Politisk kronik 2. halvår 2008

Lars Bille Institutleder Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

Medierne var i begyndelsen af juli optaget af og fair« danske udlændingepolitik såsom 24- en sag om, hvorvidt Udlændingeservice be- års regel, tilknytningskrav og dansktest var vidst havde undladt at informere personer, hermed erklæret i strid med EU-retten. der ønskede at få deres udenlandske ægtefæl- le med til Danmark, om, at der ifølge gæl- For Dansk Folkeparti var dommen en rød dende EU-regler blot krævedes 10-12 timers klud. Dels skød den hul i den udlændinge- ugentligt arbejde i mellem to til ti uger i et lovgivning som siden 2001 havde været par- andet EU-land for at en borger kunne aner- tiets mærkesag par excellence og højst prio- kendes som EU-arbejdstager og dermed være riterede lovgivningsindsats, dels stod det nu omfattet af direktiverne om borgernes og ar- lysende klart – også for dem der måtte have bejdskraftens frie bevægelighed. Dette gav glemt eller fortrængt det – at den overnatio- med andre ord mulighed for at omgå den me- nale EU-lovgivning havde forrang fremfor get strammere danske 24-års regel. Ombuds- national dansk lovgivning. Det generede og- manden gik ind i sagen og kritiserede senere så partiet voldsomt, at en domstol – EF-dom- regeringen for ikke at leve op til forvalt- stolen – havde kompetencer og faktisk brug- ningslovens krav om fyldestgørende vejled- te disse kompetencer til at tilsidesætte en af ning i sager om familiesammenføring efter Folketinget vedtaget lovgivning. EU-reglerne. Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian De danske familiesammenføringsregler blev Thulesen Dahl fastholdt, at Danmark fortsat for alvor sat under pres, da EF-domstolen skulle kunne føre sin egen selvstændige ud- den 25. Juli afsagde en dom – Metock-dom- lændingepolitik. Derfor mente partiet, at men – der fjernede Danmarks mulighed for Danmark slet og ret undlod at følge EF-dom- at stille krav om, at den ægtefælle, der skal stolens dom. Det fik statsminister Anders familiesammenføres efter EU-reglerne, skal Fogh Rasmussen til på Venstres sommer- have lovligt ophold i et andet EU-land. Det gruppemøde den 8. august at fastslå, at det betød, at en illegal indvandrer eller afvist for en retsstat ikke kunne være en løsning ba- asylansøger kan få familiesammenføring ef- re at trodse domstolens afgørelse. Det var for ter EU-reglerne, hvis han gifter sig med en nemt for Dansk Folkeparti blot at sige det, og EU-borger, der bruger reglerne om fri be- det var et råd, han ikke kunne bruge til noget vægelighed. Centrale elementer i den »faste som helst.

89 Derimod var det nok værd for statsministeren ne af Metock-dommen på den danske ud- at hæfte sig ved et par andre udmeldinger fra lændingepolitik. Trods Dansk Folkepartis Dansk Folkeparti. Partiet truede nu med ikke torden imod EU’s indblanding havde partiet at ville lægge stemmer til en ny finanslov, før nu accepteret, at regeringen ville efterleve regeringen havde løst striden mellem EU-ret EU-reglerne, indtil de var ændret politisk i og dansk udlændingepolitik. Desuden opsag- EU. Væk var talen om at sidde dommen over- de partiet den borgfred, der havde hersket hørig. Udlændingeaftalen indførte bestemte mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, regler for, hvad der skulle til for at dokumen- at regeringen kunne føre den generelle EU- tere, at man var berettiget til familiesammen- politik sammen med oppositionen. Nu ville føring, såsom at ansøgere reelt havde etable- Dansk Folkeparti ind og have direkte indfly- ret sig sammen i et EU-land, ligesom de skul- delse også på dette politikområde. Statsmini- le forklare, hvor længe de havde opholdt sig sterens foreløbige svar var, at regeringen vil- der, hvor længe de havde været gift og hvor- le arbejde med at påvirke de andre EU-lande dan de havde boet, alt samme for at udgå pro- i retning af den danske udlændingepolitik, forma ægteskaber og proforma ophold. altså at søge at få ændret i direktiverne på området. For at understrege alvoren i at give korrekt dokumentation blev der indført en tro og lo- Alt mens denne polemik udspillede sig mel- ve erklæring, som ansøgerne skulle under- lem regeringen og dens støtteparti enedes So- skrive under strafansvar. Regeringen forplig- cialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tede sig til at forsøge at ændre opholdsdirek- om et nok så vigtigt integrationsudspil, som tivet, så illegale indvandrere ikke havde ret til blev fremlagt på Socialdemokratiets som- familiesammenføring via EU-reglerne. Ende- mergruppemøde den 14. august. Af udspillet lig indebar aftalen en række skærpelser af al- fremgik det, at Socialistisk Folkeparti fortsat lerede gældende regler, idet det blev sværere var imod 24-års reglen og tilknytningskravet, at få statsborgerskab, at komme til Danmark men at partiet ikke ville stille krav om at få som studerende, at bevare kontanthjælp for – reglerne ændret under en socialdemokratisk typisk udenlandske – ægtepar, men nemmere ledet regering. Dermed var en væsentlig sten at udvise udlændinge der begik kriminalitet. ryddet af vejen for et fremtidigt regerings- samarbejde mellem de to partier, noget