DOCSLIB.ORG

Juridisk Stat

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Juridisk Stat JURIDISK STAT UDARBEJDET AF V. RICHTER ODENSE MILO’SKE BOGHANDELS FORLAG MILO’SKE BOGTRYKKERI 1897. Nærværende Stat meddeler i kronologisk Orden Oplysninger om samtlige nulevende juridiske og statsvidenskabelige Kandidaters fulde Navn, Fødselsdag, Fødselssted, Dimissionsaar, Dagen for Embeds- examens Afslutning, de opnaaede Karakterer (med Pointantal), succes­ sive Embeds- eller andre Stillinger, private Stillinger, Ordener og Titler m. m. I Parentesen efter Kandidatens Navn er tillige Faderens Navn og Stilling m. m. angivet. Antallet af de i Bogen opførte juridiske Kandidater udgør 1582; af disse ere imidlertid 8 (A. K. Bang, C. A. Trap, J. Jetsmark, L. C. Bøcher, S. L. Brøndum, J. L. Wedel, J. G. A. Jansen og V. V. Krause) afgaaede ved Døden, medens Bogens Trykning stod paa, og med Hensyn til 2 Kandidater, N. M. T. Schiørring og L. F. V. Meyer, er det overset, at de ere døde tidligere ;- de Nulevendes Antal (bortset fra sidste Examenshold) er altsaa i Virkeligheden 1^72. De stats­ videnskabelige Kandidaters Antal er 238. For de yngre Kandidaters Vedkommende ønskes bemærket, at, forsaavidt Oplysningerne om deres Stilling hidrører fra andre end dem selv, er del vanskeligt at undgaa Fejltagelser; i denne Henseende tør Udgiveren gøre Regning paa Overbærenhed. Fortegnelsen over examinati juris gør selvfølgelig ikke Krav paa at være fuldstændig; den omfatter dels Personer med offentlig An­ sættelse, dels saadanne, der i Henhold til udgaaet Opfordring selv have meddelt Oplysninger om deres Stilling. Opmærksomheden henledes paa den Liste over Tilføjelser og Rettelser, der findes bag i Bogen. Kjøbenhavn, September 1897. Udgiveren. I. Biografiske Notitser om samtlige nulevende candidati juris fra Kjøbenhavns Universitet. Johan Peter Emilius Hartmann (Kantor og Klokker ved Garnisons Kirke Aug. Vilh. H., f 15. Novbr. 50, 75 Aar), f. 14. Maj 05, Stud. 22 privat, 22. Maj 24 Organist ved Garnisons Kirke (be­ skikket af Kirkens Patron, Greve, Generalløjtnant G. L. v. Schulen- burg), cand. jur. 26. Oktbr. 27 1. 1., 29 Sekretær v. d. borgerlige Indrulleringskommission, 28. Juni 40 R. af Dbg., 11. Marts (Bestal­ ling 28. Marts) 43 Organist ved Frue Kirke, 4. Januar 49 Professor (tit.), 6. Oktober 52 D. M., 22. Maj 74 K.2 af Dbg. og Dr. phil. honor., 27. Maj 75 K2 af St. Olafsord., 28 Juni s. A. K.2 af Vasaord., 22. Maj 84 K.1 af Dbg., 14. Maj 85 dekor, m. Fortjenst- medaillen i Guld, 5. Marts 86 S. K. af Dbg., 14. Maj 95 S. K. af Dbg. i Diamanter; Medlem af Bestyrelsen for og Lærer ved Kbhvns Musikkonservatorium. Andreas Kreutzfeldt Bang (Fuldmægtig i Rentekammeret Gjødert Terkel- sen B., f 19. Maj 1839, 64 Aar), f. 17. Decbr. 05, Stud. 24 Metropolitanskolen, cand. jur. 19. April 30 1. 1., 8. April 34 Kan­ cellist i Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, 18. Decbr. 41 Kammerassessor, 6. Maj 43 Revisor for den almindelige Skole­ fond og samtlige under fornævnte Direktion sorterende Skolers Regn­ skaber, 14. Febr. 46 Kancelliraad, 28. Marts 48 Kontorchef i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (fra 1. Oktbr. 