UGEBREVET A4 27 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 23 I 08 I 2004 Studie På Den Grønne Gren Traktat Kan

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Kamp om danmarkskortet

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 27 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 23 I 08 I 2004 Studie på den grønne gren Traktat kan

40 procent af de universitetsstuderende får økonomisk hjælp af forældre, viser ny Gallup- sende EU på måling. Dertil kommer SU, lån og arbejde. Det forlænger studietiden, advarer ekspert. slingrekurs

VELFÆRD Det er en myte, at danske studerende Støtten er i gennemsnit 16.000 kroner om året. lever af knækbrød og leverpostej. Faktisk er le- Direktør i AErådet Lars Andersen ønsker et FORFATNING EU’s forfatnings- vestandarden så høj for mange studenter, at den opgør med automatikken i, at alle – uanset for- traktat har bred opbakning fra snildt kan måle sig med en kassedames. SU, lån ældrenes indkomst – er sikret fuld SU. landenes ledere. Men dermed er og studiejob bliver for mange suppleret med »Vi er nødt til at tage højde for realiteterne, og traktatens skæbne langt fra be- hjælp fra mor og far. Fire ud af 10 universitets- de er, at velhavende børn for manges vedkom- seglet. I mindst 10 af de 25 lande studerende bliver økonomisk støttet af deres mende støttes af deres forældre langt ud over skal borgerne til folkeafstem- forældre i form af faste månedlige tilskud, hjælp myndighedsalderen,« siger han. ning om spørgsmålet. Siger et af til køb af lejlighed eller hen ad vejen. Det viser en Økonomisk vismand Jan Rose Skaksen kalder de store lande nej, står EU i en ny Gallup-måling for Ugebrevet A4. SU’en for den mest asociale overførselsindkomst vanskelig politisk situation, som Ifølge studiechef ved Københavns Universitet i Danmark, fordi den overfører midler fra folk ingen kan forudsige udfaldet af. Jakob Lange har levestandarden for mange stu- uden uddannelse til studerende med en høj livs- Til gengæld vil et dansk nej, der derende nået et niveau, hvor det dårligt kan be- tidsindkomst i vente. står alene, ikke have betydning tale sig at blive færdige med studierne: »SU’en er blevet en velerhvervet rettighed på for resten af EU. Det vil det til »De lever et studieliv på første klasse.« linje med efterløn og andre overførselsindkom- gengæld for Danmark. Siger vi Særligt studerende på universiteterne og fra ster. Det er næsten umuligt at diskutere, om vi nej til traktaten, forkaster vi hele et bogligt hjem bliver hjulpet gennem studieti- bruger pengene fornuftigt. Og det er stort pro- grundlaget for EU, og det er re- den. Hele 56 procent af de studerende med aka- blem, hvis vi skal reformere velfærdssamfun- elt en udmelding af unionen, si- demikerforældre bliver hjulpet økonomisk. det,« siger han. SIDE 16 ger EU-ekspert. SIDE 8 INDHOLD I Mandag den 23. august 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 27.

Nyheder 3 SF I KRIG MOD FRADRAG FOR MILLIARDER Skjulte fradrag for godt syv milliarder kroner skal sløjfes og bruges til for eksempel at forbedre folkeskolen, mener SF. UDGIVET AF 4 MILLIARDBESPARELSER I VENTE Regeringens økonomiske politik er ikke langtidshold- Landsorganisationen i Danmark bar, og fastholdes 2010-planen, kan det offentlige se frem til dramatiske nedskæringer. Islands Brygge 32D Postboks 340 2300 København S Indvandrere oplever mindre diskrimination Telefon 3524 6000 5 INTEGRATION Etniske minoriteter møder i højere grad end tidligere forståelse fra dan- Fax 3524 6300 www.lo.dk skerne, når de i dagligdagen mødes på for eksempel arbejdspladser, i butikker og i offentlige transportmidler. En ny undersøgelse fra analysefirmaet Catinét viser, at flygtninge, ind- ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hans Jensen vandrere og efterkommere oplever markant mindre diskrimination i hverdagen end for fire år siden. Til gengæld mener et stigende antal indvandrere, at de forskelsbehandles af REDAKTØR politikere og medier. Bent Winther, [email protected]

REDAKTIONSSEKRETÆR Minearbejde er også for kvinder Gladis Johansson, [email protected] 11 LIGESTILLING Selv om kun 5 af 170 minearbejdere på Svalbard er kvinder, har ligestilling REDAKTION stor opmærksomhed. Ikke mindst på grund af fællestillidsrepræsentanten Anita Johansen, Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] der har arbejdet i minerne i 16 år og trives med det. »Mænd kæfter jo op og tager en kon- Mariane Hvestendahl, flikt med det samme. Så er man færdig og kommer videre. Det passer fint til mit tempera- abonnement/adm., [email protected] ment.« Anita Johansen insisterer på ligestilling som en selvfølge – også i et mandsdomine- Søren Kudahl, [email protected] Lars Olsen, [email protected] ret fag – og synes, det er ærgerligt for kvinderne, at de ikke har øje for minefaget. Gitte Redder, [email protected] Noa Redington, [email protected] Borgmesterkamp i fuld gang KOMMUNALVALG Det politiske drama op til næste års kommunale valgkamp er i fuld gang. LAYOUT 14 Lisbeth Frellsen, [email protected] I København gør S-veteranen Ritt Bjerregaard klar til et overraskende politisk comeback som overborgmester, og i Århus skal Venstre-borgmester Louise Gade dyste mod en end- FORSIDEILLUSTRATION Gitte Skov nu ukendt socialdemokrat. Danmarks to store borgmesterpartier kæmper om et dan- markskort, der med den kommende kommunalreform er i opbrud. De små lokal- og bor- E-MAIL [email protected] gerlister går formentlig en krank skæbne i møde, og dermed vil mange nye stemmer skul- ISSN 1602-1630 le fordeles på de etablerede partier. PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre Forbund uenige om uddannelse i overenskomster PAPIR UDSPIL Omslag 150 gram Cyklus Print 20 Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ønske om at lægge langt mere efter- Indhold 100 gram Cyklus Offset uddannelse ind i overenskomsterne i de kommende år skaber uenighed blandt LO-for- Ugebrevet A4 er produceret på bund. FOA og HK er positive, mens Metal er skeptiske og SiD stærkt afvisende. De er dog svanemærket papir enige om at være på vagt over for statsministerens motiver. Hvis han bare vil have ar- TYPOGRAFI Trade Gothic LT og Cendia. bejdsgivere og lønmodtagere til at overtage statens udgifter til efteruddannelse, kan han godt droppe det, lyder det fra fagbevægelsen. Anders Fogh Rasmussen søsætter nu analy- CITATER se sammen med arbejdsmarkedets parter. Er kun tilladt med tydelig angivelse af kilde. Fodboldspillere i modvind ABONNEMENT PÅ A4 Kan tegnes på adressen 22 LEDER De magtfulde fodboldkonger opfører som fornærmede monarker, der har fået fra- www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. taget en del af deres kongedømme, og bedriver en ledelsesstil, som resten af arbejdsmar- Den elektroniske udgave er gratis kedet forlod for årtier siden. Det er tilsyneladende svært at anerkende fodboldspilleres ret for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner medmindre til overenskomst og ordnede ansættelsesforhold. Og desværre er det udbredte billede af man er medlem af et LO-forbund. professionelle fodboldspillere, at det er en flok forkælede unge mænd, som har fået dreng- edrømmen opfyldt. Og nu vover de at stille krav. Men virkeligheden er en helt anden. UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, For ung til at være erfaren og ikke gammel nok til særbehandling Michael Bræmer, [email protected]. 24 U30 Mogens Lykketoft vil indføre positiv særbehandling af de ældre på arbejdsmarkedet. Det skal simpelthen koste arbejdsgiveren 50.000 at fyre en medarbejder over 55 år. Men hvis den gruppe fredes, hvem skal så holde hånden over de fødedygtige, de etniske minoriteter, de enlige forsørgere eller de 54-årige?

2 UGEBREVET A4 NYHEDER I

SF til kamp mod skjulte milliardtilskud

Skattefradrag for syv milliarder kroner til erhvervslivet og boligejerne skal fjernes, mener Socialistisk Folkeparti, der i stedet vil bruge pengene til skattelettelser til de lavestlønnede og forbedringer af folkeskolen.

SKAT Socialistisk Folkeparti blæser nu til kamp en opdateret liste over skatteudgifterne udleve- mod de skjulte skattefradrag, som kun gives til ret ved hjælp af folketingsmedlemmernes mu- særlige grupper i samfundet, og som næste år lighed for at stille de såkaldte paragraf 20- koster staten 37 milliarder kroner i tabte skatte- spørgsmål. indtægter. Ifølge SF skal skattefradrag for godt Og det er netop skattefradrag til blandt andet syv milliarder kroner fjernes, og resten skal om- erhvervslivet, som SF nu ønsker sløjfet. På listen dannes til tilskud, så der kommer mere lys på over skatteudgifter kræver SF blandt andet fjer- den økonomiske støtte til særlige grupper. net fradrag for arbejdsgiverbetalte sundhedsbe- »Skattefradragene er nogle skadelige udgifter, handlinger, fly og færgers energiforbrug, hjem- der er med til at undergrave velfærdssystemets me-pc-ordninger, landbrugets særligt lave ejen- økonomi. De er udtryk for skjult erhvervsstøtte, doms- og grundvurderinger samt rabatten til og flere af dem er med til at få folk til at opføre boligejere, der har købt deres bolig, før pinse- sig miljømæssigt uforsvarligt,« siger SF’s skatte- pakken trådte i kraft i 1998. politiske ordfører Morten Homann, der i stedet »Det er en besynderlig regel, at nogle boligej- foreslår, at vundne skatteindtægter bruges til ere skal slippe billigere i skat end andre, bare for forbedringer af folkeskolen og skattelettelser til de har købt deres bolig på et bestemt tidspunkt,« folk med lave indkomster. siger Morten Homann om rabatten, der næste år De særlige skattefradrag, som SF nu retter koster 1,9 milliarder i tabte skatteindtægter. leen mod, kaldes i daglig tale for skatteudgifter. SF foreslår samtidig, at de skatteudgifter, der Det er skattefradrag, som gælder enkelte grup- ikke nedlægges, bliver omdannet til tilskud, så de per i samfundet, og netop fordi der er tale om i højere grad kommer til at indgå i politikernes skattefradrag og ikke tilskud, er støtten til disse løbende prioriteringsdebat. grupper stort set ukendte for folketingspolitiker- I Venstre afvises SF’s nye udspil. Finanspoli- ne og offentligheden. tisk ordfører Rikke Hvilshøj er for det første uenig i at fjerne de fradrag, som SF har set sig var- Interesse i at skjule fradrag me på, og henviser desuden til, at det ville være For halvandet år siden offentliggjorde Ugebre- et brud med skattestoppet. vet A4 for første gang siden 1996 en komplet og »Om man fjerner et skattefradrag eller øger detaljeret liste over de mange skatteudgifter, der beskatningen er ét fedt. Så der er ikke mulighed på det tidspunkt beløb sig til 35 milliarder kroner for at fjerne skatteudgifterne,« siger hun. i tabte skatteindtægter. Synet af de mange skat- Hun er dog ikke afvisende over for ideen om tefradrag fik alle folketingspartier uden om re- at vedlægge en detaljeret oversigt over skatteud- geringen til at kræve, at finansloven i fremtiden gifterne i finansloven. skulle indeholde en komplet liste over de mange »Regeringen har ingen ambitioner om at hol- fradrag. Men i finanslovsforslaget for i år blev de nogle tilskud eller fradrag skjulte. Men om kravet fra oppositionen ikke indfriet, og Morten skatteudgifterne skal skrives ind i finansloven el- Homann tvivler også stærkt på, at det vil ske i det ler oplyses på anden måde, så vi løbende bliver nye finanslovsforslag, der fremlægges på tors- mindet om dem, ved jeg ikke. I øvrigt er de jo dag. ikke mere skjulte, end at SF og alle andre har »Det ville undre mig meget, for blandt skatte- kunnet få listen udleveret,« siger Rikke Hvilshøj. udgifterne er der mange, som er blevet indført af De mistede skatteindtægter fra skatteudgif- den borgerlige regering og som er støtte til er- terne stiger med cirka en milliard kroner om hvervslivet. Så regeringen har en interesse i at året. ■ skjule dem, og det tror jeg, den vil fortsætte Af Jan Birkemose, [email protected] med,« siger Morten Homann, som dog har fået

