Historien Om Lille Constantia I Charlottenlund Charlottenlund

HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LIL LE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND HISTORIECNH AORMLO LTILTLEEN CLOUNDST ANTIA I

CHARLOTTENLUND

Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob

Af Jørgen Serup og Birgitte Glob 20 16 2016 2016

Ejerforeningen Lille Constantia Ejerforeningen Lille Constantia

2016

Ejerforeningen Lille Constantia

Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om.

Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Illustrationen på bogomslaget viser villaen Lille Constantia, Esperance Allé 8, der er den direkte forgænger Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne. for den nuværende beboelsesejendom af sammen navn, som denne historiske beretning drejer sig om.

Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Vignet på forsidebladet viser traktørstedet Constantia, etableret som et lyststed tilbage i midten af 1700 Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i tallet. Dette første Constantia er den historiske rod. Naboerne var Charlottenlund Slot og lyststedet Bonne Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget. Esperance, oprindelse til områdets hhv. vejens navne.

Vignet på omlagets bagside viser Bernstorffstøtten rejst ved Kongevejen i 1783 (tegning fra 1799) som Gentofte bøndernes tak til Bernstorfferne for igangsættelsen af landboreformerne. Med udgangpunkt i

Bernstorff Slots jorder omskabte de vores egn og hele Kongeriget.

ISBN 978-87-998975-0-6

Kopirettighed: Ejerforeningen Lille Constantia

ISBNTrykt 978i 15-087 eksemplarer-998975-0 -6

Kopirettighed: Ejerforeningen Lille Constantia

Trykt i 150 eksemplarer

L I L L E C O N S T A N T I A 2016

HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I HISTORIEN OM LILLE CONSTANTIA I CHARLOTTENLUND CHARLOTTENLUND

Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Af Jørgen Serup og Birgitte Glob Beskrevet i fire dele Beskrevet i fire dele Beskrevet i fire dele

Udgivelsen findes også elektronisk på Ejerforeningen Lille Constantias hjemmeside Udgivelsen findes også elektroniskwww.lilleconstantia.dk på Ejerforeningen Lille Constantias hjemmeside Udgivelsen findes også elektronisk på Ejerforeningen Lille Constantias hjemmeside www.lilleconstantia.dk www.lilleconstantia.dk

Udgivet af Ejerforeningen Lille Constantia i 2016 (1.udgave) Udgivet af Ejerforeningen Lille Constantia i 2016 (1.udgave) Udgivet af Ejerforeningen Lille Constantia i 2016 (1.udgave) INDHOLD

Historien om Lille Constantia er af hensyn til læsbarheden organiseret i en konkret beretning om selve ejendommen og dens historie fulgt af et tilbageblik med mere bredt skrevne beretninger om vore naboejendomme og om udvalgte lokalhistoriske, samfundsmæssige og kulturelle forhold. Disse har indirekte været med til at forme ejendommen og området. Afslutningsvis er der en annoteret oversigt over kildemateriale som inspiration til eget studium.

Som et Charlottenlund bolsje og appendiks vises en liden samling af hyggelige postkort fra dengang.

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1: Lille Constantias historie, fra lyststed til beboelsesejendom

Indledning

Lille Constantias egen historie

DEL 2: Rundt om Lille Constantia, ejendomme i nabolaget og deres historie

Om ejendomme og bygninger i nabolaget

Del 3: Lille Constantia og Charlottenlund i kulturhistorisk belysning

Om landskabets forvandling, kildetid, veje og trafikmidler

Om epokerne og oldtidens spor

Afslutning

Kildemateriale og stof til læsning

Del 4: Appendiks, samling af gamle postkort fra egnen

Teksten læses mest bekvemt i bogversionen. Detaljer på landkortene kan ses i internetversionen ved at forstørre kortene på computeren med -/+ funktionen.

6 INDHOLD

Som et Charlottenlund bolsje og appendiks vises en liden samling af hyggelige postkort fra dengang.

INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1: Lille Constantias historie, fra lyststed til beboelsesejendom

Indledning

Lille Constantias egen historie

DEL 2: Rundt om Lille Constantia, ejendomme i nabolaget og deres historie

Om ejendomme og bygninger i nabolaget

Del 3: Lille Constantia og Charlottenlund i kulturhistorisk belysning

Om landskabets forvandling, kildetid, veje og trafikmidler

Om epokerne og oldtidens spor

Afslutning

Kildemateriale og stof til læsning

Del 4: Appendiks, samling af gamle postkort fra egnen Kort over København og Nordsjælland stukket i 1771 umiddelbart efter den omfattende samfundsforandring med udskiftning af bondegårdene. Det var skelsættende for den videre udvikling af området. Lyststederne Constantia, Bonne Esperance og Marielyst er markeret på kortet som sydlig nabo til Charlottenlund Skov. Kongernes stort anlagte barokke jagtskove og deres slotte langs kongevejens rute inde i landet fremgår. Parforce jagtområderne i Jægersborg Teksten læses mest bekvemt i bogversionen. Detaljer på landkortene kan ses i Dyrehave og Gribskov er i juli 2015 optaget på UNESCO listen over verdens kulturarv. internetversionen ved at forstørre kortene på computeren med -/+ funktionen.

Historien om Lille Constantia i Charlottenlund

Del 1 af fire dele

Lille Constantia, fra Lyststed til Beboelsesejendom

Figur 1. ”Carte over en deel af Sockelunds Herred og Kiøbenhavns Amt 1763”, udsnit af koloreret kort ved P.J. Wilster.

Lille Constantia har sin historiske baggrund i områdets naturmæssige skønhed og dets attraktion for Københavnerne. Både kongelige, velhavende borgere og almindelige folk har siden 1700 tallet søgt herud fra det trange København bag voldene.

De har bygget slotte, jagtområder, fasanhave, forstbotanisk have og et større antal lyststeder i vores område. Den jævne befolkning har bare besøgt området, nydt det og fået ny energi til at klare den ofte slidsomme hverdag.

Områdets navn, Charlottenlund, kommer fra vores naboejendom Charlottenlund Slot med omgivende lund bygget i midten af 1700tallet af Prinsesse Charlotte Amalie på grunden af det kongelige jagtsted Gyldenlund. Lundens stramt firkantede areal var kongernes første dyrehave kaldet ”den liden Dyrehave ved Ibstrup”. Det er forgængeren for de store kongelige jagtområder anlagt til parforcejagt, Eremitagen og arealer i Gribskov, der er vist i den indledende figur, det stukne kort fra 1771. Charlottenlund Slot inspirerede succesfulde Københavnske borgere til at bygge lyststeder i form af små palæer med tilhørende parker langs Strandvejen og i hele oplandet. Constantia og Bonne Esperance var blandt de første.

Figur 2. Kildetid i Charlottenlund Skov med telte. I lysningen skimtes Øresund og et skib. Stålstik 1842.

Allerede fra midten af 1700 tallet besøgte som omtalt almindelige folk Charlottenlund Skov i stort antal i sommertiden, særlig ved kildetiden i juni-juli. Omdrejningspunktet var oprindelig Sankt Hansaften, hvor kildevandets helbredende kraft i tidens opfattelse var uomtvistelig. De slog sig ned i Charlottenlund Skov med madkassen og med udsigt til Øresund og adgang til forlystelser. En dags udflugt gjorde det ud for det års sommerferie.

Så kom i løbet af 1800tallet det moderne industrisamfund. Den nu rivende udvikling i økonomi, trafikmidler og så meget andet åbnede for frie initiativer og mangt et entreprenørskab. Dette omskabte Gentofteområdet fra åbent bondegårdslandskab til beboelsesområde med villabebyggelse og høje ejendomme langs Strandvejen. Af de mange private lystejendomme langs

10 2

Lille Constantia har sin historiske baggrund i områdets naturmæssige skønhed og dets attraktion vr del a trandveen str kun rerd ed den sukke park i da bevaret. yststedet nstantia for Københavnerne. Både kongelige, velhavende borgere og almindelige folk har siden 1700 tallet ud d trandveen blev prt i . Det tte eter usikre r s traktrsted restaurant søgt herud fra det trange København bag voldene. lade livet krin . aben til nstantia ud d trandveen lyststedet nne sperane prt krin hldt til erne. yststedernes stre runde prindeli udret s De har bygget slotte, jagtområder, fasanhave, forstbotanisk have og et større antal lyststeder i velanlate parkanl var blevet a strre vrdi end de prindelie byniner. vores område. Den jævne befolkning har bare besøgt området, nydt det og fået ny energi til at klare den ofte slidsomme hverdag. res eend ille nstantia har vsentlie eleenter a udviklinen skitseret venr ed i sin rtid en allievel sit eet rlb tusinder a r tilbae benyttet a brnealderennesker i Områdets navn, Charlottenlund, kommer fra vores naboejendom Charlottenlund Slot med iddelalderen byark r entte bnderne s have ba traktrstedet nstantia ed tilkbt omgivende lund bygget i midten af 1700tallet af Prinsesse Charlotte Amalie på grunden af det areal ra den udlyttede renerden dernst t pratvillaer p runden s endeli den kongelige jagtsted Gyldenlund. Lundens stramt firkantede areal var kongernes første dyrehave bebelseseend ed parklinende have s vi har i da – lde la lyststed r beberne. kaldet ”den liden Dyrehave ved Ibstrup”. Det er forgængeren for de store kongelige jagtområder anlagt til parforcejagt, Eremitagen og arealer i Gribskov, der er vist i den indledende figur, det stukne kort fra 1771. Charlottenlund Slot inspirerede succesfulde Københavnske borgere til at bygge lyststeder i form af små palæer med tilhørende parker langs Strandvejen og i hele oplandet. Constantia og Bonne Esperance var blandt de første.

Figur 2. Kildetid i Charlottenlund Skov med telte. I lysningen skimtes Øresund og et skib. Stålstik 1842.

Allerede fra midten af 1700 tallet besøgte som omtalt almindelige folk Charlottenlund Skov i stort antal i sommertiden, særlig ved kildetiden i juni-juli. Omdrejningspunktet var oprindelig Sankt

Hansaften, hvor kildevandets helbredende kraft i tidens opfattelse var uomtvistelig. De slog sig ned i Charlottenlund Skov med madkassen og med udsigt til Øresund og adgang til forlystelser. En Figur 3. rt ver aarden ernstr henhrende rende nder yers arker D I D nye indretnin til D phvelse. eniske Inddelnin rattet ved D atheatie dags udflugt gjorde det ud for det års sommerferie. indeelt a .. .

Så kom i løbet af 1800tallet det moderne industrisamfund. Den nu rivende udvikling i økonomi, Lille Constantia trafikmidler og så meget andet åbnede for frie initiativer og mangt et entreprenørskab. Dette omskabte Gentofteområdet fra åbent bondegårdslandskab til beboelsesområde med ille nstantia prt i er byet direkte p en del a nstantias riinale kvadratiske villabebyggelse og høje ejendomme langs Strandvejen. Af de mange private lystejendomme langs rundstykke p en del a et rdstykke tilkbt a eeren a nstantia i erne s en udvidelse a bahaven kbt ra den netp da udlyttede renerd beliende i nstantias

betegnet ”enghaven”. D

Figur 4. Kort over Gentofte efter gårdenes udflytning til de agre, de var tildelt ved udskiftningen I 1765, efter Severin Storm 1830. Constantia med hovedparcel, strandparcel og jord købt fra Bregnegården er vist ligesom lyststederne på stribe på landsiden af Strandvejen. Vandsiden var lavt beliggende.

ntanta bgnng tanveen e nvnt tteet nne eane nab. nteenant tnng a eenen nne eane ene e tnng a betegnet ”enghaven”. D ee a enne t vagne ang en anagte bne ve e navn eane e v ge ne atte e vngen. Det va gee . aeen have vetaget nne eane e tneaene t etet hene nevnngen a tteet bgnng. teten . een a hn veve nente tegnnge t entte ne ve e e vae gnene e ge ne hva e e tag e veen. . e veget gaageangget ve ahn g vaen . e ete a neevet g etattet a etehe. De eteene e vae e tte g et e g ve vegehte.

