3129 27/4 61: 2. Beb. Af F. 1.1. Om Personnavne

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

3129 27/4 61: 2. Beb. Af F. 1.1. Om Personnavne 3129 27/4 61: 2. beb. af f. 1.1. om personnavne. 3130 [Else-Merete Ross.] §§ 1-3, ændringsforslag nr. 1, § 4, således syn til ægteskabets retsvirkninger, navnlig ændret, § 5, ændringsforslag nr. 2, § 6, så- i formueretlig henseende, hvad jeg ville ledes ændret, § 7, ændringsforslag nr. 3, finde meget værdifuldt. Jeg håber, ud- § 8, således ændret, § 9, ændringsforslag valget også vil medtage spørgsmål af nr. 4, hvorefter § 10 udgår, § 11, ændrings- navneretlig karakter. forslag nr. 5, § 12, således ændret, ændrings- Med disse bemærkninger skal jeg på mit forslag nr. 6, § 13, således ændret, §§ 14-16, partis vegne anbefale det foreliggende lov- ændringsforslag nr. 7, § 17, således ændret, forslag med ændringer til vedtagelse. §§ 18-20, ændringsforslag nr. 8 og § 21, så- ledes ændret, vedtoges uden afstemning. Justitsministeren (Hans Hcekkerwp): Jeg vil gerne takke udvalget for den enstemmige Lovforslagets overgang til tredie behandling indstilling, og jeg kan for mit vedkommende vedtoges uden afstemning. tiltræde de stillede ændringsforslag. Det kan ikke undre, at det ærede medlem Formanden: Lovforslaget går nu til for- hr. Vagn Bro er særlig glad for ændrings- nyet behandling i udvalget. forslag nr. 2; det har det ærede medlem jo ophavsretten til, men udvalget har fun- det, at det ærede medlem havde ret i sin ændrede formulering, og jeg har ment det Den sidste sag på dagsordenen var: rigtigt at akkviescere herved. Anden behandling af forslag til lov om ud- Det ærede medlem hr. Vagn Bro gjorde bygning af det storkøbenhavnske S-banenet og nogle bemærkninger om den formodede om forarbejder for tunnelbaneanlæg i Køben- udvikling i Norge og Sverige, og derom vil havn og Frederiksberg. jeg gerne sige, at jeg deler det ærede med- lem fru Hanne Budtz' ønske om, at man i (Første behandling findes i tidenden sp. Norge og Sverige vil betragte dette forslag, 409, udvalgets betænkning i tillæg B. sp. ophøjet til lov, som et fremskridt, der kan 577). være løftestang for en tilsvarende udvikling i de øvrige nordiske lande; jeg er dog nødt Der var stillet 7 ændringsforslag i be- til at erkende i erindring om de diskus- tænkningen. sioner, vi har haft, at jeg er noget tvivlende deroverfor. Men håbet beskæmmer jo ingen. Uden for betænkningen var der ikke Må jeg endelig sige til det ærede medlem stillet ændringsforslag. fru Else-Merete Ross, at jeg synes, det ærede medlem var lidt tilbøjelig til næsten Lovforslagets paragraffer, ændringsfor- at triumfere over det stærke køns nederlag slagene og spørgsmålet om lovforslagets i udvalget. Det synes jeg næsten er synd. overgang til tredje behandling sattes til for- Hvorfor skal man drille dem under ham- handling under ét. skiftet. Der er endnu en tredje behandling. Jeg tør måske lige gøre den enkelte be- Lars M. Olsen: Under førstebehandlingen mærkning til det ærede medlem, at oplys- af lovforslaget om udbygning af det stor- ningen om, at ægteskabsudvalget ville lade københavnske S-banenet og om forarbejder ægteskabslovens § 74 bortfalde, ikke stam- for tunnelbaneanlæg i København og Fre-, mer fra mig, men fra et medlem af det på- deriksberg blev der fra flere ordføreres side gældende udvalg, medlem af det høje ting, ønsket fastsat en prioritetsrække for anlæg- fru .Edel Saunte. Denne oplysning har jeg gelsen af de 3 S-banelinjer. Man har imid- viderebragt. lertid fra udvalgets side givet afkald derpå Jeg anbefaler samtlige ændringsforslag. og ikke ment, at statsbanerne skulle følge et af udvalget bestemt anlægsprogram for de 3 S-baner, idet man har den opfattelse, .. Hermed. sluttede forhandlingen. at statsbanerne administrativt og praktisk 3131 27/4 61: 2. beh. af