Kopi Fra DBC Webarkiv
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Valg 2010 : kandidater fra Sverigedemokraterne med forbindelser til White Power i hver ottende kommune Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Demos Nyhedsbrev 102-104 Dette Nyhedsbrev udgives som et årsskrift. Vi vil med dette nummer af Nyhedsbrevet vise, hvorledes det i det nuværende danske demokrati er blevet afgørende at bibeholde racismeparagraffen for at beskytte en række mindretal mod forhånelse og hetz. Nyhedsbrevet giver et tilbageblik på Dansk Folkeparti med særligt fokus på de sidste 5 år, og hvorfor det er lykkedes for dem at gennemtrumfe en række mærkesager, som de har haft med helt tilbage fra starten. Vi har i beskrivelsen valgt at sætte fokus på én af Dansk Folkepartis centrale personer, Søren Krarup med hans baggrund i Tidehverv og Den Danske Forening. Vi ser på Dansk Folkepartis udenlandske netværk i deres forsøg på at skabe internationale alliancer på den nationalistiske højrefløj. Vi har her særligt fokus på Sverigesdemokraterne. I denne tid, hvor racismeparagraffen atter forsøges afskaffet, giver vi et historisk rids over paragraffen og hvordan den er blevet anvendt i racismesager bl.a. mod medlemmer af Dansk Folkeparti, som er blevet dømt for racisme. I den forbindelse kan du også læse udvalgte artikler fra tidligere Nyhedsbreve. Vi vil fastholde vores ret til at bruge ordet racisme – hvad skal man ellers kalde de mange særlove og for- hånende ord og handlinger mod bestemte grupper af mennesker. Indhold S. 3 - Ingen racisme i vores navn. Straffelovens § 266 b. Det er denne paragraf i straffeloven også kaldet racismeparagraffen. S. 8 - Er Dansk Folkeparti racistisk ? Udvalgte artikler fra tidligere nyhedsbreve. S. 10 - Exit Krarup – fik han hvad han ville? Dansk Folkepartis indflydelse på den borgerlige regering S. 20 - Boganmeldelse Forklædt som nazist - en Århushistorie. S. 23 - Udvalgsposter Dansk Folkepartis udvalgsposter. S. 24 - Boganmeldelse Islams magt - Europas ny virkelighed. S. 28 - ”Herfra min verden går” DF ude i verden - Dansk Folkepartis internationale forbindelser. S. 31 - Sverigedemokraterne Et historisk tilbageblik S. 34 - Sverigedemokraterne Sverigedemokraternes forbindelser til White Power. Artikel udlånt fra EXPO. S. 37 - Højrefløjens fortrængte historie Pia Kjærsgaard og WACL Demos nyhedsbrev redigeres af en gruppe. Ansvarlig overfor presseloven for dette nummer er, Anne Jessen. Fotografier: DOK-Foto (hvor intet andet er angivet). Layout: Femi-DOK. Redaktionen afsluttet d. 28 oktober 2010. 2 DEMOS Ingen racisme i vores navn Straffelovens § 266 b: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed. et er denne paragraf i ukorrekt, det er en politisk nød- ”ikke-ariere”, specielt jøderne. I straffeloven også kaldet vendighed og en ret, som vi insi- bemærkningerne til lovforslaget racismeparagraffen, sterer på at bruge. dengang hed det bl.a.: Dsom Venstre har fore- Under hensyn til de i nyeste tid slået indsnævret, mens både de Om racismeparagraffen op dukkende foreteelser som Konservative og Dansk Folkeparti og ytringsfriheden forfølgel ser af racer, trossam- åbent taler om helt at afskaffe fund m.v. fore slår man indførelse den. Ytringsfriheden er et utvivlsomt af forbud mod ved udspredelse Hvis ikke racismeparagraffen gode og en borgerret. I løbet af af falske rygter og be skyldninger kan fjernes, vil Dansk Folkeparti det 18. år hundrede vandt kravet at forfølge eller ophidse til had indføje et punkt, som skal fritage frem i takt med borgerskabets imod enkelte grupper af den dan- for straf, når en ellers srafbar ud- fremvækst og opgør med aristo- ske befolkning på grund af deres talelse indgår i en politisk debat. krati og enevælde. I løbet af det tro, afstamning eller kald. Injurie- Desuden foreslås en ændring af 19. århundrede blev den en del lovgivningen er ikke fuldt ud til- paragraffens første del, således af en række landes forfatninger. strækkelig til beskyttelse af de at en udtalelse først biver straf- Således i vor grundlov fra 1849, heromhandlede interesser . bar, når den har til formål at for- hvor bestemmel sen herom lyder Siden da har håndhævelsen af styrre den offentlige orden. sådan: racisme paragraffen altid været Racismeparagraffen er tidligere § 77. Enhver er berettiget til på en balancegang mellem to men- ved flere lejligheder forsøgt af- tryk, i skrift og tale at offentliggø- neskerettigheder, ytringsfriheden skaffet – også Socialdemokrater re sine tan ker, dog under ansvar og en beskyttelse af minoriteter. og dele af venstreføjen har været for domstolene. Censur og andre Lovgivere og myndighe der har fortalere for det; men det er end- forebyggende for holdsregler kan vægtet ytringsfriheden højest. Be- nu ikke lykkedes. ingensinde på ny ind føres. stemmelsen har ikke begrænset I en tid, hvor racisme, fremmed- § 78 omhandler