DOCSLIB.ORG

Vejfortegnelse Vejman.Dk

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Vejfortegnelse Vejman.Dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 1 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 150504-0 FREDERIKSBORGVEJ 14/0450 - 19/0270 4820 Kommunevej 150520-0 SKOVVEJ-BALLERUPVEJ-FISKEBÆ 2/0396 - 7/0755 5339 Kommunevej KVEJ 150520-2 Ballerupvej 0/0000 - 0/0659 659 Kommunevej 200520-0 Frederiksborgvej 19/0272 - 21/0576 2195 Kommunevej Slangerupvej Strækning fra Frederiksborgvej til 21/0576 - 22/0252 672 Kommunevej rundkørslen ved Farum Gydevej Strækning fra rundkørslen -Farum 22/0304 - 25/0329 3031 Kommunevej Gydevej til kommune grænsen 200520-1 FISKEBÆK - SLANGERUP (HØJRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (NORDLIGE DEL) 200520-2 FISKEBÆK - SLANGERUP (VENSTRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (SYDLIGE DEL) 200526-0 Bistrupvej 11/0874 - 14/0988 3108 Kommunevej 200543-0 FrederiksborgveJ 21/0576 - 23/0527 1960 Kommunevej 1890003-0 Bringebakken Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0130 130 1300 Kommunevej mod syd. Optaget 01.05.1985. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 2 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890008-0 Bringekrogen Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0180 180 1620 Kommunevej mod vest og syd. Optaget 01.05.1985. 1890010-0 Bringetoften Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0135 135 1418 Kommunevej mod syd. Optaget 01.07.1986. 1890012-0 Bringevej Fra kommunevej nr. 41 ( Jonstrupvej ) 0/0000 - 0/0545 545 6540 Kommunevej mod vest, til kommunevej nr. 162 ( Optaget Bringekrogen ). 01.05.1985. 1890015-0 Chr. Hauchs Alle Fra kommunevej nr. 5 ( 0/0000 - 0/0260 260 2730 Kommunevej Jonstrupvangvej ) mod syd. Fortsætter som privat fællesvej. Rettet 28.09.1998. 1890025-0 Jonstrupvangvej 0/0000 - 1/0925 1925 27630 Kommunevej 1890026-0 Jonstrupvej 0/0000 - 0/0666 666 Kommunevej Ved slutningen af Måløv Parkvej til Jonstrupvej, ændres de sydlige 80 m af Jonstrupvej til sti. Herefter: fra FSS til Mølledalen 530 m. Ændret 01.05.1983 vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 3 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890033-0 Mølledalen Fra kommunevej nr. 41 ( Jonstrupvej ) 0/0000 - 0/0365 365 3650 Kommunevej mod vest til matr. nr. 32 a , Jonstrup Blind vej. Vang . Fortegnelse rettet august 1999, i overensstemmelse med vejudskillelsesplan en fra 1978. 1890033-2 Mølledalen 10-34 0/0000 - 0/0105 105 1050 Kommunevej 1890033-4 Mølledalen 36-44 0/0000 - 0/0068 68 680 Kommunevej 1890035-0 Møllestedet Fra kommunevej nr. 41 ( Jonstrupvej ) 0/0000 - 0/0027 27 216 Kommunevej mod vest. Blind vej. 1890075-0 Annexgårdsparken Fra kommunevej nr. 44 ( 0/0000 - 0/0240 240 2400 Kommunevej Annexgårdsvej ) mod syd til matr. nr. Blind vej inkl. 2 47 r , Kirke Værløse og mod nord til nordlige sideveje. sydskel af matr. nr. 37 ø Kirke Optaget Værløse, ibd. 01.12.1979. 