Politisk Kronik 2. Halvår 2007 Af Lars Bille

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Politisk Kronik 2. Halvår 2007 Af Lars Bille Politisk kronik 2. halvår 2007 Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet I begyndelsen af juli tog statsminister Anders blive vanskelige og derfor godt kunne ende Fogh Rasmussen sædvanen tro på sommerfe- med et regeringsindgreb. Endelig blev det rie i Frankrig, og offentlighed, skulle ikke også fremført, at det kunne være en fordel for regne med at høre mere fra ham den næste regeringen med et tidligt efterårsvalg, så den månedstid. Sådan havde det været de fore- kunne udnytte det opbrud i vælgerkorpset gående år, og således forventedes det også at meningsmålingerne viste efter Ny Alliances blive dette år. Det forhindrede dog ikke nog- dannelse i form af andre flertalskombinatio- le af de politiske kommentatorer i at mene, at ner i Folketinget end den vante, eller modsat, statsministeren nok ville bruge en del af tiden inden opbruddet cementerede sig, og det nye – ferie eller ikke ferie – til at forberede et ef- parti fik opbygget en organisation og fik et terårsvalg. Valgrygterne var sat i omløb. mere sikkert fodfæste i dansk politik. De fik næring af, at med trepartsforhandlin- De udspil, partierne kom med, var præget af gernes milliarder af kroner og yderligere mil- deres forventning om et snarligt valg. Dansk liarder i aftalerne med kommunerne og regi- Folkeparti foreslog på sommergruppemødet onerne for 2008 havde regeringen lettet mar- den 2. august, at Folketinget afsatte en ek- kant på låget til statskassen og dermed for- straordinær sum på fem milliarder kroner søgt at tage brodden af den socialdemokrati- over de næste fire til fem år for at give især ske velfærdskampagne mod regeringen. Det de lavtlønnede social- og sundhedsansatte flugtede heller ikke perfekt med Socialdemo- mere i løn. Partiet var ikke – som regerings- kraternes parlamentariske arbejde, at fagbe- partierne – bekymrede for, at det ville under- vægelsen indgik en så stor aftale med rege- minere den danske model, hvor det principi- ringen uden om partiet. Varslingen af, at kva- elt er arbejdsmarkedets parter selv, der uden litetsreformen ville blive præsenteret efter fe- statslig indblanding forhandler overenskom- rien, pegede i samme retning. Desuden blev sterne om løn og arbejdsvilkår. Dansk Folke- det også fremført, at det ville være en fordel parti ville blot stille yderligere midler til for regeringen med et valg inden overens- rådighed for parterne, som de så selv skulle komstforhandlingerne i foråret 2008, for- fordele, men dog med den betingelse, at de handlinger som på baggrund af de forvent- primært skulle gå til de lavestlønnede. Dele ninger om høje lønstigninger, som en række af fagbevægelsen var positive over for forsla- offentlige personalegrupper havde, kunne get. 63 Den 15. august fremlagde Det Radikale Ven- socialt udsatte. Der var eksempelvis tale om stre på sommergruppemødet, hvad det kaldte maksimalt tre børn pr. voksen i vuggestuer- en grøn skattereform. Den indebar, at skatten ne, seks børn pr. voksen i børnehaverne og på arbejdsindkomster skulle nedsættes med tre børn pr. voksen i dagplejen, maksimalt 24 65 milliarder kroner ved at fjerne bund- og elever i klasserne i folkeskolen, ret til om- mellemskatten, firedoble beskæftigelsesfra- gående udredning og behandling af livstruen- draget og øge personfradraget med 9.000 kr de sygdomme som for eksempel kræft, ret til samt øge grænsen for topskat til 425.000 kr. enestue for døende, ret til en daglig tur i frisk Til at finansiere dette skulle boligskatterne luft og til et bad om dagen for plejekrævende og de grønne afgifter hæves, skattestoppet ældre, reel behandlingsgaranti for stofmis- ophæves og diverse punktafgifter stige i takt brugere og ret til relevante boligtilbud til med løn- og prisudviklingen. Hensigten var hjemløse. Desuden skulle der oprettes en hot- at skabe et enklere skattesystem, hvor ingen line til en serviceombudsmand i alle kommu- kom til samlet set at betale mere i skat end ner, som skulle tage imod klager fra borgerne