Partiel Byudviklingsplan Nr. 4

BETÆNKNING

VEDRØRENDE PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 4

FOR KØBENHAVNS-EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÅDE

AFGIVET DEN 1. FEBRUAR 1960 AF DET AF BOLIGMINISTEREN DEN 2. JULI 1957 NEDSATTE BYUDVIKLINGSUDVALG FOR KØBENHAVNS-EGNEN

BETÆNKNING NR. 231 1960 S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning 5 I. Inddragelse af 6 kommuner i Frederiksborg amt under Københavns-egnens byudviklingsområde 8 II. Arbejdsmetoden 8 III. Generelle oplysninger vedr. planlægningsområdet 9 IV. Karakteristik af de enkelte bebyggelser i planlægningsområdet 14 V. Principielle spørgsmål vedr. zonedragningen 16 VI. Zoneforslaget (udvalgets kommentarer til de enkelte arealer) 18 VII. Talmæssig oversigt 24 VIII. Henstilling vedrørende særlige forhold 25

ILLUSTRATIONER: a. Oversigtskort over Københavns-egnens byudviklingsområde med planlæg- ningsområdet og provins-byudviklingsområderne markeret. (1:500.000) ... 6 b. Topografisk oversigtskort over planlægningsområdet (Geodætisk instituts grundlag). (1:200.000) 9 c. Udstykning af parceller under 1 ha 1945—56 i planlægningsområdet (1:200.000) 10 d. Statslånsbyggeri 1949-56 i planlægningsområdet (1:200.000) 11 e. Fredningsforhold (1:200.000) 13 f. Trafikale og bebyggelsesmæssige forhold (1:200.000) 15 g. Udstykninger langs Nordsjællands, Hornsherreds og Odsherreds kyster 2 5

Bilag 1. Forslag til partiel byudviklingsplan nr. 4 for Københavns-egnens by- udviklingsområde 27 Bilag II. Det af udvalget vedtagne zoneforslag, mål 1:40.000 (løst indlagt).

INDLEDNING

Ved skrivelse af 6. oktober 1949 nedsatte Boligministeriet har den 18. september 1956 ministeren for byggen og boligvæsen i medfør med tilslutning af byplannævnet i medfør af af § 2, stk. 1, i lov nr. 210 af 23. april 1949 om § 1, stk. 1 e, i lov om regulering af bymæssige regulering af bymæssige bebyggelser et byud- bebyggelser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 129 af viklingsudvalg for Københavns-egnen, der som 13. april 1954, nedsat et byudviklingsudvalg sin nærmest foreliggende opgave skulle udar- for Roskilde-egnen og hertil fra byudviklings- bejde forslag til en byudviklingsplan som om- området for Københavns-egnen overført den handlet i loven. vestlige del af Høje-Tåstrup kommune, omfat- Udvalget fremsendte pr. 15. april 1950 for- tende bl. a. Hedehusene stationsby. slag til »Partiel byudviklingsplan nr. 1«, som Efter forslag fra byudviklingsudvalget for kun omfattede en del af Birkerød kommune. Københavns-egnen har boligministeriet den 15. Den 2. maj 1951 afgav udvalget sin hoved- oktober 1956 med tilslutning af byplannævnet betænkning med forslag til »Partiel byudvik- besluttet, at Blovstrød kommune, Karlebo kom- lingsplan nr. 2«, som omfattede størsteparten mune, Lillerød kommune, Lynge-Uggeløse af Københavns-egnens byudviklingsområde. kommune, Slagslunde-Ganløse kommune og Med enkelte ændringer blev de to partielle pla- Stenløse-Veksø kommune inddrages under lo- ner godkendt under ét af byplannævnets hoved- ven, således at kommunerne henføres til by- stadsafdeling som Byudviklingsplan for Køben- udviklingsområdet for Københavns-egnen. havns-egnen af 18. december 1951, hvorefter Nærværende betænkning indeholder forslag til den i loven omhandlede bekendtgørelse og ting- byudviklingsplan for disse 6 kommuner. lysning har fundet sted på byudviklingsudval- Ved nærværende betænknings afgivelse hav- gets foranstaltning. de byudviklingsudvalget for Københavns-eg- Den 23. maj 1953 afgav udvalget derefter nen, der blev gennedsat af boligministeren den forslag til »Partiel byudviklingsplan nr. 3«, 2. juli 1957 for en periode af 6 år fra 1. omfattende Torslunde-Ishøj kommune i Kø- august 1957 at regne, med senere foretagne benhavns amtsrådskreds, Greve-Kildebrønde, enkelte ændringer, følgende sammensætning: Karlslunde-Karlstrup samt dele af Havdrup- Solrød og Jersie-Skensved kommuner i Roskilde amtsrådskreds. Denne byudviklingsplan blev godkendt af byplannævnets hovedstadsafdeling Formand: departementschef Erik Dreyer. som Byudviklingsplan for Københavns-egnen af 16. februar 1954. Falles medlemmer: Den i loven omhandlede bekendtgørelse og Boligministeriets kommitterede i byplansager, tinglysning har også fundet sted ved byudvik- arkitekt Edmund Hansen. lingsudvalgets foranstaltning, for så vidt angår Statsministeriets konsulent i naturfrednings- denne plan. sager, civilingeniør C. Blixencrone-Møller. Plan a. Oversigtskort, mål 1 : 500.000. med grænser for nuværende byudviklingsområder (fuld streg) og den tidligere nordvestgrænse for Københavns-egnens byudviklingsområde (stiplet streg). 7

Kommunaldirektør, cand. polit. Gregers Han- Høje-Tåstrup, Sengeløse, Ledøje-Smørum, Sten- sen, København. løse-Veksø og Slagslunde-Ganløse kommuner. Fhv. kommunelærer Edv. Hansen, Glostrup. Kommunalbestyrelsesmedlem, fuldmægtig Medlemmer: Rudy Schrøder, Frederiksberg. Sognerådsformand N. P. Pedersen, Slags- lunde-Ganløse. Underudvalg for nord-egnen, Borgmester Jens Chr. Jensen, Brøndbyerne. omfattende Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Birke- Borgmester Gustav E. Jensen, Rødovre. rød, Søllerød, Hørsholm, Farum, Værløse, Amtsrådsmedlem, vicestadsbibliotekar Købke Gladsaxe, Blovstrød, Karlebo, Lillerød og Lyn- Rimmer, Herlev. ge-Uggeløse kommuner. Stadsingeniør Helge Petersen, Glostrup.

Medlemmer: Suppleanter: Kommunalbestyrelsesmedlem V. E. Kraunsøe, Kommunalbestyrelsesmedlem, skoleinspektør Lyngby-Tårbæk. Chr. Eriksen, Høje-Tåstrup. Viceborgmester Erik I. Sørensen, Søllerød. Viceborgmester, forretningsfører Aage Niel- Sognerådsformand S. Christoffersen, Lynge- sen, Ballerup-Måløv. Uggeløse. Sognerådsformand Hans Nielsen, Herste- Sognerådsformand F. Frandsen, Karlebo. derne. Stadsingeniør Henry Larsen, Gladsaxe. I planlægningsperioden er endvidere nedsat Suppleanter: et planlægningsudvalg med den opgave at stille Sognerådsformand Axel O. Christensen, forslag til det samlede byudviklingsudvalg om Blovstrød. zonedragningen i Lynge-Uggeløse, Karlebo, Sognerådsformand Vald. T. Møller, Lillerød. Slagslunge-Ganløse, Blovstrød, Lillerød og Stenløse-Veksø kommuner. Underudvalg for syd-egnen, omfattende Tårnby, Store-Magleby, Dragør, Medlemmer: Havdrup-Solrød, Karlslunde-Karlstrup, Jersie- Sognerådsformand S. Christoffersen, Lynge- Skensved, Greve-Kildebrønde, Vallensbæk og Uggeløse. Torslunde-Ishøj kommuner. Sognerådsformand F. Frandsen, Karlebo. Sognerådsformand N. P. Pedersen, Slags- Medlemmer: lunde-Ganløse. Sognerådsformand C. E. Gjertsen, Store Magleby. Midlertidige medlemmer: Sognerådsmedlem, direktør Knud Lyhne Sognerådsformand Axel O. Christensen, Michaelsen, Greve-Kildebrønde. Blovstrød. Tømrermester Erling Nielsen, Karlslunde- Sognerådsformand Vald. T. Møller, Lillerød. Karlstrup. Sognerådsformand, gårdejer Ejner Thygesen, Maskinpasser Emil Francke, M. F., Tors- Stenløse. lunde-Ishøj (afgået ved døden jan. I960). Stadsingeniør S. Schouenborg, Tårnby. Ved udvalgets konstituerende møde den 21. august 1957 blev det vedtaget at supplere plan- Suppleanter: lægningsudvalget, således at det har følgende Sognerådsmedlem, centralmekaniker Jens M. sammensætning: Carlsen, Jersie-Skensved. Formanden, de 2 sagkyndige medlemmer, Fuldmægtig, cand. jur. H. Greisen, Dragør. Edv. Hansen, Rudy Schrøder, Henry Larsen, Sognerådsformand Hans Sørensen, Vallens- S. Christoffersen, F. Frandsen, N. P. Pedersen, bæk. Axel O. Christensen, Vald. T. Møller og Ejner Thygesen. Underudvalg for vest-egnen, Som udvalgets sekretærer har kontorchef i di- omfattende Rødovre, Hvidovre, Brøndbyerne, rektoratet for arbejdstilsynet A. Skeel og fuld- Glostrup, Herlev, Ballerup-Måløv, Herstederne, mægtig i boligministeriet Eva Siesby fungeret. 8