23 · AUGUST 2004 3 NETNYT I NYHEDER I

FÆRRE MISTEDE DAGPENGE – WWW.SID.DK Milliardbesparelser venter det offentlige Sidste år måtte 1.379 danskere vinke farvel til deres dagpenge, fordi de havde opbrugt retten Skattelettelser og skattestop har skabt så stort et hul i den offentlige økonomi, at målene til ydelsen. Sidste år mistede for økonomien 2010 næppe kan nås. »Bundhamrende uhæderligt,« mener AErådet. 1.680 danskere dagpengeret- ten, fremgår det af tal fra ØKONOMI Regeringens økonomiske politik er relser eller lignende som skal betale for nye ud- Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen havde aftalt med AF- ikke langtidsholdbar, og fastholdes de økono- gifter. Hvis ikke det var, fordi borgerlige politi- regionerne, at højst 9,5 procent miske mål i den såkaldte 2010-plan, som alle er kere havde en vis troværdighed fra tidligere om- af de ledige med maksimalt et enige om, så vil det betyde dramatiske nedskæ- kring den økonomiske politik, så ville man sige, år tilbage af deres dagpengepe- ringer i den offentlige sektor i de kommende år. at det her er bundhamrende uhæderligt.« riode måtte falde ud af systemet. Resultatet for 2003 blev Det fastslår Arbejderbevægelsens Erhvervs- Regeringen mangler endnu at bevise, at den seks procent. råd, AErådet, i rapporten Økonomiske Tenden- kan foretage den opbremsning af de offentlige ser, som offentliggøres i dag. Rådets analyser lig- udgifter, 2010-planen kræver, fastslår AErådet. LIGESTILLING ER ger dermed på linje med de økonomiske vis- For 2002 og 2003 blev budgettet overskredet IN IGEN – WWW.HK.DK Tre ud af fire unge mellem 18 mænd, som i foråret forudså offentlige bespa- med fem milliarder i forhold til planerne, og det og 35 år mener, at ligestilling relser på 28 milliarder over de næste seks år, offentlige forbrug er endnu ikke i nærheden af og familiepolitik er vigtige em- hvis den økonomiske kurs skal gøres holdbar. de vækstrater, som er forudsat i planen. ner, som deres fagforening skal Forudsætningen for 2010-planen er, at over- Den anden forudsætning for at opfylde tage sig af, viser ny, overrasken- skuddene på de offentlige budgetter skal ligge på 2010-planen er, at beskæftigelsen øges med de Gallup-undersøgelse. Ligeløn står højst på de unges liste over mellem 20 og 34 milliarder kroner årligt frem til mindst 60.000 mennesker frem til 2010. Som ligestillingsproblemer, hvorefter 2010. Af den seneste Finansredegørelse fra re- det ser ud i dag med de tiltag, som er gennem- kommer familievenlige arbejds- geringen fremgår det, at overskuddene ligger et ført, forventes beskæftigelsen at være uændret pladser, en ligelig fordeling af godt stykke under målet i både 2003, 2004 og frem til 2010. Det skyldes, at de reformer og ef- barselsorloven og jobsikkerhed for forældre. 2005. Det er især skattestoppet og skattelet- fekterne af den skattelettelse, der er vedtaget, telserne i regeringens forårspakke, som lægger kun med nød og næppe opvejer den større RIS OG ROS TIL DANSK ULANDS- en dæmper på de offentlige indtægter og får tilbagetrækning, der vil være fra arbejdsmarke- STØTTE – WWW.EVALUERING.DK budgetterne til at skride, fastslår AErådet. Skatte- det i de kommende år. 2010-målet kræver store Udenrigsministeriet har offent- liggjort en uafhængig evaluering lettelser og skattestop koster i år 15,2 milliarder og hurtigt virkende reformer, som samtidig ikke af Industrialiseringsfonden for kroner og vokser til 21,2 milliarder kr. i 2010. belaster de offentlige finanser, fastslår AErådet. Udviklingslandene (IFU), opret- »Regeringen har gennemført skattelettelser »2010-planen hænger i en meget tynd tråd, tet af den danske regering i uden at anvise finansieringen af dem. Det er der og det betyder, at vi kommer til at sende en stor 1967. IFU’s investeringsprojek- ter har ifølge rapporten frem- ellers en lang politisk tradition for, at man gør,« regning videre til de kommende generationer,« met økonomisk aktivitet i udvik- siger AErådets direktør Lars Andersen. siger Lars Andersen. ■ lingslandene, men IFU bør »Tidligere har man altid anvist, hvilke bespa- Af Bent Winther, [email protected] investere en større andel af sine investeringer i de fattigere udviklingslande og samarbejde mere med små virksomheder, Kommunal jobindsats gøres gennemsigtig står der også. En ny hjemmeside gør det muligt at se sin kommune efter i sømmene. ALT ER VED DET GAMLE – WWW.SFI.DK Moderne familiemønstre ligner GENNEMSIGTIGHED Kommunernes indsats for til gavn for os alle. Som en konsekvens af struk- 1800-tallets. Båndene mellem beskæftigelsen skal kunne sammenlignes på turreformen må kommunerne indstille sig på at generationerne eksisterer sta- kryds og tværs. Derfor har Arbejdsmarkedssty- blive kigget i kortene.« dig, og vores valg af partner og relsen oprettet portalen www.jobindsats.dk, På hjemmesiden kan man for eksempel se, at tidspunkt at stifte familie på er i følge en ny rapport styret af hvor man i første omgang kan studere kommu- mens Søllerød Kommune i 2003 brugte 797 de samme overvejelser, som nernes udgifter til sygedagpenge. Senere vil de- kroner per borger i arbejdsstyrken, så brugte man gjorde sig tidligere. res indsats for ledige på dagpenge og kontant- Trundholm 2.989 kroner. Man kan også se, at Kvinder vælger for eksempel hjælp, revalidender og lignende også optræde. Læsø Kommune brugte 6,9 procent af pengene stadig partner ud fra en vurdering af mændenes forsørgel- Ved præsentationen konstaterede beskæfti- til sygedagpenge på forløb på over 52 uger, sesevne, uanset at de i den mo- gelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), at mens Jelling kommune brugte 53 procent af sine derne familie selv bidrager til hjemmesiden har flere formål: dagpenge på forløb på over 52 uger. ■ indtjeningen på lige fod med »Sammenligning, målinger og fælles viden er Af NET-Redaktionen manden.

4 UGEBREVET A4 INTEGRATION I

Færre indvandrere oplever diskrimination

Indvandreres oplevelse af diskrimination handler mindre om episoder i hverdagen og mere om den overordnede samfundsdebat, viser ny undersøgelse. Færre nye danskere føler, at de forskelsbehandles, når de søger job eller henvender sig til det offentlige. Derimod oplever et stigende antal, at politikere og medier er diskriminerende.

FORSKELSBEHANDLING Ukvemsord i bussen. Lektor ved Akademiet for Migrationsstudier i Nedladende behandling i butikker. Jobansøg- Danmark (AMID) på Aalborg Universitet Flem- ninger, der ryger i papirkurven på grund af et ming Mikkelsen, der har deltaget i arbejdet med fremmedklingende navn. Catinéts undersøgelse, understreger, at der ikke Det er nogle af de diskriminerende ople- er tale om nogen objektiv måling af diskrimina- velser, som mange indvandrere og flygtninge tionens omfang i Danmark. beretter om. Men omfanget er mindre end tidli- »Det er en undersøgelse af, i hvor høj grad gere. De etniske mindretal møder i højere grad indvandrerne selv oplever diskrimination. Den- forståelse fra danskerne, når de i dagligdagen ne subjektive metode er vigtig, men kun en del mødes på for eksempel arbejdspladser, i butikker af et bredt problemkompleks,« siger han. og i offentlige transportmidler. Metodens begrænsning ligger i, at en ind- Det fremgår af en undersøgelse, som analyse- vandrer for eksempel godt kan have en ambition firmaet Catinét har foretaget blandt 1.000 flygt- på arbejdsmarkedet, der er højere end vedkom- ninge, indvandrere og efterkommere over 15 år. mendes uddannelsesniveau. Hvis ambitionen så Catinét foretager regelmæssigt disse interview, ikke opfyldes, kan det – ubegrundet – blive for- og en række tal peger i retning af mindre diskri- klaret med diskrimination. Omvendt kan der mination i hverdagen: også være diskrimination i samfundet, som ■ For fem år siden oplevede de nye danskere især at blive diskrimineret ved indkøb i forretninger, ved jobsøgning og i den offentlige transport. Men det oplever langt færre i dag. I 2000 pegede 22 procent af dem, der følte sig diskrimineret, på problemer ved jobsøgning- Gitte Skov en, i dag er det tal faldet til 12 procent. I Illustration ■ Oplevelsen af diskrimination er i højere grad knyttet til tonen i den overordnede samfundsdebat. Markant flere af dem, der føler sig diskrimineret, peger på, at medier og politikere forskelsbehandler. ■ Det samlede antal »diskriminerede« er klart mindre end tidligere. For fem år siden oplevede 42 procent, at de i højere grad blev diskrimineret end personer med dansk baggrund. I dag er tallet 27 procent. ■ 63 procent af de nye danskere mener, at danskernes forståelse for dem som personer er blevet mere positiv, mens kun 13 procent oplever danskerne som mere negative. Også svarene på dette spørgsmål er lidt mere positive end for fem år siden.

