Dispositionsforslag

Lyngby station Buddinge station

S-TOGSPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON

LETBANEPERRON

Glostrup station Vallensbæk station

S-TOGSPERRON

LETBANEPERRON LETBANEPERRON

S-TOGSPERRON

26 Letbanens elementer

Herlev station

Omstigningsstationer LETBANEPERRON

På de seks omstigningsstationer - Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj – hvor der er skift til S-tog og fjerntog, bliver stationerne placeret for at give den bedst mulige omstigning mellem Letbane og S-tog. I den kommende projektfase skal der ligeledes arbejdes videre med omstigning til busser.

S-TOGSPERRON

Ishøj station

S-TOGSPERRON

S-TOGSPERRONNER

LETBANEPERRON

27 Dispositionsforslag

Mast Type 01 Mast Type 02 Mast Type 03 Centralt placeret mast med bom. Centralt placeret mast med bæretov. Sidemast med bom. Denne mastetype er velegenet hvor letbanen er separeret fra Denne mastetype gør brug af et bæretov som muliggør Denne opstilling muliggør at en enkelt bom kan dække begge den øvrige trafik. Maximum afstand mellem master er 35m. længere afstande mellem masterne - op til 60m på lige spor. Dette bruges hvor letbanen ligger i siden af vejen og Dette aggregat bruges kun på områder af strækningen hvor strækninger. Dette er billigere pga. de færre master. hvor det ikke er muligt at placere masten i mellem sporene. der er brug for en kortere afstand mellem masterne. Aggregatet er velegnet hvor letbanen er separeret fra den Denne mastetype bruges kun på strækinger hvor letbanen er øvrige trafik og sporet er forholdsvis lige. separeret fra øvrig traffik.

28 Letbanens elementer

2.5 Master

Masterne til kørestrøm udgør som en del af I kryds placeres masterne typisk bag fortovene det 27 km lange strækning en væsentlig del af i krydsets fire hjørner, og køreledningerne over Letbanen. Der skal placeres i størrelsesordenen sporene ophænges i wirer på tværs af vejbaner 1000-1200 master. Køreledningsanlægget og spor. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde kan ikke undgå at være synligt i det omgivende placeres der ikke master tæt op ad sporene i miljø. Det er derfor vigtigt at sikre master vejkryds. med et godt design samt at være omhyggelig med placeringen af masterne i forhold til de For at skabe sammenhæng mellem stationer lokale omgivelser. Letbanen opererer med 4 og master vil masterne blive søgt udformet i mastetyper - centermast med bom, centermast samme materiale som stationens overdækning med bæretov, sidemast med bom og mast med og dermed en vigtig del af den visuelle oplevel- bæretov. se og identitet på strækningen. Centermasten med bæretov er den mest anvendte på strækningen. Anvendelse af bæretov giver mulighed for færre master (øget afstand mellem masterne) og giver de bedste dynamiske egenskaber af køreledningsan- lægget. Der kan dog lokalt være steder, hvor linjeføringen reducerer fordelene ved bæretov, typisk på grund af skarpe sving.

Centermasten med bæretov bliver placeret i midten af banen med en afstand på ca. 50-60 m. Centermasten med bom er placeret på de kurvede dele af strækningen, mens sidemasten med bom typisk er placeret i forbindelse med ø-perroner.

Mast type 02 Eksempel på centermast med bæretov Opstalt, front – mast med bæretov

29 400V A1: 110VCC Switchboard A2: 24 VDC Switchboard A3: 110 VDC Battery A4: UPS Battery A5: Battery charger 110VDC/24mVDC A6: 110V Switch A7: Main LV Switchboard A8: Cable raise Access ventilation A9: UPS A10: UPS Switchboard A11: UPS Battery Switch

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 10kV 1200 B1: Transformer Rectifier 18660 B2: Transformer 10/0.4kV B3: MV SG Feeder Access ventilation B4: MV SG Auxillary transformer A B5: MV SG Traction power transformer A4 B6: MV SG Dong Incoming Dispositionsforslag 1200 B 750 VDC C1: 89 Disconnector C 400V 400V C2: VLD A1: 110VCC Switchboard A1: 110VCC Switchboard A3 C3: DC Breaker A2: 24 VDC Switchboard A2: 24 VDC Switchboard D C4: Rectifier B7 B8 A6 A11 A3: 110 VDC Battery A3: 110 VDC Battery C2 C1 C5: NEG 9600 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 A4: UPS Battery A4: UPS Battery E A5: Battery charger 110VDC/24mVDC A5: Battery charger 110VDC/24mVDC Diverse A6: 110V Switch A6: 110V Switch D2 D1: MIMIC 1600 F A8 A5 1600 1200 2700 1200 A1 D2: SCADA

A7: Main LV Switchboard A7: Main LV Switchboard 1800 A7 A8: Cable raise A8: Cable raise 5640 D3: ITSC Radio/Transmission Eksempel på Omformerstation D4 D3 A8 A2 D4: PSIS PA Access ventilation Access ventilation A9: UPS A9: UPS G A10: UPS Switchboard A10: UPS Switchboard D1 D5: Ventilation A7 A10 2200 A11: UPS Battery Switch A11: UPS Battery Switch 2000 A9 H B2 B1 A8 S A10 P1: Emergency push button P1 A7 1 2 3 4 5 6 7 1 8 2 9 3 10 4 11 5 12 6 13 7 14 8 15 9 16 10 11 12 13 14 15 16 10kV 10kV S: Safety Kit 1200 1200 B1: Transformer Rectifier B1: Transformer Rectifier J Cable basement 18660 18660 B2: Transformer 10/0.4kV B2: Transformer1400 10/0.4kV Emergency exit B3: MV SG Feeder B3: MV SG Feeder Access Access Access ventilation ventilation B4: MV SG Auxillary transformer B4: MV SG Auxillary transformer A A B5: MV SG Traction power transformer B5: MV SG Traction power transformer A4 A4 B6: MV SG Dong Incoming B6: MV SG Dong Incoming 1200 1200 B B 750400V VDC 750 VDC C1:A1: 89110VCC Disconnector Switchboard C1: 89 Disconnector C C C2:A2: VLD24 VDC Switchboard C2: VLD A3 A3 C3:A3: DC110 BreakerVDC Battery C3: DC Breaker D D C4:A4: RectifierUPS Battery C4: Rectifier B7 B8 A6 A11 B7 B8 A6 A11 C2 C1 C2 C1 C5:A5: NEGBattery charger 110VDC/24mVDC C5: NEG

9600 C3 C3 C4 9600 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 E E A6: 110V Switch DiverseA7: Main LV Switchboard Diverse D2 D2 D1:A8: MIMICCable raise D1: MIMIC 1600 1600 F F A8 A5 A8 A5 1600 1200 2700 1200 A11600 1200 2700 1200 A1 D2:A9: SCADAUPS D2: SCADA 1800 Access1800 ventilation A7 A7 Access Removable louvers Emergency exit 5640 5640 D3:A10: ITSC UPS Radio/Transmission Switchboard D3: ITSC Radio/Transmission D4 D3 D4 D3 A2 A2 G G A8 A8 D4:A11: PSIS UPS PA Battery Switch D4: PSIS PA Facade 1 D1 D1 D5: Ventilation Facade 3 D5: Ventilation A7 A10 A7 A10 2200 2200

1 2 3 4 5 6 2000 7 8 9 10 11 12 2000 13 14 15 A9 16 A9 H H A8 A8 10kV B2 B1 B2 B1 P1: Emergency push button P1: Emergency push button 1200 S P1 S P1 A10 A10 B1: Transformer Rectifier 18660 A7 A7 B2:S: Safety Transformer Kit 10/0.4kV S: Safety Kit J J B3: MV SG Feeder Cable basement Cable basement Access

1400 1400 Emergency Emergency ventilation B4: MV SG Auxillary transformer exit exit A Access Access B5: MV SG Traction power transformer A4 B6: MV SG Dong Incoming 1200 B 750 VDC C1: 89 Disconnector C C2: VLD A3 C3: DC Breaker D C4: Rectifier A6 C2 C1 B7 B8 A11 C5: NEG

9600 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 E Diverse D2 D1: MIMIC 1600 F A8 A5 1600 1200 2700 1200 A1 D2: SCADA 1800 A7 5640 D3: ITSC Radio/Transmission D4 D3 A2 G A8 D4: PSIS PA D1 Access Removable louvers Access Emergency exitRemovable louvers Emergency exit D5: Ventilation A7 A10 2200

2000 A9 H A8 B2 B1 P1: Emergency push button Facade 2 S P1 A10 Facade 4 A7 S: Safety Kit

J Cable basement

1400 Emergency exit Access

30

Access Removable louvers Emergency exit Letbanens elementer

2.6 Omformerstationer

Der bliver placeret i alt 16 omformerstationer på strækningen mellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord. En omformerstation består af en bygning på ca. 170-200 m2.

Omformerstationerne skal placeres med en indbyrdes afstand på omkring to km. Kravet om fast afstand medfører, at omformerstationerne bliver placeret i forskellige by- og landskabs- mæssige sammenhænge.

Omformerstationerne er foreløbigt placeret ud fra de overordnede tekniske krav. Placeringen vil blive optimeret i det videre arbejde ud fra en række yderligere hensyn og i dialog med kommunerne. De foreløbige placeringer er vist på planskitser i den kommunevise strækningsgennemgang.

Indpasningen af omformerstationerne vil blandt andet tage afsæt i de eksisterende forhold på hver enkelt lokalitet. Omformerstationerne vil blive udformet med fokus på at skabe enkle funktionelle bygninger til at rumme de nødvendige tekniske installatio- ner. Den endelige udformning, herunder valg af materialer bliver en del af næste projektfase.

31 Dispositionsforslag

TYPER AF BYGVÆRKER

1 Brotype A - fodgænger og cykelbro I den nordlige del af strækningen er der en række broer for fodgængere og cyklister. Disse vil blive udformet som selvstændige symmetrisk udformede broer placeret på begge sider af den eksisterende bro.

2 Brotype B - kombineret letbane-, fodgænger- og cykelbro På den sydlige del af strækningen er letbanen placeret 1. Brotype A 5. Støjskærme sidelagt på nyopførte broer, hvilket betyder en asymmetrisk broudformning i forhold til vejen.

3 Skråninger og ramper Når Letbanen kører på kuperet terræn, skal der etableres en skråning eller rampe. Den mest markante rampe vil være ved Glostrup Station. Udformningen vil tage udgangspunkt i de lokale omgivelser.

4 Støttemure I de tilfælde, hvor der ikke er plads nok til etablering af en 2. Brotype B 6. Nye tunneller skråning, skal der etableres en støttemur. Udformningen vil tage udgangspunkt i de lokale omgivelser.

5 Støjskærme I de tilfælde, hvor en eksisterende støjskærm skal ændres eller reetableres, vil den nye støjskærm tage udgangspunkt i de lokale omgivelser.

6 Nye tunneller Langs Letbanen skal der etableres en række nye fodgænger- tunneller. I Lyngby skal der etableres en tunnel for Letbanen.

3. Rampe og betonbroer 7. Tunneludvidelser 7 Udvidelse af eksisterende tunneller I nogle tilfælde vil det nye vejprofil kræve en udvidelse af eksisterende tunneller.

8 Forstærkninger af broer og tunneller Som udgangspunkt behandles disse ikke designmæssigt med mindre de er synlige.

4. Støttemure og skråninger 8. Undersøgelser

32 Letbanens elementer

LYNGBY-TAARBÆK 2.7 Bygværker

Den designmæssige opgave i forbindelse med bygværker kan opdeles i følgende overordnede grupper - broer, tunneller, ramper, støttemure, GLADSAXE støjskærme og forstærkninger.

Broer HERLEV I ni tilfælde langs Letbanen skal eksisterende broer suppleres med nye broer. De eksisterende broer, som de nye broer lægger sig op ad, er forskellige med hensyn til understøtninger, spænd, konstruktionshøjder samt detaljering.

Broerne kan inddeles i 2 grupper - broer for cyklister og gående samt broer til Letbanen.

ALBERTSLUND RØDOVRE

GLOSTRUP

BRØNDBY

VALLENSBÆK HVIDOVRE

ISHØJ

33 Dispositionsforslag

Brotype A,

Type A cykel- og gangbro Tegning Rev.

Hvor Ring 3 krydser Hillerød motorvejen etable- res 2 nye cykel- og gangbroer på begge sider af den eksisterende bro, hvorpå Letbanen kører. De to nye broer kan udformes med symmetrisk tværsnit båret af én understøtning. Belysning Åben værn Samme brotype anvendes på Herlev Station, Underside i dog med en særlig bearbejdning, der integrerer glat stål trapper, elevatorer, støjskærme mv. Understøtning i beton

I forbindelse med den eksisterende bro over

København-Ringstedbanen vil samme brotype Ny stibro Eksisterende bro blive anvendt.