Ved udarbejdelsen af nærværende zonefor- sø, men inden der endnu var udpeget repræsen- slag har arkitekt m. a. a. Sven Allan Jensen tanter for disse kommuner, vedtog byudviklings- medvirket. udvalget ved et plenarmøde den 28. november 1956 at optage orienterende forhandlinger med de pågældende sogneråd. I. Inddragelsen af 6 kommuner i Frederiksborg amt Efter at sekretariatet havde foretaget en re- under Københavns-egnens byudviklingsområde. kognoscering af bebyggelsen i planlægningsom- I udvalgets betænkning vedrørende partiel rådet og en ajourføring af udvalgets kortmate- byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens riale, fandt de orienterende forhandlinger sted byudviklingsområde henledte udvalget opmærk- i løbet af december s. å. Byudviklingsudvalget somheden på, at visse omstændigheder kunne var repræsenteret ved formanden, de sagkyndige tale for en udvidelse af Københavns-egnens medlemmer og sekretariatet. byudviklingsområde. Udvalget behandlede dette Under forhandlingerne opnåedes dels tilsagn spørgsmål i 2 møder i 1954 og 1955, og den om sognerådenes medvirken ved zoneforslage- 26. april 1955 indstillede byudviklingsudvalget nes udarbejdelse og dels tilsagn om, at sogne- til byplannævnets hovedstadsafdeling, at større rådene i perioden, indtil der foreligger en god- områder i tilslutning til det københavnske by- kendt byudviklingsplan, ville orientere udval- udviklingsområde blev underkastet byregule- get om eventuelle konkrete udstyknings- og ringslovens bestemmelser. Udvalget anførte 3 byggesager. Disse sager er i planlægningsperio- motiveringer: den behandlet af planlægningsudvalget. I februar-marts 1957 udsendtes derefter et For det første fandtes der områder, hvor kortgrundlag i mål 1:10:000 med tilhørende yderzonen, der omgiver inder- eller mellemzo- vejledning til sognerådene med anmodning om ner i de allerede fastlagte byudviklingsplaner at få indtegnet sognerådenes foreløbige zone- har så ringe en udstrækning, at man løber risiko forslag. for, at byudviklingen »springer over« og fort- Efter at byudviklingsudvalget pr. 1. august sætter i nabokommunen, som ikke er underka- 1957 var blevet gennedsat af boligministeren, stet byreguleringslovens bestemmelser. hvorefter planlægningsområdets kommuner var For det andet fandtes der kommuner uden blevet repræsenteret i udvalget, afholdt udval- for byudviklingsområdet, hvor der i de senere get den 21. august 1957 sit konstituerende mø- år er sket en stærk københavnsk-præget videre- de, hvor det som nævnt besluttedes at udvide udvikling af visse bymæssige bebyggelser. planlægningsudvalget med nogle medlemmer. For det tredie lå der nordvest for byudvik- Efter modtagelsen af sognerådenes forelø- lingsområdet nogle kommuner, hvor der i de bige zoneforslag blev disse sammentegnet og senere år har fundet en betydelig udstykning i bearbejdet i sekretariatet, og på et møde i plan- småparceller sted, hovedsagelig til sommerhus- lægningsudvalget den 15. april 1958 blev for- bebyggelse. slagene gennemgået tillige med sekretariatets Byplannævnet foreslog efter forhandling med bemærkninger. På mødet vedtoges nogle gene- kommunerne på grundlag af udvalgets indstil- relle retningslinier for zonedragningen, og sek- ling, at der blev nedsat nye byudviklingsudvalg retariatet fik bemyndigelse til på dette grund- for Roskilde-egnen, Hillerød-egnen og Hel- lag at føre de afsluttende forhandlinger med singør-egnen i lighed med, hvad der allerede de enkelte sogneråd. Forinden skulle sekretaria- den 22. december 1954 var sket for Køge- tet sammen med de sagkyndige medlemmer egnens vedkommende. Samtidig foreslog næv- orientere sig hos vandforsynings- og afvandings- net 6 kommuner i Frederiksborg amt inddraget myndighederne samt vejmyndighederne. Sidst- under Københavns-egnens byudviklingsområde. nævnte orientering fandt sted i maj 1958, me- Disse kommuner er i det følgende kaldt plan- dens forhandlingerne med sognerådene blev af- lægningsområdet. sluttet i september s. å. Der opnåedes praktisk taget fuld enighed mellem sognerådene og sekretariatet om zonebetegnelsen for de enkelte II. Arbejdsmetoden. arealer. Resultaterne blev nedfældet i en ved Umiddelbart efter inddragelsen af de 6 kom- møderne ført forhandlingsprotokol. muner, Karlebo, Blovstrød, Lillerød, Lynge- Kommentarerne til de enkelte arealer er af- Uggeløse, Slagslunde-Ganløse og Stenløse-Vek- trykt som afsnit VI på side 18. Plan b. Udsnit af Geodætisk instituts kort, mål 1 : 200.000 (autoriseret reproduktion).

Zoneforslaget blev færdigbehandlet og ved- borg amt og omfatter et areal på ca. 18.800 ha taget af planlægningsudvalget på et møde den med et folketal på ca. 15.800 pr. 1. oktober 31. oktober 1958. 1958 (registerfolketal). De 6 kommuner dan- Nærværende betænkning med tilhørende zoner en ca. 5-8 km bred bræmme nord og nord- neforslag blev derefter vedtaget af byudviklings- vest for det hidtidige Københavns-egnens by- udvalgets plenarforsamling den 14. maj 1959. udviklingsområde i en afstand af ca. 22-30 km fra Københavns bycentrum. Mod nord grænser planlægningsområdet ved kommune- grænsen mellem Karlebo og Asminderød-Grøn- III. Generelle oplysninger vedrørende holt kommuner op til byudviklingsområdet for planlægningsområdet. Helsingør-egnen. Mod nordvest danner kom- De 6 kommuner, Karlebo, Blovstrød, Lille- munegrænsen mellem Karlebo og Frederiks- rød, Lynge-Uggeløse, Slagslunde-Ganløse og borg slotssogn samt kommunegrænsen mellem Stenløse-Veksø, er alle beliggende i Frederiks- på den ene side Lillerød og Lynge-Uggeløse

2 10

kommune og på den anden side Nr. Herlev ligheder opført med statslån i perioden 1949- kommune grænsen til byudviklingsområdet for 56. Hillerød. Den øvrige del af planlægningsom- Planerne viser tilsammen de byer, hvor by- rådets udadvendte grænser støder op til kom- udviklingen har været størst, nemlig Lillerød, muner, der ikke omfattes af byreguleringslovens Blovstrød, Kokkedal og Nivå. bestemmelser. Selvom de to perioder ikke er helt sammen- faldende, er det dog påfaldende, at der er ud- Udstyknings- og byggeaktiviteten. stykket mange parceller i Lynge og Slagslunde, På grundlag af oplysninger fra matrikeldirek- uden at byggeriet med statslån har været til- toratet og boligministeriet er på plan c og plan svarende stort. Dette skyldes hovedsagelig om- d angivet henholdsvis udstykkede parceller un- fattende sommerhusudstykninger på Lynge der 1 ha i perioden 1945-56 og antallet af lej- overdrev samt ved Buresø. Trafikale forhold. flytning til den yderste strækning mellem Fa- Trafikalt er området knyttet til København rum og Slangerup, dels fordi rejsehastigheden ved de radiære kollektive trafiklinier i Køben- er mindre, og dels fordi banen i København havns-egnens nordlige og nordvestlige sektor: har endestation ca. 3 km fra den københavnske kystbanen, nordbanen, Hareskovbanen (der tid- bymidte. Frederikssundsbanen har heller ikke ligere gik til Slangerup) og Frederikssunds- betydet noget nævneværdigt for udflytningen banen. Af disse baner har kystbanen og nord- til den yderste strækning af denne bane. Dette banen haft størst betydning for den københavn- forhold hænger formentlig tildels sammen ske udflytning til planlægningsområdet (Lille- med, at man ved den store banegårdsomlæg- rød og Kokkedal), idet togene her føres helt ning i begyndelsen af dette århundrede ned- ind til den københavnske bymidte med en for- lagde den direkte indføring af Frederikssunds- holdsvis stor rejsehastighed. banen over Frederiksberg station og førte banen Den tidligere Slangerupbane har ikke på i en bue mod syd over Valby til Hovedbane- samme måde kunnet bære en københavnsk ud- gården. 12