De hee t vng ng hnene vt e. Det har sin ”naturlige” forklaring g aee hten ve gang e tet g e . Den nege eane tee ve vet enen a ete . n at en ge e g ve v nab . en ge e e hv eane e a en engang bne evene e vebanen et tt vaat etae. eane bev ng ve et banetvng nget e nene bnee e en aennng e en geee bne gg theve e va tet a egnegen. eane . ange ge . . a ngee hne evenen ene tag t a hnene bnt n ven hv e e gten ehe hve e g en gangt n ven. ttteen ha vgt eene ge ne begge e a vengeen . De t e a gten ehe be ettegt hee ntantavnget v. nvnget g enten anae g ette nt venavn ee nee gg the ve g neee heete hvet ve ette vebet begene et ng banetvnget. gg theve ttee negt hv vaene n ve tte g hv e te ehe begne e neet e gg theve hhv. avnget ne. nen vaeh aee nen hv egneg ne t enne ne bev agt t ntanta. tegnngene a e eenen e ntanta ant ate n. entte b. ngen ee en nege ntanta gn ate a g en a ntanta tbte a egnegen ha antageg gget en n gene ne ne ve gn vaene t e nvene gange g veet a nen e vge gae ttee nege bage ntanta bage n t gtee e.

et eane va et vaveet het ten n tnt en ee hv g

g entte ne t aa bev tet t vae. eane bev antageg anagt Figur 4. tee e ntanta avene ee e bea e ge ne e a veen g n g nee ghee g gv bg t veetet e en b a n . ntanta g ve gn bev t ete ehvevet a gee age ene e henb at e engee vae. ene a va gngge a aet eene e tat e

aktit so irksoe ener algte iilerti at ulee onstantia so restauration runstkket ag onstantia er stort set i areal og laering saree til ores grun ar anskelig at egge e illaer ga ileskosrenen er l iagonalt in i grunen fra s est til norst engang e et knk it i or grun og et iere l o resun enen ar et tisunkt en en rene er kunne lugte ile og stige oer sin re enen le so eskreet neenfor i rrlagt reguleret og oerkket e en norlig forskning af enen

unaenter aftegnet atrikellankort og elantningslan e in angkile fra oer ores eeno se igur iser teligt at er ar gget to illaer ores grun er or lok ligger i ag nge troee i er ar tale o usene r og en en nere granskning af atrikelnure iste at et ar r og og s falt tingene las

Figur 5. atrikelkort e eenosroekt ille onstantia fra lok ener u o een lok in o skoen unaenterne efter e to illaer serane ll r og r er integnet ileskosrenens iagonale forl genne eenoen fregr ersion efter aragestrierne i est og st l et in i gale seritutter etinget af gale rene og rrfringer Et projekt om to ejendomme på den ”ulige” side af vejen blev ikke realiseret.

aktit so irksoe ener algte iilerti at ulee onstantia so restauration ansgtes om opfrelse af en to etagers villa på matrikel r adresse Esperane ll r. runstkket ag onstantia er stort set i areal og laering saree til ores grun ar med plaering svarende til ille onstantia blok r. og . rosserer age ener var anskelig at egge e illaer ga ileskosrenen er l iagonalt in i grunen fra s bgerren. ans person og ans villa i r. senere navngivet ”Lille Constantia” er det primre est til norst engang e et knk it i or grun og et iere l o resun enen ar istoriske udgangspunkt bag tilblivelsen af ille onstantia ejendommen. illaen var tegnet af et tisunkt en en rene er kunne lugte ile og stige oer sin re enen le so arkitekt E. orup med entreprenr .. aobsen som bgerre. et ar vret en stor palagtig eskreet neenfor i rrlagt reguleret og oerkket e en norlig forskning af enen villa i gedigen stil med smmetriske karnapper mod gaden og sideflje mod aven entreret om en pomps veranda med trappe til aven. illaens spisestue kunne rumme opdkning til gster. unaenter aftegnet atrikellankort og elantningslan e in angkile fra ndvendig var villaen erskabelig med je paneler messinggreb og sildebensparket som gulv. oer ores eeno se igur iser teligt at er ar gget to illaer ores grun er or sgtes der om tilladelse til en gartnerbolig samt to garager på matrikel s m.v. svarende til lok ligger i ag nge troee i er ar tale o usene r og en en nere granskning nutidens lille parkeringsplads ved blok A’s stlige gavl op mod onstantia der vor skellet mod af atrikelnure iste at et ar r og og s falt tingene las onstantia ar et knk. artnerboligens bagmur lå i skel i dag snlig som et pudset parti i

onstantias gavlmur. bgningen var tegnet af arkitekt arl rummer der mest er kendt for

Harald Simonsens palæ “Lille Amalienborg” på Østerbrogade. rosserer ener flttede selv ind i r. med den store ave bag. Efter eners dd i var villaen r. i et årti lejet af et inesiske esandtskab. en var i den periode på forskellige ejeres nder.

Figur 5. atrikelkort e eenosroekt ille onstantia fra lok ener u o een lok in o Figur 6. illaen ille onstantia Esperane lle fra bagaven. illaen var opfrt med mure i grå puds bevokset med skoen unaenterne efter e to illaer serane ll r og r er integnet ileskosrenens iagonale vin og forsnet med tegltag. oto der er tilvejebragt af aren argrete jerl må vre taget irka . orldrene forl genne eenoen fregr ersion efter aragestrierne i est og st l et in i gale seritutter rge jerlansen og rete arie jerlansen står i aven. etinget af gale rene og rrfringer Et projekt om to ejendomme på den ”ulige” side af vejen blev ikke realiseret.

blev Leners villa ervervet a pastor rge HerlHansen Han var ra præst ved essiaskirken Allerede i ansgte HerlHansen om etablering a elevator ra kælder til sal og om indretning a brneave i den særskilte bgning gartnerboligen en optræder som sperane All r bekrætet a HerlHansens sn rneaven blev etableret og ledet a igmor llen ek r HerlHansens sster mend datidens brn sikkert ar været mere rolige og velopdragne kom der alligevel i et antal stemte klager ra genboen oberstinden i r ommnen vrderede dog at ldene ra brnene aldt i et med sten ra traikken på Strandveen og ra andre brn i området

HerlHansen selv var kendt som en derst karismatisk mand med mange aktiviteter arkæologiske dgravninger et omattende oratterskab bredt soialt engagement i bla ooeds Skole Hans ar var en kendt ervervsmand inansminister og grndlægger a mseet HerlHede Hstren rete arie HerlHansen der var en a de rste kvindelige ivilingenirer i bgning avde i sommeren som årig ået polio med svær lammelse a begge ben ed tre brn var set ikke velegnet i det lange lb amilien HerlHansen valgte i at raltte villaen og bosætte sig i Sorgenri ermed slttede en glansld periode vor villaen Lille Constantia med HerlHansen som drivkrat avde været et kltrelt omdreningspnkt i sognet som i området

Figur 7. t kammerorkester diverterer i spisesten Lille Constantia rge HerlHansen spiller tværlte stående i midten a billedet erre ra v er amiliens læge på violin il åbning d til karnap i sets sdside il v åbning med bord oran d til vinteraven i stgavlen ses som rnding i igr oto tilveebragt a aren argrete Herl

blev Leners villa ervervet a pastor rge HerlHansen Han var ra Speiallæge aren argrete Herl ældste datter i amilien giver på opordring en personlig præst ved essiaskirken Allerede i ansgte HerlHansen om etablering a elevator ra beskrivelse a livet i sperane Alle r det rste Lille Constantia Hn boede i set sine rste kælder til sal og om indretning a brneave i den særskilte bgning gartnerboligen en sv leveår ra optræder som sperane All r bekrætet a HerlHansens sn rneaven blev etableret og ”Huset blev indviet på min dåbsdag i 1947 under navnet ”Lille Constantia” iflg. håndskrevet tekst i forbladet ledet a igmor llen ek r HerlHansens sster mend datidens brn sikkert ar været mere til min Fars bibel, ordret gengivet: Vort første barn Karen Margrete Hjerl fødtes 8. juni 1947 og døbtes i rolige og velopdragne kom der alligevel i et antal stemte klager ra genboen oberstinden Messiaskirken paa moderens 30. aarsdag 8.9.1947. Samtidig indviedes vort nye hjem ”Lille Constantia”, i r ommnen vrderede dog at ldene ra brnene aldt i et med sten ra traikken på Esperance Allé 8. Strandveen og ra andre brn i området Tydeligst husker jeg haven op mod skoven. Den føltes mægtig stor, var præget af en lang plæne og mørke HerlHansen selv var kendt som en derst karismatisk mand med mange aktiviteter arkæologiske skygger, og man kunne løbe rigtigt langt og meget hurtigt og falde uheldigt. Jeg husker særligt lege omkring det store valnøddetræ, der voksede midt i plænen ned mod skoven. Vi brugte ofte ”røde låge”. Den dgravninger et omattende oratterskab bredt soialt engagement i bla ooeds Skole Hans var placeret nøjagtigt som i dag, ind mod Charlottenlund Skov. Men dengang var lågen uden lås; jeg skulle ar var en kendt ervervsmand inansminister og grndlægger a mseet HerlHede Hstren passe meget på den låge, for den var farlig, og det var meget forbudt at gå alene ind i skoven. Jeg hørte om rete arie HerlHansen der var en a de rste kvindelige ivilingenirer i bgning børnelokkere, bag hvert et træ. avde i sommeren som årig ået polio med svær lammelse a begge ben ed tre brn var set ikke velegnet i det lange lb amilien HerlHansen valgte i at raltte villaen og Husets stueetage var de voksnes, med bibliotek, spisestue og vinterhave med statue og planter. Første sal bosætte sig i Sorgenri ermed slttede en glansld periode vor villaen Lille Constantia med var til familielivet, privaten. Køkkenet var i kælderen, og der var køkkenelevator. HerlHansen som drivkrat avde været et kltrelt omdreningspnkt i sognet som i området Udsigten fra værelserne ovenpå var domineret af de store træer lige udenfor vinduet. Kastanje- bladenes vekslende figurer var underholdende at se på. Der var fokus på naturglæden. Udendørslivet blev prioriteret højt på trods af min Mors handicap med poliolammelse af begge ben.

Om dagen gik jeg i min mosters børnehave. Den lå i villaens gartnerbolig, placeret lige øst for villaen, ved siden af to garager, klods op af Constantias høje røde mur.

Dagene var primært præget af min Fars arbejde som præst, hans træffetid, der skulle passes og som foregik i biblioteket. Ofte var der folk, der ventede på Far, for han havde travlt, skulle også nå hjemmebesøg og sygebesøg på hospitalerne. De syge var dengang sengeliggende meget længe, og jeg forstod på det hele, at sognebørnene havde megen brug for opmuntrende samtaler med Far og specielt noget, der hed sjælesorg.

Verdenssituationen skulle også passes. Der kom engagerede mennesker i huset. Der blev talt om alvorlige sager, som kunne handle om tab og traumer efter krigen. Jeg husker særligt den nære veninde, som havde mistet sin ægtefælle, Kommandørkaptajn Carl Hammerich, under bombningen af Shell huset.

Huset var spændende for et barn. Man kunne gå på opdagelser, særligt i kælderen, hvor spejderne havde deres lokaler, sager og møder; det lykkedes mig enkelte gange at snige mig derned, uset, og prøve at sidde på spejdernes mangefarvede og dekorerede trebenede skamler. Det var det vildeste. På kvisten boede i en periode et ægtepar, der var flygtninge fra Østrig. Dem gik jeg ofte op og besøgte, for de var hyggelige, og det var en sorg, da de flyttede.

Jeg kunne møde og hilse på mange forskellige i huset. Der var andre pensionærer og personer, der hjalp til i Figur 7. t kammerorkester diverterer i spisesten Lille Constantia rge HerlHansen spiller tværlte stående i huset. Jeg husker også de regelmæssigt tilbagevendende spilleaftner. Her deltog familiens læge med sin midten a billedet erre ra v er amiliens læge på violin il åbning d til karnap i sets sdside il v åbning violin; musikken i huset var de særligt gode afbrydelser i hverdagslivet. med bord oran d til vinteraven i stgavlen ses som rnding i igr oto tilveebragt a aren argrete Herl

ristendommen blev levet aktivt med gruer og bibelkredse i huset, der var rammen om meget liv, en stor omgangskreds og et selskabsliv, der fyldte meget de frste år. Livet i huset var rget af åbenhed og engagement overfor omverdenen. eg husker med en srlig varme de mange strke relationer, som fortsatte efter familiens fraflytning.

et frste Lille Constantia var et hjem for få, et hus for mange.”

Sign aren argrete Herl

Figur 9. Som kriosm tble ra entreen i villaen Lille Constantia i aren argrete Herls ee len ar int malede blomster i enderne en dokmenterer sets navn som ikke ses i arkivalierne emærk at lille staves ldt d den orkortning til Ll etegnelsen Lille Constantia anvendtes ikke i Leners tid og var ikke indgget i Nr. 8’s facade. avnet må være kommet i brug efter opførelsen af ejendommen Constantia, der logisk var ”den store”, og som havde en sammenlignelig grndplan et elt oprindelige Constantia var tdeligvis mindre end Lille Constantia i r Herl Hansens tid var navnet blevet gængs betegnelse ed etablering a et bggekonsortim blev det oiielt se nedenor

ter HerlHansens raltning kom der en ”de ikke realiserede proektplaners tid” ansgtes om oprelse a en villa i t plan med otte værelser og garage en plan der dog blev opgivet ed HerlHansen som den orsatte eer var der dereter lere planer på bordet er orrtes om bggeri or iro Atomier i orskellige versioner men ildeskovsrenden gav problemer bebggelsesmæssigt A den videre dialog med kommnen kan man dlede at villaen r så ortsatte på lånt tid med leere som et slags pensionat indtil det endelige salg til et bggekonsortium med navnet ”Konsortiet Lille Constantia” skete i veviseren der eterregistrerer skete ændringer år stod rge HerlHansen stadig oprt som eer a r ggekonsortiet Lille Constantia avde på det tidspnkt allerede ervervet r ed konsortiets sammenlægning eller rettere genorening a de to Constantia villagrnde r og r var så bggegrnden til oprelsen a den nværende Lille Constantia eendom endelig klar inklderende den i overdækkede ildeskovsrende arentetisk skal bemærkes at der tilbage i tiden avde været meget strre sammenlægningsplaner omattende parellerne på begge sidser a sperane Alle perioden var Aage Lener eer både a Constantia og a onne sperane eendommene et eerskab der i overtoges a A ller og ereter viderertes a AS Constantia en sperane All med villaerne lå der o allerede og det må ave sat bom or disse store planer der knne ave at et strre boligkompleks i området som

ristendommen blev levet aktivt med gruer og bibelkredse i huset, der var rammen om meget liv, en stor resultat, en sammenhngende pendant til lidah ark mellem denne og Charlottenlund kov. e omgangskreds og et selskabsliv, der fyldte meget de frste år. Livet i huset var rget af åbenhed og tidlige anlggelser af dels sperance alle med villaer p begge sider dels Kildeskovsrenden kom til engagement overfor omverdenen. eg husker med en srlig varme de mange strke relationer, som at diktere omrdets udformning. fortsatte efter familiens fraflytning. et frste Lille Constantia var et hjem for få, et hus for mange.” det følgende trder vi skridtet tilbage til de oprindelige villaer p vor grund, srlig sperance lle , nabovillaen til Løener og sidenhen jerlansen i Nr. 8, som allerede er udførligt Sign aren argrete Herl bekrevet i det foregende. ansøgtes om opførelse af en villa p matrikel o, adresse sperance ll , tegnet af en velkendt arkitekt, leis rior, med murermester runsø som bgherre. Nr. svarer til Lille Constantia blok , nr. og . illaen, der blev givet navnet “Strandhøjsparken”, var i romantisk, national stil med sekskantet trn. eldigvis var Lokalhistorisk rkiv i besiddelse af fotos af en bgning, som passer nøjagtig med fundamentets form, se figurerne , og . ansøgtes om tilbgning til Nr. , og i søgtes om bgning af en garage, der sammen med hestestald og havebgning p slump kaldes nr. i visse arkivalier. t fundamentrids for en sdan separat bebggelse beliggende bag Nr. p skovsiden af Kildeskovsrenden er indtegnet i beplantningsplanen men ikke i matrikelkortet. ra 8 boede

ingeniør arius b Neboe i villaen Nr. . Neboe grundlagde en stor frings og brggeriteknisk Figur 9. Som kriosm tble ra entreen i villaen Lille Constantia i aren argrete Herls ee len ar int malede blomster i enderne en dokmenterer sets navn som ikke ses i arkivalierne emærk at lille staves ldt d den virksomhed. an interesserede sig ogs for tørvs udnttelse, hvad der fik stor nationaløkonomisk orkortning til Ll etegnelsen Lille Constantia anvendtes ikke i Leners tid og var ikke indgget i Nr. 8’s facade. betdning under besttelsen. rønland udvandt han kobber og grafit, og han var et betdeligt avnet må være kommet i brug efter opførelsen af ejendommen Constantia, der logisk var ”den store”, og som havde aktiv for udforskningen af rønland og ekspeditionerne der, bl.a. huleekspeditionen. ans en sammenlignelig grndplan et elt oprindelige Constantia var tdeligvis mindre end Lille Constantia i r Herl efterfølger i nr. var grosserer .C. ølgaard Christensen, ørsholm og iddelfart Hansens tid var navnet blevet gængs betegnelse ed etablering a et bggekonsortim blev det oiielt se nedenor obakspakkerier.