der Dansk Folkeparti havde altså bøjet sig med understøttedes af, at Socialdemokratiet – hensyn til at følge de overordnede EU-regler, selvom det ikke direkte fremgik af udspillet – mod til gengæld at få yderligere stramninger skulle have givet Socialistisk Folkeparti den indført på områder, der ikke var reguleret af indrømmelse at anerkende det som en lige- EU-retten. Desuden fik partiet nedsat en op- værdig regeringspartner på linje med Det Ra- følgningsgruppe samt en aftale om at mødes dikale . Det var begge partiers opfat- med regeringen for at gøre status over rege- telse, at det hermed bedre kunne lykkes dem ringens EU-diplomatiske indsats for at få at overbevise vælgerne om, at oppositionen ændret opholdsdirektivet. Dansk Folkeparti ikke ville føre en slap udlændingepolitik, fik således en ny form for indflydelse på EU- hvis de fik magten, noget som ellers hidtil politikken. Det faldt en del af partiets bag- havde været et af regeringens vigtigste an- land for brystet, at kun godt et døgn efter, at grebspunkter mod oppositionen. partiledelsen på partiets landsmøde i stærke vendinger havde kritiseret EF-domstolen og Den 22. september fremlagde regeringen og Metock-dommen, havde indgået udlændin- Dansk Folkeparti resultatet af de forhandlin- geaftalen, men den offentligt luftede kritik ger de havde ført for at begrænse virkninger- forstummede vanen tro forbløffende hurtigt.

90 Partiets modstandere fandt, at det med afta- gens arbejdsmarkedskommission 26 forslag len endnu en gang var demonstreret, at til, hvorledes der kunne skaffes et øget udbud Dansk Folkeparti sprang op som en løve og af arbejdskraft. Hovedkonklusionen var, at faldt ned som et lam. mangelsituationen ikke kunne afhjælpes gen- nem en dagpengereform og heller ikke – in- Hjemvendt fra ferie satte statsminister An- den for en overskuelig tid – gennem reformer ders Fogh Rasmussen den 7. august manglen af sygedagpenge- og førtidspensionsområdet på arbejdskraft øverst på regeringens dagsor- eller initiativer i uddannelsespolitikken. Kun den for efterårets arbejde. Regeringen var pa- indgreb i efterlønnen ville batte noget, og det rat til at se på alt, der kunne øge udbuddet af blev omgående afvist af regeringen, Social- arbejdskraft. Selv de siden 2001 fredede dag- demokratiet og Dansk Folkeparti og fagbe- penge kunne inddrages i form af for eksem- vægelsen. Efterlønnen var fredet og så skete pel en kortere dagpengeperiode. Han ind- der foreløbig ikke mere på det område. kaldte LO og DA til trepartsdrøftelser om be- hovet for arbejdskraft og bad Arbejdsmar- Heller ikke på dagpengeområdet skete der kedskommissionen om at fremskynde arbej- forandringer. Regeringen arbejdede for at få det og fremlægge konkrete forslag, som re- gennemført stramninger af dagpengereglerne geringen ville bruge i et samlet udspil. End- herunder at forkorte dagpengeperioden til to videre besluttede regeringen at nedsætte en år for hurtigere at få folk tilbage på arbejds- lønkommission, hvilket havde været et af ho- markedet og dermed øge udbuddet af ar- vedkravene fra de lavtlønnede offentlig an- bejdskraft. Dansk Folkeparti erklærede sig satte i de typiske kvindefag under forårets villige til at se på reglerne for at komme ind store strejker. i og blive i en A-kasse, men fastholdt at dag- pengeperioden fortsat skulle være fire år. So- Det voldte dog problemer for fagbevægelsen cialdemokratiet havde spillet ud med et for- at blive enige indbyrdes om, hvem der skulle slag om en fleksibel model, som ville give sidde i en sådan lønkommission – kun øko- forsikrede ledige mulighed for at vælge mel- nomer, arbejdsmarkedsforskere og juridiske lem enten at blive i det nuværende system el- eksperter eller også med deltagelse af fagbe- ler at gå over til en kortere dagpengeperiode vægelse og arbejdsgivere – og om hvad den på to et halvt år, men med en 20 procent høje- mere præcist skulle beskæftige sig med. Re- re dagpengesats. geringens første udspil til kommissorium blev blankt forkastet af HK, 3F og FOA med Den 30. oktober endte forhandlingerne mel- den begrundelse at det manglede fokus på lem finansminister Lars Løkke Rasmussen kvinder og ligeløn og mere handlede om bo- og Socialdemokratiets formand Helle Thorn- nusløn, kvalitetsreform og offentlig ledelse, ing-Schmidt med et eklatant brud efterfulgt eller som LO’s formand Harald Børsting ud- af ret så hårde personangreb. Hun fastslog, at trykte det: mere fokus på ligeløn og mindre Socialdemokratiet gerne ville forhandle vide- fokus på fedterøvstillæg og ideologi. Den 5. re og opfordrede finansminister Lars Løkke oktober lykkedes det dog parterne at nå et Rasmussen til at tage en time out og få tilret- kompromis, og den 15 mand – udpeget af telagt et professionelt forhandlingsforløb. fagforbundene, KL, regionerne og Finansmi- Han lod dog klart forstå, at Socialdemokrati- nisteriet – store kommission kunne begynde et var ude af forhandlingerne. Den 31. okto- arbejdet, som skulle være afsluttet til maj ber opgav regeringer også at komme igen- 2010. nem med dagpengestramninger sammen med Dansk Folkeparti. Trepartsforhandlingerne Den 29. september offentliggjorde regerin- kom der heller ikke noget ud af.