I øvrigt betjenes området af rutebiler, hvis at bære trafikbetjeningen fra større nye for- ruter dels udgår fra omegnens S-banestationer stadsbebyggelser i planlægningsområdet. og dels - for det nordlige områdes vedkommende - fra Hans Knudsens plads i Køben- havns kommune med tilknytning til det køben- Kloak- og vandforsyningsforhold. havnske sporvejsnet. Karakteren af den hidtidige bebyggelse i Der foreligger ikke i øjeblikket planer til at planlægningsområdet har, med enkelte und- forbedre jernbanebetjeningen af planlægnings- tagelser, indtil fornylig ikke medført større området i form at nye baneanlæg. En elektrifi- kloakeringer. Fra ældre tid har alene bebyggel- cering af Hareskovbanen med en videreføring sen i Lillerød, der er områdets største bymæs- af banen fra Nørrebro station til Københavns sige bebyggelse, været af vandet til fællessyste- centrum vil betyde en kortere rejsetid fra de mer med renseanlæg. Den seneste udvikling af nordvestlige kommuner, Lynge-Uggeløse og de øvrige bymæssige bebyggelser samt de al- Slagslunde-Ganløse, idet disse kommuner dog mindelige hygiejniske fremskridt har imidlertid stadig ma. betjenes af rutebillinier med tilknyt- ført med sig, at man ved de fleste større be- ning til S-togsstationerne. byggelser nu arbejder med kloakplaner, der Hverken den nuværende kollektive trafik- foruden den eksisterende bebyggelse også med- betjening eller de forannævnte mindre for- tager ubebyggede arealer til fremtidig bebyg- bedringer heraf, vil bevirke, at arealer inden gelse. Efter disse planer påregnes spildevandet for planlægningsområdet — måske bortset fra renset, såvel mekanisk som biologisk, før det Kokkedal, Nivå og Lillerød stationsoplande - ledes ud i recipienterne. kommer blot tilnærmelsesvis til at opfylde de Planlægningsudvalget vedrørende Køben- krav, byudviklingsudvalget i sin betænkning havns-egnens spildevandsafledning, der blev nr. 2 af 2. maj 1951 opstillede, for at et for- nedsat af landbrugsministeriet, har ikke med- stadsområde kunne betragtes som fuldt tilfreds- taget disse lokale kloakeringsarbejder under stillende trafikbetjent. sine koordineringsplaner; men ved en forhand- De vigtigste landevejsforbindelser mellem ling, som byudviklingsudvalgets sekretariat har København og planlægningsområdet er — nævnt haft med overingeinør K. P. Rehof, der teknisk i samme rækkefølge som banerne - Strand- har forestået dette koordineringsarbejde, blev vejen, Helsingørvej (hovedvej 3), der ved det oplyst, at man på længere sigt også måtte Brønsholm i Karlebo kommune har en afgre- tænke sig en vis koordinering, i alle tilfælde i ning til Fredensborg, Kongevejen til Hillerød den østlige del af planlægningsområdet. (hovedvej 5), landevejen København-Farum- Vandforsyningen til den stedlige bebyggelse Slangerup samt landevejen København-Frede- sker overalt fra mindre lokale vandværker. Selv- rikssund. Alle disse veje er i forhold til Køben- om hele planlægningsområdet er beliggende havn rad'nil ve je. Planlægningsområdet gennem- inden for Københavns kommunes vandforsy- skæres ikke A( større ringvejslinier, men er na- ningsområder og Sjælsø-området, der er for- turligvis betjent af et omfattende net af offent- syningsområde for Gentofte og Lyngby-Tårbæk lige biveje. kommuner, skulle der ifølge oplysninger, som Der foreligger planer til udbygning af vej- er meddelt byudviklingsudvalgets sekretariat af nettet i Nordsjælland, som også berører plan- vandforsyningsdirektør M. Udsen, Københavns lægningsområdet. Således har Frederiksborg kommune, og civilingeniør K. B. Larsen, der amts vejvæsen udarbejdet et projekt til en vej er sagkyndig for de landvæsenskommissioner, fra Hillerød, ost om Store Dyrehave, til Isterød der behandler vandindvindingsspørgsmål, ikke med tilslutning til Helsingørvej. Endvidere har opstå problemer med vandforsyningen til de amtsvejvæsenet påtænkt en vej fra Hillerød bebyggelser, som kan forventes at opstå ifølge over Kollerod og Lillerød til Farum, for ved nærværende zoneforslag. tilslutning til Frederiksborgvej-Hareskovvej at Derimod kan der, hvor der i større omfang skabe bedre tilkørselsmuhgheder for denne sek- er tale om bebyggelser med afvanding ved tor af Nordsjælland, der i dag kun har relativt hjælp af septictanke og sivebrønde, som f. eks. få indfaldsveje. ved sommerhusbebyggelser, opstå problemer Byudviklingsudvalget finder for sit vedkom- med hensyn til forurening af det grundvand, mende ikke, at en aldrig så god vejforbindelse der benyttes ved vandforsyningen. Så vidt det til Københavns centrum er tilstrækkelig til alene over for udvalget er oplyst, foreligger der dog Plan e. Fredningsforhold, mål 1 : 200.000. Endeligt fredede arealer er vist med sort, arealer på fredningsplanen sortprikket og arealer udgået af fredningsplanen med sort kontur. ikke sådanne problemer ved de i nærværende Dette gælder navnlig de store tunneldale om- zoneforslag angivne sommerhusområder. kring kommunegrænsen mellem Lynge-Ugge- løse og Slagslunde-Ganløse kommuner samt Fredningsforhold. terrænet nord og vest for Sjælsø. Endvidere Planlægningsområdet er i landskabelig hen- er der i den vestligste del af Blovstrød kom- seende rigt varieret med de fleste af Nord- mune på fredningsplanen optaget arealer mel- sjællands landskabsformer repræsenteret. lem nordbanen og Ravnsholt skov, som danner En del af de mest karakteristiske landskaber en fortsættelse af fredningsplanens arealer i er allerede medtaget på den af overfrednings- den nordlige del af Farum kommune. Endelig nævnet godkendte fredningsplan for Køben- er arealerne i Nivå mellem den nye strandvej og havns-egnen og indgår — eller påregnes at skul- kysten samt visse arealer omkring Nivågård le indgå — i de københavnske udflugtsområder fredet. tillige med områdets betydelige skovområder. Med det her foreliggende forslag til byudvik- 14 lingsplan skulle der ikke kunne opstå nogen del erhvervsvirksomheder (møbelfabrikker, sav- konflikt mellem nye bymæssige bebyggelser og værker, lervareindustrier m.v.). de hidtidigt foreliggende fredningsbestræbelser, Kokkedal ligger i den sydøstlige del af Karle- idet zoneforslagets inder- og mellemzoner alle bo kommune omkring Kokkedal station, der er er beliggende uden for fredningsplanens beliggende på selve kommunegrænsen til Hørs- arealer. holm. Derimod forekommer der tilfælde, hvor in- Hørsholm kommune har ikke ønsket at frem- der- eller mellemzoner er beliggende inden for me en byudvikling på dette sted, ligesom der det generelle 300 m's fredningsbælte omkring ikke fra godset »Kokkedal«, der ejer hoved- skovene; men i disse tilfælde er der dog for parten af jorden syd for stationen, er solgt byudviklingsplanens vedkommende tale om en arealer fra til bebyggelse. Bebyggelsen er derfor konstatering af faktiske forhold, idet områderne sket udelukkende i Karlebo kommune. som regel er fuldt udbygget eller under ud- Der findes ingen erhvervsvirksomheder i bygning. Dette gælder tillige de i byudviklings- Kokkedal; bebyggelsen består udelukkende af planen viste sommerhusområder syd for Buresø haveboliger. Kokkedal kan i øvrigt sammen- samt nord for Tokkekøb hegn. lignes med Rungsted på et tidligt trin af sin ud- Udvalget ønsker i denne forbindelse at un- vikling: overvejende udflyttede københavnere, derstrege, at den omstændighed, at et areal er bebyggelse i den nordlige del af stationsoplan- inddraget under yderzone i medfør af en by- det med tilløb til bebyggelse langs Strandvejen. udviklingsplan, ikke i sig selv er tilstrækkeligt Nivå er opstået som arbejderby for de store til at forhindre en i fredningsmæssig henseende teglværker og har et indbyggertal på godt 600. uheldig bebyggelse. Bebyggelse til en række Bydannelsen er klumpet sammen omkring sta- formål er ifølge byreguleringslovens § 12 umid- tionen. Dette skyldes delvis de specielle ejen- delbart tilladt, og kan således ikke kontrolleres, domsforhold, idet de større ejendomme uden endsige forhindres af byudviklingsudvalget. om stationsbebyggelsen og langs kysten ejes af stiftelser og teglværker. Ca. halvdelen af husene i Nivå ejes af tegl- IV. Karakteristik af de enkelte bebyggelser værkerne og udnyttes som arbejder- og funktio- i planlægningsområdet. nærboliger. Den anden halvdel er privatejede Ifølge erhvervstællingen fra 1950 afviger enfamiliehuse og beboes hovedsagelig af Køben- planlægningsområdets kommuner — med und- havns-beskæftigede. Bebyggelsen i Nivå kan til tagelse af Lillerød - ikke afgørende fra de en vis grad sammenlignes med Usserød. øvrige landkommuner i Frederiksborg amt. Kysten ved Nivå er praktisk taget den eneste I det følgende er de enkelte bydannelser bebyggelsesfri kyststrækning ved Strandvejen opdelt i grupper efter deres erhvervsmæssige mellem København og Helsingør. struktur og deres karakter i øvrigt. Endvidere er der anført de bydannelser inden for de nu- 2. I planlægningsområdet findes en række små- værende byudviklingsplaners område, med hvil- byer, som fra at være rene landsbyer har ud- ke de pågældende bebyggelser kan sammenlig- viklet sig til at blive centrer i det omgivende nes. landbrugsområde. De kaldes her oplandsbyer. Til disse byer hører Lynge (271 indbyggere), 1. Egentlige københavnske forstadsbebyggelser der havde station på den nu nedlagte Slangerup- findes i Lillerød, Kokkedal og til en vis grad i bane, Stenløse (672 indbyggere) og tildels Nivå. Veksø (383 indbyggere), begge med stationer Lillerød er områdets største bydannelse med på Frederikssundsbanen. Endvidere må Blovst- ca. 3.800 indbyggere (fordelt i tre kommuner, rød (450 indbyggere) henregnes til denne by- heraf mindre bebyggelser på Lynge overdrev i type, skønt den er landevejsby uden jernbane. Lynge-Uggeløse kommune og i Allerød i Endelig hører Ganløse (ca. 600 indbyggere) Blovstrød kommune) *). Lillerød kan sammen- til gruppen. Den ligger midt imellem den tid- lignes med Birkerød by eller i erhvervsmæssig ligere Slangerupbane og Frederikssundsbanen henseende med Hørsholm by. Bebyggelsen er som serviceby for et landbrugsområde syd for overvejende haveboligbebyggelse; der findes en Mølleådalen. Fælles for disse oplandsbyer gælder det, at *) Folketallene i dette afsnit er fra den almindelige folke- tælling 1955. de »lever deres eget liv«, og at deres udvikling Plan f. Trafikale og bebyggelsesmæssige forhold. Jernbaner er vist med enkelt streg (den nedlagte bane mellem Farum og Slangerup med punkteret streg), landeveje med dobbelt streg. De i teksten nævnte forstadsbebyggelser er angivet med store cirkulære felter og »oplandsbyer« med små felter, eksisterende bebyggelse inden for plan- lægningsområdet er fyldt ud med sort. og vækst kun i ringe grad er betinget af betinget af beskæftigelsesmulighederne på Nybøl- liggenheden ved København. De kan derfor le Skærvefabrik. Endvidere har Niverød lands- bedst sammenlignes med stationsbyer ved se- by ved hovedvej 3 udviklet sig som arbejderby kundære banestrækninger uden for Køben- for teglværkerne. havns-egnen eller måske med Måløv stationsby I det hele taget er området i højere grad end på Frederikssundsbanen. andre områder i Københavns-egnen præget af teglværksindustrien, som har medført lokal bo- 3. I de senere år er der i planlægningsområdet sættelse uafhængigt af de større bebyggelser. udviklet lokale smabebyggelser, enten fritlig- gende eller i tilknytning til landsbyer. Således 4. De »rene« landsbyer findes her som andre findes der syd for Vassingerød ved landevejen steder i landet spredt jævnt ud over området. mellem Farum og Slangerup en bebyggelse, be- De fleste er af stjernebytypen med markerne 16 strålende ud fra byen og enkelte udflyttergårde, råde bedre beliggende yderzonearealer til nye som ikke kunne finde plads i landsbyen ved forstadsbebyggelser end de arealer, man ville udskiftningen. Området er — som det meste af kunne udpege i planlægningsområdet. Således Nordsjælland i øvrigt - fattigt på de helt store vil der alene langs Køgebugt-banen kunne skaf- landbrugsejendomme. fes plads til yderligere ca. 70-80.000 indbyggere og langs Glostrup-Tåstrupbanen til ca. 5. Sommer husbebyggelsen samler sig i to om- 10-15.000 indbyggere. råder, dels på sydbredden af Buresø i Slagslun- de-Ganløse kommune og dels på Lynge over- Der er i byudviklingsudvalget enighed om, drev vest for Ravnsholt skov. Af disse områder at der ikke på indeværende tidspunkt med hen- er bebyggelsen ved Buresø den mest kompakte, visning til befolkningstilvæksten i Københavns- dog har udstykningen i de senere år bredt sig egnen som helhed vil være behov for i planlæg- mod syd mellem Slagslunde skov og Ganløse ningsområdet at udlægge arealer til større nye Egede. På Lynge overdrev har sommerhusbe- forstadsbebyggelser. byggelsen en mere spredt karakter og er visse Såfremt det derimod er muligt at fremskaffe steder stærkt blandet med helårsbebyggelse. tilstrækkelige velegnede arealer ved Nivå og Endvidere findes der mindre sommerhusom- Kokkedal, vil det være rimeligt - med henvis- råder ved Kirkelte nord for Tokkekøb hegn, ning til den forholdsvis gode trafikforbindelse ved stranden i Mikkelborg, begge i Karlebo med København og Helsingør - at tillade nye kommune samt i den sydøstlige del af Blovstrød bymæssige bebyggelser her, svarende til de by- kommune ved vejen til Bregnerød. dannelser, der har fundet sted ved andre af kystbanens stationer på strækningen indtil Hel- V. Principielle spørgsmål vedrørende singør. Endvidere må der i byudviklingsplanen zonedragningen. udlægges passende arealer omkring Lillerød til a. Vil det være rimeligt at udlægge arealer at sikre denne bys fortsatte udvikling som kø- til nye københavnske forstadsbebyggelser i benhavnsk forstadsbebyggelse. planlægningsområdet ? b. Efter hvilke retningslinier skal man udarbej- Et bekræftende svar på dette spørgsmål måtte de by udviklingsplanen for områdets »op- være begrundet med, at det ikke var muligt lands byer«? inden for de kommuner, hvor de nugældende Det er vanskeligt at opstille beregninger for byudviklingsplaner gælder, at skaffe tilstrække- disse byers fremtidige vækst. Mange faktorer lige, velbeliggende arealer til den københavnske vil spille ind, bl. a. de lokale erhvervsmulighe- befolkningstilvækst og til udflytningsoverskud- der, samfærdselsforholdene, lokalhandelens ud- det fra Københavns centrale bydele. vikling o. s. v., men også hvilke vilkår der i Imidlertid er margenen i byudviklingsplaner- fremtiden vil blive givet småhusbyggeriet, idet ne stadigvæk tilstrækkelig stor til at tage be- disse byer hidtil næsten udelukkende er vokset folkningstilvæksten og udflytningen. I byud- ved privat énfamiliehusbyggeri. Den fremtidige viklingsplanerne af 18. december 1951 og 16. størrelse på disse byer er imidlertid efter ud- februar 1954 er udlagt inder- og mellemzone- valgets opfattelse ikke afgørende. Den vigtigste arealer, svarende til en tilvækst på 485.000 ind- opgave for byudviklingsplanen må være at sam- byggere i omegnskommunerne. Herudover er le den fremtidige byudvikling i disse områder der ved ændringer i og dispensationer fra pla- til snævre velbeliggende arealer omkring de nerne — foretaget på grundlag af nye oplysnin- største byer, således at de kan videreudvikle sig ger, der først er fremkommet over for byudvik- som servicebyer og få et passende byudstyr i lingsudvalget efter planernes godkendelse, f. form af fællesinstitutioner m. v. samt mindre eks. i forbindelse med ankesager eller som følge lokale erhvervsvirksomheder for det opland, de af ændrede byggemodningsvilkår - inddraget skal betjene. nye områder til bebyggelse, svarende til ca. Der er i by udviklingsudvalget enighed om at 15.000 indbyggere. I tiden indtil 1. oktober placere disse byer i inderzone og mellemzone, 1958, altså i godt den første trediedel af pla- således at det i væsentligt omfang overlades til nens gyldighedsperiode, har befolkningstilvæk- et lokalt skøn, hvilken bebyggelse der bør til- sten været ca. 130.000 indbyggere. Endelig fin- lades her, og i hvilket tempo bebyggelse bør des der inden for byudviklingsplanernes om- finde sted. 17

