Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk udgiver denne publikation for at sætte fokus på Lyngby-Taarbæks bygningskultur. Vi håber herved at bidrage til, at værdifulde bygninger og kulturmiljøer bevares og renoveres med respekt for deres arkitektur og kulturhistorie, og til at nybyggeri opføres i høj kvalitet med respekt for det omgivende miljø.

Til udgivelsen er der ydet støtte fra: Birch & Krogboe Fonden (finansieret 2. oplag) Haldor Topsøe /S Jess Laursen Nordea Tømmerhandler Johannes Fogs Fond

Udgivet i 2005 af Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk efter oplæg fra arkivar Jeppe Tønsberg Redaktion: Annette Hartung, Kirsten Hauch og Hans Nielsen bistået af de øvrige medlemmer af bestyrelsen: Niels Friderichsen, Morten Friis, Gertrud Klinge Galster, Hans Ulrik Holm, Sten Langvad og Kristian Riskær. Foto: Annette Hartung

Tryk og layout: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing 2. oplag: 5.000 Juni 2006

ISBN 87-990992-0-9

Alle fotos er angivet med et nummer, der både refererer til teksten og til kortet over Lyngby-Taarbæk på side 30.

Forside: Vandmølle (nr. 1 på kortet). Indhold

Lyngby-Taarbæks historie ...... 4

Landsbyernes gårde og huse ...... 6

Slotte og landsteder 1700-1800 ...... 8

Mølleådalens fabrikssamfund ...... 10

De første villaer og etagehuse 1860-1925 ...... 12

Nye udstykninger – gamle stilarter 1900-1930 . . . . . 14

Lyngby bliver forstad – funkis for alle pengene . . . . 16

Rækkehuse og parcelhuse 1940-1970 ...... 18

Etageboliger 1945-1970 ...... 20

Offentligt byggeri før og nu ...... 22

Boligbyggeri i vor tid ...... 24

Erhvervsbyggeri i vor tid ...... 26

Bevaring og fremme af bygningskulturen ...... 28

Kort over Lyngby-Taarbæk ...... 30 Lyngby-Taarbæks historie

Det er mindst 8.500 år siden, de før- ste mennesker kom til Lyngby-Taar- bæk. Det viser fund af stenredska- ber fra en jæger-stenalderboplads i Tordals Mose. I de følgende årtu- sinder var der en gradvis overgang til et bondesamfund med korn- og husdyravl. De vigtigste oldtidslevn fra denne tid er de mange gravhøje [2]. Lyngby Kirkes ældste dele [3] stammer fra midten af 1100-tallet, mens alle øvrige bygninger i Lyng- by-Taarbæk er opført efter år 1600. I middelalderen rummede Lyngby- Taarbæk landsbyerne , Lyng- by, , Stokkerup, Mølle- strup og Bilstrup. Det er i dag stadig 2 Gravhøj i Dyrehaven ved Christiansholmsvej muligt at opleve nogle af bondesam- fundets gårde og huse i Lyngby [4], I løbet af 1600-tallet bredte den boliger, hvoraf mange stadig er be- Virum og Lundtofte og enkelte hu- første industri i Danmark sig til Møl- varet [5]. Med sine ni vandmøller se fra fiskersamfundet i Taarbæk. leådalen for at udnytte vandkraften. blev Mølleådalen ét af Danmarks For ca. 1.000 år siden blev de før- I de følgende århundreder udvikle- vigtigste industriområder, hvor der ste vandmøller etableret i Mølleå- de der sig en række fabrikssamfund bl.a. blev fremstillet varer af kobber, dalen til at male mel. med industribygninger og arbejder- jern og messing samt produceret

3 Lyngby Kirkes sydmur 4 Lyngby Stræde 1 5 Fabrikssamfundet i Brede

4 krudt, klæde og papir. En position som Mølleådalen fastholdt helt frem til begyndelsen af 1920’erne. Lyngby-Taarbæks varierede og smukke landskaber har tiltrukket såvel kongehuset og adelen som det velstående borgerskab. Det vidner 1700-tallets slotte i Frederiksdal [6], Dyrehaven og samt de mange landsteder om. Det er samti- dig baggrunden for, at Lyngby-Taar- bæk i dag rummer meget værdifulde eksempler på bygningskulturen helt tilbage til slutningen af 1600-tallet. 6 Frederiksdal Slot Med etableringen af til Lyngby og i 1900 gennemført store udstykninger let planlægning og rummer i dag 1860’erne blev det muligt for det til villagrunde i både Lyngby (Dig- især en række værdifulde funktiona- velstående borgerskab i København terkvarteret og Fuglevadskvarteret), listiske bebyggelser, populært kaldet at flytte herud i helårsboliger, og de Lundtofte (Danmarksvejkvarteret) funkishuse [8]. første villaer blev opført. og Virum (Kaningårdskvarteret). I Efter besættelsen fortsatte ud- I 1880’erne blev Lyngby-Taarbæk disse kvarterer findes der i dag en stykningerne og byggeriet, så kom- kraftigt berørt af anlæggelsen af række meget værdifulde huse i en munen nu er så godt som fuldt ud- Fæstningskanalen, Lyngby Fort [7] lang række forskellige stilarter bl.a. bygget. Samtidig blev den ene indu- og Fortun Fort mm. som led i Kø- nationalromantik, nyrenæssance, strivirksomhed efter den anden ned- benhavns Befæstning. nybarok og nyklassicisme. lagt, så Lyngby-Taarbæk i dag er ble- I 1890’erne blomstrede industrien I 1930’erne blev store dele af Ul- vet et servicesamfund baseret på ad- op og skabte et stort behov for nye rikkenborgkvarteret og Virum sta- ministration, forskning, uddannelse, boliger. Derfor blev der omkring tionskvarter bebygget efter en sam- rådgivning, handel og service [9].