f. t. 1. vedr. det storkøbenhavnske S-banenet m. v. 3132 [Lars M. Olsen.] belastninger med de normale forsinkelser, bør stå frit og følge den mest hensigtsmæs- som netop er store i myldretiden, og som sige arbejdsform for arbejdets fuldførelse. naturligvis også vil ramme hurtigsporvog- I alt kalkuleres med 6-8 års arbejdsperiode nen. for alle 3 anlæg. Udvalget har ikke 홢 som Inden for udvalget har den også tidligere det også hedder i betænkningen 홢 ønsket omtalte plan om en midlertidig indføring, at tage stilling til den linjeføring for Køge- nemlig direkte til og via Svanemøllen, været bugtbanens vedkommende, der ligger ud rejst. Den højtærede minister har 홢 men over Vallensbæk, idet der i udvalget har ikke uden betænkeligheder 홢 givet tilslut- været ønsker fremme om, at man eventuelt ning til denne midlertidige løsning, selv om burde føre Køgebugtbanen helt frem til de anlægsmæssige udgifter vil blive ret Køge og ikke standse op i Jer sie, som det betydelige. På den anden side har ministe- har været antydet fra statsbanernes side. ren peget på, at Svanemølleløsningen dog Da anlæg ud over Vallensbæk ikke i øje- har den fordel fremfor andre, at Hareskov- blikket er aktuelt, har man derfor kun ønsket banen ikke vil få spormæssig tilknytning til at godkende linjeføringen til Vallensbæk. det ydre godsbanenet og ikke direkte vil Det har været nævnt, at man omgående berøre sporene på Nørrebro og Hellerup burde gøre banestrækningen til Hvidovre stationer. klar og efter færdiggørelsen tage banen i Statsbanerne anser det i øvrigt for tvivl- brug på dette stykke. Imidlertid viser det somt, om der bliver mulighed for mere end sig, at netop denne strækning vil tage 20 minutters drift på Hareskovbanen i længst tid, og statsbanerne mener derfor myldretiden. ikke, at driften på banen vil kunne påbegyn- Den højtærede minister har endvidere des, før hele strækningen indtil Vallensbæk påpeget, at en indføring over Svanemøllen er færdigbygget. uden tvivl vil sætte øget gang i bebyggelsen For Hareskovbanens vedkommende drejer af Hareskovbanens opland og derved virke det sig om ombygning af en bane i drift og særdeles trafikskabende. derfor om arbejder, som må gennemføres Ud fra de erfaringer, statsbanerne ligger under ét, samtidig med at den nuværende inde med i forbindelse med Holte-, Ballerup- fartplan opretholdes. og Glostrupbanen, forudser man, at det Det store spørgsmål i forbindelse med muligvis om kort tid bliver nødvendigt at Hareskovbanen er dennes indføring i Boule- indføre en 10 minutters drift 홢 i hvert vardbanen, indtil tunnelbaneanlægget bliver fald i myldretiden 홢 for at sikre rimelig til virkelighed. Som det sikkert vil være det afvikling af trafikken. høje ting bekendt, har Gladsakse kommune Dette vil imidlertid næppe kunne ske gennem adskillige år foretaget mange under- uden en omlægning af Boulevardbanens søgelser og rejser i udlandet og også fremsat toggang og en ombygning af sikringsanlæg- forslag, hvis hensigt har været at skaffe den gene. stadig voksende kommunes beboere den Det fremgår af betænkningen, a,t udval- hurtigste og bedst mulige trafikforbindelse get over for ministeren har givet tilslutning med København. Fra kommunens side har til en modernisering af Boulevardbanens man så sent som i december i fjor udsendt automatiske sikringsanlæg og tiltræder, at en interessant rapport under titlen 홢Hare- statsbanerne, når forholdene måtte kræve skovbanen som hurtigsporvej". Det var hen- det, kan påbegynde moderniseringen. Med sigten, at denne skulle føres igennem til en 20 minutters drift på Hareskovbanen Jarmers Plads, bl. a. gennem Rantzausgade. via Svanemøllen vil man i øvrigt kunne Man regnede i denne plan med meget korte afvikle en trafik, der er 4-5 gange så stor intervaller 홢 helt op til 8 sporvej stog i som den nuværende, eller