Politisk kronik 1. halvår 2011

Lars Bille, Lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]

På baggrund af den øgede opmærksomhed ikke var tilfældet for dem, der allerede var efterlønsspørgsmålet fi k i de sidste måneder på efterløn. Hermed havde han præsenteret af 2010 og den annoncekampagne de overordnede rammer for det forslag til en gennemførte lige op til årsskiftet, var for- tilbagetrækningsreform, som regeringen ville ventningen i kommentatorkorpset, at stats- fremlægge senere på måneden. minister Lars Løkke Rasmussen ville komme med noget nyt om regeringens holdning til Et par dage efter statsministerens tale gen- efterlønnen i sin nytårstale. Forventningen tog De Konservatives leder udenrigsminister blev indfriet. offentligt atter en gang en af partiets mærkesager, nemlig, at en borgerlig Han sagde, at den demografi ske udvikling vi- regering efter det valg, der senest skulle af- ste, at der fremover blev færre unge og fl ere holdes til november 2011 fortsat ville arbejde ældre, og at hver gang fem forlod arbejds- på at få nedsat topskatten og selskabsskatten. markedet for at gå på pension, var der kun Det var lige vand på oppositionens mølle. fi re til at tage over. Derfor var det nødven- Den tolkede det således, at nu kunne væl- digt, at der blev fl ere om at arbejde i fl ere år gerne tydeligt se, at en borgerlig regeringen ellers var der ikke økonomi til at betale for ville afskaffe en vigtig velfærdsordning for at kernevelfærden i fremtiden. Dette modvirke- give økonomisk råderum for skattelettelser til de efterlønsordningen. Desuden kostede den de bedrestillede og erhvervslivet. Timingen det offentlige 16 milliarder kroner om året, forekom mindre vellykket. Venstre afviste som i stedet kunne bruges til et bedre sund- da også straks De Konservatives ønsker, som heds- og skolevæsen. Derfor ville regeringen dog ikke undlod offentligt ved et par senere stille forslag om, at efterlønnen gradvist blev lejligheder i foråret at gentage kravet. afskaffet. Målet var, at mere end halvdelen af danskerne skulle arbejde. Konkret nævnte Den 9. januar skrev Politiken, at Lars Løkke han, at for alle, der var under 45 år, skulle Rasmussen og Lene Espersen på et møde kort efterlønnen afskaffes helt. For de øvrige al- før nytår var blevet enige om, at Venstre – og dersgrupper skulle ændringerne være størst kun Venstre – i de allerførste dage efter nyt- for de yngste og mindst for de ældste. For årstalen skulle markedsføre regeringens be- dem, der var tæt på at kunne gå på efterløn, slutning om at afskaffe efterlønnen. Begrun- skulle der ikke ændres noget, hvilket heller delsen skulle være den, at mens det var en

85 kendt sag, at De Konservative ville afskaffe konfetti blev valgt til leder i 2008, men re- efterlønnen – partiet havde stemt imod ord- geringsrokaden i februar 2010 – blandt andet ningen i 1979 – havde Venstre hidtil blankt er det aldrig populært at hente ministre uden- afvist at afskaffe den. Derfor havde Venstre i for folketingsgruppen – lagde kimen til util- modsætning til De Konservative et stort for- fredshed i gruppen, en utilfredshed der ikke klaringsproblem. Derfor accepterede Lene blev mindre af de meget dårlige meningsmå- Espersen, at Venstre havde et særligt behov lingstal, som, hvis de holdt, ville koste fl ere for at komme på banen først for at forklare af medlemmerne deres mandat. Hendes selv- sig. valgte post som udenrigsminister havde ikke bekommet alle godt og havde ikke levnet til- Anonyme kilde i den konservative folketings- strækkelig tid og rum til at passe de indre lin- gruppe udtrykte bestyrtelse over aftalen, som jer og profi lere partiet indenrigspolitisk. Det de intet kendte til. Her havde partiet lige vun- kan være farligt for en politisk leder at være det en stor sejr, og så fi k Venstre i deres øjne for langt væk i for lang tid fra sit parti. lov til at score alle pointene. Det fremgik af meningsmålinger, der viste lidt fremgang for Valget af ny partileder skete meget hurtigt Venstre og stagnation på et lavt niveau på og tilsyneladende uden de store sværdslag, omkring 5-6 procent for De Konservative. selvom der selvfølgelig altid vil være diver- Det var næsten en halvering i forhold til valg- gerende meninger. og Brian resultatet fra 2007. På et møde i folketings- Mikkelsen blev nævnt som seriøse kandida- gruppen den 11. januar var der dog ingen, der ter, men allerede den 14. januar valgte folke- udtrykte utilfredshed med partilederen trods tingsgruppen Lars Barfoed som ny leder. Han opfordring fra gruppeformand