Køreledningsanlæg Og Stærkstrømsanlæg

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Køreledningsanlæg Og Stærkstrømsanlæg Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potential- udligning på elektrificerede baner Udgave: 03.00 Udgavedato: 25.06.2014 Udarbejdet af: Balslev A/S Kontrolleret af: Hans Johan Nielsen, TSA Godkendt af: Sammy Kalvslund Khatib, Teamleder Teknisk Drift 8234 0000 Strøm 8234 3187 Systemansvar og driftsledelse Vasbygade 10 2450 København SV Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 1.1 Udgaver 6 2. IKRAFTTRÆDEN 6 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 7 4. REFERENCER 7 5. DEFINITIONER 9 6. ANVENDELSESOMRÅDE 20 6.1 Grænseflade mod fordelingsstationer og omformerstationer 21 7. TIDLIGERE BEGREBER 21 8. RETURSTRØM 24 8.1 Fælles bestemmelser 24 8.2 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på Fjernbanen 26 8.3 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på S-banen 28 8.4 Nærførte jernbaner 30 8.5 Værksteder o.l. hvor der kan forekomme vagabonderende DC-strøm 31 8.6 Eksplosionsfarlige områder 32 Side 2 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 9. POTENTIALUDLIGNING 33 9.1 Kørelednings- og strømaftagerzonen 33 9.2 Generelle krav til potentialudligning 36 9.3 Potentialudligning af særlige områder eller apteringer 43 9.4 BPU-områder 46 9.5 Opbygning af potentialudligningssystemet 50 9.6 Forbindelse til returstrømsvejen 57 9.7 Parallelle og krydsende jernbaner 60 10. LAVSPÆNDINGSFORSYNING 62 10.1 Adskillelse i forsyningen 62 10.2 BDK - Generelt 62 10.3 Design af lavspændingsforsyning 63 10.4 Fælles krav 64 10.5 TT systemjording 65 10.6 TN systemjording med skilletransformer 70 10.7 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 1 71 10.8 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 2 73 10.9 BDK – Flere forsyninger til samme BPU-område 75 10.10 BDK – Forsyning ud af et BPU-område 76 10.11 BDK – Specielle regler for forsyning af sikringsanlæg 78 Side 3 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 11. DOKUMENTATION 85 11.1 Dokumentation (anlægsdokumentation) ved projekter 85 11.2 BDK – Potentialudlignings- og returstrømsplaner (PR) 85 11.3 BDK – BPU-område 91 11.4 BDK – Kabelnummerering og kabelmærker 91 12. BILAGSOVERSIGT 96 Side 4 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 1. INDLEDNING Dette dokument specificerer krav, der vedrører elektrisk sikkerhed i faste installationer på og nær jernbanen. Derudover specificeres krav til enhver installation, som kan blive udsat for fare fra energiforsyningen til en elektrificeret jernbane. Dokumentet specificerer krav vedrørende lavspændingsforsyning, jording, returstrøm og potentialudligning. Dokumentet omfatter dog ikke beskyttelse mod direkte berøring. Den elektriske sikkerhed omfatter både personsikkerhed og beskyttende foranstaltninger i forhold til materiel og ejendom. De primære formål for dette dokument er at beskytte mod: Elektrisk stød Høje temperaturer forårsaget af overbelastede ledere, der kan føre til forbrændinger, brand eller anden skade Beskadigelse af elektrisk materiel forårsaget af overbelastning eller overspænding Korrosion forårsaget af vagabonderende strøm Vagabonderende strøm kan forårsage overbelastning af installationer og udstyr samt forår- sage korrosion i jordforbundne metalliske konstruktioner som rør og jernarmeret beton. Derfor er der i udarbejdelsen af dette dokument lagt vægt på løsninger, der begrænser den vagabonderende strøm til et minimum. På Fjernbanen, hvor der anvendes sugetransformere og returledninger, er returstrømmen i større grad end på S-banen holdt i de tiltænkte strømveje. Vagabonderende strøm