Fårup Kirke Sabro Herred
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. JJF fot. 1979. - The church seen from south-east. FÅRUP KIRKE SABRO HERRED Kirken var i middelalderen og indtil domkapitlets tere det andet sogn. Fårup blev da inden 15916 sam- opløsning undergivet ærkedegnens tilsyn (sml. til- men med Sabro anneks til Lading, idet sognepræsten svarende forhold i Vitten s. 1787, samt s. 1366f.).1 dog boede i Skjoldelev (sml. s. 1862). Siden 1903 har 9.januar 16662 overdrog Frederik III patronatsretten sognet igen haft egen præst med Sabro som anneks. til Mogens Friis til Favrskov, og ved oprettelsen af Kirken var 1643 så brøstfældig, at ærkediakonatets grevskabet Frijsenborg 16723 blev kirken indlemmet øvrige kirker måtte komme den til hjælp.7 Bygnin- heri. Grevskabet ejede kirken, indtil tienden ved en gen led overlast under svenskekrigene; 1661-62 måt- auktion 15. februar 1809 solgtes til sognets beboere; te murene udbedres, fordi de var »nedbrudt af krigs- skødet er udstedt 7.juli 1810.4 1.januar 1910 overgik folk«. Ti år senere solgtes med kongens tilladelse kirken til selveje. dele af blytaget (for i alt 255 dlr.) til dækning af en Fårup var oprindelig et eget pastorat. I et klemme- større istandsættelse, idet kirkens brøstfældighed brev 15555 bestemtes det, at den af sognepræsterne i »ikke kunne hjælpes ved andre midler.«8 Lading eller Fårup, der levede længst, skulle annek- 119a* 1884 SABRO HERRED Fig. 2. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1977. - The church seen from north-east, Kirken ligger i den lille landsbys sydøstre hjør- terlåger ophængt i murede, tagafdækkede pil- ne på en jævn flade, der skråner svagt mod øst. ler. En ganglåge østligere i diget og én til præ- Omgivelserne præges af store træer og gamle stegårdshaven har jerngitterfløje. Til kirkegår- haver; mod øst er der frit udsyn over et stort dens nyeste afsnit er der køreport og låge i engdrag. Den ældre, kvadratiske kirkegård har nordøsthjørnet. - En tømret †port med låge, efter to udvidelser mod øst, sidst 1977, mere formentlig i syddiget, nævnes i regnskaberne end fordoblet sit areal og når nu helt ned til fra og med 1663/64;8 porten havde 1715 et randen af engen. Omkring en asfalteret parke- »overdække« af fjæl.10 En østre †låge omtales ringsplads, syd for kirkegården, er i 1970'erne 1808.11 opført en høj rødstensmur. Ligkapellet i kirkegårdens nordvestre hjørne Kirkegårdens hegn og indgange. De gamle jord- svarer til det, der 1926 opførtes ved Sabro kirke diger, med stensætning på ydersiden, er beva- (sml. s. 1866). Den nyromanske bygning er ret i syd og nord; det vestre dige, ind mod teglhængt og står med blanke mure.12 præstegårdshaven, afløstes 19139 af en cement- Den oprindelig meget beskedne kirke består afdækket kløvstensmur, mens østdigets tidlige- af romansk kor og skib med vestforlængelse fra re plads markeres ved en stensætning. Udvidel- o. 1500 samt tårn fra 1880. Indtil da stod her et sen omgives af markstensdiger. ældre, brøstfældigt tårn, sandsynligvis opført i En køreport i syd, ud for tårnet, har jerngit- forbindelse med vestudvidelsen. Et våbenhus FÅRUP KIRKE 1885 Fig. 3-4. Plan 1:300 og tværsnit af skib 1:150. Målt af Jens Hougaard og Jørgen Viemose 1970, tegnet af Flemming Bey- er 1981. - Ground-plan 1:300 and cross- section of nave 1:150. ved skibets syddør, formentlig fra senmiddelal- monolit overligger er som nævnt ret lavt place- deren, blev ligeledes nedrevet 1880. Oriente- ret: det østre, 107 cm højt, sidder 171 cm over ringen har betydelig afvigelse mod syd. soklen, mens det nordre, der er 100 cm i høj- Kirken præges nu stærkt af stræbepiller, tre den, har undersiden 162 cm over soklen. ved hver af skibets langmure, hvoraf de søndre Indre. Kirken stod indtil hvælvslagningen først er kommet til 1952. De oprindelige vin- med flade trælofter. I korets østgavl ses i tag- duers lave placering viser, at den lavstammede rummet aftrykket af en loftsbjælke, som har bygning fra begyndelsen har savnet de roman- hvilet på murkronen. En gemmeniche i korets ske kirkers vanlige rejsning. østvæg, med bund 80 cm over nuværende Kor og skib, der har ret tynde mure, er rejst gulv, er 25 cm høj og skjules delvis af hvælv- over en granitsokkel med skråkant; skibets pillen. sydvestre hjørnesten sidder på plads 4,6 m fra Ændringer og tilføjelser. Den lille, romanske den nuværende vestgavl. Over soklen er materi- kirke gennemgik i senmiddelalderen omfatten- alerne alt overvejende rå og kløvet kamp, idet de ændringer. 