7 Lyngby Fort, Glaciset 8 Sportshuset, Ulrikkenborg Allé 9 Cowi/Tryg, Parallelvej

5 mark siden middelalderen. Fel terne i bindingsværket blev oprindeligt udfyldt med ler kastet op på tynde hasselkæppe, men senere blev de udfyldt med lersten eller brændte mursten. Da bønderne i Lyngby- Taarbæk ikke havde egne skovlod- der, blev der sparet på tømmeret i bindingsværket, og det blev som regel hvidkalket. I anses Nørregade 10 [16] for at være et af de ældste huse, opført i ca. 1775 med hvidt bindings- værk og stråtag. Ved Bondebyens sanering i begyndelsen af 1980’erne blev bygningens konstruktion beva- 10 Lindegården, Peter Lundsvej 8 ret; men murenes udseende blev al- ligevel et andet med de maskinsave- de bjælker og de moderne mursten. Landsbyernes gårde og huse Mange af landsbyernes gårde og huse er stadig bevaret i Bondebyen De ældste gårde og »almindelige« Landsbyernes gårde er af den tra- [14], Lundtofte og Virum [12]. huse i Lyngby-Taarbæk findes i Bon- ditionelle sjællandske type med tre debyen i Lyngby, i de tidligere lands- eller fire længer, kalkede og med De tidlige byhuse i 1800-tallet blev byer Virum og Lundtofte samt i det stråtag [10 og 11]. Kun enkelte af opført i grundmur, bl.a. fordi de var tidligere fiskerleje Taarbæk. Nogle dem er fra før 1800; men bindings- mere brandsikre end bindings- af dem er bygget i bindingsværk, værkshusene er udtryk for en tek- værkshuse. For at spare på materia- andre i grundmur. nik, der har været anvendt i Dan- lerne var de ofte tofamiliehuse, hvor

11 Kærgården, Virumgade 24 12 Virumvej 135A 13 Peter Lunds Vej 2A

6 man oprindeligt havde ladet køkke- net i midten af huset være fælles for to familier. De fleste byggemateria- ler var billige; men til ildsteder og skorstene forlangte brandmyndig- hederne, at der skulle anvendes brændte mursten, og de var dyre. Senere delte man køkkenet i to, så hver lejlighed fik eget køkken, men bevarede den store fælles skorsten. I enkelte tilfælde indeholdt huset fi- re lejligheder, én i hvert hjørne, med ildstederne i de fire køkkener under skorstenen i husets midte. Da man i anden halvdel af 1800- tallet fik komfurer, og mursten blev det almindelige byggemateriale, fik husene to mindre skorstene i stedet 14 Asylgade 13 for den store fælles skorsten, selv om køkkenerne stadig lå side om si- de i midten af huset som på Peter Lunds Vej 2A [13]. Traditionen med tofamiliehuse blev bevaret, og adskillige smukke tofamiliehuse er bygget så sent som i 1920’erne i Bondebyen, bl.a. Tofte- gærdet 18 [15], og i Ulrikkenborg- kvarteret.

15 Toftegærdet 18 16 Nørregade 10

7 17 Ørholm Hovedgaard, Ørholmvej 61 18 Eremitageslottet i Dyrehaven Slotte og landsteder 1700-1800

Slotte og landsteder var virkeliggø- de danske købstæder, men ikke i bygninger fra renæssancen fra 1530- relsen af drømmen om paradisets landsbyernes byggestil. Her fulgte 1660, mens barokken, der var på have. Livet i de overbefolkede byer man traditionerne. Når barok, roko- mode fra 1660-1730, i dag er repræ- var usundt og støjende, mens der på ko og klassicisme er så rigt repræ- senteret af blot to bygninger, nemlig landet var ren luft, stilhed, smukke senteret i Lyngby-Taarbæk, skyldes landstedet Gammel Rustenborg på landskaber og plads til store have- det byfolk fra København, der flyt- Rustenborgvej 3 [19] og Ørholm anlæg. tede ud og tog den nye arkitektur Hovedgård på Ørholmvej 61 [17], Den europæiske arkitektur i med sig. som begge er opført i første halvdel 1600- og 1700-tallet vandt indpas i I Lyngby-Taarbæk findes ingen af 1700-tallet. Karakteristisk for ba- rokken er bl.a. den høje, markante gavlkvist. Til gengæld har Lyngby-Taarbæk mange eksempler på rokokotidens stærkt svungne former, selv om den kun var moderne i en forholdsvis kort periode fra 1730-70. Frederiksdal Slot [6] fra 1744/1752 er ren rokoko, og landstedet Fri - boeshvile på Lyngby Hovedgade 2 19 Gammel Rustenborg, Rustenborgvej 3 20 Friboeshvile, Lyngby Hovedgade 2 [20] fra 1756 har udpræget rokoko i

8 21 , Nybrovej 401 22 , Nybrovej 410 facadens frodige ornamentik, dog på Nybrovej 401 [21], der blev om- læ« og sidebygningen »Kavalerflø- med en mindelse om barokken i den bygget til sin nuværende skikkelse i jen« på Lyngby Hovedgade 37 [24], iøjnefaldende gavlkvist. 1802. der blev opført i 1806 med 20 værel- Eremitageslottet [18] fra 1735 har Endvidere kan nævnes Ma - ser beregnet til udlejning til som- endnu træk fra barokken, selv om rienborg på Nybrovej 410 [22], der mergæster. facaderne er rokoko. tjener som sommerresidens for Også nogle af bygningerne på de Klassicismen, der var på mode fra statsministeren, og som er opført gamle fabrikker ved Mølleåen har ca. 1770-1850, fandt sin inspiration i som sommerhus i 1745, men fik sin stærke klassicistiske træk bl.a. Bre- antikken. Den er kendetegnet ved nuværende skikkelse i 1806. de Hovedbygning [30] opført i 1795 klarhed, sans for proportioner og et Et smukt eksempel på tidlig klas- og »Kildehuset« i opført mådehold, der gjorde op med den sicistisk byggestil er »Det hvide Pa- ca. 1760. frodige barok og lystige rokoko. Blandt de fornemste klassicisti- ske bygninger kan nævnes Sorgenfri Slot [23], der i sin første skikkelse fra 1702 var en udpræget barokbyg- ning med tilhørende fransk have, men som blev ombygget i 1750’erne i rokokostil og senere fik nogle iøj- nefaldende klassicistiske tilføjelser. En anden fornem klassicistisk bygning er landstedet Sophienholm 23 Sorgenfri Slot, Kongevejen 24 Det hvide Palæ, Lyngby Hovedgade 37

