Heat Generation in Denmark
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Fællesrådenes Adresser
Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected] -
Case Study: Aarhus
European Union European Regional Development Fund MP4 Case study report Place-keeping in Aarhus Municipality, Denmark: Improving green space management by engaging citizens Andrej Christian Lindholst Forest and Landscape University of Copenhagen, Denmark May 2010 Aarhus, Denmark 2 MP4 WP1.3 Transnational Assessment of Practice Content Introduction ................................................................................................................................................ 3 Context ........................................................................................................................................................ 3 Green spaces............................................................................................................................................ 3 Green space planning and management................................................................................................... 3 Green space maintenance ........................................................................................................................ 4 A ‘red’ circle ............................................................................................................................................. 5 The Project .................................................................................................................................................. 5 The park development plan ..................................................................................................................... -
Smart Distribution Grids Power Europe's Transition to Green Energy
Smart Distribution Grids Power Europe’s Transition to Green Energy Decentralisation page 3-9 Meters and data page 10-16 Customers page 17-23 Innovation page 24-31 2 DSOs - the backbone of the energy transition By Klaus-Dieter Borchardt, Director at the European Commission’s Directorate on the Internal Energy Market When the European Commission presented DSOs, perspectives on active distribution concrete experience from member states its Winter Package of energy legislation system management and a number of other will be key to ensuring the best possible in November 2016, much attention was relevant topics. outcome. In this way, we can ensure that given to issues such as market integration, The legislative details of the Winter the backbone of the energy system is sur- consumer empowerment and ambitions for Package will be subject to intense negotia- rounded by the muscles necessary to drive renewables and energy efficiency. Far less tions over the coming 1-2 years. Drawing on the energy transition forward. attention was paid to the infrastructure that enables the ongoing transition of the energy system to take place, i.e. the distri- bution networks. Distribution networks are rarely the centre of heated public debates. However, their crucial role in facilitating a transition towards cleaner and more distributed ener- gy sources is widely recognised among both market players and policy makers. Distribution System Operators (DSOs) will need - even more than today – to be the flexible backbone of the electricity system, dealing with both fluctuating production, and flexible consumption at the same time. This requires policies which incentivise in- vestments in innovation, maintenance and expansion of distributions grids. -
Luftfoto Af 8520 Og Nye Området. Tekst: Vi Synes Nye Er En
Billede: Luftfoto af 8520 og Nye området. Tekst: Vi synes Nye er en spændende by, der skaber variation, udvikling og en ny dynamik i vores lokalområde. Billede: Oversigts billede fra invitationen. Tekst: Drilleri vedr. borgerinddragelse og skolens placering, som ikke har været o offentlig debat. Billede: Af højspændingsledningerne set fra skolens påtænkte placering. Tekst: En debat kunne måske have været nyttig. Er det en god ide at placere en skole tæt på højspænding og er det i det hele taget en god ide med højspændingsledninger tæt på et nye bysamfund. Få dem nu gravet ned. Billede: Egå Engsø. Tekst: Nye kommer til at ligge tæt på flere naturområder. Det er vigtigt at få etableret stier fra Nye og ud i naturen. Det gælder til Lisbjergskoven, Skårupgård Skov og stien langs Ellebækken og ikke mindst adgang til Egå Engsø, f.eks. ved at etablere direkte adgang via en udbygning af jernbanebroen