hidtil, men at danskerne skulle betale mindre og sørge for, at velfærdsrettighederne blev i skat på arbejde og mere i grønne afgifter og overholdt. Partiet erkendte, at det var en am- boligskat. Den radikale leder Margrethe Ve- bitiøs plan, der ikke kunne gennemføres i stager ledsagede fremlæggelsen med en op- løbet af en enkelt valgperiode. fordring til statsministeren om at indlede for- handlinger om et bredt skatteforlig i stedet Partiformand Helle Thorning-Schmidt sagde for at vente på at Dansk Folkeparti, Venstre ved præsentationen, at forslagene var dyre, og De Konservative fik lavet et »mere eller men ville man have velfærdsstaten op i et an- mindre gustent kompromis«. Hun varslede det gear, så var det realistisk og ærligt at si- også, at partiet kunne komme i den situation, ge, at det kostede mange penge. Derfor var at det ikke på forhånd kunne pege på nogen det stadig partiets linje, at der ikke skulle gi- bestemt statsministerkandidat, og at hun ikke ves skattelettelser, men i stedet investeres i selv gik efter posten. Den jelvedske strategi velfærdsforbedringer. Hvor dyrt forslaget var ikke længere gældende. var, sagde partiet bevidst ikke noget om på dette tidspunkt. Det ville komme i forbindel- Den 16. august fremlagde Socialdemokrater- se med de forestående finanslovsforhandlin- ne et velfærdsudspil til en omfattende reform ger. Nu og her gjaldt det om at få diskuteret af velfærdssamfundet. Et par dage forinden indholdet og ikke igangsætte, som det så ofte havde partiet foreslået, dels at der blev nedsat skete i sådanne sager, endeløse og komplice- en lønkommission, dels at der blev afsat fem rede debatter om beregningsmodeller. Det milliarder kroner ekstra, når de offentligt an- var en form for kontraktpolitik, som her blev sattes fagforeninger og arbejdsgivere skulle lanceret, der ifølge partiet tænkte velfærd på forhandle nye overenskomster. I modsætning en ny og mere tidssvarende måde, som var til Dansk Folkepartis forslag ønskede Social- bedre i overensstemmelse med det moderne demokraterne ikke på forhånd at øremærke menneske, og som derfor kunne genskabe beløbet til de lavest lønnede grupper, men at borgernes tillid til den offentlige sektor, så de overlade det helt og holdent til forhandlerne ikke valgte private løsninger i stedet. Social- at fordele midlerne. demokraterne havde hermed kridtet deres del af banen op. Velfærdsudspillet indeholdt 29 konkrete vel- færdsrettigheder for borgerne inden for fem Valgrygterne intensiveredes i begyndelsen af centrale områder: Daginstitutioner, folkesko- august. Således sagde kulturminister Brian ler, sundhedsområdet, ældreområdet og de Mikkelsen den 7. august til den vestsjælland- 64 ske lokalradio SLR, at der var en vis sand- get af de langsigtede omkostninger i forbin- synlighed for, at der kom valg i løbet af efte- delse med kvalitetsreformens velfærdsinve- råret. Det har han givetvis intet konkret vidst steringer samt ikke mindst af mulighederne om, da det bestemt ikke er noget, der er til for at gennemføre skattelettelser. Det sidste drøftelse i et regeringsudvalg, men alene be- havde i lang tid været et stærkt ønske hos de stemmes af statsministeren. Og han udtalte konservative, og spørgsmålet havde gentagne sig af princip aldrig om valg, men konstate- gange skabt gnidninger mellem regeringspar- rede ironisk i et interview i Jyllands-Posten tierne. Og det kom det så sandelig også til i den 10. august, at han nok også var den ene- de næste uger. ste, som ikke havde det. Al politisk virksom- hed var efter hans mening bedst tjent med, at På Venstres sommertræf i Fredericia den 11. ingen gik og talte om valg. august fortalte statsministeren de 1.200 til- hørere, at regeringen i forbindelse med kvali- På baggrund af valgrygterne var der selvføl- tetsreformen ville afsætte et betydeligt milli- gelig en usædvanlig stor interesse knyttet til ardbeløb til en flerårig plan for nye offentlige statsminister Anders Fogh Rasmussens mel- bygninger, som skulle sikre tidssvarende sko- dinger på Venstres sommergruppemøde den ler, ældrebolig og daginstitutioner. Derud- 10. august. Hans tilbagevenden