Exploring Unwanted Mobility at the Danish-German Border Region
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Pdf Dokument
Udskriftsdato: 2. oktober 2021 2017/1 BTB 91 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 23. maj 2018 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere [af Mattias Tesfaye (S), Nikolaj Villumsen (EL), Josephine Fock (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Holger K. Nielsen (SF)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. marts 2018 og var til 1. behandling den 26. april 2018. Be- slutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet konstaterer, at sagen om udlændinge- og integrationsministerens håndtering af adskilt ind- kvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere er blevet diskuteret i mange, lange samråd, og at sagen derfor er belyst. Flertallet konstaterer samtidig, at ministeren flere gange har redegjort for forløbet. Det er sket både skriftligt og mundtligt. Flertallet konstaterer også, at den kritik, som Folketingets Ombudsmand rettede mod forløbet i 2017, er en kritik, som udlændinge- og integrationsministeren har taget til efterretning. Det gælder både kritikken af selve ordlyden i pressemeddelelsen og kritikken af, at pressemeddelelsen medførte en risiko for forkerte afgørelser. Flertallet mener, at det afgørende har været, at der blev lagt en så restriktiv linje som muligt. For flertallet ønsker at beskytte pigerne bedst muligt, og flertallet ønsker at bekæmpe skikken med barnebru- de. -
19. Møde Forslag Til Lov Om Ændring Af Lov Om Planlægning Og Lov Om Midler- Tirsdag Den 17
Tirsdag den 17. november 2015 (D) 1 (Fremsættelse 11.11.2015). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 51: 19. møde Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om midler- Tirsdag den 17. november 2015 kl. 13.00 tidig regulering af boligforholdene. (Udvidelse af flexboligordnin- gen). Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen). Dagsorden (Fremsættelse 11.11.2015). 1) Spørgetime med statsministeren. 9) 1. behandling af lovforslag nr. L 45: Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, ligningsloven, pensi- 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 2 [afstemning]: onsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre lo- Forespørgsel til justitsministeren om asyl-, flygtninge- og udlændin- ve. (Skattemæssig behandling af negative renter, forrentning af pen- gepolitik og retsforbeholdet. sionsafkastskat og renter vedrørende visse pensionsordninger m.v.). Af Kenneth Kristensen Berth (DF) og Claus Kvist Hansen (DF). Af skatteministeren (Karsten Lauritzen). (Anmeldelse 07.10.2015. Omtrykt. Fremme 20.10.2015. Forhand- (Fremsættelse 10.11.2015). ling 16.11.2015. Forslag til vedtagelse nr. V 6 af Trine Bramsen (S), Marcus Knuth (V), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Rasmus Jarlov 10) 1. behandling af lovforslag nr. L 46: (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 7 af Kenneth Kristensen Berth Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbi- (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 8 af Rasmus Nordqvist (ALT)). dragsloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatnings- loven. (Indførelse af land for land-rapportering for store multinatio- 3) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 16: nale koncerner, gennemførelse af ændring af direktiv om administra- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af over- tivt samarbejde på beskatningsområdet m.v.). -
Kaare R. Skou Alberti Affæren
KAARE R. SKOU ALBERTI AFFÆREN 2 En ny tid Telegrammet Sparekassen og møgfabrikken Fumler og stræber Den falske smørbalance På den forkerte side Skræmmekampagnen Drømmen om gevinsten Advarslen Magtmisbrug og korruption Løvejagten på Elleore Løgneren Censur som nyt våben Det store nummer Albertis fald begynder Usle sardindåser Mumie og løvebrøl Faldet I kachotten Litteratur Kolofon 3 "Ingen uden jeg er kendt med mine affærer." Peter Adler Alberti i retten 10. september 1908 4 5 EN NY TID MED SINE 83 ÅR VAR CHRISTIAN 9 i 1901 blevet en træt, gammel mand, der ikke yndede politiske forandringer. Han var stadig den strunke officer, der var blevet hentet herop fra Tyskland som konge i 1863 efter Frederik 7.s død uden at efterlade sig tronarvinger, og som befolkningen i begyndelsen vendte ryggen, ganske som den har gjort det med prins Henrik. Men efterhånden var han blevet folkekær, om end det firkantede ved hans optræden aldrig var forsvundet. "Europas svigerfar" kaldte man ham, for hans og dronning Louises seks børn var giftet ind i snart sagt ethvert europæisk kongehus. Han holdt nogle gedigne familiesammenkomster, hvor hele Europas opmærksomhed samledes om Danmark. I de næsten 40 år, han havde siddet på tronen, havde dansk politik set ud, som han ville have det. I halvdelen af tiden havde den høje, benede storgodsejer J.B.S. Estrup været regeringens førstemand og havde kørt landet stramt og meget konservativt. Han var både konseilspræsident - statsminister - og finansminister, og bevillingerne sad kun løst, når det drejede sig om forsvaret og om anlæg af jernbaner, som han havde en forkærlighed for. -
