nr.20_side_14-17.qxd 23-05-2003 18:10 Side 14

Mandagmorgen

EU

Fogh har tabt EU-kampen i danske medier

Medieanalyse. Dansk presse skriver ikke om Foghs europapolitiske mærkesager, nærhed og kompetence - Negativt fokus præger dækningen af Konventet - er den mest citerede politiker - Statsministeren må tage til takke med femtepladsen, efter EU-modstanderne Bonde og Skaarup

Anders Fogh Rasmussen har været næsten totalt fra- Henrik Dam Kristensen er ikke overrasket over, at værende i de danske mediers EU-dækning det seneste medierne primært fokuserer på kontroversielle emner: halve år. Og det samme har hans europapolitiske “Det bekræfter mit indtryk af, at vi i Danmark debatte- mærkesager. Dermed har statsministeren fuldstændig rer det kontroversielle og glemmer de 90 pct. af Kon- forspildt muligheden for at udnytte den opmærksom- ventets arbejde, som vi er enige om, og hvor der er hed, der var omkring hans person, da han afsluttede gjort store fremskridt i retning af mere åbenhed og de- det succesfulde danske EU-formandskab i december. mokrati,” siger han. Heller ikke den konservative regeringspartner, der sid- Men umiddelbart er den tidligere minister ikke util- der på udenrigsministerposten, har formået at sætte freds. “Det er da ærgerligt, at fremskridtene ikke får nogen EU-dagsorden eller markere sig i medierne. Det mere plads. Men det er også godt, at der er så meget har til gengæld det socialdemokratiske medlem af fokus på de svære emner, så vi får dem debatteret alle- Konventet om Europas fremtid, tidligere fødevaremi- rede nu,” siger Henrik Dam Kristensen. nister Henrik Dam Kristensen. Han er den oftest cite- Til gengæld er han bekymret over regeringens fra- rede politiker i danske mediers dækning af arbejdet vær i debatten: “Det er normalt regeringen, som først med at få udarbejdet en europæisk forfatningstraktat. og fremmest har medieadgangen, og når regerings- Det viser Ugebrevet Mandag Morgens kortlægning konferencen går i gang, må regeringen altså frem i af, hvordan seks danske dagblade har dækket arbejdet skoene,” siger han. med indretningen af det udvidede EU i Konventet om Europas fremtid. Undersøgelsen viser blandt andet, at Fogh på bænken EU-modstanderne Jens-Peter Bonde fra Juni-Bevægel- Statsminister Anders Fogh Rasmussens manglende sen og fra Dansk Folkeparti oftere op- deltagelse i den danske EU-debat står i skærende kon- træder med deres synspunkter om fremtidens Europa trast til de løfter, han afgav i Folketingets åbningstale. end statsministeren og udenrigsministeren. Se figur 1. Her lovede han en mere udfarende politik i spørgsmå- Emnemæssigt har de danske medier især fokuseret let om den fremtidige indretning af EU-samarbejdet. på spørgsmålet om en EU-præsident og på nye æn- “Vi skal længere frem på banen,” sagde statsministe- dringer af EUs institutioner, der vil forringe små lan- des indflydelse. 4 ud af 10 artikler de seneste seks måneder har behandlet disse to emner. Til sammen- Om undersøgelsen ligning har statsminister Anders Fogh Rasmussens Undersøgelsen omfatter 271 artikler offentliggjort i pe- europapolitiske mærkesager om en klar kompetence- rioden fra 1. november til 20. maj. De omfatter seks afgrænsning af EU-samarbejdet, større inddragelse af dagblade; Berlingske Tidende, , Jyllands-Po- sten, Information, Ekstra Bladet og BT. Medtaget er nationale parlamenter, mere åbenhed og nærhed været kun artikler der omtaler "konvent", "forfatning" eller genstand for behandling i mindre end 5 pct. af alle fremtidens Europa. avisartikler.