ter HerlHansens raltning kom der en ”de ikke realiserede proektplaners tid” ansgtes om oprelse a en villa i t plan med otte værelser og garage en plan der dog blev opgivet ed HerlHansen som den orsatte eer var der dereter lere planer på bordet er orrtes om bggeri or iro Atomier i orskellige versioner men ildeskovsrenden gav problemer bebggelsesmæssigt A den videre dialog med kommnen kan man dlede at villaen r så ortsatte på lånt tid med leere som et slags pensionat indtil det endelige salg til et bggekonsortium med navnet ”Konsortiet Lille Constantia” skete i veviseren der eterregistrerer skete ændringer år stod rge HerlHansen stadig oprt som eer a r ggekonsortiet Lille Constantia avde på det tidspnkt allerede ervervet r ed konsortiets sammenlægning eller rettere genorening a de to Constantia villagrnde r og r var så bggegrnden til oprelsen a den nværende Lille Constantia eendom endelig klar inklderende den i overdækkede ildeskovsrende arentetisk skal bemærkes at der tilbage i tiden avde været meget strre sammenlægningsplaner omattende parellerne på begge sidser a sperane Alle perioden var Aage Lener eer både a Constantia og a onne sperane eendommene et eerskab der i overtoges a A ller og ereter viderertes a AS Constantia en sperane All med villaerne lå der o allerede og det må Figur 10. illaen sperance ll Nr. , facaden mod vejen med indgangsparti og sekskantet trn. ave sat bom or disse store planer der knne ave at et strre boligkompleks i området som

Figur 11. aen sperane r hsets asde d haen ed dst t sken

eknsrtet a nstanta hade rerester Sendsen s drende krat et saarejde ed t andre hndrksraer Sendsen ar krtsk ed den hndrkssse katet ddannet s han ar p ase ndrkerhøjske datdens etre ske r nnshndrk an ar ørt akt kaptk senere ede a entte naestrese

rktekterne ar e ass ens hrstensen rktekt ass ar kendt r en rkke stre paer ed prnente nner han ar te anerkendt s øearktekt ans ra eskres senere jenden e dat s t paraee kke k d d sperane k p d sken ee kkene e der anat en parknende hae hen er desksrenden eter terrn epantnnspan darejdet a den eedes kendte andskasarktekt n ankde drnn a araeen dskret rsnket terrnet draende t haens øde krer kperede retnn er arktektnsk nktnssst stetsk høj kasse

eperden nkse pannnsase r pørese a ejenden renes r at re rnd r eret en separat pan pansedtt der ar dkendt a naestresen tnst janar se r nktarkernen aner panens dhedsrde

Figur 11. aen sperane r hsets asde d haen ed dst t sken

Figur 12. dnn a e nstanta p sasskt anrat ed ejenden nder dens pørese t a de a prjektet ejret har sat st spr p sktet desksrenden øer trent der hr den danae eknsrtet a nstanta hade rerester Sendsen s drende anst er st krat et saarejde ed t andre hndrksraer Sendsen ar krtsk ed den hndrkssse katet ddannet s han ar p ase ndrkerhøjske datdens etre ske r nnshndrk an ar ørt akt kaptk senere ede a er tte hed ed ardet krn ejenden kn re t eesesa ps en entte naestrese taetae ds et eesesa ndre end ejende der støder d t Strandejen err pørtes ejenden ed en steetae en sa en sa sdstnnte ed ne rktekterne ar e ass ens hrstensen rktekt ass ar kendt r en rkke stre altaner/tagområder, hvorved den udgjorde en teknisk set ”tagetage”. I dag kalder man det paer ed prnente nner han ar te anerkendt s øearktekt ans ra penthse et aspejes s ejendens derr der kke er te r sas eskres senere jenden e dat s t paraee kke k d d sperane edkende er ar er at ejheder rdet p s pane panens rdrn a en k p d sken ee kkene e der anat en parknende hae hen er tredsstende pan r rareaernes drnn k t dtrk rktekt ankdes pan tnst desksrenden eter terrn epantnnspan darejdet a den eedes kendte janar enne pan er eter en ndre jstern astedket a kntrersee andskasarktekt n ankde drnn a araeen dskret rsnket terrnet dnner a et tnst akaetr et rantr stad dende er kke ske sent draende t haens øde krer kperede retnn er arktektnsk nktnssst aese ra haepanen den entte nes dkendese e stre trer er redede stetsk høj kasse eerne har r ørt atd hat str petet er r haen eer parken s er et srkende r eperden nkse pannnsase r pørese a ejenden renes r at re ejenden rnd r eret en separat pan pansedtt der ar dkendt a jenden e et s en eksks dejnnsejend ed en s aratn naestresen tnst janar se r nktarkernen aner panens ejhedernes størrese et ar ør ejerejhedernes td e ejheder k pejs parket dhedsrde separat destkdør d t panen de ar ndrettet ed t tetter karad a køkkenet gemte der sig et pigeværelse. ”Kælderen” var par le terre, høj og over jordniveau, lys og tør og

med vaske og rulleailitet. ertil kom et rundhåndet antal garager og pladser inkluderet i ejendommen men diskret plaerede. t salgsprospekt ra dengang udstillede remskridtet.

Figur 13. ekst til annoneskiltet ra med anprisning a udstyr og goder

Lejen var høj, måske Danmarks højeste, og lejlighederne blev kaldt ”millionærlejligheder” i en sære a ophøjet uopnåelighed. Indskuddet var . kr. or en typisk lejlighed i lokken. ille onstantia medvirkede i øvrigt som eksklusivejendom og kulisse i filmen ”Han, hun, Dirch og Dario” ra .

med vaske og rulleailitet. ertil kom et rundhåndet antal garager og pladser inkluderet i ejendommen men diskret plaerede. t salgsprospekt ra dengang udstillede remskridtet.

Figur 14A Lille onstantia folder sig ud og byder velkommen med diskret elegance isavis ses blok

Figur 13. ekst til annoneskiltet ra med anprisning a udstyr og goder

jendommen lev ygget i indledningen a ernes opgangstid med hidtil uset ekspansion i dansk økonomi og i boligmassen inklusive sommerhusbyggeri under devisen ”hellere eje end leje”, inessen at ride på inlationsølgen og vinde riværdi. et indear skærpede vilkår or udlejere a dyre lejligheder. øje kodsorg yggeriet med resundsudsigt opørt i var en værdig Figur 14B. Lille onstantia, indgangsarti til ogang i blok Der er i begge blokke tre etager med beboelser, hvoraf konkurrent, og tore aelay ygget kort orinden var også i spil ligesom den lidt ældre lidah den øverste er ”tagetage” med store åbne terrasser å sydsiden ark. jerne a ille onstantia lev så nødsaget til at udorme individuelle ændringer og sammenlægninger a dele a lejligheder eller hele lejligheder, ændringer der stadig indes i nogle ed vedtagelsen af ejerlejlighedsloven i november med mulighed for etablering af lejligheder som reminisenser ra den tid. ille onstantia har i krat a sit grundkonept estået ejerlejligheder i udlejningsejendomme ændrede billedet sig – der er i dag kun n ”the test of time” og er i sin hele indretning egnet til mødet med remtiden. il eksempel gør lejelejlighed tilbage Lejerforeningen orettet i måtte nedlægge sig i , da antal af kælderetagen plaeret over jordniveau ejendommen uølsom or klimaorandringer med øget lejelejligheder kom under lovens minimumskrav, som er fem lejemål eboerne er i dag nedør og stigning a vandstanden i havene. organiserede i jerforeningen Lille onstantia Denne forening reræsenterer suverænt beboerne

og efter verdenskrigen (”Den Kinesiske Tråd, en dansk familiekrønike”, Forlaget Wøldike 1991).

spores tilbage til kilderne i terrænet øst for Gentofte landsbys højderyg, ”provstens kilde”. Det

24 1

systematisk kloakeret omkring 191, noget tidligere i det i 1 hårdt koleraangrebne kovshoved. n vestøstgående hovedledning af kloakken førende d i resnd blev nedgravet langs harlottenlnd kovens skel i lige linje gennem iggo othesvej dstykningens baghaver og videre frem nder vor nværende vej langs med blok . Den blev anlagt med en pmpestation i estarant onstantias have op mod skoven, et fint lille hvidt hs. tationen er siden flyttet d til kysten mellem Fortet og trandlnd og bærer stadig navnet onstantia mpestation. ores grnd har således to store separerede nderjordiske afledninger for vand, en diagonalt til overfladevand (Kildeskovsrenden) og en langs skovens skel til spildevandkloak. an kan slet ikke og efter verdenskrigen (”Den Kinesiske Tråd, en dansk familiekrønike”, Forlaget Wøldike 1991). se det, hvis man ikke lige ved det. Kildeskovsrenden opsamler i dag overfladevand fra et bredt opland i aglegårdsoplandet og fra et i 1 anlagt stort nderjordisk regnvandsbassin, en isterne, nder Ks baner ved aglegårdsskolen. enden dmnder i resnd ved onstantia mpestation, gennem en robst granithgget åbning. Kildeskovsrenden blev overdækket og indkapslet i stål og beton i 19. roblemet med gener var dermed helt de af verden, og borgernes mange klager over smds og lgt havde virket. Kildeskovsrenden har tvivlsomt påvirket Grosserer øeners dispositioner omkring onstantia og plaering af skel og de to villaer, som så ret tilfældigt blev begnstiget med de meget store og dybe baghaver. Det fremgår af et kort over lokalområdet, se Figr i del , at rendens gamle forløb med et knæk midt i vor grnd omkring 19 må være ændret og for den sidste del parallelforskdt mod nord fra en position mellem villaerne trandlnd og ennerslnd til en ny position ved grænsen mellem Fortet og trandlnd, der hvor onstantia mpestation i dag er plaeret ved resnd. .. øller, som i 19 ejede både villaen trandlnd og onstantias grndstykke har tvivlsomt i forening med Gentofte Kommne stået bag. Flytning af renden gjorde hans grndstykke klart til opførelsen af boligejendommen onstantia, en bygning opført i stor længde og tæt på skoven. Kildeskovsrendens knæk ligger i dag i skellet mellem onstantia og os, klods på skoven d for blok B’s østgavl, der hvor haveaffald deponeres. Tidligere lå det skarpe knæk midt i vores plæne, antagelig på stedet, hvor renden i dag faktisk har en lille bøjning, med et spores tilbage til kilderne i terrænet øst for Gentofte landsbys højderyg, ”provstens kilde”. Det firkantet metaldæksel i plænen over. erfra løb renden oprindeligt direkte d til resnd. Kildeskovsrenden er områdets gode fe i tilfælde af eessiv regn. Den forhindrer oversvømmelser i hse og af veje og tnneller i baglandet ved vejr. enden er gennemgribende renoveret med nye betonforinger i 1, og den vil holde vor tid d og mere til. Den lever i tilnærmelig stadighed som en slags underjordisk ”kongevej” for vand, lige i linjeføring, diagonalt gennem vores grnd, konsekvent og rørlig efter helt egen regel. g den er dover at være en sikring mod vandskader også en helt gratis forsikring mod byggelystne entreprenørskaber. g den er vores personlige gode fe. i kan takke Kildeskovsrenden, som der heldigvis ikke må bebygges hen over, for at vi har fået den have eller park, vi i dag har det privilegim at knne nyde med følelsen, at vi bor i et lyststed, selvom der nder os skjlt for øje og øre ligger to store kommnale afledningsveje for vand m.v.

Historien om Lille Constantia i Charlottenlund

Del 2 af fire dele

Rundt om Lille Constantia,

Ejendomme i Nabolaget og deres Historie

Figur 15. Lille Constantia, havens indre rum op mod Constantia.

Om ejendomme og bygninger i nabolaget

I det følgende går vi på historisk visit hos vore naboer, idet turen følger verdenshjørnerne.

