Vælgernes Vurderinger Af Danske Statsministre Og Deres Ministerhold

Home , Anders Fogh Rasmussen, Bertel Haarder, Frederiksen Cabinet, Henrik Dam Kristensen, Karen Jespersen, Mogens Lykketoft

Vælgernes vurderinger af danske statsministre og deres ministerhold

Peter Heyn Nielsen, Cand.Scient.Pol., ekstern lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, [email protected].

Artiklen rummer det første studie nogensinde af må- Niels Helveg Petersen kan meget vel have linger af, hvor godt danske vælgere mener, ministrene ret i, at politik bliver man aldrig klog på. Det i den til enhver tid siddende danske regering klarer gælder vel særligt, hvis man ikke studerer sig. Disse ministermålinger kendes i Danmark tilbage det tilbundsgående, kunne man tilføje. Det til 1978. Analysen giver et detaljeret grundlag for at gælder også for denne type målinger af, hvor diskutere offentlighedens vurdering af de seneste seks statsministre og disses ministerhold. Det er vigtigt for godt ministrene i Danmark klarer sig. For forståelsen af, hvilken autoritet disse statsministre har selvom disse er foretaget med jævne mel- ledet deres respektive regeringer med. Her ses det, at lemrum siden maj 1978, så har ingen stats- Anders Fogh Rasmussen og Poul Schlüter var sær- kundskabsstudier endnu undersøgt dem. Det ligt stærke statsministre på dette parameter, mens det forsøger denne artikel at rette op på. modsatte gjorde sig gældende for Helle Thorning- Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen. Derudover un- Fra tid til anden kan man i medierne finde dersøges tendenser angående, hvor godt vælgerne har målinger, hvor et udsnit af vælgerne er ble- syntes, forskellige ministre på hvilke ministerposter vet bedt om at vurdere, hvor godt de enkelte har klaret ministerhvervet. Denne gennemgang anty- ministre, der er på det givne tidspunkt, klarer der et hierarki blandt ressortområderne, hvor nogle ministerposter har været forbundet med lavere vurde- sig. Der gives en oversigt, der viser, hvordan ringer af vælgerne end andre ministerposter. respondenterne i gennemsnit har vurderet de enkelte ministre, og der vises en rangering af »Jeg har selv skæmtet med min mangel på folkelig- ministrene fra den bedst til den dårligst vur- hed. Derfor er resultatet så overraskende for mig. Men derede. Det er disse målinger, der undersøges politik bliver man aldrig klog på.« i denne artikel.2 Jeg har valgt at fokusere sær- ligt på statsministrenes placering i disse må- Sådan sagde daværende udenrigsminister linger af danske ministre. Det sker både for at Niels Helveg Petersen, da han blev konfron- undersøge skiftende statsministres anseelse teret med, at han i en meningsmåling i april over en periode på 40 år, men hermed gives 1993 blev vurderet som den af de siddende også et mere generelt indblik i selve det mo- ministre, der klarede sig bedst.1 Denne artikel derne statsministerembede, der løfter siger undersøger netop målinger af, hvor godt væl- over det partikulære ved de enkelte indehave gerne mener, danske ministre klarer sig. Ar- af embedet. tiklen har et særligt fokus på, hvordan statsministrene er blevet bedømt i disse målinger. Overordnet set er fokus på to problemstillin-

89 ger. For det første drejer det sig om at have udpeger sine ministre, samt en partileder i et kvalificeret grundlag at vurdere skiftende et regeringspartis ditto, når ministerposterne statsministres popularitet ud fra. Der kan skal fordeles mellem forskellige partier i en eksistere forskellige og til tider modsatret- koalitionsregering. tede kollektive og individuelle erindringer om, hvem der har været populære ministre, Regeringslederes styrkede embeder i par- og ikke mindst hvem der har været populære lamentariske demokratier og i Danmark eller upopulære statsministre. Det kan måske Det har været anført, at gode personlige må- være relevant for en undersøgelse af givne linger er en styrke for den til enhver tid sid- politikeres eftermæle. Men i en bedømmelse dende dansk statsminister (Knudsen, 2007: af eksempelvis en statsminister er det langt 287; Nielsen, 2016: 366-7). Det er imidlertid mere relevant at undersøge dennes popularitet ikke blevet undersøgt tilbundsgående. Det er i dennes embedsperiode. Kan man sige noget begrænset, hvor meget forskning der findes entydigt om, hvorvidt nogle statsministre væ- om dansk regeringsarbejde i bredere forstand ret mere populære end andre? Har det udvik- og i særdeleshed det danske statsministerem- let sig undervejs i disses embedsperiode? Og bede. I eksempelvis Storbritannien er der hvor populær var den til enhver tid siddende en lang og righoldig tradition for studier af statsminister sammenlignet med sit minister- premierministre og regeringsarbejde (Elgie, hold? Svar på disse spørgsmål hjælper til at 2011). Selv i Storbritannien anses det for be- nuancere enhver vurdering af de forskellige grænset i sammenligning med, hvor mange statsministres respektive embedsførelse. studier der findes af regeringsledere i USA. Det har været anført, at hullerne i deres viden For det andet analyseres det, hvilken popu- om premierministerembedet forekommer laritet der knytter sig til enkelte ressortmi- store, og deres studier af samme er under- nistres popularitet. Der findes tilsvarende udviklede, når de sammenligner med studier mange antagelser om, hvilke ministerposter af amerikanske præsidenter (Strangio o.a., der er forbundet med popularitet, og hvilke 2013: 5). Denne pointe synes endnu mere ud- der ikke er. Men kan man overhovedet sige talt i Danmark, hvorfor der for indeværende i noget om, hvilke ministerposter der historisk nogen grad er fundet inspirationen fra studier, set har været forbundet med popularitet? Og der angår det amerikanske præsidentembede, hvilke der ikke har? Hvordan har det gjort samt studier af premierministerembedet i sig gældende i forskellige regeringskonstel- Storbritannien. lationer? Handler det måske mere om, hvilken person der varetager posten, end det Den helt overordnede kontekst for artiklen er givne ressortområde? Disse spørgsmål er re- den, at det har været påpeget, at regerings- levante for dynamikken internt i en regering. lederne i flere parlamentariske demokratier Det markerer et hierarki internt i regeringen, over tid er blevet mere magtfulde vis-à-vis hvis der er poster, der er forbundet med større deres parlamenter og vis-à-vis de øvrige popularitet og måske prestige end andre. Og ressortministre (Pogunkte og Webb, 2005; politikere er som udgangspunkt interesserede Kolltveit, 2012a; Kolltveit, 2012b) også i en i at blive genvalgt, hvorfor det ikke er uvæ- dansk kontekst (Pedersen og Knudsen, 2005; sentligt, om der er popularitet forbundet med Knudsen, 2007: 281; Isaksson, 2011). Det er den ministerpost, en given person måtte væl- ikke alle steder lige klart, hvornår denne ud- ge at sige ja til. Populariteten forbundet med viklingstendens skal fastlægges i tid, men der forskellige ministerposter er også relevant i menes typisk en udviklingstendens, der går forhold til at vurdere den til enhver tid sid- fra efterkrigstiden og frem til i dag (Pogunk- dende statsministers dispositioner, når denne te og Webb, 2005: 18; Isaksson, 2011: 223,