Tværsnit, Broprincip A -Stibroer, Skala 1:100

FORELØBIGT TRYK 2014-11-27 Underside i glat stål Visualisering fra motorvej (Type A)

SKITSE Projekt 34 LR3

Emne Bro 12 - Hillerødmotorvejen Tværsnit 1 cm Format 30x42 Skala 1:50 Ansv. GP/jal Gemt af: JAL Tegning Rev. Sag Gemt dato: 2014-12-11 Dato Plot dato: 2014-12-11 Gottlieb Paludan Architects · Kalvebod Brygge 30 · DK 1560 København V [email protected] · Phone +45 4171 8200

\\gpfile02\arkiv2\2094_ring 3 letbane is\001_letbane\c07_geometri\c07.2_model\jal\cad\lr3_broer_20141211.dwg GP/nn 2014-12-11 09:03:43 Letbanens elementer

Tegning Rev. Brotype B, letbane-, cykel-

Type B og gangbro

Lukket værn Evakueringszone På krydsningen mellem Frederikssund- motorvejen og Holbækmotorvejen er selve Belysning Letbanen placeret på den ene side af den eksisterende bro sammen med en cykel- og Åben værn gangbro. Dette nødvendiggør en asymmetrisk Underside i udformning. glat stål Samme broprincip anvendes ved de 3 broer i Understøtning forbindelse med Vestbanen ved Glostrup. i beton

Ny stibro

Ny letbanebroer

Tværsnit, Letbane- og stibro, Skala 1:100

FORELØBIGT TRYK 2014-11-26

SKITSE Projekt LR3

Visualisering fra motorvej (Type B) Åben værn Emne Bro 30 - Holbækmotorvejen Tværsnit 1 cm Format 30x42 Skala35 1:50 Ansv. GP/jal Sag Tegning Rev. Dato Gottlieb Paludan Architects · Kalvebod Brygge 30 · DK 1560 København V [email protected] · Phone +45 4171 8200 Dispositionsforslag

Visualisering af KVC område

36 Letbanens elementer

Kontrol- og vedlige- 2.8 holdelsescenter

Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret (kaldet KVC) er placeret omtrent midt på Letbanens strækning nord for Ballerup Boulevard og vest for Ring 3 ved Vestforbrænding. Omkring 250 personer - letbaneførere, administrativt perso- nale, teknikere, håndværkere, driftsoperatører mv. får centeret som arbejdsplads.

KVC’et rummer: • Opstillingsspor til alle letbanetog • Værksteder for let og tungt vedligehold samt KVC reparation af tog og infrastruktur • Faciliteter for indvendig og udvendig rengø- ring af tog • Garager til servicekøretøjer • Kontrolcenter og nødkontrolrum • Reservedelslager • Depoter og lagerfaciliteter • Administration • Velfærdsfaciliteter, herunder omklædning for de ca. 240 ansatte i driftsselskabet • Parkering og materialeoplag

Ligeledes er KVC sted for personlige henvendel- ser og besøgscenter for skoler, institutioner og andet.

Placering af KVC mål 1:25000

37

Dispositionsforslag B

Snit B-B

B Water abstraction Access road

New trees Water abstraction

Stabling area Fence New trees facilities Excisting forest trees

New trees Harrestrup Å New trees Tung traffik Turning zone Fodgængere Stabling area Parkering og cykler Storage Generel traffik

Fence

Shrubs A

Path to stabling area

Retaining wall

Turning zone Vandboringer A CMC

KVC Shrubs Substation

Gate Retaining wall Delivery to Delivery access kitchen Turning zone Access heavy Entrance vehicles

NOTE: Coordination with RU in progress

Access to main entrance Parking and parking B

Situationsplan B

38

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S

Prepared

Designed

Checked

Approved

Description Scale Date Document No. Ver. Letbanens elementer

Disponering af arealet tilbageværende vandboringer og træbeplant- opstillingsspor og værksted. Dette resulterer Grundens areal og udformning udgør en ning nedlægges, såfremt det senere besluttes i en robust og sikker funktion, der kan klare begrænsning for spor-geometri og placering at øge antallet af tog, således at det bliver evt. utilsigtede ændringer i flowet, uden at det af bygninger. Konceptet vil blive videreudviklet nødvendigt med flere opstillingsspor. Disse vil påvirker driften. i projektets næste fase, men opfylder i sin i givet fald blive etableret på arealet mod åen nuværende form de opstillede krav til kapacitet, nord for de nu planlagte opstillingsspor. Spor forventes anlagt enten som ballasterede vedligeholdelse og drift. Som et led i klimasik- Den endelige beplantningsplan bliver fastlagt i spor eller fast befæstede spor, således at spor ringen af letbanen undersøges det, om terrænet den kommende projektfase. kan krydses af anden trafik. Kurver udføres skal hæves af hensyn til oversvømmelsesrisiko Følgende forudsætninger har ligget til grund for med radius R ≥ 25 m, og området vil have en ved ekstreme regnhændelser. disponeringen af arealet og placeringen af selve hastighedsbegrænsning på max. 15 km/t. På arealet findes tre aktive indvindingsboringer Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret: og to pejleboringer, som alle tilhører HOFOR A/S’ kildeplads VII. Det er endnu ikke afklaret, • Et sporlayout, der tilvejebringer optimale hvordan kildepladsen vil blive påvirket af forhold for den kommende drift. projektet. Til brug for VVM-redegørelsen er • Et sikkerhedsønske om at separere den vurderet tre mulige scenarier: sporbårne trafik fra anden trafik 1) Kildeplads VII erstattes med en ny kilde- • Indpasning af bygningen på grunden plads, der indvinder samme mængde grundvand i nærheden af den Adgangen til Kontrol- og eksisterende Vedligeholdelsescenteret sker via et nyt 2) Kildeplads VII sløjfes og indvindingen i signalreguleret kryds på Ballerup Boulevard. området ophører Dog er der adgang for tung trafik fra Nordre 3) Kontrol- og vedligeholdelsescentret indrettes Ringvej. Spor krydser ind og ud fra linjeføringen således, at kildeplads VII på Ring 3 via signalregulering. opretholdes og indvinder samme mængde grundvand som i dag. Spor layoutet er disponeret således, at der generelt køres ”mod uret”, direkte til værksted En eksisterende hovedkloakledning samt eller vask (eller med ophold på opstillings- en fjernvarmeledning bibeholdes, mens spor såfremt der ikke er plads). I nogle få øvrige ledninger på området omlægges. Evt. tilfælde penduleres tog ”med uret” mellem

39 Dispositionsforslag

Snit A - A Snit B - B - (udsnit)

Grundplan - eksempel på mulig indretning 1. sal - eksempel på mulig indretning

40 Letbanens elementer

Bygningsanlægget Værkstedshallen, der skal rumme to lette og to Bygningsanlægget er placeret på den sydlige tunge vedligeholdelsesspor, vil blive disponeret del af grunden, hvor der pga. broen ved således, at alle værkstedsfunktioner, der Ballerup Boulevard er et markant terrænfald. kræver dagslys og udsyn til det fri, kan placeres Der etableres en ankomstplads, hvor der er langs den nordvendte facade. Bygningen inde- forbindelse fra parkeringspladsen samt for holder 4 opstillingspladser med traverskraner, gående fra både Ballerup Boulevard og Ring 3. arbejdsgrave og tagplatforme samt en vaskehal Fra indgangen er der adgang til kontrolcenter og med mulighed for graffitiafrensning. Herudover administrative arbejdspladser med tilhørende vil der skulle være diverse specialværksteder, støttefunktioner. Ligeledes skal bygningen rum- hjuldrejebænk og reservedelslager med direkte me velfærdsfaciliteter som kantine, køkken og niveaufri adgang til de opstillede togsæt i omklædning. I forlængelse af indgangen er der værkstedshallen. adgang til værkstederne i stueetagen. Værksted Der er ikke taget stilling til evt. overdækning af og vaskekapaciteten er dimensioneret iht. opstillingsspor. internationale anbefalinger og de opstillede drift- og vedligeholdelsesforudsætninger. Der er Aktiviteter sikret mulighed for udvidelse fra 27 tog til 54 Da 24 tog forudsættes at være i drift mellem kl. tog. 05:00 og 24:00, vil kun tungt/længerevarende vedligehold og reparation foregå i dagtimerne. Vask og let daglig vedligehold samt indvendig rengøring af tog forventes foretaget om natten.

2. sal – administration - eksempel på mulig indretning

41 Dispositionsforslag

KVC - set fra parkeringspladsen - mulig udformning af facade

42 Letbanens elementer

Elevation West Elevation West Elevation West Facade,Elevation West vest

Elevation East Elevation East Elevation East Facade,Elevation East øst

Elevation South Elevation South Elevation South Facade,Elevation South syd

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ver. Date Description Prepared Checked Approved Ver. Date RingDescription 3 Letbane I/S Prepared Checked Approved Ver. Date Description Prepared Checked Approved Ring 3 Letbane I/S Conceptual DesignRing 3 Letbane I/S Prepared - ConceptualControl and Designmaintenance center Conceptual Design DesignedPrepared jbm- ControlCMC Generel and maintenance center Prepared - ControlConceptual and Designmaintenance center PreparedCheckedDesigned -mcjjbm CMCElevations Generel Designed jbm CMCControl Generel and maintenance center Elevations- DesignedApprovedChecked menejbmmcj ElevationsCMC Generel Checked mcj Description Elevation North - CheckedScaleApproved mcjmene1:250 -Elevations Approved mene Elevation North Description-Conceptual Design - Draft ScaleDate 1:2502014.12.15 Elevation North Description ScaleApproved 1:250mene Document No. Ver. DescriptionConceptual Design - Draft Date 2014.12.15 Elevation North Conceptual Design - Draft DateScale 2014.12.151:250 Facade, nord Document No. Ver. Conceptual Design - DraftDocumentL3-ARC-KVC=CMCB-CG-DES-DWG-921-L3-CMC_2_0.01 No. Date 2014.12.15 Ver.0.1 Reference, materialer DocumentL3-ARC-KVC=CMCB-CG-DES-DWG-921-L3-CMC_2_0.01 No. Ver.0.1 L3-ARC-KVC=CMCB-CG-DES-DWG-921-L3-CMC_2_0.01 0.1 L3-ARC-KVC=CMCB-CG-DES-DWG-921-L3-CMC_2_0.01 0.1

43 Dispositionsforslag

44 45 Dispositionsforslag

3.0 Drift af letbanen

Hurtig, pålidelig og hyppig drift Driften af letbanen skal give passagererne en hurtig og pålidelig trafikforbindelse med hyppige afgange. Letbanen skal derfor have en god fremkommelighed, også hvor den krydser anden trafik, og driften skal tilrettelægges på en måde, som sikrer, at banen normalt kører til tiden, og i tilfælde af driftsforstyrrelser hurtigt kommer tilbage til normal drift.

Letbanen vil være i drift mellem kl. 05:00 og 24:00 på hverdage og fra kl. 06:00 til 24:00 i weekender. På hverdage vil letbanen i dagtimer- ne køre hvert 5. minut, mens der om morgenen og om aftenen samt i weekenden vil være 10-minutters drift.

Kørselsform Letbanen bliver en dobbeltsporet bane med højresporsdrift. Ved Glostrup station, kører letbanen dog ind til stationen ad 4 spor, som bliver til 3 perronspor, hvor toget vender. Letbanen anlægges efter de tyske normer for ”gadekørende systemer”, hvor føreren kører ”på sigt”, det vil sige uden et automatisk styre-/ kontrolsystem og med en maksimal tilladt hastighed på 70 km/t.

