DOCSLIB.ORG

Delområde Århus AAR1 Århus Nord

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Delområde Århus AAR1 Århus Nord Delområde Århus Lokalitetsnummer: AAR1 Lokalitetsnavn: Århus Nord Figur 1: Oversigtskort: Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Figur 2: Begravede dale i Kasted-området (fra /9/). a) Middelmodstandskort kote -5 m. b) koten for god leder. C) alle dale med numre. Geologisk beskrivelse: Der er på baggrund af omfattende TEM-kortlægninger /1, 2, 6/ kortlagt et netværk af dale med velafgrænsede dalsider i de dybe niveauer (dybere end kote 0) i et område nord for Århus. Bredden af dalene varierer fra ½ til ca. 3 km. Typisk ses det i boringer, at det tertiære, plastiske ler udgør bunden af dalene, mens leret i dalflankerne ligger højt – ofte med de yngre tertiære, sandede aflejringer ovenover /3/. Billedet af dalene i TEM-kortlægningerne er generelt diffust i de øvre dele. Dalene træder frem som højmodstandslag i områder med generelt lave modstande. Dalenes bundkoter ligger overvejende mellem -50 og -75 m – enkelte steder ned til kote -100 m eller mere. Relieffet i overfladen af den gode leder er mindre i områdets østlige del end i den vestlige del. Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Tilsyneladende er dalenes bundkoter rimeligt ens, men det er plateauerne mellem dalene, som falder øst over. Ved Lading i vest ligger koten for den gode leder i niveauer op til kote +50 til +75 m, mens den øst for Lystrup kun når koter mellem 0 og -25 m. Der ses varierende dalorienteringer. Dalene er både helt begravede og delvist begravede. Sabro-Ødum Mod vest findes en markant dal, som går fra Sabro mod NØ til Søften, videre mod NNØ over Grundfør og videre over Ødum. Dalen er delvist begravet i den sydlige del og helt begravet i den midterste og nordlige del. I dalens sydlige del domineres dalfyldet af smeltevandssand, mens der mod nord kommer indslag af moræneler og smeltevandsler. Eksempelvis ved Grundfør er der gennemboret smeltevandsler mellem kote 40 m og kote 0 m (boringer DGU nr. 79.951 og 79.860) /3/. Nogle steder er dalen eroderet ned i det eocæne plastiske ler – andre steder i tertiært glimmerler. En undersøgelsesboring syd for Grundfør, udført af Århus Amt (DGU. nr. 79.1282) indikerer på baggrund af detaljerede stratigrafiske undersøgelser, at de nederste dele af dalfyldet kan henføres til Saale /4/. Der er i boringen fundet moræneler i de nedre dele og smeltevandssand i de øvre dele. Dalen må således tolkes at være af Saale alder eller ældre. Det kan ses i TEM-data, at Sabro-Ødum-dalen gennemskærer Trige-Grundfør-dalen. Dette stemmer med at Sabro-Ødum-dalen er relativt ung. Ved Ristrup er der udført 3 korte seismiske linjer på tværs af dalen /7/. Disse antyder, at dalen består af tre forskellige, parallelle nedskæringer. Hinnerup-Kasted-Lisbjerg og dalene ved Geding og Tilst Som et led i HyGEM-projektet er der udført en SkyTEM-kortlægning i 2013 /8/ i området omkring Kasted. Disse data har en noget bedre dækning og opløsning en de ældre landbaserede TEM-data. Billedet af de begravede dale er derfor blevet væsentligt mere detaljeret i dette område efter denne kortlægning, se figur 3. Dalene ses som komplekse netværk tilhørende forskellige generationer, som enten gennemskærer hinanden, skærer ned i hinanden på langs eller passerer hinanden i forskellige niveauer /9/. Nogle af dalene er hovedsageligt udfyldt med smeltevandssand, mens andre dale hovedsageligt er udfyldt med smeltevandsler. Der er fundet op til 8 forskellige generationer af begravede dale i området /9/. Den længste dal i systemet ses som en NV-SØ-gående struktur mellem Hinnerup og Lisbjerg Terp. Dette er dog ikke en enkelt dal, men flere dale der forløber i nogenlunde samme tracé. Aldersrelationen til Sabro-Ødum-dalen kan ikke afgøres med sikkerhed, men et par andre og mere overfladenære