II Debatten Om Det Danske Center for Menneskerettigheder 2001-2003 Redaktion Og Tilrettelæggelse: Klaus Slavensky
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
HVIDBOG II Debatten om Det Danske Center for Menneskerettigheder 2001-2003 Indhold Bind I 1. Perioden 18.12.2001 – 21.1.2003, side 5 2. Debatindlæg, kronikker og klumme-kommentarer fra danske dagblade, side 247 Perioden 19.12.2001 – 13.8.2002 Bind II 3. Redaktionelle kommentarer og lederartikler fra danske dagblade, side 5 Perioden 19.12.2001 – 13.9.2002 4. Satiriske indlæg og tegninger i danske dagblade, side 45 9.1.2002 – 11.9.2002 5. Folketingsdebat, side 63 12.3.2002 Forespørgsel til statsministeren nr. F17 om sikring af uafhængigheden for DCMR, side 65 16.1.2003 Forespørgsel til statsministeren nr. F15 om kriterier for nedlæggelse af råd mfl., side 104 • 1. behandling af lovforslag nr. L 183 – 5.4.2002, side 128 (Etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder) • 2. behandling af lovforslag nr. L 183 – 23.5.2002, side 150 • 3. behandling af lovforslag nr. L 183 – 29.5.2002, side 156 S 1190 Spørgsmål til ministeren vedr. finanslovsforhandlinger – 5.3.02, side 156 S 3221 Spørgsmål til ministeren vedr. IMR og Morten Kjærum – 11.9.02, side 157 S 3222 Spørgsmål til ministeren ang. Morten Kjærums kvalifikationer – 11.9.02, side 157 S 3243 Spørgsmål til ministeren vedr. udtalelser af Morten Kjærum – 12.9.02, side 158 S 3245 Spørgsmål til ministeren vedr. saglig oplysning om menneskerettigheder – 12.9.02, side 158 S 3246 Spørgsmål til ministeren vedr. procedure for direktøropslag ved IMR – 12.9.02, side 159 S 1329 Spørgsmål til ministeren ang. Morten Kjærums forskningsarbejder – 10.1.03, side 159 • 1. behandling af lovforslag nr. L 155 – 7.2.2003, side 161 (Lov om etnisk ligebehandling) • 2. behandling af lovforslag nr. L 155 – 15.5.2003, side 185 • 3. behandling af lovforslag nr. L 155 – 15.5.200, side 190 6. Danske støtteudtalelser, side 191 7. Internationale støtteudtalelse, side 217 8. Bilag: a. Lov nr. 183, side 269 (Etablering af Dansk center for Internationale Studier og Menneskerettigheder) b. Lov nr. 155, side 273 (Lov om etnisk ligebehandling) 9. Medier, side 276 10. Stikordsregister, side 277 11. Personregister, side 281 Introduktion Denne hvidbog består af ukommenteret dokumentation fra debatten om Det Danske Center for Menneskerettigheder, der var lukningstruet efter den første Fogh-regerings og dets samarbejdsparti Dansk Folkepartis liste over 100 forskellige nævn, råd etc., som skulle fratages statsstøtte eller lukkes. Et af disse var Det Danske Center for Menneske- rettigheder. I flere måneder var der debat om dette i bl.a. danske medier, og denne hvid- bog består af dokumentation fra forskellige trykte medier. Institut for Menneskerettigheder har efterfølgende konstateret en stor interesse for det historiske forløb, hvorfor vi nu udgiver denne hvidbog med den offentlige debat om sagen. Udvægelsen er foretaget på baggrund af pressekliptjenesten Observer efter kodeordene Det Danske Center for Menneskerettigheder og Menneskerettighedscentret. Alt fra den offentlige debat er medtaget. Samtlige lederartikler, artikler, baggrundsstof, læser- og debatindlæg, satiriske kommentarer, illustrationer m.m. Artikler, der er bragt i flere medier, fx lokalaviser eller fra pressebureauer som bl.a. Ritzau, er kun gengivet fra et af disse medier, men med angivelse af, at samme har været bragt i flere medier. Dokumenterne er opdelt i følgende kategorier: Nyhedsartikler, debatindlæg, redaktionelle kommentarer og satiriske indlæg. Derudover er der tekster fra folketingsdebatter, spørgsmål til/og besvarelser fra ministre, lovforslag samt danske og internationale støtteudtalelser til Det Danske Center for Menneske- rettigheder. Hvidbogen afsluttes med lov nr. 411 om etablering af Dansk Center for In- ternationale Studier og Menneskerettigheder. Der er et udvalgt stikordsregister og en oversigt over hvilke medier der medvirker. Hvidbogen dækker perioden 18.12.2001- 21.01.2003, og der var 243 antal nyhedsartik- ler, 156 debatindlæg, herunder kronikker og klumme-kommentarer, 47 redaktionelle kommentarer og lederartikler samt 28 satiriske indlæg og tegninger. Hvidbogen er ikke til salg. Klaus Slavensky, redaktionel tilrettelæggelse 3. Redaktionelle kommentarer og lederartikler fra danske dagblade Perioden 19..12.2001 – 13.9.2002 5 DEN KVALTE DEBAT Endeløse myter er skabt. De bilder vore politikere ind, at Danmark er bundet på hænder og fødder af for- nemme internationale konventioner. Hvem kan være så ubehøvlet eller så provinsiel at gå i rette med eller vende sig imod for eksempel interna- tionale menneskerettigheder eller Børnekonventionens velmenende bestemmelser? Skulle nogen formaste sig til at sætte det mindste spørgsmålstegn ved denne særlige form for evige sandhe- der, falder hammeren straks fra den konventionelle