DOCSLIB.ORG

Beretning Regeringens Oplysninger Til Folketinget

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Beretning Regeringens Oplysninger Til Folketinget 2008-09 Beretning af almen art: Beretning 10 Offentligt OMTRYK Beretning nr. 10 Folketinget 2008-09 OMTRYK Korrekturændringer i papirversionen Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 18. september 2009 Beretning om regeringens oplysninger til Folketinget 1. Indledning Sundhedsudvalget nævner i brevet, at sundhedsministeren Baggrunden for denne beretning er udvalgets behandling under et samråd i udvalget den 13. maj 2009 bl.a. oplyste, at af en henvendelse fra Sundhedsudvalget. I et brev fra Sund- udredningsarbejdets hovedkonklusioner allerede er tilgået hedsudvalget af 25. maj 2009 til Folketingets formand ud- formanden for Det Konservative Folkeparti, der i marts trykte et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas- 2009 brugte udredningsarbejdet som grundlag for en politisk Møller (UFG)) utilfredshed med, at sundhedsministeren til- udmelding i den offentlige debat. bageholdt et ministerielt udredningsarbejde om de såkaldte Folketingets formand bad ved brev af 26. maj 2009 om DRG-takster. (DRG-takster er de takster, der bl.a. bruges til sundhedsministerens eventuelle bemærkninger til udvalgets beregning af det offentliges betaling for patientbehandling brev, og ministeren har i et brev af 10. juni 2009 udtalt sig på private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg). om sagen. Kopi af sundhedsministerens brev er gengivet Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) kunne ikke støtte som bilag 2til denne beretning. indholdet af brevet og henviste til, at Sundhedsudvalgets Sundhedsministeren anfører, at han finder det uhensigts- formand på et samråd den 13. maj 2009 konkluderede, at mæssigt at udlevere udredningsarbejdet til udvalget, fordi en udvalget ville få oversendt udredningen om DRG-takster i offentliggørelse vil kunne påvirke forhandlingerne mellem januar 2010. Kopi af brevet er gengivet som bilag 1 til den- Danske Regioner og de private sygehuse om aftaler under ne beretning. det udvidede frie sygehusvalg. Ifølge ministeren indeholder Udvalget for Forretningsordenen har ikke fundet grundlag udredningsarbejdet bl.a. overvejelser om niveauet for de re- for at tage stilling til forløbet i den konkrete sag, men har ferencetakster, der fra den 1. januar 2010 skal danne grund- fundet anledning til at behandle det principielle spørgsmål lag for indgåelse af aftaler under det frie sygehusvalg. Så- om regeringens oplysninger til Folketinget. fremt dette indhold offentliggøres, vil det kunne vanskelig- gøre muligheden for et tilfredsstillende forhandlingsresultat 2. Udvalgsarbejdet set fra de offentlige myndigheders side. Udvalget for Forretningsordenen drøftede henvendelsen Udskrift af drøftelserne under det nævnte samråd i Sund- fra Sundhedsudvalget og sundhedsministerens udtalelse her- hedsudvalget er gengivet som bilag 3 til denne beretning. om på et møde den 18. juni 2009 og efterfølgende den 18. Ud over de nævnte drøftelser og besvarelser om udred- september 2009. ningsarbejdet om DRG-taksterne har sundhedsministeren besvaret spørgsmål fra Sundhedsudvalget om sagen. Des- 3. Sagsforløbet uden har økonomi- og erhvervsministeren besvaret spørgs- Ved brev af 25. maj 2009 har et flertal i Sundhedsudvalget mål i henhold til forretningsordenens § 20 om denne sag. (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) henvendt sig til Folketingets formand om en sag om oversendelse af et 4. Udvalgets overvejelser udredningsarbejde til Folketinget. Flertallet i udvalget ud- Udvalget for Forretningsordenen har ikke tilstrækkeligt trykker i brevet utilfredshed med, at sundhedsministeren ik- grundlag for at vurdere det faktiske forløb omkring udleve- ke i foråret 2009 ville udlevere et udredningsarbejde