46 Drift af letbanen

Passagererne vil vide, hvor hyppigt togene Køretid strækningen og genoptage normal drift, når reservetog forventes at få foretaget større kører, men ikke have nogen egentlig køreplan, Resultatet af simuleringer af kørslen under spærringen er hævet. vedligeholdelsesarbejde i løbet af den daglige mens letbaneførerne vil køre efter en køreplan disse forudsætninger er en køretid på 55 • Togbusser vil blive indsat i stedet for letbanen drift, således at der er planlagt ét reservetog med ankomst- og afgangstider ved stationerne. minutter pr. retning Ishøj-Lundtofte (eksklusiv på de berørte delstrækninger, hvis spærrin- til driften. Hvert letbanetog vil årligt køre ca. Dette for at kunne monitorere/evaluere den DTU). Simuleringen viser en variation mellem gen vurderes at vare i længere tid. 130.000 km i gennemsnit, hvilket vil kræve en driftspålidelighed og -kvalitet, som operatøren det hurtigste og langsomste letbanetog på et • Der er ikke planlagt en lavere frekvens for høj kvalitet af vedligeholdelsesarbejdet. leverer. par minutter. Af simuleringen fremgår det, at letbanen i tilfælde af, at nødkøreplanen tages Med en frekvens på 5 minutter det meste af køretiden er meget følsom over for fremkomme- i drift. dagen, vil mindre vedligeholdelsesopgaver og Letbanetogene vil blive parkeret på letbanens ligheden. En anden prioritering, end den, der er vask af letbanetogene derfor blive foretaget om kontrol- og vedligeholdelsescenter (KVC) anvendt i simuleringen, mellem vejtrafikkens Det vil være muligt at koble to tog sammen, natten. om natten. Herfra sættes togene i drift om og letbanens fremkommelighed, vil derfor således at et eventuelt nedbrudt tog kan morgenen fra kl. 5 og vender tilbage kl. 24 på kunne påvirke letbanens køretid og dermed bugseres til KVC med et fungerende tog. Sådan Med en køreplan fra 05:00 til 24:00 og med hverdage. letbanens passagertal og økonomi. I den videre kørsel vil kun foregå uden passagerer. kørsel til og fra KVC uden for dette tidsrum, proces vil letbanens fremkommelighed i forhold vil der være omkring 4 timer om natten til at Letbanetogenes holdetider på de forskellige til bilernes blive yderligere optimeret i de 60 Placeringen af transversalerne (tværgående foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbej- stationer er estimeret ud fra beregninger af lyskryds, der er på letbanens linjeføring. sporforbindelser) er planlagt: der på sporanlæg og anden infrastruktur. passagertal samt tid til at åbne og lukke dørene • Tæt på S-togsstationer. på letbanetogene. Undtaget herfra er endestati- Kørsel under driftsforstyrrelser • Med henblik på at undgå venstrekørsel (for onerne (Ishøj og Lundtofte) samt Glostrup I tilfælde af driftsforstyrrelser kører letbanen i nødkøreplaner især i lyskryds). station, hvor letbanetogene skal vendes. På en såkaldt nødkøreplan, som følger: • Ud fra sporgeometriske forhold. Glostrup er vendetiden vurderet til 2 minutter. • Af sikkerhedshensyn vil der ikke blive Køreplanen er desuden baseret på en maksi- venstrekørsel i tilfælde af spærrede spor. Antal letbanetog mal acceleration og deceleration på 1,2 m/s2. • I tilfælde af spærrede spor vil letbanetog blive 24 letbanetog er nødvendige for at opretholde Herved er der taget højde for køreadfærden for vendt ved den først tilgængelige tværforbin- en 5-minutters frekvens med en samlet køretid letbaneførerne, komfort for passagererne og delse mellem de to spor (transversal), hvis på 55 minutter og med totalt 5 minutters realistiske kørselsforhold. spærringen forventes at vare mindst 15-20 Vendetid ved de to endestationer. minutter. Der er forudsat en reserve på 10 % af de 24 • I tilfælde af spærrede spor i mindre end letbanetog, hvilket vil sige, at der i alt anskaffes 15-20 minutter, vil letbanetogene vente langs 27 letbanetog til selve driften. To af disse

47 Dispositionsforslag

48 49 Dispositionsforslag

Indretning med flere faste sæder og mindre gulvareal til cykler og barnevogne (gul zone)

Indretning med færre faste sæder og større gulvareal til cykler og barnevogne (gul zone)

Eksempler på letbanetog

50 Letbanetog

4.0 Letbanetog

Letbanetogene vil være standardkøretøjer med 1300 mm. Nogle få døre vil dog kunne være afprøvet teknologi. De fleste leverandører af let- enkeltdøre med en bredde på minimum 800 banetog giver mulighed for indflydelse på togets mm. udformning af interiør såsom sædeopstilling, Toget vil blive udstyret med displays med farver og visse materialer. Derudover vil der generel passagerinformation og information om normalt være mulighed for dialog om udform- skiftemuligheder samt eventuelle uregelmæs- ningen af togets front og togets udvendige sigheder i driften. farve. I denne dialog er forhold som sikkerhed, Letbanetogene vil have førerrum i begge ender. drift og vedligehold vigtige parametre. Denne Passagerafdelingen i toget vil være videoover- dialog om togets design aftales inden men våget og udstyret med et passagertællesystem. gennemføres først efter kontraktindgåelse med togleverandøren. Hvert tog vil have mindst et flexområde med plads til kørestole, barnevogne og stor bagage Der vil være lavgulv i togets fulde længde, der samt cykler, hvis det besluttes, at disse kan sikrer fuld tilgængelighed til toget fra hele medtages. Flexområderne vil derfor være perronen. Ligeledes vil afstanden mellem tog og mindst 1800mm gange 700 mm. perron blive minimeret for at sikre høj funktio- nalitet og fuld tilgængelighed på banen. For at kunne gøre dette, vil perroner blive placeret, hvor sporene er rette.

Toget vil maksimalt være 35 m langt, hvilket passer til perronernes længde Det vil ikke være muligt, i almindelig drift, at koble to tog sammen.

Hvert tog vil have en kapacitet på mellem 200 og 230 passagerer, heraf mellem 60 og 70 siddende. I dørpartierne vil der hovedsageligt være dobbeltdøre med en samlet bredde på

51 Dispositionsforslag

Eksempel på servicekøretøj, Den Haag, Holland

52 Letbanetog

4.1 Servicekøretøjer

Der vil være behov for en række service- og vedligeholdelseskøretøjer, hovedsageligt til brug for løbende vedligehold af Letbanens infrastruktur.

Eget tungt redningsmateriel, f.eks. til at løfte et afsporet letbanekørertøj tilbage på sporet, forventes ikke at være nødvendigt, da eksiste- rende tungt redningsmateriel for vejtrafik kan anvendes.

Nedenstående funktioner forventes at skulle dækkes af servicekøretøjer. Flere funktioner kan eventuelt dækkes af samme køretøj, og nogle funktioner kan eventuelt indkøbes eksternt som en serviceydelse.

• Spor og sporskiftevedligehold. • Vedligehold af køreledningsanlægget. • Rangering ind og ud af ikke-elektrificerede værkstedsspor. (bugsering af nedbrudt let- banekøretøj på linjen, forventes udført af et andet letbanekøretøj, ikke et rangerkøretøj). • Trækning at forskellige anhængere samt snerydning. • Skinneslibning. sporjustering og ballastrensning

53 Dispositionsforslag

54 55 Dispositionsforslag

TPS = Omformerstation, OCC = Kontrolrummet på Kontrol- og vedligeholdelsescenter Figur 8. Princip for fiberoptisk kommunikations- og transmissionsring.

56 Tekniske systemer

5.0 Tekniske systemer

Kørestrøm og strømforsyning DONG og dermed opnå frihed i planlægningen Når letbanekøretøjet nærmer sig et kryds, skal Letbanens kørestrømsystem er et standard af vedligeholdelsesopgaver. Tilslutningerne til køretøjet først detekteres. Dette kan ske via 750 V DC system. Jævnstrømmen omformes DONG er dimensioneret således, at Letbanens detekteringsudstyr placeret i sporet eller ved at fra 10kV vekselstrøm i omformerstationerne, interne 10 kV forbindelse har fuld kapacitet til anvende et ITCS (Intermodal Transport Control og fremføres til letbanekøretøjerne via køreled- rådighed, når bare to ud af de tre forbindelser System). Fra detekteringsudstyret sendes ninger ophængt over sporene. Returstrømmen er virksomme. en anmodning om prioritet i krydset direkte løber tilbage til omformerstationerne gennem til den lokale styring af gadesignalanlægget. skinnerne og returkabler. Elektrisk udstyr, herunder belysning, på Dette system kan eventuelt suppleres med et stationerne strømforsynes med 400 V fra overordnet UTC-anlæg (Urban Traffic Controller), Kørestrømsystemet består af tre hoveddele: nærmeste omformerstation. Herved minimeres som kan sikre en overordnet koordinering af sty- • Omformerstationer pladskravet til teknisk udstyr på stationerne. ringen af gadesignalanlæggene. I så fald vil en • Køreledningsanlægget (master, fundamenter, prioritetsanmodning gå til dette system i stedet køretråd, bæretov m.v.) Signalanlæg for direkte til det lokale gadesignalanlæg. • Returstrømsystemet. Signalanlægget på Letbanen forudsætter ”kørsel på sigt”. Det betyder, at der ikke er en På banen er der planlagt anvendt automatiske Kørestrømsystemet dimensioneres således, at central styring af toggangen, og at det fulde sporskifter ved endestationerne og ved alle letbanekøretøjerne har fuld effekt til rådig- ansvar for sikkerheden for køretøj og passage- indgangen til KVC samt ved Glostrup station. På hed i den planlagte maksimale driftssituation. rer ligger hos letbaneføreren, som tilpasser sin KVC vil alle for driften kritiske sporskifter være Også i visse unormale situationer, f.eks. ved fejl kørsel efter forholdene og overholder de lokale automatiske. Alle automatiske sporskifter vil på én omformerstation, vil kørestrømsystemet færdselsregler. være sikrede mod uplanlagt omstilling under et kunne levere tilstrækkelig effekt på alle dele af Signalanlægget kan opdeles i en del, som letbanekøretøj. Detekteringen af et letbanekøre- strækningen, så fejlen ikke får konsekvenser for styrer samspillet med gadesignalanlæg, og en tøj, som nærmer sig et sporskifte, vil foregå som køretiderne. Det er gennem en effektsimulering del, som er rent banevendt. For den første dels beskrevet i tilfældet med gadesignalanlægget. blevet verificeret, at disse krav kan opnås med vedkommende består opgaven udelukkende i, I stedet for en prioritetsanmodning er det dog en indbyrdes afstand mellem omformerstatio- at signalet skal anmode om prioritet, når et let- nu en omstillingsanmodning, som afsendes. nerne på ca. 2 km. banekøretøj nærmer sig et kryds reguleret med Ved Glostrup station er der behov for en mere gadesignalanlæg. Den anden del omhandler kompleks løsning. Her kan signalanlægget ikke Letbanen vil få sin egen interne strømforsy- primært styringen af centralt styrede sporskif- reduceres til styring af automatiske sporskifter ningsforbindelse på 10 kV, som forbinder de ter. Eventuelle automatiske overkørselsanlæg alene, men må også omfatte signaler som giver 16 omformerstationer. Forbindelsen er tilsluttet indgår dog også i denne del af signalsystemet. sikker kør/stop indikation til letbaneføreren DONGs net på tre steder, hvilket giver frihed til at koble i eget 10 kV net uden inddragelse af

57 Dispositionsforslag

Radio & kommunikation Letbanens Radio & Kommunikationssystemer skal sikre en pålidelig overførsel af både data og tale mellem Kontrolrummet på den ene side og på den anden side teknisk udstyr på banen Corporate IT System og KVC samt togene, letbaneførerne og drift- og vedligeholdelsespersonale langs letbanen. LEVEL 4 MANAGEMENT Access to other IT systems Dataoverførslen vil foregå dels kabelbaseret (fi- beroptik) dels ledningsfrit. Kapaciteten vil blive dimensioneret til at klare både normal drift og

Location and track unormale situationer, herunder nødsituationer. Der findes mange standardløsninger på specielt LEVEL 3 OPERATION kabelbaserede kommunikations- og transmis- HMI interface control room sionssystemer. Derfor vil systemets nærmere specifikationer afhænge af leverandørenes foretrukne løsninger. Common workplaces for HMI

LEVEL 2 SERVER Den kabelbaserede løsning kan sikre Data collection kommunikation og datatransmission mellem Kontrolrummet og stationært udstyr, herunder SCADA ITCS Depot Historic AVL O&M ITCS/PSIS og SCADA (se nedenfor). For at sikre CCTV Server magement Server Server Server

MCC Power ITCS PLC (OCC & Radio kommunikation og datatransmission til køretø- LEVEL 1 CONTROLLER distribution Safety Stations) transmission jerne og drifts- og vedligeholdelsespersonalet ITCS Safety Vichele RTU PLC and ITCS PLC Control PLC PLC PLC langs banen er der tillige behov for ledningsfri Train located PLC & ITCS - AVL løsninger. Disse kan være Radiosystemer, PLC mobiltelefonsystemer eller, for KVC alene, også

Onboard train et lokalt WLAN (Wireless Local Area Network). LEVEL 0 TPS & PS Bus supervision

Power 1794-IB16 1794-OB 16 Instrumentation 24 VDC SINK INPUT 24 VDC SO URCE OU TPUT and safety Mulighederne med de ledningsfri løsninger Wiring Remote IO2 2