foreningsfrihe- folk i at give udtryk for deres hold- had og antimuslimsk retorik er den, hvor for eninger kun kan op- ninger. Men den har sat en – vid vokset støt og for længst har nået løses, hvis de er voldelige, og kun - grænse for ordvalget i debatten i smertegrænsen for det tålelige – ved dom. videre kredse. Her skal der opret- såvel i Danmark som i udlandet Man skal stå til ansvar over for holdes et minimum af anstændig- - er det helt afgørende, at et land dom stolene, og det betyder, at hed. Som det hedder i en af dom- som Danmark, der kalder sig de- der i forskellige love er bestem- mene fra Vestre Landsret: mokratisk, beskytter de mindre- melser, der begrænser ytringsfri- Det bemærkes, at tiltalte ikke tal, som udsættes for racisme og heden. herved findes at være afskåret andre nedværdigende omtale el- fra på en sag lig måde at deltage i ler overgreb. En beskyttelse, som Historien om den nuvæ- samfundsdebat ten. manifesterer sig og bliver synlig rende §266 b Paragraffen er rettet mod forhå- igennem lovgivningen. Ved at be- nende og nedsættende hadpro- vare racismeparagraffen fasthol- Den oprindelige - og anti-nazisti- paganda mod en gruppe, dvs en des også legitimiteten af brugen ske paragraf blev indføjet i straf- bestemt person gruppe. Meddelel- af ordet racisme. feloven i 1939. Baggrunden var sen skal udbredes med forsæt og At tale om racisme er ikke politisk den stigende na zistiske hetz mod være rettet mod offent ligheden DEMOS 3 eller til udbredelse i videre kred- at forholdet har ka rakter af pro- Fremskridtspartiets kandidat til se. Den skærpende bestemmelse pagandavirksomhed. Ændringen Europaparlamentet, en kendt i stk. 2 kræver, at propaganda- var umiddelbart affødt af den folke- over dyrlæge, fik ligeledes en bøde kampagner har en form af syste- lige mobilisering mod nazi husene for un der EF-valgkampen at have matisk, intensiv eller vedvarende i Kværs og Kollund og blev fore- udtalt De formerer sig som rot- udbredelse af dis kriminerende slået af daværende justitsmini- ter. Seks år efter kunne Glistrup meddelelser. ster Erling Olsen. Ændringen blev ustraffet gentage over dyrlægens vedtaget med bl.a. Enhedslistens ord. Og i 1990 kunne han ustraf- Ændringer i racismepa- stemmer. Forslaget skulle umid- fet sige: Danmark skal være mu- ragraffen delbart hindre at Danmark blev hammedanerfrit område på sam- et center for nazisternes interna- me måde som Danmark er blevet Paragraffen er ikke rettet mod tionale operationer. Den dybere tu berkulose- og poliofrit område. diskus sioner i familien, på ga- liggende baggrund var den stadig Tilbageholdenheden herskede, den, i skur vognen eller på den skarpere tone i debatten om flygt- og kendte politikere fik ekstra lokale bodega. Her findes andre ninge og indvandrere, der fulgte lang snor, de fik et vist frisprog. I bestemmelser, der evt. kan over- med deres stigende antal fra 1980´erne og ind i 1990´erne trædes. De begrænser også 1980´erne og frem. Den skær- faldt der ganske vist en del dom- ytringsfriheden og nogle ytringer pede tone blev flere steder fulgt me, men det var mest ”lands- er gjort strafbare (som freds- og op af racistisk hærværk og fysi- bytosser” og paranoiske jødeha- ærekræn kelser eller ifølge politi- ske overgreb. Eller som rigsadvo- dere, der blev dømt. vedtægtens paragraf 3 om for- katen skrev i sin Årsberetning for nærmelig optræden). Det skal be- 1996: Ændringen skal også ses Blandt de dømte findes pæne, mærkes, at paragraf 266 b også ældre studerende ved Århus er vendt mod trusler. I efterkrigs- ”En ophævelse af pa- Universitet og højrefløjspolitike- tiden var paragraffen ikke særlig re. Mogens Glistrup blev i 2000 brugt. Den blev først så småt nød- ragraffen vil være det dømt af Højesteret, og fik den hid- vendig i 1960´erne som følge af til stren geste straf efter § 266 et begyndende fremmedhad. Vi samme som at marke- b på syv dages betinget fængsel. havde den første bølge af frem- Hvor meget det skyldes års pres medhad i 1969 og frem til 1973, re, at nu er der frit spil. fra den anti-racistiske bevægelse hvor Anker Jørgen sen-regeringen – di rekte, og indirekte gennem fik indført et ind vandrerstop. I for- Jeg ved godt, at der er internatio nale organisationer bindelse med Folketingets ratifi- som f.eks. FNs anti-racistiske ko- kation af FNs konvention mod nogen der ikke bryder mité – er svært at af gøre. Lands- race diskrimination i 1971 var bytosserne dømmes fortsat, ændringer i paragraffen i mere sig om signallovgivning, f.eks. blev to kandidater for Frem- vidtgående retning nødvendig. skridtspartiet dømt ved Byretten Men ved ændringerne blev der men det skulle da være i Ha derslev for overtrædelse af taget forbehold. Der betonedes § 266 b i november 2001. De til bageholdenhed med anvendel- et fattigt samfund, som havde om muslimer udtalt, at de se af hensyn til ytringsfriheden og sorte yngler som rotter”.