnellen /24/.

Forbedret vejforbindelse til Århus Havn, herunder Marselistunnellen har været genstand for en VVM-undersøgelse forinden iværksættelsen af lokalplanlæg- ningen for vejforbindelsen. Afgrænsning af lokalplan for Marselistunnellen

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 70

fremgår af Figur 11. Letbanen (Odderbanen) krydser sammen med den eksisterende sydlige hovedbane Marselistunnellen ved den nuværende jernbanevia- dukt på Åhavevej og vil berøre et mindre område omfattet af forslaget til lokalplan nr. 875 for vejforbindelsen. Den kommende lokalplan 875 sikrer, at arealer, der påtænkes anvendt til letbanen, friholdes.

3.7.2 Nyt byområde på Godsbanearealet Godsbanearealet ved Carl Bloksgade er fortsat højt prioriteret som et centralt beliggende byomdannelsesområde, hvor der er igangsat planlægning for kultur- produktionscenter, boliger og erhverv. Der planlægges et standsningssted ved Godsbanearealet, men det etableres ikke fra starten. Det er desuden planen, at det værkstedsdepot, der skal etableres ved Århus H til letbanen, skal placeres i området tæt ved Godsbanearealet. Lokalplanlægning for det nye byområde er ikke iværksat, men kan principielt omfatte letbanens værksted og depot, så- fremt det er lokalplanpligtigt. Alternativt kan værksted og depot inddrages i den øvrige lokalplanlægning for letbanen.

3.7.3 Flytning af rutebilstationen til banegårdspladsen og byudvikling på rutebilstationsområdet En flytning af rutebilstationen til en ny placering umiddelbart øst for Århus H er under planlægning. I den forbindelse forventes der åbnet for byudvikling på den gamle rutebilstation, ligesom der i planerne for en ny rutebilstation ved År- hus H indgår overvejelser omkring overdækning af dele af baneterrænet øst for Århus H. Lokalplanlægning er ikke iværksat, men kan omfatte letbanen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

3.7.4 De bynære havnearealer og Multimediehuset De bynære havnearealer er under omdannelse og letbanen løber igennem, og er således en integreret del af omdannelsesprojektet, hvori også indgår etableringen af et multimediehus med integreret standsningssted for letbanen ved Euro- paplads /25/. I krydset Nørreport/Sibirien er vejbredder og helleanlæg oppriori- teret ad hensyn til trafiksikkerheden. Dette har konsekvenser for udformningen af den nord-sydgående rekreative forbindelse og den samlede planlægning af De bynære Havnearealer.

I forbindelse med omdannelsen af de bynære havnearealer og etablering af havneplads og Multimediehuset åbnes den resterende del af Århus Å frem til havnebassinet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 71

3.7.5 Nye bebyggelser ved Randersvejs østside i forslag til lokalplan 852 - Busprioritering – Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen Århus Som en forløber for letbanen har byrådet besluttet, at der som en etape 1 skal etableres busbaner i begge vejsider langs Nørrebrogade og Randersvej og i en etape 2 videre fra Stjernepladsen til Ringvejen. Derfor vil det eksisterende vejareal blive udvidet. Der er udarbejdet forslag til en ny lokalplan (se Figur 12), som fastlægger anvendelsen af arealer langs vejen. Lokalplanen for Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen forventes fremlagt i offentlig høring i perioden 18. februar 2009 - 15.april 2009 og godkendt inden sommerferien 2009, hvorefter arbejdet med anlæggelsen af busbaner på den resterende del af Ran- dersvej forventes påbegyndt. Forholdet til lokalplanen er omtalt i afsnit 3.6.3.

Figur 12 Afgrænsning af lokalplan 852 for busprioritering langs Randersvej /24/.

3.7.6 Skejby Sygehus Skejby Sygehus (Århus Universitetshospital Skejby) skal i de kommende år udvides med ca. 250.000 m2. Desuden ønsker hospitalet en mulighed for yderligere udbygning på 100.000 m2. Der er derfor behov for en samlet byggemu- lighed, inklusiv det eksisterende hospitalsbyggeri, på ca. 450.000 m2. Der er

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 72

udarbejdet kommuneplantillæg nr. 107 til Kommuneplan 2001 i oktober 2007 /26/ og vil blive fulgt op af lokalplanlægning. Principskitse for udbygning af det fremtidige Århus Universitetshospital Skejby fremgår af Figur 13. Forhol- det til lokalplanen er omtalt i afsnit 3.6.4

Figur 13 Afgrænsning af det fremtidige Århus Universitetshospital Skejby /26/.

Udvidelsen af hospitalet forudsætter også, at Herredsvej forlægges i et forløb vest om hospitalet. Se afsnit 3.7.8.

Letbanen vil passere Skejby Sygehus langs områdets østlige afgrænsning, og transporten af patienter, medarbejdere og besøgende til og fra hospitalet forventes at blive en væsentlig del af passagergrundlaget for letbanen. Der er planlagt et standsningssted ud for den nuværende hovedindgang til hospitalet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 73

3.7.7 Forslag til lokalplan for erhvervsområde ved Hedeager i Skejby Århus Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan 865 for matr. nr. 9g og 9r Skejby, Århus Jorder mellem Hedeager og Dusager, som i dag er omfattet af lokalplan nr. 358. Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at området kan anvendes til erhvervsområde til uddannelsesformål (VIA University Col- lege) med byggeri i maks. 5 etager, se Figur 14. Området har en størrelse på ca. 71.000 m2 og ligger i byzone. Lokalplanen er fremlagt i offentlig høring i perioden 28.01.09 - 25.03.09. Lokalplanen sikrer adgang til det kommende standsningssted for letbanen ved Skejby Sygehus.

Letbanen vil ikke berøre lokalplanen.

Figur 14 Afgrænsning af ny lokalplan for VIA Campus /24/.

3.7.8 Forlægning af Herredsvej Som følge af planerne om udvidelse af Skejby Sygehus er en forlægning af Herredsvej vest om sygehusområdet blevet aktuel. Nord for Skejby landsby er en ny tilslutning af Herredsvej til Randersvej/Søftenvej under etablering, idet den eksisterende tilslutning ved Skejbyvej lukkes. Tilslutningen (grå strækning

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 74

på Figur 15, nord for Skejby) er omfattet af lokalplan 850, som omtalt i afsnit 3.6.4. En forlægning af Paludan Müllers Vej fra Ringvejen til den eksisterende Herredsvej (blå strækning på Figur 15) er omfattet af lokalplan 718. Den resterende forlagte Herredsvej (rød strækning på Figur 15) vest om Århus Universi- tetshospital, Skejby er under planlægning i 2009. Århus Kommune har iværksat udarbejdelse af kommuneplantillæg med en tilhørende VVM-redegørelse for vejprojektet i november 2008.

Figur 15 Forlægning af Herredsvej /27/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 75

Både hovedforslaget og alternativ 1 krydser Herredsvejs forlægning inden for lokalplanområde 850, hvilket betyder, at anvendelsesbestemmelserne må tilpasses for det berørte areal.

3.7.9 Byudvikling nord for Skejby landsby Nord for Skejby landsby, langs Randersvej og omkring Herredsvejs forlægning ligger et større kommuneplanlagt, men ikke lokalplanlagt erhvervsområde. Om- rådet kan anvendes til offentlige og private virksomheder, kontorer og institutioner, herunder butikker til pladskrævende varegrupper i et særskilt område.

3.7.10 Omlægning af Søftenvej/Djurslandsmotorvejen Strækningen af Djurslandsmotorvejen fra Skejby mod øst er færdiggjort. Tilba- ge står videreførelsen til motorvej E45 og omlægningen af Søftenvej og tilslut- ningerne af Randersvej med ombygningen af IKEA-rundkørslen, så den bliver bedre egnet til at afvikle trafikken til og fra den nye motorvej, se Figur 16.

Lokalplanen for letbanetracéet kommer til at krydse vejsystemet mellem Skejby og E45.

Figur 16 Anlæg i forbindelse med Søftenvej og Djurslandsmotorvejen /28/.

Motorvejsprojektet færdiggøres før udarbejdelsen af lokalplan for letbanen, og letbaneplanen tager derfor udgangspunkt i motorvejens eksistens i området.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 76

3.7.11 Byudvikling Lisbjerg Byrådet har vedtaget en overordnet dispositionsplan for et nyt byområde i Lis- bjerg, første etape vest for Randersvej i form af et tillæg nr. 66 til Kommune- plan 2001, se Figur 17.

Figur 17 Overordnet vej- og trafikstruktur i ny dispositionsplan for Lisbjerg, som er under udarbejdelse /30/.

Der udarbejdes i øjeblikket forslag til et nyt kommuneplantillæg nr. 113 med en detaljeret dispositionsplan for 1. etape af Lisbjerg ny by, der skal følges op af lokalplaner. Den overordnede vej- og trafikstruktur for området fremgår af figur 17. Linjeføringen af letbanen er i overensstemmelse hermed. Der er iværk- sat udarbejdelse af lokalplan nr. 828 for boliger og ældrecenter vest for den nye skole i Lisbjerg.

Tilsvarende forventes udarbejdet dispositionsplan for byvækstarealet øst for Randersvej. Letbaneprojektet er udformet med et standsningssted ca. midt i området, men traceet og standsningsstedets placering må forventes justeret i

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 77

forbindelse med den forestående dispositionsplanlægning. Arealet fremgår af kortbilag 2 som eksisterende og planlagt by.

3.7.12 Elev I Forslag til Kommuneplan 2009 er endvidere udpeget areal til en ny by syd for Elev. Arealet fremgår af kortbilag 2 som perspektivareal. Letbaneprojektet er udformet med et standsningssted i den sydlige del af området, men traceet og standsningsstedets placering må forventes justeret i forbindelse med den fore- stående planlægning af byområdet.

3.7.13 Højhuspolitik Århus Kommune har i Kommuneplan 2009 indarbejdet højhuspolitikken for Århus Kommune.

Højhuspolitikken peger på en række byområder, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Høje huse betegnes som bygninger over 6 etager eller over 20-25 m høje. I forbindelse med etablering af højhuse skal der foretages en konsekvensvurdering, hvori bl.a. de trafikale forhold skal vurderes.

Langs letbanens 1. etape er der en række områder, hvor høje huse som udgangspunkt ikke udelukkes, ligesom letbanen passerer tre større vejkryds, som kan være relevante for markante projekter. Disse er Nordre Ringgade/ Randers- vej, Ringvejen/Randersvej og Herredsvej/Randersvej, se Figur 18, hvor der vil være standsningssted ved de to førstnævnte kryds.

Letbanens passage af de tre områder med mulighed for højhuse medvirker til en let adgang til de potentielt mange arbejdspladser og evt. boliger i højhusene, hvorved privatbiltrafikken til højhusene vurderes at kunne nedbringes i forhold til lignende projekter uden banebetjening.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 78

Figur 18 Områder, hvor høje huse som udgangspunkt ikke afvises jf. Århus Kommunes højhuspolitik, og vejkryds, der kan være relevante for markante projekter /13/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 79

3.7.14 Samlet vurdering Der vurderes ikke at være væsentlige planlægningsmæssige konflikter i forhold kommune- og lokalplanlægningen.

For så vidt angår kommuneplanrammerne er det sædvanlig praksis, at infrastruktur er beliggende i de rammeområde, som infrastrukturanlægget passerer, således at der ikke udlægges særlige rammeområder til infrastruktur. Overord- net er letbanen optaget i Hovedstrukturen i Forslag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune, ligesom der fastsættes retningslinjer for letbane i det kom- muneplantillæg, der ledsager VVM-redegørelsen.

For så vidt angår lokalplanerne vil der muligvis være behov for en revision af lokalplanlægningen for de strækninger, hvor letbanetracéet passerer.

I forbindelse med busbaneprojektet fra Nørreport til Nehrus Allé er der i størst mulig udstrækning taget højde for arealbehovet til letbanen, men ingen gælden- de lokalplaner har specifikt udlagt arealer til letbanetracéet.

Stillingtagen til på hvilke strækninger, der skal udarbejdes ny lokalplan for letbanens placering og udformning træffes først, når der foreligger et mere detaljeret projekt for letbanen. Udarbejdes der af anden grund, eksempelvis i forbindelse med større byomdannelses- eller byudviklingsprojekter, nye lokalplaner på strækningen, kan der i et vist omfang tages højde for letbanens fremtidige etablering.

Idet der i øvrigt ikke forinden VVM-redegørelsen er udarbejdet et detaljeret anlægsprojekt for letbanen, er det ikke muligt helt nøjagtigt at sige, hvor store arealer der konkret berøres. Der er dog i det foregående og i kapitel 16 redegjort for de sandsynlige påvirkninger.

I kapitel 16 er der desuden oversigtligt redegjort for problemstillinger vedr. reducerede byggemuligheder på ejendomme, hvorfra der eksproprieres arealer, ligesom landbrugets arronderingsmæssige forhold omtales i afsnit 16.3.2. For- holdene vedr. planlægning inden for 500 m fra risikovirksomheder er omtalt i afsnit, 3.4.3, hvor det konkluderes, at risikobilledet ikke ændres som følge af etablering af letbanen og det øgede passagerantal.

3.8 Forhold til andre planer og programmer Letbaneprojektet i Århus-området er et meget centralt projekt i planlægningen af infrastruktur og byudvikling i Århus Kommune. Projektet spiller samtidig en væsentlig rolle på både regionalt og nationalt niveau.

Letbanen har sammenhæng med en række andre planer og programmer, hvoraf de vigtigste er:

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 80

• Vision Østjylland • Klimaplan • Cykelhandlingsplan • Regeringens investeringsplan for infrastruktur • Regional udviklingsplan • Regional sektorplan for kollektiv trafik • Kommunal områdeplan for kollektiv trafik for Århus Kommune

3.8.1 Vision Østjylland 17 østjyske kommuner har i 2008 i samarbejde med Miljøministeriet og Trans- portministeriet udgivet en fælles vision for Østjyllands udvikling som overordnet ramme for regionens bosætning, erhvervsliv, infrastruktur, kultur og landskaber /Projekt Byudvikling i Østjylland, 2008/ I visionen peges på, at den øst- jyske storbyregions struktur skal udnyttes til at udvikle et højklasset og effek- tivt kollektivt transportsystem, der styrker sammenhæng i bybåndet og udgør et stærkt og bæredygtigt alternativ til biltransport. Som ét af de vigtigste elementer til opfølgning på visionen peges på en markant forbedring af baneinfrastruk- turen og togdriften, herunder kobling til højfrekvente og velkorresponderende lokale net – letbane i Århus-området.

3.8.2 Klimaplan Århus Byråd har en målsætning om, at Århus Kommune som bysamfund skal være CO2-neutral i 2030. Århus Byråd ønsker at Århus Kommune skal gå for- rest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes adfærd.

For at nå dette er der vedtaget en Klimaplan 2008-2009 med en række konkrete projekter. Kollektive løsninger, og i den forbindelse trafikløsninger som f.eks. letbane og forbedrede forhold for cyklister, indgår i Århus Kommunes klimaar- bejde.

Forslag til Klimaplan 2010-2011 rummer en række initiativer, hvor letbaneprojektet indgår som led i fremme af eldrevet transport og realisering af vigtige dele af cykelhandlingsplanen indgår som led i fremme af cyklismen.

I 2010 forventes det, at der vil være indhøstet ny viden og erfaring som følge af de to første generationer af Klimaplanen. En tredje klimaplan vil foreligge medio 2011 og dække årene 2012-2015.

I 2007 var den samlede CO2-udledning far Århus som bysamfund ca. 2,2 mio. tons CO2, hvoraf ca. 29 % stammer fra trafik. Letbaneprojektet tænkes at bidrage til realisering af klimaplanens målsætning om CO2-neutralitet på to områder, dels som en del af et godt kollektiv trafiksystem, der kan erstatte en del af den individuelle personbiltrafik, dels som et energieffektivt og eldrevet trafiksystem, der kan forsynes med el fra CO2-neutral el-fremstilling.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 81

Ændring af CO2-belastningen fra den kollektive trafik som følge af letbanen belyses i kapitel 10 Luft- og klima.

3.8.3 Cykelhandlingsplan Byrådet vedtog i 2007 en ambitiøs Cykelhandlingsplan for Århus Kommune og efterfølgende ultimo 2008 en udmøntningsplan for realisering af projekter 2008-2012. Målet er at få markant flere århusianere til at benytte cyklen.

Planen skal bidrage til at nedbringe den trafikskabte miljøbelastning og CO2- udledning samt forbedre århusianernes sundhed.

Som en vigtig del af indsatsen indgår etablering af seks nye hovedruter. En af disse, Skejby - Lisbjerg ruten, har sammenhæng med letbaneprojektet, idet den forløber i delvis samme tracé som letbanen fra Skejby forbi Skejby Sygehus og på tværs af Djurslandmotorvejen og Egåen. Det er derfor forudsat at letbanen og stien i høj grad skal planlægges og realiseres i sammenhæng.

Iht. cykelhandlingsplanen vil Århus Kommune desuden forbedre mulighederne for kombinationsrejser, hvor cykel kan indgå som en del af rejsen. Kombinati- onsrejser mellem kollektiv trafik og cykel er den hyppigst forekommende type af kombinationsrejse. Denne form for kombinationsrejser kan blandt andet styrkes ved at etablere gode cykelparkeringspladser ved kollektive trafikterminaler samt ved at øge mulighederne for at medbringe cykel i bus og tog (typisk i morgen- og eftermiddagstimerne). Herved kan ulemperne ved bus og tog – manglende dør til dør transport – elimineres og tilskynde flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik.

I forbindelse med letbanen etableres der cykelparkering ved standsningsstederne i fornødent omfang, hvorved der kan bidrages til cykelhandlingsplanens målsætning om at erstatte korte biltur med cykelture. Med letbanens etablering kan kombinationsrejser erstatte endog længere bilture.

3.8.4 Regeringens investeringsplan for infrastruktur Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialisti- ske Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance i januar 2009 indgået en aftale om en grøn transportpolitik /118/, hvori der bl.a. indgår fremme af kollektive trafikløsninger i Århus. Parterne har i denne forbindelse afsat 500 mio. kr. forlods til et statsligt bidrag til en 1. etape af en letbaneløsning i Århus ud af en pulje på 2 mia. kr.

I Regeringens publikation for en langsigtet grøn plan for fremtidens transport ” Bæredygtig transport – Bedre infrastruktur” /119/ indgår letbanen i trafikplanen for Østjylland, hvor der skal fokuseres på at understøtte erhvervs- og byudviklingen i Østjylland, nedbringe trængslen på vejnettet, udvikling af den kollektive transport samt forbedre samspillet i transportsystemet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 82

3.8.5 Regional udviklingsplan På regionalt niveau er letbaneprojektet omtalt i den regionale udviklingsplan for Midtjylland som et projekt, der skal bidrage til hurtigere kollektive forbindelser og til at mindske miljøbelastningen i bymiljøet og på landsplan. Letba- nens betjening af Det nye Universitetshospital nævnes desuden som en vigtig forudsætning for trafikbetjeningen af hospitalet. Ydermere omtales letbaneprojektet som et regionalt projekt på sigt, således at kommuner og region er enige om at arbejde for statslige investeringer i letbane i Århus-området med mulighed for senere udbygning /120/.

3.8.6 Regional råstofplan Undersøgelseskorridoren for letbanen berører ikke regionale råstofinteresse- eller graveområder. Det nærmeste råstofgraveområde ligger umiddelbart nord for Spørring.

3.8.7 Regional sektorplan for kollektiv trafik Midttrafiks trafikplan er under udarbejdelse. Det videre forløb med den regionale trafikplan kommer til at afhænge af, hvornår og hvordan Region Midt fast- lægger deres trafikeringsforpligtelser.

3.8.8 Områdeplan for kollektiv trafik i Århus Kommune Den kommunale områdeplan for kollektiv trafik i Århus Kommune er under udarbejdelse, og udsendt i høring i efteråret 2009. Efter en opsamling på hørin- gen og konsolidering af planen med tællinger, vil der blive fremlagt et detaljeret trafikplanforslag primo 2010, som forventes vedtaget i marts/april 2010.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 83

4 Landskab og jordbund I dette kapitel er der foretaget en beskrivelse af de landskabelige og jordbund- mæssige forhold i området omkring letbanetracéet. Der er herefter foretaget en vurdering af de påvirkninger, letbanen kan få for landskabet og jordbundsforholdene i området.

4.1 Metode Beskrivelsen af landskabet og dets tilblivelse omfatter en generel beskrivelse af landskabet omkring Århus, særligt værdifulde landskaber, landskabets dannelse, jordbund og det kulturskabte landskab. Beskrivelsen omfatter forhold inden for den afgrænsede undersøgelseskorridor.

Beskrivelsen er foretaget på baggrund af data indhentet fra bl.a.:

• Kortlægning af eksisterende planforhold, landskab, plante- og dyreliv, kul- turmiljø og friluftsliv, COWI oktober 2008 /32/. • Geologiske publikationer /33/. • Kulturarvsatlas for Århus Kommune /34/. • Data fra Danmarks Miljøportal: Regionplantemaer, historiske kort, ortofo- to, mv. /35/. • Geomorfologisk kort, Per Smed /36/. • Jordartskort /37/.

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger etableringen af letbanen vil have på de geologiske, landskabsmæssige og jordbundsmæssige forhold.

4.2 Eksisterende forhold Landskabet omkring Århus er et istidslandskab præget af den ungbaltiske is under den seneste del af den sidste istid (Weichsel Istiden) for ca. 18.000 år siden. Det ungbaltiske fremstød nåede Danmark gennem Østersølavningen og arbejdede sig frem til den Østjyske Israndslinje. Isens gentagende frem- og til- bagestød i Østjylland og de store og eroderende smeltevandselve har skabt et landskab omkring Århus, hvis overflade er præget af den bakkede og kuperede moræne, der gennemskæres af markante tunneldale /33/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 84

Århus er placeret, hvor de kuperede morænebakker møder Århus Bugt. Den gamle bydel ligger hævet på morænen, centreret omkring Århus Ådal. Byens udvikling har trukket byen langs kysten mod nord og syd samt ind i landskabet i ”fingre”, der sammenbinder oplandets landsbyer /34/.

Landskabet omkring Århus er generelt karakteriseret ved byen og det infra- strukturelle net af større mindre veje som dominerende elementer. Uden for byens grænser er landskabet præget af små til middelstore skovområder, landbrugsdrift og naturområder. Overgangen mellem by og land udtrykker generelt ikke en landskabelig tilpasning af byranden /34/.

Figur 19 Oversigtkort, der viser Århus med det omgivende landskab.

Kyststrækningen på morænebakken mellem udmundingen af de to afgrænsende tunneldale er flere stede skovdomineret. Den visuelle kontakt mellem byen og bugtlandskabet er mange steder intakt og rummer markante visuelle oplevelsesmuligheder /34/.

I det følgende er landskabet i undersøgelseskorridoren beskrevet nærmere.

4.2.1 Landskabelige og geologiske interesseområder Inden for undersøgelseskorridoren er der i Regionplan 2005 for Århus Amt udpeget en række områder med særlig landskabelige værdier i det åbne land. Dis- se områder rummer landskabelige interesser af regional betydning /35/.

Der findes ingen geologiske interesseområder eller enkeltlokaliteter inden for undersøgelseskorridoren /35/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 85

De landskabelige værdier knytter sig til landskabet, som det umiddelbart ses og opleves, herunder smukke og egnskarakteristiske landskaber, som er særligt upåvirkede af indgreb. Elementer med landskabelig værdi, og som indgår i forbindelse med udpegningen af de landskabelige interesseområder, omfatter bl.a. topografien, markant beplantning, diger, levende hegn, vandløb, søer, moser og vedvarende engarealer.

Områder med landskabelige værdier er særligt sårbare over for indgreb, som afgørende ændrer landskabsbilledet. Store ændringer kan medføre, at forskelle- ne mellem egnenes karakteristiske landskabstype udviskes.

De særlige landskabelige interesser i undersøgelseskorridoren knytter sig til den markante Egådal og Lisbjerg Skov (Kortbilag 3).

Egådalen Egådalen er en markant tunneldal med stor visuel betydning for oplevelsen af landskabet i og omkring ådalen. Området har også stor naturmæssig betydning både som spredningskorridor for plante- og dyrelivet og med sit indhold af beskyttede naturtyper. De markante dalsider og dalbundens varierende bredde giver sammen med det omgivende terræn, naturen og bebyggelsen en mangfol- dighed af landskabelige oplevelsesmuligheder /34/.

I stenalderen var den ydre del af ådalen en fjord. Landstandshævninger har siden ændret de hydrologiske forhold, så fjorden forsvandt og der blev dannet vandskel ved Mundelstrup. I dag er Egå således ikke længere en forlængelse af Lyngbygård Å, men har der imod sit udspring fra Geding Sø /34/.

Lisbjerg Skov Lisbjerg Skov ligger i et dødislandskab, der afspejles i det varierede terræn, de mange vandhuller og små bække og er udgangspunktet for skovens rige og varierede natur. Dele af skoven domineres af gamle bøgetræer fra 1890, men også spredte aske- og ahornbevoksninger er at finde. I skovens lysninger findes vandhuller og små bække, der er levested for insekter og padder /34/.

Som led i skovrejsningsprojektet ”Århus omkranset af skov” er der i 1996 rejst 60 ha ny skov ved Lisbjerg. Fra Kongsbjerg, der med sine 90 meter er områdets højeste punkt, er der udsigt over hele Egådalen /34/.

4.2.2 Landskabets dannelse Undersøgelseskorridoren omfatter tre overordnede landskabstyper, der nedenfor beskrives som ”Lisbjerg dødislandskab”, ”Egå tunneldal” og ”Århus moræ- neflade”. Alle tre landskabstyper er resultat af den bearbejdning af landskabet, de tunge ismasser og det fossende smeltevand har forårsaget (Figur 20).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 86

Figur 20 Landskabsdannelse jf. Per Smed, De tre landskaber er vist med sorte cirkler og den foreløbige linjeføring er angivet med en rød linje /36/.

I det følgende beskrives de tre landskabers dannelse.

Århus moræneflade Den nordlige og centrale del af Århus ligger på den moræneflade, der afgræn- ses mod nord og syd af hhv. Egådalen og Århus Ådal og mod øst af Århus Bugt. Landskabet er resultat af iskappens bevægelse, tryk og afsmeltning, der har medført dannelse af bakker, enkelte dødishuller og mindre vandløb /36/. Inden for undersøgelseskorridoren findes Koldkær Bæk, der har sit udspring nord vest for Brendstrup. En stor del af den sydlige del af bækken er rørlagt, men forventes fritlagt i forbindelse med forestående byudvikling. Den frilagte del starter nord for Brendstrup. Der er et forholdsvist stort fald herfra og ned

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 87

mod Egå, som betyder, at strømhastigheden er høj. Bækken har flere steder skå- ret sig dybt ned i landskabet /35/.

Den sydlige del af den skitserede linjeføring har et forløb over morænefladen i nord-sydlig retning.

Egå tunneldal Tunneldale er resultat af den landskabelige påvirkning, enorme mængder smeltevand har medført, når smeltevand fra den tykke iskappe har løbet i tunneller under isen og eroderet dybe dale i underlaget /33/. Eksempler på det er de ret markante tunneldale Egådalen og Århus Ådal, der ligger hhv. nord for Århus og igennem Århus (Figur 20).

Egådalen er skabt af smeltevand, der, betinget af isens tryk, bevægelse og un- derlag, har haft en overordnet orientering fra øst mod israndlinjen i vest, det vil sige op ad bakke /33/. Dalen strækker sig ca. 12 - 14 km øst-vest fra Århus Bugt til Randersvej umiddelbart øst for Skejby, hvor dalen langsomt flader ud /35/.

Under isens afsluttende afsmeltning dækkedes Egådalens østlige del af hav, og der blev dannet en fjordarm, som strakte sig 5 - 6 km ind i landet. Aflejringer i det lavtliggende område og sandaflejringer langs kysten adskilte fjorden fra kysten, og den blev senere omdannet til engområde. Figur 20 viser det marine for- land og Stenalderhavets højeste kystlinje /34/.

Egådalen er omgivet af store blødt formede morænebakker. Mange småbække falder fra disse højere liggende morænebakker og samles i Egå. To af de større tilløb er Ellebæk og Lisbjerg Bæk, begge forløber til fra den nordlige dalside. To andre er Koldkær Bæk og Lykke Bæk, der forløber til fra den sydlige dalside. Højdeforskellen fra de omgivende morænebakker til Egådalens bund er ca. 50 m /35/.

Lisbjerg dødislandskab Landskabet nord for Lisbjerg er småkuperet og især i Lisbjerg Skov præget af mange afløbsløse vandhuller (dødishuller), der karakteriserer et dødislandskab /30/. Dødishullerne er dannet, når klumper af iskappens bund har løsrevet sig og ligger tilbage som dødis, der ikke smelter f.eks. fordi den dækkes af sediment. Med tiden vil isen dog smelte, hvorved det overliggende sediment synker ned og danner dødishullets bund. Dødislandskaber findes ofte i forbindelse med israndslinjer, tunneldale mv. /33/.

Ud over dødishullerne er landskabet præget af mindre bække og vandløb med tilløb til Egå. Inden for undersøgelseskorridoren gælder det Lisbjerg Bæk, der har sit udspring i Lisbjerg Skov og er præget af mange små omgivende bække med tilløb her til. Lisbjerg Bæk forløber via Terp til Egå. Umiddelbart nord for Terp krydses bækken af den nyetablerede Djurslandsmotorvej. Længere mod øst findes Ellebæk, der har sit udspring i Skårupgård Skov, hvorfra den forløber øst om Elsted mod Egå. Flere steder udgør den grænsen mellem land og by /35/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 88

Den nordlige del af den skitserede linjeføring har et forløb i overgangen mellem dødislandskabet og tunneldalen.

4.2.3 Jordbund Jordbunden består af kvartære aflejringer (istidsaflejringer) og er betinget af den glaciale dannelse, der er beskrevet oven for.

I undersøgelseskorridoren er den dominerende jordart i de øverste jordlag mo- ræneler, men morænesand- og grus forekommer enkelte steder. I dale og andre lavbundsområder findes smeltevandsaflejringer og ferskvandsdannelser, mens der i den østlige del af Egå tunneldal findes havaflejringer /37/.

4.2.4 Det kulturskabte landskab Landskabet, som vi oplever det i dag, er resultat af mange års kulturel påvirk- ning. Menneskets påvirkning af landskabet har været karakteriseret ved skov- hugst, græsning og agerbrug. Inden for de seneste 100 år har landbrugsmæssig udvikling, markant byvækst og tekniske anlæg afgørende grebet ind i landskabet og påvirket landskabsformerne. Disse forhold er beskrevet nærmere i kapitel 6 om kulturmiljø. Nedenfor er kort beskrevet, hvordan den kulturelle udvikling har påvirket landskabet.

Agerlandskabet Det danske landskab er et agerlandskab, der i struktur og mønstre mange steder kan føres tilbage til udskiftningstiden i midten og slutningen af 1700-tallet. Landbrugskulturen har i høj grad haft afgørende betydning for landsbyernes placering og landskabets anvendelse. Siden industrialiseringen har landbruget udviklet sig med større landbrugsbyggeri, større markenheder til de større maskiner mv. Selv om landskabet i undersøgelseskorridoren er stærkt præget af den bymæssige udvikling omkring Århus, er der dog stadig spor og landbrugs- mæssig aktivitet, der vidner om landsbyernes og landbrugets mangeårige tilste- deværelse og udvikling i området /35/.

Byudvikling og tekniske anlæg De historiske kort vidner om den markante byudvikling, der har fundet sted omkring Århus. De landsbyer, der engang var afgrænsede enheder i det åbne land, er med tiden blevet ”opslugt” af Århus og erkendes i dag blot ved deres stednavn, der fungerer som bydelsbetegnelser /35/. Udviklingen har været præ- get af Århus Kommunes og det tidligere Århus Amts planstrategier og af byens ønsker og behov. I dag er der generelt pres på byudvikling omkring Århus, hvilket i undersøgelseskorridoren især kommer til udtryk med nye byvækst- og erhvervsområder ved Skejby, Lisbjerg, Elev og generelt i Århus Nord /34/.

Byudviklingen er i grove træk sket som fingre ud fra den gamle bydel, hvor imellem der er grønne kiler, der anvendes til rekreative og landbrugsmæssige formål. Adgang til det åbne land og de bynære grønne områder har i mange år været med til at gøre byen attraktiv. Gennem mange årtier har det således også været en del af kommunens grønne hovedstruktur, at der findes grønne kiler og

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 89

attraktive bynære landskaber rundt om Århus. Det nordlige Århus rummer to markante grønne kiler, Egåkilen og Brendstrupkilen /33/.

Med den markante byudvikling er også fulgt infrastruktur og tekniske anlæg. I undersøgelseskorridoren er landskabet da også præget af Djurslandsmotorvejen og andre større veje, samt tekniske anlæg i form af flere højspændingsledninger og Grenaa-banen, der går gennem Lystrup /35/.

Brendstrupkilen Kilens grønne struktur består af Vestereng, Brendstrup Skov, Koldkær Bæk og Skejby. Koldkær Bæk er rørlagt flere steder i kilen, men vest for Skejby rummer bækken naturmæssige såvel som landskabsmæssige værdier. I forbindelse med udvidelsesplaner for Skejby Sygehus vil en del af kilen blive omdannet til byområde og vil således reducere funktionen som forbindelsesled i den grønne struktur. Grøn struktur bibeholdes dog i et vist omfang jf. lokalplanen, og der udpeges endvidere i kommuneplanforslaget 2009 en grøn kile vest om sygehuset /13/. Yderligere forventes Koldkær Bæk fritlagt i forbindelse med den fore- stående byudvikling.

Egåkilen Egådalen ligger som beskrevet i udkanten af det nordlige Århus og strækker sig i øst -vestlig retning. Selve Egå er ca. 15 km. lang. Området adskiller land og by og består af flere grønne områder, som egner sig til friluftsaktiviteter, og et landskab domineret af landbrug. Den nye Egå Engsø, øst for Terp er et kerne- område i kilen og kan med fordel i fremtiden forbindes endnu bedre med Ge- ding og Kasted Mose via Egådalen og videre til Lisbjerg Skov og Skårupgård Skov /32/.

4.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I anlægsfasen består de miljømæssige konsekvenser for landskabet og jordbundsforholdene af den mekaniske bearbejdning af terrænet, der er nødvendig for anlægsarbejdet. De visuelle konsekvenser er nærmere vurderet i rapporten om landskabsæstetik og visualiseringer /38/.

De væsentligste landskabelige interesser knytter sig til Egådalen, hvor det markante terræn er karakteristisk for landskabsoplevelsen. Anlægsarbejderne vil medføre en påvirkning i forbindelse med den mekaniske og fysiske påvirkning af terrænet langs letbanetracéet, hvor beplantning, muld og overjord fjernes for at gøre plads til letbanen. Påvirkningsgraden vurderes at være mindre betydende, da den er lokalt begrænset til letbanetracéet inkl. arbejdsveje og enkelt arbejdspladsarealer og da der er tale om en midlertidig anlægsperiode på i alt omkring 2½ år.

Området langs Egå er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Letbanen vil, i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, krydse Egådalen på en dalbro, hvor anlægsarbejderne primært vil omfatte etablering af fundamenter til bropiller. Der vil ikke blive placeret arbejdspladsarealer i det landskabeligt værdifulde

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 90

område. Påvirkningen af det værdifulde landskab vurderes derfor at være relativt begrænset.

Påvirkningen af landskabet vurderes at være mere omfattende ved hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, hvor der anlægges en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen, end ved etablering af hovedforslagets variant 1. Baggrunden er, at der vil ske en større bearbejdning af terrænet end ved hovedforslagets variant 1 både i forbindelse med anlæg af dæmningen og ved inddragelse af et arbejdspladsareal på sydsiden af Søftenvej. Da anlægsfa- sen er en relativ begrænset periode, vurderes påvirkningen dog at være moderat.

Hvor der i forbindelse med letbaneanlægget etableres skråninger, kan der være risiko for jorderosion. Stor nedbørsintensitet vil forværre eventuel erosion. Denne kan forebygges ved hurtig tilplantning på skråninger langs letbanen, f.eks. med rullegræs, buske og træer.

Samlet set vurderes påvirkningen af landskab og jordbundsforhold i anlægsfa- sen at være mindre betydende.

Der vurderes herudover ikke at være behov for særlige afværgeforanstaltninger til beskyttelse af landskab og jordbundsforhold i anlægsfasen. Eventuel risiko for erosion bør dog forebygges som beskrevet ovenfor.

4.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen I driftsfasen knytter de miljømæssige konsekvenser for landskabet sig især til letbanens påvirkning af landskabets karakter, geologi og kulturbetingede møn- stre samt samspillet mellem disse parametre. De landskabelige interesser i un- dersøgelseskorridoren knytter sig til landskabet på strækningen fra Skejby til Lystrup. De visuelle påvirkninger af landskabet er nærmere vurderet i rapporten om landskabsæstetik og visualiseringer /38/.

Den del af letbanen, der føres gennem Århus, vurderes generelt ikke at have en landskabelig betydning, herunder heller ikke for kystlandskabet, da letbanen på denne strækning vil blive integreret i den eksisterende vejføring og bystruktur.

4.4.1 Geologi og landskab De geologiske interesser i undersøgelseskorridoren knytter sig især til den markante tunneldal Egådalen og dødislandskabet nord herfor (Figur 20). Letbanen vil dog ikke berøre dødislandskabet direkte, da dette ligger et stykke nord for letbanens linjeføring og vurderes derfor heller ikke at ville påvirke oplevelsen af dødislandskabet.

Letbanen krydser Egådalen nord for Skejby umiddelbart vest for Røde Mølle, hvor dalen har et mere smalt forløb og indgår i et udpeget særligt værdifuldt landskab. Letbanen føres over Søftenvej, Egådalen og Djurslandsmotorvejen på

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 91

en dalbro på piller. Overføringen vurderes at ville forringe både den geologiske struktur, som dalen udgør, og det værdifulde landskab, der herved vil fremstå mere fragmenteret og visuelt forstyrret af broen og letbanens tekniske anlæg. Da der i området generelt sker en væsentlige udbygning af infrastrukturen, bidrager det yderligere til, at der samlet set sker en væsentlig landskabelig på- virkning. Broens karakter som højbro på piller reducerer i nogen grad den negative påvirkning af landskabet, da oplevelsen på langs af ådalen til dels bevares. Broens tilslutning til terræn via dæmninger vil virke markant i landskabet.

Det anbefales, at dalbroen over Egådalen, udformes så den visuelle sammen- hæng på langs af dalen brydes mindst muligt. Der er i forbindelse med den landskabsæstetiske vurdering arbejdet med størst mulig tilpasning af letbanen i landskabet. Se nærmere beskrivelser i rapporten om landskabsæstetik og visualiseringer /38/.

Hovedforslagets variant 2 over Egådalen, delvis dæmningsløsning, afviger fra hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, ved etablering af en 110 m lang dæmning på tværs af Egådalen på strækningen mellem Gl. Søftenvej og Djurs- landsmotorvejen. Dæmningen ligger uden for det område, der er udpeget som landskabeligt værdifuldt område, og vil således ikke påvirke området direkte.

Hovedforslagets variant 2 vurderes dog at påvirke landskabet og den geologiske struktur i dalen mere end hovedforslagets variant 1, da dæmningen med en højde på 4 - 6 m over det eksisterende terræn i væsentlig højere grad vil frag- mentere dalen og forstyrre den visuelle sammenhæng på langs af dalen.

På strækningen Lisbjerg - Lisbjerg Vest forløber letbanen i terræn oven for dalsiden og drejer i en halvcirkel mod nord væk fra dalen. Med et forløb oven for tunneldalens side vil letbanen være meget synlig og dominerende i landskabet, og vil udgøre en væsentlig forringelse af landskabsoplevelsen. Påvirkningen af de geologiske interesser vurderes at være moderat, da letbanen ikke vil være synlig set fra tunneldalen. Da der i området er planlagt en massiv udbygning af Lisbjerg, vil letbanen på sigt ligge integreret i vejstrukturen og bymæssig bebyggelse, og dermed ikke længere være synlig. Dvs. at påvirkningen tæt på bygaden i fremtiden vil svare til påvirkningen i et byrum, og kun i en kortere periode være påvirkningen af et åbent landskab.

På strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup forløber letbanen i terræn oven for tunneldalen og let tilbagetrukket fra overkanten af dalsiden. Landskabet er her relativt uforstyrret og domineres af den markante tunneldal mod syd og Lis- bjerg Skov mod nord. Det er begge markante landskabselementer, der er sårba- re over for uhensigtsmæssig placering af tekniske anlæg, der påvirker oplevelsen af landskabet fra morænebakkerne nord og syd for tunneldalen og/eller fra tunneldalens bund. Placeringen af letbanen langs med tunneldalen vurderes at påvirke tunneldalen i mindre grad.

Forrykkes letbanen helt mod nord i bufferzonen ved Elev, vil tracéet ligge høje- re i landskabet og komme over overkanten af dalsiden, hvilket vil påvirke oplevelsen af tunneldalen i højere grad, end hovedforslaget. Letbanen bør derfor

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 92

kun forrykkes mod nord såfremt dette er begrundet i en integrering af den forventede fremtidige byudvikling ved Elev.

4.4.2 Kulturbetingede mønstre De kulturbetingede mønstre i landskabet består overvejende af landsbyernes placering og udvikling samt rester af landboreformens udskiftningsmønstre, der bl.a. findes sydvest for Lisbjerg. Disse forhold er nærmere beskrevet i kapitel 6 om Kulturmiljø.

Det vurderes, at byudvikling i den nordvestlige del af Århus med tiden vil æn- dre karakteren af det bynære landskab omkring Skejby, således at Gl. Skejby med tiden vil blive omsluttet af forstadsbebyggelse. Selv om Gl. Skejby i dag er præget af nyere huse i den gamle landsby, er byens oprindelige struktur og kir- kemiljø i høj grad bevaret, og landsbyen udgør derfor et synligt kulturmønster i landskabet. På lang sigt vurderes letbanens påvirkning af Gl. Skejby at være mindre betydelig, da letbanen til den tid vil være integreret i forstadens bymæs- sige udtryk. På kortere sigt vil oplevelsen af Gl. Skejby i højere grad blive på- virket, da landskabet mod nordvest i dag er en forholdsvis åben landbrugsflade.

I alternativ 1 føres letbanen umiddelbart vest for Gl. Skejby på en dæmning for at krydse over Herredsvejs forlægning. Dæmningen vil skabe en markant barriere i landskabet, der vil påvirke oplevelsen af Gl. Skejby i langt højere grad end hovedforslaget. Hovedforslaget forløber derimod i terræn vest for Gl. Skejby, og tangerer her et overdrev omkring Koldkær Bæk, der er beskyttet af § 3 i Na- turbeskyttelsesloven. Påvirkningen af Gl. Skejby vurderes at være begrænset, mens der vil ske en mindre påvirkning af landskabet omkring Koldkær Bæk, der herfra skråner ned mod Egådalen.

4.5 Kumulative effekter De kumulative effekter af linjeføringen består i en yderligere fragmentering af landskabet omkring Egådalen, hvor der allerede foregår en omfattende udbygning af infrastrukturen. Yderligere er der i området nord for Egådalen planlagt en massiv byudvikling. Samspillet mellem de forskellige landskabstyper sløres yderligere her.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 93

5 Natur, plante- og dyreliv Dette kapitel omfatter en beskrivelse af plante- og dyreliv i undersøgelseskorri- doren omkring letbanen samt en vurdering af eventuelle påvirkninger af hovedforslag og alternativ på områdets plante- og dyreliv.

5.1 Metode Naturforholdene, herunder plante- og dyreliv er beskrevet på baggrund af en kortlægning af forholdene i området omkring letbanetracéet /15/. Kortlægnin- gen består primært af en feltundersøgelse af alle naturområder og smålokaliteter omkring den del af letbanens linjeføring, der ligger i det åbne land, dvs. på strækningen fra Skejby til Lystrup. Efterfølgende er der suppleret med eksisterende tilgængelige oplysninger, der bl.a. er indhentet fra Danmarks Miljøportal /35/, forslag til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune /13/ og forskellige videnskabelige publikationer, botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre mv. /39, 40, 41, 42/.

Lokaliteterne er vist på Figur 21 og i kortbilag 5. Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema for hver af de undersøgte lokaliteter /32/. Skemaet indeholder bl.a. en generel tilstandsbeskrivelse, der har fokus på loka- litetens økologiske tilstand og funktion, samt en artsliste med de planter og dyr, der blev observeret under besigtigelsen.

Der er udarbejdet forslag til afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektet, herunder etablering af faunapassager, erstatningsbiotoper m.v. for at imø- degå eventuelle påvirkninger.

5.2 Eksisterende forhold

5.2.1 Naturområder De naturområder og lokaliteter, der er besøgt i forbindelse med feltundersøgel- serne er vist på Figur 21.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 94

Figur 21 Besøgte lokaliteter i forbindelse med feltundersøgelser.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 95

Letbanen krydser tre økologiske forbindelser (spredningskorridorer), der forlø- ber langs hhv. Egå (lokalitet 20), Lisbjerg Bæk (lokalitet 33) og Ellebæk (lokalitet 39), jf. Figur 21 og kortbilag 6.

Derudover består området af en række mindre biotoper, hvoraf flere er beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 /7/, se kortbilag 7. Den nordlige del af undersøgelseskorridoren afgrænses af Lisbjerg Skov og derudover rummer området mindre spredte skovområder, se kortbilag 10. Der findes ingen Natura 2000 områder i nærheden.

Alle de undersøgte lokaliteter er beskrevet i kortlægningsrapporten /15/. I det følgende beskrives de lokaliteter, der ligger tæt på letbanens linjeføring og dermed forventes eventuelt at kunne blive påvirket. Desuden er medtaget lokaliteter, der ligger længere væk, men som rummer bilag IV-arter /14/. De under- søgte lokaliteter er opdelt i grupper, som beskrives samlet. I parentes er nævnt nummeret på den lokalitet, der beskrives. Lokaliteternes geografiske placering kan ses på kortbilag 5. De udvalgte lokaliteter gennemgås fra syd mod nord/nordøst.

Grønne områder ved Vestereng (lokalitet 1, 2 og 3) Området ligger nord for Hasle Ringvej og rummer især grønne rekreative om- råder med spredt bevoksning. Dette gælder lokalitet 1. Lokalitet 2 er fodboldbaner, der er omgivet af levende hegn med stilkeg, landevejs-poppel, skov-elm, ahorn, ask og fugle-kirsebær.

Der blev lyttet efter flagermus fra nordøsthjørnet af lokalitet 1 ved Olof Palmes Allé til sydøsthjørnet af lokalitet 3 og derfra gennem lokalitet 1 langs nordkan- ten af lokalitet 2 til Olof Palmes Allé. Der blev ikke registreret flagermus.

Grønne områder omkring Skejby Sygehus (lokalitet 4, 11, 11a) Omkring Skejby Sygehus ligger flere grønne områder, bl.a. flere vandhuller, hvoraf lokalitet 11 har relativ lille naturværdi. Syd og vest for Skejby Sygehus ligger en tæt, plantet skov (lokalitet 4). Skoven består af blandede løvtræer bl.a. eg, ask, hassel og el. Mod øst, ind mod Skejby sygehus, afgrænses skoven af et græsareal.

Der blev lyttet efter flagermus med detektor langs sydsiden af lokalitet 4 og nordpå langs hospitalets område. Der blev ikke registreret flagermus.

Lokalitet 11 består af et stort todelt bassin, samt et lille og mindre opsamlings- bassin i sydøst. Sidstnævnte har stejle betonsider og er hegnet ind. Det har åbent vandspejl med vandærenpris og svømmende vandaks. Det er uegnet for padder, muligvis med undtagelse af skrubtudser. Der blev set hundestejler i vandet. Pga. potentiel forurening og mulighed for udtørring i yngleperioden vil bassinerne ikke være egnede til padder. Det vurderes, at lokaliteten har mindre naturværdi. Regnvandsbassinerne er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 96

Egå med tilløb (lokalitet 13, 18, 18a, 20, 22) Egå er underopdelt i en vestlig del (lokalitet 13), en central og østlig del (lokalitet 20), et sydligt tilløb, Koldkær Bæk (lokalitet 18) og et nordligt tilløb (lokalitet 22). Langs en del af Koldkær Bæk er der desuden et større overdrevsområde (lokalitet 18a). I den vestlige del af åen (lokalitet 13) vokser skov på begge sider, og åen har et naturligt slynget forløb (Figur 22). Der vokser flere steder høje løvtræer helt ned til åen, træernes rødder kommer til syne i de stejle kløfter ned mod åen. Strømhastigheden er flere steder høj.

Figur 22 Den vestlige del af Egå (lokalitet 13) /32/.

Den centrale og østlige del af åen (lokalitet 20) er ca. 2 - 3 m bred med enkelte mæandrer, og der er fiskeyngel. Der er godt fald og strøm i åen, som er omkranset af enkelte træer og bredvegetation bestående af bl.a. lodden dueurt og tagrør. Under Randersvej er der en faunapassage, som er ca. 1,5 x 3 m med relativt stejle banketter (Figur 23). Ved besøget på lokaliteten blev der konstateret odderekskrementer på den nordlige banket i faunapassagen.

På den sydlige skråning ved Søftenvej var der tidligere sandet grus, men i forbindelse med anlægsarbejder er der lagt et tungere jordlag henover, og lokaliteten er dermed ikke længere potentiel for markfirben.

Det sydlige tilløb til Egå hedder Koldkær Bæk (lokalitet 18). Vandløbet er ca. 2 km langt, hvoraf de første ca. 0,5 km er rørlagt. Bredden på vandløbet varierer noget, men er generelt omkring 1 m, og strømhastigheden er forholdsvis høj på grund af faldet ned mod Egå. Vandløbet er flere steder rørlagt, men hvor det ligger frit og ureguleret, skærer det sig dybt ned i det omgivende, bakkede ter- ræn. Vandløbet er hovedsageligt omgivet af græsmarker og andre mere inten-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 97

sivt dyrkede arealer. Flere steder er der vandløbsbræmmer mellem vandløb og marker. Koldkær Bæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Figur 23 Faunapassage for Egå under Randersvej. Her blev fundet Odderekskrementer /32/.

Langs en del af Koldkær Bæk findes overdrev (lokalitet 18a), hvoraf en del er ugræsset og er delvist under tilgroning med hvidtjørn og domineret af nærings- krævende arter som stor nælde og vild kørvel. Den resterende del af overdreve- ne er afgræsset og domineres af græsser. Denne del af overdrevet bærer præg af kalkoverdrev blandt andet på grund af forekomster af arten knoldet mjødurt. Derudover er der registreret en række karakteristiske overdrevsarter som håret høgeurt, gul snerre og almindelig hvene. Overdrevet er beskyttet efter Naturbe- skyttelseslovens § 3.

Det nordlige tilløb til Egå (lokalitet 22) er dybt nedskåret og krydses på den undersøgte strækning af tre veje. Tilløbet bærer præg af at være blevet sænket for at kunne blive ført under den nyanlagte Djurslandsmotorvej. Under de to ældre veje er åen rørlagt, mens der ved krydsningen med den nye motorvej er lavet en faunapassage med dimensionerne 1,2 x 2 m. I faunapassagen er der grusbund, og der blev ved feltarbejdet set spor efter ræv. Vandløbet er registret som § 3-beskyttet vandløb.

I den sydlige del af vandløbet er vandet næsten stillestående, mens der er lidt mere bevægelse længere mod nord. Vandet er relativt plumret. Bredderne er bevokset med tagrør. Hele åforløbet bærer præg af de anlægsarbejder, der har været foretaget i forbindelse med anlæg af Djurslandsmotorvejen. Langs åen blev der bl.a. set to harer og tre rådyr samt hørt spidsmus (formentlig vand-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 98

spidsmus). Flere rådyrspor indikerede, at rådyr færdes i området nord for den nyanlagte Djurslandsmotorvej, og bl.a. krydser den mindre vej.

Der blev lyttet efter flagermus langs stien syd for Humlehaven Haveforening. Hvor denne sti kommer ned til Egå (lokalitet 20), blev der set og hørt mange sydflagermus.

Vandhul og eng ved nordligt tilløb til Egå (lokalitet 21) Nord for den nyanlagte motorvej ligger et stort vandhul med åben vandflade (lokalitet 21), der er omkranset af bredbladet dunhammer og flere piletræer. Søen og den omkringliggende eng er begge § 3-områder, som er undersøgt nærmere for Århus Kommune i 2007 /40/. Da engen ligger i byzone fra før 1. juli 1992, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Vandhullet er gravet, og der findes formentlig fisk, selvom det ved feltarbejdet ikke kunne konstateres med sikkerhed. Ved ketchning i vandhullet blev der fanget mange vandnymfelarver. Herudover blev der set mange nyforvandlede skrubtudser omkring vandhullet, ligesom der blev set en enkelt voksen butsnudet frø. Der er også rådyr i områ- det. Ved tidligere undersøgelser er der - foruden butsnudet frø og skrubtudse - konstateret, at der yngler lille vandsalamander i vandhullet /33/.

Vandhuller i Lisbjerg Skov (lokalitet 24, 24a, 25, 26, 27, 28, 28a, 29, 30) Der findes mange vandhuller i Lisbjerg Skov, både skyggede inde i skoven, og mere åbne i skovens lysninger, hvor der er græsarealer og enge. I flere af de lysåbne vandhuller lever både stor og lille vandsalamander samt butsnudet frø. Nogle af vandhullerne er rester af gamle drængrøfter. Vandhullernes placering og nummer fremgår af kortbilag 5. Der er tidligere fundet voksne eksemplarer af spidssnudet frø ved Lisbjerg Forbrænding og tæt på Lisbjerg Skov, så det vides, at den findes i området.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 99

Figur 24 Vandhul i græsområderne i Lisbjerg Skov (lokalitet 24). Her lever både stor og lille vandsalamander og butsnudet frø /32/.

Naturområder omkring Kirkestien sydøst for Lisbjerg (lokalitet 33a) Syd for Lisbjerg By findes en rekreativ sti (Kirkestien). Stien ligger tæt på et parcelhuskvarter og højt i terrænet, således at der er udsigt ud over den nordlige udkant af Århus. Langs med stien vokser træer, og lokaliteten er oplagt som ledelinje for flagermus. I forbindelse med lytning om aftenen blev der kortva- rigt hørt en flagermus, som ikke lod sig artsbestemme. I den sydlige udkant af Lisbjerg blev der konstateret sydflagermus, som fouragerede omkring gade- lamperne.

Umiddelbart vest for stiens krydsning med Lisbjerg Bæk (lokalitet 33) og omkring stien findes en § 3-beskyttet eng med et fint rigkær, (lokalitet 33a). Her vokser bl.a. blågrå siv og mange individer af maj-gøgeurt (Figur 25) samt kød- farvet gøgeurt. Hele området omkring det lille rigkær er relativt tilgroet, men med en passende plejeindsats vil der kunne skabes et meget fint naturområde, pga. tilstedeværelsen af trykvand. Da engen ligger i byzone fra før 1. juli 1992, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

Inden for det § 3-beskyttede område findes et lille § 3-beskyttet vandhul nord for stien tæt på vandløbet og et lille vandhul syd for stien, som ikke er beskyttet iht. Naturbeskyttelsesloven. De nordlige har en tæt bredvegetation med bl.a. tagrør. Det er dybt og klarvandet og voksested for rentvandsindikerende krans- nålalger. Det sydlige er meget tilgroet og nærmest uden åben vandflade. Der blev ikke fundet padder ved vandhullerne, evt. er det nordlige for næringsfat- tigt.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 100

Figur 25 Afblomstret maj-gøgeurt i rigkæret (lokalitet 33a) /32/.

Lisbjerg Bæk og grønne områder nord for Terp (lokalitet 33, 33b, 34) Nord for landsbyen Terp ligger privatejede grønne områder (lokalitet 34) og Lisbjerg Bæk (lokalitet 33) med omkringliggende vandhuller (33b).

Lisbjerg Bæk (lokalitet 33) er ca. 0,5 m bred med klart rindende vand og stenbund i den nordlige del ved Larsmindevej. Vandløbet er ført under vejen i et rør uden banketter. Længere mod syd bliver vandløbet bredere og med sandbund. Der vokser flere træer langs med vandløbet, og der er dels et hesteafgræsset område og dels dyrkede marker langs vandløbet. Vandløbet har flere mæandere og stenbund på længere passager. Ved åen blev der fundet butsnudet frø og konstateret flagermus, dels ved Larsmindevej i nærheden af gårdene og dels ved krydsningen med den fremtidige letbane (begge steder et enkelt uidentificeret individ). Desuden ses der spor efter rådyr i vandløbet.

Umiddelbart nord for Terp er åen klarvandet, men med bakteriefilm på bunden (denne strækning er en del af lokalitet 34). Bredvegetationen er kraftig med hø- je urter, bl.a. stor nælde. Vandløbet krydses af den nyanlagte Djurslandsmotor- vej, under hvilken der er anlagt en faunapassage (formentlig Niveau A: højde >4 m, bredde >6 og tunnelindeks (højde x bredde/længde) > 0,75, jf. /36/) /16/ (Figur 26).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 101

Figur 26 Faunapassage ved tilløbet til Lisbjerg Å (lokalitet 34) under den nyanlagte Djurslandsmotorvej /32/.

Længere mod syd forløber vandløbet igennem en privatejet sø, umiddelbart nord for Terp (lokalitet 34, se Figur 27). Vandfladen er dækket af andemad, og der tilføres tydeligvis en del næring fra vandløbet. Langs søens bredder er der meget skrubtudseyngel samt iberiske skovsnegle (dræbersnegle). Øst og vest for søen er der private haver samt et større ruderatareal mod vest.

Lidt øst for Lisbjerg Bæk og nord for letbanens linjeføring (lokalitet 33b) findes en gruppe af større træer, bestående af blandet nåletræer og løv træer samt flere buske, omgivet af dyrkede marker.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 102

Figur 27 Privatejet sø nord for Terp (lokalitet 34) /32/.

Bueris Bæk og Ellebæk (lokalitet 38a, 39) Letbanen krydser Bueris Bæk (lokalitet 38a), der er en gravet drængrøft uden det store naturindhold. Grøften har stejle brinker og kun lidt bredvegetation.

