Foghs Enegang Bringer Dansk EU-Enhed I Fare
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 35 Mandagmorgen EU Foghs enegang bringer dansk EU-enhed i fare Sololøb. Fogh orienterede medierne om sine EU-visioner før ja-partierne - Det bryder med mange års koor- dinering af EU-politikken og kan svække dansk indflydelse i EU - Flere udmeldinger er vidtgående og har ikke garanti for flertal i Folketinget - Debatten om en EU-præsident har overskygget de øvrige udspil BRUXELLES - Da statsministeren onsdag i forrige uge re- og socialminister mener ikke, at Socialdemokratiet skulle præsentere sine EU-visioner ved en tale i Dansk og de Radikale skal aftale alting i detaljer med regerin- Institut for Internationale Studier (DIIS), var medierne gen, men peger på, at en tæt kontakt er naturlig, og at bedre orienteret om talens indhold end både de leden- det også hidtil har været sådan. de ja-partier og Udenrigsministeriet. Statsministerens Hverken Niels Helveg Petersen eller Henrik Dam tale var dagen forinden blevet lækket til danske og Kristensen, der er de to ja-partiers repræsentanter i udenlandske medier - bl.a. Politiken og Financial Konventet om Europas fremtid, var orienteret om Times. På samme tidspunkt blev Udenrigsministeriet statsministerens stribe af ganske detaljerede forslag bekendt med talens indhold, mens de ledende politi- eller begrundelsen for dem. De to, der i høj grad er kere fra Socialdemokratiet og de Radikale, der skal med til at tegne oppositionens EU-holdninger, hørte bære fremtidens danske europapolitik igennem sam- først om Foghs EU-forslag, da pressen udbad sig men med V og K, ikke var orienterede om tankerne i kommentarer. De kendte f.eks. ikke til statsministe- Foghs udspil. Dermed brød statsminister Anders Fogh rens forslag om at indføre en permanent EU-formand, Rasmussen med en mere end 10-årig tradition for tæt give EU-Parlamentet indflydelse på landbrugspolitik- kontakt mellem Folketingets fire gamle partier om eu- ken, lade de nationale parlamenter fortolke nærheds- ropapolitikken - især i forbindelse med grundlæggen- princippet mv. de ændringer som dem, statsministeren har lagt op til. “Det er selvfølgelig et hverdagsvilkår for politikere. Statsministeren vækker med sin håndtering af Men lige når det gælder EU, har det både under sagen vrede hos både S og R og har dermed gjort livet Schlüter og Nyrup været en forudsætning, at ja-parti- mere besværligt for sig selv, når han senere på ugen erne kender hinandens udspil og tanker. Det er nød- mødes med partierne for at diskutere indholdet af den vendigt for at undgå et indtryk af dansk splittelse, som fremtidige danske europapolitik. “Det havde været vil blive udnyttet af de øvrige EU-lande og de danske klogt af statsministeren at konferere med de øvrige ja- EU-skeptikere,” siger en kilde med mange års første- partier inden sin udmelding,” siger den radikale Niels håndskendskab til tilblivelsen af dansk EU-politik. Helveg Petersen til Ugebrevet. “Det er uklogt at melde ud og lægge sig fast på en politik, inden han har talt Dansk afklaring haster med de partier, der skal bære politikken igennem.” Opskriften på dansk indflydelse i Bruxelles har i årtier Socialdemokratiets EU-ordfører, Henrik Dam Kri- været nationale procedurer for en hurtig fastlæggelse stensen er enig: “Vi har en mindretalsregering, og det af fælles EU-holdninger, som et solidt flertal i Folke- er ikke godt for Danmark, at den lancerer vidtgående tinget bakker op om. Men med statsministerens uko- ting, som der ikke er sikkerhed for, at der er opbak- ordinerede udmeldinger i forrige uge er en del af den ning til. Den forhandlingsproces, der er i gang om Eu- traditionelle tillid mellem ja-partierne brudt. ropas fremtid, er så omfattende, at det er vigtigt, at vi Statsminister Anders Fogh Rasmussen har hele holder god kontakt,” siger han. Den tidligere fødeva- tiden holdt fast i, at han først ville diskutere spørgs- Nr. 4 | 27. januar 2003 | 35 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 36 Mandagmorgen Danmark i Europa for den kommende forfatning. Ellers kan vi ikke nå Efter formandskabet er Danmark ikke længere i Euro- det,” siger Henning Christophersen. pas centrum. Situationen er den gamle, hvor andre faktorer bestemmer den danske indflydelse i EU. Hvad Medierne overser omfattende udspil er Danmarks visioner for fremtidens europæiske sam- I den danske presses dækning af statsministerens arbejde? Hvordan skal den danske europapolitik se ud i den udvidede Union? De spørgsmål er uafklarede i DIIS-tale var der stort set kun fokus på et enkelt af An- dag. ders Fogh Rasmussens udspil: åbningen over for, at Ugebrevet Mandag Morgen bidrager til denne vigtige der i fremtiden kan vælges en formand eller præsident diskussion med en artikelserie om Danmarks rolle i til at varetage en del af de opgaver, som i dag håndte- fremtidens Europa. Denne artikel er den anden i seri- res af de skiftende formandskaber. Netop dette emne en. Den første blev bragt i Mandag Morgen nr. 2, 2003. var EU-aktuelt, fordi et fransk-tysk udspil var på trap- perne, og med sin tale blev Anders Fogh Rasmussen den første regeringschef fra