op imod 8 mill. timen 홢 men en sådan toggang var dog passagerer pr. år, hvilket altså igen repræ- kun tilstrækkelig til at afvikle en årstrafik senterer en passagermængde, der er dobbelt på ca. 4 mill. passagerer, ligesom de oplys- så stor som hurtigsporvognens kapacitet. ninger, der er tilgået udvalget fra stats- DSB forudser, at der ikke vil blive tale banernes side, peger på, at hurtigsporvognen om driftsoverskud på Hareskovbanen, da næppe vil kunne klare myldretidens spids- afskrivning og forrentning formentlig skal 3133 27/4 61: 2. beh. af f. t. 1. vedr. det storkøbenhavnske S-banenet m. v. 3134 [Lars M. Olsen.] andet 홢 har været en forøgelse på mere ske over en 10-årig periode, men den dag, end 400 000 m2 etageareal, må det sikkert da Hareskovbanen vil kunne blive indført i ikke anses for overdrevet, når en udvidelse tunnel direkte til Nørreport, vil passager- på henimod 1 mill. anses for sandsynlig i antallet efter statsbanernes opfattelse stige den kommende tid. Dette vil naturligvis væsentligt og økonomien bedres tilsvarende. indvirke meget stærkt på de mennesker, Der kan ikke være tvivl om, at den her der får beskæftigelse i det pågældende city- foreslåede udbygning af S-banenettet om- kvarter. Jeg har vist også lov til at anføre, kring Storkøbenhavn vil blive hilst med at der inden for udvalget har været enighed tilfredshed af den befolkning, som i øje- om, at det er den kollektive trafikform, blikket lider under savnet af moderne tra- man her bør tilstræbe, eller sagt med andre fikmidler. Det gælder vel ikke mindst be- ord: anlæg af en tunnel og/eller jernbane boerne langs Køge Bugt, hvorfor som nævnt inden for hovedstadsområdet. i første omgang S-banestrækningen til Val- Af lovforslaget fremgik det, at den højt- lensbæk vil blive anlagt; men det er givet, ærede minister ønskede bemyndigelse til at den stigende udflytning snarest vil gøre nedsættelse af to udvalg: ét, der skal ud- en videre udbygning påkrævet og nødven- arbejde et skitseprojekt, og et andet 홢 vi dig. Med den betydelige befolkningstilvækst, kunne kalde det finansieringsudvalget 홢 som kan forventes i de kommende 10 år
Recommended publications
  • Network Statement 2018 – Appendix 3.5A
    Network Statement 2018 – Appendix 3.5A Network statement 2018 – Appendix 3.5A 1 Appendix 3.5A Contents Page 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A 3 1.2 Principles relating to infrastructure works and the capacity restrictions 3 2 Regional and main lines Overview of regional and main lines 5 ROUTE NO. 1 6 ROUTE NO. 2 & 4 7 ROUTE NO. 4 8 ROUTE NO. 5, 6, 10 & 11 9 ROUTE NO. 21 & 24 10 ROUTE NO. 24 & 25 11 ROUTE NO. 25, 32 & 34 12 3 S-train line Overview of S-train line 13 ROUTE NO. 810, 820, 830 & 840 14 ROUTE NO. 802, 840 & 860 15 4 Extra information Overview of miscellaneous possessions not covered by NS 16 Network statement 2018 – Appendix 3.5A 2 1 Introduction 1.1 About appendix 3.5A The following is a guideline of the infrastructure works and capacity restrictions known at the time of the publication of Network Statement 2018. Upcomming infrastructure works and capacity restrictions in connection to the Signaling Program as mentioned below are temporary. The final determination hereof will be published from time to time. Rail Net Denmark reserves the right to change or cancel planned infrastructure works and projects based on political dissensions. The following is based on the political determination to complete the Ringsted Femern project as well as upgrading of the coastal line. Maintenance There will be an ongoing demand for maintenance of all lines. Maintenance is carried out on the basis of the life circles of the lines. In order to meet demands, cancellations and rerouting after the publication of the K18 timetable is therefore to be expected.