fra returstrømsvejen forekommer derfor hyppigst på S-banen. På S-banen er togenes strøm- træk generelt større end på Fjernbanen, hvilket giver større strømstyrker i den vagabonde- rende strøm, der derved nemmere overbelaster de ledere strømmen løber i (fx 1,5 mm² PE-ledere). Jævnstrøm kan derudover forårsage korrosion i de konstruktioner, hvor den løber. Kravene givet i dette dokument tager højde for funktionssikkerheden i Banedanmarks sikringsanlæg. Formålet med dette dokument er at samle regler for returstrøm, potentialudligning, lav- spændingsforsyning og jording ét sted. Dokumentet er baseret på en række banenormer, Side 5 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 tekniske meddelelser, systemtegninger og gældende danske normer som det fremgår af afsnit 2 og 4. 1.1 Udgaver Den nyeste udgave af dette dokument kan findes på Banedanmarks hjemmeside, www.bane.dk, på følgende placering: Forside > Erhverv > Tekniske normer og regler > Vigtige regelværker. 2. IKRAFTTRÆDEN Dette dokument træder i kraft ved udgivelsen. Dokumentet erstatter relevante dele i nedennævnte regler: BN2-83-2 ”Kørestrømsanlæg – Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen”, Bane- danmark BN2-84-2 ”Kørestrømsanlæg – Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mel- lem Fjern- og S-banen”, Banedanmark Teknisk meddelelse nr. 01/01.03.2002 ”Retningslinier for jording af Banestyrelsens anlæg”, Banestyrelsen Teknisk meddelelse nr. 03/25.07.2006 ”S-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper”, Banedanmark. Bilag 3 er indarbejdet i BN1-106 ”SKI, S- banens Kørestrømsinstruks”. Teknisk meddelelse nr. 08/01.12.2007 ”Overgang fra masteventiler til banegnistgab”, Banedanmark Teknisk meddelelse nr. 02/21.01.2008 ”Supplerende kabeltyper til beskyttelsesjording på S-bane”, Banedanmark Teknisk meddelelse nr. 05/26.08.2008 ”Beskyttelsesjording af sporskiftedrev på S- banestrækninger der løber parallelt med elektrificerede Fjernbanestrækninger”, Ba- nedanmark Teknisk meddelelse nr. 32/01.07.2013 ”Nye krav til kabeltyper og baneplinte i kø- restrømsanlægget gældende for S-banen og Fjernbanen”, Banedanmark Side 6 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 3. OVERGANGSBESTEMMELSER Der gælder nedennævnte overgangsbestemmelser for dette dokument: Projekter, der på udgivelsesdatoen for dette dokument befinder sig i program-, pro- jekterings-, udførelses- eller afslutningsfase, er undtaget fra at følge krav, der er nye i forhold til SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner version 02. For øvrige projekter (herunder projekter, der befinder sig i definitionsfasen på udgi- velsesdatoen) gælder, at alle krav i dette dokument skal følges. 4. REFERENCER Nogle steder henviser dokumentet til andre bestemmelser således: Bestemmelsens navn i kort form [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder, at referencerne er normative. [1] DS/EN 50122-1:2011 ”Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikker- hed, jording og returledning – Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger mod elektrisk stød”, Dansk Standard [2] DS/EN 50122-1/A1:2011 ”Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikkerhed, jording og returledning – Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger mod elektrisk stød”, Dansk Standard [3] DS/EN 50122-2:2010 ”Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikker- hed, jording og returledning – Del 2: Beskyttelsesforanstaltninger mod effekten af va- gabonderende strøm forårsaget af jævnstrømstraktionssystemer”, Dansk Standard [4] DS/EN 50122-3:2010 ”Jernbaneanvendelser – Faste installationer – Elektrisk sikker- hed, jording og returledning – Del 3:Gensidig påvirkning mellem banesystemer vek- selstrøm og jævnstrøm”, Dansk Standard [5] DS/EN 60228:2006 ”Ledere af isolerende kabler”, Dansk Standard [6] DS/EN 61140:2004 ”Beskyttelse mod elektriske stød – Fælles aspekter for installation og udstyr”, Dansk Standard [7] Stærkstrømsbekendtgørelsen – Afsnit 2, 2. udgave ”Udførelse af elforsyningsanlæg”, Elektricitetsrådet [8] Stærkstrømsbekendtgørelsen – Afsnit 6, 1. udgave ”Elektriske installationer”, Elektri- citetsrådet Side 7 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 [9] Stærkstrømsbekendtgørelsen – Afsnit 6B, 1. udgave ”Krav om supplerende beskyttel- se med HPFI-afbryder i nye installationer”, Sikkerhedsstyrelsen [10] Stærkstrømsbekendtgørelsen – Afsnit 8, 1. udgave ”Krav om supplerende beskyttelse med HFI- eller HPFI-afbryder i eksisterende installationer”, Sikkerhedsstyrelsen [11] BN1-13-2 ”Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer”, Banedanmark [12] BN1-59-5 "Belastnings- og beregningsforudsætninger for sporbærende broer og jord- konstruktioner”, Banedanmark [13] Teknisk meddelelse nr. 04/01.02.2008 ”Nyt koordinatsystem i Banedanmark”, Bane- danmark [14] SR, ”Sikkerhedsreglement af 1975” med gyldighed fra 28.04.2014, Banedanmark [15] 2011/274/EU ”Kommissionens afgørelse af 26. april 2011 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Energi i det transeuropæiske jernbane- system for konventionelle tog” (CR ENE TSI), Den Europæiske Unions Tidende [16] 2008/284/EF ”Kommissionens beslutning af 6. marts 2008 om en teknisk specifikation for interoperabilitet for delsystemet »energi« i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog” (HS ENE TSI), Den Europæiske Unions Tidende [17] Bekendtgørelse nr. 590 af 26/06/2003 ”Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosi- onsfarlige områder”, Forsvarsministeriet [18] Bekendtgørelse nr. 478 af 10/06/2003 ”Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære”, Beskæftigelsesministeriet [19] FN
Recommended publications
  • Network Statement 2018 – Appendix 3.5A
    Network Statement 2018 – Appendix 3.5A Network statement 2018 – Appendix 3.5A 1 Appendix 3.5A Contents Page 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A 3 1.2 Principles relating to infrastructure works and the capacity restrictions 3 2 Regional and main lines Overview of regional and main lines 5 ROUTE NO. 1 6 ROUTE NO. 2 & 4 7 ROUTE NO. 4 8 ROUTE NO. 5, 6, 10 & 11 9 ROUTE NO. 21 & 24 10 ROUTE NO. 24 & 25 11 ROUTE NO. 25, 32 & 34 12 3 S-train line Overview of S-train line 13 ROUTE NO. 810, 820, 830 & 840 14 ROUTE NO. 802, 840 & 860 15 4 Extra information Overview of miscellaneous possessions not covered by NS 16 Network statement 2018 – Appendix 3.5A 2 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A The following is a guideline of the infrastructure works and capacity restrictions known at the time of the publication of Network Statement 2018. Upcomming infrastructure works and capacity restrictions in connection to the Signaling Program as mentioned below are temporary. The final determination hereof will be published from time to time. Rail Net Denmark reserves the right to change or cancel planned infrastructure works and projects based on political dissensions. The following is based on the political determination to complete the Ringsted Femern project as well as upgrading of the coastal line. Maintenance There will be an ongoing demand for maintenance of all lines. Maintenance is carried out on the basis of the life circles of the lines. In order to meet demands, cancellations and rerouting after the publication of the K18 timetable is therefore to be expected.