om de ring af det omhandlede udredningsarbejde nærmere. Udval- såkaldte DRG-takster til udvalget, men først ønsker at udle- get har dog på baggrund af Sundhedsudvalgets henvendelse vere udredningsarbejdet i januar 2010. til Folketingets formand fundet det nødvendigt at forholde AX011478 OMTRYK 2 sig til de generelle principper for ministres udlevering af op- til Folketinget, har det traditionelt været opfattelsen, at en lysninger til Folketinget. minister har en ret, men ikke en pligt til at videregive oplys- Det er af væsentlig betydning for, at Folketinget, herunder ninger af fortrolig karakter. Folketingets udvalg, har det fornødne saglige grundlag for at Ministerierne har – som andre myndigheder – mulighed gennemføre lovgivning og for at føre parlamentarisk kontrol for at give oplysninger til pressen, private borgere og andre, med forvaltningen, at ministrene i videst muligt omfang for- selv om ministeriet ikke er forpligtet til at udlevere oplys- syner Folketinget med relevante og aktuelle informationer ningerne i henhold til offentlighedsloven eller andre regler. om de forskellige sagsområder. Dette princip om såkaldt »meroffentlighed« er fastslået i of- Der er ikke i grundloven eller lovgivningen i øvrigt fastsat fentlighedslovens § 4, stk. 1, hvoraf det også fremgår, at generelle regler, som pålægger ministrene en almindelig denne mulighed naturligvis ikke består, hvis oplysningerne pligt til at videregive oplysninger til Folketinget. Pligt til på er omfattet af tavshedspligt. bestemte områder at videregive oplysninger kan dog følge af Udlevering af oplysninger som led i »meroffentlighed« er særlige bestemmelser i grundloven og lovgivningen i øvrigt. omfattet af en række forvaltningsretlige regler og principper. Folketinget har en række muligheder for at skaffe sig op- Således medfører det forvaltningsretlige lighedsprincip nor- lysninger fra regeringen. Folketingsmedlemmerne kan stille malt, at såfremt en myndighed har givet visse oplysninger til spørgsmål til vedkommende minister i henhold til § 20 i personer eller organisationer uden for vedkommende myn- Folketingets forretningsorden. I henhold til forretningsorde- dighed, kan myndigheden normalt ikke afslå at give oplys- nens § 8, stk. 6, kan et udvalg stille spørgsmål til vedkom- ningerne til andre, der måtte ønske at få udleveret oplysnin- mende minister til mundtlig besvarelse i et samråd eller til gerne. skriftlig besvarelse. Endelig kan der i henhold til forret- ningsordenens § 21 stilles forespørgsler, herunder hastefore- 5. Konklusion spørgsler, til ministrene. Disse muligheder benyttes i vidt Der har såvel under den nuværende som under tidligere omfang, og skiftende regeringer har lagt vægt på at betjene regeringer været klaget til Folketingets Præsidium over mi- Folketinget og give ønskede oplysninger. nisterbesvarelser, men det har løbende været Præsidiets og En minister er ikke forpligtet til at svare på spørgsmål fra Udvalget for Forretningsordenens holdning ikke at gå ind i Folketinget, bortset fra forespørgsler. Der henvises i den for- en konkret vurdering af ministrenes besvarelser. Det anses bindelse til § 8, stk. 6, 5. pkt., i forretningsordenen, hvoraf for at være et politisk spørgsmål, som må forfølges politisk, det fremgår, at i de tilfælde hvor folketingsmedlemmerne finder besvarelser utilfredsstillende. »Hvis ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgs- målet, bør ministeren snarest muligt og inden 4 uger be- Udvalget har forståelse for, at fortrolighedshensyn i visse grunde dette skriftligt.