Et særligt hensyn ved zonedragningen må Tildels som følge af byudviklingsudvalgets tages i de byer, hvorfra der fortsat drives land- stilling til de lokale småbebyggelser (punkt c) brug. Ved at lægge en bræmme af inderzone er der i udvalget enighed om, at »rene« lands- rundt om de gamle landsbykærner vanskeliggør byer bør inddrages under yderzone, således at man driften af de gårde, der ligger i landsbyen, nybebyggelse her kun kommer til at omfatte dels ved at afbryde den direkte forbindelse byggeri til de egentlige landbrugsformål. mellem gårdens bygninger og marker og dels Herudover ville det være ønskeligt, om der ved med en inderzonebetegnelse muligt at tvin- kunne fastlægges en grænse, f. eks. i form af ge grundvurderingerne op på et tidspunkt, hvor en afvandingsgrænse, inden for hvilken den der måske ikke er behov for en bymæssig be- fremtidige bebyggelse i landsbyerne kunne fin- byggelse, eller hvor ejeren ikke er interesseret i de sted. En sådan grænse er fastlagt omkring at afhænde sin jord til et sådant formål. landsbyerne Hvissinge, Ejby og Avedøre i Glo- Arealer med en sådan beliggenhed bør derfor strup, om hvilke det i specialbilag A i betænk- højst karakteriseres som mellemzone, muligvis ning vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 2 som yderzone med tilsagn fra byudviklings- hedder: »Foreslås placeret i yderzone, idet by- udvalget om at ville dispensere inden for visse udviklingsudvalget har erklæret sig indforstået nærmere angivne områder, når der viser sig med, at der vil blive givet mulighed for en vis, behov for det. lokalt bestemt udvikling, f. eks. svarende til de grundarealer, der er pålagt bidrag til kloak«. c. Bør man videreudvikle tendensen til lokale Ved en sådan ordning har man på forhånd sik- småbebyggelser ved teglværker og lignende kerhed for, at bebyggelsen nu, eller engang i lokale virksomheder? fremtiden, vil kunne afvandes til et fælles Bybefolkningen stiller store krav til den be- kloaksystem. byggelse, de bor i, og jo færre huse, der er i en by, desto vanskeligere er det at honorere e. / hvilket omfang bør der udlægges nye om- disse krav. Der tænkes her på afløbsforhold, råder forbeholdt sommerhusbebyggelse i vandforsyning, vejadgang og endvidere på ad- planlæ gnin gs områd et ? gang til butikker, skoler og andre fællesanlæg. Behovet for sommerhusbebyggelse har gen- Det må derfor være rigtigt at placere ny be- nem de sidste årtier vist sig stærkt svingende, byggelse i tilknytning til eksisterende småbyer, afhængigt af, hvor let adgangen til andre goder selvom de erhvervsudøvende får et stykke vej i form af rejser, biler og lignende har været. til arbejde, fremfor at placere bebyggelsen Man kan i øjeblikket spore en stigende efter- spredt ud over området, hvorved hele familien spørgsel efter sommerhusgrunde i Københavns- får besværlig adgang til bygoderne. egnen og Nordsjælland. Sommerhusbeboerne søger først og fremmest Der er i byudviklingsudvalget enighed om at ud ved skov, sø og strand, og da alle tre dele søge den lokale bosætning begrænset til at om- findes i planlægningsområdet, vil det være ri- fatte familier, beskæftiget ved egentligt land- meligt i et vist omfang at åbne mulighed for brug, mens al anden bosætning bør koncentreres etableringen af nye sommerhusområder. Imid- i områdets »oplandsbyer«. lertid bør en sådan fastlæggelse finde sted i nær kontakt med fredningsmyndighederne, da d. Under hvilken zone skal områdets »rene« det som nævnt i høj grad er de fredningsvær- landsbyer inddrages? dige landskabsobjekter, der tiltrækker sommer- I byreguleringslovens § 12, jfr. § 9, er det husbeboerne. Da statsministeriet i 1959 med anført, at der i yderzoner »kun må opføres byg- hjemmel i den reviderede lov om naturfredning ninger til brug for landbrug (herunder land- agter at påbegynde udarbejdelsen af en ny f red- arbejderboliger), frøavl, skovbrug, gartneri, ningsplan, er der i byudviklingsudvalget enig- frugtplantager og hønserier samt funktionær- hed om at udskyde spørgsmålet om nye større boliger i tilknytning til virksomheder, der er sommerhusbebyggelser, indtil denne frednings- beliggende i yderzone. Ligeledes skal det være plan foreligger. tilladt i yderzoner at opføre bygninger, der på lignende måde som de forannævnte tjener et f. Hvilken gyldighedsperiode skal man fast- på stedet naturligt formål, erhverv eller be- sætte i den foreslåede byudviklingsplan? boelse.« I byreguleringslovens § 1, stk. 1, hedder det: 18