Mod NORD har vi rød låge direkte til Charlottenlund Skov. Det, vi i dag kender som Charlottenlund Skov har som omtalt sin oprindelse i ”Den liden Dyrehave ved Ibstrup” anlagt i 1622 af Christian IV (1577-1648) med udgangspunkt i et mindre skovbælte i området. Ibstrup Slot, der lå i det nuværende Jægersborg på kasernens grund var i en ubekvem afstand fra nyskabelsen ”liden Dyrehave”. Ibstrup Slot havde i flere hundred år været kongernes foretrukne jagtslot i kraft af dets beliggenhed i et område rigt på naturskov og vildt, samtidig med nærhed til Staden. Skiftet i jagtmoden blandt Europas fyrster til parforcejagt, hvilket krævede store og særligt anlagte jagtskove med særlig vejføring, førte til anlæggelsen af den store dyrehave ved Ibstrup Slot svarende til den nuværende ”Eremitagen”. Den jagtglade Christian V (1646-1699) var drivkraften. Fra 1671 blev Ibstrup på hans befaling betegnet Jægersborg Slot, og den store nye dyrehave blev betegnet Jægersborg Dyrehave som en understregning af samhørigheden mellem slot og jagtområde. Slottet havde det til jagt fornødne bl.a. et stort hundehold – hundene kunne svømme i Hundesøen, hestestalde og en ladegård, der som krongods omfattede Gentofte og de øvrige landsbyer. Fra 1751 og frem kom jorderne styk for styk i J.H.E. Bernstorffs eje ved hans fortjenester og kongens gunst. Ved Jægersborgs etablering var ”liden Dyrehave”, den nuværende Charlottenlund Skov, blevet uinteressant og udkonkurreret af parforce moden blandt fyrsterne.

I 1671 overgik ”liden Dyrehave”, altså Charlottenlund Skov, til kongens søn, Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), som opførte et mindre lysthus eller lyststed benævnt Gyldenlund. Dette blev af den senere ejer Christian VI (1699-1746) udvidet og overdraget til søsteren, Charlotte Amalie (1706-82). Hun forestod en større ombygning og gjorde stedet til et slot, siden 1730 betegnet Charlottenlund Slot.

Ombygningen af Gyldenlund til et slot for helårsbeboelse skete nogenlunde samtidig med opførelsen af Eremitageslottet, som er bygget 1732-34. Ret beset var Charlottenlund Slot ikke større eller finere end et bedre lyssted. Anlæggelsen af Jægerborg Allé som en fin allé med træer på begge sider skete allerede i 1706 under Christian V, skaberen af Jægersborg som et privilegeret og storslået jagtterræn med jagtslot og en stor dyrehave. Det affødte ønsket om en prominent vejforbindelse fra Jægersborg Slot til Gyldenlund og videre ud til Øresund. Jægersborg Allé anlagdes gennem åbent agerland som en kongevej forbeholdt notabiliteter. Forud for Alléen havde der i mange år været en mere primitiv vej med samme vejføring.

28 2

Om ejendomme og bygninger i nabolaget

I det følgende går vi på historisk visit hos vore naboer, idet turen følger verdenshjørnerne.

Fra 1671 blev Ibstrup på hans befaling betegnet Jægersborg Slot, og den store nye dyrehave blev Figur 16. Charlottenlund Slot efter ombygningen af yldenlund. Stik efter maleri fra 171 af .. ruun. betegnet Jægersborg Dyrehave som en understregning af samhørigheden mellem slot og jagtområde. Slottet havde det til jagt fornødne bl.a. et stort hundehold – hundene kunne svømme llens linjefring er tydeligt og målbevidst lagt med sigtekornet rettet ind efter yldenlund og i i Hundesøen, hestestalde og en ladegård, der som krongods omfattede Gentofte og de øvrige lige linje direkte videre til resund helt svarende til hovedaksen i en klassisk barokhave, med landsbyer. Fra 1751 og frem kom jorderne styk for styk i J.H.E. Bernstorffs eje ved hans yldenlund og det senere Charlottenlund Slot ophjet plaeret i et entralt punkt. Samtidig eller fortjenester og kongens gunst. Ved Jægersborgs etablering var ”liden Dyrehave”, den nuværende senere blev der anlagt vinkelrette vejspor ind mod slottet og kvadratisk afgrænsning af Charlottenlund Skov, blevet uinteressant og udkonkurreret af parforce moden blandt fyrsterne. Charlottenlund Slots skovbeplantning. prindeligt var der små og åbne sletter i hjrnerne af det kvadratiske jordstykke. unden var i sin oprindelse en naturskov med blde grænser ind mod land. I 1671 overgik ”liden Dyrehave”, altså Charlottenlund Skov, til kongens søn, Ulrik Frederik Der kom med slottet en slotshave i senbarok, som holdt indtil engelsk havestil kom på mode i Gyldenløve (1638-1704), som opførte et mindre lysthus eller lyststed benævnt Gyldenlund. Dette 1 tallet. Charlottenlund Slot har siden opnåelsen af status af slot været nogenlunde ubrudt blev af den senere ejer Christian VI (1699-1746) udvidet og overdraget til søsteren, Charlotte anvendt som bolig eller sommerresidens for kongelige personer, senest rederik VIII 1112 Amalie (1706-82). Hun forestod en større ombygning og gjorde stedet til et slot, siden 1730 og Dronning ouise, som dde i 126. ongefamilien forestod en strre ombygning i 12, hvor betegnet Charlottenlund Slot. slottet blev udvidet i begge ender og forsynet med kuppel. Christian 1717 og rins Carl Ombygningen af Gyldenlund til et slot for helårsbeboelse skete nogenlunde samtidig med 17217, onge af orge med navn aakon VII, er begge fdt på slottet. m Charlottenlund opførelsen af Eremitageslottet, som er bygget 1732-34. Ret beset var Charlottenlund Slot ikke Slot og Charlottenlund Skovs historie skal erindres, at stedet som kongernes lokale velsesstykke større eller finere end et bedre lyssted. Anlæggelsen af Jægerborg Allé som en fin allé med træer var den egentlige forlber for ægersborg Dyrehave og den kongelige jagts videre ekspansion ud i på begge sider skete allerede i 1706 under Christian V, skaberen af Jægersborg som et privilegeret det nordsjællandske terræn. og storslået jagtterræn med jagtslot og en stor dyrehave. Det affødte ønsket om en prominent Charlottenlund Slot bestod som kongeligt lyststed på kronprins og prinsesseniveau i kraft af bl.a. vejforbindelse fra Jægersborg Slot til Gyldenlund og videre ud til Øresund. Jægersborg Allé overkommeligheden ved det og den trods alt bekvemme afstand fra Staden. Det egentlige anlagdes gennem åbent agerland som en kongevej forbeholdt notabiliteter. Forud for Alléen kongeslot, ægersborg Slot det tidligere Ibstrup, kom i forfald og blev revet ned allerede i 1761. havde der i mange år været en mere primitiv vej med samme vejføring. De enevældige konger var i 17 tallet blevet særdeles magtfulde. De udviklede i takt hermed og i pagt med kolonitidens udsyn og landenes handel på verdenshavene en mere ekspansiv tænkning og handlemåde. Deres og de ledende kredses interesseområde bredte sig ud til hele ordsjælland. Slottene Sorgenfri, irshholm, rederiksborg, redensborg, med ægerspris Slot, Dronninggård, rederiksdal og Sophienberg på sidelinjen, blev kongernes leg med slotte, beboelser og landskaber

i realiseringen af magt, fyrstepragt og adspredelser. lt sammen var med udgangspunkt i og anskuet fra residensen i hovedstaden på Slotsholmen – benhavns Slot, Christianborg og efter dettes brand i 17 malienborg palæerne opfrt i perioden 176 i den nye rederiksstad uden for voldene. ndre betydningsfulde borgere fulgte det spor, som de kongelige anlagde. De byggede smukke steder langs denne nordsjællandske kongerute. ongevejen yngbyvejen rettet mod illerd bandt det sammen, ikke Strandvejen.

od ØST ud mod Strandvejen, numrene 22721, er naboen i dag ejendommen Constantia opfrt i 1 af skibsreder .. ller 17616, der selv boede i Villaen Strandlund lige over for på vandsiden af Strandvejen. an var nabo til villaen Vennerslund beboet af s grundlægger, .. ndersen 1217. De talte ikke sammen. Ejendommen Constantia blev vistnok bygget for .. ller rederiets ansatte og også for at få gjort en ende på Constantias anvendelse som traktrsted. yststedet Constantia blev opfrt tilbage i 17 af en kbenhavnsk tmmerhandler, iels agesen, der finurligt – vel nok med lleåens industri som argument fik tilladelse til at opføre et hus og ”derudi et lidet Fabrique til Nytte i Landet at indrette”. Navnet Constantia skal have sin oprindelse i navnet på det skib, som agesen som ung havde sejlet i langfart med til byen Constantia i aplandet. Dog, ”Constantia” på latin lå i tiden – rederik V’s valgsprog var ”Prudentia et Constantia”, ved forsigtighed og bestandighed. En toetagers bindingsværksbygning udformet som et lyststed blev opfrt, Constantia. lere navne for mindre bebyggelser i området har tidligere været sporadisk nævnt Enghavehuset, altmandshuset og ludeadses hus. Constantia har overvejende og under mange ejere fungeret som traktrsted eller restaurant. evillingen fra 1761 til Lars Sørensen Suhm havde ordlyden ”til at beværte folk, der udi Charlottes Bøgelund havde spadseret”. William Haste refererer et digt fra omkring 1800, ”Rejsen til Dyrehaugen”, hvor et vers prosaisk lyder: ”De ikke forbi Constantia drogeen styrkende Frokost de dér sig toge”. Mere lyrisk var digteren oul artin ller 171, som i 12 befandt sig på ava, og som vel sagtens i hjemvé rimede sig op til flg. strofe fra digtsamlingen ”Glæde over Danmark”:

Udi Øst og Vest, og hvor jeg vanker,

Drømmer jeg om Jer ved Danmarks Sund;

Selv iblandt Constantias fulde Ranker

Mindes jeg med længselsfulde Tanker

Løvet i Charlottes Bøgelund.

g lyrikeren Emil arestrup 116 skrev i 12 digtet Charlottenlund, genoplevet af astor jerlansen og beskrevet af ham i en artikel i erlingske idende 1..11 om en skovtur blandt Charlottenlund Skovs oldtidshje i sgen efter hjen med ahorntræets skygger.

Det var en tid på mode i de dannede kredse at holde gallamiddage på Constantia som f.eks. da færdiggørelsen af Saly’s rytterstatue på malienborg slotsplads skulle fejres i 1771. I en kortere periode i begyndelsen af 1 tallet var det lyststed for en kammerherre og siden en provst.

i realiseringen af magt, fyrstepragt og adspredelser. lt sammen var med udgangspunkt i og en årrække var Constantia brugt som lokal kro og mødested. Men Constantias hovedvirke var anskuet fra residensen i hovedstaden på Slotsholmen – benhavns Slot, Christianborg og efter som populært og skattet traktørsted ved skov, vand, og Strandvejen. Det var det i henved 1 år. dettes brand i 17 malienborg palæerne opfrt i perioden 176 i den nye rederiksstad uden for voldene. ndre betydningsfulde borgere fulgte det spor, som de kongelige anlagde. De byggede smukke steder langs denne nordsjællandske kongerute. ongevejen yngbyvejen rettet mod illerd bandt det sammen, ikke Strandvejen.

od ØST ud mod Strandvejen, numrene 22721, er naboen i dag ejendommen Constantia opfrt i 1 af skibsreder .. ller 17616, der selv boede i Villaen Strandlund lige over for på vandsiden af Strandvejen. an var nabo til villaen Vennerslund beboet af s grundlægger, .. ndersen 1217. De talte ikke sammen. Ejendommen Constantia blev vistnok bygget for .. ller rederiets ansatte og også for at få gjort en ende på Constantias anvendelse som traktrsted. yststedet Constantia blev opfrt tilbage i 17 af en kbenhavnsk tmmerhandler, iels agesen, der finurligt – vel nok med lleåens industri som argument fik tilladelse til at opføre et hus og ”derudi et lidet Fabrique til Nytte i Landet at indrette”. Navnet Constantia skal have sin oprindelse i navnet på det skib, som agesen som ung havde sejlet i langfart med til byen Constantia i aplandet. Dog, ”Constantia” på latin lå i tiden – rederik V’s valgsprog var ”Prudentia et Constantia”, ved forsigtighed og bestandighed. En toetagers bindingsværksbygning udformet som et lyststed blev opfrt, Constantia. lere navne for mindre bebyggelser i området har tidligere været sporadisk nævnt Enghavehuset, altmandshuset og ludeadses hus. Constantia har Figur 17A. raktørstedet Constantia. Foto ved Niels Ludvig Mariboe, der virkede 188011. øbenhavns Museum. overvejende og under mange ejere fungeret som traktrsted eller restaurant. evillingen fra 1761 til Lars Sørensen Suhm havde ordlyden ”til at beværte folk, der udi Charlottes Bøgelund havde spadseret”. William Haste refererer et digt fra omkring 1800, ”Rejsen til Dyrehaugen”, hvor et vers prosaisk lyder: ”De ikke forbi Constantia drogeen styrkende Frokost de dér sig toge”. Mere lyrisk var digteren oul artin ller 171, som i 12 befandt sig på ava, og som vel sagtens i hjemvé rimede sig op til flg. strofe fra digtsamlingen ”Glæde over Danmark”:

Udi Øst og Vest, og hvor jeg vanker,

Drømmer jeg om Jer ved Danmarks Sund;

Selv iblandt Constantias fulde Ranker

Mindes jeg med længselsfulde Tanker

Løvet i Charlottes Bøgelund.

Det var en tid på mode i de dannede kredse at holde gallamiddage på Constantia som f.eks. da Figur 17B. nteriør fra Constantias restaurant omkring 100 foto stillet til disposition af Sarah Giersing. færdiggørelsen af Saly’s rytterstatue på malienborg slotsplads skulle fejres i 1771. I en kortere periode i begyndelsen af 1 tallet var det lyststed for en kammerherre og siden en provst.