over Djurslandsmotorvejen. Billede: Jernbanebroen. Billede: Elevvej gennem Lisbjergskoven. Tekst: Vi er optaget af at sikre gode stiforbindelser i den nye by Nye. Både internt til Letbanestationen og til nabobyerne Elsted og Lisbjerg. Erfaringsmæssigt vil mange beboere i området have dagligt arbejde på Skejby Hospital, det kræver en god og sikker cykelsti, der forbinder Elev/Nye med supercykelstien fra Lisbjerg til Skejby Hospital. Billede: Elstedsvejs overførsel over Djurslandsmotorvejen. Tekst: Udbygningen af Nye vil tage mange år. I alle de år vil Elsted og især Lystrup være en væsentlig serviceby for Nye. Trafikmængden vil stige i gennem de eksisterende bebyggelser i området, og igennem den allerede overbelastede fordelerring ved Lystrup. Det er derfor vigtigt, at adgangen til Djurslandsmotorvejen via Elstedvej bliver etableret straks, og med ramper i begge retninger. -
Testmuligheder I Aarhus Kommune
INFORMATIONER SE, HVOR DU KAN BLIVE TESTET FOR CORONA Mulighederne for at få en test bliver løbende forbedret. Der kommer nye teststeder Kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år uden tidsbestilling til, og åbningstiderne er forbedret flere steder i de seneste dage. Desuden bliver testkapaciteten løbende tilpasset og sat ind, hvor smitten er størst. Her kan du Adresse Åbningstid få et overblik: Nobelparken Åbent alle ugens dage Jens Chr. Skous Vej 2 8.00 – 20.00 8000 Aarhus C PCR-Test (I halsen) for alle over 2 år med tidsbestilling på coronaprover.dk Vejlby-Risskov Mandag – fredag: 06.00 – 18.00 Vejlby Centervej 51 Lørdag – søndag: 09.00 – 19.00 Adresse Åbningstid Bemærkninger 8240 Risskov Mandag – fredag: Viby Hallen Aarhus Testcenter Handicapparkering er på Åbent alle ugens dage 07.00 – 21.00 Skanderborgvej 224 Tyge Søndergaards Vej 953 testcentret og man skal følge 08.00 – 20.00 Lørdag – søndag: 8260 Viby J 8200 Aarhus N skiltene til kørende 08.00 – 21.00 Filmbyen Åbent alle ugens dage Aarhus Universitet Filmbyen Studie 1 Åbent alle ugens dage 08.00 – 20.00 Bartholins Allé 3 Handicapvenlig 8000 Aarhus C 09.00 – 16.00 8000 Aarhus C Beder Torsdag: 11:00 - 19:00 Kirkebakken 58 Lørdag: 11:00 - 17:00 Test uden tidsbestilling. 8330 Beder PCR test (i halsen for alle fra 2 år og kviktest (i næsen med kort pind) for alle over 6 år. Brabrand - Det Gamle Gasværk Mandag: 09.00 – 19.00 Byleddet 2C Tirsdag: 09.00 – 19.00 Ugedag Sted Åbningstid 8220 Brabrand Fredag: 09.00 – 19.00 Harlev Onsdag: 09:00 - 19:00 Beboerhuset Vest’n, Nyringen 1A Mandage 9.00 - 16.30. -
Stier Omkring Vejlby-Risskov, Skæring-Egå Og Lystrup Vandre- Og Cykelruter
(2) Egåen Landskabet nord for Århus er et typisk østjysk bakke- landskab, der er formet af sidste istids gletchere og de smeltevandsfloder, som løb under de massive ismasser. Egådalen var for 12.000 år siden en sådan tunneldal, Stier hvor store smeltevandsmasser fossede mod vest, i modsat retning af den mere fredelige Egås nuværende østlige strøm. I 1987 vedtog man en lokalplan, som omkring sikrede en sti til offentlig færdsel langs Egåens udløb. Vejlby-Risskov, Stien længde er 2 km. Skæring-Egå og Lystrup Vandre- og cykelruter Bro over Egåen Foto: Erik Stryhn Rasmussen (3) Mindelunden, Skæring Hede og Kaløvig lyst- bådehavn Skæring Hede er resterne af et tidligere militært øvel- sesområde. De 11 ha, som ejes af Århus Kommune, er i dag et rekreativt område. Størstedelen er bevokset Udgivet af Fællesrådet i Vejlby-Risskov, med skovfyr og birk med en åben lyng- og græsklædt Lystrup-Elsted-Elev fællesråd, lysning. Foran en delvis sammensunket kuglefangsvold Grøn Støtteforening i Vejlby-Risskov og findes en mindesten med navnene på de fem friheds- Grøn Guide Århus Nord i samarbejde med kæmpere, som den 2. december 1943 blev henrettet af Århus Kommunes Naturforvaltning besættelsesmagten på den daværende skydebane. under Magistratens 2. afdeling Gennem strandengen er der stiforbindelse til den hyggelige Kaløvig lystbådehavn, som blev anlagt i 1967. Mollerup Skov Foto: Thomas Djernæs Stiernes samlede længde er 2 km. (1) Kystruten På ruten langs Århusbugten passerer man Vejlby (4) Servicevejen Fed, Egåens udmunding, Egå Marina og Egå Strand. Servicevejen strækker sig fra Skejbyvej til Studstrup- Det første stykke er for gående, men fra arealerne værket. -
Landsdækkende Screening Af Geotermi I 28 Fjernvarmeområder
Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder Bilag 3: Områderapport for Aarhus Indholdsfortegnelse – Introduktion – Data for fjernvarmeområder (COWI) – Beregning af geotermianlæg (DFG) – Beregningsresultater vedr. indpasning af geotermi (Ea) – Geologisk vurdering (GEUS) Introduktion Dette er én ud af 28 områderapporter, som viser specifikke økonomiske og produktionsmæssige resultater for hvert enkelt område. Rapporten er et bilag til hovedrapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder”, og bør læses i sammenhæng med denne, da hovedrapporten indeholder information, der er væsentlig for at forstå resultatet. Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen af Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, COWI og Ea Energianalyse i perioden efteråret 2013 til sommeren 2015. Områderapporten indeholder den af GEUS udførte geologiske vurdering, COWIs beskrivelse af fjernvarmeområdet og den fremtidige forsyningsstruktur, Dansk Fjernvarmes Geotermiselskabs beregninger af de økonomiske og tekniske forhold i et geotermianlæg i fjernvarmeområdet, og Ea Energianalyses modelresultater fra Balmorel med varmeproduktionskapaciteter, fjernvarmeproduktion og -omkostninger over året for de fire scenarier i årene 2020, 2025 og 2035. Resultaterne skal tages med en række forbehold. Først og fremmest skal det understreges, at der er tale om en screening med det formål at give en indikation af mulighederne for geotermi. Der er ikke foretaget en fuldstændig analyse af den optimale fremtidige fjernvarmeforsyning i området. Den geologiske vurdering er alene foretaget for en enkelt lokalitet, svarende til en umiddelbart vurderet fordelagtig placering af geotermianlægget. Der kan derfor ikke drages konklusioner om hele områdets geologisk potentiale og den optimale placering for et eventuelt geotermianlæg. Modellering af områdets nuværende og forventede fremtidige fjernvarmeproduktion og -struktur er sket ud fra de data, som de var oplyst og forelå i år 2013. -
The Christianization of Scandinavia from a Spatial Point of View
World Archaeology ISSN: 0043-8243 (Print) 1470-1375 (Online) Journal homepage: http://www.tandfonline.com/loi/rwar20 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andrén To cite this article: Anders Andrén (2013) The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view, World Archaeology, 45:1, 27-45, DOI: 10.1080/00438243.2013.758939 To link to this article: http://dx.doi.org/10.1080/00438243.2013.758939 Published online: 04 Feb 2013. Submit your article to this journal Article views: 1891 View related articles Citing articles: 1 View citing articles Full Terms & Conditions of access and use can be found at http://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=rwar20 Download by: [University of Gothenburg] Date: 07 June 2016, At: 05:46 The significance of places: the Christianization of Scandinavia from a spatial point of view Anders Andre´n Abstract The question of cult continuity from pagan ‘temples’ to Christian churches in Scandinavia is a classic issue in archaeology and history. In this paper the discussion is surveyed and new perspectives are outlined, based on the ritual differences between the two religious traditions. Churches were located in relation not so much to pagan ritual buildings as to different elements in multi-focused pagan ritual landscapes, for instance burial grounds. This means that the spatial patterns varied between different parts of Scandinavia. Keywords Burial grounds; Christianization; Christian rituals; cult continuity; location of churches; pre- Christian rituals; ritual buildings; ritual landscape; Scandinavia. The Christian conversion of Scandinavia is a much studied and debated process, which took place from the eighth century to at least the twelfth century. -
CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS
CLIMATE PLAN 2016-2020 City of Aarhus CONTENTS Foreword 3 The transformation of Aarhus 5 Focus 8 Foundation 10 Climate Plan 2016-2020 12 Energy 16 Transport 22 Buildings 28 Industry 34 Local engagement and growth 40 Our workplace 46 Relationships to other plans and programmes 54 2 | CLIMATE PLAN 2016-2020 FOREWORD The world faces a major climatic challenge. A challenge that re- As we integrate sustainable energy from solar and wind power into quires global leadership and local action. The urban centres of our lives over the next few years – in the transport sector for exam- the world will play a key role, as that's where the majority of the ple – more than just technological progress and major investment world's population live, meaning that they account for the major- is going to be needed. Public support and greater mobilisation ity of the world's consumption. Cities are also better able than of know-how and competences will be called for, in a long-term states to react quickly, to create the changes needed. strategic campaign to create the foundations on which we can collectively take the next important steps working towards 2030. Aarhus has the will to create such changes. The Aarhus Goal of CO2-neutrality by 2030 adopted by the City Council, sets ambi- tious targets which have already yielded results. We've come far Let's create the green Aarhus of the future together. with energy renovation of the city's own buildings, and the first stretch of the new light railway will open in 2017. -