1890075-2 Annexgårdsparken 0/0000 - 0/0055 55 715 Kommunevej 1890075-3 Annexgårdsparken 0/0000 - 0/0085 85 680 Kommunevej 1890075-5 Annexgårdsparken 0/0000 - 0/0065 65 520 Kommunevej 1890079-0 Annexgårdsvej Fra kommunevej nr. 8 ( Smedegade ) , 0/0000 - 0/0190 190 1140 Kommunevej til kommunevej nr. 154 ( Ændret Annexgårdsparken ). 01.12.1979. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 4 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890083-0 Birkegården Fra kommunevej nr. 3 ( Bundsvej ) 0/0000 - 0/0255 255 2550 Kommunevej mod nord. Ændret 01.08.1978. Blind vej incl. blinde sideveje. 1890083-1 Birkegården 1-33 0/0000 - 0/0205 205 2460 Kommunevej Birkegården, hus nr. 1-33 1890083-2 Birkegården 2-40 0/0000 - 0/0238 238 2856 Kommunevej Birkegården, hus nr. 2-40 1890083-2A Birkegården 4-14 0/0000 - 0/0066 66 792 Kommunevej Birkegården, hus nr. 6-12 1890083-3 Birkegården 35-77 0/0000 - 0/0225 225 2700 Kommunevej Birkegården, hus nr. 35-77 1890083-4 Birkegården 42-78 0/0000 - 0/0257 257 3084 Kommunevej Birkegården, hus nr. 42-78 1890083-5 Birkegården 79-115 0/0000 - 0/0243 243 2916 Kommunevej Birkegården, hus nr. 79-115 1890083-6 Birkegården 80-128 0/0000 - 0/0290 290 3480 Kommunevej Birkegården, hus nr. 80-128 1890088-0 Birkelien Fra kommunevej nr. 134 ( Birkegården 0/0000 - 0/0220 220 2420 Kommunevej ) mod øst, til matr. nr. 3 g, Kirke Ændret Værløse. 01.08.1978. Blind vej. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 5 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890092-0 Bundsvej Fra kommunevej nr. 15 ( Lejrvej ) og 0/0009 - 1/0380 1371 19908 Kommunevej kommunevej nr. 21 ( Kirke Værløse ) Ændret 01.08.1978 mod vest, til Stenløse Kommunes ( tidligere skel. Ganløsevej ). Fortsætter som kommunevej i Stenløse Kommune. 1890105-0 Bygaden Fra kommunevej nr. 151 ( Knud 0/0000 - 0/0430 430 4730 Kommunevej Hjortøsvej ) og kommunevej nr. 31 ( Ændret Kildebakken ) , til kommunevej nr. 173 01.08.1978. ( Storkekrogen ). 1890105-2 Bygaden 0/0000 - 0/0023 23 Kommunevej 1890105-4 Bygaden 0/0000 - 0/0016 16 Kommunevej 1890108-0 Christianshøjvej Fra kommunevej nr. 3 ( Bundsvej ) , til 0/0000 - 0/1000 1000 11000 Kommunevej Stenløse Kommunes skel ved Ændret Snarevadbro, inkl. blind vej , til 01.08.1978. nordskel af matr. nr. 37 b Kirke Fortsætter som Værløse. kommunevej i Stenløse Kommune. Den blinde vej fortsætter som sti , til stibro over Bundsvej. 1890108-1 Christianshøjvej 0/0000 - 0/0075 75 600 Kommunevej vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 6 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890111-0 Dalsø Park I. Fra kommunevej nr. 21 ( Kirke 0/0000 - 0/0245 245 2450 Kommunevej Værløsevej ) mod syd. II. Fra I mod II - V optaget vest ( stamvej ). III. Fra II mod syd 01.12.1979. I (boligvej nr. 2 - 52 ). IV. Fra II mod syd optaget ( boligvej nr. 54 - 108 ). V. Fra II mod 01.10.1986. I. = syd (boligvej nr. 110 - 144 ). 245 m, II. = 325 m, III. = 120 m, IV. = 110 m, V. = 70 m. 1890111-2 Dalsø Park Fra I mod vest ( stamvej ). 0/0000 - 0/0400 400 8800 Kommunevej 1890111-2A Dalsø Park Fra II mod syd (boligvej nr. 2 - 52 ). 