Folketingsvalget Den 2. December 1926

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Folketingsvalget Den 2. December 1926 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 77. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SERIF. TOME 77 18re LIVRAISON FO LKETI N GSVALGET DEN 2. DECEMBER 1926 ELECTIONS AU FOLKETING LE 2 DECEMBRE 1926 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1927 a . DET :' ,.f'_,.T ..T1`'I>ri ::._,"IO`I°EK DEPAPT _ .73S I . \\ ¡¡'! , . :+',.-liK Forord. I Fortsættelse of Departementets tidligere Redegerelser for Resul- taterne of Valgene til Rigsdagen (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse} meddeles i nærværende Hæfte Resultatet of Folketingsvalget den 2. December 1926. Til Belysning of Valget er givet Oplysninger om Folketal, Vælgertal og Valgdeltagelse. i Kredsene, om de opstillede Kandidater, dares Livs- stilling, Hjemsted og Parti, samt om det Stemmetal, de fik ved Val- get. Oplysningerne er meddelte i samme Omfang og i samme Form, som er blevet anvendt i Redegerelserne for de 4 tidligere Valg, der er afholdte efter Valgloven of 11. April 1920. Afsnit 1, der behandler Afstemningsresultaterne i Opatillings kredsene og i de enkelte Valgkommuner indenfor disse, er ligesom Rede- gerelsen for Valget 1924 trykt saaledes, at man for den enkelte Kommune kan se Stemmefordelingen paa de enkelte Partier, medens i tidligere Publikationer kun det samlede Antal af de i Kommunerne afgivne Stemmer meddeltes. Ligesom tidligere er som et særligt Afsnit Opgerelsen of Folke- tingsmandaternes og Tillaegsmandaternes Fordeling meddelt. Bereg- ningen of disse blev paa. Indenrigsministeriets Foranledning foretaget of Departementet og offentliggjort i »Statistiske Efterretninger« Nr. 34 den 9. December 1926. Til Belysning af Vælgernes Benyttelse of den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Op- stillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Til- f wldet ved Valgene i 1924 og 1920, efter Valgbogerne meddelt de ud- ferlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen findes trykte i 4. Afsnit. En statistisk Undersogelse af disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemærkninger Side 22 ff. 1* Folketingsvalget paa Færoerne afholdtes den 20. December 1926. En Oversigt over Afstemningsresultaterne findes meddelt Side 83, jfr. Side 27. For at lette Oversigten er i Slutningen of Haeftet meddelt en alfa- betisk Navnefortegnelse over alle ved Valgene opstillede Folketings- kandidater. Det statistiske Departement i Marts 1927. ADOLPH JENSEN. Hans Cl. Nybelle. Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling. Folketingsvalget den 2. December 1926. Side a. Kredse og Afstemningsafdelinger 7 b. Vmlgerantallet 8 c. Valgdeltagelsen 11 d. Politiske Partier og Kandidater 15 e. Partiernes Stemmetal 18 f. Kandidatudvmlgelsen 19 g, Vmlgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret 22 h. Valget paa Fmroerne den 20. December 1926 27 Tabelafdeling. 1. Afsnit: Folketal, Vmigertal og afgivne Stemmer paa de enkelte Partier ved Valget 1926 i Kommuner, Opstillingskredse og Amtskredse.. 80 2. Afsnit. Opgorelse af Folketingsmandaternes Fordeling paa Amts- og Storkredse ved Valget den 2. December 1926 85 3. Afsnit. De opstillede Kandidater samt Kreds- og Amtsvalgbestyrel- sernes Udvmlgelse af Folketingsmmnd og disses Stedfortrmdere 104 4. Afsnit. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 121 Bilag. Stedfortredere, indtraadte i Folketinget i Tiden fra 12. April 1924 til 1. December 1926 144 Navneregister 145 Tidligere udgivne Publikationer vedrorende Rigsdagsvalg: Valgene til den grundlovgivende Rigsdag. Statist. Tabelvmrk, Ældste Rmkke, 17. Hæfte. Folketingsvalgene 1849. Statist. Tabelv., Ny Rmkke, 2. Bd. Folketingsvalgene 1852 og 1853. Statist. Tabelv., Ny Rmkke, 9. Bd. Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861. Statist. Medd., 2. R., 1. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 1869, 1872 og 1873. Statist. Medd., 2. R., 12. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1876 og 1879. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. Il. Folketingsvalgene 1881 og 1884. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1887, 1890 og 1892. Statist. Medd., 3. R., 13. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1895 og 1898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H. IV Folketingsvalgene 1901. Statist. Medd., 4. R., 10. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1903. Statist. Medd., 4. R., 13. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1906. Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1909. Statist. Medd., 4. R., 31. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1910. Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1913. Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1915. Statist. Medd., 4. R., 48. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene April -Maj 1918. Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H. I. Folketingsvalget den 26. April 1920. Stat. Medd., 4. R., 60. Bd., H. 3. Rigsdagsvalgene Juli- August 1920. Stat. Medd., 4. R., 61. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene Sept. -Okt. 1920. Stat. Medd., 4. R., 62. Bd., H. 1. Folketingsvalget den 11. April 1924. Stat. Medd., 4. R., 71. Bd., H. 1. Landstingsvalget September 1924. Stat. Medd., 4. R., 71. Bd., H. 3. I Statistisk Aarbog, 1898-1917, findes derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1918. Folketingsvalget den 2. December 1926. Ved kgl. aabent Brev af 6. November 1926 blev der udskrevet nyt almindeligt Valg of Medlemmer til Folketinget til Afholdelse Torsdagen den 2. December 1926. Efter den endelige Opgerelse af Afstemningsresultaterne tilstil- lede Opstillingskredsenes Valgbestyrelser Indenrigsministeriet en be- kræftet Afskrift af, hvad der var tilfert Valgbogen om den stedfundne Afstemning (Valglovens § 21, 2. Stk.). Paa Grundlag of disse Ind - beretninger foretog Departementet, paa Foranledning af Indenrigs- ministeriet (jfr. §§ 42 og 43), Opgerelsen af, hvormange Mandater der efter den stedfundne Afstemning tilkom hvert Parti i hver Amts - kreds (Storkreds) (jfr. § 42) samt en Beregning af, hvorledes de 31 Til ergsmandater skulde fordeles (jfr. § 43 ff.). En Redegorelse herfor blev offentliggjort den 9. December 1926 i Statistiske Efterretninger 18. Aarg. Nr. 34 og er optrykt i nærvarende Hæftes 2. Afsnit. Paa Grundlag of Valgbogsudskrifterne, deis fra Opstillingskred- sene, deis fra Amts- og Storkredsene, er narværende }fete udar- bejdet. a. Kredse og Afstemningsafdelinger. Ved Valgloven af 11. April 1920 er Landet i valgteknisk Hen- seende delt i 3 Omraader, Hovedstaden, Oerne og Jylland. Omraa- derne er atter delte i Stor- eller Amtskredse, i alt 23, nemlig Hoved- staden i 3 Storkredse, ()ernes Omraade i 9 Amtskredse og Jyllands I 8 Omraade i 11 Amtskredse. Stor- og Amtskredsene er igen delte i Op- stillingskredse (117 i alt). Sidestillet med Amtskredsene indgaar Fær- eernes Valgkreds i Systemet. Opstillingskredsene er delte i Valgkommuner, i alt 1 402, og disse igen i Afstemningsomraader, i alt 2 358. Medens Antallet af Kredse er uforandret som ved Valget i 1924, er Antallet af Valgkommuner foroget med 7 paa Grund af de siden 1924 foretagne kommunale Adskillelser, og udgor nu, som na,,vnt, 1 402. Antallet af Afstemnings- afdelinger er fra 2 310 ved Valget i 1924 steget til 2 358 ved nær- værende Valg. Nedenstaaende Oversigt viser de 3 Omraaders Ind- deling i Kredse, Valgkommuner og Afstemningsafdelinger ved dette Valg og ved Valget i April 1924. Færoerne er ikke medtaget i Over- sigten. Hoved- Oerne H Jyliands II, Hele staden Omraade Omraade I Landet April Decbr. April Decbr. April Decbr. April Decbr. 