91 Regeringens annoncering i august af en stort alt et forsøg på at skabe tillid mellem kunder anlagt arbejdsmarkedsreform var med andre og banker og bankerne imellem. Alligevel ord løbet ud i sandet. Ud over almindelig po- steg renten på bank-til-bank lån. Finanskri- litisk uenighed og en – noget usædvanligt – sen fortsatte med at udvikle sig internatio- mindre veltilrettelagt statsministeriel dreje- nalt, aktiekursernes faldt drastisk, boligpri- bog kan en mulig forklaring også være, at serne faldt og virkningerne begyndte så småt dagsordenen skiftede i løbet af efteråret. at brede sig til den reale økonomi med en Omsvinget i de økonomiske konjunkturer på kraftig vækst i antallet af tvangsauktioner og grund af den hastigt accelererende finanskri- konkurser samt stigende arbejdsløshed til se varslede nemlig, at det nu måske ikke så følge. Hen mod årets slutning trak det op til, meget gjaldt om at skaffe hænder og hoveder at staten gik ind i en omfattende bankpakke. til arbejdsmarkedet, som det gjaldt om at undgå, at arbejdsløsheden voksede. Arbejds- Det var i et ganske anderledes økonomisk løshed havde ikke figureret som et problem klima, at regeringen den 26. august fremlag- på den politisk-økonomiske dagsorden i de forslaget til finanslov for 2009. Det opere- mange år. rede med samlede indtægter på 669,5 milliar- der kroner og udgifter på 606 milliarder kro- Et forvarsel på finanskrisen indtraf, da Nati- ner, altså et forventet overskud på godt 63 onalbanken den 25. august for første gang i milliarder kroner. Langt det meste var gam- 80 år måtte overtage en bank, nemlig Dan- melkendt stof: fortsat udmøntning af globali- marks ottende største bank Roskilde Bank. seringsaftalen, trepartsaftalen om den offent- Nationalbanken skød 3,75 milliarder kroner lige sektor, kvalitetsreformen og satspuljen. ind i banken med blandt andet den begrun- Nyt var 200 millioner kroner til at afholde delse, at det ville sikre tilliden her i landet og klimakonferencen sidst i 2009 og 400 millio- i udlandet til de øvrige danske banker. Hen- ner kroner mere i u-landshjælp og ikke sigten var på sigt at sælge banken igen til pri- mindst, at regeringen ville genindføre SP- vate investorer. Dem ville det nok blive van- ordningen med tvungen opsparing til pension skeligt at finde, for i weekenden den 13.- 14. på én procent af bruttolønnen for alle på ar- september måtte to af USA’s største finans- bejdsmarkedet. huse – Lehman Brothers og Merrill Lynch opgive at overleve som selvstændige virk- Finansminister Lars Løkke Rasmussen sagde somheder. Lehman Brothers gik i betalings- ved præsentationen af forslaget, at det byg- standsning og Merrill Lynch blev overtaget gede på en frygt for en stigende inflation som af Bank of America. Flere andre amerikanske følge af mangel på arbejdskraft og stigende banker gik efterfølgende ned. Det ramte de internationale priser. Derfor ønskede regerin- internationale finansmarkeder og de store gen at føre en neutral finanspolitik, så der ik- danske banker hårdt. ke pumpedes flere penge ud af statskassen end der kom ind. Det var baggrunden for for- Den 6. oktober blev bankerne og regeringen slaget om en genindførelse af SP-ordningen, enige om en redningsplan for den danske som skulle suge en del af de penge op, som banksektor. Bankerne indskød 35 milliarder blev uddelt som følge af den tidligere ved- kroner i et selskab, som skulle afvikle nødli- tagne skattelettelse. dende danske banker på en måde, så almin- delige kunder og andre danske så vel som De andre partiers finanslovsudspil adskilte udenlandske banker ikke fik tab. Aktionærer- sig især fra regeringens ved at indeholde ne blev ikke sikret mod tab. Tab udover de 35 langt flere penge til offentlige investeringer milliarder kroner garanterede staten for. Alt i og forbrug. Værd at notere sig var, at Sociali-