0/0000 - 0/0145 145 1595 Kommunevej 1890111-2B Dalsø Park Fra II mod syd ( boligvej nr. 54 - 108 ) 0/0000 - 0/0135 135 1485 Kommunevej 1890125-0 Kildebakken Fra kommunevej nr. 151 ( Knud 0/0000 - 0/0410 410 4305 Kommunevej Hjortøsvej ) , til kommunevej nr. 15 ( Ændret Lejrvej ). 01.08.1978. 1890126-0 Knud Hjortøsvej Fra kommunevej nr. 15 ( Lejrvej ) , til 0/0000 - 0/0275 275 3850 Kommunevej kommunevej nr. 39 ( Bygaden ). Ændret 01.08.1978. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 7 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890139-0 Lejrvej Fra kommunevej nr. 21 ( Kirke 0/0014 - 1/0440 1426 15268 Kommunevej Værløsevej ) og kommunevej nr. 3 ( Ændret Bundsvej ) mod syd , til FSN Værløse 01.08.1978. Blinde og vest om denne, til vej mod vest. til ' ender optaget Fruegård ' , samt 2 blinde ender mod 01.10.1985. øst, til industriarealerne. 1890139-1 Lejrvej 0/0000 - 0/0238 238 3689 Kommunevej 1890139-3 Lejrvej 0/0000 - 0/0280 280 4340 Kommunevej 1890143-0 Olaf Becks Alle Fra kommunevej nr. 21 ( Kirke 0/0000 - 1/0100 1100 9900 Kommunevej Værløsevej ) mod nord og vest, til Blind vej. Optaget bebyggelsen i Værløse Vest. 01.02.1997. 1890162-0 Ryethøjvej Fra kommunevej nr. 21, (Kirke 0/0000 - 0/0455 455 3868 Kommunevej Værløsevej) mod nord til kommunevej Anlagt i 2000. nr. 174 (Olaf Becks Alle). 1890180-0 Smedegade Fra kommunevej nr. 31 ( Kildebakken ) 0/0000 - 0/0335 335 2345 Kommunevej , til kommunevej nr. 39 ( Bygaden ). 1890184-0 Solbjerghaven Fra kommunevej nr. 174 (Olaf Becks 0/0000 - 0/0080 80 920 Kommunevej Alle) mod øst til institutionerne. 40 m vej + P-plads 2.339 m². Optaget 01.12.1998 1890184-2 Solbjerghaven 0/0000 - 0/0111 111 Kommunevej 1890190-0 Storkekrogen Fra kommunevej nr. 39 ( Bygaden ) 0/0000 - 0/0120 120 960 Kommunevej mod vest, til privat fællesvej nr. 1 ( Optaget som Storkekrogen ). kommunevej 01.05.1993. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 8 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890205-0 Kirkestræde Fra kommunevej nr. 8 ( Smedegade ) 0/0000 - 0/0431 431 3879 Kommunevej mod syd. Blind vej. Ændret 24.06.1992. Bekendtgjort 25.08.1992. 1890205-1 Kirkestræde 0/0000 - 0/0016 16 Kommunevej 1890205-2 Kirkestræde 0/0000 - 0/0039 39 Kommunevej 1890213-0 Anyvej Fra kommunevej nr. 12 ( Søvej ) , til 0/0000 - 0/0365 365 3650 Kommunevej kommunevej nr. 64 ( Åsevej ). vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 9 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890238-0 Bavnestedet Fra kommunevej nr. 79 ( Nørrevænget 0/0000 - 0/0624 624 7038 Kommunevej ) , til nordskel af Nørreskovvang incl. 6 213 m optaget blinde sideveje mod vest, samt vej 01.10.1986. mod øst over Nørreskovvang til landeveej nr. 520 ( Fiskebækvej ). 1890238-1 Bavnestedet 15-25, 37-43 0/0000 - 0/0116 116 1392 Kommunevej 1890238-1A Bavnestedet 27-35 0/0000 - 0/0110 110 770 Kommunevej Bavnestedet, hus nr. 27-35 1890238-3 Bavnestedet 47-59 0/0000 - 0/0120 120 840 Kommunevej Bavnestedet, hus nr. 47-59 1890238-5 Bavnestedet 71-83 0/0000 - 0/0120 120 840 Kommunevej Bavnestedet, hus nr.