Danmark 1848 — Systemskifte Og Borgerkrig Michael Bregnsbo
Danmark 1848 — systemskifte og borgerkrig Michael Bregnsbo Fortid og Nutid december 1998, s. 251-269 Året 1848 forbindes i Danmark med enevældens fredelige fald og vedtagel sen af en efter samtidens normer enestående demokratisk grundlov af 5. juni 1849. I det øvrige Europa kom det i 1848 til blodige revolutioner, og snart efter fik reaktionære kræfter atter overtaget. Hvorfor forløb udvik lingen tilsyneladende så markant anderledes i Danmark? I artiklen gøres rede for en række langsigtede og kortsigtede faktorer, men nok så meget gøres gældende, at systemskiftet udløste en borgerkrig inden for den dan ske helstat, som havde stor betydning for den politiske udvikling. Dette ta get i betragtning kan man godt betvivle, at det egentlig gik så fredeligt for sig i Danmark i 1848. Michael Bregnsbo, f. 1962, ph.d., lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Odense Universitet. Har bl.a. skrevet: Historisk es say. Den danske vej. Om traditionen for den danske konsensuskultur, Hi storie 2, 1996 og Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen. Dan ske præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende sam fundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved ti'ykte prædikener. En politisk-idéhistorisk undersøgelse, 1997. I foråret 1998 var der 150-års jubi kale kræfter blandt de nye magthave læum for frihedsrevolutionerne eller re. Allerede senere på året og navnlig i folkenes forår i 1848. I Danmark for 1849 tog den politiske reaktion atter bindes martsdagene 1848 med enevæl teten, de nyvundne frihedsgoder blev dens fredelige fald, med københavner sat ud af kraft, og lande som Preussen nes store optog til kong Frederik 7. -
Folketinget Efter Valget Den 18
A Socialdemokratiet Yildiz Akdogan (1973) Christine Antorini (1965) Trine Bramsen (1981) Kirsten Brosbøl (1977) Morten Bødskov (1970) Erik Christensen (1958) Bjarne Corydon (1973) Lennart Damsbo-Andersen Kaare Dybvad (1984) Benny Engelbrecht (1970) Mette Frederiksen (1977) Københavns Storkreds Nordsjællands Storkreds Fyns Storkreds Østjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds (1956) Sjællands Storkreds Sydjyllands Storkreds Københavns Omegns Storkreds Sjællands Storkreds Folketinget efter valget den 18. juni 2015 Mette Gjerskov (1966) Karin Gaardsted (1955) Ane Halsboe-Jørgensen (1983) Orla Hav (1952) Magnus Heunicke (1975) Nick Hækkerup (1968) Daniel Toft Jakobsen (1978) Leif Lahn Jensen (1967) Mogens Jensen (1963) Thomas Jensen (1970) Jens Joel (1978) Jan Johansen (1955) Sjællands Storkreds Vestjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Nordsjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Vestjyllands Storkreds Østjyllands Storkreds Fyns Storkreds Redaktionen afsluttet den 20. november 2015 Dan Jørgensen (1975) Karen J. Klint (1947) Simon Kollerup (1986) Astrid Krag (1982) Henrik Dam Kristensen (1957) Rasmus Horn Langhoff (1980) Henrik Sass Larsen (1966) Bjarne Laustsen (1953) Annette Lind (1969) Mogens Lykketoft (1946) Christian Rabjerg Madsen (1986) Flemming Møller Mortensen Fyns Storkreds Sydjyllands Storkreds Nordjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Østjyllands Storkreds Sjællands Storkreds Sjællands Storkreds -
B 101 Bilag 2: Bet B
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 B 101 Bilag 2 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2018-19 Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 7. maj 2019 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om grænsekontrol mellem Danmark og Sverige [af Martin Henriksen (DF) m.fl.] 1. Indstillinger Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind‐ dokumenter stiller beslutningsforslaget til forkastelse. Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla‐ udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget get til vedtagelse uændret. på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke Møder medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐ gen. Bilag En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ i betænkningen. ningsforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Spørgsmål Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. februar 2019 Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til og var til 1. behandling den 12. april 2019. Beslutningsfor‐ udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel‐ slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ud‐ se. lændinge- og Integrationsudvalget. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod (DF) Pernille Bendixen (DF) Mads Fuglede (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Martin Geertsen (V) Erling Bonnesen (V) Carsten Kissmeyer (V) Laura Lindahl (LA) Joachim B. Olsen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. -
