Bliv Medlem Af Furesø by Og Land Hvis Du Sætter Pris På Din By! 1971 - 2011

Bliv medlem af Furesø By og Land Hvis du sætter pris på din by! 1971 - 2011

1971 - 2011

Bliv medlem af Furesø By og Land Hvis du sætter pris på din by! Forord

Af borgmester Ole Bondo Christensen

hvordan detaljerne spiller sammen og giver harmoni i helhedsindtrykket – i det enkelte hus og lokalområde.

Men Furesø By og Land er i høj grad også orienteret mod de store linjer i kommunens udvikling. Foreningen arbejder for levende og sammenhængende bysamfund, hvor der er godt at bo, arbejde og færdes. Vi må finde „hovedgrebet“, som Bernt plejer at sige. Det hovedgreb, der sikrer, at man ikke bare udvikler og bygger nyt for udviklingens skyld. Byudviklingen skal have mening og give kvalitet for os, der bor i Furesø.

Furesø By og Land har givet inspiration til og haft afgørende indflydelse på kommunens udvikling gennem årene. Eksemplerne er mange: Bevaringsfonden, Farum Hovedgade, Tillykke med den runde dag. Og tillykke til Sejlgården, designmanual for kaserneom- Furesø! rådet, byggeriet ved stationen, rundkørslen på Williams Plads, beplantnings- og beskæ Vi lever i en tid, hvor kortsigtede løsninger ringsplaner for byens „grønne korridorer“, står på spring. Jagten efter den hurtige udvikling af Farum Bytorv og Farum midtby, gevinst præger både den økonomiske og Bybækskolens areal, det fysiske udtryk af politiske dagsorden. Som modpol arbejder købmandsbutikken i Kr. Værløse o.s.v., o.s.v. Furesø By og Land med den langsigtede Fingeraftrykkene er til at få øje på. dagsorden, hvor målet er at bevare vores kulturværdier og udvikle med omtanke. Furesø By og Land repræsenterer en meget stor faglighed inden for design, arkitektur Furesø By og Land er ikke en protestbevæg og byplanlægning. Man er professionel i else, der kæmper mod enhver forandring. ordets egentlige betydning. Men foreningen Tværtimod! Foreningen er gennem de sidste er alt andet end elitær og selvtilstrækkelig. 40 år gået ind i sin tid og har i høj grad Inddragelse af borgere og brugere er man været med til at præge udviklingen til det traet. Et positivt samarbejde med andre bedre. Farum Landsby havde ikke bevaret sit foreninger og med Furesø Kommune har helt unikke landsbypræg, hvis ikke Furesø By gennem årene været vejen til respekt og og Land havde stået vagt om landsbyens resultater. karakter og kvaliteter. Det handler om kon krete rammer for vedligeholdelse af de Der er i høj grad brug for en Forening som gamle bygninger. Men det handler også om Furesø By og Land, der kan fastholde kravet at sikre et godt plangrundlag og om de tre om kvalitet i kommunes udvikling. Fra byråd- B'er: Belysning, Belægning og Beplantning. ets side ser vi frem til et fortsat samarbejde. Tak for jeres indsats som konstruktive vagt Furesø By og Land besidder professionel, fag hunde og kreative stifindere i de seneste lig viden om detaljen: Vinduesindfat ninger, 40 års byudvikling. Tillykke med jubilæet og tagrygninger, lysarmaturer. Og viden om held og lykke fremover.

2 3 Furesø By og Land

Formål og historie

Furesø By og Land blev stiftet i 1971 og har dende lokalplaner bliver overholdt, og sam Desuden udtrykte hun taknemmelighed over Ad dagsordenens pkt. 3: altid arbejdet konstruktivt for og med tidig påvirke udviklingen i kommunen. journalisten Ole Vindings bistand i form af Til medlemmer af bestyrelsen valgtes Furesøs bymæssige udvikling. Foreningen artikel om bevaringsproblemerne. arbejdsudvalget blev stiftet, fordi der var sket overgreb på Furesø By og Land er medlem af Lands- Endelig foreslog hun på indbydernes vegne (- Svenn Schmidt, der havde frabedt sig valg). bymiljøet, både på bevaringsværdige huse foreningen for Bygnings- og Landskabs- valg af lrs. Fl. Schrøder som dirigent, hvilket og i form af nye by- og byggeplaner. kultur. blev tiltrådt af forsamlingen. Suppleanter: direktør Jens J. Jerichow og arkitekt Bernt Petersen Vi arbejder for at: Hvis du også mener Professor Gottlob holdt derefter et foredrag Revisor: lrs. Fl. Schrøder Furesø Kommune fortsat har identitet som At det er vigtigt for dig, hvordan Furesø kom om bygninger i Farum og Stavnsholt ledsaget Suppleant: direktør O. Friis-Jensen kommune. mune udvikler sig, og hvis du ønsker at støtte af lysbilleder, og der vistes en film fra den arbejdet med at sikre, at Furesø fastholder sin engelske by Norwick, produceret af Civic Ad dagsordenens pkt. 4: Udvikler sig i takt med tiden med respekt identitet, er et medlemskab af Furesø By og Trust. Forsamlingen godkendte arbejdsudvalgets for det oprindelige. Land et skridt i den rigtige retning. forslag om et kontingent på 20 kr. pro per- Ad dagsordenens pkt. 1: sona og 30 kr. for ægtepar, men henstillede, Får sikret værdifulde eksisterende bydele og Som medlem Damm Sørensen omtalte tidligere bestræ- at bestyrelsen ved opkrævningen anmoder bygninger for eftertiden. Modtager du hvert år 4 nr. af tidskriftet belser for at redde ældre bygninger i Farum medlemmerne om at betale mere. Der skal „by & land” fra undergang, nemlig i 1958 på initiativ af og ved gennemgangen af de indmeldte Etablerer nybyggeri, der er gennemtænkt og cigarsorterer Th. Vognsen og Naturfred- medlemmer (ca. 80) tages hensyn til dem, banebrydende. ningsforeningen. Næste gang, der blev rørt der er ægtepar, selvom det ikke er angivet Forhandlingsprotokol for foreningen ved spørgsmålet, var i august 1970, hvilket ved indmeldelsen. Stadig er en kommune med et velplejet Det Gamle Farum's Venner. resulterede i informationsmødet på „Farum- grønt udseende. År 1971, den 26. januar, kl. 19.30 afholdtes gård“ den 26.8.1970 og nedsættelse af ar- Ad dagsordenens pkt. 5: stiftende generalforsamling på William’s bejdsudvalget. Ib Rasmussen redegjorde for visse tanker, Furesø By og Land udfordrer det til enhver Hotel, Farum. Udvalget havde glædet sig over god støtte han havde gjort sig, om mere beplantning i tid siddende byråds opfattelser af, hvordan fra pressen. Det havde diskuteret adskillige Hovedgaden, parkbelysning, ændring af tra vores by skal udvikle sig, gerne i samarbejde Der var fastsat flg. dagsorden: spørgsmål; der var udarbejdet vedtægter, og fikmønstret i centrum og nedsat hastighed i med mange andre lokale foreninger. 1. beretning fra udvalget man havde været på rundgang i byen med Hovedgaden, så man kunne finde en „modus 2. godkendelse af vedtægter Ole Vinding og professor Gottlob. vivendi” for biler og fodgængere. Vi mener 3. valg af bestyrelse og revisorer samt I udvalget var der flertal for det synspunkt, Der burde fra kommunens side udarbejdes et At det er gennem en ligeværdig dialog suppleanter for disse at der på grund af muligheden for modstri langtidsprogram med tilhørende budget for mellem politikere, forvaltning og borgere, 4. fastsættelse af medlemskontingent dende interesser i forhold til kommunalbe forbedring af disse forhold i etaper. de bedste løsninger skabes for Furesø 5. foreningens arbejdsopgaver styrelsen ikke burde være medlemmer fra En taler fra salen foreslog særlige (forhøje Kommune. 6. eventuelt denne i foreningens bestyrelse. – Omtalte de) fodgængerovergange, især til hjælp for endelig hvem der var arbejdsudvalgets med de ældre. De emner, vi arbejder med, giver typisk ikke Som indbydere til mødet var deltagerne i det lemmer, 2 af dette planlagte udstillinger og resultater på kort sigt, og vi er ofte nødt til i august 1970 nedsatte udvalg til stede, dvs. „Fonden ………“ og „Sammenslutningen for Ad dagsordenens pkt. 6: at tage hensyn til politiske beslut ninger. O. Damm Sørensen, T. Gudmand-Høyer, Aage Bygnings- og Landskabskultur”. Det blev herunder henstillet, at bestyrelsen Hansen, Ulla Larsen, E. Mølgaard, Ib Rasmus- nøje følger udviklingen i Stavnsholt og Breg- Det er vores målsætning at påvirke, at de sen, Ruth Riis-Hansen og Svenn Schmidt. Ad dagsordenens pkt. 2: nerød, at der søges om Finansministeriets politiske beslutninger bliver taget på et så Endvidere deltog 80-100 Farum-borgere i Under en stadig dialog mellem Mølgård og godkendelse af foreningen til at modtage fagligt korrekt grundlag som muligt. Vi mødet, samt professor Gottlob som indleder. forsamlingen blev vedtægtsudkastet genem- skattefrie gaver, samt at hotellets højtaler- ønsker på den måde at minimere det vil- gået og endelig godkendt med en række anlæg tages i brug ved evt. fremtidige kårlige kortsigtede element og sikre, at der Fru Riis-Hansen bød forsamlingen velkommen ændringer, der fremgår af vedhæftede ek- møder i denne sal. tages nogle gode langsigtede beslutninger. og rettede en særlig tak til professor Gottlob semplar. Særlig bemærkes, at forsamlingen Furesø By og Land er høringsberettiget for dennes indsats for at vække opmærksom forkastede et udtrykkeligt forbud mod kom Dirigenten takkede deltagerne for fremmø og får alle lokalplanforslag til høring. Dette hed omkring bevaringsværdige huse og mil munalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen det, for god ro og orden og særlig professor giver os mulighed for at vurdere, om gæl jøer i Farum og Stavnsholt. med 29 stemmer mod 26. Gottlob for foredraget.