FIELD EQUIPMENT 24 VDC ADAPTER LOCAL PO W ER SU PP LY ACTIVE FAULT FAU LT RIO ADAPTER 1794-ASB 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15

Panels 2 3 Station Signaling er mangfoldige, hvorfor grænsen mellem de kabelbasserede og de ledningsfri løsninger er holdt åben med henblik på den videre proces. Integration af tekniske systemer i Kontrolrummet

58 Tekniske systemer

ITCS/PSIS SCADA Kontrolrum ITCS (Intermodal Transport Control System) er ITCS-systemet leverer løbende information SCADA (Supervisory Control And Data Letbanen ledes fra et Kontrolcenter på KVC. systemer udviklet til at overvåge og lede driften til passagerinformationsskærme i togene Acquisition) er det system, som overvåger og Kernen i Kontrolcenteret er Kontrolrummet. af f.eks. et Letbanesystem fra Kontrolrummet. og på stationerne samt til internet-baserede styrer letbanens tekniske udstyr. ITCS-systemet I Kontrolrummet samles systemerne Radio, informations systemer. På knudepunkter overvåger og styrer driften, SCADA-systemet ITCS, PSIS samt SCADA og integreres i ét samlet PSIS (Passenger Security and Information (S-togs stationer og vigtige busstoppesteder) vil overvåger og styrer de tekniske systemer. Der HMI (Human Machine Interface). System) er navnet på systemer udviklet til passager-informationen kunne samles for de findes forskellige standard SCADA-systemer, at overvåge og tillade kommunikation med forskellige transportsystemer, således at alle hvorfor systemets endelige specifikationer vil Personalet i Kontrolrummet vil bruge systemer- passagererne fra Kontrolrummet. transportmuligheder fremgår ét sted. afhænge af leverandøren. ne til blandt andet at holde letbanen i daglig drift, organisere hjælp i forbindelse med uheld/ PID (Passenger Information Display) er navnet PSIS-systemet vil supplere ITCS-systemets SCADA-serveren i KVC opsamler informationer ulykker, minimere konsekvenserne af uregel- på de display systemer der skal informere passagerinformation, f.eks. med højttalerkald fra det overvågede udstyr på stationer, mæssigheder på driften, overvåge køreplanen passagererne på stationerne eller i letbaneto- på stationer og i køretøjerne. Der vil blive nød- omformerstationer, langs linjeføringen eller fra og vejlede letbaneførerne, og foretage højtaler- gene om kommende afgange, stationer og og informations kald direkte til Kontrolrummet i selve KVC-området. Informationen visualiseres i udkald ved unormal drift og forsinkelser. ændringer. togene og på stationerne. Kontrolrummet. SCADA-systemet bruger den kabelbaserede Ud over kontrolrummet vil der være et kombi- Der findes mange forskellige standardløsninger Der vil være videoovervågning af stationerne kommunikationsløsning beskrevet i afsnittet neret uddannelses- og nødkontrolrum. Det re- for disse systemer, som vil indgå i det videre og i togene, blandt andet for at skabe større ”Radio & kommunikation”. dundante serverrum placeres i forbindelse med arbejde. ITCS systemet er baseret på et AVLS tryghed hos passagererne og for at forebygge nødkontrolrummet. Der vil være god afstand (Automatic Vehicle Location System) som med hærværk. mellem kontrolrummet og nødkontrolrummet korte mellemrum giver den eksakte position og dermed også mellem de to serverrum. Dette af køretøjerne til ITCS systemet. Det skal for at hindre at en ulykke ét sted kan slå begge minimum være muligt at fastslå, hvilken af to rum ud samtidigt. tætkørende køretøjer som er forrest. ITCS- I forbindelse med Kontrolrummet vil der være systemet sammenligner med korte mellemrum et adskilt multifunktionsrum, der bruges som de eksakte placeringer med køreplanen, og besøgsrum for skoler eller samtalerum for ved således løbende, hvilke tog der er forud og Politiet i forbindelse med uheld og ulykker. bagud i forhold til køreplanen. Driftsforstyrrelser opdages straks, og Kontrolrummet har derfor det bedst mulige grundlag for at omdisponere trafikken, hvis det bliver nødvendigt.

59 Dispositionsforslag

60

61 Dispositionsforslag

6.1 Indledning

Dette kapitel gennemgår letbanens indpasning i omgivelserne med særlig fokus på indpasning i forhold til vejtrafikken. Endvidere beskrives konsekvenser for tilstødende arealer, herunder ekspropriationer, stationsplaceringer og placering af omformerstationer. For så vidt angår ekspropriationer, er det vurderet, hvor der må forventes at blive behov for ekspropriationer. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at der kan ske æn- dringer af projektet som følge af den offentlige debat om VVM-redegørelsen og af eventuelle tekniske og sikkerhedsmæssige optimeringer af anlægget. Som følge heraf vil omfanget af ekspropriationer først kunne endeligt fastlæg- ges på grundlag af anlægsloven. Oplysningerne om ekspropriationer i det følgende må tages med dette forbehold.

62 letbanens indpasning i vej og omgivelser

Med hensyn til omformerstationerne er disse, særlige forhold taler herfor, fx ved afvigelser fra Som beskrevet i kapitel 2 er letbanens spor- som nævnt, kun foreløbigt placeret. I det ovenstående principper. anlæg på langt hovedparten af linjeføringen videre arbejde vil placeringerne blive yderligere Fortove er generelt projekteret med en bredde adskilt fra den øvrige færdsel, og vil derfor optimeret. Illustrationerne i det følgende må på 2,0 m og cykelstier langs Ring 3 (kommende som basisløsning blive anlagt som ballasteret tages med dette forbehold. supercykelsti) er som udgangspunkt projekteret spor. I det følgende er sporkonstruktionen med en minimum bredde på 2,5 m. Hvor skiltet kun omtalt særskilt, hvis der er afvigelser fra Strækningen gennemgås kommunevis fra syd hastighed for biltrafikken er 60 km/t eller basisløsningen. mod nord. Gennemgangen skal ses i sammen- højere, anlægges der som udgangspunkt en hæng med tegningsmaterialet i kapitel 7. skillerabat mellem kørebane og cykelsti. Langs Ring 3 tilpasses det fremtidige busnet til Dispositionsforslaget tager udgangspunkt i Indpasningen af letbanen påvirker eksisterende letbanen, hvilket betyder at en række stoppe- nogle generelle anbefalinger og regler, som vej og medfører nogle steder indgreb i eksiste- steder nedlægges. Enkelte steder opretholdes indledningsvist beskrives overordnet. rende bygværker, behov for ekspropriation og dog stoppesteder på Ring 3 af hensyn til lokale Bredden på vejens vognbaner er udformet ændringer i kryds (svingrestriktioner m.v.). busruter. Det gælder bl.a. ved Vallensbæk st. svarende til vejreglernes anbefalinger med 3,5 Formålet er at opnå en høj rejsehastighed for og på Herlev Ringvej. Endvidere er der forudsat m bredde, hvor hastigheden er 60 km/t eller letbanen uden at sætte trafiksikkerheden på busbaner og stoppesteder til bus 500S på derover. Ved hastigheder på 50 km/t eller lave- spil. strækningen mellem Hovedvejen og Gamle re anvendes vognbanebredder på henholdsvis Landevej i Glostrup. Sammenhængen mellem 3,25 m og 3,0 m. Svingspor i kryds er fortrinsvis I forbindelse med krydsløsningerne er det letbanen og den øvrige kollektive trafik og andre projekteret med en bredde på 3,0 m. tilstræbt at opnå den bedst mulige afvikling trafikformer vil endvidere indgå i kommunernes for trafikken indenfor de givne rammer. Dette disponering af forpladserne til letbanens På delstrækninger hvor skiltet hastighed er betyder blandt andet, at omløbstiderne for de stationer. 60 km/t eller højere afskærmes letbanen berørte signalanlæg er øget, hvilket i myldreti- fra kørebanerne med autoværn af hensyn til derne kan medføre længere ventetider for især letbanens driftssikkerhed og trafiksikkerheden sidevejstrafikken end i dag. i det hele taget. Ved 50 km/t eller lavere Undervejs langs strækningen vil der forekomme hastighed afskærmes som udgangspunkt steder, hvor disse generelle normer ikke kan mellem letbanen og kørebaner, cykelsti eller følges. Disse steder fremgår i beskrivelsen af de fortov. Afskærmningen kan udformes på pågældende lokaliteter. forskellig måde herunder for eksempel som hække. I den følgende kommunevise gennem- gang er afskærmning kun omtalt særskilt, hvis

63 Dispositionsforslag

Kommunegrænse

50

50 v/ Vejlebrovej 70 60

50 Vejledalen 50 Vejlebrovej

Vejlebrovej Vejledalen Ishøj st. Ishøj st. Ishøj Stationsvej Vejledalen 01

50 Vejlebrovej Ishøj Strandvej 50

50 50 50 50

64 Ishøj Ishøj kommune

Strækningen er 1,53 Km Traceet er sidelagt 2 Stationer 6.2 Ishøj

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Ishøj Kommune Langs Vejledalen vil to adgangsveje blive flyttet Ny trappe etableres fra Tranegildestien til anlægges som sidelagt tracé med en længde for at begrænse konflikter med krydsende Vejlebrovej. på 1,53 km. Der etableres 2 stationer. køretøjer og fodgængere. Det tilbageværende For Vejlebrovej og Vejledalen vil der være en kryds på Vejledalen vil blive udført med en Eksisterende Vejlebrostien stitunnel forlænges. vognbane for biltrafik i hver retning. Letbanen hævet flade. De to lukkede adgangsveje anlægges på en strækning langs Ishøj erstattes med en adgangsvej øst for letbanens Ny stitunnel under letbane på Ishøj Strandpark Strandvej, som dog ikke berøres. krydsning mod Vejledalen mod Ishøj Strandvej. stien etableres. Letbanens endestation ved Ishøj Stationsplads Letbane-krydsningen vil blive signalreguleret. får direkte adgang til Ishøj S-togstation. Det På Vejlebrovej og Vejledalen anvendes af- Ny støttemur langs Ishøj Strandvej ved Gammel vurderes, at det kan blive nødvendigt at skærmning på begge sider af letbanen. Køge Landevej. reducere antallet af p-pladser ved indpasningen af letbanestationen. Letbanen fortsætter nord for og parallelt med Naboprojekter: Ishøj Strandvej mod kommunegrænsen til Fornyelse af boligområde ved Vejlebrovej og Fra Ishøj stationsplads krydser letbanen Vallensbæk kommune. Eksisterende jordvold vil Vejledalen Vejlebrovej i et nyt signalreguleret kryds. Herfra blive tilpasset. følger letbanen østsiden af Vejlebrovej op til Væsentlige ledningsomlægninger: Ishøj Stationsvej, hvor letbanen placeres i Ingen østsiden af krydset. De mange kryds på den efterfølgende korte delstrækning medfører, at der ikke vil være direkte adgang til tankstatio- nen fra Vejlebrovej. Mindre køretøjer forventes at få adgang til tankstationen via lokal boligvej på Vejlebrovej.

Ved stationen v/Vejlebrovej, er udsynet for køretøjer reduceret, hvorfor vejstrækningen ud for stationen udføres som en hævet flade for at reducere trafikhastigheden. Umiddelbart nord for stationen drejer letbanen mod øst ned langs sydsiden af Vejledalen.

65 Ishøj station

Ishøj station etableres med ø-perron, er Vejlebrovej endestation på stækningen samt omskiftesta- tion ved Ishøj S-togstation. Stationsområdet er rumligt velafgrænset af nybyggeri, med gode stiforbindelser parallelt med S-togsbanen og med forbindelse til Ishøj Bycenter på nordsiden af banen

Overdækning Perron

0 10 20 30

66

Civil Works General - Ishøj

Station ved Vejlebrovej

Stationen etableres med sideperron og er placeret ved Vejlebrovejs krydsning med Vejledalen, lige i nærheden af den store uddannelsesinstitution CPH West. Stationen ligger som nabo til beboelsesejen- domme og uddannelsesinstitutioner.

Perron Overdækning

Perron Overdækning

0 10 20 30

67 Dispositionsforslag

68 Ishøj

Omformerstation 01 Ishøj

Omformerstationen er placeret på hjørnet ved krydset mellem Vejlebrovej og Ishøj Stationsvej.

69 Dispositionsforslag

03

M10 Delta Park (Fremtid)

80

70 Kommunegrænse

Vallensbæk Torvevej 70

50

Sønder Ringvej

Vallensbæk st.