70 i Revisionsdepartementet), 6. Oktbr. 52 Justitsraad, 1. Jan. 56 R. af Dbg., 22. Jan. 76 D. M., 23. Jan. 83 afsk. Christoph Adolf Hermann V. Gåhier (Oberst Carl Fr. Sigismund G., f 1. April 36, 50 Aar), f. 13. Novbr. 07 i Rendsborg, Stud. 26 privat, cand. jur. 18. April 31 1. 1., 9. Maj 37 Fuldmægtig i Richter -. Juridisk Stat. i 2 Rentekammerets tyske Kontor, 15. Maj 46 (indtil 28. Oktober 64) Amtsforvalter, Gjælds- og Panteprotokolfører i Nordborg Amt samt Inspektør over de kongelige Kirker i Als Nørreherred. Carl August Møller (Kjøbmand i Odense Niels M., f 16. Juni 34, 66 Aar), f. 6. Juni 10, Stud. 27 Odense, cand. jur. 25. April 32 1. 1., 13. August 36 Fuldmægtig ved Gouvernementet i Tranke- bar, 45 afsk., 55 Underretsprøveprokurator i Helsingør, 8. Novbr. 57 (til 30. Juni 86) Underretsprokurator smstds., 2. Juli 86 Kan- celliraad. Just Peter le Sage de Fontenøy. (Konsumtionsinspektør i Hillerød Kammerraad Casper Fr. le Sage de F., f 23. Juli 29, 63 Aar), f. 5. April 09, Stud. 28 Frederiksborg, Kand. 25. Oktbr. 33 1. h.? 10. Marts 41 Kopist i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, 17. April 44 Fuldmægtig, 19, Maj 47 Kontorchef (fra 48 i Gene- raldecisoratet for det indirekte Skattevæsen) og Kammerraad, 6. Oktbr. 54 Justitsraad, 6. Oktbr. 60 R. af Dbg., 28. Juli 69 Etats- raad, 24. Juli 76 Chef for 2. Revisionsdepartement, 7. April 78 D. M., 22. Septbr. 81 K.2 af Dbg., 29. Juli 85 K.1 af Dbg., 27. Juli 95 afsk. fra 1. Aug. s. A. og udnævnt til Konferensraad. Simon Jørgen Bie (Oberst Lorents Peter B., j* 21. Juli 36, 61 Aar), f. 18. Juli 10 i Raklev, Stud. 28 Fredericia, Kand. 2. Maj 34 h. h., 39 ansat i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, 22. Maj 40 Hof junker, 41 Assistent v. Øresunds Toldkammer, 27. Oktbr. 43 1ste Assistent, 18. Septbr. 46 Kammerjunker, 10. Novbr. 48 R. af Vasaord., 1. Oktbr. (12. Septbr.) 49 Fuldmægtig ved nævnte Kammer, 14. Maj 57 Toldforvalter i Kristianssted, 21. Juni 67 Toldintendant paa St. Thomas, 20. Novbr. 71 Kammerherre, 30. August 75 R. af Dbg., 28. April 77 afsk. fra 1. Aug. s. A. og udn. til D. M. Peter Munthe Brun (Kaptain, Vandinspektør Joh. Mangels B., f 20. Decbr. 44, 66 Aar), f. 24. Septbr. 13, Stud. 31 Borgerdydskolen Kbhvn., Kand. 30. Oktbr. 35 1. 1., 8. Febr. 42 kst. Assessor i Kbhvns Politiret, 44 tillige Aktuar ved Kbhvns Tugt-, Rasp- og Forbedringshus, 1. Febr. 45 (1. Decbr. 44) Birkedommeri Bregentved- Gisselfeld Birk og karakter. Politiretsassessor, 6. Oktbr. 54 Justits­ raad, 6. Oktbr. 62 R. af Dbg., 31. Decbr. 82 D. M., 27. Marts 84 afsk. og udn. til Etatsraad. Mathias Hans Rosenørn (Generalkommissær Peter Otto R., *j* 31. Oktbr. 47, 69 Aar), f. 24. Novbr. 14 i Randers, Stud. 31 Sorø, Kand. 18. April 36 1. 1., 16. Aug. 38 Kammerjunker, 24. Febr. 41 Kancellist i Kancelliet, 8. Febr. 43 Referendar i Kabinets­ 3 sekretariatet, 29. Decbr. s. A. Kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet, 7. Maj 47 Stiftamtmand paa Island og Amtmand i Sønderamtet, 21. Septbr. 49 Indenrigsminister, 14. Juli 50 Kam­ merherre, 13. Juli 51 afsk., 3. Febr. 52 (til 10. Januar 53) kst. Kabinetssekretær, 8. Oktbr. s. A. K. af Dbg., 19. Maj 54 Amt­ mand i Randers Amt, 11. Febr. 56 Medlem af Rigsraadet, 31. Oktbr. 