Den Partipolitiske Udvikling 2001 Til 2011 Af Lars Bille

Home , Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen, Gitte Seeberg, Malou Aamund, Marianne Jelved

Den partipolitiske udvikling 2001 til 2011

Lars Bille, Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Folketingsvalget i 2001 havde skabt en ny og uvant i det nye Folketing. Det var kun sket to gan- parlamentarisk situation, som vælgerne fastholdt i ge siden 1945, nemlig efter valgene i 1966 og 2005 og 2007. Hvilke effekter har den haft på parti- 1971, hvor S kunne danne flertal alene med erne og på deres indbyrdes samarbejds- og modsæt- Socialistisk Folkeparti (SF). For det tredje ningsforhold? DF transformeredes til et i klassisk for- var det ikke lykkedes CentrumDemokraterne stand ansvarligt parti ved at stemme for samtlige finanslove mod hver gang at få gennemført stramnin- (CD), som havde været repræsenteret i Fol- ger af udlændingepolitikken. VK holdt sammen og ketinget siden 1973, at komme over spærre- trods momentvis intern utilfredshed med samarbejdet grænsen. For det fjerde, at Dansk Folkeparti med DF, blev det fastholdt. Utilfredsheden med blok- (DF) så kort tid efter sin dannelse i 1995 hav- politikken og DF’s indflydelse førte til dannelsen af de tiltrukket så mange vælgere, at det blev Ny Alliance, som hurtigt falmede for så at gro lidt Folketingets tredjestørste parti. Nu var det ik- igen under navnet Liberal Alliance. Samtlige partier ke længere muligt at komme uden om parti- på nær DF skiftede formand. S måtte endda igennem et. Mandattal har deres egen tvingende kraft. to formandsskift, inden det kunne genvinde noget af dets tidligere styrke og indlede et hidtil uset tæt sam- Vælgervandringerne vidnede om et opbrud i arbejde med SF, som ændrede sin politik i en de mønstre, som havde været dominerende i midtsøgende retning. RV havde konstant placeringsproblemer, som blandt andet resulterede i en parti- dansk politik. Det var ikke længere de rent splittelse. socio-økonomiske og fordelingspolitiske spørgsmål, der dominerede vælgernes ad- Valget i 2001 var på mange måder historisk. færd, men de mere værdibaserede (se Johan- Ud over at der for første gang blev afholdt nes Andersens bidrag til dette temanummer). valg både til Folketinget og til de kommuna- le råd på samme dag, lykkedes det for Ven- Mandatfordelingen viste, at de partier (V, DF, stre (V) med en tilslutning på 31,2 pct. at bli- De Konservative (K), Kristeligt Folkeparti ve landets største parti, en position som Soci- (KrF)), der før valget havde peget på V’s le- aldemokratiet (S) havde haft siden 1924. For der Anders Fogh Rasmussen som statsmini- det andet var det første gang siden 1929, at ster, havde opnået flertal. Regeringsdannel- der var mulighed for at danne en borgerlig re- sen blev derfor problemfri, og VK-regerin- gering alene med støtte fra et parti til højre gen blev udnævnt i november 2001. for sig. Det traditionelle centrum i dansk politik var ikke afgørende for flertalsdannelsen V og K havde udarbejdet et fyldigt rege-

3 ringsgrundlag, som ifølge statsministeren fra lingerne blev den første test på, om partiet for ord til andet indeholdt, hvad de havde lovet alvor ville indtræde i rollen som støtteparti. under valgkampen. K’s leder Bendt Bendtsen erklærede sig uforbeholdent tilfreds med re- Ved førstebehandling af regeringens forslag sultatet og fremhævede, at K havde fået ind- blev der derfor lyttet særligt opmærksomt til føjet, at skattestoppet kun var første station DF’s finansordfører Kristian Thulesen Dahl’s på vejen mod egentlige skattelettelser. indlæg. Han nævnte enkelte udgiftsmæssigt mindre, men umiddelbart forståelige sociale En ny politisk situation var opstået. S havde forbedringer for de ældre, hvor partiet ønske- lidt et alvorligt nederlag. Det Radikale Ven- de ændringer og i givet fald også kunne finde stre (RV) befandt sig i den uvante situation, på at gennemføre uden om regeringen, men at deres mandater i realiteten var uden inter- hovedbudskabet var, at partiet ikke stillede esse. Det gamle radikale motto om, at enten ultimative krav. var de radikale i regering eller også regerede de alligevel gav ingen mening længere. Re- Efter en rituel runde med de øvrige partier, geringens parlamentariske muligheder for at kunne regeringen og DF allerede i februar få gennemført sit program var enten at søge meddele, at de havde indgået et finanslovs- flertallet med DF eller med S. Andre mulig- forlig, som i alt væsentligt var identisk med heder var der ikke. regeringens forslag. DF fik dog forhandlet sig frem til en pulje på 150 millioner kroner Det politisk afgørende var, hvorledes DF vil- til forbedringer for de ældre (f.eks. gratis in- le håndtere den nyvundne magtposition. Hid- fluenzavaccination). til havde partiet været uden indflydelse på flertalsdannelsen. Det havde kunnet læse op Det politisk centrale var knap så meget de af partiprogrammet og profilere sig i en an- økonomiske elementer som den kendsger- svarsfri position. Nu måtte det nødvendigvis ning, at DF for første gang deltog i et politisk indgå kompromiser. Kunne partiet holde til forlig af så vidtrækkende betydning. Det, der det, og ville dets vælgere, som var vant til at havde været et af målene for Pia Kjærsgaard se partiet i skarp opposition, acceptere dette? med bruddet med Fremskridtspartiet, nemlig Hvor langt og hvor længe kunne V og K hol- at skabe et parti der blev taget alvorligt af de de til at samarbejde med DF? Hvordan andre partier, et parti der kunne indgå aftaler tacklede S nederlaget og oppositionsrollen på lige fod med dem, et »stuerent« parti med og RV den manglende indflydelse på flertals- magt og indflydelse, var nu lykkedes. Forli- dannelsen? Kort sagt: Hvilken betydning vil- get var også historisk i den forstand, at det ik- le den nye parlamentariske situation få for ke inddrog et eller flere af midterpartierne. partierne og for deres indbyrdes samarbejds- For første gang siden 1928 blev en finanslov og modsætningsforhold? båret igennem alene med stemmer til højre for midten. Da regeringens flertal var sikret 2001 til 2005: Det nye flertal i arbejde på forhånd blev finansloven vedtaget med al- Er der tvivl om en regerings parlamentariske le partiers stemmer på nær Enhedslisten (EL) basis afklares den i forbindelse med finans- og SF, som begge stemte imod. lovsforhandlingerne. Her er det praksis, at partier, der ellers altid som »ansvarlige parti- Forliget indeholdt en musefældeklausul, er« stemmer for finansloven, kan tillade sig nemlig at DF kun i enighed med regeringen at stemme imod, hvis regeringen ikke på for- om finansieringen kunne støtte yderligere hånd har sit flertal i orden. DF havde aldrig udgiftskrævende forslag. De meldinger, der stemt for en finanslov, så finanslovsforhand- fra tid til anden var kommet fra partiet om, at