fra ferien var over fortalte han, at regeringen i løbet af kort som vanligt et studie i mediehåndtering og tid ville fremlægge en plan for en yderligere -kontrol. Hver enkelt af de store morgenavi- sænkning af skatten på arbejde, en plan, der ser havde dagen før sommergruppemødet respekterede skattestoppet, og som havde en fået deres solohistorier, som så kunne sætte social profil, som var retfærdig, og som gjor- dagsordenen på selve dagen. de, at det i høj grad var de laveste indkomster, der blev tilgodeset. En af de nyheder, statsministeren serverede, var, at for at afhjælpe den store mangel på ar- I den efterfølgende debat mellem alle partile- bejdskraft, som udgjorde en trussel mod fort- derne, minus Enhedslisten, men inklusive sat vækst og velstand, ville regeringen frem- Naser Khader, kaldte Helle Thorning- lægge en plan for en markant øget indvan- Schmidt Anders Fogh Rasmussens dobbelt- dring af udenlandsk arbejdskraft. Det skulle satsning for et velkendt bluffnummer. Det var ske ved at lempe på vilkårene for at få ar- nemlig efter hendes vurdering ikke muligt at bejds- og opholdstilladelse. Ikke just Dansk gennemføre så store milliardinvesteringer og Folkepartis kop te, men partiet afviste dog ik- gennemføre skattelettelser på en og samme ke blankt at forhandle om spørgsmålet. I et tid. Bendt Bendtsen kunne notere en sejr i partipolitisk perspektiv var initiativet nok og- den årelange interne strid i regeringen om så ment som en åbning over for Det Radika- skattelettelser, hvad han da også kvitterede le Venstre og Ny Alliance. En anden nyhed for, men statsministerens tilføjelse om, at var, at kræft skulle behandles som en akut skattelettelserne først og fremmest skulle sygdom, og at der skulle afsættes de nødven- komme de laveste indkomster til gode, var dige midler hertil. ikke aftalt med den konservative leder. Rege- ringspartierne var i et endnu ikke afsluttet En tredje var, at forhandlingsklimaet mellem forhandlingsforløb, og det vakte stærk util- ham og den konservative leder Bendt Bendt- fredshed hos de konservative, at statsministe- sen forud for den snarlige lancering af 2015- ren allerede nu meldte så klart ud nu.
Recommended publications
  • Bet. O. Lovf. Vedr. Grønlands Landsstyre 1507 Til Lovforslag Nr. L 168
    Bet. o. lovf. vedr. Grønlands landsstyre 1507 Til lovforslag nr. L 168. Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 9. juni 2005 Betænkning over Forslag til lov om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler [af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen)] 1. Udvalgsarbejdet Spørgsmål Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2005 og Udvalget har stillet 2 spørgsmål til statsmini- var til 1. behandling den 18. maj 2005. Lovfor- steren til skriftlig besvarelse, som denne har be- slaget blev efter 1. behandling henvist til be- svaret. handling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse Tidligere behandling af EL og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagel- Lovforslaget er en genfremsættelse af lovfor- se uændret. slag nr. L 126 fra folketingsåret 2004-05,1. sam- Inuit Ataqatigiits medlem af udvalget ønsker i ling. Lovforslaget blev fremsat i indeværende forlængelse af Grønlands Landstings behandling samling som lovforslag nr. L 99. L 99 blev taget af det tilsvarende lovforslag samt betænkningen tilbage og genfremsat som L 168. fra Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspoliti- ske Udvalg at pointere vigtigheden af, at lovfor- Møder slaget ikke danner præcedens i forhold til arbej- det i den dansk-grønlandske selvstyrekommissi- Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. on. IA kan desuden ikke ubetinget støtte den for- tolkning, der ligger i bemærkningerne til lovfor- Høring slagets § 2, hvor det fremgår, at der kun er tale Et udkast til lovforslaget har inden fremsættel- om ét folkeretssubjekt, nemlig Kongeriget Dan- sen været sendt i høring. Den 12. maj 2005 send- mark, og Grønland derfor ikke er at betragte som te statsministeren de indkomne høringssvar samt et selvstændigt folkeretssubjekt et notat herom til udvalget.
    [Show full text]
  • Beretning Regeringens Oplysninger Til Folketinget
    2008-09 Beretning af almen art: Beretning 10 Offentligt OMTRYK Beretning nr. 10 Folketinget 2008-09 OMTRYK Korrekturændringer i papirversionen Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 18. september 2009 Beretning om regeringens oplysninger til Folketinget 1. Indledning Sundhedsudvalget nævner i brevet, at sundhedsministeren Baggrunden for denne beretning er udvalgets behandling under et samråd i udvalget den 13. maj 2009 bl.a. oplyste, at af en henvendelse fra Sundhedsudvalget. I et brev fra Sund- udredningsarbejdets hovedkonklusioner allerede er tilgået hedsudvalget af 25. maj 2009 til Folketingets formand ud- formanden for Det Konservative Folkeparti, der i marts trykte et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas- 2009 brugte udredningsarbejdet som grundlag for en politisk Møller (UFG)) utilfredshed med, at sundhedsministeren til- udmelding i den offentlige debat. bageholdt et ministerielt udredningsarbejde om de såkaldte Folketingets formand bad ved brev af 26. maj 2009 om DRG-takster. (DRG-takster er de takster, der bl.a. bruges til sundhedsministerens eventuelle bemærkninger til udvalgets beregning af det offentliges betaling for patientbehandling brev, og ministeren har i et brev af 10. juni 2009 udtalt sig på private sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg). om sagen. Kopi af sundhedsministerens brev er gengivet Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) kunne ikke støtte som bilag 2til denne beretning. indholdet af brevet og henviste til, at Sundhedsudvalgets Sundhedsministeren anfører, at han finder det uhensigts- formand på et samråd den 13. maj 2009 konkluderede, at mæssigt at udlevere udredningsarbejdet til udvalget, fordi en udvalget ville få oversendt udredningen om DRG-takster i offentliggørelse vil kunne påvirke forhandlingerne mellem januar 2010.
    [Show full text]
  • Se Programmet
    DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER AKADEMIRAADET Akademiraadets konference ”Hvad vil vi med den kunstneriske frihed” fredag den 9. september 2005 kl. 10.00 Festsalen på Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, København Program Tidspunkter og rækkefølge af indlæg: Titler og mere udførlige emner på side 2 Tid Indlægsholder Emne ( kort) 10.00–10.05 Elisabeth Toubro Velkommen 10.05-10.10 Allan de Waal Ordstyrerens bemærkninger 10.10-10.15 Brian Mikkelsen Kulturministerens indledning 10.15-10.40 Hans Carl Madsen Armslængdeprincip og kunststøtte 10.40-10.55 Poul Bache Kunststyrelsens opbygning og intention 10.55 10 min. pause 11.05-11.25 Øivind Nygård Kommentarer til Kunststyrelsen opbygning 11.25-11.40 Anette Østerby Billedkunstcentrets muligheder 11.40-12.00 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 12.00–12.40 Frokost (Akademiraadet byder på sandwich) 12.40-13.05 Ole Thyssen Frihedsbegrebet 13.05-13.20 Agnete Dorph Stjernfelt Formidling af dansk film 13.20-13.35 Annette Harboe Flensburg Statens Kunstfond i den nye struktur 13.35-13.50 Anders Kold Arbejdet med dansk kunst i udlandet 13.50-14.10 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 14.10-14.30 Dorte Jelstrup Kunstrådets Fagudvalg for Billedkunst 14.30-14.45 Jørn Langsted Kulturpolitik og armslængdeprincip 14.45 15 min. kaffepause 15.00-15.30 Kulturordførerne for de politiske partier (oplæg 4 min. hver) - Ellen Trane Nørby - Jakob Axel Nielsen - Mogens Jensen - Ole Sohn - Elsebeth Gerner Nielsen - Per Clausen 15.30 Spørgsmål og svar – korte kommentarer 16.00 Præsidentens afslutning Indlægsholdere og –emner: Elisabeth Toubro, billedhugger, præsident for Akademiet og formand for Akademiraadet.