90 228). I Danmark er udviklingen endnu tyde- ding, 2013: 57ff.). Her analyseres det, om ligere, hvis man fører den historiske analyse givne premierministre har været henholds- tilbage til 1848 (Knudsen, 2000a; Knudsen, vis mere eller mindre magtfulde (Dowding, 2000b: 520ff; Knudsen, 2007: 287ff; Knud- 2013: 57ff) eller dominerende (Heffernan, sen, 2016: 15-23). Derfor er det relevant at 2003; Heffernan, 2012).3 En distinkt forskel lave historiske studier af danske statsmini- fra præsidentialiseringslitteraturen ved disse stre, uanset at data i denne artikel ikke går studier er, at der i analyserne sondres mellem længere tilbage end 1978. institutionelle faktorer og personlige faktorer (Dowding, 2013: 68; Heffernan, 2003: 350; Nogle af disse studier forsøgte man at indfan- Heffernan, 2012: 641). Disse frameworks ge udviklingen af rollen som regeringsleder i hviler på en tilsvarende institutionel analyse parlamentariske systemer i begrebet om præ- af, at premierministre i dag indtager et mere sidentialisering (Pogunkte og Webb, 2005). magtfuldt embede end tidligere.4 Men om Tesen om præsidentialisering har siden affødt premierministeren i sidste ende bliver magten længere terminologisk strid (Isaksson, fuld i embedet, afhænger af nogle personlige 2011: 223; Heffernan, 2003: 349; Heffer- faktorer hos den til enhver tid siddende re- nan, 2012; Strangio o.a., 2013: 9; Dowding, geringsleder. Embedet kan nok være vokset 2013: 60-6). I nyere studier afvises begrebet i magtbeføjelser, men det kræver en premi- med henvisning til, at det forvirrer mere end erminister med særlige personlige karakteri- forklarer, fordi en amerikansk præsident står stika at udnytte disse. med en fundamentalt anderledes opgave end en premierminister (Heffernan, 2012; Stran- Positive vurderinger af vælgerne er i denne gio o.a., 2013: 9; Dowding, 2013: 60-6). henseende at betragte som en personlig res- Uanset uenighederne har begge teoriretnin- source, der kan være med til at styrke rege- ger relevans for denne artikels undersøgelser. ringslederens magt (Dowding, 2013: 71). Heffernan går længst i forhold til at lægge I præsidentialiseringslitteraturen findes argu- vægt på premierministerens popularitet mentet om, at regeringslederen som person (2003: 353; 2012: 641). Han anfører, at det at får en mere fremtrædende rolle på bekostning kunne fremvise kontinuerligt høje personlige af kollektive organer som regering og parti målinger er et essentielt element for at blive (Pogunkte og Webb, 2005: 7-8). I givet fald en dominerende premierminister (Heffernan, giver det en anden type delegation af autoritet 2003: 353). fra vælger til beslutningstagere, hvis personer får en mere fremtrædende rolle på bekostning En tilsvarende sondring mellem institutionel- af nævnte kollektive organer (Se også Karvo- le og personlige ressourcer er også at finde nen, 2010). Pogunkte og Webb anfører dels, i litteraturen om det danske statsministerem- at parlamentsvalg i højere grad kommer til at bede (Knudsen, 2007). Hvor man i den briti- handle om, hvem der skal være regeringsle- ske litteratur har anvendt predominant (Hef- der, og dels at regeringslederen i højere grad fernan, 2003) og powerful (Dowding, 2013), personificerer regeringen (2005: 7-8). Derfor anvender Knudsen her »stærke« (2007). Det er det relevant at undersøge, hvordan vælger- er derfor også valgt i denne artikel. ne har vurderet skiftende statsministre. Gør det en forskel, om man har populære Blandt kritikere af præsidentialiseringsbegre- regeringsledere eller ej? bet har man forsøgt at udvikle frameworks I studier af det amerikanske præsidentembe- til komparative studier af premierministre de og amerikanske præsidenter vil approval (Heffernan, 2003; Heffernan, 2012; Dow- ratings være et afgørende element (Ragsdale,

91 2010: 44, 49-52; Dallek, 1996: 144-57). Til- så er det ikke altid den mest populære kandi- svarende er det i denne artikel antagelsen, dat, der vinder (Wattenberg, 2004: 148). I de at statsministerens placering og vurdering i senere af eksemplerne var der faktisk tendens ministermålingerne er relevant for studier af til det modsatte. Popularitet er imidlertid op- danske statsministre og det danske statsmini- gjort på fem forskellige kriterier, hvor et af sterembede, selvom approval ratings og mini- dem er kompetence. På denne indikator er der stermålinger ikke foretages helt ens. en svag tendens til, at den præsidentkandidat, der vurderes bedst herpå, også vinder præsi- I en amerikansk kontekst har det været un- dentvalget. dersøgt, at der er en tæt sammenhæng mellem vælgernes vurdering af præsidenten og Til sidst kan man anføre, at en undersøgelse vicepræsidenten (Baumgartner, 2017). Her er har vist, at Venstres »statsministerkandidat« der tegn på, at vælgerne ikke danner en selv- Lars Løkke Rasmussen som person kostede stændig mening om vicepræsidenten, selvom sit parti stemmer ved folketingsvalget i 2015 denne indgår i kabinettet. Vurderingen af vi- (Stubager og Hansen, 2017: 169). På denne cepræsidenten følger vurderingen af præsi- måde er det relevant at beskæftige sig med denten. Det modsatte har til gengæld været vælgernes vurderinger af statsministre. Den- tilfældet for vurderinger af hhv. præsidenten nes miskredit kan koste stemmer. og forsvarsministeren, samt af præsidenten og udenrigsministeren (Panagopoulos, 2006; Ministermålingerne i denne artikel Panagopoulos, 2007: 157). Samme tematik Målinger om ministre og statsministre er undersøges også i denne artikel, hvor vælger- gennem tiden foretaget på forskellige måder nes vurderinger af statsministeren sammen- og bragt i efterhånden talrige medier. Denne lignes med deres vurderinger af seks øvrige artikel forsøger ikke at danne et overblik over ministerposter. Følger vurderinger af de øv- alle disse. I stedet er ministermålinger bragt rige ministre bare vurderingerne af statsmi- i bestemte medier udvalgt til analysen, så nisteren? Eller danner vælgerne meninger af artiklen kontinuerligt dækker perioden 1978- disse uafhængigt af regeringslederen? 2018.

Et studie har vist, at vælgere i USA i højere Jyllands Posten bringer den første minister- grad være vil indstillet på, at præsidenten ud- måling i maj 1978.5 Faktisk havde avisen i to vider sine magtbeføjelser, når præsidenten får tilfælde tidligere bragt målinger af vælgernes høje approval ratings (Reeves og Rogowski, vurdering af kun statsministeren på en tilsva- 2015). I en australsk kontekst har det været rende skala (2. juni 1975 og 3. januar 1977).6 undersøgt, at vælgernes vurdering af premi- I maj 1978 udvides med undersøgelsen til at erministeren påvirker opbakningen til rege- gælde alle regeringens ministre. I denne ar- ringen samlet set (McAllister, 2003: 273). tikel inddrages ministermålinger bragt i Jyl- Begge dele er relevante, ifald disse logikker lands Posten 1978-2013, Berlingske Tidende kan antages at gøre sig gældende i Danmark. 1997-2018, Børsen 2004-2008 og Altinget. dk 2011-2018.7 Disse målinger er inddraget, En ting er vælgernes vurdering af den sid- fordi de har været til at fremskaffe systema- dende regeringsleder. Noget andet er, hvor- tisk for hele perioden, og fordi de tåler sam- dan vælgerne vurderer de personer, der kan- menlign i deres udformning (se nedenfor). diderer til at blive valgt som regeringsleder. Generelt er det især en udfordring systema- Et amerikansk studie har vist, at når man un- tisk at indsamle disse data, hvor de ikke er dersøger præsidentkandidaternes popularitet bragt i landsdækkende dagblade. Ved hjælp for amerikanske præsidentvalg 1952-2000, af Avisårbogen, Mediestream, aviser lagret