»I byudviklingsplaner kan der for perioder, der rede arealer. For det ikke-nummererede inder- kun i særlige tilfælde kan være på under 15 år, zoneareal (bykerne) i Lillerød samt for alle i de i stk. 2 nævnte områder (byudviklings- ikke-nummererede yderzonearealers vedkom- områder) eller dele heraf træffes bestemmelse mende har der på forhånd været enighed om om, på hvilke arealer bymæssig bebyggelse må zonebetegnelsen mellem udvalget og det på- finde sted (inderzoner), hvilke arealer, der kan gældende sogneråd. udlægges til haver med senere bebyggelse af Alle de nummererede arealer har været drøf- vedkommende grunde for øje (mellemzoner), tet ved forhandlingerne mellem udvalgets sek- og hvilke arealer, der skal holdes fri for by- retariat og sognerådene, og de anførte kommen- mæssig bebyggelse (yderzoner).« tarer er citeret fra den ved disse forhandlinger Byudviklingsplanen af 18. december 1951, førte protokol og tiltrådt af det samlede by- der omfatter 24 af det daværende byudviklings- udviklingsudvalg på et møde den 14. maj 1959. områdes 29 kommuner, og hvis område bl. a. grænser op til nærværende planlægningsområde, Karlebo kommune. har en gyldighedsperiode på 15 år og udløber Ved en forhandling den 5. september 1958 således i 1966. med repræsentanter for sognerådet opnåedes Byudviklingsplanen af 16. februar 1954, der der enighed om en indstilling vedrørende zone- omfatter 5 kommuner langs Køgebugt, blev betegnelsen for alle de til drøftelse optagne godkendt med en gyldighedsperiode på 8 år, arealer på nær areal 10 ved Brønsholm. begrundet med, at man inden for denne periode Senere er der efter brevveksling med sogne- kunne forvente en række for byudviklingen af- rådet opnået enighed også om dette areal. gørende forhold afklaret (S-bane, vestmotor- vej, afvandingsplaner m. v.). Denne plan ud- Areal 1: (bebyggelse ved Kokkedal station. løber i 1962. Området næsten fuldt udbygget). Enighed om inderzone under hensyn til, at / nærværende planlægningsområde taler for- området er kloakeret. boldene for. at byudviklingsplanen fastlægges for de i loven nævnte 15 år. Areal 2: (ældre sommer- og helårsbebyggelse Dels foreligger der ikke i planlægningsom- øst for jernbanen). rådet projekter eller planer til udbygning af de Enighed om inderzone under hensyn til, at offentlige trafikanlæg, der kunne betinge æn- arealet kan kloakeres. drede vilkår for den københavnsprægede byudvikling på samme måde, som de foreligger i Areal 3: (Jellerødgård. Ubebyggede land- Køgebugt-området, og dels findes der som brugsarealer) . nævnt under pkt. a arealer nærmere København, Enighed om inderzone under hensyn til are- der i første omgang må forventes at komme i alets beliggenhed umiddelbart ved stationen betragtning ved en videreudvikling af de kø- samt til, at der foreligger en godkendt udstyk- benhavnske forstadsbebyggelser. nings- og kloakplan. Endelig betyder en gyldighedsperiode på 15 år en passende forskydning af tidspunkterne Areal 4: (ældre villabebyggelse ved Nivå for revisionen af Københavns-egnens byudvik- station samt en mindre udstykning ved Mågevej lingsplaner. og Vibevej). Det bemærkes dog, at man ved den af by- Enighed om inderzone under hensyn til, at plannævnet påbegyndte egnsplanlægning muligt arealerne er fuldt udbyggede. vil nå frem til afgørende ændringer i det principielle grundlag, efter hvilket byudviklings- Areal 5 a: (ubebygget areal under Nivågård). planerne - også nærværende - er udarbejdet. Enighed om inderzone under hensyn til are- I så fald kan det eventuelt blive nødvendigt at alets beliggenhed umiddelbart ved stationen. optage nærværende byudviklingsplan til revision inden udløbet af gyldighedsperioden. Areal 5 b: (arealet har hidtil været anvendt til lergravning til Nivågård teglværk). VI. Zoneforslaget, Enighed om mellemzone under hensyn til I det følgende omtales alle de på det farve- arealets beliggenhed i nærheden af stationen trykte zoneforslag (bilag II) viste, nummere- samt til, at det er oplyst, at man agter at fore- 19 tage en opfyldning af de eksisterende lergrave, Enighed om yderzone under hensyn til, at det således at arealet kan anvendes til bebyggelse. ikke er hensigtsmæssigt at påbegynde en ny by- mæssig bebyggelse på dette sted, fjernt fra jern- Areal 6: (arealet optages dels af Sølyst tegl- banestationerne på kystbanen. værk og dels af teglværksgrave under Niverød og Sølyst teglværker). Areal 11: Enighed om mellemzone under hensyn til, at Sognerådet har i dette område, hvor der alle- arealerne ligger naturligt for bebyggelse, så- rede ligger en mindre industrivirksomhed, god- fremt lergravene fyldes op. kendt etableringen af endnu en virksomhed. Areal 6 a: Der er mellem udvalget og sognerådet enig- Enighed om mellemzone under hensyn til, at hed om, at en yderzonebetegnelse i dette om- den endelige anvendelse af arealet endnu ikke råde ikke skal være til hinder for etableringen er fastlagt. Byudviklingsudvalget erklærer sig af den nye virksomhed med enkelte tilhørende sindet at ville overføre arealet til inderzone el- funktionærboliger, medens egentlige arbejder- ler dispensere til bebyggelse, når der foreligger boliger skal søges placeret i Nivå eller Kokke- en af sognerådet og boligministeriet godkendt dal. plan for arealets udnyttelse. Areal 12: Areal 7: (ubebyggede landbrugsarealer un- Enighed om mellemzone, idet den fremtidige der Nivågård). Enighed om inderzone under bebyggelse på dette areal efter udvalgets opfat- hensyn til arealets beliggenhed umiddelbart ved telse dog først bør finde sted, når der foreligger stationen. en fælles plan for hele området omkring Kok- kedal station, udarbejdet af Karlebo og Hørs- Areal 8: (arealet omfatter dels Niverød holm kommunalbestyrelser i forening. landsby med en påbegyndt nyere udstykning sydøst for landsbyen og dels ubebyggede land- Blovstrød kommune. brugsarealer, der hovedsagelig ejes af Nivå- Ved en forhandling den 14. juli 1958 med gård og Niverødgård. For sidstnævnte arealers repræsentanter for sognerådet opnåedes der vedkommende foreligger der protest mod ind- enighed om en indstilling vedrørende zone- dragelse til bymæssig bebyggelse, dels fra ejeren betegnelsen for samtlige de til drøftelse optagne og dels fra Frederiksholms kalk- og teglværker arealer. som bruger, idet arealerne anses for velegnede til lergravning). Areal 1: (fremtidig anvendelse: villabebyg- Enighed om mellemzone under hensyn til, at gelse, arealet er fuldt udstykket). det vil være rimeligt at åbne mulighed for at Enighed om inderzone under hensyn til, at placere en større samlet bymæssig bebyggelse arealet er næsten fuldt udbygget. på disse velbeliggende arealer ved Nivå station. Byudviklingsudvalget erklærer sig sindet at Areal 2: ville tillade en fortsættelse af udstykningen og Enighed om yderzone. bebyggelsen på området, når der foreligger en Under hensyn til forhandlinger med ejerne af boligministeriet og sognerådet godkendt forud for lysning af fredningsdeklarationen vil plan. byudviklingsudvalget - efter sognerådets ønske - være sindet at dispensere til udstykning, når Byudviklingsudvalget vil heller ikke mod- 2 sætte sig, at arealerne gøres byggemodne ved grundstørrelsen bliver mindst 2500 m og til kloakering og vejanlæg. opførelse af 1 helårshus med højst 2 lejligheder på hver grund. Areal 9: (dels en mindre villabebyggelse, endvidere Karlebo teglværk og ubebyggede Areal 3: (fremtidig anvendelse: villabebyg- landbrugsarealer). gelse) . Enighed om yderzone under hensyn til det Arealets kloakering forudsætter opførelse af ønskelige i at begrænse bebyggelsen vest for et nyt rensningsanlæg. hovedvejen mest muligt. Enighed om mellemzone under hensyn til kloakeringsforholdene. Areal 10: (området omkring Brønsholm Byudviklingsudvalget er for dette areals ved- landsby). kommende sindet at ville dispensere til udstyk 20 ning, når grundstørrelsen bliver mindst 2500 modent samt - når arealet i passende omfang m2 og til opførelse af 1 helårshus med højst 2 er gjort byggemodent eller sikret gjort bygge- lejligheder på hver grund. modent - at give tilladelse til helårsbebyggelse eller overføre arealet til inderzone. Areal 4: (fremtidig anvendelse: villabebyggelse). Areal 2 a: (fremtidig anvendelse: villabebyg- Enighed om mellemzone under hensyn til, gelse). at bebyggelse ikke er aktuel for tiden samt til, at Enighed om inderzone under hensyn til, at arealet, der kan afvandes til eksisterende kloak- arealet vil kunne tilsluttes eksisterende kloak, anlæg for Blovstrød by, først vil kunne tilslut- og at der foreligger en aktuel udstykningsplan, tes, når rensningsanlægget er udvidet. Byudvik- der kan indpasses i kommunens planer for om- lingsudvalget er for dette areals vedkommende rådet. sindet at ville tillade såvel parceludstykninger som sådanne tekniske anlæg, der tager sigte på Areal 2 b: (fremtidig anvendelse: villabebyg- at gøre arealet byggemodent samt - når arealet gelse, eventuel etagehusbebyggelse samt offent- i passende omfang er gjort byggemodent eller lige formål (idrætsplads og boldbaner)). sikret gjort byggemodent - at give tilladelse til Enighed om mellemzone under hensyn til, at helårsbebyggelse eller overføre arealet til inder- der endnu ikke er udarbejdet nærmere planer zone. for arealets udnyttelse. Byudviklingsudvalget er for dette areals vedkommende sindet at ville Areal 5: (fremtidig anvendelse: villabebyg- tillade arealet udnyttet til ovennævnte formål gelse). eller overføre arealet til inderzone, når der Enighed om inderzone under hensyn til, at foreligger en af boligministeriet godkendt plan arealet kan afvandes til kloakanlægget for (partiel byplanvedtægt eller lign.), samt når Blovstrød by samt til, at arealets bebyggelse vil arealet er gjort eller sikret gjort byggemodent. danne en naturlig afrunding af det nuværende byområde. Areal 5/ (fremtidig anvendelse: villabebyggelse eller etagehusbebyggelse). Areal 6: (fremtidig anvendelse: sommerhus- Enighed om inderzone under hensyn til, at bebyggelse). bebyggelse her vil være en naturlig fortsættelse Enighed om yderzone med tilladelse til som- af den nyere bebyggelse på de sydfor tilgræn- merhusbebyggelse. sende arealer. Areal 4: (fremtidig anvendelse: villabebyg- Areal 7. S og 9 Enighed om yderzone, idet sognerådet ikke gelse). ønsker en videre udstykning og sommerhusbe- Enighed om inderzone under hensyn til area- byggelse i disse områder. lets beliggenhed samt til, at arealet kan kloakeres til ledninger i omliggende veje. Lillerød kommune. Areal 5: (fremtidig anvendelse: offentlige Ved en forhandling den 14. juli 1958 med formål, park; arealet er mose og kan ikke af- repræsentanter for sognerådet opnåedes der vandes). enighed om en indstilling vedrørende zone- Enighed om inderzone under hensyn til, at betegnelsen for samtlige de til drøftelse optagne arealet er omgivet af inderzonearealer. arealer. Areal 6: (fremtidig anvendelse: villabebyg- Areal 1: (fremtidig anvendelse: villabebyggelse). gelse). Enighed om mellemzone under hensyn til, Enighed om mellemzone under hensyn til, at udstyknings- og vej plan endnu ikke er fast- at udstykningsplan og vejplan endnu ikke er lagt. Arealet vil kunne tilsluttes kloakken i Ka- udarbejdet. Arealet vil kunne tilsluttes Kolle- stanieallé vest for nordbanen. rødvejens kloak. Byudviklingsudvalget er for dette areals vedkommende sindet at ville tillade Areal 7: (fremtidig anvendelse: værksteds- såvel parceludstykninger som sådanne tekniske og industribebyggelse, eventuelt delvis bolig- anlæg, der tager sigte på at gøre arealet bygge- bebyggelse) . 21