    [Show full text]
  • Betænkning\ Over\ F)
    Kulturudvalget L 18 - Bilag 5 Offentligt Folketinget 2006-07 Til lovforslag nr. L 18 Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 22. november 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af musikloven (Nedsat brugerbetaling for musikskoleelever) [af kulturministeren (Brian Mikkelsen)] 1. Ændringsforslag Kulturministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 11. oktober 2006. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 7. september 2006 dette udkast til udvalget, jf. KUU (2005-06) alm. del – bilag 213. Den 4. oktober 2006 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva- ret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget er rigtig godt i dets intention. Det er vigtigt, at alle børn uanset forældrenes økonomiske formåen har mulighed for at modtage undervisning på en musikskole. Den økonomiske ramme for tilskud ligger fast – det pointeres endda i lovforslaget, at kommuner- ne ikke tilføres ekstra midler i den anledning. Da tilskuddene ikke gøres afhængige af behovet, kan vi frygte, at det vil blive kommunernes økonomi, der vil styre tilskuddet til børnene, og ikke, som lovforslagets intention er, at tilskud bliver givet til de børn fra målgruppen, der har behov for støt- ten.
    [Show full text]
  • Økonomisk-Politisk Kalender
    Microsoft Word − 121−124 Kalender.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Økonomisk-politisk kalender Økonomisk-politisk kalender 7. apr. Nyt ministerhold Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sit nye mi- Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo nisterhold. Ændringer i forhold til regeringen Fogh Rasmus- 2009 og frem indeholder en summarisk oversigt over sen: vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, • Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) der kan have betydning for vurderingen af tidsserierne i bliver ny finansminister og erstatter dermed Lars Konjunkturstatistik . Løkke Rasmussen • Inger Støjberg (V) bliver ny beskæftigelses- og lige- stillingsminister 2009 • Karen Ellemann (V) bliver indenrigs- og social- minister. 27. feb. Bruttonationalproduktet dykker Det danske BNP faldt 2 pct. i fjerde kvartal 2008, når der er Karen Jespersen fratræder samtidig som velfærdsminister og korrigeret for sæsonudsving. Det er primært de private inve- minister for ligestilling. Hendes områder fordeles på Inger steringer, der nærmest er gået i stå, og der er store fald i Støjberg og Karen Ellemann. Velfærdsministeriet skifter både import og eksport. Udviklingen er den samme i det navn til Indenrigs- og socialministeriet. øvrige EU og USA i fjerde kvartal, hvor finanskrisen for alvor er slået igennem. 14. april Nu muligt at søge penge fra renoveringspuljen Regeringens renoveringspulje, som udgør 1,5 mia. kr., tager 6. marts Rentenedsættelse til 2,25 pct. imod ansøgninger fra boligejere eller lejere, der vil have Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,75 procent- lavet forbedringer på deres hus. Tilskuddet kan maksimalt point til 2,25 pct. være 40 pct. af arbejdslønnen inklusiv moms - dog højst 15.000 kr.
    [Show full text]
  • Politisk Horisont 2011 Nr. 2
    POLITISK Per Stig Møller Værdier er vigtige – også i valgkamp Brian Mikkelsen Jeg kæmper for Sjælland nu og for fremtiden Lene Espersen Det handler om at sikre danske interesser Tom Behnke Konservativ østjyde så det gør noget De fem på farten Interview med Barfoeds gamle klassekammerater LEDER x MARTIN DAHL VALG 2011 Ansvarshavende redaktør Martin Dahl Redaktør René Gyldensten I redaktionen Helle Pilemann Henrik Hilleberg Henrik Weiglin Henrik Winther Ida Ruge-Andersen Lars Wonsild Pedersen Lone Vibe Nielsen Mikkel Kay Petersen Peder E. Jepsen Peter Mark Lundberg Søren Mølgård Kære Politisk Horisont Det Konservative Folkeparti, Nyhavn 4 medlemmer 1051 København K Telefon 33 13 41 40 om I sikkert har bemærket, har vi Konser- I det politiske landskab anno 2011 går nogle partier Telefax 33 93 37 73 vative sat gang i debatten allerede fra valg- med røde faner, nogle partier lover og lover. kampens start. Vores melding om, at vi Hvis man vil vide, hvad fremtiden indebærer i dansk E-mail ønsker et opgør med den fastlåste blokpoli- politik, skal man holde øje med Konservatives politik [email protected] tik, er ikke alene ny og opsigtsvækkende, – vores ideer bliver til virkelighed. Smen også nødvendig for vores fælles fremtid. Vi mener, Art Direction at tiden er inde til brede forhandlinger i Folketinget, Vi har leveret resultat på resultat, der alle sammen er Morten Svendsen hvor vi forpligter hinanden på en række områder. basis for et økonomisk sundt samfund. msgluefi [email protected] Dagpengereform – vi har halveret dagpengeperi- Vi må huske hinanden på, at valget den 15. september oden, så færre er på passiv forsørgelse og flere står Tryk er et skelsættende valg næsten uden sidestykke.
    [Show full text]
  • Til Lovforslag Nr. L 15 Folketinget 2004-05
    Erhvervsudvalget L 15 - Bilag 5 Offentlig Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 1. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af elinstallatører m.v. og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (Adgang for ikkeautoriserede til at foretage visse udskiftninger m.v.) [af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2004 og var til 1. behandling den 28. oktober 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 3. september 2004 dette udkast til udvalget, jf. (2003-04) alm. del - bilag 594. Den 21. oktober 2004 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 1 Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Svend Erik Hovmand (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Poul Henrik Hedeboe (SF) Naser Khader (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
    [Show full text]
  • 1. Udkast Betænkning Forslag Til Finanslov for Finansåret 2011
    Finansudvalget 2010-11 L 1 § 7 Bilag 2 Offentligt Betænkning afgivet af Finansudvalget den 00. oktober 2010 1. udkast til Betænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2011 [af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)] 1. Udvalgsarbejdet – Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (6 Forslag til finanslov for 2011 blev fremsat den 24. august spørgsmål) 2010 som lovforslag nr. 225 og var til 1. behandling den 7. – Undervisningsministeren (2 spørgsmål) september 2010. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist – Kulturministeren (5 spørgsmål) til behandling i Finansudvalget. Med udgangen af folketings- – Miljøministeren (1 spørgsmål) året 2009-10 bortfaldt forslaget. Finanslovforslaget blev gen- – Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (3 spørgs- fremsat uændret af finansministeren som lovforslag nr. L 1 mål) den 5. oktober 2010. L 1 var til 1. behandling den 7. oktober – Klima- og Energiministeren (1 spørgsmål) 2010 og blev herefter henvist til behandling i Finansudvalget. Bilag Møder 1) Oversigt over bilag vedrørende L 1. Den 1. og 2. september 2010 foretog Finansudvalget en 2) Samtlige Finansudvalgets spørgsmål til ministrene og teknisk gennemgang af L 225 med deltagelse af ministre og ministrenes svar herpå. embedsmænd fra 17 ministerier. Udvalget stillede herunder 3) Oversigt over anlægsprojekter på finanslovforslag 2011, en lang række spørgsmål, hvoraf hovedparten blev besvaret hvor der søges hjemmel til nyt projekt, eller hvor der er mundtligt i forbindelse med gennemgangen. Udvalget har sket en ændring i projektets totaludgift på mindst 10 pct. endvidere stillet en række spørgsmål til ministrene til skriftlig eller 10 mio. kr. i forhold til finanslov 2010. besvarelse. Finansudvalget har herefter behandlet finanslov- 4) Oversigt over væsentlige budgetændringer fra finanslov forslaget i 2 møder.