På grænsen til Lystrup krydser letbanen Ellebæk (lokalitet 39, se Figur 28)

Ellebæk forløber langs bygrænsen til Lystrup og er et fint mæandrerende vand- løb med en bredde på ca. 1-2 m bred med sten i bunden. Langs åen vokser elle- træer, og der forløber en rekreativ sti. Åen er ført under jernbanen i en smuk, men mindre faunaegnet passage. Der blev dog fundet spor af ræv, som tydeligvis bruger den. Lokaliteten er potentiel som ledelinje for flagermus.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 103

Figur 28 Ellebæk vest for Lystrup med mæandrere og træbevoksning (lokalitet 39) /32/.

5.2.2 Bilag IV-arter Der er i forbindelse med feltgennemgangen lagt vægt på at registrere særligt beskyttelseskrævende arter, dvs. arter omfattet af habitatdirektivet. Ud fra kendskab til området er følgende bilag IV-arter eftersøgt i området:

• Flagermus (alle danske arter er opført på bilag IV) • Odder • Markfirben • Stor vandsalamander • Spidssnudet frø • Løvfrø

Habitatdirektivet forpligter Danmark til at forholde sig til, om projektet kan påvirke arter, som er optaget på direktivets bilag IV, også uden for de egentlige habitatområder. Der er ingen Natura 2000 områder i nærheden af undersøgel- seskorridoren, som kan forventes påvirket. Arter af dyr og planter på bilag IV er omfattet af en særlig beskyttelse. Denne beskyttelse er indført i dansk lovgivning i Bekendtgørelse om udpegning af internationale naturbeskyttelsesom- råder samt beskyttelse af visse arter /14/, samt i Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (Be- skyttelse af visse dyrearter mv.), der træder i kraft 1. oktober 2009 /110/.

Beskyttelsen betyder bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- og rasteområder. Projektet må ikke forringe områdets økologiske funktionalitet for de omfattede arter. For at sikre dette er forekomst af relevante

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 104

arter undersøgt og der vil blive gennemført de nødvendige foranstaltninger i projektet under og efter anlægsarbejdet, som sikrer at den økologiske funktionalitet opretholdes trods etablering af en letbane.

I det følgende er en gennemgang af særligt beskyttelseskrævende arter, som er registreret i undersøgelseskorridoren eller er vurderet til at kunne forekomme. Det skal bemærkes, at forekomsten af bilag IV-arter kun er undersøgt i området fra Hasle Ringvej til Lystrup, hvor der skal udpeges en ny linjeføring i åbent land. Det vurderes dog, at undersøgelsen har givet et godt overblik over de bilag IV-arter, der eventuelt kan forekomme i området, herunder langs den eksisterende banestrækning. F.eks. er det sandsynligt, at flere af de nævnte flager- musarter nævnt nedenfor findes langs den eksisterende banestrækning.

Flagermus Ifølge "Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV" /39/ og Dansk Pattedyratlas /41/ forekommer ni arter af flagermus i og omkring Århus. Disse arter er Brandts flagermus, pipistrelflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, brun flagermus, vandflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og skimmelflagermus.

Flagermus blev eftersøgt langs linjeføringen en aften i juni 2008. Eftersøgnin- gen foregik med detektorer i tidsrummet 22.00 - 01.30. De undersøgte lokaliteter er udvalgt, da de ser ud til at kunne fungere som ledelinjer og kan blive krydset af den planlagte letbane. Lokaliteternes beliggenhed kan ses på kortbilag 5. På følgende lokaliteter blev der registreret flagermus eller vurderet at flagermus kan forekomme (se også kortbilag 9):

• Lokalitet 20. Langs Egå, herunder ved haveforeningen Humlehaven er der registreret mange flagermus. Den eneste art, der blev registreret med sikkerhed, var sydflagermus. • Lokalitet 33a Kirkestien. I Lisbjerg blev hørt sydflagermus som fouragerede omkring lygtepælene. Langs Kirkestien blev meget kort hørt en flagermus, som det ikke var muligt at identificere. Lokaliteten er vurderet egnet som ledelinje for flagermus. • Lokalitet 33 Lisbjerg Bæk øst for Lisbjerg Skov. Uidentificeret flagermus blev hørt ved kørsel på Larsmindevej. Uidentificeret flagermus blev hørt ved vandløbet tæt på krydsningen. Lokaliteten er vurderet meget egnet som ledelinje for flagermus.

Ellebæk (lokalitet 39) er også vurderet meget egnet som ledelinje for flagermus, men er ikke undersøgt nærmere.

Sydflagermus, som formentlig er meget almindelig i området, var den eneste art, der med sikkerhed blev registret. Nogle af de øvrige 8 arter, som nævnt indledningsvist, er formentlig også almindeligt forekommende.

Odder Odderen lever langs Egå. Dette er bekræftet ved feltundersøgelserne, hvor der ved faunapassagen under Randersvej er registreret mange odderekskrementer. Dette peger på, at odder passerer denne strækning jævnligt, og at området ind-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 105

går i et odderterritorium. Odderen kan leve både ved åer, større søer og i beskyttede fjorde og vige. Udover at være levesteder tjener større vandløb også som spredningskorridorer for arten. Der foreligger ingen detaljeret viden omkring forstyrrelseseffekter på odder.

Markfirben Der blev ikke fundet markfirben i forbindelse med feltarbejdet. Der synes ikke at være egnede lokaliteter i undersøgelseskorridoren for en ny letbane. En tidligere velegnet lokalitet på skråningen til motorvejen ved lokalitet 20 var blevet overhældt med leret jord og vurderes derfor ikke længere at være egnet for markfirben.

Det kan ikke udelukkes at der kan være forekomst af markfirben i den eksisterende banegrav fra Marselis Boulevard til Århus H.

Stor vandsalamander Larver af stor vandsalamander blev i forbindelse med feltarbejdet fundet i bl.a. vandhuller i Lisbjerg Skov (lokalitet 24 og 24A). Det er sandsynligt, at arten yngler i flere af områdets vandhuller, selvom den ikke blev fundet ved under- søgelsen. Der er ikke registreret andre egnede lokaliteter i nærheden af letbanen.

Spidssnudet frø Der blev fundet nyforvandlede eksemplarer af spidssnudet frø i Lisbjerg Skov, og arten forventes at forekomme i flere af de lysåbne vandhuller i Lisbjerg Skov. Der er ikke registreret andre egnede lokaliteter i nærheden af letbanen.

Løvfrø Der blev ikke fundet løvfrø i forbindelse med feltarbejdet. Den nærmeste kendte bestand findes ifølge oplysninger fra Århus Kommune i fem vandhuller omkring Jernaldervej i Hasle, givetvis stammende fra uautoriseret udsætning. Om- råder af Lisbjerg Skov ligner med sin blanding af løvskov, krat og græsområder med fine vandhuller et udmærket levested for løvfrø, men det er næppe muligt for bestanden syd for Århus at sprede sig hertil ved egen hjælp.

5.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkninger af naturområder i forbindelse med anlægsfasen kan forekomme ved direkte fysisk inddragelse eller indirekte ved påvirkninger som følge af kørsel med maskiner, hvor f.eks. vandhuller og vandløb blive påvirket af tilfør- sel af suspenderet stof, når vegetation og overfladejord afrømmes og jordoverfladen nemt kan eroderes. Andre indirekte påvirkninger kan forekomme som følge af eventuelle grundvandssænkninger, der kan ændre vandstanden i vandhuller og engområder og vandstanden i vandløb.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 106

Naturområder To naturområde berøres direkte. Det drejer sig om det § 3-beskyttede overdrev omkring Koldkær Bæk (lokalitet 18a) og den § 3-beskyttede eng (lokalitet 21), der ligger umiddelbart nord for Djurslandsmotorvejen.

At overdrevet og engen er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven /7/ betyder, at der er forbud mod at ændre tilstanden i områderne. Da engen ligger i byzone fra før 1. juli 1992, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål. Under anlægsarbej- det vil eksisterende veje inklusive markveje blive benyttet i videst muligt omfang, og køreplader eller lignende vil blive anvendt, hvis kørsel i områderne ikke kan undgås. Der skal indhentes en dispensation hertil hos Århus Kommu- ne.

Letbanens hovedforslag tangerer lige netop det § 3-beskyttede overdrev, der er udpeget omkring Koldkær Bæk. Det er tale om en meget begrænset arealinddragelse på mindre end 100 m2 i overdrevets sydøstligste afgrænsning. Ved an- lægsarbejder skal det sikres, at området berøres mindst muligt af arbejdskørsel mv. Alternativ 1 forløber tæt på Gl. Skejby, og berører således slet ikke overdrevet.

Den § 3-beskyttede eng ved Kirkestien (lokalitet 33a) ligger meget tæt på letbanens sydlige bufferzone. For at beskytte engens vegetation, der rummer både fredede og sjældne planter, anbefales det at letbanen ikke flyttes sydligere end hovedforslaget ved passage af Kirkestien. Desuden skal det ved anlægsarbej- derne sikres, at engen ikke berøres af arbejdsveje og lign.

Letbanen vil krydse en række åbne vandløb. Det drejer sig om Egå, nordre til- løb til Egå, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Det skal sikres, at der ikke køres tæt på vandløbene, sker opfyldning eller drænes, og kørsel i området med anlægsmateriel skal begrænses mest muligt. Særligt store belastninger med suspenderet materiale kan forekomme i anlægsfasen. For at undgå at få materialet i vandløb (eller vandhuller) skal overfladevand fra blotlagte arealer opsamles i bassiner, hvor partiklerne kan bundfælde inden udledning til vandløb eller nedsivning. Det vurderes, at påvirkningerne vil være ubetydelige med overholdelse af ovennævnte foranstaltninger.

Letbanens alternativ 1 passerer mellem regnvandsbassinerne (lokalitet 11) og Gl. Skejby nordøst for Skejby Sygehus. Regnvandsbassinerne berøres ikke direkte, og da bassinerne ikke rummer bestande af padder og i øvrigt ikke indeholder væsentlige naturværdier, vurderes anlægsarbejderne ikke at påvirke bas- sinernes dyre- og planteliv væsentligt. Hovedforslaget forløber vest om regnvandsbassinerne og berører dem ikke.

Der kan muligvis blive behov for midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med fundering af bropiller over Egådalen samt ved etablering af broforbindel- sen over Lisbjerg Bæk. Det kan medføre en risiko for påvirkning af vandstand og vandføring i vandløbene, samt dræning eller anden påvirkning af recipienter og naturområder. Umiddelbart vest for linjeføringen over Egå ligger der § 3- beskyttede engarealer med vandhul. Lidt nord for linjeføringen over Lisbjerg

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 107

Bæk ligger der ligeledes § 3-beskyttede engarealer. Eventuel risiko for påvirk- ninger kan afhjælpes, f.eks. ved spunsning omkring det område, hvor grund- vandssænkning skal foretages. Det forventes, at kommunen i vil stille krav om, at grundvandssænkninger skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og - føring i de omkringliggende vandløb og naturområder.

Anlægsarbejderne tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at de to direkte berørte § 3-områder bliver påvirket mindst muligt, og at § 3-områderne tæt ved letbanetracéet ikke påvirkes fysisk eller hydraulisk i anlægsfasen.

Påvirkningen af naturområder fra hovedforslagets variant 2, delvis dæmnings- løsning, ved krydsning af Egådalen vurderes at være uændret i forhold til hovedforslagets variant 1, fuld broløsning.

Bilag IV-arter Odderen lever i området omkring Egå. Det er derfor vigtigt at være ekstra op- mærksom på ikke at beskadige vandløbsnære arealer med tilknyttede vandhuller, hvor bevoksninger giver odderen skjulemuligheder. Derfor skal kørsel med maskiner begrænses mest muligt i ådalen. For at undgå forstyrrelser af odderens territorium bør det anlægsarbejde, der er mest kritisk i forhold til odderen, dvs. det der foregår allernærmest Egå i videst muligt omfang begrænses til perioden 1. juli-1. oktober således at odderen sikres mest mulig fred den del af året, hvor problemerne med at skaffe føde er størst.

Påvirkningen af odderen vurderes at være større ved hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, end ved hovedforslagets variant 1, fuld broløsning. Ved anlæg af en dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen skal der tilføres omkring 15.000 m3 grus, hvilket betyder, at antallet af transporter til og fra arbejdsstedet vil blive øget betydeligt. Dette vurderes at påvirke og forstyrre odderen i højere grad end ved hovedforslagets variant 1.

Det vigtigste er at friholde et stort areal omkring vandløbet under anlægsarbej- det og forstyrre dem langsomt så de vænner sig til støj eller har mulighed for at bevæge sig længere væk /112/. Passagemuligheder for odderen langs Egå vil blive opretholdt i anlægsfasen, hvorved barriereeffekter vurderes at kunne reduceres til et minimum.

Flagermus stiller forskellige krav til levesteder, forekomst og bevaringsstatus. Eksempelvis er sydflagermusen tilknyttet bebyggelse, og den jager i åbne luft- rum ofte højt over mark, skov og sø. Vandflagermusen yngler i hule træer og sprækker i træer og jager nær vandoverfladen på søer og vandløb. Ledelinjer og fourageringsområder findes sandsynligvis langs med Egå, Kirkestien, Lisbjerg Bæk og Ellebæk.

Linjeføringen skal anlægges på tværs af de ovennævnte ledelinjer, og det vurderes, at flagermusene kan blive påvirket ved fjernelse af opholdssteder (raste- områder) i træer og at anlægsarbejderne kan medføre forstyrrelse af visse arters flyveruter. Påvirkningen vurderes at være moderat, da der kun fældes træer i ledelinjerne, der svarer til tracéets bredde.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 108

Der foreslås følgende generelle afværgeforanstaltninger for at imødegå påvirk- ningerne:

• Der fældes udelukkende træer i forbindelse med anlægsarbejderne, som det er nødvendigt at fælde for etablering af letbanen. Ifølge Jagtloven må hule træer og træer med spættehuller kun fældes fra 1. september til 31. oktober. Øvrig træfældning søges gennemført i samme periode. • Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer placeres så vidt muligt uden for bevoksninger. • Eventuelt arbejde om natten skal undgås i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november • Ved eventuel brug af sikkerhedsbelysning skal der i videst muligt omfang anvendes lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus.

Med ovennævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at letbanen kan anlæg- ges uden væsentlige påvirkninger af flagermus, således at den økologiske funktionalitet for arterne kan opretholdes. Med ovenstående foranstaltninger vil der være tale om en mindre væsentlig påvirkning.

Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme markfirben i banegraven på strækningen Marselis Boulevard til Århus H. Ved forekomst af markfirben skal der i forbindelse med anlægsarbejder tages hensyn bilag IV-arten. Markfirben ligger i dvale en stor del af året, så det er svært at undgå at komme til at grave markfirben op i forbindelse med anlægsarbejderne. Anlægsarbejder ved potentielle lokaliteter med markfirben søges derfor udført i perioden fra midten af maj til primo september. I denne periode vil dyrene være fremme, og det vil kun være æg, som går til grunde. De voksne dyr og sidste års unger vil blive skånet, idet de vil kunne flygte til nærliggende lokaliteter. Med ovenstående foranstaltninger vurderes der at være tale om en mindre påvirkning.

Der forekommer ikke andre bilag IV-arter i undersøgelseskorridoren, der er vurderet til at kunne blive påvirket i anlægsfasen.

5.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

5.4.1 Driftsfase Naturforhold To naturområde berøres direkte. Det drejer sig om det § 3-beskyttede overdrev omkring Koldkær Bæk (lokalitet 18a) og den § 3-beskyttede eng (lokalitet 21), der ligger umiddelbart nord for Djurslandsmotorvejen.

Letbanens hovedforslag tangerer lige netop det § 3-beskyttede overdrev (lokalitet 18a), der er udpeget omkring Koldkær Bæk. Det er tale om en meget be- grænset arealinddragelse på mindre end 100 m2 i overdrevets sydøstligste af- grænsning. Påvirkningen vurderes, idet der er tale om et yngre og ikke specielt

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 109

værdifuldt overdrev, at være mindre betydende. Alternativ 1 forløber tæt på Gl. Skejby i en afstand på ca. 250 m fra overdrevet, der derfor ikke påvirkes.

Nord for Djurslandsmotorvejen krydser letbanen den § 3-beskyttede engs øst- ligste hjørne (lokalitet 21) på en dæmning og deler engen i to områder. Det af- skårne areal udgør ca. 1/10 af engens areal, der er ca. 5 ha. Den § 3-beskyttede sø, der ligger i engen, berøres ikke. Letbanen vil udgøre en permanent barriere for spredning af planter og dyr i engområdet. Den samlede påvirkning vurderes dog at være moderat, da der ikke er registreret sjældne eller beskyttede arter, og da arealinddragelsen sker i den ene ende af engområdet.

At overdrevet og engen er beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven betyder, at der er forbud mod at ændre tilstanden i områderne. Engen er dog beliggende i byzone fra før Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden 1. juli 1992, hvilket betyder beskyttelsesordningen kun er gældende for tilstandsændringer til landbrugs- formål. Der skal indhentes en dispensation hertil hos Århus Kommune. Det forventes at kommunen vil stille krav om etablering af erstatningsbiotoper.

Et nyt strækningsanlæg i åbent land udgør en betydelig barriere i landskabet og påvirker i høj grad de vilde dyrs muligheder for frit at kunne bevæge sig rundt. Det betyder, at naturområder kan blive delt op i mindre områder, bestande af dyre- eller plantearter kan blive adskilt, og små bestande af arter kan blive isoleret og medføre, at den genetiske variation reduceres så meget, at de kan uddø. Især hvor anlægget krydser økologiske forbindelser (spredningskorridorer) og andre naturområder, kan den udgøre en betydelig spredningsbarriere medmindre der etableres passende faunapassager.

Endvidere er der risiko for, at dyr, der krydser eller søger føde på en fremtidig letbane, bliver dræbt. Risikoen for dette er dog mindre ved en letbane i forhold til et vejanlæg, hvor trafikintensiteten er langt højere.

Seks steder på strækningen i det åbne land vurderes letbanen at medføre en så stor barrierevirkning, at der er behov for afhjælpende foranstaltninger i form af faunapassager for at undgå eller minimere påvirkninger af anlægget. Det drejer sig om: Egå (lokalitet 20), tilløb til Egå (lokalitet 22), Kirkestien (lokalitet 33a), Lisbjerg Bæk (lokalitet 33), Bueris Bæk (lokalitet 38a) og Ellebæk (lokalitet 39).

Egå, Lisbjerg Bæk og Ellebæk udgør økologiske forbindelser i området. Her- udover fungerer tilløb til Egå, Kirkestien, Bueris Bæk og Ellebæk som spredningskorridor for land- og vandlevende dyr og planter.

Ved vurdering af faunapassagernes størrelse og udformning tages der udgangspunkt i Vejdirektoratets Vejledning om fauna- og menneskepassager /46/.

Letbanen vil passere Søftenvej, Egå (lokalitet 20), Gl. Søftenvej og Djursland Motorvejen på en dalbro med en længde på 550 m og en højde over Egå på ca. 10 m.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 110

Krydsning med en dalbro vurderes ikke at medføre nogen væsentlig forringelse af spredningsvejene for hverken odder eller andre dyr langs vandløbet. En passage af denne dimension vil også sikre odderens færdsel langs vandløbet og vådområder knyttet til vandløbet. Passagen vil også kunne anvendes af flagermus.

Umiddelbart nord for Parallelvejen krydser letbanen et lille åbent tilløb til Egå (lokalitet 22) og en § 3-beskyttet eng (lokalitet 21). Der er både registreret rådyr og en del padder i området. Letbanen vil passere Parallelvejen og tilløbet til Egå på en bro, og vurderes ikke at påvirke vandløbet direkte. Vejen er planlagt med en sti i hver side. Det kan overvejes, at anlægge en sti på nordsiden af vandløbet for at sikre passage i engområdet på tværs af letbanen. Broen vil have en længde på ca. 75 m og en højde over vandløbet på 4-5 m, hvilket opfylder kravene til passage for rådyr (og andre pattedyr). Det vurderes, at sprednings- mulighederne for planter og dyr i vandløbet hermed opretholdes og vandløbets tilstand påvirkes i mindst muligt omfang.

Letbanen vil passere Kirkestien i terræn (lokalitet 33A). Langs med stien vokser der træer, der fungerer som ledelinje for flagermus. Ved Kirkestien skal der etableres en krydsning i terræn for færdsel, og som også kan benyttes af de dyr, der vandrer langs med hegnet. Det etableres endvidere krydsning for mennesker med faste forskudte bomme. Barriereeffekten vurderes at blive begrænset. Pla- cering af perroner bør ske forskudt i forhold til Kirkestien, så denne påvirkes mindst muligt.

Over Lisbjerg Bæk anlægges letbanen på en forlænget bro med en underføring af faunapassage og sti. Lisbjerg Bæk (Lokalitet 33) er en vigtig sprednings- mæssig korridor mellem Lisbjerg Skov og Egådalen med den genoprettede Egå Engsø og der er både set spor af rådyr og hørt flagermus. Området vurderes at blive moderat påvirket i driftsfasen, hvis der ikke etableres afværgeforanstalt- ninger. Det anbefales derfor, at der ved letbanens krydsning af Lisbjerg Bæk etableres en faunapassage, som opføres i overensstemmelse med minimums- kravene til underføringer for hjorte dvs. 4 m høj og 6 m bred. Passagen vil også kunne anvendes af flagermus. Med denne faunapassage vurderes barriereeffekten at blive begrænset.

Letbanen passerer grøften ved Bueris (Lokalitet 38A) i en overføring. Vandlø- bet vil blive ført under letbanen. Faunapassagen vil være ca. 2 meter bred med banketter på hver side. Der er ikke den store naturværdi i området og passagen udføres primært af hensyn til vandløbet.

Letbanen flettes sammen med den eksisterende Grenaabane omkring Høvej vest for Lystrup, hvorfra den eksisterende bane udvides med et nyt spor på nordsiden af banen ind mod Lystrup Station. Efter Lystrupvej etableres yderlige et spor så der vil være i alt tre spor på stationsområdet. Ved passage af Ellebæk (Lokalitet 39), hvor Grenaabanen i dag krydser vandløbet, vil de eksisterende passagemuligheder for landdyr blive forbedret ved etablering af banketter. Bro- en over Ellebæk udvides på nordsiden, således at der bliver plads til det nye spor. Der vil blive etableret en vådpassage med en bredde på 4 m og banketter i hver side. Det er muligt, at dværgflagermus og vandflagermus kan flyve gen-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 111

nem passagen, mens f.eks. syd- og skimmelflagermus flyver i større højder, og vil passere over baneterrænet. Den eksisterende barrierevirkning vil således blive reduceret.

Bilag IV- arter Der findes odder, flagermus, spidssnudet frø og stor vandsalamander i undersø- gelsesområdet. De ovennævnte faunapassager vil sikre, at den økologiske funktionalitet kan opretholdes for odder og padder. Bilag IV-padderne findes spredt på relativt få lokaliteter i undersøgelseskorridoren (på nær i Lisbjerg skov, hvor mange vandhuller huser mange paddearter). Det vurderes derfor, at anlægget ikke vil udgøre en større barriere for padderne eller forringe den økologiske funktionalitet af deres levesteder. Derfor er der ikke foreslået anlæg af padderør eller paddehegn. De foreslåede faunapassager vil også kunne anvendes af padder.

Det er estimeret, at 1-5 % af alle flagermus dræbes som følge af kollisioner med trafikken. Særligt farlige er vejstrækninger med lidt trafik og høj hastighed. Der er ikke lavet undersøgelser for letbaner, men det forventes, at de kan være særligt farlige at passere for flagermus på grund af ovennævnte forhold (lav hyppighed og relativt høj hastighed). De arter, som flyver lavt, som f.eks. vand- og dværgflagermus vil have en risiko for at kollidere med togene, når de passerer skinnerne i lav højde, mens risikoen er langt mindre for de arter, der flyver i større højder (som f.eks. syd- og skimmelflagermus).

Faunapassagerne over Egå og Lisbjergs Bæk, vil blive så store, at de vil kunne anvendes af flere arter af flagermus. Beplantninger langs med Kirkestien, tilløb til Lisbjerg Bæk og Ellebæk rummer sandsynligvis potentielle opholds- og fou- rageringssteder for flagermus. Den eksisterende beplantning skal derfor bibeholdes på hver side af letbanetracéet, så tæt på banen som muligt, for at opretholde den økologiske funktionalitet for områdets flagermus. Ledelinjerne bør sikres over tid gennem driften ved pleje og bevaring af især ældre løvtræer.

Selv om der ikke er observeret markfirben i Banegraven mellem Marselis Bou- levard og Århus H er dette område et potentielt velegnet levested for markfirben. For at sikre, at området fortsat vil være et velegnet levested for markfirben vil følgende kompenserende foranstaltninger blive gennemført:

• Busk- og kratrydning langs skinnelegemet, samt slåning af græsrabatter, da markfirbens yngle og overvintringsområder kræver ringe grad af bevoksning og soleksponering. • Etablering af soleksponerede veldrænede løse grusflader, der kan anvendes til æglægning og overvintring.

Med ovennævnte afværgeforanstaltninger vil der samlet set være tale om en mindre væsentlig miljøpåvirkning.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 112

5.4.2 Kumulative effekter Den nyligt anlagte Djurslandsmotorvej forløber i øst/vestlig retning nord for Egå. Letbanens hovedforslag med bufferzoner vil forløbe nærmest parallelt med motorvejen på en strækning nord for denne. Det betyder, at et relativt uforstyrret naturområde vil blive gennemskåret af to relativt parallelle infrastruktur- anlæg. Det kan ikke udelukkes, at der vil forekomme forstyrrelser af dyrelivet og en øget barriereeffekt som følge af disse to anlæg. Derfor er der i projektet blevet indarbejdet to store faunapassager i form af dalbroer og fire mindre for at mindske påvirkningerne mest muligt.

Ved udbygning af Lisbjerg øst for Randersvej vil Kirkestien, der fungerer som ledelinje for flagermus, blive omkranset af bymæssig bebyggelse, og det må forventes at flagermusene kan blive yderligere forstyrret, herunder vil mere belysning kunne påvirke flagermusene.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 113

6 Kulturmiljø I dette kapitel er der foretaget en kortlægning og beskrivelse af kulturmiljøet i undersøgelseskorridoren omkring letbanen. Der er herefter foretaget en vurdering af de påvirkninger, letbanen kan få for kulturmiljøet i området.

6.1 Metode De kulturhistoriske forhold i området omkring letbanen beskrives. Det drejer sig om bevaringsværdige kulturmiljøer, kulturhistoriske interesseområder, karakteristiske kulturhistoriske spor som gravhøje, diger, alléer, levende hegn, bebyggelsesmiljøer, kirker, kirkeomgivelser, arkæologiske fund mm. Herud- over beskrives fredede og bevaringsværdige bygninger, der ligger inden for un- dersøgelseskorridoren.

Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige dokumenter og kort, der er indhentet fra bl.a. følgende kilder:

• Kortlægning af eksisterende planforhold, landskab, plante- og dyreliv, kul- turmiljø og friluftsliv, COWI oktober 2008 /32/. • Kulturarvsstyrelsen, herunder Det Kulturhistoriske Centralregister og databasen over fredede og bevaringsværdige bygninger samt databasen over fund og fortidsminder /47/. • Kommuneatlas for Århus Kommune /34/. • Data fra Danmarks Miljøportal: Regionplantemaer, historiske kort, ortofo- to, mv. /13/.

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger etableringen af letbanen vil have på kulturmiljøet, og der er foreslået afværge- foranstaltninger i nødvendigt omfang

6.2 Eksisterende forhold Kulturhistorisk interessante områder og elementer er at finde såvel i byerne som i det åbne land. Gennem tiden har forskellige historiske perioder sat deres spor i landskabet og byerne ud fra forskellige samspil mellem naturgrundlaget, produktionsforhold, ejendomsforhold, bebyggelsesmønstre og kulturelle udvik- lingstendenser.

Kulturarven kan overordnet grupperes i oldtid, middelalder og nyere tid.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 114

Oldtidens spor knytter sig til fredede fortidsminder som stendysser, jættestuer og gravhøje.

Middelalderens spor findes i form af kirker og middelalderlige bygningsværker som f.eks. de ældste herregårde, klostre, borganlæg og voldsteder samt gamle vejforløb, landsbyers placering mv.

Fra nyere tid knytter sporene sig især til landsbyernes og landbrugets udvikling, der bl.a. kommer til udtryk i de mønstre, som landboreformernes omfattende udskiftning fra midten af 1700-tallet afstedkom med etablering af diger, levende hegn og vejstrukturer. Siden midten af 1900-tallet har også industrialiseringen sat sine synlige spor i landskabet i form af massiv byudvikling og markant udbygning af infrastrukturerne i og mellem byerne. Elementer fra denne periode har også status som kulturarv.

I det følgende er kulturarven i undersøgelseskorridoren beskrevet emnevist inden for følgende overskrifter:

• Kulturspor i landskabet • Fredninger • Kirker • Arkæologiske fund • Fredede og bevaringsværdige bygninger • Infrastruktur

Af kortbilag 13, 14 og 15 fremgår registreret kulturarv i og omkring undersø- gelseskorridoren.

6.2.1 Kulturspor i landskabet Der er i undersøgelseskorridoren ikke registreret synlige spor fra oldtiden, der er beskyttet som fortidsminder i landskabet. Middelalderens spor knytter sig til Gammel Skejby Kirke og Lisbjerg Kirke, der beskrives nærmere i afsnit 6.2.3, samt den mølledrift, der har fundet sted i tilknytning til Egå. Ud over de synlige spor over jordens overflade, gemmer der sig fra både oldtiden og middelalderen mange skjulte spor under jordoverfladen. Det beskrives nærmere i afsnit 6.2.2. Fra nyere tid knytter kultursporene sig til udskiftningen og udviklingen af År- hus /35/.

Udskiftningens spor Inden den markante byudvikling omkring Århus tog fat, var landskabet præget af stjerneudskiftede landsbyer, der kan kendes på det stjernemønster, diger og hegn skaber med udgangspunkt i landsbyerne. Inden for undersøgelses- korridoren gælder det Skejby og Lisbjerg /35/.

I dag er sporene fra udskiftningen omkring disse to landsbyer nærmest væk. Sydvest for Lisbjerg er der dog bevaret levende hegnsstrukturer fra den tid, men der er ikke registreret beskyttede diger /35/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 115

Gråmølle Vandmølle og Gråmølle Bro Gråmølle Vandmølle var blot en af adskillige små vandmøller, som tidligere lå langs den vandrige Egå, hvor der sikkert har ligget møller helt tilbage i middelalderen. Der er i dag ingen spor af møllen /32/. Beliggenheden fremgår af kortbilag 14.

Derimod er Gråmølle Bro over Egå et fredet fortidsminde, beliggende på græn- sen af undersøgelseskorridoren, Figur 29 (se kortbilag 14). I 1700-tallet var vejen over broen en lokal møllevej til Gråmølle Vandmølle fra landsbyerne Skej- by, Møllerup og Vejlby. I dag er vejen opretholdt som markvej, der også fungerer som en del af et rekreativt stiforløb /32/.

Figur 29 Gråmølle Bro er et fredet fortidsminde. Her ses broens tre gennemløb og sider af kløvede kampesten /32/.

Nymølle Nymølle er en gammel vandmølle, der kan følges tilbage til 1500-tallet, det kan stadig tydeligt ses af den store mølledam, sluseværket og den tidligere mølle- bygning. Flere af de gamle møllesten er bevaret og pryder i dag indgangen til bygningen /50/. Efter en restaurering af Egå har mølledammen kun tilløb af drænvand fra de nærliggende marker, men åen løber stadig tæt forbi dammen.

Nymølles alder kendes ikke med sikkerhed, men navnet kunne tyde på, at den er yngre end de øvrige møller ved Egå. De første skriftlige kilder oplyser, at Nymølle hørte under Alling Kloster frem til reformationen i 1536. I 1544 næv- nes møllen i Århusgård og Åkjær lens jordebog som “Nøimølle ved Egå” /32/. Beliggenheden fremgår af kortbilag 14.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 116

På Nymølle blev der ikke kun malet korn. I 1885 var der både bageri, bryggeri og savværk på Nymølle. Desuden drev man efter datidens forhold et middel- stort landbrug på stedet. Fra gammel tid havde det været almindeligt, at der foregik en form for udskænkning til møllens kunder. Det udviklede sig til, at man i 1936 kunne finde såvel restaurant som sommerpensionat i tilknytning til vandmøllen /32/.

Ved Nymølle er der gjort fund efter de første mennesker, som indvandrede til landet efter, at indlandsisen var smeltet for ca. 10.000 år siden. Befolkningen var omstrejfende rensdyrjægere. I en tidligere grusgrav øst for Nymølle er der fundet en samling nedgravede bronzesmykker bestemt som et offerfund fra yngre bronzealder ca. 800 f. Kr. I området findes også gravhøje fra ældre bronzealder, ca. 1800-1000 f. Kr. På denne tid levede befolkningen af kvæghold suppleret med et ret primitivt agerbrug /32/.

Røde Mølle Indtil reformation var Røde Mølle ejet af bispestolen. Første gang den dukker op i de skriftlige kilder er i 1610. Sidst i 1650'erne var Røde Mølle ejet af Chri- stian Scheel. I dag består Røde Mølle af fem længer. Stuehuset, ko- og heste- stalden og møllen er opført i 1875.

Mølleriet er for længst nedlagt, men inden da blev vandhjulet suppleret med både turbine og dieselmotor. Møllen er i dag i privat eje og der er ikke offentlig adgang /32/. Beliggenheden fremgår af kortbilag 14.

Beskyttede sten- og jorddiger (§ 29a) Ifølge Museumsloven /9/ må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen.

I undersøgelseskorridoren findes seks beskyttede sten- eller jorddiger. Digerne fremgår af kortbilag 15.

6.2.2 Fredninger Omkring Skejby og Lisbjerg Kirker er der pålagt kirkeomgivelsesfredninger, de såkaldte Provst Exner Fredninger (se kortbilag 6).

Ved Skejby Kirke omfatter fredningen både om mindre arealer i umiddelbar nærhed omkring kirken, samt et større areal, der strækker sig mod nord fra kirken, og som er en del af kirkeindsigtsområdet. Fredningen omkring Skejby Kirke er fra 12. maj 1953. Fredningen indeholder forbud mod bebyggelse, beplantning, anbringelse af transformerstationer, telefon- eller telegrafmaster eller lignende, skure, boder, udsalgssteder og lignende på området /16/.

Ved Lisbjerg Kirke omfatter fredningen mindre arealer i umiddelbar nærhed omkring kirken. Fredningen ved Lisbjerg Kirke er fra 5. december 1956. Fred- ningen indeholder forbud mod opførelse af nogen form for bebyggelse, og der må ikke ske skønhedsforringende ændringer i omgivelserne /17/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 117

I undersøgelseskorridoren ligger et fredet fortidsminde. Ved Skt. Olufs Gade ligger ruinerne af Skt. Olufs Kirkegård. Det fredede fortidsminde med beskyttelseszone kan ses på kortbilag 14.

Fredningen af Skt. Olufs kirkegård er fra 1969 og omfatter kirkegård med ruinerne, der er angivet med en lav sandstensmarkering. Kirkegården ligger hen som offentligt anlæg. På arealet er to af Geodætisk Instituts underjordiske hovednivellementspunkter, GM 898 og GM 899,1. Det fredede areal måler i nord- syd ca. 36 meter og i øst-vest ca. 40 meter. Mindesmærket må ikke udjævnes, eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning ud over den eksisterende, bebyggelse eller henkastning af jord, sten og affald. Restaure- ring og opmuring af ruinerne kan kun ske med Nationalmuseets tilladelse /18/.

6.2.3 Kirker Landsbykirker har ofte en markant placering og synlighed i landskabet. Afgø- rende for deres visuelle betydning i det omgivende landskab er deres monu- mentale virkning og deres landskabsarkitektoniske værdi. Mange kirker har funktion som orienteringspunkt og kendemærke, når man færdes i landskabet, hvorved kirkerne kan virke identitetsgivende for den pågældende egn. Både Gammel Skejby Kirke og Lisbjerg Kirke er landsbykirker med en central placering i den gamle landsbystruktur og højt beliggende i terrænet.

Omkring kirker, er der jf. § 19 i Naturbeskyttelsesloven fastlagt en kirkebyggelinje på 300 m. Inden for dette område må der ikke opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 m med mindre kirken er omgivet af bymæssige bebyggelse i hele beskyttelseszonen (se kortbilag 13).

Yderligere er der i Regionplan 2005 /22/ udpeget kirkeindsigtsområder omkring kirker i det åbne land med det formål at sikre at kirkernes status som mo- numenter og markante kendingsmærker i landskabet ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning (se kortbilag 13).

Gammel Skejby Kirke Gammel Skejby Kirke (Figur 30) ligger midt i Skejby landsby og er synlig fra det omgivende landskab fra såvel nord som syd. Fra nord er indsigten dog god over et langt større område end fra syd, hvilket også kommer til udtryk ved de udpegede kirkeindsigtsområder, se kortbilag 13 /35/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 118

Figur 30 Gammel Skejby Kirke /48/.

Kirken er bygget i 1100-tallet. Kor og skib er romansk, mens tårnet er sengo- tisk. Tårnet er bygget i 1910, mens det lille kapel er fra 1904. Kirken er hovedsageligt hvidkalket, men har også enkelte synlige granitsten /32/.

Lisbjerg Kirke Lisbjerg Kirke har oprindeligt ligget i den østlige udkant af den lille landsby Lisbjerg med en markant placering i landskabet. Med tiden har Lisbjerg dog udviklet sig både øst og vest for kirken, så kirken i dag kun er synlig fra det omgivende landskab umiddelbart nord for kirken samt i en lang kile syd for kirken. Disse områder er udpegede kirkeindsigtsområder, se kortbilag 13 /35/. En kirkesti fører op til kirken fra Terp i sydøst.

Kirkens kor og skib er romansk og opført i fråd (kalktuf) - og kampesten. Tår- net og våbenhuset er fra senmiddelalderen, opført i munkesten. I våbenhusets vestside er der indmuret en sten med fordybninger i - de såkaldte skålgruber - et hedensk frugtbarhedssymbol, der stammer fra bronzealderen /32/.

Arkæologiske udgravninger har afsløret, at der i sen vikingetid, dvs. 1000 - årene, har ligget en stor gård, hvor Lisbjerg Kirke nu findes. Hele gårdanlægget var omgivet af et kraftigt palisadehegn, der målte ca. 100x150 meter. Sporene af dette hegn omslutter hele den nuværende kirkegård og mere til /32/.

Ved udgravninger inde i kirken er det påvist, at stenkirken har haft en forgæn- ger af træ. Denne trækirke må være bygget i tilknytning til den store vikinge- gård. Man fandt frem til, at kirken har haft pudsede vægge med kalkmalerier, hvilket er højst usædvanligt for en trækirke. Det er en udsmykningsform, man hidtil har troet hørte stenkirkerne til /32/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 119

6.2.4 Arkæologiske fund Størsteparten af kulturarven ligger skjult under jordoverfladen. Her kan der gemme sig spor af huse, gravpladser, handelspladser, hellige offermoser og meget mere.

Generelt er der i området omkring Århus gjort en række arkæologiske fund /47/ formentlig i forbindelse med arkæologiske forundersøgelser for projekter i om- rådet, herunder også i undersøgelseskorridoren. Fundene vidner om, at der har været stor aktivitet og bebyggelse i området omkring Egå gennem det meste af oldtiden. Placeringen af de arkæologiske fundsteder kan ses på kortbilag 14.

Kulturarvsstyrelsen udpeger løbende kulturarvsarealer, der er bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter fra oldtiden eller middelalderen, dvs. steder, hvor man forventer at støde på særligt betydningsfulde fortidsminder, hvis der graves i området. Ofte sker udpegningerne på eller i tilknytning til arealer, hvor der er gjort værdifulde fund og en sandsynlighed for, at der gemmer sig flere /47/. Herudover registrerer Kulturarvsstyrelsen kulturhistoriske stedfæstede arealer, der ligesom kulturarvsarealer rummer mange arkæologiske fund /47/.

Kulturarvsarealerne og de kulturhistoriske stedfæstede arealer er ikke fredede, men der bør tages hensyn til dem, da de har national betydning /42/. Et anlægs- projekt kan ofte være en kærkommen mulighed for at undersøge arealet, og jf. Museumsloven /9/ er det bygherren, der betaler for forundersøgelser. Det skal derfor undersøges om der bør laves forundersøgelser og tages højde for denne post i anlægsoverslag for opgaven.

Der er udpeget to kulturarvsarealer og tre kulturhistoriske stedfæstede arealer inden for undersøgelseskorridoren /47/. Arealerne er listet i nedenstående Ta- bel 11, og fremgår desuden af kortbilag 14.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 120

Sogn ID-nr. Beliggenhed Alder Bemærkninger Århus Kultur- Århus cen- Vikingetid, Arealet dækker kulturlag i Århus arvsareal trum (Nør- middelal- by fra vikingetid, middelalder og SB 157 report) der mm. efterreformationstid. Fund påtruf- fet ved adskillige udgravninger. Omfatter mange fund, bl.a. bybe- fæstning og tidl. bebyggelse. Århus Kultur- Skejby (Oluf Historisk Margrethediget er ca. 400 m langt, arvsareal Palmes Allé) tid (1060-), 4 m bredt og 1 m højt. Digets øst- SB 154 og måske lige del er forstyrret af byggeri. herunder middelal- Digets alder er ukendt, formodent- kulturhi- der. lig middelalder el. fra tidlig nyere storisk tid. stedfæstet areal SB10 Skej- Kulturhi- Søftenvej Vikingetid Arealet er udgravet if. m. anlæg af by storisk og yngre nye veje. Påvist to områder med stedfæstet germansk bebyggelsesspor, hhv. toskibet areal jernal- langhus m. mødding, samt aktivi- der/tidlig tetsområde m. grubehus, brønde og vikingetid. gruber (Vikingetid). I den nordlige del af området er der fundet et treskibet langhus (Yngre germansk jernalder/tidlig vikingetid).

Paludan- Yngre Arealet er udgravet if. m. anlæg af Müllersvej stenalder. ny vej (forlægning af Ny Herreds- vej). Kun ganske få anlægsspor. Påvist to gruber med keramik af neolotisk karakter.

Lis- Kulturhi- Egådalen Oldtid, Flintredskaber, keramik, del af bjerg storisk omkring stenalder sleben økse, jordfæstelsesgrav, stedfæstet Djurslands- og yngre stolpehuller mm. areal SB94 motorvejen sten/ bronzealder. Tabel 11 Oversigt over kulturarvsarealer og kulturhistoriske stedfæstede arealer inden for undersøgelseskorridoren /47/.

6.2.5 Fredede og bevaringsværdige bygninger Der findes 39 fredede bygninger eller bygninger med en høj bevaringsværdi inden for undersøgelseskorridoren /47/.

Mange af de bevaringsværdige bygninger er udpeget i forbindelse med udarbejdelse af kommune- og kulturarvsatlas, som foretages i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne, og registreret ved SAVE-metoden (Sur- vey of Architectural Values in the Environment) /47/. Desuden kan kommunerne udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen eller ved bevarende lokalplaner.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 121

Registreringen omfatter en vurdering af bevaringsværdien af kommunens bygninger opført før 1940. SAVE-metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

• Arkitektonisk værdi • Kulturhistorisk værdi • Miljømæssig værdi • Originalitet • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Almindeligvis vil den arkitektoniske og den kulturhistorisk værdi dog veje tungest. Karaktererne 1-3 regnes for en høj værdi, 4-6 for middel værdi og 7-9 for lav værdi.

Bygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller folkekirker. Bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie eller håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger træk- ker ned i karakteren. Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed /47/.

Nedrivning af bevaringsværdige bygninger skal anmeldes til den respektive kommune, som jf. Bygningsfredningslovens § 18 /49/ skal gennemføre en of- fentlighedsprocedure, før kommunen evt. giver tilladelse til nedrivning /35/.

Fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi beliggende inden for undersøgelseskorridoren er angivet i Tabel 11. Oplysningerne er hentet fra Kul- turarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger /47/.

Bydel Adresse Bygning (opførelsesår) Bevarings- værdi Århus midtby Ankersgade 2-10 Etagebebyggelse (1924) 3 Århus midtby Ewaldsgade 14 Etagebebyggelse (1913) 3 Århus midtby Dybbølgade 14 Etagebebyggelse (1883) 3 Århus midtby Helgolandsgade 20 Etagebebyggelse (1886) 3 Århus midtby Spanien 15 A – B Etagebebyggelse (1913) 3 Århus midtby Spanien 11 Etagebebyggelse (1902) 3 Århus midtby Spanien 1-3 Svømmehal og Badeanstalt 1 (fredet) (1933) Århus midtby Nordhavnsgade 4 Stykgodspakhuset 1 (fredet) Århus midtby Nordhavnsgade 1 Toldkammeret (1897) 1 (fredet) Århus midtby Havnegade 28 Etagebebyggelse (1877) 3 Århus midtby Havnegade 22 A - B Etagebebyggelse 2 Kvindehuset (1863)

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 122

Bydel Adresse Bygning (opførelsesår) Bevarings- værdi Århus midtby Havnegade 18 - 20 Etagebebyggelse (1875) 3 Århus midtby Havnegade 6 – 6A Etagebebyggelse (1873) 2 Århus midtby Skolebakken 11 Etagebebyggelse (1832) 3 Århus midtby Kystvejen 23 – 23C Etagebebyggelse (1901) 3 Århus midtby Kystvejen 25 Etagebebyggelse (1902) 3 Århus midtby Kystvejen 37 Bygning (1901) 3 Nørreport 4 Århus midtby Mejlgade 63 Række-, kæde- eller 3 dobbelthus (1846) Århus midtby Nørreport 18-20 Bygning (1875) 3 Århus midtby Nørreport 18-20 Raaes Gård (1798) 1 (fredet) Århus midtby Nørreport 24 Etagebebyggelse 3 Kollegium (1858) Århus midtby Knudrisgade 4 - 4B Etagebebyggelse (1920) 3 Knudrisgade 6 A-C Århus midtby Nørrebrogade 44 Bygning til hospital (1840) 3 Århus midtby Randersvej 65 Etagebebyggelse (1905) 3 Århus midtby Randersvej 115 Række-, kæde- eller 3 dobbelthus (1928) Vejlby Randersvej 137 Vandtårn (1906) 2 Skejby Skejbyparken 51 Stald Vognport (1926) 3 Skejby Sommerlystvej 4 Bygning (1927) 2 Skejby Nedergårdsvej 36 Fritliggende enfamiliehus 3 (1903) Skejby Nedergårdsvej 50 Bondegård (1890) 3 Skejby Søftenvej 11 Stuehus til landbrugsejendom 2 (1900) Skejby Gråmøllevej 2 Lade (1760) 3 Lisbjerg Lisbjergvej 13 Bygning (1870) 3 Lisbjerg Smoven 9 Lade (1880) 2 Lisbjerg Forten 6 Mejeri - Fritliggende 3 enfamiliehus (1902) Lisbjerg Bymandsvej 26 Lisbjerg kirke (1200) 1 (fredet) Terp Elstedvej 36 Stuehus til landbrugsejendom 3 (1770) Terp Elstedvej 57 Fritliggende enfamiliehus 1 (fredet) Terp Elstedvej 80 Bondegård (1912) 2 Tabel 12 Fredede bygninger (bevaringsværdi 1) og bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdi 2-4) beliggende i undersøgelseskorridoren /47/.

6.2.6 Arkitektur og byggeskik i byen I Kommuneatlas for Århus Kommune /34/ er forskellige bebyggelsesmønstre, der er værdifulde for byens identitet og historiske forankring, beskrevet. Inden for undersøgelseskorridoren drejer det sig om Skolegade/Mejlgade, Aarhus Universitet, Danmarks Radio og Journalisthøjskolen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 123

Skolegade/Mejlgade Skolegade og Mejlgade er rige på bygninger af høj arkitektonisk kvalitet. For- uden domkirken, Århus Teater og Katedralskolen skal man bl.a. lægge mærke til Skolegades lave bindingsværkslænger og Mejlgades klassicistiske huse. Med det labyrintiske bebyggelsesmønster og de mange bevaringsværdige bygninger er Skolegade og Mejlgade værdifulde som eksempel på en fornem historisk gade med købmandsgårde. Skolegade og Mejlgade var stedet, hvor byens velstil- lede købmænd havde deres domicil. I dag huser Mejlgade liberale erhverv og offentlige institutioner.

Letbanen passerer Mejlgade på tværs ved Nørreport.

Aarhus Universitet Aarhus Universitet, der er beliggende i området mellem Nørrebrogade, Nordre Ringgade, Langlandsgade og Høegh-Guldbergsgade er opført i starten af 1930’erne. Haveanlægget blev tegnet af C. Th. Sørensen, mens bebyggelsen blev formet af Kay Fisker, Povl Stegmann og C.F. Møller. Universitetsparken og de første bygninger fra 1930'erne stadig intakte, men universitet har siden etableringen undergået en kraftig udbygning

De fineste kig fås fra Bartholins Alle. Herfra er der udsigt til slugtens afslutning i Amfiteateret og Aulaen, der sammen med Bogtårnet giver området karakter og identitet. Fra Aulaens bastion og Amfiteateret er der udsigt til den smukt formede Universitetspark, mens man i Vennelystparken kan opleve en mere dramatisk slugt nær Århus Kunstmuseum.

Den konsekvente materialeholdning, de skarpt skårne bygningskroppe, samspillet mellem bygninger og landskab og tydeliggørelsen af slugten medvirker til at Aarhus Universitet hører til blandt Danmarks mest værdifulde bebyggelser.

Letbanen forløber i Nørrebrogade langs med universitetet.

Danmarks Radio og Journalisthøjskolen Mellem det grønne område Vestereng og Randersvej ligger et stort område, der er udlagt til kontorbyggeri, sport og offentlige institutioner. Blandt de smukke- ste og mest tidstypiske fra 1970'ernes begyndelse er Danmarks Radio tegnet af arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, og Journalisthøjskolen tegnet af arkitektfirmaet Kjær og Richter. Landskabs- og havearkitekten Sven Hansen skabte den for stedet begavede regulering af terrænet.

Danmarks Radio og Journalisthøjskolen behandler den sydvestorienterede skråning forskelligt. Danmarks Radios bygningsanlæg ligger på et vandret pla- teau, der fastholdes af markante, chaussestensbeklædte volde. Journalisthøjsko- lens bygningsanlæg dramatiserer det skrånende terræn ved at forme bygge- grunden som et terrasseanlæg.

Den smukke proportionering, det usentimentale interiør, de oplevelsesrige ha- veanlæg og den rå pladsstøbte beton gør samlet vurderet Danmarks Radio og Journalisthøjskolen til god arkitektur.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 124

Letbanen forløber i Olof Palmes Allé mellem de to byggerier.

6.2.7 Infrastruktur Vejnettet Vejnettet omkring Århus afspejler udviklingen i transportmidler. Uden for År- hus kan man således stadig opleve det gamle vejnet fra tiden før udviklingen i biltrafikken. Disse veje findes især i og mellem landsbyerne samt mellem går- dene i landskabet. Nogle steder er de gamle veje mellem gårdene dog reduceret til markveje eller blevet nedlagt. De gamle veje er karakteriseret ved at følge landskabets naturlige former, hvorfor de snor og slynger sig gennem landskabet i modsætning til nye og større veje /34/.

Oprindeligt var der en vifte af syv ind- og udfaldsveje, heraf bl.a. Randersvej, der pegede mod Århus centrum fra omgivelserne. Disse veje fulgte terrænets former og forstærkede oplevelsen af det bakkede landskab, der førte ned til byen. I dag er disse veje blevet udvidet og udjævnet, så de i stedet skærer sig gennem landskabet.

I forbindelse med bilernes markante fremgang er vejnettet omkring Århus blevet væsentligt udbygget med markante omfarts- og motorveje, der mange steder dominerer landskabet. Ofte er de større veje skåret gennem eller hævet over det naturlige terræn, så naturlige dalstrøg gennemskæres og bakkedrag spaltes /34/.

Jernbanenettet Da den første jernbane i Århus blev bygget i 1862 blev en banegård placeret nærmest, hvor den nuværende ligger. Siden den første jernbane kom flere nye jernbanestrækninger til, så der i dag er fem banestrækninger omkring Århus, hvoraf de fire er ført ind gennem byen. Jernbanerne blev anlagt, hvor forhin- dringerne var mindst, og de følger derfor landskabets strukturer. Ofte forstær- ker jernbanerne derved landskabets form og kan opfattes som et ”landskabs- element” bestående af jernbane, beplantning, bygninger, viadukter mv. /34/.

6.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen De miljømæssige konsekvenser for kulturmiljøet i anlægsfasen knytter sig i høj grad til den mekaniske bearbejdning af terrænet, hvor både synlige kulturspor og underjordisk arkæologi kan blive påvirket, samt de påvirkninger, vibrationer fra anlægsarbejdet kan have på fredede/bevaringsværdige bygningsværker.

6.3.1 Kulturspor i landskabet Den foreslåede linjeføring berører ikke direkte de kulturhistoriske spor, der findes i undersøgelseskorridoren i form af tidligere vandmøller, beskyttede fortidsminder og diger, hvorfor de ikke påvirkes.

Arbejdspladsarealer og jorddepoter vil blive placeret langs letbanens linjeføring uden for områder med synlige kulturhistoriske spor.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 125

6.3.2 Arkæologiske fund På strækningen mellem Olof Palmes Allé og Lisbjerg forløber letbanen igennem flere kulturarvsarealer og stedfæstede kulturhistoriske arealer (se kortbilag 14 nord), hvor der er gjort en række arkæologiske fund. Herudover er der i om- rådet omkring Århus gjort en lang række arkæologiske fund, hvilket betyder, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe nye fund i forbindelse med anlægsar- bejderne.

Letbanen krydser det kulturhistorisk stedfæstede areal Margrethediget i Olof Palmes Allé, hvor der i dag forløber en cykel/gangsti.Påvirkningen vurderes at være begrænset, da letbanens tracée er placeret i det eksisterende vejareal, og da arealinddragelsen sker langs med vejen.

I det omfang det arkæologisk ansvarlige museum, Moesgård Museum, vurderer det relevant, gennemføres der arkæologiske forundersøgelser og/eller detailun- dersøgelser før anlægsfasen.

Findes der under anlægsarbejderne grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre fortidsminder eller fund, vil og skal arbejdet standses i henhold til Muse- umslovens § 29 /9/. Fundet skal straks anmeldes til Moesgård Museum.

6.3.3 Fredede og bevaringsværdige bygninger Letbanens tracé passerer flere fredede bygninger og bygninger med høj beva- ringsværdi. Vibrationsniveauet i forbindelse med anlægsarbejdet vurderes ikke at påvirke disse bygninger negativt, så der opstår sætningsskader. Vibrationer behandles nærmere i kapitel 12.

6.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen I driftsfasen knytter de miljømæssige konsekvenser for kulturmiljøet sig især til letbanens visuelle påvirkning af landskabets synlige kulturspor, herunder kirker og fredede/bevaringsværdige bygninger.

6.4.1 Kulturspor i landskabet Sporene efter landboreformens stjerneudskiftning er allerede i dag voldsomt påvirket af byudvikling, og der er i dag kun begrænsede spor tilbage. Sydvest for Lisbjerg findes rester af et stjerneudskiftningsmønster i form af levende hegn, der stråler ud fra Lisbjerg. Den fremtidige Lisbjerg Bygade vest for Ran- dersvej vil skære en række af disse levende hegn, mens den fremtidige byudvikling i området er udformet under hensyntagen og med baggrund i stjerneud- stykningen (se figur 9). Da letbanens tracé vil forløbe i bygaden, vurderes den ikke at påvirke sporene af stjerneudskiftningsmønsteret yderligere.

På østsiden af Randersvej syd for Lisbjerg er stjerneudskiftningen ikke så tydelig som vest for Randersvej. Rester kan erkendes ved Kirkestien og den sydlige afgrænsning af boligområdet på Larsmindevej. Kirkestien skæres af Letbanen,

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 126

men da mindst mulig beplantning langs stien fjernes og sporet fortsat kan erkendes i landskabet vurderes sporet efter stjerneudskiftningen ikke at blive på- virket væsentligt. Stjerneudskiftningssporet langs den sydlige afgrænsning af boligområdet langs Larsmindevej berøres ikke af letbanen. Såfremt letbanens placering inden for bufferzonen ændres vil der kunne ske en påvirkning af den tidligere stjerneudskiftning. Der skal i denne forbindelse i videst muligt omfang tages hensyn til sporene af stjerneudskiftning, således at disse ikke forringes.

I det værdifulde landskab omkring Egå findes kulturspor efter vandmøller. In- gen af vandmøllerne berøres direkte af letbanen, men letbanens tracé vil gå på tværs af Egådalen og gennem det eksisterende strøg af vandmøller langs åen, der dermed fragmenteres. Dette gælder for både hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, og variant 2, delvis dæmningsløsning. Både hovedforslagets variant 1 og 2 vil desuden svække den kulturhistoriske oplevelse af den gamle vand- mølle Røde Mølles placering, da linjeføringen passerer mindre end 100 meter vest for møllen. Påvirkningerne af det samlede område vurderes dog at være mindre væsentlige, da bygningerne ikke berøres direkte.

Letbanen berører ingen beskyttede diger.

6.4.2 Fredninger De to kirkeomgivelsesfredninger omkring hhv. Skejby og Lisbjerg Kirke berø- res ikke af letbanen.

Fredningen af Skt. Olufs Kirkegård, der ligger i Skt. Olufs Gade ud mod Kyst- vejen, berøres ikke direkte af letbanen. Fredningen afkaster en 100 m beskyttelseszone, der strækker sig ud over Kystbanen, hvor letbanen forløber langs havnen.

Etablering af letbanen inden for beskyttelseszonen vurderes ikke at påvirke oplevelsen af fortidsmindet. Jf. § 18 i Naturbeskyttelsesloven /7/ kræver ændrin- ger i tilstanden af arealet inden for beskyttelseszonen en dispensation i henhold til § 65, stk. 3 i Naturbeskyttelsesloven. Århus Kommune er dispensationsmyn- dighed.