14 | Nr. 20 | 26. maj 2003 nr.20_side_14-17.qxd 23-05-2003 18:10 Side 15

Mandagmorgen

Citat top-10 begge sammenhænge er han altså en blanding af em-

Personer citeret i artikler, pct. bedsmand og politiker. Statsministerens regeringspartner er endnu mere Henrik Dam Kristensen fraværende i debatten om fremtidens EU. Tidligere Henning Christophersen udenrigsministre har benyttet de løbende møder i Jens-Peter Bonde Bruxelles og mange udenrigspolitiske briefinger i Peter Skaarup København til at kommentere udspil om fremtidens EU. Men udenrigsminister Per Stig Møller er meget fraværende i debatten. Det er et klart indtryk, at uden- Per Stig Møller rigsministeren primært kommenterer klassiske uden- rigspolitiske begivenheder, men kun i meget begræn- Helle Thorning-Schmidt set omfang optræder i mediernes dækning om udvik- Pct. lingen af EU-samarbejdet. Tilsammen optræder EU- 0 3 6 9 12 15 modstanderne Peter Skaarup og Jens-Peter Bonde Figur 1: EU-skeptikerne Jens-Peter Bonde og Peter Skaarup næsten dobbelt så ofte i mediernes EU-dækning som citeres dobbelt så meget i danske dagblades dækning af konventets arbejde som statsministeren og udenrigsministeren. statsministeren og udenrigsministeren.

Note: N=271 artikler. Et lignende billede tegnede sig, da Ugebrevet lavede Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. en tilsvarende undersøgelse sidste efterår. Se Ugebre- vet nr. 38, 2002. Dengang forklarede daværende eu- ropaminister regeringens ringe enga- ren. I dag ser det ud til, at Anders Fogh Rasmussen har gement i debatten om Europas fremtid med det store sat sig på udskiftningsbænken. arbejde, som det danske EU-formandskab krævede. Af Ugebrevets kortlægning fremgår det tydeligt, at Ifølge Haarder var der tale om en bevidst politik, hvor statsministeren stort set ikke har været på banen med ledende ministre holdt lav profil for at sikre, at for- synspunkter om indretningen af EU-samarbejdet mandskabet blev opfattet som neutralt. Dengang viste siden januar/februar, hvor han holdt to taler ved Insti- undersøgelsen, at Dansk Folkeparti oftere var i medi- tut for Internationale Studier i København og ved Col- erne end regeringens folk. Til det sagde Bertel Haar- lege of Europe i Natolin, Polen. Det er primært fra der: “Vi skal nok få rettet op på den skæve debat, og disse taler, medierne henter deres citater med Foghs der kommer en offensiv inden jul.” bud på fremtidens Europa. Siden har statsministeren kun i meget begrænset omfang optrædt i danske me- dier i forbindelse med det fremtidige EU-samarbejde. Det er da ærgerligt, at fremskridtene ikke Ganske vist kan regeringen glæde sig over, at dens får mere plads. Men det er også godt, at der repræsentant i Konventet, Henning Christophersen, er så meget fokus på de svære emner, så vi får dem ligger nummer to på listen over de mest citerede poli- debatteret allerede nu. tikere - lige i hælene på Henrik Dam. Men statsmini- ”Henrik Dam Kristensen (S), medlem af Konventet om Europas Fremtid sterens europapolitiske synspunkter er kun delvist dækket ind af den tidligere EU-kommissærs optræden i medierne. Christophersen spiller nemlig som med- Undersøgelsen viser, at den største kvantespringer i lem af Konventets præsidium en slags dobbeltrolle - forhold til den sidste undersøgelse er JuniBevægelsens både i forhold til Konventet og i forhold til den danske Jens-Peter Bonde. I november var den danske EU-ve- presse. I forhold til Konventet har Christophersen teran mindre i medierne end Dansk Folkepartis Peter valgt ikke selv at præsentere ændringsforslag til udspil Skaarup. Det billede har nu ændret sig markant, og fra præsidiet. Disse fremlægges i stedet på den danske Jens-Peter Bonde er - igen - den danske EU-skeptiker, regerings vegne af Christophersens suppleant, tidlige- der sætter nej-sidens dagsorden i medierne. re statsminister Poul Schlüter. I forhold til den danske At de øvrige politikere spiller en slags “andenvio- presse optræder Christophersen nogle gange med po- lin”, er ikke unaturligt. Langt de fleste EU-artikler litiske synspunkter på Konventets arbejde. Men han skrives af korrespondenterne i Bruxelles, og de citerer optræder lige så ofte som den person, der briefer oftest udenlandske politikere samt de danske politike- dansk presse om arbejdet i det lukkede præsidium. I re, der færdes ved møder i Bruxelles.