Udlændinge- Og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.Del Bilag 211 Offentligt
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 211 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 803 Offentligt STATSMINISTERIET CHRISTIANSBORG Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65 CVR-NR. 10-10-39-40 EAN-lokationsnummer 5798000000032 Dato: 9. juni 2017 Sagsnr.: 2017 - 2810 Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Christiansborg Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 803 (UUI alm. del). Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S), Sofie Carsten Nielsen (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Spørgsmål nr. 803: ”Er en pressemeddelelse udsendt af et ministerium efter statsministerens opfattelse omfattet af den pågældende ministers sandhedspligt?” Svar: Ja. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 805 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. juni 2017 stillet følgende spørgs- mål nr. 805 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne Schmidt- 21. juni 2017 Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Mattias Tesfaye (S) og Josephine Fock Familiesammenføring (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Slotsholmsgade 10 1216 København K Spørgsmål nr. 805: Tel. 6198 4000 Mail [email protected] Blev ministerens pressemeddelelse af 10. februar 2016 forelagt ministerens særli- Web www.uim.dk ge rådgiver inden den blev sendt ud? CVR-nr. 36977191 Svar: Sags nr. 2017 - 9302 Akt-id 249228 Ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces finder jeg fortsat ikke at burde oplyse, hvem i Udlændinge- og Integrationsministeriet der var involveret i de interne drøftelser forud for udsendelsen af pressemeddelelsen af 10. -
65. Jg. 1/2018
65. Jg. 1/2018 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers • Dänische Identität gestern, heute und morgen • Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit • Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus • Der junge Aktivist Karl Otto Meyer Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E 1/2018 I N H A L T Seite Gerret Liebing Schlaber Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers zu den bevorstehenden 100. Jahrestagen von 1920 .................................................................. 3 Knud-Erik Therkelsen Dänische Identität – gestern, heute und morgen ................................................................ 35 Andrea Graw-Teebken Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit in der Region Sønderjylland-Schleswig .............................................. 43 Matthias Schartl Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus. 1. Teil: Das Vordringen der NSDAP in den ländlichen Raum ...................................................................... 55 Mogens Rostgaard Nissen Karl Otto Meyer – ein junger Aktivist in Dänemark 1945 – 1949 .................................... -
Dansk Folkeblad Nr. 1, 2020
DANSK FEBRUAR 24. ÅRGANG FOLKEBLAD 1/2020 NYT FRA EU Side 6 MALMØ – PÅ SAMMEN- KRYDSORD OG BRUDDETS RAND Side 4 SUDOKU Side 27 SERIE: KLIMA- DF'S HISTORIE Side 8 KONFERENCE Side 30 LEDER I KAMPFORM Partiet er aktivt på Christiansborg, baglandet er veloplagt og klar til at generobre det tabte, og DF er politisk relevant – kampformen er intakt GOD TILSTAND – Medierygterne om doble huslejen – og derefter sælge hele denne sag har kendt sin besøgelsestid. Det at DF's politikere på Borgen er “udbombe- butikken til investorer, der nu får en inve- har de andre borgerlige partier ikke. de”, stemningen er dårlig, og partiet ikke steringsejendom med høje udlejnings- “har fundet sig selv” efter valget sidste år, priser på lejlighederne. En indbringende På samme måde med klimaloven. Her har heldigvis ikke hold i virkeligheden. fidus. “Buy it, fix it, sell it”, kaldes modellen; har DF taget plads om bordet – og trak køb det, sæt det i stand og sælg det. et vrissent Venstre med ind. Det er helt Dansk Folkeparti er nok det parti på Chris- Aftalen skal sikre, at det bliver sværere at afgørende, at seriøse partier er aktive i de tiansborg, der giver den socialdemokra- være kortsigtet ejendomsinvestor, der kommende forhandlinger om, hvordan tiske regering flittigst kamp til stregen, og alene går efter den høje, hurtige fortjene- dælen Danmark skal nå det overambitiøse Kristian Thulesen Dahl den partiformand ste på lejeres bekostning. mål om 70 procent reduktion af CO2- i oppositionen, der er mest besværlig for Priserne, også på lejemål, i de store byer er udledning om 10 år. -
Military Security and Social Welfare in Denmark from 1848 to the Cold War Petersen, Klaus
