(484) Tirsdag den 24. februar 2009, (F 15) 3865

Kl. 13:06 Kl. 13:08 Forhandling Begrundelse

Første næstformand (): (Ordfører for forespørgerne) Der er ikke stillet ændringsforslag. (DF): Ønsker nogen at udtale sig? 홢 . Som det vil være de fleste bekendt, indførte man Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. med ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten det såkaldte unionsborgerskab i 1993, som fra star- Kl. 13:07 ten af har været omgærdet af megen mistænk- Afstemning somhed og uvished om, hvad det egentlig skulle føre til. Det var også en af årsagerne til, at dan- Første næstformand (Svend Auken): skerne i 1992 valgte at stemme nej til Maastricht- Der stemmes om lovforslagets endelige vedta- traktaten og der fik et af deres berømmede for- gelse, og afstemningen starter nu. behold, som i dag er direkte indskrevet - det Afstemningen slutter. blev det i Amsterdamtraktaten i 1998 - nemlig at unionsborgerskabet kun er et supplement og For stemte: 92 (Y, S, DF, KF, RV, LA, IA, SIU og ikke erstatter de nationale statsborgerskaber. Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 2 Der er grund til her i dag, hvor det er ca. 10 år (EL), hverken for eller imod stemte: 15 (SF). siden at den bestemmelse blev indføjet i trakta- ten, at dvæle lidt, ved, hvad det egentlig vil sige, Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til at reglerne kun supplerer og ikke erstatter, for i statsministeren. takt med at EU-retten har fået forrang for natio- nal ret, er det jo naturligvis åbenlyst, at det at supplere også er at erstatte. Når man har to kon- kurrerende rettighedskomplekser, som borgerne kan vælge imellem, er der regulært tale om en erstatning, en træden ud af kraft af de nationale Det næste punkt på dagsordenen er: regler i forhold til EU-reglerne. Og det er derfor, 6) Forespørgsel nr. F15: vi har bedt udenrigsministeren om at redegøre Forespørgsel til udenrigsministeren: for, hvordan udviklingen har været på det her Vil udenrigsministeren redegøre for den ud- område. vikling, som unionsborgerskabet har undergå- EF-Domstolen har jo truffet afgørelse på afgø- et siden dets indførelse i 1993, herunder den relse, hvor man har henvist direkte til artikel 18, betydning, som unionsborgerskabet har haft altså unionsborgerskabet, ofte i, sammenhæng for udviklingen af de sociale og udlændinge- med den gamle artikel 12 om ligebehandlings- retlige regler, der kan afledes af EU-retten og påbuddet, og brugt det som argument for på so- må sidestilles med de nationale regler, samt cialområdet, på det uddannelsesmæssige områ- hvordan ministeren mener at dette harmonerer de, det sundhedspolitiske område osv. osv., på med hensigten bag det danske forbehold for en lang række områder at fortsætte integratio- unionsborgerskabet? nen. Det er der givetvis mange der vil synes er Af Morten Messerschmidt (DF), rigtig godt. Problemet er bare, at der aldrig no- (DF), (DF), Martin Hen- gen sinde har været et demokratisk mandat, et riksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaa- politisk eller folkeligt ønske om det. Det er no- rup (DF). get, som er skabt, initieret og drevet frem af (Anmeldelse 26.11.20,08. Fremme 28.11.2008). dommere ved EF-Domstolen, ikke af politikere. Det mener vi ikke hører til i et demokrati, og Kl. 13:08 derfor ser vi frem til at høre udenrigsministerens Første næstformand (Svend Auken): redegørelse. Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, Kl. 13:10 hr. Morten Messerschmidt, for at begrunde fore- Første næstformand (Svend Auken): spørgslen. 홢 : 홢 I 홢 Jeg giver med det samme ordet til udenrigsmini- steren. 3866 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15)

Kl. 13:11 eksisteret tilbage fra Romtraktaten. Det er rettig- Besvarelse heder, som er blevet bekræftet i de efterfølgende traktater. Udenrigsministeren (Per Stig Møller): Såfremt Lissabontraktaten træder i kraft, vil Det er jo sådan, at de danske forbehold løbende der blive føjet en ny unionsborgerrettighed til, er til debat herhjemme. Det er de, bl.a. fordi ud- nemlig det såkaldte borgerinitiativ, hvor et antal viklingen i det europæiske samarbejde til stadig- unionsborgere på mindst 1 million mennesker hed sætter fokus på de omkostninger, der er for fra et betydeligt antal medlemslande kan opfor- Danmark ved at stå uden for på en række cen- dre Europa-Kommissionen til at fremsætte et trale områder. Vi ser det på forsvarsområdet, når forslag inden for rammerne af traktatens beføjel- vi er forhindret i at deltage i EU-operationer, ser. Det er dermed også en styrkelse af det en- f.eks. på Balkan og i Afrika. Vi ser det på det ret- kelte menneskes muligheder. lige område, hvor forbeholdene bliver stadig Da unionsborgerskabsforbeholdet i sin tid mere snævre, og senest har finanskrisen skabt blev til, udsprang det af en frygt, vi havde i Dan- fornyet fokus på den pris, vi betaler for at stå mark, for, at udviklingen på dette område ville uden for euroen. ske på bekostning af det nationale statsborger- Sidste år fik vi så med DIIS-udredningen god skab. På den baggrund havde den danske erklæ- næring til vores forbeholdsdebat, som jeg ser ring om unionsborgerskabet fra Edinburghafgø- frem til at fortsætte i det kommende år, men ét relsen til hensigt at fastslå to ting: for det første, forbehold hører vi kun sjældent om, og det er jo at Maastrichttraktatens bestemmelser om uni- så det, hr. Morten Messerschmidt vil rejse debat onsborgerskabet ikke på nogen måde træder i om nu. Det er forbeholdet om uniorisborgerska- stedet for det nationale statsborgerskab, og for bet, som jo er temaet for hr. Morten Messer- det andet, at spørgsmålet om, hvorvidt en per- schmidts drøftelse. Det er der i og for sig en god son besidder statsborgerskab i et medlemsland, grund til, nemlig den, at dette forbehold siden udelukkende afgøres efter medlemslandenes Amsterdamtraktatens ikrafttræden i 1999 reelt egen lovgivning. Det sidstnævnte fremgår alle- er blevet uden indhold. Med Amsterdamtrakta- rede af erklæring 2 til Maastrichttraktaten. Her ten blev det således traktatfæstet, at unionsbor- slås det fast, at tildelingen af statsborgerskab gerskabet er et supplement til det nationale udelukkende er et nationalt anliggende. Man statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. kan sige, at det, at traktaten kræver, at man skal Derfor har vores forbehold over for unionsbor- være statsborger i et medlemsland for at blive gerskabet ikke længere nogen praktisk betyd- unionsborger, om muligt giver statsborgerska- ning. bet en endnu mere central rolle i EU. Som det fremgår af DIIS-udredningen, har Som tidligere fremhævet fremgår det af Am- der siden 1970'erne eksisteret et ønske om at ud- sterdamtraktatens artikel 17, stk. 2, at unions- vikle et borgernes Europa. Op gennem 1980'erne borgerskabet er et supplement til det nationale fik denne debat yderligere næring som en pen- statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, dant til udvidelsen af det indre marked. Konkre- som der står. Nærmest ordret blev ordlyden af tiseringen af unionsborgerskabet i forbindelse den danske erklæring fra Edinburgh altså ind- med Maastrichttraktaten var dermed den hidti- skrevet i EU's traktatgrundlag. Det er faktisk et dige kulmination på mange års ønske om at meget godt eksempel på, hvordan Danmark har gøre det europæiske samarbejde mere vedkom- sat sit præg på EU's traktater. mende for almindelige borgere. Så lad mig for en god ordens skyld slå fast, at Med Maastrichttraktaten samlede man kort det, der var hensigten med den danske erklæ- sagt fire typer af rettigheder i afsnittet om uni- ring vedrørende unionsborgerskabet, i dag er onsborgerskabet. Det drejer sig om retten til fri generelle bestemmelser, der gælder for alle med- bevægelighed, valgret og valgbarhed ved kom- lemslandene. Man kan sige, at punkterne i er- munale valg og europaparlamentsvalget under klæringen er blevet almen fællesskabsret. Dan- ophold i et værtsmedlemsland, retten til diplo- mark deltager derfor på lige fod med alle andre matisk beskyttelse for andre medlemslandes re- lande i unionsborgerskabet og har altid gjort præsentationer og endelig retten til at rette hen- det. Siden Amsterdamtraktaten har vi ingen vendelse til Europa-Parlamentet og en europæ- særstilling på området, for det, der ifølge Edin- isk ombudsmand på ens eget sprog. Det drejer burghafgørelsen var hensigten med vores forbe- sig for det væsentligste om rettigheder, der har hold, er nu alle landes hensigt. Det står i det ek- Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3867 sisterende retsgrundlag, og det står i Lissabon- Dette fremgår også af justitsministerens svar traktaten, hvis den altså træder i kraft. Som det på hr. Morten Messerschmidts spørgsmål om konkluderes i DUS-udredningen fra sidste år, samme emne tilbage fra 2006, der slog fast, at