92 på mikrofilm, Infomedia, Gallups hjemmesi- skala med syv valgmuligheder.10 Derefter bede og til sidst Altinget.dks egen søgefunktion nytter disse to medier hver især forskellige in- har det været muligt at fremskaffe målinger tervalskalaer (eksempelvis 0-10). Altinget.dk fra disse medier i de anførte perioder. opererer med forskellige typer intervalskalaer i alle målinger.11 Børsens ministermålinger Hvad angår typen af målinger, opereres der adskiller sig fra de øvrige ministermålinger i artiklen med ministermålinger, der bygger ved det, at der benyttes 13-skalaen, som i på respondenters vurdering af, hvor godt de disse år blev udfaset af den danske undervis- enkelte ministre »klarer sig« på en given ska- ningssektor.12 Det kan også diskuteres, om la.8 De inddragede målinger opererer i nogle man kan omregne fra denne skala på en me- tilfælde Likert-skalaer med syv valgmulighe- ningsfuld måde. Det er dog kun fire målinger, der og i andre tilfælde med intervalskalaer. der stammer fra dette medie i denne undersø- Der er ikke inddraget målinger, hvor man gelse og ved en omregning afviger karakte- har spurgt til, om de enkelte ministre klarer rerne ikke iøjnefaldende fra andre målinger. sig enten godt eller dårligt, altså med kun to udfaldsmuligheder. I enkelte dele af artiklens Fremgangsmåden i analyserne af mini- analyse er karakterer fra de forskellige typer stermålingerne af målinger omregnet til karakterer på en De forskellige analyser, der præsenteres, har skala fra 1 til 100, så det er muligt at foretage i nogen grad fokus på at beskrive mere end sammenligninger på tværs af forskellige ty- at forklare. Det er relevant i flere tilfælde, per af målinger. Man skal tage kraftige forbe- da denne type af målinger ikke har været hold for denne del af analysen, da det er uvist, undersøgt før (Andersen o.a., 2012: 72). I om nogle måletyper giver bedre vurderinger analysen gennemgås forskellig deskriptiv af ministrene end andre (Hansen, 2012: 312; statistik, der giver indblik i, hvordan statsmi- Johnson o.a., 2008: 115-116). Når de omreg- nistrene er blevet vurderet gennem tiden. Her nede karakterer alligevel i begrænset omfang gennemgås både, hvilken placering statsmi- inddrages, så er det et forsøg på trods alt at nistrene har fået måling for måling og hvil- give et komparativt historisk indblik i vurde- ken karakter statsministrene har fået. I sidst- ringer af statsministrene. nævnte er karakterer omregnet til en ensartet skala (1-100). I den første ministermåling tilbage fra maj 1978 stilles der spørgsmålet, »Hvor godt De to måder at opgøre statsministrenes styrke eller hvor dårligt synes De, at regeringens på har hver deres analytiske fordele. Statsmi- medlemmer klarer sig?«. Hvad angår spørgs- nistrenes placering giver et relativt styrkemål, målsformuleringerne, så findes der kun små ud fra hvilket man kan vurdere den til enhver variationer heraf i de inddragede ministermå- tid siddende statsminister i sammenligning linger. I nogle af målingerne spørges siden med resten af ministerholdet. Det er en styrke hen eksempelvis om, hvordan ministrene har at ligge højt placeret – i særdeleshed hvis »klaret jobbet« som minister. I målingerne man kan fortsætte med kontinuerligt at gøre fra Altinget.dk og Børsen spørges der til »mi- det, som tidligere anført. Når man undersøger nistrenes indsats«. vælgernes vurdering af statsministrene på en ensartet skala, gives der omvendt et absolut For Jyllands Posten 1978-2001 og Berlingske mål. Tidende 1997-2006 bliver vælgerne bedt om at give en vurdering af ministrene hver især En statsministers karakter på en skala fra 1 på en skala gående fra minus tre til plus tre til 100 er imidlertid ikke noget helt intuitivt med mulighed for at svare nul.9 Altså er det en mål for dennes styrke. Der er ikke nogen klar

93 definition af, hvad en god karakter er.- Der »Det er der ingen, der kan vide en kat om« for sammenlignes statsministrenes karakterer »Hvordan i alverden skulle nogen kunne be- med seks øvrige ministres karakterer for hele dømme mit arbejde endnu. Jeg har knoklet perioden. De seks ministerposter er som føl- med at få ministeriet op at stå. Og jeg har ger: Udenrigsministre, finansministre, øko- satset på at gnufle Danmark ind i EF’s tekno- nomiministre, skatteministre, erhvervsmini- logisamarbejde. Det er der jo ingen, der kan stre og beskæftigelsesministre.13 Det giver vide en kat om […] Resultaterne viser sig tilsvarende et relativt mål for statsministrenes først om fem til ti år. Det er noget andet end respektive styrke. Det vil blive betragtet som Skatteministeriet, hvor folk med det samme en svaghed for en statsminister, hvis denne opdager, når de får et gok i nødden.« overgås af en eller flere øvrige ministre. Citatet ovenfor er fra april 1993 og stammer Man kunne have valgt flere og/eller andre fra daværende minister for forskning og tek- ministre end disse seks. Disse er valgt, da de nologi Svend Bergstein.14 Han skulle forsvare antages at være centralt placerede i regerin- og forklare, hvorfor 72 procent svarede »ved gen i undersøgelsesperioden og samtidig kan ikke«, når de blev bedt om at vurdere, om stilles til ansvar for den førte politik, da de rå- han havde klaret det godt eller dårligt som der over centrale områder af velfærdsstaten. minister. Han berører her noget relevant for Derudover har alle posterne eksisteret gen- undersøgelser af ministermålinger. Hvilke nem hele undersøgelsesperioden – kun med forudsætninger har vælgerne for at vurdere, undtagelse af enkelte målinger, hvor der ikke hvor godt en minister klarer sig? Hvem til- har været en økonomiminister. kendegiver en mening hvornår, og hvem svarer »ved ikke«? Det ville have styrket de Til sidst gives et overblik over, hvilke mini- følgende analyser, hvis det havde været mu- sterposter der har ligget nummer et gennem ligt systematisk at tage højde for »ved ikke« tiden. Her diskuteres det, hvem der har været svar. Men de er langt fra tilgængelige for alle populære ministre for skiftende statsministre, ministermålingerne. Det er alligevel værd men dermed også kunne udgøre potentielle at nævne, at det er et forbehold for artiklens konkurrenter. Denne gennemgang giver også analyser og konklusioner, at mange vælgere et indblik i, hvilke ressortområder der hidtil undertiden kan have begrænset viden om alle har været forbundet med størst popularitet. regeringens ministre. Tre undersøgelser giver Det bidrager til at vurdere forskellige stats- indblik i denne tematik. ministres dispositioner, når disse har haft sat deres ministerhold. I bredere forstand giver Det første eksempel er en Greens-måling det mulighed for at diskutere, om dette kan fra Børsen i juni 2002 (Korsholm, 2002). anspore til at optegne et hierarki blandt de i Her havde den daværende regering, Anders princippet ligeværdige ressortministre. Fogh Rasmussen I, siddet uden ændringer i godt et halvt år. I denne måling er responden- Det kan diskuteres, i hvilket omfang det er en terne blevet præsenteret for titlerne på de 18 svaghed for en statsminister at blive overgået ministerposter, som regeringen var udgjort af øvrige ministre. På den ene side er det altid af, hvorefter de skulle angive navnet på den en styrke for en statsminister at ligge højt pla- tilhørende minister. Cirka ni ud af ti kunne ceret i en ministermåling. På den anden side nævne statsministerens navn, cirka halvdelen kan det ikke afvises, at det ville udvikle sig kunne nævne navnet på integrationsministe- til et problem for en statsminister, hvis denne ren, mens omtrent fire ud af ti kunne sætte kun havde ministre, der blev bedømt dårligt. navn på yderligere fire ministre, nemlig- ju stitsministeren, kulturministeren, kirkemi-

94 nisteren og udenrigsministeren. Kendskabet Vælgernes vurderinger af statsministrene til resten af ministrene var ringere. Under I figur 1 ses et overblik over, hvilken place- 30 procent var bekendt med, at økonomi- og ring statsministrene har haft i de inddragede erhvervsministeren var den konservative par- ministermålinger over tid. Tilsvarende ses tiformand og vicestatsminister Bendt Bendt- det, hvornår de forskellige målinger er ud- sen. For hele 12 ministres vedkommende kommet. kunne under en tredjedel af vælgerne anføre det korrekte navn, når de blev præsenteret for Det er en ingen generel lovmæssighed, at titlen på ministerposten. statsministre altid ligger nummer et i mini- stermålinger. Som det fremgår af figur 1, er Eksempel nummer to er en Gallup-måling la- Anders Fogh Rasmussen den eneste stats- vet for B.T. i juni 2011 (TNS-Gallup, 2011). minister, der kan fremvise konsekvent høje Gallup skriver, at spørgsmålet i meningsmå- placeringer i ministermålingerne. Det gæl- lingen lød: »Nedenfor ser du en ministertitel. der til dels også for Poul Schlüter, der med Vi beder dig om at markere det korrekte mi- undtagelse af den allersidste måling fra hans nisternavn til ministertitlen.« Gallup skriver statsministertid også ligger meget højt place- som forklarende tekst, at »respondenten har ret, samt til dels Anker Jørgensen. De er på fået en ministertitel ad gangen og har deref- dette punkt stærke statsministre. I den mod- ter skulle vælge det rigtige navn ud fra listen satte ende ligger Helle Thorning-Schmidt, med alle ministernavne«. For hele 11 mini- der generelt bliver placeret jævnt eller i bun- sterposters vedkommende svarer over halv- den, selvom hendes placeringer løfter sig delen forkert. Kun 40 procent svarer rigtigt mod slutningen af hendes statsministertid. på den konservative vicestatsministers mini- Også Poul Nyrup Rasmussen ligger meget sterpost. dårligt placeret i mange målinger og for perioden 1995-2000 er han usædvanlig dårligt Det tredje og sidste eksempel er en lignende placeret. Lars Løkke Rasmussen ligger især undersøgelse fra Ugebrevet A4 23. juni 2017 i sin første statsministertid fint placeret. Det (Budolfsen, 2017). Her er respondenterne i er kun Helle Thorning-Schmidt og Poul Ny- en meningsmåling blevet spurgt: »Ved du, rup Rasmussen, der kan fremvise placeringer hvilke ministerier nedenstående politikere er lavere end nummer 16, hvilket for de fleste ministre for?« Ugebrevet A4 skriver videre: regeringers vedkommende vil betyde den la- »Hertil har de kunne svare ’nej’, ’ja, det tror veste fjerdedel. Ud fra figur 1 samlet set står jeg’ eller ’ja, helt sikkert’. Der er altså tale om disse to statsministre som værende svage på en vurdering af ens eget kendskab til VLAK- dette parameter. regeringens ministre og deres områder og ikke en quiz.« For 11 ud af regeringens 22 I figur 2 ses statsministrenes vurderinger, ministre svarer et flertal nej. hvor karaktererne er omregnet fra de forskellige skalaer til en skala fra 1 til 100. Billedet De tre eksempler udgør en pointe i sig selv i fra figur 1 nuanceres betragteligt, når statsmi- forhold til vælgernes vurdering af ministrene. nistrenes karakterer på en 1-100-skala under- Det er langt fra hele befolkningen, der har et søges. I figur 2 er det generelle billede, at An- indgående kendskab til alle regeringens mi- ker Jørgensen, Poul Schlüter og Anders Fogh nistre. Danske regeringer har fået et stadigt Rasmussen bedømmes meget positivt, mens større antal ministre siden ministerialre- de to seneste statsministre bedømmes væsent- formen i 1848 og eksemplerne indikerer en ligt ringere. Helle Thorning-Schmidt og Lars vis form for hierarki, hvor nogle ministre er Løkke Rasmussen når i deres bedste målinger kendt i bredere kredse end andre. ikke over Anker Jørgensens dårligste resul-

95 Figur 1: Statsministrenes placering i ministermålingerne (april 2009 til oktober 2011), Helle Thorning-Schmidt (oktober 2011 til juni 2015), Lars Løkke Rasmussen (juni 2015 og frem). nuar 1993), Poul Nyrup Rasmussen (januar 1993 til november 2001), Anders Fogh Rasmussen (november 2001 til april 2009), Lars ja til Løkke 1982 (september Schlüter Rasmussen Poul 1982), september statsministre: til personer (frem Jørgensenfølgende ovenståendeAnker er til forhold I Note: (januar 1993 til november 2001), Anders Fogh Rasmussen (novembe

e til ovenstående I forhold Note: Figur 1: Statsministrenes pl 19 17 15 13 11 9 7 5 3 1

1978 - maj 1979 - juni 1980 - maj 1981 - maj 1982 - maj 1983 - maj 1984 - maj 1985 - juni

r følgende personer statsminis r følgende 1986 - juli acering i ministermålingerne 1987 - september 1990 - juni 1991 - juni 1992 - maj 1993 - maj 1994 - januar 1994 - maj 1995 - maj 1996 - maj

tre: Anker Jørgensen (frem Jørgensen til se tre: Anker 1997 - september 1998 - juni 1998 - oktober r 2001 til april 2009) r 2001 1999 - juni 1999 - oktober 2000 - maj 2000 - december 2001 - juni 2001 - oktober 2002 - juni n (april 2009 til ok (april 2009 n Rasmusse , Lars Løkke 2002 - oktober 1

ptember 1982), Poul Schlüter ( Schlüter Poul ptember 1982), 2003 - juni 2004 - januar 2004 - april 2005 - juni 2006 - august 2006 - november 2008 - september 2008 - december 2009 - december 2010 - juni 2010 - december september 1982 til januar 199 til januar 1982 september 2011 - april 2011 - december tober 2011), Helle Thorning-Schmidt (oktober 2011 til toberHelle Thorning-Schmidt2011 (oktober 2011), 2011 - december 2011 - december 2012 - september 2012 - september 2012 - december 2013 - marts 2013 - juni 2013 - juni 3), Poul Nyrup Rasmussen3), Poul Nyrup 2013 - december 2014 - december 2015 - marts 2015 - august 2016 - januar 2016 - marts 2016 - juni 2017 - januar 2017 - december 2018 - januar -

96 Figur 2: Statsministrenes karakterer på en skala fra 1 til 100 Figur 2: Statsministrenes kara

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

1978 - maj 1979 - juni 1980 - maj 1981 - maj 1982 - maj 1983 - maj 1984 - maj 1985 - juni 1986 - juli 1987 - september kterer på en skala fra 1-100 1990 - juni 1991 - juni 1992 - maj 1993 - maj 1994 - januar 1994 - maj 1995 - maj 1996 - maj 1997 - september 1998 - juni 1998 - oktober 1999 - juni 1999 - oktober 2000 - maj 2000 - december 2001 - juni 2001 - oktober 2002 - juni 2002 - oktober

2 2003 - juni 2004 - januar 2004 - april 2005 - juni 2006 - august 2006 - november 2008 - september 2008 - december 2009 - december 2010 - juni 2010 - december 2011 - april 2011 - december 2011 - december 2011 - december 2012 - september 2012 - september 2012 - december 2013 - marts 2013 - juni 2013 - juni 2013 - december 2014 - december 2015 - marts 2015 - august 2016 - januar 2016 - marts 2016 - juni 2017 - januar 2017 - december 2018 - januar

97 tat. I de fleste målinger ligger de væsentligt meget vel have haft indflydelse, at der har ringere. Et sted i midten ligger Poul Nyrup været anvendt forskellige typer skalaer. Dog Rasmussen, der får nogle udmærkede karak- indikerer tallene en svaghed hos de to seneste terer, selvom han i mange målinger lå relativt statsministre og tilsvarende en styrke for An- lavt i forhold til sit ministerhold. Igen skal det ker Jørgensen, Poul Schlüter og Anders Fogh understreges, at den oprindelige Likert-skala Rasmussen. Tilsvarende giver gennemsnit- kan favorisere målinger af ældre dato. tene af de respektive placeringer for statsministrene et godt overblik over de respektive De to måder at opgøre vurderingerne af stats- statsministres samlede regeringstid, der illu- ministrene på har hver deres fordele. Opgø- strerer samme pointe. Poul Schlüter og An- relsen af statsministres relative placeringer ders Fogh havde gode placeringer, mens det vil nok til hver en tid være lettere for vælger- modsatte gjorde sig gældende for Poul Nyrup ne at forholde sig til. Det vil lettere udvikle Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. sig til en dårligere historie for en statsminister, hvis denne er placeret som nummer 11 Som tidligere nævnt havde Jyllands Posten med en historisk set god karakter, end hvis en forløber for ministermålinger, hvor væl- statsministeren omvendt lå nummer et med gerne blev spurgt, hvor godt de mente, kun en historisk set dårlig karakter. statsministeren klarede sig på en seks-punkts- skala fra meget godt til meget dårligt. Det var Gennemsnit af de skiftende statsministres ka- i juni 1975 og i januar 1977. Omregnet til rakterer og placeringer ses i tabel 1. På den 1-100-skalaen får Anker Jørgensen som da- baggrund kan der lettere drages en fælles værende statsminister i begge tilfælde vurde- konklusion for hver af de respektive statsmi- ringen 63,3. Det er lidt under gennemsnittet nistres embedsperioder, og ikke mindst kan for hans øvrige vurderinger, men det ændrer der lettere foretages en sammenligning imel- ikke på billedet af, at han sammen med Poul lem dem. Schlüter og Anders Fogh Rasmussen hører til de bedst vurderede statsministre. I tabel 1 underbygges samme billede som det fra figur 1 og 2. Med tiden har statsministre Statsministre vs. ressortministre fået hårdere vurderinger. Om det er, fordi vi Som nævnt kan statsministrenes respektive har fået dårligere statsministre, eller om vi karakterer på 1-100-skalaen ikke intuitivt forholder os mere kritisk til dem – eller må- sættes i forhold til noget. Derfor sammenlig- ske noget helt tredje – er uvist. Det kan også nes vurderingerne af statsministrene i tabel 2

Tabel 1: Statsministrenes gennemsnit

Statsminister Gennemsnitlig Gennemsnit af Antal målinger karakter 1-100 placeringer Anker Jørgensen 66,3 4,2 5 Poul Schlüter 67,0 2,6 8 Poul Nyrup Rasmussen 59,3 11,1 14 Anders Fogh Rasmussen 62,5 2,9 10 Lars Løkke Rasmussen I 53,1 4,8 4 Helle Thorning-Schmidt 48,1 9,4 12 Lars Løkke Rasmussen II-III 45,3 6,3 7 Lars Løkke Rasmussen samlet 48,1 5,7 11