6.4.3 Kirker Hverken Skejby eller Lisbjerg kirker berøres direkte af letbanen.

Ved Skejby Kirke skærer linjeføringen gennem kirkeindsigtsområdet syd for kirken og vil påvirke den visuelle oplevelse af kirken, herunder vil kø- restrømsmaster medvirke til at forstyrre indsigten. Alternativ 1 vil påvirke kul- turmiljøet omkring kirken mere end hovedforslaget, da den skærer kirkebyggelinjen og tangerer kirkeindsigtsområdet nord for kirken og her bliver hævet på en dæmning, så den vil skærme delvist af for indsigten til kirken. Hovedforsla- get passerer Skejby Kirke i meget større afstand og desuden i terrænniveau.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 127

Linjeføringen skærer på tværs af kirkeindsigtsområdet syd for Lisbjerg Kirke og vil påvirke den visuelle oplevelse af kirken fra syd ikke mindst vil kø- restrømsmaster medvirke til at forstyrre indsigten til kirken. Indsigtsområdet er udpeget på det skrånende åbne terræn, der falder væk fra den højtliggende kirke og linjeføringen følger terrænet et stykke nede på skråningen. Linjeføringen skal friholdes for beplantning, så det åbne sammenhængende forløb og indsigten til kirken bevares.

Linjeføringen krydser Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp, hvilket nødvendig- gør, at beplantningen langs Kirkestien skal fældes i en bredde der svarer til letbanens tracé. Da Kirkestien bibeholdes vurderes den kulturhistoriske fortælle- værdi, der knytter sig til stien, dog ikke at blive væsentligt påvirket. Placering af perroner skal ske forskudt fra stien, så denne påvirkes mindst muligt.

6.4.4 Fredede og bevaringsværdige bygninger Ingen af de fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdig langs linjeføringen bliver påvirket direkte.

I landskabet uden for byen vil bygningernes omgivelser dog blive gennemskå- ret enkelte steder, og dermed svække den kulturhistoriske betydning af deres placering. Alternativ 1 vil medføre en påvirkning på Skejby landsbys beva- ringsværdige bygninger, da tracéet forløber i udkanten af landsbyen. Påvirknin- gen vurderes dog at være begrænset, da bygningerne ikke berøres direkte.

6.4.5 Arkitektur og byggeskik i byen Letbanen berører ikke direkte bebyggelsesmønstrene ved Skolegade/ Mejlgade, Aarhus Universitet, Danmarks Radio og/eller Journalisthøjskolen, da linjefø- ringen passerer områderne beliggende i eksisterende vejtracé. Letbanen vurderes ikke at påvirke de arkitektoniske kvaliteter negativt.

Ved passage midt mellem Danmarks Radio og Journalisthøjskolen i Olof Pal- mes Allé vil det være nødvendigt at inddrage arealer på op til 5 m langs begge side af vejen, hvorved hele allé-beplantningen må fældes. Det forventes, at allé- beplantningen retableres. Indgrebet vurderes at påvirke bygningernes samspil med haveanlæg og omgivelser væsentligt indtil den retablerede allé- beplantning er vokset op.

6.4.6 Infrastruktur Infrastrukturanlæggene i form af vejnet og jernbanenet påvirkes kontinuert af byudviklingen omkring Århus, og har været under konstant forandring igennem tiderne, således at de gamle vejforløb allerede er påvirket markant. Etablering af letbanen vurderes derfor ikke at forringe de gamle veje eller jernbanenettet yderligere.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 128

6.5 Kumulative effekter De kumulative effekter i forhold til de kulturhistoriske spor i landskabet langs linjeføringen består i en yderligere fragmentering af de eksisterende kulturspor. Kulturelle sammenhænge mellem de enkelte spor i landskabet brydes, så landskabets historier kommer til at stå alene.

Kirkeindsigtsområdet syd for Lisbjerg Kirke kan eventuelt blive påvirket yderligere i forbindelse med byudviklingen omkring Lisbjerg.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 129

7 Friluftsliv I dette kapitel er der foretaget en kortlægning af friluftslivet i området omkring letbanen. Der er herefter foretaget en vurdering af de påvirkninger, letbanen kan få for friluftslivet i området.

7.1 Metode Friluftslivet inden for undersøgelsesområdet er beskrevet ud fra en kortlægning af interesserne, herunder mulighed for offentlig adgang og ophold, stier, ud- flugtsmuligheder, overnatningsanlæg og større friluftsanlæg.

Kortlægningen foretages på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder og kort, der er indhentet fra bl.a. følgende kilder:

• Kortlægning af eksisterende planforhold, landskab, plante- og dyreliv, kul- turmiljø og friluftsliv, COWI oktober 2008 /32/. • Udkast til Kommuneplan 2009 for Århus Kommune /13/. • De lokale friluftsorganisationers hjemmesider på Internettet /50, 51, 52, 53/. • Informationsmateriale om turisme og friluftsliv, f.eks. Skov- og Natursty- relsens vandretursfoldere mv. /54/. • Supplerende information fra Århus Kommune og andre interessenter, bl.a. Århus Kommunes planer om stiforbindelser på tværs af Egådalen /55, 56, 57/.

Ved miljøvurderingerne vurderes effekten af etableringen af letbanen (anlægs- fase og driftsfase) ud fra bl.a. følgende forhold:

• Ændret tilgængelighed (barriereeffekt, lettere adgang). • Ændret arealanvendelse. • Ændrede miljøpåvirkninger, f.eks. støj.

Der er redegjort for forslag til afværgeforanstaltninger, som f.eks. nye stiforbindelser og krydsningssteder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 130

7.2 Eksisterende forhold De største friluftsinteresser i undersøgelseskorridoren findes i den sydlige del af Lisbjerg Skov, Egådalen omkring Nymølle og i området omkring den grønne kile Vestereng. Der findes desuden forskellige rekreative anlæg som grønne områder, idrætsanlæg, kolonihaver og campingplads inden for korridoren. Der er ingen af disse, som forventes at skulle nedlægges eller have indskrænket deres arealer med de nuværende planer for den fremtidige letbane, men der er flere af områderne, som potentielt kunne blive påvirket rent visuelt og af støj fra letbanen.

For de eksisterende byområder er de grønne områder, idrætsanlæggene, kolonihaverne m.m. en vigtig del af de nærrekreative oplevelsesmuligheder. De rekreative områder i undersøgelseskorridoren har således en stor betydning for såvel de eksisterende som fremtidige byområder i det nordlige Århus. For de fremtidige byområder, som forventes udviklet omkring letbanen, vil nærheden til netop natur- og friluftsoplevelser være et væsentligt argument for bosætning.

7.2.1 Rekreative områder I det følgende gennemgås de rekreative interesser, der ligger inden for undersø- gelseskorridoren fra syd til nord. Beliggenheden fremgår af Figur 31 og Figur 33.

Området omkring banen vest for Århus H Området omkring den eksisterende jernbane på strækningen mellem Marselis Boulevard og banegården rummer en række rekreative områder.

Langs vestsiden af Odderbanen og nordvest for hovedbanestrækningen Århus H - Fredericia forløber en grøn kile omkring Århus Å. Brabrandstien forløber her langs med åen og giver god mulighed for at opleve naturen omkring vand- løbet /13/.

Haveforeningen af 10. maj 1918 grænser op til Odderbanens østlige side umiddelbart nord for Marselis Boulevard. Langs Augustenborggade findes et lille antal nyttehaver inden for banens areal. Nyttehaverne ligger helt op til Augu- stenborggade og i niveau med denne /35/.

Ved Augustenborggade findes i tilknytning til etagebeboelse et rekreativt grønt område samt idrætsanlæg i form af boldbaner /55/.

I tilknytning til Læssøesgade Lille Skole findes boldbaner samt et lille rekreativt parkområde, der kiler sig ind mellem Læssøesgade og Ankergade /13/.

Nord for hovedbanestrækningen ligger Åbrinken Haveforening samt en grøn fælled, der bl.a. anvendes af Århus Cricket Klub.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 131

Figur 31 Friluftsliv langs letbanens sydlige forløb.

Området langs Nørreport Langs med Nørreport ligger på den vestlige side to rekreative parker. Den sydlige Vennelyst Parken ligger i tilknytning til tandlægehøjskolen, sygeplejeskolen og andre undervisningsinstitutioner. Den nordlige Universitetsparken er omgivet af Århus Universitet. De to parker er ikke indhegnede, og der er såle- des offentlig adgang hele døgnet. Parkerne bruges flittigt af både studerende, ansatte og beboere i de omkringliggende boligområder.

Vennelyst Parken grænser helt op til Nørrebrogade på strækningen mellem Hø- egh-Guldbergs Gade og Vennelyst Boulevard. Parken er anlagt på begge sider af en morænekløft, hvor der løber en lille bæk med vand fra søen i Universi- tetsparken. Beplantningen består af store træer, rododendron og mindre buske. I parkens vestlige del er en lille legeplads med tilhørende toiletter /55/.

Universitetsparken ligger i en afstand på ca. 80 m fra Nørrebrogade. Universite- tet er anlagt som en campus omkring parken. Parken er karakteriseret ved de mange egetræer, der sammen med bygninger, terræn og søen danner et spæn- dende og harmonisk miljø /55/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 132

Området omkring Randersvej Området langs med Randersvej fra Nordre Ringgade til Nehrus Allé er præget af etagebebyggelse, og rummer generelt ikke mange rekreative områder. Der ligger dog en lille kolonihaveforening ”O.H.A. Haveforening” langs med Lan- gelandsgade i en afstand på ca. 100 m fra Randersvej. Haveforeningen består af 18-20 parceller /55/.

Området omkring Vestereng En af de grønne kiler rundt om Århus by er Vestereng (se Figur 32).

Figur 32 Eng syd for Skejby Sygehus i den grønne kile Vestereng /32/.

Området blev frem til 1978 anvendt af militæret. Hjemmeværnet forsatte med at anvende skydebanen frem til 1987. Senere er der sket en del erhvervsudvik- ling i området omkring Vestereng. Vestereng-området er næsten 60 ha og er sikret af Århus Byråd som et offentligt tilgængeligt rekreativt naturområde med mulighed for indpasning af rekreative fritidsanlæg. Området bruges bl.a. af lokale daginstitutioner, skoler, drageflyvere, rollespillere, kondiløbere m.fl.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 133

Figur 33 Friluftsliv langs letbanens nordlige forløb.

I dag anvendes skydebanen til salon- og pistolskydning, og de tilhørende bygninger danner rammerne for Team Danmark Center for kortbaneskydning under Århus Riffelskytte Klub /55/. Inden for undersøgelseskorridoren findes der foruden skydebanen en græsfælled, en mindre skov med bl.a. shelter og bålplads, fodboldbaner og et idrætsanlæg med skøjtehal og atletikbane. Uden for under- søgelsesområdet ligger en knallert-crossbane og et større grønt område, som bl.a. bliver anvendt til større udendørs koncerter /55/.

Hunde må luftes uden snor på hele Vestereng, hvis de er under kontrol. I områ- dets vestlige del ligger Århus Civile Hundeførerforening, der arrangerer forskellige kurser i hundetræning /53/.

Skejby Landsby (Gl. Skejby) I den sydlige del af Gl. Skejby er der udlagt et rekreativt grønt område langs med Herredsvej. Området har offentlig adgang og anvendes som byfælled. Et mindre rekreativt område er udlagt som by og sportsplads på Nedergårdsvej i landsbyens østlige ende /54/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 134

Området omkring Koldkær Bæk Flere steder langs Koldkær Bæk er der mulighed for at få en god oplevelse af landbrugslandskabet. Da vandløbet ikke er reguleret, slynger det sig gennem landskabet og har flere steder skåret sig dybt ned i terrænet. Bækken løber til Egå tæt ved Nymølle. Tilgængeligheden er ikke god, idet bækken hovedsagelig er omgivet af dyrkede marker. Der er dog offentlig adgang via de rekreative vandrestier ”Sporet ved Nymølle” og ”Sporet ved Skejby”, som begge giver mulighed for at opleve Koldkær Bæk erodere sig ind i skrænter i bunden af slugten.

Sporet ved Skejby er på en del af ruten tættest på Skejby landsby omlagt i forbindelse med vedtagelsen af lokalplan 850 - Forlægning af Herredsvejs tilslutning til Randersvej nord for Skejby. Omlægningen betyder at sporet langs by- afgrænsningen bortfalder og der er etableret nyt spor langs en del af den nye vej. Stien krydser Herredsvejs forlægning af hensyn til trafikafviklingen og - sikkerheden i svinget mellem den nordlige og den sydlige af vejen, hvor der anlægges en krydsningshelle.

Egådalen Som beskrevet i landskabskapitlet er der et helt specielt landskab knyttet til om- råderne omkring den dybt nedskårne Egådal. Omkring Nymølle er der særligt rekreative værdier. Området ligger som en grøn oase i det meget åbne dal- og landbrugslandskab. Nymølle, der er en gammel vandmølle fra 1500-tallet, er nærmere beskrevet i kapitlet om kulturmiljø.

Der er i forbindelse med projektet "Spor i landskabet" lavet et spor, som bevæ- ger sig 4,5 km. rundt i landbrugslandskabet med Nymølle som et af de natur- mæssige højdepunkter på sporet /51/.

Afgrænset af Egå, Randersvej og Søftenvej ligger haveforeningen Humlehaven, der omfatter 79 parceller. Der er adgang til haveforeningen fra Randersvej. Det er efterhånden blevet en lille oase klemt inde mellem højspændingsledninger og motorveje /13/.

I forbindelse med den kommende byudvikling syd for Lisbjerg og Elev plan- lægges der etablering af landskabskiler, der opdeler byen i mindre bydele. Ki- lerne, der stråler fra den eksisterende Lisbjerg ned mod Djurslandsmotorvejen, vil sikre borgerne god nærhed til rekreative åbne områder.

Området omkring Kirkestien ved Lisbjerg kirke Mellem Lisbjerg og Terp løber en gammel kirkesti gennem det åbne land (se Figur 34 og Figur 35). Kirkestien er en del af en længere rekreativ rute, der går fra Lisbjerg Skov mod sydvest ned mod Egå.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 135

Figur 34 Udsigt over Egådalen fra Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp /32/.

Herfra er der god udsigt ned over Egådalen, hvilket giver en god oplevelse af landskabet. Stien ender ved et smukt rigkær ved Lisbjerg Bæk, som rummer store naturværdier i form af sjældne planter.

Figur 35 Kirkestien mellem Lisbjerg og Terp /32/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 136

Lisbjerg Skov Lisbjerg Skov rummer både gammel bondeskov med bøgetræer fra 1890’erne og ny skov, som blev rejst fra 1990 til 1996 som led i skovrejsningsplanen "År- hus omkranset af skov". Den nye skov er ca. 60 ha, og er plantet på tidligere landbrugsjord. Skovområdet indeholder også åbne landskaber med sletter, søer, levende hegn, bugtede veje og flotte udsigter. I det samlede skovområde er der mange skovveje og stier. I den kommunale del af skoven, som er ca. 100 ha, må man færdes alle steder, mens man kun må færdes på veje og stier i den private del af skoven /55/.

Rekreativt er skoven en meget spændende skov, fordi den er så varieret. Der er bl.a. udlagt områder til naturskov, der er en del vandhuller og lysninger i skoven samt shelters både i den gamle og nye del af skoven. Der er en rig og varieret natur, hvor områder med krogede bøgetræer afløses af høje og ranke træer, som på billedet i Figur 36.

Figur 36 Høje bøgetræer og sti i Lisbjerg Skov /32/.

Der findes flere lysninger med vandhuller (se Figur 37) samt små skovbække, der i skoven løber sammen til en større bæk. Lisbjerg Bæk er en af Århus Kommunes reneste vandløb og løber sydvest for skoven til Egå.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 137

Figur 37 Vandhul i lysning i Lisbjerg Skov /32/.

Der findes et spændende dyreliv i skoven med frøer og andre padder ved vandhullerne samt ræve, rådyr og mange fuglearter. Skovens karakter gør, at der er mange rekreative udfoldelsesmuligheder.

Århus Sporveje, Århus Amt og Århus Kommune har udgivet en folder med forslag til vandreture i skovog naturområder i det nordlige Århus. I folderen er der bl.a. en tur rundt i Lisbjerg Skov. Jysk Pædagogseminarium har anlagt et shelter i den nye del af Lisbjerg Skov, som de bl.a. bruger i deres undervisning, men som alle er velkomne til at bruge. I den gamle del af Lisbjerg Skov ligger et andet shelter, som kan reserveres af alle.

Der går busser til Lisbjerg, og skoven ligger i gå afstand fra Randersvej. Der er desuden små parkeringspladser rundt i udkanten. Nord fra er der adgang til skoven fra Trige og Trige Skov, som ligger i direkte forbindelse med Lisbjerg Skov og umiddelbart nord for undersøgelsesområdet.

Århus Camping I den vestlige side af Lisbjerg Skov nord for Lisbjerg by ligger Århus Camping ud mod Randersvej.

Ved Lystrup Umiddelbart vest for Lystrup by ligger der et grønt område langs med Ellebæk nord for den eksisterende Grenaabane. Området anvendes af de lokale borgere som et rekreativt område til hundeluftning, gåture og lignende /13/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 138

Syd for banen umiddelbart vest for Lystrup by og Ellebæk er der udlagt et om- råde til kolonihaver. Haverne er endnu ikke udlagt, og arealet anvendes i dag til landbrug /13/.

Langs banens nordlige side ligger i udkanten af Lystrup et rekreativt område, der henligger med beplantning fra et tidligere gartneri /13/.

7.2.2 Cykelstier Cyklister i Århus Kommune tilbydes generelt et veludbygget net af cykelstier. I Århus by er det primært i forbindelse med adgangsveje, mens forstæderne og oplandsbyerne ofte har veludbyggede net af cykelstier. Mellem oplandsbyerne og Århus understøtter cykelstier langs de overordnede trafikveje de gode cykel- forbindelser. Der findes også planlagte regionale cykelruter i kommunen, som er skiltede ruter - fortrinsvis på svagt befærdede veje - som danner forbindelse mellem større byer og naturområder.

Det overordnede stinet består af de nationale og regionale cykelruter (Figur 38) /52/.

Figur 38 De nationale(røde numre) og regionale(blå numre) cykelruter i Århus /51/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 139

Den nationale cykelrute nr. 5 Østkystruten forløber i undersøgelseskorridoren langs med Havnegade og Skolebakken, og rute nr. 4 fra Søndervig til Købe- havn forløber langs Brabrand Sø og videre langs Århus Å til havnen, hvor ruten fortsætter på Sjælland efter en pause til søs.

Den regionale cykelrute nr. 11 (Brabrandstien) forløber i den sydligste del af undersøgelseskorridoren langs med Århus Å og videre ind igennem centrum af byen sammen med rute nr. 16, der forløber langs Viborgvej. Den regionale cykelrute nr. 18 forløber fra Kystvejen langs med Nørreport og Randersvej helt ud gennem Lisbjerg, inden den drejer fra ad mindre veje videre nordpå.

Den regionale cykelrute nr. 18 er i Århus Kommunes cykelhandlingsplan fra 2007 /56/ en primær trafikrute.

Herudover findes en lang række cykelstier langs eksisterende veje, hvoraf flere krydser letbanens fremtidige linjeføring. Også selvstændige cykelstier i eget tracé findes i undersøgelseskorridoren.

I Århus Kommunes cykelhandlingsplan er der angivet en række fremtidige stiforbindelser, som ikke er projekteret og anlagt endnu. I undersøgelseskorrido- ren, drejer det sig især om Skejby - Lisbjergruten, der vil have et forløb fra City til boligområder i Skejby og Lisbjerg via Egådalen /56/. Ruten forløber via et nyt stiforløb gennem Vestereng og Skejby. Det nordlige forløb fastlægges nøje- re i tilknytning til planerne for et nyt Skejby Sygehus og det nye byområde i Lisbjerg, herunder i sammenhæng med letbanetracéet på tværs af Egådalen. Med udbygningen af Lisbjerg vil stien have et stort potentiale som pendlerrute med markante rekreative kvaliteter.

Cykelruten "Ud på landet" består af to cykelruter i den nordvestlige del af År- hus Kommune (se Figur 39) /50/. Ruterne er henholdsvis 16 og 25 km lange og er markeret med informationsskilte. Ruterne leder cyklisterne gennem flere af de ovenfor omtalte natur- og landskabsområder, bl.a. Lisbjerg Skov og Egåda- len ved Nymølle. Ruten vil krydse letbanen ved Skejby og ca. midt mellem Lisbjerg og Lystrup.

Som beskrevet under omtalen af Kirkestien ved Lisbjerg Kirke og området ved Nymølle findes der flere rekreative stier omkring og i Egådalen. Egådalen ind- går desuden som en del af den kommende kommuneplans landskabsring. Det er en stiforbindelse, som med tiden skal gå fra Åkrogen i en bue omkring Århus til Moesgaard Skov og Giber Å.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 140

Figur 39 Cykelruten ”Ud på landet” i det nordvestlige Århus omkring Lisbjerg. Letbanen er indtegnet med tynd rød streg /50/.

7.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkninger af friluftslivet i anlægsfasen vil primært være knyttet til reduceret adgang/fremkommelighed, visuel påvirkning som følge af anlægsaktiviteter samt støv og støj fra anlægsarbejderne.

7.3.1 Rekreative områder Adgangen til og muligheden for brugen af langt hovedparten af de rekreative områder omkring letbanens linjeføring vil blive opretholdt i anlægsfasen. Dog vil adgangen og brugen af Haveforeningen af 10. maj 1918 ophøre da alle fem parceller eksproprieres. Yderligere forventes adgang og brugen af vandrestien Sporet i Skejby at blive reduceret i anlægsfasen, da letbanens hovedforslag krydser sporet to steder, og sporet sandsynligvis skal omlægges midlertidigt. Alternativ 1 krydser kun sporet ét sted, men også her må det forventes, at der vil ske en midlertidig omlægning i anlægsfasen..

Ved etablering af letbanen, kan anlægsarbejderne give anledning til støv- og støjgener, som vil kunne påvirke de rekreative interesser, der findes nærmest

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 141

linjeføringen. Det vil primært dreje sig om den grønne kile omkring Århus Å med Brabrandstien og haveforeningen Åbrinken, nyttehaverne på Augusten- borggade, den rekreative park Vennelyst, der ligger langs med linjeføringen på Nørrebrogade, Egådalen, Kirkestien sydøst for Lisbjerg og det grønne område langs Ellebæk ved Lystrup. Påvirkningerne vurderes at være mindre betydende, da anlægsarbejderne hovedsageligt vil foregå på hverdage i dagsperioden, da anlægsarbejderne vil foregår i en relativ begrænset periode, og da støj- og støv- belastningen fra anlægsarbejderne ikke vurderes at stige signifikant i forhold til de eksisterende forhold. I byområderne vil den generelle støjbelastning fra bl.a. trafikken samtidig betyde, at støjen fra anlægsarbejderne ikke vil øge den eksisterende støjbelastning væsentligt. Adgangen til og omfanget af de rekreative interesser opretholdes desuden i hele anlægsfasen.

På kritiske steder, hvor støjbelastningen vil overskride de tilladte grænseværdi- er, må anlægsarbejdet tilrettelægges på anden vis, f.eks. ved udførelse af færre arbejdsprocesser samtidig, eller ved alternative mindre støjende arbejdsmetoder. Såfremt støvemissionerne fra anlægsarbejderne giver anledning til massive gener i omgivelserne kan de afhjælpes ved f.eks. sprinkling.

Nærmere beskrivelse og vurdering af støv- og støjbelastningen fra anlægsfasen fremgå hhv. af kapitel 10 og 12.

7.3.2 Cykelstier For de nationale og regionale cykelruter samt cykelruten ”Ud på landet” forventes færdslen opretholdt i anlægsfasen. På cykelruten ”Ud på landet” kan det blive nødvendigt midlertidigt at indsnævre bredden af Humlehusvej.

Hvis det ikke er muligt at opretholde færdslen i anlægsfasen, vil der blive etableret midlertidig omkørsel, som vil blive skiltet behørigt.

Cykelstier langs eksisterende veje i byzone forventes opretholdt i anlægsfasen. Der kan dog blive tale om kortere spærringer og/eller vejindsnævringer. I givet fald vil der blive etableret omkørsel med behørig skiltning.

De rekreative stier omkring og i Egådalen forventes opretholdt i anlægsfasen.

Samlet set vurderes letbanen ikke at ville forringe muligheden for færdsel og fremkommelighed for cyklister omkring linjeføringen væsentligt i anlægsfasen.

7.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

7.4.1 Rekreative områder Området omkring banen vest for Århus H Letbanen anlægges inden for det eksisterende jernbaneareal på strækningen Marselis Boulevard til Århus H., hvilket betyder at de rekreative interesser på naboarealer omkring jernbanen ikke påvirkes direkte. Dog vil der ske en areal-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 142

inddragelse af Haveforeningen af 10. maj 1918, der ligger umiddelbart nord for Marselis Boulevard. Alle haveforeningens fem parceller nedlægges. Havefor- eningen ligger på BaneDanmarks arealer, og er dermed ikke omfattet af Lov om kolonihaver /ref. 70/. Dette betyder, at kolonihaverne kan nedlægges, uden at der stilles krav om erstatningsanlæg. Nedlægningen vil påvirke kolonihave- foreningens brugere væsentligt.

Området langs Nørreport De rekreative interesser knyttet til de to parker; Vennelyst og Universitetspar- ken vil ikke blive påvirket af letbanen.

Området omkring Randersvej Kolonihaveforeningen O.H.A. ved Langelandsgade vurderes ikke at blive på- virket af letbanen.

Området omkring Vestereng Letbanen følger Nehrus Allé og Olof Palmes Allé øst for den grønne kile Vestereng. Letbanen vil øge tilgængeligheden til Vestereng for borgere i Århus, idet der etableres standsningssteder på både Nehrus Allé og Olof Palmes Allé og dermed bevirke en moderat positiv virkning på muligheden for at udnytte kommunens rekreative tilbud.

Skejby Landsby Letbanens linjeføring forløber vest om Skejby Landsby i både hovedforslag og alternativ 1. Hverken hovedforslag eller alternativ 1 vil påvirke de rekreative interesser i landsbyen.

Området omkring Koldkær Bæk Det skal sikres, at adgang og færdsel af den rekreative vandresti "Sporet ved Skejby" bibeholdes efter etablering af letbanen, således at adgangen til Koldkær Bæk og de rekreative interesser, der knytter sig til stien, ikke forringes. Stien omlægges i forbindelse med gennemførelse af lokalplan 850 ”Herredsvejs tilslutning til Randersvej”, og der forventes ikke at skulle ske yderligere omlæg- ning. Hovedforslaget krydser stien to steder, mens alternativ 1 krydser stien et sted. Passage over letbanesporene skal sikres med faste forskudte bomme.

Egådalen Letbanen krydser hen over Egå på en dalbro, der spænder over Søftenvej, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen. Dalbroen vil have en højde på 5 - 10 meter over eksisterende terræn. Dette betyder, at de rekreative interesser, der knytter sig til Egå-området, herunder tilgængeligheden og stier ikke vil blive berørt direkte. Dette omfatter også Nymølle, og de aktiviteter der knytter sig til den gamle vandmølle.

Haveforeningen Humlehaven ligger ca. 150 meter øst for letbanen, og vil dermed ikke blive direkte berørt. Dog vil dalbroen på grund af en højde på 5-10 meter over terrænet være meget synlig fra haveforeningen. Påvirkningen vurderes at være relativt begrænset, da alle aktiviteter forbundet med haveforeningen kan opretholdes. Under alle omstændigheder må der forventes en tilvænnings-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 143

periode lige efter etablering af letbanesystemet, da befolkningen ikke er vant til letbaner.

Etablering af letbanen vurderes ikke at forringe muligheden for etablering af de fremtidige grønne rekreative landskabskiler i byudviklingsområderne syd for Lisbjerg og Elev.

Området omkring Kirkestien ved Lisbjerg kirke Letbanen vil krydse Kirkestien i niveau syd for Lisbjerg. Hovedforslaget krydser Kirkestien i en afstand på 200 m fra landsbyens sydøstlige afgrænsning. Letbanen nødvendiggør, at beplantningen langs Kirkestien skal fældes i en bredde, der svarer til letbanens tracé. Påvirkningen af stiens rekreative værdi herunder muligheden for adgang til naturområdet syd for Kirkestien vurderes at være mindre betydende, da stien bibeholdes, og der etableres passage over letbanen for fodgængere og cyklister med faste forskudte bomme. Fremkomme- ligheden, herunder for gangbesværende, kørestolsbrugere, barnevogne mv. vurderes dermed ikke at blive påvirket væsentligt. Placering af perroner skal ske forskudt fra stiforløbet, så denne påvirkes mindst muligt.

Lisbjerg Skov Letbanens hovedforslag ligger syd for Lisbjerg by i en afstand på ca. 250 m til Lisbjerg Skov. Skoven og de rekreative interesser, der knytter sig til skoven, vil ikke blive direkte berørt af en kommende letbane. Letbanen vil dog kunne medvirke til en øget tilgængelighed til skoven og dermed folks mulighed for at bruge skoven til rekreative formål. En eventuel flytning af letbanens linjeføring inden for bufferzonen vurderes ikke at ændre påvirkningen.

Århus Camping Campingpladsen, der ligger nord for Lisbjerg by berøres ikke af letbanen.

Ved Lystrup Det grønne område langs Ellebæk umiddelbart vest for Lystrup by vil blive på- virket, da den eksisterende Grenaabane udvides med et spor på nordsiden af banen. De rekreative interesser, der knytter sig til det grønne område vurderes dog kun at blive påvirket i begrænset omfang, da arealinddragelsen langs banen kun vil have en bredde på ca. 10 m på en strækning på 25-30 m.

7.4.2 Cykelstier Alle cykelruter og cykelstier langs eksisterende veje opretholdes, herunder også cykelstier, der krydser linjeføringen.

I forbindelse med anlæg af letbanen vil der på strækningen fra Skejby til Lis- bjerg blive etableret en ny cykelsti langs med letbanen. Den nye cykelsti vil følge letbanen på en dalbro over Egådalen, og forventes at være en klar forbedring og et stort potentiale for cykelmuligheden til Århus centrum for eksisterende og kommende beboere i Lisbjerg og omegn.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 144

Cykelruten ”Ud på landet” skæres to steder af letbanen, hhv. ved Skejby Landsby og ved Elstedvej.

Ved Skejby følger cykelruten Humlehusvej fra Skejby Landsby og videre ad Udkærsvej mod Nymølle. Letbanens hovedforslag skærer cykelruten i Humle- husvej i niveau. Der etableres krydsning for cyklister og fodgængere med faste forskudte bomme. Letbanens alternativ 1 krydser cykelruten i Humlehusvej i en overføring, således at cyklister og letbanetog holdes adskilt. Alternativ 1 er så- ledes en mere sikker stiforbindelse end hovedforslaget.

Ved Elstedvej forløber cykelruten ad Larsmindevej og videre sydpå ad Elsted- vej. Letbanen skærer Elstedvej i niveau lige ved Larsmindevej. Cykelruten opretholdes, og skæringen sikres med et overkørselsanlæg med automatiske bomme. En eventuel justering af letbanens linjeføring i den angivne bufferzone vurderes ikke at ændre påvirkningen.

Tilgængeligheden til de rekreative stier omkring og i Egådalen vurderes at blive væsentligt forbedret idet det etableres en cykelsti sammen med letbanen på strækningen mellem Skejby og Lisbjerg. Den eksisterende færdsel for cyklister og fodgængere langs Egå vil være uændret vil ikke blive berørt, da letbanen krydser over Egå i en dalbro.

7.5 Kumulative effekter I forbindelse med byudviklingen af Lisbjerg øst vil hele området sydøst for Lisbjerg på længere sigt ændre karakter. Det kan ikke udelukkes, at Kirkestien vil blive påvirket i denne forbindelse, da den udgør en oplagt mulighed for stiforbindelse fra den eksisterende landsbybebyggelse til den nye bydel med standsningssted, og dermed kan miste noget af den rekreative værdi. Udbyg- ningsplanerne er dog ikke så lagt fremme i planlægningsprocessen, at det er muligt at vurdere påvirkningen af Kirkestien længere ud i fremtiden.

Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til de rekreative interesser.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 145

8 Overfladevand I dette kapitel er der foretaget en kortlægning af områdets eksisterende recipienter inden for undersøgelseskorridoren. Der er efterfølgende foretaget en vurdering af letbanens mulige påvirkning i såvel anlægsfasen som driftsfasen, og der er foreslået foranstaltninger til at modvirke negative virkninger af letbanen.

8.1 Metode Kortlægningen er foretaget på baggrund af tilgængelige skriftlige kilder, herunder:

• Vand og naturplaner, herunder basisanalyser for det tidligere Århus Amt del 1 og 2 /58/. • Det tidligere Århus Amts regionplan 2005 /22/. • Det tidligere Århus Amts vandkvalitetsplan 2005 /59/ • Vandløbsregulativer og –opmålinger /60/. • Oplysninger fra Århus Kommune om fysiske og hydrauliske forhold for vandløb i undersøgelseskorridoren /56, 61/.

På baggrund af kortlægningen er det vurderet, hvilke påvirkninger etableringen af letbanen vil have på områdets recipienter i anlægsfasen og i driftsfasen. Der er foreslået afværgeforanstaltninger til at modvirke letbanens mulige negative virkninger på overfladevand.

8.2 Eksisterende forhold

8.2.1 Målsætning Vandløbs og søers målsætning for tilstand er fastlagt i regionplanerne, der gæl- der indtil Miljømålslovens /62/ vandplaner træder i kraft i løbet af 2009.

Alle EU-lande skal i forbindelse med Vandrammedirektivet /63/ foretage en basisanalyse, hvor vandområderne kortlægges, og kilder, der kan påvirke vandmiljøet, identificeres. Desuden skal der gennemføres en analyse for at identificere, hvilke vandområder der evt. ikke kan opfylde miljømålene i 2015. Århus Amt har udarbejdet basisanalyserne gældende for undersøgelses- korridoren.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 146

I Århus Amts Basisanalyse /58/ er der benyttet samme metode til bestemmelse af vandløbenes tilstand og målsætning som i Regionplan 2005 /22/. Vandløbe- nes målsætninger er fastlagt efter systemet: skærpet, generel og lempet målsæt- ning.

Ud fra de enkelte vandløbsstrækningers målsætning fastlægges krav til den biologiske vandløbskvalitet (faunaklasse) bedømt ud fra Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI).

Faunaklasse 1 er laveste klasse med ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 er højeste klasse med meget varieret dyreliv.

Målsætningen er fastsat strækningsvis, mens faunaklassen er fastsat stationsvis.

Målsætningerne for vandløb fremgår af Tabel 13. I tabellen er anført målsæt- ningerne, der er gældende efter Regionplanen til og med 2009, og målsætnin- gerne, som de ud fra basisanalyserne vil komme til at se ud i den kommende vandplan.

Alle søer og vandløb skal vurderes på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er de helt naturlige og upåvirkede vande (svarende til høj økologisk tilstand) og 5 er stærkt påvirkede og unaturlige vande.

Som udgangspunkt skal alle danske vandløb og søer være af god økologisk tilstand (2 på skalaen), eller have et godt økologisk potentiale. Godt økologisk potentiale betyder, at vandløbets økologiske tilstand skal være god, men at man accepterer, at vandløbet er reguleret.

Sammenhængen mellem målsætning og faunaklasse fremgår ligeledes af Tabel 13.

Inden for undersøgelseskorridoren findes en række vandløb, hvoraf nogle vil blive krydset af letbanen. Det drejer sig om Århus Å, Universitetsbækken, Koldkær Bæk m. tilløb, rørlagt tilløb til Egå, Egå, åbent tilløb til Egå, Lisbjerg Bæk, rørlagt tilløb til Lisbjerg Bæk, åbent tilløb til Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Vandløbenes beliggenhed fremgår af kortbilag 16.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 147

Målsætning for vandløb Beskrivelse Faunaklasse Økologisk mål- (Regionplan) (Region- sætning plan) (Miljømålsloven) Skærpet A: Naturvi- Vandløb, hvor særli- 6 (5-7) God økologisk denskabeligt ge naturelementer tilstand interesseom- ønskes beskyttet. råde Generel B1: Gyde- og Vandløb, der skal 5 (6) God økologisk opvækstvand kunne anvendes som tilstand for ørreder gyde- og opvækstom- råde for ørred og andre laksefisk. Generel B2: Ørredvand Vandløb, der skal 5 (4) God økologisk kunne anvendes som tilstand opholds- og opvækst- område for ørred og andre laksefisk. Generel B3: Karpefi- Vandløb, der skal 4 God økologisk skevand kunne anvendes som tilstand opholds- og opvækst- område for ål, aborre, gedde og karpefisk. Generel B0: Ikke krav Vandløb, der opfyl- 5 (4) God økologisk til fiskebe- der øvrige krav til en tilstand standen generel målsætning, men hvor der ikke stilles krav til fiske- bestanden. Lempet C: Påvirket af Vandløb, der er på- 4 Godt økologisk vandafledning virket af vandafled- potentiale ning. Lempet D: Påvirket af Vandløb, der er på- 3 Godt økologisk spildevand virket af spildevand. potentiale Tabel 13 Vandløbsmålsætninger og sammenhæng med faunaklasse og målsætning i Mil- jømålsloven /22,62/.

8.2.2 Vandløb Vandløbenes beliggenhed fremgår af kortbilag 16.

Århus Å Århus Å munder ud i Århus Havn ved Europa Plads. I midten af 1990’erne på- begyndte Århus Kommune en frilægning af Århus Å på strækningen gennem den indre by, således at vandløbet i dag fremstår attraktivt i bybilledet. Det er kun på de nederste ca. 250 m (under Europa Plads), at Århus Å fortsat har sit forløb under jorden. Åen forventes dog åbent på den sidste del af strækningen i løbet af de kommende år.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 148

Århus Å afvander et stort område, der mod vest omfatter Låsby-området og mod syd når helt til Solbjerg-området ved Stilling-Solbjerg Sø. Oplandet til År- hus Å udgør ca. 325 km2.

På vandløbets nederste ca. 15 km har Århus Å en B3-målsætning samt faunaklasse 4. På nær de nederste ca. 250 m, hvor vandløbet er rørlagt, er vandløbet endvidere omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

I den sydligste del af undersøgelseskorridoren har Århus Å på en kort stræk- ning et parallelt forløb med letbanens linjeføring, men med åen beliggende uden for undersøgelseskorridoren. Å-beskyttelseslinjen når dog her helt frem til letbanens linjeføring. Ved Århus Havn krydser vandløbet undersøgelseskorri- doren ved Europa Plads. Vandløbet løber på denne strækning under jorden i to parallelle betonkasser, som hver har en bredde på ca. 5 m samt en højde på ca. 3,30 m.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Århus Å på den pågældende stræk- ning udpeget som et vandløb, hvor regionplanens målsætninger ikke kan nås inden år 2015.

Universitetsbækken Universitetsbækken er et delvist rørlagt, delvist åbent vandløb, der forløber gennem Universitetsparken og forbinder søerne i parken.

Universitetsbækken er C-målsat på de åbne strækninger og har derfor krav om en faunaklasse 4. De åbne strækninger udgør i alt omtrent 800 m.

Fra den sydligste del af Universitetsparken, dvs. nord for krydset Høegh- Guldbergs Gade/Nørrebrogade, indtil udløbet i havnen, forløber Universitets- bækken i rør. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt, men det må formodes, at rørledningen forløber langs med Nørrebrogade/Nørreport og derfra ud i havnen, sandsynligvis som en integreret del af regnvandssystemet.

Universitetsbækken er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 /35/.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Universitetsbækken udpeget som et vandløb, hvor regionplanens målsætninger med sikkerhed kan nås inden år 2015.

Grøft ved Brendstrup. Umiddelbart syd for Skejby Sygehus findes et privat vandløb/grøft, der afvander området mellem sygehuset og Brendstrup. Vandløbet har sin begyndelse ved Herredsvej og løber herfra i vestlig og nordvestlig retning. Vandløbet løber ud i Koldkær Bæk ca. 700 m nord for Brendstrup. Vandløbet er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3

På halvdelen af strækningen er vandløbet rørlagt, men forventes åbent i løbet af de kommende år. De åbne strækninger er C-målsat svarende til faunaklasse 4. Den åbne strækning er karakteriseret ved at være kanaliseret og med en tilsyne-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 149

ladende ringe hydraulisk forbindelse mellem vandløb og de vandløbsnære arealer.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er grøften udpeget som et vandløb, hvor målsætningen sandsynligvis kan nås i år 2015, men hvor kvaliteten af data vurderes at kunne forbedres.

Koldkær Bæk Koldkær Bæk har sin begyndelse iflg. vandløbsregulativet /55/ umiddelbart vest for Udkærsvej sydøst for Koldkærgård. Herfra løber vandløbet mod nord- øst og nord og har sit udløb i Egå ca. 200 m vest for Søftenvej. På denne stræk- ning er vandløbet kommunalt og omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbet er B1-målsat svarende til en faunaklasse 5.

Koldkær Bæk har på hovedparten af strækningen et fint slynget forløb beliggende i en 20-50 m bred brakzone. Skyggegivende træer og buske langs vand- løbet ses kun enkelte steder.

Oven for den offentlige vandløbsstækning findes en privat strækning af Kold- kær Bæk. Denne strækning er delvist rørlagt. På den åbne strækning er vandlø- bet B0-målsat, men ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Det er kun den offentlige del af Koldkær Bæk, der ligger inden for undersøgel- seskorridoren. Analyser, som Århus Kommune har ladet foretage i 2007 af kommunens ådale, viser, at Koldkær Bæk har en god hydraulisk forbindelse til ådalen, idet der jævnligt sker oversvømmelser i den braklagte zone.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Koldkær Bæk udpeget som et vand- løb, hvor målsætningen sandsynligvis kan nås i år 2015, men hvor kvaliteten af data vurderes at kunne forbedres.

Egå Egå er hovedvandløbet i Egådalen med udløb i Århus Bugten / Kalø Vig ved Egå Marina. Egås opland udgør ca. 60 km2 og dækker i store træk området omkring Vejlby, Skejby, Brendstrup, Tilst, Geding, Lisbjerg, Ølsted, Elev og Ly- strup.

På de strækninger af Egå, der ligger inden for undersøgelseskorridoren, er vandløbet B1-målsat. I den øverste del samt på den nederste strækning ned- strøms Egå Engsø er vandløbet B3-målsat.

Letbanens linjeføring krydser Egå umiddelbart vest for ejendommen Røde Møl- le, dvs. ca. 100 m nordøst for Søftenvej.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Egå på strækningen mellem Kastedvad Bro og tilløbet af Koldkær Bæk udpeget som et vandløb, hvor mål- sætningen sandsynligvis kan nås i år 2015, men hvor kvaliteten af data vurderes at kunne forbedres. På strækningen fra tilløbet af Koldkær Bæk indtil indløbet i Egå Engsø, er Egå udpeget som et vandløb, hvor målsætningen sandsynligvis ikke kan nås i år 2015. På strækningen fra indløbet i Egå Engsø indtil dets ud-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 150

løb i Århus Bugten ved Egå Marina, er Egå udpeget som et vandløb, hvor mål- sætningen ikke kan nås i år 2015.

Rørlagt tilløb til Egå nord for Koldkærgård Omtrent 100 m vest for Koldkær Bæks udløb i Egå findes endnu et tilløb fra syd. Det drejer sig om et privat rørlagt vandløb, som på baggrund af ortofoto vurderes udelukkende at have en afvandingsmæssig funktion i forhold til en række moser/lavninger, der ligger mellem Koldkærgård og Stenhøj. Da der så- ledes er tale om en privat hoveddrænledning på hele strækningen, er den ikke målsat, ligesom den ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Rørlagt tilløb til Egå fra Skejby Indtil for nyligt fandtes et åbent, privat C-målsat vandløb, der i lige linje gik fra landsbyen Skejby gennem Haveforeningen Humlehaven indtil udløbet i Egå, godt 100 m vest for Randersvej.

I forbindelse med de seneste store anlægsarbejder i området, som er påbegyndt efter etableringen af Søften-Skødstrup motorvejen, er vandløbet nedlagt, idet vandet fremover indgår i det nye regnvandssystem i tilknytning til de kommende veje, ramper, rundkørsler m.v. Vandløbet fremgår derfor heller ikke af kortbilag 16.

Vandløbet fremgår imidlertid af Regionplan 2005 /22/ og af Vandrammedirek- tivets risikoanalyse.

Åbent tilløb til Egå fra nord Omtrent 200 m vest for Randersvej findes et åbent tilløb til Egå fra nord. Vand- løbet er privat og omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.

Vandløbet er blevet reguleret i forbindelse med anlæggelsen af Djurslandsmo- torvejen, idet der ved anlæggelsen af motorvejen var krav om mulig faunapassage til mindre pattedyr langs vandløbet under vejen. Dette nødvendiggjorde, at det dengang eksisterende vandløb, skulle sænkes betragteligt for at opnå den nødvendige frihøjde over banketterne langs vandløbet på strækningen under motorvejen. Da vandløbet i forvejen lå med et ret stort fald nord for motorvejen, var det nødvendigt at ’sænke’ vandløbet på bakkeskråningen. Der blev så- ledes etableret en ny kunstig ’ådal’, hvor vandløbet kunne løbe i bunden. Ved reguleringen blev vandløbet herved flyttet, både dets linjeføring og dets kote. Også vandløbets passage under kommunevejen Søftenvej blev flyttet ca. 100 mod vest.

Vandløbets fysiske forhold er i dag således præget af, at vandløbet stadig er relativt nyetableret. Vandløbet er B0-målsat.

Ifølge telefoniske oplysninger fra Århus Kommune /61/ står vandløbet imidlertid atter over for en regulering, pga. nyt planlagt vejbyggeri syd for Lisbjerg. Det er dog pt. uvist om denne ændring vil have betydning for letbanen. Letba- nens linjeføring krydser vandløbet i den øverste ende af den målsatte strækning.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 151

I Vandrammedirektivets risikovurdering er det pågældende tilløb udpeget som et vandløb, hvor målsætningen sandsynligvis kan nås i år 2015, men hvor kvaliteten af data vurderes at kunne forbedres.

Lisbjerg Bæk Lisbjerg Bæk er et kommunalt vandløb, der har sit udspring i Lisbjerg Skov og som løber ud i Egå øst for landsbyen Terp. Vandløbet er på hele strækningen omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Fra omkring letbanens linjeføring og opstrøms, inkl. en række mindre åbne tilløb i Lisbjerg Skov, er bækken A- målsat. Fra linjeføringen indtil udløbet i Egå er bækken B1-målsat.

Lige som ved det åbne tilløb til Egå fra nord (se ovenfor) blev Lisbjerg Bæk reguleret i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen. Reguleringen omfattede dog kun strækningerne umiddelbart nord og syd for motorvejen med henblik på anlæggelsen af en faunapassage under vejen.

Tilløb til Lisbjerg Bæk Der er kendskab til to tilløb til Lisbjerg Bæk inden for undersøgelseskorridoren.

Umiddelbart syd for letbanens linjeføring findes et åbent privat tilløb fra vest. Tilløbets midterste strækning ligger kun ca. 50 m syd for letbanens linjeføring, men krydses dog ikke.

Derudover findes et privat rørlagt vandløb, der løber fra et erhvervsområde i den sydøstligste del af Lisbjerg By mod sydøst, hvor den løber ud i Lisbjerg Bæk omtrent samme sted, hvor det ovenfor beskrevne tilløb til Lisbjerg Bæk har sit udløb. Dette tilløb krydser letbanens linjeføring på dets nederste del.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Lisbjerg Bæk på den øverste stræk- ning i Lisbjerg Skov udpeget som et vandløb, hvor målsætningen sandsynligvis kan nås i år 2015, men hvor kvaliteten af data vurderes at kunne forbedres.

Et unavngivent tilløb til Lisbjerg Bæk fra nord, der forløber umiddelbart øst for Lisbjerg Skov, er imidlertid udpeget som en strækning, hvis målsætning sandsynligvis ikke kan nås i år 2015. Fra sidstnævnte tilløb fra nord indtil landsbyen Terp er Lisbjerg Bæk vurderet til med sikkerhed at kunne nå en målopfyldelse i år 2015.

På strækningen fra Terp indtil udløbet i Egå er strækningen udpeget som et vandløb, hvis målsætning muligvis kan opfyldes i år 2015, men hvor kvaliteten af data kan forbedres.

Bueris Bæk Bueris Bæk er et privat åbent vandløb, der løber fra omkring ejendommen Bue- rishøj ved Høvej vest for Lystrup. Vandløbet løber i overvejende sydlig retning indtil jernbanedæmningen for Grenaabanen. Herfra fortsætter Bueris Bæk i ba- negrøften langs dæmningens vestlige side på en strækning over ca. 300 m, hvorefter den i et rør krydser banedæmningen og munder ud i et diffust udløb til Egå Engsø. Indtil etableringen af Egå Engsø fortsatte rørledningen mod syd indtil udløb i Egå.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 152

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Bueris Bæk udpeget som et vand- løb, hvis målsætning muligvis kan opfyldes i år 2015, men hvor kvaliteten af data kan forbedres.

På den åbne strækning, dvs. vest og nord for Grenaabanen, er vandløbet B0- målsat.

Ellebæk Indtil etableringen af Egå Engsø løb Ellebæk langs den sydvestlige bygrænse ved Lystrup i sydøstlig retning, hvor den løb ud i Viengekanalen og videre ud i Egå syd for Egå Rensningsanlæg.

Ved etableringen af Egå Engsø har man givet Ellebæk et nyt slynget forløb fra bygrænsen i sydlig retning indtil dets udløb i Egå Engsø. Udover Egå som det primære vandløb, er det kun Ellebæk og Bueris Bæk, der leder vand til Egå Engsø.

Ellebæk er på hele dets strækning B1-målsat. På den strækning af Ellebæk, der løber langs bygrænsen og som ligger inden for undersøgelseskorridoren, er vandløbet svagt mæandrerende, og der står træer og buske langs begge sider af vandløbet. På den nyetablerede strækning ned mod Egå Engsø er vandløbet stærkt meandrerende, men helt uden skyggegivende vegetation.

I Vandrammedirektivets risikovurdering er Ellebæk på den øverste strækning udpeget som et vandløb, hvis målsætning med sikkerhed vurderes at opfylde målsætningen i år 2015.

8.2.3 Søer Egå Engsø Egå Engsø, der ligger i Egådalen mellem Grenaabanen og Lystrupvej, blev retableret i 2006 ved at ophøre med pumpning af vand fra lavbundsarealet til Egå. Før man påbegyndte pumpningen var der imidlertid ingen sø i området, men derimod lavtliggende fugtige enge. På grund af engenes organogene (humusri- ge) opbygning, har arealerne imidlertid sat sig så meget på grund af pumpeakti- viteterne, at der i dag er sket en decideret sødannelse, som følge af ophør af pumpningen. Da søen er relativ ’ny’, fremgår den ikke af Regionplan 2005 /22/, og dermed heller ikke af Vandrammedirektivets risikovurdering.

Egå Engsø ligger umiddelbart uden for undersøgelseskorridoren, og er derfor ikke beskrevet yderligere.

8.2.4 Hav Århus Havn En del af Århus Havn ligger inden for undersøgelseskorridoren. Ligesom ved vandløb og søer er kystvandene målsat som A-, B- eller C-målsatte recipienter. Århus Havn har ifølge Regionplan 2005 /22/ en lempet målsætning (C-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 153

målsætning) på grund af havneaktiviteter i almindelighed, herunder udledning af kølevand fra virksomhederne Århus Karlshamn og Nordalim.

Hele Århusbugten forventes i henhold til Vandrammedirektivets basisanalyse (risikovurderingen, del 2) /61/ ikke at opnå målsætningen for 2015 pga. for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land, og for de åbne bugter og viges vedkommende, tillige fra atmosfæren. Hertil kommer den direkte på- virkning af dyr og planter fra muslingefiskeri og råstofindvinding m.v.

8.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

8.3.1 Vandløb Grundvandssænkning I forbindelse med anlægsarbejderne, herunder især ved fundering af dalbroen over Egå, broen over Parallelvej og tilløb til Egå samt broen over Lisbjerg Bæk kan det ikke udelukkes, at der skal gennemføres midlertidige sænkninger af grundvandet (se også kapitel 9 om grundvand). Umiddelbart vurderes det ikke at være nødvendigt med sænkning af det primære grundvandsmagasin, mens det er sandsynligt at der skal ske oppumpning/bortledning af sekundært grundvand. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt datagrundlag til endeligt at vurdere, om grundvandssænkning vil være nødvendigt, og derfor heller ikke muligt at vurdere omfanget og eventuelle påvirkninger af miljøet, herunder de nærliggende recipienter og naturområder.

Det er derfor nødvendigt, at der i den videre detailprojektering gennemføres en detaljeret hydrogeologisk undersøgelse med henblik på at afklare om grund- vandssænkninger skal gennemføres som en del af anlægsprojekter, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal gennemføres for at sikre at de nærliggende recipienter og naturområder ikke påvirkes negativt.

Det forventes, at kommunen i vil stille krav om, at grundvandssænkninger skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og -føring i de omkringliggende vandløb og naturområder.

En given grundvandssænkning vil kræve en udledningstilladelse fra vandløbs- myndigheden, Århus Kommune.

Ved eventuelle grundvandssænkninger i Banegraven omkring Århus H. skal der afledes oppumpet grundvand. Ved grundvandssænkning vil der indledningsvist blive udtaget en vandprøve med henblik på at fastlægge forurenings- graden af det oppumpede vand. Ud fra resultatet af denne vil det blive vurderet, om vandet kan ledes i et regnvandssystem med udledning til havnen eller om vandet skal ledes til offentligt spildevandssystem. Dette vil blive fastlagt af kommunen i udledningstilladelsen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 154

Forlægninger af vandløb Generelt vil der i anlægsfasen kunne opstå behov for etablering af midlertidige forlægninger af krydsende vandløb. Især hvor vandløbene krydser banen i deres nuværende forløb, vil der være behov for løsninger som sikrer at vandet midlertidigt ledes udenom anlægsområdet. Der er ikke i VVM-redegørelsen foretaget en konkret vurdering af behovet for at forlægge vandløb omkring deres krydsninger med banen. I tilfælde af at et vandløb af anlægstekniske årsager skal for- lægges permanent, f.eks. for at opnå en mere vinkelret underføring under banen, kan en midlertidig forlægning muligvis undgås.

Letbanen krydser følgende vandløb:

• Århus H • Egå • Tilløb til Egå fra nord • Rørlagt tilløb til Lisbjerg Bæk • Lisbjerg Bæk • Bueris Bæk • Ellebæk

Ved krydsning af vandløb vil der i anlægsfasen kunne opstå behov for etablering af midlertidige forlægninger af nogle af vandløbene.

Da krydsningen af Egå og dets åbne tilløb fra nord i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, sker i form af hhv. en dalbro og en bro, vurderes anlægsarbej- derne forbundet hermed ikke direkte at påvirke vandløbene, og der forventes ikke at skulle ske omlægninger af disse to vandløb. Det samme gør sig gælden- de ved Århus Å. Hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, vurderes ikke at påvirke Egå eller andre recipienter anderledes end hovedforslagets variant 1.

Ved forlægninger af krydsende vandløb, må der påregnes en stigning i vandlø- bets sedimenttransport på grund af bund- og brinkerosionen på de nyanlagte vandløbsstrækninger. Da dette vil være til skade for de fysiske forhold på de nedstrøms strækninger i vandløbssystemet, kan det komme på tale at etablere sandfang på udsatte steder. Herved bundfældes det eroderede materiale på dertil egnede lokaliteter. Fra sandfangene vil, der kunne ske en regelmæssig og kontrolleret opgravning og tømning.

Det kan ikke vurderes på forhånd, hvor sådanne sandfang skal placeres, men det tilrådes at overvåge tilstanden af vandløbssystemet intenst under anlægsfa- sen med henblik på at kunne etablere midlertidige sandfang og dermed minimere skaderne ved erosion og sedimenttransport.

I muligt omfang vil erosionen af vandløbenes brinker blive minimeret ved ud- lægning af geotekstil eller lignende foranstaltninger.

Samlet set vurderes der at være tale om en begrænset påvirkning af vandløbene, når det forudsættes at der gennemføres passende afværgeforanstaltninger, der sikrer at der ikke ske en forøget sedimenttransport.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 155

8.3.2 Søer Det forventes ikke, at Egå Engsø vil blive direkte påvirket under anlægsfasen, hverken med hensyn til hydrauliske merbelastninger eller vandkvaliteten. Så- fremt der bliver taget de fornødne hensyn til Egås vandløbssystem, som beskrevet i ovenstående afsnit (8.3.1Vandløb), vurderes søen ikke at blive påvir- ket af anlægsarbejdet.

8.3.3 Hav Anlægsarbejderne vurderes ikke at give anledning til påvirkning af Århus Bugt.

Ved eventuelle grundvandssænkninger i banegraven omkring Århus H., skal der afledes oppumpet grundvand. Ved grundvandssænkning vil der indledningsvist blive udtaget en vandprøve med henblik på at fastlægge forurenings- graden af det oppumpede vand, og ud fra resultatet af denne vil det blive vurderet, om vandet kan ledes i et regnvandssystem med udledning til havnen eller om vandet skal ledes til offentligt spildevandssystem. Dette vil blive fastlagt nærmere i en fremtidig udledningstilladelse fra Århus Kommune.

8.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

8.4.1 Vandløb I modsætning til vejbaner, er der ved jernbaner normalt ingen opsamling af vand fra overfladen (vejvand), da banekonstruktioner ikke indebærer befæstede arealer. Jernbaners afvandingskonstruktioner i form af langsgående dræn har udelukkende til formål at holde konstruktionen fri for vand.

Det eneste sted, hvor man bør tage et befæstet areal i betragtning i forbindelse med udledning af vand, er dalbroen ved krydsningen af Egå i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning. Dalbroen har et samlet befæstet areal på omtrent 0,5 ha. Selv om der er tale om et relativt lille areal, vurderes det at afstrømningen fra broen af hensyn til recipienten (Egå) bør reduceres. Det vurderes, at af- strømningen bør forsinkes til omkring 1,0 l pr. s pr. ha, hvilket kræver etablering af to mindre bassiner, et på nordsiden og et på sydsiden af Egå. Da vand- mængderne er relativt begrænsede, anbefales det at undersøge mulighederne for at sammentænke broafvandingen med den øvrige infrastruktur-udvikling der pt. er undervejs i nærområdet omkring broen. Således må anlægget af Herredsvejs forlægning, en kommende udbygning af Skejby Sygehus samt den fremtidige byudvikling i Lisbjerg forventes at medføre et stort behov for etablering af regnvandsbassiner i området.