Henriette erklærede, at den konservative krise skulle Kjær til medlemmerne om at træde frem med afhjælpes ved endnu tydeligere at fremhæve deres kritik. og forklare klassiske konservative værdier og grundholdninger. Hans valg varslede alt- Havde der været et pres fra det konservative så ikke et større politisk kursskifte. Den 12. bagland på Lene Espersen før nytår, så tiltog marts valgte omkring 800 delegerede på par- det nu eksplosivt. En konservativ vælgerfor- tiets landsrådsmøde Lars Barfoed som for- ening krævede i et brev til folketingsgruppen mand for partiorganisationen. Der var ingen hendes afgang som leder af partiet. Meget modkandidater. Med en leder, der både var hurtigt tilsluttede en række andre lokalfor- valgt af folketingsgruppen og af medlems- mænd sig kravet. På den baggrund afbrød organisationen, undgik partiet, at der kunne Lene Espersen et offi cielt besøg i Qatar. På udvikle sig en magtkamp mellem lederen af et pressemøde den 13. januar meddelte hun, folketingsgruppen og lederen af landsorgani- at hun trådte tilbage som partiformand med sationen, således som det havde været tilfæl- den begrundelse, at partiet befandt sig i en det i 1990’erne. meget alvorlig krise. Hun havde selv oplevet og deltaget aktivt i en ødelæggende fl øjkrig I slutningen af januar blev partiet ramt af end- i 1990’erne og oplevede nu, at det var det, nu en dårlig sag. Partiets politiske ordfører og der igen var under opsejling. For at undgå en gruppeformand Henriette Kjær havde i 2005 sådan selvdestruktiv udvikling valgte hun at måttet træde tilbage som minister, næsten in- træde tilbage. Hun forblev dog på posten som den hun havde nået at sætte sig i ministersto- udenrigsminister. len. Årsagen var rod i hendes privatøkonomi, og nu blev hendes og hendes mands fortsatte Der var store forventninger til hende, da hun privatøkonomiske problemer igen forsidestof til tonerne af Simply the Best og fl yvende i pressen. Det faldt mange for brystet, at re-

86 geringen prædikede økonomisk ansvarlighed konvention, som skulle sikre statsløse retten samtidig med, at den politiske ordfører havde til dansk statsborgerskab. Information kunne et overforbrug og blev dømt for ikke at betale med to anonyme embedsmænd i Integrations- sine regninger. Presset på hende voksede, og ministeriet som kilde berette, at Birthe Rønn den 26. januar meddelte hun, at hun trak sig Hornbech trods deres indstilling til ministe- fra posterne som gruppeformand og politisk ren to gange fortsatte den ulovlige praksis. ordfører, samt at hun ikke ville genopstille Flere andre detaljer kom frem. ved næste valg. Den tidligere minister blev ny politisk ordfører, og Tom På baggrund af indholdet i den rapport, som Behnke blev ny gruppeformand. statsminister Lars Løkke Rasmussen havde udbedt sig fra integrationsministeren, beslut- Regeringen måtte også igennem en person- tede han den 8. marts at fyre Birthe Rønn sag. Det var kommet til offentlighedens Hornbech som minister, da hun ikke ønskede kendskab, at 400-500 statsløse palæstinen- at trække sig frivilligt. Samtidig besluttede sere i strid med FN-konventioner igennem en han at nedsætte en undersøgelseskommission tiårig periode havde fået afslag på at få dansk med en landsdommer som formand for at få indfødsret. Det rejste spørgsmålet, om der i klarlagt hele forløbet i sagen om de statsløse Integrationsministeriet bevidst havde fundet tilbage fra 1999. en tilsidesættelse af gældende lovgivning sted. Integrationsminister Birthe Rønn Horn- Birthe Rønn Hornbechs exit førte til en min- bech annoncerede, at hun ville sætte et arbej- dre regeringsrokade. Det blev udviklingsmi- de i gang med henblik på at undersøge, hvad nister Søren Pind (V), der fi k lagt yderligere der var baggrunden for fejlbehandlingen. På et ministerium under sig som integrationsmi- et åbent samråd i Folketingets indfødsretsud- nister. Kulturminister Per Stig Møller (KF) valg den 9. februar undskyldte hun, at der var blev tillige kirkeminister. Undervisningsmi- begået fejl, og at de nu ville blev rettet. Hun nister (V) valgte af private kunne ikke selv forklare hvordan fejlen var grunde at træde tilbage som undervisnings- sket, men det måtte skyldes glemsomhed og minister. Hun blev erstattet af skatteminister at nogle embedsmænd havde haft skyklapper (V). Hans skattemini- på. Da oppositionen borede videre i, hvordan sterium blev overtaget af den politiske ord- fejlen kunne ske, og om hvor længe ministe- fører (V) som i sin tur blev ren havde kendt til fejlbehandling, var hun erstattet af Ellen Trane