Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 35

Mandagmorgen

EU

Foghs enegang bringer dansk EU-enhed i fare

Sololøb. Fogh orienterede medierne om sine EU-visioner før ja-partierne - Det bryder med mange års koor- dinering af EU-politikken og kan svække dansk indflydelse i EU - Flere udmeldinger er vidtgående og har ikke garanti for flertal i Folketinget - Debatten om en EU-præsident har overskygget de øvrige udspil

BRUXELLES - Da statsministeren onsdag i forrige uge re- og socialminister mener ikke, at Socialdemokratiet skulle præsentere sine EU-visioner ved en tale i Dansk og de Radikale skal aftale alting i detaljer med regerin- Institut for Internationale Studier (DIIS), var medierne gen, men peger på, at en tæt kontakt er naturlig, og at bedre orienteret om talens indhold end både de leden- det også hidtil har været sådan. de ja-partier og Udenrigsministeriet. Statsministerens Hverken eller Henrik Dam tale var dagen forinden blevet lækket til danske og Kristensen, der er de to ja-partiers repræsentanter i udenlandske medier - bl.a. og Financial Konventet om Europas fremtid, var orienteret om Times. På samme tidspunkt blev Udenrigsministeriet statsministerens stribe af ganske detaljerede forslag bekendt med talens indhold, mens de ledende politi- eller begrundelsen for dem. De to, der i høj grad er kere fra Socialdemokratiet og de Radikale, der skal med til at tegne oppositionens EU-holdninger, hørte bære fremtidens danske europapolitik igennem sam- først om Foghs EU-forslag, da pressen udbad sig men med V og K, ikke var orienterede om tankerne i kommentarer. De kendte f.eks. ikke til statsministe- Foghs udspil. Dermed brød statsminister Anders Fogh rens forslag om at indføre en permanent EU-formand, Rasmussen med en mere end 10-årig tradition for tæt give EU-Parlamentet indflydelse på landbrugspolitik- kontakt mellem Folketingets fire gamle partier om eu- ken, lade de nationale parlamenter fortolke nærheds- ropapolitikken - især i forbindelse med grundlæggen- princippet mv. de ændringer som dem, statsministeren har lagt op til. “Det er selvfølgelig et hverdagsvilkår for politikere. Statsministeren vækker med sin håndtering af Men lige når det gælder EU, har det både under sagen vrede hos både S og R og har dermed gjort livet Schlüter og Nyrup været en forudsætning, at ja-parti- mere besværligt for sig selv, når han senere på ugen erne kender hinandens udspil og tanker. Det er nød- mødes med partierne for at diskutere indholdet af den vendigt for at undgå et indtryk af dansk splittelse, som fremtidige danske europapolitik. “Det havde været vil blive udnyttet af de øvrige EU-lande og de danske klogt af statsministeren at konferere med de øvrige ja- EU-skeptikere,” siger en kilde med mange års første- partier inden sin udmelding,” siger den radikale Niels håndskendskab til tilblivelsen af dansk EU-politik. Helveg Petersen til Ugebrevet. “Det er uklogt at melde ud og lægge sig fast på en politik, inden han har talt Dansk afklaring haster med de partier, der skal bære politikken igennem.” Opskriften på dansk indflydelse i Bruxelles har i årtier Socialdemokratiets EU-ordfører, Henrik Dam Kri- været nationale procedurer for en hurtig fastlæggelse stensen er enig: “Vi har en mindretalsregering, og det af fælles EU-holdninger, som et solidt flertal i Folke- er ikke godt for Danmark, at den lancerer vidtgående tinget bakker op om. Men med statsministerens uko- ting, som der ikke er sikkerhed for, at der er opbak- ordinerede udmeldinger i forrige uge er en del af den ning til. Den forhandlingsproces, der er i gang om Eu- traditionelle tillid mellem ja-partierne brudt. ropas fremtid, er så omfattende, at det er vigtigt, at vi Statsminister Anders Fogh Rasmussen har hele holder god kontakt,” siger han. Den tidligere fødeva- tiden holdt fast i, at han først ville diskutere spørgs-