Figur 18. vertissement fra Vejviser for Gjentofterdrup og Lyngby ommuner, G. lley og L. Larsen, 18

Fra omkring 10 foretrak det lokale restaurationspublikum nok den nye Hellerup lub etableret af en kreds af aktive Hellerup borgere med støtte af Gentofte ommune, som donerede grunden på hjørnet ved regårdsparken. 10 var Constantia bygningen kondemnabel, omtalt som ”ikke andet end bræddeskure”. Postkortfotos udover de viste figurer kan ses i del . Skibsreder .P. Møller, genbo i villa Strandlund, trådte som nævnt i 10 ind som ejer og skabte ordnede forhold. Han byggede så den nuværende Constantia beboelsesejendom, som egentlig, da den var en nyskabelse helt i egen ret og ikke rundet af bræddeskure, burde være navngivet Ny Constantia. Den nye Constantia beboelsesejendom blev opført på en forholdsvis smal rektangulær grund, der var væsentlig mindre end lyststedets oprindelige kvadratiske grund, idet Løener som omtalt tidligere ved opførelsen af sin egen villa sperane llé Nr. 8 havde inddraget og udmatrikuleret Constantias baghave som grund for hans villa. Derudover have Constantia mistet syv alen forhave ud mod Strandvejen ved dennes udvidelse.

Mod ØST ud mod Strandvejen og med numrene sperane llé 1, og blev med forsikringsselskabet lmindelig Brand som bygherre i 1 opført en enkeltfløjet gulstensblok i tre etager plus ”tagetage”, med navnet speranegården. Den markerer en afslutning på Blidahlund, der er den del af Blidah, der er beliggende mellem Maglemosevej og skellet mod sperane llé. Nr. 1 og Nr. på speranegårdens grund var oprindelig tiltænkt villabyggeri. Nr. blev en villa, siden nedrevet og erstattet af et garageanlæg. Både speranegården og Constantia er i dag andelslejligheder. speranegården og Blidahlund ligger på det jordstykke, hvor der i 1 var bygget et lyststed, kortvarigt betegnet Marielyst, snart dog udviklet til det fornemme lyststed Bonne sperane af tatsråd Chr. lbreht von Passo, som i 1 havde overtaget ejendommen.

Figur 18. vertissement fra Vejviser for Gjentofterdrup og Lyngby ommuner, G. lley og L. Larsen, 18

Fra omkring 10 foretrak det lokale restaurationspublikum nok den nye Hellerup lub etableret af en kreds af aktive Hellerup borgere med støtte af Gentofte ommune, som donerede grunden Figur 19. onne sperane otograeret omkring . oto ed entote okalistorisk rki. på hjørnet ved regårdsparken. 10 var Constantia bygningen kondemnabel, omtalt som ”ikke andet end bræddeskure”. Postkortfotos udover de viste figurer kan ses i del . Skibsreder .P. Møller, genbo i villa Strandlund, trådte som nævnt i 10 ind som ejer og skabte ordnede forhold. . . on asso ade rundet ap det gode b, dera nanet. gs nane som lida eter en Han byggede så den nuværende Constantia beboelsesejendom, som egentlig, da den var en oase in lgeriet og aelba eter ael a, darika ed ape on er elaende nyskabelse helt i egen ret og ikke rundet af bræddeskure, burde være navngivet Ny Constantia. andelsolks markering a deres baggrund ra den oersiske erden, som lagde grunden til deres Den nye Constantia beboelsesejendom blev opført på en forholdsvis smal rektangulær grund, der ormue, status og dannelse. onne sperane orble p elaeres ænder indtil slutningen a var væsentlig mindre end lyststedets oprindelige kvadratiske grund, idet Løener som omtalt tallet, or proektet sperane ll som nt illaesproekt, som det oenor er nærmere tidligere ved opførelsen af sin egen villa sperane llé Nr. 8 havde inddraget og udmatrikuleret beskreet, ble realiseret. Constantias baghave som grund for hans villa. Derudover have Constantia mistet syv alen forhave ud mod Strandvejen ved dennes udvidelse. angs landsiden a trandeen kom der ne lststeder til eter onstantia trandeen og onne sperane trandeen . e senere tilkomne lststeder ar nænt i rækkelge og Mod ØST ud mod Strandvejen og med numrene sperane llé 1, og blev med opremset i retning ind mod ben arielst trandeen ikke at oreksle med rnænte a forsikringsselskabet lmindelig Brand som bygherre i 1 opført en enkeltfløjet gulstensblok i tre samme nan aglegrd trandeen oprindeligt et landbrug og deror med et strre etager plus ”tagetage”, med navnet speranegården. Den markerer en afslutning på Blidahlund, ordtilliggende lida trandeen ille aelba eksisterede kortarigt tore aelba der er den del af Blidah, der er beliggende mellem Maglemosevej og skellet mod sperane llé. trandeen igius trandeen . a ranegrds ll. endommen lida ark er Nr. 1 og Nr. på speranegårdens grund var oprindelig tiltænkt villabyggeri. Nr. blev en villa, oprt p grundene og i parkerne eter de tre eendomme arielst, aglegrd og siden nedrevet og erstattet af et garageanlæg. Både speranegården og Constantia er i dag lida. endommen tore aelba er oprt i p grunden or lststedet a samme nan. andelslejligheder. speranegården og Blidahlund ligger på det jordstykke, hvor der i 1 var e store lotte træer i disse eendommes aer stammer ra lststedernes parker. bygget et lyststed, kortvarigt betegnet Marielyst, snart dog udviklet til det fornemme lyststed Bonne sperane af tatsråd Chr. lbreht von Passo, som i 1 havde overtaget ejendommen.

34 9

vandsiden af trandveen havde hvert lyststed atrikelsatte strandareller vis a vis eendoene rkkende helt ned til resnd. et blev anset for ret vrdils ord ed risiko for oversvelser yststederne laerede sig ganske konsekvent landsiden af trandveen – veen arkerer stenalderhavets kystline den skaldte litorinaskrnt der dgr et niveasring i terrnets hde elle de lavere strandareller og det here bagland. iden ofrte so nvnt A.. ller og .. Andersen desagtet deres villaer trandlnd og ennerslnd onstantia hhv. Bonne serane strandarellerne grnsende til det orde hvor ndvngets rkkehse blev bygget i 19erne.

ord for A.. ller havde knstnerarret eriha dog i r haft et soersted af navn trandlnd arellen ed beliggenhed tt resnd beskrevet af Birgit olier i den biografiske roman ”Lisinka”, der giver et spændende tidsbillede. Det Strandlund, som vi kender i dag, er opført i 1981 på de sammenlagte ”skibsredergrunde” med Gentofte Kommune som bygherre.

od VEST ind i baglandet er naboen rader af relige og eksklsive glstens rkkehse ofrt i 199 ed rkkehsene i ndvnget tegnet af arkitekt horkil enningsen so forbillede. en nreste rkke har adresse serane All 13 kn so lige nre svarende til den ”nye ende” af Esperance Allé, der som nævnt er opstået ved etablering af bajonetforbindelsen til iggo hotesve okring 193 da ildeskovsrenden stod for at blive overdkket. iggo othes ve anlagt i 193 er okaldt efter direktren for e sllandske ernbaner iggo othe der indfrte rederet billetris laenborgbanen s benhavnerne i soertiden knne nyde sol vand og lft i vort orde transorteret ed kollektiv transort til aflastning af trandveens rsh.

Figur 20. ststederne langs landsiden a trandeen, lida erst, aglegrden i midten og arielst nederst efter tryk af fotografier indeholdt i salgskataloget ”Alle fordele ved at bo i Blidah” fra 1933. lida ark ble bgget p igr 1. Bregnegrd efter aleri fra okring 1. kovkanten til venstre er hrnet af harlottenlnd kov ved de tre lssteders grunde eter nedrining a de arkitektonisk smukke eendomme. iggo othes ve so blev anlagt inde til venstre hvor der dengang var ark. Berk laenborgbanen ed dalokootiv tt grden. otivet er fra tiden fr Bregnegrdsve eksisterede.

35 1

illakvarteret på iggo otes vej ligger, ligesom vi delvist gør det, på den udstykkede regnegårds jod, Gentofte bøndernes gamle overdrevsjord. regnegårdsvej bag arlottenlund Skov blev etableret i 191 – regnegården var flyttet ud i 19. Den nedbrændte i 189 og blev så med tiden udstykket. Stråtaget antoges antændt af en gnist fra Klampenborgtoget, der kørte ad skinner anlagt meget tæt på gården, se igur 1. regnegårdsvej blev ført gennem arlottenlunds Skovs kvadratiske jørne mod sydvest, vorved forstbotanisk ave blev afskåret fra skoven, med vejen oprindeligt endende som en blind vej, der svingede ind til arlottenlund Stations godsbaneslidske. Siden er vejen ført lige igennem skoven tværs over ægersborg Allé med en direkte forsættelse i Gyldenlundsvej i retning af rdrup. ejforbindelsen udgør et parallelspor til ernstorffsvejen. il oversigt over veje, parceller og bebyggelser vises et kort over vores lokalområde, igur . Kortet er antagelig udført mellem 191 og 19. Det er tidspunktet lige inden villabyen var fuldt udbygget og inden de store ejendomsbyggerier satte ind.

Figur 22. Kort fra .. rap, Kongeriget Danmark, . omarbejdede udgave, bind , 19. G.E.. Gad orlag. emærk, at både Esperance Allé og iggo otesvej ender blindt. Detaljer i vores grund kan anes, de to villaer og onstantia. ejføringen følger spor afsat af de gamle gårdes og lyssteders udstykninger, variation med carme Den da åbne Kildeskovsrende ses midt i kortet og til øjre – villaerne lægger sig konsekvent længst væk fra renden. De to skibsredere på strandparcellerne i Strandlund v. ennerslund ar renden som skel mellem dem, næsten symbolsk.

36 1 1

illakvarteret på iggo otes vej ligger, ligesom vi delvist gør det, på den udstykkede Historien om Lille Constantia i Charlottenlund regnegårds jod, Gentofte bøndernes gamle overdrevsjord. regnegårdsvej bag arlottenlund Skov blev etableret i 191 – regnegården var flyttet ud i 19. Den nedbrændte i 189 og blev så med tiden udstykket. Stråtaget antoges antændt af en gnist fra Klampenborgtoget, der kørte ad skinner anlagt meget tæt på gården, se igur 1. regnegårdsvej blev ført gennem arlottenlunds Skovs kvadratiske jørne mod sydvest, vorved forstbotanisk ave blev afskåret fra skoven, med Del 3 af fire dele vejen oprindeligt endende som en blind vej, der svingede ind til arlottenlund Stations godsbaneslidske. Siden er vejen ført lige igennem skoven tværs over ægersborg Allé med en Lille Constantia og Charlottenlund i kulturhistorisk direkte forsættelse i Gyldenlundsvej i retning af rdrup. ejforbindelsen udgør et parallelspor til ernstorffsvejen. il oversigt over veje, parceller og bebyggelser vises et kort over vores lokalområde, igur . Kortet er antagelig udført mellem 191 og 19. Det er tidspunktet lige Belysning inden villabyen var fuldt udbygget og inden de store ejendomsbyggerier satte ind.

Figur 23. Lille. Constantia, boliger med udsigt og ro, ramme om nydelse, fordybelse og et liv efter personlig smag (altan i blok A). Figur 22. Kort fra .. rap, Kongeriget Danmark, . omarbejdede udgave, bind , 19. G.E.. Gad orlag. emærk, at både Esperance Allé og iggo otesvej ender blindt. Detaljer i vores grund kan anes, de to villaer og onstantia. ejføringen følger spor afsat af de gamle gårdes og lyssteders udstykninger, variation med carme Den da åbne Kildeskovsrende ses midt i kortet og til øjre – villaerne lægger sig konsekvent længst væk fra renden. De to skibsredere på strandparcellerne i Strandlund v. ennerslund ar renden som skel mellem dem, næsten symbolsk.

Om landskabets forvandling, kildetid, veje og trafikmidler

Vi vil nu i det følgende panorere ud over egnen i et fugleperspektiv og sammenligne før og nu. I ”Touristen i Nordsjælland, illustreret Vejviser paa Udflugter mellem Kjøbenhavn og Helsingør” fra 1865 (regnes for at være den første turistfører om Nordsjælland) udkommet umiddelbart efter åbningen af banestrækningen mellem København og Klampenborg i 1863 giver Fr. Algreen-Ussing et fint stemningsbillede fra dengang. Turen skifter fra travlt byliv til møde med landlighed ved de første stationer, Hellerup og Charlottenlund. Han skriver om ”Touren mellem de to stationer, hvor anen ler parallelt med Strandveen langs agsiden af de smukke Landsteder regaard, Taffelay og aglegaard imellem dem ser man af og til Stranden. Tilvenstre ligger i nogen fstand det yndige ernstorff med sin hvide aade i en kraftig ndfatning af grnne ge, hvorover Kongeflaget vaier”. Algreen-Ussing skuede ud over åbent land, marker og gårde. Samme tog satte parantetisk bemærket senere Bregnegården i brand, se figur 21.

Om Strandvejen beretter han: ”Langs det smukke Landsted Hellerups skyggefulde Park vandre vi ned til Strandveien a her er ust ikke meget at see, nu her er mennesketomt og Solvarmen trykker n, men Sndagaften, naar aanen skinner ud over det smukke Sund, naar Kildevognene i lange ader age hinanden fori, naar olk i Tusindviis drage ind fra Skoven med den friske uldregns i hatten og gegrenen i Haanden, og synge ret af Hertets Lyst – da er her Liv i et sdant ielik skal man see Strandveien for at fatte, hvor meget den er for Hovedstaden”.

Figur 24. Retur med toget fra en dejlig dag i Charlottenlund Skov, bøgegren i hånd og guldregns i hat, under koket opvartning af unge løver og i selskab med en ældre herre med ”rullende” øjne. Efter maleri af H. Brasen 1889.