Nørby (V). ikke yderligere meddelsom og nægtede til sidst at svare på fl ere spørgsmål. Hun slukke- Den 25. januar præsenterede statsminister de ganske enkelt for mikrofonen. Ud over en Lars Løkke Rasmussen og vicestatsminister klage til Folketingets Præsidium over denne Lars Barfoed regeringens forslag til en til- adfærd, bestyrkede det oppositionspartierne i bagetrækningsreform. I korte træk stillede deres mistanken om, at der var mere at kom- regeringen forslag om at afskaffe efterlønnen me efter. Tamilsagen blev bragt i erindring. for alle under 45 år, at den gradvist afvikle- des for personer mellem 45 og 56 år, mens Efterhånden som pressen gravede videre der ikke skulle ske ændringer for dem, der i sagen blev det mere og mere sandsynligt, var 57 år og derover. Desuden skulle den i at fejlbehandlingen ikke kun kunne skyl- velfærdsforliget fra 2006 aftalte gradvise hæ- des simpel glemsomhed eller skyklapper. velse af folkepensionsalderen fremrykkes, og Pressen kunne dokumentere, at regeringen en seniorførtidspension indføres. Den ville mindst otte gange i forbindelse med blandt give de nedslidte, der havde mindre en fem andet lovændringer havde nævnt den FN- år til folkepensionsalderen, en mulighed for

87 gennem en hurtigere og mindre bureaukratisk sentere et samlet udspil – tilbagetræknings- sagsbehandling at få tilkendt førtidspension. reform og en 2020-plan – og dermed demon- strere, at den satsede benhårdt på at gøre det De politiske reaktioner på regeringens forslag kommende valg til et valg om økonomisk an- var, som man måtte forvente. Socialdemokra- svarlighed og troværdighed. Flere og fl ere var terne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten nu af den opfattelse, at valget ville komme i var fuldstændig afvisende over for en afskaf- løbet af foråret under forudsætning af, at me- felse, men visse justeringerne kunne måske ningsmålingerne – som stabilt viste et omend komme på tale. De ville dog give en garanti beskedent fl ertal for rød blok – begyndte at for, at de ikke ville forringe efterlønnen, hvis udvikle sig positivt for regeringen. de fi k fl ertal efter næste valg. Dansk Folke- parti var også klart imod afskaffelsen af ef- Den 12. april fremlagde regeringen Reform- terlønnen, men ville trods alt ikke gå så langt pakken 2020. Finansministeriets beregninger som til at udstede en håndfast garanti om, at havde vist, at der manglede 47 milliarder kro- partiet ikke ville lægge stemmer til justerin- ner for, at regeringen kunne nå målet om, at ger af efterlønnen, og da slet ikke en garanti der ville være balance på budgettet i 2020. udstedt sammen med de tre nævnte partier. Regeringen foreslog, at pengene skulle kom- me dels fra den i maj 2010 allerede vedtagne Det Radikale Venstre havde gennem fl ere år Genopretningspakke (24 milliarder kroner), ønsket ordningen afskaffet. Partiet fandt det dels fra en besparelse på forsvarsbudgettet (2 svært at se, hvordan Socialdemokraterne ville milliarder kroner), dels en SU-reform og en føre en ansvarlig økonomisk politik, der sik- afskaffelse af førtidspensionen for alle under rede den langsigtede holdbarhed i økonomien 40 år samt en begrænsning af mulighederne uden samtidig at ville beskære efterlønnen. for fl exjob (3 milliarder kroner) samt ende- Den radikale leder sendte lig Tilbagetrækningsreformen (18 milliarder derfor en appel til Socialdemokraternes leder kroner). Helle Thorning-Schmidt om at gå i realitets- forhandlinger med regeringen om at forbedre Regeringen foreslog endvidere at øge væk- økonomien ved at ændre på ordningen. Disse sten fra én til to procent årligt fra 2014, øge meldinger kom samtidig med, at medierne of- beskæftigelsen i det private erhvervsliv og fentliggjorde en sand syndfl od af statistikker mindske antallet af personer på offentlig for- og beregninger af, hvem og hvor mange der sørgelse. Det offentlige forbrug, som hidtil var på efterløn, hvorledes deres helbred var, havde vokset med 1,6 procent om året, skulle om graden af nedslidning, om udsigten til begrænses til en vækst på 0,8 procent sam- overhovedet at kunne blive på arbejdsmarke- tidig med, at det skulle vedtages ved lov, at det i længere tid, og om de kort- og langsig- det offentlige forbrug (minus overførselsind- tede økonomiske konsekvenser for hushold- komster) kun måtte udgøre 27 procent mod ningerne og for landet. hidtil 29 procent af den samlede økonomi. Det var regeringens faste overbevisning, at en De politiske forhandlinger om tilbagetræk- yderligere offentlig gældsætning ikke var en ningsreformen forventedes først at begynde farbar vej. Det ville de fi nansielle markeder for alvor, når regeringen havde færdiggjort ikke tolerere. De store økonomiske problemer det interne arbejde med at udarbejde en grun- som Italien, Spanien, Portugal og ikke mindst dig økonomisk oversigt over de langsigtede Grækenland var havnet i, viste, hvordan det udfordringer dansk økonomi stod over for og kan gå, når fi nansmarkederne mister tilliden på den baggrund fremsætte sin økonomiske til et lands evne til at styre sin økonomi. 2020-plan. Derved kunne regeringen præ-

