Politisk Kronik 1. Halvår 2011
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Politisk kronik 1. halvår 2011 Lars Bille, Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected] På baggrund af den øgede opmærksomhed ikke var tilfældet for dem, der allerede var efterlønsspørgsmålet fi k i de sidste måneder på efterløn. Hermed havde han præsenteret af 2010 og den annoncekampagne Venstre de overordnede rammer for det forslag til en gennemførte lige op til årsskiftet, var for- tilbagetrækningsreform, som regeringen ville ventningen i kommentatorkorpset, at stats- fremlægge senere på måneden. minister Lars Løkke Rasmussen ville komme med noget nyt om regeringens holdning til Et par dage efter statsministerens tale gen- efterlønnen i sin nytårstale. Forventningen tog De Konservatives leder udenrigsminister blev indfriet. Lene Espersen offentligt atter en gang en af partiets mærkesager, nemlig, at en borgerlig Han sagde, at den demografi ske udvikling vi- regering efter det valg, der senest skulle af- ste, at der fremover blev færre unge og fl ere holdes til november 2011 fortsat ville arbejde ældre, og at hver gang fem forlod arbejds- på at få nedsat topskatten og selskabsskatten. markedet for at gå på pension, var der kun Det var lige vand på oppositionens mølle. fi re til at tage over. Derfor var det nødven- Den tolkede det således, at nu kunne væl- digt, at der blev fl ere om at arbejde i fl ere år gerne tydeligt se, at en borgerlig regeringen ellers var der ikke økonomi til at betale for ville afskaffe en vigtig velfærdsordning for at kernevelfærden i fremtiden. Dette modvirke- give økonomisk råderum for skattelettelser til de efterlønsordningen. Desuden kostede den de bedrestillede og erhvervslivet. Timingen det offentlige 16 milliarder kroner om året, forekom mindre vellykket. Venstre afviste som i stedet kunne bruges til et bedre sund- da også straks De Konservatives ønsker, som heds- og skolevæsen. Derfor ville regeringen dog ikke undlod offentligt ved et par senere stille forslag om, at efterlønnen gradvist blev lejligheder i foråret at gentage kravet. afskaffet. Målet var, at mere end halvdelen af danskerne skulle arbejde. Konkret nævnte Den 9. januar skrev Politiken, at Lars Løkke han, at for alle, der var under 45 år, skulle Rasmussen og Lene Espersen på et møde kort efterlønnen afskaffes helt. For de øvrige al- før nytår var blevet enige om, at Venstre – og dersgrupper skulle ændringerne være størst kun Venstre – i de allerførste dage efter nyt- for de yngste og mindst for de ældste. For årstalen skulle markedsføre regeringens be- dem, der var tæt på at kunne gå på efterløn, slutning om at afskaffe efterlønnen. Begrun- skulle der ikke ændres noget, hvilket heller delsen skulle være den, at mens det var en 85 kendt sag, at De Konservative ville afskaffe konfetti blev valgt til leder i 2008, men re- efterlønnen – partiet havde stemt imod ord- geringsrokaden i februar 2010 – blandt andet ningen i 1979 – havde Venstre hidtil blankt er det aldrig populært at hente ministre uden- afvist at afskaffe den. Derfor havde Venstre i for folketingsgruppen – lagde kimen til util- modsætning til De Konservative et stort for- fredshed i gruppen, en utilfredshed der ikke klaringsproblem. Derfor accepterede Lene blev mindre af de meget dårlige meningsmå- Espersen, at Venstre havde et særligt behov lingstal, som, hvis de holdt, ville koste fl ere for at komme på banen først for at forklare af medlemmerne deres mandat. Hendes selv- sig. valgte post som udenrigsminister havde ikke bekommet alle godt og havde ikke levnet til- Anonyme kilde i den konservative folketings- strækkelig tid og rum til at passe de indre lin- gruppe udtrykte bestyrtelse over aftalen, som jer og profi lere partiet indenrigspolitisk. Det de intet kendte til. Her havde partiet lige vun- kan være farligt for en politisk leder at være det en stor sejr, og så fi k Venstre i deres øjne for langt væk i for lang tid fra sit parti. lov til at score alle pointene. Det fremgik af meningsmålinger, der viste lidt fremgang for Valget af ny partileder skete meget hurtigt Venstre og stagnation på et lavt niveau på og tilsyneladende uden de store sværdslag, omkring 5-6 procent for De Konservative. selvom der selvfølgelig altid vil være diver- Det var næsten en halvering i forhold til valg- gerende meninger. Lars Barfoed og Brian resultatet fra 2007. På et møde i folketings- Mikkelsen blev nævnt som seriøse kandida- gruppen den 11. januar var der dog ingen, der ter, men allerede den 14. januar valgte folke- udtrykte utilfredshed med partilederen trods tingsgruppen Lars Barfoed som ny leder. Han opfordring fra gruppeformand Henriette erklærede, at den konservative krise skulle Kjær til medlemmerne om at træde frem med afhjælpes ved endnu tydeligere at fremhæve deres kritik. og forklare klassiske konservative værdier og grundholdninger. Hans valg varslede alt- Havde der været et pres fra det konservative så ikke et større politisk kursskifte. Den 12. bagland på Lene Espersen før nytår, så tiltog marts valgte omkring 800 delegerede på par- det nu eksplosivt. En konservativ vælgerfor- tiets landsrådsmøde Lars Barfoed som for- ening krævede i et brev til folketingsgruppen mand for partiorganisationen. Der var ingen hendes afgang som leder af partiet. Meget modkandidater. Med en leder, der både var hurtigt tilsluttede en række andre lokalfor- valgt af folketingsgruppen og af medlems- mænd sig kravet. På den baggrund afbrød organisationen, undgik partiet, at der kunne Lene Espersen et offi cielt besøg i Qatar. På udvikle sig en magtkamp mellem lederen af et pressemøde den 13. januar meddelte hun, folketingsgruppen og lederen af landsorgani- at hun trådte tilbage som partiformand med sationen, således som det havde været tilfæl- den begrundelse, at partiet befandt sig i en det i 1990’erne. meget alvorlig krise. Hun havde selv oplevet og deltaget aktivt i en ødelæggende fl øjkrig I slutningen af januar blev partiet ramt af end- i 1990’erne og oplevede nu, at det var det, nu en dårlig sag. Partiets politiske ordfører og der igen var under opsejling. For at undgå en gruppeformand Henriette Kjær havde i 2005 sådan selvdestruktiv udvikling valgte hun at måttet træde tilbage som minister, næsten in- træde tilbage. Hun forblev dog på posten som den hun havde nået at sætte sig i ministersto- udenrigsminister. len. Årsagen var rod i hendes privatøkonomi, og nu blev hendes og hendes mands fortsatte Der var store forventninger til hende, da hun privatøkonomiske problemer igen forsidestof til tonerne af Simply the Best og fl yvende i pressen. Det faldt mange for brystet, at re- 86 geringen prædikede økonomisk ansvarlighed konvention, som skulle sikre statsløse retten samtidig med, at den politiske ordfører havde til dansk statsborgerskab. Information kunne et overforbrug og blev dømt for ikke at betale med to anonyme embedsmænd i Integrations- sine regninger. Presset på hende voksede, og ministeriet som kilde berette, at Birthe Rønn den 26. januar meddelte hun, at hun trak sig Hornbech trods deres indstilling til ministe- fra posterne som gruppeformand og politisk ren to gange fortsatte den ulovlige praksis. ordfører, samt at hun ikke ville genopstille Flere andre detaljer kom frem. ved næste valg. Den tidligere minister Carina Christensen blev ny politisk ordfører, og Tom På baggrund af indholdet i den rapport, som Behnke blev ny gruppeformand. statsminister Lars Løkke Rasmussen havde udbedt sig fra integrationsministeren, beslut- Regeringen måtte også igennem en person- tede han den 8. marts at fyre Birthe Rønn sag. Det var kommet til offentlighedens Hornbech som minister, da hun ikke ønskede kendskab, at 400-500 statsløse palæstinen- at trække sig frivilligt. Samtidig besluttede sere i strid med FN-konventioner igennem en han at nedsætte en undersøgelseskommission tiårig periode havde fået afslag på at få dansk med en landsdommer som formand for at få indfødsret. Det rejste spørgsmålet, om der i klarlagt hele forløbet i sagen om de statsløse Integrationsministeriet bevidst havde fundet tilbage fra 1999. en tilsidesættelse af gældende lovgivning sted. Integrationsminister Birthe Rønn Horn- Birthe Rønn Hornbechs exit førte til en min- bech annoncerede, at hun ville sætte et arbej- dre regeringsrokade. Det blev udviklingsmi- de i gang med henblik på at undersøge, hvad nister Søren Pind (V), der fi k lagt yderligere der var baggrunden for fejlbehandlingen. På et ministerium under sig som integrationsmi- et åbent samråd i Folketingets indfødsretsud- nister. Kulturminister Per Stig Møller (KF) valg den 9. februar undskyldte hun, at der var blev tillige kirkeminister. Undervisningsmi- begået fejl, og at de nu ville blev rettet. Hun nister Tina Nedergaard (V) valgte af private kunne ikke selv forklare hvordan fejlen var grunde at træde tilbage som undervisnings- sket, men det måtte skyldes glemsomhed og minister. Hun blev erstattet af skatteminister at nogle embedsmænd havde haft skyklapper Troels Lund Poulsen (V). Hans skattemini- på. Da oppositionen borede videre i, hvordan sterium blev overtaget af den politiske ord- fejlen kunne ske, og om hvor længe ministe- fører Peter Christensen (V) som i sin tur blev ren havde kendt til fejlbehandling, var hun erstattet af Ellen Trane Nørby (V). ikke yderligere meddelsom og nægtede til sidst at svare på fl ere spørgsmål. Hun slukke- Den 25. januar præsenterede statsminister de ganske enkelt for mikrofonen. Ud over en Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister klage til Folketingets Præsidium over denne Lars Barfoed regeringens forslag til en til- adfærd, bestyrkede det oppositionspartierne i bagetrækningsreform. I korte træk stillede deres mistanken om, at der var mere at kom- regeringen forslag om at afskaffe efterlønnen me efter. Tamilsagen blev bragt i erindring. for alle under 45 år, at den gradvist afvikle- des for personer mellem 45 og 56 år, mens Efterhånden som pressen gravede videre der ikke skulle ske ændringer for dem, der i sagen blev det mere og mere sandsynligt, var 57 år og derover. Desuden skulle den i at fejlbehandlingen ikke kun kunne skyl- velfærdsforliget fra 2006 aftalte gradvise hæ- des simpel glemsomhed eller skyklapper.