kan man derfor sige, at det danske forbehold er Domstolens praksis ikke indebærer, at unions- blevet uden genstand, eller at det blevet alle an- borgerskabet er trådt i stedet for det nationale dre landes forbehold. statsborgerskab. Det var spørgsmål nr. S 2516. Kl. 13:15 Dermed er der ikke nogen konflikt mellem den Så' talte hr. Morten Messerschmidt om nogle betydning, som unionsborgerskabet har for ud- domme, og en række domme har i løbet af de ef- viklingen af de sociale og udlændingeretlige terhånden 16 år, der er gået siden unionsborger- regler og hensigten med det danske forbehold skabets indførelse, haft betydning for udviklin- mod unionsborgerskabet, sådan som det ellers gen af de sociale udlændingeretlige regler, som antydes i spørgsmålet til denne forespørgselsde- ligger inden for EU's traktatgrundlag. bat. Man kan konstatere, at EF-Domstolen har ta- Så jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at get unionsborgerskabets hensigt om at beskytte ja, det er rigtigt, at Domstolen har lagt vægt på EU-borgernes rettigheder alvorligt. Som detbl.a. unionsborgerskabet i flere sammenhænge, og beskrives i DIIS-udredningen om forbeholdene, det er også rigtigt, at dét har haft betydning for har Domstolen anvendt unionsborgerskabet adgangen til f.eks. uddannelsesstøtte og andre både som en uafhængig retskilde og til støtte for, sociale ydelser. Men det har danske statsborgere en bred fortolkning af EF-traktatens ikkediskri- sådan set også nydt godt af. Det vigtige for vo- minationspriricip inden for traktatens rammer. res politiske diskussion i dag er, at Domstolens F.eks. har Domstolen fastslået, at EU-borgere, praksis ikke har nogen betydning for de danske der har lovlig bopæl i en medlemsstat, har ret til forbehold, det er to forskellige ting. samme retlige behandling som medlemsstater- Det er også konklusionen i DIIS-redegørelsen, nes egne statsborgere i de tilfælde, der er omfat- og det er konklusionen i justitsministerens svar tet af EF-traktaten. til hr. Morten Messerschmidt tilbage i 2006. Her- Der er for så vidt ikke noget nyt i den måde, af fremgik det - og jeg citerer: at Domstolen ikke som Domstolen agerer på;men jeg kan forstå, at »har tilsidesat det danske forbehold over for vi ved en senere lejlighed i forbindelse med B 63 unionsborgerskabet.« Med andre ord er det dan- vil få mulighed for mere specifikt at drøfte Dom- ske forbehold for unionsborgerskabet fuldt in- stolens rolle. Dansk Folkeparti har her fremsat et takt, og faktisk mere til, for som jeg sagde tidli., beslutningsforslag, der pålægger regeringen at gere, er forbeholdet så at sige blevet gjort til ge- arbejde for en ændring af reglerne for EF-Dom- nèrelle bestemmelser, der gælder for alle med- stolens arbejde, og så vidt jeg ved, skal det drøf- lemslande, og det synes jeg også hr. Morten tes den 13. marts. Det er en velkendt problem- Messerschmidt skal være glad for og tilfreds stilling her i Folketingssalen, idet et lignende be- med. slutningsforslag fra Dansk Folkeparti blev be- ; ' Kl. 13:18 handlet sidste år; det var B 8, der blev forkastet Første næstformand (Svend Auken): ved andenbehandlingen den 4. juni 2008. Jeg rø- Tak til udenrigsministeren. ber næppe noget ved at afsløre, at regeringen Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. ikke kan bakke op om beslutningsforslaget, som Morten Messerschmidt. måske kunne trækkes tilbage, men vi kan selv- følgelig også vente til marts måned. : Kl. 13:19 I dag drøfter vi unionsborgerskabets udvik- Forhandling ling. Det afgørende for den diskussion er, at uni- onsborgerskabet på ingen måde træder i stedet (Ordfører for forespørgerne) for det nationale statsborgerskab. Ligeledes står Morten Messerschmidt (DF): reglerne om tildeling af statsborgerskab i et , Jeg vil gerne takke for udenrigsministerens be- medlemsland uantastet. Man kan derfor slå fast, svarelse af forespørgslen og i særdeleshed takke at mens der løbende har været en udvikling på for, at udenrigsministeren hamrer lige ned i det unionsborgerskabsområdet i almindelighed, er centrale, selv om han dog ikke besvarer dette der altså ikke sket ændringer for det danske for- centrale element, nemlig hvad forskellen er på at behold siden Amsterdamtraktaten. ' , 홢홢 홢 supplere og på at erstatte. 3868 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15)

Det er jo fuldstændig rigtigt, at traktaten si- Forslag til vedtagelse ger, at dette kun er et supplement, men hvis nu man skal tale til en konservativ, så kunne man »Folketinget konstaterer, at EF-Domstolens dy- sige: Hvis nu vi forestillede os, at vi havde to namiske fortolkning af unionsborgerskabet har skattesystemer, nemlig et skattesystem, hvor skabt en voldsom politisk integration, hvor man skal betale 64 pet. i marginalskat, og et an- grænserne mellem medlemsstaterne langsomt det skattesystem, hvor man skal betale 40 pet. i bliver nedbrudt. Således udtalte Domstolen i marginalskat - og at det er fuldstændig frit for C224-98 D'Hoop, at unionsborgerskabet udgør alle borgere, hvilket man vil vælge, fordi de blot »borgernes grundlæggende, af EU-retten afled- supplerer hinanden - tror udenrigsministeren , te, personlige adkomst til inden for traktaternes så, at der var et eneste menneske, der ville vælge anvendelsesområde, men uanset deres nationa- det første system? Selvfølgelig ikke. litet, at nyde samme rettigheder som alle andre Dermed er et supplement med regler, som for personer i samme situation«. Herefter er fulgt nogle er bedre, reelt en erstatning af de regler, dom på dom. I Trojanidommen blev opholdsret som Folketinget her måtte komme frem til. Det tildelt alene efter unionsborgerskabet. I Grzelz- er jo præcis det, man ser på en lang række områ- cyk blev det lagt til grund, at ligebehandlings- der, hvor det oprindelig ikke var tanken, at EU kravet i art. 12 på grund af unionsborgerskabet skulle blande sig. måtte tolkes dynamisk. Og senest i Metockdom- Der er f.eks. dommen over Østrigs universi- men er unionsborgerskabet blevet brugt til at tetsvæsen, hvor man pludselig siger, at Østrig undergrave medlemslandenes udlændingelove ikke selv må tilrettelægge, hvilke studieretnin- og har ført til, at en illegal indvandrer, der gifter ger der skal have hvor mange folk fra hvilke lan- sig med en unionsborger, kan få legaliseret sin de på de enkelte fakulteter. Det er et område, status. som helt klart ikke er omfattet af traktaten. Eller Folketinget beklager denne udvikling, som er tag Saladommen fra 1995, hvor man siger, at sket uden noget demokratisk fundament og folk kan få børnepasningsydelse, selv om de kontrol, og opfordrer regeringen til at igangsæt- ikke bruger reglerne om vandrende arbejdstage- te initiativer,, der kan begrænse unionsborger- re. Altså helt uden at være på arbejdsmarkedet skabets dynamiske udvikling.« kan man bruge EU-traktatens regler om vand- (Forslag til vedtagelse nr. V 38). rende arbejdstagere til alligevel at få sociale Kl. 13:22 ydelser i et andet land. Første næstformand (Svend Auken): Også på udlændingeområdet er det jo vel- Jeg tror ikke, der er nogen, der har begæret ordet kendt, at unionsborgerskabet har været brugt til til en kort bemærkning. Så vi siger tak til ordfø- at underkende landenes reguleringer. Der er Do- reren. natelladommen, hvor de græske myndigheder Der er nu fremsat følgende forslag til vedta- havde ønsket, at en narkodømt skulle udvises til gelse: sit hjemland, men blev underkendt ved EF- Domstolen, fordi det var vedkommendes uni- »Folketinget konstaterer, at EF-Domstolens dy- onsborgerskabsret at kunne opholde sig i et an- namiske fortolkning af unionsborgerskabet har det land. skabt en voldsom politisk integration, hvor Mest oplagt og mest nylig for de fleste dan- grænserne mellem medlemsstaterne langsomt skere er selvfølgelig Metockdommen, som jo bliver nedbrudt. Således udtalte Domstolen i også hviler på artikel 18 i samarbejde med arti- C224-98 D'Hoop, at unionsborgerskabet udgør kel 12, altså ligebehandlingspåbuddet og uni- »borgernes grundlæggende, af EU-retten afled- onsborgerskabet, hvor man siger, at selv illegale te, personlige adkomst til inden for traktaternes indvandrere, hvis de gifter sig med en unions- anvendelsesområde, men uanset deres nationa- borger - altså sådan et interlinksammenhold - litet, at nyde samme rettigheder som alle andre altså skal kunne bruge unionsborgerskabsreg- personer i samme situation«. Herefter er fulgt lerne til at opnå lovligt ophold i EU, endskønt dom på dom. I Trojanidommen blev opholdsret medlemslandene siger, at deres ophold er ulov- tildelt alene efter unionsborgerskabet. I Grzelz- ligt. Det er ganske enkelt ikke rimeligt i et ord- cyk blev det lagt til grund, at ligebehandlings- net demokrati. kravet i art. 12 på grund af unionsborgerskabet Jeg skal derfor på vegne af Dansk Folkeparti måtte tolkes dynamisk. Og senest i Metockdom- fremsætte følgende: men er unionsborgerskabet blevet brugt til at Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3869 undergrave medlemslandenes udlændingelove unionsborgerskabet, skal findes i den kampag- og har ført til, at en illegal indvandrer, der gifter ne, som EU-modstanderne kørte op til afstem- sig med en unionsborger, kan få legaliseret sin ningen om Maastrichttraktaten i 1992. Her for- status. ' .. 