Nr. 4 | 27. januar 2003 | 35 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 36

Mandagmorgen

Danmark i Europa for den kommende forfatning. Ellers kan vi ikke nå Efter formandskabet er Danmark ikke længere i Euro- det,” siger Henning Christophersen. pas centrum. Situationen er den gamle, hvor andre faktorer bestemmer den danske indflydelse i EU. Hvad Medierne overser omfattende udspil er Danmarks visioner for fremtidens europæiske sam- I den danske presses dækning af statsministerens arbejde? Hvordan skal den danske europapolitik se ud i den udvidede Union? De spørgsmål er uafklarede i DIIS-tale var der stort set kun fokus på et enkelt af An- dag. ders Fogh Rasmussens udspil: åbningen over for, at Ugebrevet Mandag Morgen bidrager til denne vigtige der i fremtiden kan vælges en formand eller præsident diskussion med en artikelserie om Danmarks rolle i til at varetage en del af de opgaver, som i dag håndte- fremtidens Europa. Denne artikel er den anden i seri- res af de skiftende formandskaber. Netop dette emne en. Den første blev bragt i Mandag Morgen nr. 2, 2003. var EU-aktuelt, fordi et fransk-tysk udspil var på trap- perne, og med sin tale blev Anders Fogh Rasmussen den første regeringschef fra et lille EU-land, som er- målet om Europas fremtid efter afslutningen af det klærede sig åben over at indføre en permanent EU-for- danske formandskab. Men partierne er først inviteret mand. Samtidig lagde statsministeren op til, at man til drøftelserne senere på ugen. kan ændre procedurerne for udpegelsen af formanden “Statsministeren er meget sent ude. Nu er januar for Europa-Kommissionen, sådan at de nationale par- snart gået. Det haster med en dansk holdning til lamenter også deltager i dette arbejde. spørgsmålene i konventet. Konventets præsidium sid- Formandsspørgssmålet er kun ét eksempel på et der netop i disse dage og færdiggør et forslag til de vidtgående udspil, som Fogh ikke har sikret sig op- første 15 artikler i forfatningen, uden at det har været bakning til fra S og R, og som ikke nødvendigvis kan diskuteret i Folketinget,” siger Henrik Dam Kristen- samle flertal i Folketinget. Fogh fremlagde i talen en sen. Disse artikler handler blandt andet om nogle af lang række andre ukoordinerede forslag, men de er statsminister Anders Fogh Rasmussens mærkesager stort set blevet ignoreret til fordel for formandsdiskus- som spørgsmålet om kompetencedeling mellem EU sionen i mediernes dækning. Se figur 1. og nationalstaterne og overholdelsen af nærhedsprin- Et af de oversete punkter er Foghs forslag om i cippet. fremtiden at lade Europa-Parlamentet være med til at peger samtidig på, at ar- fastlægge den fælles landbrugspolitik. bejdet med at finde fælles danske holdninger til EUs fælles landbrugspolitik, som statsministeren i spørgsmålene i konventet er yderligere presserende, sin tale insisterede på skal reformeres, er ellers en af fordi konventet har skiftet form, siden det oprindelig de få politikker, som EU-landenes regeringer selv begyndte sit arbejde. “I dag er der 8-9 udenrigsmini- bærer det fulde ansvar for. Den politik har de 626 fol- stre til stede, og dermed er konventet reelt blevet et kevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet ikke haft forstadie til den kommende regeringskonference.” nogen indflydelse på. Både landbrugs- og fiskeripoli- Det er en stadig mere udbredt opfattelse, at med så tikken har været holdt udenfor, når EU-landene gen- mange udenrigsministre til stede i konventet vil det nem det seneste årti gradvis har accepteret at inddrage være svært at ændre på de beslutninger, konventet når medlemmerne af Europa-Parlamentet i EUs lovgiv- til enighed om. ningsarbejde som ligeværdige deltagere. Henrik Dam Kristensen er dog tilfreds med, at re- En ændring af det forhold vil på længere sigt kunne geringen nu endelig har taget initiativ til samtaler få ganske stor betydning for den fælles landbrugspoli- blandt partierne om Danmarks fremtidige europapoli- tik. “Det er ganske naturligt, at Europa-Parlamentet tik: “Nu er vi i gang, og jeg vælger at se det her som en skal have indflydelse på en så vigtig ting for EU som proces, hvor vi nu har hørt statsministerens personli- den fælles landbrugspolitik,” mener Jacob Bagge Han- ge visioner,” siger Henrik Dam Kristensen. sen, der er leder af Landbrugsraadets kontor i Bruxel- Også regeringens repræsentant i konventet, Hen- les. ning Christophersen, peger på, at arbejdet nu går Han peger på, at EUs landbrugsministre med årene meget stærkt: “Der er et meget hårdt program nu, hvis har udviklet deres særlige forhandlingsform, hvor der vi skal blive færdige til tiden. Vi har kun yderligere eksisterer en logik om, at alle skal “have noget” til at cirka to måneder til at diskutere politikken. I løbet af dække deres nationale interesser. Det er hovedforkla- april skal vi begynde at lægge os fast på en arkitektur ringen på, at landbrugspolitikken er, som den er i dag.