Enighed om mellemzone under hensyn til, at Enighed om inderzone under hensyn til, at der endnu ikke er fastlagt planer for arealets der foreligger aktuelt statslånsandragende. nærmere udnyttelse samt til, at arealet endnu ikke er kloakeret. Byudviklingsudvalget er for Areal 4: (delvis bebygget med parcelhuse). dette areals vedkommende sindet at overføre Enighed om inderzone under hensyn til, at det — helt eller delvis — til inderzone eller dis- arealet er omsluttet af 2 amtsveje samt det nu pensere til bebyggelse, når der foreligger en af nedlagte baneareal og i øvrigt kan kloakeres boligministeriet godkendt plan (partiel byplan- til den projekterede hovedkloak for Lynges vedtægt eller lign.) samt, når arealet er gjort sydlige bydel. byggemodent. Areal 5: (ubebyggede landbrugsarealer). Areal 8: (fremtidig anvendelse: etage- eller Enighed om mellemzone under hensyn til det rækkehusbebyggelse). ønskelige i først at få udbygget de mere vel- Enighed om inderzone under hensyn til are- beliggende inderzonearealer nord for lande- alets beliggenhed samt til, at arealet kan klo- vejen mellem Farum og Slangerup. akeres til ledninger i omliggende veje. Byudviklingsudvalget er dog sindet at ville tillade udstykning og bebyggelse efter en af Areal 9- (mindre parceller med blandet be- sognerådet allerede godkendt udstykningsplan byggelse). for matr.nr. 28 a. Enighed om yderzone. Byudviklingsudvalget er sindet at ville tillade helårsbebyggelse på Areal 6: (ubebyggede landbrugsarealer, højt allerede udstykkede grunde. beliggende og velegnet til udstykning. Området kan kloakeres til den projekterede hovedkloak Lynge-Uggeløse kommune. for Lynges sydlige bydel). Ved en forhandling den 2. september 1958 Enighed om inderzone under hensyn til, at med repræsentanter for sognerådet opnåedes arealet udgør en naturlig mulighed for udvi- der enighed om en indstilling vedrørende zone- delse af bebyggelsen i den sydlige del af Lynge. betegnelsen for samtlige de til drøftelse optagne arealer. Areal 7: (ubebygget landbrugsareal). Enighed om inderzone under hensyn til, at Areal 1: (Lynge landsby. Området er prak- arealet ligger naturligt for en udvidelse af be- tisk taget fuldt udbygget, dels med den ældre byggelsen mellem Lynge og Uggeløse. landsbybcbyggelse, dels med den nye villabebyggelse; den nordlige del af området er færdig- Areal 7 a: (Uggeløse landsby; området delvis kloakeret). udbygget med ældre landsbybebyggelse). Kloakprojekt for den sydlige del er indbragt Enighed om inderzone under hensyn til, at for landvæsenskommissionen. det vil være rimeligt at tillade en vis afrunding Enighed om inderzone under hensyn til, at af den eksisterende bebyggelse. området er fuldt udbygget. Areal 8: (ubebygget landbrugsareal). Areal 2: (nuværende anvendelse: landbrugs- Enighed om mellemzone under hensyn til, at område. Fremtidig anvendelse: udvidelsesom- de ud lagte inderzonearealer anses for at være råde for landsbybebyggelsen; åben og lav bolig- tilstrækkelige til bebyggelse i den første del af bebyggelse. Området kan kloakeres til det ud- 15-års perioden. førte kloak- og rensningsanlæg for den nordlige del af Lynge by). Areal 9: (ubebygget landbrugsareal). Enighed om inderzone under hensyn til, at Enighed om inderzone under hensyn til, at arealet er omgivet af veje på 3 sider samt til, at den nordlige del af arealet kan kloakeres til det i øvrigt ligger naturligt for en udvidelse af den eksisterende kloak for Lynges nordlige by- landsbybebyggelsen. del, medens den sydlige del vil kunne tilsluttes den projekterede kloak for Lynges sydlige by- Areal 3' (nuværende anvendelse: landbrug. del. Fremtidig anvendelse: åben og lav boligbebyg- gelse. Området kan kloakeres til hovedkloak Areal 10: (bebyggelsen langs med Lyngevej for Lynges nordlige bydel). fra Lillerød mod syd. Kloakering har fundet 22 sted for den nordlige dels vedkommende, me- større parceller samt tillade opførelse af parcel- dens kloakprojekt er udarbejdet for den sydlige huse til lokale beboere samt sommerhuse. del tillige med arealerne 11 og 12, men endnu ikke indbragt for vandløbsretterne). Slagslunde-Ganløse kommune. Enighed om inderzone under hensyn til, at Ved en forhandling den 4. september 1958 området er næsten fuldt udstykket, og parceller- med repræsentanter for sognerådet opnåedes ne for en stor dels vedkommende er bebygget der enighed om en indstilling vedrørende zone- med helårshuse. betegnelsen for alle de til drøftelse optagne arealer på nær areal 11. Efter brevveksling med Areal 11: (hovedsagelig ubebyggede land- sognerådet og sundhedsmyndighederne har ud- brugsarealer) . valget vedtaget nedenstående kommentar. Enighed om yderzone, idet der mellem sog- nerådet og byudviklingsudvalget er enighed om Areal 1: (Ganløse landsby. Byen er delvis at udvise tilbageholdenhed med hensyn til nye kloakeret ved private kloakselskaber. Samlet udstykninger og bebyggelse på disse arealer, kloak- og rensningsanlæg er projekteret, men hvor en kloakering og bebyggelse ikke synes endnu ikke forelagt vandløbsretterne. Området særlig hensigtsmæssig. består dels af selve landsbybebyggelsen og dels af en nyere villabebyggelse, hovedsagelig langs Areal 12: (hovedsagelig ubebyggede land- med indfaldsvejene). brugsarealer) . Enighed om inderzone under hensyn til, at Enighed om mellemzone, idet der bør vises området praktisk taget er fuldt udbygget. tilbageholdenhed med hensyn til nye udstyknin- Grænsen for areal 1 vil blive reguleret så- ger og bebyggelse på disse arealer, indtil en ledes, at landbrugsbygningerne, der ligger i afklaring med hensyn til kloakeringens gennem- byen i umiddelbar tilslutning til arealer under førelse har fundet sted. landbrugsmæssig drift, får samme zonebeteg- nelse som de tilgrænsende landbrugsarealer. Areal 13: Enighed om yderzone. Areal 2. 3 og 4: (nuværende anvendelse: Byudviklingsudvalget har for dette areals landbrug. Arealerne vil kunne medtages under vedkommende erklæret sig sindet at ville give kloakering af Ganløse by). generel tilladelse til udstykning og sommerhus- Enighed om mellemzone under hensyn til, at bebyggelse, når der foreligger en hoveddisposi- arealerne anses for velegnede til en udvidelse af tionsplan for området med nærmere angivelse byen. Det kan ikke på nuværende tidspunkt af vejlinier, grundstørrelser m. v. og forslag til fastslås, hvilke områder der først vil blive ind- deklarationen med hensyn til bebyggelsen på draget under bebyggelse. Byudviklingsudvalget- de udstykkede parceller, herunder bestemmelse erklærer sig sindet at ville inddrage partielle om maksimalt bebygget areal, f. eks. 50 m2. dele af disse arealer til bebyggelse i det omfang, der måtte vise sig behov for det og under for- Areal 14: (midt i området ligger 15 enfami- udsætning af, at sognerådet lader udarbejde liehuse; i øvrigt er arealet hovedsagelig ubebyg- nærmere planer for Ganløses udbygning (dis- get landbrugsområde). positionsplan eller partiel byplanvedtægt), der Enighed om yderzone under hensyn til det tilsigter en hensigtsmæssig vejføring og bebyg- ønskelige i at søge de beskæftigede ved de gelse for arealerne. større virksomheder (skærvefabrik og teglvær- ker) bosat i selve Lynge landsby. Byudviklings- Areal 4 a: (arealet ligger i tilslutning til den udvalget vil ikke modsætte sig at udstykningen stedfundne udstykning på matr.nr. 15a). på matr.nr. 8 bb gøres færdig. Enighed om inderzone under hensyn til, at der foreligger en af sognerådet godkendt ud- Areal 15: (området er delvis udstykket. Nog- stykningsplan for arealet. le parceller er bebygget med helårshuse, andre med sommerhuse). Areal 5: (nuværende anvendelse: landbrug. Enighed om yderzone, idet byudviklingsud- Området vil kunne inddrages under kloake- valget for dette områdes vedkommende har ringen for Ganløse by). erklæret sig sindet at ville tillade udstykning i Enighed om yderzone under hensyn til, at det 23 må anses for tilstrækkeligt for den første 15-års stykning og bebyggelse med enfamiliehuse un- periode med de som areal 1, 2, 3, 4 og 4 a ud- der forudsætning af, at bebyggelsens kloakering lagte arealer. og vandforsyning sker uden medvirken fra kommunen). Areal 6: (Slagslunde landsby; arealet er næ- Enighed om yderzone, idet byudviklingsud- sten fuldt udbygget). valget, under hensyn til sognerådets godken- Enighed om inderzone bl. a. under hensyn til, delse til udstykning og bebyggelse, samt under at arealet er kloakeret. hensyn til, at fredningsmyndighederne har op- Grænsen for areal 6 vil blive reguleret på givet en fredning af arealet, ikke vil modsætte lignende måde som grænsen for areal 1. sig, at det foreliggende konkrete projekt bringes til udførelse. Areal 7, 7 a og 8: (ubebyggede landbrugs- Det er over for udvalget oplyst, at arealet er områder. Arealerne vil kunne tilsluttes kloak erhvervet af statsskovvæsenet; tilsagnet kan for Slagslunde by). herefter betragtes som bortfaldet. Enighed om mellemzone under hensyn til det ønskelige i at sikre udvidelsesområder for lands- Stenløse-Veksø kommune. byen. Ved en forhandling den 5. september 1958 med repræsentanter for sognerådet opnåedes der Areal 9 og 10: (nuværende anvendelse: ho- enighed om en indstilling vedrørende zonebe- vedsagelig sommerhuse. Kloakering kan ikke tegnelsen for samtlige de til drøftelse optagne forventes gennemført med kommunal støtte). arealer. Enighed om yderzone med tilladelse til sommerhusbebyggelse. Areal 1: (Stenløse stationsby. Området er Byudviklingsudvalget har for hele området fuldt udstykket og bebygget, dels med ældre ved Buresø mellem Slagslunde skov og Ganløse bebyggelse langs med vejen fra stationen til Egede erklæret sig sindet at ville inddrage nye landevejen, dels med nye villaudstykninger, arealer til sommerhusbebyggelse, når der fore- navnlig nordøst for landevejen og sydøst for ligger en af kommunen i samarbejde med fred- stationen). ningsmyndighederne godkendt dispositionsplan Enighed om inderzone under hensyn til, at for partielle områder med nærmere angivelse området er fuldt udbygget. af vejlinier, grundstørrelser m. v. samt forslag til deklaration med hensyn til bebyggelsen på Areal 2: (ubebyggede landbrugsarealer). de udstykkede parceller, herunder bestemmelsen Enighed om mellemzone. om maksimalt bebygget areal, f. eks. 50 m2. Areal 3: (ubebyggede landbrugsarealer). Areal 11: (området mellem Slagslunde skov Enighed om inderzone. og Buresø. En del af grundene er bebyggede med helårshuse, andre grunde med sommerhuse. Endvidere drives en del af arealerne som frugt- Areal 4: (nordlige del skole og vandtårn, plantage m. v. Området kan ikke forventes sydlige del landbrug). kloakeret med kommunal støtte). Enighed om inderzone. Udvalget har vedtaget at inddrage arealet under yderzone med generel tilladelse til som- Areal 5: (ubebyggede landbrugsarealer). merhusbebyggelse samt tilladelse til at opføre Enighed om inderzone under hensyn til, at et enfamiliehus til helårsbrug på parceller, der der i de senere år er sket udstykning nord for opfylder det kommende bygningsreglements arealet fra samme ejendom. krav til minimumsstørrelse til bebyggelse i ukloakerede områder. (Bygningsreglementet for Areal 6: kommunen er under udarbejdelse, men endnu Enighed om mellemzone under hensyn til, at ikke godkendt). sognerådet ønsker at kunne fortsætte udstykningen fra areal 5 ud over dette areal. Areal 12: (Skovgårdens areal. Sognerådet har, før kommunen blev inddraget under by- Areal 7: (ubebyggede landbrugsarealer). udviklingsområdet, godkendt et forslag til ud- Enighed om mellemzone, idet arealet ligger 24 som en naturlig fortsættelse af udstykningen på løse by, der først vil blive inddraget under be- areal 2. byggelse, erklærer byudviklingsudvalget sig sindet at ville inddrage partielle dele af disse Areal 8 og 9: (ubebyggede landbrugsom- arealer til bebyggelse i det omfang, der måtte råder). vise sig behov for det og under forudsætning Enighed om mellemzone, idet der mellem af, at sognerådet lader udarbejde nærmere pla- byudviklingsudvalget og sognerådet er enighed ner for Stenløses udbygning (dispositionsplan om først at søge arealerne øst for jernbanen eller partiel byplanvedtægt), der tilsigter en bebygget. hensigtsmæssig vejføring og bebyggelse af arealerne. Areal 10: (ubebygget landbrugsareal). Enighed om inderzone under hensyn til, at Areal 12: (Veksø landsby). sognerådet har en udstykningsplan for dette Enighed om inderzone under hensyn til, at areal under behandling. arealet er næsten fuldt udbygget. Areal II: (ubebyggede landbrugsarealer). Enighed om mellemzone. Areal 13: (ubebygget landbrugsareal). Enighed om mellemzone under hensyn til, at Da det ikke på nuværende tidspunkt kan fast- der bør være et reserveareal til landsbyens ud- slås, hvilke mellemzoneområder omkring Sten- videlse.

