Kopi Fra DBC Webarkiv
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Kære Vælgere Og Politikere I Danmark
KÆRE VÆLGERE OG POLITIKERE I DANMARK OM DEN NYE VALGLOV OG DE VALGTES KVALITET MINDSTEMÅLET PÅ VALGRET: Har en kreds 17-18 man- web-brev 4, 29/3-07 dater, stemmer man om 10% af folketingets 175 danske mandater; dermed er valgretten reduceret til 10% valgret. HVEM SAGDE KVALITETSREFORM? Da halvdelen af de valgte er sikre genvalg og tillægsmanda- 1/1-2007 fik vi en ny valglov. Her er kvalitets-testen: ter, reduceres valgretten igen til det halve, dvs: 5% valgret. MINDSTEMÅLET PÅ ET KREDS-MANDAT: Jakob Axel Ni- EKSEMPLET MIDTJYLLAND VEST: Ifølge den nye valglov elsens (C) 38 kandidatstemmer i Vendsyssel og Hanherred. kan vælgerne i Midtjylland Vest sætte navn på 1 af lands- delens 14 tillægs-mandater, mens de i Øst sætter navn på 8 MINDSTEMÅLET PÅ ET SIKKERT MANDAT: Justitsmini- ster Lene Espersens sikre genvalg i Nordjylland på helt ned Forholdet skulle være V : Ø = 4 : 5 og ikke 1 : 8 til 6.000 stemmer på liste C. Men disse 18 MF'ere har åbenbart accepteret og vedtaget MINDSTEMÅLET PÅ ET STEDLIGT MANDAT: Vælg selv: dette overgreb på deres vælgere på deres vælgeres vegne: Midtjylland Øst: 15.000 vælgere for hvert af 8 t-mandater Fra Ringkøbing amtskreds, 10: Mogens Jensen, Jens Peter Ver- Midtjylland Vest: 82.000 vælgere for kun 1 (ét) t-mandatA nersen, Johs Poulsen, Per Ørum Jørgensen, Kristen Touborg, Chri- stian H Hansen, Søren Gade, Kristian Jensen, Jens Kirk og én kvin- MINDSTEMÅLET PÅ ET TILLÆGS-MANDAT: Marion Pe- de – som ikke er et hak bedre: Hanne Severinsen. dersenB som med 1% af venstres stemmer i sin amtskreds Fra Viborg amtskreds, 8: Pernille Blach Hansen, Jens Chr Lund, vinder t-valget over Flemming Møllers 11% ditto – eller sagt Poul Erik Christensen, Steen Gade, Jesper Langballe, Kristian Pihl på en anden måde: MP tildeles venstres 1ste t-mandat på Lorentzen, Torsten Schack Pedersen og Inge Støjberg. -
Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018
Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet -
Økonomisk-Politisk Kalender
Microsoft Word − 121−124 Kalender.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Økonomisk-politisk kalender Økonomisk-politisk kalender 7. apr. Nyt ministerhold Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sit nye mi- Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo nisterhold. Ændringer i forhold til regeringen Fogh Rasmus- 2009 og frem indeholder en summarisk oversigt over sen: vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, • Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) der kan have betydning for vurderingen af tidsserierne i bliver ny finansminister og erstatter dermed Lars Konjunkturstatistik . Løkke Rasmussen • Inger Støjberg (V) bliver ny beskæftigelses- og lige- stillingsminister 2009 • Karen Ellemann (V) bliver indenrigs- og social- minister. 27. feb. Bruttonationalproduktet dykker Det danske BNP faldt 2 pct. i fjerde kvartal 2008, når der er Karen Jespersen fratræder samtidig som velfærdsminister og korrigeret for sæsonudsving. Det er primært de private inve- minister for ligestilling. Hendes områder fordeles på Inger steringer, der nærmest er gået i stå, og der er store fald i Støjberg og Karen Ellemann. Velfærdsministeriet skifter både import og eksport. Udviklingen er den samme i det navn til Indenrigs- og socialministeriet. øvrige EU og USA i fjerde kvartal, hvor finanskrisen for alvor er slået igennem. 14. april Nu muligt at søge penge fra renoveringspuljen Regeringens renoveringspulje, som udgør 1,5 mia. kr., tager 6. marts Rentenedsættelse til 2,25 pct. imod ansøgninger fra boligejere eller lejere, der vil have Nationalbankens udlånsrente nedsættes med 0,75 procent- lavet forbedringer på deres hus. Tilskuddet kan maksimalt point til 2,25 pct. være 40 pct. af arbejdslønnen inklusiv moms - dog højst 15.000 kr. -
Free Schools – the Epitome of Danish Educational Tolerance?