38 2

Om landskabets forvandling, kildetid, veje og trafikmidler iden midten af tallet drog Københavnerne ved ildetiden i juli i stort antal ud fra den indelemte hovedstad en oprindelige ildetid var den sidste uge i juni, hvor man mod sædvane Vi vil nu i det følgende panorere ud over egnen i et fugleperspektiv og sammenligne før og nu. I valgte at lade Københavns bporte st bne natten over af hensn til de fra sommerudflugten ”Touristen i Nordsjælland, illustreret Vejviser paa Udflugter mellem Kjøbenhavn og Helsingør” fra hjemvendte natravne Tilbage i tid gi udflugter mest gennem Vesterport til forlstelser p 1865 (regnes for at være den første turistfører om Nordsjælland) udkommet umiddelbart efter rederisberg omring ongens sommerslot derude anlagt med par og jagtvej, siden fulgt af åbningen af banestrækningen mellem København og Klampenborg i 1863 giver Fr. Algreen-Ussing rederisberg ll som pendant til ægersborg ll et var i gafstand Københavnerne i jævne et fint stemningsbillede fra dengang. Turen skifter fra travlt byliv til møde med landlighed ved de r havde ie trafimidler af betdning e gi eller hrede sig undtagelsesvis en befordring første stationer, Hellerup og Charlottenlund. Han skriver om ”Touren mellem de to stationer, hvor iden gi turen navnlig gennem sterport med harlottenlund ov og milie Kilde, Kirsten iils anen ler parallelt med Strandveen langs agsiden af de smukke Landsteder regaard, ilde og til dels ilderne i Kildesoven som ml e, der ie orede at g s langt, unne stoppe Taffelay og aglegaard imellem dem ser man af og til Stranden. Tilvenstre ligger i nogen turen ved Tuborg avillonen eller luefter i Hellerup harlottenlund ov opstod der et omrde fstand det yndige ernstorff med sin hvide aade i en kraftig ndfatning af grnne ge, ud mod trandvejen med telte, boder og alsens forlstelser inlusive sngepiger og optræden, før hvorover Kongeflaget vaier”. Algreen-Ussing skuede ud over åbent land, marker og gårde. Samme rehavsbaen udvilede sig Klampenborg l trods alt lige lovligt langt ude for en foddrejse tog satte parantetisk bemærket senere Bregnegården i brand, se figur 21. lle besværligheder til trods var en sommerudflugt dog en stor og glædeligt imødeset fornøjelse Om Strandvejen beretter han: ”Langs det smukke Landsted Hellerups skyggefulde Park vandre vi for øbenhavnerfamilierne, som besrevet af dam ehlenshlger i en personlig ned til Strandveien a her er ust ikke meget at see, nu her er mennesketomt og Solvarmen trykker beretning erindringer udgivet ved ouis ob, , om en sdan udflugts start ”Madkurven n, men Sndagaften, naar aanen skinner ud over det smukke Sund, naar Kildevognene i lange blev da akket fuld, flaskefoderet vel forsynet, in fader trak en nankins overkole for støvet, og ader age hinanden fori, naar olk i Tusindviis drage ind fra Skoven med den friske uldregns i nu rullede vi afsted”. g avidsen unne ra det amle Kjøbenhavn, , , seundere hatten og gegrenen i Haanden, og synge ret af Hertets Lyst – da er her Liv i et sdant ielik ”Hvo kan beskrive den glæde, vi børn følte, da endelig den lykkelige orgen orandt, so vi avde skal man see Strandveien for at fatte, hvor meget den er for Hovedstaden”. talt o ele fire uger i forveen, og so vi avde frydet os til s inderligt. et var den eneste skovtur i soerens løb, fader avde rd til, og an kan tænke sig vore forventninger. eg var tre gange oe o natten for at kigge ud af vinduet. eret var rægtigt, ildt og klart, ikke en sky ilen. i skulle afsted kl. , en vi børn var alt benene kl. , og kl. vare vi alle i vor fulde ynt, eg i gule nankins bukser og den grønne kasket ed kvasten i toen. eg skulle sidde ved siden af fader elle a og kusken – vor ageløst. eg fik ske lov at køre estene”. For øvrigt ridsede ehlenshlger som æ ngling sit navnetræ i baren dam p en eg i rehaven, ved signeringen siden betegnet ehlenshlgers eg Hans indtr som barn og som ung fra trandvejsturene med først altholm siden Hveen i horisonten, fulgt af harlottes bøgelund og endelig rehaven med udsigt fra remitageslottet til blanen resund, der str flot indrammet af bøg og eg, an meget vel være inspirationen til vores anden nationalhmne, ”der er et yndigt land” digtet af ham i , særlig linjerne ”...det står med brede bøge, nær salten østerstrand” og ”... så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå”. Østersøen er fersken strand tenis set et bravand indhav, og resund er mere salt ehlenshlger, opvoset p rederisberg, mødte vand, bølger og vidder omranset af bøgetræer hos os

Kildetiden med udflugt til harlottenlund blev benttet af et meget bredt udsnit af den

øbenhavnse befolning, fra solide familier til husarer og de letlevende Tratørstedet onstantia Figur 24. Retur med toget fra en dejlig dag i Charlottenlund Skov, bøgegren i hånd og guldregns i hat, under koket nød meget godt af det en andre tratørsteder i omrdet ved ægersborg ll om til ver opvartning af unge løver og i selskab med en ældre herre med ”rullende” øjne. Efter maleri af H. Brasen 1889. talden, Ved talden, estaurant ldenlund, ovløberhuset, siden almehaven og senest ovriderroen

Figur 25. Kapervogn af type “kaffemølle” i fuld fart ud for Skovshoved. Kaperkuskene kørte når der ar fldt læs. e tnge ogne ar årde ed ejene. anet kom fra kaperskibene der i krigstid angreb andelsskibe. ed taameteret der målte den kørte ej med betaling efter takst d fra afstand kom betegnelsen tai dansk aa er et gl. beskyttet firmanan. en periode kaldtes yreogne for drosker et ord af rssisk oprindelse. g så kom siden de estetrkne omnibsser (deraf ”bus”) med fast rute og køreplan fra latinsk omnibs der betyder for alle. rdet tai ar græsk oprindelse og brges internationalt for en hyrebil; ”tax” engelsk for takstbestemt skat deler sproglig rod med tai.

trandejen langs Øresnd ar i fortiden som allerede omtalt en ret beskeden ej primært for de lokale. en lagde sig og snoede sig der or landskabet tillod det bedst. st deraf kommer dens skønhed. Men vejen var faktisk oprindelig ”hovedfærdselsåre” til Helsingør og blev betegnet elsingørejen forsynet med kongemærkede milepæle i granit. elægningen ind mod øbenan ar et tyndt lag af ler dlagt på den nøgne jord den noget stenlag som ejfndering. g ssel egnet og oprettelig ar og ble den. et ga så stødet til at ongen efter at ae dirket en

overordnet vejplan i erne lavede sin egen snorlige kongevej inde i land i retning Hillerød og rederiksborg Slot. Strandvejen var dermed udspillet som ”større” vej, klassifieret som en ren lokalvej og overladt til sig selv. postvæsnets første år blev post mellem Helsingør og København befordret to gange ugentlig som post båret af bude til fods som et praktisk udslag af Strandvejens mangler. Kørsel med postvogn var for usikkert. Men affødt af en vejforordning af blev der oprettet et embede kaldet en vejfiskal, som sammen med rentekammeret og amtet m.fl. skulle søge vejen forbedret. et resulterede i, at en privat initiativtager formedelst ret til at opkræve bompenge i belagde Strandvejen med hausssten, ligesom en ”fodsti” for de gående blev anlagt. mtet trådte i ind som ejer af Strandvejen og part i ordningen. Strandvejen var i hele år, fra til , privatvej med bompengeordning, yderst appreieret af mtet grundet indtægten

estene fartede d ad trandejen og irlede mængder af stø op til stor gene. skene ille gerne nå flere tre på en dag. an andede ejen og spredte kalk men lidet jalp det. er ar en mangfoldiged af trafikerende forden ryttere og gående olstenske ogne tnge kaperogne af type ”kaffemøller” (de kvaste vejen og gav kaffemøllelyd), offenbakkere, berliner og ienerogne diabler og kabrioletter gigger og kareter et tsindtal ogne i sing på en stor dag og alle indyllet i stø. g så ar der dagligdagens tnge bondeogne og almindelige aretransportogne af mange Figur 26. oto fra omkring eller lidt før taget ud for ægersborg lls indmunding Strandvejen. harlottenlund bomhus ses på h. hånd, og selve indgangen skimtes som hvide pæle mellem træerne. en gamle fodsti er intakt, på h. slags. et gjorde det ikke lettere og skabte kø at esteognene sklle standse ed bomset på side. venstre side kommer hestesporvognen, og bagved ses som et krat stedet, hvor harlottenlund ort skød op. trandejen beliggende or ellerpej støder til og betale bompenge efter takst bestemt af ogntype og dered kilde til tister. et ar datidens betalingsring – der ar bomse på alle sy større dfaldseje fra øbenan pls trandejen. f alle ar bomset på trandejen det bedst odstien på Strandvejen mellem Hellerup og harlottenlund blev anlagt af hensyn til de mange indtjenende. fodgængere og blev arrangeret med adskillelse af den gående og den kørende trafik med stien trandejen langs Øresnd ar i fortiden som allerede omtalt en ret beskeden ej primært for de anlagt på landsiden af haussvejen og med en række af træer mellem sti og vej til fysisk lokale. en lagde sig og snoede sig der or landskabet tillod det bedst. st deraf kommer dens adskillelse af de to spor og sikring af de gående mod heste og vogne. odsti arrangeret således skønhed. Men vejen var faktisk oprindelig ”hovedfærdselsåre” til Helsingør og blev betegnet findes stadig som fragmenter ud for harlottenlund Skov og ud for regårdsparken. Men man løb elsingørejen forsynet med kongemærkede milepæle i granit. elægningen ind mod øbenan ind i problemer med de vejfarendes trafikadfærd. e ridende herrers uagtsomme benyttelse af ar et tyndt lag af ler dlagt på den nøgne jord den noget stenlag som ejfndering. g ssel fodstien er kommenteret som flg. ”Dersom det havde været en ung laps, ville man have regnet det egnet og oprettelig ar og ble den. et ga så stødet til at ongen efter at ae dirket en til de mange drengestreger, vi s hppigt regaleres med a de mange papasnner, der troe sig

ophede over al orden og anstændighed, nr de estige den hest, de uden ansigts sved r penge til at e eller lee men se en mand a sat alder gre sig delagtig i sligt er doelt harmeligt se hans odspor netop loede mange lere derop, og alts vil den ehagelige sti snart ødelægges”.

vnet trndvejen om først i rg o mod år og lev siden vejens offiielle nvn, i estemt form, d den ie nsås i lndselig søned t ve et vrdigt modste nset vejens fortrdeligeder r mnge lngt tilge i tid givet øjstemte esrivelser f trndvejens lndselige erliged g der vr i en eriode til vedervgelse å toren ele rivilegerede vejroer å strningen o til elsingør, vor mn nne vile sig å rejsen og slle støvet f gnen med en drm ngsted vr edst er, å trndvejens mellemsttion, digtede onnes ld i vor role nationalhymne ”Kong Kristian”.

ele eventret eller mengeriet dvilede sig før lernes og ilernes tid fterånden om der tog, estesorvogn, dmsorvogn å trndvejen med stoested ved onstnti og forindelse med dmfrgen mlet fr øenvn til elleve med nlø ved en trro lige før deotellet, lt st ind å t ovedstdens orgere slle ve del i vores område om sommeren en elegnte dmfrge tloni diverterede selser å resnd er om en eriode i egndelsen f tllet med virelig stordrift og n ligefrem en mode med oold, soning og måse dning å åen strnd den de gmle sødenstlters etrggende fsrmning for interesserede lie deoteller i rlottenlnd og lmenorg sød o, nvnt i flng – elleve trndotel, ovsoved otel, trndvillonen, lmenorg deotel, rlottenlnd ødenstlt et om reminisens f deotellernes gninger findes stdig den gle og den røde ottge en nrmere omtle erf vil føre for vidt

i n i dg fornemme den smme ttrtion og det smme rs å sommerens store dedge, hvor Københavnerne drager ud til Charlottenlund Forts ”fluepapir”, befærder Strandvejen i tæt trfi og rerer deres mnge iler

tleringen og dvilingen f entofte ommne fr rvlelder til leder f områdets dviling r ft stor etdning for vores område og er set i en estemt dene, hvor der var en ”de store beslutningers epoke” med etablering af infrastruktur. Ved dsiftningen i vde entofteområdet ved en tlling, der lev foretget i , ilt ersoner fordelt å lndserne entofte, rdr og ngede og til dels fiserlejet ovsoved , ndred år senere omtrent d lgreenssing gjorde sin tor, se ovenfor, vr tllet vr det ersoner, og så om lle de mnge dstninger f gårde til villvrterer og dgningen f trndvejen og til dels entofte og rdr med etgeejendomme i dg ersoner

estetrnsort vr å vej d og tomoilet drønede ind et lev en eslosiv dviling, der rvede en elt nden infrstrtr