88 Finansministeriets beregninger havde vist, at lagde, havde meddelt, at regeringen opsagde hvis man alene satte fokus på at opnå balance velfærdsforliget fra 2006. Han anklagede So- i 2020, men ikke en længere tidshorisont, var cialdemokraterne for økonomisk uansvarlig- det ikke så afgørende at afskaffe efterlønnen hed og for ikke at have fremlagt partiets egen helt. En stor del af pengene i regeringens plan 2020-plan. Helle Thorning-Schmidt beskyld- kom nemlig fra at fremrykke tidspunktet, te på sin side regeringen for løftebrud og for hvor efterlønsalderen hæves til 62 år og fol- at skabe usikkerhed om, hvad befolkningen kepensionsalderen hæves til 67 år. En udta- kunne regne med, når det gjaldt efterløn og lelse fra fi nansminister Claus Hjort Frederik- folkepension. Fronterne blev trukket skarpt sen var blevet tolket som, at det var tilfreds- op. stillende for regeringen. Ved præsentationen af 2020-planen understregede statsminister Interessen samlede sig nu om, hvorledes de Lars Løkke Rasmussen dog, at alene en frem- radikale ville stille sig. Margrethe Vestager rykning af Velfærdsforliget fra 2006 ikke var havde gentagne gange udtalt, at de radikale tilstrækkelig. Regeringen forslog både det og hverken var i rød eller blå blok. En sådan en gradvis udfasning af efterlønnen, og Lars opdeling af dansk politik passede ikke til det Barfoed satte ekstra tryk på ved at sige, at re- radikale DNA. Partiet ville stemme for den geringens politik var at afskaffe efterlønnen økonomiske politik, som fl ugtede bedst med helt. Men katten var sluppet ud af sækken og deres egen, uanset om det så ville have den det kunne måske lette forhandlingerne med konsekvens, at en eventuel rød regering efter Dansk Folkeparti. valget ville komme i mindretal.

Herefter kunne forhandlingerne gå i gang Ikke desto mindre kom det som en stor over- mellem de partier der stod bag Velfærdsforli- raskelse for mange, at de radikale forblev i get fra 2006, dvs. regeringspartierne Venstre forhandlingslokalet med den begrundelse, at og De Konservative samt Dansk Folkeparti, de jo i fl ere år havde peget på, at efterlønnen Socialdemokraterne og Det radikale Venstre. skulle afvikles. Det stod de stadig fast på, li- Socialistisk Folkeparti havde tidligere sagt, gesom de fortsat stod fast på, at de ville pege at det nu tiltrådte velfærdsaftalen og derfor på Helle Thorning-Schmidt som ny statsmi- gerne ville optages i forligskredsen, men det nister efter et valg. Om de selv ville deltage i ville regeringen ikke acceptere. Et lille dril- en regering under hendes ledelse måtte bero leri som ingen realpolitisk betydning havde, på konkrete forhandlinger til den tid. En gan- for det var ganske utænkeligt, at Socialdemo- ske usædvanlig situation var under opsejling, kraterne ville indgå et forlig med regeringen, da dem, der kun formåede at tænke i blå el- som Socialistisk Folkeparti ikke var en del ler rød blok, havde vanskeligt ved at forestille af. I det hele taget var det utænkeligt, at So- sig, at partiet ville slutte forlig med regerin- cialdemokraterne ville slutte forlig med rege- gen på et område, der var så centralt for den ringen så tæt på næste valg. De indledende siddende regering, og som var så meget imod forhandlinger var derfor alene et spil om at regeringsalternativets politik. placere ansvaret for, hvem der fi k dem til at bryde sammen. Med opsigelsen af velfærdsforliget var tavlen visket ren. Det gjaldt nu for regeringen om Den 2. maj sluttede spillet for galleriet. So- at holde de radikale inde i forhandlingerne cialdemokraterne forlod forhandlingerne ef- så længe som muligt for på den måde at ud- ter at fi nansminister , stille splittelsen i oppositionen. Det krævede som en reaktion på den efter hans mening imidlertid, at Dansk Folkeparti måtte give obstruktive linje Socialdemokraterne an- væsentlige indrømmelser vedrørende tilba-