92 stisk Folkeparti med et overskud på deres politisk orienterede. Det gjaldt for eksempel forslag stædigt fastholdt kursen mod at blive mere politi, en tryghedspakke med en række anset – navnlig af Det Radikale Venstre – for skærpelser over for utilpassede børn og unge, at være et ansvarligt parti, der kunne indgå i herunder at forældre skulle pålægges erstat- en fremtidig regering. ningsansvar, hvis deres børn begik hærværk, og at kommunerne kunne tvinge unge til at Regeringens faste finanslovsmakker havde rydde op efter hærværk, samt at de kunne en grundlæggende anden vurdering af de låses inde i nye behandlingscentre, hvis de økonomiske udsigter end regeringen. Det var ikke tilpassede sig samfundets regler samt nyt. Dansk Folkeparti fandt det forkert at endeligt, at kommunerne skulle betale, hvis bremse op, når økonomien i forvejen viste deres unge endte i fængsel. Forliget inde- tegn på opbremsning med fald i privatforbru- holdt også et loft på 3.000 kroner om måne- get. Partiet var derfor klart imod SP-ordnin- den, som kommunerne fremover maksimalt gen, ligesom det bestemt heller ikke ønskede måtte tage for mad til de ældre på plejehjem- en forhøjelse af u-landsbistanden. Endelig og mene, renovering af skoletoiletter, en kultur- nok så vigtigt var, at Dansk Folkeparti slet ik- pakke med penge til blandt andet runestene- ke ville forhandle finanslov før der var skabt ne i Jellinge og til Den Gamle By i Århus. klarhed om udlændingepolitikken efter uo- verensstemmelserne mellem EF-Domstolen Vigtigere i det store perspektiv var det trods og den danske regering. Den hurdle skulle alt, at Dansk Folkeparti også fik et løfte fra derfor fjernes først. Det skete med indgåelsen regeringen om, at den forpligtede sig til at den 22. september af den tidligere omtalte skubbe gang i økonomien, hvis den aktuelle udlændingeaftale. svækkelse af verdensøkonomien skulle ud- vikle sig til en længerevarende lavkonjunk- Den 20. oktober blev endnu en forhindring tur, som også ramte Danmark. Liberal Alli- fjernet, da finansministeren formelt aflyste ances fingeraftryk var vanskelige at få øje på, regeringens forsøg på at genindføre SP-ord- men partiet fik dog penge til en konference ningen. Finanskrisen begyndte at sætte sine om bekæmpelse af ekstremisme og radikali- spor. Et såkaldt kasseeftersyn i Finansmini- sering med Udenrigsministeriet og Integrati- steriet havde vist, at forudsætningerne for fi- onsministeriet som officielle arrangører. Ge- nanslovsforslaget var ændret markant, og at vinsten lå alene i, at Liberal Alliance var med der nu forventedes et klart mindre overskud i forligskredsen og derfor skulle inviteres på statsfinanserne samtidig med, at den øko- med ved fremtidige forhandlinger om afta- nomiske vækst hastigt nærmede sig nul, og len. arbejdsløsheden steg. Nu gjaldt det snarere om, at borgerne øgede forbruget og ikke om, Oppositionen var mildest talt ikke imponeret. at staten begrænsede deres forbrugsmulighe- Socialdemokratiets finansordfører Morten der. Bødskov fandt, at regeringens valgløfter om et kæmpe velfærdsløft på 50 milliarder kro- Den 10. november kunne regeringen, Dansk ner var endt i et kæmpe løftebrud, og at rege- Folkeparti og Liberal Alliance derfor uden ringen ikke tog de dystre udsigter for dansk den store teatertorden indgå et finanslovsfor- økonomi alvorligt. Socialistisk Folkepartis fi- lig. Det var ottende gang, at Dansk Folkepar- nansordfører betegnede indrøm- ti var regeringens forligspartner og vanen tro melserne til Dansk Folkepartis som kosmeti- fik partiet også denne gang opfyldt en række ske ændringer illustreret ved, at Københavns ønsker, der ikke var særligt omkostningstun- Kommunes andel af toiletpengene kun rakte ge, men borgernære, let forklarlige og værdi- til renovering på tre skoler.