Load more

Recommended publications
  • 91 Yderste Stationer Afkortedes. Derved Mistede Passage- Rerne Fra Jægersborg, Gentofte Og Bernstorffsvej Myldre- Tidsbetjening
    Hillerødtog er i 1964 på vej op ad stigningen nord for Holte Station. Et typisk Nordbanetog med S-maskine og en stribe CL- vogne med 2. klasse og til sidst en tilsvarende CLE med rejse- godsrum. Men første vogn er en 1. klasse sidegangsvogn litra AC, som var mere populære blandt de „fine“ kunder end „akvarierne“. (HGC) yderste stationer afkortedes. Derved mistede passage- modtaget. Benyttelsen i myldretidstogene var ganske god; rerne fra Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej myldre- derimod kneb det mere i aftentimerne og weekenden. tidsbetjeningen, og i 1956 indførtes derfor en yderligere Nordbanens faste tog fik hermed den endelige, typiske myldretidslinje „B-ekstra“ (kun skiltet ”B”) mellem Lyngby sammensætning, nemlig i nordenden en 1. kl. vogn litra Et Hillerødtog på vej nordpå og København H med stop ved alle mellemstationer. AL, efterfulgt af et antal (normalt 5-6) CL-vogne og en passerer vandtårnet i Holte i På Nordbanen nord for Holte var det ikke kun week- kombineret person- og rejsegodsvogn litra CLE. I en række 1964. Gennem de store vinduer endtrafikken der voksede op gennem 1950‘erne, også af ekstratogene anvendtes dog 1.kl. vogne af sidegangs- i „akvariet“ kan man se hverdagstrafikken var stigende. I 1955 var der således på typen litra AC, ligesom en del af disse tog i lighed med „flystolenes“ hvide nakke- en hverdag i september godt 6000 rejsende til stationerne weekendtrafikkens ekstratog ikke medførte CLE-vogn. betræk. (HGC) Birkerød, Allerød og Hillerød, godt 100 % flere end i 1945. Siden sommeren 1955 havde man fået fast timedrift hele dagen på Nordbanens sydlige del, og antallet af ekstratog i myldretiden var oppe på tre, ja fra 1957 fire i den aktu- elle retning.
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Industrisamfundets Kulturarv • Regional Indberetning Af Industriminder I Københavnsregionen I Henhold Til Kulturarvsstyrelsens Brev J
    Industrisamfundets kulturarv • Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 forbindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv” Deltagende institutioner: Arbejdermuseet Københavns Bymuseum Nationalmuseet Kroppedal Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Formalia Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af Kulturarvsstyrelsens brev j.nr. 2003-303-0003 samt brev af 23/6 – 2004 j.nr. 2003-303-0012. Udpegningen af industrimiljøerne er - i samarbejde med projektgruppen - foretaget af arbejdsgruppen. Udpegningen af industriminder i amtet har taget udgangspunkt i Amtsmuseumsrådets Notat af 21.11.2003 vedr. ”forslag til særlige bevaringsværdige industriminder i Københavns Amt”. I henhold til institutionernes ansøgning om støtte til dette arbejde, har Kulturarvsstyrelsen desuden givet støtte til en foreløbig undersøgelse af de udvalgte industrimiljøer, udarbejdelsen af en metode for udvælgelse og undersøgelse, samt til en foreløbig udpegning af fysiske strukturer, der relaterer til industrisamfundets industrielle produktion. Følgende institutioner har medvirket i projektet: Styregruppe Arbejdsgruppe Lars Buus Peter Sorenius Kroppedal Annette Vasstrøm Lars K. Christensen Nationalmuseet Inger Wiene Københavns Jørgen Selmer Bymuseum Niels Jul Nielsen Peter Ludvigsen Jacob Bjerring-Hansen Arbejdermuseet Poul Sverrild KMR Amt Bjørn Westerbeek Dahl KMR Kommuner Projektansvarlig
    [Show full text]
  • Hareskovene Hareskovene Huser En Stor Bestand Af Rådyr
    Skovens dyr Velkommen til Hareskovene Hareskovene huser en stor bestand af rådyr. Dyrene kan bedst opleves ved Hareskovene og Jonstrup Vang strækker sig over ca. 8 km fra Jonstrup i HareskoveneHareskovene solopgang, hvor de går ud i det åbne for at græsse. Rådyrenes eneste naturli- vest til Bagsværd Sø i øst. Skovene dækker i alt 888 ha og er domineret af ge fjende er rævene. De tager mere end halvdelen af de nyfødte rålam og er på store arealer med bøgeskov med træer i alle aldre. Hist og her står gamle den måde med til at sikre, at bestanden ikke vokser sig alt for stor. Alligevel ege og lindetræer, og alle steder er selvsåede ahorn på vej op. Nåletræer er der for mange rådyr til at skovene kan rumme dem alle. Skovdistriktet er der- findes i større bevoksninger eller som enkelttræer. for nødt til at holde bestanden nede og hvert år skydes nogle af dyrene. Skovene er meget varierede med åbne områder af enge og overdrev, I Hareskovene lever også mange andre af de pattedyr og fugle, som hører lige rækker af ranke bøge samt mere mørke og tætte blandingsskove med hjemme i en dansk løvskov. I foråret kan man f.eks. høre de mange syngende et krat af nye træer, der vokser op. Alle steder brydes billedet af søer og fugle, og om efteråret og vinteren kan man opleve trækfuglene, som spiser moser samt små vandløb og grøfter. løs af de frø og frugter, som skoven producerer. Til tider kan man endda være heldig at se en jagende due- eller spurvehøg suse forbi mellem træerne.