« sager betyder, at en minister ikke kan give Folketinget, her- under et folketingsudvalg, visse oplysninger om en sag. Det Det følger af ministeransvarlighedsloven, at hvis en mini- kan f.eks. gælde, hvor aktuelle eller kommende forhandlin- ster udtaler sig til Folketinget om en sag, skal de oplysnin- ger taler imod at give Folketinget visse oplysninger. ger, som ministeren giver, være rigtige og fuldstændige. Det antages i den forbindelse, at en minister i de (særlige) tilfæl- Udvalget er imidlertid af den principielle opfattelse, at de, hvor ministeren ikke ønsker at give visse oplysninger, man – for at den politiske debat kan foregå på et så oplyst må gøre opmærksom på, at oplysninger af betydning for og kvalificeret grundlag som muligt – bør sikre lige adgang sagen foreligger, men at de som følge af nærmere angivne til væsentlige faktuelle oplysninger om aktuelle emner. Det fortrolighedshensyn ikke kan gives. gælder ikke mindst, hvis sådanne oplysninger måtte være vi- deregivet til andre og har dannet grundlag for politiske til- Medmindre der er gennemført en særlig regulering på et kendegivelser over for offentligheden. område, der betyder, at visse oplysninger ikke må udleveres P.u.v. Thor Pedersen formand OMTRYK 3 Bilag 1 Klage over sundhedsministerens manglende oversendelse af udredningsarbejde til Folketinget Folketingets Formand Christiansborg 1240 København K 25. maj 2009 Sundhedsudvalget Ref. 08-000959-10 Med henvisning til - at Folketinget har pligt til at føre kontrol med regeringsudøvelsen - at de til enhver til enhver tid siddende ministre har pligt til at være Folketinget behjælpelige med op- lysninger af afgørende betydning for udøvelsen af denne kontrol, og for at Folketingets debat kan foregå på et kvalificeret grundlag, udtrykker et flertal i Sundhedsudvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller) hermed vores util- fredshed med sundhedsministerens tilbageholdelse af et ministerielt udredningsarbejde om DRG-takster- ne. Sundhedsministeren har i løbet af 2008 stillet en fremlæggelse af udredningsarbejdet i udsigt for med- lemmerne af Folketingets Sundhedsudvalg ved flere lejligheder. Fremlæggelsen er i foråret 2009 løbende blevet udskudt, og den er nu ved samråd i Sundhedsudvalget den 13. maj 2009 blevet udsat til januar 2010, selvom udredningsarbejdet er afsluttet. Som begrundelse for udskydelsen henviser sundhedsministeren
Load more

Recommended publications
  • Se Programmet
    DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER AKADEMIRAADET Akademiraadets konference ”Hvad vil vi med den kunstneriske frihed” fredag den 9. september 2005 kl. 10.00 Festsalen på Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København Program Tidspunkter og rækkefølge af indlæg: Titler og mere udførlige emner på side 2 Tid Indlægsholder Emne ( kort) 10.00–10.05 Elisabeth Toubro Velkommen 10.05-10.10 Allan de Waal Ordstyrerens bemærkninger 10.10-10.15 Brian Mikkelsen Kulturministerens indledning 10.15-10.40 Hans Carl Madsen Armslængdeprincip og kunststøtte 10.40-10.55 Poul Bache Kunststyrelsens opbygning og intention 10.55 10 min. pause 11.05-11.25 Øivind Nygård Kommentarer til Kunststyrelsen opbygning 11.25-11.40 Anette Østerby Billedkunstcentrets muligheder 11.40-12.00 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 12.00–12.40 Frokost (Akademiraadet byder på sandwich) 12.40-13.05 Ole Thyssen Frihedsbegrebet 13.05-13.20 Agnete Dorph Stjernfelt Formidling af dansk film 13.20-13.35 Annette Harboe Flensburg Statens Kunstfond i den nye struktur 13.35-13.50 Anders Kold Arbejdet med dansk kunst i udlandet 13.50-14.10 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 14.10-14.30 Dorte Jelstrup Kunstrådets Fagudvalg for Billedkunst 14.30-14.45 Jørn Langsted Kulturpolitik og armslængdeprincip 14.45 15 min. kaffepause 15.00-15.30 Kulturordførerne for de politiske partier (oplæg 4 min. hver) - Ellen Trane Nørby - Jakob Axel Nielsen - Mogens Jensen - Ole Sohn - Elsebeth Gerner Nielsen - Per Clausen 15.30 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 16.00 Præsidentens afslutning Indlægsholdere og –emner: Elisabeth Toubro, billedhugger, præsident for Akademiet og formand for Akademiraadet.