4 5 Foreningen Det Gamle Farums Venner

Til foreningens medlemmer, september 1971

Det er nu godt et halv år siden målsparagraf ud i praksis. Resultatet af disse Løst og fast om de enkelte aktiviteter: Bestyrelsen har søgt Finansministeriet om foreningen blev stiftet, og bestyrelsen har overvejelser er blevet følgende: Foreningens formand og næstformand har godkendelse som berettiget til at modtage fundet tiden inde til at orientere medlem haft en samtale med borgmester H. Vitting skattefri gaver, men har beklageligvis fået merne om sit arbejde i den forløbne tid. Arbejdsprogram for foreningen „Det Gamle Andersen om foreningens arbejde. Herom afslag. Farums Venner“ henvises til nedenstående referat. Meget hurtigt efter Med frednings- og bevaringsværdige huse Derimod har foreningen modtaget 3.000 kr. den stiftende generalforsamling holdtes det som det grundlæggende element vil forenin Bestyrelsen agter at foreslå en ny bebyggel som støtte til dækning af stiftelsesomkost første møde, hvor bestyrelsen konstituerede gen søge at sikre værdifulde gader og land sesplan for Akaciegården. Planen vil blive ninger fra „Entreprenør H.J. Henriksen og sig således: skabsmiljøer og inspirere til dannelse af nye, offentliggjort i nær fremtid. hustru, Camilla Henriksens Fond”. bl.a. ved nøje at følge byplanlægningen og Formand: bebyggelsesplanerne og i givet fald inspirere Ulla Larsen medvirker ved optagelse af foto I samarbejde med den hollandske ambas- direktør Aage Hansen til deres udformning. grafier ved professor K. Gottlobs udarbejdel sade søgte bestyrelsen i maj 1971 at placere se af en lille bog med beskrivelse af alle en udstilling i Farum om by- og landskabs- Næstformand: Denne almindelige målsætning koncentrerer bevaringsværdige huse og gårde i Farum bevaring i Holland, men tanken måtte opgi arkitekt m.a.a. Ib Rasmussen sig om følgende hovedopgaver: kommune. ves, da der ikke fandtes et lokale af passende Bestyrelsen har igangsat en registrering af størrelse og beliggenhed, som kunne rumme Kasserer: A . Bevaringsværdige huse: Med udgangs og indsamling af oplysninger om bevarings udstillingen i de ca. 10 dage, den skulle være sognepræst Torben Gudmand-Høyer punkt i professor K. Gottlobs hæfte at fore værdige huse i Farum Hovedgade, den gamle her. tage registrering af husene, kontakte ejerne bydel og Stavnsholt og senere også Bregne- Sekretær: og tilbyde rådgivning om fredning eller be- rød. Derimod håber bestyrelsen at kunne arran fuldmægtig, cand.jur. E. Mølgaard varing, restaurering, farvevalg, evt. skatte gere en række gode foredrag af interesse nedsættelse m.m. I akutte tilfælde gennem Som medlem af Sammenslutningen for for medlemmerne. Der indledes med et Øvrige medlemmer: den i vedtægternes § 2 nævnte fond, over- Landskabs- og Bygningskultur deltog Fore- foredrag torsdag den 23. september 1971 fru Ruth Riis-Hansen, tage huse med videresalg for øje. ningen Det Gamle Farums Venner ved arki kl. 20.00 på Solvangsskolen med magister tekt Ib Rasmussen i Sammenslutningens års Robert Egevang, Nationalmuseet. Emnet er lærerinde Ulla Sønderberg Larsen og B . Miljø: Ved oplysningsvirksomhed og ved møde den 12-13 juni 1971. „Bybevaring – huse og miljø”. Bestyrelsen direkte henvendelse til grundejere, lejere og håber på stor tilslutning, hvilket vil være en arkitekt m.a.a. O. Damm Sørensen butiksindehavere at søge de gode miljøer Alle lokalforeninger under Sammenslutnin- betingelse for, at vi kan tillade os lignende bevaret og de andre forbedret. Også her at gen var repræsenteret og man fik et godt arrangementer i fremtiden. Der vil være Suppleanter: yde rådgivning om bl.a. belysning, beplant billede af den aktivitet der landet over her offentlig adgang. direktør J. Jerichow og ning, hegn, stier, skiltning, farver m.m. sker for en sikring af miljøværdier. På basis af erfaringerne i det forløbne halve arkitekt m.a.a. Bernt Petersen C . Planlægning: Holde sig ajour med den Specielt blev vi naturligvis orienteret om år, mener bestyrelsen, at der er grund til udvikling, der sker i Farum, Stavnsholt, Dragørs forhold og det arbejde, der har optimisme mht. virkeliggørelsen af forenin Revisor: Bregnerød og landdistrikterne ved gennem været gjort de sidste 35 år. Det er impone gens formål. Vi har mødt megen velvilje landsretssagfører Fl. Schrøder førelsen af eksisterende byplaner og vedtæg rende at se resultatet, som er opnået ved et både hos private og hos myndighederne, ter, evt. foreslå revision af disse, samt gøre nært samarbejde med de folkevalgte politi hvem vi er tak skyldige. Hvis nogen havde ventet sig bekendt med nye planer. I givet fald tage kere. at foreningens virke udadtil ville give sig til initiativ til planer med evt. nye ideer som Det ville imidlertid være ønskeligt, at endnu kende ved hurtige og iøjnefaldende resulta grundlag. Bestyrelsen har været på byvandring i Stavns- flere sluttede op om foreningens arbejde. ter, er man jo blevet skuffet. Men det bety holt og set, at der her er betydelige proble Bestyrelsen opfordrer derfor medlemmerne der ikke, at bestyrelsen ikke har vist noget Til realisering af denne generelle målsætning mer af bevaringsmæssig karakter. til at virke for at alle, der er interesserede i initiativ. arbejder foreningens bestyrelse med en bevaring af det gamle Farum, melder sig ind række konkrete forslag, der vil blive offent Der er oprettet et „Rosen- og Vedbend- i foreningen. . Vi fandt, at der måtte liggjort, efterhånden som de er endeligt legat”, der kan benyttes som hjælp og til udformes en nøjere plan for foreningens udarbejdede og har været forelagt myndig skyndelse til beplantning ved og på huse, virksomhed for at føre vedtægternes for hederne og dem, der i øvrigt berøres heraf. hvor det tiltrænges.

6 7 Den gamle landsby i Farum analyseret

Frederiksborg Amts Avis 19. juni 1974

Referat karakterløse), ligeledes arbejdes med pro planlæggere. Der skal udarbejdes bevarings Tirsdag den 13. juli 1971 havde foreningens blemer som unødig sprøjtning og græs plan og byplaner for det gamle område om formand direktør Aage Hansen samt næst slåning. kring Kålundsvej, Søvej og området nord for formand Ib Rasmussen et orienterende møde Hovedgaden ved Sejlgården, Akaciegården med borgmester H. Vitting Andersen, Farum. 2. „grønne udvalg“ vil fremkomme med en og Fuglsang. Tilstede var også kontorchef Viggo Larsen og plan for opstilling af affaldsspande, deres senere kom viceborgmester Villy Hansen. tømning må kunne betales af iskiosker Museumsinspektør Robert Egevang udtrykte etc. I denne forbindelse må der også i går håbet om, at den må blive anvendt i Vi havde en lang gensidig orientering, hvor gøres overvejelser om hundetoiletter. dette arbejde. vi på vores side gjorde rede for nogle ting, vi først ville kaste os over, samt afleverede 3. forslag til tidsplan for el-forsyning i jor- De syv arkitektstuderende har som led i vores arbejdsprogram og foreningens ved den og lav belysning på Hovedgaden vil deres studium fået gennemgået de beva tægter. fremkomme i form af en „5 års plan“, ringslove, der kan anvendes i miljøplanlæg idet den eksisterende el-forsyning er ning. De ønsker selv at få mulighed for at Borgmesteren stillede sig meget positiv til underdimensioneret. omsætte denne viden i praksis, og det blev redegørelsens punkter med et forbehold at så dette meget vægtige stykke registrerings pengebevillinger var svære at honorere for 4. endelig redegjorde vi for de bestræbelser, arbejde, samt forslag til bevaringsplaner for tiden, mens vi på vores side nævnte arbejds vi har i gang for sikring af karakteristiske det gamle Farum. opgaver, som ved små investeringer kunne huse mod misrøgt, brand etc. bedre miljøet i Farum og Stavnsholts gamle Der har været arbejdet gennem måneder bydele samt i Hovedgaden. 5. fremviste en ændringsplan for bebyggel- med registreringen og rapporten. Samtlige sen på Akaciegårdens jord ved Hoved- 50-60 huse i den gamle bydel er gennemgå Blandt de konkrete ting, man drøftede var: gaden, samt en anvisning på en nedsæt et, og kommenteret, og denne registrering, 1. at foreningens „grønne udvalg“ bestå- telse af trafikhastigheden på Hoved- der er suppleret med tegninger og billeder, ende af Ulla Larsen, Damm Sørensen og gaden, lukning af Kålundsvej på pladsen vil kunne blive en værdifuld hjælp for ejerne Ib Rasmussen skulle lave udkast til be- etc. Idet det er vores mening, at disse for Syv studerende ved Kunstakademiets restau af de huse i det øjeblik, husene skal restaure plantningsplan og forskrifter for de hold skal overvejes før trafikmønsteret reringsafdeling har med lederen af National- res. nævnte områder, så vi kunne få genskabt ændres, som følge af den nye motorvejs museets bevaringskontor, museumsinspektør mere af den oprindelige landsbyflora tilslutning. Robert Egevang som lærer gennemført en Der er i rapporten en orientering om forskel (idet vi finder de offentlige beplantninger registrering af hele det gamle landsbyom- lige former for døre, vinduer og skorstene – råde omkring kirken i Farum. ting som volder de største problemer i re- staureringsarbejdet. Arbejdet med registre Der er udarbejdet en rapport på flere hun ringen af de gamle huse munder ud i forslag drede sider, som er udgivet med økonomisk til bevaringsplaner og forslag til, hvordan støtte fra foreningen Det gamle Farums der kan skabes de bedste forhold i de områ Venner, og H.J. Henriksen og Camilla Henrik- der, der allerede er ramt af udviklingen. sens Fond. Rapporten foreslår bl.a. en form for længde Rapporten blev præsenteret i går på Farum- bebyggelse i Akaciegård-området. Den fore gård, ejet af familien Riis-Hansen, der er ak- slår en del af Kålundsvej lukket og afløst af tive for bevaringen af de gamle ejendomme en grønning, hvor der nok kan køre biler, i den gamle bydel i Farum. Fru Ruth Riis- men helst ikke mange. Den foreslår et par Hansen er formand for foreningen „Det huse på mejerigrunden, der i øjeblikket er en gamle Farums Venner“ tom og grøn plæne.