    [Show full text]
  • Køreledningsanlæg Og Stærkstrømsanlæg
    Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potential- udligning på elektrificerede baner Udgave: 03.00 Udgavedato: 25.06.2014 Udarbejdet af: Balslev A/S Kontrolleret af: Hans Johan Nielsen, TSA Godkendt af: Sammy Kalvslund Khatib, Teamleder Teknisk Drift 8234 0000 Strøm 8234 3187 Systemansvar og driftsledelse Vasbygade 10 2450 København SV Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 INDHOLD 1. INDLEDNING 5 1.1 Udgaver 6 2. IKRAFTTRÆDEN 6 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 7 4. REFERENCER 7 5. DEFINITIONER 9 6. ANVENDELSESOMRÅDE 20 6.1 Grænseflade mod fordelingsstationer og omformerstationer 21 7. TIDLIGERE BEGREBER 21 8. RETURSTRØM 24 8.1 Fælles bestemmelser 24 8.2 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på Fjernbanen 26 8.3 BDK – Banedanmarks krav til returstrømsvejen på S-banen 28 8.4 Nærførte jernbaner 30 8.5 Værksteder o.l. hvor der kan forekomme vagabonderende DC-strøm 31 8.6 Eksplosionsfarlige områder 32 Side 2 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 9. POTENTIALUDLIGNING 33 9.1 Kørelednings- og strømaftagerzonen 33 9.2 Generelle krav til potentialudligning 36 9.3 Potentialudligning af særlige områder eller apteringer 43 9.4 BPU-områder 46 9.5 Opbygning af potentialudligningssystemet 50 9.6 Forbindelse til returstrømsvejen 57 9.7 Parallelle og krydsende jernbaner 60 10. LAVSPÆNDINGSFORSYNING 62 10.1 Adskillelse i forsyningen 62 10.2 BDK - Generelt 62 10.3 Design af lavspændingsforsyning 63 10.4 Fælles krav 64 10.5 TT systemjording 65 10.6 TN systemjording med skilletransformer 70 10.7 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 1 71 10.8 TN systemjording med dedikeret transformerstation, metode 2 73 10.9 BDK – Flere forsyninger til samme BPU-område 75 10.10 BDK – Forsyning ud af et BPU-område 76 10.11 BDK – Specielle regler for forsyning af sikringsanlæg 78 Side 3 af 133 Dato: 25.06.2014 SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Rev: 03 11.