4 det på f.eks. det socialpolitiske område kun- dansk og samfundsforståelse samt underskri- ne danne flertal med S og de andre oppositi- ves en erklæring om at ville overholde dansk onspartier uden om regeringen – et alternativt lovgivning, herunder menneskerettigheder- socialpolitiske flertal – var hermed demonte- ne. ret. Vedrørende udlændinge, der allerede opholdt Ved 3. behandlingen af finansloven måtte DF sig i Danmark, ophævedes retskravet på fa- igennem en demonstration af, hvad det at ha- miliesammenføring, aldersgrænsen for ægte- ve politisk ansvar indebar. Partiet havde er- fællesammenføring hævedes fra 18 til 24 år klæret, at de betragtede en overførsel af mid- samt at ægteparrets samlede tilknytning til ler fra Den Sociale Pensionsfond til brug på Danmark skulle være større end til et andet finansloven som et tyveri fra pensionisterne. land, en bestemmelse der også omfattede Da partiet havde indgået et finanslovsforlig, danske statsborgere, der ønskede at gifte sig måtte det betyde, at partiet nu accepterede en med en udlænding. Asylsøgere kunne ikke sådan overførsel. Men Kristian Thulesen længere gifte sig i Danmark, og reglen om fa- Dahl udtalte ikke desto mindre, at DF ville miliesammenføring for forældre over 60 år stemme for et ændringsforslag stillet af EL, ophævedes. Vedrørende de økonomiske støt- der gik ud på, at der ikke skulle hæves fra temuligheder begrænsedes disse således, at fonden. Han gik åbenbart ud fra, at regerin- integrationsydelsen svarende til satserne i gen havde et flertal for overførslen i og med, kontanthjælpssystemet nedsattes til niveauet at S som sædvanlig ville stemme for. Men en for statens uddannelsesstøtte. sådan stemmeadfærd tillader de parlamentariske spilleregler ikke. Havde man indgået en Efter fremlæggelsen af forslaget skete der i aftale om finansloven, var det hele finanslo- lang tid ikke noget. Både DF og S (som hav- ven, man stemte om og ikke udvalgte dele af de en uafklaret udlændingepolitik) undrede den. Da de øvrige oppositionspartier tilken- sig over ikke at blive indbudt til forhandlin- degav, at de ikke ville redde regeringen, måt- ger. Pia Kjærsgaard mente det derfor nød- te DF derfor skifte mening: Partiet ville alli- vendigt at gøre opmærksom på, at såfremt gevel ikke stemme for EL’s ændringsforslag, DF skulle medvirke til en finanslov for 2003, hvis det ville bringe regeringen i mindretal. kunne det kun ske, såfremt indvandringen var under kontrol. Om denne raslen med de fler- En markant stramning af udlændingepolitik- talsgivende mandater var årsagen vides ikke, ken havde været et af valgkampens domine- men det er et faktum, at regeringen og DF i rende temaer. Det var ganske enkelt en poli- maj 2002 indgik en aftale. Udlændingepak- tisk nødvendighed for regeringen at komme ken blev vedtaget med V, K og DF’s stemmer. med et udspil hertil. I januar 2002 fremlagde Alle de øvrige partier stemte imod. regeringen et forslag til en markant begræns- ning af antallet af udlændinge, der kom til Det var også regeringen og DF der alene ind- Danmark. Vedrørende flygtninge bevaredes gik et medieforlig i juni 2002, besluttede at FN-konventionsflygtningebegrebet, mens gå med i Irak-krigen i marts 2003 (se Mikkel de-facto flygtningebegrebet blev afskaffet, Vedby Rasmussens bidrag til dette temanum- permanent opholdstilladelse skulle nu første mer), vedtog en skattereform i april 2003 og gives efter syv år og ikke som hidtil efter tre indgik forlig om kriminalforsorgen og politi- år, statsborgerskab kunne først gives efter et et i efteråret 2003 samt vedtog den omfatten- års permanent opholdstilladelse, dog således de strukturreform i juni 2004. Det var blok- at begået kriminalitet kunne forlænge perio- politik. Regeringen og DF indgik dog også den, og desuden skulle der bestås en prøve i en række forlig, hvori et eller flere af de an-

5 dre partier deltog, men der kan ikke herske han tilbage for at tage et afstemningsopgør i tvivl om, at efterhånden som DF havde vist gruppen. Han anbefalede derfor, at Mogens sig rede til at indgå de nødvendige kompro- Lykketoft fortsatte på posten, og at der i misser med regeringen, kunne den forhandle øvrigt ikke skete ændringer i gruppeledelsen. med de andre partier ud fra den styrke, det gi- ver, at alle vidste, at den havde sit flertal i or- Forløbet efterlod indtrykket af en stærkt den. svækket partiformand og en tilsvarende styr- ket Mogens Lykketoft, hvis aktive tilslutning Udviklingen i det parlamentariske arbejde af- til en fornyelse af partiet syntes nødvendig hang også af, hvorledes S kom igennem den for, at den kunne gennemføres. Forløbet viste efterbehandlingsproces, valgnederlaget hav- også, at de gamle fløje fra formandsopgøret i de nødvendiggjort. Det skulle vise sig, at den 1992 stadig var virksomme. Dertil kom den blev endog meget konfliktfyldt, ja nærmest fortsatte kamp mellem strammerfløjen og lammende for den autoritet og kraft, hvor- slapperfløjen i udlændingepolitikken. med partiet kunne udfylde dets rolle som op- positionsparti. Kulminationen kom19. november 2002 på et hasteindkaldt forretningsudvalgsmøde. Her S formand Poul Nyrup Rasmussen havde i meddelte Nyrup Rasmussen, at han trak sig løbet af første halvdel af 2002 brugt en del tid som partiformand. Umiddelbart efter mødet på at besøge et stort antal partiforeninger for erklærede Mogens Lykketoft, at han var ble- at lytte til partiets græsrødder og få en for- vet opfordret til at stille op som formands- nemmelse af, hvilke politiske og organisato- kandidat, og at han havde imødekommet op- riske ændringer der var nødvendige for at fordringen efter at have sikret sig, at andre styrke partiet. På et forretningsudvalgsmøde i mulige kandidater ikke ville stille op. Trods august 2002 fremlagde Nyrup Rasmussen en mange protester fra partiets bagland over den plan for en foryngelse af partitoppen. Det måde hvorpå folketingsgruppen havde hånd- lykkedes ham imidlertid ikke at få udvalgets teret hele sagen og over kortslutningen af den tilslutning hertil. Partiformanden var åben- interne demokratiske proces om medindfly- lyst blevet udfordret og havde måttet indkas- delse på formandsvalget, blev Mogens Lyk- sere et nederlag i den magtkamp, der nu ketoft valgt som formand på den ekstraordi- pågik i partiet. nære kongres 14. december 2002.

Skulle en eller anden være lidt tung i opfat- De efterfølgende kampvalg om fordelingen telsen af, at det var det, der fandt sted, blev af diverse ordførerskaber og tillidsposter vi- enhver tvivl bortvejret, da Nyrup Rasmussen dende om, at den interne magtkamp ikke var kort efter måtte indkassere nederlag nummer overstået, at Mogens Lykketoft fra begyndel- to. Mogens Lykketoft havde tilkendegivet, at sen var en svækket formand, og at partiet vil- han ville trække sig fra den magtfulde positi- le få svært ved at præstere en stærk og sam- on som politisk ordfører for at hellige sig menhængende oppositionspolitik. En rege- udenrigspolitikken. Nyrup Rasmussens kan- rings styrke afhænger ikke kun af egne me- didat til den post var Henrik Sass Larsen. Det ritter, men også af oppositionens svaghed. udløste omgående en reaktion fra Svend Au- ken, der erklærede, at hvis posten som poli- 2005-2007: Det nye flertal bider sig fast tisk ordfører blev ledig, så gik han da ud fra, Valget 8. februar 2005 blev ikke udskrevet, at Frank Jensen skulle have den. Da det blev fordi regeringen var kørt fast og derfor måtte klart for Nyrup Rasmussen, at Mogens Lyk- have vælgerne til at løse op for en politisk ketoft ikke bakkede op om hans forslag, veg hårknude. Netop fordi der ikke var en umid-

