Industrisamfundets Kulturarv • Regional Indberetning Af Industriminder I Københavnsregionen I Henhold Til Kulturarvsstyrelsens Brev J
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Industrisamfundets kulturarv • Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 forbindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv” Deltagende institutioner: Arbejdermuseet Københavns Bymuseum Nationalmuseet Kroppedal Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Formalia Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af Kulturarvsstyrelsens brev j.nr. 2003-303-0003 samt brev af 23/6 – 2004 j.nr. 2003-303-0012. Udpegningen af industrimiljøerne er - i samarbejde med projektgruppen - foretaget af arbejdsgruppen. Udpegningen af industriminder i amtet har taget udgangspunkt i Amtsmuseumsrådets Notat af 21.11.2003 vedr. ”forslag til særlige bevaringsværdige industriminder i Københavns Amt”. I henhold til institutionernes ansøgning om støtte til dette arbejde, har Kulturarvsstyrelsen desuden givet støtte til en foreløbig undersøgelse af de udvalgte industrimiljøer, udarbejdelsen af en metode for udvælgelse og undersøgelse, samt til en foreløbig udpegning af fysiske strukturer, der relaterer til industrisamfundets industrielle produktion. Følgende institutioner har medvirket i projektet: Styregruppe Arbejdsgruppe Lars Buus Peter Sorenius Kroppedal Annette Vasstrøm Lars K. Christensen Nationalmuseet Inger Wiene Københavns Jørgen Selmer Bymuseum Niels Jul Nielsen Peter Ludvigsen Jacob Bjerring-Hansen Arbejdermuseet Poul Sverrild KMR Amt Bjørn Westerbeek Dahl KMR Kommuner Projektansvarlig Museumsdirektør: Jørgen Selmer Faste projektmedarbejdere: Museumsinspektør, Arbejdermuseet: Jacob Bjerring-Hansen Historiker: Søren Kronholm Kunsthistoriker: Mette Sandhoff Mansa Stud.mag: Nikolaj Friis, Astrid Caspersen og Ulla Schärfe 3 4 Indholdsfortegnelse Industrisamfundets kulturarv 1 Formalia 3 Indholdsfortegnelse 5 Indledning 7 Rapportens fokus og afgrænsning 8 Metode 9 Fase 1´s bruttoliste 9 Metodisk tilgang i fase 2 til de udvalgte industrimiljøer 9 Beskrivelsen af de udpegede industrimiljøer 10 Industrikvartererne - præsentation og metodiske valg 11 Metode 12 Afgrænsning af industrikvartererne 12 Forudsætningerne for den industrielle produktion. 13 Den historiske ramme 14 Resumé af regionens industrihistorie 14 6 industrielle produktionsformer 1840 – 2000 16 Produktion på markedsvilkår 17 Produktion uafhængig af markedet 20 Storkøbenhavns industrielle kronologi 22 Storkøbenhavns primære industrielle brancheinddeling 24 Storkøbenhavns industrielle geografi 25 De 29 udpegede industrimiljøer 28 B&W 29 Brede Klædefabrik 37 Brune og Hvide Kødby 43 Carlsberg A/S 49 Classensgade 7, baghuset, forskellige erhverv 56 F.L. Smidth og Co. 62 Frederiksberg Forbrændingsanstalt, kedelhallen 69 Havnemøllen, Nielsen og Smith 73 H.C. Ørsted Værket 77 Henkel A/S 81 Holger Petersens Tekstilfabrik og tilhørende arbejderboliger 86 Holmen 91 J. P. Jensens eddike- og sennepsfabrik 97 Den Kongelige Mønt 101 Den Kongelige Silkefabrik 106 Københavns Vandværk 110 LEO Pharma Nordic 116 Messerschmidts Garveri 119 Priorparken 124 Pumpestation Kløvermarken 127 Rockwool A/S 132 Rud. Rasmussens Snedkerier 136 Raadvad 140 Thorsbro Vandværk 145 Toms Fabrikker A/S 148 Uniscrap A/S 153 Valdemar Tørsleff & Co. 157 5 Værkstedsbyen 161 Østre Elværk 164 Industrikvartererne 170 De fire industrikvarterer 170 Industriområdet Mølleådalen 170 Valby industrikvarter 176 Gladsaxe/Mørkhøj industrikvarter 181 Avedøre Holme industrikvarter 186 Industrikvartererne i formidlings- og bevaringssammenhæng 191 Den industrielle produktions forudsætninger og vilkår 192 Infrastruktur 192 Distribution 193 Den finansielle sektors udvikling 194 Arbejdsmarkedets organisering 194 Afslutning 196 Den røde tråd 196 Behov for yderligere undersøgelser 196 Bevaring i et formidlingsperspektiv 197 Generel litteraturliste 199 Bilag 204 Bruttoliste 204 6 Indledning Det er vores håb, at vi med denne indberetning for Storkøbenhavn kvalitativt og kvantitativt viser bredden af regionens industrielle udvikling, og samtidigt gennem vores udvalgte industrimiljøer og undersøgelse af disse, kan være med til at sikre centrale dele af Københavnsregionens industrielle kulturarv. Projektet er baseret på den grundlæggende opfattelse, at kulturarv ikke er noget, der er givet i sig selv, men udspringer af de spørgsmål vi til enhver tid stiller. Det, som vægtes og tildeles særlig opmærksomhed netop nu, kan være noget ganske andet om få år. Derfor har vi ikke udarbejdet en prioriteret liste over de ”vigtigste” industrimiljøer, men i stedet fokuseret på, at samtlige industrimiljøer i denne regionale indberetning i princippet er lige væsentlige, alt efter hvilket perspektiv man anlægger. Ligeledes har vi beskrevet de industrielle