ROBERT SCHUMAN CENTRE FOR ADVANCED STUDIES (In)Tolerance and Accommodation of Difference in Danish Public and Private Schools Tore Vincents Olsen Sofie Marie Ahlgren Aarhus University 2011/09 3. National Case Studies - School Life Final Country Reports EUROPEAN UNIVERSITY INSTITUTE, FLORENCE ROBERT SCHUMAN CENTRE FOR ADVANCED STUDIES (In)Tolerance and Accommodation of Difference in Danish Public and Private Schools Tore Vincents Olsen Sofie Marie Ahlgren Department of Political Science and Government Aarhus University WP3: National Case Studies of Challenges to Tolerance in School Life D3.1 Final Country Reports on Concepts and Practices of Tolerance Addressing Cultural Diversity in Schools © 2011 Tore Vincents Olsen & Sofie Marie Ahlgren This text may be downloaded only for personal research purposes. Additional reproduction for other purposes, whether in hard copies or electronically, requires the consent of the author(s), editor(s). If cited or quoted, reference should be made to the full name of the author(s), editor(s), the title, the research project, the year and the publisher. Published by the European University Institute Robert Schuman Centre for Advanced Studies Via dei Roccettini 9 50014 San Domenico di Fiesole - Italy ACCEPT PLURALISM Research Project, Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe European Commission, DG Research Seventh Framework Programme Social Sciences and Humanities grant agreement no. 243837 www.accept-pluralism.eu www.eui.eu/RSCAS/ Available from the EUI institutional repository CADMUS cadmus.eui.eu Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe (ACCEPT PLURALISM) ACCEPT PLURALISM is a Research Project, funded by the European Commission under the Seventh Framework Program. -
Rikke Hvilshøj): Kl
Tirsdag den 18. april 2006 (Fremme F 42) 5637 Integrationsministeren (Rikke Hvilshøj): Kl. 14.05 Først om, at vi sætter en maks.-tid: Den måde, Den næste sag på dagsordenen var: jeg synes vi skal håndtere det her på, er, at vi fra 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. samfundets side, fra statens side sikrer, at med F 42: de sagsbehandlingstider, vi har, gør vi opholds- Forespørgsel til transport- og energiministe- tiden så kort som muligt. Der, hvor vi har ansva- ren [om regeringens fremtidige enetgipolitiske ret, sikrer vi, at det ikke er det, der er årsag til, at initiativer]. man er der i alt for lang tid, og at vi samtidig Af Lars Christian Lilleholt (V), Torben Hansen også gør en aktiv indsats for at hjælpe de folk til- (S), Tina Petersen (DF), Charlotte Dyremose bage, som har fået afslag på asyl. Det er regerin- (KF), Martin Lidegaard (RV), Anne Grete gens prioriteringer, i stedet for at vi begynder at Holmsgaard (SF) og Per, Clausen (EL). sætte maks.-tider på. (Forespørgslen anmeldt 4/4 2006). Og i forhold til indfødsretaftalen: Den står ved magt, og det er kun, hvis alle partier er fuld- Formanden: stændig enige, at der kan ændres ved den. Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke Jesper Langballe (DF): dertil som givet. (Ophold). Det er givet. Det glæder mig, for der er altid noget utroligt velgørende ved at opdage, at man kan stole på folk, især når man sådan hen over en påske er kommet lidt i tvivl. Det glæder mig, at jeg af ministerens meget klare svar kan drage den konklusion, at hr. -
Mogens Lykketoft (S), Søren Gen Starter Nu
Tirsdag den 17. februar 2009 (F 14) 3503 Medlemmer af Folketinget Tom Behnke (KF), stensen (KF) og Lone Dybkjær (RV). Afstemnin- Søren Pind (V), Mogens Lykketoft (S), Søren gen starter nu. Espersen (DF), Holger K. Nielsen (SF), Niels Afstemningen slutter. Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL), Villum Christensen (LA) og Pia Christmas-Møller For stemte: 94 (V/S, SF, KF, -RV, EL og LA), imod (UFG) har meddelt mig, at de ønsker at stille føl- stemte: 17 (DF), hverken for eller imod stemte: 0. gende forespørgsel til udenrigsministeren og forsvarsministeren: Forslag til vedtagelse nr. V 34 er vedtaget. »Vil ministrene redegøre for, hvorledes NATO, Herefter er forslag nr. V 35 (se side 3445) af Line der den 4. april kan markere sit 60-års-jubilæum, Barfod (EL) bortfaldet. bedst møder fremtidens udfordringer?« (Forespørgsel nr. F 30). Hermed er forespørgslen afsluttet. Medlemmer af Folketinget Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) har meddelt mig, at de ønsker at stille følgende forespørgsel til beskæftigelses- Det næste punkt på dagsordenen er: ministeren: 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 27: »Hvilke initiativer vil ministeren tage efter øst- Forespørgsel til beskæftigelsesministeren om aftalens udløb for at forhindre social dumping den økonomiske krise, stigningen i arbejdsløs- og sikre samme løn-, ansættelses- og arbejdsvil- heden og de voksende sociale problemer. kår til alle, der arbejder i Danmark?« Af Line Barfod (EL), Carsten Hansen (S), Ole (Forespørgsel nr. F 31). Sohn (SF) og Margrethe Vestager (RV). (Anmeldelse 06.02.2009). Kl. 13:05 Første næstformand (Svend Auken): Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke Det første punkt på dagsordenen er: som givet. -
Betænkning\ 1\.\
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 128 - Bilag 12 Offentligt Folketinget 2005 - 06 Til lovforslag nr. L 128 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. april 2006 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.) [af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1. behandling den 24. februar 2006. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrati- onspolitik. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren sendte den 23. december 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 63. Den 27. januar 2006 sendte inte- grationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 9. februar 2006 sendte integrations- ministeren et notat om høringssvarene til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget tre skriftlige henvendelser fra: Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og UNCHR. Spørgsmål Udvalget har stillet 15 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger [] Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænk- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. 2 En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] Anne-Mette Winther Christiansen (V) fmd. -
Udkast Betænkning Forslag Til Folketingsbeslutning Om Dansk
Forsvarsudvalget 2013-14 B 28 Bilag 3 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 28 Folketinget 2013-14 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 00. december 2013 Udkast til Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til FN’s fredsbevarende operation MINUSMA i Mali [af udenrigsministeren (Rasmus Helveg Petersen)] 1. Udvalgsarbejdet 2. Indstillinger [og politiske bemærkninger] Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. december 2013 <> og var til 1. behandling den 10. december 2013. Beslut- Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids- ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med i Forsvarsudvalget. medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk- Møder ningen. Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller Spørgsmål et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/ Udvalget har stillet 9 spørgsmål til udenrigsministeren og mindretal ved afstemning i Folketingssalen. 1 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S) Karin Gaardsted (S) Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Christian Friis Bach (RV) Lone Loklindt (RV) Ole Sohn (SF) Jonas Dahl (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Sara Olsvig (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob Engel-Schmidt (V) Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen (LA) Lene Espersen (KF) Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. -
Reclaiming Action — Progressive Strategies in Times of Growing
Reclaiming action — PRogRessive stRategies in times of gRowing Right-wing PoPulism in DenmaRk, noRway, sweDen anD geRmany Edited by Christian Krell, Henri Möllers and Niklas Ferch Right-wing populist parties are on the rise almost everywhere in Europe. In the Scandinavian coun- tries, too, where Social Democracy has had the most decisive influence on the development of a solidary society and an inclusive and emancipatory welfare model, policymakers face increasingly substantial difficulties in forming government coalitions vis-à- vis aspiring competitors who have emerged on the far right in recent decades. In light of the remark- able rise of right-wing populism in Germany and its growing presence in parliaments and discourses, the volume at hand contextualizes and compares the growth of right-wing populism in Denmark, Norway, Sweden and Germany. Based on the identification of ideal-typical strategies applied by progressive par - ties towards right-wing populist parties in the past and in the present, the authors evaluate the success of various strategies and develop recommendations for progressive and sustainable actions to »reclaim action« against right-wing populist parties. In doing so, the volume addresses both scientists and policy- makers as well as the interested public. ISBN: 978-3-96250-166-2 Reclaiming action — PRogRessive stRategies in times of gRowing Right-wing PoPulism in DenmaRk, noRway, sweDen anD geRmany Edited by Christian Krell, Henri Möllers and Niklas Ferch RECLAIMING Action — PROGRESSIVE STRATEGIES IN TIMES OF GROWING -
Contract Politics, ”Cultural War” and Ideology 2001-2011
View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by Munich RePEc Personal Archive MPRA Munich Personal RePEc Archive Contract politics, "cultural war" and ideology 2001-2011 Peter Kurrild-Klitgaard University of Copenhagen September 2011 Online at http://mpra.ub.uni-muenchen.de/43052/ MPRA Paper No. 43052, posted 8. January 2013 14:52 UTC Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011 PETER KURRILD -KLITGAARD Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Man kan næppe tænke på VK-regeringerne siden 2001 uden også at tænke på begreber som ”kontraktpolitik” og ”kulturkamp” (eller ”værdikamp”). Næppe nogen anden periode i moderne dansk politik har haft en regering med en profil, om hvilken man kan sige, at nogle få begreber har været så tydeligt og bredt associeret med den. En søgning i Infomedia-databasen giver i perioden 20.XI.2001- 15.VI.2011 i alt 2.517 referencer til ”kontraktpolitik”, 7.959 til ”kulturkamp” og 6.963 til ”værdikamp”—totalt 17.439 referencer. Til sammenligning var der 8.905 omtaler af ”liberalisme”, 10.728 af ”socialisme” og 892 af ”den tredje vej”. Nærværende artikels formål er flerdelt. Det er dels at præcisere, hvad der mentes med ”kontraktpolitikken” og ”kulturkampen”, da de blev lanceret, og hvorledes fortolkningerne af dem i et vist omfang udviklede sig, samt hvad deres plads var i særligt Anders Fogh Rasmussens politiske strategi. Men dels er formålet samtidigt at bidrage til en vurdering af, hvorvidt VK-regeringernes kontraktpolitik og kulturkamp kan siges at have været succesrige. Begreber og strategier ”Kontraktpolitik” Begrebet ”kontraktpolitik” sigter til den af daværende Venstre- formand og statsministerkandidat Anders Fogh Rasmussen lagte strategi, da han i 1998 overtog partiledelsen efter Uffe Ellemann- Jensen og så sig nødsaget til at omlægge linjen. -