홢 ; sømte de ikke en eneste mulighed for at fore- Folketinget beklager denne udvikling, som er gøgle vælgerne, at traktaten var ensbetydende sket uden noget demokratisk fundament og med den danske nations endeligt. kontrol, og opfordrer regeringen til at igangsæt- Jeg tror rolig, jeg kan sige, at hverken , te initiativer, der kan begrænse unionsborger- jeg selv eller andre her i salen ønsker, at et scena- skabets dynamiske udvikling.« : . 홢 , rio som Europas Forenede Stater skal blive en (Forslag til vedtagelse nr. V 38). realitet. Og derfor kan jeg også berolige hr. Mor- ten Messerschmidt og Dansk Folkeparti med, at Jeg skal lade dette forslag til vedtagelse indgå i man trygt kan sove om natten. den videre drøftelse. Hverken i 1992, da vi stemte om Maastricht- Den næste ordfører er hr.' Michael Aastrup traktaten, i 2009 eller i fremtiden vil frygten Jensen. være begrundet. Om ikke før, burde den være Kl. 13:24 forsvundet med Amsterdamtraktaten, hvor de (Ordfører) andre europæiske lande i lighed med Danmark (V): fastslår, at unionsborgerskabet ikke træder i ste- Som udenrigsministeren så rigtigt sagde, hører det for statsborgerskabet, men blot er et supple- vi kun sjældent om undtagelsen vedrørende ment til dette. At unionsborgerskabet blot er et unionsborgerskabet, og det er med god grund, supplement til statsborgerskabet, bliver også for siden Amsterdamtraktaten, hvor den danske præciseret i Lissabontraktaten, når den forhå- undtagelse stort set ordret blev indføjet, kan bentlig snart bliver en realitet, da det ikke bare man sige, at vores undtagelse kom til at gælde et, men hele to steder fremgår, at unionsborger- alle lande. Derfor er den danske undtagelse ikke skabet ikke træder i stedet for det nationale nogen dansk særordning, men den er blevet en statsborgerskab. del af EU's generelle definition af unionsborgere- Med tanke på ovenstående må man jo spørge skabet, som finder anvendelse i alle medlems- sig selv, om det virkelig kan være gået Dansk landene. Det betyder, at vores undtagelse siden Folkepartis næse forbi, at Dansk Institut for In- hen har været overflødig og reelt uden juridisk ternationale Studier i sommer udgav rapporten betydning. ; »De danske forbehold over for Den Europæiske Alligevel har unionsborgerskabet hen over Union«, hvor netop undtagelsen i forhold til sommeren og efteråret været genstand for en del unionsborgerskabet og den udvikling, som uni- opmærksomhed, og jeg har allerede i diverse læ- onsborgerskabet har undergået, analyseres og serbreve gjort mig umage med at forklare den forklares. Hvis dette er tilfældet, har jeg med- rette sammenhæng for Dansk Folkeparti og hr. bragt et eksemplar af DIIS-rapporten, som jeg Morten Messerschmidt - som ellers bryster sig gerne vil forære hr. Morten Messerschmidt. af at være stud. jur. - som gang på gang har Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang hævdet, at unionsborgerskabet er det største slå fast, at vi i Venstre mener, at den udvikling, gennembrud for tilhængerne af Europas Forene- som unionsborgerskabet generelt har undergået de Stater. på europæisk plan, fuldt ud harmonerer med Scenariet med Europas Forenede Stater er re- den hensigt, der forelå, da vi i Danmark fik ved- elt ikke andet end en smædekampagne, som taget vores undtagelse på området. Unionsbor- EU-modstanderne tyr til, når andre argumenter gerskabet har aldrig været ment som en erstat- er udtømte. Vi kender det også fra debatten om ning for det nationale borgerskab, heller ikke til- vores forsvarsundtagelse, hvor en del af Dansk bage i 1993, da det blev skrevet ind. Med formu- Folkepartis kampagne forsøger at appellere til leringen omkring unionsborgerskabet i Amster- frygten for et samlet EU-militær. Begge dele er damtraktaten i 1997 blev den danske undtagelse så langt fra virkeligheden, som det overhovedet vedrørende unionsborgerskabet reelt uden be- kah være. tydning, og den formulering er videreført i Lis- At bruge skræmmebilledet med Europas For- sabontraktaten. enede Stater er ikke en ny taktik, og årsagen til, Derfor vil jeg gerne på vegne af Venstre, Kon- at de danske politikere overhovedet fandt det servative, Socialdemokraterne, Socialistisk Fol- ; nødvendigt at tilføje, undtagelsen vedrørende 3870 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) keparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance schmidt er. Det er jeg ikke,, og derfor stoler jeg i fremsætte følgende: tykt og tyndt og meget godt på de meldinger, vi får, bl.a. fra Dansk Institut for Internationale Stu- dier, som jo har gennemanalyseret hele det her Forslag til vedtagelse område. De slår klokkeklart fast, ikke bare på grund af den måde, som det står på i de forskel- »Folketinget understreger, at det med Amster- lige traktater, senest Lissabontraktaten, men damtraktaten er blevet traktatfæstet, at unions- også med hensyn til, hvordan og hvorledes den borgerskabet er et supplement til det nationale reelle handling har været, at der reelt ikke er no- statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. get som helst at komme efter i forhold til den Det ligger ligeledes fast, at tildeling af nationalt frygt, der har været for, at unionsborgerskabet statsborgerskab udelukkende afgøres efter med- skulle komme i stedet for det nationale statsbor- lemslandets egen lovgivning. Disse forhold er gerskab. Så den juridiske embedseksamen må videreført i Lissabontraktaten.« hr. Morten Messerschmidt selv klare. (Forslag til vedtagelse nr., V 39). Kl. 13:30 Kl. 13:28 Første næstformand (Svend Auken): Første næstformand (Svend Auken): Så er det hr. Morten Messerschmidt. Jeg vil lige Jeg beder ordføreren om at blive stående. understrege, at det, at et medlem af Folketinget Der er nu fremsat følgende forslag til vedta- har kastet sig over det retsvidenskabelige studi- gelse: um, ikke på nogen måde diskriminerer hans del- tagelse i Folketingets forhandlinger. Hr. Morten »Folketinget understreger, at det med Amster- Messerschmidt for en kort bemærkning. damtraktaten er.blevet traktatfæstet, at unions- Kl. 13:30 borgerskabet er et supplement til det nationale Morten Messerschmidt (DF): statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. Tak, formand. Og må jeg ikke lade det være en Det ligger ligeledes fast, at tildeling af nationalt opfordring til den pågældende ordfører om må- statsborgerskab udelukkende afgøres efter med- ske selv at kaste sig ud i det samme forehaven- lemslandets egen lovgivning. Disse forhold er de. Det tror jeg ville gøre ordførertalerne frem- videreført i Lissabontraktaten.« adrettet langt mere berigende. (Forslag til vedtagelse nr. V 39). Derfor vil jeg bare stille det samme spørgsmål igen: Når nu hr. Michael Aastrup Jensen gør så Også dette forslag til vedtagelse vil indgå i den meget ud af at citere både DIIS og en lang række videre debat. andre for, at der ikke er nogen problemer med Hr. Morten Messerschmidt for en kort be- unionsborgerskabet, fordi det alene supplerer mærkning. og ikke erstatter det danske statsborgerskab, må Kl. 13:29 jeg så ikke bede ordføreren om bare at forklare, Morten Messerschmidt (DF): hvad et supplement er, og hvad en erstatning er? Tak for ordene. Jeg noterer selvfølgelig, at ordfø- Hvis ikke hr. Michael Aastrup Jensen er i stand reren gør meget ud af at citere artikel 17, stk. 2, til at forklare, hvad forskellen på de to ting er, så om, at unionsborgerskabet alene er et supple- giver hans argument og konklusion lige lidt me- ment og ikke en erstatning. ning. Så vil jeg bare gerne høre, om ikke hr. Michael Kl. 13:31 Aastrup Jensen vil forklare, hvad et supplement Første næstformand (Svend Auken): er, og hvad en erstatning er? Altså, hvad er for- Ordføreren. skellen på de to begreber? Kl. 13:31 . Kl. 13:29 Michael Aastrup Jensen (V): Første næstformand (Svend Auken): Selv om hr. Morten Messerschmidt desperat for- Ordføreren. søger at få den her debat til at handle om para- Kl. 13:29 graffer og lignende, synes jeg, at vi skal fastslå Michael Aastrup Jensen (V): en ting, som er klokkeklar, og som er sagt af alle Nu må jeg jo desværre skuffe hr. Morten Messer- eksperter, og det er, at det nationale statsborger- schmidt, selv om jeg tror, at det kunne være skab er det primære. Unionsborgerskabet er en nogle rigtig fornøjelige juridiske timer at have, slags bonus, kan man sige, som giver en lang hvis man var stud.jur., som hr. Morten Messer- række rettigheder til borgere, at vi f.eks. kan Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3871 søge hjælp på en nærliggende EU-ambassade, hvor man fra pressens side har prøvet at gøre hvis ikke der er en dansk ambassade det pågæl- det til noget, der havde noget med unionsbor- dende sted. I forhold til Lissabontraktaten er der gerskabet at gøre, har man jo kunnet gå tilbage indskrevet borgerinitiativet, hvor 1 million un- og se, at selv om EF-Domstolen refererer til uni- derskrifter kan bevirke, at der kommer en sag på onsborgerskabet, så er det jo stadig væk med EU's dagsorden. : baggrund i de forskellige lovgivninger, at man Men hr. Morten Messerschmidt prøver at for- reelt har truffet afgørelsen. Det synes jeg altså plumre debatten ved at gå stik imod alle eksper- stadig væk er vigtigt-at holde fast i. ': ters vurdering af unionsborgerskabet og ved at Kl. 13:34 prøve med den her skræmmebilledteknik med, Første næstformand (Svend Auken): at det så at sige skulle overskygge det nationale Hr. Per Clausen for en kort bemærkning. statsborgerskab. Det ved hr. Morten Messer- Kl. 13:34 schmidt godt ikke passer, og det er kun et forsøg Per Clausen (EL): på at forplumre debatten, desværre. Men det er vel alligevel rigtigt, at det er define- Kl. 13:32 ret som en rettighed, som man har som unions- Første næstformand (Svend Auken): borger. Og derfor er det vel også rigtigt, at Dom- Hr. Per Clausen for en kort bemærkning. stolen har forsøgt at bruge henvisningen til en Kl. 13:32 rettighed, og den rettighed har man som borger, Per Clausen (EL): velvidende at hr. Michael Aastrup Jensens for så Jeg kan jo godt forstå, at hr. Michael Aastrup vidt ærlige svar her, nemlig at det jo grundlæg- Jensen hellere vil gøre det her til en debat om hr. gende kun handler om at sikre den fri bevæge- Morten Messerschmidts uddannelse end det, sa- lighed for arbejdskraft, set fra EU's synsvinkel jo gen handler om. Men kan hr. Michael Aastrup. er rigtig. Jensen ikke bekræfte, at de supplerende rettig- Men pointen er, at unionsborgerskabet altså heder, man får ifølge unionsborgerskabet, har også her bruges til at gennemtrumfe nogle ting, præcis samme vægt, samme betydning som de som i hvert fald i udgangspunktet var imod.det, rettigheder, man har i kraft af det danske stats- hr. Michael Aastrup Jensen og et flertal i Folke- borgerskab? '. tinget ønsker. At det så er tættere på det, En- Kan han ikke for det andet bekræfte, at EF- hedslisten ønsker, er så en anden sag, men det Domstolen systematisk har udvidet unionsbor- skal jo ikke få os til at glemme det grundlæggen- gerskabets omfang og brugt unionsborgerskabet de demokratiske princip, at lovgivningen i Dan- til på en række områder at træffe nogle afgørel- mark skal foretages i Folketinget og ikke ved EF- ser, som strider mod det, hr. Michael Aastrup Domstolen. Jensen selv i det danske Folketing har stemt for Kl. 13:34 skal være regler? Første næstformand (Svend Auken): Kl. 13:33 Ordføreren. Første næstformand (Svend Auken): Kl. 13:35 Så er det ordføreren. Michael Aastrup Jensen (V): , Kl. 13:33 Selv om hr. Per Clausen stadig væk forsøger, Michael Aastrup Jensen (V): kan han ikke komme ind og sørge for at give Nej, meget overraskende - eller det er det nok mig den holdning, som jeg ikke har. ikke - er jeg ikke enig i den antagelse, at unions- Jeg mener stadig væk, hvis vi tager udgangs- borgerskabet reelt skulle have presset rammerne punkt i Metoekdòmmen, som der jo virkelig har i forhold til det, som står i de forskellige trakta- været meget debat om, at det er tydeligt for en- ter. hver at se, at det intet har at gøre med unions- Lad os tage den seneste store debat, vi havde borgerskabet - det er i forhold til det indre mar- om Metockdommen. Metockdommen har jo in- ked - og derfor er unionsborgerskabet stadig tet som helst med unionsborgerskabet at gøre, væk et supplement til den nationale lovgivning. selv om man fra flere forskellige sider forsøgte Selv om han stadig væk ihærdigt forsøger at at gøre debatten til en debat om det; Metock- forplumre debatten, synes jeg, at vi skal gøre dommen handler derimod om det indre mar- den meget enkel og klar, for sådan er den faktisk ked. også. Hvis man kigger på en lang række af de an- dre domme, der har været ved EF-Domstolen, 3872 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15)

Kl. 13:35 den nationale statsborgerskab og ikke træder i Første næstformand (Svend Auken): stedet for dette og 2) at tildeling af nationalt Tak til ordføreren. Så er det fru . statsborgerskab udelukkende afgøres efter med- Kl. 13:35 lemslandenes lovgivning - er stadig væk gæl- (Ordfører) dende. Yildiz Akdogan (S): Så har udenrigsministeren og Venstres ordfø- Der kan jo fortælles mange interessante historier rer også nævnt den nye dimension, nemlig bor- om EU, og er man modstander af EU, og stiller gerinitiativet i Lissabontraktaten, og det skal man op til europaparlamentsvalget, interesserer også nævnes. De her to ting plus borgerinitiati- man sig især for de grumme historier; krydret vet bliver videreført i Lissabontraktaten. med en del fordomme, giver det den ønskede Så kan man spørge, hvorfor den her debat skræmmekampagne og dertil hørende medie- overhovedet skal køre herinde i salen. Vi spør- omtale, eller man kan måske sige den ønskede ger også om det hos Socialdemokraterne, men medieomtale. det kan være, at ordføreren selv vil svare på det, Denne forespørgselsdebat, der omhandler nemlig hvorfor vi skal bruge tid på at debattere unionsborgerskabet, indikerer meget klart, hvor et så klokkeklart emne, som ordføreren egentlig galt det egentlig kan gå, når ting bevidst blandes i bund og grund bare kunne have læst i DIIS- sammen fra DF's side alene med det sigte at ska- rapporten. be skræmmekampagner om alt det onde, som Kl. 13:38 EU skaber, og at EU ikke mindst bestemmer Første næstformand (Svend Auken): over os. Tak til ordføreren. Inden jeg giver ordet til hr. Som bekendt fik Danmark sine fire forbehold Morten Messerschmidt, vil jeg lige af hensyn til i 1992, hvor forbeholdet om unionsborgerskabet referatet understrege, at Edinburghafgørelsen er var et klart udtryk for, at man fra dansk side fra 1992, så det bliver skrevet ind. Hr. Morten, ikke ønskede, at det nationale statsborgerskab Messerschmidt for en kort bemærkning. skulle erstattes af et såkaldt unionsborgerskab. Kl. 13:38 Det viste sig, at andre medlemslande var enige i Morten Messerschmidt (DF): den danske holdning, hvilket i første omgang Tak for - jeg ved ikke, hvad man skal kalde det - kom til udtryk ved, at EU-landenes stats- og re- bemærkningerne. Jeg sad og tænkte på, om So- geringschefer i 1993 med Edinburghafgørelsen cialdemokratiet og Venstre mon får skrevet de- slog fast, at unionsborgerskabet ikke træder i res taler på det samme kontor, for jeg tror nær- stedet for nationalt statsborgerskab. Samtidig mest, der var linjer, som var ens. Det kunne man blev det understreget, at det alene er et lands måske for fremtiden bare for variationens skyld egen lovgivning, som afgør, hvorvidt en person få ændret lidt på. Men det gør det noget lettere, kan besidde statsborgerskab i den pågældende når man så skal stille spørgsmål. medlemsstat. Vi så før, at Venstres ordfører ikke var i stand Med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten i til at forklare, hvad forskellen på at erstatte no- 1997 blev denne forståelse af unionsborgerska- get og at supplere noget er. Det gælder altså for bet skrevet direkte ind i EF~traktaten som en al- både det allerstørste jubeleuropæiske parti og men bestemmelse, hvor den i dag gælder for for det næststørste ditto. Det er helt afgørende i samtlige 27 medlemslande. Bestemmelsen siger, argumentationen, at der er en forskel på at er- at unionsborgerskabet er et supplement til det statte og at supplere. Må jeg så ikke bare gerne nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet høre, hvad den er? for dette. Det såkaldte danske forbehold blev Kl. 13:39 med andre ord - i citationstegn - alle landes for- Første næstformand (Svend Auken): behold. Så er det ordføreren. Spørgsmålet er så, om der sker en ændring i Kl. 13:39 forhold til Lissabontraktaten. Dette kan kort og Yildiz Akdogan (S): godt besvares med en reference til en nylig udgi- Jeg skal lige først beklage, at jeg kom til at sige vet rapport fra DIIS, Dansk Institut for Internati- 1993, jeg mente selvfølgelig 1992. onale Studier. I denne rapport fastslår en række Jeg kan egentlig ikke gøre andet end at genta- eksperter, at heller ikke her er der noget at kom- ge det, den tidligere ordfører sagde. Jeg går ud me efter. Reglerne fra Amterdamtraktaten - dvs. fra, at det omtvistede spørgsmål om det at sup- 1) at unionsborgerskabet er et supplement til plere og at erstatte er stillet i forhold til det, hr. (485) Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3873

