Mm Tre Ud Af Fire Radikale Vælgere Vil Have SR-Regering
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Mm Ugebrevet MANDAG Morgen Tre ud af fire radikale vælgere vil have SR-regering De radikale ligger stabilt i meningsmålingerne - Men gennemstrømningen er stor - De nye vælgere bliver rekrutteret fra venstrefløjen - Partileder Marianne Jelved har yderst svært ved at kapre borgerlige vælgere, viser AIM-undersøgel- se forud for partiets landsmøde - Nu skal EU trækkes ind i valgkampen Otte år i regering med Socialdemokratiet har ikke fået træthedens rust til at tære på de radikale vælgere. For der er lige så stor opbakning til en SR-regering som ved valget i 1998. Tre ud af fire radikale vælgere foretrækker således en SR-regering. Kun 16 pct. ser hellere en borgerlig regering bestående af Venstre og de Konservative. Se tabel 1. Det fremgår af en undersøgelse, som ACNielsen AIM har foretaget for Ugebre- vet. Dermed har partileder Marianne Jelved solid opbakning til at fortsætte regerings- samarbejdet, når hun om knap to uger skal stå ansigt til ansigt med de knap 400 dele- gerede på Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg. Den radikale jernlady sidder selv trygt i stolen som partiets ubestridte leder. Selv om et generationsskifte er et hyppigt tema, når to radikale mødes, så står oplagte kandi- dater mildest talt ikke i kø for at overtage posten. Niels Helveg Petersens stunt i januar er for længst lagt på hylden. Dengang kom han til lidt for højt at lufte sine synspunkter om et nødvendigt lederskifte til fordel for yngre kræfter. Men som en skoledreng fanget med fingrene nede i kagedåsen måtte han brødebetynget trække sine ord tilbage. Siden har der været ro på bagsmækken. Og Jelveds linje er da også stort set uantastet i den radikale folketingsgruppe. Den mere liberale front anført af folk som den radikale formand i København, Anders Thomsen, som vil slanke velfærdssamfundet, har svært ved at finde et solidt fodfæste. I hvert fald foreløbig. Traditionen tro vil de radikale græsrødder på landsmødet intenst drøfte, hvordan de kan sælge flere billetter, så vælgerkorpset giver et mere reelt billede af den politiske magt. Kun et sviende valgnederlag synes at kunne bringe uro i de radikale geledder. Og her står partiet i et dilemma. For det har særdeles svært ved at kapre nye vælgere fra Venstre og de øvrige borgerlige partier. Partiet lig ger konstant mellem fire og fem pct. af vælgerne, men vælgervandringen til og fra de Radikale er taget til siden valget i 1998. Seks ud af ti vælgere er forblevet loyale, viser meningsmålingen fra ACNielsen AIM. Men hver femte har vendt partiet ryg gen. På ægte radikal vis er den ene halvdel søgt til venstrefløjen. Den anden halvdel er gået til højre. Tabel 1: Tre ud af fire Stor støtte til SR-regering radikale vælgere fore- Mm trækker en SR- Vælgernes foretrukne regeringsalternativ, august 2001, opdelt efter parti, pct. regering. Ville stemme, hvis S-R V-K Ved ikke, Antal valg i morgen: regering regering Ubesvaret svarpers. Venstrefløj 87 6 7 107 Socialdemokratiet 90 2 8 232 Radikale 73 16 11 36 CD 39 36 25 24 Kr. Folkeparti 18 53 29 19 V 1 95 4 254 K 1 90 9 56 Dansk Folkeparti 5 90 5 78 Alle (sammenlagt) 40,2 44,5 15,3 1.104 Kilde: ACNielsen AIM, August. Nye vælgere kommer fra venstrefløjen Til gengæld rekrutterer de Radikale stort set alle sine nye vælgere fra venstrefløjen. Set med regeringens optik svarer det til et skridt frem og to skridt tilbage. Derfor er de Radikale ikke lige for tiden det parti, som er garant for at skaffe de nødvendige ekstra mandater for at kunne bevare regeringsmagten. Kun tre pct. af de nye vælgere kommer fra de borgerlige partier, og syv pct. fra de to små midterpartier, CD og de Kristelige. Nr. 28 3. september 2001 1 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen “De radikale har afgivet vælgere til højre og har stort set ikke fået nogen igen. Det forklarer også, hvorfor den samlede blok af partier til venstre samt de Radikale bliver mindre. De kan så håbe på, at højrefløjen kammer over på for eksempel udlændinge- politikken, så det bliver for meget af det gode for deres vælgere,” siger professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Se figur 1. Mens Venstre og Anders Fogh Rasmussen nærmest har gjort sig til talsmænd for at sikre den sociale omsorg og derved fravristet Socialdemokratiet et af sine mest markante vælgerområder, fremstår de Radikale nu nærmest som Danmarks eneste liberale parti. Men selv om Venstres kursskifte kunne efterlade et hul i vælgerkorpset, så tvivler flere radikale kilder på, at de er i stand til at tiltrække tvivlende borgerlige vælgere. For de Radikale vil ikke efterlade nogen som helst tvivl om, hvem de peger på som statsminister, den dag valget bliver udskrevet. Deres kandidat er ubestridt Poul Nyrup Rasmussen, og det begrænser muligheden for vælgerhugst i den borgerlige