Vallensbæk st. Sønder Ringvej

Vejlegårdsvej 70

50

Risingevej v/ Bækkeskovvej

Bækkeskovvej

70 Kommunegrænse Gl. Køge Landevej 50 50 50 50 02 50

70 Vallensbæk Vallensbæk kommune

Strækningen er 1,66 Km Traceet er sidelagt vest-øst-vest 2 + (1) Stationer 6.3 Vallensbæk

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Vallensbæk busstoppesteder opretholdes i nærheden af Ny støttemur langs Søndre Ringvej Kommune anlægges som sidelagt tracé med en stationen. ved Store Vejle Å. længde på 1,66 km. Der etableres 2 stationer. Fra kommunegrænsen mod Ishøj til Vallensbæk På Vallensbæk station etableres en ny elevator Underføring tilpasses for Store Vejleå Torvevej vil der være 1 vognbane for biltrafik fra S-banens perron til Rådhusstien som et led i (på kommunegrænsen) i hver retning. Fra Vallensbæk Torvevej til at sikre et godt skifte mellem letbane og S-tog. kommunegrænsen med Brøndby er antallet Umiddelbart nord for stationen Vallensbæk Overføring for Vejlegårdsstien Sidefag tilpasses af vognbaner for biltrafik på Søndre Ringvej og syd for Vejlegårdsstien etableres et nyt uændret 2 spor i hver retning. signalreguleret kryds, der tillader letbanen at Overføring for Køge Bugt-motorvejen Sidefag skifte tilbage til vestsiden. Letbanen krydser tilpasses På Søndre Ringvej fra umiddelbart nord for Vallensbæk Torvevej på vestsiden af Søndre overføringen for Gammel Køge Landevej Ringvej. Krydset indrettes med samme Ny elevator ved Rådhusstien vil antallet af vognbaner for biltrafik blive antal vognbaner som nu, men svingbanerne reduceret fra 4 til 2 efter ønske fra Vallensbæk forlænges af hensyn til optimeringen af Naboprojekter: Kommune. Af hensyn til ønsket om høj trafikafviklingen. Ombygning af Vallensbæk Stationstorv rejsehastighed for letbanen og for at minimere ekspropriationsbehovet vil det være nødvendigt Fra Vallensbæk Torvevej til kommunegrænsen Væsentlige ledningsomlægninger: at placere krydsningen for fodgængere og forbliver Ring 3 uændret firesporet og med en Ingen cyklister af letbanen væk fra stationen. hastighedsbegrænsning på 70 km/t. Ved Delta Park skabes der mulighed for at etablere en Ved Bækkeskovvej-krydset skifter letbanen fra station på et senere tidspunkt uden at skulle vestlagt til østlagt linjeføring således, at det ændre geometrien af letbanen eller Søndre er de to vestligste vejbaner, der opretholdes Ringvej. Den eksisterende cykelsti langs Søndre til vej på Søndre Ringvej. Fra Bækkeskovvej Ringvej flyttes til at følge den eksisterende til Vallensbæk Torvevej, bliver vejen reduceret cykelsti og stitunnel nær Delta Park af hensyn til en byvej med to vejbaner og hastighedsbe- til pladsforholdene ved underføring for letbanen grænsning på 50 km/t. ved Køge Bugt Motorvejen.

Umiddelbart nord for Køge Bugt Banen ved Vallensbæk Station er etableret mulighed for fodgænger passage til Vejlegårdsparken ved nyt helleanlæg på Ring 3. De to eksisterende

71 72 Vallensbæk

Station ved Bækkeskovvej

Stationen etableres med sideperron og ligger syd for Søndre Ringvejs krydsning med Bækkeskovvej. Stationen er første station på Letbanens stræk- ning nordpå efter det åbne landskabsrum ved Store Vejleå.

Overdækning

Perron

Overdækning

Perron

0 10 20 30 Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S 73 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Bækkeskovvej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Bæv-CG-DES-DWG-14 1.0 Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe Vallensbæk station

Herlev

Vallensbæk station etableres med sideperron og er en omstigningsstation, der ligger ved Vallensbæk S-togstation. Her etableres direkte adgang til Vallensbæk Stationstorv og mulighed for direkte omstigning til S-togsstationen via den eksisterende trappe ved S-togsperronens vestende. Rødovre Glostrup

Busstop Brøndby Overdækning Perron Vallensbæk

Overdækning Ishøj Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved 0 10 20 30 Ring 3 Letbane I/S

74 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR Vallensbæk Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

- Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Vlb Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Vlb-CG-DES-DWG-1013 1.0 Vallensbæk

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Herlev

Rødovre Fortov Cykelsti Perron Spor Perron Busstop Vej Cykelsti Smalt fortov Cykelparkering Glostrup

Snit ved station - set mod syd Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

- Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared HDD v/ Vallensbæk - Vlb Designed HDD Principal section "Infrastructual crossovers" Checked MWB Vejlegårdsparken Lawn NarrowFortov footpath CykelstiGrass verge MedianVej Bus Busstop stop PlatformPerron Fence Spor PerronPlatform CykelstiFootpath Smalt fortov Pedestrian and - bicycle path Bicycle path Bicycle path Approved MENE Snit ved station - set mod nord Description Scale 1:200 Conceptual Design Date 2015.02.27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Vlb-CG-DES-DWG-1009 1.0

0 10 20 30

75 Dispositionsforslag

76 Vallensbæk

Omformerstation 02 Ved Gammel Køge Landevej

Omformerstationen placeres på en ubebygget trekantgrund nær frakørselsvejen fra Gammel Køge Landevej.

77 Dispositionsforslag Kommunegrænse

Banemarksvej

80

70

v/ Park Allé

Park Allé

80

70

v/ Vallensbækvej

Vallensbækvej Holbækmotorvejen 70

70 M11 Sydgårdsvej Ringstedbanen

Sønder Ringvej

80

70 50 50 Kommunegrænse 50 03 M10 50

78 Brøndby Brøndby kommune

Strækningen er 3,86 Km Traceet er sidelagt vest 2 Stationer 6.4 Brøndby

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Brøndby Adgang til Knudslundvej er lukket for biltrafik fra Ny underføring for København-Ringstedbanen Kommune anlægges som sidelagt tracé på den Søndre Ringvej. Underføring for Holbækmotorvejen Der vestlige side af Søndre Ringvej med en længde etableres en ny sti- og letbanebro vest for den på 3,9 km. Der etableres 2 stationer. Krydset ved Park Allé påvirkes i større grad, nuværende vejbro For Søndre Ringvej vil der være 2 vognbaner for da stationen er placeret lige nord for krydset. biltrafik i hver retning. Ekspropriationer kan ikke helt undgås, men er minimeret mest muligt. Det er vurderet, at Naboprojekter: Fra kommunegrænsen ved Vallensbæk til der er behov for etablering af en supplerende København Ringsted Banen Sydgårdsvej er letbanen placeret i sidelagt tracé svingbane i krydset fra Park Allé øst. Stationen Kirkebjerg Bydelscentret på vestsiden af Ring 3. Antal af vognbaner for er forberedt til en eventuel afgrening for let- biltrafik ændres ikke, men skiltet hastighed banens etape 2 mod øst. Umiddelbart nord for nedsættes til 70 km/t svarende til vejreglernes Park Allé er udvidelse af krydset begrænset til Væsentlige ledningsomlægninger: anbefalinger. Søndre Ringvejs byggelinje mod vest. HOFOR fælles ledning langs Søndre Ringvej Fra Park Allé fortsætter letbanen på den vestli- Nær krydset mellem Holbæk motorvejen og ge side af Søndre Ringvej til kommunegrænsen Sydgårdsvej bygges en ny stibro over den nye til Glostrup Kommune. København-Ringsted Bane. Letbanen placeres på den vestlige side af den nyligt etablerede vejbro. Svingbanerne i krydset forlænges af hensyn til optimering af afviklingsforholdene for vejtrafikken.

For at minimere perronernes hældning mest muligt er stationen v/Vallensbækvej placeret nord for krydset. Af hensyn til letbanens og vejtrafikkens fremkommelighed er der behov for etablering af en supplerende svingbane i krydset fra Vallensbækvej.

Fra Vallensbækvej til kommunegrænsen med Glostrup forbliver Ring 3 uændret firesporet med en hastighedsbegrænsning på 70 km/t.

79 Station ved Vallensbækvej

Stationen etableres med sideperron og er placeret nord for ringvejens kryds med Vallensbækvej. Stationen ligger i et forholdsvis åbent vejrum på overgangen mellem parcelhusområder og landskabet omkring motorvejstilkørslen.

Overdækning Perron

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR V/Vallensbækvej Designed DHGR -Civil Works General 0 10 20 30 Checked MCJ

- Approved MENE Description Scale 1:500 80 Context Plan Vlv Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Vlv-CG-DES-DWG-17 1.0 Brøndby

Station ved Park Allé

Stationen etableres med ø-perron og er placeret nord for krydset mellem Søndre Ringvej og Park Allé. Stationen ligger på kanten af et parcelhus- område og et stort byudviklingsområde som et vigtigt passageropland.

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Park Allé Vest 0 10 20 30 Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE 81 Description Scale 1:500

Conceptual Design Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Pav-CG-DES-DWG-16 1.0 Dispositionsforslag

Omformerstation 03 ved Køge Bugt Motorvej

Omformerstationen er foreslået flyttet fra den i vejens vestlige side hvilket gør adgang til vestlige side af Søndre Ringvej til den østlige omformerstationen umulig/meget kompliceret side. Det skyldes primært, at letbanen forløber ved en placering i denne side.

82 Brøndby

Omformer 04 Omformer 05 ved Holbækmotorvej Ved Vestbanen

Omformerstationen er placeret i forbindelse Omformerstationen er foreslået placeret på den med Vallensbæk Kommunes bygning (teknisk sydlige side af banen ved forbindelsesvejen drift). mellem Stationsvej og Sdr. Ringvej.

83 Dispositionsforslag 08 70

50 Nordgående

70 Sydgående

Ejby st. Kommunegrænse Brandsbjergvej 70

70 Frederikssundmotorvejen Ejbydalsvej

07 Jyllingevej M12

70 Fabriksparken

60 06 Rødkælkevej v/ Hersted Industripark

Gamle Landevej

70 v/ Glostrup Ny Kindebjergvej 50 Hospital Kindebjervej

Vestervej Stadionvej Hovedvejen 50 50 Glostrup st. 50 70 Sydvestvej 50 70 Søndre Ringvej

84 Kommunegrænse Glostrup Glostrup kommune

Strækningen er 6,5 Km Traceet er sidelagt vest-øst 4 Stationer 6.5 Glostrup

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Glostrup Hovedvejskrydset anlægges en tredje kørebane Nye broer for letbane og cykelsti/fortov over Kommune anlægges som sidelagt trace på mod vest lokalt gennem krydset og 2 høj- jernbanen, Sydvestvej og Banemarksvej Sønder Ringvej og Nordre Ringvej med en resvingsbaner på Nordre Ringevej mod vest. Forlængelse af eksisterende stitunnel ved længde på 6,5 km. Der etableres 4 stationer. Krydset med Stadionvej ønskes af Glostrup Østervej og nye trapper ved Glostrup Hospital Kommune etableret som signalreguleret kryds Nye broer for letbane og cykelsti/fortov over Med undtagelse af letbanens rampe til Glostrup med mulighed for højresving ind mod og ud fra Frederikssundmotorvejen station – ligger letbanen i den vestlige side Stadionvej til sydgående spor på Nordre Ringvej af Søndre Ringvej og Nordre Ringvej fra den (tilkøb). Der foretages en særskilt sikkerheds- sydlige kommunegrænse til lige syd for jernba- vurdering af udkørsel fra Stadionvej. Naboprojekter: nen til Fabriksparken. I krydset Fabriksparken Udbygning af Glostrup Hospital krydser letbanen over i modsatte side og ligger i Det nye kryds til Glostrup Hospital er indar- Ombygning af Glostrup station østsiden af Nordre Ringvej frem mod kommune- bejdet i letbaneprojektet. I den sammenhæng grænsen ved Slotsherrensvej. anlægges en station v/Glostrup Hospital, der er placeret ved den eksisterende stitunnel Væsentlige ledningsomlægninger: Søndre Ringvej og Nordre Ringvej vil have 2 under Ringvejen ved Østervej. I forlængelse af Langs Nordre Ringvej på begge sider af Gamle vognbaner for biltrafik i hver retning. På del- stationen etableres busstoppested for 500S. Landevej skal kloakledning omlægges. Varighed strækningen fra Hovedvejen til Gamle Landevej Fra Sofielundsvej til Fabriksparken, hvor ca. 6 mdr. vil der desuden være selvstændige busbaner. letbanen ligger i vestlagt tracé, berøres Mellem Fabriksparken til Slotsherrensvej Fortov er projekteret med en min. bredde på kørebanerne og fællesstien modsat letbanen skal højspændings- og telekabler omlægges, 1,75 m, På strækningen nord for Sofielundsvej ikke af letbaneprojektet. Det samme er tilfældet Varighed ca. 6 mdr. etableres en 2,5 m bred fællessti. fra Fabriksparken til lige syd for Slotsherrensvej, hvor letbanen er østlagt. Ekspropriationer vil især være koncentreret omkring Hovedvejen, hvor byrummet er Midt på strækningen mellem Gamle Landevej smallere og afgrænset af tættere bebyggelse. og Fabriksparken etableres stationen v/Hersted Lige nord for broen over jernbanen krydser Industripark. I forbindelse med stationen letbanen Søndre Ringvej i en signalreguleret anlægges en signalreguleret forgængerkryds- krydsning og kører via en rampe ned til Glostrup ning på tværs af Nordre Ringvej og en sti til station. Etableringen af rampen medfører, at Rødkælkevej (tilkøb), der sikrer adgang til det er nødvendigt at foretage ekspropriation. stationen fra østsiden af Ring 3. Af hensyn til fremtidig kapacitet i

85 Dispositionsforslag

86 Glostrup

Glostrup - fortsat

Ændringer af krydset Ejby Smedevej medfører, at der ikke vil være mulighed for, at cyklister og fodgængere kan krydse letbanen. Cykelstien i østlig side af Nordre Ringvej udføres derfor som dobbeltrettet mellem Jyllingevej og Ejbydalsvej. Nord for krydset Ejbydalsvej anlægges stationen v/Ejbydal.