98 Tabel 2: Gennemsnitskarakterer for udvalgte ministerposter

Regeringsperiode Statsministerens karakter Udenrigsministerens karakter Finansministerens karakter Økonomiministerens karakter Skatteministerens karakter Erhvervsministerens karakter Beskæftigelsesministerens karakter Anker Jørgensen 66,3 63,8 60,9 62,2 50,8 63,3 59,5 Poul Schlüter 67,0 62,2 64,0 56,8 54,6 61,6 53,5 Poul Nyrup Rasmussen 59,3 68,1 60,9 60,8 53,7 56,4 56,9 Anders Fogh Rasmussen 62,5 64,7 51,9 59,8 53,0 59,8 50,8 Lars Løkke Rasmussen I 53,1 44,5 47,6 49,5 46,2 49,5 42,2 Helle Thorning-Schmidt 48,1 42,7 53,9 55,4 44,6 40,5 50,4 Lars Løkke Rasmussen II-III 45,3 42,0 44,1 33,8 42,8 40,8 37,9 Samlet 57,1 56,7 55,6 56,8 49,9 52,8 51,2 med vurderingerne af seks andre ministerpo- enkelte ministre følger altså ikke slavisk vur- ster gennem tiden for at sætte statsminister- deringerne af statsministrene. posten og vurderingen af de respektive statsministre i relief. Under flere statsministerperioder har statsministeren været den minister, der i gennem- Det står klart, at i hele perioden samlet set snit har fået de bedste vurderinger blandt de bedømmes statsministre bedst af de seks undersøgte ministre. Det gælder i Anker Jør- undersøgte ministerposter. Men udenrigsmi- gensens, Poul Schlüters og begge Lars Løkke nistre, finansministre og økonomiministre Rasmussens statsministerperioder. De er i ligger tæt på. Skatteministre bliver klart dår- den forstand stærke statsministre. I både Poul ligst bedømt, hvor beskæftigelsesministre og Nyrup Rasmussens og Anders Fogh Rasmus- erhvervsministre ligger lige over dem. Der- sens statsministertid blev disse til gengæld næst er der en klar tendens til, at ministre overgået af deres udenrigsministre. Det er bedømmes hårdere, som tiden går. Selv de ikke uvæsentligt, at den post i hele perio- mindre populære skatteministre fik fra 1978 den tilhørte en person fra et andet parti end til 2001 bedre vurderinger end de to sene- statsministeren selv – kun med undtagelse af ste statsministre Lars Løkke Rasmussen og Mogens Lykketofts korte tid som udenrigs- Helle Thorning-Schmidt. Det kan igen tæn- minister (to målinger). Det må betragtes som kes at influere, at forskellige typer skalaer har en svaghed for en statsminister, at en mini- været dominerende i de forskellige perioder. sterkollega fra et andet parti end statsmini- Det fremgår også klart, at der er store interne sterens eget konsekvent vurderes bedre end variationer mellem, hvor populære de for- statsministeren. skellige ressortministre er. Vurderinger af de

99 I Poul Nyrup Rasmussens og Helle Thorning- statsministertid, der i dele af denne periode til- Schmidts statsministertid er denne svaghed faldt SF-ministre, samt udenrigs- og økonomi- mere udtalt. Poul Nyrup Rasmussen overgås ministre under Lars Løkke Rasmussens sene- også af økonomiministeren, der tilsvarende ste regering, der tilfaldt LA-ministre. Det er en tilhører et andet parti end ham selv og i øvrigt rimelig antagelse, at det vil være sværere at få også af finansministrene. Helle Thorning- en bred opbakning fra vælgerne, hvis man som Schmidt overgås også af flere ministre blandt minister tilhører et mindre parti, der eventuelt de undersøgte ministerposter. Det gælder er mere yderliggående end øvrige regerings- mest udtalt for økonomi- og indenrigsmini- partier. Det kan tænkes at have gjort en forskel strene, hvilket igen er et svaghedstegn, da for disses ringere bedømmelse. Omvendt er denne post i hele perioden tilhørte personer der ministerposter, hvor ministeren har fået fra et andet parti end hendes eget. Yderligere dårlige vurderinger, selvom ministerposten overgås Helle Thorning-Schmidt også i po- konsekvent har tilhørt det store regeringsparti pularitet af både finansministeren og beskæf- i koalitionen. Det gælder ikke mindst skat- tigelsesministrene. Hvad tabellen ikke viser, teministre under Poul Nyrup Rasmussen, fi- er, at det var Margrethe Vestagers meget posi- nansministre under Anders Fogh Rasmussen tive bedømmelser, der især trak vurderingen og beskæftigelsesministre under Lars Løkke for økonomiministerposten op i den periode, Rasmussen. hvorimod hendes efterfølger på posten, Mor- ten Østergaard, fik væsentligt mere beskedne Gør det en forskel, om ministeren kommer vurderinger af vælgerne. fra et mindre parti? Om der er sammenhæng mellem placering i ministermålingerne for de Hvad angår beskæftigelsesministre, er der undersøgte ministerposter på den ene side og en tendens til, at disse vurderes bedre under på den anden side den givne ministers partis socialdemokratisk ledede regeringerne end parlamentariske styrke, det kan også testes under borgerlige regeringer. De vurderes rin- statistisk. Hvis man med en bivariat analyse gere under Poul Schlüters og Anders Fogh undersøger sammenhængen mellem de to, er Rasmussens regeringer, end det var tilfældet det imidlertid heller ikke så entydigt, at små i Anker Jørgensens og Poul Nyrup Rasmus- partiers ministre bedømmes hårdere. Kun for sens statsministertid. Ser man på de seneste finansministres vedkommende er der en mo- regeringer, hvor andre typer målinger har derat sammenhæng. For de øvrige seks mi- været dominerende, så fik beskæftigelses- nisterposters vedkommende er Pearsons r lig ministrene under Helle Thorning-Schmidts med eller nærmere nul end ± 0,20 (Hansen regeringer væsentligt bedre vurderinger, end og Hansen, 2012: 379). Her er der altså kun det var tilfældet for beskæftigelsesministrene en meget svag sammenhæng mellem mini- under Lars Løkkes forskellige regeringer. Det sterens partis parlamentariske opbakning og kan tænkes både at skyldes et socialdemokra- ministerens placering i ministermålingerne. tisk emneejerskab på dette område, såvel som For finansministres vedkommende går sam- det også kan tænkes, at posten i socialdemo- menhængen den modsatte vej af antagelsen. kratiske regeringer gives til personer, der står Jo mindre finansministerens parti er, desto højere i det interne partihierarki. bedre ligger finansministeren placeret i mini- stermålingerne og omvendt.15 Blandt de seneste regeringer ses det også, at nogle af de meget dårlige vurderinger tilfal- De populære og de mindre populære mi- der ministre fra mindre partier længere ude på nistre fløjene. Det gælder for erhvervs-, skatte- og I tabel 3 ses en samlet oversigt over, hvilke udenrigsministre i Helle Thorning-Schmidts ministerposter der har ligget nummer et i mi-

100 nistermålingerne gennem tiden. Oversigten mussen var udenrigsministrene Niels Helveg bidrager til at nuancere nogle af de antagel- Petersen og Per Stig Møller meget populære, ser, der kan være om, hvilken popularitet der men i Poul Nyrup Rasmussens tid var Hen- hører til hvilke ministerposter. rik Dam Kristensen og Karen Jespersen det også på deres respektive ministerposter. Per I Anker Jørgensens og Poul Schlüters stats- Stig Møller fortsatte også med at være det ministertid var de selv begge stærke aktiver som kulturminister i Lars Løkke Rasmussens for regeringen på denne indikator. Under første regering. I Helle Thorning-Schmidts Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Ras- statsministertid var hun klart overskygget af