9 Mølleådalens fabrikssamfund

Mølleådalen blev industriens vugge berværk i begyndelsen af 1700-tal- i Danmark på grund af vandkraf- let. I 1831 blev den klædefabrik og ten. Den førte til etablering af fa- udviklede sig til Mølleådalens stør- brikssamfund i både Frederiksdal, ste fabriksanlæg og Danmarks stør- Lyngby, Fuglevad, Brede, Ørholm, ste klædefabrik inden lukningen i Nymølle, Stampen, Raadvad og 1956. Strandmøllen i 1600-tallet og de føl- Brede hovedbygning [30] fra 1795 gende århundreder. Mølleådalen blev opført i kobberværkets stor- rummer derfor store kulturhisto- hedstid og er blandt de fornemste 25 Raadvaddam Fabrik, Raadvad riske værdier. klassicistiske bygninger i Lyngby- Taarbæk. Raadvad Mølle blev opført i 1643 til Klædefabrikken opførte en lang fabrikation af håndvåben og land- række produktionsbygninger [29] brugsredskaber, og i de følgende år- bl.a. Danmarks nu ældste fabriks- hundreder opstod der et helt by- bygning i jernbeton. Allerede i kob- samfund med skole, butikker mm. berværkets tid byggede fabrikken Efter at fabrikken blev ødelagt un- boliger til dens arbejdere, men klæ- der Svenskekrigen i 1659, blev der defabrikken opførte både boliger til opført en statslig krudtmølle, som funktionærer og arbejdere samt blev nedlagt i 1758. Herefter blev asyl, skole og spisehus. der i Raadvad produceret isen- Til arbejdslederne blev de såkald- 26 Fileværket, Raadvad kramvarer, indtil Raadvad Knivfa- te mestervillaer på Brede Allé 62-65 brik flyttede til Brønderslev i 1973. [32] opført i 1903-04. Arbejderboli - Den nuværende fabriksbebyggelse gerne i »Den lange Længe« på Bre- [25] er opført i perioden 1879-1918. de Allé 33-50 [31] blev opført i 1833. En af Raadvads ældste bygninger er Fileværket [26], der er en lang toe- tagers bindingsværksbygning opført i midten af 1700-tallet og oprindelig indrettet med selvstændige værkste- der i stueetagen og beboelse oven- på.

Brede Mølle startede som kornmøl- 27 Dansk Gardin og Tekstil Fabrik, le i middelalderen, blev krudtværk i 14 Gl. Lundtoftevej 1-3 1628 og Danmarks vigtigste kob- 28 Hyldehaverne, Lundtoftevej

10 I dag har den gulpudset mur, og ta- get er halvt belagt med strå og halvt med skifer. Hvor Argentinavej og Mølleå- parken nu ligger, lå arbejderboliger- ne de »Gule Huse« med navne som Paris og Amsterdam opført 1890-98 og de »Grå Huse« med navne som Madrid og Sønderborg opført 1907- 20, indtil de alle blev nedrevet i 1964-73.

Lyngby Mølle [43] startede ligeledes som kornmølle i middelalderen, og siden 1600-tallet har der været både en kornmølle og en industrimølle. Fra 1834 var begge møller dog korn- møller. 29 Brede fabriksbygning, I.. Modewegs Vej Der kom for alvor gang i industri- produktionen, da Dansk Gardin og I 1913 opførte Dansk Gardin og bebyggelser er nu de eneste tilbage- Tekstil Fabrik opførte de første byg- Tekstil Fabrik fire ens dobbelthuse værende fabriksboliger i Lyngby. ninger i 1892-93 ved Mølleåen på Gl. for funktionærer på Lundtoftevej I 2004 gennemførte kommunal- Lundtoftevej 1 [27], og den bestod i 51-59 med blank mur i røde sten og bestyrelsen en arkitektkonkurrence 1912 af tre bygninger. Den østligste med trækvist. I 1917 opførte den tre om bebyggelse af Badeparken, brændte i 1960, men bygningen ved omtrent ens bebyggelser med arbej- hvorved arbejderboligerne, kaldet åen og mellembygningen ligger end- derboliger på Hyldehavevej 1 og Hyldehaverne, blev nedrivnings - nu tilbage. De er det sidste vidne om Lundtoftevej 43 og 47 [28] med gul- truede. Lyngbys industris storhedstid. pudset mur og rødt tegltag. Disse

30 Brede Værks hovedbygning, 14 I.C. Modewegs Vej 31 Den lange Længe, Brede Allé 33-50 32 Mestervilla, Brede Allé 62-63

11 De første villaer og etagehuse 1860-1925

Villaen er i modsætning til landste- 1859 og er endnu præget af den se- Frem til omkring 1860 var der kun det beregnet til helårsbeboelse, ne klassicisme med pudsede mure, to toetages huse i Lyngby, nemlig men begge typer ligger i landlige gavlkvist og tegltag. Store Kro, det senere Hotel Lyngby omgivelser og tilhørte velstående Villaerne »Vennely« på Konge- på Lyngby Hovedgade 1 og Det Hvi- ejere. vejen 49 [33] og »Gedesdal« på de Palæ på Lyngby Hovedgade 37 Forudsætningen for de første vil- Kongevejen 51 er opført i 1867 og [24] fra 1807. Men i 1860 opførtes laer i Lyngby-Taarbæk var, at deres viser et tydeligt modeskift, idet man Lyngby Hovedgade 78, i dag »Bjæl- ejere havde mulighed for dagligt at nu bygger i blank mur og med ski- kestuen«, og i 1868 opførtes »Laurits rejse ind til deres arbejde i Køben- fertag. Med deres rundbuede vindu- Møllers Gaard« på Lyngby Hoved- havn. Villaer optræder derfor først i er vækker de mindelser om den ro- gade 54, i dag Stuhr og Louis Nielsen Lyngby-Taarbæk fra 1860’erne, da manske kirkearkitektur fra middel- [38], som i 1876 fik gavlkvist i taget. Nordbanen og Klampenborgbanen alderen. I 1870’erne og 1880’erne kom der blev anlagt. »Den Gudmannske Villa« på en række toetages huse på Lyngby Det er karakteristisk for denne Møllevej 5 [35] i Fuglevad er opført Hovedgade i området ved Jernba- periodes huse, at de er bygget i i 1873 og har med sine spidse gavle nevej, der på denne tid var ved at »blank mur«, altså uden pudsning et vist gotisk stilpræg. blive Lyngbys centrum. Disse byg- eller kalkning. Facadernes udsmyk- De hvidpudsede villaer på Taar- ninger (Hovedgaden 13-15-17, 36- ning er fremkommet ved brug af bækdalsvej 4-14 i Taarbæk [34] blev 38, 42 og 46) var næsten alle bygget forskellige former og farver i mur- opført i 1910-16 i nybarok stil med af gule mursten og havde skifertage. stenene, og med gule mursten som rige detaljer. I dag er kun nr. 42 og 46 bevaret, og de dominerende. Skifer bliver fra Et »almindeligt« hus fra slutnin- de to sidstes facader er ændret til 1860’erne moderne til tagbelæg- gen af 1800-tallet var også opført i ukendelighed. ning. blank mur med gule mursten og ski- Etagehusene var udtryk for, at de Villaen »Sorgenfridal« [36] på fertag, men havde ikke villaens de- velbeliggende grunde langs Lyngby Lyngby Hovedgade 6 er opført i korationer. Hovedgade var blevet dyrere og