    [Show full text]
  • The Danish EU Presidency 2012 a Midterm Report Adler-Nissen, Rebecca; Hassing Nielsen, Julie; Sørensen, Catharina
    The Danish EU Presidency 2012 A Midterm Report Adler-Nissen, Rebecca; Hassing Nielsen, Julie; Sørensen, Catharina Publication date: 2012 Document version Early version, also known as pre-print Citation for published version (APA): Adler-Nissen, R., Hassing Nielsen, J., & Sørensen, C. (2012). The Danish EU Presidency 2012: A Midterm Report. Swedish Institute for European Policy Studies, SIEPS. Download date: 27. Sep. 2021 ´ 2012:1op Rebecca Adler-Nissen, Julie Hassing Nielsen and Catharina Sørensen The Danish EU Presidency 2012: A Midterm Report Rebecca Adler-Nissen, Julie Hassing Nielsen and Catharina Sørensen The Danish EU Presidency 2012: A Midterm Report - SIEPS – 2012:1op SIEPS 2012:1op May 2012 Published by the Swedish Institute for European Policy Studies The report is available at www.sieps.se The opinions expressed in the report are those of the authors Cover: Svensk Information AB Print: EO Grafiska AB Stockholm, May 2012 ISSN 1651-8071 ISBN 91-85129-86-0 Preface The Swedish Institute for European Policy Studies bi-annually publishes a report on the incumbent presidency of the EU focusing on the agenda, domestic factors and the country’s specific relation to the European integration process. The role of the rotating presidency of the council has gone through a considerable change since the entry into force of the Lisbon treaty. The European Council is now chaired by a permanent President and foreign affairs are placed under the chairmanship of the High Representative. Furthermore, the presidencies are more systematically coordinated within a Trio of presidencies. These changes limit the role of the presidency, but there are still many tasks that remain in the hands of the country holding the presidency.
    [Show full text]
  • Day by Day Summary of the Election Campaign
    Day by Day Summary of the Election Campaign Friday, 26 August It was Prime Minister Lars Løkke Rasmussen’s plan to introduce a bonus to people purchasing a house. This bonus has been criticized for artificially inflating house prices and therefore for being a bad way to instigate growth. On Saturday 20 August the Social Democrats (S) somehow learned about the plan and decided to launch it themselves, despite Helle Thorning-Schmidt having said on Friday that she did not want to introduce measures to stimulate the housing market. This led to a chaotic Saturday where Løkke Rasmussen and the Liberal Party (V) tried to do damage control. Quickly the Danish People’s Party (DF) declared their opposition to the plan due to a lot of their voters not being house owners. Liberal Alliance (LA) is as a general rule opposed to state subsidies so they were opposed as well leaving V and the Conservative Party (K) alone with the plan on the blue wing. On the red wing the situation was similar. S and the Socialist People’s Party (SF) agreed on the idea while the Unity List (EL) represents the left wing and therefore does not believe in the state funding those with the means to buy a house – plus a lot of their voters rent their homes. The Social Liberal Party (R) is opposed with the argument that the plan is a shortsighted one which will probably not do much for the economy anyway. Thus S-SF and VK were alone and they did not want to cooperate to get a majority for the plan.