Hvor letbanen etableres i vejbanen bl.a. ved Randersvej ændres der ikke på af- vandingsforholdene af vejen, idet banen etableres i den eksisterende vejbane, der afvandes via det eksisterende system.

Samlet set vurderes der at være tale om en lav grad af forstyrrelse og dermed en ubetydelig påvirkning af vandløbene i området.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 156

8.4.2 Søer Det vurderes, at Egå Engsø ikke vil blive påvirket af letbanens drift og funktion.

8.4.3 Hav Det vurderes, at Århus bugten ikke vil blive påvirket af letbanens drift og funktion.

8.5 Kumulative effekter Det vurderes, at den kommende byudvikling i Lisbjerg og udbygningen af Skejby Sygehus samt anlæg af Herredsvejs forlægning bidrager til kumulative effekter i forhold til udledning af vand fra befæstede arealer til Egås vandløbs- system.

Begge disse forhold vil formodentlig i meget høj grad fordre afledning af store vandmængder til Egå og dens tilløb. Der vil derfor blive behov for en nøje planlægning af, hvordan Egås vandløbssystem kan påvirkes mindst muligt – både i forhold til den hydrauliske belastning og i forhold til vandkvaliteten.

Mens en kommende letbane kun vil bidrage til en mindre hydraulisk merbelast- ning, som følge af det befæstede areal på dalbroen over Egå, vil en kommende byudvikling i Lisbjerg samt udbygningen af Skejby Sygehus potentielt kunne bidrage til en langt større påvirkning af vandmiljøet.

Ændringer i nedbørsmønsteret i Danmark, som følge af klimaændringer, skal indtænkes i disse forhold. Specielt de hyppigere og kraftigere ekstreme regn- hændelser i sommerhalvåret vil stille krav til afvandingen af befæstede arealer. Det forventes dog, at vandløbsmyndigheden tager det ændrede nedbørsmønster i betragtning i forbindelse med udstedelse af de nødvendige udledningstilladel- ser.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 157

9 Grundvand De eksisterende grundvandsforhold, herunder drikkevandsinteresser, grundvandsmagasiner, indvinding og sårbarhed er kortlagt i dette kapitel. Der er herefter foretaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser for grundvand i såvel anlægsfasen som i driftsfasen.

9.1 Metode Oplysninger om grundvandsressourcer og drikkevandsinteresser er bl.a. indhentet via:

• Regionplantemaer vedrørende grundvandsbeskyttelse, indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder /22, 35/. • Diverse publikationer fra tidligere Århus Amt, herunder kortlægning af grundvandet, kildepladser, indsatsplaner, grundvandsplan, potentialekort /64, 65, 66, 67, 68,69/. • Geologiske basisdatakort og Jupiter-databasen, begge GEUS /70/. • Supplerende informationer om grundvandsforhold fra Århus Kommune /13, 56/.

Virkningerne af letbanen, herunder risikoen for nedsivning af forurenede stoffer, pesticider mv. til grundvandsressourcen er vurderet. Forslag til afværgefor- anstaltninger er oplistet og beskrevet.

Der er desuden foretaget en indledende vurdering af behovet for gennemførelse af grundvandssænkninger, herunder om sådanne vil kunne medføre en påvirk- ning af grundvandsressourcen, vandløb og naturområder i nærheden af letbanen, medføre risiko for sætninger af bygninger og anlæg og om der eventuelt kan ske mobiliseringer af eksisterende jord- og grundvandsforureninger.

9.2 Eksisterende forhold

9.2.1 Drikkevandsinteresser For at sikre drikkevand til borgere i fremtiden er Århus Kommunes arealer inddelt i tre kategorier efter deres betydning for drikkevandsforsyningen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 158

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), omfatter arealer, hvorfra der vedvarende dannes grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan til- fredsstille det nuværende og det fremtidige behov plus en „sikkerhedsreserve“ for drikkevand i kommunen.

Områder med drikkevandsinteresser (OD) omfatter arealer, hvorunder grundvand af drikkevandskvalitet primært har betydning for de lokale vandforsyninger. Områderne omfatter ofte betydelige mængder af grundvand.

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) kendetegnes ved, at grundvandet under dem kun i begrænset omfang kan anvendes til drikkevand som følge af ringe vandmængde og/eller ringe vandkvalitet.

I Århus Kommune er der udpeget flere større områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er ved udpegningen af disse OSD områder også medtaget områder, der er sårbare over for grundvandsforurening. Dette skyldes primært, at geologien omkring Århus ikke gør det muligt alene at udpege om- råder, der har en god beskyttelse /64, 65/.

Den nordlige del af den fastsatte undersøgelseskorridor, det vil sige nord for Skejby, i og omkring Lisbjerg og Lystrup, ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se kortbilag 17 /13/. Inden for området med særlige drikkevandsinteresser er der udpeget mindre nitratfølsomme vandindvindings- områder (se kortbilag 17). I de nitratfølsomme indvindingsområder kan der væ- re/er der problemer med nedsivning af nitrat til grundvandet, hvilket især har betydning ved etablering eller udvidelse af intensive husdyrbrug.

Betegnelsen OSD område betyder, at alt grundvand skal beskyttes af hensyn til den fremtidige drikkevandsforsyning. Dette indebærer også, at nuværende are- alanvendelser ikke må ændres, hvis ændringen vil medføre risiko for forringet grundvandskvalitet.

Størstedelen af undersøgelseskorridoren, der ligger mellem Århus H og nord for Skejby ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) /13/, mens en mindre del hhv. vest for Skejby og den sydlige del af undersøgelses- korridoren mellem Lisbjerg og Lystrup ligger i område med drikkevandsinteresser (OD) (se kortbilag 17).

For at sikre drikkevandskvaliteten i fremtiden er der udpeget særligt prioriterede indsatsområder. Begrebet indsatsområder omfatter de områder, der vurderes at være de vigtigste nuværende og fremtidige vandindvindingsområder, hvori der skal iværksættes en særlig indsats for beskyttelse af grundvand.

Undersøgelseskorridoren skærer igennem hhv. Kasted, Truelsbjerg og Elsted indsatsområder (se kortbilag 18). Kortlægningen her er tilendebragt, og der er udarbejdet indsatsplaner for de tre områder /69/. De tre områder ligger i den nordlige del af undersøgelseskorridoren og er alle beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 159

Indsatsplaner er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. I indsatsplanerne beskrives alle de nødvendige tiltag, der bør gennemføres for at sikre grundvandsressourcen, herunder hvem der skal gennemføre de enkelte tiltag, og hvornår de skal gennemføres. De fleste tiltag i en indsatsplan bygger på frivillighed fra de involverede parter, som bl.a. er vandværkerne, landbrugs- organisationerne og andre interessenter. Af de vedtagne indsatsplaner fremgår det, at kommunen skal iagttage regionplanens retningslinjer om grundvandsbe- skyttende foranstaltninger med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelseszoner. Disse beskyttelseszoner udgøres af sårbare områder og indvindingsoplande til almene vandværker.

Af landsplandirektivet (tidl. Regionplan 2005 for Århus Amt) fremgår det af retningslinjerne, at virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko ikke må etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplande hørende til almene vandværker, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes eller drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet.

Endvidere fremgår det af retningslinjerne, at etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nød- vendiggør en placering i disse områder.

9.2.2 Drikkevandsforsyning Den sydligste af Truelsbjerg Vandværks boringer ligger lige nord for undersø- gelseskorridoren med kildepladszone inden for korridoren, men i god afstand til letbanen. Herudover ligger der ingen indvindingsboringer eller kildepladszoner til offentlige og private vandværker tæt på letbanens linjeføring. Den nordvest- ligste del af linjeføringen ligger i kanten af det grundvandsdannende opland til Kastedværket, der ejes af Århus Kommune, Vand og Spildevand.

Endvidere findes der ikke offentlige eller privatejede vandværker i nærheden af undersøgelseskorridoren. De tættest placerede vandværker er hhv. Truelsbjerg Vandværk og Elstedværket, der ligger nord for hhv. Lisbjerg og Elsted (se kortbilag 18). Begge vandværker er ejet af Århus Kommune, Vand og Spilde- vand /64/. Nærmeste vandværksboring, der tilhører Elstedværket, ligger ca. 1 km nord for letbanetracéet (se kortbilag 18).

Der er inden for undersøgelseskorridoren kun observeret få private indvindingsboringer (se kortbilag 18). På baggrund af det materiale, der foreligger på nuværende tidspunkt, er det uvist, om disse private indvindingsboringer stadig- væk er i drift. Placeringen af de enkelte boringer er, som det fremgår af databasen PC-Jupiter; heller ikke nødvendigvis helt korrekt, hvis boringerne ikke er indmålt /70/. Ved detailprojektering bør boringernes nøjagtige placering afklares ved boringslokalisering samt indmåling for boringer nær tracéet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 160

9.2.3 Primære grundvandsmagasiner Generelt er de primære grundvandsmagasiner inden for undersøgelseskorrido- ren knyttet til glaciale aflejringer, der veksler mellem ler, sand og grus. De vandførende sand- og gruslag findes i forskellige mægtigheder og udbredelser i flere niveauer af undergrunden. Generelt er grundvandsmagasinerne i denne del af Århus området forholdsvist begrænsede i udbredelse, da sandet er aflejret i dale, der er skåret ned i den lerede undergrund /66, 67/.

Der er ligeledes stor forskel på, hvor dybt grundvandsmagasinerne ligger. De dybeste grundvandsmagasiner, der ses i den nordlige del af undersøgelseskorri- doren (OSD-området), ligger i en prækvartær dal (Egådalen). Der findes i År- hus området flere sådanne nedskårne dalstrukturer med komplekse udformnin- ger og geologi /68/.

På trods af den komplekse geologi vurderes strømningsretningen af det primæ- re grundvand at være i en overordnet sydøstlig – østlig retning mod Århus Bug- ten (se kortbilag 18).

Det primære grundvandsmagasin er spændt i hovedparten af området, hvor un- dersøgelseskorridoren ligger. Ud fra pejlede boringer ses, at trykniveauet er meget varierende og generelt ligger mellem 5 og 20 m under terræn.

9.2.4 Sekundære grundvandsmagasiner Der forekommer sandsynligvis spredte sekundære grundvandsmagasiner, herunder terrænnære grundvandsmagasiner, i de kvartære aflejringer af sand, grus og ler. De sekundære grundvandsmagasiner er ofte tynde og for usammenhæn- gende til at være egnet til grundvandsindvinding.

De sekundære magasiner inden for undersøgelseskorridoren er ikke kortlagt detaljeret, og det er derfor ikke muligt at fastslå udbredelsen og/eller anslå stør- relsen af de vandmængder, der eventuelt skal oppumpes og bortledes i forbindelse med et anlægsarbejde.

9.2.5 Dæklag/sårbarhed De øverste dæklag i Århus området, kan inddeles i aflejringer før istiderne (prækvartæret) og aflejringer dannet i perioden med istiderne (kvartæret). Is- tidsaflejringerne består som nævnt overvejende af sandede og lerede materialer.

Istidsaflejringerne dækker hele Århus-området med lagtykkelser fra få meter til mere end 100 meter. Dæklagene af ler er mange steder ganske tynde, hvorved sårbarheden af grundvandsmagasinerne under disse bliver så stor, at de sjældent kan anvendes som grundlag for vandforsyning.

Inden for undersøgelseskorridoren er dæklaget generelt tykt og består af kvar- tære aflejringer af moræneler med mægtigheder på 15 - 30 meter, hvilket umiddelbart indikerer en god beskyttelse, se Figur 40.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 161

Figur 40 Dæklagstykkelser af moræneler i Århusområdet /56/.

Områder med 0 - 15 m kumuleret reduceret ler over det underliggende grundvandsmagasin anses generelt for at være sårbare over for nedsivning af forurenede stoffer.

Sårbarheden afhænger dog ikke alene af lerlagets tykkelse. Lerets beskyttende effekt afhænger f.eks. af lerets hydrauliske ledningsevne (evnen til at lede vand).

Er der mange sprækker i leret, vil den hydrauliske ledningsevne være højere og området mere sårbart. Samtidig vil et område med et spændt magasin være

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 162

mindre sårbart end et område med frit magasin, og de forskellige stoffers evne til at blive nedbrudt skal også tages i betragtning. Ved en sårbarhedskortlæg- ning sammenholdes alle disse parametre med, hvad man faktisk finder af stoffer i grundvandet. Dette giver baggrunden for udpegning af sårbare områder.

Letbanetracéet krydser to sådanne sårbare områder, hvor dæklaget af moræne- ler vurderes til at være under 15 m i tykkelse. Det drejer sig hhv. om et mindre område ved Lisbjerg vest og et mindre område mellem Lisbjerg og Lystrup umiddelbart vest for Elstedvej (se Figur 40).

9.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

9.3.1 Grundvandssænkning – primære grundvand Generelt vurderes der ikke at blive konflikt med det primære grundvandsmagasin, da letbanen overordnet følger det eksisterende landskabsterræn og stort set ikke skal etableres i afgravninger. Dette støttes af den indledende geotekniske rapport /ref. 117/, der konkluderer, at der i vid udstrækning kan gennemføres en direkte fundering af konstruktioner/bygværker med moderate belastninger, hvilket igen betyder, at der ikke vurderes at være konflikt med det primære grundvandsmagasin.

Ved konstruktioner/bygværker med større belastninger, som f.eks. dalbroen over Egå, broen over Parallelvejen og tilløb til Egå og broen over Lisbjerg Bæk kan det dog muligvis blive nødvendigt at sænke grundvandet midlertidigt, hvor der skal udgraves til fundamenter til brokonstruktioner. Midlertidig grund- vandssænkning vil desuden sandsynligvis komme på tale ved Århus H, hvor grundvandsspejlet ligger tæt ved overfladen.

Fundamenterne til konstruktioner/bygværkerne ved Egå-dalen og Lisbjerg Bæk forventes under normale omstændigheder at have en dybde på ca. 1,5 m under terræn, hvilket vurderes ikke at ville påvirke det primære grundvandsmagasin. Der er dog i den indledende geotekniske undersøgelse /117/ konstateret blød- bund ved Egå-dalen og Lisbjerg Bæk i størrelsesordenen 3-4 m under terræn, hvilket tyder på en større udgravningsdybde til fundamenter end under normale omstændigheder. Ydermere viser den indledende geotekniske rapport /ref. 117/, at det forventes, at dalbroen over Egå på grund af bygværkets store last skal pælefunderes. Umiddelbart vurderes dette dog ikke at betyde, at der vil være en konflikt med det primære grundvandsmagasin, der er beliggende i en dybde på ca. 65 m under terræn i Egå-dalen og ca. 35 m under terræn ved Lisbjerg Bæk.

Den faktiske dybde af fundamenterne vil afhænge af de specifikke jordbundsforhold ved fundamenternes konkrete placering, og deres udformning. Dette sammenholdt med funderingsmetode og de eksakte hydrogeologiske forhold vil således afgøre om det primære grundvand påvirkes, og om der skal gennemfø- res midlertidige grundvandssænkninger.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 163

I forbindelse med gravearbejde i området ved Århus H, f.eks. ved etablering af tunnel under sporgruppe 400 (variant 1) for letbanen eller ved etablering af depot/værksted, kan det heller ikke udelukkes, at der skal foretages en sænkning af det primære grundvand i anlægsfasen, da grundvandsspejlet i dette område kun ligger ca. 2,5 m under terræn. Omfanget af grundvandssænkning ved Århus H vil være større ved variant 1 (tunnelløsningen) end ved variant 2 (broløsnin- gen).

Omfanget af eventuelle grundvandssænkninger samt hvilke påvirkninger disse vil have for vandløb og andre nærliggende recipienter, grundvandsressourcen og den omkringliggende natur, er ikke mulig at vurdere ud fra eksisterende til- gængelige data. I detailprojekteringen skal der derfor gennemføres en detaljeret hydrogeologisk undersøgelse for afklaring af, om der skal foretages midlertidige grundvandssænkninger, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og naturområ- der ikke påvirkes negativt, herunder f.eks. spunsning omkring de arealer, hvor der skal foretages grundvandssænkning. Det detaljerede undersøgelsesprogram bør fastlægges i samarbejde med Århus Kommune.

På banearealerne ved Århus H er der desuden påvist forureninger af både jord og grundvand. En eventuel grundvandssænkning i dette område vil kunne med- føre risiko for spredning (mobilisering) af disse forureninger. Der skal derfor i den videre detailprojektering gennemføres forureningsundersøgelser, hvor der er risiko for spredning af forureninger med henblik på at vurdere risikoen nær- mere, og det skal i forlængelse heraf afdækkes hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføres for at undgå mobilisering af forureninger.

Eventuelle grundvandssænkninger skal anmeldes til Århus Kommune. Ved store indvindingsmængder eller hvor, der er risiko for skader på bygninger og/eller anlæg, søges tilladelse hos Århus Kommune, jf. Vandforsyningsloven /Miljøministeriet, 2007g/.

Ved midlertidige grundvandssænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter ske efter tilladelse fra Århus Kommune, og de fastsatte krav til vandkvaliteten skal overholdes.

Det forventes, at Århus Kommune i forbindelse med eventuelle grundvands- sænkninger vil stille krav om, at disse skal gennemføres uden påvirkning af vandstand og vandføring i de omkringliggende recipienter og naturområder, samt således at drikkevandsforsyningen og grundvandsressourcen ikke påvir- kes.

9.3.2 Grundvandssænkning – sekundære grundvand Det vurderes sandsynligt, at der i forbindelse med etableringen af letbanen vil blive behov for bortledning/opsamling af sekundært terrænnært grundvand. Af- hængig af vandføringen i disse overfladenære magasiner skal der ske større eller mindre mængder afledning af vand, primært i forbindelse med udgravning af fundamenter til broer og faunapassager og på banearealerne ved Århus H.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 164

I den indledende geotekniske undersøgelse /117/ viser en boring ved Egå, at der er 3,8 meter blødbund og herunder smeltevandssand til 9 meter under terræn, hvor boringen er stoppet. Målinger i forbindelse med den geotekniske undersø- gelse viser, at vandspejlet står over terræn, hvilket indikerer, at der er et større sekundært magasin som muligvis har forbindelse til Egåen. Der skal derfor i den videre detailprojektering nærmere undersøges hvordan gravearbejde kan udføres uden at det påvirker det sekundære grundvand samt overfladevand, herunder vandføringen i Egå. På grund af jordbundsforholdene med mægtige sandlag vil det sandsynligvis være vanskeligt at spunse omkring afgravninger- ne, og det kan blive nødvendigt at anvende alternative metoder.

Ved Lisbjerg Bæk viser den indledende geotekniske undersøgelse /117/ umiddelbart, at der skal graves blødbund under grundvandsspejlet. Der er dog ikke foretaget pejlinger efter etablering af boringerne, hvorved resultaterne er usikre, da grundvandsspejlet sandsynligvis ikke har indstillet sig. Det er derfor ikke muligt på baggrund af de foreliggende data at vurdere forholdene på lokaliteten. Det vil ofte være lokalspecifikt, hvor højt det terrænnære grundvandsspejl står, ligesom niveauet ofte vil fluktuere med årstiden. Mængden af grundvand, der skal bortledes/oppumpes, vil derfor variere i forhold til tidspunktet for anlægs- arbejderne.

I detailprojekteringen skal der gennemføres en detaljeret hydrologisk undersø- gelse for afklaring af, om der skal foretages midlertidige grundvandssænknin- ger af de sekundære magasiner, og i givet fald hvilke afhjælpende foranstaltninger der skal gennemføres for at sikre, at de nærliggende recipienter og na- turområder ikke påvirkes negativt. Det supplerende undersøgelsesprogram for kortlægning af påvirkningen på grundvandsmagasiner og nærliggende recipienter og naturområder bør ske i samarbejde med Århus Kommune.

I området ved Århus H kan eventuelt oppumpet grundvand være forurenet med bl.a. oliestoffer.

Ved anlægsarbejder langs havnen kan der blive behov for bortledning af sekun- dært grundvand, der på grund af den nære beliggenhed til havnen må formodes primært at bestå af saltvand. Dette vand kan forventeligt bortpumpes til havnebassinet.

I den indre by (langs Nørreport og Randersvej) skal sporet til letbanen løbe i eksisterende veje. Her skal kun ske mindre anlægsarbejder, hvorfor der ikke vurderes at være behov for oppumpning af sekundært grundvand.

I det åbne land anlægges sporet som traditionel jernbane i balasterende spor, afvandet med grøfter, bortset fra enkelte delstrækninger i fremtidige byområ- der, herunder f.eks. strækningen i Lisbjerg Bygade. Der afgraves til 50 cm under terræn eller til stabil grund. Hvor der udelukkende er behov for afgravning af jord til 50 cm under terræn vurderes det, at omfanget af oppumpning af se- kundært grundvand vil være minimalt. Hvor der er behov for at grave dybere til bæredygtig grund, kan der opstå behov for oppumpning af sekundært grundvand.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 165

Der kan endvidere opstå behov for oppumpning af forurenet sekundært grundvand i de områder, hvor letbanen løber igennem forureningskortlagte arealer. Områder, hvor letbanen løber gennem kortlagte arealer, fremgår af kapitel 15, forurenede grunde. Bortledning af forurenet vand fra anlægsområdet skal ske i henhold til tilladelser fra Århus Kommune.

Grundvandssænkninger kan give anledning til øget forureningsspredning ved spild. Ved grundvandssænkning skabes en større hydraulisk gradient i dækla- get. Det betyder, at et evt. spild vil sprede sig hurtigere vertikalt gennem dæklagene. Den forøgede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med spild i områder med grundvandssænkning kan først vurderes, når omfanget af en evt. grundvandssænkning er nærmere belyst. Ved midlertidige grundvands- sænkninger skal afledning af vand til det offentlige spildevandssystem eller recipienter aftales med miljømyndigheden, og de fastlagte krav til vandkvaliteten skal overholdes.

Terrænnært grundvand vil ofte være oxideret og vil derfor som regel ikke udgø- re et problem i forhold til udfældning af okker. Hvis grundvandet er reduceret, kan problemer ved udfældning af okker undgås ved at etablere et midlertidigt beluftnings- og filtreringsanlæg.

9.3.3 Spild Ved gennemførelsen af anlægsprojektet er der risiko for, at der kan forekomme spildhændelser med olieprodukter fra entreprenørmaskiner i forbindelse med sprængte hydraulikslanger eller ved tankning fra entreprenørtanke. Erfaringer fra lignede anlægsarbejder viser, at den største kilde til olieforurening i jorden er entreprenørens uhensigtsmæssige omgang med mobile entreprenørtanke og tankning fra disse. Ligeledes vil områder, hvor entreprenørmaskiner, lastbiler mv. står parkeret i længere tid, ofte blive forurenet med olie i større eller mindre grad.

Generelt vurderes der at være en god beskyttelse af grundvandet i området, idet dæklagstykkelsen på hovedparten af letbanestrækningen i det åbne land er 15- 30 m tyk. Det primære grundvandsspejl er i området beliggende 5-20 m under terræn og er flere steder spændt, hvilket betyder, at det primære grundvandsmagasin flere steder ligger endnu dybere. At magasinet er spændt betyder derfor, at der er en opadrettet gradient, hvilket gør magasinet mindre sårbart over for nedsivning af forurenende stoffer. To steder ved hhv. Lisbjerg vest og ved Lisbjerg Bæk forløber letbanen dog igennem områder, hvor dæklagstykkelsen kun er 0 - 15 m tyk (se Figur 40), og som dermed er mere sårbare over for nedsivning af forurenede stoffer.

Under anlægsarbejdet etableres en række midlertidige arbejdspladser og skurbyer. På bystrækningen fra Marselis Boulevard via Århus H til Skejby etableres disse på eksisterende baneterræn eller eksisterende parkeringspladser langs let- banetracéet. I det åbne land på strækningen fra Skejby via Lisbjerg til Lystrup skal der etableres midlertidige arbejdspladser ved alle broanlæg, hvilket vil sige ved Humlehusvej, Gl. Søftenvej, Parallelvej, Randersvej (syd for Lisbjerg),

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 166

Lisbjerg Bæk samt ved Elstedvej. Ved Lisbjerg Bæk, hvor dæklagstykkelsen er begrænset skal det sikres, at der ikke håndteres flydende farligt affald og brændstof, der kan udgøre en potentiel risiko for grundvandet. Det anbefales, at dette i stedet kan ske på de nærliggende arbejdsarealer ved Elstedvej eller Ran- dersvej, hvor dæklagstykkelsen er større. Ingen andre arbejdspladser er placeret tæt ved sårbare områder.

I tilknytning til arbejdspladsarealerne vil der være oplag af brændstof og andre kemikalier. Det er vigtigt, at specielt oplagringen af brændstof til entreprenør- maskinerne og håndteringen af mobile entreprenørtanke samt tankning foregår med omtanke, og der vises omhu ved tankning, og således at der ikke er risiko for spild til jorden. Håndtering skal ske i henhold til Århus Kommunes regler herfor.

Arbejdspladser på det eksisterende baneterræn omkring Århus H ligger i områ- de med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Ved håndtering af brændstof og eventuelle andre olieprodukter og kemikalier i henhold til Århus Kommu- nens regler herfor, vurderes der ikke at kunne opstå risiko for grundvandsressourcen.

De eksisterende parkeringspladser i byområdet er befæstet og beliggende i om- råder med begrænsede drikkevandsinteresser. Det vurderes derfor, at eventuelt spild ikke udgør en risiko over for grundvandsressourcen. Det vil dog blive sikret, at der på arbejdspladserne ikke vil være risiko for spild til det offentlige kloaksystem og/eller til en recipient.

Arbejdspladserne ved broanlæggene er, med undtagelse af den ved Humlehus- vej, placeret i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Arbejdsplad- sen ved Humlehusvej ligger i område med drikkevandsinteresser (OD). For at minimere risikoen for spild vil entreprenørtanke til brændstof, samt eventuelle andre olie- og kemikalieprodukter blive placeret på fast tæt belægning uden mulighed for afløb til jorden og/eller recipient, og således at eventuelle spild hurtigt kan registreres, og opsamles. Desuden vil tanke blive placeret uden for det mest befærdede område af arbejdspladserne dog således, at tankning af ent- reprenørmaskiner let kan foretages.

Forurening af grundvandsressourcen med olie og kemikalier under anlægsfasen søges undgået ved at:

• så vidt muligt at etablere arbejdspladser og skurbyer i områder der er mindst sårbare, og hvor dette ikke kan undgås, at etablere tæt fast belæg- ning uden afløb og med mulighed for opsamling af eventuelle spild, og i øvrigt følge Århus Kommunes regler herfor, • sikre en god indretning på arbejdspladser, således at tanke placeres uden for de mest befærdede områder af arbejdspladserne, • undgå, at der flyttes for meget rundt på entreprenørtankene, • sikre en regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på forebyggelse af brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp, • sikre at al bortledning af vand (forurenet og uforurenet) foregå i henhold til tilladelse fra Århus Kommune.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 167

Yderligere vil der blive udarbejdet en miljøhandlingsplan for anlægsprojektet, der bl.a. omfatter forholdsregler ved eventuelle uheld og spild med potentielt forurenede stoffer.

9.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

9.4.1 Drikkevandsforsyning Letbanen vurderes ikke at påvirke eksisterende vandindvinding i området. Det vil ikke blive nødvendigt at sløjfe indvindingsboringer til hverken offentlige eller private vandforsyninger.

Etablering af letbanen vurderes ikke at have betydning for indsatsplanerne for Kasted, Truelsbjerg og Elsted indsatsområder.

9.4.2 Grundvandssænkning I forbindelse med driften af letbanen vurderes det på baggrund af den nuværen- de viden, at der ikke er behov for en permanent sænkning af det primære eller sekundære grundvand. Ved variant 1 (tunnel under sporgruppe 400) på banearealerne mellem Åhavevej/Marselis Boulevard og Århus H skal tunnelen udfø- res som en tæt konstruktion, da grundvandet ligger relativt højt.

9.4.3 Spild Ved driften af letbanen er der risiko for, at der fra togsættene kan forekomme mindre oliedryp. Endvidere kan der forekomme mindre spild fra entreprenør maskiner (evt. fra hydraulikslanger) i forbindelse med reparation af skinnenet. Det vurderes dog, at omfanget af oliespild vil være minimal, og at der vil ske en nedbrydning af olieprodukterne inden de når grundvandsressourcen min. 5-20 meter under terræn.

I forbindelse med driften af letbanen vil der formodentlig på strækningen i det åbne land samt Århus H blive anvendt ukrudtsmidler til renholdelse af banelegemet, typisk i form af produktet Round-up, der indeholder aktivstoffet glyphosat. Glyphosat nedbrydes i jorden, men ved de rette hydrogeologiske forhold er der en lille risiko for nedsivning til grundvandsmagasinet. Kvalitetskriteriet for pesticider i drikkevandet er på 0,1 µg/l for enkeltstoffer. Specielt i nærheden af indvindingsboringer og i kildepladszoner kan der ved brug af store mængder af pesticider være risiko for forurening af drikkevandet. Ved almindeligt brug af pesticider vurderes risikoen for væsentlig grundvandsforurening dog at være meget lille. Det vurderes dog, at der kan være risiko for spild i forbindelse med blanding af ukrudtsmidlerne.

Letbanen skærer ingen kildepladszoner og forløber heller ikke tæt på indvindingsboringer. Samtidig vurderes der generelt at være en god beskyttelse af grundvandet i området, idet dæklagstykkelsen på hovedparten af letbanestræk- ningen i det åbne land er 15 - 30 m tyk. Det primære grundvandsspejl er i om-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 168

rådet flere steder spændt, hvilket betyder, at der er en opadrettet gradient, hvilket gør magasinet mindre sårbart over for nedsivning af forurenende stoffer. To steder ved hhv. Lisbjerg vest og ved Lisbjerg Bæk forløber letbanen dog igennem områder, hvor dæklagstykkelsen kun er 0 - 15 m tyk (se Figur 40), og som dermed er mere sårbare over for nedsivning af forurenede stoffer.

Da letbanens vurderes at give anledning til en meget begrænset risiko for spild i forbindelse med den daglige drift, vurderes der således ikke at være en risiko over for grundvandsressourcen.

Det er Århus Kommunes politik ikke at bruge ukrudtsmidler (pesticider) på kommunalt ejede arealer. Byrådet har dog valgt at undtage de centrale byområ- der inden for "Områder med begrænsede drikkevandsinteresser", fordi omkost- ningerne ved et totalt stop her er uforholdsmæssigt store. Det betyder, at der godt må anvendes ukrudtsmidler på bystrækningen, hvor letbanen er placeret i eksisterende vej.

Afværgeforanstaltninger til sikring af grundvandsressourcen i forbindelse med driften vil være følgende:

• at sikre regelmæssig vedligeholdelse af letbanetog og entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp, • brugen af ukrudtsmidler vil blive minimeret på ikke-kommunale arealer. På kommunale arealer må der i områder med særlige og almindelige drikkevandsinteresser ikke bruges ukrudtsmidler til vedligeholdelse af arealerne • at foretage blanding af ukrudtsmidler på steder, hvor der ikke er risiko for nedsivning til jord eller grundvand.

Herudover vil der blive udarbejdes en beredskabsplan af driftsherren for hele letbanestrækningen, som skal følges ved større spildhændelser og ulykker, så spredning af en evt. forurening til jord og grundvand begrænses mest muligt. Beredskabsplanen skal foreligge, inden letbanen tages i drift.

9.5 Kumulative effekter Det vurderes ikke at være kumulative effekter i forhold til grundvand fra andre projekter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 169

10 Luft og klima Som et led i Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling skal luft- forureningen og dens negative indvirkning på især byernes miljø reduceres. Regeringen har fastsat en målsætning om at begrænse udledningen af kvælstof- oxider og kulbrinter med 60 % frem til 2010 i forhold til 1998-niveau. I samme periode er det målsætningen at halvere udledningen af antallet af partikler. Op- fyldelse af disse mål sker bl.a. ved indførelse af EU-normer, der stiller krav til køretøjers emissioner /71/.

Århus Byråd har en målsætning om, at Århus Kommune som bysamfund skal være CO2-neutral i 2030. Århus Byråd ønsker, at Århus Kommune skal gå for- rest i klimaindsatsen for at udvikle en bæredygtig kommune med initiativer, som påvirker bygninger og fysiske strukturer samt borgernes adfærd.

Klimaplan 2010-2011 rummer en række initiativer. Letbaneprojektet indgår som led i fremme af eldrevet transport. Realisering af vigtige dele af cykelhandlingsplanen indgår som led i fremme af cyklismen.

10.1 Metode Luftforurening kan have lokale og regionale konsekvenser for såvel natur som for menneskers sundhed samt globale konsekvenser i form af klimapåvirknin- ger.

Der er foretaget beregninger af ændringerne i udledningerne ved drift af letbanen som følge af projektet på baggrund af følgende oplysninger:

• Trafikmodelberegninger for Århusområdet • Oplysninger om energiforbrug og emissioner fra letbanetog • Oplysninger om standardenergiforbrug og udledninger fra anden kollektiv trafik

For anlægsarbejderne er der på baggrund af oplysninger om anlægsaktiviteter og omfang foretaget en vurdering af de mulige påvirkninger for luft og klima.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 170

Emissionerne som følge af energiforbrug kan relateres til en lang række parametre, hvoraf de primære i forbindelse med letbaneprojektet vurderes at være:

• Kuldioxid (CO2) • Kvælstofoxider (NOx) • Hydrocarboner (kulbrinter) (HC) • Partikler

Udledningen af CO2 har primært betydning i relation til klimapåvirkninger, mens de øvrige parametre primært har relevans for det lokale og eventuelt det regionale miljø.

10.2 Eksisterende forhold Luftkvaliteten i Danmark overvåges af DMU ved løbende målinger i Køben- havn, Århus, Odense, Aalborg samt to stationer i det åbne land: Lille Valby og Keldsnor /72/. Der er to stationer i Århus: En station på Banegårdsgade, der repræsenterer en trafikeret strækning i tæt by og en station ved Valdemarsgade, der fungerer som baggrundsstation for byen.

Letbanestrækningen langs Randersvej, Nørreport og omkring Århus H er i høj grad påvirket af trafik. Området omkring Skejby og Djurslandsmotorvejen er ligeledes påvirket af en del trafik, men med bedre luftskifte, da området er mere åbent end tæt by området. De øvrige dele af letbanestrækningen har betydeligt mindre trafikbelastning.

10.2.1 Energiforbrug og kuldioxid (CO2)

Trafikkens energiforbrug og det tilknyttede CO2-udslip har primært betydning i det globale perspektiv. CO2 er en drivhusgas, som bidrager til den globale opvarmning med tilhørende risiko for klimaforandringer.

10.2.2 Kvælstofoxider (NOx)

NOx er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO2. NO2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod infektioner i lungerne. NO2 er især et problem for personer med luftvejs- sygdomme, f.eks. astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men vil i atmosfæren omdannes til NO2. De væsentligste kilder til forurening med kvæl- stofoxider er trafik og kraftværker.

NOx virker som gødning for planter og medvirker til eutrofiering af både land- og vandmiljøer. NOx-udledningen er derudover medvirkende til sur nedbør (sy- reregn), der kan påvirke vegetation og vandmiljø.

Der er fastsat grænseværdier for NO2, jf. luftkvalitetsdirektivet (1999/30/EF), /73/, der er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 137 af den 10. februar 2007 /74/. I maj 2008 har EU vedtaget et nyt direktiv om ”Luftkvaliteten og renere luft i Europa”/75/. Direktivet er en videreførelse af de eksisterende

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 171

direktiver, som fastlægger grænseværdier, målværdier og tærskelværdier for forskellige stoffer.

Grænseværdierne for NO2 til beskyttelse af menneskers helbred, og som skal overholdes i 2010, fremgår af Tabel 14.

3 Herudover gælder en grænseværdi på 30 µg/m for NOx som årsmiddelværdi til beskyttelse af vegetationen.

I Tabel 14 fremgår måleresultaterne for NO2 for Århus for 2007.

Station Type Årsmiddelværdi 98-percentil 19. højeste µg/m3 µg/m3 µg/m3 2 Århus/6153 Gade 3 40 99 140 Banegårdsgade Århus/6159 Bybaggrund 4 19 56 74 Valdemarsgade Keldsnor/9055 Regional/ 9 37 55 landbaggrund Lille Valby/2090 Regional/ 9 34 53 landbaggrund Grænseværdi 40 135 200 (vejledende) 200 (bindende)

Tabel 14 Målte NO2-koncentrationer i 2007 /72/ og grænseværdier /75/.

NO2-koncentrationen har i de seneste år (2001-2007) ligget mellem 40 og 47 µg/m3 ved målestationen i Banegårdsgade. Der er i Tabel 14 ligeledes angivet værdier for 98-percentilen. Denne må kun overskirdes i 2 % af tiden. I tabellen er der desuden vist værdier for den 19. højeste værdi, idet der er fastsat grænser for den 18. højeste værdi. Dvs. at denne værdi skal være under grænseværdien. Grænseværdierne jf. EU-direktivet vil blive implementeret i en dansk bekendt- gørelse.

Emissionen af NOx (NO og NO2) fra benzindrevne køretøjer er blevet reduceret efterhånden, som der er kommet katalysatorer på flere og flere biler. NO omdannes i luften til NO2 ved kemisk reaktion med ozon. Det er nu tydeligt, at niveauet for NO er blevet reduceret siden begyndelsen af 1990'erne. Der kan også konstateres en svagt faldende tendens for NO2, men reduktionen er dog ikke så stor som for NO, fordi dannelsen af NO2 fra NO i gaderum i væsentlig grad er begrænset af mængden af ozon i luften. Der er således ikke er en til- strækkelig mængde ozon i luften til at al NO kan omdannes til NO2. Emissio- nen fra de øvrige hovedkilder, dieselbiler og kraftværker, forventes ikke at blive ændret ret meget de første par år /74/.

2 Skal sammenholdes med grænseværdi for 18. højeste time, der ikke må overskrides. 3 ”Gade” angiver, at stationen er placeret i en ret trafikeret gade. 4 ”Bybaggrund” angiver f.eks. placering på tag.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 172

I de øvrige dele af letbanes tracé er der i høj grad tale om områder med betydelig mindre belastning fra trafik, omend området Skejby og Djurslandsmotorve- jen også er påvirket af en del trafik. I det åbne land mellem Lisbjerg og Lystrup må koncentrationerne forventes at ligge på et meget lavere niveau og langt under grænseværdierne.

10.2.3 Hydrocarboner (HC) Hydrocarboner er uforbrændte eller delvis forbrændte brændstofkomponenter, der kan bestå af mange forskellige kemiske forbindelser. Der er ingen grænse- værdier for summen af hydrocarboner, men der er EU-grænseværdier for indhold af benzen og benz(a)-pyren.

10.2.4 Partikler

Partikler mindre end 10 µm (PM10) stammer fra ophvirvlet jordstøv, forbræn- ding og dannelse ved oxidering af bl.a. NO2 og SO2. De mindste partikler (mindre end 1 µm), som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæ- ren, menes at være de mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng mellem sundhedsskader og partikelstørrelser.

Grænseværdierne for partikler fremgår af Tabel 15.

I Tabel 15 fremgår resultaterne af målinger af partikler fra Århus i 2007.

Station Type Årsmiddelværdi 36. højeste5 8. højeste6 µg/m3 µg/m3 µg/m3 Århus/6153 Gade 27 39 56 Banegårdsgade Århus/6159 Bybaggrund 25 36 56 Valdemarsgade Keldsnor/9055 Regional/ 24 39 60 landbaggrund Lille Valby/2090 Regional/ 24 37 59 landbaggrund Grænseværdi 40 50 50 (fra 2005) (fra 2010)

Tabel 15 Målte koncentrationer af partikler i 2007 (PM10) /73/ og grænseværdier /75/.

Som det fremgår af ovenstående, er de eksisterende grænseværdier overholdt, men niveauet ligger over den fremtidige grænseværdi for 2010. I tabellen er der ligeledes angivet værdier for såvel den 36. og den 8. højeste værdi, idet der er fastsat grænser for hhv. den 35. og den 7. højeste værdi. Dvs. at disse værdier skal være under grænseværdierne.

5 Skal sammenholdes med grænseværdi for 35. højeste time, der ikke må overskrides 6 Skal sammenholdes med grænseværdi for 7. højeste time, der ikke må overskrides

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 173

I det nye EU-direktiv /75/ er der opstillet en grænseværdi for PM2,5 partikler, der skal overholdes inden 2015. Der foreligger dog ikke målinger for PM2,5 for Århus, men PM2,5 er typisk ca. halvdelen af PM10-koncentrationen. Halvdelen af årsgennemsnittet for PM10 er væsentligt under den fastsatte grænseværdi for 3 PM2,5 på 25 µg/m som årsmiddelværdi.

Strækningen, hvor letbanen passerer, er i området langs Randersvej, Nørreport og omkring Århus H i høj grad påvirket af trafik, og de målte koncentrationer ved Banegårdsgade må forventes at være repræsentative for disse strækninger.

I det øvrige område af letbanes tracé er der i høj grad tale om områder med betydelig mindre belastning fra trafik, om end området Skejby og Djurslandsmo- torvejen også er påvirket af en del trafik. I det åbne land mellem Lisbjerg og Lystrup må koncentrationerne forventes at ligge på et meget lavere niveau og langt under grænseværdierne.

10.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen De forskellige anlægsarbejder kan påvirke luftkvaliteten i nærområdet. Det drejer sig primært om større jordarbejder samt kørsel med entreprenørmaskiner.

I anlægsfasen vil der blive anvendt diverse entreprenørmaskiner, der kan give anledning til emissioner. De anvendte maskiner vil typisk omfatte: asfaltskærer, rendegravere, gravemaskiner, lastbiler, dumpere, komprimeringsmateriel, as- faltudlæggere og andet almindeligt entreprenørmateriel. Desuden vil der ved broanlæg være behov for større mobilkraner. Desuden skal der anvendes skin- nelægningsmaskiner samt skinneslibningsmaskineri.

Arbejdet vil foregå over længere tid, typisk op til 1 år for deletaperne i byområ- derne, og op til 2,5 år ved broanlæg. Der vil være risiko for, at der kan påføres naboer gener i form af udstødningsgasser eller støvemission fra anlægsarbej- derne.

Anlægsarbejder og transport af jord og byggematerialer i anlægsfasen vil give udledning (emission) af støv, partikler fra udstødning, NOx og andre forurenende stoffer fra køretøjer og entreprenørmaskiner. Desuden kan der i forbindelse med asfaltering komme emissioner af miljøfremmede stoffer.

Jord og ressourceforbrug i forbindelse med projektet fremgår af Tabel 49 i kapitel 15.

På strækningen fra Marselis Boulevard til Århus H vil der på hovedparten af strækningen være en relativ stor afstand til beboelser (> 100 meter). Dog er der tæt ved Århus H beboelser relativt tæt på letbanen. Anlægsarbejderne vil bestå af jordarbejder, etablering af bro/tunnel, nedlægning af spor samt etablering af depot/værksted.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 174

På strækningen fra Århus H til Nørreport vil anlægsarbejderne primært bestå af optagning af eksisterende skinnenet og etablering af nyt dobbeltsporet letbanespor. Anlægsarbejderne vil visse steder foregå tæt på beboelser (< 25 meter). Herudover skal der etableres standsningssteder og master til køreledninger. Der vil i dette område ikke kunne forventes specielt støvende anlægsarbejder.

På strækningen mellem Nørreport og Nehrus Allé (langs Randersvej) vil an- lægsarbejderne primært bestå i mindre asfaltarbejder og nedlægning af spor i det eksisterende vejareal. Herudover skal der etableres standsningssteder og master til køreledninger. Der vil i dette område ikke kunne forventes specielt støvende anlægsarbejder. Afstanden til beboelser og anden følsom arealanvendelse er på dette sted relativ lille (< 50 meter).

På strækningen fra Nehrus Allé til Brendstrupgårdsvej etableres letbanen langs den eksisterende vej. Her vil der skulle foretages fjernelse af muld og mindre jordarbejder. Herudover skal der etableres standsningssteder og master til køre- ledninger. Afstanden til beboelser er på dette sted relativ stor (> 100 meter), dog ligger der en del kontorbyggeri i området, som også kan være følsom over for f.eks. støvgener.

På strækningen fra Brendstrupgårdsvej til sammenfletningen med den eksisterende Grenaabane kort før Lystrup etableres letbanen i eget tracé i et område, der primært består af åbent land. Anlægsarbejderne vil her bestå af en del jord- arbejde og etablering af en dalbro over Egådalen. Der skal opbygges et egent- ligt sporanlæg primært i eget tracé som et balasteret spor (skærvespor). Enkelte steder på strækningen, bl.a. ved Lisbjerg Bygade, etableres sporet i vejbanen. Herudover skal der etableres standsningssteder og master til køreledninger. I området er der de fleste steder stor afstand til beboelser. Det er i dette område, at anlægsarbejderne vil have det største omfang, dels i forbindelse med etablering af bro over Egådalen og dels på grund af en del jordarbejder i området samt opbygning af selve letbanen.

På strækningen fra sammenfletningen med den eksisterende Grenaabane kort før Lystrup og indtil Lystrup Station skal der etableres et ekstra spor langs det eksisterende tracé. Anlægsarbejderne vil her være af samme type som på strækningen mellem Brendstrupgårdsvej og Lystrup. Anlægsarbejderne vil flere steder foregå tæt på beboelse (< 25 meter).

Ud fra det forventede omfang af anlægsarbejderne er der foretaget en vurdering af den trafik, dette ville kunne give anledning til.

Der skal samlet set håndteres ca. 200.000 – 250.000 m3 materiale i form af pri- mært jord, grus, asfalt, beton, armeringsjern m.v. Dette vil give anledning til en trafik af lastbiler på ca. 10.000 – 15.000 stk. i alt i hele anlægsperioden. Det forventes, at mellem 65.000 og 85.000 m3 jord vil kunne genindbygges ved etablering af letbanen, svarende til ca. ¼ af den samlede mængde materiale, der skal håndteres. Dette vil typisk ske på strækningen mellem Skejby og Lystrup. Anlægsperioden vil variere fra ½ år – 1½ år på de enkelte delstrækninger. Dette vil give anledning til ca. 30 lastbiltransporter pr. dag i gennemsnit. Til denne trafik skal desuden lægges levering af andet materiale så som afvandingsled-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 175

ninger, master, kantsten, diverse byggematerialer til perroner samt kørsel til og fra arbejdspladserne for entreprenørerne. I de perioder, hvor anlægsarbejderne er mest intense, kan dette betyde en noget større trafikbelastning end de ca. 30 lastbiler pr. dag. Uanset dette vurderes det dog ikke at kunne påvirke luftkvaliteten i området set i relation til den generelle trafik i området, hvor der på flere strækninger er over 10.000 køretøjer pr. døgn.

I hovedforslagets variant 2 over Egådalen, delvis dæmningsløsning, udgør forbruget af grus i dæmningen ca. 15.000 m3. Da beton- og armeringsmængde kun reduceres med henholdsvis 1.400 m3 og 200 ton i forhold til hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, vil antallet af transporter til og fra arbejdsstedet blive øget betydeligt. Anlægget forventes dog fortsat at kunne gennemføres ved brug af den samme arbejdsplads og inden for de samme tidsrammer. Der vil således ikke ske nogen væsentlige ændringer. I området er der kun relativt få boliger i nærheden af anlægsarbejderne, og det forventes, at der her ikke vil være stor risiko for gener for naboer til anlægsarbejderne.

Påvirkningen af omgivelserne i anlægsfasen vil blive reguleret i form af krav til entreprenører m.v. i forbindelse med udbud af anlægsarbejderne. Følgende af- værgeforanstaltninger anbefales:

• Krav om partikelfiltre på entreprenørmaskiner, der anvendes i anlægsfasen • Brug af eldrevet udstyr, hvor dette vurderes at være muligt og hensigts- mæssigt i forhold til de lokale forhold • Brug af vanding/sprinkling af arbejdsområdet for at minimere støvflugt. Dette gælder specielt på tidspunkter med megen blæst (over ca.7 m/s) • Udlægning og anvendelse af køreplader for at minimere støvgener på relevante steder • Reduktion af hastighed (påbud) ved kørsel med lastbiler på grusveje/jordarealer • Løbende opfejning af spild på gader, f.eks. ved anvendelse af vejfejemaskiner ved arbejdstids ophør.

Samlet set vurderes der at være tale om en middel grad af forstyrrelsen af betydning for lokale interesser, men kortvarig (< 1 år for de fleste lokaliteter). Der er derfor tale om en mindre miljøpåvirkning.

10.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Der er i forbindelse med projektet foretaget beregninger af ændringerne i trafikken. Ændringerne i biltrafik samt den kollektive trafik kan give anledning til ændringer i udledningerne til luften, der dels kan have betydning for lokale forhold (luftkvalitet i gadeniveau) samt betydning for udledningen af f.eks. CO2, der har betydning for det globale klima.

I Tabel 16 er ændringerne i biltrafikken i Århusområdet vist som følge af letbanens etablering.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 176

Bilture Antallet af Kørte kilometer Kørte timer bilture (km/døgn) (timer/døgn) 2015 letbanens etape 1 1.108.500 32,85 mio 532.200 2015 0-alternativ 1.113.100 32,90 mio 533.200 Ændring -4.500 -45.900 -1.000 Tabel 16 Nøgletal for bilture i 2015 på letbanens 1. etape /76/.

Som det fremgår af Tabel 16 er der tale om en relativ lille ændring i biltrafikken som følge af letbanens etablering. Der er tale om et fald på 0,1 % i antal kørte kilometer pr. dag, hvilket alt andet lige vil give en tilsvarende reduktion af forurenende stoffer. På døgnbasis sker der en reduktion i bilkørslen på 45.900 km. Dette svarer til en reduktion på ca.3.500 tons CO2 pr. år. Besparel- sen er beregnet på baggrund af nøgletal fra EDB-modellen TEMA 2000 /79/. Der henvises i øvrigt til Tabel 24.

Ved etablering af letbanen forventes passagerkapaciteten ikke fuldt udnyttet. Eksempelvis vil det alene i spidstimen være muligt at øge passagertallet med 1000 på den mest befærdede strækning. Der er således et væsentligt potentiale for yderligere overflytning af rejsende fra biltrafik til letbanen. Hvis der eksempelvis overflyttes 1000 bilture til letbanen, uden at kapaciteten i letbanen øges, vil CO2-udledningen kunne reduceres med ca. 750 tons pr. år. Reduktionen er beregnet på baggrund af nøgletal fra EDB-modellen TEMA 2000 og uder anta- gelse af en gennemsnitlige turlængde på 10 km, hvilket svarer til den gennemsnitlige turlængde for overflyttede bilture i trafikmodelberegningen.

På nogle af de stærkt trafikerede delstrækninger tæt på letbanen vil der ske en ændring i trafikken, som vist i Tabel 17.

Sted 0-alternativ Letbanens 1. Reduktion etape Ringgaden v. Langelandsgade 33.800 33.000 800 Ydre Ringvej v. Paludan Müllers Vej 36.200 35.100 1.100 Randersvej v. Brendstrupgårdsvej 40.100 39.400 700 Randersvej v. Langelandsgade 34.500 34.100 400 Randersvej v. Vennelyst Parken 25.100 24.300 800 Tabel 17 Beregnede trafiktal (ÅDT) /76/.

På disse strækninger, hvor der ses den største effekt i trafikken, ligger ændrin- gerne i trafikmængden mellem 1 og 3 %. Så selv på disse veje sker der ingen væsentlige ændringer i emissionen til luften fra biltrafikken.

For den kollektive trafik vil der ske en ændring i og med at letbanen etableres og en række bybusruter og regionale busruter nedlægges.

Der forventes, at 55.600 personer dagligt vil benytte letbanen, heraf vil lidt under halvdelen benytte letbanen sammen med anden kollektiv trafik.

I nedenstående Tabel 18 er der foretaget en sammenstilling mellem passager- km pr. døgn ved 0-alternativet samt med letbanen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 177

Transportmiddel 0-alternativ Med letbanen Forøgelse Passager-km Passager-km Passager-km km/døgn km/døgn km/døgn Bybus 563.600 474.000 -89.600 (- 16 %) Regionalbus 1.090.100 1.041.200 -48.900 (-4 %) Tog 2.432.900 2.519.800 86.900 (4 %) Odderbanen/Grenaabanen 166.600 257.900 (155 %) Letbane 424.500 I alt 4.253.200 4.459.500 206.300 (5 %) Tabel 18 Ændringer i kollektiv trafik /76/.

Ændringerne i den kollektive trafik vil resultere i en forøgelse af antal passager km med ca. 5 %. Det samlede antal rejsende stiger fra 248.000 til 279.800 svarende til en 13 % stigning.

Letbanetogene er eldrevne på strækningen mellem Århus H og Lystrup. Her vil der således ikke være nogen direkte påvirkning af luftkvaliteten i området, men letbanetogene vil via deres elforbrug give anledning til emissioner fra den strøm der produceres.

Letbanetogene vil på strækningen mellem Århus H og Lystrup have et elforbrug på 4,83 kWh/km /77/. Beregningerne af elforbruget er foretaget af en mulig leverandør af letbanetogene på baggrund af den forventede køreplan.

Med den frekvens, der forventes på strækningerne (baseret på den foreløbige køreplan), vil der være et årligt energiforbrug på næsten 4.830 MWh, idet det er forudsat, at der samlet køres næsten 1 mio. km på strækningen om året. Elfor- bruget svaret til elforbruget i ca. 15.000 husstande.

Dette energiforbrug vil give anledning til de i Tabel 19 anførte udledninger. Som nøgletal for udledning fra elproduktion er anvendt tal fra Energinet.dk for el produceret i Vestdanmark /78/.

Parameter Nøgletal g/kWh Letbanetog t/år

CO2 449 2.121

SO2 0,09 0,43

NOx 0,47 2,22 VOC 0,06 0,28 Partikler 0,02 0,09 Tabel 19 Beregnet udledning fra elproduktion til letbanetog.

Der er foretaget beregning af udledningerne fra den kollektive trafik for såvel 0-alternativet som for situationen med letbanen i drift. Resultaterne fremgår af nedenstående tabeller.

Emissioner til luften pr. person km for hver type af transportmiddel er beregnet med EDB-modellen TEMA 2000 /79/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 178

Der er for de enkelte ruter anvendt en typisk, repræsentativ rute. For regionaltog er der taget udgangspunkt i kørsel i regionaltog mellem Århus H og Skan- derborg. For bybus og regionalbus er der taget udgangspunkt i kørsel i bus mellem Lystrup og Århus H med dieseldrevet bus (EURO IV). For Grenaa og Od- derbanen er der taget udgangspunkt i anvendelse af IC3/regionaltog. Der anvendes svovlfattig diesel som brændsel.

For letbanen er der for eldrift anvendt de ovenfor beregnede udledninger, jf. Tabel 19. For dieseldrift på letbanen er der regnet anvendt estimeret dieselfor- brug på strækningerne Lystrup-Grenaa og Århus H-Odder /77/.

Parameter Bybus Regional Tog Odderbane I alt bus og Grenaa bane t/år t/år t/år t/år t/år

CO2 19.670 38.046 30.388 4.962 93.066

SO2 0,6 1,2 0,7 0,1 2,7

NOx 77 150 466 70 763 VOC 7,9 15,2 62,7 4,9 90,6 Partikler 1,1 2,0 25,0 2,0 30,1 Tabel 20 Udledninger fra den kollektive trafik før letbanens etablering (0-alternativ).

Parame- Bybus Regional Tog Letbane Letbane I alt ter bus diesel- eldrift drift t/år t/år t/år t/år t/år t/år

CO2 16.543 36.339 31.473 5.686 2.255 92.296

SO2 0,5 1,2 0,7 0,1 0,5 3,0

NOx 65 143 483 80 2 773 VOC 6,6 14,5 64,9 5,6 0,3 92,0 Partikler 0,9 1,9 25,9 2,3 0,1 31,1 Tabel 21 Udledningerne fra den kollektive trafik efter etablering af letbanen.

Parameter Uden letbanen Med letbane Ændring Ændring t/år t/år t/år %

CO2 93.066 92.296 -770 -0,8

SO2 2,7 3,0 0,3 11,1

NOx 763 773 10 1,3 VOC 90,6 92,0 1,3 1,4 Partikler 30,1 31,1 1,0 3,3 Tabel 22 Ændringer i udledningerne fra den kollektive trafik som følge af etableringen af letbanen.

Etableringen af letbanen vil give anledning til en reduktion på ca. 770 ton CO2 pr. år, jf. Tabel 22, svarende til et fald på 0,8 %.

For de øvrige parametre vil der ske en forøgelse af udledningerne. For SO2 skyldes dette, at eldrift giver anledning til en større emission fra kulfyring på kraftværker end anvendelse af svovlfattigt diesel ved kollektiv trafik. Herud-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 179

over er den øgede betjening på Odder og Grenaabanen (mellem Tranbjerg og Hornslet) en af de væsentlige årsager til forøgelsen af udledningerne fra de øv- rige parametre. Desuden indgår der som en forudsætning for beregningerne, at der sker en forøgelse af den kollektive trafik (passager km) med 5 %.

Ved indkøb af letbanetogene skal der stilles krav til leverandøren om overholdelse af minimum de gældende EU-normer for tog. Det må samtidig forventes, at der ligeledes løbende vil blive stillet krav til emissioner fra tog og busser, der lever op til gældende EU-krav.

Det kan ligeledes overvejes, om der ved indkøb af strøm til letbanetogene bør indkøbes ”grøn strøm”, der herved giver et bedre CO2-aftryk end traditionel produceret strøm, idet det er CO2-neutralt.