33 Vennely, Kongevejen 49 34 Taarbækdalsvej 35 Den Gudmannske Villa, Møllevej 5

12 36 Sorgenfridal, Lyngby Hovedgade 6 37 Toftebækhus, Lyngby Torv skulle udnyttes mere intensivt for at treetages huse i Lyngby indrettet stisk stil i 1919 i tre etager med blank forrente sig. Den samme tendens med herskabslejligheder. rød mur. Det var Lyngby-Taarbæks kunne ses på Taarbæk Strandvej, Sorgenfrihus på Lyngby Hovedga- første kommunale boligbyggeri med hvor Taarbæk Kro i 1870’erne blev de 8A [39] er opført i 1902 med otte 30 lejligheder på 2-3 værelser. til Taarbæk Hotel med en treetages lejligheder på 4-5 værelser og repræ- Andelsboligforeningen »Tofte- bygning. Etagehusene langs gader- senterer nationalromantikkens eta- bækhus« på Lyngby Torv 4-14 [37] ne gav et tydeligt købstadspræg, og gebyggeri. »Vigottenborg« på Bou- blev opført i 1924 i tre etager med i 1880’erne var dette købstadspræg levarden 3-5 er opført i 1904 med 12 pudset mur i nyklassicistisk stil med mere fremtrædende i Taarbæk end i treværelses lejligheder. tegltag og uden kviste. Den havde Lyngby. »Belgien« på Lyngby Hovedgade oprindeligt fire butikker og 32 lejlig- Omkring 1900 opførtes de første 102 A- [40] blev opført i nyklassici- heder.

38 Laurits Møllers Gaard, 29 Lyngby Hovedgade 54 39 Sorgenfrihus, Lyngby Hovedgade 8A 40 Belgien, Lyngby Hovedgade 102

13 Nye udstykninger – gamle stilarter 1900-1930

I 1883 var I. H. Mundts Vej i Sorgen- 1890-1915, også kaldet »den danske fri blevet udstykket som den første tradition«, blev gamle stilarter og villavej, idet man tidligere kun hav- materialer genoptaget og videreud- de bygget nye huse langs de eksiste- viklet i dansk arkitektur f.eks. stejle rende offentlige veje. Her blev villa- tegltage og facader af røde mursten. 41 I. H. Mundts Vej 24 en I. H. Mundts Vej 24 [41] opført i Det romantiske præg kunne være 1891 i italiensk stil med gesims og i ornamenter af groft tilhugget granit, pudset mur. bindingsværk eller tårne. Eksem- I 1890’erne var indbyggertallet pler på nationalromantikken er vokset kraftigt navnlig på grund af Lyngby Søndre Mølle [43] og nabo- de store nye fabrikker i Lyngby, og i ejendommen (Lyngby Hovedgade 1899 blev der foretaget udstykning 26) fra 1903 samt bindingsværksvil- af Sorgenfrigårds jorder langs Fug- laerne Furesølund 18 opført 1907 levadsvej. Året efter blev der fore- [46] og Rustenborgvej 12B [44]. taget udstykning af »Digterkvarte- Nyrenæssancen (ca. 1900-1910) ret« syd for Lyngby Sø (Chr. Win - er karakteriseret ved brugen af thers Vej m.fl.), Danmarksvej-kvar- blank mur i røde mursten lige som teret i Lundtofte og Kaningårds- nationalromantikken, men med de- kvarteret i Virum. Udstykningerne korative træk fra renæssancen som var så omfattende, at der først om- f.eks. rustik granitbeklædning af un- kring 1930 blev behov for nye stør- deretagen eller karnapper og kviste re udstykninger. med kobbertag. Eksempler på nyre- 42 Lille Rosenborg, Bagsværdvej 65 Under nationalromantikken ca. næssance er »Lille Rosenborg« på

43 Lyngby Søndre Mølle, 38 Lyngby Hovedgade 24 44 Rustenborgvej 12B 45 Høstvej 1

14 Bagsværdvej 65 [42], Jernbanevej 10 og Caroline Amalie Vej 25. Den kamtakkede bygning på Høstvej 1 [45] i Bondebyen er op- ført i 1904 som bolig for Lyngby Skoles førstelærer. Ligheden med en gotisk kirkebygning skyldes, at læreren dengang også fungerede som degn. Nybarokken fra ca. 1900-1915 an- vendte oftest pudsede mure. Byg- ningens helhedsvirkning var vigtig, med dekorative elementer fra ba- rokken som f.eks. svungne kviste. Gode eksempler på nybarok er den lille harmoniske og palæagtige villa på Sophus Schandorphs Vej 18 [47] og de store villaer »Lykkens Gave« på Fuglevadsvej 49 [48] og »Borre- bakken« på Caroline Amalie Vej 126. En særlig variant var »Bedre Byggeskik«-bevægelsen, der bl.a. er 46 Furesølund 18 repræsenteret på Caroline Amalie Vej 12 [49]. tid og dens efterligningsperioder. Amalie Vej 15, 42B, 70 og 74, der er Nyklassicismen fra ca. 1915-1930, Rolige og omhyggeligt proportione- opført i 1912-17, og på Lyngby Ho- som afløste de romantiske stilarter, rede facader var kendetegn for ti- vedgade 9 (Brohus), der er opført i gav sig udtryk i en mere nøgtern ar- dens etagehuse. Nyklassicistiske hu- 1925. kitektur præget af den klassiske old- se er bl.a. repræsenteret på Caroline