bygningskomplekser i sin helhed, idet vi opfatter de industrielle bygninger, dels som vigtig forståelsesramme for udviklingen af den industrielle produktion – herunder forholdt mellem mennesker og maskiner, dels som et vigtigt historisk dokument i sig selv, der fortæller om udviklingen i den industrielle produktion. Igen er perspektivet - altså begrundelsen for den bevaringsværdige karakter - væsentlig at have sig for øje i forbindelse med udvælgelsen af hvilke bygninger, maskiner eller arkivalier, der skal bevares eller dokumenteres. Det er således helt centralt, at stat, amt/regioner og kommune samarbejder i forbindelse med bevaringen af den industrielle kulturarv, og at dette ikke sker på basis af den almindelige opfattelse af bevaringsproblematikken, som et spørgsmål om at sikre et ”autentisk industrielt udtryk” gennem restriktioner på facadeforandringer og lignende. Der er brug for, at kulturhistoriske hensyn i det videre arbejde får samme status som æstetiske og danner baggrund for, at de vigtigste årsager til den faglige udpegning af industrimiljøet som bevaringsværdigt, også er det vigtigste argument i forvaltningen af industrimiljøets fremtid. (Se endvidere rapportens sammenfatning) 7 Rapportens fokus og afgrænsning Nærværende rapport fokuserer på arbejdet med fase 2 af denne indberetning af den regionale industrikulturarv. Fase 1 blev indrapporteret i juni 2004. De centrale dele fra denne fase indgår i denne rapport: en bruttoliste på 145 industrimiljøer samt en kort karakteristik i revideret form af den metode, der lå til grund for udvælgelsen til denne bruttoliste. Fase 1 fokuserede udelukkende på den industrielle produktion. Fase 2´s primære mål har været at udvælge et antal (29) industrimiljøer fra fase 1 til en såkaldt nettoliste. Desuden indeholder denne rapport en beskrivelse af disse industriminder, eller som vi har valgt at benævne dem, ”industrimiljøer”. Vi mener, at termen ”industrimiljø” i højere grad indbefatter et holistisk perspektiv, mens ”industriminder” snarere minder om en industrihistorisk kanon. Indberetningen vil desuden indeholde en begrundelse for udvælgelsen af hvert enkelt industrimiljø, altså hvilke repræsentative eller karakteristiske træk, der er blevet lagt vægt på. I nær tilknytning hertil indeholder indberetningen en beskrivelse af arbejdsgruppens metode for udvælgelsen generelt, dels det teoretisk-metodiske valg og dels det empiriske grundlag herfor: regionenes industrielle kronologi, geografi og særlige branchemæssige karakteristika. Undersøgelserne af de enkelte, udvalgte industrimiljøer er først og fremmest foretaget ud fra KUAS´ retningslinier for indberetningens form. Disse kan studeres på institutionens hjemmeside. Undersøgelsen af det enkelte industrimiljø fokuserer på industrimiljøernes fysik, ikke kun i et æstetisk-arkitektonisk lys, men som ramme for industriel produktion. Det skal i denne sammenhæng understreges, at vi ikke ønsker og ikke har tilstrækkelige ressourcer til at foretage en tilbundsgående undersøgelse af alle mulige udvælgelseskriterier for hvert industrimiljø. Vi har desuden ønsket at skitsere nye undersøgelses- formidlings- og bevaringsmæssige aspekter af den industrielle kulturarv. Disse aspekter vil fremgå af beskrivelserne af de enkelte industrimiljøer samt i rapportens afsluttende sammenfatning. I fase 2 har vi desuden - i henhold til KUAS´ brede definition af vores arbejdsområde: ”Industrisamfundets Kulturarv” - bredt vores fokus ud, så det ikke kun omfatter den industrielle produktions kulturarv, men også de fysiske strukturer der binder de enkeltstående industrier sammen i egentlige industrikvarterer eller –områder. Dette finder vi er en væsentlig fysisk struktur, der relaterer til den industrielle udvikling i Københavnsområdet. Vi beskriver desuden en række forudsætninger, hvis særlige danske karakter har haft betydning for den industrielle udvikling i Københavnsområdet. Det er forudsætninger, der relaterer til arbejdsmarkedets organisering, råvarernes og produkternes distribution og industrialiseringens infrastruktur. Men dermed også være sagt, at på det beskrivelsesmæssige plan er en lang række bygninger og anlæg – uddannelses- og omsorgsinstitutioner samt boliger - knyttet til det industrielle Danmark fravalgt i denne rapport. Arbejdsgruppen afventer generelt KUAS´ fremtidige udmeldinger vedrørende afgrænsningen af området. 8 Metode Det følgende afsnit skitserer kort processen for udvælgelsen af Københavnsregionens repræsentative industrimiljøer - dvs. fase 1 og 2 af denne regionale indberetning, samt de teoretisk-metodiske valg der ligger til grund for den valgte metode. I rapportens underafsnit, der omhandler de udvalgte industrimiljøer, industrikvarterer samt relaterede industrielle strukturer, vil der indledningsvis blive redegjort for metode og teori/analyse.