Vælgernes Vurderinger Af Danske Statsministre Og Deres Ministerhold
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Vælgernes vurderinger af danske statsministre og deres ministerhold Peter Heyn Nielsen, Cand.Scient.Pol., ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected]. Artiklen rummer det første studie nogensinde af må- Niels Helveg Petersen kan meget vel have linger af, hvor godt danske vælgere mener, ministrene ret i, at politik bliver man aldrig klog på. Det i den til enhver tid siddende danske regering klarer gælder vel særligt, hvis man ikke studerer sig. Disse ministermålinger kendes i Danmark tilbage det tilbundsgående, kunne man tilføje. Det til 1978. Analysen giver et detaljeret grundlag for at gælder også for denne type målinger af, hvor diskutere offentlighedens vurdering af de seneste seks statsministre og disses ministerhold. Det er vigtigt for godt ministrene i Danmark klarer sig. For forståelsen af, hvilken autoritet disse statsministre har selvom disse er foretaget med jævne mel- ledet deres respektive regeringer med. Her ses det, at lemrum siden maj 1978, så har ingen stats- Anders Fogh Rasmussen og Poul Schlüter var sær- kundskabsstudier endnu undersøgt dem. Det ligt stærke statsministre på dette parameter, mens det forsøger denne artikel at rette op på. modsatte gjorde sig gældende for Helle Thorning- Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen. Derudover un- Fra tid til anden kan man i medierne finde dersøges tendenser angående, hvor godt vælgerne har målinger, hvor et udsnit af vælgerne er ble- syntes, forskellige ministre på hvilke ministerposter vet bedt om at vurdere, hvor godt de enkelte har klaret ministerhvervet. Denne gennemgang anty- ministre, der er på det givne tidspunkt, klarer der et hierarki blandt ressortområderne, hvor nogle ministerposter har været forbundet med lavere vurde- sig. Der gives en oversigt, der viser, hvordan ringer af vælgerne end andre ministerposter. respondenterne i gennemsnit har vurderet de enkelte ministre, og der vises en rangering af »Jeg har selv skæmtet med min mangel på folkelig- ministrene fra den bedst til den dårligst vur- hed. Derfor er resultatet så overraskende for mig. Men derede. Det er disse målinger, der undersøges politik bliver man aldrig klog på.« i denne artikel.2 Jeg har valgt at fokusere sær- ligt på statsministrenes placering i disse må- Sådan sagde daværende udenrigsminister linger af danske ministre. Det sker både for at Niels Helveg Petersen, da han blev konfron- undersøge skiftende statsministres anseelse teret med, at han i en meningsmåling i april over en periode på 40 år, men hermed gives 1993 blev vurderet som den af de siddende også et mere generelt indblik i selve det mo- ministre, der klarede sig bedst.1 Denne artikel derne statsministerembede, der løfter siger undersøger netop målinger af, hvor godt væl- over det partikulære ved de enkelte indehave gerne mener, danske ministre klarer sig. Ar- af embedet. tiklen har et særligt fokus på, hvordan stats- ministrene er blevet bedømt i disse målinger. Overordnet set er fokus på to problemstillin- 89 ger. For det første drejer det sig om at have udpeger sine ministre, samt en partileder i et kvalificeret grundlag at vurdere skiftende et regeringspartis ditto, når ministerposterne statsministres popularitet ud fra. Der kan skal fordeles mellem forskellige partier i en eksistere forskellige og til tider modsatret- koalitionsregering. tede kollektive og individuelle erindringer om, hvem der har været populære ministre, Regeringslederes styrkede embeder i par- og ikke mindst hvem der har været populære lamentariske demokratier og i Danmark eller upopulære statsministre. Det kan måske Det har været anført, at gode personlige må- være relevant for en undersøgelse af givne linger er en styrke for den til enhver tid sid- politikeres eftermæle. Men i en bedømmelse dende dansk statsminister (Knudsen, 2007: af eksempelvis en statsminister er det langt 287; Nielsen, 2016: 366-7). Det er imidlertid mere relevant at undersøge dennes popularitet ikke blevet undersøgt tilbundsgående. Det er i dennes embedsperiode. Kan man sige noget begrænset, hvor meget forskning der findes entydigt om, hvorvidt nogle statsministre væ- om dansk regeringsarbejde i bredere forstand ret mere populære end andre? Har det udvik- og i særdeleshed det danske statsministerem- let sig undervejs i disses embedsperiode? Og bede. I eksempelvis Storbritannien er der hvor populær var den til enhver tid siddende en lang og righoldig tradition for studier af statsminister sammenlignet med sit minister- premierministre og regeringsarbejde (Elgie, hold? Svar på disse spørgsmål hjælper til at 2011). Selv i Storbritannien anses det for be- nuancere enhver vurdering af de forskellige grænset i sammenligning med, hvor mange statsministres respektive embedsførelse. studier