VII. Talmæssig oversigt.

I ovenstående tabel er i første kolonne an- mulige folketal ved fuld udbygning ved en givet antallet af lejligheder i inder- og mellem- husstandsstørrelse på 3. zoner i 1958 (tallene fra Stenløse-Veksø er Der er ikke fra byudviklingsudvalgets side dog fra 1955). I de tre næste kolonner er an- forsøgt opstillet nogen prognose for befolk- givet det mulige antal lejligheder ved fuld ud- ningsudviklingen i planlægningsområdet, jfr. bygning af henholdsvis inder- og mellemzoner i øvrigt side 17, pkt. b, men udvalget har — på samt total-tallet. Sidste kolonnes tal angiver det baggrund af den stedfundne udvikling og om- 25 rådets karakter i øvrigt - skønnet, at de udlagte et udsnit af et kort over den nordlige halvdel inder- og mellemzoner i alle tilfælde skulle af Sjælland, udarbejdet til den af egnsplan- være tilstrækkelige til at imødekomme en hen- udvalget udførte sommerhusundersøgelse for sigtsmæssig bymæssig udvikling i de kommende Statens byggeforskningsinstitut. Kortet viser ud- 15 år. stykninger i kystkommunerne i tiåret 1945—55, og det ses, at der har været tale om en særdeles VIII. Henstilling vedrørende særlige forhold. stor udstykningsaktivitet. Hver prik repræsen- Byudviklingsudvalget har i nærværende be- terer 10 parceller, og ved sammentælling giver tænkning, afsnit V, stk. e, anført, at man i det alene for kystområdet ca. 12.500 parceller. øjeblikket kan spore en stigende efterspørgsel Under drøftelsen i udvalget af dette spørgs- efter sommerhusgrunde, såvel i Københavns- mål, var der enighed om at henlede byplan- egnen som i det øvrige Nordsjælland. Som nævnets og boligministeriets opmærksomhed på illustration til dette forhold anføres hosstående de problemer, som en fortsat ureguleret udstyk-

Plan g. Udstykning af parceller under 1 ha langs Nordsjællands kyster i tiden 1945-55. Hver prik repræsenterer 10 parceller. (Efter egnsplanudvalgets sommerhusundersøgelse for Statens byggeforskningsinstitut). 26 ning til sommerhusbebyggelse rejser i de dele f. eks. trafikale og afvandingsmæssige syns- af Nordsjælland, Hornsherred og Odsherred, punkter, direkte at udpege de områder, som må hvor byreguieringslovens bestemmelser ikke er anses for mest velegnede til sommerhusbebyg- bragt i anvendelse. gelse. Selvom der på foranledning af statsministe- Byudviklingsudvalget skal derfor henstille til riet nu påbegyndes udarbejdelsen af en f red- byplannævnet at overveje at gennemføre et ningsplan for Frederiksborg amt og Roskilde planlægningsarbejde vedrørende placeringen af amtsrådskreds, er det efter byudviklingsudval- sommerhuse, hvilket der synes at være stort be- gets opfattelse næppe tilstrækkeligt til at sikre hov for, eventuelt ved inddragelse af yderligere en hensigtsmæssig placering af nye sommerhus- områder i Frederiksborg amt og Roskilde amts- bebyggelser i disse områder. rådskreds samt Holbæk amt under byreguie- Man ønsker i denne forbindelse at pege på, ringslovens gyldighedsområde. at medens man ved hjælp af fredningslovgiv- En sådan inddragelse vil formentlig mest ningen har mulighed for at friholde frednings- hensigtsmæssigt kunne finde sted i forbindelse værdige arealer for sommerhusbebyggelse, giver med nedsættelsen af nye byudviklingsudvalg for byreguleringsloven mulighed for, også ud fra områder, der i landskabelig, bebyggelsesmæssig andre synspunkter end de fredningsmæssige, og trafikal henseende har samme karakter.

København, d. 1. februar I960.

På byudviklingsudvalgets vegne Erik Dreyer, formand.

/ A. Skeel. Eva Siesby. 27

BILAG I.

FORSLAG TIL PARTIEL BYUDVIKLINGSPLAN NR. 4*) FOR KØBENHAVNS- EGNENS BYUDVIKLINGSOMRÄDE

Vedrørende Blovstrød, Karlebo, Lillerød, Lynge- Uggeløse, Slaglunde-Ganløse og Stenløse- Veksø kommuner i Frederiksborg amt.