Der er dog det dilemma, at indkøb af grøn strøm ikke nødvendigvis reducerer CO2-udledningen, hvis dette så blot betyder, at der sælges mere ikke-grøn strøm til andre forbrugere. Det må dog alt andet lige forventes, at en større ef- terspørgsel på grøn strøm vil resultere i et større udbud af grøn strøm. Tabel 23 viser ændringerne i udledningerne såfremt der indkøbes grøn strøm (vindmølle- strøm, hvor udledningerne er sat til 0) til letbanen. Som det fremgår, vil der ske en reduktion af CO2 og SO2 udledningerne på hhv. 3,4 og 3,7 %, mens der stadig vil være tale om en forøgelse af udledningerne af de øvrige parametre. Det- te skal dog ses i sammenhæng med, at der forventes en 5 % stigning i den kollektive trafik, som følge af etableringen af letbanen.

Parameter Uden letbanen Med letbane Reduktion Reduktion t/år t/år t/år %

CO2 93.066 90.041 3.025 3,3

SO2 2,7 2,6 0,1 3,7

NOx 763 771 -8 -1,0 VOC 90,6 91,7 -1,1 -1,2 Partikler 30,1 31,0 -0,9 -3,0 Tabel 23 Ændringer i udledningerne fra den kollektive trafik som følge af etableringen af letbanen ved indkøb af grøn strøm.

Etableringen af letbanen er potentiel gavnlig mod klimaeffekter fordi driften af letbanetogene primært sker ved el. Der vil være eldrift på de delstrækninger, der har det største antal daglige afgange. Det forventes, at en stigende andel af Danmarks produktion af el i fremtiden vil ske CO2-neutralt, f.eks. vindenergi.

Herudover vil letbanen have en positiv indflydelse på effekt på nærmiljøet i Århus. Der nedlægges en række busruter gennem Århus, primært på stræknin- gen mellem Århus H/Banegården og op ad Randersvej.

Der nedlægges bybusruter og regionale ruter, svarende til ca. 114.000 køreplan- timer på årsbasis, eller 318 timer på døgnbasis.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 180

Luftkvaliteten må forventes at blive forbedret på de strækninger, hvor buslinjer nedlægges og erstattes af letbanetog. Der vil dog på disse strækninger stadig være næsten uændret biltrafik.

Til sammenligning viste erfaringer fra VVM af Cityringen (metroen), at der her kun ville ske en reduktion på mellem 0,2 og 0,5 % i udledningerne for CO, NOx, partikler (PM10), VOC og SO2 /80/.

I Tabel 24 er der foretaget en beregning af den samlede ændring af udledningerne til luften som følge af etablering af letbanen. Der er medtaget såvel æn- dringerne i den kollektive trafik som ændringerne i biltrafikken. Som det frem- går af Tabel 24 , sker den største reduktion i CO2-udledningen som følge af den reducerede biltrafik, til trods for at ændringen kun svarer til 0,05 %. For de øv- rige parametre er der samlet tale om en stigning i udledningerne som følge af etableringen af letbanen.

Parameter Kollektiv trafik Biltrafik Ændring t/år t/år t/år

CO2 -770 -3.525 -4.295

SO2 0,3 -0,1 0,2

NOx 10,2 -0,4 9,8 VOC 1,4 -1,2 0,2 Partikler 1,0 -0,2 0,8 Tabel 24 Ændringer i udledningerne fra den kollektive trafik og biltrafik i Århus-området i 2015 som følge af etablering af letbanen (negative tal betyder en reduktion fra 0-alternativ til letbanen).

Fra det planlagte depot/værksted ved Århus H vil der i forbindelse med den daglige drift ske udsugning fra værksted, der vil udsende støv, svejserøg m.v. Der er tale om så små mængder, at dette vurderes at have en ubetydelig påvirk- ning af miljøet.

Samlet set vurderes ændringerne for luft og klima at give anledning til en lav grad af forstyrrelse, men af betydning for såvel nationale (CO2) som lokale interesser (luftkvalitet). Samlet set vil der således være tale om en moderat positiv effekt for CO2 udledningerne. For de øvrige udledninger vil der samlet set være tale om en mindre påvirkning.

Der vil dog for luftkvaliteten i Århus by kunne forventes en mindre positiv på- virkningsgrad, idet udledningerne fra den kollektive trafik samlet set vurderes at blive reduceret i den indre by som følge af etableringen af letbanen.

I Tabel 25 er der udarbejdet en opgørelse over dels udledningerne fra den eksisterende Odder- og Grenaabane (dieseldrift med eksisterende tog) og fra letbanen (dieseldrift og eldrift) og dels den samlede fremtidige udledning fra den kollektive trafik. Forøgelsen af udledningerne fra Odder- og Grenaabanen skyldes en større trafik på banerne ved flere afgange mellem Lystrup og Hornslet samt Århus H og Tranbjerg, der bl.a. er med til at reducere den regionale og

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 181

lokale buskørsel. Tallene afspejler dog også, at letbanens 1. etape kun udgør en lille del af den kollektive trafik i Århus-området.

Parameter 0-alternativ Letbane Letbane Letbane i alt Nærbanedrift (dieseldrift) (el-drift) t/år (dieseldrift) t/år t/år t/år

CO2 4.962 5.686 2.255 92.296

SO2 0,11 0,13 0,45 3,0

NOx 70 80 2 773 VOC 4,9 5,6 0,3 92,0 Partikler 2,0 2,3 0,1 31,1 Tabel 25 Beregnede udledninger for nærbanedrift i 0-alternetivet samt for letbanens hovedforslag i 2015. I beregningerne for letbanen er der regnet med eldrift på strækningen Århus H - Lystrup og dieseldrift på de resterende strækninger til Odder og Grenaa. 0-alternativet omfatter hele strækningen Odder - Grenaa..

Der er regnet på miljøeffekterne af øget elektrificering af en delstrækning mellem Århus H og Tranbjerg.

Parameter Dieseldrift med letba- Eldrift med letbanetog Forbedring ved netog mellem Århus mellem Århus H og eldrift og Tranbjerg Tranbjerg t/år t/år t/år

CO2 1.608 787 821

SO2 0,04 0,16 -0,12

NOx 22,6 0,8 21,7 VOC 1,6 0,1 1,5 Partikler 0,65 0,04 0,61 Tabel 26 Miljøeffekterne af øget elektrificering af en delstrækning mellem Århus H og Tranbjerg /NIRAS, 2009b/.

Beregningen i Tabel 26 viser, at der vil ske en øget reduktion af samtlige udledninger med undtagelse af SO2. Dette forhold afspejler det faktum, at der ved produktion af el, der bl.a. er baseret på kul, sker en større udledning af SO2 end ved brug af diesel med et relativt lavt svovlindhold. For CO2's vedkommende vil der være tale om ca. en halvering af udledningen, mens den for NOx, VOC og partikler er meget markant (over 90 %).

I beregningerne af emissionerne fra den kollektive trafik er der taget udgangspunkt i den eksisterende situation, hvor både den regionale trafik og bybustra- fikken afvikles med dieselbusser. Der er ikke aktuelle planer om at erstatte dieseldrift med andre brændstoftyper. For letbanen er der taget udgangspunkt i kombineret dieseldrift og eldrift. Emissionerne fra eldriften er beregnet på baggrund af den eksisterende udledning fra dansk elproduktion, der i høj udstræk- ning er baseret på produktion med fossile brændsler.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 182

Letbanen samlede CO2-bidrag i 2015 er beregnet til at blive ca. 7.900 tons/år, hvoraf de ca. 5.700 tons/år kommer fra dieseldriften og ca. 2.200 tons/år fra eldrift. Dette er en reduktion på knap 800 tons/år i forhold til busdriften i 0- alternativet. Såfremt der indkøbes grøn strøm til letbanen, vil udledningerne af CO2 fra den elektrificerede del af letbanen stort set kunne sættes til 0 - altså en reduktion på yderligere ca. 2.200 tons/år.

Da der køres med elektriske togsæt, kan hele letbanen i princippet elektrifice- res, hvis det prioriteres at bruge de nødvendige økonomiske ressourcer. Der er derfor et betydeligt potentiale for CO2-neutral kollektiv trafik. Dette er søgt belyst ved at vurdere konsekvenserne af yderligere elektrificering mellem Århus H og Tranbjerg, hvor trafikken er relativt intensiv.

Foretages der elektrificering af strækningen mellem Århus H og Tranbjerg, vil CO2-udledningen fra strækningen blive halveret til ca. 800 tons/år – og såfremt el-driften baseres på grøn strøm reduceret med ca. 1.600 tons/år.

Letbanens potentiale for CO2-neutral kollektiv trafik vil med etablering af etape 1 ligge i størrelsesordnen 1-5 % af bidraget fra den kollektive trafik i Århus- området og ca. ½-2 ‰ af den samlede CO2-udledning i Århus Kommune, af- hængig af om driften er baseret på grøn strøm, og om der indgår elektrificering af strækningen mellem Århus H og Tranbjerg.

Det har været overvejet, om hovedforslaget skulle sammenlignes med en situation, hvor der anvendes alternativt brændstof i dele af busdriften eksempelvis naturgas/biogas, biodiesel eller ethanol. Alternative brændstoffer i busdriften kunne medføre væsentlige ændringer i emissionerne. Parallelt hermed kunne der opstilles forskellige alternative muligheder for letbanedriften. Eksempelvis kunne det antages, at der blev anvendt biodiesel til letbanens dieselgenerator. Muligheden for eksempelvis at opblande med en stor andel 2. generations diesel fra DAKA’s produktion ville formentlig være lettere i letbanedriften end i busdriften, idet det ville være enklere at håndtere den nødvendige opvarmning af tanke og tankanlæg.

Der vil i givet fald skulle tages stilling til, om brug af mere ”miljørigtigt brænd- stof” i den kollektive trafik i Århus ville fortrænge anvendelse af samme brændstof i andre sammenhænge. Muligheden for at producere mere ”grøn strøm” og biodiesel/biogas herunder 2. generations biodiesel er begrænset på kort og mellemlangt sigt.

Da der ikke foreligger planer for erstatning af konventionel dieseldrift med andre alternativer fra de enkelte bestillere af kollektiv trafik, vil sådanne beregninger have en meget spekulativ karakter. Det er i VVM-undersøgelsen derfor valgt at regne på konsekvenserne med udgangspunkt i den nuværende situation, hvor der er tale om dieseldrift både i busdriften og i togdriften.

Hvis bestillerne af kollektiv trafik er indstillet på at indføre og betale for alternative motorteknologier og brændstoftyper, vil miljøbelastning fra den kollektive trafik kunne nedbringes både i 0-alternativet og i hovedforslaget. Belysning

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 183

af dette spørgsmål vurderes at ligge uden for rammerne af VVM- undersøgelsen.

10.5 Kumulative effekter Ved beregningen af udledningerne er der taget højde for kumulative effekter, idet der i trafikmodelberegningerne er indregnet f.eks. byudviklingen i det nordlige Århus i modelberegningerne.

Ændringerne i CO2 -udledningerne er så relativt begrænsede, at de set i et nationalt eller globalt perspektiv ikke vurderes at give nogen betydende kumulativ effekt.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 184

11 Lys Der er i dette afsnit redegjort for den lyspåvirkning letbanen vil kunne give anledning til i forbindelse med såvel anlægsarbejder, som ved drift. Kilder til lys- påvirkning kan være såvel lys fra togene som fra belysning ved standsningssteder. Desuden vil broer og dæmninger kunne give anledning til skyggepåvirk- ninger i omgivelserne. Herudover vil der i forbindelse med anlægsarbejderne være behov for lys på arbejdspladsområderne.

11.1 Metode Der er foretaget en kortlægning og beskrivelse af de eksisterende belysnings- forhold omkring letbanetracéet, herunder gadebelysning, belysning af eksisterende banearealer, lys fra tog og lys fra trafik i øvrigt. Betydningen af nye kun- stige lyskilder på og omkring letbanens tracé, herunder lys fra togsættene, vurderes i forhold til beboere, naturforhold og friluftsliv.

11.2 Eksisterende forhold Den sydligste del af letbanen følger gadeniveau og ligger i Århus by, hvor der overalt er markant gadebelysning og belysning på banearealer. Den nordlige del af letbanen forløber i eget tracé. I området nord for Olof Palmes Allé er der mindre lys fra gadelygter og i området nord for Djurslandsmotorvejen forløber letbanen i det åbne land. Selv i dette område er der en lyspåvirkning fra såvel Århus by som fra trafik i området samt gadelys i Lisbjerg og Lystrup samt drivhuse i området. Der er således kun meget få områder i linjeføringen, der ikke er markant påvirket af lys. Det drejer sig primært om områder på stræk- ningen mellem Lisbjerg og Lystrup.

Overalt i Århus og på de større veje er der desuden lys fra bilers lygter.

11.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejder vil der efter behov blive opsat midlertidige lysmaster/projektører. Lysmaster/projektører kan rettes og/eller afskærmes så- ledes, at disse midlertidige aktiviteter ikke vil give væsentlige gener for omgivelserne.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 185

Der forventes generelt ikke behov for natarbejde, bortset fra i særlige tilfælde ved f.eks. krydsning af befærdede veje og lign. Ved eventuelt natarbejde i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november skal der anvendes lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus.

Der vurderes ikke at være yderligere behov for afværgeforanstaltninger mod lysforurening i anlægsfasen.

Samlet ser vurderes der at være tale om en uvæsentlig påvirkning af miljøet.

11.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen På strækningen fra Århus H til Olof Palmes Allé etableres letbanen primært i eller tæt ved eksisterende veje, der i forvejen er oplyst med gadelygter. Ved standsningssteder vil der blive opsat ekstra belysning til oplysning af perronen. Lys fra selve toget vil kun udgøre en meget lille del af den samlede lyspåvirk- ning, der primært stammer fra biler og gadebelysning i området.

I området nord for Olof Palmes Allé til Lisbjerg og Lystrup føres letbanen igennem områder, der er mere diffust påvirket af lys. Kilderne til den mere dif- fuse belastning med lys er i dag vejbelysning og lys fra drivhuse samt fra Århus by. Ejendomme i det åbne land kan eventuelt blive påvirket af lyskegle fra kø- rende tog. Lyspåvirkning af miljøet fra letbanen vurderes kun at medvirke til en lille øgning af lysforureningen.

Mange pattedyr er aktive i de mørke timer, og hvis de krydser letbanen, kan der være risiko for blænding og kollision. Til minimering af denne konflikt vil der på de strækninger, hvor faunaen især må forventes at krydse linjeføringen, blive etableret faunapassager. Kollisioner med dyr om natten er mest et sikkerheds- mæssigt problem, og de forventes ikke at udgøre en trussel imod bestandsstør- relserne.

Lys kan virke generende på friluftslivet, idet det fratager folk oplevelsen af uberørt natur og kan virke forstyrrende for visse aktiviteter som f.eks. stjerne- kigning. Letbanen etableres dog i et område, der i forvejen er stærkt påvirket af lys. På de strækninger, hvor letbanen føres gennem det åbne land, er der desuden planlagt en massiv byvækst.

Af hensyn til flagermus skal belysning i de områder, hvor flagermus er påvist eller vurderes at kunne forekomme begrænses, og såfremt det er nødvendigt at opsætte belysning af andre årsager, skal der anvendes lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus (se mere om flagermus i kapitel 5).

Ved krydsningen af Egådalen skal der dels etableres dæmningsanlæg samt dalbro, der kan give anledning til skyggepåvirkninger. Dæmninger og dalbro er

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 186

dog relativt lave bygningsværker, hvorfor det vurderes, at disse ikke vil give anledning til skyggepåvirkninger af væsentlig betydning.

Der vurderes ikke at være yderligere behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen.

Samlet ser vurderes der at være tale om en mindre påvirkning af miljøet.

11.5 Kumulative effekter Lyspåvirkning fra letbanen vil sammen med f.eks. den planlagte byvækst, øget trafik m.v. kunne virke kumulativt i forhold til lyspåvirkning af hele området. Letbanens bidrag hertil vurderes at være af mindre betydning.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 187

12 Støj og vibrationer Dette kapitel omhandler støj og vibrationer i forbindelse med etablering og drift af letbanen. Der er foretaget vurderinger af støj og vibrationer fra anlægsarbej- der samt støj og vibrationer fra letbanen i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. For depot/værksted er der foretaget en vurdering af støjudbredelsen herfra i forbindelse med den daglige drift. Der er herudover foretaget en vurdering af den ændring der vil ske med støjen fra vejtrafik som følge af letbanens etablering. Der er udarbejdet en selvstændig bilagsrapport med detaljerede støjbereg- ninger, hvor yderligere detaljerede oplysninger fremgår.

12.1 Metoder Der er foretaget en indsamling af eksisterende viden om støjforhold og trafik langs letbanens tracé.

Der er indhentet oplysninger om støj fra eksisterende rapporter, herunder den støjkortlægning, Århus Kommune har foretaget i forbindelse med opfyldelse af kravene i henhold til EU’s støjkortlægning.

Der er desuden redegjort for de relevante støjkrav, som etablering og drift af letbanen skal overholde.

Der er gennemført en dataindsamling af kildestyrker på letbanetog. Det har ikke været muligt at fremskaffe kildestyrkedata, der kan bruges i den gældende nordiske beregningsmodel Nord2000. De foreliggende støjdata er derfor omregnet i forhold til et eldrevet metrotog.

Da støj fra forskellige kilder håndteres meget forskelligt er miljøvurderingerne delt op i følgende:

• Støj i anlægsfasen Støj ved anlægsarbejder, herunder primært støj fra kørsel med entrepre- nørmaskiner er beregnet som virksomhedsstøj, og reguleres af Århus Kommune.

• Togstøj Støjen fra hele strækningen Århus H til Lystrup er beregnet og optegnet som støjkurver. Der er som supplement foretaget beregninger af støjen i udvalgte punkter langs letbanens tracé. Der er desuden foretaget en vurde-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 188

ring af ændringer i støj på eksisterende strækninger Grenaa – Lystrup og Århus H – Odder.

• Vejstøj Der er beregnet støj på de større veje, hvor der skal køre letbanetog, samt på de strækninger af det eksisterende vejnet (inden for undersøgelseskorri- doren).

• Virksomhedsstøj Der er gennemført en vurdering af ekstern støj fra kørsel til og fra depot/værksted samt fra selve værkstedet.

Der er foretaget støjberegninger for såvel 0-alternativ (år 2015 uden letbanetog), som for den fremtidige situation med letbanetog (år 2015).

Alle støjberegninger er gennemført i gældende beregningsmodeller i bereg- ningsprogrammet SoundPLAN. Ved alle trafikstøjberegninger (vej og togstøj) er beregningsmodellen Nord2000 og støjindikatoren Lden benyttet. Ved beregning af støj fra anlægsarbejder er der anvendt den gældende fælles nordiske be- regningsmetode.

Eventuelt behov for afværgeforanstaltninger, som f.eks.. støjvolde og støj- skærme, til reduktion af støjniveauet er vurderet for såvel anlægsfasen som for driftsfasen.

12.1.1 Anlægsfasen Støj Støj i anlægsfasen er beregnet som virksomhedsstøj i henhold til Miljøstyrel- sens vejledning nr. 5/1993 /81/. Støj fra anlægsarbejder reguleres af Århus Kommune, der stiller krav om overholdelse af gældende vejledende grænse- værdier (jf. Tabel 32) i forbindelse med anlægsarbejder, dog ikke på hverdage mellem kl. 7 og 18 /82/. I dette tidsrum stilles der som udgangspunkt ikke krav om overholdelse af specifikke støjkrav.

Hvis der er specielle forhold, der gør, at støjende anlægsarbejder ikke kan fore- gå i dagtimerne, f.eks. på grund af afvikling af trafik, tager Århus Kommune i hvert enkelt tilfælde stilling til, hvilke krav der skal overholdes og på hvilke tidspunkter aktiviteterne kan foregå /82/.

Vibrationer For vibrationer stiller Århus Kommune krav om overholdelse af grænseværdi- erne for vibrationskomfort i alle tidsrum på nær på hverdage mellem kl. 7 og 18. I denne periode kan der accepteres et tillæg på 5 dB til de vejledende græn- seværdier, jf. Tabel 27. Vibrationskomfort er et udtryk for, hvad vibrationsniveauet skal overholde, for at de fleste ikke føler ubehag.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 189

Anvendelse Vejledende Århus Kommune Hverdage kl. 7-18 7 Boliger i boligområder (hele døgnet), 75 80 Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 18 - 7 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområder kl. 7 – 18 Kontor, 80 85 undervisningslokaler, og lignende Erhvervsbebyggelse 85 90

Tabel 27 Vejledende grænser for vibrationskomfort, KB-vægtet accelerationsniveau, LAW i dB /82, 83/.

For vibrationer på bygninger henvises til de vejledende grænseværdier for bygningsskadelige vibrationer /83/ jf. Tabel 28.

Alle fredede og bevaringsværdige bygninger langs hele anlægsarbejdet er regi- steret og kategoriseret jf. kapitel 6.

Anvendelse Vpeak [mm/s] Konstruktioner som i industribygninger og infrastrukturanlæg. 20 Normale bygningskonstruktioner som almindeligt kontorbyggeri, 5 lejlighedskomplekser og parcelhusbyggeri Følsomme bygningskonstruktioner, bevaringsværdige bygninger 3 Tabel 28 Vejledende grænser for bygningsskadelige vibrationer, Vpeak i [mm/s] /83/.

12.1.2 Driftsfasen Togstøj Støj fra letbanetog er vurderet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 ”Støj og vibrationer fra jernbaner” /84/ og tillæg til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 fra juli 2007 /85/. Grænseværdierne fremgår af Tabel 29.

Områdetype Lden Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser 59 dB(A) og lignende Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygnin- 64 dB(A) ger, plejehjem, hospitaler og lignende. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og bydelsparker. Hoteller, kontorer mv. 69 dB(A) Tabel 29 Vejledende grænseværdier for støj fra forbikørende tog /85/.

For at kunne beregne støj fra de kommende letbanetog, er der indhentet data fra den sandsynlige kommende leverandør af letbanetog, Alstom /86/. Støjdata fremgår af Tabel 30.

7 Gælder ved anlægsarbejder over en kortere periode

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 190

Eldrift Dieseldrift Lydtryk i 7,5 m’s Lydtryk i 7,5 m’s

afstand LpA, max afstand LpA, max Støjniveau ved 100 km/h 84 dB(A) 85 dB(A) Støjniveau ved 60 km/h 77 dB(A) 78 dB(A) Støjniveau under start (op til 40 km/h) 72 dB(A) 78 dB(A) Tabel 30 Støj fra letbanetog (el-drift og dieseldrift) /86/.

Disse støjbidrag er omregnet til data til i den Nordiske beregningsmodel, idet disse er sammenholdt med støjdata fra danske metrotog og omregnet til kildestyrker, med en frekvenskarakteristik, der svarer til disse.

Vejtrafikstøj Alle beregninger er foretaget for år 2015. I 0-alternativetet er der busdrift ad Randersvej i henhold til trafikmodelberegningerne.

Vejtrafikstøj er vurderet i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 /87/ med grænseværdierne angivet i Tabel 31.

Område Lden Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 53 dB(A) campingpladser og lignende Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og 58 dB(A) undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler og lignende. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Hoteller, kontorer mv. 63 dB(A) Tabel 31 Vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj /87/.

Beregning af vejtrafikstøj skal foretages via en fordeling af trafikken på lette køretøjer (max. vægt 3,5 ton), mellemtunge køretøjer (vægt 3,5 ton til 12 ton) og tunge køretøjer (vægt over 12 ton). Disse oplysninger foreligger ikke i tra- fikmodellen for år 2015 og der er derfor anvendt fordelingen i forhold til de enkelte vejtyper angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 /87/.

Virksomhedsstøj I forbindelse med letbanen etableres der et depot/værksted. Støjen fra kørsel med tog til og fra depot/værksted, samt støj fra de stationære støjkilder ved depot/værksted er virksomhedsstøj og er underlagt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier angivet i vejledning nr. 5/1984 /88/, se Tabel 32.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 191

Områdetype Mandag – fredag Mandag – fredag kl. Alle dage kl. kl. 07-00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 lørdag lørdag kl. 07.00-14.00 kl. 14.00-22.00 søn- og helligdage kl. 07.00-22.00 1. Erhvervs- og indu- 70 70 70 striområder 2. Erhvervs- og indu- 60 60 60 striområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blan- 55 45 40 det bolig og erhvervsbebyggelse, center- områder, boliger beliggende i åbent land 4. Etageboligområder 50 45 40 5. Boligområder for 45 40 35 åben og lav boligbe- byggelse 6. Sommerhusområ- 40 35 35 der og offentligt til- gængelige rekreative områder. Særlige na- turområder

Tabel 32 Uddrag af vejledende grænseværdier LAeq for virksomhedsstøj /88/.

Vibrationer Vibrationer i driftsfasen reguleres efter samme grænseværdier som i anlægsfa- sen jf. Tabel 27 og Tabel 28.

Beregninger kan foretages i henhold til Orientering fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmåling ”Vibrationer fra jernbaner” /89/ og NT ACOU 082 ”Vibration and shock, evaluation of annoyance” /90/.

12.2 Eksisterende forhold Fra Marselis Boulevard til Århus H løber letbanen på det nuværende baneter- ræn. Området er støjbelastet af tog fra Odderbanen og tog på det sydgående hovedspor mellem Århus og Fredericia og delvis det nordgående spor mod Aal- borg. Herudover er der støj fra rangering og klargøring af tog. Med ca. 180 tog i døgnet på hovedsporet og ca. 72 tog i døgnet på Odderbanen er banestræknin- gen meget trafikeret, og boligerne i nærheden af bane er belastet af togstøj.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 192

Der foreligger ikke en egentlig støjkortlægning af hele banearealet af nyere da- to, men i forbindelse med VVM for etablering af Århus Havnebane /91/ blev der foretaget en række beregninger for støj og vibrationer som følge af en for- øgelse af antallet af godstog gennem Århus H-området. Beregningerne viste et støjbidrag ved de nærmeste beboelser langs Århus H øst og vest for Frederiks Allé broen på mellem 59 og 64 dB(A) som gennemsnit over døgnet.

Fra Århus H forsætter letbanen langs havnen til Nørreport. Her følger sporet det eksisterende jernbanespor til Grenaa, hvor der kører ca. 60 tog i døgnet. Boli- gerne er dermed allerede påvirket af togstøj. Området omkring havnen er desuden meget belastet af trafikstøj fra biler til og fra Århus midtby. Således kører der på Havnegade ca. 37.000 biler i døgnet. Der er desuden meget tung trafik i området med lastbiler til og fra havnen og færgerne (Århus–Odden og Århus– Kalundborg).

For vejene Havnegade og Kystvejen samt Nørreport, Nørrebrogade og Ran- dersvej indtil Hasle Ringvej har Århus Kommune i 2007 gennemført en EU- støjkortlægning /92, 93/.

For hver vejstøj er der udarbejdet fire støjkort, der viser hhv. døgnværdien 8 9 (Lden ) af støjen og natstøjen (Lnight ) i hhv. 1,5 m højde (stueetage) og i 4 m højde (højere etage). Støjkortene er vist på kortbilag nr. 4 for 1,5 m højde for vejstøj. Der er ikke foretaget kortlægning af togstøj i Århusområdet.

Fra Nørreport til Nehrus Allé følger letbanen Nørrebrogade/Randersvej. Områ- det omkring Nørrebrogade/Randersvej er stærk belastet med trafikstøj. Langs Nørrebrogade/Randersvej ligger støjniveauet ved beboelser på over Lden 75 dB(A), hvilket er væsentlig over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj ved boliger på Lden 58 dB(A). Området langs Randersvej er præget af en blanding af beboelser, butikker, kontorer samt bygninger, der anvendes til offentlige formål (universitet, hospital).

8 Støjen skal beregnes for alle dage, aftener og nætter i et helt år. Bagefter lægger man 5 dB til støjen om aftenen og 10 dB til støjen om natten, og så beregner man gennemsnittet. /97,99/ 9 Beregnes som gennemsnittet af støjen i alle nætter uden tillæg/92,93/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 193

Figur 41 Randersvej ved Nordre Ringgade set mod nord.

Ved Nehrus Allé drejer letbanen mod vest og fortsætter ad Olof Palmes Allé til Skejby Sygehus. Her er der betydelige mindre trafik. Området anvendes pri- mært til kontorbyggeri.

Efter Skejby Sygehus forsætter letbanen i det åbne land til Lisbjerg, hvor den bl.a. krydser Djurslandsmotorvejen. Der er flere stærkt trafikerende veje i om- rådet, og der er en del trafikstøj. Fra Lisbjerg forsætter letbanen enten mod vest ad den kommende Lisbjerg Bygade eller mod øst til den eksisterende Grenaa- bane kort før Lystrup. Der er kun lidt trafikstøj i området fra Djurslandsmotor- vejen, og der er kun meget få boliger i området. Boligerne er koncentreret om det sydlige Lisbjerg og Lystrup.

12.3 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

12.3.1 Støj i anlægsfasen De støjmæssige konsekvenser ved etableringen af letbanen er beskrevet ved hjælp af en vurdering af den samlede, samtidige, lydeffekt fra de involverede entreprenørmaskiner, sammenholdt med forskellige afstandsdæmpninger og overfladetyper. Denne fremgangsmåde giver mulighed for at vurdere støjbe- lastningen på overordnet plan på de ønskede steder.

Der er en stort set lineær sammenhæng mellem lydeffekten for den enkelte del- proces, og den beregnede støjbelastning. Med andre ord vil en given lydeffekt eksempelvis medføre en beregnet støjbelastning på 65 dB(A) ved nogle boliger,

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 194

og ved en lydeffekt, der er 10 dB(A) lavere, vil støjbelastningen tilsvarende blive 10 dB(A) lavere. På den baggrund giver det mulighed for at vurdere støj- belastningen med andre afstande og/eller maskiner end direkte anført.

Det skal understreges, at støj fra lastbiler, der kører til og fra anlægsområdet, ikke er beregnet som støj fra anlægsarbejdet, men betragtes som støj fra vejtrafikken på offentlig vej. Anlægsarbejdernes bidrag til vejtrafikstøjen vurderes at være forsvindende, set i forhold til den eksisterende trafik.

Ifølge anlægsbeskrivelsen vil de overvejende aktiviteter blive udført af lastbiler, der kører i anlægsområdet med materialer og overskudsmaterialer, herunder betonkanoner, samt et antal gravemaskiner/frontlæssere, asfaltskærere, dumpere, komprimeringsmateriel, asfaltudlæggere og almindeligt anvendt entrepre- nørmateriel.

Mere støjende aktiviteter, som eksempelvis ramning af spuns, forventes ikke at ville forekomme under anlæggelse af letbanen i nærheden af tætbeboede områ- der. De steder det kan blive aktuelt med spunsning ligger i relativ stor afstand fra beboelser og forventes ikke at give anledning til væsentlige gener.

Idet der ikke er detailkendskab til maskiners støjemission, anvendes Støjdata- bogens standarddata /94/ jf. Tabel 33.

Maskintype Lydeffekt, LwA [dB re 1 pW] Lastbil under svag acceleration (10-20 km/t) 101 Hjullæsser/gravemaskine 110 Tabel 33 Støjdata(kildestyrker) for anlægsarbejder /94/.

Med baggrund i anlægsbeskrivelsen antages det, at det maksimale antal maskiner, der vil forekomme samtidig inden for rimelig nærhed er tre lastbiler (svag acceleration) samt to gravemaskiner.

Disse fem maskiner vil sammenlagt bidrage med en støjemission på LwA = 114 dB ved kontinuerlig drift.

I Tabel 34 er anført støjbelastningen i nogle fastlagte afstande fra støjkilden under forudsætning af, at terrænet mellem støjkilder og modtager er akustisk hårdt, hvilket oftest vil være tilfældet i de bynære områder.

Afstand fra anlægspladsen Støjbelastning LAr [dB re. 20 µPa] 20 80 30 76 50 71 100 65 200 59 Tabel 34 Støjbelastning fra anlægsaktiviteter i de bynære områder.

Figur 42 viser støjudbredelsen ved anlægsarbejderne i et område ved Randers- vej. Som det fremgår, kan der forventes et relativt højt støjniveau på de bygnin-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 195

ger, der har facade direkte ud til anlægsaktiviteterne. Dog ses der også en meget god støjdæmning af høje bygninger i området.

Figur 42 Beregnet støj fra anlægsarbejder i bynært område.

Århus Kommune stiller ikke umiddelbart krav til den maksimale støjbelastning i dagtimerne. De beregnede støjbidrag jf. Tabel 34 ligger dog over Miljøstyrel- sens vejledende støjgrænser for boliger jf. Tabel 32. Det må forventes, at det ved anlægsarbejder i de bynære områder kun i meget begrænset omfang vil væ- re muligt at udføre støjende anlægsarbejder uden for dagperioden på hverdage, med mindre specielle forhold nødvendiggør en dispensation fra kommunen.

Uden for tættere bebygget område er der sædvanligvis længere til boliger eller anden støjfølsom arealanvendelse. Støjspredninger sker over marker eller andre ubefæstede arealer, der er akustisk porøse, og giver de i Tabel 35 anførte støj- bidrag i forskellige afstande.

Afstand fra anlægspladsen Støjbelastning LAr [dB re 20 µPa] 50 67 100 61 200 54 300 49 500 43 1.000 34 Tabel 35 Støjbelastning fra anlægsaktiviteter i ikke bynære områder.

Figur 43 viser støjudbredelsen ved anlægsarbejderne i et område i det åbne land ved Søftenvej.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 196

Figur 43 Beregnet støj fra anlægsarbejder i ikke bynært område.

I de ikke bynære områder forventes ingen overskridelser af de vejledende støj- grænser i anlægsfasen.

Vurderingerne bygger som beskrevet på, at støjen fra de fem maskiner udbreder sig uden skærmning, og at disse kører kontinuerligt i 8 timers drift i dagperioden. Dette må betegnes som en maksimal belastning, da skærmning og en tidskorrektion for arbejdspauser og lignende vil reducere de anførte støjbelast- ninger.

Samlet set vurderes der at kunne blive tale om en høj grad af forstyrrelse, men kun af betydning for lokale interesser (de støjpåvirkede områder). Forstyrrelsen vil være kortvarig (< 1 år). Der vil derfor være tale om en mindre miljøpåvirk- ning.

Der kan konkret blive behov for etablering af afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af midlertidig afskærmning, begrænsninger i aktivitetsniveau eller be- grænsninger i hvilke anlægsaktiviteter, der kan foregå uden for dagperioden. Naboer til anlægsområderne bør orienteres om særligt støjende aktiviteter samt på hvilke tidspunkter disse vil foregå.

12.3.2 Vibrationer i anlægsfasen De anlægsaktiviteter, der primært giver anledning til vibrationer under anlægs- arbejdet, hidrører fra afgravning samt for udjævning og eventuelt komprimering af nyt underlagsmateriale.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 197

Det endelige valg af maskiner og arbejdsmetoder skal foretages med henblik på, at de gældende grænseværdier for vibrationsbelastningen overholdes. Så- fremt anlægsarbejdets vibrationsniveau i de omkringliggende bygninger overstiger grænseværdierne for komfortvibrationer jf. Tabel 27, vil arbejdet blive stoppet, og vibrationsniveauet skal søges nedbragt, før anlægsaktiviteten igang- sættes igen.

Ud over at selve kilden til vibrationerne er afgørende for de omkringboendes gene af arbejdet, er bygningernes konstruktioner i høj grad bestemmende for det endelige niveau. De afgørende konstruktionsdetaljer er dels funderingsdyb- den (bygninger med kælder er mindre generet), dels dæk og gulvtyper samt bygningens højde. Stive og tunge etageadskillelser, som eksempelvis beton giver ikke anledning til så stor vibrationstransmission som eksempelvis træeta- geadskillelser.

En anden meget afgørende faktor for det resulterende vibrationsniveau er udbredelsen fra kilden til bygningen. Under udbredelsen gennem jorden dæmpes de højeste frekvenser meget betydeligt.

Dæmpningen af det KB-vægtede vibrationsniveau Law som funktion af afstanden fremgår af /93/ og er vist i Figur 44.

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920

-5

-10

Dæmpning -15

-20

-25 a/b

Figur 44 Vibrationsdæmpning som funktion af afstanden.

Af figuren fremgår det, at dæmpningen af vibrationerne i jorden er meget kraftig, og i en afstand der fra f.eks. 1 m til 20 m (a/b=20) fra kilden er dæmpnin- gen i undergrunden oppe på mere end 20 dB. Dette hænger helt sammen med, at der kun undtagelsesvis er konstateret generende vibrationer i bygninger, som var længere væk end nogle få hundrede meter fra vibrationskilden – oftest har det drejet sig om afstande under 50 m.

Der er ikke kendskab til de præcise vibrationskildestyrker, hvorfor vibrationsbelastningen af de enkelte bygninger ikke kan beregnes.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 198

På baggrund af erfaringer samt det forhold, at den mest betydende vibrationsbelastning kan blive komprimering af stabilgrus mm., vurderes det, at det alene er i bygninger beliggende inden for en afstand af 50 m, vil være en potentiel risiko for, at der optræder mærkbare vibrationer. Vibrationerne vil være tydeligst i bygninger med mere end 1 etage. Det vurderes endvidere, at det ikke er sandsynligt, at der vil forekomme overskridelser af de anførte grænseværdier for maksimalt forekommende vibrationsniveau. Det KB-vægtede vibrationsniveau bør dog stikprøvevis måles ved de mest udsatte boliger.

Ligeledes vurderes risikoen for at bygninger skal blive beskadiget under arbejdet for at være lille. Der vil blive foretaget en bygningsregistrering inden arbejdet igangsættes, og vibrationsovervågning af eventuelt udsatte bygninger under selve arbejdet. Dette skal ligeledes anvendes som eventuel dokumentation i forbindelse med erstatningssager.

Samlet set vurderes der at kunne blive tale om en lav grad af forstyrrelse, men kun af betydning for lokale interesser (de vibrationspåvirkede områder). For- styrrelsen vil være kortvarig (< 1 år). Der vil derfor være tale om en mindre miljøpåvirkning.

Naboer til byggepladserne bør orienteres om aktiviteter, der kan give anledning til vibrationer samt på hvilke tidspunkter disse vil foregå.

12.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

12.4.1 Togstøj Med udgangspunkt i den foreslåede køreplan for letbanen /96/ er der beregnet antallet af tog inden for referencetidsrummet jf. støjindikatoren Lden, se Tabel 36.

Antal tog i hver retning inden for ÅDT tidsrummene (ifht. Lden) Tidsrum Århus H – Skejby Skejby – Lystrup, Lisbjerg - Lisbjerg vest Kl. 07-19 125 42 Kl. 19-22 18 6 Kl. 22-07 27 9 Tabel 36 Antal tog inden for de enkelte referencetidsrum.

Toghastighederne er i støjberegningerne fastlagt jf. Tabel 37.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 199

Strækning Hastigheder Århus H-Europaplads 40 Europaplads-Nørreport 30 Nørreport-Ringgaden 50 Ringvejen-Paludan Müllers Vej 60 Herredsvej-Lystrup 80 Tabel 37 Hastigheder, der er anvendt i støjberegningerne.

Med udgangspunkt i et oplyst støjniveau fra en potentiel togleverandør /84/ er kildestyrke for letbanetogene bestemt, så de kan anvendes direkte i NORD 2000 modellen, idet der er forudsat samme frekvensfordeling som for metrotog.

Den beregnede støjbelastning fra letbanetogene i 2015 er angivet for stræknin- gen omkring Nørreport i Figur 45 og området omkring Lisbjerg/Lisbjerg Byga- de i Figur 46. I bilagsrapport findes støjkort for alle strækninger.

Figur 45 Støjbidrag fra letbanen – ved Nørreport.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 200

Figur 46 Støjbidrag fra letbanen – Lisbjerg v. Lisbjerg Bygade mod Lystrup.

Som det ses på Figur 45 og Figur 46 vil støjbelastningen fra togene ligge væ- sentlig under Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 64 dB(A) ved beboelser. Dette er også gældende for de øvrige områder og det kan konkluderes, at støjbelastningen fra de eldrevne letbanetog vil have en ubetydelig påvirkning af miljøet.

Tabel 38 viser beregnede støjbidrag ved boliger m.v. tæt på letbanen. Som det ses ligger alle støjbidrag meget langt fra den vejledende grænseværdi på 64 dB(A) ved beboelser og 69 dB(A) ved kontorer.

Beregningspunkt Lden dB(A) BP1 Bolig ved Randersvej, Lisbjerg 39,4 BP2 Bolig vest fro Lystrup St. 39,2 BP3 Bolig ved Skejby landsby 36,1 BP4 Skejby Sygehus 38,9 BP5 Erhverv ved Olof Palmes Allé 46,6 BP6 Erhverv ved Olof Palmes Allé 46,4 BP7 Bolig Randersvej v. Stjernepladsen 51,8 BP8 Bolig Nørrebrogade 47,1 BP9 Bolig Kystvejen 45,0 Tabel 38 Beregnede støjbidrag fra letbanen (1,5 m over terræn).

Beregningspunkternes placering fremgår af Figur 47.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 201

Figur 47 Placering af beregningspunkter.

På strækningen fra Odder til Århus H og fra Lystrup til Grenaa vil de eksisterende tog blive erstattet af letbanetog, dog vil letbanen på disse strækninger kø- re på diesel. Støjbidraget ved dieseldrift ligger 1 dB(A) højere end for eldrift. Ved start og acceleration op til 40 km/h af letbanetogene er støjbidraget dog 6 dB(A) højere end for eldrift, men stadig mindre end ved de normale køreha- stigheder /86/.

Støjbidraget fra letbanetogene ved dieseldrift er med ovenstående forudsætnin- ger beregnet til at ligge ca. 11 dB(A) under støjbidraget fra de traditionelle dieseltog (Grenaabanen og Odderbanen).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 202

På strækningen fra Århus H – Tranbjerg er der planlagt en fordobling af antal tog (4 afgange i timen mod 2 i dag) ifølge oplægget til den nye køreplan. Støj- bidraget fra Odderbanen overholder med den nuværende drift grænseværdierne i en afstand af 8 meter fra spormidte. Selv med en forøgelse af antallet af afgange til det dobbelt vil støjen fra letbanetogene således være 8 dB(A) mindre end i dag, idet en fordobling af antal tog – alt andet lige - vil give en forøgelse på 3 dB(A). Støjgrænsen for letbanetogene vil således på strækningen mellem Århus H og Tranbjerg være overholdt overalt uden for baneterrænet.

Langs Grenaabanen og de øvrige strækninger af Odderbanen vil der ligeledes ske en stor reduktion af støjbelastningen langs banen, og langs hele letbanens nye tracé vil støjbidraget være så lavt, at der ikke vil være behov for afværge- foranstaltninger i forbindelse med driften af letbanen.

12.4.2 Vejstøj Der er beregnet støj for de større veje langs letbanen, samt alle de veje inden for undersøgelseskorridoren, hvor etableringen af letbanen giver en ændring på mere end 10 % i henhold til trafikmodelberegningerne /76/.

Trafik for 0-alternativet år 2015 uden letbane og år 2015 med letbanen (afrun- det til nærmest 100) på udvalgte vejstrækninger er angivet i Tabel 39.

0 - Alternativ Med letbane Ændring i Års- Års- støjbidrag døgntrafik døgntrafik Vejnavn (antal biler) (antal biler) Brendstrupgårdsvej 9.500 10.000 0 dB Hasle Ringvej 23.300 24.300 0 dB Havnegade 18.000 18.000 0 dB Kystvejen 16.300 16.300 0 dB Nørreport 16.800 16.800 0 dB Nørrebrogade syd for Kirkegårdsvej 25.100 24.300 0 dB Nørrebrogade Kirkegårdsvej – Venne- lyst Boulevard 9.700 10.100 0 dB Nørrebrogade Vennelyst Boulevard - Trøjborgvej 10.700 10.700 0 dB Nørrebrogade nord for Trøjborgvej 18.300 16.000 -1 dB Randersvej syd for Langelandsgade 27.600 27.300 0 dB Randersvej nord for Langelandsgade 34.500 34.100 0 dB Nydamsvej v.f. Vorregårds Allé 12.400 11.500 0 dB Nydamsvej ø.f. Vorregårds Allé 7.800 7.100 0 dB Halmstadgade 14.800 12.800 -1 dB Olof Palmes Allé 8.700 7.800 -1 dB Nehrus Allé 14.300 11.600 -1 dB Tabel 39 Årsdøgntrafik for 0-alternativ samt med letbanen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 203

I 0-alternativet er der regnet med trafikudviklingen frem til år 2015, men i stedet for letbanen vil der blive benyttet busser i to separate busbaner på hver side af Randersvej og Nørrebrogade.

Figur 48 viser støjbidraget fra vejtrafik ved 0-alternativet på strækningen omkring Nørreport. Ved etablering af letbanen sker der ingen ændringer i støjbi- draget, idet hverken ændringer af kørebanespor eller trafikbelastning har nogen væsentlig betydning for støjbidraget.

Figur 48 Støjbidrag fra vejtrafik 0-alternativ.

Trafikstøjen vil ikke blive påvirket væsentligt ved en letbane. Den maksimale forskel i støjbelastningen vil være 1 dB(A).

Tabel 40 viser beregnede støjbidrag i udvalgte punkter langs letbanen på de eksisterende veje før og efter etableringen af letbanen. Som det fremgår så sker der kun ganske små ændringer i støjbidraget. Støjbidraget ligger flere steder væsentligt over de vejledende støjgrænser. Dette er dog relateret til den eksisterende trafik og har som sådan ikke noget med etableringen af letbanen at gøre. Etablering af letbanen vil resultere i en mindre reduktion af støjbidraget fra vejtrafikken.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 204

Beregningspunkt 0-alternativ Med letba- Reduktion ne

Lden dB(A) Lden dB(A) dB(A) BP5 Erhverv ved Olof Palmes Allé 60,3 60,0 0,3 BP6 Erhverv ved Olof Palmes Allé 61,6 61,3 0,3 BP7 Bolig Randersvej v. Stjernepladsen 71,0 71,0 0,0 BP8 Bolig Nørrebrogade 65,8 65,8 0,0 BP9 Bolig Kystvejen 67,3 67,3 0,0 Tabel 40 Beregnede støjbidrag fra vejtrafik 1,5 m over terræn.

Etableringen af letbanen vil dermed samlet set give en ubetydelig støjmæssig påvirkning af miljøet.

12.4.3 Virksomhedsstøj I forbindelse med letbanen skal der etableres et depot og værksted. på Århus H. Det er forudsat, at der hovedsagelig vil være depot for tog, reparation, tankning og togvask.

Det er vurderet, at der er to betydende støjkilder i forbindelse med anlægget:

1 Kørsel med tog fra hovedspor til depot / værksted 2 Udsugnings og ventilationsanlæg

Depotet vil blive placeret i området omkring sporgruppe 100 på den nordlige side af banegraven på arealet omkring den gamle godsbanegård. Kørsel til/fra depot og værksted uden for hovedsporet er defineret som virksomhedsstøj. Fra selve værkstedet vil der være støj fra udsugningsanlæg, kompressorer m.v. Det vil være muligt at indrette og drive et depot/værksted på det pågældende areal uden at påføre beboelser et støjbidrag, der overstiger de vejledende støjgrænser jf. Tabel 32.

Det vurderes, at depot/værksted i forbindelse med letbanen kun har ubetydelig støjmæssig påvirkning af miljøet.

12.4.4 Vibrationer Vibrationskilden i forbindelse med togdrift er kontakten mellem hjul og skinner. Kvaliteten af skinnelægningen og vedligeholdelsen samt hjulenes slitage- grad har afgørende indflydelse. Små ujævnheder samt dårlige samlinger eller skinner, der trænger til slibning, kan være årsag til unormalt højt vibrationsniveau.

På baggrund af erfaringer fra en lang række konkrete sager, hvor det har været krævet, at vibrationsbelastningen fra jernbanestrækninger blev dokumenteret for at kunne bygge tæt herved, vurderes det, at driften ikke vil give anledning til mærkbare vibrationer ved bygninger i normal god stand.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 205

Målinger, der er foretaget, hvor der er forbikørende IC-trafik samt godstog, viser, at der ofte kan bygges boliger i flere etager, mindre end 50 m fra banelegemet. Målingerne viser endvidere, at det sædvanligvis er godstogene, der giver den klart største vibrationsbelastning, og dermed er dimensionsgivende for den oplevede gene.

Der forventes som nævnt ingen nævneværdige gener under driften af letbanen. Dels fordi de nyere skinnesystemer har bedre samlinger, og derfor giver lavere vibrationsniveauer, dels fordi udviklingen af støj- og vibrationssvage tog til stadighed giver forbedringer. Sidst men ikke mindst er letbanetog betydeligt lettere end konventionelle tog, og giver anledning til lavere vibrationsniveauer.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke placerer jernbaner med lette regionaltog tættere på beboelse end 25 m. Denne mindste afstand er sat med baggrund i eksisterende regionaltog. Da letbanetogene er lettere end almindelige regionaltog og i bymæssigbebyggelse kører væsentlig langsommere end normale regionale tog, må det forventes, at denne mindste afstand er betydelig mindre. Med den forventede placering af letbanen vil de nærmeste boliger være placeret i en afstand af min. 20 m fra sporet. Der forventes således ikke på denne baggrund vibrationsgener fra letbanen.

Når der ikke forventes overskridelser af grænseværdierne, må det samtidig vurderes som usandsynligt, at eksisterende bygninger tager skade af vibrationspå- virkningen fra driften af letbanetoget.

Det vurderes, at der samlet set vil være tale om en ubetydelig påvirkning af mil- jøet.

12.5 Kumulative effekter Støj fra letbanetog og vejtrafik regnes ikke sammen, da de har forskellige græn- seværdier. Ved at lægge støjbelastningen sammen vil man få den kumulative effekt ved etableringen af letbanen. Men da støjen fra de eldrevne letbanetog ligger mere end 10 dB(A) lavere end vejtrafikstøjen, vil den kumulative effekt være lig vejtrafikstøjen og der vil dermed ikke være et kumulativt bidrag fra støjen fra letbanen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 206

13 Befolkning, sikkerhed og sundhed Det overordnede formål med etablering af en letbane er at sikre gode transportmuligheder og let fremkommelighed for befolkningen, således at adgang til arbejdspladser specielt i centrum og langs Nørrebrogade - Randersvej forbedres.

Ved anlæg af letbanen forventes det, at der overflyttes trafik fra andre trafik- former, og at der dermed kan forekomme en lille aflastning af vejnettet. Men letbanen vil ligeledes være med til at forbedre den kollektive trafik og give en forøgelse af antal passagerer, der benytter kollektiv trafik.

Etablering af en letbane vil kunne medføre en række miljøeffekter, som kan påvirke befolkningen, herunder menneskers sikkerhed og sundhed. De miljøef- fekter, der vurderes at have størst betydning, er:

• Mobilitet og fremkommelighed • Tilgængelighed, herunder for fodgængere, handicappede, cyklister mv. • Trafiksikkerhed og barriereeffekt • Støj og vibrationer • Luftforurening

13.1 Metode Der er udarbejdet en oversigt over de eksisterende forhold i relation til befolkningen. Dette er sket ved en samling af relevante oplysninger om befolknings- og arbejdspladskoncentrationer, eksisterende kollektiv trafik, trafikbelastning, fremkommelighed og eksisterende barrierer.

Efterfølgende er det vurderet, hvilken påvirkning etableringen af letbanen har over for befolkningen og lokalsamfundene i området omkring linjeføringen. Der er fokuseret på påvirkninger over for de mennesker, der bor i umiddelbar nærhed af letbanen, bortset fra fremkommeligheden og mobiliteten, hvor der ses på påvirkningerne i et større geografisk perspektiv.

Påvirkningerne er vurderet ud fra de påvirkninger, der er afdækket under rede- gørelsens øvrige kapitel, herunder friluftsliv, støj og vibrationer, luft og klima, lys og socioøkonomiske effekter. Disse påvirkninger sammenholdes med nær- heden til letbanen, barriereeffekter, fremkommelighed mm.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 207

De trafiksikkerhedsmæssige risici, der forventes ved etablering af en letbane i Århus området, samt hvilke afhjælpende foranstaltninger, der kan gennemføres for at imødegå disse, er baseret på et notat udarbejdet i forbindelse med det an- lægstekniske skitseprojekt /97/.

13.2 Eksisterende forhold

13.2.1 Befolknings- og arbejdspladskoncentrationer Et væsentligt grundlag for planlægningen af letbanen er naturligvis koncentration af mennesker og arbejdspladser i Århusområdet.

Der forventes i de kommende år iværksat store byomdannelsesprojekter og by- vækst. Størstedelen af byvæksten skal placeres de steder, hvor der er god trafi- kal tilgængelighed.

Den byvækst, der er forudsat i forbindelse med iværksættelse af planlægningen for letbanens 1. etape, indebærer, at folketallet i Århus Kommune stiger fra knap 294.000 i 2006 til ca. 304.000 i 2015 /97/. Antallet af arbejdspladser i År- hus er steget fra ca. 160.000 i 2000 til ca. 170.000 i 2004. Frem til 2006 har der været et svagt fald i antallet af arbejdspladser.

De bynære havnearealer I de kommende år vil en stor del af de bynære dele af Århus Havn overgå fra den nuværende havnerelaterede anvendelse til byrelaterede formål. Området forventes anvendt til boliger, let erhverv samt offentlige institutioner. Antallet af boliger og arbejdspladser er ikke afklaret endnu, men i alt vil der være nye byggemuligheder på i størrelsesordenen 6-700.000 m² i Nordhavnen over en periode på måske 20-25 år. Dette indebærer, at der forventes ca. 5.000 beboere om 20 år i det nuværende Nordhavnsområde /26/. På havnen forventes etableret 500 nye arbejdspladser frem til 2015 /25/.

Øvrige koncentrationer langs den bynære strækning Gennem hele bystrækningen af letbanens 1. etape fra Århus H til Skejby er der store koncentrationer af befolkning og arbejdspladser. Disse findes i centrum, ved Universitetet, hospitalet, ved krydsningen af Ringgaden og i området omkring Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 208

Figur 49 De bynære havnearealer med 5.000 nye beboere og 500 nye arbejdspladser, Århus Kommune 2009 /25/.

Skejby Sygehus Region Midt har besluttet at samle Århus Sygehus og Skejby Sygehus på et nyt storhospital ved Skejby jf. Figur 13. Ved sammenlægningen af de eksisterende aktiviteter vil hospitalet komme til at rumme ca. 1.300 senge. Der vil blive i alt 9.000 heltidsbeskæftigede og 600.000 årlige ambulante besøg svarende til mere end 2.000 besøg på hverdage. Det fremtidige storhospital bliver 3 gange så stort som det nuværende og skønnes at generere 15.000 - 20.000 rejser pr. dag /26/.

Lisbjerg Det forventes, at Lisbjerg-området i løbet af de kommende 25 år vil udvikle sig til en ny bydel med 10-20.000 indbyggere /30/ - med et bycenter placeret centralt i området og med mulighed for erhverv langs motorvejen jf. Figur 17. I Lisbjerg forventes etableret 1.500 nye arbejdspladser frem til 2015.

13.2.2 Kollektiv trafik Midttrafik varetager den kollektive trafik i Århusområdet, herunder Odderba- nen, regionale busser og bybusserne. DSB driver Grenaabanen. Grenaabanen og Odderbanen befordrer fortrinsvis passagerer fra oplandet og forstæder til bymidten og anvendes i mindre grad som lokal transport på strækningen i bymidten.

Århus betjenes af 18 regionale buslinjer og 4 X-buslinjer. De regionale busser kører fortrinsvist ad radialerne Grenaavej, Randersvej, Viborgvej, Silkeborgvej, Skanderborgvej og Oddervej til rutebilstationen. De regionale busser har få stop i de tætte byområder, og anvendes i mindre grad til lokal transport, men der-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 209

imod til transport til byområder og forstæder uden for Ringvejen. Figur 50 viser de regionalbusruter, der forløber inden for undersøgelseskorridoren.

Bybusserne har et finmasket net af busruter med relativt mange afgange, såle- des at der altid er kort afstand til et stoppested. Figur 51 viser de bybusruter, der forløber inden for undersøgelseskorridoren.

Figur 50 Regionale busruter berørt af letbanen /99/.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 210

Figur 51 Bybusser berørt af letbanen /99/.

13.2.3 Trafikbelastning / fremkommelighed Den overordnede vejtrafik omkring letbanens 1. etape flyder hovedsageligt ad Kystvejen, Grenaavej og Randersvej samt den indre og ydre ringvej. Disse overordnede veje er belastet af høje trafiktal i myldretiden og deraf afledt lav fremkommelighed.

Grenaavej fører medarbejdere fra de nordøstligste forstæder og Djursland til arbejdspladserne i Århus, mens Randersvej er indfaldsvej for en meget stor del af biltrafikken fra områder nord og vest for Århus.

13.2.4 Nuværende barrierer Hele området omkring Århus H og banegraven udgør en barriere i Århus midtby. Der er forbindelser på tværs af baneterrænet via Spanien, M.P. Bruuns Ga- de, Frederiks Allé og Ringgaden.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 211

Figur 52 Banegraven med Frederiks Allé i baggrunden.

Figur 53 Grenaabanen mellem Århus H og broen over Spanien.

Grenaabanens nuværende tracé fra Århus H til Østbanetorvet løber igennem tætte byområder. Banen er afskærmet fra omgivelserne med et trådhegn, der er opstillet af sikkerhedsmæssige årsager (Figur 53 og Figur 54).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 212

Med de nuværende anvendelser på vandsiden af banen er Grenaabanens barriereeffekt i de bynære områder ikke af væsentlig betydning.

Figur 54 Grenaabanens barriereeffekt ved Havnegade.

Den tætte trafik på Nørrebrogade/Randersvej virker som barriere for beboernes mulighed for krydsning af vejstrækningen (Figur 55). På dele af Randersvej er der afskærmet med trådhegn primært af sikkerhedsmæssige grunde for at for- hindre gående i at krydse Randersvej uden for de signalregulerede kryds.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 213

Figur 55 Nørrebrogade som barriere.

13.2.5 Støj- og luftforurening De nuværende gamle dieseltog på Grenaabanen og Odderbanen medfører en påvirkning af omgivelserne med støj. Desuden medfører dieseldriften luftforurening med bl.a. partikler og NOx.

Den tætte bil- og bustrafik på Nørrebrogade/Randersvej, Skanderborgvej og igennem midtbyen medfører påvirkning af omgivelserne med såvel støj som luftforurening med bl.a. partikler og NOx.

