Delområde Århus Lokalitetsnummer: AAR1 Lokalitetsnavn: Århus Nord

Figur 1: Oversigtskort:

Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Figur 2:

Begravede dale i Kasted-området (fra /9/). a) Middelmodstandskort kote -5 m. b) koten for god leder. C) alle dale med numre.

Geologisk beskrivelse:

Der er på baggrund af omfattende TEM-kortlægninger /1, 2, 6/ kortlagt et netværk af dale med velafgrænsede dalsider i de dybe niveauer (dybere end kote 0) i et område nord for Århus. Bredden af dalene varierer fra ½ til ca. 3 km. Typisk ses det i boringer, at det tertiære, plastiske ler udgør bunden af dalene, mens leret i dalflankerne ligger højt – ofte med de yngre tertiære, sandede aflejringer ovenover /3/. Billedet af dalene i TEM-kortlægningerne er generelt diffust i de øvre dele. Dalene træder frem som højmodstandslag i områder med generelt lave modstande. Dalenes bundkoter ligger overvejende mellem -50 og -75 m – enkelte steder ned til kote -100 m eller mere. Relieffet i overfladen af den gode leder er mindre i områdets østlige del end i den vestlige del.

Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Tilsyneladende er dalenes bundkoter rimeligt ens, men det er plateauerne mellem dalene, som falder øst over. Ved Lading i vest ligger koten for den gode leder i niveauer op til kote +50 til +75 m, mens den øst for kun når koter mellem 0 og -25 m. Der ses varierende dalorienteringer. Dalene er både helt begravede og delvist begravede.

Sabro-Ødum Mod vest findes en markant dal, som går fra Sabro mod NØ til Søften, videre mod NNØ over Grundfør og videre over Ødum. Dalen er delvist begravet i den sydlige del og helt begravet i den midterste og nordlige del. I dalens sydlige del domineres dalfyldet af smeltevandssand, mens der mod nord kommer indslag af moræneler og smeltevandsler. Eksempelvis ved Grundfør er der gennemboret smeltevandsler mellem kote 40 m og kote 0 m (boringer DGU nr. 79.951 og 79.860) /3/. Nogle steder er dalen eroderet ned i det eocæne plastiske ler – andre steder i tertiært glimmerler. En undersøgelsesboring syd for Grundfør, udført af Århus Amt (DGU. nr. 79.1282) indikerer på baggrund af detaljerede stratigrafiske undersøgelser, at de nederste dele af dalfyldet kan henføres til Saale /4/. Der er i boringen fundet moræneler i de nedre dele og smeltevandssand i de øvre dele. Dalen må således tolkes at være af Saale alder eller ældre. Det kan ses i TEM-data, at Sabro-Ødum-dalen gennemskærer -Grundfør-dalen. Dette stemmer med at Sabro-Ødum-dalen er relativt ung. Ved Ristrup er der udført 3 korte seismiske linjer på tværs af dalen /7/. Disse antyder, at dalen består af tre forskellige, parallelle nedskæringer.

Hinnerup-Kasted- og dalene ved Geding og Tilst Som et led i HyGEM-projektet er der udført en SkyTEM-kortlægning i 2013 /8/ i området omkring Kasted. Disse data har en noget bedre dækning og opløsning en de ældre landbaserede TEM-data. Billedet af de begravede dale er derfor blevet væsentligt mere detaljeret i dette område efter denne kortlægning, se figur 3. Dalene ses som komplekse netværk tilhørende forskellige generationer, som enten gennemskærer hinanden, skærer ned i hinanden på langs eller passerer hinanden i forskellige niveauer /9/. Nogle af dalene er hovedsageligt udfyldt med smeltevandssand, mens andre dale hovedsageligt er udfyldt med smeltevandsler. Der er fundet op til 8 forskellige generationer af begravede dale i området /9/.

Den længste dal i systemet ses som en NV-SØ-gående struktur mellem og Lisbjerg Terp. Dette er dog ikke en enkelt dal, men flere dale der forløber i nogenlunde samme tracé. Aldersrelationen til Sabro-Ødum-dalen kan ikke afgøres med sikkerhed, men et par andre og mere overfladenære dale ses at overlejre denne (mellem Skjoldelev og Ristrup og mellem Østerris og Præstemark). Disse par dale er meget overfladenære og ifølge boringer /3/ udfyldt med smeltevandsler og moræneler. Hvis alderen af Sabro- Ødum-dalen er af minimum Saale-alder må disse dale være unge.

