Smagen Af Æbler I Aarhus

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Smagen Af Æbler I Aarhus SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Indhold 5 Hvorfor er der kommunale æbletræer? 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 9 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 10 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov Ryparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven og Donbækhuse 13 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Vorrevangsparken, Æblelunden Skejby Vestereng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 18 Opskrifter Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017 Foto: Anne Louise Madsen, Cecilie Lambertsen, Stine Stampe Johansen og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk 3 4 Egå Marina Hvorfor er der kommunale æbletræer? Du må gerne spise æbler af træer, der står på kommunale arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. I Aarhus finder vi de vilde æbler i munen. Her finder man tit de gode skove og langs stier. Man kan blive gamle sorter af spiseæbler. skuffet ved at bide i et, men giv dem en chance i madlavningen. De senere år har kommunen Der kommer de til deres ret. plantet æbletræer rundt omkring i kommunen. Det kan være be- Langs gamle jernbaner og veje skrevet i en lokalplan, at beplant- kan man finde halvvilde æbler. Det ning på fællesarealer skal være er frøsåede træer fra æbleskrog, spiselig. Det kan være som et led der er kastet ud af vinduerne. De i at forbedre naturoplevelser, for kan derfor have mange smage og eksempel langs vandreruter og ved faconer. shelterpladser. Eller som lige nu, hvor kommunen gennem projektet Flere steder i Aarhus er der rig- Smag på Aarhus planter æbletræ- tig gode spiseæbler i parker og er og spiselige buske i skovbryn, grønne områder. Det er tidligere på p-pladser og i parkerne. æbleplantager eller æblehaver fra gamle gårde, der på grund af Rigtig god læselyst og æblehøst. byudviklingen er købt op af kom- 5 Skovæbler Vilde æbler Spise æbler Gamle træer Spise æbler Nye træer Skovæbler Vilde æbler Æblehaven Lystrup Spise æbler Lisbjerg Skov Gamle træer Spise æbler Nye træer Egå Marina Æblelunden i Skejby Vejlby Torv Vestereng Æblelund Vorrevangsparken Ryparken Skovvejens Æblelund Æblehaven Lystrup Gellerup Skov Brabrandstien Lisbjerg SkovChr. Kiers Plads Frederiksbjerg Bypark Langenæsparken Egå Marina Viby Torv Donbæk Huse Æblelunden i Skejby Vejlby Torv Vestereng ÆblelundHolme Bypark Vorrevangsparken Sletvej Æbleskov Ryparken MoesgaardSkovvejens Strand Æblelund p-plads Gellerup Skov Brabrandstien Chr. Kiers Plads Bomgårdshaven Frederiksbjerg Bypark Langenæsparken Engdalgårdsparken Viby Torv Donbæk Huse Holme Bypark Sletvej Æbleskov Moesgaard Strand p-plads Bomgårdshaven Engdalgårdsparken Skovæbler Vilde æbler Spise æbler Gamle træer Spise æbler Nye træer Æblehaven Lystrup Find de gode æblesteder i Aarhus Lisbjerg Skov Bomgårdshaven // Hørretvej 8A, 8320 Mårslet Brabrandstien // fra Folkestedet til togbroerne, Aarhus C Egå Marina Chr. Kiers Plads // De Mezas Vej, 8000 Aarhus C Æblelunden i Skejby Donbæk Huse // Mindeparken, 8000 Aarhus C Vejlby Torv Egå Marina, // Egå Havvej, 8250 Egå Vestereng Æblelund Vorrevangsparken Engdalgårdsparken // Beder Landevej 17, 8330 Beder Frederiksbjerg Bypark // Læssøegade, 8000 Aarhus C Gellerup Skov // Silkeborgvej, 8220 Brabrand Ryparken Skovvejens Æblelund Holme Bypark // Bushøjvej, 8270 Holme Gellerup Skov Brabrandstien Chr. Kiers Plads Langenæsparken // Langenæs Alle, 8000 Aarhus C Frederiksbjerg Bypark Lisbjerg Skov // Elevvej 18, 8200 Aarhus N Langenæsparken Moesgaard Strand // Strandskovvej, 8270 Højbjerg Viby Torv Donbæk Huse Ryparken // bag Rymarken 2, 8210 Aarhus V Skovvejens Æblelund // Skovvejen, 8000 Aarhus C Holme Bypark Sletvej Æbleskov // Sletvej 47, 8361 Hasselager Vejlby Torv // Vejlbygade 15, 8240 Risskov Sletvej Æbleskov Vestereng Æblelund // bag Oluf Palmes Alle 31, 8200 Aarhus N Moesgaard Strand p-plads