Disse forhold er nærmere beskrevet i kapitel 10 og 12.

13.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkninger af befolkningen i anlægsfasen vil omfatte fremkommelighed, trafiksikkerhed, barriereeffekt og sundhed. Årsagen til påvirkningerne vil primært hidrøre fra arbejdskørsel, eventuelle trafikomlægninger og fra støj, vibrationer samt luftforurening fra anlægsarbejderne.

13.3.1 Fremkommelighed, sikkerhed og barriereeffekt De trafikale forhold vil i anlægsfasen blive påvirket af arbejdskørsel til og fra arbejdspladserne, hvilket kan medføre påvirkning af trafiksikkerheden, fremkommeligheden og øgede barriereeffekter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 214

Det vurderes, at de sikkerhedsmæssige risici og barriereeffekter vil være størst på den del af linjeføringen, der ligger i bymæssig bebyggelse, og hvor anlægs- arbejderne i høj grad vil foregå i den eksisterende vejstruktur, hvor der i øvrigt færdes mange bilister, cyklister og fodgængere. Dvs. strækningen Havnegade, Kystvejen, Nørreport, Nørrebrogade, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé.

Arbejdspladsområderne vil i anlægsfasen være afspærret for uvedkommende færdsel, og vurderes dermed ikke i sig selv at udgøre trafiksikkerhedsmæssige risici. Anlægsarbejderne, herunder materiel, maskiner mm. kan dog medføre dårligere oversigtforhold for den øvrige trafik, især omkring eksisterende vejkryds, og medføre konfliktsituationer, der kan reducere trafiksikkerheden. Dette kan/vil blive afhjulpet ved f.eks. at indføre midlertidige hastighedsnedsættelser på udvalgte strækninger.

Arbejdskørsel i form af lastbiltransport til og fra de respektive arbejdspladser giver kun anledning til en meget begrænset stigning i den eksisterende trafikbelastning, der forekommer på vejnettet i området. Det vurderes derfor, at ar- bejdskørslen til og fra anlægsarbejderne ikke vil forringe den eksisterende sikkerhed for bilister, cyklister og fodgængere nævneværdigt.

Barriereeffekter i form af begrænsninger i fremkommelighed og muligheden for at krydse den kommende linjeføring i anlægsfasen vil også primært forekomme på strækningerne i byen.

Muligheden for at krydse de eksisterende veje på bystrækningen er allerede i dag meget begrænset på grund af stor trafikbelastning. Krydsning af veje som f.eks. Randersvej er derfor næsten udelukkende begrænset til de signalregulerede kryds. Anlægsarbejder for letbanen vurderes derfor ikke at bidrage væsent- ligt til en forøgelse af den eksisterende barriereeffekt.

Der kan opstå problemer med fremkommeligheden specielt for cyklister og fodgængere, såfremt der bliver behov for midlertidig spærring af signalregulerede kryds på tværs af letbanens linjeføring. Fremkommeligheden for bilister vil blive reduceret i anlægsfasen, da der sker arealinddragelse af de eksisterende veje og ved eventuelle hastighedsnedsættelser. F.eks. inddrages to kørebane- spor på Randersvej til letbanen, og da der i anlægsfasen fortsat vil være busdrift, vil trafikbelastningen, især i spidsbelastningstimen, påvirke fremkommeligheden, og der må forventes at kunne opstå kapacitetsproblemer.

I det åbne land krydser letbanen enkelte veje bl.a. Randersvej og Elstedvej. Her vil der være behov for f.eks. signalregulering eller eventuelle midlertidige luk- ninger af vejen, når anlægsarbejder for letbanen skal krydse disse veje.

13.3.2 Støj og vibrationer Støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejderne kan påvirke befolkningen både direkte og indirekte. Den direkte påvirkning er, at støjen har en gene-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 215

virkning i form af irritation og forstyrrelser, mens den indirekte påvirkning sker uden egentlig bevidst opfattelse.

Støj kan påvirke menneskers helbred og være årsag til søvnbesvær, forhøjet blodtryk og mere alvorlige lidelser. Desuden påvirker støj mennesker forskelligt, således at nogle er mere følsomme og bliver mere generet over støj og vibrationer end andre.

De beboere, der bor tæt på letbanen, vil i en periode kunne forvente gener fra anlægsarbejderne i form af støj og vibrationer fra entreprenørmaskiner.

Århus Kommune stiller krav om, at de vejledende støj- og vibrationsgrænser skal overholdes i aften- og natperioden, hvorimod overskridelser kan accepteres i dagperioden. Det vil primært være i den indre by langs Havnegade, Kystvejen, Nørreport, Nørrebrogade og Randersvej, at der vil være risiko for at påføre be- boerne støj og vibrationsgener. I det åbne land er der kun ganske få beboelser tæt på letbanens tracé.

Befolkningens forventninger til anlægsarbejdernes støj- og vibrationsgener sammenholdt med informationsniveauet er af meget stor betydning for, hvordan generne opleves. Hvor støjbelastningen forventes at overskride grænsevær- dierne vil der derfor blive suppleret med intensiv information til naboer og andre berørte om aktiviteternes formål, karakter og omfanget af de forventede gener.

13.3.3 Luftforurening Luftforurening fra maskiner og lastbiler kan påvirke menneskers sundhed. En forøgelse af udledningen af især NOx (NO2 og NO) og partikler vil have negative påvirkninger. NO2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og forårsage luftvejslidelser. Partikler kan forårsage luftvejslidelser og hjerte- karsygdomme.

Anlægsarbejderne vil kunne give gener primært i form af støv. De største støv- gener vil kunne opstå i det åbne land i forbindelse med jordarbejder. I den indre by vurderes anlægsarbejderne ikke at ville give anledning til væsentlige støv- gener. Den trafik, der genereres som følge af anlægsarbejderne, vil være relativ lille sammenholdt med den eksisterende biltrafik i området og vurderes ikke at ville kunne give anledning til væsentlige ændringer i luftkvaliteten.

13.4 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

13.4.1 Fremkommelighed og mobilitet Østjylland oplever i disse år en meget kraftig byudvikling, som sætter den eksisterende kollektive trafik under pres. Samtidigt er der en generel tendens til, at folk får længere afstand mellem deres bolig og arbejdsplads, hvilket på sigt vil lægge et yderligere pres på transportnettet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 216

Det overordnede formål med etablering af en letbane er at sikre gode transportmuligheder og let fremkommelighed for befolkningen, således at adgang til arbejdspladser specielt i centrum og Århus Nord forbedres.

Cirka 40.000 arbejdstagere og uddannelsessøgende pendler til Århus fra omegnskommunerne Odder, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Syddjurs og Norddjurs. Antallet har været stigende gennem en længere årrække og må forventes at udvikle sig yderligere i de kommende år. Samtidig er der sket en spredning af arbejdspladser internt i Århus Kommune, hvor der især har været stor vækst omkring Ringvejen og indfaldsvejene til Århus. Hver fjerde pendler har destination i Århus N, hvortil der i dag ikke er nogen direkte togforbindelse.

Ved at etablere letbanen med standsningssted på Århus H øges fremkommeligheden for de passagerer, der anvender regional og fjerntog som transportmiddel til og fra Århus

Etablering af letbanen vurderes at imødekomme udviklingen og generelt forbedre den kollektive trafik i Århus-området, hvilket kan aflaste vejnettet, der er belastet af megen trafik i myldretiden og dermed har en forholdsvis lav fremkommelighed

Etableringen af letbanen vil ikke umiddelbart flytte markant rundt på de rejsendes vaner i Århus, men med letbanen vil et større antal beboere få adgang til et højklasset transportsystem med højere rejsehastighed end på den traditionelle busdrift. Letbanen får ligeledes forbindelse til alle tog via Århus H. Med letbanen vil man desuden nedsætte rejsetiden mellem Århus syd og Århus nord, hvilket vil være en gevinst for bl.a. pendlere. Den store boligudbygning af om- rådet ved Lisbjerg og Elev sikres med etableringen af letbanen en god kollektiv trafikbetjening, og samtidig muligheden for at beboere kan klare sig uden bil. Samlet set vurderes etableringen af letbanen dermed at være et samfundsmæs- sigt gode.

13.4.2 Tilgængelighed Der er hensigten at der skal være en god tilgængelighed til letbanen for alle typer passagerer, herunder gangbesværende og mennesker med handicap. Det vil ligeledes være muligt at medbringe cykler og barnevogne.

Det forudsættes, at standsningssteder som udgangspunkt skal overholde per- ronnormer foreskrevet i BOStrab med hensyn til dimensioner, adgangsveje, opholdszoner og flugtveje. Der stilles i disse regler bl.a. krav om bredden af den effektive opholdszone på perronen, og at der skal tages hensyn til den forventede maksimale passagermængde.

Perronhøjden skal tilpasses letbanen på en sådan måde, at det skaber gode muligheder for en komfortabel ind- og udstigning. Perronerne bør desuden udformes således, at kørestolsbrugere, folk med barnevogne og bevægelseshæmme- de sikres optimal og sikker adgang til letbanen. Der kan dog blive tale om en niveauforskel mellem perron og letbanen, der medfører at ind- og udstigning

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 217

for en del af disse brugere ikke kan ske ved egen hjælp. I disse tilfælde vil tog- føreren ved henvendelse yde den fornødne hjælp, ligesom det i dag er tilfældet på S-tognettet i Hovedstadsområdet.

I henhold til Cykelhandlingsplan for Århus Kommune /Århus Kommune, 2007a/ er det hensigten at få markant flere århusianere til at benytte cyklen med henblik på at bidrage til at nedbringe den trafikskabte miljøbelastning og CO2- udledning samt forbedre århusianernes sundhed.

Iht. cykelhandlingsplanen vil Århus Kommune bl.a. forbedre mulighederne for kombinationsrejser, hvor cykel kan indgå som en del af rejsen. Kombinations- rejser mellem kollektiv trafik og cykel er den hyppigst forekommende type af kombinationsrejse. Denne form for kombinationsrejser kan blandt andet styrkes ved at etablere gode cykelparkeringspladser ved kollektive trafikterminaler samt ved at øge mulighederne for at medbringe cykel i bus og tog (typisk i morgen- og eftermiddagstimerne). Herved kan ulemperne ved bus og tog - manglende dør til dør transport - elimineres og tilskynde flere til at kombinere cykel og kollektiv trafik.

Det vil være muligt at medbringe cykler med letbanen, hvilket vil understøtte muligheden for kombinationsrejser. Der kan dog være begrænsninger for med- tagning af cykler i f.eks. myldretiden, som det også et tilfældet på S-togsnettet i Hovedstaden.

I forbindelse med letbanen etableres der cykelparkering ved standsningsstederne i fornødent omfang, hvorved der kan bidrages til cykelhandlingsplanens målsætning om at erstatte korte bilture med cykelture. Med letbanens etablering kan kombinationsrejser erstatte endog længere bilture.

Letbanen vil desuden fremme tilgængeligheden til de rekreative områder i det nordlige Århus, som f.eks. Vestereng, Egådalen og Lisbjerg Skov, og muligheden for at medbringe sin cykel kan medvirke til at fremme århusianernes mulighed for cykelmotion ad de rekreative cykelruter i Egådalen og Lisbjerg Skov.

13.4.3 Trafiksikkerhed og barriereeffekt Alt efter om kørslen med letbanetog sker i eksisterende vejstruktur eller eget tracé, vil der kunne opstå forskellige sikkerhedsmæssige hændelser.

Generelt ønskes der ikke afskærmning af letbanen i form af hegn, da dette ud- gør en barriere. Det betyder risiko for påkørsler ved personers passage af letbanesporene. Naturlige barrierer som niveauforskelle samt forskellige former for belægning kan være med til at indikere, at man som gående skal være ekstra opmærksom. Diverse former for skiltning er også en mulighed. Under alle om- stændigheder må der forventes en tilvænningsperiode lige efter etablering af letbanesystemet, da befolkningen ikke er vant til letbaner.

Det vurderes, at det mest effektive tiltag for at hindre eller begrænse skaderne i forbindelse med personpåkørsler er, at hastigheden tilpasses de lokale forhold.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 218

Det kan også overvejes, om den tilladte hastighed skal være den samme i hele driftsperioden (driftsdøgn), eller om der skal ske hastighedsnedsættelser i udvalgte tidsrum. Eventuelle hastighedsnedsættelser vil dog samtidig øge rejsetiden.

Århus H På strækningen mellem Marselis Boulevard via Århus H til krydsningen ved Mindet forløber letbanen i eksisterende banetracé. Der ændres ikke på de eksisterende forhold af betydning for barriereeffekt eller sikkerhed.

Der vil også fremover være adgang til banegårdsbygningen fra arealet langs letbanetracéet - formentlig kun for gående. Arealet, der i dag ejes af BaneDan- mark, bruges i dag bl.a. til parkering. Der må derfor formentlig findes erstat- ningspladser et andet sted, f.eks. øst for banegårdsbygningen.

Bystrækningen Herunder hører strækningen ad Havnegade, Kystvejen, Nørreport, Nørrebroga- de, Randersvej, Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, samt det nyetablerede plads- område langs Skejby Sygehus og strækningen gennem det nyetablerede byom- råde i Lisbjerg (Lisbjerg Bygade).

Ved perroner, hvor der er risiko for, at passagerer kan komme til at træde ud på kørebanen, forventes der opsat læskærm eller hegn. Det sikrer også, at gående ikke inviteres til at krydse vejen midt på perronen, men bruger den "officielle" adgang, der typisk vil være i den ene ende af perron (oftest ved et signalregule- ret kryds/fodgængerfelt).

Men herudover ønskes der ingen indhegning af letbanen, da dette udgør en barriere i bybilledet. Det vil altså sige, at der skal benyttes andre tiltag til at sikre adskillelse mellem fortov/cykelsti/kørebaner og letbanetracéet. Dette kan for eksempel være skiftende farver på vejbelægningen og brug af forskellige former for kantsten, der giver en naturlig niveauadskillelse mellem de forskellige "transportsystemer".

På strækningen langs havnen fjernes det trådhegn, der i dag giver en barriereeffekt i forhold til passage mellem byen og havnen. I fremtiden vil det være muligt at komme fra byen til havnen på hele strækningen mellem Mindet og Nør- report. Fjernelsen af den eksisterende barriere skaber samtidig meget bedre fysisk sammenhæng mellem bymidten og havnen og åbner dermed mulighed for at udnytte havnearealerne på en anden måde end i dag.

Århus Kommune har udarbejdet en helhedsplan for den samlede havneomdan- nelse. I denne er der lagt op til en ombygning af såvel vej- som sporområdet. Det er planens intention, at vejprofilet indsnævres, således at vejens barriereeffekt mellem by og havn mindskes.

Eneste fysiske barriere for letbanetracéet er det eksisterende Toldkammer, som er fredet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 219

Kommunens planlægning af de bynære havnearealer omfatter bl.a. en såkaldt Havneplads placeret på arealet mellem Skolebakken og havnebassinet. Kom- munen ønsker særligt på denne strækning at minimere barrierevirkningen, som følge af sportracéet. Behovet for at krydse kørebanen og sportraceen forventes at blive særlig stort på denne strækning.

Som følge heraf forudsættes, at der køres med nedsat hastighed. Barriereeffek- ten vil således blive reduceret på denne strækning, men vil også kunne øge risikoen for uheld. En markering af letbanen på denne strækning, f.eks. med farvet asfalt kan mindske risikoen for påkørsel af svage trafikanter.

På strækningen fra Nørreport til Skejby, hvor letbanen placeres i et midterlagt tracé vil der primært blive behov for at adskille kørebane og letbanespor, og her anses det for naturligt at lave en niveauforskel. Denne skal gøre bilisterne op- mærksomme på kørebanens afgrænsning mod letbanen og dennes fritrumspro- fil/sikkerhedsrum. En sådan niveauforskel findes dog ikke i vejkrydsene.

I vejkryds er der potentiel risiko for, at bilister, der skal svinge til venstre og i den forbindelse holder og afventer modkørende trafik, vil holde i letbanesporene. Dette er søgt imødegået ved at indrette lyskryds med separatreguleret ven- stresving. Samtidig tilpasses hastigheden på letbanetoget således, at der kan bremses for, i princippet, enhver forhindring. Det er alene op til letbaneføreren at tilpasse hastigheden til de aktuelle forhold.

Det vil på strækningen fra Havnegade til Randersvej være nødvendigt at regule- re på svingningsmulighederne i nogle trafiklys. Ved enkelte sideveje vil det være nødvendigt at foreslå begrænsninger i svingbevægelser, ensretning eller vejlukninger for anden kørende trafik. Dette vil kunne opleves som en barriereeffekt for bilisterne.

Landstrækningen Herunder hører strækningen fra Skejby Sygehus til Lystrup Station, bortset fra- strækningen gennem det nyetablerede byudviklingsområde omkring Lisbjerg.

I åbent land og de steder, hvor der i dag ikke findes et eksisterende jernbanetra- cé, vil letbanen blive anlagt i eget tracé. Krydsninger med veje - på nær Søften- vej, Djurslandsmotorvejen og Parallelvej i Hovedforslaget - vil være i niveau. Do vil alternativ 1 krydse forlægningen af Herredsvej ude af niveau.

Tracéet vil generelt ikke være afgrænset med et banehegn, men en hegning på strækninger ved bebyggelser (dvs. umiddelbart op til beboelser) bør overvejes nærmere.

Adgang til perroner på denne strækning vil typisk ske fra et separat stisystem. Da der ikke forekommer biltrafik eller lignende, må adgangsforholdene anses for gode ud fra en risikomæssig synsvinkel.

Idet kørslen på letbanen er reguleret ved brug af sikringsanlæg etableret efter BOStrab /115/, vurderes selve driften af letbanesystemet at være sikkerheds- mæssigt forsvarligt. BOStrab er anerkendt som værende det lovgrund-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 220

lag/regelsæt mange moderne metro- og letbanesystemer etableres efter. Natur- ligvis vil der i en situation, hvor sikringsanlægget er ude af drift, ske en for- øgelse af risikoniveauet. Til at imødegå dette kan for eksempel hastigheden eller kapaciteten reduceres, mens sikringsanlægget er ude af drift.

I den udstrækning letbanen i eget tracée krydser veje i niveau, skal disse skæ- ringer sikres med et overkørselsanlæg, hvis der dagligt passerer mere end 100 biler. Overkørselsanlæggene forventes etableret efter gældende regler med hensyn til signalgivning mod vejtrafikken, og overkørslerne vil derfor for trafikanterne ikke adskille sig fra allerede eksisterende overkørsler. Ligeledes skal der foretages en sikring af gang- og cykelstier med faste forskudte bomme. Som for alle øvrige transportsystem gælder det også her, at hvor to systemer krydser hinanden i niveau, er der en potentiel risiko for uheld. Risikoen er ikke vurderet nærmere, men skønnes umiddelbart sammenlignelig med risikoen ved passage af jernbaneoverkørsler sikret med overkørselsanlæg.

Da der ikke påregnes etableret sporskifter på disse strækninger, udover vende- spor ved Skejby, Lisbjerg vest og Lystrup, anses risikoen for afsporing primært at kunne opstå ved sammenstød med trafikanter i overkørsler.

Tilvænningsperioden lige efter etablering af overkørslerne kan muligvis udgøre en øget risiko, indtil trafikanterne har vænnet sig til, at der nu er en overkørsel.

Herefter må der ventes en ulykkesrisiko på linje med allerede eksisterende overkørsler.

Elsikkerhed Ved etablering af køreledningsanlægget skal valg af mastetype/materialer overvejes. Masterne må ikke være af en sådan beskaffenhed, at det umiddelbart er muligt at kravle op ad/i disse og dermed komme inden for respektafstanden til spændingsførende dele af konstruktionen. Letbanens køreledningsanlæg fødes med strøm fra det offentlige net. Transformerstationer omformer strømmen fra 10 kV AC (vekselstrøm) til750 V DC (jævnstrøm). Spændingen i kørelednin- gerne på 750 VDC udgør i sig selv ikke noget væsentlig større risiko end de almindelige luftbårne forsynings el-ledninger.

Ved nedfald/nedrivning af en køreledning vil der ikke nødvendigvis ske en jordslutning og derved udkobling af spændingen. Dette forudsætter, at ledningen rammer skinnerne eller anden jordet metalkonstruktion. Jording af køreled- ningsmasterne vil dog give en øget personsikkerhed. Førerne af letbanemateri- ellet vil hurtigt opdage et sådant nedfald i driftstiden, mens der om natten kan gå noget længere tid, inden fejlen bliver detekteret.

Det skal sikres, at der i forbindelse med eventuelle ulykker eller uheld med letbanen eller i nærheden af denne, er mulighed for at få udkoblet strømmen til letbanen via opkald til letbanens driftscentral eller til alarmcentralen inden en redningsaktion.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 221

Procedure for automatisk genindkobling af spændingen efter en jordslutning bør afstemmes med erfaringer fra udlandet, idet køreledninger ofte forløber over offentligt tilgængelige arealer. Endelig vil jording af køreledningsmaster, rækværk mm. Give en øget personsikkerhed, hvilket derfor anbefales.

13.4.4 Støj og vibrationer Der sker kun marginale ændringer i støj- og vibrationsforhold som følge af etableringen af letbanen (jf. kapitel 12 om Støj og vibrationer). Ændringerne er så små, at der ikke vil være nogen registrerbar ændring hos befolkningen.

13.4.5 Luftforurening Der sker kun små ændringer i udledningerne til luften som følge af letbanens etablering (jf. kapitel 10 om Luft og klima). I den indre by nedlægges en række busruter og erstattes af letbanen, hvilket vil resultere i en mindre udledning af bl.a. partikler og NOx. Udledningerne fra den øvrige bustrafik, lastbiltrafik og personbiltrafik er dog så stor, at denne ændring ikke vil kunne registreres i luftkvaliteten i Århus.

13.5 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter sammen med etableringen af letbanen i forhold til befolkning, sikkerhed og sundhed.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 222

14 Råstoffer og affald

14.1 Metode Mængden af råstoffer samt bygge- og anlægsmaterialer, der forventes anvendt i forbindelse med udbygning af letbanen, er baseret på notater udarbejdet i forbindelse med det anlægstekniske skitseprojekt /97, 100, 108/ I notatet er der foretaget overslagsberegninger for råstofforbrug og affaldsmængder, herunder bl.a. sand, stabilt grus, asfalt, beton og stål.

Mulighederne for at fremskaffe råstoffer i nærområdet (Østjylland) er under- søgt, og det er vurderet, om der eventuelt vil være behov for etablering eller udvidelse af indvindingsområder, eller om der må påregnes fremskaffet råstof- fer fra områder beliggende uden for Østjylland.

Ligeledes er den affaldsmængde, der forventes produceret i forbindelse med letbaneprojektet, estimeret.

Der er redegjort for reglerne for håndtering og bortskaffelse af affald.

14.2 Råstof- og materialeforbrug Det forventede forbrug af de væsentligste ressourcer fremgår af Tabel 41, Tabel 42 og Tabel 43. Det er forudsat, at Lisbjerg Bygade allerede er anlagt ud til Lisbjerg Vest ved en evt. udvidelse af letbanens etape 1 hertil, og at vejens underbygning er forberedt til letbanen.

Aktivitet/materiale Hovedforslag Alternativ 1 Mulig udvidelse af etape 1 (Lisbjerg Vest) Bundsikring 9.240 m³ 9.040 m³ 0 m³ Stabilt grus, grus 8.560 m³ 8.960 m³ 0 m³ Flytning af kantsten 11.700 m 11.700 m 0 m Nye kantsten 2.500 m 2.500 m 0 m Asfalt 11.070 t 10.870 t 0 t Afvandingsledninger 12.000 m 12.000 m 0 m Tabel 41 Ressourceforbrug for vejanlæg og underbygning af sporanlæg.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 223

Aktivitet/materiale Hovedforslag Alternativ 1 Mulig udvidelse af etape 1 (Lisbjerg Vest) Beton (Embedded spor + sveller) 7.420 m³ 7.220.m³ 800 m³ Stål (skinner + befæstelse) 4.030 t 3.980 t 450 t Ballast (skærver) 33.100 m³ 32.900 m³ 3.100 m³ Gummimasse (indstøbning af skin- 60 m3 55 m3 10 m3 ner) Græsarmering (jord + armering etc.) 4.250 m3 4.250 m3 1.250 m3 Master (stål) 340 t 330 t 35 t Køreledninger og lign. (kobber) 90 t 85 t 10 t Tabel 42 Ressourceforbrug for overbygning af letbanen.

Aktivitet/materiale Hovedforslag, Hovedfor- Alternativ 1 Mulig udvidel- variant 1 over slag, variant 2 se af etape 1 Egådalen, fuld over Egådalen, (Lisbjerg Vest) broløsning delvis dæm- ningsløsning Beton 9.500 m3 8.100 m3 12.300 m3 0 m3 Armering 1.480 m3 1.280 m3 1.880 m3 0 m3 Grus til dæmning - 14.900 m3 - - Tabel 43 Ressourceforbrug for bygværker.

Hertil kommer olieforbrug samt diverse råstoffer til beplantning/ tilsåning, forskalling af betonbygværker, afmærkning på asfaltbelægning, belysning, brønde i beton og plast, pumper og sikkerhedsudstyr, etablering af perroner samt transformerstationer.

14.3 Affald Et skøn over de væsentligste affaldsmængder ved anlæg af letbanen er vist i Tabel 44. Det er forudsat, at kantsten og fliser genbruges, fra de strækninger, hvor eksisterende kantsten og fliser optages under anlægsarbejdet.

Mulig udvidel- Aktivitet/materialer Hovedforslag Alternativ 1 se af etape 1 (Lisbjerg vest) Asfalt til genanvendelse 15.100 t 15.100 t 0 t Beton til genanvendelse 1.700 t 1.700 t 0 t Tabel 44 Affald i forbindelse med anlægsarbejder.

Der er ikke opgjort mængder af affald i forbindelse med øvrige anlægsarbejder som f.eks. nedrivning af eksisterende boliger og bygninger.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 224

Anlægsarbejderne vil desuden generere en række forskellige affaldstyper, som f.eks. olie- og kemikalieaffald, træ fra forskalling, emballage, forbrændingseg- net affald, dagrenovation fra mandskabsbygninger mm.

14.4 Konsekvenser i anlægsfasen

14.4.1 Råstof- og materialeforbrug Forbruget af råstoffer vil medføre en række miljøpåvirkninger, der er redegjort for nedenfor. Generelt vurderes det, at det forventede forbrug af råstoffer ikke er problematisk set ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt.

Sand, grus og sten Der vil i forbindelse med anvendelsen af sand, grus og sten være en række fæl- les miljøpåvirkninger. Materialerne er naturligt forekommende, dvs. ikke fornybare ressourcer, som findes i rigelige mængder i Danmark som helhed. Sand og grus kan ikke betragtes som knappe ressourcer. Materialerne fås primært fra eksisterende råstofgrave.

Opgravning, afhentning og nedlægning af sand, grus og sten vil betyde et forbrug af fossile brændstoffer, som ligeledes er ikke fornybare ressourcer.

Med henblik på en optimal udnyttelse af de forhåndenværende, naturligt forekommende råstoffer, har Region Midtjylland i 2008 udarbejdet en råstofplan /102/. I planen udpeges områder, hvor der kan opnås tilladelse til udnyttelse af råstofferne.

Ifølge råstofplanen har Århus Kommune det største behov for råstoffer (sand, grus, ler) i regionen. Århus Kommune har kun 0,1 % af de udlagte graveområ- der i regionen, og derfor baseres råstofforbruget næsten udelukkende på impor- terede materialer fra nabokommuner.

Der skal anvendes ca. 18.000 m3 sand og grus (bundsikring, stabilt grus m.v.) til hovedforslagets variant 1, fuld broløsning. Ressourceforbruget for hovedforslagets variant 2 over Egådalen, delvis dæmningsløsning, indebærer, at der skal etableres en 110 m lang dæmning mellem Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorve- jen. Dæmningen opbygges af nytilført grus, da det ikke forventes, at afgravet jord andre steder fra projektet er egnet til genindbygning. Mængden af grus til hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, på ca. 33.000 m2 er derfor væsentlig højere end til hovedforslagets variant 1, fuld broløsning.

Det er estimeret, at der over de kommende år skal anvendes næsten 10 mio. m3 sand og grus pr. år i Region Midtjylland. Råstofforbruget til letbanen udgør så- ledes ikke nogen væsentlig andel af det samlede forbrug i regionen. Til sammenligning kan nævnes, at der til anlæggelse af 1 km motorvej i gennemsnit anvendes 63.000 m3 sand og grus /102/.

Samlet set er der således tale om et lavt forbrug af sand og grus i forhold til andre større infrastrukturprojekter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 225

Asfalt Asfalt er et produkt, der fremstilles af sten og grus samt et bitumenbaseret olie- produkt som binder. Produktion af asfalt kræver stort energiforbrug til opvarmning af binderen, hvilket vil betyde et forbrug af fossile brændstoffer, som ikke fornybare ressourcer.

I forbindelse med projektet bliver der opbrudt ca. 13.300 tons asfalt, der kan bortskaffes til genanvendelse. Der skal anvendes ca. 11.000 tons ny asfalt ved etableringen. Der er altså i store træk tale om genetablering af eksisterende as- faltarealer. Det forventede forbrug svarer til forbruget ved anlæggelse af ca. 1 km motorvej /116/.

Asfalt kan skaffes fra nærliggende asfaltfabrik, f.eks. i Trige. Der vil være tale om ca. 500 lastbiltransport i alt.

Samlet set er der tale om et relativt lavt forbrug af asfalt i forhold til andre stør- re infrastrukturprojekter.

Stål Stål er et legeringsprodukt, hvis fremstilling er miljøbelastende. Der er dog et rimeligt stort genbrugspotentiale i stål, fordi det kan genanvendes. Det vil derfor være en miljømæssig gevinst for projektet, hvis der kan anvendes stål, som er forarbejdet ud fra stålskrot.

Stål i form af skinner vil blive transporteret med lastbil eller tog til centrale steder, hvor de kan læsses på skinnelægningsmaskiner. Der vil være tale om max. 1.000 lastbiltransporter. Skinnerne fremstilles typisk i udlandet. Kørelednings- master og spunsvægge vil blive transporteret med lastbiler til de steder, hvor de skal anvendes.

Beton Beton er et produkt, der er baseret på naturligt forekommende sand-, sten- og grusmaterialer, cement samt flyveaske. Fordelen ved at anvende beton er, at det er meget holdbart, kræver et minimum af vedligeholdelse og kan genbruges.

Der skal anvendes mellem 16.000 og 20.000 tons beton, hvilket giver en trafik på ca. 2.000 lastbiler i anlægsperioden. Beton kan fremskaffes fra nærliggende betonfabrikker. Mere end halvdelen af betonmængden vil gå til bygværkerne, herunder især dalbroen på 550 m over Egådalen i hovedforslagets variant 1. Det må forventes, at en stor del af lastbiltransporterne vil forekomme i dette områ- de.

Mængden af beton og armeringsjern til broen over Egå vil være noget mindre i hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, end i hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, da længden reduceres fra 550 m til i alt 440 m, hvoraf broen over Egådalen udgør ca. 370 m og broen over Djurslandsmotorvejen ca. 70 m.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 226

Skærver Skærver fremstilles af granit, der i Danmark alene findes som råstof på Born- holm. Der skal anvendes ca. 33.000 m3 skærver til anlæg af letbanen. Typisk vil skærver dog blive skaffet fra Norge eller Sverige og f.eks. losset i Århus Havn.

Skærver er et ikke fornybart råstof, men kan ikke anses for at være en knap res- source. Der er relativ let tilgængelighed til råstoffet.

Skærver på den eksisterende banestrækning mellem Åhavevej/Marselis Boule- vard til Århus H vil blive genanvendt i projektet efter rensning, som kan ske direkte på lokaliteten.

14.4.2 Affald Etablering af letbanen vil generere relativt begrænsede mængder affald. Projek- tet omfatter kun nedrivning af kortere strækninger med eksisterende jernbane- anlæg. Ingen broer, bortset fra broen over Århus Å eller andre bygværker og kun enkelte boliger og bygninger skal nedrives for at gøre plads til letbanen. Etablering af en ny bro over Århus Å ved Mindet indgår i planlægningen og projekteringen af det kommende Multimediehus og forventes at være etableret inden letbanen skal etableres.

Affaldet fra projektet skal kildesorteres, håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med Århus Kommunes regulativ for erhvervsaffald /101/.

Alt affald, der kan genanvendes, vil blive bortskaffet til godkendte modtagean- læg med henblik på genanvendelse. Forbrændingsegnet affald vil blive bortskaffet til et godkendt forbrændingsanlæg, mens affald, der hverken kan genanvendes eller forbrændes, bortskaffes til deponi eller specialbehandling. Affald kan afleveres ved Modtagelse for byggeaffald på affaldscenter Århus i Lisbjerg.

Overholdes gældende regler for affaldshåndtering, vurderes det, at der ikke vil være konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet.

14.5 Konsekvenser i driftsfasen Materialeforbruget samt mængden af produceret affald i driftsfasen forventes at blive begrænset.

I forbindelse med almindelig drift og vedligehold af letbanen og dens tekniske installationer vil der løbende være et materialeforbrug ved udskiftning af dele til anlægget såsom skinner, kørestrømsmaster, kabler, komponenter til sikrings- anlæg mv.

Der vil blive produceret affald, når spor og andre tekniske installationer skal udskiftes i forbindelse med det almindelige vedligehold, ligesom der vil være olie og kemikileaffald fra drift af værksted. Herudover vil der i forbindelse med driften blive produceret dagrenovationslignende affald fra letbanens passager.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 227

Det vurderes, at der skal anvendes diverse materialer i mindre omfang, og at der vil blive produceret affaldsmængder i mindre omfang uden væsentligt betydning for miljøet.

14.6 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være kumulative effekter i forbindelse med råstoffer og affald.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 228

15 Forurenede grunde/forurenet jord

15.1 Metode Undersøgelseskorridoren omkring letbanen er gennemgået med henblik på at finde lokaliteter, hvor der enten er konstateret forureninger (kortlagte grunde på vidensniveau 2, V2) eller er potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1, V1) og områder der er lettere forurenede (områdeklassificere- de).

Oplysninger om lokalitetsnummer og placering af kortlagte arealer samt områ- deklassificerede områder er indhentet fra Region Midtjylland og Århus Kom- mune. Konkrete beskrivelser vedrørende de kortlagte arealer er indhentet fra JAR – Jordforureningslovens Areal Register /103/. Beskrivelser vedrørende områdeklassificeringen er hentet på Århus Kommunes hjemmeside.

Som et supplement til de eksisterende skriftlige kilder er der gennemført en miljø- og arealanalyse ved hjælp af flyfoto. Formålet er at afdække gamle fyld- og lossepladser og blødbundsområder. Analysen er foretaget ved gennemgang af flyfotos fra 1966 - 1988 samt historiske kort fra Kort & Matrikelstyrelsen.

Der er i dette kapitel udelukkende fokuseret på anlægsfasen, idet driftsfasen ikke vil påvirke den kortlagte jordforurening.

15.2 Kortlagte arealer Der er indenfor undersøgelseskorridoren registreret 83 kortlagte arealer. Heraf er 43 arealer V1 kortlagte, 31 arealer er V2 kortlagte og 9 arealer er både V2 og V1 kortlagte.

På V2 kortlagte arealer er der påvist en forurening af jord og/eller grundvand. På V1 kortlagte grunde har der foregået aktiviteter, der kan have givet anledning til forurening af jord og/eller grundvand.

På kortbilag 19 er placeringen af de kortlagte arealer angivet. I Tabel 45 er der for de kortlagte grunde angivet adresse, kortlægningsstatus, matrikel nummer samt en kort beskrivelse af kortlægningsgrundlaget.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 229

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-01041 Marselis V1 og 729b og 731 Fyldplads. Jf. JAR er der blevet Boule- V2 Marselisborg, konstateret forurening med bly, vard 180, Århus Jorder. 1i cadmium og dichlorbenil, total 8000 Viby By, Fre- kulbrinter og PAH. Århus C dens. 152a, b og C Viby By, Viby. 751-09850 Augusten V1 og 647, 7000ai, bn, Jernbane og jernbanestation. Jf. borggade V2 br, 727bh, JAR er bl.a. oplysninger om 30 mfl. 727bl, 731a, rangerplads, plads til vask af 8000 b,c,d,e og f. vogne, smøringssted og flere Århus C Marselisborg, olietanke og værksted. Der er Århus Jorder. desuden oplysninger om udlagt slagge. Der er oplysning om et oliespild i 1995 i forbindelse med tankning; forurenet jord blev fjernet. 751-00094 Åbrin- V1 og 7000 ak, bl, bm Losseplads, anvendes i dag til ken, Ha- V2 og bn, 730, 731a kolonihave. Jf. oplysninger fra vefore- of 731f Marse- JAR er der påvist slagge, losse- ning 39, lisborg, Århus pladsfyld, støbesand og gasren- 8000 Jorder. semasse. Århus C Ulovlig losseplads opryddet i 1989. 751-00118 Sonnes- V2 529b, 7000be, Jernbaneareal. Jf. JAR er der gade 21 bl, d, l, r, 78h, olieforurenet jord og grund- m.fl. 813, 845a, 845l, vand. Der udføres frivillige 8000 845k, m, n, o, p afværgeforanstaltninger ved in- Århus C Marselisborg, situ nedbrydning/udvaskning af Århus Grunde; olieforureningen. Kommunen 731a Marselis- udfører tilsynet. Der er flere borg, Århus olietanke på lokaliteten. Jorder; 2200a, g, 2202a, 7000p Århus Bygrun- de. 751-00182 Sonnes- V1 730d Marselis- Vognmand, mejeri, skiltefabrik gade 13, borg, Århus og malerforretning jf. JAR. Der 8000 Grunde. kan være en olietank på lokali- Århus C teten.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 230

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00678 Hallsti V2 362a, p, q, r, Olie- og brændstofforurening. 47 m.fl., 819b, 825, og Der er konstateret forurening 8000 826 Marselis- med olie og chlorerede opløs- Århus C borg, Århus ningsmidler. Der er ikke oplys- Bygrunde ninger om forurenende aktiviteter på lokaliteten 751-00250 Bane- V1 1320b Århus Værksted. Jf. JAR er der fra gårdsga- Bygrunde. 1919 autoreparations-værksted. de 9, Evt. er der galvanisering. 8000 Århus C 751-01250 Bane- V2 34 Århus Renseri. Jf. JAR er der udført gårdsga- Bygrunde. forurenings-undersøgelse. Der de 36, er konstateret op til 13 µg 8000 TCE/m³ og 4.000 µg PCE/m³. Århus C Der har været renseri siden 1970, der anvendes perchlor. Der er udført indeklimaunder- søgelser med værdier op til 1.600 ug/m3. 751-00677 Værkme- V2 7000at, 78h, Maskinfabrik/oliemølle/ cen- stergade 845d, g, h, l, tralværksted mv. Jf. JAR er der 3-7 m.fl., Marselisborg indberettet en nyere forurening 8000 Århus Bygrunde i 2003 fra kommunen. Der er Århus C og 2200a, c, d, opgravet henholdsvis 130 og e, f, i og l Århus 550 tons jord. Bygrunde. Olietanke på lokaliteten. 751-06338 Ny Ba- V1 og 2200l Århus Servicestation. Jf. JAR har der negårds- V2 Bygrunde. vest for godsindleveringsbyg- gade 42- ningen været servicestation fra 48, 8000 1930 til 1978. Århus C 751-00086 Kalk- V2 7000au Marse- Gasværk. Jf. JAR er der opgra- værksvej lisborg, Århus vet 1.000 tons jord på matr. nr. 10 m.fl., Bygrunde. 1a, lavet indeklimaforanstalt- 8000 ninger og opgravet en tank Århus C samt 10.000 tons jord på matr. nr. 1d. Afværge endnu ikke afsluttet. Der er påvist forurening med tjære, gasrensemasse, cyanid og olie i jord og grundvand. 3.500 m3 nedknust beton (lettere forurenet med kulbrinter) er anvendt til efterregulering af plads (gammel kulgård) på matr. 1d.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 231

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00450 Bane- V2 1345b Århus Renseri. Tidligere renseri lå i gårds- Bygrunde. kælderen. Der er nu lager. pladsen Undersøgelse har vist forure- 4, 8000 ning med: Århus C TCE på op til 2.900 µg/m3 PCE på op til 32.000 µg/m3 TVOC på op til 27.000 µg/m3 og benzen, toluen og C9-C10 aromater, der alle overskrider afdampningskriterierne. 751-05288 Ny Ba- V1 2200a, 2200l og Rutebilstation/værksted. Loka- negårds- 7000cs Århus liteten hører ikke under det gade 42 Bygrunde. tidligere generalværksted. Der m.fl., er værkstedsaktiviteter for ru- 8000 tebiler. Århus C 751-00128 Mindet V1 2148cz, Århus Havneområde. Jf. JAR har ma- 2, 8000 Bygrunde. triklen været varslet V1 kort- Århus C lagt som en del af havnematrik- len (2148cs Århus Bygrunde), men er udmatrikuleret inden afgørelsesdatoen. 751-07093 Østhavns V1 2148, al, aø, ba, Havneområde. Jf. JAR olietan- vej 5a, be, bo, bt, cc, ke. 8000 cd, og, cs, cv, Århus C cz, cæ, g, n, æ, a, 2163, 2166a, 2167b, 2176, 2177a, 2199a, 2209 Århus Bygrunde og 7000ac, 732de, 848 og 1d Mar- selisborg, Århus Bygrunde. 751-00512 Fredens- V1 2156a, b og c Servicestation. Jf. JAR er der gade 45 Århus Bygrun- oplysninger om benzinstation m.fl., de. (2 stk.), vaske- og smørehal (2 8000 stk.) og autoværksted. Århus C

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 232

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-01977 Euro- V1 2199a, 22og Fragtcentral og servicestation. plads 16 7000ar Århus Jf. JAR er der fra 1934-1969 m.fl., Bygrunde. drift af servicestation i forbin- 8000 delse med fragtcentral, 1969- Århus C 1998 drift af truckværksted med smørehal, olieudskiller og dieseltankanlæg. Der er oplysning om spild af ca. 400 l dieselolie i 1990. Ifølge interview er der ryddet op efter spildet, der er dog ingen dokumentation. 751-06147 Europa- V1 54a, 65, 7000a, Servicestation. Jf. JAR med plads ar og b Århus olietanke. m.fl., Bygrunde. 8000 Århus C 751-03477 Åboule- V1 787 Århus Guld- og sølvvarefabrik. Jf. varden Bygrunde. JAR guld- og sølvvarefabrik 18, 8000 med smedje, værksteder, tryk- Århus C keri og smelteri (forsølvning) i ca. 25 år. 751-00549 Nord- V1 2148a og 2148v Servicestation. Jf. JAR oplys- havnsga- Århus Bygrun- ninger om servicestation med de 3 de. olietanke. m.fl., 8000 Århus C 751-03475 Skolega- V1 845a Århus Grafisk industri. Jf. JAR fra før de 19 Bygrunde 1977 reklamebureau. m.fl., 1988: spildevandsprøve, viser 8000 et indhold på 7,0 og 8,4 mg/l Århus C Ag. Farligt affald opbevares i rum med gulv af spånplader. 751-05780 Fiskeri- V1 2148a, bh, cx, Adresseindsamling - Temakort- vej 18a cy, cø, da, db, lægning. Beddingsanlæg - År- m.fl., dc, dd, de, df, hus Lystbådehavn (i drift 1974 8000 dg, dh, di, dk, - 2006). Jf. JAR. Olietanke på Århus C. dl, du, dn, do, h lokaliteten. og v samt 7000ar, dg og dh Århus Bygrunde.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 233

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-05099 Nord- V1 2148k Århus Fremstilling af fødevarer og havnsga- Bygrunde. drikkevarer jf. JAR. de 16 Fremstilling af korn og foder- m.fl., stoffer 8000 Århus C 751-02743 Kystve- V2 901, 7000ar, Grafisk industri. Jf. JAR er der jen 37, 7000cz Århus udført en orienterende forure- 8000 Bygrunde ningsundersøgelse på ejen- Århus C dommen. Hele Ejendommen er befæstet, så der er kun udført poreluftmålinger. Der er i 5 af 6 poreluftsprøver fundet forhøjede værdier af TVOC og/eller TCE og/eller PCE. Drift af trykkeri i perioden 1915 til ca. 1994 samt oplysninger om drift af galvaniseringsanstalt i drift 1943 til 1945. Der er ingen oplysninger om tanke. 751-00286 Fiskeri- V2 2148a Århus Benzinsalg/sprøjtemaling af vej 1, Bygrunde. maskiner. Anvendes til parke- 8000 ring. Undersøgelser udført. Århus C 751-01231 Mejlgade V1 878a Århus Maskinfabrik. Jf. JAR har der 42-44 Bygrunde. været maskinindustri i næsten mfl., 100 år, med forskelligt olieop- 8000 lag. Århus C 751-00414 Mejlgade V2 880a Århus Maskinværksted. Jf. JAR har 46, 8000 Bygrunde. der været maskinværksted i en Århus C årrække samt andre erhverv. 751-02904 Mejlgade V1 881a Århus Maskinfabrik. Jf. JAR er der 48-48c Bygrunde. oplysninger om maskinfabrik mfl. fra 1894 til ca. 1952 samt auto- 8000 værksted fra 1976 til 1985/86. Århus C

751-02373 Sveri- V1 2148x Århus Havn. Jf. JAR trafik og fiskeri- gesgade Bygrunde. havn. 1-3, 8000 Århus C

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 234

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-02914 Mejlgade V2 908b Århus Grafisk industri/fjerrenseri. Jf. 76, 8000 Bygrunde. JAR er der udført 4 håndborin- Århus C ger i baghaven og fundet 1.800 mg/kg TS bly 0,5 m u.t. Der er udført 4 poreluftssonde- ringer og fundet 13 µg PCE under 10 cm ikke-revnet beton i kælderen samt 620 µg TVOC. Oplysninger om utæt kloak fra Mejlgade 76, der formodentlig har stået i forbindelse med fjer- renseriet. 751-00463 Nørre- V1 979a Århus Renseri/vognmand. Jf. JAR har port 21- Bygrunde. der været vognmand med olie- 95 og tanke. Nørrega- de 1-15 m.fl. 8000 Århus C 751-00242 Nørre- V1 og 924a, 932b og Malerværksted, galvaniserings- port 16, V2 933e Århus anstalt mv. Jf. JAR har der på 18 og 20 Bygrunde. matr. nr. 924a siden ca. 1920, m.fl., været De danske spritfabrikker, 8000 produktforretning, malerværk- Århus C sted, autolakeringsværksted. I 1976 overtager arkitektskolen ejendommen. På matr. 933e har der været galvaniseringsanstalt. Der er i 1996 fjernet ca. 1.225 tons metalforurenet jord. 751-00440 Mejlgade V2 918b og 919 Renseri og farveri. Jf. JAR er 77-79, Århus Bygrun- der udført en orienterende foru- 8000 de. reningsundersøgelse af ejen- Århus C dommen, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, tungmetaller og PAH'er.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 235

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00854 Kaløgade V1 933b Århus Maskinfabrik. Jf. JAR er byg- 1-7, 8000 Bygrunde. ningen opført som butiks- og Århus C beboelses-ejendom i cirka år 1902. I 1914 opføres en værk- steds bygning i baggården Der er ikke fundet oplysninger om, hvad der har været af aktiviteter i værkstedsbygningen. Matr. 933B - Fra før 1906 er der fabrik fungerende som maskinfabrik, jernstøberi og galvanisering. I 1945 tilbygges fabrikken med bl.a. et maler- værksted. I 1957 gives der tilladelse til ombygning af rum til transformerstation. I 1975 om- bygges fabrik til undervis- ningsbrug. 751-00322 Knudris- V1 1128a Århus Galvanisering og autoværksted. gade 5, Bygrunde. Jf. JAR er der oplysninger om 8000 galvanisering, autoværksted og Århus C en mindre del af støberi. 751-00244 Knudris- V2 1128q Århus Metalstøberi. Jf. JAR er der gade 7a, Bygrunde. indhold af total kulbrinter, der 8000 overskrider Miljøstyrelsens Århus C jordkvalitetskriterium. 751-05308 Nørre- V1 944 Århus Motorcykelværksted. Jf. JAR brogade Bygrunde. har der været motorcykelværk- 6-8 sted fra 1937. 751-03108 Nørre- V2 1147 Århus Autoværksted og lager. Jf. JAR brogade Bygrunde. lager, pakhus, tørreanlæg, rust- 22-26, beskyttelsescenter og diverse 8000 tankanlæg. Århus C I forbindelse med rustbeskyt- telsescentret har der været smø- regrave/gruber og udskiller. Olietanke på lokaliteten. 751-03107 Nørre- V1 1143 Århus Autoværksted. Jf. JAR opbeva- brogade Bygrunde. res der tønder i baggården til 16, 8000 dels på træpaller og på flisebe- Århus C lægning. Kortlagt pga. lang driftsperiode (fra 1930).

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 236

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-02674 Kirke- V2 1127a, 1149c og Maskinfabrik. Jf. JAR er der gårdsvej 7000de Århus ved forureningsundersøgelse 10a, Bygrunde. konstateret forurening med 8000 olie, PAH'er og tungmetaller. Århus C 751-00577 Kirke- V1 1150a Århus Farve- og lakfabrik. Jf. JAR har gårdsvej Bygrunde. der været fabrik på lokaliteten. 4-6, 8000 Olietanke på lokaliteten. Århus C 751-03110 Kirke- V2 1149c Århus Nyere forureningssag. Jf. JAR gårdsvej Bygrunde. er der iværksat undersøgelse. 2a m.fl., Vurdering af kortlægning er Århus C ikke afsluttet. 751-00685 Nørre- V2 1543a Århus Autoværksted. Jf. JAR er der i brogade Bygrunde. forbindelse med forurenings- 34, 8000 undersøgelse påvist indhold af Århus C bly og olie i jorden. 751-01630 Nørre V2 1543a Århus Materielgård. Jf. JAR har Boule- Bygrunde. kommunen haft ”stilleplads”. vard 34, Der har været udført undersø- 8000 gelser og måske delvis oprens- Århus C ning. 751-01607 Nørre V2 1535d og Udlægning af slagge. Jf. JAR Boule- 7000co Århus er der i 1997 givet tilladelse til vard 1, Bygrunde. anvendelse af ca. 3.500 tons 8000 affaldsforbrændingsslagge til Århus C bundsikring af P-plads. Slaggen er udlagt i 50 cm tykkelse og befæstet med asfalt. 751-06834 Tåsinge- V1 59i, 7000au, Bandageri-værksted, Ortopæ- gade 1-5 7000bc og disk hospital. m.fl., 7000dn Århus Jf. JAR er der grovsmedje, træ- 8200 Markjorder. drejerværksted, fræseri og sli- Århus N beri. Der er malerværksted og sprøjtekabine. Slibning af træ, kork, læder, plast, skum og metal. Der er ved en renjords- kontrol lokaliseret stedvis indhold af slagger i fyldjorden på lokaliteten. Olietanke på lokaliteten.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 237

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00543 Randers- V1 111t Århus Servicestation. Jf. JAR har der vej 80, Markjorder. været benzin- og servicestation 8200 og værksted med vulkanisering Århus N og vaskehal på ejendommen fra før 1936 til efter 1982. I 1952 opstilles en raspemaskine. I 1970 nedrives benzin- og ser- vicestationen, hvorefter der opføres en ny servicestation samt autoværksted med vaske- og smørehal. Pumpeøen ned- lægges og der etableres 2 nye standerøer. Der er både olie- og benzinudskiller. I værkstedet er der smøregrav. Servicestatio- nen nedlægges efter 1982, mens autoværkstedet forsætter driften. 751-03258 Randers- V1 111a, 111m, Renseri. Jf. JAR har der været vej 118, 7000ar og renseri i 13 år. Århus N 7000au Århus Markjorder. 751-00799 Randers- V1 111k, 7000ar, Værksted og servicestation mv. vej 142- 7000 au Århus Jf. JAR er der i 1946 møbel- 144, Markjorder. bygning og lakering. I 1985 8200 nedrives alle bygninger. I 1994 Århus N udføres 13 boringer i.f.m. ejen- domshandel af grunden. Der påvises indhold af total kulbrinter på op til 3.100 mg/kg TS i jorden under bygning 1 og 3.Fra 1997 er der supermarked mv. og benzinsalg med et samlet oplag på 100.000 l. 751-00694 Randers- V1 og 104b Århus Servicestation. Jf. JAR service- vej 162, V2 Markjorder. station fra 1948. Der er i for- 8200 bindelse med undersøgelse Århus N udført 5 boringer omkring ben- zinudskillere og underjordiske tanke, og udvalgt tre prøver til analyse. Indhold af dieselolie på op til 310 mg/kg TS. Foru- reningen er kun delvist afgræn- set. V2 kortlægning er et mindre område midt på lokaliteten.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 238

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-03259 Randers- V1 77q Århus Autoværksted. Jf. JAR kortlagt vej 123, Markjorder. på grund af lang driftsperiode, 8200 fra 1955. Århus N 751-00987 Randers- V1 og 98a Århus Servicestation. Jf. JAR service- vej 164, V2 Markjorder. station siden 1971. I 1996 blev 8200 der konstateret forurening ved Århus N påfyldningsplads, olieudskiller og i forbindelse med opgravning af fyringsolietank (spild- olietank) Forureningen ved spildolietan- ken blev fjernet og Århus Kommune synede og godkendte udgravningen. Der blev ikke udtaget jordprøver til dokumentation for forureningsni- veauet efter opgravning. Foru- renet jord ved olieudskilleren blev fjernet (dokumenteret ved analyse af en bundprøve). Restforurening ved påfyld- nings-pladsen i 0,4 m u.t. indeholder gasolie på 900 mg/kg TS- dette område er V2- kortlagt. Resten af ejendommen er V1- kortlagt. Der har tidligere været bolig og gartneri på ejendommen. Der er oplysninger om olietanke i forbindelse med gartneriet. 751-00517 Randers- V1 71dx og 7000bb Servicestation. Jf. JAR service- vej 204, Århus Markjor- station siden 1944. 8200 der. Århus N 751-09796 Randers- V1 77dø Århus, Servicestation. Jf. JAR service- vej 141, Markjorder. station siden 1957. 8200 Århus N 751-00027 Gøteborg V2 69dd, 7000au, Losseplads. Jf. JAR er der op- Alle 12 7000ce, 73bq, lysninger om losseplads og m.fl., 73bt, 77du, servicestation. 8200 77eb., 77ec og Århus N 77eh Århus Markjorder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 239

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-06353 Olof V1 1c Århus Mark- Danmarks Radio. Jf. JAR Palmes jorder. har Danmarks Radio haft fjern- Alle 10, synsproduktionslokaler mv. 8200 siden Århus N 1969. Der er i den forbindelse olielager, værksted, rørlager og mekanisk serviceværksted. Oplagsplads og vaskeplads. Kapitel 5 godkendelse af gara- geanlæg og fremkalderanstalt. Autobrændstof depot med 2 stk. 15.000 l benzintanke og 1 stk. 8.000 l dieselolietank. Der findes endvidere vaskeri og renseri for parykker. Der forefindes dryptørrestativ, sprøjte- væg og stinkskab. 751-05964 Veste- V1 141a og 141h Industrigrund. Jf. JAR skyde- rengvej Århus Markjor- bane, fyldplads m.m. Ved un- 26, 8200 der. dersøgelse påvist fyld, der be- Århus N stod af sand og brokker. I 80 cm dybde et slaggelag. Anvendes til rekreativt areal og skov. 751-09837 Brendstr V1 14lf Århus Nyere forureningssag. Jf. JAR upgårds- Markjorder. afventer vurdering efter under- vej 23, søgelse. 8200 Århus N 751-05013 Kirsti- V2 5n Skejby, År- Garageanlæg (brandøvelse). Jf. nesmin- hus Jorder. JAR er der udført orienterende devej 14, forureningsundersøgelse. Der 8200 er ved olieudskiller påvist foru- Århus N rening på op til 1.500 mg/kg TS i jorden og i vandet 36 µg/l. Ikke alle kilder er undersøgt. Olietanke på lokaliteten. 751-00100 Sommer- V2 6z, 6v, 9a og Losseplads. Jf. JAR er der fun- lyst, 7000m Skejby, det affald og jordforurening. 8200 Århus Jorder. Miljøundersøgelser påviser Århus forurening med kulbrinter og metaller. Der er givet tilladelse til mellemdeponering og genindbygning af overskudsjord. Forurenet jord er genindbygget flere steder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 240

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-02975 Neder- V1 6l Skejby, År- Autoværksted. Jf. JAR autore- gårdsvej hus Jorder. parationsværksted fra ca. 1963. 43, 8200 Århus N 751-02976 Neder- V2 6r Skejby, År- Autoværksted og lakering. Jf. gårdsvej hus Jorder. JAR er der ved forureningsun- 49A, dersøgelse fundet forurening 8200 med olie, tungmetaller og Århus N PAH'er. 751-00193 Graham V1 10br og 10u Mejeri og trykkeri. Jf. JAR er Bells Vej Skejby, Århus der i forbindelse med trykker 3, 8200 Jorder. en 50.000 l nedgravet spilde- Århus N vandstank. I forbindelse med mejeri anvendes olie til dampgenerato- rer, olieaffald forekommer ved olieskift. Der er en værkstedsbygning med smøregrav. Der er endvidere vaskeplads og påfyldningsplads for diesel. Der er olietanke på lokaliteten. 751-05-617 Randers- V1 13y, Skejby, Poul Gade Skilte, Industrilake- vej 256/ Århus Jorder ring Skejby- vej 498- 500 751-01572 Johan V1 10ø og 11h Cementfabrik. Jf. JAR har der Guten- Skejby, Århus været drift af beton og cement- bergsvej Jorder. fabrik i 40 år med bl.a. brug af 2, 8200 formolier, tankanlæg til benzin, Århus N autogasolie og fyringsgasolie. Arealerne er i kap 5 godkendelse fra 1998 oplyst at være dæk- ket af beton. Der er olietanke på lokaliteten. 751-01180 Graham V1 10bh Skejby, Autoværksted og lakeringsan- Bells Vej Århus Jorder. læg. Jf. JAR har der fra 1979- 16, 8200 1982 været et kapitel 5 god- Århus N kendt værksted for transport- og entreprenørmateriel med 3-5 mekanikere ansat. Der var re- parationsgrav og oplag af mo- torolie. Siden 1994 har der væ- ret smedje. Spåntagende processer udføres.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 241

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-03456 Nord- V1 10ae Skejby, Trykkeri. Jf. JAR har der fra landsvej Århus Jorder. før 1973 været sætteri, offset 309, trykkeri og mørkekammer. 8200 Opbevaring af kemikalieaffald Århus N herunder vaskevand m. petro- leum og trykfarve, fremkalder og fixer, malerprodukter og olieemulsioner. Der er tanke på lokaliteten 751-00309 Jens Ol- V1 26d Skejby, Kemisk Råstofindustri. sens Vej Århus Jorder. Jf. JAR har virksomheden pro- 3, 8200 duceret halvfabrikata til skum- Århus N plastproduktion siden 1976. Virksomheden er stadig i drift. Der anvendes Pentan, cyklohe- xan, styren, triklorethan, farve- stof, tinholdig katalysator m.m. I 1994 konstateres et oliespild på ejendommen fra en over- fyldt olietank på nabovirksom- heden. Statoil fjerner olieforurenet jord. Der foreligger ingen dokumentation for tilstrække- ligheden. Der er tanke på lokaliteten. 751-05467 Robert V1 26h Skejby, Garage- og materielanlæg. Jf. Fultons Århus Jorder. JAR har der været entreprenør- Vej 16, virksomhed fra 1973. 8200 Affald i forbindelse med drift. Århus N Bl.a. tjære/beskyttelsesmidler, oliefiltre, lak/malerdåser og smøreolie. På værksted foretages reparationer. Der findes rensebar. 4 nedgravede tanke fra 1975 er stadig i brug.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 242

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-04654 Graham V1 26u og 7000g Garageanlæg og materielgård. Bells Vej Skejby, Århus Jf. JAR er der på lokaliteten 40, 8200 Jorder. påvist en forurening med total- Århus N kulbrinter kvantificeret som dieselolie med koncentration på op til 12.000 mg/kg TS. Foru- reningen er afgrænset både horisontalt og vertikalt og vurderes at udgøre en jordmængde på ca. 120-150 m3 svarende til ca. 215-270 ton. Der er ingen risiko for den nu- værende arealanvendelse (erhverv) eller grundvand. Der vurderes at være risiko for nærmeste recipient (Egå), grundet den direkte forbindelse via drænledningen fra forure- ningskilden til åen. V2 kortlægningsgrundlag er ikke vurderet. Garageanlægget anvendes til busser med vaske- og smøre- hal. Der er flere olietanke på lokaliteten 751-09811 Elstedvej V2 16g Lisbjerg, Deponering af fyld. Jf. JAR er 2, 8200 Århus Jorder og der i forbindelse med anlæg af Århus N 10d Skejby, et regnvandsbassin påvist et lag Århus Jorder. af affald, herunder jern og for- brændingsslagge. Laget ligger under 1-2 meter ler og har en dybde på omtrent ½ m. I forbindelse med etableringen af regnvandsbassinet vil jorden blive fjernet. 751-00023 Randers- V2 7n Lisbjerg, Fyldplads. Jf. JAR er der op- vej 305, Århus Jorder. lysninger om, at der i 1982 er 8200 deponeret 12.000 m3 flyveaske Århus N og slagger. Der har endvidere været oplagsplads på området. 751-09736 Randers- V2 6ag Lisbjerg, Maskinindustri. Jf. JAR. vej 346a, Århus Jorder. 8200 Århus N

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 243

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00546 Randers- V1 og 6as, 7000a Servicestation m. flere tanke. vej 346b, V2 Lisbjerg, Århus Jf. JAR er der udført en mindre 8200 Jorder. frivillig undersøgelse på ejen- Århus N dommen. Der er konstateret en forurening med nedbrudt gasolie på 1.000 mg/kg og 1.800 mg/kg ved tank 6 og 7. Forure- ningen er ikke afgrænset og ikke alle forureningskilder er undersøgt. 751-00418 Randers- V2 64a Lisbjerg, Mejeri og glasfiberindustri. Jf. vej 374b, Århus Jorder. JAR undersøgt og kortlagt i 8200 2003. Århus N 751-03261 Randers- V2 64b og 7000a Benzinsalgsanlæg. Jf. JAR vej 376, Lisbjerg, Århus OM-undersøgelse afrapporte- 8200 Jorder (kun dele ret. Påvist og efterladt restforu- Århus N af matriklerne). rening på op til 1.700 mg/kg TS nedbrudt benzin. Beliggen- de i 2,5 til 4,0 m u.t. Svært til- gængelig pga. Randersvej. 751-04007 Ølstedvej V2 2f og 7000d Gartneri. Jf. JAR kortlagt på 5, 8200 Lisbjerg, Århus grund af olieoplag. Undersøgt i Århus N Jorder. 2007. 751-03263 Randers- V2 15c og 16q Lis- Autoreparation. Jf. JAR er der vej 396, bjerg, Århus udført undersøgelse i 2003. 8200 Jorder. Århus N 751-07344 Randers- V1 16i Lisbjerg, Udlægning af slagge. Jf. JAR vej 400, Århus Jorder. udlægning af slagge på matrik- 8200 len fra kraftvarmeanlæg i År- Århus N hus N. 751-00018 Larsmin- V2 33e Lisbjerg, Fyldplads. Jf. JAR er der fore- devej 15, Århus Jorder. taget undersøgelser for perkolat 8200 og gas. Århus N 751-03246 Pe- V1 10n Elev By, Gartneri. Jf. JAR medtaget i tersmin- Elev. kortlægning pga. flere store de 111, olietanke. 8520 Lystrup

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 244

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00237 Bygaden V2 4d, Lystrup By, Mejeri og maskfabrik. Jf. JAR 24 A, Elsted er der været drift af maskinfa- 8520 brik med sandblæsning og lake- Lystrup ring. Aktiviteter før 1976 vurderes ikke at have givet anledning til forurening. Der er på- vist en forurening med kulbrinter, tungmetaller, PAH´er og chlorerede opløsningsmidler. Der har været en 8.000 liters tank på lokaliteten. Tanken er afblændet i 1977. Tabel 45 Kortlagte forurenede grunde i undersøgelseskorridoren /103/.