93 Der var altså intet nyt i reaktionerne. Nyt – ledelse og mindre politisk styring af den of- og historisk – var det derimod, at Socialistisk fentlige sektor, færre regler, mindre bureau- Folkeparti for første gang i partiets historie krati og mere frihed til virksomhederne og besluttede at stemme ja til en borgerlig rege- endelig åbne grænser, men lukkede kasser for rings finanslov. Gruppeformand Ole Sohn udlændinge, der ville bidrage aktivt i Dan- lagde ikke skjul på, at partiets ja til finanslo- mark. ven var et led i dets bestræbelser på at samle oppositionen og gøre Socialistisk Folkeparti Efter aftenen i forvejen at have orienteret de til et ansvarligt parti, der kunne indgå i en so- vigtigste personer herunder selvfølgelig cialdemokratisk ledet regering. Sammen med statsminister og den det tidligere omtalte fælles integrationsudspil konservative ledelse meddelte økonomi- og med Socialdemokratiet medvirkede den nye erhvervsminister den 9. sep- holdning til at tegne et klarere og mere sam- tember den konservative folketingsgruppe, at let regeringsalternativ. han trådte tilbage som minister og leder af Det Konservative Folkeparti, en post han Halvåret var i det hele taget præget af ret så havde beklædt siden 1999. Gruppen valgte interessante begivenheder internt i partierne enstemmigt som ny politisk såvel som i deres indbyrdes relationer. Efter leder af partiet. Jørgen Poulsens eksklusion af Ny Alliances folketingsgruppe valgte han den 30. juni helt Ihukommende de ødelæggende magtkampe at melde sig ud af partiet. Det samme gjorde tidligere lederskift i partiet havde udløst – og hans partiforening i Haderslev med den be- som havde banet vejen for Bendt Bendtsen grundelse, at den ikke var enig med de super- som mange dengang troede blot ville blive en liberalistiske holdninger og overgangsfigur – var den enstemmige opbak- havde givet udtryk for. ning både bemærkelsesværdig og vigtig. Jørgen Poulsen blev i august optaget i den ra- , som mange havde anset dikale folketingsgruppe. som en rival til Lene Espersen som partile- der, bakkede fuldt ud op bag hende, og hun Ny Alliance fik til gengæld et nok så betyd- blev i øvrigt selv forfremmet til at indtræde i ningsfuldt nyt medlem den 20. juli, nemlig regeringens magtfulde koordinationsudvalg. den stærkt liberale debattør og direktør for Bendt Bendtsen blev partiets spidskandidat den fremgangsrige Saxo Bank Lars Seir til europaparlamentsvalget til juni 2009. Christensen, som havde støttet partiet med en større donation til den slunkne partikasse. Rygterne om Bendt Bendtsens afgang havde Lars Seir Christensen kunne aktivt understøt- svirret et stykke tid og havde med mellem- te den drejning i liberal retning Ny Alliance rum fået næring af, at kredse i partiet fandt, var i gang med. Den blev fuldbyrdet ved, at at partiet under hans lederskab ikke længere partiets hovedbestyrelse den 27. august be- var profileret nok og ikke havde formået at sluttede at ændre navn til Liberal Alliance. høste en større andel på vælgermarkedet. Forventningen til Lene Espersen var derfor, Dagen efter præsenteredes det nye liberale at hun skulle ændre på dette og få flyttet par- partiprogram, hvor nogle af hovedpunkterne tiet væk fra dets image som lillebror i forhol- var en skattereform med 40 procents skat på det til Venstre. Som sædvanlig, når der er den arbejde, fjernelse af top- og mellemskat, type medieopmærksomhed, oplevede partiet mindre selskabsskat, reform af dagpenge, ef- da også en pæn fremgang i meningsmålin- terløn, førtidspension, forhøjelse af pensi- gerne. På den baggrund blev Lene Espersen onsalderen til 67 år, større effektivitet, bedre den 27. september på partiets landsrådsmøde

