F 15) 3865 Kl. 13:06 Forhandling Første Næstformand (Svend Auken
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
(484) Tirsdag den 24. februar 2009, (F 15) 3865 Kl. 13:06 Kl. 13:08 Forhandling Begrundelse Første næstformand (Svend Auken): (Ordfører for forespørgerne) Der er ikke stillet ændringsforslag. Morten Messerschmidt (DF): Ønsker nogen at udtale sig? 홢 . Som det vil være de fleste bekendt, indførte man Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning. med ikrafttrædelsen af Maastrichttraktaten det såkaldte unionsborgerskab i 1993, som fra star- Kl. 13:07 ten af har været omgærdet af megen mistænk- Afstemning somhed og uvished om, hvad det egentlig skulle føre til. Det var også en af årsagerne til, at dan- Første næstformand (Svend Auken): skerne i 1992 valgte at stemme nej til Maastricht- Der stemmes om lovforslagets endelige vedta- traktaten og der fik et af deres berømmede for- gelse, og afstemningen starter nu. behold, som i dag er direkte indskrevet - det Afstemningen slutter. blev det i Amsterdamtraktaten i 1998 - nemlig at unionsborgerskabet kun er et supplement og For stemte: 92 (Y, S, DF, KF, RV, LA, IA, SIU og ikke erstatter de nationale statsborgerskaber. Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 2 Der er grund til her i dag, hvor det er ca. 10 år (EL), hverken for eller imod stemte: 15 (SF). siden at den bestemmelse blev indføjet i trakta- ten, at dvæle lidt, ved, hvad det egentlig vil sige, Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til at reglerne kun supplerer og ikke erstatter, for i statsministeren. takt med at EU-retten har fået forrang for natio- nal ret, er det jo naturligvis åbenlyst, at det at supplere også er at erstatte. Når man har to kon- kurrerende rettighedskomplekser, som borgerne kan vælge imellem, er der regulært tale om en erstatning, en træden ud af kraft af de nationale Det næste punkt på dagsordenen er: regler i forhold til EU-reglerne. Og det er derfor, 6) Forespørgsel nr. F15: vi har bedt udenrigsministeren om at redegøre Forespørgsel til udenrigsministeren: for, hvordan udviklingen har været på det her Vil udenrigsministeren redegøre for den ud- område. vikling, som unionsborgerskabet har undergå- EF-Domstolen har jo truffet afgørelse på afgø- et siden dets indførelse i 1993, herunder den relse, hvor man har henvist direkte til artikel 18, betydning, som unionsborgerskabet har haft altså unionsborgerskabet, ofte i, sammenhæng for udviklingen af de sociale og udlændinge- med den gamle artikel 12 om ligebehandlings- retlige regler, der kan afledes af EU-retten og påbuddet, og brugt det som argument for på so- må sidestilles med de nationale regler, samt cialområdet, på det uddannelsesmæssige områ- hvordan ministeren mener at dette harmonerer de, det sundhedspolitiske område osv. osv., på med hensigten bag det danske forbehold for en lang række områder at fortsætte integratio- unionsborgerskabet? nen. Det er der givetvis mange der vil synes er Af Morten Messerschmidt (DF), Pia Adelsteen rigtig godt. Problemet er bare, at der aldrig no- (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Hen- gen sinde har været et demokratisk mandat, et riksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaa- politisk eller folkeligt ønske om det. Det er no- rup (DF). get, som er skabt, initieret og drevet frem af (Anmeldelse 26.11.20,08. Fremme 28.11.2008). dommere ved EF-Domstolen, ikke af politikere. Det mener vi ikke hører til i et demokrati, og Kl. 13:08 derfor ser vi frem til at høre udenrigsministerens Første næstformand (Svend Auken): redegørelse. Jeg giver ordet til ordføreren for forespørgerne, Kl. 13:10 hr. Morten Messerschmidt, for at begrunde fore- Første næstformand (Svend Auken): spørgslen. 홢 : 홢 I 홢 Jeg giver med det samme ordet til udenrigsmini- steren. 3866 Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) Kl. 13:11 eksisteret tilbage fra Romtraktaten. Det er rettig- Besvarelse heder, som er blevet bekræftet i de efterfølgende traktater. Udenrigsministeren (Per Stig Møller): Såfremt Lissabontraktaten træder i kraft, vil Det er jo sådan, at de danske forbehold løbende der blive føjet en ny unionsborgerrettighed til, er til debat herhjemme. Det er de, bl.a. fordi ud- nemlig det såkaldte borgerinitiativ, hvor et antal viklingen i det europæiske samarbejde til stadig- unionsborgere på mindst 1 million mennesker hed sætter fokus på de omkostninger, der er for fra et betydeligt antal medlemslande kan opfor- Danmark ved at stå uden for på en række cen- dre Europa-Kommissionen til at fremsætte et trale områder. Vi ser det på forsvarsområdet, når forslag inden for rammerne af traktatens beføjel- vi er forhindret i at deltage i EU-operationer, ser. Det er dermed også en styrkelse af det en- f.eks. på Balkan og i Afrika. Vi ser det på det ret- kelte menneskes muligheder. lige område, hvor forbeholdene bliver stadig Da unionsborgerskabsforbeholdet i sin tid mere snævre, og senest har finanskrisen skabt blev til, udsprang det af en frygt, vi havde i Dan- fornyet fokus på den pris, vi betaler for at stå mark, for, at udviklingen på dette område ville uden for euroen. ske på