89 getrækningsreformen. Siden 2001 havde der om løftebrud, fordi partiet var gået på kom- udviklet sig den praksis, at hver gang Dansk promis med tidligere løfter om ikke at ville Folkeparti skulle støtte regeringens økonomi- røre ved efterlønnen og folkepensionen. Alle ske politik, stillede det krav på det værdipoli- forventede nemlig nu, at der blev sluttet for- tiske område, først og fremmest stramninger lig om tilbagetrækningsreformen. af udlændinge- og retspolitikken. Det skete også nu. Det skete da også den 13. maj, hvor regerin- gen, Dansk Folkeparti og Det radikale Ven- Partiet stillede krav om vedtagelsen af en stre præsenterede indholdet. Efterlønnen blev tryghedspakke, som blandt andet indeholdt ikke helt afskaffet, men væsentligt reduceret. en øget indsats mod bandekriminalitet her- Efterlønsperioden blev nedsat fra fem til tre under administrativ udvisning af deciderede år ved at forhøje efterlønsalderen med et halv bandemedlemmer uden dom og en markant år om året fra 2014, således at dem der var forhøjelse af strafferammen for hjemmerøve- født i andet halvår af 1959 eller senere kun rier og overfaldsvoldtægt, om en permanent kunne oppebære efterløn i tre år. Desuden og skærpet grænsekontrol med bygning af blev værdien af efterlønnen reduceret i og nye kontrolanlæg, fl ere toldere, mere politi med, at der modregnedes i efterlønnen jo og videoovervågning, samt om indførelsen større pensionsopsparing den enkelte havde. af et pointsystem til optjening for nytilkomne Dem, der ikke længere ønskede at deltage i udlændinge, som ville gøre brug af danske ordningen, kunne få deres efterlønsbidrag velfærdsydelser. udbetalt skattefrit. Folkepensionsalderen hæ- vedes fra 65 til 67 år tidligere end det ellers Er der to partier, der er lodret uenige om var aftalt i velfærdsforliget af 2006. Princip- udlændinge- og retspolitikken, så er det Det pet om, at folkepensionsalderen fra 2030 skal radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Det stige i takt med den gennemsnitlige levealder, var derfor nødvendigt for regeringen at dele blev fastholdt. Det var også aftalt at indføre forhandlingerne med de to partier op i to sær- en seniorførtidspensionsordning for nedslid- skilte, men sideløbende forhandlinger: dem te, som havde mindre end fem år tilbage før der handlede om tilbagetrækningsreformen de kunne gå på folkepension. og dem der handle om de andre spørgsmål. De radikale deltog ikke i de sidste og ville Hermed var de væsentligste dele af regerin- i øvrigt ikke støtte det resultat, der måtte gens Reformpakke-2020 på plads. Tilbage komme ud af det. Partiet ville sågar tilbage- var at skaffe 2.4 milliarder kroner ved en re- rulle den lovgivning efter et valg, hvis det var form af SU og af fl exjobordningen. De om- muligt. Det trøstede trods alt Socialdemokra- råder var omfattet at brede politiske forlig, terne og Socialistisk Folkeparti, som ellers hvor både Socialdemokraterne, Socialistisk anklagede de radikale for indirekte at legiti- Folkeparti og Det radikale Venstre indgik. mere stramningerne ved fortsat at forhandle Det ville kræve disse partiers accept at ændre med regeringen. dem og en sådan forelå ikke trods længere tids forhandlinger. Regeringen meddelte der- Den 11. maj indgik regeringen forlig med for, at den havde indgået en aftale med Dansk Dansk Folkeparti og kristendemokraten Per Folkeparti og Kristendemokraterne om, at Ørum Jørgensen om en øget og permanent de ville gennemføre målretningen af fl exjo- grænsekontrol. Det var særdeles vigtigt for bordningen pr. 1. januar 2012 eller som led Dansk Folkeparti, at det uforstyrret kunne i en førtidspensionsreform sammen med den fremlægge en klar sejr, inden det måtte ud at nuværende forligskreds bag førtidspensio- forsvare sig mod de angreb, der ville komme nen. De andre partier betragtede det som en

90 de facto opsigelse af forliget, selvom det ikke for. Kampen om det beskedne antal mandater – endnu da – var formelt opsagt. Det samme De Konservative lå til at få ifølge menings- scenarie gjaldt SU-reformen. Forhandlin- målingerne var for intens. gerne i forligskredsen fortsatte derfor trods alt, men mens regeringen fastholdt, at de 2.4 Det var imidlertid tvivlsomt om regeringen, milliarder var i hus, fastholdt oppositionen at Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller det var de lige præcis ikke. Der stod sagen så kunne få vedtaget lovpakkerne inden Folke- indtil videre. tinget tog på sommerferie. Det skyldtes, at Venstres den 5. juni udtrådte Da Det radikale Venstre som nævnt ikke ville af Folketinget. Hun var oprindelig indvalgt være med til at betale den pris regeringen som