59 tillige Kommissarius v. d. jvdske Jernbaner, 5. Septbr. 62 D. M., 15. Aug. 71 S. K. af Dbg., 6. Januar 85 afsk. fra 1. April s. A. og udn. til Geheimekonferensraad. Peter Ivar Julius Lunn (Godsejer, Major Villars Knudsen L. til Knab- strup, f 16. Marts 65, 89 Aar), f. 1. Juli 13, Stud. 32 Herlufs­ holm, Kand. 19. April 36 1. 1., 15. Juli 44 Auditør og Regnskabs­ fører i 5te Jægerkorps, 26. Marts 46 Auditør ved 4. Infanteribrigade og Rendsborg Borgervæbning samt Garnisonsauditør i Rendsborg Fæstning, 26. Juni 50 Overauditør, 16. Juni 51 Borgmester, Byfoged og Byskriver i Aabenraa, 6. Oktbr. 52 Justitsraad, 12. Novbr. 54 R. af Dbg., 28. Oktbr. 64 afsk., 20. April 66 kst. Herredsfoged i Hasle, Vesterlisberg, Framlev og Sabro Herreder, 5. Maj‘s. A. fast ansat, 15. Novbr. 88 D. M., 7. Marts 95 afsk. fra 1. April s. A. og udn. til K.2 af Dbg. Peter Chr. Nouvel BllCh (Urtekræmmer Peter Nicolai Valentin B., f 21. April 33, 45 Aar), f. 8. April 16, Stud. 33 privat, Kand. 21. Oktbr. 36 1. 1., Volontær* i Kancelliet, 40 Guldmedaille for juridisk Afhandling om, ad hvilke Veje en Dom kan erholdes for­ andret, 8. Juli 43 Kancellist i Kancelliet, s. A. (indtil 46) tillige Protokolsekretær ved Stænderforsamlingerne, 28. Juli 47 Assessor j Viborg Overret, 15. Juli 61 Justitsraad, 23. Oktbr. s. A. Assessor i Højesteret, 22. Jan. 66 R. af Dbg., 1. April 68 Formand for Overligningskommissionen i Kbhvn., 19. April 71 frasagt sig Titelen, 26. Juni 76 D. M, 21. Decbr. 78 K.2 af Dbg., 24. Juli 80 Ju- stitiarius i Højesteret, 25. Marts 81 K.1 af Dbg., 28. Jan. 85 S. K. af Dbg., 28. Juli 94 R. af Elefanten; administrerende Di­ rektør i den Suhrske Stiftelse, fhv. Formand i Nationalbankens Repræsentantskab. Carl .Neckelmann (Justitsraad, Borgmester Ludv. Conrad N., j- 17. Maj 65, 80 Aar), f. 24. Aug. 16 i Randers, Stud. 31 privat, Kand. 3. Maj 37 h. h., 38 Fuldmægtig ved Middelsom Sønderlyng Herreder, 42 Sekretær ved Viborg Amtsraad, 46 Sekretær og Bog­ holder i Sparekassen for Viborg og Omegn, 49 tillige Overrets- prøveprokurator i Viborg, 50 (til 66) tillige Medlem af Direktionen for Brandforsikringsforeningen for rørlig Ejendom i Nørrejyllands 1* 4 og Slesvigs Købstæder, 26. Maj 51 Overretsprokurator i Viborg, 15. Juli 61 Justilsraad, 21. Juli 74 R. af Dbg., 11. April 77 R. af Frelserens Orden. Johan Henrik Meincke (Etatsraad, fhv. By- og Herredsfoged Carl Henrik Lydius M., f 2. Decbr. 62 i Stege, 75 Aar), f. 9. Juli 13 i Kbhvn., Stud. 31 Vordingborg, Kand. 27. Oktbr. 37 h. h., 6. Oktbr. 60 Justitsraad, 25. Septbr. 78 R. af Dbg.; fhv. Ejer af Gammelgaard og Skovnæs, Lolland. Ove Malling Hersleb (Etatsraad, fhv. By- og Herredsfoged P. H., f 7. Jan. 44), f. 17. Novbr. 14 i Nyborg, Stud. 33 Sorø, Kand. 23. April 38 1. 1., s. A. By- og Herredsfuldmægtig i Vejle, 42 Sagførerfuldmægtig i Kbhvn., 43 kst. Byfoged i Vejle og Herreds­ foged i Nørvang-Tørrild Herreder, 19. Juli 45 Byfoged i Vejle, 28. Januar 47 Kancelliraad, 15. Oktbr. 52 tillige Byskriver i Vejle, 1 Jan. 56 Justitsraad, 2. Juli 61 Herredsfoged i Voer og Nim Herreder, Birkedommer i Stensballegaard Birk, 26. Maj 67 R. af Dbg., 21.
