Politisk kronik 2. halvår 2008 Lars Bille Institutleder Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected] Medierne var i begyndelsen af juli optaget af og fair« danske udlændingepolitik såsom 24- en sag om, hvorvidt Udlændingeservice be- års regel, tilknytningskrav og dansktest var vidst havde undladt at informere personer, hermed erklæret i strid med EU-retten. der ønskede at få deres udenlandske ægtefæl- le med til Danmark, om, at der ifølge gæl- For Dansk Folkeparti var dommen en rød dende EU-regler blot krævedes 10-12 timers klud. Dels skød den hul i den udlændinge- ugentligt arbejde i mellem to til ti uger i et lovgivning som siden 2001 havde været par- andet EU-land for at en borger kunne aner- tiets mærkesag par excellence og højst prio- kendes som EU-arbejdstager og dermed være riterede lovgivningsindsats, dels stod det nu omfattet af direktiverne om borgernes og ar- lysende klart – også for dem der måtte have bejdskraftens frie bevægelighed. Dette gav glemt eller fortrængt det – at den overnatio- med andre ord mulighed for at omgå den me- nale EU-lovgivning havde forrang fremfor get strammere danske 24-års regel. Ombuds- national dansk lovgivning. Det generede og- manden gik ind i sagen og kritiserede senere så partiet voldsomt, at en domstol – EF-dom- regeringen for ikke at leve op til forvalt- stolen – havde kompetencer og faktisk brug- ningslovens krav om fyldestgørende vejled- te disse kompetencer til at tilsidesætte en af ning i sager om familiesammenføring efter Folketinget vedtaget lovgivning. EU-reglerne. Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian De danske familiesammenføringsregler blev Thulesen Dahl fastholdt, at Danmark fortsat for alvor sat under pres, da EF-domstolen skulle kunne føre sin egen selvstændige ud- den 25. Juli afsagde en dom – Metock-dom- lændingepolitik. Derfor mente partiet, at men – der fjernede Danmarks mulighed for Danmark slet og ret undlod at følge EF-dom- at stille krav om, at den ægtefælle, der skal stolens dom. Det fik statsminister Anders familiesammenføres efter EU-reglerne, skal Fogh Rasmussen til på Venstres sommer- have lovligt ophold i et andet EU-land. Det gruppemøde den 8. august at fastslå, at det betød, at en illegal indvandrer eller afvist for en retsstat ikke kunne være en løsning ba- asylansøger kan få familiesammenføring ef- re at trodse domstolens afgørelse. Det var for ter EU-reglerne, hvis han gifter sig med en nemt for Dansk Folkeparti blot at sige det, og EU-borger, der bruger reglerne om fri be- det var et råd, han ikke kunne bruge til noget vægelighed. Centrale elementer i den »faste som helst. 89 Derimod var det nok værd for statsministeren ne af Metock-dommen på den danske ud- at hæfte sig ved et par andre udmeldinger fra lændingepolitik. Trods Dansk Folkepartis Dansk Folkeparti. Partiet truede nu med ikke torden imod EU’s indblanding havde partiet at ville lægge stemmer til en ny finanslov, før nu accepteret, at regeringen ville efterleve regeringen havde løst striden mellem EU-ret EU-reglerne, indtil de var ændret politisk i og dansk udlændingepolitik. Desuden opsag- EU. Væk var talen om at sidde dommen over- de partiet den borgfred, der havde hersket hørig. Udlændingeaftalen indførte bestemte mellem regeringen og Dansk Folkeparti om, regler for, hvad der skulle til for at dokumen- at regeringen kunne føre den generelle EU- tere, at man var berettiget til familiesammen- politik sammen med oppositionen. Nu ville føring, såsom at ansøgere reelt havde etable- Dansk Folkeparti ind og have direkte indfly- ret sig sammen i et EU-land, ligesom de skul- delse også på dette politikområde. Statsmini- le forklare, hvor længe de havde opholdt sig sterens foreløbige svar var, at regeringen vil- der, hvor længe de havde været gift og hvor- le arbejde med at påvirke de andre EU-lande dan de havde boet, alt samme for at udgå pro- i retning af den danske udlændingepolitik, forma ægteskaber og proforma ophold. altså at søge at få ændret i direktiverne på området. For at understrege alvoren i at give korrekt dokumentation blev der indført en tro og lo- Alt mens denne polemik udspillede sig mel- ve erklæring, som ansøgerne skulle under- lem regeringen og dens støtteparti enedes So- skrive under strafansvar. Regeringen forplig- cialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti tede sig til at forsøge at ændre opholdsdirek- om et nok så vigtigt integrationsudspil, som tivet, så illegale indvandrere ikke havde ret til blev fremlagt på Socialdemokratiets som- familiesammenføring via EU-reglerne. Ende- mergruppemøde den 14. august. Af udspillet lig indebar aftalen en række skærpelser af al- fremgik det, at Socialistisk Folkeparti fortsat lerede gældende regler, idet det blev sværere var imod 24-års reglen og tilknytningskravet, at få statsborgerskab, at komme til Danmark men at partiet ikke ville stille krav om at få som studerende, at bevare kontanthjælp for – reglerne ændret under en socialdemokratisk typisk udenlandske – ægtepar, men nemmere ledet regering. Dermed var en væsentlig sten at udvise udlændinge der begik kriminalitet. ryddet