lejr, hvor Nyrup er hovedfjenden. Den radikale socialordfører Anders Samuelsen giver dog et langt mere opti- mistisk billede af situationen: “Tidligere kunne vi få fat i Venstre-vælgere, som havde socialt engagement. Det kan vi ikke mere, da Venstre på nogle måder har placeret sig midt imellem SF og Social- demokratiet. Vores problem er derfor at få gjort det meget tydeligt, at Venstre er stivnet. Jeg tror, at vælgerpotentialet er meget, meget stort. Men vi har ikke været gode nok til at signalere alle de ting, som vi er kommet igennem med, og som jeg ved bliver værdsat af Venstres og de Konservatives vælgere. For eksempel har vores skatteudspil gjort stort indtryk blandt Venstres vælgere,” siger Anders Samuelsen. Figur 1: De Radikale rekrutterer langt de fleste nye vælgere fra Vælgervandring til og fra Det Radikale Venstre siden valget den 11. marts 1998, pct. venstrefløjen. Kun tre pct. kommer fra de Konser- borgerlige partier. Venstre- Social Dem. Radikale CD + Kr. F. fløjen vative 3 pct. 5 pct. 59 pct. 2 pct. 3 pct. 5 pct. 17 pct. 58 pct. 7 pct. Radikale Venstre 3 pct. 1 pct. 5 pct. 5 pct. 6 pct. 21 pct. Fr.partiet + Venstre Sofa + ved Nye vælgere Dansk Folkep. ikke Note: Vandringerne fra Det Radikale Venstre er angivet i pct. af partiets vælgere ved valget i 1998 (N=114). Vandringerne til Det Radikale Venstre er angivet i pct. af partiets aktuelle tilslutning i meningsmålingerne (N=145). Kilde: ACNielsen AIM telefonsurvey gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen, juni og august 2001. De Radikale har mistet tålmodigheden med Venstre Vibrationerne mellem de Radikale og Venstre var bedre gennem 80’erne med Niels Helveg Petersen som fast garant for en borgerlig regering. Men otte år i Nyrup-regerin- gen har kølnet forholdet til Venstre. Specielt det sidste år har drænet på de Radikales tålmodighed. Ikke mindst Venstres forslag om at skære 1,5 milliard i ulandsbistanden og forhøje perioden for permanent opholdstilladelse for udlændinge fra de nuværende tre år til syv er en direkte krigserklæring for et parti, hvis hjerteblod lig ger netop på disse områder. Ulandsbistanden er så helligt et område for de Radikale, at en finke røg af den ellers så driftssikre Jelveds pande, da hun kom til at lufte en intern splittelse i regeringen for at sikre ulandsbistandens størrelse. Selv den mere borgerligt indstillede finansord- fører Morten Helveg Petersen erkender da også, at kløften mellem de to partier er blevet dybere. “Vi er ikke et parti, der traditionelt smider os i hængekøjen. Vi søger indflydelse, og det gør vi uanset regeringens farve. Men det bliver svært. Vi har i det seneste års tid 2 Nr. 28 3. september 2001 Mm Ugebrevet MANDAG Morgen Figur 2: De Radikale set Venstre spille ud med barselsorlov har det mest velud- og en række letkøbte forslag. Tingene dannede vælgerkorps Andel med studentereksamen med næsthøjest ind- har ændret sig, og det er ikke til det bed- komst. Radikale Venstre re. Som finansordfører deltager jeg i Enhedslisten diskussioner med Venstre, og jeg må SF nogle gange knibe mig selv i armen og Kr. Folkeparti spørge, om det nu virkelig er borgerlig Konservative politik. Hvis Venstre sammen med de CD Konservative og Dansk Folkeparti Gennemsnit lægger op til stramninger på udlændin- Venstre geområdet, retspolitikken og en ned- Socialdemokratiet skæring af ulandsbistanden, så befor- Dansk Folkeparti Fremskridtspartiet Pct. drer det ikke samarbejdsviljen hos os,” siger Morten Helveg Petersen. 0 20 40 60 80 100 Derfor kan en eventuel borgerlig 2000 2001 regering godt glemme enhver flirt med Andel arbejdere de Radikale i forsøget på at lokke dem Radikale Venstre til at udgøre et parlamentarisk grundlag. Fremskridtspartiet Radikale kilder understreger, at Anders Dansk Folkeparti Fogh Rasmussen er blevet for populi- Socialdemokratiet stisk for dem, og at det vil svække de Gennemsnit Radikales troværdighed alvorligt, hvis CD de efter otte år med Nyrup nu skiftede SF Venstre side. Strategien er derfor at holde sig til- Kr. Folkeparti bage og afvente, om Anders Fogh Ras- Enhedslisten mussen kan levere varen som statsmini- Konservative Pct. ster. 0 20 40 60 80 100 EU skal være valgtema 2000 2001 De Radikale har den senere tid forsøgt at profilere sig med nogen succes. Parti- Tilslutning til Det Radikale Venstre et har præsenteret en række selvstændi- 6 Pct. ge udspil - om skat, aktivering og en- 5 gelsk i 3. klasse. Ikke mindst forslaget om en skattereform med lavere margi- 4 FV 1994 nalskatter blev udlagt som en alvorlig 3 FV 1998 splittelse i regeringen. Men det er værd at huske på, at sidste gang de Radikale 2 præsenterede et skatteudspil, skete det midt i valgkampen i 1998. Og det fik 1 ikke ægteskabet med Socialdemokratiet 0 til at bløde. Derfor vil vælgerne også i ‘94 ‘95 ‘96 ‘97 ‘98 ‘99 ‘00 ‘01 den kommende tid opleve flere selv- stændige radikale udspil i et forsøg på at Gns.