15.3 Områdeklassificering Der findes inden for undersøgelseskorridoren områdeklassificerede arealer. Omfanget af områdeklassificeringen fremgår af kortbilag 20.

En lovændring har medført, at områder med lettere forurenet jord ikke længere kortlægges. Disse områder bliver i stedet for områdeklassificeret af kommunen.

De områdeklassificerede områder er inddelt i områder, hvor der er analysepligt og i områder, hvor der ikke er analysepligt (analysefrie) ved bortskaffelse af overskudsjord fra ejendommen.

De analysefrie områder er inddelt i zoner, hvor jorden umiddelbart betragtes som kategori 1 jord (ren jord) og i zoner, hvor jorden betragtes som kategori 2 jord (let forurenet jord) med mindre, at analyserede jordprøver viser, at jorden er ren.

Jord fra offentlig vej betragtes som kategori 2 jord (let forurenet jord) med mindre, at analyserede jordprøver viser, at jorden er ren.

I Tabel 46 er kategorierne, placering og bemærkninger til områdeklassificerin- gen angivet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 245

Kategori Område Bemærkninger Områdeklassificering Fra syd Området ligger i et tidligere erhvervsområde med (med analysepligt) ved Marse- tungere industri, mellem ældre byområder, tæt på lis Boule- eksisterende tungere industri eller der er tidligere vard til tilført fyldjord, som kan være diffus forurenet. Akti- Nørreport viteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. Mere end 90 % af området er V1 eller V2 kortlagt Områdeklassificering Fra Nørre- Området ligger i et ældre byområde/landsbyområde (med analyse- port til udbygget før 1940. Der er/har været både bolig og pligt)/områdeklassifi Ringvejen erhverv. Dele af området (bl.a. ved Universitetspar- cering analysefrit ken) er analysefrit (kat.2). Aktiviteter i forbindelse område kat. 2. med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området Mindre dele af området er V1 eller V2 kortlagt Områdeklassificering Område Området ligger på et rekreativt areal. Området ligger (med analysepligt) ved på et tidligere erhvervsområde med tungere industri, Vestereng mellem ældre byområder, tæt på eksisterende tungere industri eller der er tidligere tilført fyldjord, som kan være diffus forurenet. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. En stor del af området er V1 eller V2 kortlagt Områdeklassificeret Område fra Ejendommen ligger i et erhvervsområde med tung (med analysepligt) Skejbyvej industri som industriproduktion, transport-, garage- til Robert anlæg m.v. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte Fultons har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus Vej (langs forurening i området eller der er tidligere påvist let Randers- forurenet jord inden for området. vej) Mindre dele af området er V1 kortlagt Tabel 46 Områdeklassificerede grunde i undersøgelseskorridoren /56/.

15.4 Miljøkonsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

15.4.1 Forurenede og potentielt forurenede arealer Letbanens forløb vil gennemskære flere kortlagte arealer. Disse fremgår af kortbilag 19. Tabel 47 viser disse områder.

På hele strækningen fra Marselis Boulevard til Nørreport vil letbanen gennem- skære eller tangere kortlagte arealer.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 246

Herefter vil letbanen tangere en enkelt kortlagt lokalitet ved Tåsingegade. På strækningen mellem Nørreport og Randersvej før Hasle Ringvej tangerer letbanen flere kortlagte grunde, der dog ikke forventes berørt af letbanen.. På Nørre- port, Nørrebrogade og Randersvej er der allerede klargjort til letbanen, så der ikke vil være behov for afgravning af jord. Efter Hasle Ringvej vil letbanen gennemskære 4 kortlagte lokaliteter.

Tabel 47 viser de forurenede lokaliteter som letbanen vil gennemskære.

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-01041 Marselis V1 og 729b og 731 Mar- Fyldplads. Jf. JAR er der Boulevard V2 selisborg, Århus blevet konstateret forure- 180, 8000 Jorder. 1i Viby ning med bly, cadmium og Århus C By, Fredens. dichlorbenil, total kulbrinter 152a, b og C Viby og PAH. By, Viby. Området berøres af letbanen i den vestlige del. 751-09850 Augusten- V1 og 647, 7000ai, bn, Jernbane og jernbanestation. borggade V2 br, 727bh, 727bl, Jf. JAR er bl.a. oplysninger 30 mfl. 731a, b,c,d,e og f. om rangerplads, plads til 8000 År- Marselisborg, vask af vogne, smøringssted hus C Århus Jorder. og flere olietanke og værk- sted. Der er desuden oplysninger om udlagt slagge. Der er oplysning om et oliespild i 1995 i forbindelse med tankning; forurenet jord blev fjernet. Letbanen gennemskærer området. 751-00118 Sonnesga- V2 529b, 7000be, bl, Jernbaneareal. Jf. JAR er de 21 m.fl. d, l, r, 78h, 813, der olieforurenet jord og 8000 År- 845a, 845l, 845k, grundvand. Der udføres hus C m, n, o, p Marse- frivillige afværgeforanstalt- lisborg, Århus ninger ved in-situ nedbryd- Grunde; 731a ning/udvaskning af olieforu- Marselisborg, reningen. Kommunen udfø- Århus Jorder; rer tilsynet. Der er flere 2200a, g, 2202a, olietanke på lokaliteten. 7000p Århus Letbanen gennemskærer Bygrunde. området.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 247

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-00677 Værkme- V2 7000at, 78h, Maskinfabrik/oliemølle/ stergade 3- 845d, g, h, l, Mar- centralværksted mv. Jf. JAR 7 m.fl., selisborg Århus er der indberettet en nyere 8000 År- Bygrunde og forurening i 2003 fra kom- hus C 2200a, c, d, e, f, i munen. Der er opgravet og l Århus henholdsvis 130 og 550 tons Bygrunde. jord. Olietanke på lokaliteten. Letbanen gennemskærer området. 751-00086 Kalk- V2 7000au Marselis- Gasværk. Jf. JAR er der værksvej borg, Århus opgravet 1.000 tons jord på 10 m.fl., Bygrunde. matr. nr. 1a, lavet indekli- 8000 År- maforanstaltninger og op- hus C gravet en tank samt 10.000 tons jord på matr. nr. 1d. Afværge endnu ikke afsluttet. Der er påvist forurening med tjære, gasrensemasse, cyanid og olie i jord og grundvand. 3.500 m3 nedknust beton (lettere forurenet med kulbrinter) er anvendt til efterregulering af plads (gammel kulgård) på matr. 1d. Letbanen tangerer arealet. 751-05288 Ny Bane- V1 2200a, 2200l og Rutebilstation/værksted. gårdsgade 7000cs Århus Lokaliteten hører ikke under 42 m.fl., Bygrunde. det tidligere generalværk- 8000 År- sted. Der er værkstedsakti- hus C viteter for rutebiler. Letbanen tangerer arealet. 751-00128 Mindet 2, V1 2148cz, Århus Havneområde. Jf. JAR har 8000 År- Bygrunde. matriklen været varslet V1 hus C kortlagt som en del af hav- nematriklen (2148cs Århus Bygrunde), men er udmatrikuleret inden afgørelsesda- toen. Letbanen gennemskærer området.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 248

Lokalitets- Adresse Status Matrikel nr. Bemærkninger nummer 751-07093 Østhavns- V1 2148, al, aø, ba, Havneområde. Jf. JAR olie- vej 5a, be, bo, bt, cc, cd, tanke. 8000 År- og, cs, cv, cz, cæ, Letbanen gennemskærer hus C g, n, æ, a, 2163, området. 2166a, 2167b, 2176, 2177a, 2199a, 2209 År- hus Bygrunde og 7000ac, 732de, 848 og 1d Marse- lisborg, Århus Bygrunde. 751-05780 Fiskerivej V1 2148a, bh, cx, cy, Adresseindsamling - Tema- 18a m.fl., cø, da,db, dc, dd, kortlægning. Beddingsan- 8000 År- de, df, dg, dh, di, læg - Århus Lystbådehavn (i hus C. dk, dl, du, dn, do, drift 1974 - 2006). Jf. JAR. h og v samt Olietanke på lokaliteten. 7000ar, dg og dh Letbanen gennemskærer Århus Bygrunde. området. 751-00027 Gøteborg V2 69dd, 7000au, Losseplads. Jf. JAR er der Alle 12 7000ce, 73bq, oplysninger om losseplads m.fl., 8200 73bt, 77du, 77eb., og servicestation. Århus N 77ec og 77eh År- Letbanen gennemskærer hus Markjorder. området, 751-05013 Kirsti- V2 5n Skejby, Århus Garageanlæg (brandøvelse). nesminde- Jorder. Jf. JAR er der udført orien- vej 14, terende forureningsundersø- 8200 År- gelse. Der er ved olieudskil- hus N ler påvist forurening på op til 1.500 mg/kg TS i jorden og i vandet 36 µg/l. Ikke alle kilder er undersøgt. Olietanke på lokaliteten. Hovedforslaget gennemskæ- rer området. Alternativ 1 berører ikke området. 751-00023 Randersvej V2 7n Lisbjerg, År- Fyldplads. Jf. JAR er der 305, 8200 hus Jorder. oplysninger om, at der i Århus N 1982 er deponeret 12.000 m3 flyveaske og slagger. Der har endvidere været oplagsplads på området. Letbanen gennemskærer området. Tabel 47 Kortlagte lokaliteter, der gennemskæres af letbanen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 249

15.4.2 Områdeklassificerede områder Letbanen vil på hele strækningen fra Århus H, indre by til Hasle Ringvej gen- nemskære områdeklassificerede områder. Efter Randersvej tangerer letbanen et områdeklassificeret område ved Vestereng. På resten af strækningen vil letbanen forløbe uden for områdeklassificerede områder. Det skal dog bemærkes, at letbanen til og med Olof Palmes Allé løber i eksisterende vej, hvor jorden betragtes som lettere forurenet, og hvor der er analysepligt.

Tabel 48 viser de områdeklassificerede områder, som letbanen berører.

15.4.3 Jordhåndtering Håndtering af forurenet jord Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven /11/ og bestemmelserne i Jordflytnings-bekendtgørelsen/104/. Jordflytningsbekendtgø- relsen glæder for flytning af forurenet jord bort fra den ejendom, hvor den er opgravet, jord fra kortlagte ejendomme, hvor den er opgravet, jord fra arealer som anvendes som offentlige vej, hvor den er opgravet, jord fra arealer der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet, samt jord fra et godkendt modtageranlæg for jord. I Jordflytningsbekendtgørelsen er det specifice- ret, hvordan man skal udtage prøver af jorden og analysefrekvensen.

For arealer, som ikke er omfattet af Jordflytningsbekendtgørelsen (f.eks. mark- arealer o. lign.), kan der dog blive behov for dokumentation i forbindelse med jordmodtager.

Ved anlægsarbejde på et registreret kortlagt areal, som er placeret i et OSD om- råde, skal der indhentes en § 8-tilladelse fra Århus Kommune. I § 8-tilladelsen skal anlægsprojektet beskrives og i visse tilfælde kan kommunen i sin tilladelse stille vilkår til projektet. Letbanen løber på strækningen over Egådalen til Lis-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 250

bjerg og på det sidste stykke ind mod Lisbjerg igennem OSD områder, jf. kortbilag 17.

Det må forventes, at der inden anlægsarbejderne igangsættes skal gennemføres forureningsundersøgelser på udvalgte arealer for at afdække omfang og art af forureninger, og på baggrund heraf udarbejdes kan der en mere detaljeret plan for jordhåndteringen.

Af udvalgte arealer kan nævnes området omkring en eventuel tunnel under sporgruppe 400 på banearealet mellem Åhavevej/Marselis Boulevard og Ring- gadebroen. Da arealet er kortlagt som potentielt forurenet (V1-kortlagt), må det umiddelbart forventes, at der skal håndteres forurenet jord i forbindelse med anlægsarbejderne, da denne variant 1 vil kræve afgravning af en større jord- mængde.

Letbanen gennemskærer yderligere en større fyldplads umiddelbart nord for Djurslandsmotorvejen, hvor der er deponeret 12.000 m3 flyveaske og slagger. Arealet er registreret som værende forurenet (V2-kortlagt) af Region Midt. Idet arealet er kortlagt, skal der indhentes en § 8 tilladelse fra Århus Kommune inden bygge- og anlægsarbejderne kan igangsættes. En sådan tilladelse meddeles af Århus kommune, efter høring af Region Midt. I tilladelsen stilles typisk vil- kår med henblik på at sikre grundvandet, menneskers sundhed og at den forurenede jord ikke bliver spredt.

Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder Der skal søges om tilladelse til bygge- og anlægsarbejde, hvis et kortlagt areal ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og/eller i et ind- vindingsopland til et eller flere vandværker. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, gennemføres en dialog med myndighederne med henblik på en aftale om prøve- tagningsfrekvenser, metoder, analyseparametre mv.

For den jordmængde, der forventes at skulle genindbygges internt i projektet, må det forventes, at myndighederne vil stille krav om en vis grad af dokumentation af den jord, som genindbygges i projektet fra mellemdepoter og uden mellemdeponering. For at dette kan lade sig gøre i praksis, skal der være foretaget en forklassificering af jorden. For jord, som skal genanvendes inden for den matrikel, hvor den er gravet op, er der ingen lovgivningsmæssige krav til prøveantal. Prøveantal mv. for denne type jord aftales med myndighederne, f.eks. i forbindelse med en § 19-tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven.

Træffes der ukendte/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse med anlægsarbej- det, kan myndighederne stille krav om indstilling af arbejdet, indtil en handlingsplan for håndtering af forureningen er godkendt af kommune/region. Der kan være op til fire ugers sagsbehandlingstid.

Afgravning og bortskaffelse af forurenet jord Flytning af forurenet jord, jord fra forureningskortlagte arealer, områdeklassifi- cerede områder og jord fra offentlige vejarealer skal anmeldes til Århus Kom- mune. Jordflytningen anmeldes ved at udfylde et fortrykt anmeldeskema med

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 251

oplysninger om bl.a. jordmængde, jordens forureningstype og -grad, samt hvortil jorden ønskes bortskaffet.

Genanvendelse af forurenet jord Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter Miljøbeskyttelseslovens regler, herunder, afhængigt af jordens forureningstype, Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder /105/.

Genanvendelse af vejjord til nyanlæg af støjvolde, ramper og lignende kræver en tilladelse fra kommunen efter Miljøbeskyttelseslovens § 19. Mellemoplag af vejjord af længere varighed skal normalt godkendes af kommunen efter Miljø- beskyttelseslovens § 19 eller i særlige tilfælde § 33.

Såfremt der ved etablering af letbanen skal opgraves forurenet jord, er der såle- des mulighed at søge dette genanvendt i projektet.

Genanvendelsesbekendtgørelsen /105/ indeholder regler om, hvordan og på hvilke betingelser jord og restprodukter (slagger og flyveaske) kan genanvendes til bygge- og anlægsarbejder uden særskilt tilladelse.

I bekendtgørelsen er jorden og restprodukterne inddelt i tre forureningskatego- rier. Der er udarbejdet retningslinjer for, hvorledes jorden i de tre kategorier kan genindbygges uden myndighedernes tilladelse, samt redegjort for analyse- kravene for jord til genindbygning.

Genanvendelsesbekendtgørelsen omfatter indtil videre kun jord, der alene er forurenet med tungmetaller. Genanvendelse efter bekendtgørelsen skal anmeldes til kommunen. Genanvendelsen kan ske uden tilladelse, hvis myndigheden ikke har gjort indsigelse inden 4 uger efter anmeldelsen.

Områder med anmeldepligt Letbanen gennemskærer på store dele af strækningen kortlagte lokaliteter, om- rådeklassificerede områder eller anlægges i eksisterende vej, hvor der alle steder er krav om anmeldelse ved flytning og bortskaffelse af jorden. Således er det udelukkende på strækningen efter Olof Palmes Allé til Lisbjerg By (med undtagelse af Randersvej 305, der er kortlagt) og fra Lisbjerg Øst til Lystrup, hvor der ikke er anmeldepligt af jorden.

Selv om der ikke skal fjernes jord fra et område, men udelukkende ske en genindbygning af jorden, er entreprenøren ansvarlig for, at der sker en korrekt håndtering af jorden, herunder særligt arbejdsmiljø i forbindelse med gravearbejde i forurenet jord.

15.4.4 Jordmængder I forbindelse med etablering af letbanen skal der foretages afgravning af jord. I dette kapitel er omfanget af afgravning af lettere forurenet jord og den forurenede jord vurderet.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 252

Der er i forbindelse med anlægsprojektet foretaget en beregning af de jord- mængder, der skal håndteres. Disse mængder fremgår af Tabel 49.

Aktivitet/materialer Hovedfor- Hovedfor- Alternativ 1 Mulig udvi- slag, variant slag, variant delse af eta- 1 over Egå- 2 over Egå- pe 1 dalen, fuld dalen, delvis (Lisbjerg broløsning dæmnings- Vest) løsning Afgravning og bort- 1.500 1.250 2.000 0 skaffelse af jord Afgravning og ind- 87.500 87.500 67.500 5.000 bygning af jord Levering og indbyg- 40.000 40.000 105.000 0 ning af jord Tabel 49 Jordmængder, der skal håndteres i forbindelse med projektet (m3).

Letbanen forløber i det åbne land gennem et overvejende glacialt moræneland- skab med mindre områder med postglaciale ferskvandsaflejringer, herunder blødbundsaflejringer som tørv og gytje. Det er ikke muligt ud fra eksisterende data at estimere mængden af blødbund, men ud fra kortmateriale og udførte boringer (se under geotekniske forhold i Kapitel 15 Grundvand og geologi) må det forventes, at der vil påtræffes sådanne aflejringer, herunder især ved Egåda- len, Lisbjerg Bæk og Bueris Bæk. Eventuel blødbund vil enten blive bortskaffet, eller, såfremt den er uforurenet, forsøgt afsat til de omkringliggende lodsejere som jordforbedringsmiddel på markerne i området efter aftale med myndighederne.

Den lettere forurenede samt forurenede jord vil i det omfang, det er muligt, blive genindbygget i projektet, således at mængderne til bortskaffelse minimeres.

Det skal dog gøres klart, at der vil kunne forekomme lettere forurenet og forurenet jord, der ikke er egnet til indbygning, og derfor skal bortskaffes til godkendt modtager. Bortskaffelse af lettere forurenet jord kan foretages til godkendt jordbehandler f.eks. Århus Havn, der har et depot for modtagelse af ren og lettere forurenet jord. Den samlede mængde af forurenet og lettere forurenet jord, der skal håndteres i forbindelse med anlæg af letbanens etape 1, vil være begrænset.

Dæmningen anlægges af nytilførte grusmaterialer, da den jord, der afgraves fra projektet i øvrigt, ikke vurderes at kunne anvendes til indbygning i dæmningen. Mængder af jord, der skal håndteres i forbindelse med hovedforslagets variant 2, er stort set i samme størrelsesorden som hovedforslagets variant 1.

Der vil derfor samlet set være tale om en mindre eller ubetydelig miljøpåvirk- ning. Der er kendte og velafprøvede metoder og procedurer for håndtering af denne miljøpåvirkning. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger for håndtering af forurenet jord.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 253

15.5 Kumulative effekter Ved gennemførelse af eventuelle grundvandssænkninger i forbindelse med an- lægsarbejderne kan der være risiko for spredning (mobilisering) af jord- og grundvandsforureninger. Hvor denne risiko forefindes, f.eks. på det eksisterende baneterræn, der omfatter både V1 og V2 kortlagte arealer, skal der inden den videre detailprojektering gennemføres forureningsundersøgelser med henblik på at vurdere risikoen nærmere og hvilke afhjælpende foranstaltninger, der skal gennemføres for at undgå mobilisering af forureninger.

Der vurderes ikke at være yderligere kumulative effekter i forbindelse med forurenet jord og affald.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 254

16 Arealforhold I dette kapitel er der redegjort for de arealmæssige forhold omkring letbanen. Der er redegjort for den nuværende arealanvendelse af områderne omkring letbane og der er desuden foretaget en vurdering af hvilke arealer, der berøres af letbanen, herunder hvilke arealer, der i anlægsfasen midlertidig vil blive påvir- ket.

16.1 Metode Der er udarbejdet en samlet oversigt over den eksisterende arealanvendelse i undersøgelseskorridoren og den planlagte fremtidige arealanvendelse er beskrevet. Oversigten er udarbejdet med udgangspunkt i Kommuneplan 2009 for Århus Kommune /13/. Der er speciel fokus på de store områder, der skal ud- bygges omkring Skejby og Lisbjerg.

For hvert berørt areal/ejendom beskrives på areal/ejendomsniveau hvilke væ- sentlige påvirkninger letbanen vil påføre disse.

Det skal sikres, at de nødvendige arealer er til rådighed enten permanent eller midlertidigt for nedenstående: • sportracé • arbejdsbælte langs tracéet • arbejdspladsarealer ved broer • erstatningsanlæg i forbindelse med omlægning af veje og stier • opførelse af nye teknikbygninger • behov for midlertidig deponering af overskudsjord

På baggrund af de foreliggende oplysninger om arealbehov samt en gennemgang af ejendomsoplysninger er indgrebene i hver enkelt ejendom vurderet. Nøjagtige arealopgørelser kan først foretages i forbindelse med udarbejdelse af ekspropriationsmateriale efter detailprojekteringen af letbanen.

Der er desuden redegjort for påvirkninger af ledningsanlæg samt landbrugsdriften efter letbanens etablering. Konsekvenserne for den fremtidige byggemulig- hed på ejendomme, hvorfra der eksproprieres, omtales indledningsvist i afsnit 16.3, ligesom evt. påvirkning af landbrugsejendommes arrondering og behov for arealer til cykelparkering omtales i hhv. afsnit 16.3.2 og 16.3.3.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 255

For overskuelighedens skyld er kortlægning af arealforholdene og vurdering af letbanens påvirkninger i form af ekspropriationer opdelt i delstrækningerne og med reference til kommuneplanens rammeområder:

1. Marselis Boulevard – Århus H. 2. Århus H – Nørreport. 3. Nørreport – Nehrus Allé. 4. Nehrus Allé – Paludan-Müllers Vej. 5. Paludan-Müllers Vej – Lisbjerg. 6. Lisbjerg – Lisbjerg Vest 7. Lisbjerg – Lystrup St.

Indgreb i areal/ejendom kan være så væsentlig, at den hidtidige anvendelse af bolig-, erhvervs- eller landbrugsejendomme bliver så begrænset, at den må op- høre. Der er redegjort for de konsekvenser, dette kan få for de pågældende arealer. Der er redegjort for eventuelle mulige afværgeforanstaltninger, der kan reducere denne påvirkning.

16.2 Eksisterende forhold

16.2.1 Marselis Boulevard – Århus H På strækningen Marselis Boulevard – Århus H føres letbanen efter krydsning med Åhavevej – Marselis Boulevard ned ad dæmningen og fortsætter gennem to eksisterende sporbærende tunneler. Herefter skal der for krydsning af eksisterende jernbanespor (sporgruppe 400) ude af niveau etableres en ny tunnel eller en ny bro. Herfra løber linjeføringen under Ringgadebroen og ind i Bane- gravens nordlige side. Kort før Frederiks Allé Broen (ved sporgruppe 500) udvides til et dobbeltsporet tracé frem til Århus H, hvor letbanen anvender spor 0 og spor 1.

Strækningen fra Marselis Boulevard til Århus H etableres hovedsageligt på eksisterende sporarealer og serviceveje i tilknytning til jernbanen. Dog ligger der inden for den sydøstligste del 5 kolonihaver (Haveforeningen af 1918) på DSB Ejendommes areal, som skal nedlægges. En del af det areal, hvor letbanen skal etableres, anvendes i dag som ambulanceveje og adgangsveje for ansatte ved DSB mv.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 256

Figur 56 Strækningen fra Marselis Boulevard til Århus H /106/.

Letbanetracéet løber igennem de i Tabel 50 angivne rammeområder.

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 120101TA Trafikanlæg i Den eksisterende arealanvendelse på strækningen er forbindelse sporarealer og mellemliggende friarealer og service- med banen arealer. Letbanen anlægges hovedsageligt inden for afgrænsningen af eksisterende sporarealer. I den syd- østlige del ligger et mindre antal kolonihaver på DSB Ejendommes areal. 030302TA Trafikanlæg Den eksisterende arealanvendelse på strækningen er og bygninger sporarealer og mellemliggende friarealer og service- tilknyttet arealer. Letbanen anlægges inden for afgrænsningen banen, af eksisterende sporarealer, og medfører således ikke 010318TA Trafikanlæg indgreb i arealer med anden anvendelse. uden bygnin- Der findes 2 større tankanlæg i området, der er omfat- ger i forbin- tet af Risikobekendtgørelsen. Olieoplag for togdrift delse med banen 010316TA Trafikanlæg uden bygninger i forbindelse med banen 010312CY Cityområde Rummer hovedbanegården, banegårdspladsen, post- huset, Bruunsbro med cityprægede funktioner. Tabel 50 Rammeområder Marselis Boulevard – Århus H.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 257

16.2.2 Århus H – Nørreport På Århus H passerer linjeføringen gennem den nordligste åbning, der i dag blandt andet benyttes til ambulancevej. Herefter fortsættes på den nordlige bro over vejen Spanien og videre langs de indre havnearealer, i princippet i samme tracé som den nuværende Grenaabane med en udvidelse til dobbeltspor. På strækningen vil udvidelsen til dobbeltspor betyde, at der til letbanen skal inddrages arealer fra Kystvejen.

Figur 57 Strækningen fra Århus H til Europa Plads /106/.

Arealanvendelsen på strækningen karakteriseres af eksisterende sporarealer og tekniske anlæg i forbindelse med jernbane, havn og energiproduktion.

Der er planlagt en ny fjernvarmetransmissionsledning fra Århusværket under det eksisterende tracé for Grenaabanen, Toldbodgade, Spanien/Dynkarken og Sønder Allé. Fjernvarmetracéet ventes ikke umiddelbart påvirket, men må iagttages og respekteres i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen.

Uden for undersøgelseskorridoren ligger flere risikovirksomheder: Oliehavnen, ÅrhusKarlshamn samt Solae.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 258

Figur 58 Strækningen fra Europa Plads til Nørreport /106/.

Letbanetracéet løber igennem de i Tabel 51 angivne rammeområder.

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 010312CY Cityområde Området rummer Århus hovedbanegård med spor- anlæg og banegårdspladsen. 010315TA Teknisk anlæg Trafikanlæg uden bygninger i forbindelse med banen. Den eksisterende arealanvendelse på stræk- ningen er sporarealer og mellemliggende friarealer og servicearealer. 010303CY Cityområde Området rummer Århus Rutebilstation og parke- ringsanlæg langs banen. 060203CY Cityområde Området rummer funktioner som badeanstalten, Train og Hotel Atlantis samt anden erhvervsbebyggelse. 060201ER Erhvervsområde Området rummer bl.a. filmbyen, turbinehallen og kommunal forvaltning. 060204ER Erhvervsområde Området rummer kontorer for bl.a. Århus Havn. 060101CY Cityområde Området er en del af de bynære havnearealer og rummer på kortlægningstidspunktet vej- og parke- ringsanlæg, studenterhus, diverse kontor- og serviceerhverv samt havnepladser anvendt til officielle anløb og kulturelle formål. I dette område plan- lægges desuden Multimediehuset med integreret standsningssted for letbanen. 060302BL Blandet byområde Området rummer bl.a. vej- og sporarealer, herunder Østbanegården Tabel 51 Rammeområde Århus H - Nørreport, der berøres af letbanens tracé.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 259

16.2.3 Nørreport – Nehrus Allé Ved Nørreport svinger letbanen 90 grader til venstre op ad Nørrebrogade og Randersvej til Nehrus Allé (Danmarks Radio). På denne strækning vil der, bortset fra enkelte steder, arealmæssigt være forberedt for etablering af en midterlagt letbane. På strækningen Nørreport – Nehrus Allé løber letbanen i et nyt dobbelt banetracé i midten af vejen.

Letbanen vil inddrage de to midterste kørespor, og busbanerne inddrages til kø- respor for biltrafik.

Arealanvendelsen på strækningen er hovedsagelig eksisterende veje med parallelle lokalveje på dele af strækningen. Langs det meste af strækningen er der tæt bymæssig anvendelse i form af boliger, hospital, butikker, service og uddannelsesinstitutioner mv.

Figur 59 Strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé /106/ .

Letbanetracéet løber igennem de i Tabel 51 angivne rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 260

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 040401BO Etagebolig i kar- Området øst for Nørreport mellem Kystvejen og rékvarter Kirkegårdsvej rummer vejarealet omkring Nørre- port med sideanlæg samt boliger, erhverv og institutioner. 010208CY Cityområde Området vest for Nørreport omkring Mejlgade rummer vejarealet omkring Nørreport med sidean- læg samt boliger, erhverv og kulturinstitutioner. 040403OF Område til offent- Området rummer vejarealet omkring Nørreport lige formål med sideanlæg samt arkitektskolen. 010216BL Blandet byområde Området rummer vejarealet omkring Nørreport med sideanlæg samt boliger, erhverv, kulturinstitutioner samt arkitektskolen. 030108CY Cityområde Området rummer vejarealet omkring Nørrebrogade samt butikker og boliger på den nordlige side af Nørregade. 030103BO Etagebolig i kar- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade rékvarter samt boliger og andre lokale funktioner i Ø- gadekvarteret. 040503OF Område til offent- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade lige formål samt del af Universitetsparken. 040506RE Rekreativt områ- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade de samt Vennelyst Parken. 040404BL Blandet byområde Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade samt boliger og erhverv. 040402OF Område til offent- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade lige formål samt undervisningsfaciliteter. 040504OF Område til offent- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade lige formål samt Universitetsparken. 040502OF Område til offent- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade lige formål samt Århus Sygehus – Nørrebrogade. 040501OF Område til offent- Områder rummer vejarealet omkring Nørrebrogade lige formål samt parkeringsarealer og seminarium. 140104OF Område til offent- Områder rummer vejareal omkring Randersvej lige formål samt universitet og offentlig og privat servicevirksomhed. 140201BL Blandet byområde Områder rummer vejareal omkring Randersvej, Nobelparken med bl.a. universitet og offentlig og privat servicevirksomhed samt boliger. 140106BO Etagebolig i kar- Områder rummer vejareal omkring Randersvej, rékvarter samt etageboliger samt butikker og diverse service. 140206CE Bydelscenter Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt bydelscentret omkring Stjernepladsen øst for Randersvej med butikker, boliger og service. 140113CE Bydelscenter Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt bydelscentret omkring Stjernepladsen vest for Randersvej med butikker, boliger og diverse service.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 261

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 140407CE Bydelscenter Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt bydelscentret omkring Stjernepladsen vest for Randersvej med butikker, boliger og diverse service. 140401BO Etagebolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt etageboligområde vest for Randersvej med butikker, boliger og diverse service. 140207CE Bydelscenter Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt bydelscentret øst for Randersvej med butikker og diverse service. 140408BO Etagebolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt etageboliger vest Randersvej. 140405BO Lav bolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt boligområde med lave boliger vest Randers- vej. 140406BO Etagebolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt etageboliger vest Randersvej. 140217BO Lav bolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt boligområde med lave boliger øst Randersvej. 140218BO Lav bolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej samt boligområde med lave boliger øst Randersvej. 140601OF Område til offent- Områder rummer vejareal omkring Randersvej og lige formål anvendes til bl.a. uddannelsesinstitutionerne Tek- nisk Skole og Sygeplejeskolen. Desuden ligger i området bl.a. Danmarks Radio et hotel, tankstation, vandtårn. De berørte områder nærmest letbanetra- céet anvendes som grønne områder. 140301BO Etagebolig Områder rummer vejareal omkring Randersvej og anvendes til udbygget etageboligområde. D Tabel 52 Rammeområde Nørreport – Nehrus Allé, der berøres af letbanens tracé.

16.2.4 Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning På strækningen Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning løber letbanen i et eget dobbelt banetracé langs eller i Nehrus Allé, Olof Palmes Allé, krydsende Brendstrupgårdsvej og øst om Skejby Sygehus. Nord for Skejby Sygehus er der to mulige alternativer for at krydse Herredsvejs forlægning. Hovedforslag krydser Herredsvejs forlægning i niveau, mens letbanetracéet i Alternativ 1, der for- løber længere mod øst, passerer over Herredsvejs forlægning på en ny bro.

Arealanvendelsen på strækningen er særligt præget af sundheds- og uddannelsesinstitutioner samt kontor- og serviceerhverv. Fælles for virksomhederne er en beliggenhed på store åbne grønne facadegrunde.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 262

Figur 60 Strækningen fra Nehrus Allé til Paludan-Müllers Vej /106/.

Der løber en eksisterende fjernvarmetransmissionsledning langs Randersvej fra nord under Nehrus Allé til et varmeveksleranlæg mellem Nehrus Allé og Tek- nisk Skole. Tilsvarende løber en eksisterende fjernvarmetransmissionsledning langs Brendstrupgårdsvej under Olof Palmes Allé. Fjernvarmetransmissions- ledningerne ventes ikke umiddelbart påvirket, men må iagttages og respekteres i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen.

Letbanetracéet løber igennem de i Tabel 52 angivne rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 263

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 140601OF Område til Området anvendes til bl.a. uddannelsesinstitutioner- offentlige ne Teknisk Skole og Sygeplejeskolen. Desuden lig- formål ger i området bl.a. Danmarks Radio et hotel, tankstation, vandtårn. De berørte områder nærmest letbane- tracéet anvendes som grønne områder. 140613BO Etageboliger Arealet er ubebygget men kan anvendes til etageboliger og er omfattet af lokalplan 810, der fastlægger den fremtidige anvendelse til boligformål, mens arealerne nærmest letbanetracéet er reserveret til parkeringsformål. 140603ER Erhvervsom- Området anvendes til erhverv. Områderne anvendes råde af virksomheder som Stiftstidende, Rambøll og en række andre domiciler og kontorerhverv. De berørte områder nærmest letbanetracéet anvendes som grøn- ne friarealer og trafikarealer. 140806OF Område til Arealet anvendes af Århus Universitetshospital Skej- offentlige by og andre sygehusrelaterede funktioner. De berørte formål områder nærmest letbanetracéet anvendes som grøn- ne friarealer og trafikarealer. 140801ER Erhvervsom- Arealerne er hovedsageligt ubebyggede, men en råde række virksomheder inden for offentlige formål og serviceprægede erhverv har etableret sig i området. 140811ER Erhvervsom- Arealerne er under udbygning med serviceerhverv. råde 140907OF Område til Arealerne er under udbygning med offentlige ser- offentlige vicevirksomheder formål 140909ER Erhvervsom- Arealerne er ubebyggede og anvendes som land- råde brugsjord. Tabel 53 Rammeområder Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning, der kan berøres af letbanen.

16.2.5 Herredsvejs forlægning – Lisbjerg Efter krydsningen af Herredsvejs forlægning fortsætter letbanen igen ved Søf- tenvej, og tracéet fortsætter mod nord på en ny bro over Søftenvej og Djurs- landsmotorvejen og på tværs af Parallelvejen i niveau for Hovedforslag og på en ny bro i Alternativ 1.

Hovedforslagets variant 1, fuld broløsning, krydser Egådalen (Søftenvej, Egåen, Gl. Søftenvej og Djurslandsmotorvejen) på en 550 m lang dalbro. Den planlagte vej, Parallelvejen, og det nord for liggende vandløb (tilløb til Egåen) krydses ligeledes via en bro.

Hovedforslagets variant 2, delvis dæmningsløsning, indebærer etablering af en ca. 370 m lang dalbro fra umiddelbart syd for Søftenvej til Gl. Søftenvej, efter-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 264

fulgt af en dæmning fra Gl. Søftenvej til umiddelbart syd for Djurslandsmotor- vejen og herfra en bro over Djurslandsmotorvejen.

I Lisbjerg deler tracéet sig i to grene, hvor den ene fortsætter mod øst ad den fremtidige Lisbjerg Bygade og krydser Randersvej i niveau, mens den anden gren fortsætter mod vest ad den fremtidige Lisbjerg Bygade forbi Lisbjerg Sko- le og Lisbjerg Buen i retning mod Ølsted.

Størstedelen af strækningen forløber i åbent land, hvor anvendelsen er landbrug og naturområder i Egådalen. Djurslandsmotorvejen lægger desuden beslag på større arealer.

Figur 61 Strækningen fra Herredsvejs forlægning til Lisbjerg og til Lisbjerg Vest (Hoved- forslag samt alternativ 1angivet med stiplet linje) /106/.

Nord for Herredsvejs forlægning løber parallelt med vejen et højspændingstracé med en 150 kV luftledning. Højspændingstracéet ventes ikke umiddelbart på- virket, men må iagttages og respekteres i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen, hvor det må vurderes, om der evt. er behov for flytning af master, eller om ledningen mere hensigtsmæssigt kabellægges under letbanetracéet.

Letbanetracéet berører de i Tabel 53 listede rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 265

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 140909ER Erhvervsom- Arealerne er ubebyggede og anvendes som land- råde brugsjord. 140910ER Erhvervsom- Arealerne er ikke udbyggede og anvendes til land- råde brugsjord. Egådalen Åbent land Arealerne rummer Egå og tilstødende engarealer. Djurslandsmotor- Motorvej Arealet rummer motorvejstracéet og tilslutningsan- vejen læg til Randersvej. 260603ER Erhvervsom- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt råde til erhvervsbebyggelse bag et skovbælte mod Djurs- landsmotorvejen. Arealerne anvendes indtil land- brugsmæssigt. 260602BL Blandet by- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt område til bolig, erhverv og service i Lisbjerg. Arealerne anvendes indtil landbrugsmæssigt. Tabel 54 Rammeområder Paludan-Müllers Vej – Lisbjerg der berøres af letbanens tracé.

16.2.6 Lisbjerg – Lisbjerg Vest Efter forgreningen i Lisbjerg fortsætter den ene gren mod vest ad den fremtidige Lisbjerg Bygade forbi Lisbjerg Skole og Lisbjerg Buen i retning mod Øl- sted, jf. Figur 61.

Størstedelen af strækningen forløber i åbent land, hvor anvendelsen, indtil den overgår til byformål, er landbrug.

Letbanetracéet berører de i Tabel 55 listede rammeområder.

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 260602BL Blandet by- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt område til bolig, erhverv og service i Lisbjerg. Arealerne anvendes indtil landbrugsmæssigt. 260515CE Centerområ- Arealerne er ikke udbyggede og anvendes til land- de brugsjord. 260516BL Blandet by- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt område til bolig, erhverv og service i Lisbjerg. Arealerne anvendes indtil landbrugsmæssigt. 260514ER Erhvervsom- Arealerne er ikke udbyggede og anvendes til land- råde brugsjord. 260501BL Blandet by- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt område til bolig, erhverv og service i Lisbjerg. Arealerne anvendes indtil landbrugsmæssigt. Tabel 55 Rammeområder Lisbjerg – Lisbjerg Vest der berøres af letbanens tracé.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 266

16.2.7 Lisbjerg – Lystrup St. I Lisbjerg drejer tracéet mod øst og krydser Randersvej i niveau. Herfra fortsæt- tes mod øst til tracéet løber ind i den eksisterende Grenaabanes tracé, som udvides til en tosporet strækning frem til Lystrup Station.

Størstedelen af strækningen forløber i åbent land, hvor anvendelsen er landbrug og enkelt beboelser.

Der løber en eksisterende fjernvarmetransmissionsledning langs Randersvej på den vestlige side. Fjernvarmetransmissionsledningerne ventes ikke umiddelbart påvirket, men må iagttages og respekteres i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen.

Øst for letbanetracéets krydsning af Lisbjerg Bæk løber øst for og parallelt med bækken et højspændingstracé med en 150 kV luftledning. Højspændingstracéet ventes ikke umiddelbart påvirket, men må iagttages og respekteres i forbindelse med detailprojekteringen af letbanen, hvor det må vurderes, om der evt. er behov for flytning af master, eller om ledningen mere hensigtsmæssigt kabellæg- ges under letbanetracéet.

Figur 62 Strækningen fra Lisbjerg til Lystrup /106/.

Letbanetracéet berører de i Tabel 56 listede rammeområder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 267

Rammeområde Anvendelse Områdebeskrivelse 260316BL Blandet by- Arealerne er ubebyggede, men planlægges anvendt område til blandede byformål i Lisbjerg. Arealerne anvendes indtil landbrugsmæssigt. 260315BO Lav bolig Det berørte areal er udlagt til have og fællesareal for boligområdet. 260004GK Grøn Kile Arealerne rummer en større grøn kile omkring Lis- bjerg Bæk til Egå. De berørte arealer i kilen anvendes hovedsageligt landbrugsmæssigt. Djurslandsmotor- Motorvej Arealet rummer motorvejstracéet og landbrugsarea- vejen ler. 270610JO Perspektiv- Et større ubebygget areal syd for Elev, der senere areal inddrages til byformål. Arealerne anvendes hovedsageligt landbrugsmæssigt. 270001GK Grøn kile Det berørte område er baneareal med let beplantning. Øvrige arealer anvendes landbrugsmæssigt. 270207RE Rekreativt Det berørte område er baneareal med let beplantning. område Øvrige arealer henligger som natur og rekreativt om- råde. 270106RE Rekreativt Det berørte område er baneareal med let beplantning. område Øvrige arealer henligger som uplejet frugtplantage. 270108BO Åben lav Området nærmest tracéet anvendes til haver hørende bolig til enfamilieboliger. 270110BL Blandet by- Området nærmest tracéet anvendes til haver hørende område til enfamilieboliger. 270109BO Åben lav Området nærmest tracéet anvendes til parkering og bolig friareal i forbindelse med Lystrup station. Tabel 56 Rammeområder, der berøres af letbanes tracé Lisbjerg – Lystrup.

16.3 Konsekvenser i anlægs- og driftsfasen

16.3.1 Permanente ekspropriationer I forbindelse med de permanente ekspropriationer af arealer fra ejendomme langs letbanetracéet sker der en reduktion af ejendommenes størrelser.

Idet byggemulighederne på ejendommene ofte er reguleret ved en fastsat maksimal bebyggelsesprocent, vil der i visse tilfælde ske en reduktion af det mulige etageareal på de ejendomme, hvor det maksimale etageareal beregnes på baggrund af den samlede ejendoms størrelse.

Idet det præcise arealbehov til letbanetracéet endnu ikke kan beregnes nøjag- tigt, kan en evt. reduktion af byggemulighederne ikke beregnes i denne VVM- redegørelse. Forholdes må således behandles i forbindelse med ekspropriations- forretningerne.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 268

Det forudsættes, at offentlige ejendomsejere som DSB Ejendomssektionen og Århus Kommune stiller arealer vederlagsfrit til rådighed.

Marselis Boulevard – Århus H Strækningen fra Marselis Boulevard til Århus H etableres hovedsageligt på eksisterende sporarealer og serviceveje i tilknytning til jernbanen. Dog ligger der inden den sydøstligste del et mindre antal kolonihaver (Haveforeningen af 1918) på areal ejet af DSB Ejendomme, som skal nedlægges. Kolonihaverne er ikke varige.

På strækningen etableres desuden togdepot/værksted på eksisterende baneter- ræn ved sporgruppe 100 ved den gamle Godsterminal. Placeringen er ikke endelig fastlagt. Arealet ejes af DSB Ejendomssektoren.

Etableringen af letbanen vurderes ikke at ville påvirke de tankoplag, der er i området, idet der ikke ændres på områdets anvendelse som sådan.

Der bliver ikke behov for ekspropriation af ejendomme til anlægget.

Århus H – Nørreport Udvidelsen fra Århus H til Mindet sker på eksisterende banearealer, og der bliver ikke behov for ekspropriationer af arealer fra naboejendomme. På stræk- ningen, der passerer mellem Mindet 2 og Toldbodgade 16 må et teknikhus i forbindelse med banen fjernes eller omplaceres.

På strækningen fra Mindet til Nørreport sker udvidelsen også på eksisterende banearealer samt ved inddragelse af vejarealer fra Havnegade, Skolebakken og Kystvejen.

Etableringen af letbanen vurderes ikke at ville påvirke de risikovirksomheder, der er i området (uden for undersøgelseskorridoren), idet der ikke ændres på områdets anvendelse som sådan.

Der bliver ikke behov for ekspropriationer af ejendomme til anlægget på stræk- ningen.

Nørreport – Nehrus Allé Igennem de seneste år og inden letbanens anlæg, vil der være etableret busbaner fra Nørreport til Ringvejen. På denne strækning vil der således arealmæs- sigt være forberedt for etablering af en midterlagt letbane. Der foretages i den forbindelse ekspropriationer af arealer og nedrivning af bygninger iht. lokalplan nr. 852 /107/.

Der bliver ikke behov for yderligere ekspropriationer af ejendommen til anlæg- get på strækningen Nørreport til Ringvejen.

På strækningen fra Ringvejen til Nehrus Allé bliver der behov for ekspropriation af en ca. 5-10 m bred bræmme i 70 m længde på den vestlige side af Ran- dersvej umiddelbart efter Ringvejen. Arealet er et beplantet friareal på ejendommen 77el, Århus Markjorder.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 269

På den østlige side af Randersvej vil der umiddelbart efter Ringvejen være behov for ekspropriation af en ca. 2-5 m bred bræmme i ca. 60 m længde. Arealet henligger som græsareal for ejendommen 73bq, Århus Markjorder.

Umiddelbart før Nehrus Allé vil der være behov for ekspropriation af en op til 5 m bred bræmme i ca. 75 m længde. Arealet er et beplantet friareal på ejendommen 13b, Århus Markjorder.

Nehrus Allé - Paludan-Müllers Vej På Nehrus Allé bliver der behov for ekspropriation af en bræmme på 1 til 5 m på begge sider med den største bredde ved Randersvej og mindste bredde ved Olof Palmes Allé. Arealerne er beplantede friarealer på ejendommene 13b og 13c, Århus Markjorder langs Nehrus Allé.

I krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres en rundkørsel, hvorved opstår behov for ekspropriation af et cirkelslag på ca. 6 m fra ejendommene 13b og 13c, Århus Markjorder. Arealerne henligger som græs. På ejendommen 13d, Århus Markjorder må eksproprieres et tilsvarende areal. Are- alet er en del af indkørslen til ejendommens parkeringsplads. Desuden er der behov for at inddrage et cirkelslag på ca. 10 m af det grønne friareal omkring boldbanerne på 13p, Århus Markjorder. Arealet henligger som uplejet græsare- al.

Langs Olof Palmes Allé på strækningen fra Nehrus Allé til Brendstrupgårdsvej, kan der blive behov for ekspropriationer af mindre sidearealer på op til 5 m bredde. Arealerne er for størstedelens vedkommende ubeplantede friarealer. På 13e, 13g, 13h, 13k, Århus Markjorder samt 35, Skejby, Århus Jorder kan parkeringsarealer blive berørt marginalt. På Olof Palmes Allé planlægges en rund- kørsel, hvorved et cirkelslag på 10-15 m af 141d, Århus Markjorder og 35, Skejby, Århus Jorder vil blive berørt. Arealerne henligger som græsarealer.

På strækningen Brendstrupgårdsvej til de to krydsningsalternativer ved Palu- dan-Müllers Vej anlægges et nyt tracé i ca. 7,5 m bredde. Herved opstår behov for ekspropriation af et ca. 7,5 m bredt bælte igennem ejendommene 9h, 6ad, 6b, Skejby, Århus Jorder, hvor anvendelsen er planlagt til byformål, mens arealerne henligger som græsarealer. Desuden eksproprieres et ca. 7,5 m bredt bæl- te igennem ejendommene 6aa, 6ab, vejlitra l, 5n, vejlitra n, 2a, 11b, Skejby, Århus Jorder, der hovedsageligt anvendes landbrugsmæssigt. Arealet 5n, Skej- by, Århus Jorder henligger som beplantet areal.

I forbindelse med stoppestedet ved Skejby Sygehus bliver der på en strækning på ca. 200 m behov for ekspropriation af yderligere ca. 5 m på hver side af tra- céet på ejendommene 9h, 6h, 6ad, Skejby, Århus Jorder. Arealerne på den øst- lige side af tracéet henligger uplejede, mens de berørte arealer på den vestlige side er beplantede.

Herredsvejs forlægning - Lisbjerg På strækningen fra Herredsvejs forlægning til Lisbjerg bliver der på stræknin- gen udelukkende behov for arealmæssige ekspropriationer. Der er behov for ekspropriation i en 7,5 m bred korridor med tillæg for skråningsanlæg på dæm-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 270

ninger og afgravninger, hvis omfang pt. Ikke er fastlagt. På strækningen går det 7,5 m brede tracé med krydsning af Herredsvejs forlægning igennem følgende ejendomme: 2a, 2e, 3a, vejlitra c, 27a, Skejby, Århus Jorder. I Alternativ 1 dog gennem ejendommene 23a, 8d, vejlitra e, 8e, 7n, 8a, Lisbjerg, Århus Jorder. Arealanvendelsen er landbrugsjord.

Lisbjerg – Lisbjerg Vest Der er behov for ekspropriation i en 7,5 m bred korridor med tillæg for skrå- ningsanlæg på dæmninger og afgravninger, hvis omfang pt. Ikke er fastlagt. På strækningen går det 7,5 m brede tracé igennem følgende ejendomme: 8a, 10, 11a, vejlitra h, 32d, 12k, 26d, 12g, 13a, Lisbjerg, Århus Jorder. Arealanvendel- sen er landbrugsjord.

Lisbjerg – Lystrup St. Der er behov for ekspropriation i en 7,5 m bred korridor med tillæg for skrå- ningsanlæg på dæmninger og afgravninger, hvis omfang pt. Ikke er fastlagt.

Mellem Randersvej og sammenkoblingen med den eksisterende Grenaabane ved Høvej vest for Lystrup er tracéet ikke endeligt fastlagt, men udlagt som et forslag med en bufferzone, hvorfor der herunder oplistes alle berørte ejendomme: 7a, 6d, vejlitra a, 6p, 5a, 4a, 18ab, 4b, 18a, 18r, 18as, 18ax, 4d, 18ba, 4e, 18u, Lisbjerg, Århus Jorder samt 2a, 5p, 9h, vejlitra b, 1k, 7i, 7t, 6a, 3q, Terp, Århus Jorder samt 15a, 10l, 10y, 10h, 28, 23, Elev By Elev. På ejendommen matr.nr. 23 ligger et enfamiliehus med tilhørende udhuse. Hvis en tæt passage af huset kan accepteres, kan det bestå, mens et udhus, der tilsyneladende er bygget over skel formentlig må fjernes.

Øst for Høvej udvides Grenaabane med et spor på den nordlige side frem til Lystrupvej, hvorfra det nye spor lægges på den sydlige side af Grenaabanens eksisterende tracé på banematriklen 75a, Lystrup By, Elsted.

På den nordlige side af matr.nr. 28 kan der blive behov for ekspropriation af en bræmme på op mod 2,5 m af matr.nr. 11p, Elev By, Elev på en ca. 40 m lang strækning.

Afhængigt af den nøjagtige beliggenhed af det nye spor og omlægning af eksisterende spor ved krydsningen af Lystrupvej kan følgende ejendomme blive berørt af mindre arealmæssige ekspropriationer: 5c, 7b, 15æ, Elsted By, Elsted.

Der vil afhængigt af den nøjagtige beliggenhed og den mindste acceptable pas- sageafstand af spor kunne være behov for ekspropriation af et udhus på 15æ, Elsted By, Elsted samt en bolig med udhus på 75c, Lystrup By, Elsted.

16.3.2 Arronderingsmæssige forhold på landbrugsejendomme I det åbne land vil letbanetracéet indtil og efter byudviklingen iht. kommuneplanen forløbe igennem landbrugsområder. Afhængigt af den præcise beliggenhed af tracéet er der mulighed for, at matrikler eller ejendomme kan blive gen-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 271

nemskåret af letbanen, hvorved de arronderingsmæssige forhold for landbruge- ne i området kan blive forringede.

I denne sammenhæng betragtes strækningen fra Herredsvejs forlægning til Elle Bæk vest for Lystrup som løbende i åbent land, idet arealerne på nuværende tidspunkt anvendes landbrugsmæssigt.