dale ses at overlejre denne (mellem Skjoldelev og Ristrup og mellem Østerris og Præstemark). Disse par dale er meget overfladenære og ifølge boringer /3/ udfyldt med smeltevandsler og moræneler. Hvis alderen af Sabro- Ødum-dalen er af minimum Saale-alder må disse dale være unge. Den dybeste del af dal-tracéen mellem Hinnerup og Lisbjerg Terp er beliggende ved Kasted, og her haves plastisk ler i dybder af kote -70 til -90 m. I boring DGU nr. 89.462 anbores leret i kote -87 m. Der ses endvidere en sydvestligt gående dal-arm mod Mundelstrup over Geding. I denne dal ses der i boringer en lagserie, som er helt domineret af sand så højt som til kote +70 m. Der er her muligvis tale om en gammel og en ung dalside, liggende parallelt henholdsvis vest og øst for Geding. Sandet kan således repræsentere en ældre, sandet daludfyldning, som nu delvist er borteroderet /5/. I en enkelt boring i Kasted (DGU nr. 89.362) er der fundet planterester ca. 15 m.u.t., og dette kan muligvis repræsentere en varmeperiode (interglacial/-stadial). Grundfør-Trige Ved Grundfør ses en større, helt begravet dal, som går i en ØSØ-lig retning mod Trige. Dalen er godt 1 km bred. Denne dal har forbindelse til et større dalsystem længere mod øst under Elev, Elsted og Hjortshøj (se herunder). Dalen er udfyldt med vekslende kvartære aflejringer, som ved Trige domineres af moræneler. Den krydses af Sabro-Ødum-dalen ved Grundfør og hænger sammen med Hår-Lyngå-dalen (AAR12), der fortsætter mindst 13 km mod NV. Hjortshøj-Ølsted Mellem Hjortshøj og Ølsted/Lisbjerg ses op til omkring 3 km bredt, helt begravet dalstrøg, som forløber ØNØ-VSV, og som opdeles i flere dal-arme ved Trige/Lisbjerg Skov. Ved Lisbjerg er der forbindelse sydover til Kasted via en af dal-armene, der ser ud til at indeholde to erosionsstrukturer. Med baggrund i boringer er der tegn på, at den øvre del af dalfyldet er domineret af moræneler, mens der i dalenes dybe dele primært findes smeltevandssand (eksempelvis boring DGU nr. 79.186 og 79.212). Tolkningsusikkerhed: Ved TEM-kortlægningen ses god kontrast til de omkringliggende aflejringer, hvilket gør billedet af dalene relativt tydeligt. Dalene kategoriseres primært som veldokumenterede på baggrund af TEM-kortlægningens resultater i kombination med boreoplysninger. Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. Referencer: /1/ TEM-kortlægninger i den nordlige del af Århus. Udført af Århus Universitet for Århus Amt /2/ GEUS (2015)/ Gerda-databasen (www.geus.dk) /3/ GEUS (2015)/ Jupiter-databasen (www.geus.dk) /4/ Kronborg, C., Nielsen, O.B., Sørensen, J., Krohn, C. og Kragelund, A. (2004): Kortlægning og korrelation af grundvandsførende sedimenter i Jylland og på Fyn. ATV-møde. Vintermøde om jord- og grundvandsforurening. Vingstedcentret 9-10. marts 2004. pp. 253-265. /5/ Watertech (2001)/ Beskyttelsesplan for grundvandet i Kastedområdet. Delrapport 1: Teknisk grundlag. Udarbejdet for Århus Kommunale Værker, april 2001. /6/ Søndergaard, V., Sørensen, J., Thomsen, R., Kronborg, C. & Nielsen, O. B. (2006)/ Kortlægning af begravede dale – gebyrkortlægning og undersøgelsesmetoder. GeologiskNyt 4/06. /7/ Blæsbjerg, H.J. (2006)/ Opstilling af grundvandsmodel for Ristrup Kildeplads ud fra geologiske og geofysiske data samt kalibrering ved hydrologiske og hydrauliske data. Specialeprojekt fra Geologisk Institut, Aarhus Universitet. /8/ Aarhus Geophysics (2014): Processing and inversion of SkyTEM data Kasted, Denmark., p. 1-98, 2014. /9/ Høyer, A.S., Jørgensen, F., Sandersen, P.B.E. and Møller, I. 2015: 3D geological modelling of a complex buried-valley network recognized on borehole and airborne electromagnetic data. Journal of Applied Geophysics, 122, 94-102. Lokalitetsbeskrivelse udarbejdet/opdateret: 26.08.15 Ref.: Sandersen & Jørgensen 2016: Kortlægning af begravede dale i Danmark. Opdatering 2015. GEUS Særudgivelse. .