Viby Torv // P-pladsen bag busholdepladserne, 8260 Viby J Vorrevangsparken //Vorregårds Alle, 8200 Aarhus V Bomgårdshaven Æblehaven Lystrup // Æblevænget, 8520 Lystrup Æblelunden i Skejby // Carl Krebs’ Vej, 8200 Aarhus N Engdalgårdsparken Du kan læse mere om alle stederne på vores hjemmeside: www.smagpaaaarhus.dk/byhaver-og-byrum 7 6 Brabrandstien Skovæbler og vilde æbler Skovæblerne er tit plantet i skovbryn og vildthegn for dyrelivets skyld, mens de vilde æbler er sået af fugle eller mennesker fra tabte æbleskrog. Brabrandstien Gellerup skov Tag cyklen og kør en tur i septem- Andre gode steder at lede efter ber og oktober, så er der æble- vilde æbler er i lyse skovområder træer fulde af små æbler - både som for eksempel skoven over for grønne og røde. City Vest og selvgroede skove langs Århus å, samt stier og op- Tag en lille kurv med og pluk æbler holdspladser i skovene. til gele, mos, æbleflæsk eller en god kage. De vilde æbler er sure, Så lav din efterårsgåtur til en æb- men giver dejlig smag til din mad, letur, hav altid en pose klar i lom- når de er stegt eller kogt. De er men og høst af naturens overflod. også gode at bruge som basis i marmelader. Moesgård Strand Når du er færdig med turen langs stranden, så kig godt på træerne derude omkring P-pladsen, der er mange æbletræer. 9 Spiseæbler på store gamle træer Hvis du vil have en oplevelse sammen med dine børn, hvor I sætter tænderne i et saftigt og sødt æble, så skal I opsøge de gamle æbletræer med kendte sorter af spiseæbler. Æblehaven i Lystrup Engdalgårdsparken i Beder Parken har mange stier, græsplæ- Her er fine gamle frugttræer fra ner med krolfbaner og bord/bænke en gammel frugthave. Det er nu en sæt i en madpakkehytte. På store offentlige park, og der er plan- plancher kan man se hvilke æble- tet mange nye frugttæer, så der sorter, der er i parken, og hvornår i mange år fremover kan plukkes de enkelte sorter er modne. æbler. Parken er en udflugt værd, både når de tidlige Bøghs Citronæb- Holme Bypark ler modner i august, når de store Den store naturpark har lege- gamle træer med Ingrid Marie plads, byhave og en stor plantage modner i oktober og til sidst de med frugttræer med god størrel- holdbare madæbler som Belle de se. Her er der især tidlige sorter Boskoop. som Guldborg, Skovfogedæbler, Discovery og Filippa. Frederiksbjerg Bypark I parken er der 12 store frugttræer Sletvej Æbleskov med æbler i september/oktober. En helt anderledes vild oplevelse Der er også byhaver og en dejlig kan man få syd for Sletvej. Der er stor legeplads. p-plads og stier rundt i skoven. Æblehaven, Lystrup Siden kommunen købte og over- tog den gamle æbleplantage, er træerne ikke beskåret og sprøjtet, og derfor har naturen taget over. Det er blevet til en troldeæbleskov. Så hvis man tør forcere brænde- nælder og brombær, kan man få sjove oplevelser der - og masser af æbler. Ryparken, Langenæsparken, Vejl- by Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken er andre steder med store gamle æbletræer. 11 Vil du også plante og passe æbletræer i dit lokalområde, så find inspiration på hjemme- siden og skriv til [email protected] 12 Skovvejen Spiseæbler - nye æblesteder De seneste år er der mange steder i Aarhus plantet æble- træer. Der er stadig kun små træer med få æbler på, men der bliver rigtig mange senere. Egå Marina Vestereng Æblelund To lange rækker frugttræer står på Langs den nye cykelsti tæt på det plænen foran marinaen. En stor del lange jordbærbed i Skejby er der af dem er flyttet fra Risskov, hvor plantet to cirkler med æbletræer. deres tidligere grosted skal bruges til letbanen. Skovvejens Æblelund I 2015 fik naboerne til et uover- Vorrevangsparken skueligt brombær og ukrudts En hemmelig park med høje træer område ved Skovvejen lyst til rundt om en stor plæne med en ændre det til en æblehave. Styk- sø. Blandt de høje træer er flere kets eneste funktion er at være sti mirabeller og andre frugttræer og fra p-plads til tennisbaner. Da det rundt på plænen er plantet grup- blev ryddet for krat, var der plads per af nye frugttræer. til 13 æbletræer, som beboerne på Skovvejen har passet og slået Æblelunden Skejby græs under siden. Der skyder en ny skov op syd for universitetssygehuset i Skejby. Her På Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lis- er der både plantet spiselige skov- bjerg skov og flere steder i kom- bryn og en æblelund med gamle munen er der plantet nye æble- æblesorter. træer. Viden om æbler Et umodent æble smager af træ og er uspiseligt. Derfor er det godt at kende lidt til sorter og modningstider. De første æbler modner i juli, andre først hen i november. Æblernes historie i Danmark Sorter Der har altid groet vilde æbler i I princippet er hver enkelt de danske skove. Der er fundet æblekerne i et æbleskrog en ny æblekerner så langt tilbage som i æblesort. Lige som hos mennesket udgravninger fra stenalderen. er det et tilfældigt kryds af mo- der- og far-træet. Nogle få gange Romerne lærte de søde æbler at kommer der et herligt æble ud af kende via kontakten med Kina, det, som for eksempel Ingrid Marie og fra de romerske æblelunde eller Filippa, som begge er fundet spredte de sig til resten af Europa. ved et tilfælde. Vikingerne har også kendt æbler, blandet andet fra Yduns æbler, der Andre nye sorter opstår ved kon- gav evig ungdom. trollerede krydsningsforsøg. Når vi kan købe æbletræer med I Danmark kom de gode sorter til sortsnavn og være sikker på, at landet sammen med munkene. den frugt, der kommer, er den vi Æblesorterne blev forædlet, og har købt, er det på grund af pode- æbler blev dyrket for deres smag. teknik. Man klipper en gren af det Først på godserne, senere hos træ, man gerne vil have flere af, og præsten og degnen og til sidst ude får den til at vokse fast (poder) på 14 på gårdene. en vildstamme. Se modningsskema på de næste sider De gamle sorter og deres gener Modningstider holdes i live i forskellige træ- Et æble er modent, når det ved et samlinger, de såkaldte pometer.
Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Hvad Koster En Udbygning Af Letbanen? En Udbygning Af Letbanen I Aarhusområdet Bestående Af Etaperne A-C Kan Bygges for 3,2 Mia Kr
    Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 181 Offentligt Hvad koster en udbygning af letbanen? En udbygning af letbanen i Aarhusområdet bestående af etaperne A-C kan bygges for 3,2 mia kr. inkl. 50 procent i korrektionsreserve. Omkostningerne til driften vil hvert år netto være i størrelsesordenen 35 mio. kr. ekskl. kapitalomkostninger til infrastrukturen. I følsomhedsanalyserne til fase 1-undersøgelserne ligger den interne rente (det årlige samfundsøkonomiske afkast af investeringerne) for udbygningsetaperne på omkring 1,3 procent. Justeres beregningerne ud fra, at det er mere komfortabelt at køre med letbane end eksempelvis bus, vil den interne rente ligge på op til 3-4 procent. Til sammenligning var den interne rente for Metroens Cityring i København beregnet til 3,1 procent. Den samfundsøkonomiske analyse værdisætter ikke fuldt ud letbanens betydning for byudviklingen i Aarhusområdet, hvilket bør indgå Letbaneudbygning i Aarhusområdet parallelt med den samfundsøkonomiske analyse i beslutninger om den videre udbygning i Aarhusområdet. Fase 1-undersøgelse A1: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. C1: Banegårdspladsen – Hasselager/Kolt Længde: 8,2 km Længde: 11,6 km Standsningssteder: 7 Standsningssteder: 16 Rejsetid: 15 min Rejsetid: 24 min Anlægsudgifter *: 596 mio. kr. Anlægsudgifter *: 906 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 73 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,8 mio. kr. Driftsudgifter **: 4,9 mio. kr. A2: Lisbjerg Vest – Hinnerup st. – Rylevej C2: Banegårdspladsen – Skanderborg Længde: 10,2 km Længde: 25,9 km Standsningssteder: 10 Standsningssteder: 30 Rejsetid: 19 min Rejsetid: 42 min Anlægsudgifter *: 725 mio. kr. Anlægsudgifter *: 2.012 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 71 mio. kr. Anlægsudgift pr. km: 78 mio.
    [Show full text]
  • Skydning I Politimesterskaber Nordiske Dansk Politiidrætsforbund I Århus
    Dansk Politiidrætsforbund Nordiske Politimesterskaber i Skydning i Århus den 19. til 23. september 2013 Arrangør: PI-Aarhus Velkommen til Århus Det glæder mig at kunne byde velkommen til Aarhus og til de Nordiske Politi Mesterskaber i skydning. Mesterskaberne afvikles med Dansk Politiidræts- forbund og Politiets Idrætsforening Aarhus som værter, og jeg er overbevist om, at alle sejl er sat for at sikre et godt arrangement på Vester Eng og i Skytternes hus. Mesterskaberne er en god mulighed for, at de dygtigste politiskytter fra de nordiske lande kan få mulighed for at teste sig mod hinanden, men det er samtidig en god lejlighed til at lære hinanden at kende og skabe kontakter og venskaber på tværs af landegrænserne til glæde og gavn for den enkelte, for politiidrætten og for politiet i vore lande. Stævnet afvikles i Aarhus, der som bekendt er Danmarks næststørste by med ca. 320.000 indbygger i kommunen, og som på mange områder er i en rivende udvikling. Befolkningstallet vokser, og der er gang i meget store og spændende byggerier blandt andet på områderne ved byens havn. Så bliver der tid til an- det end skydning og kammeratligt samvær, kan et besøg i byen og på havnen anbefales. Med ønsket om et godt stævne – Velkommen! Med venlig hilsen Jørgen Ilum Politidirektør Østjyllands Politi Støt vore annoncører - de støtter os.......... 3 Kære kolleger På vegne af Dansk Politiidrætsforbund er det en stor glæde at byde jer alle vel- kommen til de nordiske politimesterskaber i skydning her i Danmark. Skydning er en af grundpillerne i Nordisk Politiidrætsforbunds aktiviteter, og vi glæder os til at værre værter for en så vigtig sportsbegivenhed i Danmark.
    [Show full text]
  • Bilag Til Dagsorden Til Mødet I Bestyrelsen for Midttrafik Fredag Den 26
    Århus, den 18. januar 2007 Bilag til dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik fredag den 26. januar 2007 kl. 9.30 i Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Vedr. punkt nr. 1 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 18. januar 2007 1-00-1-7 Jens Erik Sørensen [email protected] 87 40 82 02 Initiativer til at realisere Midttrafiks virksomhedsgrundlag. Der redegøres for nogle af de initiativer, Midttrafik vil tage i 2007 for at realisere bestyrelsens målsætninger. ”Midttrafik skal sørge for, at det bliver let for kunderne at bevæge sig mellem lokal- ruter, bybusser, regionale ruter og tog.” I 2007 laver Midttrafik en trafikplan , som peger på de indsatsområder, hvor der er brug for bedre koordinering mellem de forskellige kollektive transportmidler. Forenkling af takstsystemer og ensartede rejseregler vil gøre det nemmere for kunderne at bruge den kollektive trafik. I 2007 skal der foretages en kraftig harmonisering og forenkling. ”Midttrafik skal have en vifte af kollektive trafiktilbud, der spænder fra letbane, hur- tigruter for pendlere, bybusser og lokalruter til telebusser/taxi-betjening af borgere tilpasses kundeunderlag og politiske prioriteringer.” I 2007 igangsættes en VVM-undersøgelse af letbanen i Østjylland i samarbejde med Transport- og Energiministeriet. Der opbygges snarest en politisk og administrativ samarbejdsorganisati- on, der sikrer den nødvendige fremdrift. Det regionale rutenet vurderes nærmere med henblik på at reducere driftsudgifterne netto med 13 mio.kr. i løbet af 3 år, både i form af flere indtægter
    [Show full text]
  • Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2
    Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Indledende undersøgelser Boligundersøgelse bliver udført løbende på anmodning fra grundejere. Desuden bliver undersøgelser på yderligere en række lokaliteter i indsatsområder udført i samråd med kommuner og miljøcentre. Derfor indeholder listen ikke alle de lokaliteter, der vil blive undersøgt i 2009, men kun de foreløbigt kendte. Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt aktivitet i 2009___ Hedensted 766-00026 Barrit Langgade 20 7150 Barrit Boligundersøgelse Hedensted 766-00186 Bakkevej 4 8783 Hornsyld Boligundersøgelse Hedensted 766-00232 Bækvej 22 7160 Tørring Boligundersøgelse Hedensted 766-00668 Klakringvej 43 7130 Juelsminde Boligundersøgelse Hedensted 766-00877 Kurvefort 2 7140 Stouby Boligundersøgelse Hedensted 766-00879 Smedvænget 3 8781 Stenderup Boligundersøgelse Herning 677-30095 Vestergade 1 7480 Vildbjerg Boligundersøgelse Herning 657-30708 Fyrrevej 14 7400 Herning Boligundersøgelse Ikast-Brande 663-40209 Søndergade 43 7441 Bording Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00028 Ejstrupvej 10 7362 Hampen Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00101 Jernbanegade 12 7361 Ejstrupholm Boligundersøgelse Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Ikast-Brande 756-00151 Nørhovedvej 6 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00209 Silkeborgvej 22a 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00226 Storegade 77 8765 Klovborg Boligundersøgelse Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt
    [Show full text]
  • Letbanen I Østjylland Nyhedsbrev // Nr
    LETBANEN I ØSTJYLLAND NYHEDSBREV // NR. 10 // MAJ 2012 MUliGHED FOR ydeRliGERE ELEKTRIFICERinG AF letbanen (SIDE 2) Aarhus Letbane var oprindelig planlagt til at køre på el på strækningen igennem Aarhus og diesel på Odderbanen og Grenaabanen. Men den nye anlægslov lader det være op til de lokale parter, om de ønsker en hel eller delvis elektrificering af letbanen fra Odder til Grenaa. Det giver større konkurrence i udbudsfasen. VI SKAL SKabe sammenHÆNG FOR KUndeRNE (SIDE 4) I dette nummer har vi talt med Midttrafiks bestyrelsesformand, Arne Lægaard (V), og Midttrafiks direktør, Jens Erik Sørensen, om letbaneprojektets betydning for Midttrafik – og om Midttrafiks betydning for letbanen. - Vi skal – udover at bidrage med erfaring og ekspertise – først og fremmest skabe sammenhæng med den øvrige kollektive transport og dermed sikre, at letbanen matcher kundernes behov, pointerer begge. TO SPOR I samaRbejdet OM letbanen (SIDE 7) Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Aarhus Letbane deler Letbane- samarbejdet sig i to spor. Om kort tid stiftes anlægsselskabet, hvor fokus i de kommende år bliver at etablere Danmarks første letbane fra Odder i syd via Aarhus til Grenaa i nord. Letbanesekretariatet fortsætter arbejdet med at udbygge letbanen med etaper til de øvrige kommuner i Østjylland. LANGS MED BANEN (SIDE 8) I ”Langs med banen” kan du læse store og små nyheder med relation til det øst- jyske letbaneprojekt. Denne gang fortæller vi blandt andet om ”perlekæden”, der skal skabe helhed omkring den nye busterminal i Aarhus, om designkonceptet, om letbane-videoer på YouTube, om det underjordiske arbejde på Randersvej og om de trafikale udfordringer på Kystvejstrækningen i det indre Aarhus.
    [Show full text]
  • Startboligerne I Aarhus Nord Er Du Mellem 18 Og 24 År Og Har Du Brug for Støtte I Forbindelse Med at Flytte I Egen Lejlighed? Hvad Er Startboliger?
    Startboligerne i Aarhus Nord Er du mellem 18 og 24 år og har du brug for støtte i forbindelse med at flytte i egen lejlighed? Hvad er startboliger? • Startboligerne er for unge mellem 18 og 24 år, som har behov for og interesse i at få en uddannelse eller arbejde, og som har et ønske om at klare sig selv og tage aktivt del i samfundet. • Som beboer i en startbolig skal du selv ønske at modtage hjælp. • Startboligerne i Aarhus Nord administreres af Kollegiekontoret i Aarhus. • I ansøgningsprocessen samarbejder Kollegiekontoret med Aarhus Kommune om at finde beboerne til startboligerne. Hvor ligger startboligerne? Boligerne er beliggende på 6 kollegier i Skejby/Vejlby idet nordlige Aarhus relativt tæt på Aarhus midtby. Boligerne er be- liggende tæt på mange uddannelsesinstitioner, busforbindelser og butikker. Den sociale vicevært Jane Riddermann Christiansen er ansat som social vicevært. Hun har kontor i Skejby Centeret og vil hjælpe med at skabe et godt hjem for dig. Hun kan støtte, vejlede og rådgive dig. Jane kan også hjælpe med at planlægge aktiviteter, som styrker dit netværk og dine sociale, faglige og personlige kompetencer. Du kan søge om startbolig, hvis: □ Du er mellem 18 og 24 år gammel □ Du har svært ved at få og fastholde en bolig □ Du har svært ved at få dagligdagen i egen lejlighed til at fungere (f.eks. tøjvask, indkøb og økonomi) □ Du selv ønsker at modtage hjælp og samarbejde med den sociale vicevært Hvad kan du få hjælp til Vi fokuserer på, at du skal lære at bo for dig selv. Men den sociale vicevært er der for at hjælpe med de ting du har brug for - f.eks.
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Arbejderkvarterer I Aarhus - Dengang Og Nu’
    SAMMENLIGNENDE MATRIKELKORT Målestok 1 : 4000 Det ældste Frederiksbjerg og Mølleengen Kort udarbejdet på baggrund af Aarhus Kommunes Original 2-kort. ‘ArbejderkvARTERER I AARHUS - DENGAng og nu’ EN REDEGØRELSE FOR DE KULTURHISTORISKE FORUDSÆTNINGER FOR BEBYGGELSEN PÅ DET ÆLDSTE FREDERIKSBJERG OG I MØLLEENGEN. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROBLEMFORMULERING 5 1.1 Formål med redegørelsen 5 1.2 Metode og kilder 6 2 KULTURHISTORIE 7 2.1 Et oprids af bebyggelsesudviklingen 1870 - 1930 7 2.2 Centralbaneværkstedet og Frederiksbjerg 8 2.3 Godsbanegården og Mølleengen 9 3 ARKITEKTUR 13 3.1 Dominerende træk: byens funktionsopdeling 13 3.2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer 15 3.2.1 Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg 16 3.2.2. Storgårde i Mølleengen 20 3.3 Elementer i bebyggelsen: lejlighedsplaner 25 3.3.1 Montanagade 16 fra 1876 26 3.3.2 Thorvaldsensgade 9, st.tv. fra 1930 27 4 PERSPEKTIVERING 28 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden 28 4.2 Forslag til formidling 29 5 LITTERATURLISTE 30 BILAG 01 Kildehenvisninger; illustrationer 02 ’Plan over Aarhuus 1796’ 03 ’Aarhus Kjöbstads Jorder 1862´ 04 Original 2-kort 1914 ’Udstykninger på det ældste Frederiksbjerg’ 05 Original 1-kort 1898 ’Første udstykninger i Mølleengen’ 1 PROBLEMFORMULERING 1.1 Formålet med nærværende redegørelse De fysiske forandringer af byen udgør et helt centralt element i Aarhus’ industrialise- ringsproces. Købstadens tidligere lukkede, sammentrængte byrum sprængte sine ram- mer og spredte sig ud på områderne uden for de gamle byporte; industrialiseringen og befolkningstilvæksten krævede mere plads, og nye kvarterer af fabriksanlæg og boliger voksede op omkring det historiske centrum. Formålet med nærværende redegørelse er at give et indblik i Aarhus’ historiske udvik- ling under den tidlige industrialisering med udgangspunkt i byens nutidige strukturer og rumligheder.
    [Show full text]
  • Annual Report 2016 Department of Nuclear Medicine & PET-Centre, Aarhus University Hospital
    Moving Annual report 2016 Department of Nuclear Medicine & PET-Centre, Aarhus University Hospital Department of Nuclear Medicine & PET-Centre 2016 Nørrebrogade Building 3, Nørrebrogade , Building 10 Skejby TABLE OF CONTENTS Table of contents Preface ............................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 1 Organisation.................................................................................................................................................................................................................................................................................................. 3 Department adresses........................................................................................................................................................................................................................................................................ 3 Organisation chart .............................................................................................................................................................................................................................................................................. 3 Staff .............................................................................................................................................................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Visionsplan 2008-2028 for Den Fysiske Udbygning I Århus Indhold
    AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade 1 8000 rhus C Telefon 8942 1111 Telefax 8942 1109 E-mail [email protected] Web www.au.dk ISBN nr. 978-87-992532-0-3 VISIONSPLAN 2008-2028 FOR DEN FYSISKE UDBYGNING I ÅRHUS INDHOLD STRATEGIER 4 AARHUS UNIVERSITET 10 EKSISTERENDE FORHOLD 16 FREMTIDIGE FORHOLD 22 UDBYGNINGSMULIGHEDER 28 DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING 36 3 FORORD Aarhus Universitet er, efter fusionen med Handels- og Ingeniørskolen i Herning, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks eneste geografisk lands- dækkende universitet. Med udarbejdelse af denne visionsplan ønsker Aarhus Universitet at sikre de nødvendige fysiske rammer til den forventede vækst inden for undervisning og forskning samt udvikling af studiemiljøer og medarbejderfaciliteter. Visionsplanen koncentrerer sig om universitetets aktiviteter i Århus, og gør rede for de eksisterende forhold i store træk og fremskriver arealbehovet – inden for en tidshorisont på 20 år – på grundlag af den forventede tilgang af økonomiske res- sourcer. Ændringer i behovet for bygningsarealer vedrører ikke kun aktiviteterne i Århus, selvom det er her, de største ændringer ventes at ske. Forskydninger i placering af studier og forskning mellem fusionsparterne betyder også bygningsmæssige tilpasninger for aktiviteterne uden for Århus. Det påregnes, at aktiviteterne uden for Århus behandles efterfølgende med henblik på en fastlæggelse af deres udviklings- behov. Med udgangspunkt i ønsket om at fastholde universitetet i Århus som et cam- pus universitet undersøges mulighederne for at overtage arealer og bygninger i nærheden af universitetets kerneområde samt mulighederne for at bygge inden for de eksisterende arealer. Hovedkonklusionen er, at hvis samtlige påviste udbygningsmuligheder i Århus kan realiseres, vil der knap nok være plads til den forventede vækst frem til 2028.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Praktiserende Fysioterapeuter + CVR – Version 29.04.2019
    Oversigt over praktiserende fysioterapeuter + CVR – version 29.04.2019 Se koder ne- Klinik Tlf. Adresse Hjemmeside + diverse derst på siden Park Alléens Fysioterapi 8612 6060 Park Allé 7, 1. sal www.parkallefys.dk 8000 Aarhus C [email protected] K H B CVR:16409782 Fysioterapeutisk Specialist- 8622 2210 Karupvej 2 www.aarhusrygklinik.dk team - Århus Rygklinik 8000 Aarhus C [email protected] K H B CVR: 30134389 Frederiksbjerg Fysioterapi 8619 2511 Lundingsgade 33 B www.fredefys.dk 8000 Aarhus C [email protected] K H B CVR: 18940035 Fysiodanmark Aarhus 8612 1070 Vesterbro Torv 1-3, 6. sal www.fysiodanmarkaarhus.dk 8000 Aarhus C [email protected] K H B CVR: 30550900 Klinik for fysioterapi 8612 5250 Åboulevarden 39 www.fysvadestedet.dk v. Vadestedet 8000 Aarhus C [email protected] K H Aarhus Centrum CVR: 27856926 Fysioterapien Åboulevarden 8612 2904 Åboulevarden 70, 4. sal www.fysserne.dk 8000 Aarhus C [email protected] K H B CVR: 31271592 Institut for Kommunikation 7847 9300 P.P. Ørumsgade 9-11, Bygn. 20A www.ikh.rm.dk og Handicap, Specialrådgiv. 8000 Aarhus C [email protected] B [email protected] CVR: 29190925 Fysiodanmark Skejby 8678 3044 Brendstrupgårdsvej 21A www.fysiodanmarkaarhus.dk 8200 Aarhus N [email protected] K H CVR: 30550900 Charlottehøj Fysioterapi 8616 0636 Finlandsgade 33 www.charlottehoej-fysioterapi.dk & Træningscenter 8200 Aarhus N [email protected] K H B CVR: 38038052 Trøjborg Fysioterapi 8610 3900 Aldersrovej 39 www.trøjborgfysioterapi.dk 8200 Aarhus N [email protected]
    [Show full text]