    [Show full text]
  • Danmark Den At« Jeneraldirektør Akme Garnisons Syst-Bus
    os- -. —- —- «-«-- Wl —M H----I- seliretwr, Pastok I. C. Aaberikz vi skulcle were harmhjertige mod Det er tydcsligt nolc, at dottk Havnssn lieis s)-11es allerede at te iml paa Feder Perlersens Mark, nen ved Kildeskoven, hvorekter Kassekek. Il. P. Rasmnssem Med- andre. Der tales 0m, at Sjælenej Forslag er Pdtryk kot- en stærk Hei-e nltfins lille, iyg den er stu- livorfra den 16ainsige Olkns søgte der uilkores en Fodgængertun- lem ist« Rtyrelsen, (). c. tilgen-. skul plejes og en Tvivl om det korsvarlige i at an- ««,-n(le l"nl(l iik Fnrtnjer, ligesom ist skriismme den v:1-k. Det hjalp nel for Jlaltegaardsvej. vj kanKlissionsaandi met-e sikttcs Icvjnder som skri- det men Olav greb en sten, Redaktmnsr ak »Kirkelig smnler’,’ slcabes, Lin-end gøre Priester-, AmtanHlijcsnnnet ug nxe ilclce, vecl heilHte sporudtlewing Heller-up- Adam Dan og Evald Icristerk for lIednitjgek110. Hvor lspnge ver- »Natt.« og man faar et end- Minsksstenkleri er fulllt uptaget ak sigtede efter Beram og herom ?·1«ennnts·le Dei liliver traf Kot-u i saa Veil sen; til Blacjlets Rassen-is N. C. Ins-n tltst Rtykke Arbejde saa vil nu klarer-e Vidnesbyrd Fiskeke. lige stjernen, sporinlfletning kurz-caus, Nielsen tage? Medens sjælene der-Mem- gennem et- subsjdjmrt FAMng sjlilcert njnlvencljgt at uclvide det den tisimlede og mi- dpd mecl det at man Yed Bruanlzisg og neidi- (Mss(l(lcsl t pfter A I. Tasrpjxaard me lpliver plejtsde og Missions- III-. Laanen stiller, ng som kort liele fin- nt skaffe Pliids til Vielt- sammt-. ge Arrangenienler vi! lurminds »F lii(kigo- l’»stk711" mmdm skabt, or der et Polk og godt lcher Male-des: »Kerl wmheileik kler er san stur, at slce Faren for samnususlgjl bemalt-, dcsr inn- tnbt Trom, dilat- IIensyn til Kvinders Adgang til mung anleise gaais op gennem Det danslce Kujkompagni lieu- As «.ckks? specicllc Juli-g skal o—o-———— lcnn lig nulc som disn var, pag de gam- Embedem hmrtil der ndkræves Limlsjsmlen til Lemvig.
    [Show full text]
  • Analyse Af Mulighederne for Automatisk S-Banedrift
    Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning ....................................................................................... 5 2. Indledning ............................................................................................... 8 2.1. Baggrund og formål ......................................................................... 8 2.2. Udvikling og tendenser .................................................................. 10 2.3. Metode og analysens opbygning ..................................................... 11 2.4. Forudsætninger for OTM-trafikmodelberegningerne .................... 11 2.5. Øvrige forudsætninger ................................................................... 12 3. Beskrivelse af scenarier ......................................................................... 15 3.1. Basis 2025 ...................................................................................... 16 3.2. Klassisk med Signalprogram (scenarie 0) ...................................... 17 3.3. Klassisk med udvidet kørselsomfang (scenarie 1) ......................... 18 3.4. Klassisk med parvis sammenbinding på fingrene (scenarie 2) ..... 19 3.5. Metro-style (scenarie 3) ................................................................. 21 3.6. Metro-style med shuttle tog på Frederikssunds-fingeren (scenarie 4) .................................................................................... 23 3.7. Metro-style med shuttle tog på Høje Taastrup-fingeren (scenarie 5) ...................................................................................