Den dybeste del af dal-tracéen mellem Hinnerup og Lisbjerg Terp er beliggende ved Kasted, og her haves plastisk ler i dybder af kote -70 til -90 m. I boring DGU nr. 89.462 anbores leret i kote -87 m. Der ses endvidere en sydvestligt gående dal-arm mod over Geding. I denne dal ses der i boringer en lagserie, som er helt domineret af sand så højt som til kote +70 m. Der er her muligvis tale om en gammel og en ung dalside, liggende parallelt henholdsvis vest og øst for Geding. Sandet kan således repræsentere en ældre, sandet daludfyldning, som nu delvist er borteroderet /5/.

I en enkelt boring i Kasted (DGU nr. 89.362) er der fundet planterester ca. 15 m.u.t., og dette kan muligvis repræsentere en varmeperiode (interglacial/-stadial).

Grundfør-Trige Ved Grundfør ses en større, helt begravet dal, som går i en ØSØ-lig retning mod Trige. Dalen er godt 1 km bred. Denne dal har forbindelse til et større dalsystem længere mod øst under , Elsted og Hjortshøj (se herunder). Dalen er udfyldt med vekslende kvartære aflejringer, som ved Trige domineres af moræneler. Den krydses af Sabro-Ødum-dalen ved Grundfør og hænger sammen med Hår-Lyngå-dalen (AAR12), der fortsætter mindst 13 km mod NV.

Hjortshøj-Ølsted Mellem Hjortshøj og Ølsted/Lisbjerg ses op til omkring 3 km bredt, helt begravet dalstrøg, som forløber ØNØ-VSV, og som opdeles i flere dal-arme ved Trige/Lisbjerg Skov. Ved Lisbjerg er der forbindelse sydover til Kasted via en af dal-armene, der ser ud til at indeholde to erosionsstrukturer. Med baggrund i boringer er der tegn på, at den øvre del af dalfyldet er domineret af moræneler, mens der i dalenes dybe dele primært findes smeltevandssand (eksempelvis boring DGU nr. 79.186 og 79.212).

Tolkningsusikkerhed:

Ved TEM-kortlægningen ses god kontrast til de omkringliggende aflejringer, hvilket gør billedet af dalene relativt tydeligt. Dalene kategoriseres primært som veldokumenterede på baggrund af TEM-kortlægningens resultater i kombination med boreoplysninger.

Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Referencer:

/1/ TEM-kortlægninger i den nordlige del af Århus. Udført af Århus Universitet for Århus Amt /2/ GEUS (2015)/ Gerda-databasen (www.geus.dk) /3/ GEUS (2015)/ Jupiter-databasen (www.geus.dk) /4/ Kronborg, C., Nielsen, O.B., Sørensen, J., Krohn, C. og Kragelund, A. (2004): Kortlægning og korrelation af grundvandsførende sedimenter i Jylland og på Fyn. ATV-møde. Vintermøde om jord- og grundvandsforurening. Vingstedcentret 9-10. marts 2004. pp. 253-265. /5/ Watertech (2001)/ Beskyttelsesplan for grundvandet i Kastedområdet. Delrapport 1: Teknisk grundlag. Udarbejdet for Århus Kommunale Værker, april 2001. /6/ Søndergaard, V., Sørensen, J., Thomsen, R., Kronborg, C. & Nielsen, O. B. (2006)/ Kortlægning af begravede dale – gebyrkortlægning og undersøgelsesmetoder. GeologiskNyt 4/06. /7/ Blæsbjerg, H.J. (2006)/ Opstilling af grundvandsmodel for Ristrup Kildeplads ud fra geologiske og geofysiske data samt kalibrering ved hydrologiske og hydrauliske data. Specialeprojekt fra Geologisk Institut, Universitet. /8/ Aarhus Geophysics (2014): Processing and inversion of SkyTEM data Kasted, ., p. 1-98, 2014. /9/ Høyer, A.S., Jørgensen, F., Sandersen, P.B.E. and Møller, I. 2015: 3D geological modelling of a complex buried-valley network recognized on borehole and airborne electromagnetic data. Journal of Applied Geophysics, 122, 94-102.

Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse.