DOCSLIB.ORG

Buddinge Station

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Dispositionsforslag Lyngby station Buddinge station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON LETBANEPERRON Glostrup station Vallensbæk station S-TOGSPERRON LETBANEPERRON LETBANEPERRON S-TOGSPERRON 26 Letbanens elementer Herlev station Omstigningsstationer LETBANEPERRON På de seks omstigningsstationer - Lyngby, Buddinge, Herlev, Glostrup, Vallensbæk og Ishøj – hvor der er skift til S-tog og fjerntog, bliver stationerne placeret for at give den bedst mulige omstigning mellem Letbane og S-tog. I den kommende projektfase skal der ligeledes arbejdes videre med omstigning til busser. S-TOGSPERRON Ishøj station S-TOGSPERRON S-TOGSPERRONNER LETBANEPERRON 27 Dispositionsforslag Mast Type 01 Mast Type 02 Mast Type 03 Centralt placeret mast med bom. Centralt placeret mast med bæretov. Sidemast med bom. Denne mastetype er velegenet hvor letbanen er separeret fra Denne mastetype gør brug af et bæretov som muliggør Denne opstilling muliggør at en enkelt bom kan dække begge den øvrige trafik. Maximum afstand mellem master er 35m. længere afstande mellem masterne - op til 60m på lige spor. Dette bruges hvor letbanen ligger i siden af vejen og Dette aggregat bruges kun på områder af strækningen hvor strækninger. Dette er billigere pga. de færre master. hvor det ikke er muligt at placere masten i mellem sporene. der er brug for en kortere afstand mellem masterne. Aggregatet er velegnet hvor letbanen er separeret fra den Denne mastetype bruges kun på strækinger hvor letbanen er øvrige trafik og sporet er forholdsvis lige. separeret fra øvrig traffik. 28 Letbanens elementer 2.5 Master Masterne til kørestrøm udgør som en del af I kryds placeres masterne typisk bag fortovene det 27 km lange strækning en væsentlig del af i krydsets fire hjørner, og køreledningerne over Letbanen. Der skal placeres i størrelsesordenen sporene ophænges i wirer på tværs af vejbaner 1000-1200 master. Køreledningsanlægget og spor. Af trafiksikkerhedsmæssige grunde kan ikke undgå at være synligt i det omgivende placeres der ikke master tæt op ad sporene i miljø. Det er derfor vigtigt at sikre master vejkryds. med et godt design samt at være omhyggelig med placeringen af masterne i forhold til de For at skabe sammenhæng mellem stationer lokale omgivelser. Letbanen opererer med 4 og master vil masterne blive søgt udformet i mastetyper - centermast med bom, centermast samme materiale som stationens overdækning med bæretov, sidemast med bom og mast med og dermed en vigtig del af den visuelle oplevel- bæretov. se og identitet på strækningen. Centermasten med bæretov er den mest anvendte på strækningen. Anvendelse af bæretov giver mulighed for færre master (øget afstand mellem masterne) og giver de bedste dynamiske egenskaber af køreledningsan- lægget. Der kan dog lokalt være steder, hvor linjeføringen reducerer fordelene ved bæretov, typisk på grund af skarpe sving. Centermasten med bæretov bliver placeret i midten af banen med en afstand på ca. 50-60 m. Centermasten med bom er placeret på de kurvede dele af strækningen, mens sidemasten med bom typisk er placeret i forbindelse med ø-perroner. Mast type 02 Eksempel på centermast med bæretov Opstalt, front – mast med bæretov 29 400V A1: 110VCC Switchboard A2: 24 VDC Switchboard A3: 110 VDC Battery A4: UPS Battery A5: Battery charger 110VDC/24mVDC A6: 110V Switch A7: Main LV Switchboard A8: Cable raise Access ventilation A9: UPS A10: UPS Switchboard A11: UPS Battery Switch 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 10kV 1200 B1: Transformer Rectifier 18660 B2: Transformer 10/0.4kV B3: MV SG Feeder Access ventilation B4: MV SG Auxillary transformer A B5: MV SG Traction power transformer A4 B6: MV SG Dong Incoming Dispositionsforslag 1200 B 750 VDC C1: 89 Disconnector C 400V 400V C2: VLD A1: 110VCC Switchboard A1: 110VCC Switchboard A3 C3: DC Breaker A2: 24 VDC Switchboard A2: 24 VDC Switchboard D C4: Rectifier B7 B8 A6 A11 A3: 110 VDC Battery A3: 110 VDC Battery C2 C1 C5: NEG 9600 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 A4: UPS Battery A4: UPS Battery E A5: Battery charger 110VDC/24mVDC A5: Battery charger 110VDC/24mVDC Diverse A6: 110V Switch A6: 110V Switch D2 D1: MIMIC 1600 F A8 A5 1600 1200 2700 1200 A1 D2: SCADA A7: Main LV Switchboard A7: Main LV Switchboard 1800 A7 A8: Cable raise A8: Cable raise 5640 D3: ITSC Radio/Transmission Eksempel på Omformerstation D4 D3 A8 A2 D4: PSIS PA Access ventilation Access ventilation A9: UPS A9: UPS G A10: UPS Switchboard A10: UPS Switchboard D1 D5: Ventilation A7 A10 2200 A11: UPS Battery Switch A11: UPS Battery Switch 2000 A9 H B2 B1 A8 S A10 P1: Emergency push button P1 A7 1 2 3 4 5 6 7 1 8 2 9 3 10 4 11 5 12 6 13 7 14 8 15 9 16 10 11 12 13 14 15 16 10kV 10kV S: Safety Kit 1200 1200 B1: Transformer Rectifier B1: Transformer Rectifier J Cable basement 18660 18660 B2: Transformer 10/0.4kV B2: Transformer1400 10/0.4kV Emergency exit B3: MV SG Feeder B3: MV SG Feeder Access Access Access ventilation ventilation B4: MV SG Auxillary transformer B4: MV SG Auxillary transformer A A B5: MV SG Traction power transformer B5: MV SG Traction power transformer A4 A4 B6: MV SG Dong Incoming B6: MV SG Dong Incoming 1200 1200 B B 750400V VDC 750 VDC C1:A1: 89110VCC Disconnector Switchboard C1: 89 Disconnector C C C2:A2: VLD24 VDC Switchboard C2: VLD A3 A3 C3:A3: DC110 BreakerVDC Battery C3: DC Breaker D D C4:A4: RectifierUPS Battery C4: Rectifier B7 B8 A6 A11 B7 B8 A6 A11 C2 C1 C2 C1 C5:A5: NEGBattery charger 110VDC/24mVDC C5: NEG 9600 C3 C3 C4 9600 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 E E A6: 110V Switch DiverseA7: Main LV Switchboard Diverse D2 D2 D1:A8: MIMICCable raise D1: MIMIC 1600 1600 F F A8 A5 A8 A5 1600 1200 2700 1200 A11600 1200 2700 1200 A1 D2:A9: SCADAUPS D2: SCADA 1800 Access1800 ventilation A7 A7 Access Removable louvers Emergency exit 5640 5640 D3:A10: ITSC UPS Radio/Transmission Switchboard D3: ITSC Radio/Transmission D4 D3 D4 D3 A2 A2 G G A8 A8 D4:A11: PSIS UPS PA Battery Switch D4: PSIS PA Facade 1 D1 D1 D5: Ventilation Facade 3 D5: Ventilation A7 A10 A7 A10 2200 2200 1 2 3 4 5 6 2000 7 8 9 10 11 12 2000 13 14 15 A9 16 A9 H H A8 A8 10kV B2 B1 B2 B1 P1: Emergency push button P1: Emergency push button 1200 S P1 S P1 A10 A10 B1: Transformer Rectifier 18660 A7 A7 B2:S: Safety Transformer Kit 10/0.4kV S: Safety Kit J J B3: MV SG Feeder Cable basement Cable basement Access 1400 1400 Emergency Emergency ventilation B4: MV SG Auxillary transformer exit exit A Access Access B5: MV SG Traction power transformer A4 B6: MV SG Dong Incoming 1200 B 750 VDC C1: 89 Disconnector C C2: VLD A3 C3: DC Breaker D C4: Rectifier A6 C2 C1 B7 B8 A11 C5: NEG 9600 C3 C3 C4 C4 C5 B3 B4 B5 B3 B6 E Diverse D2 D1: MIMIC 1600 F A8 A5 1600 1200 2700 1200 A1 D2: SCADA 1800 A7 5640 D3: ITSC Radio/Transmission D4 D3 A2 G A8 D4: PSIS PA D1 Access Removable louvers Access Emergency exitRemovable louvers Emergency exit D5: Ventilation A7 A10 2200 2000 A9 H A8 B2 B1 P1: Emergency push button Facade 2 S P1 A10 Facade 4 A7 S: Safety Kit J Cable basement 1400 Emergency exit Access 30 Access Removable louvers Emergency exit Letbanens elementer 2.6 Omformerstationer Der bliver placeret i alt 16 omformerstationer på strækningen mellem Ishøj i syd og Lundtofte i nord. En omformerstation består af en bygning på ca. 170-200 m2. Omformerstationerne skal placeres med en indbyrdes afstand på omkring to km. Kravet om fast afstand medfører, at omformerstationerne bliver placeret i forskellige by- og landskabs- mæssige sammenhænge. Omformerstationerne er foreløbigt placeret ud fra de overordnede tekniske krav. Placeringen vil blive optimeret i det videre arbejde ud fra en række yderligere hensyn og i dialog med kommunerne. De foreløbige placeringer er vist på planskitser i den kommunevise strækningsgennemgang. Indpasningen af omformerstationerne vil blandt andet tage afsæt i de eksisterende forhold på hver enkelt lokalitet. Omformerstationerne vil blive udformet med fokus på at skabe enkle funktionelle bygninger til at rumme de nødvendige tekniske installatio- ner. Den endelige udformning, herunder valg af materialer bliver en del af næste projektfase. 31 Dispositionsforslag TYPER AF BYGVÆRKER 1 Brotype A - fodgænger og cykelbro I den nordlige del af strækningen er der en række broer for fodgængere og cyklister. Disse vil blive udformet som selvstændige symmetrisk udformede broer placeret på begge sider af den eksisterende bro. 2 Brotype B - kombineret letbane-, fodgænger- og cykelbro På den sydlige del af strækningen er letbanen placeret 1. Brotype A 5. Støjskærme sidelagt på nyopførte broer, hvilket betyder en asymmetrisk broudformning i forhold til vejen. 3 Skråninger og ramper Når Letbanen kører på kuperet terræn, skal der etableres en skråning eller rampe. Den mest markante rampe vil være ved Glostrup Station. Udformningen vil tage udgangspunkt i de lokale omgivelser. 4 Støttemure I de tilfælde, hvor der ikke er plads nok til etablering af en 2. Brotype B 6. Nye tunneller skråning, skal der etableres en støttemur. Udformningen vil tage udgangspunkt i de lokale omgivelser. 5 Støjskærme I de tilfælde, hvor en eksisterende støjskærm skal ændres eller reetableres, vil den nye støjskærm tage udgangspunkt i de lokale omgivelser. 6 Nye tunneller Langs Letbanen skal der etableres en række nye fodgænger- tunneller. I Lyngby skal der etableres en tunnel for Letbanen.
Recommended publications
  • Ring 3 Letbane VVM

    Ring 3 Letbane VVM

    Ring 3 Letbane VVM Hvidbog fra forudgående høring September 2014 Ring 3 Letbane VVM Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN: 978-87-91511-92-9 Ring 3 Letbane VVM Indhold 1. Indledning ..........................................................................................5 2. Sammenfattende vurdering ............................................................... 6 3. Beskrivelse af det fremlagte projekt ................................................... 7 4. Høringssvar ....................................................................................... 9 4.1. Linjeføring og stationer ........................................................... 9 4.1.1. Forslag til alternative linjeføringer og stationer ........... 10 4.1.2. Vige- og vendemuligheder ............................................ 14 4.1.3. Øvrige alternativer, hurtigbusser (BRT) og stier .......... 14 4.2. Trafikale forhold ..................................................................... 15 4.3. Støj og vibrationer .................................................................. 16 4.4. Visuelle forhold ....................................................................... 17 4.5. Håndtering af regnvand .......................................................... 17 4.6. Øvrige gener og påvirkninger ................................................. 18 4.6.1. Magnetfelter .................................................................. 18 4.6.2. Risiko for sætningsskader ............................................
  • 725 M2 Kontor I Lyngby Centrum - Råt Og Innovativt Kontormiljø

    725 M2 Kontor I Lyngby Centrum - Råt Og Innovativt Kontormiljø

    LEJEPROSPEKT KLAMPENBORGVEJ 215, 3. SAL I 2800 KGS. LYNGBY I KLKK90447 I LWE / KWU 725 M2 KONTOR I LYNGBY CENTRUM - RÅT OG INNOVATIVT KONTORMILJØ VISUALISERING NEWSEC ADVISORY A/S Silkegade 8, 1113 København K - Tlf.: 33 14 50 70 THE FULL SERVICE PROPERTY HOUSE Banegårdspladsen 20A, 8000 Aarhus C - Tlf.: 87 31 50 70 www.newsec.dk - [email protected] KLAMPENBORGVEJ 215, 3. SAL, KGS. LYNGBY ▪ Massivt lysindfald med god udsigt ▪ Godt indeklima med køl og ventilation ▪ Trægulve og troldtektloft med LED lysarmaturer ▪ Hele 3,25 meter til loftet ▪ Innovativt kontormiljø med officepods ▪ Omklædnings- og badefaciliteter ▪ Åbent tekøkken med loungemiljø ▪ P-kælder med direkte elevatoradgang til lejemålet Leje kr. 1.400 pr. m² ekskl. drift KLKK90447 2 VISUALISERING VISUALISERING KLKK90447 3 VISUALISERING KLKK90447 4 EJENDOMMEN Ejendommen er beliggende Klampenborgvej 215, 3. sal, 2800 Kongens Lyngby, matr. nr. 10t, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby. Som Lyngbys tidligere kulturhus, er ejendommen kendetegnet ved at huse Nordisk Film Biografen med 11 sale i varierende størrelser samt flere shopping- og spisemuligheder. Med bygningens centrale beliggenhed midt i hjertet af Kongens Lyngby og lige overfor Lyngby storcenter og de mange restauranter i området er der meget liv i og omkring ejendommen. Udover gode parkeringsmuligheder i p-kælderen under ejendommen, hvor det er muligt at indgå en aftale med Q- park om månedskort eller leje af faste p-pladser, er der ligeledes parkeringsmuligheder på terræn. Der er let adgang til motorvejsnettet med både Lyngbymotorvejen og Helsingørmotorvejen inden for 5 minutters kørsel fra ejendommen. Tager man offentlig transport ligger ejendommen kun 6 minutters gang fra Lyngby S-togstation, hvorfra både B- og E-linjen giver hurtig adgang til resten af Storkøbenhavn.
  • Kommune- Og Regionsorientering

    Kommune- Og Regionsorientering

    KOMMUNE - OG REGIONSORIENTERING Supplement til Status Letbane Maj 2021 KOMMUNE- OG REGIONSORIENTERING Indhold 1. Indledning 3 1.1. Formål 3 1.2. Opbygning og indhold 3 1.3. Forbehold 3 2. Sammenfatning 4 2.1. Rydning af beplantning 4 3. Oversigt over kommende og igangværende projektaktiviteter 5 4. Kommunevis uddybning af projektaktiviteter 9 4.1. Ishøj Kommune 9 4.2. Vallensbæk Kommune 9 4.3. Brøndby Kommune 10 4.4. Glostrup Kommune 11 4.5. Rødovre Kommune 15 4.6. Herlev Kommune 16 4.7. Gladsaxe Kommune 17 4.8. Lyngby-Taarbæk Kommune 18 HOVEDSTADENS LETBANE Side 2 af 20 KOMMUNE- OG REGIONSORIENTERING 1. Indledning 1.1. Formål Kommune- og Regionsorienteringen er et supplement til Status Letbane, der er den kvartalsvise afrapportering om letbaneprojektet til bestyrelsen i og ejerne af Hovedstadens Letbane samt til staten som tilskudsmyndighed. Kommune- og Regionsorienteringen er udarbejdet med henblik at give letbanekommunerne og regionen et billede af, hvordan letbaneprojektet kommer til at påvirke deres omgivelser i den nærmeste fremtid. 1.2. Opbygning og indhold Kommune- og Regionsorienteringen er bygget op på følgende måde. Først præsenteres en samlet oversigt over de projektaktiviteter, der forventeligt finder sted i løbet af det næste halve år i letbanekommunerne. Oversigten forsøger i videst muligt omfang at belyse alle projektaktiviteter, der finder sted i løbet af de næste seks måneder. Det kunne fx være ledningsomlægninger, forberedende arbejder eller anlægsarbejder. I oversigten vil man ydermere kunne se, i hvilken letbanekommune projektaktiviteten finder sted, samt hvor lang tid projektaktiviteten forventes at vare. Slutteligt vil man i oversigten over projektaktiviteter kunne se, hvorvidt den pågældende aktivitet er beskrevet yderligere i det efterfølgende kapitel.
  • Folkemængden 1925