Den rapport, der er udarbejdet, kan blive et Ved præsentationen i går gennemgik muse vægtigt materiale for Farum Kommunes umsinspektør Egevang planen meget kort,

8 89 Furesø Bevaringsfond

Vedtægter 2011

Bevaringsfonden blev i sin tid stiftet på Stk. 3. Bestyrelsesformanden for den fore- initiativ af Det Gamle Farums Venner, nu gående funktionsperiode indkalder den nye Furesø By og Land. bestyrelse til konstituerende møde, der afholdes i januar måned. Der er gennem årene givet støtte til en række restaureringer. Furesø Bevaringsfond Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med yder støtte på vilkår beskrevet i bevarings formand, næstformand, sekretær og kasse fondens vedtægter. rer. Stk. 5. Furesø Bevaringsfond tegnes af besty § 1. Navn og hjemsted relsens formand og næstformand i forening. Furesø Bevaringsfond er en selvejende insti Hvis formand eller næstformand må melde tution. Furesø Bevaringsfonds hjemsted og forfald kan fonden efter bestyrelsens beslut ansvarsområde er Furesø Kommune. Furesø ning tillige tegnes af formand/næstformand Bevaringsfonds adresse er Furesø Museers og 1 andet bestyrelsesmedlem i forening. adresse. Stk. 6. Bestyrelsesmøde afholdes efter for § 2. Formål mandens beslutning eller efter anmodning Furesø Bevaringsfond har til formål at virke fra mindst 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyr- for, at ældre bygninger og bymiljøer i Furesø elsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af Kommune, som har arkitektonisk eller kul dens medlemmer er til stede. Ved eventuel turhistorisk værdi for lokalområdet, bevares stemmelighed er formandens stemme ud- eller genskabes gennem korrekt restaure slagsgivende. Bestyrelsen fører protokol, ring. der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Furesø Bevaringsfond giver støtte på vilkår han gav udtryk for håbet om, at ejerne af rapporten. De har beskæftiget sig med de beskrevet i bevaringsfondens vedtægter. Stk. 7. Bestyrelsen fastlægger selv sin forret de huse, der er beskrevet, vil tage rapporten ting, vi alle i forvaltningen meget gerne selv ningsorden. som en hjælp. Det er muligt, at der er enkel ville have arbejdet med, men der har været Furesø Bevaringsfond søger midler fra te, der bliver fornærmede over omtalen af så travlt med at se på alt det nye, at der ikke offentlige og private til brug for sit virke. § 4. Støtteberettigede arbejder deres huse. Det plejer der at være, når der rigtig har været tid til at beskæftige sig med Stk. 1. Furesø Bevaringsfond kan yde støtte udarbejdes den slags rapporter. Vi håber det gamle. Det kommer nu, sagde han, vi § 3. Bestyrelse, sammensætning og til: dog, at de vil forstå det, der ligger bag den- skal til at se på Hovedgaden og de gamle valgmåde Bygningsarbejder på bygninger, som enten ne bog, og at de via den får ting at vide, områder meget snart. Stk. 1. Furesø Bevaringsfond forestås af en er udpeget som bevaringsværdige i kom- som de ikke har vidst før. bestyrelse på 5 medlemmer. Heraf udpeges muneplanen eller er omfattet af bevarings Der var i går blandt de tilstedeværende på 2 medlemmer af Furesø Byråd, 1 medlem af bestemmelse i en lokalplan i henhold til Formanden for det kommende miljøudvalg i Farumgård megen stemning for, at der sna Furesø By og Land, 1 medlem af Lokalsam- plan-lovens § 15, stk. 2, nr. 14 (LBK nr. 813 kommunen, Ulla Hess gav udtryk for, at bog- rest tages skridt til sikring af de gamle byg fundenes Samvirke og 1 medlem af Furesø af 21. juni 2007 med senere ændringer) eller en er et virkeligt godt hjælpemiddel for de ninger og helheden i miljøet, så der ikke Museer. De 3 medlemmer til bestyrelsen er registreret med bevaringsværdi 1-5 efter politikere, der skal arbejde videre med be- sker ødelæggelser, som ikke kan forhindres. udpeget af henholdsvis Furesø By og Land, SAVE metoden. varingsplaner for området. Der er mulighed for indenfor den eksister- Lokalsamfundenes Samvirke og Furesø ende lovgivning at sikre områderne, og Museer må ikke samtidig være medlem af Professionel sagkyndig rådgivning og bistand Bevaringsplanen bliver noget af det første, samtlige ejendomme, fremgik det af den Furesø Byråd. til udarbejdelse af projekt for de ovennævn det nye miljøudvalg vil tage op, sagde hun. redegørelse, som museumsinspektør Egevang te bygningsarbejder. Lederen af byplanforvaltningen i Farum, kom med, der skal tages politisk beslutning Stk. 2. Bestyrelsens funktionsperiode følger arkitekt Poul Knudsgård, sagde det samme om, at disse love skal bruges, før området er den kommunale valgperiode gældende fra Materialer til og professionelle håndværke og desuden, at forvaltningen har været lidt helt beskyttet. 1. januar efter afholdt kommunevalg. res udførelse af de ovennævnte bygnings- misundelig på dem, der har arbejdet med ep Bestyrelsens medlemmer kan genvælges. arbejder.

10 11 Stk. 2. Furesø Bevaringsfond kan kun yde projekt i form af beskrivelse, tegning og til ejendommens ejer. Lån ydes som afdrags Vedtægtsændringer godkendes af bestyrel støtte til arbejder på bygninger, der er ejet eventuelt fotoillustration af bygningsarbej frie lån uden beregning af rente. sen med mindst 4 medlemmer. af privatpersoner. derne, Stk. 4. Det ydede lån tinglyses som pant i Vedtægtsændringer skal godkendes af § 5. Vilkår for støtte til støtteberettigede kopi af Furesø Kommunes meddelelse af for ejendommen for låntagers regning. Det er Furesø Byråd. arbejder nødne tilladelser og dispensationer i hen en forudsætning for ydelse af lån til støtte Stk. 1. Støtte kan kun ydes til bygningsarbej hold til planlov, byggelovgivning og anden berettigede arbejder, at lånet kan indehol § 10. Ophør der på bygningernes udvendige dele, og kun relevant lovgivning, beskrivelse og fotos af des inden for 80 % af den offentlige ejen Furesø Bevaringsfond opløses, såfremt 4 til sådanne bygningsarbejder, der udføres de eksisterende forhold, der foranlediger domsvurdering opgjort per den 1. januar i medlemmer af bestyrelsen beslutter at oplø korrekt i overensstemmelse med den tilknyt bygningsarbejderne, eller redegørelse for det år, hvor ansøgning indgives. se fonden, og fondens formue tilfalder tede håndværksmæssige tradition. bygningsarbejdernes berettigelse fra en pro Furesø Kommune, som skal anvende formu fessionel sagkyndig og Aflysning af lånet kan alene ske ved fuld en til de i § 2 beskrevne formål. Stk. 2. Furesø Bevaringsfond kan undtageses- indfrielse af lånet. vis yde støtte til istandsættelse eller reetable mindst to specificerede tilbud fra professio § 11. Ikrafttræden ring af indvendige bygningsdele eller -detal nel sagkyndig (håndværker henholdsvis råd Stk. 5. Lånet udbetales til ejendommens ejer, Vedtægterne træder i kraft, når de er vedta jer, når der er tale om bevaringsværdige byg giver) på udførelse af bygningsarbejderne når bygningsarbejderne er udført og god get af bestyrelsen for Farum Bevaringsfond ningsdele eller -detaljer af helt usædvanlig henholdsvis projekteringen. kendt i henhold til såvel meddelte tilladelser og godkendt af Furesø Byråd. udformning eller bevaringsværdige byg og dispensationer som støttevilkårene. ningsdele eller -detaljer, der i dag ikke opfyl Stk. 3. Ansøgning om støtte indgives løben Således vedtaget på Furesø Bevaringsfonds der en almindelig funktion. de og behandles på førstkommende besty Kun Furesø Bevaringsfond eller en af Furesø møde 2011. relsesmøde. Bevaringsfond antaget professionel rådgiver Stk. 3. Støtte til bygningsarbejder, der forud kan godkende bygningsarbejderne. Godkendt af Furesø Byråd 2011. sætter dispensation fra en lokalplan, bygge Stk. 4. Ansøgning kan indgives uanset, om lovgivningen eller anden lovgivning, kan kun der tidligere er tildelt støtte til bygningsar Kun Furesø Kommune kan godkende, at til Formand tildeles, hvis der foreligger beslutning fra de bejder på ejendommen eller på anden ejen ladelser og dispensationer er overholdt. Bernt Petersen respektive myndigheder om at meddele de dom ejet af ansøger. udpeget af Furesø By og Land fornødne dispensationer til bygningsarbej Stk. 6. De lån, som Furesø Bevaringsfond derne. Støtte kan desuden kun tildeles byg § 7. Midler til støtte til støtteberettigede yder, forfalder til fuld indfrielse senest ved Næstformand ningsarbejder, der respekterer eventuelle arbejder og støttens form og størrelse ejendommens ejerskifte eller ved mislighol Anders Riiber Høj betingelser knyttet til de nødvendige dispen Stk. 1. Furesø Bevaringsfond kan yde støtte delse af støttevilkårene. Skilsmisse og uskif udpeget af Lokalsamfundets Samvirke sationer. såfremt der er den nødvendige kapital til tet bo betragtes ikke som ejerskifte. stede i form af likvide beholdninger. Kasserer § 6. Ansøgning om støtte til støtteberettige- § 8. Regnskab Hans Baaring Hansen de arbejder Bestyrelsen for Furesø Bevaringsfond afgør, Stk. 1. Furesø Bevaringsfond udarbejder års udpeget af Furesø Byråd Stk. 1. Støtte kan kun tildeles efter skriftlig hvorvidt der er tilstrækkelig kapital til stede. regnskab. Regnskabsåret er kalenderåret. ansøgning til Furesø Bevaringsfond. Medlem Stk. 2. Støtten kan andrage halvdelen af de Stk. 2. Furesø Bevaringsfonds årsregnskab Lars Carstensen Ansøgning indgives ved indsendelse af an- samlede udgifter til projektet. Er de midler, skal være påtegnet af Furesø Bevaringsfonds udpeget af Furesø Byråd søgningsskema i udfyldt stand. Ansøgning der er til rådighed, ikke tilstrækkelige til, at samlede bestyrelse og af bevaringsfondens kan kun indgives af ejendommens ejer. alle godkendte ansøgninger kan imødekom revision. Sekretær mes med den berettigede støtte, prioriterer Cathrine Kyø Hermansen Stk. 2. Ansøgningen skal være ledsaget af bestyrelsen, hvilke ansøgninger, der kan få Stk. 3. Bestyrelsen er ansvarlig for forvaltnin udpeget af Furesø Museum begrundelse for, at bygningsarbejderne tildelt midler. Ansøgninger, som ikke imøde gen af bevaringsfondens formue. ønskes udført og af dokumentation for, at kommes, kan genfremsendes efterfølgende Stavnsholtvej 3 betingelserne for støtte til bygningsarbejder år. § 9. Vedtægtsændringer 3520 Farum ne er opfyldt. Ansøgningen skal således være Furesø Bevaringsfonds vedtægter kan Tlf. 72 35 60 91 ledsaget af: Stk. 3. Støtte tildeles i form af et kontant lån ændres på forslag fra bestyrelsen. [email protected]