    [Show full text]
  • Denmark's Fight Against Irrelevance, Or the Alliance Politics Of
    5 Denmark’s Fight Against Irrelevance, or the Alliance Politics of ‘Punching Above Your Weight’ Kristian Søby Kristensen & Kristian Knus Larsen At the official memorial service for Nelson Mandela on 13 December 2013, Roberto Schmidt, a photographer from Agence France-Presse (AFP), caught US President Barack Obama and UK Prime Minister David Cameron flanking Danish Prime Minister Helle Thorning-Schmidt while all three smiled and posed for a selfie. The picture immediately went viral and sparked global media debates ranging from how heads of state and government should behave at official events to whether Michelle Obama looked angry, jealous or just more interested in following the memorial service than in group selfies.1 In the context of Danish alliance politics, however, the symbolism of the picture carries more significant messages. In international relations, being positioned squarely and securely between the United States and the United Kingdom, and getting positive attention from both, to a large extent defines both the means and the ends of Danish security policy. Increasingly, and for the last decade or more, the core goals of Danish 1 As was the case, for instance, with UK newspaper the Guardian in which the selfie was ‘portrayed as a mark of disrespect’. See Judith Soal, ‘Barack Obama and David Cameron Pose for Selfie with Danish PM’, Guardian, 11 Dec. 2013. 59 GLOBAL ALLIES alliance politics have been to associate Denmark closely with and get the maximum amount of positive attention from the United States first and foremost. This policy has, surprisingly to many, been consistent across governments and incurred tangible costs in both Danish blood and treasure while providing only more intangible Danish political gains.
    [Show full text]
  • Politisk Horisont 2011 Nr. 2
    POLITISK Per Stig Møller Værdier er vigtige – også i valgkamp Brian Mikkelsen Jeg kæmper for Sjælland nu og for fremtiden Lene Espersen Det handler om at sikre danske interesser Tom Behnke Konservativ østjyde så det gør noget De fem på farten Interview med Barfoeds gamle klassekammerater LEDER x MARTIN DAHL VALG 2011 Ansvarshavende redaktør Martin Dahl Redaktør René Gyldensten I redaktionen Helle Pilemann Henrik Hilleberg Henrik Weiglin Henrik Winther Ida Ruge-Andersen Lars Wonsild Pedersen Lone Vibe Nielsen Mikkel Kay Petersen Peder E. Jepsen Peter Mark Lundberg Søren Mølgård Kære Politisk Horisont Det Konservative Folkeparti, Nyhavn 4 medlemmer 1051 København K Telefon 33 13 41 40 om I sikkert har bemærket, har vi Konser- I det politiske landskab anno 2011 går nogle partier Telefax 33 93 37 73 vative sat gang i debatten allerede fra valg- med røde faner, nogle partier lover og lover. kampens start. Vores melding om, at vi Hvis man vil vide, hvad fremtiden indebærer i dansk E-mail ønsker et opgør med den fastlåste blokpoli- politik, skal man holde øje med Konservatives politik [email protected] tik, er ikke alene ny og opsigtsvækkende, – vores ideer bliver til virkelighed. Smen også nødvendig for vores fælles fremtid. Vi mener, Art Direction at tiden er inde til brede forhandlinger i Folketinget, Vi har leveret resultat på resultat, der alle sammen er Morten Svendsen hvor vi forpligter hinanden på en række områder. basis for et økonomisk sundt samfund. msgluefi [email protected] Dagpengereform – vi har halveret dagpengeperi- Vi må huske hinanden på, at valget den 15. september oden, så færre er på passiv forsørgelse og flere står Tryk er et skelsættende valg næsten uden sidestykke.