23 · AUGUST 2004 5 sløres af dem, der udøver den, og som ind- I Diskrimination på retur vandrerne derfor ikke er opmærksom på. For fire år siden sagde 43 procent af de nye danske- »Men tendensen i undersøgelsen er klar, og re, at de oplevede diskrimination i det danske sam- den er en god indikation af, at indvandrere ople- fund. Nu er andelen, der oplever forskelsbehandling, ver mindre forskelsbehandling end tidligere,« si- faldet til 27 procent. ger Flemming Mikkelsen. 2000 01 02 03 04 Han mener, at udviklingen hænger sammen Jeg oplever med den stærkere tilknytning til arbejdsmarke- diskrimination 43 37 28 25 27 det, som indvandrerne har opnået de seneste år, Jeg oplever og som har fået dem til at føle sig bedre tilpas i ikke diskrimination 52 59 64 67 63 samfundet. Kilde Catinéts IntegrationsStatus, der bygger på interview Vurderingen deles af Mehmet Necef, der er med 1.000 indvandrere, flygtninge og efterkommere. sociolog med tyrkisk baggrund. Også han peger på en bedre integration på arbejdsmarkedet, ne i undersøgelsen som udtryk for en politisk holdning: »Det afspejler, at udlændingepolitikken er Hvis folk kom til Danmark fra en anden planet, ville de ud fra medie- blevet helt central i den politiske debat. Nogle dækningen tro, at mange danskere var pædofile eller jalousimordere. medier og politikere tolker enhver støtte til Vi må leve med, at sådan fungerer medierne i det moderne samfund – stramningerne i udlændingelovgivningen som også i forhold til indvandrerproblemer. indvandrerfjendsk, og den tolkning deles af MEHMET NECEF, sociolog ved Syddansk Universitet nogle af indvandrerne. Men heldigvis står det i kontrast til, at indvandrere og danskere på det ’ konkrete plan er blevet mere afslappede over for men tilføjer et par forklaringer mere: hinanden. Vi er ved at vænne os til hinanden,« si- »Det kan også spille ind, at danskerne efter- ger Erik Meier Carlsen. hånden har vænnet sig til, at indvandrere er en Han benægter, at BT bidrager til diskrimina- del af samfundet. Endnu en forklaring er, at tion, når avisen kæder muslimer sammen med stramningerne har skabt mere tryghed blandt vold eller voldtægt: danskerne. Før 2001 var mange bekymrede »Det er vigtigt, at vi ikke fortier de nye krimi- over, at der var så stor indvandring. Nu er der nalitetsmønstre. I Sverige ser vi ubehagelige ra- strammet op, der er konsensus mellem rege- cistiske overfald, fordi folk er frustrerede over, at ringen og Socialdemokraterne, og dermed er medierne fortier vigtig viden. Vi har diskuteret folk mildere over for de indvandrere, der er i det meget på BT. Der er jo stor forskel på krimi- Danmark,« siger Mehmet Necef, der er forsker på naliteten i forskellige indvandrergrupper, og Syddansk Universitet. især folk fra muslimske lande er overrepræsen- teret i statistikken. Religion i sig selv skaber ikke Medier dramatiserer voldtægter, men det gør kultursammenstød – Men hvor oplever de nye danskere selv, at de bli- for eksempel forskellige syn på kønsmoral,« si- ver diskrimineret? Det spørgsmål stillede Catinét ger Erik Meier Carlsen. Research til den del af indvandrerne, som føler sig forskelsbehandlet. For fire år siden gik svarene Politikerne har ansvaret især på konkrete oplevelser – for eksempel i bu- Indvandrerdebattører ser vidt forskelligt på me- tikker, på arbejdspladsen og i den offentlige diernes rolle. Sociologen Mehmet Necef kalder transport. I dag peger færre på disse områder, det »en myte«, at medierne omtaler indvandrere mens medier og politikere er blevet to af de fem særlig negativt. Men nogle kan blive stødt af me- hyppigst nævnte, når der opleves diskrimina- diernes dramatiske virkemidler: tion. »Medierne spiller på det sensationelle og dra- Hver femte af de 27 procent, der oplever dis- matiske for at sælge aviser. Hvis folk kom til krimination, peger således på medierne. Dagbla- Danmark fra en anden planet, ville de ud fra me- det BT er et af de medier, der hyppigt skriver om diedækningen tro, at mange danskere var pædo- indvandrerproblemer, men chefredaktøren me- file eller jalousimordere. Vi må leve med, at så- ner ikke, at avisen diskriminerer. Han ser svare- dan fungerer medierne i det moderne samfund –

6 UGEBREVET A4 også i forhold til indvandrerproblemer,« siger dier hænges ud som syndere: Mehmet Necef. »Det er de bedre uddannede indvandrere, der Kamal Qureshi, der er SF-folketingsmedlem er politisk aktive og også følger med i medierne,« med pakistansk baggrund, ser anderledes på det. siger han. Han mener, at der piskes en stemning op mod de Undersøgelsens resultat svarer fuldstændig til nye danskere: de problemer, Kamal Qureshi oplever, når han »Politikerne bærer hovedansvaret. Der er ikke er til møder med indvandrere. så mange mærkesager at markere sig på – for ek- »Det er de mest veluddannede og dem, der er sempel er fordelingspolitikken død. Derfor slår vokset op i Danmark, der oplever mest diskrimi- partierne sig op på en stram indvandrerpolitik. nation. De mener, at de har en ret til at blive be- Jeg ved fra Christiansborg, at den nemmeste handlet ligeværdigt og lader sig ikke spise af måde at komme i pressen på er at sige negative med argumenter om, at de mangler kvalifikatio- og hadske ting. Hvis man vil svine en hel be- ner på arbejdsmarkedet,« siger han. folkningsgruppe til, får man taletid,« siger Kamal Catinéts undersøgelser viser dog, at færre – Qureshi. uanset om de har korte eller længere uddannelser Han mener, at politikerne ofte diskuterer – føler sig diskrimineret end for fire år siden. mod bedre vidende og i virkeligheden bare lef- Nydanskerne bliver også spurgt, hvordan de ler for de vælgere, som stemmer på Dansk Fol- oplever danskernes forståelse af dem selv som keparti, fordi de er afgørende for, hvor magten individer. Næsten to tredjedele mener, at dan- ligger i Folketinget. Men dermed påtager de sig skernes forståelse udvikler sig positivt. Og den et stort og tungt ansvar, mener han. positive oplevelse gælder, hvad enten indvan- Flemming Mikkelsen fra Aalborg Universitet drerne har tyrkisk, pakistansk, iransk eller anden har en mere nøgtern forklaring på, at indvan- baggrund. drerne i stigende omfang mener, at politikerne Kun én gruppe skiller sig for alvor ud. Blandt udøver diskrimination: somalierne føler hele 36 procent, at danskernes »Efter 11. september er der kommet øget po- forståelse af dem går den forkerte vej, mens kun litisk fokus på muslimsk kultur. Mange indvan- 27 procent oplever øget forståelse. Et tal, der for- drere opfatter de diskussioner og den interesse, mentlig afspejler helt reelle problemer. Somalier- det har medført for forskellige muslimske bevæ- ne er dem, der på mange måder har sværest ved gelser, som rettet mod dem personligt.« at blive integreret i det danske samfund. ■ Om politikerne puster til diskriminationen, er Af Michael Bræmer, [email protected], og Lars Olsen, [email protected] et spørgsmål, som Flemming Mikkelsen har svært ved at svare på. I Diskriminationen holder flyttedag »På den ene side kan man argumentere for, at regeringens stramninger har taget luften ud af De nye danskeres oplevelse af diskrimination er i højere grad knyttet til den overordnede den utilfredshed, der er i befolkningen. Men debat – og mindre til ubehagelige episoder i hverdagen. Tallene viser andelen af dem, der føler sig diskrimineret, som peger på en bestemt form for forskelsbehandling. Det man kan også argumentere modsat for, at de er skal understreges, at antallet af »diskriminerede« er langt mindre i 2004 end i 2000. med til at skabe den negative stemning,« siger han. 25 2000 2004 Veluddannede oplever mest diskrimination 20 Uddannelse viser sig at have en afgørende indflydelse på, i hvor høj grad man oplever diskri- 15 mination. Indvandrere med videregående uddannelse føler sig således langt oftere diskrimi- 10 neret end dem, der ikke har nogen uddannelse efter grundskolen. Nydanskere med en ung- 5 domsuddannelse, og som for en stor dels ved- kommende er vokset op i Danmark, står midt 0 Ved indkøb i Ved jobsøgning I offentlig I medierne Af politikerne imellem de to grupper. forretninger transport Flemming Mikkelsen mener, at det til en vis grad kan forklare, hvorfor især politikere og me- Kilde Catinéts IntegrationsStatus, interview med 1.000 indvandrere, flygtninge og efterkommere.

23 · AUGUST 2004 7 FORFATNINGSTRAKTAT I

Europas fremtid på spil

Selv om EU’s forfatningstraktat har opbakning fra unionens ledere, er der lang vej, før den kan træde i kraft. Alle 25 lande skal vurdere traktatforslaget, og i 10 af dem sker det ved folkeafstemning. Siger et af de store lande nej, kan alt ske, mens et ensomt dansk nej er lig med en udmelding af EU, mener EU-eksperter.

De skal stemme EU’S FREMTID I slutningen af denne måned ta- et nederlag til modstandere og skeptikere, mens ger regeringen og statsminister Anders Fogh det gik de EU-venlige partier bedre. Stadigvæk Frankrig, Storbritannien, Spanien, Rasmussen (V) hul på en møderække med Fol- gik kun cirka halvdelen af den stemmeberettige- Holland, Portugal, Tjekkiet, Dan- mark, Irland, Luxembourg og Bel- ketingets partier om EU’s forfatningstraktat. Re- de del af befolkningen i valgboksen. gien skal alle afholde enten bin- geringens plan er at få en aftale på plads med de dene eller vejledende folkeafstem- EU-positive partier om sammen at arbejde for et De store bestemmer ninger om forfatningstraktaten. ja ved en kommende folkeafstemning om trak- EU’s forfatningstraktat – der beskriver de grund- Malta, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Slovakiet, taten. De partier, der anbefaler et ja, står nemlig læggende rettigheder, værdier og institutioner, Østrig, Finland, Sverige, Ungarn, over for en stor udfordring. Dels er danskerne, som EU bygger på – blev efter flere års arbejde Grækenland, Polen, Italien og som det ofte er tilfældet i EU-sager, delt i spørgs- forhandlet færdig af unionens stats- og rege- Tyskland skal i skrivende stund ikke afholde folkeafstemninger. målet – målinger fra EU’s statistikkontor Euroba- ringschefer i juni i år. Lige nu er embedsmænd i rometer viser, at 41 procent er imod forfat- gang med at bearbejde aftalen juridisk og sprog- Flere af disse lande har dog luftet muligheden for, at også de vil ningstraktaten, 37 procent er for, mens resten ligt. Efter planen skal traktaten 29. oktober spørge deres befolkninger. ikke har besluttet sig. Dels siger kilder, som Uge- underskrives ved en ceremoni i Rom – byen brevet A4 har talt med, at folkeafstemningen om hvor Rom-traktaten, som er det europæiske forfatningstraktaten er knald eller fald. samarbejdes udgangspunkt, blev til. Derefter har »Forfatningstraktaten har karakter af en de 25 lande to år til at få ratificeret aftalen i de- grundlov. Siger vi nej til den, forkaster vi selve res nationale parlamenter, inden den kan træde i grundlaget for unionen, og så må vi melde os ud. kraft. Vi kan ikke i den situation forhandle om en ord- Indtil videre har ti lande sagt, at de vil holde ning, der undtager os fra en række punkter i af- folkeafstemninger – nogle forpligtende andre talen, sådan som det skete i forhold til Maas- vejledende. Et par lande har ikke besluttet sig, tricht-traktaten, men vi kan sandsynligvis godt mens resten lader deres folkevalgte politikere indgå en associeringsaftale i stil med den, Norge tage sig af enten at godkende eller forkaste afta- har. Det vil sige en aftale om et samarbejde med len. EU på enkelte punkter som for eksempel han- Marlene Wind siger på den baggrund, at den dels- og asylpolitik,« siger Marlene Wind, der er danske afstemning ikke kan ses isoleret, men lektor i international politik med speciale i EU skal ses i sammenhæng med de andre landes be- ved Københavns Universitet. slutninger. Også professor Jørgen Goul Andersen fra In- »Hvis danskerne som de eneste siger nej, får stitut for Politik, Økonomi og Forvaltning på det næppe den store betydning for selve ratifika- Aalborg Universitet mener, at det er for tidligt tionsprocessen. Så vil de andre 24 lande sige »ja- for EU at feste. men, vi går videre med det her«, og så må Dan- »Meningsmålingerne er tvetydige, men af- mark prøve at få en fornuftig aftale med EU,« spejler også, at danskerne slet ikke har taget stil- mener hun og tilføjer, at også lande, som ikke ling endnu. Trods udfaldet af valget til Europa- holder afstemninger, kan forkaste forfatnings- Parlamentet er danskernes euroskepsis ikke væk, traktaten. og der kan ske så meget i den mellemliggende Eksempelvis har Polen sagt, at det ikke er sik- periode, der kan påvirke stemningen. Hvis alle kert, landet vil sige ja. andre stemmer ja, er der dog mulighed for, at »Polakkerne har dog lige meldt sig ind i unio- det kan præsenteres som et spørgsmål om de nen, det ville derfor være mærkeligt, hvis de ikke facto udmeldelse,« siger han. sagde ja til forfatningstraktaten. De interessante Sommerens valg til Europa-Parlamentet blev lande i det her forløb er stadig dem, der holder

8 UGEBREVET A4 afstemninger,« siger Marlene Wind. lydt protesterede over konventets sammensæt- Det siger Særligt interessante er unionens kernelande. ning og arbejdsforhold. Blandt andet mente kri- eksperterne Det vil sige Frankrig, Tyskland og Benelux-lan- tikerne, at det var forkert, at langt de flest med- dene – Belgien, Holland og Luxembourg. Og for lemmer af konventet kom fra EU-venlige parti- Ugebrevet A4 har talt med flere den sags skyld også i Storbritannien, da de britis- er, ligesom de mente, at Valéry Giscard D’Estaing kilder om, hvad der kan ske efter afstemningerne om forfat- ke skeptikere fylder meget i EU-landskabet. og ledelsen ikke lyttede til de menige medlem- ningstraktaten. Overordnet set »Hvis kernelandene siger ja, vil de helt sikkert, mers forslag. er der tre mulige scenarier: uanset hvad, gå videre med forfatningstraktaten. ■ Alle 25 lande siger ja. Forfat- Men stemmer eksempelvis Frankrig nej, står EU Rækkefølgen er vigtig ningstraktaten vedtages, og i en svær politisk situation. Et fransk nej vil føre Den diskussion kender Sebastian Kurpas alt til. EU går styrket ud af det hele – med et nyt folkeligt mandat til en krise i det europæiske samarbejde – og til, Den tyske jurist analyserer EU’s politik i tænke- for den europæiske integra- at landene må sætte sig ned og ændre traktatind- tanken Center For European Policy Study, CEPS, tion. holdet,« mener hun. i Bruxelles. ■ Et eller to lande stemmer nej. »Forfatningstraktaten er ikke et jordskred i det Alt afhængig af landenes stør- Det omstridte konvent relse vil de blive bedt om at europæiske samarbejde, det er ikke et dokument, melde sig ud af EU. De kan Marlene Wind mener, at selv om et eller flere som kan fungere som fundament for EU-samar- derefter forhandle sig til en nej-resultater sætter EU i en ganske vanskelig si- bejdet i 50 år. Men det er et godt grundlag for den såkaldt associeringsaftale – en samarbejdsaftale. tuation, er det »naivt« at tro, at man kan vælte udvidede union at arbejde ud fra,« mener han. ■ Et af de store lande – som forfatningen på den måde: »Når det så er sagt, skal det også siges, at det Storbritannien eller Frankrig »De førende menings- og opinionsdannere i først nu bliver rigtigt svært, i og med, at aftalen eller en større gruppe af de Tyskland og Frankrig har påpeget, at forfat- nu skal godkendes i samtlige medlemslande. Det mindre lande – siger nej. Det vil medføre en politisk krise. ningstraktaten har større demokratisk legitimitet er min vurdering, at hvis et eller to mindre lande Det er umuligt at forudsige, end tidligere traktater i EU, fordi dens grundlæg- siger nej, så vil de få tilbud om at melde sig ud. hvad der vil ske – genforhand- gende indhold er blevet forhandlet på plads i Det Men siger flere lande nej, kan alt principielt ske. ling, en union i to hastigheder eller noget helt tredje. Europæiske Konvent, og ikke kun af EU’s stats- Det eneste, der er aftalt på forhånd er, at hvis for- og regeringschefer. Det er med andre ord ikke en traktat, der sådan bare lige kan forkastes.« Marlene Wind siger i forlængelse heraf, at en Folk ved ikke rigtig, hvad den betyder for dem. Det er en konsekvens af folkeafstemning »jo ikke kun gælder, hvis den den kløft, som er imellem befolkningerne og EU. Derfor ender debatten ender med et nej«. Med andre ord: Stemmer et om forfatningstraktaten let med at handle om alt muligt uvedkommen- flertal i et EU-land ja til forfatningstraktaten, har de. det lands regering »i lige så høj grad en forplig- SEBASTIAN KURPAS, jurist i tænketanken Center For European Policy Study telse til at handle derefter«. Altså lytte til be- folkningens ja. ’fatningstraktaten ikke inden for de næste to år er Stats- og regeringschefernes forhandlinger blevet ratificeret i samtlige medlemslande, så tog udgangspunkt i det udkast til en forfatnings- skal Det Europæiske Råd – det vil sige samtlige traktat, som Det Europæiske Konvent havde stats- og regeringschefer – på ny »tage stilling« til fremstillet. spørgsmålet om forfatningen. Og det er jo en Konventet blev nedsat med det formål at skri- meget åben formulering,« konstaterer Sebastian ve et sådant udkast. Det bestod af 105 politikere Kurpas. fra Europa – medlemmer af Europa-Parlamentet Han siger også, at det langtfra er ligegyldigt, i samt repræsentanter for medlemslandenes re- hvilken rækkefølge folkeafstemningerne bliver geringer og de nationale parlamenter. I spidsen holdt. Han mener, at borgerne i Luxembourg, for konventet stod den tidligere franske præsi- hvor støtten til EU er ganske massiv, vil stemme dent, Valéry Giscard D’Estaing. tidligt i forløbet, mens lande som Storbritannien Nogle så konventet som et stort demokratisk og Danmark, hvor der er flere skeptikere og fremskridt, en måde at skabe en åben diskussion modstandere, vil stemme som de sidste. blandt europæiske politikere og dermed også de »På den måde vil der blive lagt et politisk pres europæiske befolkninger om det fremtidige på de skeptiske lande. Resten af EU vil sige, »nu samarbejde i EU. Mens andre, som eksempelvis har vi stemt ja, vil I virkelig ødelægge det«,« siger JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde, der repræ- han. senterede Europa-Parlamentet i konventet, høj- Sebastian Kurpas efterlyser grundige diskus-

23 · AUGUST 2004 9 Forfatningstraktaten har sioner op til afstemningerne. Men han er be- ere end national lovgivning. Men det har ikke karakter af en grundlov. kymret for, at debatten om forfatningstraktaten noget med forfatningstraktaten at gøre, sådan Siger vi nej til den, kører af sporet. har det været siden 1960’erne. Ellers ville unio- forkaster vi selve grund- »Folk ved ikke rigtig, hvad den betyder for nen ikke kunne fungere,« siger han. laget for unionen, og dem. Det er en konsekvens af den kløft, som er »Sagt på en anden måde – og for at konklude- så må vi melde os ud. imellem befolkningerne og EU. Derfor ender re: Set fra EU’s side er der flere problemer. Først ’ MARLENE WIND, lektor ved debatten om forfatningstraktaten let med at skal der arbejdes på at mindske kløften mellem Københavns Universitet. handle om alt muligt uvedkommende – som i befolkningerne og unionen, så folk rent faktisk Frankrig, hvor der er en risiko for, at folkeaf- begynder at interessere sig for, hvad de skal stemningen kommer til at fokusere på et ja eller stemme ja eller nej til. Og opstår der en situation, nej til Jacques Chirac, snarere end et ja eller nej til hvor ikke alle medlemmer siger ja, skal EU finde forfatningstraktaten,« mener han. ud af, hvordan den udvikling skal håndteres. Det Tal fra Eurobarometer bekræfter denne er her min vurdering, at det mest sandsynlige er mangel på viden. Eksempelvis ved kun 27 pro- den såkaldt fleksible model. Hvis et, måske oven cent af danskerne, at forfatningstraktaten giver i købet to eller tre lande stemmer nej til forfat- mulighed for, at en samling på en million borge- ningstraktaten, vil de andre lande gå videre med re i EU kan bede kommissionen tage initiativ til samarbejdet, mens nej-sigerne melder sig ud af et lovforslag. Direkte adspurgt sagde 48 procent unionen for derefter, hvis det passer dem, at ind- af danskerne – fejlagtigt – at dette var forkert. lede forhandlinger om en samarbejdsaftale med det nye EU. Om den model kan gennemføres af- Den fleksible model hænger dog af, hvilke og hvor mange lande der Sebastian Kurpas tilføjer, at også medierne af og har sagt nej, og af stemningen i de lande, der har til mudrer debatten. sagt ja,« siger Sebastian Kurpas. »De britiske aviser har skrevet om, hvor for- I skrivende stund har ingen lande sat dato på færdeligt det er, at forfatningstraktaten giver en folkeafstemning. ■ mulighed for, at EU-lovgivning kan vægtes høj- Af Andreas Fugl Thøgersen

Forfatningstraktaten

Siden begyndelsen i 1957 har EU-samarbejdet været reguleret af flere komplicerede traktater. Ambitionen med den nye forfatningstraktat er at samle disse i en mere forståelig udgave. Forfatningstraktaten fastsætter desuden klare mål og værdier for det europæiske samarbejde, giver de 450 millioner borgere i EU en række traktatfæstede borgerlige rettigheder og moderniserer EU’s institutioner og opbygning, så der kan arbejdes og træffes beslutninger efter udvidelsen til 25 lande.

De vigtigste nye emner er ■ Et allerede udarbejdet charter med EU-borgernes rettigheder skrives ind i traktaten. Rettighederne er opdelt i syv kapitler med overskrifterne: Værdighed, frihed, lighed, solidaritet, unionsborgerskab, retfærdighed og almindelige bestemmelser. Charteret bygger på en række menneskerettighedsdokumenter, herunder den Europæiske Menneske- rettighedskonvention, samt medlemsstaternes forfatningstraditioner. ■ EU går over til flertalsafgørelser på alle områder undtagen udenrigspolitik, skatte- og socialpolitik. ■ Fra 2009 skal EU have en fælles udenrigsminister, der skal repræsentere unionen udadtil. Større udenrigspolitiske beslutninger og indsættelse af militær i fredsskabende, fredsbevarende og humanitære operationer kræver enstem- mighed mellem EU-landene. Udenrigsministrene får ret til at vedtage efterfølgende EU-holdninger med flertalsaf- gørelser, men landene kan reelt også her nedlægge veto. Landene kan frivilligt tilslutte sig en såkaldt musketer-ed, der forpligter dem til at komme hinanden til undsætning i tilfælde af et militært angreb eller terroranslag. Unionen opretter et militært agentur, som landene kan vælge at deltage i. ■ Der skal i 2009 udnævnes en fast formand eller præsident for EU’s ministerråd, der skal lede arbejdet i unionen i fem år ad gangen. ■ Europa-Parlamentet får større indflydelse især på retspolitik og harmonisering af straffelov. Parlamentet bliver et lovgivende kammer ved siden af ministerrådet. ■ Der indføres et nyt stemmesystem i EU’s ministerråd, så beslutninger tages med et såkaldt dobbelt flertal målt i henholdsvis lande og befolkninger, hvilket gør det lettere at træffe beslutninger. ■ Fra 2014 vil medlemslandene ikke længere have en kommissær hver. For at effektivisere kommissionens arbejde vil der maksimalt blive 18 kommissærposter, som går på omgang mellem landene.

10 UGEBREVET A4 MINEDRIFT I

I Fotos Hanne Loop

Isbjørne midnatssol og ligestilling

At opnå ligestilling er i vid udstrækning kvindernes eget ansvar, mener Anita Johansen, fællestillidsrepræsentant for 170 kulminearbejdere på Svalbard. Derfor bekymrer det hende, at mange unge kvinder betragter ligestilling som ligegyldig. Det er en farlig holdning, som kan blive et tilbageskridt for ligestillingen, mener hun.