6 delbar politisk strid, der skulle løses, var der marks største parti trods en tilbagegang på fi- heller ikke et par enkelte temaer, der kom til re mandater. S fortsatte tilbagegangen med et at dominere valgkampen. Regeringen spille- tab på fem mandater og tangerede med kun de ud med at afgive valgløfter til en samlet 25,8 pct. af de afgivne stemmer det historisk sum af 24 milliarder kroner samt at fastholde lave resultat fra 1973. Tilbagegang for de to skattestoppet og den stramme udlændinge- største partier: Så meget for pressens præsi- politik. Hermed var udgiftsniveauet sat, og dentvalgstema! de andre partier stod ikke tilbage, men fulgte pænt efter med deres løfter. Selvfølgelig var Der blev ikke ændret på, hvem der skulle ha- der forskel på partiernes opfattelser af, hvem ve regeringsmagten. Noget af V’s tilbage- der skulle betale mere og hvem mindre, lige- gang blev opvejet af, at K vandt to mandater som der var forskellige opfattelser af, om der og dermed for første gang siden 1984 kunne var økonomisk råderum til at afholde udgif- notere en mandatfremgang. Og da DF fort- terne, om beregningerne af væksten i be- satte fremgangen fra de foregående valg og skæftigelsen var korrekte osv. yderligere cementerede positionen som det tredjestørste parti, var der et klart flertal for Tilbage stod et billede, hvor det måtte være regeringens fortsættelse. Den historiske for- vanskeligt for vælgerne at finde en klar ideo- andring, der var sket i 2001 blev opretholdt. logisk forskel mellem regering og opposition Det traditionelle center i dansk politik var (se Peter Kurrild-Klitgaards bidrag til dette fortsat uden direkte indflydelse på flertals- temanummer). Derfor kom det til at spille en dannelsen. rolle, hvem vælgerne havde den største tillid til ville være den bedste leder af en kommen- Det traditionelle center blev også svækket i de regering. Her stod Anders Fogh Rasmus- den forstand, at det hverken lykkedes for Kri- sen med et forspring, som det ville være van- stendemokraterne (KD) eller CD at komme skeligt for Mogens Lykketoft at indhente. over spærregrænsen. Målt på stemmemæssig fremgang var valgets vinder RV, der næsten Lederproblematikken blev yderligere under- fordoblede sin tilslutning, en fremgang der streget af, at medierne endnu en gang lance- især blev hentet blandt de storkøbenhavnske rede og dækkede valget som et præsidentvalg yngre og veluddannede vælgere, dem som med hovedvægt lagt på personer og processer blev døbt cafe latte segmentet. Men målt på og det på trods af, at det danske valgsystem graden af parlamentarisk indflydelse var RV og partisystem er ganske anderledes end det en af valgets tabere. Dets 17 mandater kunne amerikanske og engelske, hvorfra den væs- ikke bruges på den måde de radikale historisk entligste inspiration til den politiske kommu- havde været vant til. Det nye var, at der for nikation blev hentet. Professionaliseringen første gang siden 1973 kun var ét parti i cen- og kapitalintensiveringen af de danske val- trum – i traditionel forstand – idet indholdet i gkampe blev med 2005- valgkampen endnu begreberne venstre – centrum – højre med de mere markant (se Karina Kosiara-Pedersens værdipolitiske emners stigende betydning i bidrag til dette temanummer). forhold til de traditionelle fordelingspolitiske emner var under forandring. Valgdeltagelsen faldt fra 87,1 til 84,5 pct. Der var således ikke tale om et mobilise- En af valgets vigtigste konsekvenser var, at ringsvalg, men om et bekræftelses- eller re- det førte til, at hele seks partiledere beslutte- petitionsvalg, idet flere af de betydningsfulde de at træde tilbage. Det gjaldt Mimi Jakobsen forandringer valget i 2001 havde resulteret i, fra CD, Marianne Karlsmose fra KD og Ru- blev bevaret. V fastholdt stillingen som Dan- ne Engelbreth Larsen fra Minoritetspartiet.

7 Men det politisk betydningsfulde var dog, at Schmidt var et kursskifte og var uenig med formændene fra S, SF og RV trådte tilbage i ham. løbet af valgperioden. Det blev besluttet at sende valget af formand Allerede under selve valgkampen forberedte til urafstemning blandt de omkring 52.000 fløjene i S sig på, at et nyt formandsopgør medlemmer. Når man tager hele den social- ville blive udløst, når partiet led nederlag. demokratiske bevægelses organisatoriske hi- Det var nemlig symptomatisk for den social- storie og image i betragtning, må den beslut- demokratiske valgkamp, at den bar præg af, ning karakteriseres som nærmest revolutio- at der langt ind i partiorganisationen ikke var nerende. Et markant skridt i den langvarige en tro på, at det ville lykkes at vælte den sid- omstilling og modernisering af partiet var dende regering. Mogens Lykketoft meddelte dermed taget. på selve valgaftenen, at han trådte tilbage som formand for partiet. Belært af erfaringen Resultatet af afstemningen blev offentliggjort advarede de socialdemokratiske borgmestre i april. Med 24.261 stemmer til Helle Thorn- og andre dele af baglandet om, at formands- ing-Schmidt mod Frank Jensens 21.348 valget ikke igen blev afgjort via kabaler lagt stemmer vandt hun klart, men ikke klart nok i de christianborgske korridorer. til at hendes modstandere var knock-outet, blot groggy. I sin takketale kritiserede hun Der var derfor stemning for, at der burde partiets hidtidige kurs, bekendtgjorde at par- være mere end én kandidat, og at valget skul- tiet nu sagde endegyldigt farvel til billedet af le afgøres ved en urafstemning blandt samtli- S som topstyret og betonagtigt. Al fløjkrig ge medlemmer. Helle Thorning-Schmidt måtte stoppe, og at det var alvorligt ment, un- meddelte, at hun havde besluttet sig for at derstregede hun ved at erklære, at dem, der stille op. Hun fik omgående støtte fra de fle- ikke ville være med, måtte blive hjemme. ste på Nyrup-fløjen og fra LO. Frank Jensen Dristigt af et 38-årigt nyvalgt folketingsmed- meddelte, at han også stillede op. De fleste på lem, som endnu ikke havde holdt sin jomfru- Auken-fløjen støttede ham. tale i Folketinget, og som var temmelig uer- faren udi det specielle christiansborgske mil- De to kandidater repræsenterede forenklet jø med dets mange fælder, fristelser og snub- sagt partiets højrefløj og venstrefløj. Frank letråde. Men hun kunne gå til opgaven med Jensen mente ikke, at klassekampen var død. den styrke og legitimitet, der lå i, at hun var Uligheden i samfundet var steget under den den første formand for partiet, som var valgt borgerlige regering, og han ville derfor arbej- direkte af medlemmerne. de for at skabe en retfærdigere fordeling af goderne ved at stå i spidsen for et mere ven- Da SF’s tilslutning ved et folketingsvalg end- streorienteret parti. Helle Thorning-Schmidt nu en gang havde været vigende, valgte Hol- var af den opfattelse, at hvis Socialdemokra- ger K. Nielsen at træde tilbage efter 14 år på tiet blev mere venstreorienteret, ville mulig- formandsposten. Efter lidt indledende spil- heden for at genvinde regeringsmagten gå fægterier endte det med, at tre kandidater stil- tabt. Hun ville søge mod midten, søge indlede op: Villy Søvndal, Pia Olsen og Meta flydelse og indgå forlig. På det omstridte ud- Fuglsang. Kun Villy Søvndal var medlem af lændingespørgsmål erklærede Frank Jensen, Folketinget. Partiet havde tradition for i fuld at tilknytningskravet i udlændingeloven stred offentlighed at føre undertiden ganske ophe- mod internationale konventioner, og at det dede debatter om den politiske linje, så kam- skulle ændres. Det fandt Helle Thorning- pen om formandsposten fremstod derfor som