1924 1926 1924 1926 1924 1626 1924 1926 Stor- og Amtskredse 3 3 9 9 11 11 23 23 Opstillingskredse 18 18 i 41 41 58 58 117 117 Valgkommuner 18 18 580 585 797 799 1395 1402 Afstemningsafdelinger 25 26 840 849 1445 1483 2310 ` 2358 b. Vælgerantallet. Det samlede Antal Vælgere, hvorved forstaas Summen af Hoved- listernes Vælgerantal og de paa 'l'illægslisterne opferte Personer, som havde opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde i Landet uden Fær- oerne 1 742 604 ved nærværende Valg. Ved Valget i April 1924 var Vælgerantallet 1 637 564, og i de 21/2 Aar, der ligger mellem de to Valg, er Vælgerantallet saaledes foreget med ca. 105 000 eller 6,4 pCt. Oversigten Side 9 viser Foregelsen i hvert af de 3 Omraader, og som det vil ses, har Forogelsen været langt storer udenfor Hoved- staden end i denne. Sammenlignet med Perioden 1920 -24 har Stig- ningen i Vælgertal været meget betydelig. 9 Antal Vmlgere I Tilvmkst I , April 1924 Decbr. 1926 1924-26 1920 -24 Hovedstaden 376 667 397 463 5,s pCt. 6,s pCt. Oernes Omraade 556 550 594 272 6,e - 2,6 - Jyllands Omraade 704 347 750 869 6,6 - ', 3,4 - Tilsammen 1 637 564 1 742 604 6,4 pCt. 13,9' pCt. Den procentvise Fordeling af Valgerne paa de 3 Omraader, Omraadernes Mandatantal (Kreds- og Tillagsmandater under eet) og det gennemsnitlige Antal Valgere pr. Mandat er anfert i nedenstaaende Oversigt. Antal Vmlgere Man- Vmlgere Procent pr. Mandat dater 1926 1926 1924 Hovedstaden 397 463 22,s 24 16 561 15 695 Oernes Omraade 594 272 34,1 51 11 652 10 913 Jyllands Omraade 750 869 43,1 Í 73 10 286 9 649 Tilsammen . 1 742 604 100,0 148 11 774 11065 Hovedstaden taller saaledes henimod en Fjerdedel af Valgerne; i Oernes Omraade findes noget over en Tredjedel og i Jyllands Om- raade godt to Femtedele. Forholdene er i demie Henseende uforandret som ved forrige Valg. Det gennemsnitlige Antal Valgere pr. Mandat er anfert i sidste Kolonne i Oversigten og belyser den ikke ubetydelige Forskel, der er mellem de 3 Omraader, idet der med Hensyn til Re- prasentation til 100 Valgere i Hovedstaden svarer ca. 70 paa Oerne og ca. 62 i Jylland. Valgerantallet i de 117 Opstillingskredse er ret forskelligt og svinger mellem 9166 (i Bjerrekredsen) og 33 796 (i K:ebenhavns
Recommended publications
  • 1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1
    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish politician, third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1960-1961 and first Secretary-General of the Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) 1961-1969, was born 9 October 1899 in Fløjstrup, close to Vejle, Denmark, and passed away 26 June 1989 in Birkerød, Denmark. He was the son of Niels Kristensen, farmer, and Anne Kirstine Thorkilsen, farmer. On 17 July 1931 he married Ellen Christine Nielsen, teacher. They had one daughter and one son. Source: OECD Paris Sound recordings: http://lccn.loc.gov/92788675 Kristensen was born the second of three children in a farming family in rural Jutland in Denmark and went to school in Veijle and Odense. While his family was quite well off in his early childhood, his parents were forced to sell the farm in 1907 and lost much money due to the inflation of the 1920s. His parents had close ties to the liberal-conservative party Venstre (literally: Left, in the sense of Liberal), the traditional Danish farmers’ party. Kristensen became a member of Venstre’s youth organization in 1918. For several years he worked as a bookkeeper, but, unlike his parents, he decided to continue his education at the age of 21, for which he first needed to successfully complete his secondary school exam. With the exam achieved in 1922, he went on to obtain a degree in Political Science and Economics at the University of Copenhagen in 1927. He then taught at a business school in Aarhus, but due to the continuation of childhood hearing problems he had to give up his desired occupation.