medlem af Liberal Alliance, der dengang havde måttet betale Dansk Folkeparti for af- hed Ny Alliance. Derfor gik hendes mandat talen om tilbagetrækningsreformen, måtte den nu igen tilbage til dem med den konsekvens, hente fl ertallet for de andre dele af den sam- at regeringen igen manglede én afgørende lede 2020-plan et andet sted. Det handlede stemme for at få vedtaget pakkerne. Hver- blandt andet om tryghedspakken, der fordob- ken Liberal Alliance, kristendemokraten Per lede straffen for overfaldsvoldtægter, hjem- Ørum Jørgensen eller partiet Fokus ene man- merøverier samt skærpede udvisningsregler, dat den tidligere dansk folkepartist, Christian grænsekontrolpakken, en sundhedsplan og en H. Hansen ville umiddelbart sikre regerin- vækstplan. Den forhandlede derfor med Kri- gens pakker. stendemokraternes enlige mandat. Han stille- de krav om ændringer i den overordnede sy- For anden gang betød Malou Aamunds gehusplan, som regionerne med megen poli- soloadfærd, at den parlamentariske balance tisk møje og besvær havde indgået forlig om. skiftede. Første gang var, da hun i 2008 skif- Kravet var, at Fødeafdelinger og akutfunktio- tede fra Liberal Alliance til Venstre og der- ner skulle bevares i Holstebro, Næstved og med fjernede Liberal Alliances parlamentari- Svendborg. Da regeringen ikke ville bryde ske nøgleposition. Den blev nu genskabt og hele den vedtagne sygehusstruktur op, sagde brugt til om ikke ligefrem at få genåbnet hele den nej. Kristendemokraterne trak derfor de- tryghedspakken, så dog til at få nogle mindre res støtte til det samlede reformkompleks. justeringer og indrømmelser – blandt andet på en af partiets mærkesager, nemlig at afvi- Det afgørende 90. mandat skaffede regerin- ste asylansøgere med børn fi k bedre mulighed gen så i stedet ved at inddrage løsgængeren for at komme til at bo uden for asylcentrene. Pia Christmas-Møller i forhandlingerne. Hun havde forladt De Konservative umiddelbart Efterlønsforliget skabte en ganske usædvan- efter valget i 2007. Mod et par overkomme- lig parlamentarisk situation. Den praksis, der lige indrømmelser kunne hun den 27. maj har udviklet sig, at når et politisk forlig opsi- meddele, at hun ville stemme for alt det, der ges – som det var tilfældet med regeringens indtil da var forhandlet på plads. Et muligt opsigelse af velfærdsforliget fra 2006 – kan comeback til den konservative folketings- et nyt forlig først vedtages, når der har været gruppe kunne dog ikke umiddelbart lade sig afholdt valg til Folketinget. Vælgerne har så gøre, da en principbeslutning i folketings- haft mulighed for at tage de nye forslag med i gruppen ikke tillod løsgængere at vende til- deres overvejelser om, hvor krydset skal sæt- bage til gruppen inden for den valgperiode, tes. Socialdemokraterne og Socialistisk Fol- hvor vedkommende havde forladt den. Hun keparti erklærede, at de ville gøre det kom- måtte derfor søge opstilling påny og genvæl- mende valg til en slags folkeafstemning om ges, og det syntes der ikke at være mulighed tilbagetrækningsreformen. De ville annullere

91 forringelserne af efterlønnen, hvis de fi k fl er- fektivisere den offentlige sektor. Finansmini- tal efter valget. ster Claus Hjort Frederiksen var selvfølgelig lodret uenig. Han mente, at der manglede et De fi re partier bag det nye forlig erklærede sted mellem 16 og 36 milliarder før den røde samstemmende, at de ville fastholde forliget, plan stemte, altså rent hokus-pokus og fugle hvis de fi k fl ertal og det selvom Det radikale på taget. Joh, fronterne var trukket skarpt op, Venstre også skulle få fl ertal med Socialde- og det blev endnu en gang demonstreret, at mokraterne og Socialistisk Folkeparti og der kan regnes på mange forskellige måder Helle Thorning-Schmidt blev statsminister. med mange forskellige forudsætninger og an- Det radikale Venstre havde genetableret sin tagelser indbygget i regnestykket. position som det udslagsgivende centerparti ved både at ønske en ny regering og statsmi- Helle Thorning-Schmidts tone ved fremlæg- nister og samtidig at fastholde efterlønsre- gelsen var mærkbart anderledes, end dengang formen. Socialdemokraterne og Socialistisk de i 2009 præsenterede deres skatteplan Fair Folkeparti måtte affi nde sig hermed, hvis de Forandring. Dengang sagde hun, at den ikke ville i regering. var et forhandlingsoplæg, og at der ikke ville blive fl yttet et komma. Nu sagde hun, at Fair Den 16. maj fremlagde Socialdemokraterne Løsning 2020 netop var et forhandlingsop- og Socialistisk Folkeparti deres økonomiske læg, ifald