    [Show full text]
  • RBISELISTB Af Inklusive
    Gi el den de Udgivet fra 1 til Juli . RBISELISTB af inklusive. J f°p Kongeriget Danmark. i T. Faber, Officielle Meddelelser Postexpedlent. 12“ Aargang. i Om Nr. 8. 1879. | Post-, Jernbane- og Dampskibs-Roder. I Pris 20 Ore. Ved Nr. er angivet do Jernbane-, Pest- og Danpskibs-Roater hrerned lENVISNKWSTl enbrer af nedcnnærnto Stationer staa i Forbindelse. Jern- Jern- Jern- Jern- bane- Post-Rode Dampskibs- bane- Post-Route Route Nr, Dampskibs- banc- Post-Route Dampikihs- bane- Post-Route Dampskibs- Reuto Nr. Route Nr. Route Nr. Nr. Route Nr. Rouu-.Nr. Route Nr. Route Nr. Nr. Nr. Nr. Aabenraa . Hellerup . 4, 6. i Aabybro . 59. Maribo .... 8. Stockholm . 50,56.61, Helsinge . 3. Marseille .... l 91,92. Aakirkeby . 51. Helsingborg . 13. 54, 58. 59. 43-45,51. Marslev............ 12. Storeheddinge . 7. Aalborg. 6-9. Helsingør. 4. 1. 28,44, 45. Marstal ..... 49. 62-65. 78,86. Stoholm . 15. Herlufmagle . 12. Masnedsund . 2. 3,18,20,22. Stralsund. 53. Aarhus 10,13. 73, 76. 4,26,73,88 Herløv .... 5. (Dagv. P.10) Messina .... Strib............... 12. Herning . 14. 80-82. Middelfart . 12. 19. Struer............... 15 87,90. 7,10 Aars . ; • 60. Hostrup. Aarslev. • • 9. 13. Moselund.... 14. Strømmen . 10. Hjallerup . 54. Åarup • • • 12. 41,42. Mundelstrup . 13. Stubbekjøbing . 30. 18. Hjallese.... 9. 13 Aggersund . 7-9. Mørke...... 10. Støvring . Alken. • . • 14. Hjerm .... 15. Mørkøv . 3. Sulsled . 13. ce Allingaabro. 10 Hillerød . 4. Nakskov . 8. 29,46 49, 80,85- Svaneke . 52. 47. 71. Himmelbjerget 89. Svebølle . 3. o Allinge .... 50. 47. Nestved............ 2. 12-14,24 25 Amsterdam. Hinnerup . 13 72.
    [Show full text]
  • Historien Om Lille Constantia I Charlottenlund Charlottenlund
    HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LIL LE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND HISTORIECNH AORMLO LTILTLEEN CLOUNDST ANTIA I CHARLOTTENLUND Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob 201 6 2016 2016 Ejerforeningen Lille Constantia Ejerforeningen Lille Constantia 2016 Ejerforeningen Lille Constantia 1 Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne. for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget. Esperance, oprindelse til områdets hhv.