    [Show full text]
  • Danmark Den At« Jeneraldirektør Akme Garnisons Syst-Bus
    os- -. —- —- «-«-- Wl —M H----I- seliretwr, Pastok I. C. Aaberikz vi skulcle were harmhjertige mod Det er tydcsligt nolc, at dottk Havnssn lieis s)-11es allerede at te iml paa Feder Perlersens Mark, nen ved Kildeskoven, hvorekter Kassekek. Il. P. Rasmnssem Med- andre. Der tales 0m, at Sjælenej Forslag er Pdtryk kot- en stærk Hei-e nltfins lille, iyg den er stu- livorfra den 16ainsige Olkns søgte der uilkores en Fodgængertun- lem ist« Rtyrelsen, (). c. tilgen-. skul plejes og en Tvivl om det korsvarlige i at an- ««,-n(le l"nl(l iik Fnrtnjer, ligesom ist skriismme den v:1-k. Det hjalp nel for Jlaltegaardsvej. vj kanKlissionsaandi met-e sikttcs Icvjnder som skri- det men Olav greb en sten, Redaktmnsr ak »Kirkelig smnler’,’ slcabes, Lin-end gøre Priester-, AmtanHlijcsnnnet ug nxe ilclce, vecl heilHte sporudtlewing Heller-up- Adam Dan og Evald Icristerk for lIednitjgek110. Hvor lspnge ver- »Natt.« og man faar et end- Minsksstenkleri er fulllt uptaget ak sigtede efter Beram og herom ?·1«ennnts·le Dei liliver traf Kot-u i saa Veil sen; til Blacjlets Rassen-is N. C. Ins-n tltst Rtykke Arbejde saa vil nu klarer-e Vidnesbyrd Fiskeke. lige stjernen, sporinlfletning kurz-caus, Nielsen tage? Medens sjælene der-Mem- gennem et- subsjdjmrt FAMng sjlilcert njnlvencljgt at uclvide det den tisimlede og mi- dpd mecl det at man Yed Bruanlzisg og neidi- (Mss(l(lcsl t pfter A I. Tasrpjxaard me lpliver plejtsde og Missions- III-. Laanen stiller, ng som kort liele fin- nt skaffe Pliids til Vielt- sammt-. ge Arrangenienler vi! lurminds »F lii(kigo- l’»stk711" mmdm skabt, or der et Polk og godt lcher Male-des: »Kerl wmheileik kler er san stur, at slce Faren for samnususlgjl bemalt-, dcsr inn- tnbt Trom, dilat- IIensyn til Kvinders Adgang til mung anleise gaais op gennem Det danslce Kujkompagni lieu- As «.ckks? specicllc Juli-g skal o—o-———— lcnn lig nulc som disn var, pag de gam- Embedem hmrtil der ndkræves Limlsjsmlen til Lemvig.
    [Show full text]
  • Analyse Af Mulighederne for Automatisk S-Banedrift
    Analyse af mulighederne for automatisk S-banedrift Indhold 1. Sammenfatning ....................................................................................... 5 2. Indledning ............................................................................................... 8 2.1. Baggrund og formål ......................................................................... 8 2.2. Udvikling og tendenser .................................................................. 10 2.3. Metode og analysens opbygning ..................................................... 11 2.4. Forudsætninger for OTM-trafikmodelberegningerne .................... 11 2.5. Øvrige forudsætninger ................................................................... 12 3. Beskrivelse af scenarier ......................................................................... 15 3.1. Basis 2025 ...................................................................................... 16 3.2. Klassisk med Signalprogram (scenarie 0) ...................................... 17 3.3. Klassisk med udvidet kørselsomfang (scenarie 1) ......................... 18 3.4. Klassisk med parvis sammenbinding på fingrene (scenarie 2) ..... 19 3.5. Metro-style (scenarie 3) ................................................................. 21 3.6. Metro-style med shuttle tog på Frederikssunds-fingeren (scenarie 4) .................................................................................... 23 3.7. Metro-style med shuttle tog på Høje Taastrup-fingeren (scenarie 5) ...................................................................................