    Folkemængden 1925

    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 76. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 76 Pre LIVRAISON - FOLKEM1NGDEN 5. NOVEMBER 1925 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1925 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KfP1BENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1927 Sly tJ41:í á :a_ cTAT 311:( Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrorende Folkettellingerne i Danmark 1801 -1921. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 --1921. Folketællingen 1801 Statistisk Tabelværk. Ældste Broke, 1. Hafte. - 1834 } - 1840 Statistisk Tabelværk. Æidste Række, 6. Hafte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hafte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Række, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. 1855 / Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. 1860 / t Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 18. Bd. 1870 / Meddelelser. 2. 12. Bd., I. t Statistiske Række, Statistisk Tabelværk. 4. Rakke, Litra A, Nr. 3. 1880 / Statistiske Meddelelser. 3. Rakke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 1 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelvmrk. 5. Rakke, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Række, 10. Bd., 3. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 21. Bd., 1. Hafte. 1906 / Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hafte. 1911 / Statistisk Tabelværk. 5. Rakke, Litra A, Nr.
  • Annual Report 2019

    Annual Report 2019

    Hovedstadens I Letbane Hovedstadens S Letbane I/S Annual Report Annual Report Hovedstadens Letbane I/S Metrovej DK- Copenhagen S CVR number: T + E [email protected] Read more about the Greater Copenhagen Light Rail at dinletbane.dk Cover visualisation: Gottlieb Paludan Architects Layout, e-Types Printing, GraphicUnit ApS ISBN number: ---- EMÆR AN KE V T S Tryksag 5041 0473 Annual Report 2019 Contents Foreword 05 2019 In Brief 06 Directors’ Report 08 Results and Expectations 08 Status of the Greater Copenhagen Light Rail 16 Design 22 Communication 23 Safety on the Right Track 25 Corporate Management 26 Compliance and CSR Report 27 Annual Accounts 35 Accounting Policies 36 Accounts 39 Management Endorsement 59 Independent Auditors’ Report 60 Appendix to the Directors’ Report 65 Long-Term Budget 66 3 The Light Rail will run under the viaduct at Buddingevej before continuing up to Lyngby Station. Visualisation: Gottlieb Paludan Architects Annual Report 2019 Foreword The Greater Copenhagen Light Rail will be 2019 was the year in which the Light Rail In May, the design of the coming Light Rail part of the public transport network that construction activities got underway and trains was decided on. The trains will be will enable residents, commuters and busi- the project became visible in several places green and will thereby have their own iden- nesspeople to get around in an easy, fast and along Ring 3. The major preparatory works tity in relation to the other modes of trans- more environmentally friendly way. When it at Lyngby Station, Buddinge Station and the port in the Greater Copenhagen area, while goes into operation, the Light Rail will run Control and Maintenance Centre in Glostrup also making it easy to spot the Light Rail in on electricity, which is one of the most en- picked up speed and utility line owners began the cityscape.
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur

    Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur

    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
  • Zones, Depending on How Far You’Re Going

    Zones, Depending on How Far You’Re Going

    Tickets and travel cards in the Greater Copenhagen region When you’re a tourist, you can choose between different forms of tickets and travel cards which are all valid for both buses, trains and Metro in the Greater Copenhagen region. Your choice depends on how much and how you choose to move around during your stay. Single tickets You can buy single tickets that are valid for a stated time period and a specific number of zones, depending on how far you’re going. Single tickets are the obvious choice, if you prefer mainly to walk around town and sometimes choose to take a bus. Discount cards (Danish: Klippekort) If you plan on taking the bus, train or metro several times during your stay, it’s cheaper to use a discount card than buying single tickets. Discount cards are available for 10 journeys within two, three, four, five, six, seven, eight or all zones. If, for instance, you buy a discount card for two zones, you have to punch the number of times corresponding to the number of zones you’ll be travelling through. You can see the number of zones on the special zone maps at stations and bus stops. An example is given in the attachment of this document. On the back of the discount card, you can see how long the clip is valid. Several people can travel together on a discount card. This makes the discount card the obvious choice for a group of people who want a flexible solution when moving around town. 24‐hour ticket The 24‐hour ticket offers you 24 hours of unlimited travel by bus, train and Metro throughout all the zones of the Greater Copenhagen region.
  • Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents

    Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents

    Annual Report 1998 Unidanmark Unibank Contents Summary . 6 Financial review . 8 The Danish economy . 14 Business description . 15 Retail Banking . 15 Corporate Banking . 21 Markets . 23 Investment Banking . 25 Risk management . 26 Capital resources . 33 Employees . 35 Management and organisation . 37 Accounts Accounting policies . 42 The Unidanmark Group . 44 Unidanmark A/S . 50 Unibank A/S . 55 Notes . 59 Unidanmark’s Local Boards of Shareholders . 84 Unibank’s Business Forum . 85 Branches in Denmark . 86 International directory . 88 Notice of meeting . 90 Management Supervisory Board of Unidanmark Jørgen Høeg Pedersen (Chairman) Holger Klindt Andersen Laurids Caspersen Boisen Lene Haulrik* Steffen Hvidt* Povl Høier Mogens Hugo Jørgensen Brita Kierrumgaard* Kent Petersen* Mogens Petersen Keld Sengeløv * Appointed by employees Executive Board of Unidanmark Thorleif Krarup Supervisory Board of Unibank Unibank’s Supervisory Board has the same members as the Supervisory Board of Unidanmark. In addition, as required by Danish banking legisla- tion, the Danish Minister of Business and Industry has appointed one mem- ber of the Supervisory Board of Unibank, Mr Kai Kristensen. Executive Board of Unibank Thorleif Krarup (Chairman) Peter Schütze (Deputy Chairman) Christian Clausen Jørn Kristian Jensen Peter Lybecker Henrik Mogensen Vision We are a leading financial services company in Denmark with a prominent position in the Nordic market. We ensure our shareholders a return in line with the return of the best among comparable Nordic financial services companies. Through our customer focus, efficient business processes and technology we create customer satisfaction and attract new customers. This confirms the customers in their choice of bank. Unibank is an attractive workplace where team spirit and customer focus are important criteria for individual success.
  • Akseltryk-Laesseprofil 1928.Pdf

    Akseltryk-Laesseprofil 1928.Pdf

    ' F ø :l't t:e ·g'n ,·g:>J.J'.s e· ,. .-. -~ •J " .- g , ~}' r," Aks-ela. ,tst•nt,. Akselt;ryk øu, ''~Il..i/li, ','.,. - ' . danske n·o:t•.mall!J~li'':'ede Ba:ne.;tt. -, - ; ' ,'+ ,. ' G;\i'lo,J,g .. f•~ ~,;W<>,~<fui•'b•~. l &ll,8 ,_ Bemærkninger. or Overførelse af Vogne med de forskellige Færgeforbindelser F gælder følgende Bestemmelser: I. For Overførelse med enkeltsporede Færger. Akselafstanden er uindskrænket. Truckvogne skal være saa- ledes konstruerede, at de ved Opstilling paa vandret Spor kan til- · lade en Bevægelse af hver Vog nende op eller ned, saaledes at Vognens Længdedrager danner en Vinkel med Sporet paa 3½ 0, svarende til en Hældning af 1: 16. Ved en mindre Bevægelighed af Truckerne end den anførte vil Overførelsen kun være mulig · ved gunstig Vandstand. 3-akslede Vogne, og Truckvogne med 3-akslede Trucker kan ligeledes kun overføres ved gunstig Vand- stand. For Overførelse med dobbeltsporede Færger. Vogne, hvis Aksler indstilles radielt under gensidig Paavirk- ning, og Truckvogne med 3-akslede Trucker kan ikke befordres. Bortset fra disse kan Vogne, der opfylder følgende Betingelser, befordres: a. For 2-akslede Vogne er Akselafstanden uindskrænket. b. 3-akslede Vogne maa højst have 6 m total Akselafstand, og Midterakslen skal ved denne Akselafstand være 30 mm for- skydelig til hver Side paa tværs af Sporet. For mindre Aksel- afstand kræves en forholdsvis mindre Forskydelighed af Midter- akslen. 3-akslede Vogne kan kun overføres ved gunstig Vandstand. c. Truckvogne skal være saaledes konstruerede, at de ved Op- stilling paa vandret Spor kan tillade en Bevægelse af hver Vognende op eller ned, saaledes at Vognens Længdedrager 2 danner en Vinkel med Sporet paa 3½ 0, svarende til en Hæld- ning af 1 : 16.
  • Diesel & Services Dänemark / Danmark / Denmark