Lige syd for Slotsherrensvej rykker letbanen tættere på vejen. Kørebanerne indsnævres til 3,25 m for derved at undgå ekspropriation. Lige nord for ejendommen svinger letbanen ind under broen, der fører Slotsherrensvej over Nordre Ringvej.

På arealet ved det nordvestlige hjørne af kryd- set mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej etableres letbanens KVC (Kontrol- og Vedligeholdelsescenter).

I forbindelse med etablering af KVC nedlægges den nordvestlige rampe mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej, mens den sydøstlige rampe lukkes af ved Ringvejen på grund af letbanens placering i vejens østside. Adgangen mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej vil herefter skulle ske via de to tilbageværende ramper. Krydset Slotsherrensvej/Ejby Mosevej og det tilsvarende kryds i Rødovre Kommune ombyg- ges derfor til signalregulerede 4-benede kryds.

87 Sydvestvej Glostrup station

Lyngby-Taarbæk Stationen etableres som både side- og ø-perron. Den er en omskiftestation ved Glostrup S-togs station og et regionalt trafikknudepunkt. Gladsaxe Stationen bliver den travleste station på Letbanen og ligger syd for en høj naboejendom og nord for de åbne sporarealer for S-tog og fjerntog. Busterminal Herlev

Busterminal

Banegårdspladsen Rødovre Glostrup Overdækning Perron

Brøndby

Vallensbæk Overdækning Perron

Ishøj

0 10 20 30

88

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR Glostrup Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE

Description Scale 1:500

Context Plan Gl Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Gl-CG-DES-DWG-2 1.0 Glostrup

Lyngby-Taarbæk

Station ved Gladsaxe

Glostrup Hospital Herlev

Stationen etableres med sideperron og ligger i den vestlige side af Ring 3 med kort adgang til hospitalet som nærmeste nabo og med Ny Kindebjergvej parcelhuskvarterer på modsatte side af Nordre

Ringvej. Rødovre Glostrup

Brøndby

Vallensbæk

Perron Overdækning Ishøj

Perron Overdækning

Nordre Ringvej

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S 0 10 20 30 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Glostrup Hospital 89 Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE

Description Scale 1:500 Context Plan Date 2014-11-03 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Glh-CG-DES-DWG-17 1.0 Lyngby-Taarbæk Station ved Hersted Industripark Gladsaxe

Herlev Stationen etableres med sideperron og ligger umiddelbart øst for kommunegrænsen mellem Albertslund Kommune og Glostrup Kommune. Stationen ligger for enden af en grøn skovkile, den sydlige spids af Vestskoven, som danner en rumlig afgrænsning mod nord.

Rødovre Glostrup

Brøndby Overdækning Perron Vallensbæk

Overdækning Perron Ishøj

Nordre Ringvej

0 10 20 30 Ver. Date Description Prepared Checked Approved Ring 3 Letbane I/S 90 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Hersted Industripark Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Hip-CG-DES-DWG-18 1.0 Lyngby-Taarbæk

Glostrup Gladsaxe

Herlev

Station ved Ejbydal

Stationen etableres med sideperron og placeres Rødovre nord for Ejbydalsvejs tilslutning til ringvejen. Glostrup Stationen ligger ved et markant skovbælte, der ligger mellem Nordre Ringvej og Ejby

erhvervsområde. Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Perron Overdækning

Perron Overdækning Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

0 10 20 30 Conceptual Design Prepared DWS v/Ejbydal Designed DWS Civil Works General Checked MCJ 91 Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Ejd-CG-DES-DWG-19 1.0 Dispositionsforslag

Omformer 06 Ved Rødkælke vej

Omformerstationen er foreløbig placeret i En alternativ placering kunne være syd for skovarealet umiddelbart nord for stationen v/ stationen. Hersted Industripark.

92 Glostrup

Omformer 07 Omformer 08 Ved Jyllingevej Ved Harrestrup Å - KVC

Omformerstationen er foreslået placeret Omformerstationen, der placeres i forbindelse Den forventes placeret på KVC grundens østlige tæt på skovarealet nord for tilkørslen til med KVC er dobbelt størrelse i forhold til de del. Frederikssundsmotorvejen. øvrige omformerstationer.

93 Dispositionsforslag

70

50 Nordgående

70 Sydgående

KVC

08 Slotsherrensvej

v/ Islevbro Ballerup Boulevard

50 50 Slotsherrensvej 50 50 Kommunegrænse

94 Rødovre Rødovre kommune

Strækningen er 1,0 Km Traceet er sidelagt øst & centerlagt 1 Station 6.6 Rødovre

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Rødovre Krydset mellem Nordre Ringvej og den nord- Ingen bygningsværker forventes berørt i Kommune anlægges på Nordre Ringvej med en østlige rampe ombygges til et signalreguleret forbindelse med anlæggelsen af letbanen. længde på 1 km. Der etableres 1 station. kryds, hvor signalreguleringen er samordnet med letbanens krydsning af det nordgående Fra den sydlige kommunegrænse til lige syd for spor på Nordre Ringvej. Naboprojekter: den nordlige rampe til Slotsherrensvej ligger Rødovre Kommunes projekt for forplads til letbanen langs østsiden af Nordre Ringvej, Stationen v/Islevbro anlægges lige nord station v/Islevbro hvorefter letbanen krydser over og ligger i for Slotsherrensvejsbroen med trappe til vejmidten indtil den nordlige kommunegrænse. Slotsherrensvej. Nordre Ringvej vil have 2 vognbaner for biltrafik Væsentlige ledningsomlægninger: i hver retning. Omlægning af fjernevarmeledning fra Vestforbrændingen til nordlige kommunegræn- På arealet ved det nordvestlige hjørne af Nordre se. Forventet anlægsperiode er 6 mdr. Ringvej og Slotsherrensvej (Glostrup Kommune) etableres letbanens kontrol- og vedligeholdel- sescenter (KVC). Sporadgang til KVC etableres ved signalreguleret krydsning af Nordre Ringvej. I forbindelse med etablering af letbane og KVC nedlægges både den nordvestlige og den sydøstlige rampe mellem Nordre Ringvej og Slotsherrensvej. Adgangen mellem Nordre Ringvej fra syd og Slotsherrensvej vil herefter være ad den nordøstlige rampe. Rødovre Kommune ombygger krydset Slotsherrensvej/ nordøstlige rampe til et signalreguleret firebenet kryds.

95 96 Rødovre

KVC, parkering Station ved Islevbro

Stationen etableres med ø-perron og er placeret i østsiden af vejen nord for overføringen af Slotsherrensvej/Ballerup Boulevard og kommunegrænsen mod Glostrup Kommune. Stationen ligger over for Letbanens Control and Maintenance Centre (CMC).

Overdækning Perron

0 10 20 30

97

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR v/Islevbro Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Ibr-CG-DES-DWG-21 1.0 Dispositionsforslag

70 10

50 v/ Herlev Hospital

Tornerosevej 70 Kommunegrænse

70

Hjortespringvej / Tornerosevej

Herlev Bygade v/ Herlev Hovedgade

M3 Herlev Hovedgade

70 Herlev st. 50

Herlev st. Herlev Hovedgade 09

Mileparken / Kantatevej

v/ Lyskær 50 50 50 50 Lyskær

98 Herlev Herlev kommune

Strækningen er 2,5 Km Traceet er midterlagt 4 Stationer 6.7 Herlev

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Herlev S-banens perron ved Herlev station pågår Ny støttemur på begge sider af Herlev Ringvej Kommune anlægges som midtlagt tracé på i Transportministeriets og Banedanmarks på rampe over Frederikssundsbanen Herlev Ringvej. Den samlede strækningslængde regi. Letbanestationen vil blive etableret med Ny bro til lette trafikanter over for letbanen igennem Herlev Kommune er elevator og trapper til Sønderlundsvej. Herlev Frederikssundsbanen på begge sider af på 2,5 km. Der etableres 4 stationer. Herlev Kommune har ønsket undersøgt et tilkøb af en eksisterende bro. Kommune har ønsket undersøgt tilkøb af ekstra elevator syd for S-banen. Ny elevator og trapper fra Herlev Ringvej til fast befæstede spor med mulig etablering af Sønderlundsvej. belægning af græs eller sedum gennem Herlev I Herlev Hovedgade krydset ændres der ikke Nye støjskærme til erstatning af eksisterende Kommune. på antallet af svingbaner i forhold til i dag, men støjskærme langs Herlev Hovedgade svingbanerne på Herlev Ringvej forlænges På Herlev Ringvej etableres 2 vognbaner for under hensyn den forøgede trafik til et butik- biltrafik i hver retning. Der er projekteret en 3,0 scenter på Herlev Hovedgade, som er under Naboprojekter: m bred fællessti mellem det nye kryds Lyskær opførelse. På nordsiden af krydset anlægges Ombygning af Herlev station, udbygning af og Mileparken. stationen v/Herlev Hovedgade. Herlev Hospital, anlæg af Lyskær For at få plads til letbanen (og station) er det Ved den sydlige kommunegrænse til Rødovre nødvendigt at nedlægge trappen til stitunnelen Kommune anlægges et nyt signalreguleret under Herlev Ringvej (mellem centret og Væsentlige ledningsomlægninger: vejkryds i forbindelse med Herlev Kommunes Tornerosevej). Af pladshensyn nedlægges Mellem sydlig kommunegrænse og Mileparken nye adgangsvej til Lyskær (tilkøb). Lige nord for endvidere det sydlige fodgængerfelt i krydset skal fjernvarmeledning omlægges. Varighed ca. krydset anlægges stationen v/Lyskær. med Herlev Bygade. 6 mdr. Krydset Mileparken anlægges med samme I Herlev Hovedgade skal TDC-telekabel omlæg- antal svingbaner som i dag med den Den planlagte udbygning af Herlev Hospital ges. Varighed ca. 12 mdr. tilføjelse, at Kantatevej udføres med separat medfører, at trafikken øges væsentligt, hvilket højresvingsbane. især påvirker trafikafviklingen i krydsene ved Hjortespringvej og Herlev Hospital/Tornerosevej. Den kommende letbanestation Herlev station Derudover forventes det, at Herlev Hospital anlægges på broen over den eksisterende anlægger en ny adgangsvej (højre ind – højre S-bane. Letbanestationen anlægges med ud) midt på strækningen mellem de to kryds. I ø-perron, og perronen er placeret således, at den forbindelse etableres en tredje vognbane, der på sigt kan etableres trappe- og elevator der skal fungere som henholdsvis svingbane og adgang til en eventuel ny S-togsperron under flettestrækning. Herlev Ringvej. Udredning om flytning af

99 Herlev - fortsat

Krydset Hjortespringvej anlægges med to venstresvingsbaner fra syd mod Hjortespringvej. Med henblik på at minimere behovet for ekspropriationer har det været nødvendigt at kombinere etableringen af en højresvingsbane med en cykelbane fra syd mod Tornerosevej. Cykelstien er derfor her afkortet på en kortere strækning. Selve Hjortespringvej bliver udbygget i forbindelse med udvidelsen af Herlev Hospital med 3 vognbaner mod Herlev Ringvej og 2 bort fra Herlev Ringvej.

I krydset Herlev Hospital/Tornerosevej ændres der ikke på antallet af svingbaner i forhold til i dag. På sydsiden af krydset anlægges stationen v/Herlev Hospital.