1492 eller i årene umiddelbart der dog er anvendt egentlige granitkvadre i det forud (jfr. kalkmalerier) indbyggedes hvælv i første (og andet) skifte, i hjørner og omkring kor og skib, og ikke mange år senere blev ski- døre og vinduer. Der synes at indgå lidt kridt- bet forlænget mod vest med et hvælvet fag, sten i skibets østgavl, og ifølge regnskaberne som fik en kalkmalet dekoration i stil med ko- var der indtil 1700'rne også kridt (»kalkstene«) rets. Det 1880 nedbrudte tårn blev sandsynlig- i korets sydside, der da på grund af forvitring vis opført allerede i forbindelse med skibets ud- blev udskiftet med kampesten fra det brøstfæl- videlse; også det samme år nedrevne våbenhus dige tårn. Indermurene er overalt af marksten. I korets taggavl, der er den eneste bevaret, er stenene på indersiden skørnet på samme måde som kvadrene i nabokirken Borum (Framlev hrd.). Døre og vinduer. Skibets to retkantede døre er begge tilmuret, den nordre formentlig endnu i middelalderen, den søndre 1880, da indgangen henlagdes til kirkens vestende. Norddøren, der indvendig er afdækket med en egeplanke, må- ler udvendig 203x85 cm over skråkantsoklen; syddøren er noget udvidet. To af korets tre vin- duer er fremdraget 1952, men igen tilmuret i lysningen. De små, rundbuede vinduer med Danmarks Kirker, Århus amt 120 1886 SABRO HERRED Fig. 5. Indre, set mod øst. NE fot. 1981. - Interior looking east. kan være kommet til i den senere middelalder. hvælvets pudsede overside (indbyrdes afstand: Krydshvælvene i kor og skib er i egnens vanli- 100 cm). Tømmeret kan tænkes at have båret ge udformning, hvilende på falsede hjørnepiller en †tagrytter(?).13 med vederlagsbånd af et rundet skifte. Kor- Samtidig med hvælvslagningen er den runde hvælvets skjoldbuer er runde i syd og nord, korbue udvidet og store dele af triumfmuren mens de østre og vestre, der udspringer to skif- nymuret i tegl. Åbningen har nu omløbende ter lavere, er fladbuede, og kapperne derfor no- kragbånd, svarende til hvælvpillernes. get større. Den særlige udformning kan skyl- Vestforlængelsen er som nævnt opført efter, at des hensynet til figurmaleriet i østkappen (jfr. skibet var hvælvet og kalkmalet. Ved udvidel- kalkmalerier). Hvælvet er pudset på oversiden. sen nedbrød man den gamle vestgavl og genan- Skibets to østre hvælv er spændt så højt, at vendte skråkantsoklen i syd og vest, hvor den de spidse skjoldbuers toppunkt ligger en halv ligger et skifte højere end under skibet. Murene meter over murkronen, hvorved rummet har er af munkesten, overvejende i munkefor- vundet betydeligt i højden. Tre huller i det ø- bandt, med et par kvaderbælter i nord; vestmu- stre fag, de to med slidspor af (klokke)reb, skal ren er skalmuret med nye sten i forbindelse måske ses i forbindelse med aftrykket af to med tårnbyggeriet 1880. I nordvæggen indgår nord-sydgående, vandretliggende planker på en del marksten. Et falset vindue i syd er ænd- FÅRUP KIRKE 1887 Fig. 6. Indre, set mod vest. NE fot. 1981. - Interior looking west. ret foroven, men synes ellers at have bevaret hus. En indvendig trappe erstattedes 1953 af en sin oprindelige udformning. Det samtidige udvendig fritrappe ved nordmuren, udført af krydshvælv er muret op imod det allerede stå- skibets gamle trækbånd. I mellemstokværket ende hvælv. Ribberne, der i vest har vederlag i sidder tre cirkulære jernvinduer, mens klokke- væggene, hviler i øst på falsede piller, som slut- stokværket til alle sider har dobbelte glamhul- ter sig til midtfagets. Der er spygatter (afløbs- ler under rundbuet spejl. huller) i fligene. Det ældre †tårn, formentlig opført o. 1500 og Det smalle, nyromanske tårn fra 188014 min- nedrevet 1880, var lille og nærmest kvadratisk der meget om det lille tårn i Trige (sml. af form, 4,1x3,8 m,16 mens det målte 10,3 m til s. 1712), opført 1876 af arkitekt Carl Lange, og gesimsens overkant (mod det nuværendes 12,5 tårnet fra 1875 i Vejerslev (Viborg amt).15 Det m).17 Østmuren hvilede på kirkens gavl, og står i blank mur, har hjørnelisener, kraftig, de- tårnrummet åbnede sig mod skibet med en koreret gesims og svejfet pyramidespir, nu rund bue, 2,4 m bred og hele 5 m høj. Da tækket med bly, tidligere med spån; herover denne arkade synes samhørende med vestgav- vindfløj med »1880«. Østmuren hviler på vest- len, må tårnet være opført allerede i forbindelse forlængelsens taggavl. En rundbuet dør i vest med kirkens udvidelse. Materialerne har efter leder ind til tårnrummet, der tjener som våben- alt at dømme været tegl, hvori der dog indgik 120* 1888 SABRO HERRED en del kamp.18 Der var næppe nogen ydre ind- ændring 1880, havde hvælvenes pres nødven- gang; 1868 nævnes et vindue i vest.9 Ved ned- diggjort stræbepiller ved skibets nordside og rivningen havde tårnet saddeltag med 2,8 m trækbånd på tværs af kirkerummet. Ved hoved- høje nord-sydvendte gavle.17 restaureringen 1951-53 (planlagt af arkitekt H. Tårnets forfald satte ind allerede i 1600'rne. Lønborg-Jensen og gennemført af V. Hardie- 1671/72 nedtog man »det øverste, som havde Fischer) opførtes tilsvarende piller ved sydmu- gjort stor skade og endnu hængte på fald til ren, mens trækbåndene udskiftedes med jern- kirkens store ruin«, og samtidig flyttedes klok- ankre gennem skibets gjordbuer. Korets to ro- ken til våbenhuset; i begyndelsen af 1700'rne manske vinduer blev genåbnet og sydsidens brugtes kampesten fra »det gamle tårn.