    Diesel & Services Dänemark / Danmark / Denmark

    You drive, we care. DK - Diesel & Services Dänemark / Danmark / Denmark PLZ sortiert Sorted by ZIP code » For help, call me! DKV ASSIST - 24h International Free Call* 00800 365 24 365 In case of difficulties concerning the number 00800 please dial the relevant emergency number of the country: Bei unerwarteten Schwierigkeiten mit der Rufnummer 00800, wählen Sie bitte die Notrufnummer des Landes: Andorra / Andorra Latvia / Lettland » +34 934 6311 81 » +370 5249 1109 Austria / Österreich Liechtenstein / Liechtenstein » +43 362 2723 03 » +39 047 2275 160 Belarus / Weißrussland Lithuania / Litauen » 8 820 0071 0365 (national) » +370 5249 1109 » +7 495 1815 306 Luxembourg / Luxemburg Belgium / Belgien » +32 112 5221 1 » +32 112 5221 1 North Macedonia / Nordmazedonien Bosnia-Herzegovina / Bosnien-Herzegowina » +386 2616 5826 » +386 2616 5826 Moldova / Moldawien Bulgaria / Bulgarien » +386 2616 5826 » +359 2804 3805 Montenegro / Montenegro Croatia / Kroatien » +386 2616 5826 » +386 2616 5826 Netherlands / Niederlande Czech Republic / Tschechische Republik » +49 221 8277 9234 » +420 2215 8665 5 Norway / Norwegen Denmark / Dänemark » +47 221 0170 0 » +45 757 2774 0 Poland / Polen Estonia / Estland » +48 618 3198 82 » +370 5249 1109 Portugal / Portugal Finland / Finnland » +34 934 6311 81 » +358 9622 2631 Romania / Rumänien France / Frankreich » +40 264 2079 24 » +33 130 5256 91 Russia / Russland Germany / Deutschland » 8 800 7070 365 (national) » +49 221 8277 564 » +7 495 1815 306 Great Britain / Großbritannien Serbia / Serbien » 0 800 1975 520
  • Light Rail Project in Copenhagen the Ring 2½ Corridor

    Light Rail Project in Copenhagen the Ring 2½ Corridor

    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 27, 2021 Light rail project in Copenhagen the Ring 2½ corridor Andersen, Jonas Lohmann Elkjær; Landex, Alex; Nielsen, Otto Anker Published in: Trafikdage 2006 Publication date: 2006 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link back to DTU Orbit Citation (APA): Andersen, J. L. E., Landex, A., & Nielsen, O. A. (2006). Light rail project in Copenhagen: the Ring 2½ corridor. In Trafikdage 2006 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Light rail project in Copenhagen – the Ring 2½ corridor Jonas L.E. Andersen, Research Assistant, M.Sc., [email protected] Alex Landex, Research Assistant, M.Sc., [email protected] Otto Anker Nielsen, Professor, [email protected] Centre for Traffic and Transport (CTT), Technical University of Denmark (DTU) Bygning 115, st.tv. Bygningstorvet, 2800 Kgs. Lyngby 1. Abstract The need for high class public transport service of the increasing travel across the radial urban structure of the greater Copenhagen region was examined through planning of a light rail.
  • Spildevand 2020

    Spildevand 2020

    Spildevand 2020 6 0 Spildevand 2020 Side 1 │ 41 Dato 16-04-2021 Forfatter JBM og RNI Sag virksomhedsrapport spildevand Sagsnr. S20-0595 Dokument D20-038683dholdsfortegnels 1 Indledning .............................................................................................................................. 3 2 Spildevandsmængder .......................................................................................................... 3 2.1 Debiteret spildevandsmængde ............................................................................................... 4 2.2 Behandlede spildevandsmængder ......................................................................................... 5 3 Afløbssystemet ..................................................................................................................... 7 3.1 Ledningslængder .................................................................................................................... 7 3.2 Bassiner .................................................................................................................................. 11 4 Driftsforstyrrelser og afløbsstop ......................................................................................... 12 4.1 Driftsforstyrrelser..................................................................................................................... 12 4.2 Afløbsstop ............................................................................................................................... 13 5 Skybruds- og stormflodshændelser