47 Sophus Schandorphs Vej 18 48 Lykkens Gave, Fuglevadsvej 49 49 Caroline Amalie Vej 12

15 Lyngby bliver forstad – funkis for alle pengene

I slutningen af 1920’erne steg Stor- påvirket af funktionalismen, hvor dobbelthuse med mange af funktio- københavns befolkningstal igen brugsværdi og byggeteknisk kun- nalismens kendetegn: hjørnevindu- voldsomt. Mens landbruget nær- nen resulterede i et enkelt form- er med smalle vinduesrammer, mede sig en krise, havde byerhver- sprog. overdækkede indgangspartier i be- vene fremgang, og Københavns For etagebyggeriet blev funktio- ton, altaner forsynet med metalge- vækst forplantede sig til de omlig- nalismens idealer også omsat til be- lænder mm. gende kommuner. DSB planlagde byggelsens helhed, hvor kravene I 1930’erne blev der udarbejdet forbedrede trafikforbindelser i medførte, at husene blev solorien- en byplan for Virums udbygning form af S-tog, og udbygningen af terede med altaner, og bebyggelser- omkring den nye forstadskommunerne begyndte for ne blev udformet med fælles fri- med udgangspunkt i de engelske alvor. arealer til såkaldte parkbebyggel- teorier om havebyen. Det var første Fra 1930 til 1940 voksede Lyng- ser. I Ulrikkenborgkvarteret blev gang i Danmark, at man udarbejde- by-Taarbæk fra 15.000 til 29.000 Pipers Park [50] og Wilmanns Park de planer for at anlægge en hel for- indbyggere. Denne voldsomme opført i 1933 med store trefags vin- stad med parker og grønne områ- vækst i befolkningstal modsvaredes duer. der. Formålet var at skabe en god, af et omfattende byggeri i Ulrik- Rendyrket funkis blev opført i sund og velfungerende by med et kenborgkvarteret, hvor bebyggel- Den engelske Haveby i 1934 om- centrum bestående af butikker og ser af både etagehuse og parcelhu- kring Christian X’s Allé mellem service omkranset af gedigne bolig- se voksede frem, samt i Virum. I det Hollandsvej og Ulrikkenborg Allé. kvarterer for forskellige indkomst- østlige Lyngby og i Lundtofte hav- Ved krydset Chr. X’s Allé /Ulrik- grupper. de Københavns Kommune i 1930 kenborg Allé [8] blev opført fire Virum Torv [51] blev anlagt som købt størstedelen af jorderne, og u-formede etagehuse med hvidpud- en ottekantet plads, omkranset af bebyggelsen af dem begyndte først sede henholdsvis blanke mure, fla- etageejendomme og med lavere i slutningen af 1940’erne. de tage og hjørnevinduer. Mellem bebyggelse udefter. 1930’ernes bebyggelse blev stærkt disse og Hollandsvej blev opført 39 Virum fik allerede i 1930’erne de

50 Pipers Park, Ulrikkenborg Allé 51 Virum Torv

16 første bebyggelser af rækkehuse, som senere blev et dominerende træk i bydelen. Rækkehusene på Hasselvej [52] og Akacievej samt dobbelthusene på Olesvej [53] blev opført i funkis i 1937. På Birkevang, Bøgevang og El- mevang blev der bygget små række- huse i gule mursten i 1936. »Helle- holm« på Grønnevej 77-91 [55] blev opført i 1938 og er et af periodens mange eksempler på »lagkagehuse« dvs. med markante murstensbånd. Fine eksempler på modernistisk 52 Hasselvej 26-30 byggeri findes på I. H. Mundts Vej 16 [54], der blev opført i 1924. I. H. Mundts Vej 4B [56] opført i 1957 og Bellevue Strandbad [57] opført i 1932 er tegnet af Arne Jacobsen.

53 Olesvej 12-14 54 I. H. Mundts Vej 16

55 Helleholm, Grønnevej 79-85 56 I. H. Mundts Vej 4B 57 Bellevue Strandbad

17 Rækkehuse og parcelhuse 1940-1970

Lyngby-Taarbæk var blandt de om- 1958, hvorefter man igen var henvist egnskommuner, der havde mest ny- til realkreditlån. byggeri i gang under besættelsen. Lige som i 1930’ernes bungalows Det drejede sig om rækkehuse og [58] var kældre almindelige i 1940’ - parcelhuse, hvorimod etagebyggeri- erne, evt. kun under halvdelen af et næsten gik i stå, fordi der ikke huset; men i løbet af 1950’erne gik kunne skaffes armeringsjern til man over til at bygge uden kælder, etageadskillelsernes betondæk. Hu- og efterhånden som eternitplader sene var små og fornuftige, opført af afløste tagsten (vingetegl), blev og- hjemlige materialer som træ og tegl. så tagene lavere. Den udnyttede

58 Christian X´s Allé 108 1930’ernes eksperimenter med flade tagetage forsvandt til fordel for skrå tage, jernrammede vinduer og nye lofter i stuerne. konstruktioner var lagt på hylden. Parcelhuse med pudset mur og Siden 1930’erne finansieredes rødt tegltag med lav rejsning blev par celhusbyggeriet ved statslån, opført på Kongestien i Virum i 1941. som begrænsede boligarealet til 110 Traditionelle rækkehuse med pud- m2 og lagde loft over anskaffelses- set mur og rødt tegltag i halvanden prisen. Af standardkrav kan næv- etage blev bygget på Irmelinsvej i nes, at der skulle være indlagt toilet. Lyngby i 1941 [59]. Materiale- og pengemangelen i Elementbyen i Hjortekær [60] 1940’erne var stadig mærkbar gen- blev opført i 1947-48 og er ét af de nem det meste af 1950’erne, og ord- første eksempler herhjemme på 59 Irmelinsvej ningen med statslån opretholdtes til præfabrikeret elementbyggeri. Be- byggelsen består af rækkehuslænger med 133 huse samt 64 dobbelthuse. Alle bygningerne er opført i én eta- ge af elementer i hvidpudset træbe- ton og med lave saddeltage belagt med tagpap. Rækkehuskvarteret ved Degne- bakken [65] blev opført i 1948 af LAB og omfatter 59 rækkehuse, hvoraf de nordligste er i gule og resten i røde sten, alle med røde tegltage. 60 Elementbyen, Bjælkevangen På Bygdevej m.fl. i Sorgenfri blev

18 61 Agervang 62 Dyrehavegårdsvej 9 der i 1949 opført rækkehuse med streger dermed landskabets hoved- Rækkehusene i Granparken er alle forskudt etage og halv kælder. På træk. Set fra Ermelundskilen frem- bygget i røde sten med mønster af Virumvej blev der i 1950 opført ræk- træder bebyggelsens tage med et gule sten, mens der i Kulsvierparken kehuse i halvanden etage uden kæl- smukt relief [61]. også findes rækkehuse i gule sten der. Rækkehuskvarteret Egeparken med mønster af røde sten. Bebyg- Rækkehusbebyggelsen omkring [63] ved Lindevangen blev opført i gelserne har relativt flade grå eter- Kornagervej mellem Klampenborg- 1949-56 i halvanden etage. Bebyg- nittage. vej og Ermelundskilen blev opført i gelsen fremstår meget karakterfuldt I 1960 blev der fra Hvidegård perioden 1949-1957 af de sociale bo- med vandskurede og hvidmalede fa- og Dyrehavegård udstykket store ligselskaber AKB og KAB. De 173 cader og røde tegltage. Bebyggelsen arealer til parcelhusbebyggelserne rækkehuse er bygget i halvanden og har fine arkitektoniske kvaliteter. Hvidegårdsparken, Trongårdspar- to etager med gule sten og røde, højt Rækkehusbebyggelsen Kulsvier- ken og Fortunparken/Fortunvæn- rejste tegltage. Rækkehusstokkene parken og Granparken [64] ved get, mange med fladt tag og uden er placeret parallelt med de øst- Brede Bakke er på 188 rækkehuse i kælder [62]. vestgående højdekurver og under- halvanden etage og opført i 1956-58.