8 langt mindre skelsættende og dramatisk end man så lægge, at Marianne Jelved skulle den tilsvarende kamp i S. være statsminister. Det var en satsning partiet var i gang med, og Marianne Jelved er- Efter en vedtægtsændring blev det muligt at kendte da også, at hvis den slog fejl, måtte sende valget af formand til urafstemning hun gå af som leder. blandt de omkring 8.000 medlemmer. Resul- tatet af afstemningen blev, at Villy Søvndal Svigtende tilslutning i meningsmålingerne fik næsten 60 pct. af de 6.114 afgivne stem- indicerede skepsis i vælgerkorpset og be- mer. Han proklamerede, at SF nu ville blive kræftede måske Svend Aukens vurdering, at skarpere i sin kritik ud fra et tydeligere vende radikale med sine krav udfordrede folks streorienteret standpunkt. SF rykkede til ven- humoristiske sans. Flere og flere tillidsfolk stre, S mod midten, hvis de nyvalgte for- tvivlede på satsningens bærekraft. Derfor be- mænd ellers fik magt, som de havde agt, og sluttede partiets folketingsgruppe og hoved- RV skulle finde ud af, hvad det ville bruge 17 bestyrelse, at det ikke længere var et ultima- mandater til. tiv krav, at Marianne Jelved skulle være statsminister efter næste valg. Man ønskede at Det var ikke alle radikale, der var lige be- flytte fokus fra personen til indholdet i poli- gejstrede for en fortsat stærk binding til et tikken. Den grundlæggende uenighed om, samarbejde med S. I april 2006 meddelte hvorvidt partiets førsteprioritet skulle være at Marianne Jelved derfor, at folketingsgruppen holde DF uden for indflydelse ved enten at havde besluttet, at den ikke længere automa- satse på et samarbejde med S eller ved at sat- tisk indgik i en alliance med S. I det hele ta- se på at blive en del af en borgerlig regering, get skulle de radikale mandater ikke på for- subsidiært fungere som støtteparti for en hånd tælles med nogen steder. Derfor ville de sådan, eksisterede fortsat. pege på hende som partiets statsministerkan- didat. Baggrunden for at bryde det 13 år lan- Uenigheden førte til, at pressen kunne bringe ge samarbejde med S lå også i et ønske om at rygter om, at Naser Khader var på vej til at spille på den kritik, der var internt i V og K skifte parti eller stifte sit eget parti. Begge de- af regeringens tætte samarbejde med DF. le dementerede han. 7. maj 2007 viste rygter- ne sig dog at være sande. Den dag kulmine- RV havde fem uomgængelige krav. Ville de rede de radikales uenighed og den parlamen- andre partier ikke være med til det, så blev tariske situation rystedes, da Naser Khader der ikke noget flertal med RV. De fem krav sammen med to medlemmer af Europaparla- var 1) en udlændingepolitik, hvor danske mentet – den radikale Anders Samuelsen og statsborgere altid kunne bo og arbejde i Dan- den konservative Gitte Seeberg – meddelte, mark med deres ægtefælle og børn; 2) en at de havde forladt deres partier og dannet et skattepolitik, hvor der gennemførtes en skat- nyt politisk parti: Ny Alliance (NA). tereform, der i stedet for skattestoppet satte skatten på arbejde ned og skatten på bolig op; Der blev ikke fremlagt et partiprogram. Det 3) en skolepolitik, hvor undervisningen skul- skulle udarbejdes i samarbejde med de nye le tilrettelægges lokalt; 4) et velfærdssam- medlemmer hen over sommeren. Men de tre fund der byggede på tillid, ansvar og gensi- erklærede dog, at de ville arbejde for en skat- dig respekt; 5) en udenrigspolitik, hvor Dan- tereform, hvor skatten kom ned på omkring mark igen skulle helt i front med bistand til 40 procent for alle, for en realistisk indvan- verdens fattigste lande og være aktive i kam- dringspolitik og human flygtningepolitik pen for menneskerettigheder og det internati- med vægt på demokratisk integration, og onale retssamfund. Til disse fem krav kunne hvor det var slut med, at DF definerede poli-

9 tikken. Nok var nok. De tre stiftere så pri- år og folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år. mært betydningen af det nye parti i den kata- Meldingen var overraskende, fordi partiet lysatoreffekt, de forudså, det ville have på hidtil havde stået fast på, at efterlønnen ikke partisystemet og det parlamentariske samar- på nogen måde måtte forringes. Partiet ville bejdsmønster. da heller ikke være med til hverken at ændre på efterlønnen som en ret eller i vilkårene for NA fik en nærmest stormende modtagelse af at få efterløn. Der tegnede sig nu et klart fler- vælgerne. Anders Samuelsen oplyste, at alle- tal for en reform om en senere tilbage- rede 9. maj om aftenen havde over 14.000 til- trækning fra arbejdsmarkedet. I et forsøg på meldt sig partiet, og næsten 5.000 havde alle- at berolige DF’s kernevælgere erklærede Pia rede betalt medlemsgebyret på 200 kr. Opini- Kjærsgaard senere, at partiet ikke ville gå onsinstitutternes meningsmålinger i maj viste med til ændringer i efterlønnen, uden at der en tilslutning til partiet i størrelsesordenen ni også gennemførtes stramninger af kravene til til tolv procent. Hvis det niveau kunne fast- familiesammenføring. holdes ved et valg, ville det være mere end ri- geligt til at placere partiet centralt i flertals- Offentligheden var på forhånd blevet grun- dannelsen i Folketinget. digt forberedt på, at reformer var nødvendi- ge. Da regeringen på forhånd havde tilkende- For første gang i RV’s historie havde det opgivet, at den seriøst gik efter et bredt forlig, levet et egentligt brud. Folketingsgruppen havde den forsynet både S og DF med en de planlagde derfor en række møder med hen- facto vetoret. Deres udmeldinger var da også blik på at formulere en fremadrettet strategi. på den ene side præget af en vilje til kon- Det stod også klart, at en større rokade i le- struktive forhandlinger og på den anden at delsen stod for døren. Den blev et faktum i pege på områder, hvor indrømmelser fra re- juni 2007. Efter 19 år som partileder blev geringen absolut var nødvendige. Hverken Marianne Jelved afløst af gruppens hidtidige SF eller EL deltog i forhandlingerne. I juni næstformand Margrethe Vestager, som uden 2006 kunne regeringen, S, DF og RV præs- modkandidat blev valgt til ny gruppefor- entere det forlig, de var nået frem til. mand. Hun fastslog, at der nu kun var ét ulti- mativt krav, nemlig at DF blev holdt uden for Efterlønnen var bevaret som en rettighed og indflydelse. RV skulle generobre pladsen i kunne stadig oppebæres i fem år. Efterlønsal- midten af dansk politik, og derfor kunne det deren blev gradvist sat op til 62 år og folke- principielt pege på både Anders Fogh pensionsalderen til 67 frem til 2022, men der Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt som var en klausul om, at efterlønsalderen og statsminister. pensionsalderen skulle stige i takt med, at be- folkningens gennemsnitslevealder steg, og I lighed med den forrige valgperiode blev det kunne betyde, at pensions- og efterlønsal- samtlige finanslovsforlig indgået alene mel- deren i 2025 blev henholdsvis 68 år og 63 år. lem regeringen og DF. Blokpolitikken havde Stramningerne på udlændingeområdet var bidt sig fast, men dog ikke mere end at rege- skrevet i et sidekapitel og alene aftalt mellem ringen også indgik forlig med et eller flere af regeringen og DF. de andre partier på enkelte politikområder. Væsentligst blandt disse var velfærdsforliget Den senere tilbagetrækningsalder fra ar- fra sommeren 2006. bejdsmarkedet betød sammen med de øvrige tiltag til fremme af beskæftigelsen, forsknin- I januar 2006 erklærede DF, at partiet var pa- gen og uddannelserne, der lå i forliget, at en rat til at hæve efterlønsalderen fra 60 år til 62 væsentlig del af opgaven med at udvide an-

10 tallet af beskæftigede og dermed grundlaget Det blev løven, der sejrede. På et møde med for bevarelsen af velfærdssamfundet årtier Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen frem efter forligspartiernes opfattelse var meddelte Pia Kjærsgaard, at DF ikke længe- løst. re havde tillid til Lars Barfoed. I den situation kunne statsministeren vælge igen at gøre Helle Thorning-Schmidt havde nu bevist, at det til et kabinetsspørgsmål og udskrive fol- hun kunne indgå store politiske aftaler med ketingsvalg. Det gjorde han ikke. I stedet trak bred opbakning fra fagbevægelsen. Det hav- Lars Barfoed sig som minister. Udgangen på de hun endog meget brug for. Det gjorde det sagen kan vanskeligt tolkes som andet end en sværere for hendes modstandere i og udenfor ydmygelse af de konservative, men også af S at fremstille hende som en politisk novice statsministeren. DF’s magtdemonstration gav uden politisk tyngde. DF havde ifølge dem yderligere ammunition til de kredse i de to selv bevist dets regeringsduelighed ved, at regeringspartiers baglande, som ønskede, at det også i situationer, hvor regeringen ønske- regeringen ikke baserede sig på DF’s manda- de at inddrage andre partier, var rede til at ta- ter. Nok var nok. ge ansvar for beslutninger, som partiet ellers havde agiteret stærkt imod. Trods de radika- I august 2007 fremlagde regeringen et samlet les ønske om helt at afskaffe efterlønnen hav- forslag til skattelettelser, kvalitetsreform og de de medvirket aktivt og placeret sig centralt en plan for den økonomiske politik frem mod i forhandlingsprocessen og sikret sig, at de 2015. Skatten på arbejdsindtægter skulle var med i den fremtidige udmøntning af det nedsættes og energiafgifterne skulle fremo- omfattende forlig. ver stige i takt med løn- og prisudviklingen, så deres reelle værdi ikke længere blev udhu- I slutningen af marts 2006 havde oppositi- let af inflationen. Regeringen hævdede, at onspartierne til venstre for regeringen varslet skatteplanen var fuldt finansieret og statsmi- et mistillidsvotum til den konservative fami- nisteren mente, at der ikke var tale om skat- lie- og forbrugerminister Lars Barfoed på telettelser, men om en skatteomlægning, grund af svigt i fødevarekontrollen. DF var mens Bendt Bendtsen konsekvent talte om en bestemt ikke utilbøjelig til at ville stemme skattelettelse. Begge var dog enige om, at der for, men en intervention fra statsministeren ikke var brugt penge på skattelettelser, som om, at han ville gøre spørgsmålet til et kabi- ellers kunne være brugt på velfærd. Flanken netsspørgsmål, resulterede i, at det blev af- til S blev hermed søgt dækket. værget. I stedet indgik regeringen en aftale med DF om at iværksætte en uvildig under- S mente, at det nu var klart demonstreret, at søgelse af ministerens håndtering af fødeva- regeringen ville bruge penge på skattelettel- rekontrollen. ser frem for på investeringer i velfærd, at skatteplanen var til ugunst for de mindrebe- Den resulterede i december 2006 i en alvor- midlede, og at regeringen ikke ønskede et lig kritik af ministeren og statsrevisorerne serviceløft i den offentlige sektor, fordi det gav ham en næse i den øvre ende af skalaen. offentlige forbrug ikke måtte stige mere end Oppositionspartierne fastholdt på den bag- den samlede samfundsøkonomi. Det var ikke grund deres krav om ministerens afgang. Det her, regeringen skulle finde flertallet. Det var nu op til DF, om partiet denne gang ville kunne kun DF levere. Her var man endog skride til handling eller endnu en gang blive meget kritiske over for skattepakken, men af- beskyldt for at brøle op som en løve, men fal- viste trods alt ikke at gå i realitetsforhandlin- de ned som et lam. ger med regeringen.

11 Efter første forhandlingsrunde med partierne ringspartiernes egne medlemmers mening enkeltvis, var der kun RV, NA og selvfølgelig brydes. DF tilbage ved bordet, men det tog kun yderligere en runde før normalsituationen var Det blev det ikke. Det opbrud i vælgerkorp- genoprettet med forhandlinger alene med DF. set, som dannelse af NA havde skabt i som- I september 2007 indgik de et forlig. Den meren 2007, havde fortonet sig under valg- partipolitiske kerne i forliget var, at K måtte kampen, hvor NA tabte mange stemmer i opgive en nedsættelse af topskatten nu og slutspurten. Det fik 2,8 procent af stemmerne her. Dette samt lettelser i bunden var indrøm- og fem mandater. Regeringen kunne med melsen til DF. Til gengæld fik K igennem, at støtte fra DF og det ene af de to færøske med- antallet af top- og mellemskatteydere ikke lemmer, som tilsluttede sig V’s gruppe, lige måtte stige i de kommende år. Skete det, akkurat mønstre de magiske 90 mandater. skulle grænsen for topskat sættes op i 2010, Vælgerne havde for anden gang fastholdt den hvilket var ensbetydende med, at DF havde parlamentariske situation, der var skabt i accepteret en nedsættelse af topskatten. Alt i 2001. alt var det forhold, at der i det hele taget blev vedtaget skattelettelser på arbejdsindkomster I begyndelsen af december 2007 mistede re- en sejr for K. geringen sit flertal. Pia Christmas-Møller trådte ud af den konservative folketingsgrup- Det var regeringens plan, at kvalitetsrefor- pe og blev løsgænger. Hun havde mistet tilli- men skulle forhandles på plads inden de af- den til partiets ledelse. Hun erklærede, at hun sluttende forhandlinger om finansloven. Det forsat ville støtte regeringen, så dens liv var betød, at begge dele skulle være på plads i ikke umiddelbart i fare, men hun sagde tilli- begyndelsen af november. Forhandlingerne ge, at hun ikke var blind for, at hendes stem- om regeringens udspil gik endog meget tre- me kunne blive afgørende. Der var hermed vent. DF og S tilkendegav begge, at der skul- lagt et øget pres på regeringen for at finde le afsættes flere midler til de offentligt ansat- brede løsninger og ikke fortsat basere sig al- te, og det var ikke udelukket, at de i fælles- ene på DF. skab kunne presse regeringen under forhandlingerne om kvalitetsreformen. På den bag- I januar 2008 lykkedes det for Pia Christmas- grund valgte statsministeren 24. oktober at Møller at samle et flertal bestående af S, SF, udskrive valg til afholdelse 13. november RV, EL, NA og de to grønlandske folketings- 2007. medlemmer bag et forslag om, at regeringen skulle indkalde Folketingets partier til for- 2007-2011: Fronterne trækkes op handlinger om nogle konkrete forbedringer Hovedtemaerne i valgkampen blev skattelet- nu og her for de afviste irakiske asylsøgere telser versus offentligt betalt velfærd, de of- og om en flerårig asylaftale. fentlig ansattes løn- og arbejdsvilkår, energi- og miljøpolitik, udlændingepolitikken – her- På den baggrund erklærede statsministeren, under ikke mindst behandlingen af asyl- at han ikke ville acceptere, at regeringen kom ansøgere og deres børn – samt selvfølgelig: i mindretal. Skete det, ville han udskrive Hvem skulle have regeringsmagten, rød eller valg. Statsministeren opnåede hermed to blå blok, som medierne forenklede valgkam- ting. Dels at den klassiske mindretalsparla- pen til at handle om. Det siden 2001 eksiste- mentarisme fra 1980’erne – hvis kernepunkt rende samarbejde mellem regeringen og DF netop var, at regeringen dengang accepterede skulle efter oppositionens og nogle af rege- at komme i mindretal på selv vigtige politik- områder uden at træde tilbage eller udskrive