Regional Bioeconomy Profile Central Denmark (Dk) Policy
REGIONAL BIOECONOMY PROFILE CENTRAL DENMARK (DK) POLICY Structure of the Bioeconomy Institutional system Info source: Region Responsible Regional Region Midtjylland Authorities / Agencies Central Denmark Region Website (http://www.rm.dk/om+os/english) List of " bioeconomy-relevant" regional policy initiatives Regional Bioeconomy N.A.1 Smart Specialisation Strategy REGIONAL BIOECONOMY RELATED POLICY INITIATIVES The Re-gional Development Plan 2012 The plan is a joint long-term strategy for the Central Denmark Regional Council, the 19 municipalities of the Region, the business community, educational institutions, etc. Sustainability in terms of giving equal considera- tion to social, economic, and environmental factors is a bearing principle of the plan. The plan contains 8 focus areas, incl. “Environment and Energy” and “Climate Change Adaptation” Link: http://www.rm.dk/files/Regional udvikling/English/regional_developmentplan.pdf Growth Forum’s Business Development Strategy 2010-2020 Growth Forum is a partnership between businesses, unions, and employer organisation, education and research institutes, as well as the 19 municipalities and the Region. Large strategic and durable initiatives are priori- tized. Among the main 8 target sectors are energy and environment as well as foodstuff. Link:http://www.rm.dk/files/Regionaludvikling/Vækstforum/Erhvervsudviklingsstrategi2010_2020/Growth Fo- rum's Business Development Strategy 2010-2020.pdf 1 Currently, the Regional Development Plan and Growth Forum’s Development Strategy are being adjusted and integrated into one overall strategy (expected approval end of 2015). A coherent, Regional Bioeconomy Action Plan is being prepared. Growth Forum’s Action Plan 20152 Bioeconomy is a target area under development within Growth Forum’s Action Plan 2015. De-velopment of the area draws on a number of specific initiatives under the former action plan 2013-14, e.g. -
District Heating and a Danish Heat Atlas
GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with -
1 1. Udg. Dette Indeks Rummer Personer, Steder Og Begivenheder Fra De Femten Optrykte Bind Information 1943-45. Information Fung
1. udg. Dette indeks rummer personer, steder og begivenheder fra de femten optrykte bind Information 1943-45. Information fungerede i årene 1943-45 som den illegale presses nyhedsbureau og rummer et hav af oplysninger. Søg: Søgefunktionen i indekset er enkel: Brug pdf-formatets sædvanlige søgefunktion (CTRL f) og søg på et navn, et sted osv. Brug bindnummer og sidetal til at finde det relevante sted i de trykte bind af Information. Bindene af Information er nummereret med romertal I-XV. Indekset muliggør en samlet søgning i de 15 bind. Alternativt kan man blot pdf-søge direkte i de enkelte bind. Vær opmærksom på, personer i indekset er ordnet efter første efternavn – dvs. John Christmas Møller står under Christmas Møller, John. Ved alle navne og steder er Aa fastholdt. Vær også opmærksom på, at Information ikke kun rummer mange oplysninger, men også mange fejl. Der er ikke redigeret i indeks, og fx er enkelte personer omtalt som stikker, nazist osv., fordi de omtales som sådan i Information. Det betyder ikke, at det er dokumenteret, at disse personer var stikkere. I enkelte tilfælde er der med hård parentes gjort opmærksom på fejl. Enkelte hyppige ord og begreber er udeladt (fx Danmark). Baggrund: De 472 illegale numre af Information (samt særnumre og numre udsendt efter den tyske kapitulation sideløbende med udgivelsen af det legale Information) blev udgivet i 15 bind i 1976-78 under redaktion af Jørgen Barfod, Frihedsmuseet, forlægger Jens Nordlunde, Informations redaktør Børge Outze, rektor Palle Schmidt, Esbjerg og antikvarboghandler Lars Zachariassen. Redaktionens bestræbelser på at forsyne bindene med et fælles indeks strandede.