    [Show full text]
  • Ældre Byplanlæggere 1954-2000 Profiler Samlet Af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk Udvalg
    ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg * _____ _ ældre byplanlæggere 1954-2000 profiler samlet af Kirsten Andersen Note 43 Byplanhistorisk udvalg Indholdsfortegnelse 1. ÆBÆ-ældre byplanlæggere 1954-2000 2. Byplanlovene - Edmund Hansen (1914 - ) 3. Fingerplanen 1947 - Peter Bredsdorff (1913- 1981) 4. Generalplanskitsen - Flemming Teisen (1899 - 1979) 5. Køge Bugt-loven Sven Allan Jensen (1924 - ) 6. Øresundsbyen - Ole Thomassen (1919 - ) 7. Egnsplan for Bornholm - Kirsten Andersen (1928 - ) 8. Landsplaner - Erik Kaufmann (1919 - 1991) 9. Principskitsen 1960 - Roy Draiby (1916 - 1994) 10. Det nye egnsplankontor - Kristian Larsen (1931 - ) 11. Politikere/Planlæggere - Svend Jensen (1917 - 1986) 12. Den nationale vejplan - Anders Nyvig (1914 - 1986) 13. Københavns trafikplaner - Poul Lyager (1918 - ) 14. Trafikinvesteringer - Kai Lemberg (1919 - ) 15. Kommunalreformen - Henning Strøm (1925 - ) 16. Høje Taastrup-centret - Peder Boas Jensen (1935 - ) 17. Københavns lufthavn, Kastrup - Mogens Boertmann (1918 - ) 18. Vores Havn - Sven-Ingvar Andersson (1927 - ) 19. Køge Bugt-Strandpark - Poul Erik Skriver (1918 - ) 20. Avedøre stationsby - Hans Hartvig Skaarup (1924 - 1995) 21. Køge-Stefan Ott (1928- 1997) 22. Hanstholm - Arne Gaardmand (1926 - ) 23. Byen - Knud Bidstrup (1913 - 1987) 24. Egnsplanrådet - Hovedstadsrådet - Hugo Marcussen (1926 - 1999) 25. Kærlig hilsen - Dea Trier Mørch (1918 - ) NOTE NR. 43 ÆBÆ - ÆLDRE BYPLANLÆGGERE 1954 - 2000 Udgivet af Dansk Byplanlaboratorium, 2001 Copyright Redaktion: Kirsten Andersen Tekst: ÆBÆ Teksten er sat med 9 p Times og 12 p Times Forside: Dan Christensen Tryk: Graulund og Jørgensen ISBN 87-90413-19-9 DANSK BYPLANLABORATORIUM, NØRREGADE 36, 1165 KØBENHAVN K Telefon 33 13 72 81 Forord Fingerplanen var på mange måder starten på den moderne byplan­ lægning efter krigen.
    [Show full text]
  • DSB Og Den Langsigtede Trafikplanlægning 1930-1990
    DSB og den langsigtede trafikplanlægning 1930-1990 Fra enkeltprojekter til fremtidsplanlægning Af Steffen Elmer Jørgensen 4 JERNBANERNES TEKNOLOGI- OG KULTURHISTORIE En S-togstamme af 1. generation, her af 3. levering, står klar til indsats på Enghave Maskindepot i 1954. S-banerne i det stor- københavnske område er forblevet DSB’s eneste elektrificerede banenet (Jernbanekilder.dk/Danmarks Jernbanemuseum). Om trafikplanlægning 1930’erne: Peter Knutzen – forretningsprincipper Store offentlige transportvirksomheder som DSB og Bane- og modernisering danmark er underlagt Transportministeriets og Folketingets DSB blev i 1920’erne anset for en tung departemental sty- styring og bedriver, for at udfylde deres rolle, planlægnings- relse drevet uden meget hensyn til rentabiliteten, men virksomhed på mange niveauer. Særlig vigtig er den lang- etaten besad også progressive afdelinger.1) En sådan var sigtede og overordnede planlægning med henblik på at broafdelingen. Den havde lige fra 1870’ernes Limfjordsbro påvirke formuleringen af landets trafikpolitik. bundet an med store avancerede broanlæg og også frem­­­ Planlægning af trafik kan være næsten alt fra opførelse lagt flere forslag til Lillebælts- og Storstrømsbroer, da en af en toiletbygning på en station til langsigtede, nationale Lillebæltsbro kom på Rigsdagens dagsorden i 1923 og blev perspektivplaner. I denne artikel er fokus især på DSB’s vedtaget i 1925.2) I 1932 vedtog Rigsdagen også anlægslov- rolle i den langsigtede nationale planlægning af den dan­­­ en for Storstrømsbroen.3) Begge broer