af vejen for et fremtidigt regerings- samarbejde mellem de to partier, noget der Dansk Folkeparti havde altså bøjet sig med understøttedes af, at Socialdemokratiet – hensyn til at følge de overordnede EU-regler, selvom det ikke direkte fremgik af udspillet – mod til gengæld at få yderligere stramninger skulle have givet Socialistisk Folkeparti den indført på områder, der ikke var reguleret af indrømmelse at anerkende det som en lige- EU-retten. Desuden fik partiet nedsat en op- værdig regeringspartner på linje med Det Ra- følgningsgruppe samt en aftale om at mødes dikale Venstre. Det var begge partiers opfat- med regeringen for at gøre status over rege- telse, at det hermed bedre kunne lykkes dem ringens EU-diplomatiske indsats for at få at overbevise vælgerne om, at oppositionen ændret opholdsdirektivet. Dansk Folkeparti ikke ville føre en slap udlændingepolitik, fik således en ny form for indflydelse på EU- hvis de fik magten, noget som ellers hidtil politikken. Det faldt en del af partiets bag- havde været et af regeringens vigtigste an- land for brystet, at kun godt et døgn efter, at grebspunkter mod oppositionen. partiledelsen på partiets landsmøde i stærke vendinger havde kritiseret EF-domstolen og Den 22. september fremlagde regeringen og Metock-dommen, havde indgået udlændin- Dansk Folkeparti resultatet af de forhandlin- geaftalen, men den offentligt luftede kritik ger de havde ført for at begrænse virkninger- forstummede vanen tro forbløffende hurtigt. 90 Partiets modstandere fandt, at det med afta- gens arbejdsmarkedskommission 26 forslag len endnu en gang var demonstreret, at til, hvorledes der kunne skaffes et øget udbud Dansk Folkeparti sprang op som en løve og af arbejdskraft. Hovedkonklusionen var, at faldt ned som et lam. mangelsituationen ikke kunne afhjælpes gen- nem en dagpengereform og heller ikke – in- Hjemvendt fra ferie satte statsminister An- den for en overskuelig tid – gennem reformer ders Fogh Rasmussen den 7. august manglen af sygedagpenge- og førtidspensionsområdet på arbejdskraft øverst på regeringens dagsor- eller initiativer i uddannelsespolitikken. Kun den for efterårets arbejde. Regeringen var pa- indgreb i efterlønnen ville batte noget, og det rat til at se på alt, der kunne øge udbuddet af blev omgående afvist af regeringen, Social- arbejdskraft. Selv de siden 2001 fredede dag- demokratiet og Dansk Folkeparti og fagbe- penge kunne inddrages i form af for eksem- vægelsen. Efterlønnen var fredet og så skete pel en kortere dagpengeperiode. Han ind- der foreløbig ikke mere på det område. kaldte LO og DA til trepartsdrøftelser om be- hovet for arbejdskraft og bad Arbejdsmar- Heller ikke på dagpengeområdet skete der kedskommissionen om at fremskynde arbej- forandringer. Regeringen arbejdede for at få det og fremlægge konkrete forslag, som re- gennemført stramninger af dagpengereglerne geringen ville bruge i et samlet udspil. End- herunder at forkorte dagpengeperioden til to videre besluttede regeringen at nedsætte en år for hurtigere at få folk tilbage på arbejds- lønkommission, hvilket havde været et af ho- markedet og dermed øge udbuddet af ar- vedkravene fra de lavtlønnede offentlig an- bejdskraft. Dansk Folkeparti erklærede sig satte i de typiske kvindefag under forårets villige til at se på reglerne for at komme ind store strejker. i og blive i en A-kasse, men fastholdt at dag- pengeperioden fortsat skulle være fire år. So- Det voldte dog problemer for fagbevægelsen cialdemokratiet havde spillet ud med et for- at blive enige indbyrdes om, hvem der skulle slag om en fleksibel model, som ville give sidde i en sådan lønkommission – kun øko- forsikrede ledige mulighed for at vælge mel- nomer, arbejdsmarkedsforskere og juridiske lem enten at blive i det nuværende system el- eksperter eller også med deltagelse af fagbe- ler at gå over til en kortere dagpengeperiode vægelse og arbejdsgivere – og om hvad den på to et halvt år, men med en 20 procent høje- mere præcist skulle beskæftige sig med. Re- re dagpengesats. geringens første udspil til kommissorium blev blankt forkastet af HK, 3F og FOA med Den 30. oktober endte forhandlingerne mel- den begrundelse at det manglede fokus på lem finansminister Lars Løkke Rasmussen kvinder og ligeløn og mere handlede om bo- og Socialdemokratiets formand Helle Thorn- nusløn, kvalitetsreform og offentlig ledelse, ing-Schmidt med et eklatant brud efterfulgt eller som LO’s formand Harald Børsting ud- af ret så hårde personangreb. Hun fastslog, at trykte det: mere fokus på ligeløn og mindre Socialdemokratiet gerne ville forhandle vide- fokus på fedterøvstillæg og ideologi. Den 5. re og opfordrede finansminister Lars Løkke oktober lykkedes det dog parterne at nå et Rasmussen til at tage en time out og få tilret- kompromis, og den 15 mand – udpeget af telagt et professionelt forhandlingsforløb. fagforbundene, KL, regionerne og Finansmi- Han lod dog klart forstå, at Socialdemokrati- nisteriet – store kommission kunne begynde et var ude af forhandlingerne. Den 31. okto- arbejdet, som skulle være afsluttet til maj ber opgav regeringer også at komme igen- 2010.