Tabel 3: De mest populære ministre gennem tiden

Måling Ministerpost Måling Ministerpost 1978 – maj Statsministeren 2004 – januar Justitsministeren 1979 – juni Statsministeren 2004 – april Justitsministeren 1980 – maj Indenrigs- og justitsministeren 2005 – juni Udenrigsministeren 1981 – maj Udenrigsministeren 2006 – august Udenrigsministeren 1982 – maj Landbrugsministeren 2006 – november Udenrigsministeren 1983 – maj Statsministeren 2008 – september Udenrigsministeren 1984 – maj Statsministeren 2008 – december Udenrigsministeren 1985 – juni Kirkeministeren 2009 – december Minister for FN’s klimakonference i København 2009 1986 – juli Statsministeren 2010 – juni Kulturministeren 1987 – september Statsministeren 2010 – december Kulturministeren 1990 – juni Statsministeren 2011 – april Klima og energiministeren 1991 – juni Statsministeren 2011 – december Økonomi- og indenrigsministeren 1992 – maj Udenrigsministeren 2011 – december Økonomi- og indenrigsministeren 1993 – maj Udenrigsministeren 2011 – december Økonomi- og indenrigsministeren 1994 – januar Udenrigsministeren 2012 – september Økonomi- og indenrigsministeren 1994 – maj Justitsministeren 2012 – september Økonomi- og indenrigsministeren 1995 – maj Miljøministeren 2012 – december Økonomi- og indenrigsministeren 1996 – maj Landbrugs- og fiskeriministeren 2013 – marts Finansministeren 1997 – september Fødevareministeren 2013 – juni Finansministeren 1998 – juni Fødevareministeren 2013 – juni Økonomi- og indenrigsministeren 1998 – oktober Fødevareministeren 2013 – december Økonomi- og indenrigsministeren 1999 – juni Forsvarsministeren 2014 – december Justitsministeren 1999 – oktober Fødevareministeren 2015 – marts Justitsministeren 2000 – maj Udenrigsministeren 2015 – august Justitsministeren 2000 – december Udenrigsministeren 2016 – januar Justitsministeren 2001 – juni Indenrigsministeren 2016 – marts Kultur- og kirkeministeren 2001 – oktober Indenrigsministeren 2016 – juni Kultur- og kirkeministeren 2002 – juni Statsministeren 2017 – januar Udlændinge- og integrationsministeren 2002 – oktober Udenrigsministeren 2017 – december Udlændinge- og integrationsministeren 2003 – juni Statsministeren 2018 – januar Statsministeren

101 Margrethe Vestager og i nogen grad af Mette ser. Det gælder henholdsvis Bertel Haarder Frederiksen. (2005) og Carsten Koch (1995).

Der er en række ministerposter, der ikke på For de øvrige ministerposter er tendensen noget tidspunkt har været at finde på første- mere tydelig, selvom det ikke er alle mini- pladsen. Det kan være et udtryk for, at det sterier, der har eksistereret i hele undersø- er poster, hvor det er svært at gøre sig popu- gelsesperioden og dermed ikke haft ligeså lær. Det kan også indikere, at statsministre mange muligheder for at få topplaceringer. ikke giver disse poster til de mest populære, Transportministre og skatteministre ligger i kendte eller fremtrædende personer. Det kan mange tilfælde i bunden. Uanset hvad grun- der ikke entydigt konkluderes noget om på den måtte være, kan det også nævnes, at Sø- baggrund af oversigten. Uanset hvad tegner ren Pind mistede den førsteplads, han havde det konturerne af et hierarki blandt minister- haft to gange i træk som justitsminister, da posterne, hvad angår anseelse hos vælgerne. han blev flyttet til posten som uddannelses- Det kan konstateres, at følgende ministerpo- og forskningsminister. Der udover er der en ster indtil videre har undgået førstepladser: række ministerposter, der ikke har eksisteret i hele perioden, som heller ikke har opnået – Erhvervsminister placering i top tre.17 I flere tilfælde gælder det – Beskæftigelsesminister ministerposter, der målt både på budgetter og – Socialminister antallet af embedsmænd kan betragtes som – Sundhedsminister små ministerier. – Undervisningsminister – Skatteminister »Personfaktoren« kan påvirke vurderin- – Minister for udviklingsbistand gerne – Minister for forskning og/eller videregå- I det ovenstående har der i højere grad været ende uddannelser fokuseret på ministerposterne end på inde- – Transportminister haverne af posterne. Som supplement hertil – Boligminister viser den nedenstående punktopstilling en kronologisk gennemgang af, hvilke personer Billedet nuanceres dog for især de tre øver- der har formået at ligge i top tre i minister- stes vedkommende, da de har indfundet sig målinger på forskellige ministerposter. Det på andenpladser.16 Hvad angår erhvervsmini- bidrager til at nuancere analysen af, om der stre, har de ligget nummer to i Erling Jensen er popularitet eller mangel på samme tæt (1980) og Lene Espersens (december 2008) knyttet til specifikke ressortområder. Måske ministertid. Mette Frederiksen lå i sin tid som det handler mere om personen? Det giver til- beskæftigelsesminister nummer to flere gan- svarende et historisk indblik i de respektive ge. Som socialministre har både Erling Jen- regeringer, disse ministre har været en del af. sen (1979) og i flere tilfælde Karen Jespersen Opgørelsen skal ikke forstås således, at de ligget nummer to. Sundhedsministerposten nævnte personer ikke også kan have ligget har kun opnået en topplacering, hvor den var dårligt på andre tidspunkter, eller at der er fle- slået sammen med indenrigsministerposten. re eksempler på, at de har ligget i top tre end Det gjaldt, da Bertel Haarder var indenrigs- de anførte. Gennemgangen illustrerer kun, at og sundhedsminister, hvor han en gang blev der er personer, der har formået at ligge i top nummer to (juni 2010). tre på to forskellige ministerposter.

For undervisningsministre og skatteministre kan der findes eksempler på tredjeplad-

102 – Ivar Nørgaard lå nummer tre både som eller andre egenskaber, som vælgerne fandt miljøminister i 1978 og som handelsmi- positive, mere end at bedømmelsen hang tæt nister i 1979. sammen de skiftende ressortområder, de stod – Erling Jensen lå nummer to både som so- i spidsen for. Det kan også godt være tilfæl- cialminister i 1979 og som industrimini- det, at de har været gode all round-politikere, ster i 1980. der i vælgernes øjne godt kunne varetage for- – Mimi Jakobsen lå nummer to som kultur- skellige ministerposter udmærket. minister i 1985, mens hun lå nummer tre som socialminister i 1987. Approval ratings i en dansk kontekst – Karen Jespersen lå nummer to som social- I den historiske litteratur om danske statsmi- minister i maj 1995, mens hun lå nummer nistre har flere gjort kommentarer om betyd- et som indenrigsminister i oktober 2001. ningen af skiftende statsministres popularitet – Henrik Dam Kristensen lå nummer et (Mørch, 2000: 148, 200-1, 296, 351, 385-6; i flere målinger som fødevareminister, Hvidt, 1995: 62, 76, 95). Med gennemgangen mens han lå nummer tre som socialmini- af målingerne eksisterer der nu et langt mere ster i december 2000. kvalificeret grundlag til at diskutere skiftende – Mogens Lykketoft lå nummer tre som statsministres anseelse blandt vælgerne, hvad finansminister i maj 1993, mens han lå angår perioden 1978 og frem til i dag. nummer to som udenrigsminister i oktober 2001. I særdeleshed Anders Fogh Rasmussen og til – Per Stig Møller lå nummer et i flere må- dels Poul Schlüter kunne kontinuerligt frem- linger som udenrigsminister, mens han vise højere placeringer i ministermålingerne. også lå nummer et som kulturminister i Det samme gjaldt til dels Anker Jørgensen, juni 2010. der med enkelte mindre afvigelser også lå – Lene Espersen lå nummer et som justits- meget godt placeret i ministermålingerne. De minister i december 2003, mens hun lå var stærke statsministre på dette parameter og nummer to som økonomi- og erhvervsmi- havde i Heffernans optik bedre forudsætnin- nister i december 2008. ger for udnytte statsministerembedets institu- – Connie Hedegaard lå nummer to som mil- tionelle magtressourcer. Det står i kontrast til jøminister i juni 2005, mens hun lå num- især Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thor- mer et som Minister for FN’s klimakonfe- ning-Schmidt, der stod som relativt svage rence i København 2009. statsministre på dette parameter. Et sted midt – Bertel Haarder lå nummer tre som under- imellem ligger Lars Løkke Rasmussen indtil visningsminister i juni 2005, mens han lå videre. nummer to både som indenrigs- og sundhedsminister i juni 2010 og som kulturmi- Især Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thor- nister i august 2016. ning-Schmidt fremstod særligt svagt, da mi- – Mette Frederiksen lå på en delt anden- nistre fra koalitionspartier fik bedre bedøm- plads som beskæftigelsesminister i marts melser end dem selv. Samme pointe gør sig 2013, mens hun lå nummer et som justits- i mindre omfang gældende for Anders Fogh minister i marts 2015. Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. – Kristian Jensen lå nummer tre både som udenrigsminister i august 2015 og som fi- Det er ikke entydigt, hvilke ministerposter nansminister i januar 2017. der typisk nyder høj anseelse i befolkningen. Indehavere af såvel økonomitunge poster så- For disse personers vedkommende kunne det vel som »lettere« poster har ligget i toppen være tilfældet, at de besad nogle karaktertræk af ministermålingerne. Det er ikke usand-