Load more

Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • The Journal of Peter Christian Geertsen 1855
    THE JOURNAL OF PETER CHRISTIAN GEERTSEN 1855 - 1864 TRANSLATED BY RICHARD L. JENSEN (Oct 1855 – June 5th 1860) AND ULLA CHRISTENSEN (June 6th 1860 – Feb 1864) EDITED BY JEFF GEERTSEN 1 Editor’s Note: The Journal of Peter Christian Geertsen was transcribed from microfilm copies of his original books, which now reside in the LDS Church Archives. About two thirds of the journal was translated in the 1990’s by Richard L. Jensen, who was unable to complete the work due to other assignments by the Church History Deprtament, where he is employed. I am very grateful, therefore, to have made contact with Ulla Christensen, who graciously volunteered to complete the translation. A native of Denmark, Ulla currently resides in Nevada, and is a descendant of the sister of Jens Jensen Gravgaard, the father of Jensine Jensen, the wife of Peter C. Geertsen Jr. Her translation is a seamless continuation of Richard Jensen’s work, and the completed journal is now a very readable witness to Peter’s early life and church work. The account begins with a biography and ends just before Peter and his new wife Mariane Pedersen left Denmark to come to Utah in 1864. Peter returned to Denmark twice as a missionary, and journal accounts of those missions, written in English this time, have been transcribed and are available as well. It will be helpful for the reader to understand the notations used by myself and the translators. Missing and implied words were placed in brackets [ ] by the translators to add clarity. Unreadable words are indicated by [?].
    [Show full text]
  • Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
    Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids.
    [Show full text]
  • Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
    Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger.
    [Show full text]
  • Testmuligheder I Aarhus Kommune
    INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30.
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • The Christianization of Scandinavia from a Spatial Point of View
    World Archaeology ISSN: 0043-8243 (Print) 1470-1375 (Online) Journal homepage: http://www.tandfonline.com/loi/rwar20 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andrén To cite this article: Anders Andrén (2013) The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view, World Archaeology, 45:1, 27-45, DOI: 10.1080/00438243.2013.758939 To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/00438243.2013.758939 Published online: 04 Feb 2013. Submit your article to this journal Article views: 1891 View related articles Citing articles: 1 View citing articles Full Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=rwar20 Download by: [University of Gothenburg] Date: 07 June 2016, At: 05:46 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andre´n Abstract The question of cult continuity from pagan ‘temples’ to Christian churches in Scandinavia is a classic issue in archaeology and history. In this paper the discussion is surveyed and new perspectives are outlined, based on the ritual differences between the two religious traditions. Churches were located in relation not so much to pagan ritual buildings as to different elements in multi-focused pagan ritual landscapes, for instance burial grounds. This means that the spatial patterns varied between different parts of Scandinavia. Keywords Burial grounds; Christianization; Christian rituals; cult continuity; location of churches; pre- Christian rituals; ritual buildings; ritual landscape; Scandinavia. The Christian conversion of Scandinavia is a much studied and debated process, which took place from the eighth century to at least the twelfth century.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
    REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g.