100 Herlev

Station ved Lyskær

Stationen etableres med sideperron og placeres nord for et nyt signalreguleret kryds, hvor Lyskær tilsluttes ringvejen ved kommu- negrænsen til Rødovre Kommune. Stationen ligger i et vejrum, på grænsen mellem Lyskær erhvervsområde og et stort kolonihaveområde mod syd.

Overdækning Perron

Overdækning Perron

0 10 20 30

Ver. Date Description Prepared Checked Approved 101 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Lyskær Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Lkæ-CG-DES-DWG-21 1.0 Herlev station

Herlev station etableres med Ø-perron og er en omstigningsstation placeret på Ring 3s bro over Sønderlundsvej og S-banen og ligger i nærheden af Herlev S-togsstation. Der er etageboliger som naboer på tre hjørner og parcelhuse på det sidste hjørne.

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

0 10 20 30 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3 Conceptual Design 102 Prepared DHGR Herlev Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Her-CG-DES-DWG-2 1.0 Herlev

Station ved Herlev Hovedgade

Stationen etableres med sideperron og er placeret nord for det store signalregulerede kryds ved Herlev Hovedgade, tæt ved Herlev Bymidte.

Overdækning Perron

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

0 10 20 30 Conceptual Design Prepared DWS v/Herlev Hovedgade Designed DWS Civil Works General Checked MCJ 103 Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Hho-CG-DES-DWG-22 1.0 Station ved Herlev Hospital

Stationen etableres med sideperron og placeres syd for indkørslen til hospitalet. Stationen er beliggende i et åbent vejrum ved Herlev Hospital, der står som et lokalt og regionalt pejlemærke. På modsatte side af vejen ligger Præstebro Kirke.

Overdækning Perron

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S 0 10 20 30 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS V/Herlev Hospital 104 Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Heh-CG-DES-DWG-23 1.0 Herlev

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Herlev

Rødovre Glostrup

Græsplæne foran kirken Fortov Cykelsti Vej Bus Perron Spor Perron Vej Cykelsti Fortov Hospitalsområde Brøndby

Snit ved station - set mod syd Vallensbæk

Ishøj

Snit ved station - set mod nord

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared HDD V/Herlev Hospital - Heh Designed HDD Hospitalsområde Fortov Cykelsti Bus Vej Perron Spor Perron Vej Cykelsti Fortov Græsplæne foran kirken Hospital area Footpath Grass verge Grass Platform Fence Platform Median Grass verge Footpath Lawn in front of church Principal section "Public functions" verge strip Checked MWB 0 10 20 Bicycle path 30 Bicycle path - Approved MENE Description Scale 1:200 Conceptual Design Date 2015.02.27 Document No. Ver. 105 L3-ARC-STA=Heh-CG-DES-DWG-1001 1.0 Dispositionsforslag

106 Herlev

Omformer 09 Ved Herlev Station

Denne omformerstation placeres mellem vej- naboerne. Samtidig skal der sikres stiadgang broen over banen ved Herlev Station og et villa- til underføring af banebroen langs/henover kvarter. Omformerstationen søges placeret på grunden. grunden, så den er til mindst muligt gene for

107 Dispositionsforslag

Kommunegrænse

13

v/ Gammelmosevej Ramper M3

60

50

Kong Hans Allé

Buddinge st.

Buddinge st. Buddinge Hovedgade Klausdalsbrovej Fremtidsvej

12 v/ Buddingecentret 70

50 Søborg Hovedgade 70

60

Gladsaxevej 70

M13 70 v/ Gladsaxevej

M3 11 Gladsaxe Møllevej

Ramper v/ Gladsaxe trafikplads

50 50 50 10 Dynamovej 50 Kagsåvej v/ Dynamovej

108 Gladsaxe Gladsaxe kommune

Strækningen er 4,85 Km Traceet er midterlagt 6 Stationer v/ Gammelmosevej 6.8 Gladsaxe

Væsentlige bygværker: Letbanens strækning igennem Gladsaxe fremover vil der kun være højresving ind fra Ny bro til lette trafikanter over Kommune er 4,85 km. Der etableres 6 Buddingevej og højresving ud fra Kildebakken Hillerødmotorvejen etableres på begge sider af stationer. til Buddingevej. Adgangen til Politistation eksisterende bro. og Rådhuset fra Buddingevej flyttes til det Eksisterende stitunnel langs Hillerødmotorvejen For Gladsaxe Ringvej og Buddingevej vil der signalregulerede kryds ved Fremtidsvej. forlænges i begge sider. være 2 vognbaner for biltrafik i hver retning. Kong Hans Allé Ny støjskærm erstatter eksisterende jordvold Nord for Gammelmosevej reduceres antallet til Ved Buddingevej er der behov for ekspropriati- på nordsiden af Gladsaxe Ringvej mellem én vognbane i hver retning. on af blandt andet en mindre etageejendom. Præstebrovej og Hillerødmotorvejen. Ekspropriationerne og krydsændringer er Krydset ved Kong Hans Allé påvirkes i en Ny underføring for lette trafikanter etableres un- især koncentreret omkring den nordlige del af større grad, da det vil være nødvendigt at Buddinge st. der Hareskovbanen i østsiden af Buddingevej. strækningen, hvor byrummet er smallere og indføre svingrestriktioner fra Buddingevej mod Ny trappe etableres fra letbaneperron i midten afgrænset af tættere bebyggelse. Endvidere Kong Hans Allé. Svingrestriktionerne vurderes af Buddingevej med direkte adgang til S-togs medfører etablering af Boulevard-løsning med nødvendige for at undgå ekspropriation af en Fremtidsvej perron ved Buddinge Station. lokalgader (tilkøb) på strækningen mellem større etageejendom. Ekspropriationer kan dog Ny bro til lette trafikanter over Motorring 3 Gladsaxe Trafikplads og Gladsaxevej enkelte ikke helt undgås, men er i projektet minimeret etableres på begge sider af eksisterende bro. ekspropriationer. mest muligt. I forbindelse med planerne for v/ Buddingecentret området omkring Kellersvej flyttes eksisterende Naboprojekter: Udbygningen af området ved Tobaksvej vejtilslutning, og der etableres en ny svingbane Udbygning af grunden ved Tobaksvej medfører behov for etablering af en sup- fra Buddingevej mod Kellersvej. Området omkring Kellersvej plerende vognbane i krydset ved Tobaksvej (tilkøb). Konsekvensen herved er en mindre Ved Gammelmosevej vil det være nødvendigt at ekspropriation. reducere antallet af ligeudspor for at minimere Væsentlige ledningsomlægninger: omfanget af ekspropriationer. Delstrækningen Ved Buddingevej skal omlægges 400 kV Den eksisterende signalregulerede rundkørsel fra Kong Hans Allé til kommunegrænsen ved højspændingskabel som skal foregå over en ved Buddingevej/Søborg Hovedgade ombygges Lyngby-Taarbæk Kommune etableres med hegn periode af 3 mdr. til et traditionelt firebenet signalreguleret i midten af letbanens tracé. kryds. Nord for krydset anlægges stationen v/Buddingecenteret med direkte adgang fra fodgængerfeltet i det signalregulerede kryds til perronen. Etablering af denne station medfører en mindre ekspropriation.Ved Kildebakken nedlægges det eksisterende signalanlæg, og

109 Station ved Dynamovej

Stationen etableres med sideperron og er placeret ved et signalreguleret kryds vest for Dynamovej. Rummet er forholdsvis velafgræn- set af et smalt skovbælte mod syd og med en diffus rumlighed mod nord. Herlev Hospital ses som et markant pejlemærke mod vest.

Perron Overdækning

Perron Overdækning

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

0 10 20 30 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3 110 Conceptual Design Prepared DWS v/Dynamovej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Dyv-CG-DES-DWG-24 1.0 Gladsaxe

Station ved Gladsaxe Møllevej Gladsaxe Trafikplads Lyngby-Taarbæk

Stationen etableres med sideperron og er pla-

ceret i midten af vejen, vest for det signalregu- Gladsaxe lerede kryds ved Gladsaxe Møllevej. Stationen ligger ud for Gladsaxe Kirkegård, der sammen med etageboliger udgør en rumlig afgrænsning Herlev mod nord mens kolonihaveområdet, Gladsaxe Trafikplads og erhvervsområdet mod syd giver en mere diffus rumlighed.

Rødovre Glostrup

Brøndby

Vallensbæk

Perron Overdækning

Ishøj

Perron Overdækning

0 10 20 30

Ver. Date Description Prepared Checked Approved 111

Gladsaxe Møllevej Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Gladsaxe Trafikplads Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Gxt-CG-DES-DWG-25 1 Station ved Gladsaxevej

Stationen etableres med sideperron og ligger lige vest for Gladsaxevej mellem byudvik- lingsområdet nord og syd for den fremtidige Gladsaxe Boulevard.

Perron Overdækning

Perron Overdækning

0 10 20 30 Ver. Date Description Prepared Checked Approved Ring 3 Letbane I/S

112 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Gladsaxevej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Gxv-CG-DES-DWG-26 1.0 Gladsaxe

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Herlev

Rødovre Glostrup

Fortov Cykelsti Vej Perron Spor Perron Græsrabat Vej Græsrabat Cykelsti Fortov Brøndby

Vallensbæk Snit ved station - set mod vest

Ishøj

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared HDD v/Gladsaxevej - Gxv Fortov Cykelsti Vej Perron Spor Perron Vej Græsrabat Vej Cykelsti Fortov Designed HDD Principal section "Urban development area" - Checked MWB Snit ved station - set mod øst Approved MENE Description Scale 1:200 Conceptual design Date 2015.12.27 Document No. Ver.

0 10 20 30 L3-ARC-STA=Gxv-CG-DES-DWG-1002 1.0

113 Station ved Buddingecentret

Stationen etableres med sideperron og er place- ret nær Gladsaxe Rådhus, umiddelbart nord for det nye signalregulerede kryds, der erstatter den eksisterende rundkørsel ved Søborg Hovedgade.

Perron Overdækning

Perron Overdækning

Busstop

Ver. Date Description Prepared Checked Approved 0 10 20 30 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3 114 Conceptual Design Prepared DWS v/Buddingecentret Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Buc-CG-DES-DWG-27 1.0 Gladsaxe

Buddinge station Lyngby-Taarbæk

Buddinge station etableres med Ø-perron og er en omstigningsstation, der ligger i tilknytning Gladsaxe til Buddinge S-station, hvor letbanen krydser under S-togsbanen. Vejrummet er rumligt veldefineret med etageboliger som nærmeste Herlev naboer. Syd for S-togsbanen ligger et nyt større erhvervs- og butiksbyggeri som lokalt landmark. Adgangen til perronen sker via ramper, der udligner højdeforskellen mellem vejbanerne og letbanens spor, der her ligger lavere end vejen.

Rødovre Glostrup

Brøndby

Vallensbæk

Perron Overdækning Ishøj

0 10 20 30

115 Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR Buddinge Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE - Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Bud-CG-DES-DWG-28 1.0 116 Gladsaxe

Station ved Gammelmosevej

Stationen etableres med sideperron og er placeret på Buddingevej i nærheden af dens krydsning med Gammelmosevej. Stationen ligger i et vejrum mellem etagebyggerier men uden markant rumlig afgrænsning. Man fornemmer tætheden til Motorring 3 pga. terrænets stigning op mod krydsningen. Stationen er desuden nabo til parcelhus- og rækkehusområder nord for Gammelmosevej.

Perron Overdækning

Perron Overdækning

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

0 10 20 30 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3 117 Conceptual Design Prepared DWS v/Gammelmosevej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Gmo-CG-DES-DWG-30 1.0 Dispositionsforslag

Omformerstation 10 Omformerstation 11 Ved Dynamo Ved Gladsaxe Trafikplads

Omformerstationen er placeret nord for Ring 3 Omformerstationen ved Gladsaxe Trafikplads på arealet ved motorvejsrampen. medfører en lille reducering af det eksisterende trafikpladsareal.

118 Gladsaxe

Omformerstation 12 Omformerstation 13 Ved Søborg Hovedgade Ved Mølletoften

Omformerstationen er foreløbig placeret på Omformerstationen er foreslået placeret på et en beboelsesejendom, der forventes ekspropri- hjørnet af Buddingevej og Buddinge Hovedgade. areal øst for Buddingevej, hvor der i dag ligger eret ved anlæg af letbanen.