103 synligt, at der er en personfaktor, som i den ringer af statsministeren og opbakningen til forbindelse gør sig gældende, der rækker ud regeringspartierne. Dette har vist sig at gøre over den enkelte ministers ressortområde. sig gældende i Storbritannien (Lanoue og Nogle personer har været populære på me- Headrick, 1994: 196). I en australsk kontekst get forskellige poster. Årsagerne hertil kunne har et studie vist, at økonomiske nøgletal ikke være interessante at undersøge nærmere. påvirkede opbakningen til regeringen i nært så stort omfang, som vælgernes vurdering Der er poster, hvor man hidtil ikke har fun- af premierministeren gjorde det (McAllister, det de mest populære ministre. Det indikerer 2003: 273). Det kræver mere omfattende sta- et hierarki for ministerposternes respektive tistiske undersøgelser end denne artikels ana- prestige og synlighed. Yderligere viser gen- lyser at svare mere fyldestgørende på. nemgangene, at vælgerne umiddelbart danner selvstændige meninger om de inddragede Det er ikke utænkeligt, at mange ministre læ- ministerposter. Vurderingerne af de øvrige ser disse ministermålinger. I det mindste gør ministerposter følger ikke slavisk vurderin- de, hvis de skal kommentere dem. Da den gerne af statsministeren. Eksempelvis er der første ministermåling udkom i maj 1978, no- nogle perioder, hvor statsministeren er popu- terede daværende statsminister Anker Jørgen- lær og beskæftigelsesministrene upopulære, sen det i sin dagbog (Jørgensen, 1990: 51). mens andre regeringer har en upopulær stats- Han anførte helt kort, hvor mange procent minister og mere populære beskæftigelses- der mente, at han gjorde sit job godt (Anker ministre. I nogle tilfælde følges vurderingen Jørgensen selv lå nummer et). Dernæst note- af statsministeren og udenrigsministeren ad, rede han, hvem der lå nummer to, tre, fire og mens det modsatte gør sig gældende i eksem- fem, og at Jens Kampmann lå sidst. Da An- pelvis Poul Nyrup Rasmussens statsminister- ker Jørgensen tre måneder senere dannede en tid. Og så videre. SV-regering, blev netop Jens Kampmann en af de ministre, der måtte træde ud af regerin- Emnet kunne være undersøgt på talrige andre gen. De fem personer, han afskedigede for at måder end dem, der er valgt. Nogle begræns- give plads til Venstre-ministre, lå henholdsvis ninger og til- og fravalg måtte foretages. nummer 10, 13, 16, 17 og 19 ud af i alt 19 mi- Fremtidige studier af emnet kunne oplagt for- nistre. For indehaveren af tiendepladsen var søge at opstille større statistiske modeller til det dog for at blive gruppeformand. Vi ved i at teste, hvornår statsministre såvel som øvri- dag ikke noget om, hvorvidt der har været en ge ressortministre bliver bedømt henholdsvis sammenhæng, men kuriøst er det, at de afske- negativt og positivt. Valgforskningen kunne digede alle lå så dårligt i denne måling. Det have en række forskellige bud på, hvad der kunne være et interessant studie systematisk kunne influere herpå, som eksempelvis køn, at undersøge, om der er en tendens til, at upo- alder, cost of ruling (nedslidningseffekt), em- pulære ministre skiftes ud. I givet fald vil det neejerskab med videre. være stadigt vigtigere at blive populær, måske også selvom det måtte blive på bekostning af Et andet oplagt studie ville være at følge ministerkolleger. Det er et vigtigt element i op på den i præsidentialiseringslitteraturen forståelsen af, hvordan arbejdet internt i en anførte antagelse, at regeringsledere i parla- regeringen fungerer, herunder hvad hvervet mentariske demokratier personificerer rege- som minister indebærer i dag. ringer i højere grad end tidligere. Det kunne operationaliseres på forskellige måder, men eksempelvis kunne man studere, om der er en statistisk sammenhæng mellem vurde-

104 Noter sig enten »godt« eller »dårligt« og så rangordnes 1. B.T. 10. april 1993. ministrene efter, hvem der har fået størst andel 2. »Ministermålinger« bruges i nogle tilfælde i pres- »godt«. Disse målinger er eksempelvis ikke ind- sen, i andre tilfælde bruges »regeringens karak- regnet, fordi der ikke er en meningsfuld måde at terbog« eller »ministrenes karakterbog« eller lig- omregne resultaterne på, så de kan sammenlignes nende. I denne artikel anvendes »ministermålin- med øvrige målinger. ger« konsekvent om de målinger, der undersøges. 11. Målinger fra Altinget.dk er foretaget af A&B ana- 3. Her egen oversættelse af henholdsvis powerful og lyse 2011-2013 og Norstat 2015-2017 predominant. 12. Målinger fra Børsen er foretaget af Greens. Det er 4. Det er ikke nødvendigvis en pointe, de gør meget altså ikke en skala, hvor man har mulighed for at ud af, men de henviser indledningsvis til littera- afgive en hvilken som helst vurdering fra laveste tur, der er kommet frem til den konklusion. til højeste værdi og med samme afstand mellem 5. Analyseinstitutterne for målingerne bragt i Jyl- hver svarmulighed. Man havde ikke mulighed for lands Posten er som følger: Observa 1978-1987, at give henholdsvis 1, 2, 4 og 12. Sensor 1990-1992, Sonar 1993-2001 og Rambøll 13. Definitioner af ministerposter, der gælder for hele 2002-2013. Efter marts 2013 begynder Jyllands artiklen (månederne nævnt i parentes refererer til Posten at spørge til ministrenes troværdighed i publicering af ministermålinger): Økonomimini- stedet for at spørge til, hvordan ministrene klarer ster dækker over følgende ministerposter: Økono- sig. Disse målinger er derfor ikke inddraget. miminister 1978, økonomiminister og minister for 6. B.T. bragte også 26. marts 1971 en undersøgelse, skatter og afgifter 1979, økonomiminister 1980- hvor henholdsvis statsminister Hilmar Bauns- 1987, økonomiminister og skatteminister 1990- gaard og forhenværende statsminister Jens Otto 1992, økonomiminister 1993-2001, økonomi- og Krag blev vurderet på en syv-punktskala på 11 erhvervsminister 2002-2011 (april), økonomi- og forskellige karakteristika. Det gælder eksempel- indenrigsminister 2011 (december)-2015 (marts), vis evner som taler, evner på TV, forhandlings- samt 2017 og fremefter. I regeringen Lars Løk- vilje med mere. Der er imidlertid ikke nogle af ke Rasmussen II er der ingen økonomiminister, disse karakteristika, der lader sig sammenligne hvorfor N for økonomiministre er 56 i stedet for med spørgsmålene i ministermålingerne. 60, som det gælder for de øvrige ministerposter 7. Jeg er bevidst om, at Megafon fra perioden 1999 i denne artikel. Skatteminister dækker over føl- og i hvert fald frem til 2005 har lavet enkelte mi- gende ministerposter: Minister for skatter og nistermålinger for TV2. Men da jeg ikke har no- afgifter 1978, økonomiminister og minister for gen systematisk måde at indsamle disse målinger skatter og afgifter 1979, Minister for skatter og fra et TV-medie på, har jeg fravalgt at inddrage afgifter 1980-1986, skatteminister 1987, økono- dem. Disse ministermålinger fremgår eksempel- miminister og skatteminister 1990-1992, skat- vis ikke alle sammen af Infomedia og ikke i fuld- teminister 1993 og fremefter. Erhvervsminister tekst. dækker over følgende ministerposter: Handels- 8. Megafon har undertiden lavet ministermålinger, minister 1978-1979, industriminister 1980-1994 hvor der ikke skal gives karakterer, men hvor (januar), industri- og samordningsminister 1994 vælgerne bare bliver bedt om at udpege den eller (maj), erhvervsminister 1995-2001, økonomi- og de, som de synes, der klarer sig bedst. Disse er til- erhvervsminister 2002-2011 (april), erhvervs- og svarende ikke kombatible med den type målinger, vækstminister 2011 (december) – 2016 (marts), som denne artikel fokuserer på. Tilsvarende har samt erhvervsminister 2017 og fremefter. Beskæf- Zapera og Voxmeter til tider foretaget minister- tigelsesminister dækker over følgende minister- målinger, der ikke er kombatible med dem, jeg poster: Arbejdsminister 1978-2001, beskæftigel- inddrager i denne analyse. sesminister 2002 og fremefter. 9. Alle målinger bragt i Berlingske Tidende og Ber- 14. B.T. 10. april 1993. lingske er foretaget af Gallup. 15. Den bivariate analyse består i at teste sammen- 10. I 1990’erne begyndte avisen B.T. som de første hængen mellem ministrenes placering i minister- udover Jyllands Posten også at bringe målinger målingerne på den ene side og på den anden side af regeringens ministre. Her spørges der til, om den givne ministers partis procentvise størrelse vælgerne mener, at de enkelte ministre har klaret ved sidste folketingsvalg. Værdien for den givne ministers placering i ministermålingen er imidler-