godhedsindustris medievante talsmænd. Juraen bliver alt for ofte spændt for stærke organisationers politiske vogn. ”Det er forholdsvis almindeligt, at folk læser juraen, så den passer til deres dagsorden,” som det så skarpt siges af professor, dr. jur. Hjalte Rasmussen. Mange internationale konventioner er ødelæggende for den offentlige debat. Interesseorganisationer melder sig omgående, når et politisk forslag lanceres med en påstand om, at det strider mod denne eller hin kon- vention. Folk går så ud fra, at forslagets indhold er ulovligt. De hæfter sig ikke ved, at den pågældende organisation er part i debatten. Professor Hjalte Rasmussen nævnte tirsdag i Jyllands-Posten Det Danske Center for Menneskerettigheder i sammenhæng med den livlige debat om de facto-flygtninge som et eksempel på denne trafik. Bertel Haarder hvis Integrationsministerium så smagløst blev hilst velkommen som “apartheidministeriet” af en fremtrædende socialdemokrat garanterede ved sin tiltræden, at regeringens planlagte stramning af udlændingepolitikken ikke kommer til at stride mod internationale konventioner. Aktuelt udtaler ministeren til Ritzau, at alle Det Danske Center for Menneskerettigheder indbefattet forhå- bentlig kan være enige om, at den kommende opstramning har levet op til dette løfte. Bertel Haarder advarer samtidig de professionelle menneskerettighedsorganisationer mod at skyde politiske forslag ned med henvisning til konventioner, som i kraft af manglende domstolspraksis lader sig tolke vidt forskelligt. Menneskerettigheder er basale rettigheder, som ikke bør udvandes ved, at alle mulige og umulige bestem- melser uden for kategorien menneskerettigheder bliver bygget oven på. I så fald udvikler de sig lynhurtigt til tom snak, som ingen bør tage alvorligt. De bliver med Bertel Haarders ord til ingenting. I gårsdagens udførlige gennemgang af det store slag om modersmålsundervisning eller ej må en almindelig lighedsgrundsætning betyde, at de, som er lige, skal behandles lige hvori for den aktuelle sags vedkommen- de ligger, at tredjelande befinder sig i en anden situation end EU-landene. Et 24 år gammelt EF-direktiv bestemmer, at børn fra EU-lande har krav på tilbud om modersmålsundervisning. Som udtrykt af professor Hjalte Rasmussen: “Det kan godt ske, at det er en god ide med undervisningen, men vi er bestemt ikke juridisk forpligtet.” Tilsvarende gælder det for Flygtningekonventionen, som nu har 50 år på bagen, at den er skabt og vedtaget i en efterkrigstid og dermed under ganske andre vilkår end dagens folkevandringer. Ting og sager skal nævnes ved deres rette navn. Kvalmende berøringsangst i det politiske miljø har alt for længe gjort nødvendig debat til dårlig tone. 19.12.2001 Leder i Jyllands-Posten 7 NEDLÆGGELSENS POLITIK Den liste, regeringen fredag fremlagde over de nævn, råd, udvalg og centre, der skal nedlægges, beskæres eller flyttes, består ud fra en politisk synsvinkel af et bemærkelsesværdigt sammensurium. De enheder, der er med på listen, afspejler en blanding af ideologisk præget symbolpolitik, almindelig sund fornuft og ren kosmetik. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ønsket at markere, at hans regering har en klar politisk profil, et stærkt ønske om at rydde op i overflødige offentlige organer og iøvrigt at udvise sparsommelighed i anvendelsen af offentlige midler. De kosmetiske midler er taget i brug over for udvalg, der alligevel skulle afslutte deres arbejde inden for en overskuelig fremtid. De vil blive nedlagt, når de har udført den opgave, de har fået i opdrag. Hvad der næppe kan kaldes en spareindsats i forhold til det, den tidligere regering ville have foretaget sig. Den sunde fornuft har fået sin plads på de områder, hvor det kan konstateres, at der hersker en indlysende risiko for overlappende aktiviteter. Selvfølgelig kan det ikke udelukkes, at der er gode grunde til, at vi her i Danmark har et Plantenavnsudvalg, såvel som et Plantenyhedsnævn, for ikke at tale om at Plantenyhedudvalget, som givetvis er noget andet end Plantesundhedsrådet, der igen må formodes at være noget andet end Vilkårsnævnet for Plantenyheder. Men her vil det næppe være for meget at kræve, at bevis- byrden ligger hos dem, der måske mener, at der er god grund til at have fem forskellige organer til at tage sig af plantenyheder. Havde det hovedsagelig været enheder af denne karakter, der var blevet underkastet en regeringsbesluttet slankekur, ville det med sikkerhed være blevet mødt med en udbredt folkelig og politisk forståelse. Men på det, der de seneste dage er blevet kaldt “dødslisten”, optræder også en lang række institutioner, råd og udvalg, der kun er blevet taget med, fordi deres aktiviteter byder den nye regeringsledelse imod. Statsministeren forsøgte selv at lægge linjen i sin nytårstale med appellen til mulige fordomme over for de dele af den danske befolkning, der i kraft af deres