der findes af regeringsledere i USA. Det har været anført, at hullerne i deres viden For det andet analyseres det, hvilken popu- om premierministerembedet forekommer laritet der knytter sig til enkelte ressortmi- store, og deres studier af samme er under- nistres popularitet. Der findes tilsvarende udviklede, når de sammenligner med studier mange antagelser om, hvilke ministerposter af amerikanske præsidenter (Strangio o.a., der er forbundet med popularitet, og hvilke 2013: 5). Denne pointe synes endnu mere ud- der ikke er. Men kan man overhovedet sige talt i Danmark, hvorfor der for indeværende i noget om, hvilke ministerposter der historisk nogen grad er fundet inspirationen fra studier, set har været forbundet med popularitet? Og der angår det amerikanske præsidentembede, hvilke der ikke har? Hvordan har det gjort samt studier af premierministerembedet i sig gældende i forskellige regeringskonstel- Storbritannien. lationer? Handler det måske mere om, hvil- ken person der varetager posten, end det Den helt overordnede kontekst for artiklen er givne ressortområde? Disse spørgsmål er re- den, at det har været påpeget, at regerings- levante for dynamikken internt i en regering. lederne i flere parlamentariske demokratier Det markerer et hierarki internt i regeringen, over tid er blevet mere magtfulde vis-à-vis hvis der er poster, der er forbundet med større deres parlamenter og vis-à-vis de øvrige popularitet og måske prestige end andre. Og ressortministre (Pogunkte og Webb, 2005; politikere er som udgangspunkt interesserede Kolltveit, 2012a; Kolltveit, 2012b) også i en i at blive genvalgt, hvorfor det ikke er uvæ- dansk kontekst (Pedersen og Knudsen, 2005; sentligt, om der er popularitet forbundet med Knudsen, 2007: 281; Isaksson, 2011). Det er den ministerpost, en given person måtte væl- ikke alle steder lige klart, hvornår denne ud- ge at sige ja til. Populariteten forbundet med viklingstendens skal fastlægges i tid, men der forskellige ministerposter er også relevant i menes typisk en udviklingstendens, der går forhold til at vurdere den til enhver tid sid- fra efterkrigstiden og frem til i dag (Pogunk- dende statsministers dispositioner, når denne te og Webb, 2005: 18; Isaksson, 2011: 223, 90 228). I Danmark er udviklingen endnu tyde- ding, 2013: 57ff.). Her analyseres det, om ligere, hvis man fører den historiske analyse givne premierministre har været henholds- tilbage til 1848 (Knudsen, 2000a; Knudsen, vis mere eller mindre magtfulde (Dowding, 2000b: 520ff; Knudsen, 2007: 287ff; Knud- 2013: 57ff) eller dominerende (Heffernan, sen, 2016: 15-23). Derfor er det relevant at 2003; Heffernan, 2012).3 En distinkt forskel lave historiske studier af danske statsmini- fra præsidentialiseringslitteraturen ved disse stre, uanset at data i denne artikel ikke går studier er, at der i analyserne sondres mellem længere tilbage end 1978. institutionelle faktorer og personlige faktorer (Dowding, 2013: 68; Heffernan, 2003: 350; Nogle af disse studier forsøgte man at indfan- Heffernan, 2012: 641). Disse frameworks ge udviklingen af rollen som regeringsleder i hviler på en tilsvarende institutionel analyse parlamentariske systemer i begrebet om præ- af, at premierministre i dag indtager et mere sidentialisering (Pogunkte og Webb, 2005). magtfuldt embede end tidligere.4 Men om Tesen om præsidentialisering har siden affødt premierministeren i sidste ende bliver magt- en længere terminologisk strid (Isaksson, fuld i embedet, afhænger af nogle personlige 2011: 223; Heffernan, 2003: 349; Heffer- faktorer hos den til enhver tid siddende re- nan, 2012; Strangio o.a., 2013: 9; Dowding, geringsleder. Embedet kan nok være vokset 2013: 60-6). I nyere studier afvises begrebet i magtbeføjelser, men det kræver en premi- med henvisning til, at det forvirrer mere end erminister med særlige personlige karakteri- forklarer, fordi en amerikansk præsident står stika at udnytte disse. med en fundamentalt anderledes opgave end en premierminister (Heffernan, 2012; Stran- Positive vurderinger af vælgerne er i denne gio o.a., 2013: 9; Dowding, 2013: 60-6). henseende at betragte som en personlig res- Uanset uenighederne har begge teoriretnin- source, der kan være med til at styrke rege- ger relevans for denne artikels undersøgelser. ringslederens magt (Dowding, 2013: 71). Heffernan går længst i forhold til at lægge I præsidentialiseringslitteraturen findes argu- vægt på premierministerens popularitet mentet om, at regeringslederen som person (2003: 353; 2012: 641). Han anfører, at det at får en mere fremtrædende rolle på bekostning kunne fremvise kontinuerligt høje personlige af kollektive organer som regering og parti målinger er et essentielt element for at blive (Pogunkte og Webb, 2005: 7-8). I givet fald en dominerende premierminister (Heffernan, giver det en anden type delegation af autoritet