Morten Messerschmidt egentlig vil ind på, nem- rørende det, hr. Morten Messerschmidt fisker ef- lig udlændingeområdet. Som der også tidligere ter. Andet kan jeg egentlig ikke supplere med. blev sagt, vil jeg sige, at det her unionsborger- Kl. 13:42 skab i bund og grund ikke har nogen betydning, Første næstformand (Svend Auken): det er et supplement, og det bliver det ved med Tak til ordføreren. at være. I forhold til Metocksagen, som jeg kan Vi går videre i ordførerrækken. Den næste forstå er det, hr. Morten Messerschmidt efter- ordfører er fru Hanne Agersnap. spørger eller fisker efter, vil jeg sige, at det er en ' " 홢 Kl. 13:42 del af det indre marked. Jeg kan ikke rigtig ud- (Ordfører) dybe det mere end det... Hanne Agersnap (SF): Kl. 13:40 Historien bag unionsborgerskabet er jo på nu- Første næstformand (Svend Auken): værende tidspunkt i debatten sådan set blevet Så er det hr. Morten Messerschmidt for en kort gennemgået, så jeg vil gøre det meget kort, da bemærkning. SF jo var ret involveret i de fire forbehold, som ' 홢 Kl. 13:40 kom efter nederlaget ved Maastrichtafstemnin- Morten Messerschmidt (DF): gen. Det var jo sådan, at tre af forbeholdene var Det er det mest rodede, jeg vil dårlig nok kalde undtagelser, hvor Danmark var undtaget fra det, vi netop har hørt fra Folketingets talerstol, EF's - det hed det på det tidspunkt - udvikling, for et svar overhovedet. Bedst af alt var det en hvorimod unionsborgerskabet mere var en gentagelse af det uunderbyggede nonsens, som sproglig præcisering af; hvordan det stod i for- vi hørte i ordførertalen. hold til de nationale statsborgerskaber. Det viste Når ordføreren siger, at unionsborgerskabet sig jo så netop senere, at andre lande var enige i er fuldstændig uproblematisk, fordi det slås fast, den danske holdning, nemlig at det skulle for- at det kun kan supplere og ikke erstatte dansk stås som et supplement og ikke skulle kunne ret, så er det vel kun rimeligt; at vi får at vide, . træde i stedet for statsborgerskab i et medlems- hvad forskellen på et supplement og en erstat- land. - 홢 , ; ning er. Man kan jo ikke rende rundt og sige, at En af grundene til, at ;SF gik så voldsomt ind i alt er i orden, fordi det hele ligger herovre, uden den kampagne, var jo den angst, der også tidli- at vide, hvad det så er, der ligger der. Hvad er et gere blev nævnt, for, at EU skulle udvikle sig til supplement? For det er jo godt. Hvad er en er- en føderation eller Forenede Stater, og man så statning? For det er jo skidt. Kan vi ikke bare få begrebet unionsborgerskab som et symbol dér at vide, hvad de to enheder forudsætter, altså og ville gerne tage hoget af kraften ud af det hvad det er? symbol ved at sige, at det bare skulle være et Kl. 13:41 supplement på den måde, at de traktatdækkede Første næstformand (Svend Auken): forhold, man blev enige om, selvfølgelig skulle Så er det ordføreren. kunne håndhæves. Kl..13:41 Det vil sige, at unionsborgerskabet, som jeg Yildiz Akdogan (S): forstår det, i dag kan hjælpe til at håndhæve de Jamen jeg kan egentlig ikke rigtig forstå, hvorfor regler, man traktatligt er blevet enige om i EU. ordføreren skal bruge sådan en nedladende to- Så på den måde er det et supplement til indivi- 홢 ; ne. Ordføreren kan muligvis være uenig i det, dets rettigheder, som ellers er bestemt af stats- jeg siger, men lad os debattere det åbent og ær- borgerskabet. ligt, i stedet for at ordføreren, siger, at jeg roder Vi synes i SF, det er rigtig fint, at EF-Domsto- rundt i alle mulige forskellige ting. len er med til at sikre borgernes traktatfæstede Jeg kan ikke komme med en juridisk forkla- rettigheder, også selv om de ikke er sikret af ring, hvis det er det, hr. Morten Messerschmidt statsborgerrettighederne. Så vi: synes, det er fint, efterspørger. Det træder ikke ind i stedet for hvad enten EF-Domstolen bruger unionsborget- dansk ret, og jeg kan heller ikke sige andet, end skabet som retskilde eller bruger traktaterne at jeg holder mig til det, eksperter har sagt, jeg som retskildè, og det ændrer ikke ved, at uni- holder mig til det, der står i traktaten, og det er, onsborgerskabet ikke træder i stedet for stats- at den undtagelse i forbindelse med unionsbor- borgerskabet, men giver nogle supplerende ret- gerskabet, som hr. Morten Messerschmidt så tigheder til medborgere i Europa. : gerne vil debattere, ikke har en betydning ved- 3874 Tirsdag den 24. februar 2009 (F15)

Kl, 13:44 Kl. 13:46 Første næstformand (Svend Auken): Første næstformand (Svend Auken): Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærk- Ordføreren. ning. Kl. 13:46 Kl. 13:44 Hanne Agersnap (SF): Morten Messerschmidt (DF): Jamen nu er det jo ikke dansk ret, der bliver sup- Ja, nogle gange kan man føle sig en smule enfol- pleret eller erstattet; det er borgernes ret, der bli- dig, men jeg bevarer håbet og håber, at Sociali- ver suppleret eller erstattet. Så jeg ser det ikke, stisk Folkepartis ordfører kan forklare mig, hvad som at det erstatter dansk ret, men det giver bor- forskellen på at erstatte og at supplere er. Altså, gerne en ekstra ret inden for området for den fri hvori består forskellen mellem en erstatning og bevægelighed. Nu kan jeg ikke huske de forskel- et supplement? lige domme, der har været om lovligt ophold i Kl. 13:44 forbindelse med arbejdstageres rettigheder, når Første næstformand (Svend Auken): arbejdstagerne bevæger sig over grænserne, Så er det ordføreren. men det er rigtigt, at der har været en EF-Dom- Kl. 13:44 stols-afgørelse, som har været en undtagelse i Hanne Agersnap (SF): forhold til fire andre domstolsafgørelser, og som Jeg havde næsten forudset det spørgsmål, og jeg ikke har krævet lovligt ophold som grundlag prøvede faktisk i min tale at komme lidt ind på for, at en borger kunne medtage medfølgende det, men jeg vil prøve at sige det mere præcist. ægtefælle, når borgeren tager arbejde i et andet Jeg synes - og det ligger i selve ordet - at et sup- land. Så den kan ses som en undtagelse, men jeg plement er noget ekstra, nogle ekstra rettighe- har ikke læst de forskellige dommes præmisser, der. Erstatning er,det vel, hvis man borttager så jeg præcis ved, hvorfor der har været en EF- nogle andre rettigheder eller pligter eller beskyt- dom, der har afveget fra de fire andre om ar- telse. Det er jo sådan set sådan, at statsborger- bejdstagernes frie bevægelighed. Men det er jo skabet giver rettigheder og pligter og beskyttel- individets ret, der er blevet suppleret med ar- se, men unionsborgerskabet kan give nogle eks- bejdstagernes frie bevægelighed; det er ikke tra rettigheder alt efter, hvad landene i Europa dansk ret. er blevet enige om og har traktatfæstet vedrø- . Kl. 13:47 rende borgernes rettigheder. Første næstformand (Svend Auken): Kl. 13:45 Vi siger tak til ordføreren. Og den næste ordfø- Første næstformand (Svend Auken): rer er fru Helle Sjelle. Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærk- Kl. 13:47 ning. (Ordfører) Kl. 13:45 Helle Sjelle (KF): Morten Messerschmidt (DF): Først og fremmest stor tak til udenrigsministe- Jeg vil gerne have lov til at takke fru Hanne ren for en informativ redegørelse om det danske Agersnap for at være den første, der overhove- forbehold over for unionsborgerskabet, men det forsøger at svare på spørgsmålet. Og så vil også en tak, selvfølgelig, til Dansk Folkeparti, jeg spørge, om fru Hanne Agersnap i forbilidel- fordi de har taget initiativ til denne forespørg- se med den sag, vi har haft med Metockdom- selsdebat om, ja, man fristes jo næsten til at sige men - hvor man fra EF-Domstolens side ophæ- det glemte forbehold. vede det gamle i øvrigt også af EF-Domstolen I Det Konservative Folkeparti kan vi til fulde tidligere opretholdte krav, om at man skal have tilslutte os udenrigsministerens opfattelse af lovligt ophold i EU for at kunne bruge EU's reg- unionsborgerskabets betydning. Således mener ler om fri bevægelighed - finder, at ophævelsen vi ikke, som Dansk Folkeparti synes at mene, at af det krav kan betragtes som et supplement til unionsborgerskabet har udviklet sig i strid med dansk ret eller en regulær tilsidesættelse af i øv- hensigten bag de danske forbehold, sådan som rigt ikke bare dansk, men af alle 27 landes ud- de blev vedtaget i 1993. Hensigten var, som an- lændingeret, og om der i det lys så er tale om, at, ført af udenrigsministeren, todelt, nemlig for det unionsborgerskabet bruges til at supplere eller første at sikre, at unionsborgerskabet ikke trådte erstatte de nationale regler. i stedet for det nationale statsborgerskab, og for det andet at sikre, at spørgsmål vedrørende Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3875 statsborgerskabet i et EU-land alene kan afgøres universiteter og retten dertil osv., retten til SU, af landet selv. alle de der ting, ikke er omfattet af .EF-traktaten Det danske forbehold blev altså i Edinburg- ifølge D'Hoopdoktrinen, og Grzelzeykdommen,, afgørelsen