    [Show full text]
  • 1. Udkast Betænkning Forslag Til Finanslov for Finansåret 2011
    Finansudvalget 2010-11 L 1 § 7 Bilag 2 Offentligt Betænkning afgivet af Finansudvalget den 00. oktober 2010 1. udkast til Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2011 [af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (6 Forslag til finanslov for 2011 blev fremsat den 24. august spørgsmål) 2010 som lovforslag nr. 225 og var til 1. behandling den 7. – Undervisningsministeren (2 spørgsmål) september 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist – Kulturministeren (5 spørgsmål) til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketings- – Miljøministeren (1 spørgsmål) året 2009-10 bortfaldt forslaget. Finanslovforslaget blev gen- – Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (3 spørgs- fremsat uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 mål) den 5. oktober 2010. L 1 var til 1. behandling den 7. oktober – Klima- og Energiministeren (1 spørgsmål) 2010 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget. Bilag Møder 1) Oversigt over bilag vedrørende L 1. Den 1. og 2. september 2010 foretog Finansudvalget en 2) Samtlige Finansudvalgets spørgsmål til ministrene og teknisk gennemgang af L 225 med deltagelse af ministre og ministrenes svar herpå. embedsmænd fra 17 ministerier. Udvalget stillede herunder 3) Oversigt over anlægsprojekter på finanslovforslag 2011, en lang række spørgsmål, hvoraf hovedparten blev besvaret hvor der søges hjemmel til nyt projekt, eller hvor der er mundtligt i forbindelse med gennemgangen. Udvalget har sket en ændring i projektets totaludgift på mindst 10 pct. endvidere stillet en række spørgsmål til ministrene til skriftlig eller 10 mio. kr. i forhold til finanslov 2010. besvarelse. Finansudvalget har herefter behandlet finanslov- 4) Oversigt over væsentlige budgetændringer fra finanslov forslaget i 2 møder.
    [Show full text]
  • Kabinettsumbildung Dänemark
    LÄNDERBERICHT Konrad-Adenauer-Stiftung e.V. DÄNEMARK CATJA C. GAEBEL 22. Februar 2010 Kabinettsumbildung in Dänemark www.kas.de NEUE ZEITEN FÜR RASMUSSENS KABINETT www.kas.de/london Sieben neue Minister übernehmen heute Larsen Kommentator der Zeitung zum ersten Mal ein Ministerium und acht Berlingske Tidende. Kabinettsmitglieder wechseln ihre Ressorts. Der dänische Premierminister Die neue Verteidigungsministerin Lars Løkke Rasmussen kann mit dieser Kabinettsumbildung das geerbte Kabinett Gitte Lillelund Bech (Liberal) wird die seines Vorgängers, des NATO erste Frau sein, die das Amt des Generalsekretärs Anders Fogh Verteidigungsministers besetzt. Damit Rasmussen, zur Seite legen und kann wird sie ein schweres Erbe in einem somit sein eigenes Kabinett vorzeigen. Es Ministerium übernehmen, welches bislang soll neue Zeiten widerspiegeln. von einem beliebten, aber führungsschwachen Minister besetzt Neue Zeiten geleitet wurde. Ihre Aufgabe wird es sein, das Ministerium wieder ins Gleichgewicht Der Winter in Dänemark ist dieses Jahr zu bringen. kalt, sehr kalt. So viel Frost und Schnee gab es seit dem Winter 1962-63 nicht. Der Kampf mit den Regionen, das Budget Frostig war auch seit einiger Zeit die und die Überbezahlung privater Stimmung im Kabinett von Krankenhäuser, sowie ein unkoordinierter Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen. Notdienst waren seit langem Themen, die Daher kam es nicht überraschend, dass als kranker Teil am Premierminister Rasmussen die Analogie Gesundheitsministerium klebten – und des eisigen Winters bei der Präsentation für die nun Gesundheitsminister Jacob seines neuen Kabinetts benutzt. Mit Axel Nielsen (K) trägt und die Regierung seinem neuen „Team“ möchte verlässt. Sein Nachfolger ist Bertel Rasmussen „neue Zeiten“ einläuten und Haarder (Liberal), ehemaliger das „Klima wieder auftauen“, um die Bildungsminister und Veteran in der Finanzlage und das Wachstum wieder bürgerlichen Regierung.