105 tid vendt om, så målet er mere intuitivt forståeligt: and Unmaking of American Presidents, New En god placering giver en højt værdi, mens en York: Oxford University Press. dårlig placering giver en lav værdi. En placering Elgie, Robert (2011), »Core Executive Studies two som nummer et gives værdien 16, en placering Decades on«, Public Administration, 89(1): 64- som nummer to gives værdien 15 og så fremdeles. 77. En placering som nummer 16 eller derunder gives Hansen, Kasper Møller og Sune Welling Hansen værdien 1. For finansministrenes vedkommende (2012), »Bivariat analyse«, i Lotte Bøgh Ander- er sammenhængen -0,45. sen, Kasper Møller Hansen og Robert Klemmen- 16. Jeg er bevidst om, at der findes en måling, hvor sen, red., Metoder i statskundskab, 2. udgave, Magnus Heunicke ligger nummer et som trans- København: Hans Reitzels Forlag, pp. 364-83. portminister (Christensen og Redder, 2014). I Hansen, Kasper Møller (2012), »Spørgeskemade- denne måling spørges der i samme spørgsmål sign«, i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller både til vælgernes holdning om, hvor godt de en- Hansen og Robert Klemmensen, red., Metoder i kelte ministre har klaret sig, og om ministrenes statskundskab, 2. udgave, København: Hans Reit- troværdighed. Vi kan altså ikke vide, om folk har zels Forlag, pp. 302-23. svaret på det ene eller det andet (Hansen, 2012: Heffernan, Richard (2003), »Prime Ministerial Pre- 310). dominance? Core Executive Politics in the UK«, 17. Udover de nævnte ministerposter kan man også British Journal of Politics and International Re- finde eksempler på andre ministerposter, der har lations, 5(3): 347-72. eksisteret i kortere perioder, som ikke nåede frem Heffernan, Richard (2012), »There’s No Need for the til førstepladser i ministermålingerne. Det gælder ‘-isation’: The Prime Minister Is Merely Prime for minister uden portefølje med særligt henblik Ministerial«, Parliamentary Affairs, 66(3): 636- på udenrigspolitiske spørgsmål (Lise Østergaard), 45. grønlandsministre, ministre for kommunikation Hvidt, Kristian (1995), Statsministre i Danmark. Fra og turisme, minister for økonomisk samordning, 1913 til 1995, København: Nyt Nordisk Forlag ministre for familie- og forbrugeranliggender, Arnold Busch. europaministre, handels- og investeringsministre Isaksson, Guy-Erik (2011), »Presidentialisation of (placeret i Udenrigsministeriet), minister for of- Parliamentary Systems: Reality or Illusion?« i fentlig innovation samt ældreminister. Det gælder Thomas Persson og Matti Wiberg, red., Parlia- også for de tilfælde, hvor henholdsvis fiskerimi- mentary Government in the Nordic Countries at a nistre og ministre for nordisk samarbejde ikke har Crossroads. Coping with Challenges from Euro- været slået sammen med en anden ministerpost. peanisation and Presidentialisation, Stockholm: Santérus, pp. 223-44. Johnson, Janet Buttolph, H.T. Reynolds og Jason D. Litteratur Mycoff (2008), Political Science Research Met- Andersen, Lotte Bøgh, Anne Storkjær Binderkrantz hods (6th edition), Washington DC: CQ Press. og Kasper Møller Hansen (2012), »Forsknings- Jørgensen, Anker (1990), Brændingen. Fra mine dag- design« i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller bøger 1978-1982. Bind 3, København: Fremad. Hansen og Robert Klemmensen, red., Metoder i Karvonen, Lauri (2010), The Personalization of Poli- statskundskab, 2. udgave, København: Hans Reit- tics: A Study of Parliamentary Democracies, Col- zels Forlag, pp. 66-96. chester: ECPR Press. Baumgartner, Jody (2017), »Under the Radar: Public Knudsen, Tim (2000a), »Statsministeren og statsmi- Support for Vice Presidents«, Presidential Stu- nisteriet«, i Tim Knudsen, red., Regering og em- dies Quarterly, 47(4): 777-88. bedsmænd: Magt og demokrati i staten, Århus: Budolfsen, Anne-Line (2017), »Danskerne aner ikke, Systime, pp. 81-98. hvad halvdelen af landets ministre er ministre Knudsen, Tim (2000b), »Ministerialsystemet«, i Tim for«, Ugebrevet A4, 23. juni. Knudsen og Ditlev Tamm, red., Dansk forvalt- Christensen, Allan og Gitte Redder (2014), »Og Dan- ningshistorie I. Stat, forvaltning og samfund. Fra marks dygtigste minister er …«, Avisen.dk, 23 middelalderen til 1901, København: Jurist- og december. økonomforbundets forlag, pp. 465-552. Dallek, Robert (1996), Hail to the chief. The Making Knudsen, Tim (2007), Fra folkestyre til markedsde- mokrati, København: Akademisk forlag.

106 Knudsen, Tim (2016), »Historiens dom over 1864«, i Panagopoulos, Costas (2007), »Cabinet Member Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen, red., Efter and Presidential Approval«, Presidential Studies 1864. Krigens følger på kort og langt sigt, Oden- Quarterly, 37(1): 153-62. se: Syddansk Universitetsforlag, pp. 11-58. Pedersen, Karina og Tim Knudsen (2005), »Denmark: Kolltveit, Kristoffer (2012a), »Presidentialisation in Presidentialization in a Consensual Democracy«, the Executive Sphere? Evidence from Norwegian i Thomas Pogunkte og Paul Webb, red., The Pre- Cabinets«, Scandinavian Political Studies, 35(4): sidentialization of Politics, New York: Oxford 372-92. University, pp. 159-75. Kolltveit, Kristoffer (2012b), »Maktkonsentrasjon Pogunkte, Thomas og Paul Webb (2005), »The Presi- og politisk kontekst. Om underutvalgets rolle i dentialization of Politics in Democratic Societies: to norske regjeringer«, Norsk Statsvitenskapelig A Framework for Analysis«, i Thomas Pogunkte Tidsskrift, 28(1): 24-48. og Paul Webb, red., The Presidentialization of Korsholm, Frank (2002), »Kun få kender ministrene«, Politics, New York: Oxford University, pp. 1-25. Børsen, 10. juni. Ragsdale, Lyn (2010), »Studying the Presidency: Lanoue, David J. og Barbara Headrick (1994), »Pri- Why Presidents Need Political Scientists«, i Mi- me ministers, parties and the public. The Dyna- chael Nelson, red., The Presidency and the Po- mics of government popularity in Great Britain«, litical System. 9th edition, Washington D.C.: CG Public Opinion Quarterly, 58(2): 191-209. Press, pp. 34-67. McAllister, Ian (2003), »Prime Ministers, Opposition Reeves, Andrew og Jon C. Rogowski (2015), »Public Leaders and Government Popularity in Austra- Opinion Toward Presidential Power«, Presiden- lia«, Australian Journal of Political Science, tial Studies Quarterly, 45(4): 742-59. 38(2): 259-77. Stubager, Rune og Kasper Møller Hansen (2017), Mørch, Søren (2000), 24 statsministre. 24 fortællin- »Præsidentvalget« og troværdigheden«, i Kasper ger om magten i Danmark i det tyvende århund- Møller Hansen og Rune Stubager, red., Oprør fra rede, København: Gyldendal. udkanten. Folketingsvalget 2015, København: Ju- Nielsen, Peter Heyn (2016), Fra kronprinsesse til rist- og Økonomforbundet, pp. 151-72. statsministerkandidat. Historien om Mette Frede- TNS Gallup (2011), »Lyngallup for BT om ministre- riksen og Socialdemokraterne siden 2001, Oden- ne«, TNS Gallup, 30. juni. se: Forlaget mellemgaard. Wattenberg, Martin (2004), »Personal Popularity in Panagopoulos, Costas (2006), »Public Opinion and U.S. Presidential Elections«, Presidential Studies Secretary of Defense Donald Rumsfeld«, Presi- Quarterly, 34(1): 143-55. dential Studies Quarterly, 36(1): 117-26.

107