    [Show full text]
  • District Heating and a Danish Heat Atlas
    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
    [Show full text]
  • Solstråler Over Århus“ Er Syv Ruter, Som Stråler Ud Fra Århus by Som Stråler Fra Solen
    På cykel, i løb eller på gåben „Solstråler over Århus“ er syv ruter, som stråler ud fra Århus by som stråler fra solen. Ruterne kobler på en ny måde byen sammen med den fantastiske natur, der omkranser Århus. Tag en tur på solstrålerne – og få unikke naturoplevelser! Pump cyklen, stram løbeskoene eller snør støvlerne – på en solstråletur får du pulsen op og kommer hjem sundere på sjæl og legeme. Læs mere om de enkelte ruter og hent en rutebeskrivelse på www.solstråler.dk. „Solstråler over Århus“ er et projektsamarbejde mellem Natur historisk Museum og Natur og Miljø, Århus Kommune, med økonomisk støtte fra Friluftsrådet. Kystruten (17 km) starter lidt inde i skoven ved Chr. Filtenborgs Plads. Den følger skovveje og cykelstier gennem Marselisborgskoven til Skovmøllen og retur. Kystruten er velegnet til både cykel-, løbe- og gåture. Undervejs kan du bl.a. opleve: Havreballe Skov, som rummer træer fra 1700-tallet. Skovmøllen, om vinteren ses bl.a. vandstær og bjergvipstjert. Ottetals-søen og mosen med spændende botaniske lokaliteter. Ørnereden, en trappe med 124 trin ned til stenstranden. Den blå rute (25 km) følger Århus Å nær byens hjerte ved By museet og ad stisystemet rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø. Ruten er velegnet til både cykel-, løbe- og gåture. Her kan du bl.a. opleve: Århus Å, som tidligere blev brugt til brygning af byens øl. Tre broer, hvor den sjældne bregne, rundfinnet radeløv, vokser. Det gamle pumpehus, som i dag er et informations- og udsigts tårn. Brabrand Sø og Eskelund, interessante naturområder. Bjergruten (8 km) slynger sig i Skjoldhøjkilens grønne korridor til True Skov og tilbage.
    [Show full text]
  • Europe's White Working Class Communities in Aarhus
    EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS AT HOME IN EUROPE EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES AARHUS OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC11 22014.11.06.014.11.06. 118:40:328:40:32 ©2014 Open Society Foundations This publication is available as a pdf on the Open Society Foundations website under a Creative Commons license that allows copying and distributing the publication, only in its entirety, as long as it is attributed to the Open Society Foundations and used for noncommercial educational or public policy purposes. Photographs may not be used separately from the publication. ISBN: 9781940983189 Published by OPEN SOCIETY FOUNDATIONS 224 West 57th Street New York NY 10019 United States For more information contact: AT HOME IN EUROPE OPEN SOCIETY INITIATIVE FOR EUROPE Millbank Tower, 21-24 Millbank, London, SW1P 4QP, UK www.opensocietyfoundations.org/projects/home-europe Design by Ahlgrim Design Group Layout by Q.E.D. Publishing Printed in Hungary. Printed on CyclusOffset paper produced from 100% recycled fi bres OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd CC22 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 EUROPE’S WHITE WORKING CLASS COMMUNITIES 1 AARHUS THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS WORK TO BUILD VIBRANT AND TOLERANT SOCIETIES WHOSE GOVERNMENTS ARE ACCOUNTABLE TO THEIR CITIZENS. WORKING WITH LOCAL COMMUNITIES IN MORE THAN 100 COUNTRIES, THE OPEN SOCIETY FOUNDATIONS SUPPORT JUSTICE AND HUMAN RIGHTS, FREEDOM OF EXPRESSION, AND ACCESS TO PUBLIC HEALTH AND EDUCATION. OOSF_AARHUS_cimnegyed-1106.inddSF_AARHUS_cimnegyed-1106.indd 1 22014.11.06.014.11.06. 118:40:348:40:34 AT HOME IN EUROPE PROJECT 2 ACKNOWLEDGEMENTS Acknowledgements This city report was prepared as part of a series of reports titled Europe’s Working Class Communities.
    [Show full text]