    [Show full text]
  • Buddinge Station
    Dispositionsforslag Lyngby station Buddinge station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON LETBANEPERRON Glostrup station Vallensbæk station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON 26 Letbanens elementer Herlev station Omstigningsstationer LETBANEPERRON På de seks omstigningsstationer - Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj – hvor der er skift til S-tog og fjerntog, bliver stationerne placeret for at give den bedst mulige omstigning mellem Letbane og S-tog. I den kommende projektfase skal der ligeledes arbejdes videre med omstigning til busser. S-TOGSPERRON Ishøj station S-TOGSPERRON S-TOGSPERRONNER LETBANEPERRON 27 Dispositionsforslag Mast Type 01 Mast Type 02 Mast Type 03 Centralt placeret mast med bom. Centralt placeret mast med bæretov. Sidemast med bom. Denne mastetype er velegenet hvor letbanen er separeret fra Denne mastetype gør brug af et bæretov som muliggør Denne opstilling muliggør at en enkelt bom kan dække begge den øvrige trafik. Maximum afstand mellem master er 35m. længere afstande mellem masterne - op til 60m på lige spor. Dette bruges hvor letbanen ligger i siden af vejen og Dette aggregat bruges kun på områder af strækningen hvor strækninger. Dette er billigere pga. de færre master. hvor det ikke er muligt at placere masten i mellem sporene. der er brug for en kortere afstand mellem masterne. Aggregatet er velegnet hvor letbanen er separeret fra den Denne mastetype bruges kun på strækinger hvor letbanen er øvrige trafik og sporet er forholdsvis lige. separeret fra øvrig traffik. 28 Letbanens elementer 2.5 Master Masterne til kørestrøm udgør som en del af I kryds placeres masterne typisk bag fortovene det 27 km lange strækning en væsentlig del af i krydsets fire hjørner, og køreledningerne over Letbanen.
    [Show full text]
  • Bytrafik EMNEREGISTER 1965
    BYtrafik EMNEREGISTER 1965 - 2020 56 årgange Dette register omhandler artikler bragt i Bytrafik i perioden 1965 - 2020. Der er i alt 2.972 arktikler skrevet af 301 forfattere. Det suppleres af et forfatterregister. Stednavne er anført efter nyeste stavemåde, Aarhus og ikke Århus. Som hovedregel er lokal stavemåde anvendt, Lisboa i stedet for Lissabon. Enkelte byer kan være opført både under lokalt og dansk navn (Nuuk og Godthåb). Personhenvisninger står efter efternavn. f efter artikel betyder den fortsætter på side længere inde i bladet. R efter artikel betyder rettelse til en tidligere artikel. Registret dækker ikke "Bagperronen" eller "De Gule Sider". Udarbejdet af Arne M. Pedersen, december 2020 - version 2.0. Side 1 af 126 Emne Artikel BYtrafik 2. Verdenskrig Besættelsens mørkeste tid 2004/6 274-277 Bivogn i krig 2019/4 29-29 De europæiske trafikselskaber og krigen 1994/1 20-26 De europæiske trafikselskaber og krigen 1994/2 58-68 Fra befrielsesdagene 2020/2 10-12 Ingen sporvogne kører idag ad Gl. Kongevej 1970/4 87 Konduktør under besættelsen 2004/6 278-281 KSW. Kriegsstrassenbahnwagen 1971/2 27-29 Københavns sporveje under besættelsen 1970/2 35-39 Københavns sporveje under besættelsen. 2. del 1970/3 62-65 Linie 2 var tæt på ... 2000/5 249f Oradour-sur-Glanc 2000/2 88f Sammenstød med Hipo 2019/6 12-12 Schalburgtage i Aarhus 2019/4 11-13 Slotskroen som trafikcentrum 1945 2000/5 250f Sporvejene og udbruddet af Anden Verdenskrig 2014/4 166-170 Sporvejene under besættelsen 1980/4 138-139 Aberdeen KS bogievogne - var de så enestående? 2020/2 32-35 Adelaide Sporvejen i Adelaide 1976/5 128 Alexandria 823 rør' på sig 1975/4 86 Alexandria Transport.