63 Egeparken/Lindevangen 64 Granparken 65 Degnebakken

19 Etageboliger 1945-1970

Efter krigen blev et omfattende bo- etagehusene fået renoveret facader- ligbyggeri sat i gang for at afhjælpe ne, samtidig med at der blev etable- bolignøden. I Lyngby-Taarbæk var ret store altaner [67]. det navnlig boligselskaberne AKB Ved opførte og KAB, som byggede på Køben- Lyngby Almennyttige Boligselskab havns Kommunes arealer øst for det i 1953 Sorgenfrivang I med 307 bo- centrale Lyngby. Her opstod i anden liger i tre etager. Anden etape, Sor- halvdel af 1940’erne boligkvarteret genfrivang II [68], opførtes som tre 66 Højhuset, Lyngvej 24-28 Fortunbyen, som blev opført i store højhuse i 15 etager med 428 boliger og varierede landskabsrum, der ska- og indkøbscenter. Med en placering ber luft, oplevelsesvariation og flot- langs banelegemet og Virumgårds te udsigter. I Fortunbyen blev høj- grønne områder markerer de sig huset på Lyngvej [66] opført i 1954. kraftig i landskabet og er blevet var- Arkitekterne eksperimenterede tegn for Sorgenfri. Efter en facade- både med byggestil, materialevalg renovering er den grå beton brudt og byggehøjde. Meget af byggeriet af blå altaner og farvede kvadrater i er karakteriseret af gule (sjældnere de åbne indgangspartier. røde) mursten, høje saddeltage med Lundtofteparken [70] blev opført røde tegl, store kviste og vinduer i 1951-57 af boligselskabet Samvirke med hvidmalede trærammer og sto- med 648 boliger i pudset mur og 67 Fortunbyen, Lyngvej 57-61 re ruder. I 1990’erne har mange af med indbyggede altaner. I 1995 blev

68 Sorgenfrivang II, Grønnevej 253-261 69 Lyngby Højhus, Lundtoftegårdsvej 5-11

20 70 Lundtofteparken 71 Cedervænget 72 Lyngby Søpark, Agnetevej 8-14 bebyggelsen isoleret udvendigt og tegårdsvej 5-11 [69] i 14 etager og Mølleåparken [73] blev opført i blev stedvis forhøjet med en etage. med 140 boliger. I 1989 blev østfaca- 1969 med 443 boliger i fire-fem eta- Bebyggelsen Askevænget/Ce- den og gavlene inddækket med ges boligblokke og en ring af en- og dervænget [71] i Virum blev opført plastbeklædte alu-profiler. to-etages rækkehuse. i 1958 i fire etager og med 352 boli- Bebyggelsen »Lyngby Søpark« Eremitageparken [74] i Hjorte- ger. Den øverste etage er tilbage- [72] på Agnetevej i Engelsborgkvar- kær blev opført 1969-70 af Lyngby- rykket og har gavle beklædt med teret blev opført i 1946 med 150 bo- Taarbæk Kommune som et markant kobber. Bebyggelsen har indbygge- liger i tre etager i grå pudset mur og og eksperimenterende betonele- de altaner og relativt flade grå eter- med rødt tegltag. mentbyggeri med 408 boliger i ter- nittage. Højhuset på søjler på Lehwalds- rasserede blokke plus 127 én- og Boligselskabet AKB opførte i vej ved blev opført i toetages rækkehuse samt flere insti- 1962 »Lyngby Højhus« på Lundtof- 1962 med ni etager. tutioner og butikker.

73 Mølleåparken 74 Eremitageparken

21 tagelser bygget omkring 1500-tallet. Overgangen mellem de to byggepe- rioder ses bl.a. på sydmuren [3]. blev opført i 1909 og er udbygget i flere omgan- ge, bl.a. i 1915 med en lav længe med pudsede, gulmalede mure og afval- met tegltag [76]. De to indgangspar- tier markeres af frontkviste, halv- runde vinduer og indfatninger. Byg- ningen er en fin repræsentant for de dengang populære »pavillonskoler«, der blev opført som reaktion mod ti- dens monumentale skolebygninger. Et eksempel på sidstnævnte er Taarbæk Skole [77], der blev opført i 1913 i nationalromantisk stil. Lyngby Statsskole [80] blev byg- get i 1923 i røde mursten i to etager med høj kælder og højt rejst valm- 75 Lyngby Kirke tag. Facaden er symmetrisk med et centralt placeret indgangsparti, der er fremhævet med en sandstensind- Offentligt byggeri før og nu fatning. Pudsede lisener, sokkel og gesims pryder den herskabelige, ba- Lyngby Kirke [75] er den eneste be- kirken er opført af tilhugne kampe- rokinspirerede bygning. Lyngby varede bygning i Lyngby-Taarbæk sten (marksten) i midten af 1100-tal- Statsskole blev nedlagt i 1991. fra middelalderen. Den ældste del af let. Resten af kirken er med få und- Lyngby Rådhus [79] blev indviet i

78 Kommunebygningen, 76 Engelsborgskolen, Engelsborgvej 66 77 Taarbæk Skole, Taarbæk Strandvej 96 75 Kirkestræde/Åstræde

22 79 Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 80 Lyngby Statsskole, Buddingevej 50

1941 som erstatning for Kommune- [81], blev opført i 1959-74 og udbyg- jernbetonkonstruktion med spidse bygningen i Åstræde [78]. Facaden ges fortsat. Området er opdelt i fire udadvendte foldetage og mure be- er beklædt med grønlandsk marmor kvadranter, der udgør hver sin sek- klædt med rødbrun spaltklinke. Den og tagetagen med kobberplader. tor inden for DTU. Bebyggelsen er blev udbygget i 1997 med en træ- Den stramt disponerede klassicisti- sammensat af henholdsvis normal- ningshal, der siden er blevet sløret af ske facade brydes kun af indgangs- huse udformet som længehuse i 50 en klatrende vegetation. partiet, der er forskudt mod nord i eller 100 meters længde og friere Stadsbiblioteket [83] blev bygget forhold til aksen. Rådhuset er place- formede bygninger til særlige for- i 1968 i en international stil, der re- ret i det tragtformede torvs symme- mål. Arkitekturen er præget af præsenterer efterdønningerne af triakse og indfanger med sin krum- 60’ernes kølige formsprog, men den funktionalistiske idé med en me facade torvets form. Herved er med stor omhu for detaljerne og be- klar form. Stadsbiblioteket blev i skabt et veldefineret byrum med en plantningen. 2005 udvidet omkring det oprindeli- stærk identitet. Virumhallen [82] blev opført som ge indgangsparti. Danmarks Tekniske Højskole, nu idrætshal i 1968 som et eksperimen- Danmarks Tekniske Universitet terende byggeri. Hallen består af en Som reaktion på 1970’ernes beton-