12 valg – ikke ville blive genoptaget, dels at de digt, at S, SF og RV opstillede et troværdigt forhandlinger, han førte med NA, nu skete regeringsalternativ inden næste valg. med truslen om et valg hængende over hove- det. NA besluttede derfor at stemme for en Første skridt hertil blev taget, da S og SF i afværgedagsorden, der blandt andet udtrykte august 2008 enedes om et integrationsudspil, tillid til regeringen. Flertallet bag regeringen hvoraf det fremgik, at SF fortsat var imod 24- var sikret. års reglen og tilknytningskravet, men at partiet ikke ville stille krav om at få reglerne Herefter begyndte NA’s nedsmeltning. Gitte ændret under en socialdemokratisk ledet re- Seeberg forlod partiet og blev løsgænger. gering. Dermed var en væsentlig sten ryddet Hun var uenig i den politiske kurs partiet nu af vejen for et fremtidigt regeringssamarbej- havde besluttet at følge, nemlig at være et de mellem de to partier, noget der understøt- borgerligt parti, der var garant for regeringen tedes af, at S – selvom det ikke direkte frem- i stedet for at være et borgerligt midterparti, gik af udspillet – skulle have givet SF den ind- der kunne stå frit og vælge at støtte forslag rømmelse at anerkende det som en ligevær- fra begge sider i Folketinget. I februar 2008 dig regeringspartner på linje med RV. Det var forlod Malou Aamund NA, fordi hun ikke begge partiers opfattelse, at det hermed bed- længere troede på projektet. Nok så afgøren- re kunne lykkes dem at overbevise vælgerne de valgte hun at slutte sig til V’s folketings- om, at oppositionen ikke ville føre en slap gruppe. Dermed havde regeringen og DF udlændingepolitik, hvis de fik magten, noget generobret flertallet. I juni 2008 blev Jørgen som hidtil havde været et af regeringens vel- Poulsen ekskluderet af NA’s folketingsgrup- lykkede angrebspunkter mod oppositionen. pe. Dernæst begyndte SF den lange march mod Partiet foretog herefter en markant ideolo- midten. I november 2008 stemte SF for første gisk drejning i liberal retning og skiftede gang ja til en borgerlig regerings finanslov. navn til Liberal Alliance (LA). Den udvikling Gruppeformand Ole Sohn lagde ikke skjul var Naser Khader imod. Han forlod partiet i på, at det var et led i at samle oppositionen og januar 2009 for senere at blive optaget i de gøre SF til et ansvarligt parti, der kunne ind- konservatives folketingsgruppe. Endelig skal gå i en socialdemokratisk ledet regering. I ja- nævnes, at Simon Emil Ammitzbøll, der tid- nuar 2009 stemte SF for Bankpakke II, til- ligere havde forladt RV og forgæves søgt at sluttede sig for første gang under en borger- danne et nyt parti, i juni 2009 meldte sig ind lig regering et stort trafikforlig og præsente- i LA. Partiet kæmpede nu for at overleve. rede sammen med S et fælles skatteudspil, der var ledsaget af en politisk aftale om, at de Med flertallet intakt kunne det politiske ar- to partier enten blev sammen eller gik sam- bejde fortsætte ad de samme spor som de fo- men under skatteforhandlingerne. I juni 2009 regående år. Regeringen indgik finanslovs- deltog SF for første gang i et forsvarsforlig. forligene med DF, som hver gang stillede krav om – og fik – gennemført stramninger Et af SF’s organisatoriske kendetegn var det på udlændingeområdet. For de øvrige partier medlemsdemokrati, der rådede gennem den foregik forhandlingerne med bevidstheden store indflydelse partiets medlemsorganisati- om, at regeringen – når det kom til stykket – on havde via den medlemsvalgte hovedbesty- havde sit flertal i orden og agtede at bruge relses størrelse og beføjelser. Folketingsgrup- det, som det skete, da der i marts 2009 blev pen måtte således ikke indgå større skriftlige vedtaget en ny skattereform. Skulle tingenes politiske aftaler med andre partier uden ho- tilstand ændres var det øjensynligt nødven- vedbestyrelsens godkendelse. En løbende

13 inddragelse af medlemmerne må nødvendig- lemstal og vælgertilslutning steg), så selvom vis give en relativt tung beslutningsproces. en del indlæg på landsmødet handlede om, at forandringerne i partiet gik lige lovlig hur- Partiformanden og dele af den øvrige ledelse tigt, var Villy Søvndals lederskab fortsat fremsatte derfor forslag om at effektivisere stærkt efter landsmødet. og strømline partiets organisation for at give den daglige ledelse og folketingsgruppen I august 2009 præsenterede Helle Thorning- større manøvrerum og handlekraft. De fandt, Schmidt og Villy Søvndal et fælles skatteud- det var en nødvendig forudsætning for, at spil »Fair Forandring«. Udspillet var bemær- partiet kunne operere effektivt i det høje tem- kelsesværdigt. Socialdemokratiets formand po politik foregik på, og især i den beslut- erklærede nemlig klart og tydeligt, at partiets ningsmaskine en regering var. Forslaget gik mål var, at SF kom med i en regering. Aldrig ud på at omdanne hovedbestyrelsen og for- før havde en socialdemokratisk partileder før retningsudvalget til én samlet landsledelse på et valg direkte erklæret at ville danne rege- 17 medlemmer. ring med SF, og aldrig før var de to partier gået til valg som et samlet alternativ til en Debatten på partiets landsmøde i april 2009 siddende regering. Hun ønskede også RV viste, at her blev der pillet ved parties hjerte- med i en regering, men understregede, at det, rødder. Efter mange kritiske indlæg blev for- som S-SF nu havde fremlagt vedrørende slaget vedtaget med 224 stemmer for og 166 skatte- og udlændingepolitikken, var det, de imod. Hermed var magtbalancen mellem ville gennemføre efter valget. Det måtte de medlemsorganisationen, parlamentsgruppen radikale acceptere. Ellers måtte de vælte re- og partiledelse blevet forrykket til fordel for geringen. Der kunne ikke ændres et komma. sidstnævnte. Medlemsdemokratiet var ned- droslet, og topstyringen øget. Ledelsen kun- RV modtog udspillet med sindsro. Margrethe ne nu forhandle et regeringsgrundlag, uden at Vestager fastholdt, at RV ville pege på Helle den løbende skulle tilbage til en stor og ikke Thorning som statsminister, og at ambitionen altid forudsigelig hovedbestyrelse for at få fortsat var at få indflydelse på et regerings- det godkendt. grundlag herunder selvfølgelig også på skatte- og udlændingepolitikken, hvor de bestemt Det andet store tema på landsmødet var de- ikke var enige med S-SF. Hun mindede batten og vedtagelsen af et reformprogram, stilfærdigt om, at der ikke var udsigt til, at S- som skulle ligge til grund for netop forhand- SF alene kunne opnå 90 mandater. lingerne om et regeringsgrundlag. Et sådan program ville samtidig kunne opfattes som et S-SF aksen blev yderligere cementeret, da de supplement til det i 2003 vedtagne princip- i maj 2010 fremlagde deres fælles svar, »En program – som talte om en revolutionær pro- Fair Løsning«, på de udfordringer dansk øko- ces, hvor et flertal i befolkningen gradvist af- nomi nu stod over for. Hovedindholdet i pla- skaffede kapitalismen – uden dog at være et nen var, at det via trepartsforhandlinger skul- egentligt nyt principprogram. I reformpro- le aftales, at danskerne skulle arbejde 12 mi- grammet var socialistiske målsætninger om nutter mere om dagen, færre støtteordninger at gøre op med kapitalismen fjernet og er- til erhvervslivet, en ekstraskat til bankerne, stattet med nogle mærkesager med en formo- en modernisering af dagpengesystemet, de det bred vælgerappel såsom klima, grøn unge skulle hurtigere gennem deres uddan- vækst og velfærd. Også reformprogrammet nelser, skatten på almindelige arbejdsind- blev vedtaget. Der er meget, der kan gen- komster skulle lettes, ekstraskat på indkom- nemføres, når der er fremgang (både med- ster over en million. Retten til efterløn skulle