MØNSTERBRYDER Den dag Anita Johansen ge. Lige løn for lige arbejde, lige muligheder for Unge kvinder bilder sig landede i Longyearbyen på Svalbard for at be- at søge og få et job,« siger hun. ind, at vi har ligestil- gynde i sit nye job som kulminearbejder, var Og selv om kønsfordelingen i et fysisk hårdt, ling, men den vildfa- byen hyllet ind i en snestorm. Det var april må- støvet, vådt og koldt fag som minearbejde næs- relse er forkert og far- ned, og den første tanke, der gik gennem hendes ten inviterer til trakasserier, så går hverdagen lig. Jeg frygter, at det hoved var: Hvornår går det næste fly herfra? faktisk ret gnidningsfrit, forsikrer hun. kan blive et tilbage- Men Anita Johansen kom aldrig med noget fly – »Jeg er aldrig blevet diskrimineret, ligesom jeg ’skridt for ligestillingen i hvert fald ikke for andet end kortere visitter på aldrig har oplevet nogen form for sexchikane, i næste generation, det norske fastland – og i dag fejrer hun 16 års hån eller nedgørende bemærkninger på grund fordi unge ikke er jubilæum i Store Norske Spitsbergen Kulkompa- af mit køn. Folk har svært ved at tro mig, men bevidste og nidkære ni. Her tæller hendes kolleger i minerne cirka det er altså rigtigt,« siger Anita Johansen. omkring ligestilling 170 – fordelt på 165 mænd og sølle fem kvinder. Der var da heller ingen slinger i valsen blandt på arbejdsmarkedet. »For mig har ligestilling altid været en selvføl- de 170 arbejdere i verdens mest effektive

23 · AUGUST 2004 11 sprog, bruger deres jargon – ligesom når du skif- ter mellem andre miljøer og tilpasser dig. Jeg sidder jo ikke med tyve mandfolk og sludrer om, at jeg snart vil til frisøren, og det har jeg heller ikke savnet. Til gengæld har jeg snakket jagt, skyde- sport, minedrift og haft masser af faglige diskussioner med mine kolleger,« fortæller hun. I praksis har Anita Johansen demonstreret over for sine kolleger, at køn ikke er en hindring for fysisk hårdt arbejde, at ligestilling – uanset om det gælder lønningspose, tillæg eller skifte- holdsarbejde – skal tages alvorligt. Det har vakt respekt både blandt de mandlige kolleger og i ledelsen – der i øvrigt har stort set ligelig fordeling af køn. Således har mineselskabet sat fokus på ligestilling og arbejder målrettet for at få flere kvinder ind i minegangene. »Med min position som fællestillidsrepræsen- tant har jeg nu også en indflydelse på beslutning- erne, og den bruger jeg selvfølgelig også til at ar- Anita Johansen kulmine med en årsproduktion tæt på tre mil- bejde for mere ligestilling. Først og fremmest et lioner ton kul, da de sidste år valgte Anita Johan- bedre miks på ansættelsessiden, men også for ■ 38 år sen som deres fællestillidsrepræsentant. Selv om mere ligestilling til mændene. For eksempel på- ■ Fællestillidsrepræsentant kvinderne i minen må siges at være en udpræget peger jeg over for dem, at de har krav på tre må- siden februar 2003 for 170 minearbejdere, minoritet, bakkede alle op om Anita Johansen. neders betalt barselsorlov, og vi har lige fået gen- hvoraf de 165 er mænd Hendes køn var slet ikke til diskussion. nemført, at mændene har ret til fri med løn, når ■ 1999 næstformand »Der er en rå, men vældig ærlig tone blandt deres koner i forbindelse med graviditet og fød- for minegruppen mændene. Mænd kæfter jo op og tager en kon- sel er nødt til at rejse til fastlandet,« siger hun. ■ 1996 valgt til tillidsrepræsentant flikt med det samme. Så er man færdig og kom- ■ 1988 ansat som minearbej- mer videre. Konflikten er løst og bliver glemt. Få ansøgere der i Store Norske Spitsber- Det passer fint til mit temperament,« siger hun. Stod det til Anita Johansen – og selskabets ledelse gen Kulkompani på Svalbard – så kønsfordelingen i minegangene altså ganske Veteran anderledes ud. Men selv om der trods alt bliver Anita Johansen var kun 21 år, da hun fik jobbet lidt flere kvindelige ansøgere, så er der stadig som minearbejder på Svalbard i 1988. En even- langt mellem dem. Og det ærgrer Anita Johan- tyrlysten kvinde vokset op på en norsk gård, vant sen – både på arbejdsmiljøets og på kvindernes til at knokle og en smule uforfærdet. Dengang var vegne. hun eneste kvinde i minerne på Svalbard og den »Det er et attraktivt arbejde med mulighed for anden, selskabet nogensinde havde ansat. karriere, udvikling, efteruddannelse og en rigtig »Historisk set har der aldrig arbejdet kvinder i god løn. Og med den teknologiske udvikling af kulmineindustrien, og jeg blev ansat som num- minedriften er der ikke længere forhindringer ud mer to og har nu slået alle rekorder,« siger hun over de rent forfængelige for, at kvinder bliver og slår en latter op. minearbejdere. Som kvinde kan du sagtens klare Kollegerne var da også i begyndelsen en smu- et mandefag som minearbejde, hvis du bare ikke le skeptiske – og afventende. Kunne hun nu kla- er bange for at få snavsede hænder,« siger hun. re det hårde arbejde, den rå tone og det isolere- Set med Anita Johansens øjne er den største de liv nord for polarcirklen? Skulle hun nu have forhindring for ligestilling i dag, at kvinderne positiv særbehandling? ikke selv insisterer på ligeværd som en selvfølge »Men jeg har klaret mig på samme præmisser og menneskeret. Og det bekymrer hende, at så og blev hurtigt accepteret. Jeg har aldrig følt mig mange unge kvinder slet ikke synes at interesse- ensom eller uden for deres mandefællesskab. På re sig for ligestilling. en måde bliver du to personer, for du taler deres »Det er farligt at være ligeglad med ligestil-

12 UGEBREVET A4 ling, fordi vi mange steder ikke har reel ligestil- af de store fritidsinteresser på Svalbard er nemlig ling på løn, indflydelse, efteruddannelse og så vi- at gå på jagt, og hver fastboende med jagttegn dere. Der er skævheder på grund af køn på ar- får en gang om året lov til at skyde en ren. bejdsmarkedet, og blandt unge kvinder i dag oplever jeg en ligegyldighed og et ukendskab til Enten-eller netop køn og arbejdsmarked. Unge kvinder bil- Anita Johansen er godt klar over, at Store Norske Enten forelsker du dig i der sig ind, at vi har ligestilling, men den vildfa- Spitsbergen Kulkompanis placering på Svalbard Svalbard, eller også flyg- relse er forkert og farlig. Jeg frygter, at det kan har stor betydning, når det kommer til at søge ter du. Jeg forelskede blive et tilbageskridt for ligestillingen i næste job i minerne. Svalbard er omkring halvanden mig i naturen og roen, generation, fordi unge ikke er bevidste og nid- gang større end Danmark, men de fastboende fik samtidig nogle faglige kære omkring ligestilling på arbejdsmarkedet,« tæller kun knap 3.000, der er mørkt døgnet udfordringer og et job, siger Anita Johansen. rundt i tre måneder, lyst døgnet rundt i andre tre’der passede til mig. »Vi har selv et ansvar for ligestilling, for at få måneder, en temperatur på 7-8 plusgrader er samme løn for samme arbejde, at blive behand- ganske normal om sommeren, og det tager hal- let ens og blive hørt lige meget. Nogle kvinder vanden time over Barentshavet med fly at nå til forventer at få foræret ligestilling, men vi skal jo Tromsø på fastlandet. Og det er med til at gøre selv tage den og definere den i vores daglige ar- Svalbard til et »enten-eller-sted«. bejde og i vores familieliv.« »Enten forelsker du dig i Svalbard, eller også flygter du. Jeg forelskede mig i naturen og roen, Turistmagnet fik samtidig nogle faglige udfordringer og et job, Hovedbyen på Svalbard, Longyearbyen, har med der passede til mig,« fastslår Anita Johansen. sine omkring 1.500 indbyggere ændret sig vold- Den største mine – Svea Nord – ligger kun 60 somt, siden Anita Johansen landede på Svalbard kilometer fra Longyearbyen, men trafikken til første gang. og fra foregår i fly. Der er simpelthen ingen vej Dengang var det et fuldstændig mandsdomi- derud. Derfor er minearbejderne af sted en uge neret samfund bygget op alene omkring kulmi- ad gangen og bor ved minen, mens de er på ar- nedrift. I dag er det et familiesamfund, der ud bejde. Derefter har de en uge fri. Og sådan bliver over minedriften beskæftiger folk inden for det ved med at være. Men ellers er meget for- forskning og turisme. I det isolerede minisam- andret, siden Anita Johansen begyndte i miner- fund i vildmarken er der velfungerende børne- ne. Dengang måtte arbejderne krybe rundt i haver, skoler, sportshal og et lille hospital. Dels lange gange, der kun var 70 centimeter i diame- har det været nødvendigt at udbygge den offent- ter, og det var hårdt, beskidt, vådt, støvet, råt og lige service for at kunne holde på minearbejder- opslidende – men altså også godt betalt og fasci- ne og forskere i takt med, at de stiftede familie, og nerende. dels er Svalbard blevet en turistmagnet, der lok- »I dag er kulmineproduktionen moderne og ker naturglade europæere og amerikanere til. datastyret. Produktionen er effektiv, og mine- Og turister, der gerne vil opleve de fantastis- gangene i fjeldene er store. Det er stadig fysisk ke sne- og islandskaber, fjeldene, midnatssolen, hårdt, og der er mange tunge løft for en minear- hvalrosserne, polarrævene og ikke mindst is- bejder, men der er også ny avanceret teknologi bjørnene kommer ikke forgæves til Svalbard, og masser af efteruddannelse for at kunne følge lover Anita Johansen. Det kræver kun få minut- med. En effektivt drevet mine har undergået en ter på snescooter ud over fjeldene og væk fra kæmpe forvandling de sidste år, og det har væ- Longyearbyen for at få øjenkontakt med en is- ret spændende at følge,« siger hun. bjørn. Til efteråret bliver staben af kvindelige mine- »Grundregel nummer et på Svalbard er altid at arbejdere øget med næsten hele 50 procent, når huske din riffel, når du bevæger dig væk fra Long- to kvindelige lærlinge begynder. Og Anita slår yearbyen. Normalt gør isbjørnene ingenting, men gerne et slag for at få endnu flere. de kan være farlige, og derfor er du nødt til at »Vi forsøger at gøre opmærksom på, at mine- være bevæbnet,« siger Anita Johansen, der selv faget er en mulighed på linje med mange andre. kun har skudt varselsskud for at skræmme isbjør- Det er synd, hvis kvinderne per automatik væl- ne væk og undgå dramatiske situationer. ger faget fra. For det er et godt og trygt job.« ■ Til gengæld har hun skudt adskillige rener. En Af Gladis Johansson, [email protected], og Gitte Redder, [email protected]

23 · AUGUST 2004 13 KOMMUNALVALG I

Kamp om danmarkskortet

ANALYSE De to borgmesterpartier Socialdemokraterne og Venstre varmer op til næste års kommunalvalg. I kølvandet på en kommunalreform vil S og V stort set dele Danmark mellem sig, mens de små lokallister vil dø.