et lille EU-land, som er- målet om Europas fremtid efter afslutningen af det klærede sig åben over at indføre en permanent EU-for- danske formandskab. Men partierne er først inviteret mand. Samtidig lagde statsministeren op til, at man til drøftelserne senere på ugen. kan ændre procedurerne for udpegelsen af formanden “Statsministeren er meget sent ude. Nu er januar for Europa-Kommissionen, sådan at de nationale par- snart gået. Det haster med en dansk holdning til lamenter også deltager i dette arbejde. spørgsmålene i konventet. Konventets præsidium sid- Formandsspørgssmålet er kun ét eksempel på et der netop i disse dage og færdiggør et forslag til de vidtgående udspil, som Fogh ikke har sikret sig op- første 15 artikler i forfatningen, uden at det har været bakning til fra S og R, og som ikke nødvendigvis kan diskuteret i Folketinget,” siger Henrik Dam Kristen- samle flertal i Folketinget. Fogh fremlagde i talen en sen. Disse artikler handler blandt andet om nogle af lang række andre ukoordinerede forslag, men de er statsminister Anders Fogh Rasmussens mærkesager stort set blevet ignoreret til fordel for formandsdiskus- som spørgsmålet om kompetencedeling mellem EU sionen i mediernes dækning. Se figur 1. og nationalstaterne og overholdelsen af nærhedsprin- Et af de oversete punkter er Foghs forslag om i cippet. fremtiden at lade Europa-Parlamentet være med til at Henrik Dam Kristensen peger samtidig på, at ar- fastlægge den fælles landbrugspolitik. bejdet med at finde fælles danske holdninger til EUs fælles landbrugspolitik, som statsministeren i spørgsmålene i konventet er yderligere presserende, sin tale insisterede på skal reformeres, er ellers en af fordi konventet har skiftet form, siden det oprindelig de få politikker, som EU-landenes regeringer selv begyndte sit arbejde. “I dag er der 8-9 udenrigsmini- bærer det fulde ansvar for. Den politik har de 626 fol- stre til stede, og dermed er konventet reelt blevet et kevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet ikke haft forstadie til den kommende regeringskonference.” nogen indflydelse på. Både landbrugs- og fiskeripoli- Det er en stadig mere udbredt opfattelse, at med så tikken har været holdt udenfor, når EU-landene gen- mange udenrigsministre til stede i konventet vil det nem det seneste årti gradvis har accepteret at inddrage være svært at ændre på de beslutninger, konventet når medlemmerne af Europa-Parlamentet i EUs lovgiv- til enighed om. ningsarbejde som ligeværdige deltagere. Henrik Dam Kristensen er dog tilfreds med, at re- En ændring af det forhold vil på længere sigt kunne geringen nu endelig har taget initiativ til samtaler få ganske stor betydning for den fælles landbrugspoli- blandt partierne om Danmarks fremtidige europapoli- tik. “Det er ganske naturligt, at Europa-Parlamentet tik: “Nu er vi i gang, og jeg vælger at se det her som en skal have indflydelse på en så vigtig ting for EU som proces, hvor vi nu har hørt statsministerens personli- den fælles landbrugspolitik,” mener Jacob Bagge Han- ge visioner,” siger Henrik Dam Kristensen. sen, der er leder af Landbrugsraadets kontor i Bruxel- Også regeringens repræsentant i konventet, Hen- les. ning Christophersen, peger på, at arbejdet nu går Han peger på, at EUs landbrugsministre med årene meget stærkt: “Der er et meget hårdt program nu, hvis har udviklet deres særlige forhandlingsform, hvor der vi skal blive færdige til tiden. Vi har kun yderligere eksisterer en logik om, at alle skal “have noget” til at cirka to måneder til at diskutere politikken. I løbet af dække deres nationale interesser. Det er hovedforkla- april skal vi begynde at lægge os fast på en arkitektur ringen på, at landbrugspolitikken er, som den er i dag. 36 | Nr. 4 | 27. januar 2003 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 37 Mandagmorgen Foghs fremtidige Europa Overordnede målsætninger EU skal være et fællesskab af nationalstater. Et samarbejde baseret på fælles værdier: frihed og markedsøkonomi, fællesskab og socialt ansvar, demokrati og menneskerettigheder. Et effektivt samarbejde, der respekterer de europæiske folks og staters egenart. Demokrati Institutioner Mål Forslag Mål Forslag De nationale parlamen- Fuld åbenhed, når EU Unionen skal være stærk Formanden for Europa- ters rolle skal styrkes. lovgiver. og handlekraftig. Kommissionen vælges Samarbejdet mellem de Fællesbeslutningstagen Balancen mellem små og ved hjælp af et valg- nationale parlamenter bør (med stor indflydelse til store lande skal bevares kollegium bestående af styrkes. Europa-Parlamentet) på Balancen mellem de tre medlemmer fra både Der skal være klare og alle områder, hvor Rådet institutioner, Europa- Europa-Parlamentet og de præcise regler om vedtager lovgivning. Det Parlamentet, Kommis- nationale parlamenter. åbenhed og demokratisk gælder især sionen og Rådet skal Fem lande kan sammen kontrol. landbrugspolitikken. bevares. stille forslag om en De nationale parlamenter De institutionelle kandidat. Valgkollegiet kan få en rolle i at tolke, løsninger skal både udpeger en kandidat, om nærhedsprincippet kunne fungere og være til som derefter bekræftes overholdes.