    [Show full text]
  • Vejfortegnelse Vejman.Dk
    Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 1 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 150504-0 FREDERIKSBORGVEJ 14/0450 - 19/0270 4820 Kommunevej 150520-0 SKOVVEJ-BALLERUPVEJ-FISKEBÆ 2/0396 - 7/0755 5339 Kommunevej KVEJ 150520-2 Ballerupvej 0/0000 - 0/0659 659 Kommunevej 200520-0 Frederiksborgvej 19/0272 - 21/0576 2195 Kommunevej Slangerupvej Strækning fra Frederiksborgvej til 21/0576 - 22/0252 672 Kommunevej rundkørslen ved Farum Gydevej Strækning fra rundkørslen -Farum 22/0304 - 25/0329 3031 Kommunevej Gydevej til kommune grænsen 200520-1 FISKEBÆK - SLANGERUP (HØJRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (NORDLIGE DEL) 200520-2 FISKEBÆK - SLANGERUP (VENSTRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (SYDLIGE DEL) 200526-0 Bistrupvej 11/0874 - 14/0988 3108 Kommunevej 200543-0 FrederiksborgveJ 21/0576 - 23/0527 1960 Kommunevej 1890003-0 Bringebakken Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0130 130 1300 Kommunevej mod syd. Optaget 01.05.1985. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 2 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890008-0 Bringekrogen Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0180 180 1620 Kommunevej mod vest og syd. Optaget 01.05.1985. 1890010-0 Bringetoften Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0135 135 1418 Kommunevej mod syd. Optaget 01.07.1986. 1890012-0 Bringevej Fra kommunevej nr. 41 ( Jonstrupvej ) 0/0000 - 0/0545 545 6540 Kommunevej mod vest, til kommunevej nr.
    [Show full text]
  • 91 Yderste Stationer Afkortedes. Derved Mistede Passage- Rerne Fra Jægersborg, Gentofte Og Bernstorffsvej Myldre- Tidsbetjening
    Hillerødtog er i 1964 på vej op ad stigningen nord for Holte Station. Et typisk Nordbanetog med S-maskine og en stribe CL- vogne med 2. klasse og til sidst en tilsvarende CLE med rejse- godsrum. Men første vogn er en 1. klasse sidegangsvogn litra AC, som var mere populære blandt de „fine“ kunder end „akvarierne“. (HGC) yderste stationer afkortedes. Derved mistede passage- modtaget. Benyttelsen i myldretidstogene var ganske god; rerne fra Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej myldre- derimod kneb det mere i aftentimerne og weekenden. tidsbetjeningen, og i 1956 indførtes derfor en yderligere Nordbanens faste tog fik hermed den endelige, typiske myldretidslinje „B-ekstra“ (kun skiltet ”B”) mellem Lyngby sammensætning, nemlig i nordenden en 1. kl. vogn litra Et Hillerødtog på vej nordpå og København H med stop ved alle mellemstationer. AL, efterfulgt af et antal (normalt 5-6) CL-vogne og en passerer vandtårnet i Holte i På Nordbanen nord for Holte var det ikke kun week- kombineret person- og rejsegodsvogn litra CLE. I en række 1964. Gennem de store vinduer endtrafikken der voksede op gennem 1950‘erne, også af ekstratogene anvendtes dog 1.kl. vogne af sidegangs- i „akvariet“ kan man se hverdagstrafikken var stigende. I 1955 var der således på typen litra AC, ligesom en del af disse tog i lighed med „flystolenes“ hvide nakke- en hverdag i september godt 6000 rejsende til stationerne weekendtrafikkens ekstratog ikke medførte CLE-vogn. betræk. (HGC) Birkerød, Allerød og Hillerød, godt 100 % flere end i 1945. Siden sommeren 1955 havde man fået fast timedrift hele dagen på Nordbanens sydlige del, og antallet af ekstratog i myldretiden var oppe på tre, ja fra 1957 fire i den aktu- elle retning.