BYDRONNINGER For vælgerne er der god tid til smitte af ved et kommunalvalg. kommunalvalget 15. november næste år. Men Veteranen Ritt Bjerregaard gør klar til et co- for de to store borgmesterpartier Socialdemo- meback og opstiller til overborgmesterposten i kraterne og Venstre er den benhårde kamp om København i stedet for Jens Kramer Mikkelsen. borgmesterkæderne i fuld gang. Partitoppen i 3.000 københavnske socialdemokrater skal i en både Venstre og Socialdemokraterne har for urafstemning beslutte, om de vil have Ritt for længst erkendt, hvilken kolossal magt en borg- bordenden i deres kommune, eller om de fore- mester med styr på sin kommune har, og at det trækker en yngre, mere ukendt politiker med er- er alfa og omega for et parti, der vil konkurrere faring fra Borgerrepræsentationen, som Karen om statsministerposten, at man også har popu- Hækkerup eller Winnie Bendtson, til at udfordre lære forposter ude hos borgerne. Venstres Søren Pind. Især er der spot på København og Århus med Alt tyder på, at Ritt Bjerregaard får lov at prø- udsigt til politisk drama med de spektakulære ve kræfter med kommunalpolitik, og umiddel- toppolitikere, socialdemokraten Ritt Bjerregaard bart lyder det også som en skudsikker model for og Venstre-kometen Louise Gade i hovedroller- Socialdemokraterne, der har været kastet ud i ne – men også et uforudsigeligt vælgerkorps, der svære overvejelser for at finde en så tung kandi- ikke giver garantier for noget som helst. dat, at man kunne være sikre på at genvinde Kø- I første omgang tager vælgerne ikke bestik af benhavn og dermed fortsætte mere end 100 års borgmesterkandidaten, viser kommunal- uafbrudt socialdemokratisk borgmesterstyre. forskning. Det er først og fremmest de nationale Spørgsmålet er, om Ritt og Socialdemokrater- valgvinde, der betyder mest, og det så vi også ved ne kan sove roligt om natten. At dømme efter en sidste kommunalvalg, hvor Venstre både på kortlægning af vælgervandringer siden seneste landsplan og ved kommunalvalget vandt stort. kommunalvalg, har Socialdemokraterne især i Nu blæser det den anden vej, og Socialdemokra- København mistet stemmer. I slutningen af terne er ved at få vind i sejlene, hvilket også vil 2001 havde partiet tilslutning fra 29,3 procent af

I Venstre får baghjul

Danmarks to store borgmesterpartier Venstre og Socialdemokraterne har svingende vælgertilslutning. I slutningen af 2001, hvor danskerne sidste gang stemte til kommunevalg, var Venstre populære og erobrede mange borgmesterposter. I dag blæser de nationale valgvinde i socialdemokratisk favør, og især i Odense og Ålborg står S stærkt.

Procent 50

0 Københavns Kommune Odense Kommune Århus Kommune Ålborg Kommune Storbyer i alt* Resten af landet

Venstre-vælgere 2. kvartal 2004 Ultimo nov.-dec. 2001 Socialdemokratiske-vælgere 2. kvartal 2004 Ultimo nov.-dec. 2001 * København, Århus, Frederiksberg, Odense, Ålborg, Hillerød, Randers, Vejle, Fredericia, Horsens, Helsingør, Esbjerg, Kolding, Holbæk, Roskilde og Silkeborg

Kilde Gallup på baggrund af målinger fra 2001 og 2004. Tallene er ikke de faktiske stemmeafgivninger ved kommunalvalget november 2001.

14 UGEBREVET A4 vælgerne, mens det tal i juni i år dykkede til 23,6 I mange små kommuner vil det ifølge den I Om borgmesterposter procent. Ifølge Gallup har Socialdemokraterne anerkendte kommuneforsker Roger Buch få en I forbindelse med det seneste altså mistet opbakning fra 5,7 procent af hoved- kolossal betydning for, hvor folk sætter deres kommunalvalg 20. november stadens vælgere. Også Venstre går tilbage i kryds, hvilken storkommune de kommer til at 2001 fik i alt 109 kommuner ny borgmester. I 66 af disse kommu- hovedstaden, hvor de radikale står til fremgang. tilhøre. I stort set alle kommuner uden for stor- ner fik et nyt parti borgmesterpos- Socialdemokraterne giver til gengæld Venstre byerne vil kortene blive spillet på en ny måde, ten. baghjul i andre store kommuner. I Århus har og der vil blive tale om en revolution i forhold Venstre ligger klart i top, når det borgmester Louise Gade ikke kunnet begejstre til, hvordan stemmeafgivningen er i dag. gælder antal borgmesterkæder. alle Venstre-vælgere, og Venstre i Århus står til Venstre har traditionelt haft magten i små 136 kommuner ledes i dag af en en tilbagegang på 4,1 procent. I Odense får den landkommuner, og med partiets fremgang også Venstre-borgmester. Netto blev Venstre den største sejrherre i socialdemokratiske borgmester Anker Boye en i de store byer sidder man nu på borgmesterpos- 2001 med 39 nye kommuner at fremgang på 14,8 procent, mens Venstre går til- ten i 109 kommuner. Ud over Socialdemokra- råde over. Til gengæld mistede bage med 12,2 procent. terne har også konservative, SF og radikale samt Venstre 14 andre kommuner. I Ålborg, som er hårdt ramt af virksomheds- lokal- og borgerlisterne en række borgmester- Socialdemokraterne fik et historisk valgnederlag. Partiet mistede lukninger og arbejdsløshed, giver nordjyderne poster. Ifølge Roger Buch vil der være en stor borgmesterposten i 35 kommuner, tilsyneladende Venstre skylden for den økono- sandsynlighed for, at lokal- og borgerlister for- blandt andet Århus, men fik også miske krise. Venstre står til kun at få stemmerne svinder i de nye storkommuner, og dermed erobret 13 nye og sidder nu på i alt 84 kommuner. fra 15,4 procent af vælgerne i Ålborg, mens So- kommer kampen til at stå mellem S og V. I dag er Konservative gik også tilbage. cialdemokraterne går markant frem. næsten 10 procent af medlemmerne af kommu- 10 kommuner mistede partiet og nalbestyrelserne i Danmarks 269 kommuner vandt kun seks. Konservative har Klar med førstehjælp valgt på en lokal- eller borgerliste, og de stem- borgmesterposten i 26 kommuner. Generelt går regeringspartiet Venstre tilbage i mer kommer i spil ved kommunefusionerne. Lokallisterne er næsten lige så store som konservative målt i alle storbyer, mens Socialdemokraterne vinder Flere faktorer spiller ind ved kommunalvalg. borgmesterposter. Listerne tabte frem i alle storbyer undtagen København, viser ■ Selv om S lige nu går tilbage i hovedstaden, så tilsammen tre og vandt fem pos- nye tal fra Gallup. Det kan så glæde Socialdemo- blæser de nationale valgvinde den modsatte ter ved seneste valg. 22 kommuner har en borgmester fra en lo- kraterne, der ved seneste kommunalvalg fik et vej og taler for, at magten forbliver på social- kalliste. historisk valgnederlag. Partiet mistede borgmes- demokratiske hænder i København. Når Ven- SF har fem borgmesterposter, terposten i 35 kommuner, og værst gik det i År- stre går tilbage på landsplan, vil de med stor og radikale har to. hus, hvor Louise Gade satte punktum for 82 års sandsynlighed også gå tilbage i Århus og gøre Kilde Kommunernes Landsforening. uafbrudt socialdemokratisk styre. Det gjorde borgmesterlivet usikkert for Louise Gade. ondt, især fordi andre socialdemokratiske høj- ■ Kommunens drift betyder meget. I Køben- borge som Roskilde og Esbjerg røg med. Randers havn er der sund økonomi, beskæftigelse og ditto. For slet ikke at tale om Ålborg, hvor Soci- byggeboom, nye tilflyttere med gode ind- aldemokraterne holdt skansen, men alligevel komster, og det taler for genvalg S. I Århus er kunne notere en markant tilbagegang. der sparerunder, knap så meget styr på drift Den øretæve vil Socialdemokraterne ikke ri- og service, og det kan skade Louise Gade. sikere ved næste kommunalvalg, og derfor er ■ Konstitueringernes betydning. I København partitoppen klar med førstehjælp i de store byer, råder S kun over 16 ud af 55 pladser i Borger- der betyder mest for den kommunale magtba- repræsentationen, og hvem der bliver over- lance. Og med en kommunalreform og færre borgmester, afhænger meget af alliancer. storkommuner lige om hjørnet bliver det endnu ■ Hver fjerde vælger beslutter sig først en må- vigtigere at være på stikkerne. ned før eller meget tæt på valgdatoen. Ram- Også derfor ser Mogens Lykketoft gerne, at mer man plet i en valgkamp, får man flere Ritt Bjerregaard dropper en landspolitisk karrie- stemmer, mens fejl til gengæld koster. re for at gå ind i kommunalpolitik. Lykketoft ■ Borgmestereffekten spiller en mindre rolle, regner overborgmesterposten i København for men i Århus kan Louise Gade have et plus, mindst lige så vigtig som en folketingspost. hvor vælgerne bakker positivt op ved første Lykketofts store interesse for kommunalvalget genvalg. S har endnu ikke fundet den kandi- er forståeligt. Kommunalvalgene før og efter dat, der skal udfordre hende, men rådmand kommunalreformen vil ændre fundamentalt på Flemming Knudsen og folketingsmedlem danmarkskortet, og borgmesterpartierne Social- René Skau Bjørnsson er i spil. ■ demokraterne og Venstre vil blive endnu større. Af Gitte Redder, [email protected]

23 · AUGUST 2004 15 UDDANNELSESSTØTTE I

Studieliv på førsteklasse

Danske studerende har verdens bedste studiestøtte. Dertil kommer lån, arbejde og en overraskende omfattende hjælp fra forældrene. Det viser ny Gallup-undersøgelse. Den høje levestandard forlænger studietiden, mener eksperter. Topøkonomer ønsker brud med den nuvæ- rende SU-ordning, der koster godt ni milliarder kroner om året. De studerende afviser pure.

Statens Uddan- OMFORDELING I løbet af få uger slår universite- ende uddannelser får 23 procent støtte af for- nelsesstøtte ter, højere læreranstalter og seminarier dørene ældrene. op for flere hundrede tusinde studerende. Heraf ■ At 81 procent af de studerende arbejder ved SU’en i sin nuværende form tager afsæt i en ordning fra 1970. skal alene 18.000 for første gang prøve kræfter siden af deres studier. Og over halvdelen ta- Dengang kunne stipendiet- for med forelæsninger, inspirerende professorer og ger studielån. alle under 28 år afhængigt af for- fordybelse i tykke bøger på universiteterne. ■ At de studerende blankt afviser at ændre i SU- ældrenes indkomst – maksimalt være på cirka 3.350 kroner om Umiddelbart venter et frit og privilegeret liv, men systemet eller indføre en undervisningsafgift året, mens man kunne låne et også en tilværelse præget af økonomisk smalhals, på universiteterne. tilsvarende beløb. Dertil kom trange boligforhold og sparsommelighed. »Det er en kliché, at de studerende lever af ristet muligheden for et statsgaranteret banklån på cirka 8.000 kroner. Sådan ynder danske studerende i hvert fald at knækbrød og leverpostej. Der er en stor gruppe I dag er satsen for en udeboende se på sig selv. Men det er en myte, at studerende studerende, der gennem arbejde, lån, stipendier studerende på en videregående per definition lider store materielle afsavn gen- og hjælp fra forældrene har en foruroligende uddannelse 4.519 kroner om nem deres studietid. Udover at langt de fleste får høj disponibel indkomst. For mange kan det dår- måneden. Man kan låne 2.313 kroner om måneden og desuden et månedligt tilskud fra staten i form af Statens ligt betale sig at blive færdige med deres uddan- tjene op til 5.749 kroner om må- Uddannelsesstøtte, SU, tager halvdelen af dem nelse,« siger Jakob Lange, studiechef ved Køben- neden, før det bliver modregnet. studielån, mange har et arbejde, og en meget stor havns Universitet. Studerende, der er enlige forsør- gere, kan få et tillæg. For stude- gruppe får hjælp af deres forældre. Og hjælpen er Hvert år bruger samfundet over ni milliarder rende på ungdomsuddannelserne vel og mærke ikke et gratis måltid og tøjvask, når kroner på SU. De universitetsstuderende tegner er satsen lavere. Kun på ungdomsuddannelserne er SU’en sønnike er hjemme på besøg, eller en tur med sig for langt den største andel. Ifølge Jan Rose i dag afhængig af forældrenes mor og far til Paris i påskeferien. Hele 40 procent Skaksen er tiden kommet til at diskutere, om de indkomst. af de universitetsstuderende får eller har fået kon- penge bliver givet ordentligt ud. Han kalder tant økonomisk hjælp i form af billige lån, et må- SU’en for den mest asociale overførselsindkomst nedligt beløb eller støtte til at købe en lejlighed. i Danmark og siger, at den høje levestandard er Det viser en ny undersøgelse, Gallup har gen- med til at forlænge studietiden til skade for den nemført for Ugebrevet A4. Undersøgelsen om- danske arbejdsstyrke og velfærdssamfundet. fatter 544 studerende på universiteter og højere læreranstalter og 282 studerende på mellemlange Fra spaghetti til røde bøffer videregående uddannelser såsom lærerseminari- Umiddelbart skulle man tro, at de studerende et, journalisthøjskolen og de sociale højskoler. ville bruge den økonomiske støtte hjemmefra til »I forhold til, hvor meget støtte de studerende at koncentrere sig om studierne og som et værn får fra det offentlige i form af stipendier og lån, mod at optage studielån, der trods en favorabel så er det overraskende så mange, der får hjælp rente stadigvæk skal betales tilbage og for hjemmefra,« siger økonomisk vismand Jan Rose mange nyuddannede er en økonomisk mølle- Skaksen. sten om halsen. Men det er ikke tilfældet. Undersøgelsen viser blandt andet: 83 procent af de studerende, som får hjælp ■ At studerende med en stærk boglig baggrund hjemmefra, arbejder eller har arbejdet under kan se frem til mest støtte under deres studi- studierne. Det tilsvarende tal for studerende er. 56 procent af de studerende fra hjem, hvor uden støtte fra mor og far er 87 procent. begge forældre har en lang videregående ud- Der er en lidt større tendens blandt de stude- dannelse, får økonomisk hjælp. rende til at tage studielån, hvis de ikke får hjælp ■ At det først og fremmest er de studerende på hjemmefra, end hvis de gør. Men over halvdelen de lange videregående uddannelser, der får af de universitetsstuderende, der får hjælp hjem- hjælp hjemmefra. På mellemlange videregå- mefra, tager også studielån. Omfanget af er-