Idet tracéets præcise beliggenhed ikke er kendt, kan der i denne VVM- redegørelse kun opstilles en oversigt over hvilke ejendomme med tilhørende matrikler, der i ét eller andet omfang vil blive berørt eller gennemskåret. Der kan eksempelvis være tale om marker, der afskæres fra driftsbygninger, uud- nyttelige restarealer, eller arealer hvortil vejadgangen bliver forlænget som føl- ge af, at adgangen skal ske via offentlig vej og krydsning af letbanen.

I forbindelse med detailprojekteringen af letbanen og udarbejdelsen af det efter- følgende ekspropriationsmateriale, må der således foretages en vurdering af behovet for iværksættelse af en jordfordeling.

Tabel 57 angiver de ejendomme med tilhørende matrikler, som er noteret som landbrugsejendomme, og som gennemskæres af letbanen i det åbne land. Mel- lem Lisbjerg og Lystrup er udelukkende medtaget matrikler og dele af matrikler beliggende nord for Djurslandsmotorvejen.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 272

Ejendomsnummer Matrikler Ejerlav Strækningen Herredsvejs forlægning - Lisbjerg 325932 2a Skejby, Århus Jorder 192401 2e, 3a Skejby, Århus Jorder 373384 7a Skejby, Århus Jorder 479263 27a, 23a Skejby, Århus Jorder 479298 8d, 8c Lisbjerg, Århus Jorder 479255 8e,23e Lisbjerg, Århus Jorder 373597 8a Lisbjerg, Århus Jorder Strækningen Lisbjerg – Lisbjerg Vest 445423 10 Lisbjerg, Århus Jorder 445466 11a Lisbjerg, Århus Jorder 554990 26d Lisbjerg, Århus Jorder 825765 12g Lisbjerg, Århus Jorder 964005 12i Lisbjerg, Århus Jorder 555008 13a, 7g Lisbjerg, Århus Jorder Strækningen Lisbjerg – Elle Bæk v. Lystrup 373473 7a, 6d, 6p Lisbjerg, Århus Jorder 51638 5a Lisbjerg, Århus Jorder 299370 4a Lisbjerg, Århus Jorder 86288 18a, 4b, 4d, 18ba Lisbjerg, Århus Jorder 274467 18u, 4e Lisbjerg, Århus Jorder 93101 2a Terp, Århus Jorder 93187 5p, 5q, 1a, 1k, 1o, 1m, 3q Terp, Århus Jorder 93373 7t, 7i Terp, Århus Jorder 363435 6a Terp, Århus Jorder 208928 15a, 10i Elev By, Elev 208715 10y Terp, Århus Jorder 208987 10h Terp, Århus Jorder 208995 11p Terp, Århus Jorder Tabel 57 Landbrugsejendomme i åbent land, der gennemskæres af letbanes tracé fra Her- redsvejs forlægning til Elle Bæk vest for Lystrup.

16.3.3 Arealer til cykelparkering I den videre detailplanlægning af anlægsprojektet vil der skulle tages højde for evt. behov for arealer til cykelparkering. Idet denne detailplanlægning ikke er udført, er det ikke muligt at redegøre for et evt. arealbehov i denne VVM- redegørelse. Arealbehovet til cykelparkering ventes dog umiddelbart at være aktuelt i forbindelse med knudepunkter og ved standsningsstederne i byudvik- lingsområderne langs letbanens forløb i det åbne land omkring f.eks. Lisbjerg og Elev samt ved Lystrup St.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 273

16.3.4 Midlertidige ekspropriationer

Marselis Boulevard – Århus H På strækningen anlægges letbanen på eksisterende baneterræn, hvor behovet for midlertidige arbejdsveje og oplagspladser vurderes at kunne opfyldes internt på baneterrænet.

Der vurderes ikke at være behov for midlertidige ekspropriationer på stræknin- gen.

Århus H – Nørreport På strækningen Århus H – Mindet anlægges letbanens ekstra spor på eksisterende baneterræn, hvor behovet for midlertidige arbejdsveje og oplagspladser vurderes at kunne opfyldes internt på baneterrænet eller i kraft af den umiddelbare nærhed til offentlige veje. Afhængigt af anlægsprojektets præcise udformning, kan der blive behov for arbejdsmæssig anvendelse af vej til Århusværket udlagt med lokalplan 724.

På strækningen Århus H – Mindet anlægges letbanens ekstra spor på eksisterende baneterræn, hvor behovet for midlertidige arbejdsveje og oplagspladser vurderes at kunne opfyldes internt på baneterrænet eller i kraft af den umiddelbare nærhed til offentlige veje.

På strækningen fra Mindet til Nørreport forudsættes anlægget af det ekstra spor at ske som en integreret del af opgraderingen af infrastrukturen på de bynære havnearealer, hvorved behovet for midlertidige arbejdsveje og oplagspladser vurderes at kunne opfyldes internt på havnearealerne eller i kraft af den umiddelbare nærhed til offentlige veje.

Der vurderes ikke at være behov for midlertidige ekspropriationer på stræknin- gen.

Nørreport – Nehrus Allé På strækningen Nørreport – Nehrus Allé forudsættes der ikke behov for midlertidige ekspropriationer langs tracéet, idet sporene anlægges midt i det eksisterende vejtracé.

Langs tracéet placeres oplagspladser på en række offentlige parkeringspladser:

 Hjørnet af Nørrebrogade/Nørre Boulevard (Århus Sygehus)  Tåsingegade (Århus Universitets teologiske fakultet)

Retten til anvendelsen antages at kunne aftales. Der vurderes ikke at være behov for midlertidige ekspropriationer på strækningen.

Nehrus Allé – Herredsvejs forlægning På strækningen Nehrus Allé – Brendstrupgårdsvej forudsættes der ikke behov for midlertidige ekspropriationer langs tracéet til midlertidige adgangsveje, idet sporene anlægges i det eksisterende vejtracé.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 274

Langs tracéet placeres oplagsplads på en offentlig parkeringsplads på hjørnet af Nehrus Allé / Olof Palmes Allé (Århus Tekniske Skole). Retten til anvendelsen antages at kunne aftales.

På strækningen Brendstrupgårdsvej – Tueagers forlægning forudsættes der ikke behov for midlertidige ekspropriationer langs tracéet til midlertidige adgangsveje, idet sporene anlægges i et areal udlagt til vej og med nærhed til offentlige vej.

Langs tracéet placeres oplagsplads på en offentlig parkeringsplads for Skejby Sygehus. Retten til anvendelsen antages at kunne aftales.

På strækningen Tueager – Paludan-Müllers Vej anlægges tracéet i åbent land. Til arbejdsbælte eksproprieres midlertidigt et bælte på 10 m ud over de permanente ekspropriationer på følgende ejendomme: 6b, 6aa, 6ab, 5n, vejlitra i, 11b, 2a, Skejby, Århus Jorder. Arealanvendelsen er landbrugsjord.

Herredsvejs forlægning – Lisbjerg På strækningen Herredsvejs forlægning – Lisbjerg anlægges tracéet i åbent land. Til arbejdsbælte eksproprieres midlertidigt et bælte på 10 m ud over de permanente ekspropriationer på følgende ejendomme: 2a, 2e, 3a, vejlitra c, 7a, 27a, Skejby, Århus Jorder. I Alternativ 1 dog på følgende ejendomme: 8d, 7n, 8a, Lisbjerg, Århus Jorder. Arealanvendelsen er landbrugsjord.

Til arbejdspladsarealer for broer ved Humlehusvej, Gl. Søftenvej og Parallelve- jen eksproprieres midlertidigt mindre arealer på følgende ejendomme: 2e, Skej- by, Århus Jorder samt 23e, 7n, Lisbjerg, Århus Jorder.

Lisbjerg – Lisbjerg Vest På strækningen Lisbjerg – Lisbjerg Vest anlægges tracéet i åbent land. Til ar- bejdsbælte eksproprieres midlertidigt et bælte på 10 m ud over de permanente ekspropriationer på følgende ejendomme: 8a, 10, 11a, vejlitra h, 12k, 32d, 26d, 12g, 13a, Lisbjerg, Århus Jorder. Arealanvendelsen er landbrugsjord.

Lisbjerg – Lystrup St På strækningen Lisbjerg – Lystrup bygrænse anlægges tracéet i åbent land. Til arbejdsbælte eksproprieres midlertidigt et bælte på 10 m ud over de permanente ekspropriationer på følgende ejendomme: 7a, 6d, vejlitra a, 6p, 5a, 4a, 18ab, 4b, 18a, 18r, 18as, 18ax, 4d, 18ba, 4e, 18u, Lisbjerg, Århus Jorder samt 2a, 5p, 9h, vejlitra b, 1k, 7i, 7t, 6a, 3q, Terp, Århus Jorder samt 15a, 10l, 10y, 10h, 28, 23, 10u, 11p, Elev By Elev. Arealanvendelsen er landbrugsjord.

Midlertidige ekspropriationer vurderes ikke nødvendig af matr.nr. 28, idet denne ejendom er et baneareal. Såfremt det vælges ikke at foretage ekspropriation af boligen på matr.nr. 23, bør der heller ikke foretages midlertidig ekspropriation, idet dette vil omfatte størstedelen af boligens friareal.

Til arbejdspladsarealer ved Randersvej, Lisbjerg Bæk, Elstedvej og Lystrup St. foretages midlertidige ekspropriationer af mindre arealer på følgende ejendomme: 7a, 6d, 18u, Lisbjerg, Århus Jorder samt 5p, vejlitra b, 1k, Terp, Århus

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 275

Jorder. Arealanvendelsen er landbrugsjord. Ved Lisbjerg St. kan arbejdsplads- arealet etableres på banearealet 75c, Lystrup By, Elsted.

Fra Lystrup bygrænse til Lystrup St. foretages ikke midlertidige ekspropriationer.

16.4 Kumulative effekter Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative effekter. Kumulative effekter kan evt. komme på tale, hvor der i forvejen er foretaget større ekspropriationer af ejendomme, og restejendommen efter ekspropriationen til letbaneformålet er uanvendelig.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 276

17 Afledte socioøkonomiske forhold

17.1 Metode De afledte socioøkonomiske konsekvenser af letbanens miljøpåvirkninger, der har virkning på mennesker og samfund er beskrevet og vurderet ud fra de respektive kapitler i nærværende rapport, herunder planforhold, støj, luft og klima, friluftsliv, befolkning, sikkerhed og sundhed samt arealforhold.

De erhvervsmæssige og økonomiske konsekvenser for samfundsgrupper i nær- området til letbanen, der skønnes at opstå som følge af projektets miljøpåvirk- ninger, identificeres og vurderes.

Letbanen vil have betydning for mennesker, der bor eller driver erhverv tæt på det kommende anlæg. Nærheden til letbanen er derfor en væsentlig parameter for vurderingen af påvirkningerne. Kapitlet vil derfor have fokus på påvirknin- gerne af befolknings- og erhvervsgrupper i nærområdet til letbanen.

17.2 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen

17.2.1 Befolkning og erhverv Den samlede anlægsperiode for letbanen forventes at være knap 3 år, mens de enkelte delstrækninger typisk vil være noget mindre. Anlægsperioden for de enkelte delstrækninger er forventes at være følgende:

• Nørreport-Nehrus Allé er skønnet til ca. 9 mdr. • Nehrus Allé-Skejby Sygehus er skønnet til ca. 1 år • Skejby Sygehus-Lystrup er skønnet til 2,5 år

Det må forventes, at en række boliger, butikker og kontorer udsættes for støj og vibrationer under arbejdets udførelse. Påvirkningerne vurderes dog at være relativt begrænset og det vurderes ikke at det vil have en afsmittende effekt på de socioøkonomiske forhold.

Anlægget af letbanen vil resultere i gener for både befolkningen, der bor i om- rådet, for trafikanter der skal passere på vejstrækningerne, hvor anlægsarbejdet foregår og for butikker og forretninger, hvis adgangsforhold muligvis bliver

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 277

påvirket i en kortere eller længere periode. Vejadgangen i området og adgangen til alle boliger, kontorer og butikker vil blive opretholdt i anlægsfasen, og der vil ikke blive opsat afskærmning langs letbanetracéet, der vil forringe butiksli- vet muligheder for synlighed i gadebilledet. Det vurderes derfor, at de afledte socioøkonomiske effekter vil være ubetydelige.

Arbejdspladserne for anlægsarbejdet vil, i det omfang det er muligt, blive etableret på offentlige parkeringspladser, hvilket kan resultere i færre handlende i området i den periode, hvor anlægsarbejdet står på, idet folk muligvis vil have svært ved at finde en parkeringsplads.

Anlæg af letbanen vil uden tvivl skabe en del direkte beskæftigelse for de fir- maer, der skal udføre etableringen. Desuden vil der være en indirekte effekt i forbindelse med leveringen af varer og tjenesteydelser fra leverandører. Hvis anlægsarbejdet tildeles århusianske entreprenører, må etableringen af letbanen anses som værende meget positiv for beskæftigelsen i Århus, men arbejdsopga- ven kan også gå til udenlandske entreprenører, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke kan vurderes, hvorvidt anlægsarbejdet vil gavne beskæftigelsen lokalt i Århus.

På strækningen Århus H-Nørreport kan det blive nødvendigt at gennemføre midlertidige eller endda længerevarende sporspærringer med varighed på 2-3 måneder på den eksisterende Grenaabane. Længerevarende sporspærringer vil påvirke banens passagerer, men ved indsætning af busser vurderes generne at være begrænset. Det skal dog tilstræbes, at eventuelle sporspærringer af den eksisterende Grenaabane begrænses i mest muligt, således at generne minimeres mest muligt.

17.2.2 Arealinddragelse Som nærmere beskrevet i kapitel 16 om arealforhold betyder etablering af letbanen, at der vil ske en midlertidig arealinddragelse langs linjeføringen til arbejdsveje og arbejdspladser for oplag af materiel mv. En stor del af arealinddragelsen sker ved inddragelse af eksisterende vejareal, mens der i det åbne land fra Skejby til Lystrup vil ske arealinddragelse ved midlertidig ekspropriation. De midlertidige ekspropriationer vil være lidt større ved hovedforslaget end ved alternativ 1, da hovedforslagets strækning er lidt længere end alternativet, mens der ikke er nogen forskel mellem hovedforslagets variant 1, fuld bro- løsning, og variant 2, delvis dæmningsløsning, ved krydsningen af Egådalen.

Da de midlertidigt eksproprierede arealer leveres tilbage til lodsejeren efter etablering af letbanen, og da de vil blive økonomisk kompenseret for ekspropriationen, vurderes påvirkningen at være begrænset.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 278

17.3 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen

17.3.1 Befolkning og erhverv Etableringen af letbanen vil i forhold til den samlede kollektive trafik set i relation til privatbilismen ikke umiddelbart flytte markant rundt på de rejsendes vaner i Århus, men letbanen vil uden tvivl bidrage til en lettere og hurtigere transport for de rejsende i den kollektive trafik, hvorfor den helt overordnet må anses som et samfundsmæssigt gode både for befolkning i og omkring Århus og for erhvervslivet, herunder især erhvervslivet i Århus Nord.

Letbanen vurderes at få en særdeles positiv virkning for pendlere fra de fremtidige byudviklingsområder omkring Lisbjerg og Elev nord for Århus, hvor ind- byggertallet i de næste årtier forventes at stige markant. Letbanen anlægges som en integreret del af de nye bydele, og vil sikre en hurtig højklasset kollektiv trafikforbindelse til Århus, hvilket vurderes at understøtte udviklingen af de nye byvækstområder og endvidere understøtte et mere bæredygtigt/mindre belastende transportvalg i forhold til biltransport.

Når letbanen er etableret, må den forventes at have en positiv effekt på erhvervslivet, idet letbanen vil gøre det nemmere for kunder og ansatte at komme frem til butikker og virksomheder. Det afhænger dog af, hvorvidt der bliver anlagt stoppesteder i nærheden af de pågældende erhverv, da store afstande må- ske vil resultere i, at folk vælger andre transportmuligheder. De største vindere i forhold til letbanen vil sandsynligvis være rejsende på strækningen Århus H- Skejby, hvor det pga. hyppige afgange og mindre rejsetid end i dag med busdrift vil være attraktivt at vælge letbanen. I forhold til det øvrige erhvervsliv er effekten af letbanen sandsynligvis forholdsvis begrænset, da letbanen jf. Tra- fikberegningerne ikke vil flytte markant rundt på befolkningens transportvaner. Det vil bestemt ikke være en gene for erhvervslivet, at transporten lettes, og det vil muligvis være en fordel at kunne tilbyde ansatte og kunder lettere adgang til virksomheden, men det er ikke sandsynligt, at etableringen af letbanen i sig selv vil have en betydelig gavnlig effekt for erhvervslivet.

Den foregår pt. ingen godstransport på Grenaabanen. I tilfælde af fremtidig godstransport skal dette i videst muligt omfang henlægges til aften og natteti- merne, da dette vil påvirke letbanedriften mindst muligt. Rangering af gods- vogne i dagtimerne vil betyde aflysning af letbane afgange.

Letbanens etablering medfører en marginal forøgelse af transporttid for gods (hvis godstrafikken genoptages), idet der skalm rangeres med en lidt lavere fart på strækningen langs havnen, end tilfældet er i dag.

17.3.2 Arealinddragelse Som nærmere beskrevet i kapitel 16 om arealforhold betyder etablering af letbanen, at der sker en permanent arealinddragelse til letbanetraceet, transformerstationer og lign.. En stor del af arealinddragelsen sker ved inddragelse af eksi-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 279

sterende vejareal, mens der i det åbne land fra Skejby til Lystrup vil ske arealinddragelse ved ekspropriation.

Ekspropriationer vil påvirke den enkelte lodsejer mere eller mindre. Hovedpar- ten af arealerne, der eksproprieres, er i dag udlagt til landbrugsformål, hvor på- virkningen vurderes mindre betydende end ved ekspropriation af boliger. I det omfang adgangen til landbrugsjorder ikke længere kan ske eller forlænges urimeligt ad offentlig vej, kan der etableres overkørsler, hvis det er muligt af hensyn til sikkerheden. Alternativt kan der iværksættes en jordfordeling, således at landbrugsarealer skifter ejere mhp. at sikre mere hensigtsmæssige arronde- ringsmæssige forhold omkring tracéet. Enkelte boliger vil i så fald også skulle eksproprieres, hvilket vurderes at være et markant indgreb over for den enkelte lodsejer.

De berørte lodsejere vil blive økonomisk kompenseret i forbindelse med ekspropriationerne.

På strækningen langs havnen og strækningen Nørreport – Nørrebrogade - Ran- dersvej etableres ophæng til at bære køreledninger enten direkte i bygningsfa- cader eller i tilbagetrukne master. De steder, hvor køreledningerne ophænges i bygninger, skal der indgås aftaler med husejerne, eller foretages ekspropriationer. De berørte husejere vil i givet fald blive økonomisk kompenseret.

17.3.3 Øvrige socioøkonomiske konsekvenser i driftsfasen Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan letbanen have en betydelig her- lighedsværdi for Århus og omegnskommunerne, hvis letbanen brandes på en hensigtsmæssig måde. Det vil sandsynligvis have en betydelig reklameværdi hvis Århus, som den første danske by, får en moderne og tidssvarende letbane, som letter den kollektive trafik rundt i byen. For at letbanen også skal have betydelige miljømæssige gevinster er det dog nødvendigt at koble etableringen af letbanen sammen med andre miljøfremmende initiativer, ligesom det på sigt er væsentligt at udbygge letbanens øvrige etaper, da dette sandsynligvis vil have en øget positiv effekt på befolkningens trafikvaner.

17.4 Kumulative effekter Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne medføre kumulative effekter i forhold til de miljømæssige afledte socioøkonomiske effekter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 280

18 Afværgeforanstaltninger I dette kapitel er der foretaget en opsummering af de afværgeforanstaltninger, der er foreslået under de enkelte kapitler. Der er foretaget en opdeling af afvær- geforanstaltninger i anlægsfasen og i driftsfasen.

18.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen I anlægsfasen vurderes der at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til:

• Landskab og jordbund • Natur, plante- og dyreliv • Friluftsliv • Overfladevand • Grundvand • Luft og klima • Støj og vibrationer

18.1.1 Landskab og jordbund Området langs Egå er udpeget som særligt værdifuldt landskab. Letbanen vil krydse Egådalen på en dalbro, hvor anlægsarbejderne primært vil omfatte etablering af fundamenter til bropiller. Der vil ikke blive placeret arbejdspladsarealer inden for det landskabeligt værdifulde område.

Hvor der i forbindelse med anlægsarbejderne etableres skråninger, kan der være risiko for erosion. Eventuel erosion vil blive afhjulpet ved hurtig tilplantning af skråninger, f.eks. med rullegræs, buske og træer.

18.1.2 Natur, plante- og dyreliv Naturområder I anlægsfasen vil der være opstå midlertidige barriereeffekter for dyr i form af maskinstøj og mennesker, der færdes i spredningskorridorer. Anlægsarbejderne vil endvidere direkte berøre de to § 3-beskyttede naturområder, nemlig en eng nord for Djurslandmotorvejen og et overdrev ved Koldkær Bæk. Desuden vil anlægsarbejderne ske meget tæt ved yderligere tre § 3- beskyttede, nemlig engarealer langs Århus Å nord for Marselis Boulevard, engarealer med vandhul i Egådalen samt et rigkær i forbindelse med Kirkestien syd for Lisbjerg. Det skal

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 281

i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af anlægsarbejderne sikres, at de to direkte berørte § 3-områder bliver berørt mindst muligt, og at § 3-områderne tæt ved letbanetracéet ikke berøres i anlægsfasen.

Ved anlægsarbejder i og nær berørte beskyttede naturområder skal der ved an- lægsarbejderne i videst muligt omfang benyttes eksisterende veje og markveje, så de beskyttede områder berøres mindst muligt. Køreplader eller lignende skal anvendes, hvis kørsel i de beskyttede områderne ikke kan undgås.

Desuden vil Hovedforslaget passere tæt på vandhuller ved Egå (lokalitet 16). Her forekommer bl.a. vand-brandbæger, blågrå siv og enkelte sommerfugle, men vandhullerne ligger i et område, hvor der i forvejen er/har været mange forstyrrelser pga. udvidelse og etablering af vejanlæg. Vandhullerne er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil blive sikret i anlægsfasen, at der ikke bliver kørt i området, sker opfyldning, dræning og tilledning med suspenderet stof. Kørsel i området med anlægsmateriel skal begrænses mest muligt

Letbanen vil krydse en række åbne vandløb. Disse omfatter Egå, nordre tilløb til Egå, Lisbjerg Bæk, Bueris Bæk og Ellebæk. Det skal sikres i anlægsfasen, at der ikke køres tæt på vandløbene, sker opfyldning, dræning og tilledning med suspenderet stof. Kørsel i området med anlægsmateriel skal begrænses mest muligt. Særligt store belastninger med suspenderet materiale kan forekomme i anlægsfasen. For at undgå at få materialet i vandløb (eller vandhuller) skal overfladevand fra blotlagte arealer opsamles i bassiner, hvor partiklerne kan bundfælde inden udledning til vandløb eller nedsivning (se også under overfladevand).

I forbindelse med eventuelle midlertidige grundvandssænkninger skal det sikres, at der ikke sker påvirkning af vandstand og vandføring i vandløbene, dræ- ning af våd og naturområder eller påvirkning af andre recipienter. Konkrete af- værgeforanstaltninger fastlægges i detailprojekteringen, hvor det afklares om der skal gennemføres sænkning af grundvandet.

Bilag IV-arter For at undgå forstyrrelser af odderens territorium bør det anlægsarbejde, der er mest kritisk i forhold til odderen, dvs. det der foregår allernærmest Egå i videst muligt omfang begrænses til perioden 1. juli-1. oktober, således at odderen sikres mest mulig fred den del af året, hvor problemerne med at skaffe føde er størst. Det vigtigste er at friholde et stort areal omkring vandløbet under an- lægsarbejdet og "forstyrre dem langsomt", så de vænner sig til støj eller har mulighed for at bevæge sig længere væk. Passagemuligheder for odderen langs Egå vil blive opretholdt i anlægsfasen, hvorved barriereeffekter vurderes at kunne reduceres til et minimum. Vandløbsnære arealer, hvor bevoksninger giver odderen skjulemuligheder, må ikke beskadiges.

Ledelinjer for flagermus findes langs Egå, Kirkestien, tilløb til Lisbjerg Bæk, Lisbjerg Bæk og sandsynligvis ved Ellebæk. Linjeføringen skal anlægges på tværs af de ovennævnte ledelinjer. Af hensyn til risikoen for forstyrrelse af flagermusenes opholdssteder (rasteområder) flyveruter gennemføres en række generelle afværgeforanstaltninger:

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 282

• Der fældes udelukkende træer i forbindelse med anlægsarbejderne, som det er nødvendigt at fælde for etablering af letbanen. Øvrig træbeplantning bibeholdes. Træfældning søges gennemført i perioden september- oktober • Arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer placeres uden for bevoksninger • Eventuelt arbejde om natten skal undgås i flagermusenes aktive periode fra medio marts til november • Ved eventuel brug af sikkerhedsbelysning skal der i videst muligt omfang anvendes lamper med gul stråling i området omkring ca. 580 nm, da disse praktisk taget ingen lokkevirkning har på insekter og dermed heller ikke for flagermus.

Ved eventuel forekomst af markfirben f.eks. skal anlægsarbejder ved disse lokaliteter søges udført i perioden fra midten af maj til primo september, hvor der er æggene der går til grunde, mens dyrene skånes, idet de vil kunne flygte til nærliggende lokaliteter og få bedre ynglesucces året efter.

18.1.3 Friluftsliv Generelt vurderes det, at stort set al færdsel på cykel- og vandrestier samt veje kan opretholdes i anlægsfasen.

Adgang til dele af stien ”Sporet ved Skejby” vil blive reduceret i anlægsfasen i forbindelse med en forventet permanent omlægning af stien.

Hvis der bliver behov for midlertidige spærringer, vil der blive etableret om- kørsler med behørig skiltning.

18.1.4 Overfladevand Generelt vil der i anlægsfasen kunne opstå behov for etablering af midlertidige forlægninger af vandløb, som letbanen skal krydse.

Ved forlægninger af krydsende vandløb, må der påregnes en stigning i vandlø- bets sedimenttransport på grund af bund- og brinkerosionen på de nyanlagte vandløbsstrækninger. Da dette vil være til skade for de fysiske forhold på de nedstrøms strækninger i vandløbssystemet, kan det komme på tale at etablere bassiner, hvor partiklerne kan bundfælde inden udledning til vandløb (sandfang) på udsatte steder. Herved bundfældes det eroderede materiale på dertil egnede lokaliteter. Fra sandfangene vil, der kunne ske en regelmæssig og kontrolleret opgravning og tømning.

Det bør endvidere i anlægsfasen vurderes om brug af geotekstil eller lignende foranstaltninger ved de enkelte forlægninger vil kunne minimere vandløbets erosion.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 283

18.1.5 Grundvand Eventuelle midlertidige grundvandssænkninger skal gennemføres uden påvirk- ning af grundvands- og drikkevandsressourcen, recipienter og naturområder, og det kan derfor komme på tale at gennemføre afværgeforanstaltninger. Det er ikke på nuværende tidspunkt afklaret om det bliver nødvendigt at sænke grundvandet, og det er derfor heller ikke afklaret, hvilke konkrete afværgeforanstalt- ninger, der skal gennemføres, men det kunne f.eks. omfatte spunsning omkring de områder, hvor der skal grundvandssænkes. Dette vil blive afklaret i detail- projekteringsfasen.

Forurening af grundvandsressourcen med olie og kemikalier under anlægsfasen søges undgået ved:

• så vidt muligt at etablere arbejdspladser og skurbyer i områder der er mindst sårbare, og hvor dette ikke kan undgås, at etablere tæt fast belæg- ning uden afløb og med mulighed for opsamling af eventuelle spild, og i øvrigt følge Århus Kommunes regler herfor, • at sikre en god indretning på arbejdspladser, således at tanke placeres uden for de mest befærdede områder af arbejdspladserne, • at undgå, at der flyttes for meget rundt på entreprenørtankene, • at sikre en regelmæssig vedligeholdelse af entreprenørmaskiner med henblik på forebyggelse af brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp, • at sikre, at al bortledning af vand (forurenet og uforurenet) foregår i henhold til tilladelse fra Århus Kommune.

18.1.6 Luft og klima Påvirkningen af omgivelserne i anlægsfasen vil blive reguleret i form af krav til entreprenører m.v. i forbindelse med udbud af anlægsarbejderne. Følgende af- værgeforanstaltninger anbefales:

• Krav om partikelfiltre på entreprenørmaskiner, der anvendes i anlægsfasen • Brug af eldrevet udstyr, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til de lokale forhold • Brug af vanding/sprinkling af arbejdsområdet for at minimere støvflugt. Dette gælder specielt på tidspunkter med megen blæst (over ca.7 m/s) • Udlægning og anvendelse af køreplader for at minimere støvgener på relevante steder • Reduktion af hastighed (påbud) ved kørsel med lastbiler på grusveje/jordarealer • Løbende opfejning af spild på gader, f.eks. ved anvendelse af vejfejemaskiner ved arbejdstids ophør

18.1.7 Støj og vibrationer Støj Det må forventes, at det ved anlægsarbejder i de bynære områder kun i meget begrænset omfang vil være muligt at udføre støjende anlægsarbejder uden for dagperioden på hverdage.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 284

Der kan derfor konkret blive behov for etablering af afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af midlertidig afskærmning, begrænsninger i aktivitetsniveau eller begrænsninger i hvilke anlægsaktiviteter, der kan foregå uden for dagperioden. Naboer til anlægsområderne bør orienteres om særligt støjende aktiviteter samt på hvilke tidspunkter disse vil foregå.

Vibrationer De anlægsaktiviteter, der primært giver anledning til vibrationer under anlægs- arbejdet, hidrører fra afgravning samt for udjævning og eventuelt komprimering af nyt underlagsmateriale.

Såfremt anlægsarbejdets vibrationsniveau i de omkringliggende bygninger overstiger grænseværdierne for vibrationer, skal arbejdet stoppes, og vibrationsniveauet skal søges nedbragt, før anlægsaktiviteten igangsættes igen.

18.2 Afværgeforanstaltninger for driftsfasen I driftsfasen vurderes der at være behov for afværgeforanstaltninger i forhold til:

• Natur, plante- og dyreliv • Grundvand • Overfladevand

18.2.1 Natur, plante- og dyreliv Da de naturområder (lokalitet 18a og 21), der begge er beskyttet af § 3 i Natur- beskyttelsesloven berøres direkte af letbanen, kan der blive stillet krav om etablering af erstatningsbiotoper ved Koldkær Bæk. Dette vil ske efter nærmere aftale med Århus Kommune.

For at reducere barriereeffekter og sikre spredningsmuligheden for planter og dyr etableres der en række faunapassager, hvor letbanen krydser spredningskorridorer, vandløb og lign.

I Tabel 58 er der vist, hvor der etableres faunapassager samt type og størrelse af faunapassagerne.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 285

Min. dimension (m) Lokalitet Faunapassager Niveau Niveau Højde Bredde Tunnelindeks Egå A > 6 >10 >1,50 Spredningskorridor og § 3-beskyttet vand- løb. Dalbro med dimensioner for minimum våd niveau A passage. Tilløb til A >4 >6 >0,75 § 3 beskyttet vandløb. Dalbro over Egå til Egå minimum våd niveau A passage med dimensioner til passage af rådyr. Kirkestien sti - - - Etablering af krydsning for mennesker med faste forskudte bomme. Lisbjerg A >4 >6 >0,75 Spredningskorridor og § 3-beskyttet vand- Bæk løb. Dalbro med dimensioner for minimum våd niveau A passage. Bueris C >1 >2 - Etablering af våd niveau C passage. Bæk Banketter på hver side af vandløbet på min. 0,5 m. Ellebæk B >1 > 4 - Spredningskorridor og § 3-beskyttet vand- løb og eng. Broen skal udvides til et ekstra spor. Forbedring af eksisterende faunapassage til våd niveau B. Tabel 58 Oversigt over de faunapassager, der skal indgå ved etablering af letbanen.

Ved udformning af passagerne skal der plantes ledebeplantning eller genplantes den beplantning, der evt. blev fældet ved anlægget for at sikre ledelinjer og spredningsveje. Beplantning skal ske med naturligt hjemmehørende og for eg- nen karakteristiske arter. Der må ikke etableres belysning i faunapassager. Især flagermus påvirkes af lys.

Ved eventuel forekomst af markfirben skal bestanden sikres ved kompenserende foranstaltninger som f.eks.:

• Busk- og kratrydning langs skinnelegemet, samt slåning af græsrabatter • Etablering af soleksponerede veldrænede løse grusflader.

18.2.2 Overfladevand Dalbroen over Egå har et samlet befæstet areal på omtrent 0,5 ha. Selv om der er tale om et relativt lille areal, vurderes det at afstrømningen fra broen af hensyn til recipienten (Egåen) bør reduceres. Det vurderes at afstrømningen bør forsinkes til omkring 1,0 l pr. s pr. ha, hvilket kræver etablering af to mindre bassiner, et på nordsiden og et på sydsiden af Egå. Da vandmængderne er relativ begrænsede, kan det anbefales at undersøge mulighederne for at sammen-

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 286

tænke broafvandingen med den øvrige infrastruktur-udvikling der pt. er undervejs i nærområdet omkring broen.

18.2.3 Grundvand Afværgeforanstaltninger til sikring af grundvandsressourcen i forbindelse med driften vil være følgende:

• At sikre regelmæssig vedligeholdelse af letbanetog og entreprenørmaskiner med henblik på at forebygge brud på hydraulikslanger og vedvarende oliedryp • At minimere forbruget af ukrudtsmidler på ikke-kommunale arealer. På kommunale areal må der i områder med særlige og almindelige drikkevandsinteresser ikke anvendes ukrudtsmidler • at foretage blanding af ukrudtsmidler med stor varsomhed således, at spild minimeres

Herudover vil driftsherren udarbejde en beredskabsplan for hele letbanestræk- ningen, som skal følges ved større spildhændelser og ulykker, så spredning af en evt. forurening til jord og grundvand begrænses mest muligt. Beredskabs- planen skal foreligge, inden letbanen tages i drift.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 287

19 Forslag til overvågningsprogram Samtidig med udarbejdelse af VVM-redegørelsen for letbanen udarbejder År- hus Kommune forslag til kommuneplantillæg, der fastlægger rammer for an- lægget. Kommuneplantillægget er omfattet af reglerne om udarbejdelse af mil- jøvurdering i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3, stk. 1, litra 1 /3/.

Da kravene til indholdet i VVM-redegørelse og miljøvurdering stort set er iden- tiske, udarbejdes VVM-redegørelsen så den opfylder begge regelsæt. De særli- ge krav, der er indeholdt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og som ikke findes i VVM-bekendtgørelsen er bl.a. foranstaltninger vedrørende overvågning.

I dette kapitel opstilles således forslag til overvågningsprogram der opfylder de lovgivningsmæssige krav i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet er at sikre at de væsentligste forudsete miljøpåvirkninger overvåges og anlægsarbejder eventuel ændres/korrigeres, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til indvirkningen på miljøet.

Det er generelt en forudsætning, at gældende lovgivning følges ved etablering af letbanen, ligesom der i myndighedernes administration af lovgivningen inden for bygge- og anlægsområdet ligger en række tilsynsbeføjelser. Der er så- ledes allerede en række miljøforhold, herunder støj ved bygge- og anlægsarbej- der, overholdelse af vilkår i forskellige tilladelser mm., der løbende vil blive overvåget, som følge af myndighedernes tilsynsforpligtelser og løbende over- vågning af miljøtilstanden.

Der kun få steder vurderet, at være risiko for væsentlige miljøpåvirkninger i forbindelse med anlægsarbejderne. Derfor er der ikke behov for en systematisk overvågning af miljøkvaliteten i forbindelse med anlægsarbejderne. Forslag til overvågning er beskrevet nedenfor.

19.1 Overvågningsprogram i anlægsfasen De væsentligste miljøpåvirkninger eller risiko herfor er knyttet til:

• Natur, plante- og dyreliv, herunder Natura 2000-forhold • Overfladevand

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 288

• Grundvand • Luft og klima • Støj og vibrationer • Trafik

19.1.1 Natur, plante- og dyreliv, herunder Natura 2000-forhold I forbindelse med anlægsarbejderne skal plante- og dyrelivet i de direkte berør- te lokaliteter ved hhv. overdrevet ved Koldkær Bæk (lokalitet 18a) og engen sydvest for Lisbjerg ved det nordlige tilløb til Egå (lokalitet 21) overvåges. Endvidere skal kommunen foretage overvågning af de strengt beskyttede dyrearter som odder, flagermus og eventuelt markfirben i de områder hvor de er på- vist og vurderes at kunne forekomme. I forbindelse med eventuelle grundvand- sænkninger ved Egå og Lisbjerg Bæk skal naturtilstanden og vandføringen overvåges. Overvågningen vil ske efter nærmere aftale med Århus Kommune.

19.1.2 Overfladevand I forbindelse med udledningstilladelse for afledning af bortpumpet grundvand ved anlægsarbejderne vil der blive stillet krav til overvågning af mængder og kvalitet af det udledte vand. Overvågningen af recipienternes kvalitet skal ske efter nærmere aftale med Århus Kommune.

19.1.3 Grundvand Ved gennemførelse af eventuelle midlertidige grundvandssænkning af det pri- mære og sekundære grundvandsmagasiner skal Århus Kommune overvåge, at vilkårene i indvindings- og udledningstilladelserne overholdes, så hverken grundvandsressourcen, nærliggende recipienter og/eller naturområder påvirkes negativt.

19.1.4 Luft og klima Luftkvaliteten i Århus bymidte overvåges af Århus Kommune og DMU. Det vurderes ikke at være behov for supplerende overvågning af luftkvalitet og klima af anlægsarbejderne i anlægsfasen.

I forbindelse med anlægsarbejderne er der risiko for støvgener. Århus Kommu- ne fører tilsyn med anlægsarbejderne og kan såfremt, der konstateres gener meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger.

19.1.5 Støj og vibrationer Støjforholdene vil løbende blive overvåget af bygherren med henblik på at kunne dokumentere støjbelastningen fra anlægsarbejderne.

Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne blive stillet vilkår om overholdelse af kommunens vejledende støjvilkår i aften- og natperioden.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 289

Bygninger, der ligger inden for 50 meter fra linjeføringen, og som vurderes at være særligt udsatte for påvirkninger fra vibrationer, vil blive registreret med henblik på at dokumentere bygningens tilstand, før eventuelle vibrationskritiske aktiviteter påbegyndes. Der forventes dog ikke aktiviteter, der vil kunne give anledning til vibrationsgener.

Før anlægsarbejderne påbegyndes, kortlægges eksisterende skader og revner i potentielt vibrationsfølsomme bygninger, og bygningsejeren/brugeren informe- res om resultatet heraf. Vibrationer fra anlægsarbejdet vil løbende blive over- våget med henblik på dokumentation.

19.1.6 Trafik De trafikale forhold vil blive påvirket af anlægsarbejderne, herunder især på den del af strækningen der ligger i bymæssig bebyggelse, hvor der færdes mange bilister, cyklister og fodgængere.

Trafikken, herunder trafikbelastningen og fremkommeligheden vil blive over- våget af Århus Kommune med henblik på at kunne ændre signalregulering, skiltning og lign. for at minimere påvirkningerne.

19.2 Overvågningsprogram for driftsfasen Generelt er der kun få steder vurderet, at være risiko for væsentlige miljøpå- virkninger i driftsfasen. Der vurderes derfor ikke at være behov for en systematisk overvågning af miljøkvaliteten efter at letbanen er etableret udover den overvågning som Århus Kommune gennem lovgivning og egne målsætninger er forpligtiget til. Denne overvågning omfatter f.eks. overvågning af naturtilstanden, herunder plante- og dyrelivet inkl. bilag IV-arter, vandløbskvalitet, grundvands- og drikkevandskvalitet, luftforurening, støjbelastning, trafikudvik- ling mv.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 290

20 Eventuelle mangler VVM-redegørelsen skal ifølge VVM-bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en oversigt over eventuelle punkter, hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne.

Mangler i det nuværende vidensgrundlag er primært et udslag af, at der til stadighed vil ske justeringer i projekteringen af anlægget inden for de fastlagte rammer. Dette bevirker, at der er tekniske undersøgelser, som først kan gen- nemføres, når der foreligger et mere detaljeret projekt. Det skal dog understreges, at ingen af de anførte mangler vurderes at medføre væsentlige ændringer i VVM-redegørelsens konklusioner.

20.1 Planforhold og lovgrundlag Beskrivelsen og vurderingerne er baseret på den eksisterende lovgivning og de eksisterende planer for arealanvendelse samt den fremtidige forventede byudvikling i kommunen. Der vurderes ikke at være væsentlige mangler i dette vidensgrundlag.

20.2 Befolkning, sikkerhed og sundhed Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten. Der henvises i øvrigt til afsnit om støj og vibrationer, afsnit 20.10.

20.3 Landskab og jordbund Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten.

20.4 Natur, plante- og dyreliv Det skal bemærkes at feltundersøgelser, herunder forekomst af bilag IV-arter alene er foretaget i den nordlige del af undersøgelseskorridoren på strækningen fra Hasle Ringvej til Lystrup. Den resterende strækning ligger i byzone, og det er vurderet, at der derfor ikke har været behov for at gennemføre egentlige felt- undersøgelser på denne del af strækningen. Der er derfor ved vurderingerne anlagt et forsigtigshedsprincip, således at afværgeforanstaltninger er foreslået

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 291

både for de konstaterede arter og egnede levesteder, hvor det er vurderet, at det ikke kan udelukkes, at de kan forekomme, herunder f.eks. markfirben.

Undersøgelsen af flagermus, der er gennemført én aften i juni 2008, kan ikke bestemme flagermusenes brug af området gennem hele sommersæsonen. Data- grundlaget må derfor vurderes at være en anelse begrænset, men tilstrækkeligt for miljøvurderingerne.

Der er ikke registreret svampe og mosser i undersøgelsen. Disse forhold vurderes ikke at være begrænsende for miljøvurderingen af påvirkning på vegetationen.

Der mangler generelt viden om forstyrrelseseffekter på odder. Dette vurderes dog ikke at have væsentlig betydning for de miljøvurderinger, der er foretaget, og ved de foreslåede afværgeforanstaltninger er anlagt et forsigtighedsprincip, således at beskyttelsen af bilag IV-arten vurderes tilstrækkelig.

Samlet set vurderes det, at de gennemførte feltundersøgelser har givet et godt overblik over det plante- og dyreliv, herunder bilag IV-arter, der forekommer i undersøgelseskorridoren, og dermed udgør et tilstrækkeligt grundlag til at foretage miljøkonsekvensvurdering på baggrund af.

20.5 Kulturmiljø Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten.

20.6 Friluftsliv Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten.

20.7 Overfladevand Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget for overfladevand, der kan have betydning for vurderingerne.

20.8 Grundvand Det kan ikke på baggrund af den eksisterende tilgængelige viden afgøres om, der bliver behov for at foretage midlertidig sænkning af det primære grund- vandmagasin ved udgravning af fundamenter til dalbroen over Egådalen og til broen over Lisbjerg Bæk. I forbindelse med den videre projektering skal der derfor foretages en nærmere analyse og vurdering af grundvandsforholdene i området, f.eks. i forbindelse med de geotekniske boringer, der skal gennemfø- res forud for anlægsarbejderne.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 292

20.9 Luft og klima Vurderingerne i ændringerne i påvirkningerne af luft og klima er foretaget på baggrund af standardtal kombineret med den forventede trafik. Der er tale om nogle generelle emissionsopgørelser, der alene anvendes til at vurdere om etableringen af letbanen har en positiv eller negativ påvirkning af luft og klima. På dette grundlag vurderes der ikke at være mangler i vidensgrundlaget.

20.10 Støj og vibrationer Støjen fra et anlægsarbejde er sammensat af mange støjkilder og vil oftest variere fra dag til dag. De udførte beregninger er et udtryk for de normalt anvendte metoders støjudstråling, og der er foretaget en vurdering af en maksimal støj- påvirkning. Først når der er foretaget en detailprojektering og entreprenørerne er valgt kan der gives et mere præcist billede af den forventede støjpåvirkning.

Støjen fra letbanetogene bygger på foreløbige data fra en potentiel leverandør. Det præcise støjbidrag fra letbanen kendes således ikke, men da der er tale om meget lave støjbidrag vurderes selv en større ændring i støjudsendelsen ikke at have indflydelse på konklusionerne i VVM-redegørelsen.

Beregning af støj fra letbanetogene bygger desuden på en foreløbig køreplan. Der skal dog meget væsentlige ændringer til for, at dette får indflydelse på støj- bidraget, idet der skal en halvering eller en fordobling til at ændre støjbidraget med 3 dB(A). En 50 % ændring i antal afgange vil give en ændring på ca. 1 dB(A).

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende for vejtrafikstøj. Der skal meget store ændringer til at ændre på de beregnede støjbidrag.

20.11 Råstoffer og affald Vurderingerne er baseret på det foreløbige kendskab, der p.t. er til forbrug af råstoffer og affaldsproduktion. I vurderingerne er der anvendt erfaringer fra tilsvarende projekter. Dette vurderes dog ikke at være af væsentlig betydning for de miljøvurderinger, der er foretaget.

20.12 Forurenede grunde og forurenet jord Nogle af de lokaliteter, der gennemskæres af letbanen er kortlagt på V1 eller V2 niveau. Der kan være manglende viden omkring forureningen af de pågæl- dende V1 lokaliteter, og der kan mangle viden om potentielt større forureningskilder i områderne

Opgørelserne af de jordmængder, der skal håndteres er baseret på nogle forelø- bige skøn. Der kan ved detailprojekteringen ske ændringer i disse estimater. Sådanne ændringer vurderes dog ikke at være af betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 293

20.13 Arealforhold Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner, der er foretaget i rapporten.

20.14 Afledte socioøkonomiske forhold Der vurderes ikke at være mangler i vidensgrundlaget, der har betydning for de konklusioner der er foretaget i rapporten.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 294

21 Referencer

/1/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af den 6/12 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

/2/ Planloven. Miljøministeriets Lovbekendtgørelse nr. 9377 af den 24/9 2008.

/3/ Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 936 af den 24/9 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer.

/4/ Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF.

/5/ EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.(Rådets direktiv 79/409/EØF).

/6/ Ramsar-konventionen Konvention af 2/2 1971.

/7/ Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 933 af den 24/9 2007.

/8/ Miljøbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 1757 af den 22/12 2006.

/9/ Museumsloven. Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 1505 af den 19/12 2006.

/10/ Bekendtgørelse af lov om vandløb. Lovekendtgørelsen nr. 927 af 24/9 2009.

/11/ Jordforureningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 282 af 22/3 2007 om forurenet jord

/12/ Skovloven. Lovbekendtgørelse nr. 945 af den 24/9 2009.

/13/ Århus Kommune 2008. Forslag til kommuneplan 2009.

/14/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af den 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 295

/15/ Letbane i Århusområdet. Miljø og arealforhold. Kortlægningsrapport. NIRAS, januar 2009.

/16/ Deklaration for fredning omkring Skejby Kirke, 12/5 1953.

/17/ Fredningsdeklaration for Provst Exner fredning omkring Lisbjerg Kirke, 1956.

/18/ Deklaration for fredning omkring Skt. Olufs Kirkegård, 1969.

/19/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 874 af 24./11 1997 om erstatningsskov.

/20/ Lov om kolonihaver. Lovbekendtgørelse nr. 790 af den 21/6 2007.

/21/ Århus Kommune 2009. Personlig kommentar. Ole Skov, Natur og Miljø, Århus Kommune 16. januar 2009.

/22/ Århus Amts Regionplan 2005.

/23/ Århus Kommune. 2008. Orientering og debat om Letbane i Århusområ- det - etape 1

/24/ Århus Kommune 2009. http://www.aarhuskommune.dk/portal/borger/byplan_arkitektur/lokalplan laegning.

/25/ Århus Kommune 2009: www.debynaerehavnearealer.dk.

/26/ Århus Kommune 2001. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby. Kommuneplantillæg nr. 107 til Kommuneplan 2001.

/27/ Århus Kommune 2008. Orientering og Debat: Forlægning af Herredsvej.

/28/ Vejdirektoratet 2009. http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&obj no=84759.

/29/ Miljøministeriet 2008. Forslag til landsplandirektiv om beliggenhed af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2000 m2.

/30/ Århus Kommune 2008. Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2001. Overordnet dispositionsforslag for nyt byområde i Lisbjerg – første etape.

/31/ Tækker 2008.http://www.taekker.dk/composite- 989.htm?tst=1&projekttype=1&doc_id=989#.

/32/ COWI, 2008. Letbaner i Århusområdet. Kortlægning af planforhold, landskab, natur, kulturmiljø og friluftsliv. COWI for Midttrafik.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 296

/33/ Geologisk set. Det mellemste Jylland. Geografforlaget.1994.

/34/ Århus Kommune. Kulturarvsatlas for Århus Kommune, www.aarhus- kommuneatlas.dk.

/35/ Danmarks Miljøportal http://kort.arealinfo.dk/.

/36/ Per Smed. Geomorfologisk kort..

/37/ GEUS. Jordartskort, http://arcims.mim.dk/website/geus/dk/ms/JUPITER_2v1/viewer.htm.

/38/ Letbane i Århusområdet. Landskabsæstetik og Visualiseringer. C.F. Møl- lers tegnestue, november 2009.

/39/ Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Søgaard.B & Asferg T. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 2007.

/40/ Orbicon, 2007. Naturforhold i området Engen ved Lisbjerg, Orbicon. 2007.

/41/ Baagøe, H.J., Secher Jensen, T. Dansk Pattedyr Atlas. 2007.

/42/ Søgaard, B. & Asferg, T. Faglig rapport fra DMU nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. 2007.

/43/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

/44/ Den danske rødliste / Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur (B-FDC). - Danmarks Miljøundersøgelser, [2004]-. Findes på: http://redlist.dmu.dk

/45/ Stoltze, M. og Pihl, S. (red.) 1998: Rødliste 1997 over planter og dyr i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.

/46/ Vejdirektoratet, 2000. Fauna- og menneskepassager. En vejledning. Vej- direktoratet. 2000.

/47/ Kulturarvsstyrelsen, herunder Det Kulturhistoriske Centralregister og databasen over fredede og bevaringsværdige bygninger samt databasen over fund og fortidsminder, http://www.kulturarv.dk/tjenester/databaser/ .

/48/ http://www.glskejby.dk/omglskejby.htm.

/49/ Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1088 af 29. august 2007 af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 297

/50/ Naturinformation. www.naturinformation.dk.

/51/ Spor i landskabet, www.spor.dk.

/52/ De nationale cykelruter, www.trafikken.dk.

/53/ Århus Civile Hundeførerforening, www.dch-aarhus.dk.

/54/ Skov og Naturstyrelsens hjemmeside, www.skovog-natur.dk/udgivelser/vandretursfoldere

/55/ Århus Kommune. Lokalplan 346 for Landsbyen Skejby, Århus Kommu- ne.

/56/ Århus Kommune. www.aarhuskommune.dk.

/57/ Århus Kommune. Cykelhandlingsplan. En plan for fremtidens cyklistfor- hold i Århus Kommune. Århus Kommune, Teknik og Miljø 2007.

/58/ Vand og naturplaner fra www.vandognatur.dk, herunder basisanalyser for det tidligere Århus Amt del 1 og 2.

/59/ Vandkvalitetsplan 2005. Sektorplan til Regionplan 2005. Århus Amt, december 2005.

/60/ Århus Kommune Regulativ for Koldkær Bæk.

/61/ Århus Kommune, Ole Helgren, Natur og Miljø, personlig kommunikation. Januar 2009.

/62/ Bekendtgørelse nr. 1028 af 20. oktober 2008 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljø- målsloven).

/63/ Europaparlamentet og rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltning (Vandrammedirektiv).

/64/ Overordnet beskyttelsesplan for grundvandet, Århus Amt, 1999.

/65/ Grundvandsplan, Århus Amt, 2005.

/66/ Drikkevandsatlas, Århus Amt, 1996.

/67/ Egå dalens opland, Kortlægningsrapport, Århus Amt, 2005.

/68/ Kortlægning af begravede dalsystemer i Jylland, Det jyske grundvands- samarbejde, 1998.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 298

/69/ Indsatsplaner for Kasted, Truelsbjerg og Elsted indsatsområder. Århus Amt. Natur og Miljø. 2006

/70/ GEUS boredatabase PC-Jupiter/Google Earth.

/71/ Transportministeriet. www.trm.dk.

/72/ Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk.

/73/ Europa-Parlamentets og rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogen- oxider, partikler og bly i luften.

/74/ Miljøministeriets bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer nr. 137 af den 10. februar 2007.

/75/ Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvalitet og renere luft i Europa.

/76/ COWI: Midttrafik. Trafikmodelkørsler til VVM-undersøgelse af letbanen i Århus - etape 1 Teknisk rapport. April 2009

/77/ Alstom. Questions concerning REGIO CITADIS. Subject: Energy con- sumption. Deiselhybrid Vehicle. 19/3 2009.

/78/ Energinet.dk. Miljødeklaration for el (2008). Vestdanmark. http://www.energinet.dk/da/menu/Klima+og+milj%c3%b8/Milj%c3%b8 deklarationer+for+el/Milj%c3%b8deklarationer+for+el.htm

/79/ TEMA 2000. version 1.0. Trafikministeriet. COWI.

/80/ Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune: Cityringen. VVM- redegørelse og miljørapport. Maj 2008

/81/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1993: ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”.

/82/ Århus Kommune, 2009. Personlig kommentar, Svend Eghøj, Natur og Miljø, Århus Kommune.

/83/ Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

/84 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997. Støj og vibrationer fra jernbaner.

/85/ Vejledning fra Miljøstyrelsen. Tillæg til vejledning nr. 1/1997. Juli 2007. "Støj og vibrationer fra jernbaner".

/86/ Alstom, 2009. regioTram Kassel – Noise Level.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 299

/87/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2007. ”Støj fra veje”.

/88/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5/1984: "Ekstern støj fra virksomheder".

/89/ Orientering fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for støjmåling ”Vibrationer fra jernbaner”.

/90/ Nordtest method 1991. NT ACOU 082 ”Vibration and shock, evaluation of annoyance”.

/91/ Notat fra Carl Bro as vedr. støjbelastning vest for Århus H. Bilag 3 til VVM-rapport Århus Havnebane, marts 2004.

/92/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4/2006: "Støjkortlægning og støjhand- lingsplaner"

/93/ Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støj- handlingsplaner nr. 717 af den 16/6 2006 med senere ændringer.

/94/ Lydteknisk Institut (DELTA). Støjdatabogen. Beskrivelse af industrielle støjkilder 1986-1989.

/95/ Vibrationer fra jernbaner. Orientering nr. 10, 1989. Miljøstyrelsens Refe- rencelaboratorium for Støjmålinger. DELTA.

/96/ Århus Kommune, Århus Amt. letbaner i Århusområdet. August 2006.

/97/ Letbane i Århusområdet VVM-undersøgelse. Fagpakke 1 – Anlægs teknisk skitseprojekt. Konsekvensvurderinger. Grontmij Carl Bro for Letba- nesekretariatet. April 2009.

/98/ Statistiske informationer. Februar 2008. www.aarhus.dk/statistik

/99/ Midttrafik 2008. Forudsætninger for 0-alternativ til VVM for letbanen i Århus - Teknisk notat. Udarbejdet af COWI.

/100/ Letbaner i Århus. Beregning af mængder til miljørapporten. COWI, 23. april 2009.

/101/ Regulativ for erhvervsaffald i Århus Kommune, november 2007.

/102/ Råstofplan 2008. Region Midtjylland.

/103/ Jordforureningslovens Areal Register. Region Midt 2009.

/104/ Bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc 300

/105/ Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og forurenet jord til bygge- og anlægsarbejder.

/106/ Arkitektfirmaet C. F. Møller 2008. Letbane i Århusområdet - VVM- undersøgelse - Luftfoto optagelser - kortmappe – fotovinkler.

/107/ Lokalplan nr. 852. Busprioritering Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen. Århus Kommune. 2009.

/108/ VVM letbaner i Århus. Teknisk baggrundsrapport. Fagpakke 1. Grontmij Carl Bro for Letbanesekretariatet. November 2009.

/109/ Vejdirektoratet. Brande Omfartsvej - Udbygning til motorvej - VVM- redegørelse - Miljøvurdering. Vejdirektoratet, rapport 344, 2009

/110/ Lov nr. 153 af 28. maj 2009 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love (beskyttelses af visse dyrearter mv.)

/111/ Lov om vandforsyning. Lovbekendtgørelse nr. 935 af 24/09/2009.

/112/ Morten Elmeros, DMU. Personlig kommunikation. 25/6 2009.

/113/ Personlig oplysning den 26. juni 2009 af Ole Juul Andersen, Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet.

/114/ Vision Østjylland. Styregruppen for projekt Byudvikling i Østjylland. 20. august 2008.

/115/ BOStrab, 1987. Verordnung über den Bau und Betrieb der Straßenbah- nen.

/116/ Vejdirektoratet 2009. Brande Omfartsvej – Udbygning til motorvej – VVM-redegørelse. Vejdirektoratet, rapport 344, 2009.

/117/ Grontmij Carl Bro 2009: Geoteknisk rapport nr. 1. Århus. Letbanen. 26. juni 2009.

/118/ Regeringen m.fl., 2009. En grøn transportpolitik. Aftalen mellem regeringen (Venstre og de Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folke- parti, ), Socialistisk Folkeparti , Det Radikale Venstre og Liberal alliance om en grøn transportpolitik, 29. januar 2009.

/119/ Transportministeriet, 2008. Bæredygtig transport – bedre infrastruktur, Regeringen, december 2008.

/120/ Region Midtjylland, 2008. Den Regionale Udviklingsplan. Region Midt- jylland, september 2008.

Y:\65928F\3_Pdoc\DOC\1. etape\VVM\VVM-redegørelsen samlet\VVM Udkast 5_sub-dokumenter\TEKNISKE BAGGRUNDSRAPPORTER\Miljø og arealforhold\Letbane_Teknisk baggrundsrapport_26 november 2009.doc