Load more

Recommended publications
  • 65. Jg. 1/2018
    65. Jg. 1/2018 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers • Dänische Identität gestern, heute und morgen • Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit • Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus • Der junge Aktivist Karl Otto Meyer Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E 1/2018 I N H A L T Seite Gerret Liebing Schlaber Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers zu den bevorstehenden 100. Jahrestagen von 1920 .................................................................. 3 Knud-Erik Therkelsen Dänische Identität – gestern, heute und morgen ................................................................ 35 Andrea Graw-Teebken Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit in der Region Sønderjylland-Schleswig .............................................. 43 Matthias Schartl Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus. 1. Teil: Das Vordringen der NSDAP in den ländlichen Raum ...................................................................... 55 Mogens Rostgaard Nissen Karl Otto Meyer – ein junger Aktivist in Dänemark 1945 – 1949 ....................................
    [Show full text]
  • Appelinstansernes Embedsetat 1660-1919
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om sponsoratet her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk APPELINSTANSERNES EMBEDSETAT 1660-1919 UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN I KOMMISSION HOS C. A. REITZEL TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELK1ÆR) 1928 FORORD. I de tidligere af Rigsarkivet udgivne Embedsetater: „Den civile Centraladministrations Embedsetat 1660—1848“ (Kbhvn. 1889); „Den civile Centraladministration 1848—1893“ (Kbhvn. 1894); „Civile Direktioner og Kommissioner samt andre over­ ordnede Myndigheder under Enevælden“ (Kbhvn. 1899) og „Den civile Centraladministration 1894—1913“ (Kbhvn. 1921) er der gjort Rede for Centraladministrationens Historie og Embeds­ personale, og i det ligeledes af Rigsarkivet udgivne Skrift: „Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660—1848“ (Kbhvn. 1895) for det øverste Led i den lokale Administration. Med det foreliggende Værk er der begyndt paa en Em­ bedsetat over de dømmende Myndigheder, der fra Enevældens Indførelse indtil 1919 har virket i det egentlige Danmark samt paa Island, Færøerne og de vestindiske Øer. Det fore­ liggende Bind behandler Appelinstansernes Embedspersonale, altsaa Højesterets, Landstingenes og Overretternes. Appelinstansernes Embedsetat er i det væsentlige udar­ bejdet paa Grundlag af de samme Kilder som de foregaaende Embedsetater.
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Working Paper
    ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Working Paper Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Institut for Militærhistorie Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø København november 2007 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør Grafisk Design: Bysted Layout: Bent-Ole Kure ISBN: 9788791421358 Oplag: 300 Indhold Forord ............................................................................................................... 7 Aflysningen ....................................................................................................... 9 Fortællingens form og ambition ....................................................................... 11 Baggrunden .................................................................................................... 12 Første fase i den danske indsats for sejrherrerne: Landet som diskret de facto allieret med England mod Sovjetunionen fra november 1918 ............. 14 Vilnius i de bolsjevikisk/litauiske, polsk/sovjetiske og polsk/litauiske krige ........ 18 Den polsk-sovjetiske krigs anden fase, eskalerende polsk-litauiske
    [Show full text]
  • Confidential: for Review Only
    BMJ Confidential: For Review Only Does the stress of politics kill? An observational study comparing premature mortality of elected leaders to runner-ups in national elections of 8 countries Journal: BMJ Manuscript ID BMJ.2015.029691 Article Type: Christmas BMJ Journal: BMJ Date Submitted by the Author: 02-Oct-2015 Complete List of Authors: Abola, Matthew; Case Western Reserve University School of Medicine, Olenski, Andrew; Harvard Medical School, Health Care Policy Jena, Anupam; Harvard Medical School, Health Care Policy Keywords: premature mortality, politics https://mc.manuscriptcentral.com/bmj Page 1 of 46 BMJ 1 2 3 Does the stress of politics kill? An observational study comparing accelerated 4 5 6 mortality of elected leaders to runners-up in national elections of 17 countries 7 8 Confidential: For Review Only 9 10 1 2 3 11 Andrew R. Olenski, B.A., Matthew V. Abola, B.A., , Anupam B. Jena, M.D, Ph.D. 12 13 14 15 1 Research assistant, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 16 Longwood Avenue, Boston, MA 02115. Email: [email protected] . 17 18 2 19 Medical student, Case Western Reserve University School of Medicine, 2109 Adelbert 20 Rd., Cleveland, OH 44106. Phone: 216-286-4923; Email: [email protected]. 21 22 3 Associate Professor, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 23 24 Longwood Avenue, Boston, MA 02115; Tel: 617-432-8322; Department of Medicine, 25 Massachusetts General Hospital, Boston, MA; and National Bureau of Economic 26 Research, Cambridge, MA. Email: [email protected]. 27 28 29 30 31 Corresponding author from which reprints should be requested: 32 33 Anupam Jena, M.D., Ph.D.