12 1213 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Strategi for 2011 – 2016 Af Søren Vadstrup, Arkitekt m.a.a., og Næstformand i foreningen

En bevaringsværdig bygning er i flg. Byg- bevaringsværdier skal skrives ind i eksisteren undersøgelser osv., som forberedelse til selve ningsfredningsloven en bygning, der er regi de lokalplaner. Landsforeningen har også sagsbehandlingen. I rådet sidder der repræ streret som sådan af kommunen efter det arbejdet for at private fondsmidler til beva sentanter for Landsforeningens lokalforenin såkaldte SAVE-system (Survey of Architec- ringsværdige bygninger skal være skattefrie ger, det lokale museum, håndværkerforenin tural Values in the Environment), hvor byg under visse omstændigheder. gen, handelsstandsforeningen eller lignende, ningerne bedømmes og valueres efter en med interesser i bevaring og udvikling af skala fra 1 – 9 i forhold til fem kriterier. Den 2: Udbygning af Databasen for de fredede byen. samlede ’karakter’ er ikke et gennemsnit af og bevaringsværdige bygninger (FBB) de seks kriterier, men netop en samlet be- Bygninger, der har opnået karakteren 1 – 4 Landsforeningen har udarbejdet en Dreje- dømmelse, hvor f.eks. et hus spændende efter SAVE-systemet (i nogle kommuner bog for oprettelsen af kommunale Bygnings- kulturhistorie, bl.a. dets tidligere anvendel 1 – 5), og efterfølgende optaget i kommune bevarings-Råd, som lokalforeningerne i de ser, vurderes højt i forhold til en måske ikke planen er definerede som bevaringsværdige enkelte kommuner kan gå frem efter. så flot arkitektur eller bevaringsgrad. bygninger. En oversigt over disse på lands plan findes i Kulturarvsstyrelsens internet- 4: Byfond/Bygningsforbedringsudvalg Bygninger, der får ’karakteren’ 1 – 4 beteg baserede Database over Fredede og beva Når ’Bevaringsrådet’ er godt i gang, foreslår nes som bevaringsværdige. ringsværdige bygninger, FBB (www.kulturarv. det, at kommunen ansøger Socialministeriet dk/fbb/index.htm). om at få del i ’Byfornyelseslovens Kapitel 4 En bevaringsværdig bygning kan også være midler’ til bevaringsværdige bygninger. Med De bevaringsværdige bygninger i Danmark omfattet af en bevarende lokalplan for et Landsforeningen arbejder, gennem sine disse kan et af kommunen nedsat ’Bygnings- bestemt område i en by, oftest et bevarings lokalforeninger i de fleste kommuner, på at forbedringsudvalg’ – der administrativt kan Der findes omkring 350.000 bevaringsvær- værdigt bygningsmiljø, en historisk bykerne udbygge oplysningerne om de bevaringsvær være det samme som det ovennævnte ’beva dige bygninger i Danmark. Beskyttelsen af eller en landsby. Indenfor bevaringsplanens dige bygninger i kommunen med historiske ringsråd’ – støtte udvendige istandsættelses- disse mod ødelæggende indgreb fra uviden afgræsning har kommunen fastsat en række oplysninger, flere billeder m.v. arbejder på bevaringsværdige bygninger de og ufølsomme ejeres side er meget svag regler om bebyggelsens udformning og med 30% af udgifterne, hvis disse sikrer eller og eksempelvis langt mindre end tilfældet fremtoning, f.eks. farver, tagmaterialer, vin Der er i øjeblikket et pilot-projekt i gang i forbedrer bygningens bevaringsværdier. er for de fredede bygninger. duer, døre osv. Der kan i den bevarende lo- Præstø og Nyborg, økonomisk støttet af Socialministeriet har udgivet en detaljeret kalplan også være fastsat regler om anven Kulturarvsstyrelsen og i tæt samarbejde med vejledning i, hvad der kan støttes og under Der er indenfor de senere år sket en række delsen af bygningerne og om omgivelserne, kommunerne. Det er Landsforeningens plan hvilke vilkår. nye initiativer i forhold til de fredede og herunder bevaring af beplantning. at igangsætte 10 fotoprojekter mere i 2011, bevaringsværdige bygninger, samt bebygge 10 mere i 2012 osv. 5: Vedligeholdelses-uge de strukturer og landskaber: Landsforeningen for Bygnings- og Land- Som det femte punkt arbejder Landsfore- skabskultur har fem konkrete initiativer i 3: Kommunale Bygningsbevarings-Råd ningen for Bygnings- og Landskabskultur på, 1. Efter 2007 har de nye kommuner som ét gang i forhold til en styrkelse af situationen For det andet arbejder foreningen på at der at man som en videreudvikling af de tidlige af deres nye områder fået overdraget for de bevaringsværdige bygninger. skal oprettes et Kommunalt Bygningsbeva- re ret succesfulde ’Bygningskulturens Dag ansvaret for udpegningen af værdifulde rings-Råd i alle kommuner. Bevaringsrådet er arrangementer’ gennemfører en landsdæk kulturmiljøer i både land- og byområder, 1: Politiske tiltag frivilligt og rådgivende, men kan bistå kom kende kampagne for at vedligeholde sit hus plus at kommuneplanerne i flg. planlo For det første arbejder foreningen politisk munen med at behandle sager vedrørende – både bevaringsværdige og andre. Der op- ven nu skal indeholde retningslinier for og strategisk for at forbedre forholdene for de bevaringsværdige bygninger i kommu lyses gennem kurser, artikler, publikationer, sikring af de kulturhistoriske bevarings de bevaringsværdige bygninger. De kommu nen/byen samt andre løbende sager vedrø plakater, hjemmesider osv. om gode erfarin værdier i kommunen. By og Land bør nale SAVE-registreringer af bevaringsværdi rende kulturmiljøer. På den måde får kom ger med materialer og metoder til denne spille en aktiv rolle i forhold hertil. ge bygninger skal gøres landsdækkende, der munen både et folkeligt og et fagligt kom vedligeholdelse. Husejerne renser tagrender, skal etableres flere bevarende lokalplaner petent Råd at forelægge sager for, vedrøren maler eller olierer vinduer og træværk, kal 2. I flg. Bygningsfredningsloven (§16 stk. 1 for bygningskulturelle helheder, flere kom de ombygninger, tilbygninger og nedrivnin ker facaden eller blot skorstenen etc. og i og stk. 4) kan man i kommunerne opret muner skal skaffe tilskudsmidler til de beva ger af bevaringsværdige bygninger m.v., men det hele taget giver huset en tørn, så det bli te lokale bevaringsråd, der bl.a. kan yde ringsværdige bygninger gennem Byfornyel- samtidigt også en administrativ aflastning, ver smukkere – på den samme week-end. hjælp og støtte til bevaringsværdige byg sesloven og Socialministeriets Vejledning, idet Bevaringsrådets medlemmer kan frem Landsforeningen organiserer projektet, der ninger. Bevaringsværdige bygninger – sikring af skaffe oplysninger, foretage høringer og også kan omfatte særtilbud fra leverandører

14 15 og Byggemarkeder denne weekend, hånd værkere med Certifikater, der markedsfører sig på projektet og rådgivere og andre, der giver gratis råd til husejerne på en stand på Torvet.

Konklusion Alt dette kan man ikke forvente vil blive gennemført på eet år eller to år. Men Lands- foreningen håber, at vi i løbet af de næste 5 år kan få gennemført så meget som muligt af denne 5-punkts-plan. Hertil kræves der Lokalforeningernes – som eksempelvis Furesø By og Land’s – aktive medvirken. Men da pla nen hovedsagelig vedrører de lokale forhold for bygnings- og landskabskulturen, vil en gennemførelse af de 5 punkter på lokalt plan uvægerligt medføre en kraftig synlig- gørelse af lokalforeningen, både i medierne og i lokalmiljøet, hvad der igen vil medføre at flere mennesker melder sig ind i lokalfor eningen, så både økonomien og gennem slagskraften øges betragteligt.