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Industrisamfundets Kulturarv • Regional Indberetning Af Industriminder I Københavnsregionen I Henhold Til Kulturarvsstyrelsens Brev J
    Industrisamfundets kulturarv • Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 forbindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv” Deltagende institutioner: Arbejdermuseet Københavns Bymuseum Nationalmuseet Kroppedal Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Formalia Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af Kulturarvsstyrelsens brev j.nr. 2003-303-0003 samt brev af 23/6 – 2004 j.nr. 2003-303-0012. Udpegningen af industrimiljøerne er - i samarbejde med projektgruppen - foretaget af arbejdsgruppen. Udpegningen af industriminder i amtet har taget udgangspunkt i Amtsmuseumsrådets Notat af 21.11.2003 vedr. ”forslag til særlige bevaringsværdige industriminder i Københavns Amt”. I henhold til institutionernes ansøgning om støtte til dette arbejde, har Kulturarvsstyrelsen desuden givet støtte til en foreløbig undersøgelse af de udvalgte industrimiljøer, udarbejdelsen af en metode for udvælgelse og undersøgelse, samt til en foreløbig udpegning af fysiske strukturer, der relaterer til industrisamfundets industrielle produktion. Følgende institutioner har medvirket i projektet: Styregruppe Arbejdsgruppe Lars Buus Peter Sorenius Kroppedal Annette Vasstrøm Lars K. Christensen Nationalmuseet Inger Wiene Københavns Jørgen Selmer Bymuseum Niels Jul Nielsen Peter Ludvigsen Jacob Bjerring-Hansen Arbejdermuseet Poul Sverrild KMR Amt Bjørn Westerbeek Dahl KMR Kommuner Projektansvarlig
    [Show full text]
  • Vejledning I Kendskab Til Det Rullende Materiel Og De Elektriske Belysningsanlæg
    1 DE DANSKE STATSBANER. MASKINAFDELINGEN. VEJLEDNING I KENDSKAB TIL DET RULLENDE MATERIEL OG DE ELEKTRISKE BELYSNINGSANLÆG. __________________________________ KJØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1908 2 INDHOLDSFORTEGNELSE. _____ Side Forord . 3 A. Det rullende Materiel . 4 I. Lokomotiverne. 4 II. Vognene . 5 Almindelige Bemærkninger . 5 1. Vognkassen. 6 2. Vognrammen . 6 3. Træk- og Stødapparater . 7 Trækkroge . 7 Koblinger . 8 Buffere . 10 Harmonikaovergange . 11 4. Bærefjedre og Akselgafler . 12 Svævende Akselkasser . 13 5. Aksler med Hjul og Akselkasser . 13 6. Bremseapparater . 17 Haandbremsen . 17 Skruebremsen . 18 Vakuumbremsen . 19 Trykluftbremsen . 26 7. Trucker og radielt indstillelige Aksler . 27 Trætruck for Personvogne . 28 Jerntruck for Personvogne . 28 Jerntruck for Godsvogne . 29 Lænkeaksler . 30 8. Vognenes Belysning . 31 Rapsolielamper . 32 Mineralolielamper . 32 Gaslamper . 32 Elektriske Lamper . 33 9. Vognenes Opvarmning . 33 Varmekedlen . 33 Varmeledning og apparater . 35 B. De elektriske Belysningsanlæg . 38 Almindelige Bemærkninger . 38 1. Kraftmaskiner . 40 2. Dynamomaskiner . 40 3. Apparater til Fordeling og Maaling af Elektriciteten . 42 4. Ledninger . 42 5. Lamper . 44 6. Akkumulatorer . 47 ________________________ 3 FORORD. ____ enne Vejledning er nærmest bestemt til Brug ved Forberedelse til Eksamen for D Assistenter under Trafikafdelingen og Stationsmestre. Den indeholder - saaledes som Titlen angiver - en kortfattet Beskrivelse af saavel det rullende Materiel som de elektriske. Belysningsanlæg, der finde Anvendelse ved Statsbanerne. Behandlingen af Lokomotiverne er gjort ganske kort, fordi det her vilde føre for vidt at gaa i Detailler. Ønskes nærmere Oplysninger desangaaende henvises til »Lære- bog i Maskinvæsen for Lokomotivpersonalet«. Man har endvidere anset det for unødvendigt at medtage en videregaaende Be- skrivelse af Vognkassen, fordi dennes Indretning fremgaar af »Fortegnelsen over Driftsmateriellet«.