    [Show full text]
  • RBISELISTB Af Inklusive
    Gi el den de Udgivet fra 1 til Juli . RBISELISTB af inklusive. J f°p Kongeriget Danmark. i T. Faber, Officielle Meddelelser Postexpedlent. 12“ Aargang. i Om Nr. 8. 1879. | Post-, Jernbane- og Dampskibs-Roder. I Pris 20 Ore. Ved Nr. er angivet do Jernbane-, Pest- og Danpskibs-Roater hrerned lENVISNKWSTl enbrer af nedcnnærnto Stationer staa i Forbindelse. Jern- Jern- Jern- Jern- bane- Post-Rode Dampskibs- bane- Post-Route Route Nr, Dampskibs- banc- Post-Route Dampikihs- bane- Post-Route Dampskibs- Reuto Nr. Route Nr. Route Nr. Nr. Route Nr. Rouu-.Nr. Route Nr. Route Nr. Nr. Nr. Nr. Aabenraa . Hellerup . 4, 6. i Aabybro . 59. Maribo .... 8. Stockholm . 50,56.61, Helsinge . 3. Marseille .... l 91,92. Aakirkeby . 51. Helsingborg . 13. 54, 58. 59. 43-45,51. Marslev............ 12. Storeheddinge . 7. Aalborg. 6-9. Helsingør. 4. 1. 28,44, 45. Marstal ..... 49. 62-65. 78,86. Stoholm . 15. Herlufmagle . 12. Masnedsund . 2. 3,18,20,22. Stralsund. 53. Aarhus 10,13. 73, 76. 4,26,73,88 Herløv .... 5. (Dagv. P.10) Messina .... Strib............... 12. Herning . 14. 80-82. Middelfart . 12. 19. Struer............... 15 87,90. 7,10 Aars . ; • 60. Hostrup. Aarslev. • • 9. 13. Moselund.... 14. Strømmen . 10. Hjallerup . 54. Åarup • • • 12. 41,42. Mundelstrup . 13. Stubbekjøbing . 30. 18. Hjallese.... 9. 13 Aggersund . 7-9. Mørke...... 10. Støvring . Alken. • . • 14. Hjerm .... 15. Mørkøv . 3. Sulsled . 13. ce Allingaabro. 10 Hillerød . 4. Nakskov . 8. 29,46 49, 80,85- Svaneke . 52. 47. 71. Himmelbjerget 89. Svebølle . 3. o Allinge .... 50. 47. Nestved............ 2. 12-14,24 25 Amsterdam. Hinnerup . 13 72.
    [Show full text]
  • Historien Om Lille Constantia I Charlottenlund Charlottenlund
    HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LIL LE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND HISTORIECNH AORMLO LTILTLEEN CLOUNDST ANTIA I CHARLOTTENLUND Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob 201 6 2016 2016 Ejerforeningen Lille Constantia Ejerforeningen Lille Constantia 2016 Ejerforeningen Lille Constantia 1 Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne. for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om. Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget. Esperance, oprindelse til områdets hhv.
    [Show full text]
  • Vejfortegnelse Vejman.Dk
    Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 1 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 150504-0 FREDERIKSBORGVEJ 14/0450 - 19/0270 4820 Kommunevej 150520-0 SKOVVEJ-BALLERUPVEJ-FISKEBÆ 2/0396 - 7/0755 5339 Kommunevej KVEJ 150520-2 Ballerupvej 0/0000 - 0/0659 659 Kommunevej 200520-0 Frederiksborgvej 19/0272 - 21/0576 2195 Kommunevej Slangerupvej Strækning fra Frederiksborgvej til 21/0576 - 22/0252 672 Kommunevej rundkørslen ved Farum Gydevej Strækning fra rundkørslen -Farum 22/0304 - 25/0329 3031 Kommunevej Gydevej til kommune grænsen 200520-1 FISKEBÆK - SLANGERUP (HØJRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (NORDLIGE DEL) 200520-2 FISKEBÆK - SLANGERUP (VENSTRE DELE) FISKEBÆK - SLANGERUP. 22/0252 - 22/0329 77 Kommunevej RUNDKØRSEL NORD FOR FARUM BY, (SYDLIGE DEL) 200526-0 Bistrupvej 11/0874 - 14/0988 3108 Kommunevej 200543-0 FrederiksborgveJ 21/0576 - 23/0527 1960 Kommunevej 1890003-0 Bringebakken Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0130 130 1300 Kommunevej mod syd. Optaget 01.05.1985. vejman.dk Vejfortegnelse Dato: 11-12-2020 Vejbestyrelse: 190 Furesø Side 2 af 64 Vej Betegnelse og beskrivelse Fra-st. Til-st. Længde Areal Bemærkninger 1890008-0 Bringekrogen Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0180 180 1620 Kommunevej mod vest og syd. Optaget 01.05.1985. 1890010-0 Bringetoften Fra kommunevej nr. 160 ( Bringevej ) 0/0000 - 0/0135 135 1418 Kommunevej mod syd. Optaget 01.07.1986. 1890012-0 Bringevej Fra kommunevej nr. 41 ( Jonstrupvej ) 0/0000 - 0/0545 545 6540 Kommunevej mod vest, til kommunevej nr.