ophede over al orden og anstændighed, nr de estige den hest, de uden ansigts sved r penge entofteegnens oprindelige helt almindelige og alfare veje var simple landsbyveje af type rene til at e eller lee men se en mand a sat alder gre sig delagtig i sligt er doelt harmeligt jordveje. e flyttede sig jævnt hen med nye parallelle spor, nr de hidtidige blev nedkørte. e blev se hans odspor netop loede mange lere derop, og alts vil den ehagelige sti snart inden kommunen var fuldt etableret i tallet kun nødtørftigt vedligeholdt ud fra absolut ødelægges”. bydende nødvendighed. Vejbyrden med vedligehold blev ofte plagt de enkelte grdejere p slump, p skift eller i samarbejder. Først i ansatte kommunen n vejmand Kommunen skulle vnet trndvejen om først i rg o mod år og lev siden vejens offiielle nvn, i estemt i rtier danse tlmodigt og behændigt rundt mellem de forskellige vejejere om vejudgiften, form, d den ie nsås i lndselig søned t ve et vrdigt modste nset vejens vejenes benyttelse og brugernes klager. er var i entofte med historisk baggrund tre kategorier fortrdeligeder r mnge lngt tilge i tid givet øjstemte esrivelser f trndvejens af veje statsligt ejede ægersborg ll og jagtvejene rdrup agtvej, rmelundsvej og Vilvordevej lndselige erliged g der vr i en eriode til vedervgelse å toren ele rivilegerede foruden Kongevejen, siden betegnet yngbyvejen, alle anlagt i snorlige linje i erne, amtsveje vejroer å strningen o til elsingør, vor mn nne vile sig å rejsen og slle støvet f Strandvejen m.fl. og s de lokale veje, der som nævnt var knyttet til landsbyerne ud fra disses gnen med en drm ngsted vr edst er, å trndvejens mellemsttion, digtede onnes lokale behov. g s var der den snorlige ernstorffsvej uden for nummer, anlagt i erne som ld i vor role nationalhymne ”Kong Kristian”. en infrastrukturvej til brug for slottet og navnlig for de nye udskiftede grde. ele eventret eller mengeriet dvilede sig før lernes og ilernes tid fterånden om der et lokale vejnet blev efterhnden bedre udviklet, og i de nye villakvarterer stillede man visse tog, estesorvogn, dmsorvogn å trndvejen med stoested ved onstnti og forindelse krav, som dog ikke var ambitiøse. ernstorffsvej blev overtaget af kommunen tidligt i tallet. med dmfrgen mlet fr øenvn til elleve med nlø ved en trro lige før en blev ret tidligt udvidet og fint ordnet med galopspor til hestene nu nedlagt. et nye store deotellet, lt st ind å t ovedstdens orgere slle ve del i vores område om rdhus indviet i blev plaeret midt p den fine vej p det sted, hvor altegrden havde sommeren en elegnte dmfrge tloni diverterede selser å resnd er om en ligget. e gamle veje skulle alle ombrydes, udvides og funderes, en stor opgave. erimod var eriode i egndelsen f tllet med virelig stordrift og n ligefrem en mode med oold, Strandvejen og især ægersborg ll og rdrup agtvej voldsomt forsømte, s meget at det soning og måse dning å åen strnd den de gmle sødenstlters etrggende hindrede beboernes udvikling af deres omrder. ægersborg ll var særlig hrdt ramt, idet der fsrmning for interesserede lie deoteller i rlottenlnd og lmenorg sød o, helt op til af Staten opkrævedes bompenge ved bomhuset beliggende der, hvor llen stødte nvnt i flng – elleve trndotel, ovsoved otel, trndvillonen, lmenorg ind i Strandvejen. entofte Kommune str i dag for vejene i hele omrdet inklusive de tidligere deotel, rlottenlnd ødenstlt et om reminisens f deotellernes gninger smertensbørn. Vejene i kommunen og omkring ille Constantia er nu i jævnt hen i fin form takket findes stdig den gle og den røde ottge en nrmere omtle erf vil føre for vidt være kommunens seje træk i omkring r, dog med rum for forbedring især æstetisk. i n i dg fornemme den smme ttrtion og det smme rs å sommerens store dedge, entofte blev introdueret som kommune i ved lov af om indførelse af lokalt selvstyre i hvor Københavnerne drager ud til Charlottenlund Forts ”fluepapir”, befærder Strandvejen i tæt form af sogneforstanderskaber og amtsrd, hvoraf sidstnævnte dog havde eksisteret i flere trfi og rerer deres mnge iler hundrede r uden at have haft særlig betydning. afløstes forstanderskaberne af sognerd. tleringen og dvilingen f entofte ommne fr rvlelder til leder f områdets dviling isse var indtil slutningen af tallet domineret af bønder og proprietærer, men afløstes s r ft stor etdning for vores område og er set i en estemt dene, hvor der var en ”de gradvist af en mere repræsentativ ledelse. fik entofte fuld kommunestatus under store beslutningers epoke” med etablering af infrastruktur. Ved dsiftningen i vde Københavns mt siden erstattet af ovedstadsregionen med kommunalbestyrelse og entofteområdet ved en tlling, der lev foretget i , ilt ersoner fordelt å borgmester med borgmesterkæde, den højt respekterede berst ans eter arkov . lndserne entofte, rdr og ngede og til dels fiserlejet ovsoved , ndred år Som sognerdsformand havde arkov gennem byggereglementer og gennem kommunens aktive senere omtrent d lgreenssing gjorde sin tor, se ovenfor, vr tllet vr det opkøb af jord og ejendomme, herunder regrd og tilhørende park, dæmmet op for ersoner, og så om lle de mnge dstninger f gårde til villvrterer og dgningen spekulantprojekter, der kunne have omdannet entofte til et brokvarter. f trndvejen og til dels entofte og rdr med etgeejendomme i dg ersoner

estetrnsort vr å vej d og tomoilet drønede ind et lev en eslosiv dviling, der entofte Kommune str p det fundament, som ohan artvig rnst ernstorff og hans rvede en elt nden infrstrtr brorsøn ndreas eter ernstorff med udgangspunkt i ernstorff Slot og dets jorder skabte. e var de første i landet, som gav fæstebønderne fri og udskiftede jorderne, hvilket skete i

løbet af erne efter en lodtrækning mellem fæstebønderne i . Fællesdriften ophørte. ordenes fordeling ved lodtrækningen er vist i kortene Figur og , del . order samlet under ernstorff omfattede godsets egenjord, hovmarken og fæstegrdenes arealer, alt sammenlagt det meste af entofte Kommune. Ved udskiftningen blev de sammenklumpede bondelandsbyer entofte, rdrup og Vangede brudt op og grdene flyttet ud i terrænet, og de førhen utallige og spredte sm striber af jord knyttet til hver grd blev samlet til store sammenhængende agre. ertil kom efterhnden nye bygninger oftest rejst entralt i grdens jorder.

Figur 27. ernstorffstøtten og det omgivende landskab, maleri af rik auelsen udført i erne, med Kongevejen som forgrund. emærk det bne landskab med entofte kirke og landsby til venstre og resund i horisonten. Set tæt p eller forstørret anes ernstorff Slot til h. for stakittet og rækken af lyssteder langs Strandvejen op mod resund. Charlottenlund Skov hæver sig i horisonten til v. for pigen i marken. Statens useum for Kunst.

ernstorfferne har haft stor og synlig betydning for entofte Kommune, som den fremtræder i dag. de vejdragning og vejnavne vidner overalt om dette. ... ernstorff nede ikke selv at se frugten af sit værk. an mtte land fly og døde i amborg i . ... ernstorff var i blevet afskediget som udenrigsminister af ohan Friedrih Struense efter at være bragt i unde ved hoffet under den ganske ubehjælpsomme Christian V . Sdant ville næppe være sket under den gamle konge, den kyndige monark Frederik V , som ernstorff havde haft et langvarigt og meget tillidsfuldt samarbejde med. Ved Struenses fald og henrettelse i blev .. ernstorff kaldt til at blive den ny udenrigsminister. aknemmelige bønder og beboere i omrdet hædrede ... ernstorff med en pompøs æresstøtte, rejst i ved

løbet af erne efter en lodtrækning mellem fæstebønderne i . Fællesdriften ophørte. jerregrden, der var den først udskiftede grd i anmark. Støtten, der blev udført af ohannes ordenes fordeling ved lodtrækningen er vist i kortene Figur og , del . order samlet under iedeelt , blev anbragt som en historisk vejmilepæl til beskuelse for de ernstorff omfattede godsets egenjord, hovmarken og fæstegrdenes arealer, alt sammenlagt det forbipasserende noble personer. den tid var den omgivet af et helt bent bondeland med frit meste af entofte Kommune. Ved udskiftningen blev de sammenklumpede bondelandsbyer udsyn til resund og lysstederne p række langs Strandvejen. iden har gjort, at støtten i dag str entofte, rdrup og Vangede brudt op og grdene flyttet ud i terrænet, og de førhen utallige og højst upassende og upagtet, omklamret som den er af rækkehuse og med bilos og massiv larm spredte sm striber af jord knyttet til hver grd blev samlet til store sammenhængende agre. ertil fra yngbyvejen, dertil udsat for erosion. . Serup har rejst sagen for orgmesteren entofte, og kom efterhnden nye bygninger oftest rejst entralt i grdens jorder. et projekt om støttens restaurering og flytning er sat i gang af orgmesteren. ernstorffstøtten er som nationalklenodie betydeligt. en er i sin udformning enkel, ukunstlet og autentisk i forhold til

bondebefolkningen og de skelsættende landboreformer, som den er et fint symbol p. en har en klarhed i udtryk, som den efterfølgende frihedsstøtte ved Vesterport rejst af borgere til kongens ære ikke har. andboreformerne var en srbar balane mellem store samfundsinteresser og mange, mange lokale interesser. e blev indledt med forordninger i , i og og fulgt af pbud fra og frem. Først i blev fæstevæsnet endeligt ved lov ophævet i alle aspekter. nholt blev fæsteordningen afviklet i , markeret med en frihedsstøtte i granit.

Om epokerne og oldtidens spor

Vi har ovenfor opholdt os ved de tre store epoker i vores omrdes og entofte Kommunes historie nemlig de enevældige kongers tid, ernstorffernes tid og Kommunens tid. lle er vi tilbøjelige til at mene, at ting og s meget andet starter og først eksisterer p det tidspunkt, hvor de først ses omtalt i en skreven tekst eller er illustreret ved fysiske kulturrester.

er er en tidligere epoke, en fjerde, nemlig middelalderens og kirkens tid, som i det mindste vi ikke kan gøre videre rede for. entofte iafnetofth var etableret i tallet med landsby, to storgrde og stenkirke, underlagt bsalon og oskilde bispen indtil reformationen. a tilfaldt kirkens jorder krongodset, og det gjorde kongerne umdelig rige og polstrede til at bygge slotte.

Figur 27. ernstorffstøtten og det omgivende landskab, maleri af rik auelsen udført i erne, med g s er der en femte epoke, jernalder, bronealder og den egentlige oldtid, som der kan siges lidt Kongevejen som forgrund. emærk det bne landskab med entofte kirke og landsby til venstre og resund i om i kraft de efterladte monumenter og fund i vores omrde. er har boet mennesker i vores horisonten. Set tæt p eller forstørret anes ernstorff Slot til h. for stakittet og rækken af lyssteder langs Strandvejen op mod resund. Charlottenlund Skov hæver sig i horisonten til v. for pigen i marken. Statens useum for Kunst. omrde . r tilbage og endda før. Kortlægning af bronealderhøje og jættestuer i entofte viser, at den ubetinget største konentration af runddysser, ialt , ligger i tæt nærhed af os ernstorfferne har haft stor og synlig betydning for entofte Kommune, som den fremtræder i plaeret i Charlottenlund Skov i en klynge ud mod resund. ette omrde i Charlottenlundbugten dag. de vejdragning og vejnavne vidner overalt om dette. ... ernstorff nede ikke selv at se med skov og bent vand m have været en egnet boplads for vore fjerne forfædre, hvad frugten af sit værk. an mtte land fly og døde i amborg i . ... ernstorff var i blevet gravhøjene bevidner. ldtidsmindernes plaering og konentration indebærer, at der m have afskediget som udenrigsminister af ohan Friedrih Struense efter at være bragt i været endog et større samfund p stedet – bronealderens folk har meget sandsynligt haft deres unde ved hoffet under den ganske ubehjælpsomme Christian V . Sdant ville næppe jævne gang hen over ille Constantias jordstykke eller ligefrem bopladser eller dyrehold her. være sket under den gamle konge, den kyndige monark Frederik V , som ernstorff oldtiden var landskabet anderledes bl.a. med hensyn til havets stand i forhold til land. havde haft et langvarigt og meget tillidsfuldt samarbejde med. Ved Struenses fald og henrettelse i Vandstanden i resund i forhold til land var højere. Kystlinjen skar sig ind i landet ved blev .. ernstorff kaldt til at blive den ny udenrigsminister. aknemmelige bønder og Klampenborg sv.t. den tunneldal, som i istiden borede sig ind i landet fra Klampenborg og videre beboere i omrdet hædrede ... ernstorff med en pompøs æresstøtte, rejst i ved ind over alopbanen og rmelunden. Klampenborgbugten var en rigtig bugt i stersøens kystlinje.

må have haft ”tæt trafik”. Denne hovedfærdselssåre var således ikke langs Øresund men inde i –

Afslutning

ille onstantia i harlottenlund er selv en smuk og rivilegeret eendom der har noget at tilde. Den ligger midt i et område der der å mange interessante olevelsesmuligheder afhængig af den ersonlige ræferene. i håer denne eretning der rimært er udformet for eendommens eoere vil skære interessen for vor eendom at den må live retteligt skattet og skærmet. i håer også eretningen vil insirere til at området omkring os enttes aktivt glædeligt og med indlevelse og ietet. må have haft ”tæt trafik”. Denne hovedfærdselssåre var således ikke langs Øresund men inde i orfatterne retter en varm tak til aren argrete erl til okalhistorisk rkiv i entofte og til – andre der har istået med ogavens lsning. erforeningen ille onstantia takkes for at formidle ulikation åde i ogform og som elektronisk version.

Samling af gamle postkort Der henvises til en slags atlas knttet til denne raort og vist som et aendiks.

Kildemateriale og stof til læsning, emneopdelt, med en annoteret litteraturliste

t strre antal tekster og illeder har været konsulteret. un få er medtaget her som kilder. Afslutning irgitte lo har gransket eendommens arkiver hos entofte ommune og okalhistorisk rkiv.

1. Gentofte, fra sogneforstanderskab til moderne kommune .otfredsen entofte ommunestre . ugust lsen sider illustreret. elee g ede geegg ee es dlg desd l dee e ed ese llse .dedse.

.otfredsen entofte ommunestre . istorisktoografisk elska for entofte ommune . sider illustreret. ees dee dlg ee d.

t halvt århundredes orgere orgmestre og gningskunst i entofte ommune . entofte ommune . sider illustreret. ølgede eeselse g de seee dlg. ..osehsen enhavns mts udviklingshistorie og det frste amtsråds virksomhed i erne oredrag holdt i istorisktoografisk elska for entofte ommune. eddelelser fra istorisktoografisk elska for entofte ommune . d.. efte . ide illustreret. eeg ed ll ese sdees sed sde dees delse .