14 bevares, men det skulle gøres mere attraktivt tingent, udskydelse af den aftalte lettelse i at udskyde tidspunktet for at benytte denne topskatten til 2014, loft over børnechecken ret. Vejen ud af den økonomiske krise gik ik- på 30.000 kr. per familie, fastfrysning af be- ke gennem nul vækst i de offentlige udgifter. løbet til u-landsbistand og besparelser på RV havde ikke været inddraget i forarbejdet voksen- og efteruddannelse. Med forliget med planen og tilsluttede sig derfor heller ik- blev en af regeringens mærkesager – skat- ke indholdet. Den uenighed kunne besværlig- testoppet – opgivet. gøre deres eventuelle regeringsforhandlinger efter folketingsvalget i 2011. Fagbevægelsen, S og SF protesterede kraftigt over halveringen af dagpengeperioden, men 5. april 2009 afløste finansminister Lars Løk- begge partier var alligevel noget uldne i deres ke Rasmussen Anders Fogh Rasmussen som udmeldinger om, hvorvidt de ville tilbagerul- statsminister, da han var blevet udnævnt til le beslutningen, hvis de fik regeringsansvar. NATO’s generalsekretær. Ministerrokaden RV var godt tilfreds med halveringen, så var beskeden og omfattende kun venstremi- hjælp derfra kunne ikke ventes. DF fandt, at nistre, enkelte udskiftninger skete siden, men partiet ved at gå med til så upopulære bespa- det var først i februar 2010 Løkke Rasmussen relser havde bevist, at de nu for alvor var for alvor satte sit eget hold. Anledningen var, modne til at påtage sig regeringsansvar. at forsvarsminister Søren Gade valgte at gå af efter de skandaler, der havde udspillet sig i Den offentlige betaling til private sygehuse Forsvaret. Det skal bemærkes, at de konser- udviklede sig i efteråret 2010 til en alvorlig vatives leder Lene Espersen blev den første sag for regeringen. Rigsrevisionen var i 2009 kvindelige danske udenrigsminister og Gitte kommet frem til, at der, mens Løkke Lillelund Bech (V) blev den første kvindeli- Rasmussen var sundhedsminister, var sket en ge danske forsvarsminister, og at der nu var overbetaling til de private sygehuse. Statsre- ni kvindelige ministre ud af i alt 19 ministre. visorerne tildelte ham derfor en næse af de større. Det var i sig selv bemærkelsesværdigt, Den nye statsminister stod over for et andet men endnu mere bemærkelsesværdigt var sæt af problemer end sin forgænger. Først og det, at de ikke var enige. De af V og K udpe- fremmest var den politiske dagsorden siden gede statsrevisorer tilsluttede sig ikke kritik- årsskiftet 2008/09 domineret af den finansi- ken. Både flertallet og mindretallet beskyldte elle og økonomiske krise med faldende øko- i fuld offentlighed hinanden for at drive par- nomisk vækst, stigende arbejdsløshed, et tipolitik på sagen. trængt boligmarked, voksende underskud på statsfinanserne og langsigtede strukturelle Forløbet var en illustration af, hvilke effekter problemer i dansk økonomi, alt sammen no- udviklingen af et tobloksystem kan have, get der udfordrede bevarelsen endsige ud- nemlig at normalt uvildige, ophøjede og sag- bygningen af de offentlige velfærdsordnin- ligt respekterede institutioner – Rigsrevisio- ger. nen og Statsrevisorerne – bliver omdannet til en almindelig ideologisk og partipolitisk Ud over en stram finanslov for 2010 indgik kampplads. Regeringen havde nået et ideolo- regeringen og DF i maj 2010 et forlig om en gisk mål, nemlig at fremme privathospitaler- økonomisk genopretningsplan, der fremover nes placering i det samlede sygehusvæsen, så skulle styrke de offentlige budgetter med 24 nu og her kunne regeringen tilsyneladende mia. kr. I forliget indgik nulvækst i de offent- være ligeglad med rigsrevisoren, så længe lige udgifter, en halvering af dagpengeperio- DF støttede regeringen. På sigt kan en sådan den til to år, loft over fradrag for fagligt kon- udvikling undergrave borgernes tillid til, at