119 Dispositionsforslag v/ Lundtofte 16

v/ DTU v/ Anker Engelunds Vej 60 60 Kollegiebakken Anker Engelunds Vej

Lukket for biltrafik Lundtoftegårdsvej 50 v/ Akademivej 50 Akademivej v/ Akademivej

Lundtoftegårdsvej 50

50 Sorgenfrigårdsvej v/ Lyngbygårdsvej

v/ Lyngby Centrum

Lyngby st. Firskovvej M14

50 Kanalvej Lyngby Hovedgade 40 Nordgående Jernbanepladsen Nærum banen 50 Sydgående Lyngby st. Engelsborvej

Christian X’s Alle

60 Nybrovej 50 50 50 Kommunegrænse 50 50 13 M3

120 Lyngby- Taarbæk Lyngby-Taarbæk kommune

Strækningen er 5,11 Km Traceet er midterlagt, sidelagt syd-øst, seperat trace 6 (8) Stationer 6.9 Lyngby- Taarbæk

Letbanens strækning gennem Lyngby- Taarbæk På delstrækningen Lyngby Station til Kanalvej, Kommune anlægges på en strækning af 5,1 hvor letbanehastigheden er meget lav, 20 km/t, km. Der etableres 6 stationer. Ved tilkøb af etableres der ikke hegn. alternativ linjeføring ved DTU bliver strækningen 5,8 km og får 7 stationer. Krydset ved Buddingevej/Jernbanepladsen påvirkes i begrænset omfang, da letbanen ikke Lyngby-Taarbæk Kommune har ønsket kører igennem selve krydset. undersøgt tilkøb af fast befæstede spor på Buddingevej fra kommunegrænsen nord for Ved Lyngby station anlægges letbanens station Gammelmosevej til Jernbanepladsen samt på ud for rådhuset i forbindelse med eksisterende dele af linjeføringsalternativet gennem DTU. indgang til S-togsperronen. Ved denne indgang Gennem Buddingevej er tracéet midtlagt fra til stationen etableres en ny perrontunnel for at kommunegrænsen til Chr. X’s Allé. I krydset ved sikre gode skifteforhold. Nybrovej medfører indpasningen af letbanen, at På Jernbanepladsen etableres en station og det vil blive nødvendigt at ekspropriere enkelte herfra føres letbanen bag om rådhuset frem enfamilieshuse for at give plads til letbanen mod Klampenborgvej. Strækningen bag om samt de nødvendige svingbaner. Rådhuset vil være udformet som en gade for letbane og busser. På grund af de snævre pladsforhold fra Chr. X’s Allé til Engelsborgvej anlægges letbanen her Strækningen mellem Lyngby Hovedgade og med rilleskinner i det vestlige spor, og togene Kanalvej er udformet under hensyntagen til en i sydgående retning vil således køre i samme mulig fremtidig lukning for biltrafik på denne spor som vejtrafikken, mens togene i nordgå- del af Klampenborgvej. Således er letbanen ende retning i basisløsningen vil køre i eget forberedt i sydsiden, og en lukning af vejen for ballastspor ved siden af bilerne. Ved krydset biltrafik vil derved frigive nordsiden til torveare- Buddingevej/Engelsborgvej skifter letbanen fra aler. På hele strækningen fra Jernbanepladsen midtlagt tracé til sidelagt tracé. Dette medfører til Kanalvej anlægges letbanen derfor med svingrestriktioner for øvrig trafik samt en rilleskinnespor uden afskærmning. mindre ekspropriation. Fra Engelsborgvej føres Fra krydset Klampenborgvej/ Lyngby Hoved- letbanen i østlagt tracé under Nordbanen og gade føres letbanen i den sydlige del af via Jernbanepladsen syd om Lyngby Rådhus til Klampenborgvej frem til Kanalvej. Traceet skal Klampenborgvej. betragtes som ”delt trace”, hvor letbanens

121 Lyngby-Taarbæk - fortsat hastighed er reduceret af hensyn til krydsende Denne placering betyder dog, at der skal Væsentlige bygværker: Naboprojekter: lette trafikanter langs hele traceet. Bustrafikken foretages ekspropriationer af udendørsarealer Ny perrontunnel ved Lyngby Station til eksiste- Nyt rådhus ved Lyngby Torv og biltrafikken er flyttet over på de nordlige langs vejen. De to alternative løsninger har rende S-perron Nyt kontorbyggeri til Microsoft kørebaner. Eksisterende busbaner nedlægges begge til formål at minimere arealindgrebene. Ny underføring under Nordbanen/Lyngby Nyt byggeri af Scion DTU videnscenter langs og der etableres buslommer. Fra Lundtoftegårdsvej føres letbanen parallelt Omfartsvej til underføring af letbanen anlægges Lundtoftegårdsvej med Helsingørmotorvejen frem mod endesta- øst for eksisterende buebroer. Krydset Klampenborgvej/Kanalvej er udformet tionen i Lundtofte. Stationen v/ Lundtofte er Ny sti/gangtunnel etableres under Væsentlige ledningsomlægninger: under hensyntagen til ønsket om sidelagt udformet, så en fremtidig forlængelse mod nord Nærumbanen øst for eksisterende banebro over Ved Buddingevej skal omlægges 400 kV placering af letbanen samt opretholdelsen er mulig. Klampenborgvej. højspændingskabel, som skal foregå over en af adgangen til parkeringskælderen under Ny støjskærm langs rækkehuse ved periode af 3 mdr. Storcentret/Kulturhuset. Udformning indebærer I forbindelse med DTU alternativet vil letbanen Klampenborgvej mellem Firskovvej og Ved Lyngby Hovedgade omlægges TDC kabler i en række udfordringer og medfører, at trafik- krydse Lundtoftegårdsvej i et nyt signalanlæg Lundtoftegårdsvej. en periode af 8 mdr. afviklingen kun kan opretholdes med relativt og føres via Akademivej, Asmussens Allé og Støttevæge fra Klampenborgvej til underføring Ved Lundtoftegårdsvej skal gas og fjernvarme- store ventetider/kødannelser. I den forbindelse videre ad Anker Engelundsvej tilbage til linjen af letbanen under eksisterende bro ved ledning omlægges langs M14, som skal foregå er det nødvendigt at dosere biltrafikken ind mod langs Helsingørmotorvejen. Løsningen medfører Klampenborgvej. over en periode af 6 mdr. centrum ved Firskovvej. etablering af nye signalanlæg samt nødvendig- Ny banebro til overføring af letbanen over Fra Kanalvej og frem til krydset ved gør, at Asmussens Allé ombygges til ren letbane eksisterende sti ved Akademivej (udgår hvis Lundtoftegårdsvej føres letbanen sidelagt. med sidelagt fællessti til lette trafikanter. DTU alternativ vælges). Krydsene ved Sorgenfrigårdsvej og Frigravning af tunnel under motorvejens Lundtoftegårdsvej påvirkes i mindre grad Den endelige udformning af DTU alternativet er tilslutningsanlæg ved Lundtofte. af letbanen. Kornagervejs tilslutning ved ikke afklaret. Der er arbejdet med en optimering Lundtoftegårdsvej lukkes for biltrafik. af udredningens linjeføring, hvor stationerne For DTU-alternativet gælder endvidere: bl.a. er flyttet fra Asmussens Allé til henholdsvis Ny banebro til overføring af letbanen over Lyngby-Taarbæk Kommune har ønsket under- Akademivej og Anker Engelundsvej. Letbanens eksisterende sti syd for Akademivej. søgt to alternative løsninger for strækningen indpasning i vejen er ikke endeligt afklaret. Fire nye konstruktioner, hvor letbane føres over på Klampenborgvej mellem Firskovvej og eksisterende tekniktunneler Lundtoftegårdsvej (tilkøb). Basisløsningen, som Ny støttemur langs letbanen mod p-plads foran er vist i Udredning for Letbane på Ring 3, place- DTU’s hovedbygning (bygning 101) rer letbanen langs sydsiden af Klampenborgvej uden at berøre den eksisterende vej væsentligt.

122 Lyngby- Taarbæk

Lyngby station

Lyngby station etableres med sideperron og er en omstigningsstation placeret ved den nordlige del af den eksisterende Jernbaneplads.

Perron Overdækning Stationen ligger langs kolonnaden med butikker under motorvejsbroen, der meget markant definerer rummet omkring den nuværende stationsforplads.

Perron Overdækning

S-tog

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

S-tog Ring 3 Letbane I/S 0 10 20 30 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DHGR Lyngby 123 Designed DHGR Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Ly-CG-DES-DWG-31 1.0 Station ved Lyngby Centrum

Stationen etableres med sideperron og er placeret på Klampenborgvej, midt i Lyngby centrum. Stationen ligger i et centralt og rumligt veldefineret byrum tæt på krydset ved Lyngby Hovedgade. Letbanens måske mest urbane rum.

Perron Overdækning Busstop

Perron Overdækning

0 10 20 30

124 Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Lyngby Centrum Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE

Description Scale 1:500

Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Lyc-CG-DES-DWG-32 1.0 Lyngby- Taarbæk

Lyngby-Taarbæk

Gladsaxe

Herlev

Rødovre Glostrup

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Fortov Cykelsti Vej Perron Perron Cykelsti Fortov ”Magasin”

Snit ved station - set mod øst

- - Ver. Date Description Prepared Checked Approved

0 5 10 15 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared HDD 125 v/Lyngby Centrum - Lyc Designed HDD Principal section "Urban centre" - Checked MWB Approved MENE Description Scale 1:200 Conceptual design Date 2015.02.27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Lyc-CG-DES-DWG-1004 1.0

Station ved Lyngbygårdsvej

Stationen etableres med sideperron og er beliggende i en landskabskile umiddelbart nord for Klampenborgvej. Stationen er rumligt afgrænset af motorvejsafkørslen mod øst og en markant poppelplantning og et højt boligbyggeri mod vest.

Overdækning Perron

Overdækning Perron

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared 0 10 20 30 DWS v/Lyngbygårdsvej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ 126 Approved MENE Description Scale 1:500 Context plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Lyg-CG-DES-DWG-33 1.0 Lyngby- Taarbæk

Station ved Akademivej

Stationen etableres med sideperron og er beliggende umiddelbart øst for Akademivej i en landskabskile mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingør Motorvejen. I dag er stedet rumligt velafgrænset af beplantning med hegns- og skovbrynskarakter, men området er udlagt til Lyngby-Taarbæk byudvikling.

Gladsaxe

Herlev

Rødovre Glostrup

Brøndby Overdækning Perron

Vallensbæk

Overdækning Perron Ishøj 0 10 20 30

127

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Akademivej Designed DWS Civil Works General Checked MCJ

Approved MENE

Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Aka-CG-DES-DWG-34 1.0 Station ved DTU

Stationen etableres med sideperron og ligger i en landskabskile placeret umiddelbart syd for Rævehøjvej, på arealet mellem Lundtoftegårdsvej og Helsingør Motorvejen. Mod vest er stationen rumligt afgrænset af en hegnsplantning og mod nord af vejbroen. Stationen er præget af nærhed til Helsingørmotorvejen med busstoppested samt Kys&Kør. Området er udlagt til byudvikling.

Overdækning Perron

Busstop Overdækning Perron

Busstop

0 10 20 30

Ver. Date Description Prepared Checked Approved

128 Ring 3 Letbane I/S Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/DTU (Rævehøjvej) Designed DWS Civil- Works General Checked MCJ

- Approved MENE

Description Scale 1:500

Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Dtu-CG-DES-DWG-36 1.0 Lyngby- Taarbæk

Station ved Lundtofte

Stationen etableres med Ø-perron og er endestationen for letbanen. Stationen ligger i en landskabskile parallelt med motorvejen og er forsænket i forhold til Lundtoftegårdsvej og motorvejstilkørslen. Mod vest er stationen rumligt afgrænset af en skovplantning og mod nord af motorvejstilkørslen. Området er udlagt til byudvikling.

Overdækning

Perron Ver. Date Description Prepared Checked Approved

Ring 3 Letbane I/S 0 10 20 30 Letbane på Ring 3

Conceptual Design Prepared DWS v/Lundtofte Designed DWS 129 -Civil Works General Checked MCJ

- Approved MENE Description Scale 1:500 Context Plan Date 2015-02-27 Document No. Ver.

L3-ARC-STA=Lut-CG-DES-DWG-55 1.0 Dispositionsforslag

Omformerstation 14 Ved Firskovvej

Der er skitseret to mulige placeringer ved Firskovvej umiddelbart nord for Klampenborgvej.

130 Lyngby- Taarbæk

Omformerstation 15 Omformerstation 16 Ved Akademivej Ved Lundtofte

Omformerstationen placeres i hovedalternativet linjeføring gennem DTU placeres omformerstati- Omformerstationen er placeret, så den ligger mellem letbanen og Lundtoftegårdsvej umiddel- onen vest for Akademivej. i en overgangszone mellem landskabet og det bart nord for stiforbindelsen. I alternativet med kommende stationsområde.

131 Dispositionsforslag

132