16 UGEBREVET A4 I Foto Johnny Frederiksen, Polfoto hvervsarbejde og lån er stort set uafhængigt af mere og mere af de studerendes indkomst. forældrenes økonomiske og uddannelsesmæssi- »Det er gruppen af studerende, der ikke får ge status. hjælp hjemmefra og ikke har mulighed for at ar- Undersøgelsen viser, at omkring hver fjerde bejde, som SU-systemet skal understøtte. Sat på spidsen er SU- studerende på universiteterne får støtte af foræl- Undersøgelser placerer altid de studerende i en den mest asociale drene, tager lån og arbejder, samtidig med at de bunden af indkomstpyramiden. Man kan ikke overførselsindkomst, kan få SU. En kombination, der i perioder kan give forvente, at studerende bruger ferierne på arbej- fordi den overfører mid- den enkelte studerende en bruttoindkomst på de. Mange studerende bruger i dag ferien på ler fra folk uden uddan- godt 18.000 kroner om måneden. Et pænt stykke projekter, på fritidsaktiviteter, på reeksaminer el- nelse eller med en kort- over, hvad en jævnaldrende kassedame tjener. ler et veltrængt hvil,« siger han. ’varig uddannelse og Ifølge Jakob Lange tegner der sig et billede af, Men Jesper Vadskær Christensen bekræfter, at derfor lav livstidsind- at en stor gruppe danske studerende »lever et det er sket et hop i de studerendes levestandard: komst til studerende, studieliv på første klasse«. »De studerende vil ikke længere leve af spag- der ender med at få »Der er sket et skift de seneste 10-15 år, hvor hetti og ketchup. Der skal også være råd til bøf- en høj livstidsindkomst. de studerende i højere grad ser sig selv som løn- fer og rødvin, bare en gang i mellem. På den JAN ROSE SKAKSEN, økonomisk vismand modtagere. De vil rejse udenlands et par gange måde har vi som studerende også et krav om, at om året, og sommerferien er ikke længere en vores vilkår følger med i samfundets velstands- periode, hvor man arbejder for at spare op. Det stigning,« siger han. er en periode, man holder ferie i. Det er slut med at leve på en sten,« siger han. Sørens far har penge… og friværdi Jesper Vadskær Christensen levevilkårsordfø- Sammenhængen mellem forældrenes baggrund rer fra Danske Studerendes Fællesråd advarer og omfanget af den økonomiske støtte er snæ- dog mod at tro, at alle studerende lever et liv på ver, viser undersøgelsen. Blandt studerende, hvis den grønne gren. For mange får ikke støtte forældre begge har en lang videregående ud- hjemmefra, og i byerne sluger boligudgifterne dannelse, er der 56 procent, der får eller har

23 · AUGUST 2004 17 I De låner… fået økonomisk hjælp af deres forældre. For arbejde, og der er rigtig mange, som arbejder i fe- …og de arbejder knap hver tredje handler det om et fast måned- rierne på hospitalerne for at få det hele til at ligt beløb, og 20 procent kan takke deres foræl- hænge sammen,« siger Randi Brinchmann. Har du i forbindelse dre for deres ejerlejlighed eller andelsbolig. Hun lægger ikke skjul på, at SU’en for hendes med dine 44 56 Blandt de studerende, hvor forældrene har studerende er helt afgørende for at kunne gen- studier optaget grundskolen som højeste uddannelsesniveau, får nemføre studierne. et studielån? kun 21 procent hjælp hjemmefra. Ja Nej Og det er store beløb, akademikerne sender Omfordeling for milliarder – til de rige Har du under 19 81 dine studier videre til deres børn. I gennemsnit svarer hjæl- Formålet med SU’en har siden den spæde be- haft et eller pen til cirka 16.000 kroner om året, mens de stu- gyndelse i 1970 været dels at tilskynde unge til flere job i derende med en svagere boglig baggrund, der at tage en uddannelse til gavn for samfundet dels længere perioder? får hjælp, i snit får cirka 8.500 kroner. Beløbene sikre, at unge med en økonomisk svag baggrund skal ses i forhold til, at hjælpen er skattefri, og at reelt havde mulighed for at gennemføre et uni- Kilde Gallup for Ugebrevet A4. SU’en er på 4.519 kroner om måneden før skat. versitetsstudium. Tal fra den økonomiske samar- Ifølge Jakob Lange skyldes forældrenes store bejdsorganisation OECD viser, at det danske SU- I Mor og far er de bedste i verden… betalingsvillighed, at en akademisk uddannelse system er det mest generøse i verden – også i for poderne er kronen på værket for forældre. forhold til de andre nordiske lande, hvor lånean- Giver dine forældre dig i øje- blikket nogen form for økono- »Forældre investerer mere og mere i deres delen er større. Dertil kommer, at undervisning- misk støtte, eller har de gjort børn. De seneste år er der samtidig sket det, at en på alle danske universiteter er gratis, hvor dette tidligere i dit studiefor- store dele af forældregenerationen har fået studerende i eksempelvis USA og Storbritannien løb? I procent enorme friværdier i deres boliger. Det er med til betaler en undervisningsafgift. at forklare den store stigning i forældrestøtten At det kan svare sig for den enkelte og sam- Lang inden for de seneste 10 år,« siger han. fundet, at de unge tager en lang videregående 40 videregående uddannelse, er der ingen tvivl om. Og der er hel- uddannelse 60 Lavere middelklasse på sygeplejeskole ler ingen tvivl om, at jo længere uddannelse,

Ja Nej Undersøgelsen viser, at hjælpen i høj grad tilfal- desto større afkast for den enkelte. Beregninger

23 der universitetsstuderende. De studerende på fra Det Økonomiske Råd viser, at den disponible Mellemlang mellemlange videregående uddannelser såsom livsindkomst for en samfundsvidenskabelig kan- videregående pædagog- og lærerseminarier, der typisk peger didat, såsom jurist og økonom, er 10,6 millioner uddannelse 77 frem mod et job i den offentlige sektor, skal ikke kroner. Det tilsvarende tal for en pædagog og en regne med stor hjælp hjemmefra. Her får 23 smed er henholdsvis 7 og 7,5 millioner kroner. Kilde Gallup for Ugebrevet A4. procent hjælp, og der er først og fremmest tale »Sat på spidsen er SU’en den mest asociale om hjælp hen ad vejen, når de er i økonomisk overførselsindkomst, fordi den overfører midler nød. Støtte som hjælp til køb af bolig og en fast fra folk uden uddannelse eller med en kortvarig månedlig ydelse er ikke særlig udbredt. uddannelse og derfor lav livstidsindkomst til stu- Vicerektor Randi Brinchmann fra en af Dan- derende, der ender med at få en høj livstidsind- marks største sygeplejeskoler, Sygepleje- og komst. Vi har en tendens til at betragte SU’en Radiografskolen i Herlev, siger, at det forment- som en del af udgifterne til uddannelse, men det ligt hænger sammen med, at det typisk er den la- er den ikke,« siger Jan Rose Skaksen. vere middelklasses børn, der søger ind på de Han mener, at balancen mellem, hvad sam- mellemlange videregående uddannelser. fundet investerer i den enkelte studerende i lø- »Deres forældre har ikke så gode muligheder bet af studietiden, og hvad den enkeltes gevinst for at støtte deres børn, og der er måske en stør- er ved at få og udnytte en for samfundet fornuf- re forventning om, at børnene kan klare sig selv.« tig uddannelse, er ved at tippe. Det skyldes Men Randi Brinchmann understreger, at sy- blandt andet, at han tror, at et stigende antal stu- geplejestuderende har samme forventninger til derende vil rejse til udlandet efter endt uddan- levestandarden som andre studerende. nelse. Dermed overholder de ikke deres del af »Billedet af sygeplejestuderende som små Flo- »kontrakten« med det danske samfund, nemlig at rence Nightingaler er helt malplaceret. De vil også betale tilbage ved at være en god skatteborger i have det skægt, mens de studerer. Men i modsæt- fremtiden. Dertil peger han på, at mange stude- ning til mange andre studerende har sygepleje- rende mangler en økonomisk tilskyndelse til at elever en god mulighed for at få et studierelevant blive færdige med deres studier på normeret tid,