    [Show full text]
  • 91 Yderste Stationer Afkortedes. Derved Mistede Passage- Rerne Fra Jægersborg, Gentofte Og Bernstorffsvej Myldre- Tidsbetjening
    Hillerødtog er i 1964 på vej op ad stigningen nord for Holte Station. Et typisk Nordbanetog med S-maskine og en stribe CL- vogne med 2. klasse og til sidst en tilsvarende CLE med rejse- godsrum. Men første vogn er en 1. klasse sidegangsvogn litra AC, som var mere populære blandt de „fine“ kunder end „akvarierne“. (HGC) yderste stationer afkortedes. Derved mistede passage- modtaget. Benyttelsen i myldretidstogene var ganske god; rerne fra Jægersborg, Gentofte og Bernstorffsvej myldre- derimod kneb det mere i aftentimerne og weekenden. tidsbetjeningen, og i 1956 indførtes derfor en yderligere Nordbanens faste tog fik hermed den endelige, typiske myldretidslinje „B-ekstra“ (kun skiltet ”B”) mellem Lyngby sammensætning, nemlig i nordenden en 1. kl. vogn litra Et Hillerødtog på vej nordpå og København H med stop ved alle mellemstationer. AL, efterfulgt af et antal (normalt 5-6) CL-vogne og en passerer vandtårnet i Holte i På Nordbanen nord for Holte var det ikke kun week- kombineret person- og rejsegodsvogn litra CLE. I en række 1964. Gennem de store vinduer endtrafikken der voksede op gennem 1950‘erne, også af ekstratogene anvendtes dog 1.kl. vogne af sidegangs- i „akvariet“ kan man se hverdagstrafikken var stigende. I 1955 var der således på typen litra AC, ligesom en del af disse tog i lighed med „flystolenes“ hvide nakke- en hverdag i september godt 6000 rejsende til stationerne weekendtrafikkens ekstratog ikke medførte CLE-vogn. betræk. (HGC) Birkerød, Allerød og Hillerød, godt 100 % flere end i 1945. Siden sommeren 1955 havde man fået fast timedrift hele dagen på Nordbanens sydlige del, og antallet af ekstratog i myldretiden var oppe på tre, ja fra 1957 fire i den aktu- elle retning.
    [Show full text]
  • VVM Letbane På Ring 3
    Letbane på Ring 3 VVM-redegørelse Maj 2015 cv cv Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN, trykt: 978-87-93292-09-3 ISBN, elektronisk: 978-87-93292-08-6 Kort vedr. trafik og støj: Copyright Geodatastyrelsen. cv cv Indhold Indhold ........................................................................................................... 1 1. Ikke-teknisk resumé ............................................................................... 1 1.1. Projektet ..................................................................................... 1 1.2. Trafik .......................................................................................... 3 1.3. Støj .............................................................................................. 6 1.4. Vibrationer .................................................................................. 7 1.5. Landskab og arkitektur ............................................................... 8 1.6. Kulturarv ..................................................................................... 8 1.7. Jord ............................................................................................. 9 1.8. Grundvand .................................................................................. 9 1.9. Afvanding .................................................................................. 10 1.10. Materialer, råstoffer og affald ................................................... 10 1.11. Luft ...........................................................................................