    [Show full text]
  • Kabinettsumbildung Dänemark
    LÄNDERBERICHT Konrad-Adenauer-Stiftung e.V. DÄNEMARK CATJA C. GAEBEL 22. Februar 2010 Kabinettsumbildung in Dänemark www.kas.de NEUE ZEITEN FÜR RASMUSSENS KABINETT www.kas.de/london Sieben neue Minister übernehmen heute Larsen Kommentator der Zeitung zum ersten Mal ein Ministerium und acht Berlingske Tidende. Kabinettsmitglieder wechseln ihre Ressorts. Der dänische Premierminister Die neue Verteidigungsministerin Lars Løkke Rasmussen kann mit dieser Kabinettsumbildung das geerbte Kabinett Gitte Lillelund Bech (Liberal) wird die seines Vorgängers, des NATO erste Frau sein, die das Amt des Generalsekretärs Anders Fogh Verteidigungsministers besetzt. Damit Rasmussen, zur Seite legen und kann wird sie ein schweres Erbe in einem somit sein eigenes Kabinett vorzeigen. Es Ministerium übernehmen, welches bislang soll neue Zeiten widerspiegeln. von einem beliebten, aber führungsschwachen Minister besetzt Neue Zeiten geleitet wurde. Ihre Aufgabe wird es sein, das Ministerium wieder ins Gleichgewicht Der Winter in Dänemark ist dieses Jahr zu bringen. kalt, sehr kalt. So viel Frost und Schnee gab es seit dem Winter 1962-63 nicht. Der Kampf mit den Regionen, das Budget Frostig war auch seit einiger Zeit die und die Überbezahlung privater Stimmung im Kabinett von Krankenhäuser, sowie ein unkoordinierter Ministerpräsident Lars Løkke Rasmussen. Notdienst waren seit langem Themen, die Daher kam es nicht überraschend, dass als kranker Teil am Premierminister Rasmussen die Analogie Gesundheitsministerium klebten – und des eisigen Winters bei der Präsentation für die nun Gesundheitsminister Jacob seines neuen Kabinetts benutzt. Mit Axel Nielsen (K) trägt und die Regierung seinem neuen „Team“ möchte verlässt. Sein Nachfolger ist Bertel Rasmussen „neue Zeiten“ einläuten und Haarder (Liberal), ehemaliger das „Klima wieder auftauen“, um die Bildungsminister und Veteran in der Finanzlage und das Wachstum wieder bürgerlichen Regierung.