94 kåret som partiformand under former, der ik- velse af, at partiets tillidsfolk stod bag ham ke stod tilbage for et amerikansk partikon- trods en række dårlige popularitetsmålinger i vent med hensyn til pomp og pragt, konfetti medierne. De var affødt af, at pressen havde og musik. Således begejstrede og med beske- afdækket hans tvivlsomme brug af offentlige den om, at partiet skulle have et nyt partipro- midler og rod i bilagene. Der var også stor gram i 2011, drog de delegerede optimistiske opbakning til som partiets spids- tilbage til deres respektive partiforeninger. kandidat til europaparlamentsvalget. Fremgangen i meningsmålingerne jævnede sig dog igen, så snart nyhedens interesse for- Om der var lige så unison opbakning bag An- svandt. ders Fogh Rasmussens vision om at omlægge skat på arbejde til grønne afgifter, gennem- Det konservative lederskift nødvendiggjorde føre massive investeringer i infrastruktur til selvfølgelig en ministerrokade. Den kom ik- løsning af trafikproblemer, kvoter til virk- ke til at berøre Venstres ministre, selvom somhederne for det CO2 de udleder, en na- nogle nok havde et ønske om, at Birthe Rønn turplan til forbedring og sikring af naturen, at Hornbech afgav Integrationsministeriet og gøre Danmark til et internationalt forsøgs- alene beholdt Kirkeministeriet. Rokaden blev center for grøn innovation, alt med henblik gennemført den 10. september og indebar, at på at gøre Danmark uafhængig af fossile Lene Espersen blev økonomi- og erhvervs- brændstoffer – ja det kom der ikke noget en- minister, justitsminister, tydigt svar på på landsmødet. Men sigtet var kulturminister og Lars klart: Venstre skulle have en grønnere profil. Barfoed, som hermed vente tilbage til mini- sterholdet, trafikminister. Alt i alt en lille og Hovedindtrykket fra Socialdemokratiets kon- politisk uproblematisk rokade. gres den 6.-7. september var den endelige gennemførelse af generationsskiftet. Kon- Venstre holdt landsmøde den 15.-16. novem- gressen åbnede med fire videoklip af for- ber. Det fandt sted på baggrund af den usik- mand Helle Thorning-Schmidt, næstformand kerhed de vedvarende rygter afstedkom om, Nick Hækkerup, politisk ordfører Henrik at statsminister Anders Fogh Rasmussen var Sass Larsen og næstformand i folketings- på vej ud af dansk politik for at tiltræde en in- gruppen – den nye fire- ternational toppost, og den medvind de kon- bande. Formanden takkede i sin tale den servative oplevede umiddelbart efter leder- gamle firebande – , skiftet. På landsmødet forsikrede Anders , og Ritt Fogh Rasmussen, at han ikke var kandidat til Bjerregaard for deres indsats og erklærede, at nogen international post, at det var hans hen- nu var tiden kommet til, at hendes generation sigt at stille op til næste folketingsvalg og i tog deres fulde ansvar. Det var også sym- øvrigt at blive som statsminister, så længe bolsk, at og Mette Frede- vælgerne ønskede det. riksen i fællesskab præsenterede det nye ide- ologisk program »Trivselssamfundet« for på Han advarede de konservative om ikke at la- den måde at understrege, at partiets venstre- de meningsmålinger ødelægge det gode for- og højrefløj nu stod sammen. hold mellem de to partier, men at stå sammen om at slås ikke med hinanden, men med op- Formanden understregede i sin tale, at den li- positionen. De 1.400 landsmødedeltagere ge og frie adgang til sundhed var socialde- klappede demonstrativt længe, da Lars Løk- mokratisk hjerteblod, og at en ny sund- ke Rasmussen rutinemæssigt blev genvalgt hedspolitik skulle bremse patientflugten fra som næstformand. Det var en klar tilkendegi- offentlige til private sygehuse. Hun frem-

95 hævede også nødvendigheden af en ny er- om eksklusion med den begrundelse, at det hvervspolitik til fremme af bæredygtig brugte man ikke i partiet. Hun nævnte ikke vækst, af en mere ambitiøs miljøpolitik, af med et eneste ord Ammitzbølls kritik i den bedre udnyttelse af milliardindtægterne fra politiske tale, og kun få delegerede gik på ta- nordsøolien i form af investeringer i infra- lerstolen og støttede indholdet af hans kritik, struktur, moderne sygehuse, skoler og børne- men ikke hans fremgangsmåde. Hovedind- haver, af en ny seniorpolitik så pensionister trykket udadtil var, at landsmødet rykkede og efterlønnere kunne tjene op til 60.000 kro- sammen om den politiske leder, men et og ner om året uden modregning og af en ny ud- andet er nok blevet vendt i krogene og ved dannelsespolitik med 13 års skolepligt. For baren. første gang fremkom der ingen kritiske røster om partiets udlændingepolitik. Alt i alt kan Det