Projektet er et tilbud fra Landsforeningen til Lokalforeningerne, som vi håber, I vil være med til at gennemføre i samarbejde med en masse andre Lokalforeninger i Danmark – til gavn for bygningskulturen og de bevarings værdige bygninger og bymiljøer. Med denne forhåbning ønsker jeg Furesø By og Land til lykke med de 40 år. Nu er der fyret godt op i kedlerne til de næste 10 – måske 40 år.

Landsforeningen for Bygnings- og Land- skabskultur fyldte i øvrigt 45 år den 31.1.11, idet man dengang i 1966 samlede en række allerede eksisterende lokale bevaringsfor eninger i en ny, landsdækkende forening. Dette er bl.a. baggrunden for, at Landsfore- ningen den dag i dag både arbejder natio nalt (og internationalt), og ikke mindst lokalt med bygningskultur og landskab.

Søvej, Farum landsby

16 1617 Sejlgårdens fremtid

Byforbedring i Farum Hovedgade 2003

Furesø By og Land har i mange år arbejdet beplantninger m.v., der kan understrege Hovedgade skal disse oprindelige karakter for at bevare og finde en anvendelse for Sejl- nogle bevaringsværdige helheder/byrum. træk bevares. Det betyder i praksis, at de gården. Foreningen har foretaget opmålin synlige bygningsdele skal bevares i meget ger og fotoregistrering af hele gårdanlæg Sejlgården har en markant placering ved ind stor udstrækning, specielt i yderfacaderne get. kørslen til Farum Hovedgade. Gårdanlægget (jf. § 7.1). udgør i sammenhæng med de to små gade En arbejdsgruppe, bestående af repræsen huse øst herfor en meget værdifuld arkitek Hovedgadens særpræg og variation skal be- tanter fra Kulturelt Samråd, Farum By og tonisk og historisk helhed, der bør bevares vares. Samtidig skal det sikres, at de byg Land, Farum Landsby, Farum Kommune, og understreges. De udgør et af de få beva ningsændringer, der fremover sker, er med Farum Arkiver og Museer og byrådet, har i rende træk fra den oprindelige sluttede til at fremhæve bygningernes oprindelige et år arbejdet med Sejlgårdens fremtid. landsby og udgør et spændende rumforløb arkitektur, som beskrevet i den eksisterende ved indkørslen fra vest til Farum Hovedgade. Bevaringsvejledning Farum Hovedgade. I Lokalplan 46.4 for Sejlgården står : Denne bevaringsvejledning skal ligeledes Det er et overordnet mål at fortsætte den Sejlgårdens eksisterende bygninger er meget medvirke til at bevare områdets grønne igangværende proces med byforbedringer i velbevarede i deres oprindelige udformning præg, så betydningsfuld bevoksning bevares, Farum Hovedgade ved bearbejdning af det og facadeudtryk. I henhold til Lokalplan 46 og nyplantning sker i overensstemmelse med samlede gadeforløb med belægninger, og Bevaringsvejledningen for Farum områdets karakter og tradition.

Det foreslåes, at der etableres en rundkørsel ved Sejlgården, så der dannes en naturlig port og en hastighedsdæmpende foranstalt- ning. En nedrivning af Det Hvide Center og en overdækning af Akacietorvet vil være med til at bevare træk fra den oprindelige sluttede landsby og dermed danne et spæn- dende rumforløb ved indkørslen fra vest til Farum Hovedgade.

18 19 Williams Pladsen

Professsor arkitekt MAA Theo Bjerg 1995

Furesø By og Land syntes, det var rigtigt at blevet til uden tanke for størrelsesforhold, med det formål også at gøre byen rarere og søge området omkring stationen og Hoved- rumdannelser eller strukturforløb i forhold bedre. Det er ikke kun et spørgsmål om at gaden nøjere behandlet i forhold til den til omgivelserne. Vi ønskede, at kvalitative frede og bevare, men også at føje til og betydning, dette centrale fordelingspunkt hensyn blev prioriteret i forhold til økonomi udbygge. Således også ved stationen. har for hele byen. De planer for området og udnyttelsesgrad. kommunen fremlagde som lokalplanforslag, Som indlæg i debatten ønskede Furesø By og gjorde spørgsmålet aktuelt. Farum er på forhånd favoriseret ved at være Land at fremkomme med et idéoplæg – et noget særligt. De pragtfulde naturomgivel alternativ. Vi ønskede først og fremmest at Foreningen var imidlertid af den opfattelse, ser og den gamle bykerne er det, der giver indkredse de overordnede rammer, som at hvis vi skulle bygge mere i Farum, måtte stedet identitet. bebyggelsen burde føje sig efter, medens en det ske efter retningslinjer og principper, der mere detaljeret stillingtagen til lejlighedspla tog udgangspunkt i eksisterende karakter Vi ønskede at gøre os til talsmænd for en ner, facadeudformning etc. naturligvis måtte træk, med henblik på at støtte og udvikle anden planstrategi end den sædvanlige overlades til den egentlige projektering. det, som var godt og værdifuldt – i stedet autonome. for det modsatte. Vi tror på byen som en „organisme“, hvor Vi ønskede oplæg til helhedsbetragtninger i hver ny tilføjelse kan få mening, hvis den Idéskitser udarbejdet af professor, arkitekt stedet for malplacerede lokalplaner, som var anskues som en del af en sammenhæng og MAA Theo Bjerg 1995

20 21 Bypark i Farum

Professsor arkitekt MAA Theo Bjerg 1995

Midtbyen i Farum har sine særlige kende samarbejde med Planudvalget og Kunst- tegn, først og fremmest repræsenteret ved fonden, netop på et tidspunkt, hvor det en række større, offentlige bygningsanlæg, samtidigt var muligt at koordinere ideer og opført siden 1960’erne: skole, rådhus, bycen dispositioner med Tegnestuen Møllen, som ter og station. Desuden findes boligbyggeri i stod for den nye boligbebyggelse på Granly- området, både parcelhuse og større bolig grunden – Elmely – med Hafnia som bygher komplekser, herunder bl.a. Farum Midt- re. punkt med ca. 5000 beboere. Planudvalget og Farum Kunstfond håbede at I lighed med tilsvarende forstadsområder fra hele projektet kunne være realiseret i 1996, samme periode, fremtræder midtbyen imid hvor København var europæisk kulturby. lertid uden sammenhængende karaktertræk. Farum kunne ved denne lejlighed markere Veje, p-pladser og „grønne“ arealer udgør sig stærkt og være medvirkende til, at dette alt for store adskillende områder, fortrinsvis projekt kunne indgå i en større helhed. bestemt for oplevelsen fra bil.

Bebyggelsen fremtræder med stor forskellig hed, både i henseende til udformning og brug af materialer.

Det var ud fra disse forudsætninger, på godt og ondt, at Planudvalget og Farum Kunst- fond tog initiativet til en overordnet plan, som kunne hæve helheden og kvaliteten i Farum bymidte – måske endda tilføre om- rådet en egenart, som borgerne kunne være stolte af.

Planudvalget og Kunstfonden forestillede sig, at projektet indeholdt en bypark, stræk kende sig fra stationen over Granlygrunden, Sportspladsen, over Rådhusstræde til Farum Bytorv, med en bearbejdning af de grønne arealer og pladsdannelser omkring stationen, rådhuset og Farum Bytorv.

I planerne indgik også en bearbejdning af hovedaksen Frederiksborgvej – Hovedgaden/ Stavnsholtvej med det formål at gøre an- komsten til Farum mere attraktiv og dermed få Farum til at fremtræde som en grøn by, som det jo også var intentionerne i oplæg get fra kommunen „Plan år 2000“. Forslag til kærlighedspavillon i byparken Det konkrete planforslag blev udarbejdet af udarbejdet af Bjørn Nørgaard 1993. professor, arkitekt MAA Theo Bjerg i nært Tildelt Furesø By og Lands diplom 2008.

22 Strukturplan for udbygning af Farum bymidte

Udarbejdet af Stock35, arkitekt MAA Tom Mose Petersen 2008

Overdækningen udgør et areal på ca. 25.000 Om Kommuneplan 93. stod der bl.a. i en En af de vigtigste opgaver med hensyn til m2. Der kan etableres adgang til dette areal folder til borgerne Farums fremtidige planlægning vil være at fra Paltholmvej. Farum Bymidte – et sammenhængende by- fortsætte denne byforbedrende proces: forløb. En af hovedopgaverne i de nærmeste Den Grønne Kile bevarer nuværende karak år vil være at færdiggøre den samlede By- Som gør Farum smukkere og mere spænden ter af skov omkring Stavnsholt Kirke og fri midte efter en helhedsplan, i sammenhæng de at bevæge sig rundt i ved forskønnelse af holder kirken som point-de-vue fra Farum med Farum Hovedgade. rummene mellem husene med belægninger, Hovedgade/Frederiksborgvej. beplantninger og ved etablering af kvalitets Farum Bymidte – Helhedsplan betonet byudstyr og kunstneriske udsmyk Byparken skal udvikles/bevares som adgangs Hovedidéen med projektet for Farum By- ninger. vej for gående mellem Farum Bymidte og midte er at sammenkæde Stationsområdet Farum Station med Rådhus og Bytorvs området. Dels via et Langsigtet planlægning – etapedeling stiforløb fra det nye Stationstorv, gennem Denne byforbedrende proces vil være res Bypladsen – Farum Bytorvs nuværende par Elmely og den nye Bypark til Rådhusstrædet, sourcekrævende. Det vil derfor være nød- keringsplads mod Stavnsholtvej omlægges, Paltholmcentret og Farum Bytorv. Dels med vendigt på baggrund af en helhedsplan at så der bliver mulighed for torvedage, loppe byens øst-vestgående hovedakse Stavnsholt- opstille en rækkefølge af etaper, der kan marked og lignende. Omkringliggende for vej-Farum Hovedgade. gennemføres over en årrække. retninger åbnes op mod pladsen.