Socialdemokraterne og Socialistisk plan frem mod 2020, Fair Løsning 2020. Folkeparti ikke fi k absolut fl ertal, og det var De ville som regeringen styrke økonomien der trods alt ikke noget, der pegede på, at de i 2020 med 47 milliarder kroner. Hovedele- ville få. Dermed ville de heller ikke kunne mentet var fortsat, at det via trepartsforhand- forhindre vedtagelsen af efterlønsforringel- lingerne skulle aftales, at alle arbejdede en serne. Det tog de så ad notam og besluttede, time mere om ugen svarende til 15 milliarder. at kravet til fagbevægelsen under trepartsfor- Desuden skulle pengene komme fra blandt handlingerne i så fald ville blive mindre end andet en accept af dele af genopretnings- de 15 milliarder kroner planen byggede på i pakken, fremrykning af pensionsbeskatning, øget arbejdstid fra lønmodtagerne. Det beløb, udskydelse af en lettelse af topskatten, bedre der sparedes ved forringelserne af efterløn- integration, hurtigere gennemførelse af ud- nen, ville blive fratrukket de 15 milliarder. dannelser, sænkning af den strukturelle ledig- Lønmodtagerne skulle ikke betale to gange, hed samt nogle besparelser på det offentlig sagde hun. De to partier var heller ikke skrå- forbrug. Planen blev ledsaget af initiativer til sikre på at ville tilbagerulle genopretnings- knap 27 milliarder kroner til frem mod 2020 pakkens nedsættelse af dagpengeperioden fra at øge velfærden og kickstarte den økonomi- fi re til to år. De var parate til som en del af ske vækst ved for eksempel at virksomheder i trepartsforhandlinger at drøfte en modernise- en periode kunne afskrive investeringer i pro- ring af dagpengesystemet. duktionsudstyr med 100 procent samt ved at fremrykke offentlige investeringer. Regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en øget og, som der stod i aftaleteksten, »per- Helle Thorning-Schmidt sagde ved fremlæg- manent toldkontrol (styrket grænsekontrol)« gelsen, at nu var forskellen i dansk politik mødte stærk kritik fra EU-kommissionen og trukket helt skarpt op. Frem mod 2020 ville Tyskland. Kritikken gik på, at der kunne være regeringen sikre balance ved at spare, mens tale om et brud på Schengen-samarbejdet og Socialdemokraterne og Socialistisk Folke- reglerne om den fri bevægelighed i EU, om parti ville sikre balance ved at skabe vækst, ikke i strikt juridisk forstand, så i hvert fald øge indtægterne, investere rigtigt og ved at ef- på ånden i samarbejdet. Den stærke mod-

92 stand kom tilsyneladende bag på regeringen, nogle fi nker af panden i meningsudvekslin- men bekom egentlig Dansk Folkeparti gan- gerne mellem Dansk Folkeparti og de to re- ske godt, når den kom fra den kant. geringspartiers baglande og mellem Dansk Folkeparti og tyske diplomater og politikere, Regeringen mente, at kritikken byggede på som belastede forholdet mellem de to lande. nogle misforståelser, og at aftalen ikke var EU-tilhængerne fandt, at sagen havde skadet et brud på Schengen. En større diplomatisk Danmarks omdømme i EU, mens de europæ- offensiv blev igangsat for at rette eventuelle iske EU-modstanderne klappede i hænderne misforståelser og for at forhindre, at Dan- over sagen. marks omdømme i EU led unødig skade. Det kom frem, at der ikke lå en skriftlig juridisk Det omfattende oprør, der som en del af det vurdering af, om aftalen holdt sig inden for arabiske forår var udbrudt i Libyen mod reglerne i Schengen-konventionen. På den den mangeårige diktator Muammar Gadaffi , baggrund og de mange modstridende oplys- havde udviklet sig således, at hans overlegne ninger, der kom frem i pressen, ville Social- kamptropper i marts stod foran at indlede et demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det angreb på oprørsbyen Benghazi. Med udsigt Radikale Venstre ikke længere være med til til de omfattende drab på civilbefolkningen et at behandle bevillingen til den øgede kontrol sådant angreb ville medføre, besluttede FNs som et aktstykke i fi nansudvalget, hvor re- sikkerhedsråd den 17. marts at indføre en fl y- geringen havde sit fl ertal på plads. De frem- veforbudszone i Libyen for at beskytte civile satte et beslutningsforslag om, at spørgsmålet og sikre humanitær assistance. Dermed var skulle behandles i Folketingssalen, og her der givet et FN-mandat til at bombe den liby- havde regeringen ikke på forhånd fl ertallet på ske regerings militær, luftvåben og søværn. plads. Den 18. marts besluttede Folketinget med tilslutning fra samtlige partier at meddele Oppositionen gik nu efter at få en ny ordning, sit samtykke til, at et dansk militært bidrag i der stadig