    [Show full text]
  • Industrisamfundets Kulturarv • Regional Indberetning Af Industriminder I Københavnsregionen I Henhold Til Kulturarvsstyrelsens Brev J
    Industrisamfundets kulturarv • Regional indberetning af industriminder i Københavnsregionen i henhold til Kulturarvsstyrelsens brev j. nr. 2003-300-0001 forbindelse med satsningsområdet ”Industrisamfundets Kulturarv” Deltagende institutioner: Arbejdermuseet Københavns Bymuseum Nationalmuseet Kroppedal Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns og Frederiksberg Kommuner Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd for Københavns Amt Formalia Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af Kulturarvsstyrelsens brev j.nr. 2003-303-0003 samt brev af 23/6 – 2004 j.nr. 2003-303-0012. Udpegningen af industrimiljøerne er - i samarbejde med projektgruppen - foretaget af arbejdsgruppen. Udpegningen af industriminder i amtet har taget udgangspunkt i Amtsmuseumsrådets Notat af 21.11.2003 vedr. ”forslag til særlige bevaringsværdige industriminder i Københavns Amt”. I henhold til institutionernes ansøgning om støtte til dette arbejde, har Kulturarvsstyrelsen desuden givet støtte til en foreløbig undersøgelse af de udvalgte industrimiljøer, udarbejdelsen af en metode for udvælgelse og undersøgelse, samt til en foreløbig udpegning af fysiske strukturer, der relaterer til industrisamfundets industrielle produktion. Følgende institutioner har medvirket i projektet: Styregruppe Arbejdsgruppe Lars Buus Peter Sorenius Kroppedal Annette Vasstrøm Lars K. Christensen Nationalmuseet Inger Wiene Københavns Jørgen Selmer Bymuseum Niels Jul Nielsen Peter Ludvigsen Jacob Bjerring-Hansen Arbejdermuseet Poul Sverrild KMR Amt Bjørn Westerbeek Dahl KMR Kommuner Projektansvarlig
    [Show full text]
  • Vejledning I Kendskab Til Det Rullende Materiel Og De Elektriske Belysningsanlæg
    1 DE DANSKE STATSBANER. MASKINAFDELINGEN. VEJLEDNING I KENDSKAB TIL DET RULLENDE MATERIEL OG DE ELEKTRISKE BELYSNINGSANLÆG. __________________________________ KJØBENHAVN TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) 1908 2 INDHOLDSFORTEGNELSE. _____ Side Forord . 3 A. Det rullende Materiel . 4 I. Lokomotiverne. 4 II. Vognene . 5 Almindelige Bemærkninger . 5 1. Vognkassen. 6 2. Vognrammen . 6 3. Træk- og Stødapparater . 7 Trækkroge . 7 Koblinger . 8 Buffere . 10 Harmonikaovergange . 11 4. Bærefjedre og Akselgafler . 12 Svævende Akselkasser . 13 5. Aksler med Hjul og Akselkasser . 13 6. Bremseapparater . 17 Haandbremsen . 17 Skruebremsen . 18 Vakuumbremsen . 19 Trykluftbremsen . 26 7. Trucker og radielt indstillelige Aksler . 27 Trætruck for Personvogne . 28 Jerntruck for Personvogne . 28 Jerntruck for Godsvogne . 29 Lænkeaksler . 30 8. Vognenes Belysning . 31 Rapsolielamper . 32 Mineralolielamper . 32 Gaslamper . 32 Elektriske Lamper . 33 9. Vognenes Opvarmning . 33 Varmekedlen . 33 Varmeledning og apparater . 35 B. De elektriske Belysningsanlæg . 38 Almindelige Bemærkninger . 38 1. Kraftmaskiner . 40 2. Dynamomaskiner . 40 3. Apparater til Fordeling og Maaling af Elektriciteten . 42 4. Ledninger . 42 5. Lamper . 44 6. Akkumulatorer . 47 ________________________ 3 FORORD. ____ enne Vejledning er nærmest bestemt til Brug ved Forberedelse til Eksamen for D Assistenter under Trafikafdelingen og Stationsmestre. Den indeholder - saaledes som Titlen angiver - en kortfattet Beskrivelse af saavel det rullende Materiel som de elektriske. Belysningsanlæg, der finde Anvendelse ved Statsbanerne. Behandlingen af Lokomotiverne er gjort ganske kort, fordi det her vilde føre for vidt at gaa i Detailler. Ønskes nærmere Oplysninger desangaaende henvises til »Lære- bog i Maskinvæsen for Lokomotivpersonalet«. Man har endvidere anset det for unødvendigt at medtage en videregaaende Be- skrivelse af Vognkassen, fordi dennes Indretning fremgaar af »Fortegnelsen over Driftsmateriellet«.