www.ssoar.info The Welfare Defence: Military Security and Social Welfare in Denmark from 1848 to the Cold War Petersen, Klaus Veröffentlichungsversion / Published Version Zeitschriftenartikel / journal article Zur Verfügung gestellt in Kooperation mit / provided in cooperation with: GESIS - Leibniz-Institut für Sozialwissenschaften Empfohlene Zitierung / Suggested Citation: Petersen, K. (2020). The Welfare Defence: Military Security and Social Welfare in Denmark from 1848 to the Cold War. Historical Social Research, 45(2), 164-186. https://doi.org/10.12759/hsr.45.2020.2.164-186 Nutzungsbedingungen: Terms of use: Dieser Text wird unter einer CC BY Lizenz (Namensnennung) zur This document is made available under a CC BY Licence Verfügung gestellt. Nähere Auskünfte zu den CC-Lizenzen finden (Attribution). For more Information see: Sie hier: https://creativecommons.org/licenses/by/4.0 https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.de The Welfare Defence: Military Security and Social Welfare in Denmark from 1848 to the Cold War Klaus Petersen∗ Abstract: »Die Wohlfahrtsverteidigung: Militärische Sicherheit und Soziale Wohlfahrt in Dänemark von 1848 bis zum kalten Krieg«. In this article, I discuss the connection between security and social policy strategies in Denmark from 1848 up to the 1950s. Denmark is not the first country that comes to mind when discussing the connections between war, military conscription, and social reforms. Research into social reforms and the role war and the military play in this field has traditionally focused on superpowers and regional powers. The main argument in the article is that even though we do not find policy-makers legitimizing specific welfare reforms using security policy motives, or the mili- tary playing any significant role in policy-making, it is nevertheless relevant to discuss the links between war and welfare in Denmark. -
EUU Alm.Del Bilag 864 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 864 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: fredag den 9. juni 2017 Tidspunkt: kl. 10.00 Sted: vær. 2-133 Til stede: Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Karina Due (DF), Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Zenia Stampe (RV) og Holger K. Nielsen (SF). Desuden deltog: beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, minister for ligestilling Karen Ellemann, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, miljø- og fø- devareminister Esben Lunde og transport-, bygnings- og boligmini- ster Ole Birk Olesen. FO Punkt 1. Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse – beskæftigelses- og sundhedsdelen) den 15.-16. juni 2017 EUU alm. del (16) – bilag 716 (kommenteret dagsorden) Beskæftigelsesministeren forelagde punkt 1-6, ministeren for ligestilling punkt 7, mens sundhedsministeren forelagde punkt 8-10. Beskæftigelsesministeren informerede om, at rådsmødet den 15. juni i Luxembourg havde en længere dagsorden. Han ville særligt fremhæve revisionen af udstationeringsdi- rektivet, som han forelagde til forhandlingsoplæg. Alle øvrige sager var til orientering. Ligestillingsministeren ville til udvalgets orientering forelægge dagsordenspunktet ved- rørende forslaget om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, der blev fremsat af Kommissionen tilbage i 2012. Sundhedsministeren ville forelægge tre -
Strasbourg, 29 January 2014 ACFC/SR/IV(2014)
Strasbourg, 29 January 2014 ACFC/SR/IV(2014)002 FOURTH REPORT SUBMITTED BY DENMARK PURSUANT TO ARTICLE 25, PARAGRAPH 2 OF THE FRAMEWORK CONVENTION FOR THE PROTECTION OF NATIONAL MINORITIES Received on 29 January 2014 Sagsnr.: 058.78K.391 Denmark’s fourth report under the Council of Europe’s Framework Convention for the Protection of National Minorities January 2014 1 Sagsnr.: 058.78K.391 Introduction Denmark ratified the Council of Europe’s Framework Convention for the Protection of National Minorities on 22 September 1997. The Framework Convention entered into force for Denmark on 1 February 1998. On 6 May 1999, Denmark submitted its first state report under the Fremework Con- vention. The third state report under the Framework Convention followed on March 2010. As part of the monitoring mechanisms of the Framework Convention, Denmark now submits its fourth state report under the Framework Convention. The Danish government sees the report as an excellent opportunity to maintain the ongoing dialogue with the Council of Europe in the area. The report has been prepared on the basis of contributions received from a number of ministries and other autorities comprised by the provisions of the Framework Convention. The ministries and aut- horities include the Ministry of Employment, Ministry of Business and Growth Denmark, Ministry of Justice, Ministry of Culture Denmark, Ministry for Gender Equality and Ecclesiastical Affairs, The Ministry of Social Affairs, Children and Integration, The Ministry of Health, The Prime Mini- ster’s Office, The Ministry of Economic Affairs and the Interior, The Ministry of Education, Mini- stry of Transport, Ministry of Foreign Affairs of Denmark, Statistics Denmark as well as the muni- cipalities of Tønder, Haderslev, Aabenraa and Sønderborg.