Nr. 20 | 26. maj 2003 | 15 nr.20_side_14-17.qxd 23-05-2003 18:10 Side 16

Mandagmorgen

Mediernes foretrukne emner EU-præsident og en europæisk udenrigsminister fået Emner behandlet i artikler, pct. stor opmærksomhed i spalterne. 22 pct. af alle artikler har fokuseret på Konventets diskussioner om en uden- Udenrigs- og forsvarspolitik rigs- og sikkerhedspolitik og om etableringen af po- EU-institutionerne sten som EU-udenrigsminister. Andet En anden række artikler har fokuseret på forskelli- Fænomenet Konventet ge udspil, der opfattes som et forsøg på at mindske de Forbeholdene små medlemslandes indflydelse til fordel for de store Konventets ledelse lande. 6 pct. af alle artikler har decideret omhandlet te- Store og små lande maet “små EU-lande under pres”. Men dertil skal man * Danmarks ønsker lægge en del af de 15 pct., der forholder sig til mulige Gud i traktaten forandringer af EUs institutioner. Her er det typisk et Borgerrettigheder deltema, at små landes indflydelse mindskes. Et ek- Udmeldelse af EU sempel er diskussionen om at fratage de små medlem- Forbundsstat Pct. slande retten til et permanent medlem af Europa- 0 5 10 15 20 25 Kommissionen. Figur 2: Aviserne har frem for alt skrevet om de emner, som er Der har også været en del artikler - omkring 5 pct. - kontroversielle, og som danskerne er skeptiske over for. Konventets mange fremskridt er kun omtalt i få artikler. som har fokuseret på Giscard d'Estaings ledelse af Konventet, der er blevet beskrevet meget barskt som Note: N=271 artikler. Note*: Kategorien 'Danmarks ønsker' indeholder artikler om VKSR-udspillet, udemokratisk og lukket. kompetencedeling og åbenhed. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Ukendte forbedringer Mens medierne har haft betydelig fokus på emner, der Marginalerne er for små til at bedømme forskelle i Danmark opfattes som problematiske, har statsmini- på de hjemlige politikeres optræden, men det er allige- ster Anders Fogh Rasmussens europæiske mærkesa- vel bemærkelsesværdigt, at den konservative EU-ord- ger haft meget svært ved at finde plads i spalterne. fører Lars Barfoeds EU-profil er lige så stor - faktisk Statsministerens vigtigste og mest markante euro- marginalt større - end udenrigsminister Per Stig Møl- pæiske mærkesag blev oprindelig - da danskerne lers. stemte nej til euroen - formuleret som et ønske om et De to partier med de måske mest markante EU-pro- kompetencekatalog. Siden har Fogh droppet ideen, filer - de Radikale og Enhedslisten - optræder i øvrigt som han stod så godt som alene med i Europa, og i ste- meget lidt i medierne. Enhedslisten er fuldstændig det talt om, at Konventet skal forsøge at få etableret en forsvundet, efter at Keld Albrechtsen ikke længere va- klar kompetencedeling. Et sådant udspil har Konven- retager EU-stoffet. Også SFs optræden i medierne er tet faktisk fremlagt, og statsministeren har endda rost marginal - selv om SF-landsmødet i bededagsferien fik det. Men medierne har kun beskæftiget sig med emnet placeret partiet i diskussionen om Europas fremtid. i yderst begrænset omfang. Den tyske kristdemokrat Joachim Wuermelings forslag om, at Gud og kristen- Negative emner dommen skulle skrives ind i den kommende forfat- Næsten halvdelen af alle mediernes artikler har haft ningstraktat, har fået mere end dobbelt så meget om- fokus på emner, der kan forventes at påvirke borger- tale. nes syn på Konventet i en negativ retning. Se også Også det fælles udspil til Konventet, som regerin- figur 2. gen tidligere på året enedes om med Socialdemokrati- En stribe artikler har eksempelvis handlet om, et og de Radikale, blev stort set glemt. Ved tidligere hvorvidt der skal udpeges en europæisk præsident. traktatforhandlinger har tværpolitiske EU-udspil el- Det store antal artikler har blandt andet været udløst af lers fået en ganske pæn omtale. det dårlige forhold mellem EU og USA og mellem EU- Tilsvarende er et af forfatningsarbejdets store landene indbyrdes, som fulgte med Irak-krigen. Det emner - borgernes rettigheder - næsten blevet ignore- fik spørgsmålet om fremtidens europæiske udenrigs- ret af medierne. Mens de hidtidige europæiske trakta- og forsvarspolitik til at blusse alvorligt op, og i den ter har fungeret som aftaler, der er indgået mellem sammenhæng har spørgsmålet om både en egentlig medlemslande, er EU denne gang i færd med at udar-

