Politisk kronik 2. halvår 2007

Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

I begyndelsen af juli tog statsminister Anders blive vanskelige og derfor godt kunne ende Fogh Rasmussen sædvanen tro på sommerfe- med et regeringsindgreb. Endelig blev det rie i Frankrig, og offentlighed, skulle ikke også fremført, at det kunne være en fordel for regne med at høre mere fra ham den næste regeringen med et tidligt efterårsvalg, så den månedstid. Sådan havde det været de fore- kunne udnytte det opbrud i vælgerkorpset gående år, og således forventedes det også at meningsmålingerne viste efter Ny Alliances blive dette år. Det forhindrede dog ikke nog- dannelse i form af andre flertalskombinatio- le af de politiske kommentatorer i at mene, at ner i Folketinget end den vante, eller modsat, statsministeren nok ville bruge en del af tiden inden opbruddet cementerede sig, og det nye – ferie eller ikke ferie – til at forberede et ef- parti fik opbygget en organisation og fik et terårsvalg. Valgrygterne var sat i omløb. mere sikkert fodfæste i dansk politik.

De fik næring af, at med trepartsforhandlin- De udspil, partierne kom med, var præget af gernes milliarder af kroner og yderligere mil- deres forventning om et snarligt valg. Dansk liarder i aftalerne med kommunerne og regi- Folkeparti foreslog på sommergruppemødet onerne for 2008 havde regeringen lettet mar- den 2. august, at Folketinget afsatte en ek- kant på låget til statskassen og dermed for- straordinær sum på fem milliarder kroner søgt at tage brodden af den socialdemokrati- over de næste fire til fem år for at give især ske velfærdskampagne mod regeringen. Det de lavtlønnede social- og sundhedsansatte flugtede heller ikke perfekt med Socialdemo- mere i løn. Partiet var ikke – som regerings- kraternes parlamentariske arbejde, at fagbe- partierne – bekymrede for, at det ville under- vægelsen indgik en så stor aftale med rege- minere den danske model, hvor det principi- ringen uden om partiet. Varslingen af, at kva- elt er arbejdsmarkedets parter selv, der uden litetsreformen ville blive præsenteret efter fe- statslig indblanding forhandler overenskom- rien, pegede i samme retning. Desuden blev sterne om løn og arbejdsvilkår. Dansk Folke- det også fremført, at det ville være en fordel parti ville blot stille yderligere midler til for regeringen med et valg inden overens- rådighed for parterne, som de så selv skulle komstforhandlingerne i foråret 2008, for- fordele, men dog med den betingelse, at de handlinger som på baggrund af de forvent- primært skulle gå til de lavestlønnede. Dele ninger om høje lønstigninger, som en række af fagbevægelsen var positive over for forsla- offentlige personalegrupper havde, kunne get.

63 Den 15. august fremlagde Det Radikale Ven- socialt udsatte. Der var eksempelvis tale om stre på sommergruppemødet, hvad det kaldte maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuer- en grøn skattereform. Den indebar, at skatten ne, seks børn pr. voksen i børnehaverne og på arbejdsindkomster skulle nedsættes med tre børn pr. voksen i dagplejen, maksimalt 24 65 milliarder kroner ved at fjerne bund- og elever i klasserne i folkeskolen, ret til om- mellemskatten, firedoble beskæftigelsesfra- gående udredning og behandling af livstruen- draget og øge personfradraget med 9.000 kr de sygdomme som for eksempel kræft, ret til samt øge grænsen for topskat til 425.000 kr. enestue for døende, ret til en daglig tur i frisk Til at finansiere dette skulle boligskatterne luft og til et bad om dagen for plejekrævende og de grønne afgifter hæves, skattestoppet ældre, reel behandlingsgaranti for stofmis- ophæves og diverse punktafgifter stige i takt brugere og ret til relevante boligtilbud til med løn- og prisudviklingen. Hensigten var hjemløse. Desuden skulle der oprettes en hot- at skabe et enklere skattesystem, hvor ingen line til en serviceombudsmand i alle kommu- kom til samlet set at betale mere i skat end ner, som skulle tage imod klager fra borgerne hidtil, men at danskerne skulle betale mindre og sørge for, at velfærdsrettighederne blev i skat på arbejde og mere i grønne afgifter og overholdt. Partiet erkendte, at det var en am- boligskat. Den radikale leder Margrethe Ve- bitiøs plan, der ikke kunne gennemføres i stager ledsagede fremlæggelsen med en op- løbet af en enkelt valgperiode. fordring til statsministeren om at indlede for- handlinger om et bredt skatteforlig i stedet Partiformand Helle Thorning-Schmidt sagde for at vente på at Dansk Folkeparti, ved præsentationen, at forslagene var dyre, og De Konservative fik lavet et »mere eller men ville man have velfærdsstaten op i et an- mindre gustent kompromis«. Hun varslede det gear, så var det realistisk og ærligt at si- også, at partiet kunne komme i den situation, ge, at det kostede mange penge. Derfor var at det ikke på forhånd kunne pege på nogen det stadig partiets linje, at der ikke skulle gi- bestemt statsministerkandidat, og at hun ikke ves skattelettelser, men i stedet investeres i selv gik efter posten. Den jelvedske strategi velfærdsforbedringer. Hvor dyrt forslaget var ikke længere gældende. var, sagde partiet bevidst ikke noget om på dette tidspunkt. Det ville komme i forbindel- Den 16. august fremlagde Socialdemokrater- se med de forestående finanslovsforhandlin- ne et velfærdsudspil til en omfattende reform ger. Nu og her gjaldt det om at få diskuteret af velfærdssamfundet. Et par dage forinden indholdet og ikke igangsætte, som det så ofte havde partiet foreslået, dels at der blev nedsat skete i sådanne sager, endeløse og komplice- en lønkommission, dels at der blev afsat fem rede debatter om beregningsmodeller. Det milliarder kroner ekstra, når de offentligt an- var en form for kontraktpolitik, som her blev sattes fagforeninger og arbejdsgivere skulle lanceret, der ifølge partiet tænkte velfærd på forhandle nye overenskomster. I modsætning en ny og mere tidssvarende måde, som var til Dansk Folkepartis forslag ønskede Social- bedre i overensstemmelse med det moderne demokraterne ikke på forhånd at øremærke menneske, og som derfor kunne genskabe beløbet til de lavest lønnede grupper, men at borgernes tillid til den offentlige sektor, så de overlade det helt og holdent til forhandlerne ikke valgte private løsninger i stedet. Social- at fordele midlerne. demokraterne havde hermed kridtet deres del af banen op. Velfærdsudspillet indeholdt 29 konkrete vel- færdsrettigheder for borgerne inden for fem Valgrygterne intensiveredes i begyndelsen af centrale områder: Daginstitutioner, folkesko- august. Således sagde kulturminister Brian ler, sundhedsområdet, ældreområdet og de Mikkelsen den 7. august til den vestsjælland-

64 ske lokalradio SLR, at der var en vis sand- get af de langsigtede omkostninger i forbin- synlighed for, at der kom valg i løbet af efte- delse med kvalitetsreformens velfærdsinve- råret. Det har han givetvis intet konkret vidst steringer samt ikke mindst af mulighederne om, da det bestemt ikke er noget, der er til for at gennemføre skattelettelser. Det sidste drøftelse i et regeringsudvalg, men alene be- havde i lang tid været et stærkt ønske hos de stemmes af statsministeren. Og han udtalte konservative, og spørgsmålet havde gentagne sig af princip aldrig om valg, men konstate- gange skabt gnidninger mellem regeringspar- rede ironisk i et interview i Jyllands-Posten tierne. Og det kom det så sandelig også til i den 10. august, at han nok også var den ene- de næste uger. ste, som ikke havde det. Al politisk virksom- hed var efter hans mening bedst tjent med, at På Venstres sommertræf i Fredericia den 11. ingen gik og talte om valg. august fortalte statsministeren de 1.200 til- hørere, at regeringen i forbindelse med kvali- På baggrund af valgrygterne var der selvføl- tetsreformen ville afsætte et betydeligt milli- gelig en usædvanlig stor interesse knyttet til ardbeløb til en flerårig plan for nye offentlige statsminister Anders Fogh Rasmussens mel- bygninger, som skulle sikre tidssvarende sko- dinger på Venstres sommergruppemøde den ler, ældrebolig og daginstitutioner. Derud- 10. august. Hans tilbagevenden fra ferien var over fortalte han, at regeringen i løbet af kort som vanligt et studie i mediehåndtering og tid ville fremlægge en plan for en yderligere -kontrol. Hver enkelt af de store morgenavi- sænkning af skatten på arbejde, en plan, der ser havde dagen før sommergruppemødet respekterede skattestoppet, og som havde en fået deres solohistorier, som så kunne sætte social profil, som var retfærdig, og som gjor- dagsordenen på selve dagen. de, at det i høj grad var de laveste indkomster, der blev tilgodeset. En af de nyheder, statsministeren serverede, var, at for at afhjælpe den store mangel på ar- I den efterfølgende debat mellem alle partile- bejdskraft, som udgjorde en trussel mod fort- derne, minus Enhedslisten, men inklusive sat vækst og velstand, ville regeringen frem- , kaldte Helle Thorning- lægge en plan for en markant øget indvan- Schmidt Anders Fogh Rasmussens dobbelt- dring af udenlandsk arbejdskraft. Det skulle satsning for et velkendt bluffnummer. Det var ske ved at lempe på vilkårene for at få ar- nemlig efter hendes vurdering ikke muligt at bejds- og opholdstilladelse. Ikke just Dansk gennemføre så store milliardinvesteringer og Folkepartis kop te, men partiet afviste dog ik- gennemføre skattelettelser på en og samme ke blankt at forhandle om spørgsmålet. I et tid. kunne notere en sejr i partipolitisk perspektiv var initiativet nok og- den årelange interne strid i regeringen om så ment som en åbning over for Det Radika- skattelettelser, hvad han da også kvitterede le Venstre og Ny Alliance. En anden nyhed for, men statsministerens tilføjelse om, at var, at kræft skulle behandles som en akut skattelettelserne først og fremmest skulle sygdom, og at der skulle afsættes de nødven- komme de laveste indkomster til gode, var dige midler hertil. ikke aftalt med den konservative leder. Rege- ringspartierne var i et endnu ikke afsluttet En tredje var, at forhandlingsklimaet mellem forhandlingsforløb, og det vakte stærk util- ham og den konservative leder Bendt Bendt- fredshed hos de konservative, at statsministe- sen forud for den snarlige lancering af 2015- ren allerede nu meldte så klart ud nu. Derfor planen var acceptabelt. Planen skulle inde- slog Bendt Bendtsen kontra og gik på tv den holde en vurdering af det økonomiske råde- 12. august og erklærede utvetydigt, at også rum og dermed af mulighederne for omfan- mellem- og topskatten skulle reduceres.

65 En ting var, at regeringspartierne internt skul- udviklingen, så deres reelle værdi ikke læn- le være enige, og det kunne tilsyneladende gere blev udhulet af inflationen. Indtægterne blive svært nok, men der skulle også være et fra de stigende energiafgifter samt ved at flertal bag et forslag. Hertil krævedes Dansk undlade at udbetale det overskud i Arbejds- Folkepartis tilslutning, hvis regeringen da ik- markedsfonden, som under alle omstæn- ke sigtede mod det selvmorderiske i at tage et digheder ellers skulle have været delt ud med valg primært på skattespørgsmålet. Det ville en lettelse af arbejdsmarkedsbidraget (også nemlig være at forære ikke mindst Socialde- benævnt bruttoskatten), samt de forventede mokraterne det bedst tænkelige valgoplæg. dynamiske effekter af skattenedsættelsen Hvis det overhovedet havde været statsmini- skulle finansiere skattelettelsen. Derfor men- sterens plan at udskrive et lynvalg, var tids- te regeringen, at skatteplanen var fuldt finan- punktet nu forpasset, i hvert fald indtil de sieret. Statsministeren mente på den bag- samlede forhandlinger om 2015-planen var grund, at der ikke var tale om skattelettelser, bragt på plads. De interne forhandlinger i re- men om en skatteomlægning, mens Bendt geringen fortsatte i et til tider meget spændt Bendtsen konsekvent talte om en skattelettel- klima. Presseforlydender om, at de konserva- se. Begge var dog enige om, at der ikke var tive undervejs truede med at forlade regerin- brugt penge på skattelettelser, som ellers gen, må dog indtil videre forblive netop for- kunne være brugt på velfærd. Flanken til So- lydender. cialdemokraterne blev hermed søgt dækket.

Forhandlingerne foregik med en viden om, at Regeringens velfærdsudspil, kvalitetsrefor- Dansk Folkeparti ikke gik ind for skattelet- men, druknede næsten i dramaet om skatte- telser, før der var fundet penge til forbedrin- planen. Men det var et omfattende udspil, der ger af den offentlige sektor. Hvis regeringen blev fremlagt med titlen »Bedre velfærd og kom med en 2015-plan, der på væsentlige større arbejdsglæde«. Godt 200 sider inde- områder adskilte sig fra det, partiet fandt for- holdende otte forslag til reformer i den of- nuftigt, så havde regeringen ikke længere et fentlige sektor og 180 konkrete forslag til stabilt net under sin økonomiske politik, og bedre velfærd. Der afsattes 50 milliarder kro- det var, som sagde, ner i en kvalitetsfond, som skulle bruges på ikke en fordel for en mindretalsregering. Så investeringer fra 2009 til 2018 i nye sygehu- kunne det vist ikke siges tydeligere. se og til at gennemføre en sundhedsreform som blandt andet indebar nedlæggelse af Den 21. august fremlagde regeringen sit sam- utidssvarende små sygehuse og samling af lede forslag til skattelettelser, kvalitetsreform specialer på større sygehuse. Desuden skulle og en plan for den økonomiske politik frem pengene bruges til renovering af skoler, ple- mod 2015. Skatten på arbejdsindtægter skul- jeboliger og daginstitutioner. Der afsattes le nedsættes med 10 milliarder kroner fordelt yderligere 10 milliarder kroner til en kvali- med fem milliarder kroner til øget jobfra- tetspulje, som skulle bruges på de øvrige ini- drag, tre milliarder kroner til at hæve græn- tiativer og til at sikre nogle kvalitetsstandar- sen for hvornår, der skulle betales mellem- der, så borgerne havde klarhed over hvilke skat, og to milliarder til at hæve grænsen for, rettigheder, de havde i den offentlige sektor. hvornår der skulle betales topskat. De kon- Endelig byggede kvalitetsreformen på otte servative var efter mange års intern kamp i reformer, der blandt andet handlede om at regeringen kommet igennem med en lettelse sætte brugeren i centrum, at gøre de offentli- af skatten på arbejder, herunder ikke mindst ge arbejdspladser mere attraktive, at sikre af mellem- og topskatten. Energiafgifterne mere efteruddannelse og opkvalificering af skulle fremover stige i takt med løn- og pris- ledere samt foretage en afbureaukratisering.

66 Regeringen fremlagde også 2015-planen. I Det pres ville statsministeren fastholde med den opstillede regeringen de økonomiske mål den stramme tidsplan. frem til 2015, hvor det væsentligste var, at skattestoppet skulle fastholdes i hele perio- Efter første forhandlingsrunde med partierne den, og at det offentlige forbrug skulle stige enkeltvis var der kun Det Radikale Venstre, med samme takt som den samlede samfunds- Ny Alliance og selvfølgelig Dansk Folkepar- økonomi, hverken mere eller mindre. Nu ti tilbage ved bordet, men det tog kun yderli- havde også regeringen kridtet sin banehalv- gere en runde, før normalsituationen var gen- del op. Det næste var at søge et flertal for oprettet med forhandlinger alene mellem re- dens forslag. geringen og Dansk Folkeparti. Den 3. sep- tember indgik de forlig, et forlig af dens slags Socialdemokraterne mente helt i tråd med hvor de to hovedmodstandere Det konserva- deres hidtidige strategi, at det nu var klart de- tive Folkeparti og Dansk Folkeparti begge monstreret, at regeringen hellere ville bruge kunne hævde, at de var kommet igennem penge på skattelettelser frem for på investe- med deres politik. ringer i velfærd, at skatteplanen havde en so- cial skæv slagside, og at regeringen ikke vil- Der skulle gennemføres lettelser i bunden le et serviceløft i den offentlige sektor i de ved at jobfradraget og personfradraget blev kommende år, fordi det offentlige forbrug ik- forhøjet. Grænsen for mellemskat forhøjedes ke måtte stige mere end den samlede sam- i 2009, så grænsen for top- og mellemskat fundsøkonomi. Det var ikke her, regeringen ville blive den samme samtidig med, at der skulle finde flertallet. Både Det Radikale indførtes et loft over antallet af top- og mel- Venstre og Ny Alliance var forsigtigt positi- lemskatteydere på 2007 niveauet. Energiaf- ve, men det kunne højst have en taktisk effekt gifterne skulle fra 2008 stige med prisudvik- i forhold til at isolere Socialdemokraterne, lingen, bruttoskatten blev fastfrosset på 8 hvis de to partier eventuelt tilsluttede sig de- procent, og Arbejdsmarkedsfonden blev ned- le af regeringens forslag, for de kunne ikke lagt. Endelig blev alle overførselsindkomster skaffe regeringen flertallet. Det kunne kun forhøjet i 2008. Dansk Folkeparti. Her var man endog meget kritisk over for skattepakken, men afviste Den partipolitiske kerne i forliget var, at de trods alt ikke at gå i realitetsforhandlinger konservative måtte opgive en nedsættelse af med regeringen. topskatten nu og her. Dette samt lettelser i bunden var indrømmelsen til Dansk Folke- Statsministeren indkaldte partierne til for- parti. Til gengæld fik de konservative igen- handling den 24. august med den lidt usæd- nem, at antallet af top- og mellemskatteydere vanlige tilføjelse, at en aftale skulle være på ikke måtte stige i de kommende år. Skete det, plads senest den 3. september. Statsministe- skulle grænsen for topskat sættes op i 2010, rens begrundelse for hastværket var, at det hvilket var ensbetydende med, at Dansk Fol- var teknisk nødvendigt af hensyn til udskriv- keparti havde accepteret en nedsættelse af ning af skattekortene for 2008. Andre fandt, topskatten. Alt i alt var det forhold, at der i at det nok snarere var for at holde mulighe- det hele taget blev vedtaget skattelettelser på den for en valgudskrivelse åben. Som me- arbejdsindkomster i valgperioden. en sejr for ningsmålingerne så ud på dette tidspunkt, Det Konservative Folkeparti. Ny Alliance kunne Dansk Folkeparti nemlig risikere at signalerede sit politiske ståsted ved at er- miste den unikke magtposition, det havde, og klære, at det ville stemme for pakken, mens derfor kunne ledelsen trods alt have en inter- Det Radikale Venstre ville undlade at stem- esse i at indgå et skatteforlig med regeringen. me.

67 Skatteforhandlingerne endte altså ikke med Ny Alliance fremlagde den 30. august sit udskrivelsen af valg. Flere politiske kom- samlede partiprogram. Det skete på baggrund mentatorer vurderede, at den lille minister- af markant vigende tilslutning i menings- rokade, statsminister Anders Fogh Rasmus- målingerne og en langt fra overbevisende sen gennemførte den 14. september, tydede præstation af Naser Khader under partileder- på, at der ikke blev udskrevet valg i løbet af debatten på Venstres sommertræf. Det var efteråret. De hæftede sig ved, at statsministe- dog opmuntrende for partiet, at Venstres ren begrundede rokaden med, at den sigtede medlem af Folketinget Inge-Lene Ebdrup på at sætte to nye ministre ind på to punkter, den 11. august skiftede over til Ny Alliance. hvor der i efteråret ville blive vigtige for- Det samme gjorde Centrum-Demokraternes handlinger, nemlig en kvalitetsreformen og formand Bjarne Møgelhøj. en ambitiøs energiplan. Endnu en gang skul- le det vise sig, at det at spå om udskrivelse af Ny Alliance gjorde en del ud af at betone, at valg i utide er en risikabel branche. partiet var et nyt og moderne parti, der ikke var bundet af forrige århundredes ideologier. Det nys indmeldte venstremedlem Karen Det lod sig derfor heller ikke gøre at placere Jespersen blev socialminister i stedet for Eva indholdet i det omkring 200 sider store doku- Kjer Hansen, som i stedet afløste Hans Chri- ment entydigt på hverken den ene eller anden stian Schmidt som fødevareminister. De kon- side i Folketinget. Helt overordnet ønskede servatives skatteordfører partiet et opgør med blokpolitikken og med blev transport- og energiminister i stedet for Dansk Folkepartis dominerende rolle. Flemming Hansen, som i øvrigt havde været den længst siddende minister nogensinde på Nogle af de væsentligste punkter i program- trafikområdet. Han havde tidligere bebudet, met var ønsket om en grundlæggende skatte- at han ikke genopstillede ved næste valg. reform, der erstattede det progressive skatte- systems bund-, mellem- og topskatten med Næste sag på dagsordenen var finansloven en flad skat på 40 procent for alle, om at ef- for 2008, men da regeringen fremlagde sit terlønsbidraget blev gjort indkomstafhæn- forslag den 28. august, midt under skattetum- gigt, om et grundlæggende skattefinansieret len, påkaldte det sig forbløffende lidt op- sundhedsvæsen, men med en ny fordeling af mærksomhed. Det nærmest druknede i de hvad der skulle være gratis, og hvad der skul- milliardbeløb, der flagrede rundt i offentlig- le betales kontant for, om en hurtig folkeaf- heden efter de mange planer, reformer og stemning om en ny EU-traktat og om afskaf- pakker der var afskudt af regeringen og op- felse af de danske forbehold, om 1 procent af positionen. Forslaget opererede med udgifter bruttonationalindkomsten til udviklingsbi- på knap 579 milliarder kroner og indtægter stand, om gratis mad i institutionerne for alle på godt 639 milliarder kroner, altså et over- børn mellem 0 og 16 år, om lavere moms på skud på 60 milliarder kroner. Kun en brøkdel frugt og grønt, om at 40 procent af energifor- af det samlede budget var til forhandling, bruget skulle komme fra vedvarende energi nemlig omkring 11 milliarder kroner til nye inden 2025, om nedlæggelse af alle asylcen- initiativer, og af dem var en stor del allerede tre på nær ét, om at asylansøgerne skulle ud i brugt til at opfylde tidligere indgåede aftaler samfundet at bo og i uddannelse eller job, om med kommuner og regioner og trepartsafta- opretholdelse af 24-årsreglen for familiesam- len med fagbevægelsen. Automatpiloten var menføring og om mere undervisning i demo- slået til i partiernes og organisationernes re- krati i folkeskolen. aktioner, så dem skal der ikke bruges plads på her. Det var regeringens plan, at kvalitetsrefor-

68 men skulle forhandles på plads inden de af- den som følge af strukturreformens gennem- sluttende forhandlinger om finansloven. Det førelse ændrede valgkredsinddeling, hvor de betød, at begge dele skulle være på plads i hidtidige 17 amts- og storkredse var erstattet begyndelsen af november. Ved Folketingets af 10 nye storkredse og de 103 opstillings- åbning den første tirsdag i oktober var der kredse erstattet af 92, samt at den hidtidige massive demonstrationer landet over af of- metode til fordeling af kredsmandaterne (den fentligt ansatte for bedre arbejdsvilkår og modificerede Sainte-Laguës metode med an- markant højere løn. Forhandlingerne om re- vendelse af divisorerne 1,4-3-5-7 osv.) var af- geringens udspil gik endog meget trevent. løst af d’Hondts metode med anvendelse af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne til- divisorerne 1-2-3-4 osv. Ændringerne var be- kendegav begge, at der skulle afsættes flere vidst konstruerede til at være neutrale med midler til de offentligt ansatte, og det var ik- hensyn til mandatfordelingen, men forvente- ke udelukket, at de i fællesskab kunne presse des at gavne de i forvejen kendte politikere. regeringen under forhandlingerne om kvali- Ni partier opstillede til valget, det laveste an- tetsreformen. tal siden 1973. De opstillede tilsammen 808 kandidater, heraf 260 kvinder. Af dem blev På den baggrund valgte statsminister Anders 66 valgt, hvilket gav en uændret kvindeandel Fogh Rasmussen den 24. oktober kl.13.00 fra i Folketinget på 37,3 procent. Folketingets talerstol at udskrive valg til af- holdelse den 13. november. For en gangs Hovedtemaerne i valgkampen blev skattelet- skyld var der politisk substans i udskrivelsen telser versus øget velfærd, de offentligt an- af et valg i utide og ikke, som det ellers så of- sattes løn- og arbejdsvilkår, energi- og mil- te havde været tilfældet, med en begrundelse, jøpolitik, udlændingepolitikken, herunder ik- der hvilede på en gusten kalkule baseret på ke mindst behandlingen af asylansøgere og gunstige meningsmålinger. Statsministerens deres børn, samt selvfølgelig og mest vigtigt: begrundelse var nemlig, at det ikke var mu- Hvem skulle have regeringsmagten, rød eller ligt at føre seriøse forhandlinger med partier- blå blok, som medierne atter forenklede valg- ne, fordi de alle tilrettelagde deres taktik med kampen til. Det siden 2001 fasttømrede sam- henblik på et forventet snarligt valg. Derfor arbejde mellem regeringen og Dansk Folke- kunne man lige så godt få renset luften. Det parti skulle efter oppositionens – og i øvrigt har givetvis også spillet ind, at der i begyn- også nogle af regeringspartiernes egne med- delsen af 2009 skulle være overenskomstfor- lemmers – mening brydes. Det var det cen- handlinger med de offentligt ansatte, og her trale. ville det givetvis være meget vanskeligt at imødekomme de meget store krav og for- Det blev dog vanskeliggjort af, at det ikke var ventninger til massive lønstigninger, der var et samlet alternativ med et aftalt fælles val- oparbejdet. Desuden skulle den forventede gprogram, der stod over for regeringen. Det vælgergevinst dels af skattesænkningen, dels Radikale Venstres strategiske dilemma be- af velfærdsplanerne høstes nu. Og endelig stod stadigvæk ved valgkampens begyndelse, kan nævnes, at et valg nu kunne få afklaret men efterhånden, som den skred frem, blev rækkevidden af vælgeropbruddet, og hvor tilnærmelsen til Socialdemokraterne tydeli- Ny Alliance agtede at placere sig, og hvilken gere. Eksempelvis erklærede den radikale le- betydning det ville få i forhold til flertalsdan- delse – med en utilfreds brummen fra bag- nelsen, om overhovedet nogen, når vælgerne landet – at de radikale ikke ville kræve 24- havde sat deres forpligtende kryds. års-reglen og tilknytningskravet for familie- sammenføring ophævet som en betingelse Valget var det første, der blev afholdt med for at indtræde i en socialdemokratisk ledet

69 regering. Heller ikke Socialistisk Folkeparti gang, partiet havde opnået ved valget i 2005. ville af den grund – eller af andre grunde for Partisplittelsen, usikkerheden om den over- den sags skyld – lægge hindringer i vejen for ordnede parlamentariske strategi, lederskiftet en socialdemokratisk regering, som de for og standpunktskiftet i udlændingepolitikken øvrigt meget gerne selv deltog i. Og en uge under selve valgkampen kan være sandsynli- før valget erklærede Marianne Vestager utve- ge forklaringer. Socialdemokratiet fik en me- tydigt, at de radikale ville pege på Helle get beskeden tilbagegang, men altså endnu Thorning-Schmidt som statsminister, også en tilbagegang, som betød, at partiet opnåede denne gang med brummen i baglandet. Soci- dets dårligste valgresultat siden 1906. Trods aldemokraterne havde imødekommet de ra- dette var det den almindelige opfattelse i det dikale ved blandt andet at varsle en opsigelse ellers så regeringsvante parti såvel som i of- af folkeskoleforliget med regeringen og fentligheden, at formand Helle Thorning- Dansk Folkeparti og dermed givet indrøm- Schmidt havde ført en god valgkamp og hav- melser på en af de radikales mærkesager. de formået at matche Anders Fogh Rasmus- sen i deres to duelmøder. Noget formandsop- De løbende meningsmålinger viste helt frem gør var derfor ikke umiddelbart i sigte trods til valgdagen et tæt løb mellem de to blokke. nederlaget. Ny Alliance kunne blive udslagsgivende, men det havde meget svært ved entydigt at Valget var nærmest en katastrofe for Kristen- pege på dets statsministerkandidat. Partiet demokraterne. Med kun 0,9 procent af stem- prøvede længe at undslippe det klare valg merne – en halvering af resultatet i 2005 – ved at erklære, at det ville pege på Anders var der langt til at komme over spærre- Fogh Rasmussen som kongelig undersøger, grænsen på de to procent, og forhåbningen men presset fortsatte. Først til allersidst, da om, at Tove Videbæk kunne erobre et kreds- meningsmålinger viste en hastigt nedadgåen- mandat i Vestjylland, blev ikke indfriet. Den de tendens, pegede partiet på Anders Fogh fortsatte interne uenighed i partiet gjorde det Rasmussen som partiets primære statsmini- vanskeligt at se, hvordan det skulle kunne sterkandidat. I det hele taget fremstod Ny Al- lykkes endnu en gang at vende tilbage til Fol- liance med dets mange nye og landspolitisk ketinget. utrænede kandidater og en famlende ledelse under valgkampen usikkert, ukonkret og Oppositionens store vinder var Socialistisk tøvende i de politiske debatter med de garve- Folkeparti med en fordobling af mandattallet. de politikere. Det var Villy Søvndals første valgkamp som partileder, og hans friske og mindre dogmati- Den 13. november afgav 86,6 procent af de ske stil samt det forhold, at partiet fremstod 4.022.920 stemmeberettigede vælgere deres som et klarere venstreorienteret parti og me- stemme mod 84,5 procent ved 2005-valget. re markant forsvarer af velfærdsstaten end Trods det opbrud i vælgerkorpset, der havde Socialdemokratiet, kan forklare fremgangen. tegnet sig i meningsmålingerne lige efter Ny Og partiet var ikke hæmmet af at stile efter Alliances dannelse, viste valgresultatet kun statsministerposten. Den stærke fokusering moderate udsving med en nettovandring på herpå fra Socialdemokraternes side kunne ef- 13 procent og en bruttovandring på knap 25 terhånden godt se ud til at være mere til ska- procent. Vælgernes bevægelser hen over de end gavn for dem. midten var også begrænset. Af regeringspartierne kunne Det Konservati- Valgets store taber var Det Radikale Venstre, ve Folkeparti efter gevinsten under Skattefor- som tabte 8 mandater, altså hele den frem- handlingerne fastholde mandattallet, mens

70 Venstre igen måtte notere en tilbagegang, eksklusionsmuligheden. Nu måtte man for- denne gang på seks mandater. Ledelsen af re- vente, at der blev lidt højere til loftet og lidt geringen sled på partiet. Det sled til gengæld længere hen til døren i de tre partiers gruppe- ikke på Dansk Folkeparti at være regeringens rum på Christiansborg, hvor de konservative faste støtteparti. Det fik en gevinst på et man- i øvrigt måtte opleve den tort at skulle afgive dat og befæstede positionen som Folketin- det grupperum, de havde haft siden 1984, til gets tredjestørste parti samtidig med, at det Socialistisk Folkeparti. fik bekræftet dets generelle politiske linje og specifikt, at der stadig var opbakning fra 14 Hvis Ny alliance valgte at støtte regeringen, procent af vælgerne til en fastholdelse af en var flertallet mere komfortabelt, men det for- meget stram udlændingepolitik. udsatte, at Dansk Folkeparti var indstillet på at give plads til Ny Alliance og at imøde- Det kan diskuteres, om Ny Alliance vandt el- komme partiet på for eksempel udlændinge- ler tabte. Det, at partiet efter kun et halvt års politikken og skattepolitikken, og det var eksistens overhovedet blev indvalgt, var klart Dansk Folkeparti bestemt ikke til sinds at en sejr. Ses der bort fra Dansk Folkeparti, gøre. Det ville ikke frivilligt afgive dets man- som var et udbryderparti fra Fremskridtspar- geårige centrale position som regeringens tiet, og Enhedslisten, som var en sammen- eneste støtteparti. slutning af allerede eksisterende små venstre- orienterede partier, er det kun sket en gang si- Regeringen var ikke trådt tilbage ved valgets den 1973, at et nydannet parti er blevet ind- udskrivelse, og der var ikke konstateret et valgt, nemlig i 1987, hvor Fælleskurs opnåe- flertal imod regeringen efter valget. Partile- de repræsentation for en kort stund. Det kan derne fra Venstre og Det Konservative Folke- altså lade sig gøre. Når der alligevel kan sæt- parti indledte derfor straks forhandlinger om tes spørgsmål ved, om det var en sejr, er det et nyt regeringsgrundlag. Anders Fogh Ras- fordi partiet i løbet af valgkampens sidste del mussen erklærede, at han havde draget den ifølge meningsmålingerne tabte en stor del af lære af valget, at regeringen i højere grad end de potentielle vælgere, det ellers stod til at få. hidtil seriøst skulle søge at skabe brede fler- Ny Alliance hentede stemmer fra alle partier, tal bag regeringens politik. Der afholdtes der- men flest fra Det Radikale Venstre, Venstre for også orienterende møder med Socialde- og Det Konservative Folkeparti, men det var mokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale til gengæld også til de to sidstnævnte, at det Venstre og Ny Alliance om regeringsgrundla- havde tabt flest i de sidste dage af valgkam- get. pen. Det blev præsenteret for offentligheden den Spørgsmålet om regeringsmagten blev af- 22. november. Det signalerede en øget orien- gjort med den snævrest tænkelige margin. tering mod midten på flere væsentlige poli- Regeringen kunne med støtte fra Dansk Fol- tikområder. Der skulle nedsættes en skatte- keparti og det ene af de to færøske medlem- kommission, som skulle komme med forslag mer, som tilsluttede sig Venstres gruppe, lige til en skattereform, der inden for skattestop- akkurat mønstre de magiske 90 mandater. pet skulle nedsætte skatten på arbejde, de fi- Der var med andre ord ikke plads til, at blot re danske EU-forbehold skulle sættes til fol- et enkelt medlem af de regeringsbærende keafstemning, en jobplan, der skulle gøre det partiers folketingsgrupper forlod partiet eller lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, blev ekskluderet. Dette var faktisk sket nogle ulandbistanden skulle hæves, en klimaplan, gange i de foregående to valgperioder, hvor som sigtede mod, at mindst 30 procent af det især Dansk Folkeparti havde benyttet sig af samlede energiforbrug i 2025 skulle komme