til på baggruund af en ganske kon- hvori man få år efter kommer frem til det præcis kret dansk frygt for, at EU fremover ville kunne modsatte resultat med en henvisning til artikel blande sig i, hvem der blev statsborger i Dan- v 18, altså om unionsborgerskabet. Betyder det så, mark. Hensigten bag det danske forbehold om at unionsborgerskabet har været uden virkning, unionsborgerskabet, som det er formuleret, var at det ikke har ført til noget, at det bare er sådan dermed ikke forbundet med en generel udvik- et kosmetisk raffinement, som stats- og rege- ling af de sociale og udlændingeretlige regler, ringscheferne har puttet ind i traktaten, eller be- men er helt anderledes konkret. Og med Am- tyder det, at det reelt har ført til mere integra- sterdamtraktaten fra 1997 blev det danske forbe- tion? . hold, hvad angår unionsborgerskabet, overflø- , . Kl. 13:51 diggjort, eftersom det blev en del af EU's traktat- Første næstformand (Svend Auken): grundlag. Ordføreren. Siden har unionsborgerskabet blot været et Kl. 13:51 supplement til det nationale statsborgerskab. Helle Sjelle (KF): Hvad der engang var et dansk forbehold, er alt- Nu synes jeg jo, at ordføreren først og fremmest så blevet udstrakt til at gælde samtlige 27 med- skal finde ud af, hvad det er, ordføreren vil med lemslande. Hensigten bag det danske forbehold den diskussion, vi har her i dag, hvor vi har for- er dermed i allerhøjeste grad opnået, og dét er vi beholdet for unionsborgerskabet til debat, for så i Det Konservative Folkeparti faktisk ganske vidt jeg er orienteret, har ordføreren for Dansk glade for. Det er altså ikke længere særlig rele- Folkeparti jo netop også fremsat, forslag et om vant at diskutere betydningen af det danske for- Domstolen, som kommer til debat her i Folketin- behold for unionsborgerskabet. get senere på måneden. Så jeg synes jo ligesom, Afslutningsvis skal jeg bemærke, at vi er af man skal finde ud af, hvad det er, man vil drøfte den opfattelse i Det Konservative Folkeparti, at her i dag. en diskussion af de resterende tre danske forbe- ... Kl. 13:52 hold er meget vigtigere end en diskussion af det Første næstformand (Svend Auken): her forbehold, der med god grund er blevet Hr. Morten Messerschmidt for, en kort bemærk- glemt. Det er ganske enkelt ikke lærigere rele- ning. - - .. , , vant. Det er til gengæld de øvrige forbehold, der ; Kl. 13:52 hæmmer den proaktive danske tilgang til EU, Morten Messerschmidt (DF): som vi Konservative er tilhængere af. De forbe- Jeg skal i den grad beklage.: Jeg havde sådan set hold forhindrer en dansk militær indsats på Bal- regnet med, at ordføreren i forbindelse med sin kan, en deltagelse i det efterhånden veludvikle- forberedelse havde læst forespørgslen, nemlig: de retlige samarbejde, og det udelukker os fra »Vil udenrigsministeren redegøre for den udvik- eurosamarbejdet med et betydelig økonomisk ling, som unionsborgerskabet har undergået« tab i form af en højere rente til følge. Sidst, men osv. osv. Det er hermed også belyst for ordføre- ikke mindst, udelukker forbeholdene Danmark ren. fra aktiv og reel indflydelse på meget vigtige Vi taler om udvikling af unionsborgerskabet, områder. og i 1986, altså inden unionsborgerskabet træder Kl. 13:50 i kraft, får vi en dom, der siger, at. spørgsmål af Første næstformand (Svend Auken): uddannelsesmæssig karakter, retten til SU, ret- Tak til ordføreren. Hr. Morten Messérschmidt ten til at blive optaget på universitetet osv., ikke for en kort bemærkning. er en del af EF-retten. Så får vilO år efter en' Kl. 13:50 dom, der direkte henviser til unionsborgerska- Morten Messerschmidt (DF): bet og artikel 12 og siger, at det nu er en del af Jeg vil gerne bede ordføreren forholde sig til to EF-retten. Jeg skal bare spørge igen: Tror den domme, som jeg går ud fra er; omdelt i Europa- konservative ordfører stadig væk, at unionsbor- udvalget og ordføreren derfor er bekendt med, gerskabet ikke har haft nogen betydning? nemlig henholdsvis Browndommen fra 1986, 홢 ' i.-, . : Kl. 13:52 hvori EF-Domstolen klart siger, at uddannelses- Første næstformand (Svend Auken): anliggender, altså spørgsmål om optagelse på . Ordføreren. . 3876 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15)

Kl. 13:52 dansk statsborgerskab og de yderligere rettighe- Helle Sjelle (KF): der, man har som EU-borger. Da vi lavede vores forbehold i sin tid, havde det Kl. 13:55 som sagt en klar mening. Der var en klar opga- Første næstformand (Svend Auken): ve, vi stod over for og gerne ville have løst: Vi Vi beder ordføreren blive stående. Hr. Morten ville gerne selv have retten til netop at bestem- Messerschmidt for en kort bemærkning. 홢 me, hvem det er, der får statsborgerskab her i Kl. 13:55 Danmark, og hvem der f.eks. kan vælges til det Morten Messerschmidt (DF): danske Folketing. Det har vi sådan set faktisk Først stor tak for omsorgen og den, føler jeg, be- også stadig væk den dag i dag, og vi har faktisk hjertede indsats for at forklare tingene. Jeg vil da også nærmest fået udbredt de ting, som vi var også sige, at det utvivlsomt er den bedste ind- bekymrede for, til resten af de europæiske lande. sats, der er gjort i dag. Så jeg synes i høj grad, at det har tjent sit formål, Må jeg så ikke prøve at sætte det ind i en kon- at vi havde vores forbehold på det tidspunkt. kret sammenhæng, for jeg har faktisk i al beske- Kl. 13:53 denhed indrømmet glædet mig til at høre hr. Første næstformand (Svend Auken): Niels Helveg Petersens tale, for det var hr. Niels Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Niels Hel- Helveg Petersen, der spillede en betragtelig rolle veg Petersen som ordfører. i forbindelse med udformningen af forbeholde- Kl. 13:53 ne, og derfor er det jo interessant. (Ordfører) Var hr. Niels Helveg Petersen overrasket, da Niels Helveg Petersen (RV): vi i 1995 fik Saladommen, hvor altså en - rigtigt Tak, hr. formand. Jeg vil forsøge at forklare hr. antaget - unionsborger, der ikke var tysk stats- Morten Messerschmidt, hvad forskellen er på borger, alene via unionsborgerreglerne, ikke via statsborgerskab i Danmark og unionsborger- arbejdstagerreglerne i Tyskland, kunne gøre skab. Jeg tror ikke, at hr. Morten Messerschmidt krav på børnepasningsydelse, som egentlig var * vil forstå det, men jeg kan i hvert fald sagtens forbeholdt folk, der var aktive på arbejdsmarke- forstå følgende forklaring: det? Var hr. Niels Helveg Petersen overrasket, Jeg, Niels Helveg Petersen, er dansk statsbor- da den afgørelse faldt? For den strider jo imod ger. Jeg har som sådan rettigheder og pligter her den definition, han lige har givet på forskellen i Danmark. Herudover har jeg, Niels Helveg Pe- mellem supplement og erstatning. Eller hvordan tersen, rettigheder i kraft af EU-lovgivningen i passer virkeligheden ind i teorien? andre EU-lande. Modstykket til det er, at andre Kl. 13:56 EU-borgere i andre EU-lande også har samme Første næstformand (Svend Auken): rettigheder hos os. Altså, jeg har mine rettighe- Ordføreren. der her i Danmark som dansk statsborger - Kl. 13:56 stemmeret og de rettigheder, der følger af Niels Helveg Petersen (RV): grundlovens bestemmelser i øvrigt - men så har Jeg kan desværre ikke huske min sindstilstand jeg altså også nogle rettigheder som et supple- den dag, den dom blev afsagt. Det er trods alt nu ment i andre EU-lande. 14 år siden, og jeg fører ikke en nøjagtig dagbog Er det så svært at forstå? Det synes jeg ikke over min sindstilstand, Men jeg blev ikke over- det er; og jeg må sige, at den juridiske substans i rasket, fordi der jo i EU-reglerne er indbygget et hr. Morten Messerschmidts argumentation er ikkediskriminationsprincip, og det kom til ud- virkelig, virkelig tyndbenet. tryk i den dom. Jeg vil gerne tilslutte mig det forslag til vedta- Kl. 13:57 gelse, som er fremsat af hr. Michael Aastrup Jen- Første næstformand (Svend Auken): sen m.fl. Jeg finder, at det på en udmærket måde Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærk- udtrykker, hvad der er kernen i sagen, nemlig at ning. vi har rettigheder som danske statsborgere og Kl. 13:57 herunder også alene kan bestemme, hvem der Morten Messerschmidt (DF): . tildeles dansk statsborgerskab. Det er sådan set Jeg føler mig nu ret overbevist om, at hr. Niels kernen i diskussionen, og jeg håber, at jeg har gi- Helveg Petersen er i stand til at ihukomme sin vet et bidrag. Jeg tvivler på, at hr. Morten Mes- sindstilstand i andre EU-sammenhænge, f.eks. i serschmidt kan forstå forskellen mellem et 1992, der ligger endnu længere tilbage. Det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Helveg Petersen på- Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3877 peger, at artikel 12 indeholder et ligebehand- den for jaet ved Edinburghafstemningen, var lingspåbud. Det gælder bare ikke for egne bor- utilstrækkelige og delvis tømt for indhold. Det gere så at