    [Show full text]
  • NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre
    NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.
    [Show full text]
  • 64. Jg. Jahresband / 2017
    64. Jg. Jahresband /2017 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • 20 Jahre Region Sønderjylland-Schleswig • Parteien in Dänemark • Schwieriger Umgang mit der eigenen Geschichte • Der Fall Karl Wolff • Der Bildhauer Emil R. Jensen • Flensburgs koloniales Erbe • Minderheitenpädagogik in der Grenzregion • Grenzlandarbeit der Zukunft Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E Jahresband 2017 I N H A L T Seite Vorwort 3 Andrea Graw-Teebken 20 Jahre Region Sønderjylland-Schleswig. Ein Rückblick auf die grenzüberschreitende Zusammenarbeit 1997-2017 ................................................................ 5 Gerret Liebing Schlaber Parteien in Dänemark. Ein Überblick über Grundzüge und aktuelle Entwicklungen im dänischen Parteiensystem ............................................................. 21 Harro Hallmann Ehrenhain, Gedenkstätte und Langbehnhaus. Schwieriger Umgang mit der Geschichte in der deutschen Minderheit ......................................................................... 47 Mogens Rostgaard Nissen Der Fall Karl Wolff.
    [Show full text]
  • Exploring Unwanted Mobility at the Danish-German Border Region
    Exploring unwanted mobility at the Danish-German border region The case of the Danish wild boar fence 10. semester thesis MSc in Development and International Relations with a specialization in Global Refugee Studies Aalborg University Copenhagen Student: Mads Andreas Ibberskov Rødvig (20180629) Supervisor: Michael Alexander Ulfstjerne Hand in date: 1st February 2021 The number of characters: 166.048 Mads Andreas Ibberskov Rødvig Thesis 01.02.2021 Abstract In the beginning of 2019, the Danish Government, the Danish People´s Party and the Social Democrats decided to erect a wild boar fence along the Danish-German border. This was a part of the solution to stop the invasion of wild boars migrating into Denmark, which could bring the much- feared African Swine Fever into Danish territory and as a consequence cause an estimated annual loss of 11 billion DKK and risk 33.000 jobs within the Pig Industry. This measure generated a lot of arguments for and against the fence on both sides of the border. In this thesis, I aim at answering: On what grounds was the Danish wild boar fence between Denmark and Germany erected, and how does this reflect broader discussions about borders and illegitimate flows? For answering this, I have chosen to draw on two methods; the Case Study method and document analysis as well as two analytical frameworks; an object-oriented and historic framework by Nasser Abourahme and Securitization theory by the Copenhagen School. Additionally, I have also chosen to utilize literature concerning border-, territoriality- and mobility research by Lisa Malkki and Wendy Brown etc. The conclusion of this investigation is that the long history of physical barriers, border controlling measures and the negative consequences of an invisible unprotected border between Denmark and Germany have conditioned the erection of the wild boar fence.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Tidligere Ministre Ved Demokratiets Indførsel I Danmark (I Forbindelse Med Danmarks 1. Grund- Lov Af 5. Juni 1849
    NOTAT Dato [dato] J. nr. [j.nr.] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Danmarks 1. grund- lov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret under Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget ministerium under navnet Ministeriet for of- fentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisekto- ren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet ændrede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 æn- dredes navnet til Transportministeriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsreglementet, og nav- net blev ændret til Transport- og Bygningsministeriet. I 2016 overtog ministe- riet boligområdet, og navnet blev ændret til Transport-, Bygnings- og Boligmi- nisteriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportminister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Bo- ligministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportministre gennem ti- derne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Ole Birk Olesen 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke Ras- 2016 mussen Hans Christian 28. juni 2015 28. november Lars Løkke Ras- Schmidt 2016 mussen Magnus Heuni- 3. februar 2014 28. juni 2015 Helle Thorning- cke Schmidt Side 2/7 Pia Olsen Dyhr 9. august 2013 3. februar 2014 Helle Thorning- Schmidt Henrik Dam 3. oktober 2011 9. august 2013 Helle Thorning- Kristensen Schmidt Hans Christian 23. februar 2010 3. oktober 2011 Lars Løkke Ras- Schmidt mussen Lars Barfoed 5.