I relation til Kulturhuset foreslås etableret en ungdoms- og musikklub. Nuværende parke ringsplads mod Stavnholtvej skal også kunne fungere som en aktivitetsplads, med mulig hed for street-sport. Bymidte set fra vest Mellem det tidligere rådhus og Kulturhuset etableres en Kunsthave – et stille byrum for Den nuværende Farum Bymidte ligger mel samtale og tanke. Haven kan fortsat inde- lem de to tidligere landsbyer Farum og holde legeplads for de mindre børn. Stavnsholt. Området er gennemskåret af Hillerød motorvejen, men foreslås i frem- Langs Paltholmvej bygges 2-3 etagers P-hus. tiden samlet af en overdækning. Området På toppen af disse foreslås der bygget boli rummer Farums vigtigste offentlige funk- ger og mulighed for mindre dele erhvervs tioner: kulturhus, bibliotek, borgerservice, byggeri. Farum Bytorv, kirke og skole. Mod Paltholmvej vil disse fremstå som For at forstærke oplevelsen af Farum By- ’gavle’. Mellem de enkelte boligenheder midte som byens centrale område, bør der etableres der grønne terrasser – på toppen udarbejdes en plan for beplantning, belys- af P-huset. ning og belægninger. Farum Bytorv bør bevares/fastholdes som et Området skal også uden for Farum Bytorvs område med overdækkede gader og bebyg åbningstider være attraktivt at færdes i. gelse af mindre skala. De overdækkede Der foreslås anlagt fortove i randen af om- gader bør i videst muligt omfang gentage rådet. Nuværende parkeringsarealer og stier karakteren af belægninger, belysning, inven bør ’opgraderes’ med ny beplantning, belys- tar og beplantning ’udefra’. ning, belægning og inventar.

24 25 Bybækkeren

Udarbejdet af Stock35, arkitekt MAA Tom Mose Petersen 2009

”Vi skal finde et alternativ til, at de unge Store sal 1.050 etm - hænger ud ved Q8 og i Blok 12 – det skal Lille sal 300 etm - være sjovt at være ung i Furesø, det skal Entré mv. 400 etm - være muligt at udvikle sig som ung i Furesø, og der skal være trygge rammer for alle. Det De nuværende bygninger kan umiddelbart er os politikere, der sammen med jer borgere anvendes til formålet – dog bør den store sal skal finde en løsning. Vores vision, vores bud ombygges, således at støjgener udefra kan på en del af løsningen er: Bybækkeren” undgås.

Ole Bondo Christensen, Borgmesterkandidat Bybæk Basaren for Socialdemokratiet i Furesø I den centrale del af den oprindelige Bybæk- skole indrettes en Basar – en mindre udgave Tal og størrelser – Bybækkeren af den type basar, der med stor succes er Bybækskolen blev opført i 1978 – Efter de opført i Århus og Odense. foreslåede nedrivninger vil arealet udgøre ca. 7.000 etm – ekskl. kælderen.Grunden Bybæk Basaren vil blive på ca. 3.000 etm udgør et areal på 26.878 m2 – som dispone og rumme 18-20 stadepladser på hver 100- res som park og idrætsområde. 150 etm. Dertil kommer et mindre areal dis poneret for administration, depoter/køle Det viste areal for: rum, toiletter mv. Som det er gældende for Idrætshuset udgør 1.750 etm - basaren i Odense og Århus er basaren ikke Basar på 3.000 etm - en konkurrent til den eksisterende detailhan Ungdom på 2.250 etm - del, men et supplement. Basaren er en per Nybyggeri i alt 6.000 etm - manent markedsplads – med stadepladser - lyden, atmosfæren og duften bliver syd Det foreslåede nybyggeri tænkes opført som landsk. Ud over bidraget til varer vil stedet 2 terrassehuse i 3 etager. Terrassehusene kan rumme et antal nye arbejdspladser, et bidrag indrettes til såvel boliger som erhverv, med til integrationen mellem områdets etniske mulighed for parkering i konstruktion – ca. grupper og med erfaring fra Odense og År- 40 pladser. På terræn foreslås anlagt en par hus en attraktion for alle kommunens borge keringsplads med plads til ca. 50 biler – i re. nærhed til Basaren. Ungdom og rådgivning Idrætshuset I den østlige del af den nuværende Bybæk- Nuværende haller – den store og lille sal – skole indrettes et ungdoms- og rådgivnings bibeholdes som idræts- og ungdomshus. center – her samles ungdomshus, familieråd Idrætshuset udgør et areal på ca. 1.750 etm givning, lokaler til SSP og natteravnene samt – dertil kommer kælder for parkering og mødelokaler. Stedet skal have åbent 24 timer depoter med direkte adgang fra Frederiks- i døgnet og primært indeholde tilbud til borgvej. Den store hal indrettes som multi børn og unge. Centeret vil samle de funktio rum – for idræt og musikarrangementer, ner, der støtter op om de sociale problemer, møder mv. Den lille sal fastholdes til idræt, der primært opstår i området i og omkring men Indrettes, således at denne også kan Farum Midtpunkt. anvendes til øvelokaler og mindre arrange menter. I mellembygningen indrettes entré, Modelfoto af projekt med renovering af omklædning, toiletter, møderum og mindre Bybækskolen og forslag til nybyggeri med køkken. terrassehuse i 3 etager

26 27 Skitse af kontroltårnet på flyvestation Værløse Model af Netto i Kirke Værløse

Udarbejdet af Stock35, arkitekt MAA Tom Mose Petersen 2008 Udarbejdet af Stock35, arkitekt MAA Tom Mose Petersen 2009

Skove og åbent land, flyhangarer, boligom- Overblikket fra kontroltårnet giver unikke Model af Netto i Kirke Værløse blev forelagt råder, højhuse og meget mere strækker sig muligheder for at formidle en lang række på et borgermøde og ændrede dermed hele rundt i synsfeltet fra toppen af kontroltårnet historier om områdets natur, landskab og holdningen til byggeriet. Fra bygherrens side på den tidligere Flyvestation Værløse. På kort kultur. Samtidig danner tårnet et enestående var det oprindelige projekt tænkt opført i over området udpeges en del af de fortællin udgangspunkt som nøgle til at tage på tids mokkafarvede sten, svarende til Netto butik ger, området byder på. Fortællinger der gen rejse i det kulturelle landskab. Historierne ken i Bistrup. gives i lyd, billeder og tekst på skærme fra introduceres i tårnet, og besøgende sendes Furesø By og Land foreslog i samarbejde tårnets top. Malerier af landsbyen Bringe, bil videre på opdagelse i området, hvor natur, med Stock35 det viste længebyggeri med leder af arkæologiske fund, lyden af fly, der landskabsprocesser og kultur kan opleves hvidkalkede mure og tage i pap eller rødt letter og lander, fotografier af udbrændte vha. mobilt formidlede fortællinger i lyd og vingetegl. Modellen viser også forslag til flyvemaskiner på startbanen, fortællinger om billeder positioneret f.eks. vha. GPS og mo- beplantning og parkering. Efter en række plante- og dyreliv og meget mere gør land biltelefoni. Kontroltårnet er således ud- møder om projektet med politikere, beboere skabet og historien levende og udnytter gangspunkt for en tværdimensionel rejse og arkitekterne bag, blev resultatet, der nu overblikket fra tårnet til at bringe fortiden gennem tid og rum med både overblik og kan ses i det færdige byggeri i Kirke Vær- ind i nutiden og forbinde kultur og natur. fordybelse. løse, tre længer og ikke to.

28 29 Forslag til besøgscenter for Mølleådalen

Udarbejdet af Stock35, arkitekt MAA Tom Mose Petersen 2009

Fiskebæk – ved Mølleåen, Hareskovbanen, Hillerødmotorvejen og Frederiksborgvejen Besøgscenterets rum placeres som selvstændige volumer under nuværende brokonstruktion

Besøgscenteret, Mølleåen og Frederiksborgvejen tildækkes og opbygges som et tilplantet vold- anlæg. Toppen på anlægget udformes som støjvolde Mølleåen og Frederiksborgvejen overdækkes