    [Show full text]
  • Gentofte, G Ladsaxe Og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal
    lokalnyt — marts 2011 , Gladsaxe og , Gladsaxe Taarbæk/Rudersdal - Gentofte Lyngby Parkering på lokalnyt cykelstien Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk/Rudersdal Bilisterne parkerer ofte med to hjul på cy- er redigeret af kelstien uden smålig skelen til om cyk- Roger Christensen, lister kan cykle uhindret og sikkert forbi uden at frygte at få en bildør i hovedet. Peter Bo Nielsen og Politiet prioriterer ikke den slags. Heller Niels Wellendorf. ikke ved direkte henvendelse. I Gentofte Redaktionssekr.: Åse Damm Kommune har man langt om længe gjort Tryk: MicroForma, Odense noget ved sagen og ansat kommunale P- Oplag: 1550 ex. vagter. Det har imidlertid skabt en værre polemik, fordi P-vagterne gik ud med en Indlæg sendes til: meget rigoristisk fortolkning af 10m lokalnyt reglen. At det var forbudt at parkere 10m c/o Åse Damm også fra enhver privat indkørsel inkl. inde Mørkhøjvej 306, 2730 Herlev på egen grund. Tilmed så kan man på tlf. 44 91 28 18 deres hjemmeside kun læse uddrag af færdselsloven og intet om fortolkningen. Bladet kan ses på De har senere modificeret den til kun at hjemmesiderne. gælde indkørsler til fællesarealer. Gentofte afdeling: I Dansk Cyklist Forbund synes vi det er www.dcfafd.dk/gentofte kedeligt, at dette har givet P-vagterne et fmd.: Roger Christensen dårligt ry. Og vi har opfordret kommunen Skjoldagervej 70, 3.th. til at male gule trekanter på kantstenen, 2820 Gentofte hvor 10m reglen gælder, så ingen er i tlf. 39 65 69 67 tvivl om hvor og hvor langt 10m er. Vi synes 10m reglen er god. Vi var selv Gladsaxe afdeling: initiativtagere til at forøge afstanden fra 5 www.dcfafd.dk/gladsaxe til 10m for at forbedre oversigts- formand: Benedicte Leyssac forholdene.
    [Show full text]
  • Hareskovene Hareskovene Huser En Stor Bestand Af Rådyr
    Skovens dyr Velkommen til Hareskovene Hareskovene huser en stor bestand af rådyr. Dyrene kan bedst opleves ved Hareskovene og Jonstrup Vang strækker sig over ca. 8 km fra Jonstrup i HareskoveneHareskovene solopgang, hvor de går ud i det åbne for at græsse. Rådyrenes eneste naturli- vest til Bagsværd Sø i øst. Skovene dækker i alt 888 ha og er domineret af ge fjende er rævene. De tager mere end halvdelen af de nyfødte rålam og er på store arealer med bøgeskov med træer i alle aldre. Hist og her står gamle den måde med til at sikre, at bestanden ikke vokser sig alt for stor. Alligevel ege og lindetræer, og alle steder er selvsåede ahorn på vej op. Nåletræer er der for mange rådyr til at skovene kan rumme dem alle. Skovdistriktet er der- findes i større bevoksninger eller som enkelttræer. for nødt til at holde bestanden nede og hvert år skydes nogle af dyrene. Skovene er meget varierede med åbne områder af enge og overdrev, I Hareskovene lever også mange andre af de pattedyr og fugle, som hører lige rækker af ranke bøge samt mere mørke og tætte blandingsskove med hjemme i en dansk løvskov. I foråret kan man f.eks. høre de mange syngende et krat af nye træer, der vokser op. Alle steder brydes billedet af søer og fugle, og om efteråret og vinteren kan man opleve trækfuglene, som spiser moser samt små vandløb og grøfter. løs af de frø og frugter, som skoven producerer. Til tider kan man endda være heldig at se en jagende due- eller spurvehøg suse forbi mellem træerne.
    [Show full text]