36 | Nr. 4 | 27. januar 2003 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 37

Mandagmorgen

Foghs fremtidige Europa Overordnede målsætninger EU skal være et fællesskab af nationalstater. Et samarbejde baseret på fælles værdier: frihed og markedsøkonomi, fællesskab og socialt ansvar, demokrati og menneskerettigheder. Et effektivt samarbejde, der respekterer de europæiske folks og staters egenart. Demokrati Institutioner Mål Forslag Mål Forslag De nationale parlamen- Fuld åbenhed, når EU Unionen skal være stærk Formanden for Europa- ters rolle skal styrkes. lovgiver. og handlekraftig. Kommissionen vælges Samarbejdet mellem de Fællesbeslutningstagen Balancen mellem små og ved hjælp af et valg- nationale parlamenter bør (med stor indflydelse til store lande skal bevares kollegium bestående af styrkes. Europa-Parlamentet) på Balancen mellem de tre medlemmer fra både Der skal være klare og alle områder, hvor Rådet institutioner, Europa- Europa-Parlamentet og de præcise regler om vedtager lovgivning. Det Parlamentet, Kommis- nationale parlamenter. åbenhed og demokratisk gælder især sionen og Rådet skal Fem lande kan sammen kontrol. landbrugspolitikken. bevares. stille forslag om en De nationale parlamenter De institutionelle kandidat. Valgkollegiet kan få en rolle i at tolke, løsninger skal både udpeger en kandidat, om nærhedsprincippet kunne fungere og være til som derefter bekræftes overholdes. at forstå. af et kvalificeret flertal blandt EU-landenes stats- og regeringschefer. Borgernes rettigheder De roterende formandskaber skal enten reformeres eller erstattes med en valgt formand for Det Europæiske Råd Mål Forslag (topmødet). For at sikre balance mellem små og store Samle og angive de Indføje det såkaldte lande kan en sådan formand vælges på skift fra grupper af grundlæggende charter for små, mellemstore og store lande. rettigheder og principper, grundlæggende som fællesskabet bygger rettigheder i traktaten. på og respekterer. Arbejdsdeling Mål Forslag Miljø EU skal baseres på en Der skal være klarere traktat, som borgerne beskrivelse af Mål Forslag langt lettere vil kunne arbejdsdelingen mellem Det europæiske forholde sig til og forstå EU og nationalstaterne. miljøsamarbejde skal ? lovgivningen i. Der skal være en defini- udvikles og forbedres. Det skal fremhæves at tion af de grundlæggende EU respekterer medlems- principper for arbejds- staternes nationale iden- delingen i Unionen. Retlige og indre anliggender titet. Det gælder blandet Der skal være en klar andet politisk og forfat- Mål Forslag definition af de tre ningsmæssig struktur, "kompetence-typer" som Samarbejdet om sproglig identitet, natio- EU arbejder med. Fuld EU- flygtninge og indvandrere ? nalt statsborgerskab, kompetence, delt og om bekæmpelse af (Danmark har forbehold) kirke og nationalt forsvar. kompetence og national international kriminalitet kompetence. og illegal indvandring skal Traktaten kan indeholde styrkes. en liste over samarbejdsområder, hvor Udenrigs- og sikkerhedspolitik EU ikke kan harmonisere. Mål Forslag Velfærd Udenrigs- og sikkerheds- politikken skal styrkes. Mål Forslag Det ville være ideelt, hvis Den europæiske udenrigs- og sikkerheds- ? velfærdsmodel skal politikken var et fælles (Danmark har forbehold) fremtidssikres. EU-anliggende. Men Arbejdsløsheden skal be- ? målsætningen er, at kæmpes gennem en styr- udenrigs-, sikkerheds- og ket koordination af be- forsvarspolitik skal være skæftigelsespolitikkerne mellemstatsligt. på tværs af grænserne. Andre forslag