bekostning af det nationale statsborger- Sidste år fik vi så med DIIS-udredningen god skab. På den baggrund havde den danske erklæ- næring til vores forbeholdsdebat, som jeg ser ring om unionsborgerskabet fra Edinburghafgø- frem til at fortsætte i det kommende år, men ét relsen til hensigt at fastslå to ting: for det første, forbehold hører vi kun sjældent om, og det er jo at Maastrichttraktatens bestemmelser om uni- så det, hr. Morten Messerschmidt vil rejse debat onsborgerskabet ikke på nogen måde træder i om nu. Det er forbeholdet om uniorisborgerska- stedet for det nationale statsborgerskab, og for bet, som jo er temaet for hr. Morten Messer- det andet, at spørgsmålet om, hvorvidt en per- schmidts drøftelse. Det er der i og for sig en god son besidder statsborgerskab i et medlemsland, grund til, nemlig den, at dette forbehold siden udelukkende afgøres efter medlemslandenes Amsterdamtraktatens ikrafttræden i 1999 reelt egen lovgivning. Det sidstnævnte fremgår alle- er blevet uden indhold. Med Amsterdamtrakta- rede af erklæring 2 til Maastrichttraktaten. Her ten blev det således traktatfæstet, at unionsbor- slås det fast, at tildelingen af statsborgerskab gerskabet er et supplement til det nationale udelukkende er et nationalt anliggende. Man statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. kan sige, at det, at traktaten kræver, at man skal Derfor har vores forbehold over for unionsbor- være statsborger i et medlemsland for at blive gerskabet ikke længere nogen praktisk betyd- unionsborger, om muligt giver statsborgerska- ning. bet en endnu mere central rolle i EU. Som det fremgår af DIIS-udredningen, har Som tidligere fremhævet fremgår det af Am- der siden 1970'erne eksisteret et ønske om at ud- sterdamtraktatens artikel 17, stk. 2, at unions- vikle et borgernes Europa. Op gennem 1980'erne borgerskabet er et supplement til det nationale fik denne debat yderligere næring som en pen- statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, dant til udvidelsen af det indre marked. Konkre- som der står. Nærmest ordret blev ordlyden af tiseringen af unionsborgerskabet i forbindelse den danske erklæring fra Edinburgh altså ind- med Maastrichttraktaten var dermed den hidti- skrevet i EU's traktatgrundlag. Det er faktisk et dige kulmination på mange års ønske om at meget godt eksempel på, hvordan Danmark har gøre det europæiske samarbejde mere vedkom- sat sit præg på EU's traktater. mende for almindelige borgere. Så lad mig for en god ordens skyld slå fast, at Med Maastrichttraktaten samlede man kort det, der var hensigten med den danske erklæ- sagt fire typer af rettigheder i afsnittet om uni- ring vedrørende unionsborgerskabet, i dag er onsborgerskabet. Det drejer sig om retten til fri generelle bestemmelser, der gælder for alle med- bevægelighed, valgret og valgbarhed ved kom- lemslandene. Man kan sige, at punkterne i er- munale valg og europaparlamentsvalget under klæringen er blevet almen fællesskabsret. Dan- ophold i et værtsmedlemsland, retten til diplo- mark deltager derfor på lige fod med alle andre matisk beskyttelse for andre medlemslandes re- lande i unionsborgerskabet og har altid gjort præsentationer og endelig retten til at rette hen- det. Siden Amsterdamtraktaten har vi ingen vendelse til Europa-Parlamentet og en europæ- særstilling på området, for det, der ifølge Edin- isk ombudsmand på ens eget sprog. Det drejer burghafgørelsen var hensigten med vores forbe- sig for det væsentligste om rettigheder, der har hold, er nu alle landes hensigt. Det står i det ek- Tirsdag den 24. februar 2009 (F 15) 3867 sisterende retsgrundlag, og det står i Lissabon- Dette fremgår også af justitsministerens svar traktaten, hvis den altså træder i kraft. Som det på hr. Morten Messerschmidts spørgsmål om konkluderes i DUS-udredningen fra sidste år, samme emne tilbage fra 2006, der slog fast, at kan man derfor sige, at det danske forbehold er Domstolens praksis ikke indebærer, at unions- blevet uden genstand, eller at det blevet alle an- borgerskabet er trådt i stedet for det nationale dre landes forbehold. statsborgerskab. Det var spørgsmål nr. S 2516. Kl. 13:15 Dermed er der ikke nogen konflikt mellem den Så' talte hr. Morten Messerschmidt om nogle betydning, som unionsborgerskabet har for ud- domme, og en række domme har i løbet af de ef- viklingen af de sociale og udlændingeretlige terhånden 16 år, der er gået siden unionsborger- regler og hensigten med det danske forbehold skabets indførelse, haft betydning for udviklin- mod unionsborgerskabet, sådan som det ellers gen af de sociale udlændingeretlige regler, som antydes i spørgsmålet til denne forespørgselsde- ligger inden for EU's traktatgrundlag. bat. Man kan konstatere, at EF-Domstolen har ta- Så jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at get unionsborgerskabets hensigt om at beskytte ja, det er rigtigt, at Domstolen har lagt vægt på EU-borgernes rettigheder alvorligt. Som detbl.a. unionsborgerskabet i flere sammenhænge, og beskrives i DIIS-udredningen om forbeholdene, det er også rigtigt, at dét har haft betydning for har Domstolen anvendt unionsborgerskabet adgangen til f.eks.