    [Show full text]
  • 65. Jg. 1/2018
    65. Jg. 1/2018 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers • Dänische Identität gestern, heute und morgen • Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit • Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus • Der junge Aktivist Karl Otto Meyer Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E 1/2018 I N H A L T Seite Gerret Liebing Schlaber Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers zu den bevorstehenden 100. Jahrestagen von 1920 .................................................................. 3 Knud-Erik Therkelsen Dänische Identität – gestern, heute und morgen ................................................................ 35 Andrea Graw-Teebken Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit in der Region Sønderjylland-Schleswig .............................................. 43 Matthias Schartl Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus. 1. Teil: Das Vordringen der NSDAP in den ländlichen Raum ...................................................................... 55 Mogens Rostgaard Nissen Karl Otto Meyer – ein junger Aktivist in Dänemark 1945 – 1949 ....................................
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Besættelsestiden 1940-1945
    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Working Paper
    ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Working Paper Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Institut for Militærhistorie Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø København november 2007 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør Grafisk Design: Bysted Layout: Bent-Ole Kure ISBN: 9788791421358 Oplag: 300 Indhold Forord ............................................................................................................... 7 Aflysningen ....................................................................................................... 9 Fortællingens form og ambition ....................................................................... 11 Baggrunden .................................................................................................... 12 Første fase i den danske indsats for sejrherrerne: Landet som diskret de facto allieret med England mod Sovjetunionen fra november 1918 ............. 14 Vilnius i de bolsjevikisk/litauiske, polsk/sovjetiske og polsk/litauiske krige ........ 18 Den polsk-sovjetiske krigs anden fase, eskalerende polsk-litauiske
    [Show full text]
  • Resumé Af De Offentlige Forhandlinger Fra 1. April 2008
    OK 2008: Resumé af de offentlige forhandlinger fra 1. april 2008 FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 2. juli: Sygeplejerskerne på enkelte afdelinger vil have 600 kr i timen for overarbej- de, når ventelisterne efter strejken på landets sygehuse skal bringes ned på normalt niveau. Det viser en rundringning, som Ritzau har foretaget til Dansk Sygeplejeråds kredsformænd i de fem regioner. De skal snart forhandle med regioner og sygehusle- delser om, hvor meget sygeplejerskerne skal have ekstra for at hjælpe de tusindvis af aflyste patienter. Dermed er konflikten tilsyneladende ikke helt slut endnu. Den lange strejke har efterladt mere end 370.000 aflyste operationer og behandlinger, som det vil tage et år at få bugt med. Forudsat at sygeplejersker og læger kan arbejde ekstra. Det vil de gerne, men arbejdsgiverne skal til lommerne. - Det lykkedes os ikke ved det centrale forhandlingsbord at få indfriet de krav, vi havde til overenskomsten, og det har betydning for de krav, vi stiller nu, siger Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. Hun henviser til, at det under det meste af den to måneder lange konflikt var et ulti- mativt krav, at lønnen steg med 15 procent. Men sundhedspersonalet endte med at acceptere 13,3 procent. - Vores medlemmer løber ikke rundt med armene over hovedet. De har godt nok stemt ja, i erkendelse af at det var det bedst opnåelige med den situation, vi var i, siger Helle Dirksen fra Kreds Sjælland. Udmeldingerne ærgrer Danske Regioners formand, Bent Hansen. - Det er en mærkværdig politik, at de stadig har brug for at melde ud, at de er util- fredse.
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren Knud Kristensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren Knud Kristensen (1880-1962) Samlet og udarbejdet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold Knud Kristensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 05 Mere omfattende anetavle s. 09 Slægtskabet til fhv. statsminister J.C. Christensen s. 49 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 50 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 52 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 53 Slægtskabet til musikeren Lars Hannibal s. 54 Slægtskabet til coachen B.S. Christiansen s. 55 Slægtskabet til politikeren A.C. Normann s. 56 Slægtskabet til politikeren Christian Mejdahl s. 57 Slægtskabet til skuespilleren Pernille Højmark s. 58 Efterskrift s. 59 3 Knud Kristensen (1880-1962) Knud Kristensen var gårdejer i Ødsted ved Vejle 1907-20 og gårdejer i Biviumgaard i Humlebæk 1920-57. Han var statsminister i Venstreregeringen 1945-47. Under besættelsen var han indenrigsminister, og han sad i Folketinget for Venstre 1920-29 og 1932-49. Hans bondemanerer og jyske sindighed gav ham folkelig appel, ikke mindst i den urolige tid efter befrielsen.
    [Show full text]