    [Show full text]
  • The Danish Social Liberal Party
    RadicalisM AND LIBERalisM IN DENMARK In May 2005, Det irst, a word about the lower chamber of the Dan- the party’s name: ish Parliament from the 1870s, Radikale Venstre – the Det Radikale Venstre. but the King had both a loyal Danish Social Liberal Literally translated, upper chamber (partly filled Party – celebrated it means ‘The Radi- with members appointed by Fcal Left’. That, however, sends himself) and the constitutional its one-hundredth the wrong signal, as we’re not right to appoint Prime Minis- talking about some loony left ters and governments of his own birthday. Throughout Trotskyite fringe party, but preference, which he continued the twentieth century instead about a social liberal cen- to do right up until 1901, when tre party which for a good deal the first Venstre government was and beyond, the of its history has led, participated allowed. party has played a in or cooperated with Danish Within Venstre, divisions governments. This confusing began as early as the 1870s and central role in Danish name originates from the great they quickly developed into political history, a political struggle of the last three more or less firmly-structured decades of the nineteenth cen- party factions. The main con- story well known tury between the power-hold- troversies were whether to to Danish readers, ing Højre (which means ‘right’) cooperate with or to oppose (by based on the King, the nobility, peaceful means) the reaction- but probably not to a the military, conservative civil ary government, whether to be servants, and – in short – all the understanding or critical towards British audience.
    [Show full text]
  • Pakt Med Djävulen? Samarbete Och Motstånd I Hitlers Skugga
    51 Pakt med djävulen? Samarbete och motstånd i Hitlers skugga Mats Bergquist Inledning: Hitlers allianssystem Mindre staters valmöjligheter när det gäller förhållandet till en stormakts- granne brukar i litteraturen om internationell politik anges vara i grunden tre. Man kan följa vad som brukar kallas en ”triumfvagnspolitik”, vilket, enligt den amerikanske historikern Paul W Schroeder, historiskt är den vanligaste linjen, och innebär att man genom en nära relation till stormakten söker vinna säker- het. Ett annat förhållningssätt är att genom samverkan med andra stater i lik- nande predikament, och/eller med en annan stormakt, söka balansera gran- nen. Ett tredje innebär att en mindre stat förklarar sig neutral eller alliansfri, och därmed vill säga att om stormaktsgrannen lämnar denna i fred kommer inga anfallsföretag mot stormakten att utgå från den alliansfria statens terri- torium. Distinktionen mellan en sådan strategi och en triumfvagnslinje kan ibland svår att upprätthålla. Mot slutet av 1930-talet drogs av olika skäl flera stater i Centraleuropa och på Balkan alltmera in i den tyska maktsfären och klev frivilligt eller av tvång på Hitlers triumfvagn. Motiven var olika. Ungern var fixerat vid 1920 års fred i Trianon som berövat landet över två tredjedelar av dess territorium och lett till att miljoner ungrare hamnat utanför dess gränser, i Rumänien, Tjeckoslo- vakien och Jugoslavien. Detta kändes särskilt svårsmält som nationalitetsprin- cipen skulle vara vägledande för frederna efter första världskriget. Hur skulle man kunna revidera den i ungrarnas ögon orättvisa freden? En partiell juste- ring skedde efter Münchenöverenskommelsen 1938 i och med den s.k. första Wienöverenskommelsen, framförhandlad av Tyskland och Italien, varigenom man fick tillbaka en del av Slovakien, då en del av Tjeckoslovakien men före 1918 av Ungern.
    [Show full text]