81 Danmarks Tekniske Universitet, 75 Bygning 304 82 Virumhallen, Geels Plads 40 83 Stadsbiblioteket, Lyngby Hovedgade 28

23 84 Bøgeparken 85 Gyvelholm Boligbyggeri i vor tid byggeri skete der i 1990’erne en indslag i form af balkoner og svale- mur med bånd af røde sten på be- drejning tilbage imod modernis- gange ofte i stærke farver, ligesom byggelsens hjørner. Altanerne er men, hvor regelbundne proportio- forskelligt materialevalg i husfaca- båret af små søjler. ner og facader dominerer. Men sam- der og balustrader giver bydelene Bebyggelsen Gyvelholm [85] ved tidig slår postmodernismen igen- hver deres præg. Furesøen er opført i 1997 i to etager nem, hvor arkitekterne vælger mel- Bebyggelsen Bøgeparken [84] med 47 boliger i gule mursten. Be- lem flere stilelementer fra tidligere ved Lyngby Parkkirkegård med 191 byggelsen har vandrette røde mur- perioder og forholder sig åbent til boliger er opført i 1992 og 1995 af stensbånd og rødt tegltag. Boliger- bygningens udsmykning og farver. Lyngby Almennyttige Boligselskab ne er forsynet med store altaner i Et andet markant træk er øget an- som tæt-lavt byggeri i to-fire etager vendelse af træ i facaderne. i gule sten med røde bånd og med På Virumgårds jorder [86] blev sort træ foroven. Facader og tagma- der i 1980’erne opført ca. 500 boli- terialer er tidstypisk varieret i form ger, hvoraf Dansk Almennyttig Bo- og farve. ligselskab stod for de 288. Flere Bebyggelsen Rørdams Have [89] punkthuse i to-tre etager blandet ved Jægersborgvej er opført i 1996 med lav rækkehusbebyggelse ofte med 161 lejligheder fordelt på fem placeret omkring pladser og torve bygninger i toenhalv etage og otte i skaber små bymiljøer i det store om- treenhalv etage. Den er opført i en råde. Der ses postmodernistiske stram, klassicistisk stil i blank gul 86 Astilbehaven på Virumgårds jorder

24 87 Dronningens Vænge 88 Rønne Allé 12-18 træ. i 2002 bygget fire punkthuse med 44 debyen [90] er opført i 2004 som en Bebyggelsen Dronningens Væn- boliger i tre etager og med penthou- rækkehusbebyggelse i halvanden og ge [87] er opført i 2000 i tre etager se. Bebyggelsen er opført i røde to etager med 16 boliger. Husene med 84 boliger, og den består af en mursten med partier af metal og træ. har hvidskuret mur, rødt tegltag og kombination af punkt- og længehu- Boligerne har store altaner i stål. frontkviste beklædt med vingetegl. se. Facaderne er vandskuret i sand- Bebyggelsen Havegærdet i Bon- Lyngby-Taarbæk er i dag et meget farvet mørtel og brydes af elemen- ter af glas, aluminium, stål og teak- træ. Zinktaget har ensidig hældning. Bebyggelsen giver tydelige mindel- ser om 1930’ernes funkis. På Rønne Allé 12-18 [88] blev der

89 Rørdams Have ved Jægersborgvej 90 Havegærdet i Bondebyen

25 91 IBM Danmark, Nymøllevej 91 Erhvervsbyggeri i vor tid attraktivt område for erhvervsbyg- bygninger er facader af glas, stål og leådalen og er siden blevet udvidet i geri til især administration, rådgiv- beton med skalmur af mursten. to omgange. I 1981 blev der på Ny- ning, forskning og uddannelse på Med Otto Nielsens emballagefa- møllevej 59 og 85 opført en kontor- grund af den gode infrastruktur og brik i Lundtofte i 1982 som undta- bygning i to etager i røde sten. I 1992 de store natur- og kulturhistoriske gelsen er der ikke blevet opført in- blev der på Nymøllevej 91 opført en værdier. Flere store virksomheder dustrianlæg i Lyngby-Taarbæk i vor bygning i Mølleådalens skrænt i tre har derfor valgt at lægge deres tid. Fabrikkens produktion ophørte etager med gavle i røde mursten og domicil i Lyngby-Taarbæk. i 2002. Den eneste større fabrik, der med en halvcirkelformet glasfacade I det moderne erhvervsbyggeri er tilbage i Lyngby-Taarbæk, er ned mod Mølleådalen [91]. skeler man til modernismens stilisti- Hempels Skibsfarvefabrik. I 1973 åbnede Lyngby Storcenter ske udtryk og dens materialer. IBM Danmarks domicil blev op- [92] som Lyngby-Taarbæks største Karakteristisk for mange af disse ført i 1962 i Lundtofte oven for Møl- hus. Det er domineret af store synli-

92 Lyngby Storcenter 93 Datea, Lyngby Hovedgade 4 94 Bayer Danmark, Nørgaardsvej 32

26 ge betonflader lige som meget andet af 1970’ernes byggeri. I Storcentret blev der foruden butikker opført en hotelbygning og en kommunal ad- ministrationsbygning i beton, glas og stål. Centret gennemgik en stør- re renovering i 2003. Datea’s domicil [93] på Lyngby Hovedgade 4 er opført i 1975-76 som to blokke med fire etager og to sideblokke med tre etager med del- vis åben underetage. Facaden er ud- ført af betonelementer med overfla- 95 Hartmann/BRF Kredit, Klampenborgvej 203-205 de af brune granitsten, mens cen- tralzonen har facader i stål, glas og store glasflader. Det har haft stilska- tion af beton og en ydre skalmur af aluminium. bende indflydelse på nyere erhvervs- røde sten. Facaden og bagsiden har BRF-Kredits og Brdr. Hartmanns byggeri ved sit enkle formsprog og fi- felter med striber af lysere sten. domicil [95] på hjørnet af Klampen- ne samspil mellem glas og murflader. Bayer Danmark A/S’ domicil [94] borgvej og Kanalvej i Lyngby er op- Kontorhuset »Lyngby Port« [97], på Nørgaardsvej 32 er opført i 1997 ført i 1986/87 i røde sten. Lyngby Hovedgade 94-98, blev op- i blank mur med gule sten og med Pihl & Søns domicil [96] på Ny- ført i 1994, hvor Accumulatorfabri- sorte »vinger«, der skjuler brand- brovej 116 opført i 1993/94 er i blank ken Lyac tidligere lå. Kontorhuset trapperne. mur med røde sten og med meget har en bærende søjle-dæk konstruk- Bygninger kan fredes, hvis de har