væsentligste politiske budskab fra lands- det politiske budskab fra kongressen ses som mødet var et nyt bud på en samlet udlændin- en værdipolitisk højredrejning og en forde- gepolitik. Det bestod af en rekrutteringsplan, lingspolitisk venstredrejning. Dan Jørgensen der skulle skaffe 14.000 flere hænder til det blev valgt til parties spidskandidat til europa- danske arbejdsmarked, en integrationsplan parlamentsvalget. og 20 konkrete tiltag mod tvangsægteskaber. Til gengæld skulle de to omstridte udlændin- Det Radikale Venstres problemer tog yderli- geregler om familiesammenføring, 24-års- gere til i styrke og omfang i halvåret. Den 18. reglen og tilknytningskravet, afskaffes. september rettede partiets rets- og kulturord- fører Simon Emil Ammitzbøll i en kronik i Hjemvendt fra New York holdt Simon Emil Berlingske Tidende et usædvanligt hårdt an- Ammitzbøll og et møde greb på partiets leder Margrethe Vestager. den 10. oktober for at afklare striden, og end- Han anklagede hende for at begå forræderi nu et møde blev aftalt til ugen efter samtidig mod partiets egne principper og dermed være med, at der var forlydender i pressen om, at skyld i det dårlige valgresultat i 2007, da hun Ammitzbøll havde kontakter ude til Liberal i valgkampen suspenderede modstanden mod Alliance. Men allerede den 12. oktober med- 24-årsreglen. Han anklagede hende endvide- delte han, at han trådte ud af den radikale fol- re for at have kuppet både partiets folketings- ketingsgruppe og blev løsgænger. Han havde gruppe og hovedbestyrelse ved at vende ryg- truffet beslutningen efter samtaler med flere gen til de borgerlige i valgkampen og pege på partikammerater herunder efter hans eget ud- Socialdemokratiets leder Helle Thorning- sagn også medlemmer af folketingsgruppen, Schmidt som statsministerkandidat. Han der støttede hans synspunkter. Han gav som fandt, at hvis Det Radikale Venstre ikke fik hovedbegrundelse for udmeldelsen, at han skabt sammenhæng mellem de politiske ud- ikke kunne arbejde i et parti under Margrethe meldinger og de overordnede principper, risi- Vestagers ledelse. kerede partiet at gå helt til grunde. Denne udgang på affæren skabte selvfølgelig Der var således for alvor lagt i kakkelovnen yderligere uro i partiets bagland, hvor især de forud for partiets landsmøde den 20.- 21. radikale tillidsfolk, som ikke blev genvalgt i september. Selv ville Simon Emil Ammi- 2007, kritiserede partilederen for ikke at ha- tzbøll imidlertid ikke være til stede i Nyborg, ve formået at lande konflikten på en sådan da han tog til New York for at være med til måde, at Simon Emil Ammitzbøll kunne bli- FN’s generalforsamling. Dette og hele hans ve i partiet. Men med hans afgang var en af fremgangsmåde vakte vrede, men Margrethe de markante kritikere af et samarbejde med Vestager afviste dog, at der kunne blive tale Socialdemokratiet ikke længere i folketings-

96 gruppen og Margrethe Vestager forsøgte der- regering, og kernen i en sådan var Socialde- for nu at skære igennem med hensyn til par- mokratiet og Det Radikale Venstre. tiets placeringsproblemer og imødekomme de interne kritikere, som havde krævet en Det hører bestemt ikke til normalbilledet, at klar radikal strategi. en partileder på så kort tid to gange bliver tvunget til at præcisere, hvad der egentlig er Hun meldte den 19. oktober ud, at partiet vil- partiets strategi. Dette og udgangen på Am- le pege på Helle Thorning-Schmidt som for- mitzbøll-affæren havde klart svækket Marg- handlingsleder ved en kommende regerings- rethe Vestagers lederposition. Det hjalp dog dannelse, og at ingen partier var udelukket, på opbakningen til hende, at partiets hoved- heller ikke Socialistisk Folkeparti. Det af- bestyrelse den 22. november entydigt støtte- gørende var at få en regering, der kunne sam- de folketingsgruppens beslutning om at pege arbejde bredt og have Det Radikale Venstre på Helle Thorning-Schmidt som forhand- med som garant for den økonomiske ansvar- lingsleder, og at kernen var SR, men da ingen lighed. Derudover kunne der ikke udelukkes endnu kendte valgresultatet, udelukkedes der noget. ingenting på forhånd. Der var en kattelem.