    [Show full text]
  • Trouble in the Homeland: How Cultural Identity and Welfare Politics Merge in Contemporary Danish and Swedish Politics
    Chapter 2 Trouble in the Homeland: How Cultural Identity and Welfare Politics Merge in Contemporary Danish and Swedish Politics Anders Hellström and Mahama Tawat 2.1 Introduction The welfare systems of Denmark and Sweden contain many similar socio-economic features. According to Esping-Andersen (1990), they are ideal examples of Social Democracy, with universal access to welfare provisions, the absence of stratifica- tion, a high level of decommodification or the extent of welfare provisions in rela- tion to previous earnings during periods of employment, and with corporatist agreements between trade unions, employers, and the state. However, Denmark and Sweden espouse two distinctively different discourses on immigration and integra- tion. The aim of this chapter is to analyze the conventional discourses at the inter- section of welfare, culture, and immigration and determine how they are reflected in different opinion communities. Specifically, we ask what meanings are embedded in the different political discourses. What is acceptable to say in one context may not necessarily be the case in another, as the borders of what is considered normal- ity differ. We draw from the work of Anthropologist Claudia Strauss (2012), whose rele- vant book, Making Sense of Public Opinion, shows how discourses disseminated in opinion communities are built around distinctive cultural schemas. In other words, they are “simplified understandings” (Strauss, p. 17) about the historical heritage of the nation—of what immigrants are like, how they behave, what preferences they A. Hellström (*) Malmö Institute for Studies of Migration, Diversity and Welfare, Malmö University, Malmö, Sweden e-mail: [email protected] M. Tawat Higher School of Economics, Moscow, Russian Federation Malmö Institute for Studies of Migration, Diversity and Welfare, Malmö University, Malmö, Sweden © The Author(s) 2020 19 O.
    [Show full text]
  • (F 48) .L 7359 , Den Næste Sag På Dagsordenen
    Tirsdag den 8. april 2003 (F 48) .l 7359 , Den næste sag på dagsordenen var: Der var ikke stillet ændringsforslag. 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 48 [afstem- ning]: Forespørgsel til kulturministeren [om Lovforslaget sattes til behandling. TV 2/DANMARK]. Af Naser Khader (RV) og Marianne Jelved (RV). Ingen bad om ordet. : - (Forespørgslen anmeldt 28/2 2003. Fremme af forespørgslen vedtaget 3/4 2003. Første del af forespørgslen (forhandlingen) foretaget 3/4 Afstemning 2003. Forslag til vedtagelse nr. V 76 af Naser Khader (RV), Mette Frederiksen (S), Aage Lovforslaget vedtoges, med 69 stemmer (V, DF; Frandsen (SF) og Søren Søndergaard (EL). For- KF, RV, KRF og Anders Møller (UFG)) mod 40 slag til vedtagelse nr. V 77 af Carina Christensen (S, SF og EL). 홢 . ; (KF), Jens Rohde (V) og Louise Frevert (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 78 af Bodil Kornbek I Formanden: (KRF)). Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministe- ren. Formanden: Forhandlingen er afsluttet, og vi går derfor straks til afstemning. 홢 홢 ' Afstemning Den næste sag på dagsordenen var: 4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 75: Forslag til vedtagelse nr. V 77 af Carina Chri- Forslag til lov om ændring af lov om erhvervs- stensen (KF), Jens Rohde (V) og Louise Frevert uddannelser med flere love. (Forenkling af ud- (DF) (se side 7181) vedtoges med 61 stemmer (V, dannelsesråd m.v. og godkendelse af institu- DF, KF og Anders Møller (UFG)) mod 47 (S, SF, tioner til landbrugsuddannelse). RV, EL og KRF), Af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs), (Fremsat 6/11 2002. Første behandling 26/11 Hermed var følgende forslag bortfaldet: 2002.
    [Show full text]
  • Betænkning\ Over\ F)
    Arbejdsmarkedsudvalget L 9 - Bilag 6 Offentligt Folketinget 2006 - 07 Til lovforslag nr. L 9 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. november 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) [af beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen)] 1. Ændringsforslag Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslagtil lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den5. oktober 2006og var til 1. behandling den27. oktober 2006. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har indenfremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe- rensendte den 11. september 2006dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 300(folketingsåret 200506). Den 17. oktober 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 7spørgsmål til beskæftigelsesministerentil skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurinog Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænk ningens afgivelse ikke repræsenteret medmedlemmer i udvalget oghavde dermedikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. Enoversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2 4. Ændringsforslag med bemærkninger Ændringsforslag Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer: »01. I § 56 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§55, stk. 4« til: »§55, stk. 6«.« [Redaktionel ændring] Bemærkninger Til nr. 1 Der er tale om enkonsekvensændring som følge af, at der i lovens §56a, stk. 2, 2. pkt., henvises til § 55, stk.
    [Show full text]