sige, altså vel at mærke folk, der ikke mest positive, man kan sige om de forbehold, har aktiveret unionsborgerskabet, og det er jo den efterfølgende folkeafstemning og resultatet præcis det, der er pointen her. Mens tyske stats- af den, er vel, at de endegyldigt sikrede, at En- borgere altså kun kunne gøre kravet gældende hedslisten kom i Folketinget i 1994, og det til- over for de tyske myndigheder, forudsat at de lægger vi selvfølgelig ganske stor betydning. efter de nationale regler var på arbejdsmarkedet, Så vil jeg sige, at det, at vores udgangspunkt kunne unionsborgere altså gøre krav gældende er, at undtagelserne er utilstrækkelige og i nogle uden at have opfyldt de samme kriterier, så læn- tilfælde måske ikke har noget reelt indhold, jo 홢 ge de blot havde opfyldt EU's kriterier for, hvor- for så vidt e'r blevet bekræftet af debatten i dag. når man var aktiv arbejdstager. Det er der, vi For det er da klart, at undtagelsen vedrørende ' kommer ind i den ret spændende diskussion unionsborgerskabet jo er blevet formuleret på en om, hvad der reelt er et supplement, og hvad sådan måde, at unionsborgerskabet sådan set der er en erstatning. kan fyldes med alt det indhold, man vil, uden at Det er klart, at den pågældende unionsbor- man kommer i nærheden af forbeholdet. Man ger, fru Sala, kan sige, at der er to supplerende skal bare blive ved med at sige, at man har det rettigheder: Der er en, hvor jeg ikke får nogen nationale statsborgerskab, der giver nogle rettig- penge, og der er en, hvor jeg får penge, hvad heder, og oven i det har man så unionsborger- skal jeg dog vælge? Det kan man så ligge og skabet, der giver nogle andre rettigheder, nogle have mange søvnløse nætter over. Jeg tror bare flere rettigheder, og at man har dem alle sam- reelt, at de fleste vil komme frem til, at man nok men, så lyder det jo dejligt, for hvem kan ikke vil vælge den model, der giver penge. Derfor er lide at have mange rettigheder? Det interessante der jo reelt tale om en erstatning, noget, som nok er da også i den sammenhæng, at EF-Domstolen har ligeberettigelse i juraen, men i realitetens har brugt unionsborgerskabet som argument i verden jo har forrang. en række sammenhænge. - , 홢 , Kl. 13:58 Efter min opfattelse var det meget rigtigt, da Første næstformand (Svend Auken): Venstres ordfører gjorde opmærksom på, at når Så tror jeg, det er ordføreren, der svarer. Værsgo. det kom til stykket, handlede alle de her afgørel- . Kl. 13:58 ser jo først og fremmest om at sikre arbejdskraf- Niels Helveg Petersen (RV): tens frie bevægelighed, og derfor pegede Ven- Jeg skal prøve at svare så præcist, jeg kan. De: stres ordfører på det forbehold, vi ikke har, men rettigheder; jeg som unionsborger har, er jo in- 홢 som virkelig ville være noget værd, nemlig et gen erstatning for de rettigheder, jeg har i Dan- forbehold over for det indre marked. Det havde mark som dansk statsborger. Det kan de jo al- der været noget gods i, for pointen er jo, at når drig være, og derfor er de et supplement. Jeg får det kommer til stykket, handler EU grundlæg- yderligere rettigheder i andre EU-lande, men de gende om at give mulighed for, at der også er fri rettigheder, jeg har i Danmark, har jeg i kraft konkurrence, når det handler om prisen på ar- af den danske grundlov, og i kraft af, at jeg er bejdskraft, når det handler om de løn- og ansæt- dansk statsborger. telsesvilkår, som man skal have. 홢 Kl. 13:58 Det er jo derfor - på grund af det indre mar- Første næstformand (Svend Auken): ked i EU - at vi i dag er i den situation, at løn- Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som tryk og tryk på arbejdsforhold osv. spiller en stor ordfører. rolle på det danske arbejdsmarked. Indimellem Kl. 13:58 bruger man så EU-borgerskabsdiskussionen og (Ordfører) diskussionen om rettigheder som en forklaring Per Clausen (EL): på det. Debatten i dag har jo haft en tendens til enten at Lad mig så bare tilføje, at Enhedslisten jo ikke udvikle sig til en art juridisk skoleridt - uden at er enig med Dansk Folkeparti i den udlændinge- jeg skal bedømme kvaliteten af det - eller til en politik, man har, men vi har faktisk det grund- debat om forskellige menneskers sindstilstand læggende synspunkt, at det er det danske Folke- på forskellige tidspunkter. Jeg skal for god or- ting, der skal træffe afgørelser i spørgsmålet om, dens skyld sige, at Enhedslisten jo altid har hvilke rettigheder, hvilke ydelser og hvilke for- ment, at de undtagelser, som dannede baggrun- 3878 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) pligtelser, mennesker, der bor i Danmark, skal konventioner, Danmark har tilsluttet sig, fast- have - og ikke EF-Domstolen. lægger rammerne for sociale ydelser og de Efter vores opfattelse har vi set det lidt kedeli- rettigheder, mennesker, der bor og opholder ge, at der, når det kommer til stykket, ikke er vil- sig i Danmark, har, je til i det danske Folketing for alvor at stå ved - at alle skal have mulighed for at søge arbejde konsekvenserne af de beslutninger, man træffer. og arbejde i Danmark på betingelse af, at de Og det er også det, der præger diskussionen i er omfattet af en overenskomst, eller at ar- dag, for det bliver jo en absurd diskussion, at bejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdet man lader, som om supplerende ikke betyder, at foregår på almindelige overenskomstmæssi- det, der er supplementet, er præcis lige så vig- ge vilkår, tigt, som det, det er et supplement til. - at alle, der arbejder i Danmark, skal have Men udgangspunktet for Enhedslisten er alt- samme adgang til sociale ydelser, dagpenge, så grundlæggende, at vi mener, at beslutninger efterløn m.v., skal træffes i det danske Folketing, og så er det opfordrer Folketinget regeringen til at ændre vores opfattelse, at man langt mere skulle foku- dansk lovgivning, så den lever op til disse prin- sere på at sikre nogle sociale rettigheder end det, cipper, og til at optage forhandlinger med EU som har været EU's grundprincip, nemlig at sik- for at få disse principper sikret. re, at det indre marked kommer til at fungere, og (Forslag til vedtagelse nr. V 40). at den frie bevægelighed er med til at lægge et pres på løn- og arbejdsvilkår. Dette forslag vil indgå i de videre forhandlinger. Derfor skal Enhedslisten fremsætte følgende: Nu giver jeg ordet til ordføreren for forespør- gerne, hr. Morten Messerschmidt. Kl. 14:04 Forslag til vedtagelse (Ordfører for forespørgerne) Morten Messerschmidt (DF): »Idet Folketinget konstaterer,1 Jeg vil godt have lejlighed til, nu hvor vi har hørt - at det bør være Folketinget og ikke EF-Dom- alle partiers overvejelser eller supplement hertil, stolen, der med respekt for de internationale at takke for de ting, som trods alt er blevet frem- konventioner, Danmark har tilsluttet sig, fast- hævet. lægger rammerne for sociale ydelser og de Særlig vil jeg fremhæve hr. Niels Helveg Pe- rettigheder, mennesker, der bor og opholder tersens klare, synes jeg, adskillelse mellem de af sig i Danmark, har, national ret afledte rettigheder, som selvfølgelig - at alle skal have mulighed for at søge arbejde kun kan påberåbes i nationalstaten, og så uni- og arbejde i Danmark på betingelse af, at de onsborgerskabsrettighederne, som altså har den er omfattet af en overenskomst, eller at ar- modsatte vekselvirkning, idet de kun kan påbe- bejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdet råbes i de 26 andre medlemslande. : foregår på almindelige overenskomstmæssi- Det, som den overvejelse bare overser, er den ge vilkår, udvidelse af EU-retten, der hele tiden sker med - at alle, der arbejder i Danmark, skal have hjemmel i unionsborgerskabet, hvor det jo på en samme adgang til sociale ydelser, dagpenge, række områder - både i dag, i forhold til da uni- efterløn m.v., onsborgerskabet lige blev indført og fremadret- opfordrer Folketinget regeringen til at ændre tet, hvis man ser på, hvilke sager der er anlagt dansk lovgivning, så den lever op til disse prin- ved EF-Domstolen nu - kan konstateres, at der cipper, og til at optage forhandlinger med EU konstant sker en udvidelse i bredden af, hvad for at få disse principper sikret.« man via unionsborgerskabet kan påberåbe sig. (Forslag til vedtagelse nr. V 40). Jeg tror, de fleste var overraskede, da der for Kl. 14:03 et par år siden faldt den såkaldte Catherine Zhu- Første næstformand (Svend Auken): afgørelse: Et kinesisk ægtepar tog til Irland, og Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagel- kvinden fødte der sin datter, som så blev irsk se: statsborger efter de i Irland gældende regler, hvorefter barnet, der altså så var unionsborger, Idet Folketinget konstaterer, kunne få sine forældre til at blive og få lovligt - at det bør være Folketinget og ikke EF-Dom- ophold i Irland alene via unionsborgerskabsreg- stolen, der med respekt for de internationale lerne; det siger sig selv, at et nyfødt spædbarn Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3879