    [Show full text]
  • Debatkultur I Dagens Danmark
    COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL FEBRUAR 2012 Debatkultur i dagens Danmark - en kvalitativ analyse af borgernes holdning til den politiske debat i Danmark Susanne Maar Jensen Kathrine Rostrup Lorentzen VEJLEDER: SINE NØRHOLM JUST DEPARTMENT OF BUSINESS AND POLITICS ANTAL SIDER/TEGN: 120/272.947 Indholdsfortegnelse Executive summary .................................................................................................................................................... 1 Introduktion ................................................................................................................................................................. 5 Problemfelt ............................................................................................................................................................................................. 5 Teori ........................................................................................................................................................................................................... 5 Metode ...................................................................................................................................................................................................... 6 Afgrænsning ........................................................................................................................................................................................... 6 Læsevejledning .....................................................................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Politisk Kronik 2. Halvår 2007 Af Lars Bille
    Politisk kronik 2. halvår 2007 Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet I begyndelsen af juli tog statsminister Anders blive vanskelige og derfor godt kunne ende Fogh Rasmussen sædvanen tro på sommerfe- med et regeringsindgreb. Endelig blev det rie i Frankrig, og offentlighed, skulle ikke også fremført, at det kunne være en fordel for regne med at høre mere fra ham den næste regeringen med et tidligt efterårsvalg, så den månedstid. Sådan havde det været de fore- kunne udnytte det opbrud i vælgerkorpset gående år, og således forventedes det også at meningsmålingerne viste efter Ny Alliances blive dette år. Det forhindrede dog ikke nog- dannelse i form af andre flertalskombinatio- le af de politiske kommentatorer i at mene, at ner i Folketinget end den vante, eller modsat, statsministeren nok ville bruge en del af tiden inden opbruddet cementerede sig, og det nye – ferie eller ikke ferie – til at forberede et ef- parti fik opbygget en organisation og fik et terårsvalg. Valgrygterne var sat i omløb. mere sikkert fodfæste i dansk politik. De fik næring af, at med trepartsforhandlin- De udspil, partierne kom med, var præget af gernes milliarder af kroner og yderligere mil- deres forventning om et snarligt valg. Dansk liarder i aftalerne med kommunerne og regi- Folkeparti foreslog på sommergruppemødet onerne for 2008 havde regeringen lettet mar- den 2. august, at Folketinget afsatte en ek- kant på låget til statskassen og dermed for- straordinær sum på fem milliarder kroner søgt at tage brodden af den socialdemokrati- over de næste fire til fem år for at give især ske velfærdskampagne mod regeringen.
    [Show full text]
  • Behandling Af Beslutnings- 44) Anden (Sidste) Behandling Af Beslutnings- Forslag Nr
    10472 Onsdag den 4. juni 2003 (D) 39) Anden (sidste) behandling af beslutnings- 44) Anden (sidste) behandling af beslutnings- forslag nr. B 136: forslag nr. B 16: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en økonomisk ramme med henblik på finansie- ensartede regler for hygiejnestandarder på dan- ring af uddannelses- og oplysningsvirksomhed ske sygehuse. om holocaust, andre folkedrab og politiske mas- Af Lone Møller (S) m.fl. semord i sammenhæng med den danske Ausch- (Fremsat 22/10 2002. Første behandling 31/10 witzdag. 2002. Betænkning 14/5 2003). Af Jann Sjursen (KRF) m.fl. (Fremsat 3/4 2003. Første behandling 14/5 2003. 45) Anden (sidste) behandling af beslutnings- Betænkning 27/5 2003). forslag nr. B 68: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af 40) Anden (sidste) behandling af beslutnings- sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i forslag nr. B 126: den integrerende og skadereducerende politik Forslag til folketingsbeslutning om indsats til på narkotikaområdet. sikring og forbedring af udenlandske kvinders Af Sophie Hæstorp Andersen (S), Lene Garsdal rettigheder. (SF), Naser Khader (RV) og Line Barfod (EL) Af Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Anne Baa- m.fl. strup (SF) m.fl. (Fremsat 14/1 2003. Første behandling 28/2 (Fremsat 27/3 2003. Første behandling 6/5 2003. 2003. Betænkning 7/5 2003). Betænkning 27/5 2003). 46) Anden (sidste) behandling af beslutnings- 41) Anden (sidste) behandling af beslutnings- forslag nr. B 89: forslag nr. B 159: Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet Forslag til folketingsbeslutning om udkast til indsats for at begrænse rygning hos børn og un- rammeafgørelse om fuldbyrdelse i Den Europæ- ge.