    [Show full text]
  • Gentofte, G Ladsaxe Og Lyngby-Taarbæk/Rudersdal
    lokalnyt — marts 2011 , Gladsaxe og , Gladsaxe Taarbæk/Rudersdal - Gentofte Lyngby Parkering på lokalnyt cykelstien Gentofte - Gladsaxe - Lyngby-Taarbæk/Rudersdal Bilisterne parkerer ofte med to hjul på cy- er redigeret af kelstien uden smålig skelen til om cyk- Roger Christensen, lister kan cykle uhindret og sikkert forbi uden at frygte at få en bildør i hovedet. Peter Bo Nielsen og Politiet prioriterer ikke den slags. Heller Niels Wellendorf. ikke ved direkte henvendelse. I Gentofte Redaktionssekr.: Åse Damm Kommune har man langt om længe gjort Tryk: MicroForma, Odense noget ved sagen og ansat kommunale P- Oplag: 1550 ex. vagter. Det har imidlertid skabt en værre polemik, fordi P-vagterne gik ud med en Indlæg sendes til: meget rigoristisk fortolkning af 10m lokalnyt reglen. At det var forbudt at parkere 10m c/o Åse Damm også fra enhver privat indkørsel inkl. inde Mørkhøjvej 306, 2730 Herlev på egen grund. Tilmed så kan man på tlf. 44 91 28 18 deres hjemmeside kun læse uddrag af færdselsloven og intet om fortolkningen. Bladet kan ses på De har senere modificeret den til kun at hjemmesiderne. gælde indkørsler til fællesarealer. Gentofte afdeling: I Dansk Cyklist Forbund synes vi det er www.dcfafd.dk/gentofte kedeligt, at dette har givet P-vagterne et fmd.: Roger Christensen dårligt ry. Og vi har opfordret kommunen Skjoldagervej 70, 3.th. til at male gule trekanter på kantstenen, 2820 Gentofte hvor 10m reglen gælder, så ingen er i tlf. 39 65 69 67 tvivl om hvor og hvor langt 10m er. Vi synes 10m reglen er god. Vi var selv Gladsaxe afdeling: initiativtagere til at forøge afstanden fra 5 www.dcfafd.dk/gladsaxe til 10m for at forbedre oversigts- formand: Benedicte Leyssac forholdene.
    [Show full text]
  • Hareskovene Hareskovene Huser En Stor Bestand Af Rådyr
    Skovens dyr Velkommen til Hareskovene Hareskovene huser en stor bestand af rådyr. Dyrene kan bedst opleves ved Hareskovene og Jonstrup Vang strækker sig over ca. 8 km fra Jonstrup i HareskoveneHareskovene solopgang, hvor de går ud i det åbne for at græsse. Rådyrenes eneste naturli- vest til Bagsværd Sø i øst. Skovene dækker i alt 888 ha og er domineret af ge fjende er rævene. De tager mere end halvdelen af de nyfødte rålam og er på store arealer med bøgeskov med træer i alle aldre. Hist og her står gamle den måde med til at sikre, at bestanden ikke vokser sig alt for stor. Alligevel ege og lindetræer, og alle steder er selvsåede ahorn på vej op. Nåletræer er der for mange rådyr til at skovene kan rumme dem alle. Skovdistriktet er der- findes i større bevoksninger eller som enkelttræer. for nødt til at holde bestanden nede og hvert år skydes nogle af dyrene. Skovene er meget varierede med åbne områder af enge og overdrev, I Hareskovene lever også mange andre af de pattedyr og fugle, som hører lige rækker af ranke bøge samt mere mørke og tætte blandingsskove med hjemme i en dansk løvskov. I foråret kan man f.eks. høre de mange syngende et krat af nye træer, der vokser op. Alle steder brydes billedet af søer og fugle, og om efteråret og vinteren kan man opleve trækfuglene, som spiser moser samt små vandløb og grøfter. løs af de frø og frugter, som skoven producerer. Til tider kan man endda være heldig at se en jagende due- eller spurvehøg suse forbi mellem træerne.
    [Show full text]