ikke er vandrende arbejdstager. Jeg tror, at de den pågældende artikel, som altså dom på dom. fleste tilbage i 1992-93, da man indførte unions- fører til mere integration, overhovedet betyder. ' borgerskabet, havde sagt, at det der aldrig no- . Det er trist først og fremmest for de pågæl- gen sinde kommer til at ske, men det er i dag dende ordførere, dernæst for de pågældende virkelighed. partier og mest af alt for de mennesker, der har Det samme kan jo altså siges om Metockdom- stemt på dem. Tak, formand. - men og dens konsekvenser. Der var ingen men- Kl. 14:09 nesker, som i 1992-93 ville påstå, at unionsbor- Første næstformand (Svend Auken): gerskabet, der jo bare supplerer og ikke erstatter, Der er ikke flere, der har bedt om ordet. en dag kunne føre til, at alle medlemslandenes - Vi er i øjeblikket i færd med at dele det sidste ikke bare Danmarks - udlændingelove er blevet forslag til vedtagelse rundt, så mens det sker, og tilsidesat, idet det ikke længere forudsættes, at mens medlemmerne indtager deres pladser, for man har lovligt ophold i EU, før man kan bruge at vi kan stemme om forslagene til vedtagelse EU's regler. Og på den baggrund kan man altså som afslutning på forespørgslen, foreslår jeg, at på en lang række felter fra opholdsregler til ud- vi holder en stilfærdig pause på et par minutter. visningsregler over spørgsmål om sociale rettig- Man bedes om ikke at forlade sin plads, men heder, uddannelsesmæssige rettigheder osv. osv. lige vente et par minutter, til betjentene har haft se, hvordan netop unionsborgerskabet bruges til mulighed for at omdelè teksterne. at udbrede den mængde af rettigheder, dén, Kl. 14:13 mængde af regler, som man som ùnionsborger i Første næstformand (Svend Auken): andre lande kan påberåbe sig., . Nu er teksterne omdelt, og jeg går ud fra, at Det er da rigtigt, som nogle har påvist eller medlemmerne har haft lejlighed til at sætte sig anført, at det kan være dejligt for den enkelte at ind i indholdet af de forskellige forslag. have reglér, man ikke lige havde forudset man ville kunne stille ret på, altså som man ikke lige Kl. 14:13 ville have, fordi det pågældende Folketing, det Afstemning pågældende nationale parlament, ikke har be- sluttet det. Det er da utvivlsomt rart, at man kan Der stemmes nu, som Folketinget skal gøre her gå uden om nationale restriktioner; det er da , ved afslutningen af forespørgslen, og der stem- utvivlsomt rart, at man kan få familiesammen- mes først om det forslag til vedtagelse [nr. V 39] føring uden at have lovligt ophold i noget EU- (se side 3870), der er fremsat af hr. Michael land. Det er bare ikke særlig demokratisk, for Aastrup Jensen (V), fru Yildiz Akdogan (S), fru forudsætningen for ethvert demokrati må jo væ- Hanne Agersnap (SF), fru Helle Sjelle ,(KF), hr., re, at de beslutninger, som fører til love, som Niels Helveg Petersen (RV) og hr. Anders Samu- folk kan stille ret på, er noget, der er vedtaget elsen (LA). Afstemningen starter nü.. demokratisk i et parlament. Og sådan er det Afstemningen slutter. ikke med den dynamiske EU-ret, hvis dynamik har fået kæmpe accelerationskraft, efter at uni- For forslaget stemte: 81 (Y. S, SF, KF, RV og LA), onsborgerskabet er blevet indført. imod stemte: 17 (DF og EL), hverken for eller Det er derfor, det er en lille smule trist - mest imod stemte: 0. af alt for dem, der fremfører de noget luftige, sy- nes jeg, overvejelser - når det eneste, man kan Forslaget er vedtaget. komme frem til, når vi i Dansk.Folkeparti beder om en vurdering af unionsborgerskabets udvik- Herefter er forslag til vedtagelse [nr. V 38] (se ling siden 1993, er en sådan lidt loren rablen af, side 3868) fremsat af hr. Morten Messerschmidt hvad der, står i artikel 17, stk. 2, nemlig at der (DF) og forslag til vedtagelse [nr. V40] (se side kun er tale om et supplement og ikke om en er- 3878) fremsat af hr. Per Clausen (EL) bortfaldet. statning. De tre første, der rablede det af, var ikke engang i stand til at redegøre for, hvad et Forespørgslen er afsluttet. supplement er i forhold til en erstatning. Man har ikke engang tænkt over, hvad indholdet af 3880 Tirsdag den 24. februar 2009 (B 70)

Det sidste punkt på dagsordenen er: række principielle synspunkter om udvikling af 7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 70: EU's samhørighedspolitik, der omfatter struk- Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge tur- og samhørighedsfondenes virke. Hr. Mor- regeringen at udarbejde en konkret plan for af- ten Messerschmidt har jo ret i, at man kan pro- vikling af EU's struktur- og samhørighedsfon- blematisere det, men det har regeringen jo også de. gjort, og jeg skal forklare hvordan. Jeg citerer her Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl. fra regeringens bidrag: (Fremsættelse 16.12.2008). »Det primære formål med samhørighedspoli- tikken er solidaritet og understøttelse af væk- Kl. 14:14 sten i de svagt stillede dele af Unionen. Midler- Forhandling ne bør derfor fokuseres på de fattigste lande og regioner i Unionen, hvor nytteværdien er størst. Første næstformand (Svend Auken): Samtidig bør strukturfondsadministrationen re- Forhandlingen er åbnet. Udenrigsministeren. formeres, strømlines og forenkles.« Kl. 14:14 Dansk Folkeparti burde jo være lykkelig over Udenrigsministeren (Per Stig Møller): denne tilkendegivelse fra dansk side. Det er jo Mortensdag i dag. Det er også den linje, regeringen har tænkt sig Dansk Folkepartis beslutningsforslag går ud at forfølge i de kommende budgetforhandlinger, på, at regeringen inden udgangen af 2009 frem- og det ligger i forlængelse heraf, at vi vil arbejde lægger en konkret plan for, hvordan man i EU i for, at støtten til rige områder udfases, og at forbindelse med, de kommende budgetforhand- overgangsordningerne inden for strukturfonde- linger vil arbejde for, at EU's struktur- og sam- ne begrænses mest muligt. Lad mig desuden hørighedsfonde afvikles. fremhæve, at det ligger regeringen på sinde, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil ikke støtten fra strukturfondene og samhørigheds- fremme Danmarks interesser i EU, og regerin- fonden bidrager til at skabe vækst og fremgang i gen kan derfor ikke støtte forslaget. Regeringen regionerne og i modtagerlandene. Deres frem- støtter Danmarks deltagelse i et EU-samarbejde, gang betyder, at de er i stand til at købe vores der som et af sine grundlæggende mål har at varer. styrke den sociale og økonomiske sammenhø- Kl.14:17 righed, jf. f.eks. artikel 2 i traktaten om EU. EU's Når vi nu tænker på, at vi skulle have samhø- struktur- og samhørighedsfonde er et af de in- righed, og at strukturfondene skulle hjælpe de strumenter, som EU har til rådighed for at arbej- nye medlemmer fra Østeuropa op, kan man si- de frem mod dette mål, altså øget samhørighed. ge, at det selvfølgelig er penge, der er blevet be- Dansk Folkeparti gør selv opmærksom på i talt til vores nye medlemslande i øst, men det er sin begrundelse til forslaget, at vi bør være inte- sandelig også noget, der har givet point til dan- resseret i, at vores naboer udvikler sig på en for- ske virksomheder. Lad mig nævne en meget stor svarlig måde, og det er jo klogt skrevet. Netop eksportfremgang på de nye medlemslandes derfor var Danmark i front, da det gjaldt udvi- markeder. F.eks. er vores eksport til Polen næ- delsen af EU med vores øst- og centraleuropæ- sten fordoblet fra 2002 til 2007, nemlig fra 7 mia. iske naboer, der i årtier jo havde lidt under øko- kr. til knap 13 mia. kt. nomisk og politisk kommunisme. Regeringen Derfor har vi varmt støttet, at der med den se- finder det naturligt og forsvarligt, at EU i en pe- neste strukturfondsreform fra 2007 er sket en riode hjælper disse lande på vej, bl.a. ved hjælp klar kobling mellem strukturfondsindsatsen og af strukturfondene, så de kan bringes op på et EU's Lissabonstrategi, således at strukturfonde- højere niveau og dermed bidrage til udvikling af ne fremmer væksten. Det indebærer, at med- et dynamisk indre marked i et balanceret Euro- lemslandene skal kunne demonstrere, at den pa. Jeg må understrege, at-flere af disse lande støtte, de modtager, primært anvendes inden for havde et BNP på under halvdelen af gennem- udvalgte Lissabonprioriteter; det vil sige, at de snittet i EU ved deres optagelse. skal have til formål at understøtte medlemslan- Det kan undre, at Dansk Folkeparti ikke er denes strategier til fremme af vækst og omstil- opmærksom på, at regeringen støttet af et meget ling til moderne økonomi. Det er jo i vores fælles bredt flertal i Folketinget allerede sidste år har interesse. Således skal 60 pet. af midlerne, der afsendt et bidrag til midtvejsevalueringen af ydes til de såkaldte mål 1-områder, øremærkes EU's flerårige budgetter, der bl.a. indeholder en