30 3031 Indsigelse vedr. Solhøjgårds jord

11. marts 2011

Furesø By og Land har med interesse fulgt af grønne arealer. Den visuelle kontakt med Vi ser gerne en så lav bebyggelsesprocent sammenhængende facader. Rigtigt bearbej og deltaget i debatten om kulturarv i Furesø de gårde og huse, der ligger i landsbyen, som muligt. det vil vores forslag ikke være i modsæt Kommunes landsbyer gennem Lokalsam- er et væsentligt element i oplevelsen af hel- ningsforhold til den eksisterende bebyggelse fundenes Samvirke. heden. Gårdanlæggene udgøres af relativt Forvaltningens resumé: i landsbyen, hvilket også gør sig gældende, store bygningskroppe. Længerne er optil med et ladebyggeri er der tale om bygninger når forvaltningen skriver. Vi har derfor i samarbejde med Stavnsholt 40 m lange og fremtræder med sammen- med stor husdybde, som stiller høje krav til Bylaug udarbejdet en planskitse for bebyg hængende facader med små staldvinduer og boligernes indretning og lysindtag. Forvaltningens resumé: gelsen på Solhøjgårds jord, som forholder sig store ubrudte tagflader. Nogle af længerne at de skitserede bygningskroppe ikke under- til Stavnsholts karakteristiske ladebyggerier er opført med trempel, hvilket giver facader- Der findes mange eksempler på både nye ordner sig skalaen i Stavnsholt landsby at med træbeklædning på øverste etage og ne ekstra højde. og gamle lader, der arkitektonisk rigtigt vores udspil kunne føre til, at bebyggelsen kalket mur på nederste etage. I taget på bearbejdet, giver boligens indretning en blev opført som en mere velkendt rækkehus- længerne kan der evt. etableres rytterlys Det er denne helhed, der er intentionerne i hel unik karakter med ovenlysindtag. bebyggelse med små private haver. med udluftning og solfangere. Tagene kan vores oplæg, hvilket yderligere kan under dækkes med pap, som de øvrige længer i streges ved at inddrage de eksisterende lade Forvaltningens resumé: Hvis forvaltningen følger vores anbefalinger, landsbyen, eller stå som grønne tage. bygninger på Solhøjgård i en kommende at bebyggelsen i sin størrelse og med den har vi svært ved at se, at bebyggelsen kan bebyggelse. Hvis man gør det, kan man ope skitserede facadegentagelse vil fremtræde føre til dette, med mindre forvaltningen Vinkelbebyggelsen mod Paltholmvej og rere med de samme størrelser på bygnings meget markant og i modsætningsforhold giver mulighed for det i sin beskrivelse. Skovbakken er arkitektonisk vigtig for kroppene i de nye bygninger. til den eksisterende bebyggelse i landsbyen, byggeriets gårdkarakter og fællesarealets der bl.a. har markante kvaliteter i kraft af Vi ser også frem til en god dialog om udvik intime rum. På et møde med Furesø Kommunes forvalt at være bygget over tid og fremstår meget lingen af arealerne ved Solhøjgård. Men vi ning mandag den 28. februar fremlagde vi varieret. kan ikke se, at der kan komme en arkitek- I Furesø Kommunes beskrivelse af Stavnsholt disse forslag og intentioner, og vi står derfor tonisk kvalitet, der værner om den unikke landsby hedder det bl.a.: lidt uforstående overfor forvaltningens re- Furesø Kommune fremhæver selv i sin be- karakter i Stavnsholt landsby, ud af forvalt sumé og umiddelbare bemærkninger, hvor skrivelse af Stavnsholt landsby, at gårdan ningens to modstridende bebyggelsesprin- De fleste gårde fremtræder fortsat som byg- man skriver, at det ser ud til, vi opererer læggene udgøres af relativt store bygnings cipper. ningsmæssige enheder, der er klart adskilte med en relativ høj bebyggelsesprocent. kroppe op til 40 m lange, der optræder med

32 33 Eksempler på diplomer Farumgård Præstegården, Keldsholm og Søbakkehuus

2002 - 2011 2002 2003

Furesø By og Land har gennem årene uddelt Ruth Riis-Hansen fik foreningens æresdiplom Farum Sogn modtog foreningens diplom diplomer for god byggeskik og bevaring til for restaurering af Farumgård og barokha for restaurering af Præstegårdslængen. både ældre og nyere bygninger, til private ven. Ruth og Finn Riis-Hansen var ejere af Den smukt restaurerede længe, som oprinde og offentlige huse og samlede bebyggelser. Farum-gård fra 1965, hvor de overtog går lig var staldbygning og del af en 4-længet den efter Sct. Ursula Søstrene, en tysk non gård opført 1724, har stråtag og kragetræer Vi lægger meget vægt på, at bygningen ind neorden, som havde haft Farumgård siden på rygningen. Murene er opført som bin går i en helhed i by- og landskabsmæssig 1932. De fredede bygninger er opført i 1705 dingsværkskonstruktion, og vægfelterne sammenhæng. Desuden er diplomet en op- af Francois Dieussart. Mange har glæde af mellem tømmerstykkerne er udfyldt med fordring til korrekt vedligeholdelse med re- det trefløjede gårdanlæg med park og skov, teglsten. Bindingsværket og de træbeklædte spekt for det oprindelige udseende, den lo- når de går ad den offentlige sti, som fører gavle er sorttjærede, murfelterne er berap kale byggeskik og materialevalg. gennem gården og skoven. pet og kalket i gul farve, som er tradition for de gamle huse i Farum Landsby. Vinduerne Furesø By og Land vil med diplomerne aner Udover interessen for Farums gamle bygnin er småsprossede og hvidmalede. „Præste- kende de arkitektoniske og kulturhistoriske ger virkede Ruth Riis-Hansen også i et større gangen”, som er en lille gennemgang, der værdier, som vi gerne vil fremhæve og fast perspektiv både nationalt og internationalt fører fra gårdspladsen mod kirken, er lavet holde. for Europa Nostra, som arbejder for beskyt i 1817. telsen af Europas arkitektur- og kulturarv. Ruth Riis-Hansen repræsenterede Danmark i Farumgård set fra søsiden. Europa Nostra. Eva og Kjeld Fisker modtog foreningens diplom for restaureringen af „Keldsholm” i Stavnsholt. Ejendommen var oprindelig en 3-længet gård, som i sin nuværende skikkel se er opført i 1864. Bygningerne er ført tilbage til deres oprindelige arkitektoniske udtryk. Senest er der opført en fjerde længe, som overvejende fungerer som orangeri.

Ejendommen præmieres først og fremmest for orangeriet, men også for renoveringen af de øvrige bygninger, gårdspladsen og have anlægget.

Mette Mosgaard og Svend-Erik Steffensen modtog foreningens diplom for restaurering af „Søbakkehuus” Høveltevej 19, Bregnerød. Gården er 4-længet og opført i 1807. Gården er i sin helhed blevet løbende vedligeholdt, og der er foretaget ombygninger og tilbyg ninger. Arkitekt for tilbygningen var ejeren W.E. Mosgaard, som i en årrække havde ind rettet tegnestue på gården.

Ejendommen præmieres for den smukke vedligeholdelse og tilbygninger, hvor der er anvendt materialer i respekt for den oprin delige byggeskik og bygningskultur.

34 35 Solvangskolen

Arkitekter MAA Ole Meyer, Ib og Jørgen Rasmussen 2004

Solvangskolen modtog foreningens æres- tage og lette facader synes inspireret af ja- Når man vender tilbage fra nord, antager Skolen tilpasser sig fint til det omgivende diplom for et tidstypisk og et tidløst byg pansk arkitektur, men også med et slægts skolen en anden karakter, tungere og mere villakvarter, og ved at placere friarealerne i ningsanlæg. Skolen er bygget i tiåret 1960 skab til gammelt, dansk bindingsværk. Det homogen, da alle facadevægge mod nord er midten, har man fået mulighed for at opdele til 1970. Solvangskolen er et smukt bygnings er navnlig, når man kommer sydfra, at sko af røde tegl, mens mod syd, øst og vest er disse i terrasser og gårdhaver af rimelige anlæg, hvor de store parallelforskudte sadel len har denne virkning. træskelletfacader. dimensioner og på forskellige niveauer.

36 37 Stavnholtkirken Danske Bank og Fuglsangpark

2005 2005

Stavnsholtkirken modtog foreningens æres niske udtryk både i eksteriør og i interiør, Danske Bank modtog foreningens diplom diplom for sin helt unikke arkitektur. med en sjælden detaljering og gennembe- for bankbygningen på Farum Hovedgade. Stavnsholtkirken er opført i årene 1979 – 81 arbejdning af såvel konstruktioner som mur Danske Bank i Farum er opført i 1906 som som resultat af en indbudt arkitektkonkur værk. Beplantningen omkring bygningerne A/S Slangerupbanens Oplands Bank. Banken rence i 1977, vundet af arkitekt MAA Johan var tænkt som træer plantet i dele af spiraler skulle have hovedsæde i Farum og stå som Otto von Spreckelsen. med kirken som centrum. Spiralerne danner symbol på den udvikling, banen igangsatte Kirken er trods sine snart 25 år, stadig et af mønster som frøene i en solsikke. De krum med udstykninger og udvikling af byen. de mest markante kirkebyggerier herhjem me plantelinjer hindrer gennemgående syns Konsortiet A/S Farumgård, under ledelse af me. Kirken udmærker sig ved sit arkitekto- linjer. etatsråd Alfred Sørensen, solgte sin første grund til banken. Grunden var placeret på det højeste sted, ikke for langt fra stationen og ikke for langt fra Farum Landsby, så ban ken kunne ses langvejs fra. Bygningen blev opført i to etager med et udtryk, der udstrå lede magt og stille elegance. I 1982 blev der opført en tilbygning, tegnet af arkitekt MAA E. Wemmelunds Tegnestue. Banken har været meget loyal over for både bygning, skiltning og beplantning og udstråler stadig den historiske soliditet og troværdighed.

Tegnestuen Vandkunsten modtog forenin gens diplom for bebyggelsen Fuglsangpark. I 1978 blev der udskrevet en konkurrence om et „tæt lavt boligbyggeri”, som skulle ligge i den nordøstlige del af Farum. Det blev Tegnestuen Vandkunsten, som vandt opga ven.

Byggeriet blev opført i perioden 1982 – 85. Bebyggelsen er udlagt i 6 boliggrupper med i alt 189 boliger med en gennemsnitlig stør relse på 85 m2. Boliggrupperne åbner sig mod syd ud mod grønne fællesarealer. I det grønne område er der små vandhuller og nyttehaver for beboerne.

Husene skyder ryg mod nord med toenhalv- etage og lavest med én etage ind mod fæl lesarealer.

Materialerne er traditionelle men med en ny sammensætning og farveholdning: Sortmalet træværk, grå bølgeeternit på tage og yder vægge, blå betonelementer og vandskuret murværk.

38 39 Skovhuset Lægehuset, Skov og Naturstyrelsen og Farum Fisk og Vildt

2006 2006 - 2007

Skovhuset ved Søndersø modtog foreningens bevilger et årligt tilskud til driften samt kom Jeppe og Zenia Secher, Ulrik Secher og Ellen diplom for sine aktiviteter og tilbygning. munal vedligeholdelse af huset. Raahede modtog foreningens diplom for Skovhuset blev oprindelig bygget som som I 1997/98 blev huset ombygget af arkitekt en vellykket renovering af den gamle læge merhus i 1923, i 1934 blev det købt af fabri Jørgen Gabriel. Ud over udstillingerne bru bolig Søvej 4. Huset er tegnet af arkitekt kant Ferdinand Hindsgaul og ombygget til ges huset til koncerter, foredrag, teater og Louis Hygom i 1923 til doktor Castberg som helårshus. I 1977 åbner Skovhuset som udstil undervisning. Den nye tilbygning harmone kombineret bolig og lægepraksis. lings- og kulturhus. I 1982 beslutter kommu rer fint med det oprindelige hus, som ligger Bygningen har gennemgået en omfattende nalbestyrelsen, at Skovhuset skal have per smukt på kanten til Søndersø omgivet af en renovering udvendig og indvendig, med manent status som udstillingsbygning, og gammel interessant beplantning. støtte fra Farum Bevaringsfond. Huset har gennem årene fungeret som lægebolig og konsultation, først for familien Castberg, derefter for familien Larsen og senest for familien Secher.