15 ministerier og myndigheder opfører sig kor- få ham med i et forlig sammen med DF. Og- rekt og ordentligt. Politik består – trods alt – så denne gang lykkedes det for DF at få af mere end blot det at kunne tælle til 90. strammet udlændingepolitikken. Det gjaldt det hidtidige system for familiesammen- Udenrigsminister Lene Espersen havde ud- føring, hvor ægtefæller som hovedregel kun- talt, at der skulle skrues ned for de gyldne ha- ne komme til landet, hvis vedkommende var ner og taksterne til de private sygehuse føl- fyldt 24 år og parret opfyldte tilknytningskra- gelig nedsættes med 25 pct. Oppositionen ef- vet. Det blev nu suppleret med et pointsy- terlyste de beregninger hun baserede sig på. stem á la det, der var vedtaget af regeringen Hendes svar i Folketinget i 2009 var, at hun og DF i marts 2010 vedrørende tildeling af havde dem fra et internt udredningsarbejde i permanent ophold. Det betød, at der skulle den konservative folketingsgruppe. Dem optjenes point på sprog, uddannelse og er- havde oppositionen derfor ikke krav på at få hvervsevne for at få familiesammenføring, udleveret. Det kom imidlertid frem i efteråret også selvom man var fyldt 24. Til gengæld 2010, at de i virkeligheden stammede fra kunne særligt kvalificerede familiesammen- Sundhedsministeriet. Hun havde dermed gi- føres, selvom de ikke var fyldt 24 år. Desu- vet mangelfulde eller urigtige svar til Folke- den skærpedes tilknytningskravet og den tinget, og det er en alvorlig sag. Hun blev økonomiske garanti, som herboende skulle derfor tildelt en stor næse af Folketinget. stille, fordobledes til 100.000 kr. Udformnin- Længere ville regeringen og DF trods alt ik- gen af et optjeningsprincip for at få ret til ke gå. nogle sociale ydelser f. eks. børnecheck, indgik også i aftalen. Næsen, kritikken af hende fordi hun på grund af ferie havde meldt afbud til et møde, hvor Den konkrete udmøntning af pointsystemet USA’s udenrigsminister Hilary Clinton del- skabte uro både i regerings- og oppositions- tog og påstande om, at hun ikke deltog nok i partierne. Det endte med, at VKO gennem- ministermøderne i EU svækkede hende al- førte deres system, at S-SF havde et andet og vorligt. Når hertil lægges det for en partileder knapt så stramt, mens RV og EL slet ikke vil- alvorlige faktum, at hendes parti havde en hi- le have et sådant system. Uenigheden mellem storisk lav tilslutning i meningsmålingerne S-SF og RV i udlændingepolitikken blev så- (5-6 procent), blev hun af sit bagland kritise- ledes trukket skarpt op. ret for ikke at profilere konservative mærke- sager godt nok. Kritikken blev så voldsom, at Trods genopretningspakken og en stram fi- hun i januar 2011 valgte at trække sig som le- nanslov var der bred enighed om, at det ikke der. Lars Barfoed blev valgt til ny leder. Et var nok til at skaffe balance i dansk økonomi. par uger senere valgte Henriette Kjær at Da flere og flere vælgere og fremtrædende trække sig som politisk ordfører og gruppe- tillidsfolk i regeringspartierne mente, at det formand på grund af alvorlig rod i hendes var nødvendigt gradvist at afvikle efterløn- privatøkonomi. Det var herefter stejlt op ad nen, steg nogle af politikernes mod til at tage bakke for K. et opgør med denne hellige ko i dansk politik. I sin nytårstale 2011 varslede statsmini- For første gang siden 2001 måtte regeringen steren en afskaffelse af efterlønnen. i efteråret 2010 føre finanslovsforhandlinger uden at have det sædvanlige flertal bag sig. I april 2011 kom så regeringens plan for at Per Ørum Jørgensen havde i maj 2010 forladt forbedre statsfinanserne med 47 mia. kr. frem de konservative og meldt sig ind i Kristende- mod 2020. Genopretningspakken fra 2010 mokraterne. Det lykkedes dog regeringen at havde skaffet 24 mia. kr. og resten skulle

16 hentes først og fremmest via en tilbage- gengæld at få opfyldt andre af dets mærkesa- trækningsreform. Regeringen havde opgivet ger. at få efterlønnen helt afskaffet og satsede i stedet for på en markant ændring af velfærds- Da tilbagetrækningsreformen var en ændring forliget fra 2006. af velfærdsforliget fra 2006, som alle forligs- deltagerne ikke var enig i, tilsagde de parla- S ville imidlertid ikke være med til så omfat- mentariske spilleregler, at vælgerne skulle tende ændringer i efterlønnen og pensionsal- høres ved et valg, før de kunne vedtages. Det- deren, som regeringen havde lagt op til. S og te gjaldt ikke regeringens andre aftaler med SF fastholdt, at de 47 mia. kr. kunne skaffes DF. De skulle gennemføres inden Folketin- uden indgreb i efterlønnen ved at følge deres gets sommerferie. Problemet var her, at rege- plan, »Fair Forandring«, tilsat investeringer i ringen stod uden et flertal. Efter et mildt sagt uddannelse og jobskabelse samt loft over kaotisk forløb endte det med, at de to løs- pensionsindbetalingerne. gængere Per Ørum Jørgensen og Pia Christ- mas-Møller mod yderst beskedne indrøm- Regeringen forhandlede videre med DF og melser støttede aftalerne. Oppositionen gik RV. DF havde som betingelse for at gå med stærkt imod grænseaftalen og det signal om til en tilbagetrækningsreform stillet krav om lukkethed, den mente, der lå i den. Efterføl- øget grænsekontrol, hårdere straffe for hjem- gende blev der fra EU-kommissionens og merøverier og voldtægt (tryghedspakke), især Tysklands side rejst alvorlig tvivl om, bedre muligheder for at udvise kriminelle ud- hvorvidt grænseaftalen overholdt Schengen- lændinge samt, at udlændinge skulle arbejde aftalen. flere år end hidtil for at få ret til sociale ydelser. Forhandlingerne herom foregik alene Afslutning: Og hvad nu? mellem regeringen og DF, og da en aftale om Folketingsvalget i 2001 havde skabt en ny og øget grænsekontrol var på plads i maj 2011, uvant parlamentarisk situation. Hvilke effek- indgik DF forlig om tilbagetrækningsrefor- ter har den så haft på partierne og på deres men med regeringen og RV. Forliget betød, at indbyrdes samarbejds- og modsætningsfor- efterlønnen fortsat var en ret, at efterlønspe- hold? DF transformeredes til et i klassisk for- rioden afkortedes fra fem til tre år, at efter- stand ansvarligt parti ved at stemme for samt- lønsalderen sattes op til 64 og pensionsalde- lige finanslove mod hver gang at få gennem- ren til 67 samt, at der indførtes en seniorfør- ført stramninger af udlændingepolitikken. tidspension. VK holdt sammen og trods momentvis intern utilfredshed med samarbejdet med DF, blev RV havde meldt ud, at en afskaffelse eller i det fastholdt. det mindste en omfattende ændring af efter- lønnen var en nationaløkonomisk nødvendig- Utilfredsheden med blokpolitikken og DF’s hed. Trods partiets erklærede ønske om en ny indflydelse førte til dannelsen af Ny Alliance, regering med Helle Thorning-Schmidt som som næsten visnede væk for så at gro lidt statsminister, valgte RV til mange iagttageres igen under navnet Liberal Alliance. Samtlige overraskelse at få gennemført radikal politik partier på nær DF skiftede formand. S måtte sammen med den siddende regering, selvom endda igennem to formandsskift, inden det det i høj grad såede tvivl om regeringsalter- kunne genvinde noget af dets tidligere styrke nativets troværdighed. DF havde givet køb på og indlede et hidtil uset tæt samarbejde med aldrig at ville lægge stemmer til en forringel- SF, som ændrede sin politik i en midtsøgen- se af efterlønnen. Det gjorde de nu mod til de retning.

17 RV havde placeringsproblemer. Det havde valget. I en situation, der i modsætning til tid- resulteret i en splittelse af partiet. Dets forsøg ligere er præget af økonomisk krise og stillet på at finde en vej ud af det politiske vakuum, over for et betydeligt klarere markeret valg det havde været bragt i, bestod i at ønske en mellem V, K, DF eller SF, S, RV, mellem en ny regering med Helle Thorning-Schmidt blå eller en rød økonomisk plan, mellem Lars som statsminister, indgå et forlig om en tilba- Løkke Rasmussen eller Helle Thorning- getrækningsreform med V, K og DF og så i Schmidt, vil de så gøre det igen i efteråret øvrigt kræve ændringer i S og SF’s indgåede 2011? aftaler som forudsætning for at gå i regering samme med dem. Litteratur Artiklen baserer sig på et systematisk arbejde med To gange havde vælgerne bekræftet 2001- godt 10.000 danske aviser.