96 E. Pihl & Søn, Nybrovej 116 97 Lyngby Port, Lyngby Hovedgade 94-98

27 Bevaring og fremme af bygningskulturen væsentlig arkitektonisk eller kultur- og Gramlille [100]. Senest blev Bel- ligger lige højt efter en kvalitativ historisk værdi. Det er ikke udeluk- levue Strandpark [57] og Hegnslund vurdering. kende arkitektonisk værdifulde hu- [101] fredet i 2001. Når en bygning er udpeget som se, der kan fredes, men også mere Kommunalbestyrelsen kan udpe- bevaringsværdig, er den omfattet af beskedne bygninger, som viser bo- ge bygninger som bevaringsværdige et nedrivningsforbud, men er ikke lig-, arbejds- og produktionsvilkår i kommuneplanen eller ved at ved- omfattet af et ombygningsforbud, og andre væsentlige træk af den tage et forbud mod nedrivning i en selv om ombygninger kan medføre, samfundsmæssige udvikling, f.eks. lokalplan eller en byplanvedtægt. at væsentlige arkitektoniske og kul- en pumpestation [98]. Der er ingen kvalitetskriterier for- turhistoriske værdier går tabt. Et Der er 98 fredede bygninger i bundet med udpegningen som beva- ombygningsforbud kræver en beva- Lyngby-Taarbæk i 2005. 28 ligger i ringsværdig, så kommunalbestyrel- rende lokalplan. Brede og 22 i Raadvad, mens de re- sen kan godt gennem planlægningen Gennem Lyngby-Taarbæk Kom- sterende 48 ligger spredt i resten af tilgodese eksempelvis bymiljøer, muneatlas er der udpeget 1.800 be- kommunen f.eks. [99] hvor ikke alle elementer i helheden varingsværdige bygninger, hvoraf 4 har bevaringsværdi 1 (højeste beva- ringsværdi), 23 bevaringsværdi 2, 621 bevaringsværdi 3 og 1.152 beva- ringsværdi 4. Lyngby-Taarbæk Kommune har gennem årene præmieret mange nyopførte og istandsatte bygninger for deres arkitektoniske kvalitet og/eller identitet bl.a. Gl. Lundtof- tevej 38 [102]. 98 Kloakpumpestation, Gl. Lundtoftevej 99 Spurveskjul 4 Pas på stort og småt

100 Gramlille, Lyngby Hovedgade 28 101 Hegnslund, Strandvejen 859 102 Gl. Lundtoftevej 38

28 Som borgere kan vi daglig glæde os over de mange værdier, naturen og tidligere generationer har beriget Lyngby-Taarbæk med. Men det må også forpligte os til at passe på vær- dierne, hvad enten det gælder land- skaber, parker, samlede bebyggel- ser, enkelte huse eller detaljer som f.eks. tage, facader, vinduer, døre [105], trappeanlæg, stakitter [103], 103 Stakit ved Brede Spisehus, 104 Gavlmaleri, Lyngby Hovedgade 26 gavlmalerier [104] og andre dekora- 102 I.C. Modewegs Vej tive elementer. Pligten påhviler ikke blot dem, planer, der lægges for nybyggeri, vores mening få. der ejer eller anvender bygningerne renovering, nedrivning eller andre Foreningen håber, at denne pub- og de grønne områder. Vi har alle et fysiske indgreb i det bestående kan likation kan fremme dette formål. medansvar for, at de kulturelle vær- vi selv være med til at præge byg- Til gavn for nutiden og for fremti- dier ikke går tabt pga. uvidenhed el- ningskulturen i vores kommune. Jo den. ler kortsigtede løsninger. Ved at føl- mere opmærksomme vi er, og jo me- ge og eventuelt søge at påvirke de re viden vi har, jo større vægt kan

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk

Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk blev stiftet i marts 2003. Dens formål er at virke for bevaring samt god vedligeholdelse og høj kvalitet af eksisterende såvel som nye bygninger, bebyggelser og miljøer i Lyngby-Taarbæk. Foreningen er tilsluttet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Foreningen kan kontaktes ved at sende en mail til [email protected] Nærmere oplysninger om foreningens formål, virke, bestyrelse m.m. findes på www.bygningskultur-ltk.dk

Litteratur: Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas. Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, 2000. Yderligere litteratur kan findes på www.bygningskultur-ltk.dk 105 Hoveddør i Støvlet-Katrines hus, 102 Gl. Lundtoftevej 31

29 Kort over Lyngby-Taarbæk

17

53 63 29 73 5 51 30 103 46 71 55 31

52 82 KONGEVEJEN 85 BRED 32 65

11

FURESØ FREDERIKSDALSVEJ 12 86

48 35 1

99 33 49 6 68 FREDERIKSDAL

54 87 56 41 23 90 NYB 1 RO VEJ 20 45 36 22 27 21 93 39 98 78 43 75 104 3 44 83 100 19

38 24 88 72 37 79

NYBROVEJ 47

76 50

42 80 58 8 59

7 96 30 25 101

STRANDVEJEN 26

91

ØRHOLM

18 70

74

DE 60 DYREHAVEN 64 2 HJORTEKÆR

84 77 34 DTU

81

67 57 66 28 16 HELSINGØR MOTORVEJEN 62 4 10515 14 102 10 69 13

KLAMPEN BOR GVEJ

61 92 95

LYNGBY 94

89 Tallene henviser til billederne i publikationen 9 97 40 JÆGERS- BORG

31 Vi må værne om bygningskulturen. Ikke blot for at bevare bygninger og særlige miljøer, men også for at fastholde forbindelsen til vores fortid og give denne forbindelse videre til vores efterkommere. Bygninger er nemlig et stærkt udtryk for et områdes kultur. De præges af historiens gang, af fattigdom og rigdom, af vejr og vind, af viden og eksperimenter, og ikke mindst af modestrømninger og andre påvirkninger udefra. Bygningerne fortæller deres egen historie. Boligerne om familieliv og indretning, og virksomhederne om beskæftigelse og produk- tion. De er således ikke blot bygninger, men også et vidnesbyrd om menneskers liv og virke og som sådan udtryk for vores levevilkår, idealer og formåen. De må derfor bevares og behandles med største respekt.

ISBN 87-990992-0-9 Bygningskultur i Lyngby-Taarbæk 34 35 36 37 38 39 2440 41 42 43 44 45 46 47 48