Aarhus Kommune Sogne I De Fem Sociogeografiske Grupper

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Aarhus Kommune Sogne I De Fem Sociogeografiske Grupper HVORDAN HAR DU DET? 2013 | SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER | BIND 1 Aarhus Kommune Sogne i de fem sociogeografiske grupper SOCIOGEOGRAFISKE GRUPPER Gruppe 1 (højest) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (lavest) 70.598 personer 48.779 personer 15.420 personer 41.456 personer 27.169 personer Beder Sogn Astrup Sogn Holme Sogn Christians Sogn Gellerup Sogn Brabrand Sogn Borum Sogn Lystrup Sogn Langenæs Sogn Hasle Sogn Egå Sogn Framlev Sogn Skejby Sogn Sankt Markus Sogn Helligånds Sogn Elev Sogn Fredens Sogn Skelager Sogn Skjoldhøj Sogn Møllevang Sogn Ellevang Sogn Fårup Sogn Spørring Sogn Tilst Sogn Ravnsbjerg Sogn Elsted Sogn Hvilsted Sogn Ølsted Sogn Trige Sogn Harlev Sogn Hjortshøj Sogn Vejlby Sogn Kasted Sogn Kolt Sogn Viby Sogn Lyngby Sogn Lisbjerg Sogn Mårslet Sogn Malling Sogn Ormslev Sogn Mejlby Sogn Risskov Sogn Sabro Sogn Sankt Johannes Sogn Sankt Lukas Sogn Sankt Pauls Sogn Skødstrup Sogn Skåde Sogn Sønder Årslev Sogn Skæring Sogn Tiset Sogn Mejlby Tulstrup Sogn Todbjerg Sogn Spørring Vor Frue Sogn Tranbjerg Sogn Thomasminde Mark Hårup Aarhus Domsogn Vitved Sogn Todbjerg Løgten Åby Sogn Studstrup Trige Hjortshøj Ølsted Elev Lystrup LÆSEVEJLEDNING. Den sociogeografiske opdeling af kommunerne tager udgangspunkt Lisbjerg Egå/Skæring i sogne, der er den mindste administrative enhed Fårup i befolkningsregistrene. Den sociogeografiske Sabro GedingKasted opdeling af sognene i kommunen, samt de anvendte mål for sundhedstilstanden er Mundelstrup beskrevet på side 454-457 i Hvordan har du Tilst det? 2013 - sundhedsprofil for region og Borum kommuner (bind 1). En grundigere beskrivelse Lillering Lyngby Framlev findes i de kapitler, der beskæftiger sig med de Aarhus forskellige områder. Harlev Sociografisk gruppe 5 er de sogne med høj Ormslev Stationsby andel med kort uddannelse, høj andel uden for Tåstrup Ormslev arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig brutto- indkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe Hørret 1 de sogne med lav andel med kort uddan- Tranbjerg Storhøj nelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj Testrup gennemsnitlig bruttoindkomst. Ravnholt Mårslet I nogle kommuner er der ikke sogne i en eller Beder- Malling flere af de fem sociogeografiske grupper. Solbjerg Dette skyldes den måde, hvorpå analyserne er foretaget. I nogle kommuner, at der er for få Norsminde svarpersoner til, at der kan foretages analyser Storenor for en eller flere af de sociogeografiske grup- per. Dette er markeret med en streg i figuren. Analyserne i Sundhed på én side er foretaget for de 25-79-årige etnisk danske. 1 | 2 CFK • FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING HVORDAN HAR DU DET? 2013 | SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER | BIND 1 Aarhus Kommune Sundhed på én side Region Aarhus Sociografiske grupper i kommunen Midtjylland Kommune Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Region Midtjylland Aarhus Kommune Dårligt selvvurderet helbred 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 14 14 10 13 14 15 24 (24.000 personer i Aarhus Kommune) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 4+ kroniske sygdomme 11 10 8 10 10 11 16 (17.000 personer i Aarhus Kommune) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Dårlig trivsel og livskvalitet 24 24 20 22 25 27 37 (42.000 personer i Aarhus Kommune) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Højt stressniveau 24 24 20 23 26 26 31 (40.000 personer i Aarhus Kommune) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Usundt kostmønster 12 8 6 8 10 11 11 (14.000 personer i Aarhus Kommune) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Daglig rygning 18 16 13 14 15 20 22 (28.000 personer i Aarhus Kommune) Ugentligt rusdrikkeri (5+) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 10 14 16 11 10 18 14 (25.000 personer i Aarhus Kommune) Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 7 9 10 8 8 10 7 (15.000 personer i Aarhus Kommune) Tegn på alkoholproblemer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 14 16 17 16 14 17 14 (28.000 personer i Aarhus Kommune) Ingen idræt eller motion i fritiden 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 46 41 36 42 45 42 45 (71.000 personer i Aarhus Kommune) Fysisk inaktiv (30 min/dag 0-1 dag/uge) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 18 17 13 19 23 19 18 (30.000 personer i Aarhus Kommune) Moderat overvægt 36 31 29 33 33 31 34 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (54.000 personer i Aarhus Kommune) Svær overvægt 16 11 9 11 12 11 17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (19.000 personer i Aarhus Kommune) 2 | 2 CFK • FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING .
Recommended publications
  • Renovering Og Jobskabelse I Udsatte Boligområder
    RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder RENOVERING OG JOBSKABELSE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer i udsatte boligområder Mette Fabricius Madsen Helle Nielsen ISBN-978-87-92798-55-8 © 2018 Center for Boligsocial Udvikling Center for Boligsocial Udvikling Sadelmagerporten 4 2650 Hvidovre Tlf: 28 35 58 85 E-mail: [email protected] www.cfbu.dk AUGUST 2018 Fotos: Gorm Olesen, Det Boligsociale Fællessekretariat. Forside og bagside foto er af Mahmoud Abdelaziz, Færdiguddannet VVS’er med fuld uddannelsesaftale ved Wicotec Kirkebjerg i forbindelse med renoveringen af Rosenhøj. Layout: Mille Vang Hansen og Nikolaj Avlund Udgivelsen kan frit hentes på www.cfbu.dk CFBU’s udgivelser kan frit citeres med tydelig kildegengivelse er en selvejende institution under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Centrets overordnede formål er at undersøge effekten af sociale indsatser i udsatte boligområder, at indsamle erfaringer fra nationale og internationale boligsociale indsatser og at yde kvalificeret rådgivning og processtøtte til centrale aktører indenfor det boligsociale område. INDHOLD Indledning 4 Konklusioner og anbefalinger 6 Sådan har vi gjort ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������
    [Show full text]
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi
    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
    [Show full text]
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Case Study: Aarhus
    European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan .....................................................................................................................
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
    Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger.
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder
    Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013.
    [Show full text]
  • Historical GIS and Folklore Collection in 19Th Century Denmark
    Folklore Tracks: Historical GIS and Folklore Collection in 19th Century Denmark Ida Storm a,b,c,d UCLA [email protected] Holly Nicol c UCLA [email protected] Georgia Broughton c UCLA [email protected] Timothy R. Tangherlini a,b,c,e UCLA [email protected] a Conceived of the project b Developed methods and workflow c Extracted and cleaned data d Developed visualizations: maps, charts, graphs e Wrote text Keywords: historical GIS, folklore, history of folklore, ethnography, fieldwork Abstract The “golden age” of folklore collection in 19th century Scandinavia coincided with rapid changes in political, economic, and social organization as well as the rise of the Scandinavian countries broadly conceived of as “nations”. The large folklore collections created during this period were a result of broad field collecting efforts across the region. Tracing the routes of folklorists as they conducted fieldwork helps us discern the developing conceptions of the nation and its cultural boundaries, as well as identify the areas that were most associated, in the minds of collectors, publishers, and scholars, with the cultural locus of the nation. Unraveling the fieldwork methods of early folklore collectors is not a trivial undertaking, and requires a combination of archival research and modern computational methods to reverse engineer the processes by which their collections were created. In this paper, we show how techniques from GIS used in conjunction with time-tested archival research methods can reveal how a folklore collection came into being. Our target corpus is the folklore collections of the Danish school teacher, Evald Tang Kristensen (1843-1929) who, over the course of his fifty-year career, traveled nearly 70,000 kilometers, much of it on foot.
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]