indeholdt en bevilling til fl ere tol- form af seks F-16 kampfl y stilledes til rådig- dere og politibetjente, hvilket de hele tiden hed for den internationale indsats i Libyen for havde været tilhængere af, men uden at der at beskytte civilbefolkningen. blev bygget nye fast anlæg ved grænsen til Tyskland. Igen blev kristendemokraten Per Der var ikke sat en slutdato på aktionen, li- Ørum Jørgensens holdning afgørende. På et gesom der heller ikke var specifi ceret et helt møde i fi nansministeriet den 10. juni, blev det præcist mål med den ud over at beskytte gjort klart for ham, at der ville blive udskre- civilbefolkningen. Det lå dog i kortene, at vet valg, hvis han ikke støttede aftalen i dens målet også var at få fjernet Gadaffi endegyl- oprindelig form. Det valgte han så at gøre på digt fra magten. Denne dobbelthed benyt- betingelse af, at den levede op til Schengen- tede Enhedslisten som begrundelse for efter reglerne og EU-retten. Den 1. juli forkastede en lille uges tid at trække sin støtte tilbage. Folketinget oppositionens forslag, hvorefter Folketingsgruppens beslutning om at støtte Finansudvalget kunne godkende de nødven- aktionen var blevet mødt med stærk kritik fra dige bevillinger til den øgede kontrol. partiets bagland og medlemmer af hovedbe- styrelsen. Partiet skulle ikke støtte en uden- Dermed var regeringens samlede reformkom- landsk militær aktion, der greb ind i libyernes pleks endeligt kommet i hus efter et noget tu- selvbestemmelsesret og klart støttede den ene multarisk forløb, og hvor Dansk Folkeparti part i en borgerkrig. havde fået opfyldt et af dets højest priorite- rede mærkesager. Undervejs var der røget Som et led i bestræbelserne på at bekæmpe

93 den fi nansielle og økonomiske krise i euro- forhandle løn og til suverænt selv at indrette området og for at bevare tilliden til euroen fi nanspolitikken, var der et solidt fl ertal bag, besluttede eurolandene på initiativ fra Tysk- at Danmark tiltrådte europagten. land og Frankrig at vedtage en Europagt. Formålet med den skulle blandt andet være at De politiske forhandlinger havde gennem forbedre landenes konkurrenceevne over for hele halvåret foregået i en atmosfære, der var resten af verden, at øge beskæftigelsen, sikre tyk af valgrygter. Lige siden statsministeren sunde offentlige fi nanser, at omsætte EU’s i nytårstalen annoncerede, at efterlønnen på budgetregler – der sætter grænser for størrel- sigt skulle afskaffes, var det manges opfat- sen af statsunderskud og gæld – til national telse, at han blot ventede på et gunstigt øje- lovgivning samt forsat at drøfte en koordine- blik, før han udskrev valget. Partierne sov ring af skattepolitikken. Der var ingen sank- med støvlerne på. Men det gunstige øjeblik tionsmuligheder indbygget i pagten, men der kom ikke. Meningsmålingerne viste konstant ville blive afholdt årlige topmøder om euro- et fl ertal for rød blok. Forliget om tilbage- pagten og EU-kommissionen ville overvåge trækningsreformen med Det radikale Venstre om deltagerlandene fulgte op på deres løfter splittede ganske vist oppositionen, men rege- og bidrog med udførlig statistik om landenes ringen skulle også have aftalerne med Dansk økonomi. Folkeparti vedtaget, og det voldte som be- skrevet problemer. Det var muligt for lande, der ikke er med i den fælles mønt, at tilslutte sig pagten. Rege- I realiteten havde partierne ført valgkamp ringen ønskede dansk deltagelse, men her var i hele halvåret. Resultatet var, at blå og rød problemet, at Dansk Folkeparti bestemt ikke blok stod stejlt over for hinanden. Jokeren ville. De krævede, at der inden en eventuel i det spil var Det radikale Venstre. Det blev dansk deltagelse blev afholdt en folkeafstem- regnet som en del af rød blok desuagtet, at ning. Det var regeringens opfattelse, at da der partiet ikke havde tilsluttet sig Socialdemo- juridisk set ikke var tale om suverænitetsafgi- kraternes og Socialistisk Folkepartis endsige velse, var en folkeafstemning ikke påkrævet. Enhedslistens økonomiske politik, men alene Det synspunkt delte Socialdemokraterne, So- fordi det pegede på Helle Thorning-Schmidt cialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre, som ny statsminister. Valgkampen ville blive som efter i en aftale med regeringen at have intensiveret i de første måneder efter som- fået garantier for, at pagten ikke ville ændre merferien, for en ting var sikkert: valget skul- på det danske euroforbehold, og at der ikke le afholdes senest i begyndelsen af november. blev ændret på Danmarks ret til fortsat selv at

94