71 fra vedvarende energi, for nu blot at nævne Hun havde derfor mistet respekten for og til- nogle af punkterne i grundlaget. Forhandlin- liden til partiets ledelse. Det drog hun nu gerne om finansloven og kvalitetsreformen konsekvensen af. blev udskudt til efter nytår. Med hensyn til udlændinge- og asylpolitikken havde regerin- Hun erklærede, at hun forsat ville støtte rege- gen forlig med Dansk Folkeparti, og det stod ringen, så dens liv var ikke umiddelbart i fa- fast på, at ændringer i disse forlig alene skul- re, men hun gjorde også den tilføjelse, at hun le forhandles mellem forligspartierne og ikke ikke var blind for, at hendes stemme kunne andre. Det accepterede regeringen. blive afgørende på for eksempel asylområ- det, og at hun i øvrigt ville bruge sit mandat Den 23. november udnævntes regeringen aktivt og konstruktivt. Der var hermed lagt et Fogh Rasmussen III. Der var kun foretaget øget pres på regeringen for at finde brede beskedne ændringer i ministerlisten. Mest løsninger og ikke fortsat alene basere sig på iøjnefaldende var udnævnelsen af Birthe Dansk Folkeparti. En anden konsekvens af Rønn Hornbech til minister for flygtninge, hendes status som løsgænger var, at Ny Alli- indvandrere og integration samt kirkemini- ance hermed ganske hurtigt og uventet fik ster. Det tolkedes som en åbning over for an- den centrale position mellem de to blokke, dre partier end Dansk Folkeparti, som da og- som faktisk havde været et af rationalerne så omgående oprustede på området ved at ud- bag partiets dannelse, og som valget altså ik- nævne til udlændinge- og inte- ke umiddelbart havde givet det. grationsordfører. Lars Løkke Rasmussen blev finansminister og cementerede dermed Med denne udvikling blev det siden 2001 fa- sin position i Venstre som kronprins. Thor ste parlamentariske samarbejdsmønster ud- Pedersen valgtes senere til formand for Fol- fordret. Med udsigten til en eventuel tilbage- ketinget uden sværdslag. Miljøministeriet venden til 1970’ernes og 1980’ernes mindre- blev opdelt, så blev mil- talsparlamentarisme tog politikerne på jule- jøminister, mens blev kli- ferie. Måske skulle statsministeren bruge no- ma- og energiminister. skif- get af ferien til at revidere drejebogen. tede titel fra socialminister til intet mindre end velfærdsminister, Regeringen Fogh Rasmussen III skifte til transportminister og Jakob Axel Ni- (Venstre og Det Konservative Folkeparti) elsen til minister for sundhed og forebyggel- Udnævnt den 23. november 2007 se. Statsminister: (V) Den 5. december skete så det, som ikke måt- Økonomi- og erhvervsminister: Bendt Bendt- te ske for regeringen: Den mistede sit flertal. sen (KF) Det konservative folketingsmedlem Pia Chri- Udenrigsminister: Per Stig Møller (KF) stmas-Møller trådte ud af den konservative Finansminister: Lars Løkke Rasmussen (V) folketingsgruppe og blev løsgænger. Hun Beskæftigelsesminister: Claus Hjort Frede- havde en kort overgang fra 1998 til 1999 un- riksen (V) der de konservatives borgerkrig været poli- Justitsminister: (KF) tisk leder af partiet og siden beklædt adskilli- Kulturminister: (KF) ge tillidsposter. Hun var efter valget hverken Skatteminister: (V) blevet valgt til gruppeledelsen eller genvalgt Undervisningsminister og minister for nor- som politisk ordfører endsige fået en mini- disk samarbejde: (V) sterpost, og hun var i øvrigt stærkt utilfreds Velfærdsminister og minister for ligestilling: med den debatkultur, der var internt i partiet. Karen Jespersen (V)

72 Minister for videnskab, teknologi og udvik- Transportminister: Carina Christensen (KF) ling: (V) Minister for sundhed og forebyggelse: Jakob Minister for udviklingsbistand: Ulla Tørnæs Axel Nielsen (KF) (V) Minister for flygtninge, indvandrere og inte- Forsvarsminister: Søren Gade (V) gration og kirkeminister: Birthe Rønn Fødevareminister: (V) Hornbech (V) Klima- og energiminister: Connie Hedegaard Miljøminister: Troels Lund Poulsen (V) (KF)

Folketingsvalg 1994-2007. Partiernes relative stemmefordeling. Mandattal i parentes

1994 1998 2001 2005 2007 SD 34,6 (62) 35,9 (63) 29,1 (52) 25,8 (47) 25,5 (45) RV 4,6 (8) 3,9 (7) 5,2 (9) 9,2 (17) 5,1 (9) KF 15,0 (27) 8,9 (16) 9,1 (16) 10,3 (18) 10,4 (18) CD 2,8 (4) 4,3 (8) 1,8 (0) 1,0 (0) – SF 7,3 (13) 7,6 (13) 6,4 (12) 6,0 (11) 13,0 (23) DF – 7,4 (13) 12,0 (22) 13,3 (24) 13,9 (25) KRF, KD 1,9 (0) 2,5 (4) 2,3 (4) 1,7 (0) 0,9 (0) V 23,3 (42) 24,0 (42) 31,2 (56) 29,0 (52) 26,2 (46) FRP 6,4 (12) 2,4 (4) 0,5 (0) – – EL 3,1 (6) 2,7 (5) 2,4 (4) 3,4 (6) 2,2 (4) NA – – – – 2,8 (5) Demokratisk Fornyelse – 0,3 (0) – – – Minoritetspartiet – – – 0,3 (0) – Uden for partierne 1,0 (1) 0,1 (0) 0,0 (0) 0,0 (0) 0,0 (0) Stemmeprocent 84,3 85,9 87,1 84,5 86,6 Antal vælgere (1.000) 3.989 3.993 3.999 4.004 4.023

Kilde: Den officielle valgstatistik fra Danmarks Statistik.

73