Huset er i dag opdelt i 2 boliger. Der er her tale om et fint eksempel på restaurering af et velproportioneret hus, hvor den grå farve på facaden nu er genskabt med en lysere sandstensfarve.

Skov og Naturstyrelsen, Fægyden 1 modtog foreningens diplom for en fin tilbygning, der arkitektonisk er tilpasset den eksisteren de ejendom samt det omkringliggende land skab.

Tilbygningen kendetegner den omhu, Styrelsen anvender ved renovering af og nybygning af deres ejendomme, både hvad angår proportionering og materialevalg. Tilbygningen er tegnet af Kgl. Bygnings- inspektør Fogh & Følner A/S og opført i år 2002.

Farum Fisk og Vildt modtog foreningens diplom for en gennemrenovering af forret ningen. David Joensen overtog for tre år siden Farum Fisk og Vildt, men han havde en drøm om, at den skulle være mere åben, lys og kundevenlig med en større disk, der præsenterede varerne meget bedre.

Den åbne facade giver fin tilgængelighed for alle. Det er åbenlyst, at David har sat kvaliteten højt både i råvarer og indretning.

40 41 Laanshøj

2008

Kuben A/S modtog foreningens diplom for militærkaserne og senere blev flyvestationen hvor man byggede i høj kvalitet. De har Til trods for, at der er tilført enkelte helt nye boligområdet Laanshøj i den tidligere Vær- etableret i 1933. dannet grundlag for både renovering og bygninger i det gamle lejrområde, er det lyk løse Flyvestations Nordlejr. bebyggelsesplan. kedes at fastholde de intentioner, der lå bag Den nye bydel Laanshøj i Værløse har fået sit den oprindelige beslutning i Værløse Kom- Området er kendt som Flyvestation Værløse navn efter områdets højeste punkt – Laans- Renoveringen af Nordlejren er et godt ek- mune, nemlig at sikre områdets helt særlige og har været det siden 1909, hvor man be- høj – som rejser sig 37 m. over havet, og hvor sempel på, at vores kulturarv kan genbruges kulturhistoriske kvaliteter sluttede at flytte forsvaret fra København til flyvestationens smukke gamle vandtårn har til nutidige, velfungerende boliger med en Værløse. I starten var lejren en almindelig stået siden 1910. Bygningerne er fra den tid, særlig arkitektur og beliggenhed.

42 43 Kulhus og Farumhus Konditori Fritidshjemmet Fulgsang

2009 2010

Ejeren af Kulhus Jens Peter Oxfeldt modtog Fritidshjemmet Fuglsang ved Pia Telling mod grund i 2 år, hvor den stod tom og blev foreningens diplom for renovering af den tog foreningens diplom for at vedligeholde delvis ødelagt af hærværk og forfald. Sct. gamle hovedbygning med stor forståelse og bevare en bygning af denne karakter. Georgs Fonden foretog indretning og restau for husets sjæl og stedets atmosfære. Sct. Georgs Gilderne i Farum indrettede i rering af huset til fritidshjem. Den 1. februar 1978 hovedbygningen fra gården Fuglsang 1978 blev fritidshjemmet taget i brug med Det smukke gamle lyststed blev opført i til fritidshjem. Ombygningen blev projekte Pia Telling som leder. 1769 – 1770 af brødrene Colsman, der ernæ- ret af Arkitekt MAA Helge Foss’ tegnestue rede sig som silkehandlere. Det blev bygget og udført af en række lokale håndværks- I dag fremstår Fuglsang i sit oprindelige som et typisk byhus, hvor taget var dækket mestre. udtryk, hvor det blåsorte tegltag med fine med strå. I 1820 overtog staten ejendommen, kviste og den klokkeformede gavlkvist på og huset gennemgik flere forandringer og Huset er fra 1909, genopført efter en brand i sydfacaden indrammer den oprindelige fik bl.a. tegltag. I 1869 blev Kulhus solgt på 1907. Det er den eneste hovedbygning, fra hoveddør med trappen og de støbte kugler. offentlig auktion til brygger Hans Jørgen tre store gårde på den korte strækning af Senere udvidelser af huset er opført med Tvede. I den forbindelse blev en lille side- Hovedgaden, som er bevaret, både Solvang stor respekt for stedets egenart. Fuglsang bygning tilføjet, som ses den dag i dag. og Akaciegården er forsvundet. Før ombyg har netop nu gennemgået en større renove ningen ejede Farum Kommune bygning og ring af kviste og vinduer.

Farumhus Konditori ved Peter Jørgensen modtog foreningens diplom for indretningen af bageri og konditori i den historiske Williams Bygning.

Her har han skabt rammer af meget høj kvalitet for både produktion og salg.

Indretningen er funktionel og spændende bl.a. med en stor fransk masseovn til brød bagning i den ene ende af butikken.

Disk og bordplader i konditoriet er udført af økologisk, oliebehandlet bambusplade.

Williams Plads er tilført en yderligere kvalitet med udendørs servering.

Peter Jørgensen har gennem hele sin aktive karriere arbejdet med fagets håndværks mæssige kvaliteter og modtaget talrige aner kendelser i form af præmier og medaljer ved internationale og nationale konkurrencer.

Han har bl.a. modtaget den fornemme Saint Honoré orden i 2007 for sit faglige engage ment og arbejde med uddannelsen af unge konditorer. Hans faglige stolthed og brug af de bedste råvarer er meget respekteret blandt kolleger.

44 45 Skandrup Allé 18 og Bygaden 13 Bondevang og Sirius Allé 4 og 6

2010 2011

Ejeren af villaen på Skandrup Allé 18. Ejerne af Bondevang, Farum Hovedgade 76, Hareskovby, Mikkel Larsen modtog fore- Pia og Peter Laub modtog foreningens di- ningens diplom for nænsom renovering. plom for nænsom renovering af huset, som Huset er dateret til 1903-05, det er en af de ligger, hvor den oprindelige gård nr. 7. store villaer, som blev bygget på journalist Ryttergården lå. Den blev i 1799 købt af Michael Hansen Skandrups udstykning i amtsforvalter Rosted fra Farumgård. Hareskovby. I 1899 købte han Annexgården og den tilhørende jord med det formål at Den del af gården, som lå ved Hovedgaden, udstykke arealet til villagrunde. På samme blev kaldt Bondevang. Her opførte købmand tid var der planer om at bygge en jernbane Carl Jensen en villa i 1917. Huset har de sene fra hovedstaden til Slangerup. Den skulle ste år gennemgået en nænsom renovering gå gennem Hareskoven og ville medføre med bl.a. nyt tegltag, nye vinduer og facade mulighed for udvikling af området. behandling.

Skandrup Allé er Hareskovbys første villavej, hvor der i starten af 1900 tallet blev bygget en række bemærkelsesværdige store villaer Lene Rude Hare og Peter Hare modtog for på det tidligere overdrev. De fleste af husene eningens diplom for renoveringen af Sirius er heldigvis bevaret og danner sammen med Alle 4. Huset er en del af den oprindelige Annexgården, skolen, biblioteket og kirken Flyvestation Værløse og kan således dateres en central helhed i et spændende bysam tilbage til starten af det forrige århundrede. fund. Huset har i sin tid fungeret som bager for flyvestationens beboere.

Knud Ibsen modtog foreningens diplom for Renoveringen af Nordlejren, i dag kaldes bevaring og renovering af Bygaden 13. Kirke bydelen Laanshøj, er et godt eksempel på, Værløse. Bygningen er opført ca. 1916 som at vores kulturarv kan genbruges til nutidige, lagerbygning for nabohuset, som indeholdt velfungerende boliger med en særlig arki købmandsbutik og bolig. For ca. 15 år siden tektur og beliggenhed. købte Knud Ibsen bygningen og den tilhø rende grund. Huset er en 2-etages bygning med lagerrum i stueetagen og indgang til 1. sal, hvor beboelsen i dag er indrettet. Facaden er i stueetagen pudsede, hvidkalke Lise Fuhr og Erik Skov modtog foreningens de teglsten, 1.sal er med rødmalet brædde diplom for renovering af Sirius Alle 6. Huset beklædning. Huser er fint tilpasset i gade- er en del af den oprindelige Flyvestation billedet. Værløse og kan således dateres tilbage til omkring år 1900. Huset var oprindeligt køb mandshandel og barber for flyvestationens personel. Det er lykkedes at fastholde de intentioner, der lå bag Furesø Kommunes beslutning om at sikre områdets helt særlige kulturhistoriske værdi, så huset udgør en bygningsmæssig helhed sammen med de øvrige huse i området.

46 47 Index

For bidrag til Jubilæumsskrift takker vi følgende:

Danske Bank, Farum

Danske Bank, Værløse

Farumhus Konditori

Furesø Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Jyske Bank A/S

Kvickly, Værløse

Semi A/S

Tryk: Furesø Kommune, Internservice

Foto Ole Meyer, Bernt, Tom Petersen, Ole Hesselkilde og Marie Woge Nielsen

Grafisk tilrettelæggelse Bernt

Furesø By og Lands bestyrelse 2011 Bernt, Formand Søvej 1B. 3520 Farum tlf. 44 95 13 26 [email protected] www.furesoebyogland.dk

Palle Skovborg, næstformand

Birgit Nielsen, kasserer

Marianne Halberg

Hans Båring Hansen

Ole Hesselkilde

Hanne Kjærgaard

Poul Lüneborg