Det bør skrives ind i Man kan gå over til Kvalificeret flertal kan traktaten, at udgiftslofter- kvalificeret flertal på anvendes ved fastlæggel- ne kun kan ændres med udvalgte områder på se af minimumssatser for enstemmighed. skatteområdet. afgifter.

Figur 1: Anders Fogh Rasmussen præsenterede i sin tale i DIIS en række målsætninger og forslag til, hvordan målene skal opfyldes.

Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

Nr. 4 | 27. januar 2003 | 37 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 38

Mandagmorgen

“Når Europa-Parlamentet får indflydelse og enes Kommissionen er modstandere af en sådan model, om en politik, vil den i højere grad afspejle samfundet fordi stort set al kompetence vil blive placeret i den omkring os. Samtidig vil det være en politik, der står midterste kategori, hvor EU må dele den med med- fast,” siger Jacob Bagge Hansen. I dag betyder de årli- lemslandene. Kun på en håndfuld områder har EUs ge forhandlinger mellem landbrugsministrene, at der medlemslande fuldstændig overladt det til EU at lovgi- hele tiden ændres i landmændenes overlevelsesbetin- ve. Samtidig er det svært at lave en liste over områder, gelser. der er fuldstændig national kompetence. På en række følsomme områder som uddannelse og kultur kan EU Fogh har valgt side ikke lovgive, men har alligevel indflydelse i kraft af ud- Blandt de EU-aktører - fra embedsmænd over eksper- vekslingsprogrammer for studenter, udnævnelse af ter til mediefolk - som Ugebrevet har talt med, er der europæisk kulturby etc. som udgangspunkt stor ros til statsministerens tale. Derfor ønsker Kommissionen en “positiv” formu- Retorikken i talen er offensiv, og det er tydeligt, at den lering af EU-kompetencen på hvert enkelt område i holdes af en statsminister, der efter topmødet i Køben- stedet for den “negative” kompetenceformulering, havn har stor selvtillid på hele EU-området. som statsministeren foretrækker i sit udspil. Kort sagt Statsministerens forslag er meget detaljerede og er står valget mellem at formulere en liste over, hvad EU designede til at passe direkte ind i det arbejde, der i kan foretage sig, eller en liste over, hvad EU ikke må. øjeblikket foregår i Konventet om Europas fremtid. Her sidder en kombination af repræsentanter for rege- Indflydelse til nationale parlamenter ringer, nationale parlamenter og Europa-Parlamentet Statsministeren har også i sin tale præsenteret flere fra i alt 28 nuværende og kommende medlemslande konkrete forslag til, hvordan de nationale parlamenter og diskuterer, hvordan en europæisk forfatning kan i fremtiden kan inddrages yderligere i EU-arbejdet. udformes. Arbejdet forventes afsluttet til sommer med Det er regeringens overordnede målsætning at øge de vedtagelsen af et egentligt forfatningsudkast, som nationale parlamenters indflydelse på EU-politikken. derefter skal diskuteres på en konference mellem EU- Indtil videre har og de Konservative ikke frem- landenes regeringer. lagt forslag om, hvordan Folketingets indflydelse på Et eksempel på et meget detaljeret udspil er stats- den politik, regeringen fører i EU, kunne forøges. ministerens fire krav til den kommende forfatnings I stedet lægger statsministeren op til, at de natio- definition af kompetencerne mellem EU og national- nale parlamenter under en eller anden form i fremti- staterne - et emne, Anders Fogh Rasmussen har været den skal have indflydelse på i hvert tilfælde to EU-om- meget optaget af siden det danske nej ved euro-af- råder. stemningen. Dels vil statsministeren tildele de nationale parla- Oprindelig var statsministerens ønske et såkaldt menter indflydelse på valget af formand for Europa- kompetencekatalog, men den tanke har han droppet Kommissionen. Forslaget er udtryk for nytænkning, for godt et år siden. Nu foreslår Fogh i stedet lister men åbner mange spørgsmål. Skal kandidater, der over områder, som EU ikke kan harmonisere, en defi- indstilles til formandsposten rejse rundt på kampag- nition af kompetencespørgsmålet mv. nebesøg i de nationale parlamenter? Hvis Kommissio- Det betyder blandt andet, at statsministeren har nens formand skal “sælge” sig selv på en politik, hvor- valgt side i det kompetenceslagsmål, der foregår mel- dan hænger det så sammen med, at han skal være for- lem to grupper i konventet - ledet af henholdsvis kon- mand for et kollegium, hvor alle er lige? ventets formand, Valéry Giscard d’Estaing, og de to Dels lægger Fogh op til, at de nationale parlamen- EU-kommissærer Michel Barnier og Antonio Vitorino. ter kan få en “negativ” indflydelse i EU, når det gælder Giscard d’Estaing og Fogh støtter en model, hvor fortolkningen af det såkaldte nærhedsprincip. Stats- udgangspunktet for kompetenceformuleringerne er ministeren forestiller sig en model, hvor de nationale en beskrivelse af, hvad EU kan og ikke kan blande sig parlamenter kan afvise et forslag fra Europa-Kommis- i. Statsministeren forestiller sig en ordning, hvor sionen, hvis det ikke lever op til princippet om, at EU kompetencen er opdelt i tre kategorier: EU-kompeten- kun skal lovgive på områder, hvor national lovgivning ce (bl.a. udenrigshandel, toldsamarbejde), blandet ikke kan være lige så effektiv. kompetence (landbrug, indre marked mv.) og national EU-eksperter, som Ugebrevet har talt med, peger kompetence (forsvar, religion mv.). på flere aspekter af forslaget, som ikke har været de-

38 | Nr. 4 | 27. januar 2003 Nr.4_side_35-39.qxd 24-01-03 18:09 Side 39

Mandagmorgen

batteret. Vigtigst er, at statsministerens udspil ser ud skal bruges til, begrænsede Foghs tale sig til abstrakte til at ændre nærhedsprincippet til et politisk princip i målsætninger som “liberalisering af vore markeder”, stedet for et juridisk. I dag er det EF-Domstolen der “stabil valuta”, “økonomisk, socialt og miljømæssigt vurderer, om et forslag overholder nærhedsprincippet. bæredygtig udvikling”. Det har eksempelvis fået domstolen til at afvise et for- Endelig har statsministeren behændigt i sit udspil slag om EU-regler mod tobaksreklamer. Ved at give de undladt at kommentere på de konsekvenser, udarbej- nationale parlamenter en “fælles kompetence” på om- delsen af en europæisk forfatning kan få for de danske rådet lægger statsministeren op til, at der i fremtiden forbehold. skal være en politisk vurdering af nærhedsprincippet. Hvis den kommende EU-forfatning får den form, Alle nationale parlamenter har i dag mulighed for som diskussionerne i Bruxelles peger i retning af, vil at pålægge deres regeringer at afvise et forslag, fordi det betyde, at Danmark i fremtiden skal holde sig ude det ikke overholder nærhedsprincippet. Med statsmi- fra yderligere dele af EU-samarbejdet. nisterens forslag lægges der op til, at de nationale par- Et område, som med stor sandsynlighed vil blive lamenter i stedet må samle opbakning hos andre ramt, er spørgsmålet om dansk deltagelse i et fremti- nationale parlamenter for at få en afvisning igennem. digt strafferetligt samarbejde i EU. Dette samarbejde kan Danmark i dag deltage i, fordi det foregår efter Visionerne mangler mellemstatslige principper. Men i fremtiden kan Dan- Ud over den manglende forankring hos de øvrige ja- mark holdes ude fra eksempelvis europæisk straffor- partier kritiserer de EU-operatører, som Ugebrevet har følgelse af rockerkriminalitet på grund af forbeholdet. talt med, især statsministerens tale for én ting: mang- “Vi vil få udvidet vores forbehold, og det kommer re- len på vision. “Det er et udmærket indspil til forhand- geringen til at bruge kræfter på under den kommende linger i Bruxelles, men der er intet af det, der kan sælge regeringskonference,” siger Niels Helveg Petersen. billetter i Danmark,” lyder en vurdering flere steder i Han peger på, at statsministerens manglende vilje centraladministrationen. til at gøre noget ved forbeholdene står i skærende kon- Flere embedsmænd peger på, at der de kommende trast til statsministerens udmeldinger om, at EU-lan- år vil foregå en debat, hvor ord som forfatning, præsi- dene i fremtiden eksempelvis bør styrke kampen mod dent og føderalt er dominerende. Derfor er det nød- international kriminalitet og illegal indvandring. “Det vendigt, at flertallet i Folketinget klart opstiller mål- er et spørgsmål, som regeringen åbenlyst ikke har sætninger om, hvad EU-samarbejdet skal bruges til i taget stilling til, og som den er nødt til at forholde sig fremtiden, og hvor det skal bevæge sig hen. til,” siger Niels Helveg Petersen. Sådanne visioner har statsministeren ikke præsen- teret overbevisende. Foghs konkrete forslag handler Ole Vigant Ryborg | [email protected] alle om den tekniske indretning af EU-samarbejdet. Når det gælder diskussionen om, hvad samarbejdet

Mandagmorgen Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør: Erik Rasmussen. IT: Jesper Boesen, IT-chef, Thomas Bering, Louise Ettrup, Helge Hunda- hl, Mette Qvist Sørensen. Ugebrevet: Mette Schmidt, redaktionschef, Kalle Jørgensen, redaktions- sekretær. I redaktionen: Poul Albret, Johannes P. Bøggild, Søren Schultz Økonomi: Eva Elsborg, økonomichef, Glenn Kjærstad, Jørgen Dalsgaard Jørgensen, Poul Anders Pedersen, Jacob Rosenkrands, Ole Vigant Ry- Olsen. borg (Bruxelles), Frans Rønnov, Jasper Steen Winkel. Grafik: Simon Lei Fredslund og Sune Watts. Research: Mette Stougaard. Korrektur: Chri- Administration: Inge-Lise Bjerg Andreasen, Lisbeth Ann Johnson, Sanja stian Michaelsen. Lukic, Merete Midtgaard. Strategisk Forum: Tine Lange, projektchef, Rasmus Arentsen, Susanne Tryk: Ekspressen. Bremer, Kristina Engberg, Morten Fisker, Bent Gringer, Lars Jannick Jo- Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver hansen, Anette Højgaard Jønson. mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 0905-4332. Innovation & Intelligence: Steen Svendsen, forskningschef, Thomas Jør- Kopiering er kun tilladt ifølge gældende COPY-DAN-aftaler. gen Boesen, Tina Ronæs Dreyer, Anders Hagen Hansen, Anders Hede, Etiske regler: Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, Sussi Heinrichson, Eva Høeg, Dorte Egelund Jensen, Heidi Kornholt, der kan læses på www.mm.dk. Maria Krogsgaard, Sofie Birch Mathiasen, Heidi M. Rasmussen, Ulrik Søndergaard. Abonnement: Halvår kr. 3.400 ekskl. moms. Helår 6.300 ekskl. moms. Salg og markedsføring: Susanne Handberg, salg- og marketingchef, Ulf Adgang til Mandag Morgens videnbase: Sejersen, Magdi Sourial. Annonce: Therese Bech, Sidsel Bogh. Brugernavn: mm1202 Password: perspektiv

Nr. 4 | 27. januar 2003 | 39