Udmeldingen skabte ikke den håbede ro eller Også hos Kristendemokraterne var der inter- klarhed. Nogle tolkede den således, at partiet ne problemer med at fastlægge den overord- nu endegyldigt havde meldt sig ind i rød stue, nede strategi, efter det heller ikke i 2007 var andre hæftede sig ved, at der var en kattelem lykkedes partiet at blive repræsenteret i Fol- i udtalelsen, nemlig at intet var udelukket. ketinget. En af partiets frontfigurer Tove Vi- Disse forskellige tolkninger illustrerede tyde- debæk havde forladt partiet og meldt sig ind ligt kerneproblemet i partiets positionerings- i det Konservative Folkeparti, hvor hun blev vanskeligheder: Var Det Radikale Venstre no- opstillet som kandidat til europaparlaments- get i kraft af sig selv, det vil sige i kraft af valget i 2009. Op til partiets landsrådsmøde dets eget politiske program og egne princip- den 25. oktober var tilliden til partiformand per, eller var det kun noget i kraft af andre, Bodil Kornbek forsvundet. Medlemstallet det vil sige i kraft af hvem det samarbejdede var faldet med 30 procent, og det var ikke med i forskellige bogstavkombinationer? lykkedes at indsamle mere end omkring 5.000 vælgererklæringer, hvilket var langt fra Og bogstavkombinationerne var netop i cen- de ca. 20.000, som der krævedes for at blive trum på et ekstraordinært langt gruppemøde opstillingsberettiget. den 21. oktober. På det efterfølgende impro- viserede pressemøde måtte Margrethe Vesta- Den siddende partiledelse ønskede et nyt ger erkende, at hendes gruppefællers hold- principprogram vedtaget, et program der én ning til Socialistisk Folkeparti var køligt, idet gang for alle skulle fjerne de bibelske hen- højrefløjen anført af finansordfører Morten visninger i programmet. Begrundelsen var, at Helveg Petersen og kommunalordfører Jo- Kristendemokraterne skulle være et parti og hannes Poulsen på gruppemødet havde pres- ikke en kirke. Men de mange ændringsfor- set hende til at lægge afstand til Socialistisk slag blev nedstemt et efter et af de 241 dele- Folkeparti. Ikke ved at afskære Socialistisk gerede. Bodil Kornbeks nederlag var tyde- Folkeparti muligheden for at indgå i en rege- ligt, da 151 delegerede stemte på den indre- ring, men ved at fastslå, at Det Radikale Ven- missionske Bjarne Hartung Kirkegaard som stre gik efter en SR-regering og ikke efter en ny formand mod Bodil Kornbeks 77 stem- S-SF-R-regering. Partiet ønskede en midter- mer. Den langvarige identitetskrise var bragt til ende. Bodil Kornbek og andre fra ledelsen

97 ønskede vestjyderne tillykke med, at partiet Folkeparti havde fået en ny leder, som havde nu var deres, hvorefter hun meldte sig ind i erklærede ambitioner om at øge partiets Socialdemokratiet og senere blev dets folke- stemmeandel og markere sig stærkere i rege- tingskandidat i Greve. ringssamarbejdet med Venstre.

Dansk Folkeparti var det eneste parti, der af- Bevægelserne i oppositionen var dog de ty- holdt landsmøde i halvåret, hvor der ikke var deligste og mest perspektivrige. Socialistisk mislyde af nogen slags overhovedet. Den Folkepartis stadige march ind mod midten konstante fremgang ved valgene og den fort- blev demonstreret ved det fælles integrati- sat centrale placering i dansk politik, og den onsudspil med Socialdemokratiet, ved dets måde den blev forvaltet på af folketingsgrup- eget forslag til finanslov, ved at partiet stem- pen, vakte kun jubel. Det var dog langt fra te ja til en borgerlig regerings finanslov, ved sikkert, at den gode stemning havde kunnet en melding om at det ikke på forhånd ville af- opretholdes, hvis partiledelsen ikke havde vise at deltage i et kommende forsvarsforlig ventet til dagen umiddelbart efter landsmødet – for blot at nævne nogle af de vigtigste om- med endeligt at få de sidste detaljer på plads råder. Alt sammen med henblik på at opnå de i udlændingeaftalen med regeringen. Udefra andre partiers anerkendelse som værende et lignede det i hvert fald ikke en tilfældighed, ansvarligt parti og dermed at skabe et reali- at timing blev lige netop sådan. stisk og troværdigt regeringsalternativ sam- men med Socialdemokratiet og de radikale. Det partipolitiske samarbejdsmønster foran- drede sig ikke afgørende i dette halvår, men Det Radikale Venstres fortsatte bryderier der skete dog bevægelser partierne imellem, med at fastlægge partiets overordnede place- som på sigt kunne få betydning. For det ringsstrategi var endt med en vedtagelse af, at første blev den politisk- økonomiske dagsor- partiet gik efter Helle Thorning-Schmidt som den ændret efter udbruddet af finanskrisen og forhandlingsleder og en socialdemokratisk- det efterfølgende nedslag i den reale økono- radikal regering, men at partiet i øvrigt ikke mi med varsler om nul eller endog negativ på forhånd udelukkede nogen, hverken Soci- vækst og stigende arbejdsløshed. Fordelings- alistisk Folkeparti eller borgerlige partier. politikken rykkede højere op uden dog at for- Den melding pegede også i retning af at op- trænge værdipolitikken. Det kunne give an- stille et regeringsalternativ, selvom der trods ledning til eller mulighed for andre politiske alt stadig var rum for fortolkning. Men da der initiativer end de vante. En beskeden uenig- endnu efter al sandsynlighed var lang tid til hed, men dog en uenighed, havde vist sig næste valg, var disse bevægelser nok mest mellem regeringen og Dansk Folkeparti i op- møntet på gradvist og i god tid at få placeret fattelsen af, hvad det krævede af indgreb, og dette alternativ positivt i vælgernes bevidst- af hvornår indgrebene skulle gennemføres. hed. Det skal også noteres, at Det Konservative

98