    [Show full text]
  • Karisma Og Troværdighed
    Karisma og Troværdighed Februar 2011 Agenda 1. Metode p. 3 Karisma og Troværdighed 2. Resultater p. 7 Februar 2011 TNS Gallup Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsoe Sverre Riis Christensen Berlingske 57576 | © TNS Metode Karisma og Troværdighed Metode Emne: Troværdighed og Karisma for partiledere og udvalgte folketingspolitikere Metode: GallupForum web interviews Målgruppe: Danske vælgere 18 år + Repræsentativitet: Udvalgt og vejet så det er repræsentativt på køn, alder, region, uddannelse og parti-tilhørsforhold Feltperiode: 26. januar – 31. januar 2011 Antal svar: 1.558 respondenter Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: © TNS Gallup for Berlingske Tidende Karisma og Troværdighed > Metode 4 Troværdighedsprojektet Troværdighedsprojektet baserer sig på en analysemodel af troværdighed, som er udviklet i samarbejde mellem professor Christian Kock, Institut for Retorik, Københavns Universitet og professor Flemming Hansen, Center for Marketing Communication, Institut for Afsætningsøkonomi, Copenhagen Business School. Der er gennemført en runde målinger af danske partilederes profil. Runden er gennemført på samme grundlag som runden i august 2007, og i det omfang, politikere indgår i begge undersøgelser, kan resultaterne sammenlignes Projektet adskiller sig fra andre målinger af troværdighed ved at opdele den samlede vifte af elementer, der typisk måles, i to hoveddimensioner, troværdighed (i klassisk forstand) og karisma. Side 1 Troværdighedsprojektet, Partiledere og politikere Public Karisma og Troværdighed > Metode 5 Partilederne er målt på 20 dimensioner, som angivet nedenfor. Der er udviklet (ved faktoranalyse) en struktur, som grupperer dimensionerne i 2 hoveddimensioner, Troværdighed og Karisma. Disse dimensioner er politikerne derefter afbilledet i. Afbildningen baserer sig på 1572 interviews, repræsentativt for befolkningen. Dataindsamlingen er foretaget på GallupForum i perioden 26.-31.
    [Show full text]
  • Pdf Dokument
    Udskriftsdato: 29. september 2021 2011/1 BTB 46 (Gældende) Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om behandling af forhandlingsmandater i Folketinget Ministerium: Folketinget Betænkning afgivet af Europaudvalget den 1. juni 2012 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om behandling af forhandlingsmandater i Folketinget [af Merete Riisager (LA) m.fl.] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. marts 2012 og var til 1. behandling den 25. maj 2012. Beslut- ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller forslaget til forkastelse. Et mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller forslaget til vedtagelse uændret. Liberal Alliance er af den opfattelse, at danskerne har to gode grunde til at opleve EU som fjernt. Den ene er en udpræget ulyst − blandt de gamle partier − til at tale åbent om, hvor EU er på vej hen og den anden, at EU-spørgsmål afgrænses til et særligt EU-reservat, der kun åbnes ved folkeafstemninger, eller når euroen er ved at ramle. Liberal Alliance mener, at Europaudvalget i praksis fungerer som en del af dette EU-reservat, og at det faktum, at mandatafgivelsen til EU afgives i Europaudvalget, er med til at hæmme en åben, kvalificeret og demokratisk debat om Europa. Liberal Alliance noterede, f.eks. i forbindelse med behandlingen af »sixpacken«, der øger den centrale overvågning og styringen af medlemslandenes økonomi, at det ellers magtfulde Finansudvalg ikke blev inddraget. Liberal Alliance anerkender, at Europaudvalget udgøres af engagerede ordførere, og at Europaudval- gets sekretariat er både hårdtarbejdende og velfungerende.
    [Show full text]