2. Strandvejen. Dens og egnens slotte, lyststeder, huse og ejendomme

oren oseensen em mil langs Øresund. ræk af trandveens historie. ldendal. sider illustreret. e es ddede g ede eselse sele dees se ees el gsæssg g lel. ldee e æe gle e.

illiam aste trandveen dens huse og mennesker. ageru . sider illustreret. eselse lssedee lgs dee g eelee ed gle eslge see.

iler strm ra ordsællands Øresundskst entofte ng og llerd ogne i ortid og utid. amler revideret udgave. ldendal . sider illustreret. sæ ed ssese g ede dele lssede g eede eeld gee dee ldse lel ..

trandveen fr og nu ra uorg til ronorg. edigeret af o ramsen. d. illustreret. olitiken . s g ø æ dees eede ed eslge ee.

nud okkenheuser. onstantia et mindeskrift. dgivet af estauratr el ielsen. ensen og nagers rkkeri sider. e es gle g deleede edegøelse øsedes se ed e æe ede.

Øregaard. iden kunsten den vestindiske forindelse. Øregaard useum . sider illustreret. dsøg sldg læelse egd de g sege. g egd e e eseel des lsgde.

. otfredsen. ægersorg en historisktoografisk studie med tegninger af vind afn. . estman ogtrkkeri. enhavn . sider illustreret. rkt i nummererede eksemlarer. Dette er ”bogen” om Ibstrup Slot, Jægersborg Slot og Jægersborg. Indeholder mange originale sse dele s e e lgægelge de øge g llge ede le slee. ses llsee e.

iels lrik ammann ansen. ægersorg – slot og temahæfte. entofte okalhistoriske forening . sider med mange kort og illustrationer. æe e de es lee esllg g llse ee g ed ede elle lsge ø d de.

entofte. tlas over gninger og miler. ulturarvstrelsen ulturministeriet i samarede med entofte ommune ulturarvstrelsen . sider illustreret. netudgave eatlas.oi.ehouse.dkgentofte

2. Strandvejen. Dens og egnens slotte, lyststeder, huse og ejendomme e og gamle bgninger med historis tilbagebli, illustreret med et æld a meget detalerede og aourrte ort oer her enelt parel. oren oseensen em mil langs Øresund. ræk af trandveens historie. ldendal. sider illustreret. e es ddede g ede eselse sele dees se ees el 3. Om veje og jernbaner gennem tiderne gsæssg g lel. ldee e æe gle e. illiam aste trandveen dens huse og mennesker. ageru . sider illustreret. eselse lssedee lgs dee g eelee ed gle eslge eenes historie med atalog oer eenes nangining og nanenes histori. see. iler strm ra ordsællands Øresundskst entofte ng og llerd ogne i ortid og utid. amler revideret udgave. ldendal . sider illustreret. sæ ed ssese g ede dele lssede g eede eeld ogen bestr a to dele. n gennemgang a enettets udiling i ommunen og en alabetis gee dee ldse lel .. ortegnelse oer de enelte ee med ret orte, men præise orlaringer p nanenes oprindelse.

trandveen fr og nu ra uorg til ronorg. edigeret af o ramsen. d. illustreret. olitiken . s g ø æ dees eede ed eslge ee. riginal beretning om da togene om til entote, udrlig og dertil med besrielse a oleliet. nud okkenheuser. onstantia et mindeskrift. dgivet af estauratr el ielsen. ensen og nagers rkkeri sider. e es gle g deleede edegøelse øsedes se ed e æe ede.

Øregaard. iden kunsten den vestindiske forindelse. Øregaard useum . sider 4. Om gårdenes udskiftning og deres videre skæbne illustreret. dsøg sldg læelse egd de g sege. g egd e e eseel des lsgde. . otfredsen. ægersorg en historisktoografisk studie med tegninger af vind afn. . derst detaleret atalog oer alle grde og bgninger med otograi a samtlige. estman ogtrkkeri. enhavn . sider illustreret. rkt i nummererede eksemlarer. Dette er ”bogen” om Ibstrup Slot, Jægersborg Slot og Jægersborg. Indeholder mange originale sse dele s e e lgægelge de øge g llge ede le slee. ersigtlig gennemgang med detaler om hele orlbet omring udsitningen a bondegrde. ses llsee e. Indbeatter en besrielse a J...ernstors biograi og indsats.

iels lrik ammann ansen. ægersorg – slot og temahæfte. entofte okalhistoriske forening . sider med mange kort og illustrationer. æe e de es lee esllg g llse ee g ed ede rde og landsaber med udgangspunt i rdrup landsb. elle lsge ø d de. entofte. tlas over gninger og miler. ulturarvstrelsen ulturministeriet i samarede in redegrelse or det oprindelige entote med detaleret besrielse a de udlttede grde, rig med entofte ommune ulturarvstrelsen . sider illustreret. p illustratie ort og otos. netudgave eatlas.oi.ehouse.dkgentofte

urat besrielse a ernstor stttens historie ra dens tilblielse og indielse til renoering og ltning i tallet.

5. Om folkelivet

Særligt atuelle apitler u er det ildetid p betaling ed bommen p herlige dage p rederisberg p en tur til stranden p hoedstad i spændetre p betaling or rsel p Strandeen p hestesporogn til tiden p det ongelige agtslot i drehaen p. Særdeles læseærdig og underholdende oersigt om benhan og benhanernes historie med ats og rdret med anedoter, no det bedste oersigtlige ær i nere tid om emneredsen.

amle otos a steder og liet i harlottenlund, detaleret tidstale.

nedotise beretninger, otos og righoldig litteraturliste oer tidlige reerener til loalhistorien.

Spredte beretninger om loaliteter og den olelige msti.

6. Personlige beretninger

dsgte anedoter bl.a. om maoren, der i sta hndærssenden ihel ed bomhuset, Jægersborg ll, og om aperogne, olera i entote og Soseroner.

Selbiograi med autentise beretninger ra det gamle Soshoed, ra den rste udlttergrd urat besrielse a ernstor stttens historie ra dens tilblielse og indielse til renoering og erregrden og ra oratterens prasis som drelæge. ltning i tallet. 7. Steder i vores nabolag

5. Om folkelivet esrier llens og ongeeenes historie samt atiiteter i relation til llen, rigt illustreret med otos og ort, detaleret tidstale. Særligt atuelle apitler u er det ildetid p betaling ed bommen p herlige dage p rederisberg p en tur til stranden p hoedstad i spændetre p betaling or rsel p Strandeen p hestesporogn til tiden p det ongelige agtslot i drehaen p. eæstningsanlæggenes historie og om harlottenlund ort, rigt illustreret. Særdeles læseærdig og underholdende oersigt om benhan og benhanernes historie med ats og rdret med anedoter, no det bedste oersigtlige ær i nere tid om emneredsen. anorerer oer slotte, ee og miler i entotes omegn og i særdeleshed ordsælland ad ongeruten, med historise noter. amle otos a steder og liet i harlottenlund, detaleret tidstale. 8. Om oldtidsveje og oldtidsminder nedotise beretninger, otos og righoldig litteraturliste oer tidlige reerener til loalhistorien. Sstematis og detaleret besrielse med ort oer endte oldtidsee. Spredte beretninger om loaliteter og den olelige msti. esrielse a oldtidsmindergrahe og sstematis gennemgang a alle endte monumenter i ommunen, elillustreret.

6. Personlige beretninger n sstematis og lettilgængelig gennemgang a oldtidshe og oldtidsund i de nænte omrder.

dsgte anedoter bl.a. om maoren, der i sta hndærssenden ihel ed bomhuset, Jægersborg ll, og om aperogne, olera i entote og Soseroner.

Historien om Lille Constantia i Charlottenlund

Del 4 af fire dele

Appendiks, Samling af gamle Postkort

Kort 1. Traktørstedet Constantia fotograferet få år før det blevet revet ned, Gentofte Lokalhistorisk Arkiv. Det samme motiv er malet i 1917 i løvspringstiden af Sally Nikolaj Philipsen (1879-1936), ”Forårsdag ved Traktørstedet Constantia”, i en næsten parisisk stemning.

Kort 2. ndgang ti Constantia ra trandveen gasesningens tid var søerne orsnet ed øt onterede gass t stort et skit ed navnet Constantia ee ssene indraede indgangen entote okaistorisk rkiv

Kort 3. en indegnede rdave ved indkørsen ti Constantia entote okaistorisk rkiv

Kort 2. ndgang ti Constantia ra trandveen gasesningens tid var søerne orsnet ed øt onterede gass t stort et skit ed navnet Constantia ee ssene indraede indgangen entote Kort 4. Constantia, aaden od trandveen entote okaistorisk rkiv okaistorisk rkiv

Kort 3. en indegnede rdave ved indkørsen ti Constantia entote okaistorisk rkiv Kort 5. Constantia, aaden od agaven tien ører od venstre i retning a røde åge ed direkte adgang ti Carottennd kov øde åge a i dag ar orentig vret å sae sted siden angt tiage i taet, og den er å en åde den sidste siske rest a traktørstedet Constantia entote okaistorisk rkiv

Kort 6 Carottennd strand d or ottet Ti venstre ag egnet, vor der n er en åen ne, ses ronning oises indegnede ave aggrndet den gae adeanstat Trods år ndret i retoning

Kort 7. gersorg s ort d od trandveen oset ses ti øre or indgangen Frederik ndede at stå ag stakittet odsat oset og se å ok og traik, der asserede ori ortet er ra

Kort 8. ngsroen ved eeve trandote, vor daskisrgen ra øenavn agde ti Kort 6 Carottennd strand d or ottet Ti venstre ag egnet, vor der n er en åen ne, ses ronning oises indegnede ave aggrndet den gae adeanstat Trods år ndret i retoning

Kort 7. gersorg s ort d od trandveen oset ses ti øre or indgangen Frederik ndede at stå Kort 9. trandveen eer igvis d or regård ortet anvendt er er to sor og ingen tedninger ag stakittet odsat oset og se å ok og traik, der asserede ori ortet er ra ntageig er den viste sorvogn dasorvognen, der kørte i erne Fodsti å andsiden

Kort 10. ort ti reaven, igvis orten ved ortekr reavens egn virkede to vee e ske også ode øndernes grssende kvg og rndesaere og krsktter de, så ortene ik nok ortring ti at odstå vinteren

Kort 11 kovøerset aenorg, orøeren or det nvrende eter ies s eter ie var skovøer ed tiadese ti at stie dsknkning ti rådiged or reavens gster og å orteneste derved so en de a ans øn set rndte siden ortet er åtegnet

Kort 12 aenorg adeote i eeve gten oteet død eter tsk oriede et større anta a tidens Kort 10. ort ti reaven, igvis orten ved ortekr reavens egn virkede to vee e ske også ode ore kreandinger gget , rndt dr Tårkve ød og g kottager er resterne a det øndernes grssende kvg og rndesaere og krsktter de, så ortene ik nok ortring ti at ganske store gningskoeks, so avde et anta searate gninger ti orskeige krorå odstå vinteren

Kort 13. eeve trandote gget , nedrevet i erne ort også andt de okae so ggested Kort 11 kovøerset aenorg, orøeren or det nvrende eter ies s eter ie var skovøer ved aren eer ti en ko te å der, vor tanings ne er i dag, trandveen tatsinister Torvad ed tiadese ti at stie dsknkning ti rådiged or reavens gster og å orteneste derved so en de a taning stod ed ersonigt engageent or den ørste natrredningsov a , der sikrede danskerne rie ans øn set rndte siden ortet er åtegnet oråder ed adgang ti vore kster ter nedrivningen a strandoteet ev grnden odannet ti en åen strandark

Kort 14. kovsoved ote de gode gae dage ed et gte iskeree og iged or en rotr et var ang tid ør kstveen ev gget ”ude i vandet” og raonerede roantikken sten ev tiørt ordd og rkket dad

Kort 15. estarant dennd okring ed eiggened d ti gersorg tt å aenorganens sor, gget ed indesø so arkitekt aggrnde anes trerne i gersorg , ør eendoene skød o å egge sider og ør aneegeet ev orsnket

Kort 16. etauant aeaven t tted en et utit dannet ti etauant en tedet det nuvende ueeten edevet i ved etaeinen a det nednede aneeee Kort 14. kovsoved ote de gode gae dage ed et gte iskeree og iged or en rotr et var ang tid ed vein a e ve anen aaee a enaneen e vutie e i autaden ør kstveen ev gget ”ude i vandet” og raonerede roantikken sten ev tiørt ordd og rkket dad e ieet i veen eentv v de an eue i da uveni a aeaven tid

Kort 17. etauant ve taden e tt den nuvende videen tedet ev Kort 15. estarant dennd okring ed eiggened d ti gersorg tt å aenorganens nedevet i ve taden a d ant tiae i idetiden da eiende n nde ide n uet sor, gget ed indesø so arkitekt aggrnde anes trerne i gersorg , ør eendoene skød o ttet ti en nde ide i da neaiien ede attenund t i tedet etaeede den å egge sider og ør aneegeet ev orsnket ane vide avaenin ed anadta unden

Kort 18. uavinen tandveen ved eiet enavnene attatin a ti veen ud ti attenund en te ae indei avet ti di ndutiudtiin i i t tadi nenunde ae ted nu ed en enintatin und atted uete tandveen i eeu datte ide uied at udtu etu uden at ue de vnen aie

Kort 19. an unne ive en ien it ed ii dende it en iti evende a u ennen t ed ie nd i et glidende forløb (for at undgå ”klatter”) et ed enn ti auate dette tee ie ine en ed iedad ti enit tte nnine deudve – e tt i ee vaiante t te ani a den videe it tatede ved ai ee e i etet ee utte det u ii va n adtadi en ie a nd ne ae endda