    [Show full text]
  • BG 2014 Beretning, April 2015
    1. BAGSVÆRD GRUNDEJERFORENING Beretning for året 2014 - 2015 ,ved generalforsamlingen den 29-4-15. Siden den sidste generalforsamling den 23. april 2014: Aktiviteter: 9 bestyrelsesmøder. 1 medlemsmøde: Den 26.november i mødelokalet i Gladsaxe Kirke, hvor tidl. chefredaktør på Gladsaxe bladet , Jørgen Olsen, fortalte om sine møder med spændende borgere fra Bagsværd og Gladsaxe, ledsaget af mange foto.Vi fik også vist dejlige filmklip fra gamle dage fra Bagsværd. En fornøjelig aften med fint fremmøde. Forårsmødet er blevet udskudt til den 3. juni, hvor foreningen arrangerer en aftentur i slotsparken med foredrag af Finn T. Sørensen efterfulgt af en lille keglekonkurrence. 2 Nyhedsbreve er blevet udsendt. Et i oktober og et i april. Alle er velkomne til at indsende indlæg og billeder til Gudrun, der er bladets redaktør. Steen yder et stort arbejde omkring udsendelsen af bladet. Hjemmesiden har fungeret fint og bruges af mange, og Ole og Thorkild har godt styr på den nu i samarbejde med vores IT - firma. Den er rigtig flot og indeholder mange gode informationer. Kig på den jævnligt: www.bagsværd.dk Brugernavn: medlem Kodeord: 2880 Facebook: I vinter sørgede Ole for at vi nu er på Facebook-bagsværd grundejerforening- som en åben gruppe. Vi håber på en god dialog derigennem og måske også en medlemstilgang. By - og lokalplanlægning: Vi har fulgt udviklingen omkring Bagsværd Bypark- nedrivningen begynder i år - ,og Bagsværdlund - den tidligere Bagsværd skole-, der nu er solgt. Mere vides ikke . Trafikforhold: Bestyrelsen blev forbløffet da et medlem i forsommeren sidste år gjorde opmærksom på at Trafikstyrelsen havde foreslået at 2 stationer på Hareskovbanen skulle nedlægges, nemlig Skovbrynet station og Dyssegård station, og samtidig skulle antallet af togafgange nedsættes fra 9 til kun 6 i timen.
    [Show full text]
  • Banen 1934-2009
    Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,
    [Show full text]
  • Dag Den Maj 2005 Lod Kommissarius Protokollen, Som Førtes Af Fuldmægtig Peter Valentin Rolnæs, Tilføre Følgende Om En Indg
    Udskrift af forhandlingsprotokollen for ekspropriationskommissionen vedrørende anlæg af Letbane på Ring 3 21. hæfte Besigtigelsesforretningen den 6. og 7. juni 2017 Delstrækningen Gladsaxe Kommune Tirsdag den 6. juni 2017 kl. 9.00 samledes kommis- Kommissarius fremlagde brev af 16. marts 2017 fra sionen i AB Lounge, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvormed for at afholde besigtigelse af delstrækningen i Glad- sagen er forelagt for kommissionen. saxe Kommune i anledning af anlæg af Letbane på Kommissarius fremlagde endvidere det af Hovedsta- Ring 3, jf. Lov nr. 165 af 26. februar 2014 med æn- dens Letbane I/S udarbejdede materiale: ”Besigti- dring ved Lov nr. 657 af 8. juni 2016. gelse, Gladsaxe Kommune, forslag til tekniske be- Til stede var kommissarius ved Statens Ekspropriati- stemmelser, april 2017.” oner på Øerne, Helle S. Andersen, de af transport-, Følgende passerede: bygnings- og boligministeren udpegede medlemmer af kommissionen, Bjarke Abel og Leif Luxhøj-Peder- Hovedstadens Letbane I/S’ repræsentanter redegjorde sen samt de fra Den Fælleskommunale Liste for Øer- for projektet og fremlagde følgende oplysninger: nes Område udtagne medlemmer, Bryan Linden- Forudsætninger skjold og Bjarne Henriksen. I mere end 50 år har fingerplanen været et af de vig- Som repræsentant for Gladsaxe Kommune mødte Ja- tigste planlægningsværktøjer i Hovedstadsområdet, kob Skovgaard Koed. og den tager udgangspunkt i, at byudviklingen om- Fra Gladsaxe Kommune mødte endvidere trafik- kring København sker i oplandet omkring Køben- planlægger Nikolai K. Hansen og vej- og trafikinge- havn og ind mod centrum. De senere år er der imid- niør Susanne Bislev Sonnenberg. lertid sket en ændring i lokalisering af erhvervsom- råderne og pendlingen fra bopæl til arbejdsplads, Endvidere mødte den ledende landinspektør Inger hvilket har skabt et stort behov for transport på Juhl Larsen og landinspektør Karsten L.
    [Show full text]