Er Lars Løkke Rasmussen Stadig Statsminister?Hvis Du Bliver I Tvivl I Den 2011‐09‐15T08:49:38 Kommende Tid, Kan Du Gå Ind Og Tjekke Efter På Denne Side
Date Content Er Lars Løkke Rasmussen stadig statsminister?Hvis du bliver i tvivl i den 2011‐09‐15T08:49:38 kommende tid, kan du gå ind og tjekke efter på denne side. Vi maler Facebook RØD471 deltager i begivenheden ’Vi maler facebook RØD’ på det sociale medie – her opfordrer man til at lave sit profilbillede til en rød 2011‐09‐15T08:39:30 firkant og at stemme rødt. Karakterer efter aftenens debatChefredaktør Tom Jensen giver i Valgguide for blufferer partilederne karakterer. Villy Søvndal, Pia Kjærsgaard, Margrethe Vestager og Lars Løkke gjorde det bedst og var 2011‐09‐15T08:32:23 ”aftenens stærkeste firebande”. Læs hele karakterbladet her. Nordatlanten ser rødtTre ud af fire mandater i Nordatlanten ser røde ud, skriver Politiken. Grønlands eneste officielle meningsmåling viser, at de to grønlandske mandater højst sandsynligt bliver røde. Ét til SFs søsterparti og ét 2011‐09‐15T08:23:07 til pendanten til Socialdemokraterne. Her stemmer Helle, Lars, Ville og de andreHer kan du se, hvor og 2011‐09‐15T08:09:27 hvornår partilederne skal stemme. Pia K. gjort til grin i TyrkietFlere tyrkiske aviser skriver i dag, hvordan DF‐ lederen er blevet drillet af en ung dansker med tyrkisk baggrund til et vælgermøde i Slagelse. Den unge dansk‐tyrker fik efter vælgermødet taget et billede med Pia Kjærsgaard, hvor han lavede et håndtegn, som han sagde, er et slags tyrkisk frihedstegn, men det er nærmere en slags 2011‐09‐15T08:02:24 ”fuckfinger”. Læs mere her. Løkke stemmerEfter 20 minutters forsinkelse er Lars Løkke og frue dukket op i 2011‐09‐15T07:51:11 Gribskovhallen ‐ han går ind i stemmerummet nu. -
Karisma Og Troværdighed
Karisma og Troværdighed Februar 2011 Agenda 1. Metode p. 3 Karisma og Troværdighed 2. Resultater p. 7 Februar 2011 TNS Gallup Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsoe Sverre Riis Christensen Berlingske 57576 | © TNS Metode Karisma og Troværdighed Metode Emne: Troværdighed og Karisma for partiledere og udvalgte folketingspolitikere Metode: GallupForum web interviews Målgruppe: Danske vælgere 18 år + Repræsentativitet: Udvalgt og vejet så det er repræsentativt på køn, alder, region, uddannelse og parti-tilhørsforhold Feltperiode: 26. januar – 31. januar 2011 Antal svar: 1.558 respondenter Akkreditering: Enhver offentliggørelse af resultater, der stammer fra denne undersøgelse, skal være anført følgende kildeangivelse: © TNS Gallup for Berlingske Tidende Karisma og Troværdighed > Metode 4 Troværdighedsprojektet Troværdighedsprojektet baserer sig på en analysemodel af troværdighed, som er udviklet i samarbejde mellem professor Christian Kock, Institut for Retorik, Københavns Universitet og professor Flemming Hansen, Center for Marketing Communication, Institut for Afsætningsøkonomi, Copenhagen Business School. Der er gennemført en runde målinger af danske partilederes profil. Runden er gennemført på samme grundlag som runden i august 2007, og i det omfang, politikere indgår i begge undersøgelser, kan resultaterne sammenlignes Projektet adskiller sig fra andre målinger af troværdighed ved at opdele den samlede vifte af elementer, der typisk måles, i to hoveddimensioner, troværdighed (i klassisk forstand) og karisma. Side 1 Troværdighedsprojektet, Partiledere og politikere Public Karisma og Troværdighed > Metode 5 Partilederne er målt på 20 dimensioner, som angivet nedenfor. Der er udviklet (ved faktoranalyse) en struktur, som grupperer dimensionerne i 2 hoveddimensioner, Troværdighed og Karisma. Disse dimensioner er politikerne derefter afbilledet i. Afbildningen baserer sig på 1572 interviews, repræsentativt for befolkningen. Dataindsamlingen er foretaget på GallupForum i perioden 26.-31.