I medfør af lov nr. 210 af 23. april 1949, De yderzone-ejendomme, for hvilke byudvik- som ændret ved lov nr. 91 af 21. marts 1959 lingsudvalget har givet en almindelig tilladelse om ændring i lov om regulering af bymæssige til opførelse af sommerhuse, jfr. § 11, er i bebyggelser, har byudviklingsudvalget for Kø- bilag 1 betegnet som ys. benhavns-egnen vedtaget nedenstående byudviklingsplan: II. De for zonerne gældende bestemmelser. Efter byreguleringsloven af 23. april 1949, I. De af planen omfattede ejendomme. som ændret ved lov nr. 91 af 21. marts 1959 o 1. om ændring i lov om regulering af bymæssige Under inderzoner — hvor bymæssig bebyg- bebyggelser, gælder der herefter følgende be- gelse umiddelbart må finde sted — inddrages de stemmelser for de i ovenstående §§ 1—3 nævnte i bilag 1 med i betegnede ejendomme og de ejendomme: efter dato fra de nævnte ejendomme udstykkede parceller. Inderzoner. § 4- Stk. 1. I inderzonerne, jfr. § 1, skal der inden Under mellemzoner - der skal holdes fri for et år efter planens godkendelse gennemføres de bymæssig bebyggelse, men hvor byudviklings- efter boligministerens skøn fornødne bygnings- udvalget for Københavns-egnen dog (ifølge lo- mæssige og byplanmæssige bestemmelser til vens § 11) kan tillade arealer overført til inder- sikring af områdets hensigtsmæssige bebyggelse, zone - inddrages de i bilag 1 med m betegnede for så vidt sådanne bestemmelser ikke allerede ejendomme og de efter dato fra de findes. Det påhviler vedkommende kommunal- nævnte ejendomme udstykkede parceller. bestyrelse snarest muligt at indsende forslag herom til ministeriet. Ministeren kan pålægge en kommunalbestyrelse at ekspropriere en ejen- Under yderzoner — der skal holdes fri for by- dom, helt elier delvis, når byudviklingsudvalget mæssig bebyggelse i hele planens gyldigheds- indstiller det, og ekspropriationen er hjemlet periode - inddrages de i bilag 1 med y beteg- ved de for det pågældende område gældende nede ejendomme og de efter dato bygningsmæssige eller byplanmæssige bestem- fra de nævnte ejendomme udstykkede parceller. melser. Det er dog en forudsætning for et så-

*) De af byudviklingsudvalget for Københavns- kreds - med undtagelse af Torslunde-Ishøj kommune egnen den 29. marts 1950 og 2. maj 1951 vedtagne - samt Hørsholm, Birkerød og Farum kommuner i forslag til partielle byudviklingsplaner nr. 1 og 2 er Frederiksborg amt. Det af byudviklingsudvalget i april tidligere godkendt af byplannævnet som byudviklings- 1953 vedtagne forslag til partiel byudviklingsplan nr. plan for Københavns-egnen af 18. december 1951 ved- 3 er af byplannævnet godkendt som byudviklingsplan rørende samtlige kommuner i Københavns amtsråds- for Københavns-egnen af 16. februar 1954. 28 dant pålæg, at kommunen kan holdes skades- sted uden tilladelse af byudviklingsudvalget løs for de med ekspropriationen forbundne ud- (lovens § 10, stk. 1). gifter (lovens § 6, stk. 1). Stk. 2. Anlæg af den i stk. 1 nævnte art kan Stk. 2. Et areal beliggende i en inderzone dog finde sted uden tilladelse i det omfang, skal ikke i henhold til byreguleringsloven eller det sker til brug for driften af allerede eksiste- denne byudviklingsplan kunne nægtes udstyk- rende virksomheder eller af en af de i § 7 ket (lovens § 6, stk. 2). nævnte brug eller virksomheder (lovens § 10, stk. 2). Mellemzoner. § 5. § 9. I mellemzoner, jfr. § 2, finder bestemmelsen Byudviklingsudvalget kan efter de i byregu- i § 4, stk. 1, tilsvarende anvendelse (lovens leringsloven nævnte kriterier (lovens § 5) til- § 7). lade, at arealer overføres fra mellemzone til inderzone (lovens § 11). § 6. I mellemzoner må udstykning ikke foretages Yderzoner. uden samtykke af byudviklingsudvalget for Kø- § 10- benhavns-egnen, bortset fra tilfælde, hvor det I yderzoner, jfr. § 3, finder bestemmelserne udstykkede areal sammenlægges med anden i §§ 6-8 tilsvarende anvendelse (lovens § 12). ejendom, eller hvor der finder udstykning sted til selvstændigt jordbrug. Tilladelse til udstykning skal gives i tilfælde, hvor hensigten med § 1L udstykningen er at fremskaffe grunde til op- Byudviklingsudvalget kan give en almindelig førelse af bygninger af den i § 7 omhandlede tilladelse til opførelse af sommerhuse i yder- art (lovens § 8, stk. 1). zoner på betingelse af, at der på vedkommende ejendomme tinglyses deklaration om, at de på ejendommene opførte bygninger kun må benyttes til beboelse i tiden 1. maj til 30. september, Stk. 1. I mellemzoner må kun opføres bygnin- og at S 4, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ger til brug for landbrug (herunder landarbej- (lovens § 13). derboliger), frøavl, skovbrug, gartneri, frugtplantager og hønserier samt funktionærboliger På de i bilag 1 med ys betegnede ejendomme i tilslutning til virksomheder, der er beliggende kan der — uden yderligere tilladelse fra byud- i mellemzone. Ligeledes skal det være tilladt i viklingsudvalget — opføres sommerhuse, som mellemzoner at opføre bygninger, der på lig- kun må benyttes til beboelse i tiden 1. maj til nende måde som de forannævnte tjener et på 30. september. stedet aaturligt formål, erhverv eller beboelse (lovens § 9, stk. 1). III. Andre bestemmelser. Stk. 2. Byudviklingsudvalget for Københavns- egnen kan meddele tilladelse til anden bebyg- § 12- gelse end den i stk. 1 nævnte (lovens § 9, Byudviklingsudvalget skal omgående indbe- stk. 2). rette tilladelse i henhold til §§ 6-11 til bolig- Stk. 3. Endvidere kan byudviklingsudvalget til- ministeren, der inden 4 uger fra indberetnin- lade, at der på arealer, der er udlagt til haver, gens modtagelse kan annullere den meddelte til- opføres kolonihavehuse på betingelse af, at der ladelse (lovens § 15). på vedkommende ejendomme tinglyses deklaration om, at husene kun må benyttes til beboelse §13- i tiden 1. maj til 30. september og kun under De af byudviklingsudvalget i medfør af §§ forudsætning af, at brugeren har helårsbeboelse 6-11 trufne beslutninger kan inden 4 uger ind- andetsteds (lovens § 9, stk. 3). ankes for boligministeren af vedkommende grundejere eller af den eller de kommunalbe- o § O. styrelser - herunder amtsråd — indenfor hvis Stk. 1. I mellemzoner må vejanlæg, kloakanlæg område byudviklingsplanen gælder (lovens § og anlæg af ledninger til gas og vand ikke finde 16). 29

§ 14. Det vil ske ved bekendtgørelse i de lokale Nærværende byudviklingsplan gælder i 15 blade, hvorefter byudviklingsplanen vil blive år fra byplannævnets godkendelse den fremlagt til eftersyn på et i bekendtgørelsen dato at regne, hvorefter den optages til nærmere angivet sted. Fristen på 4 uger for revision. anke i medfør af byreguleringslovens § 16 af byudviklingsplanen og fristen på 6 uger for §15- fremsættelsen af krav om erstatning i medfør Nærværende byudviklingsplan skal respekte- af lovens § 14 vil blive regnet fra den lokale res ikke alene af ejendommenes ejere og bru- bekendtgørelse, der omfatter den pågældende gere, men også af panthavere og andre inde- ejendom. havere af rettigheder i ejendommene, ligegyl- I forbindelse med den offentlige bekendt- digt hvornår sådan ret over ejendommene er er- gørelse vil byudviklingsplanen blive tinglyst på hvervet (lovens § 4, stk. 1). de af planen omfattede ejendomme. Såfremt en fremsat anke måtte blive afvist af § 16. boligministeren, vil anken, såfremt der subsi- Påtaleberettiget i henhold til nærværende by- diært er fremsat erstatningskrav, af ministeriet udviklingsplan er boligministeren og byudvik- blive oversendt til vurderingskommissionen, lingsudvalget for Københavns-egnen. adresse: Amtsgården, Blegdamsvej 27, Køben- havn 0. Når forslaget til ovenstående byudviklings- Indtil offentlig bekendtgørelse er sket, vil plan er godkendt af byplannævnet, vil byud- oplysning om de enkelte ejendommes zone- viklingsudvalget for Københavns-egnen i hen- betegnelse kunne fås hos byudviklingsudvalget hold til byreguleringslovens § 4 hurtigst muligt for Københavns-egnen, Holbergsgade 23, Kø- træffe foranstaltning til planens offentlige be- benhavn K. kendtgørelse og tinglysning.

BYPLANNÆVNET Hovedstadsafdelingen

Adr. Boligministeriet, Stormgade 2, K

BILAG III til betænkning vedrørende partiel by udviklingsplan nr. 4 for Københavns-egnens byudviklingsområde

Byplannævnets hovedstadsafdeling har i skrivelse af 6. februar 1962 i henhold til lov om regulering af bymæssige bebyggelser (lov- bekendtgørelse nr. 129 af 13. april 1954, som ændret ved lov nr. 91 af 21. marts 1959) §2, stk. 3, jfr. §3, stk. 2, godkendt det af byudviklingsudvalget fremsendte forslag til partiel byudviklingsplan nr. 4 for Københavns-egnens byudviklingsområde med følgende ændringer:

1) I forslagets bilag I, §§ 1-3, indføjes efter »de efter«: »15. februar 1962«.

2) § 14 affattes således:

»§ 14. Nærværende byudviklingsplan gælder i 15 år fra byplan- nævnets godkendelse den 6. februar 1962 at regne, hvorefter den optages til revision. For så vidt angår de med betegnelsen y8 og ys8 og m8 betegnede ejendomme gælder planen dog kun i 8 år fra samme dato at regne«.

På forslagets bilag II er de områder, hvor gyldighedstiden er nedsat til 8 år, vist med grå skravering (byplannævnets hoved- stadsafdelings påtegning af 1. december 1960).