16 | Nr. 20 | 26. maj 2003 nr.20_side_14-17.qxd 23-05-2003 18:10 Side 17

Mandagmorgen

bejde en såkaldt forfatningstraktat. En afgørende for- Rasmussen har det væsentligt lettere med sin nationa- skel er, at den kommer til at indeholde en juridisk sik- le presse end sin britiske kollega, , har det ring af en række rettigheder som f.eks. ligestilling og med de britiske. I Storbritannien får avislæserne det ytringsfrihed for borgere i alle EU-landene. Formule- samme indtryk, hver gang britiske aviser beskæftiger ringen af disse rettigheder har stor betydning, da den sig med Konventet om Europas fremtid: Uudgangs- måde, de indskrives i en forfatningstraktat, er af- punktet er næsten altid, at nu hænger truslen om Eu- gørende for, hvordan disse europæiske rettigheder i ropas Forenede Stater igen over hovedet på Storbritan- fremtiden vil blive tolket af nationale domstole og EF- nien og Blair-regeringen. Domstolen. Men i medierne har rettighederne kun fået Denne retorik er stort set fraværende i dansk pres- sporadisk omtale. se. Kun godt en håndfuld artikler har de seneste seks To danske politikere har taget spørgsmålet om ret- måneder haft som udgangspunkt, at der er initiativer tigheder op på en sådan måde, at det har fået omtale i på vej, der vil omdanne EU-samarbejdet til en for- danske medier og dermed er nået ud til en bredere of- bundsstat i stil med den amerikanske. Synspunktet fentlighed. Henrik Dam Kristensen har taget spørgs- har været repræsenteret i en del artikler, hvor både målet om handicappedes rettigheder op. Og den radi- Jens-Peter Bonde og Peter Skaarup har draget sam- kale Lone Dybkjær har rejst spørgsmålet om ligestil- menligninger mellem udspil fra Konventet og en for- lingens placering i forfatningstraktaten - en diskussi- bundsstat. Men i forhold til britiske medier, er danske on, som også social- og ligestillingsminister Henriet- mediers tilgang til dækningen af Konventet specifik te Kjær har deltaget i. Hun er den eneste af Fogh-rege- og detaljeret. ringens fagministre som har bidraget til debatten om Endelig har hver tiende artikel det særlige danske Europas fremtid. Selvom der i konventet har været særpræg, at den relaterer sig til de danske EU-forbe- store diskussioner om Unionens miljømålsætninger hold og til det fænomen, at en ny dansk folkeafstem- har den danske miljøminister, hans Christian ning om EU er på vej. Men hvor disse artikler tidligere Schmidt, således været helt usynlig i pressen. ofte blev ledsaget af kommentarer fra JuniBevægelsens forkvinde, Drude Dahlerup, er hun i dag stort set for- Forbundsstat og folkeafstemning svundet fra nyhedsspalterne og findes efterhånden Selvom danske mediers konventdækning i høj grad kun på avisernes debatsider. har været domineret af de emner i EU-samarbejdet, som danske vælgere normalt ikke bryder sig om, ser Ole Vigant Ryborg | [email protected] det alligevel ud til, at statsminister Anders Fogh

Nr. 20 | 26. maj 2003 | 17