18 UGEBREVET A4 når uddannelsen er gratis, og SU’en kombineret I Fingrene fra SU’en med andre indtægtskilder sikrer en høj disponi- De studerende er trods udsigten til en høj livsindkomst ikke villige til at få mindre bel indkomst. Og forlænget studietid harmone- offentlig hjælp. Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? rer dårligt med, at arbejdsstyrken i fremtiden vil Enig Uenig Ved ikke skrumpe. En lang videregående uddannelse medfører ofte en relativt høj livsindkomst. Derfor er det rimeligt, at de studerende betaler Også direktør i Arbejderbevægelsens Er- en undervisningsafgift. Afgiften kan betales i løbet af studiet eller hvervsråd Lars Andersen, opfordrer til at disku- som et lån, der afdrages efter endt uddannelse under hensyn til tere SU’en. den enkeltes økonomiske situation. 4 94 2 »Vi kan se, at dem, der får størst glæde af SU- En lang videregående uddannelse medfører ofte en relativt høj livsindkomst. Derfor er det rimeligt, at den offentlige støtte til en, er de universitetsstuderende, der typisk kom- studerende er begrænset til de første år af uddannelsesforløbet, mer fra økonomisk velkonsoliderede familier. eksempelvis de første to-tre år. Derefter kan de studerende få Undersøgelsen viser, at det også er dem, der får billige statsgaranterede studielån. 8 89 3 mest hjælp hjemmefra. Spørgsmålet er, om vi Kilde Gallup for Ugebrevet A4. Interview med 826 studerende i perioden 9. juli til 9. august 2004 via ikke kunne bruge de ressourcer på en mere mål- det netbaserede Gallup Forum. rettet måde. Vi skal diskutere SU’en på linje med andre overførselsindkomster,« siger han. mindskes, jo ældre de studerende er. I Studerende Lars Andersen er klar over, at han lægger op på lommepenge SU’en skal i spil til et brud med udviklingen i dansk socialpolitik, Blandt de studerende, der får Jan Rose Skaksen og de økonomiske vismænd hvor afhængigheden af forældre brydes, når hjælp, er der et klart mønster. foreslår en model, der sikrer, at de studerende man bliver myndig som 18-årig. Men siger han: Studerende på mellemlange videregående uddannelser bliver hurtigere færdige, og samtidig sikrer sam- »Vi er nødt til at tage højde for realiteterne, og (MVU) får mest hjælp henad fundet en større tilbagebetalingsgrad fra de stude er, at velhavende børn for manges vedkom- vejen. Studerende på de lange derende på de lange videregående uddannelser. mende støttes af deres forældre langt ud over (LVU) får gerne et fast beløb »Hvis de studerende kun får SU på grundud- myndighedsalderen.« eller hjælp til en lejlighed. dannelsen og efterfølgende har mulighed for at Jesper Vadskær Christensen fra Danske Stude- I procent ...... MVU . .LVU tage lån, vil de have en tilskyndelse til at blive rendes Fællesråd tager kraftigt afstand fra både Billige eller hurtigere færdige og tænke mere på økonomi i Lars Andersens og Jan Rose Skaksens modeller. afdragsfrie lån ...... 12 . . .11 Fast månedlig ydelse .19 . . .38 studievalget,« siger han. »Vismændene glemmer, at ikke alle studeren- Hjælp »hen ad vejen«, Jan Rose Skaksen siger, at han gerne ser en de kommer til at tjene en masse penge efterføl- når jeg har været omlægning af SU’en i sammenhæng med æn- gende. At øge låneandelen vil skræmme unge i økonomisk bekneb . .80 . . .61 Hjælp til at købe dringer i skattesystemet, så skatten på ar- væk fra uddannelserne og mindske mobiliteten ejer-, andelsbolig eller bejdsindkomst bliver sænket. Lars Andersen har for studerende mellem landene, stik i mod hvad lignende (f.eks. stor sympati for Jan Rose Skaksens forslag, men Danmark har forpligtiget sig til,« siger han. »forældrekøb«) . . . . .14 . . .22 Andet ...... 20 . . .16 han ønsker at gå endnu videre. Og han finder det helt urimeligt, at tildelingen »Vi skal holde fast i målsætningen om at an- af SU skal være betinget af forældrenes indkomst: Kilde Gallup for Ugebrevet A4. spore flest muligt unge til at uddanne sig. For »Der findes jo også rige forældre, der ikke samfundets skyld, men også for deres egen. hjælper deres børn, og hvad skal de studerende Samtidig skal vi bruge SU’en endnu mere mål- så leve af?« rettet til at fjerne de forhindringer, børn fra hjem De studerende bakker Jesper Vadskær Chris- med en svag boglig baggrund har for at læse vi- tensen massivt op. Kun et meget lille mindretal, dere på universitetet,« siger Lars Andersen. uanset familiebaggrund, støtter forslaget om stør- Han foreslår at to modeller for et fremtidigt re lånefinansiering, eller at forældrenes indkomst SU-system. I den ene skal alle studerende have skal indgå i grundlaget for at beregne SU’en. et grundbeløb, der så kan suppleres med tillæg Men det er netop sagens kerne ifølge Jan Rose for de studerende, hvis forældre har en lav ind- Skaksen: komst. I den anden model sænkes niveauet for »SU’en er blevet en velerhvervet rettighed på SU’en for alle, og låneandelen øges. Renten på linje med efterløn og andre overførselsindkom- lånet kunne afhænge af forældrenes indkomst, ster. Det er næsten umuligt at diskutere, om vi så de studerende fra velhavende hjem betalte en bruger pengene fornuftigt. Og det er et stort højere rente end studerende fra hjem uden øko- problem, hvis vi skal reformere velfærdssam- nomiske ressourcer. I begge modeller forestiller fundet,« siger den økonomiske vismand. ■ Lars Andersen sig, at forældreafhængigheden Af Noa Redington, [email protected]

23 · AUGUST 2004 19 UDDANNELSE I

Forbund på vagt over for Foghs uddannelsesplan

De store LO-forbund er uenige om, hvorvidt der skal mere efteruddannelse ind i overenskomsterne, sådan som statsministeren ønsker. Men de er enige om, at arbejdsmarkedet ikke skal overtage regningen fra staten. Fogh har nu indkaldt arbejdsgivere og lønmodtagere til møde.

I Uddannelse står højt FOGH OG FAGBEVÆGELSEN Mens Forbundet løn vil blive et tema for FOA. Og han ser meget af Offentligt Ansatte (FOA) er fyr og flamme, er gerne, at efteruddannelse afløser arbejdsmar- Mere efteruddannelse står tonen i Specialarbejderforbundet (SiD) helt an- kedspensionerne som fagbevægelsens fælles allerede på mange lønmod- tageres ønskeseddel til overens- derledes afvisende. Temaet er efteruddannelse, projekt i fremtidens overenskomster. komstforhandlinger. Det viste og hvorvidt det i de næste tiårs overenskomst- I LO’s største medlemsforbund, HK, er topfol- en undersøgelse op til forårets forhandlinger skal være et hovedkrav fra fagbe- kene også tiltrukket af tanken om, at den enkel- overenskomstforhandlinger i vægelsen, at medarbejderne får ret til efterud- te medarbejder skal sikres ret til efteruddannelse den private sektor. dannelse med løn. med løn. Højest prioriteret Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen Allerede ved overenskomstforhandlingerne i Højere pensionsbidrag ...... 21 Flere feriedage ...... 20 (V), der i den forløbne uge meldte klart ud, at foråret tog de to HK-sektorer Privat og Handel Højere mindsteløn ...... 19 efteruddannelse bør indarbejdes i overenskoms- faktisk det første skridt i den retning, da de i en Mere efteruddannelse ...... 11 terne. Statsministerens argument er, at der skal af overenskomsterne med arbejdsgiverorganisa- Flere penge at holde ferie for (en højere ferieprocent). . . . 7 satses mere på efteruddannelse i de kommende tionen Dansk Handel & Service fik afsat en pulje Højere løn til år, hvis vi fortsat skal være i stand til at skabe nye på 0,3 procent af lønsummen til efteruddannelse lærlinge og elever ...... 6 arbejdspladser i Danmark. Og den økonomiske af HK’erne: Længere periode med fuld løn under barsel ...... 6 byrde kan staten ikke bære alene – arbejdsmar- Højere overarbejdsbetaling . . . . 5 kedets parter må hjælpe til. Offentlig opgave Bedre forhold for tillidsrepræsentanter ...... 1 Lignende tanker er blevet luftet tidligere. Ar- Jørgen Hoppe, formand for HK/Handel, er ind- Ingen af de nævnte ...... 2 bejdsmarkedsforskerne Jørgen Steen Madsen og stillet på at udbygge ordningen ved kommende Ved ikke ...... 2 Jesper Due fra forskningscentret FAOS på Kø- overenskomstforhandlinger, men gør det samti-

Kilde Gallup for Ugebrevet A4. benhavns Universitet udgav i efteråret en bog dig klart, at statsministeren ikke skal forvente, at Telefoninterview med 529 privat- om arbejdsmarkedspensionerne, og i den arbejdsmarkedets parter på denne måde vil ansatte lønmodtagere i perioden 9.-21. december 2003. sammenhæng pegede de på, at det ville være op- overtage statens økonomiske ansvar for efter- lagt at gentage det storstilede projekt med pen- og videreuddannelse. sionerne på uddannelsesområdet. Tanken lyder »Vi skal stadig holde fast i, at efteruddannelse da også tiltalende i flere store LO-forbund: er en offentlig opgave. Hvis Foghs meldinger »Vores medlemmer skal have mere indfly- skal have nogen gang på jorden, er det en nød- delse på deres arbejde. Men indflydelse kræver vendighed, at vi får en forsikring om, at staten kompetencer, og derfor skal vores medlemmer stadig vil bidrage. Det skal ikke blive brugerbeta- have ret til betalt uddannelse. I dag har vi en af- ling ad bagvejen gennem overenskomsterne,« tale om, at der skal laves planer for medarbej- siger Jørgen Hoppe. dernes uddannelsesbehov. Men medarbejderne LO-forbundene er generelt særdeles vagt- har ikke nogen ret til rent faktisk at få uddan- somme over for regeringens motiver: nelsen,« siger FOA-formand Dennis Kristensen. »Selv om jeg er meget positiv over for grund- tanken i Foghs udmelding, er det klart, at det Fremtidens projekt skurrer i ørerne, når regeringen samtidig har Dennis Kristensen skal som topforhandler for de sparet på voksen- og efteruddannelsesområdet. ansatte i amter og kommuner forhandle nye En satsning på uddannelse vil også kræve, at re- overenskomster allerede til foråret, og selv om geringen vil forpligte sig til at bruge nogle flere overenskomstkravene endnu ikke ligger fast, midler på uddannelse. Jeg forestiller mig absolut forestiller han sig, at ret til efteruddannelse med ikke, at arbejdsmarkedets parter skal overtage

20 UGEBREVET A4 selve finansieringen af uddannelserne,« siger arbejdet for dem,« siger Thorkild E. Jensen. Jeg er ret sikker på, at Dennis Kristensen. Det spiller uden tvivl ind i forbundenes over- medlemmerne ikke vil I SiD undrer uddannelsessekretær Poul Han- vejelser, at næste folketingsvalg skal finde sted i gå med til at sige farvel sen sig over, hvordan statsministeren overhove- løbet af de næste 15 måneder. Dels frygter man, til deres lønstigninger til det kan tale om at satse på efteruddannelse, når at statsministerens udmeldinger og invitation til fordel for uddannelse. hans regering både har skåret på bevillingerne trepartsdrøftelser er et taktisk forsøg på at imø- Jeg mener også, det vil og indført mere brugerbetaling på efteruddan- degå Socialdemokraternes kritik af uddannel- ’være hamrende uretfær- nelse. Og SiD står fast på, at efteruddannelse skal sesområdet, og det ønsker fagbevægelsen ikke at digt. Vores medlemmer være en opgave for samfundet: bidrage til. Og dels giver det ikke så meget me- er i forvejen dem, som »Jeg er ret sikker på, at medlemmerne ikke vil ning at forhandle og eventuelt indgå aftaler med samfundet har brugt gå med til at sige farvel til deres lønstigninger til en regering, som kan være fortid om et års tid. færrest penge på at ud- fordel for uddannelse. Jeg mener også, det vil Statsministerens invitation til trepartsdrøf- danne, og samtidig får være hamrende uretfærdigt. Vores medlemmer telser vil formentlig i første omgang betyde, at rede en lavere løn. Skal de er i forvejen dem, som samfundet har brugt fær- geringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne sæt- så også selv betale for rest penge på at uddanne, og samtidig får de en ter sig ned og i fællesskab analyserer hele efterud- deres videreuddannelse, lavere løn. Skal de så også selv betale for deres dannelsesområdet. Og i den sammenhæng peger som de højtuddannede videreuddannelse, som de højtuddannede nær- arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen på, nærmest får smidt i nak- mest får smidt i nakken af deres arbejdspladser,« at selv om det kommende valg kan forplumre ken af deres arbejds- spørger Poul Hansen. samarbejdet noget, er det en fordel, at der er hele pladser. Han vil slet ikke forholde sig til, om det ikke tre år til de næste store overenskomstforhand- POUL HANSEN, kunne være et fremskridt for den enkelte SiD’er, linger i den private sektor. Der er god tid til at uddannelsessekretær i SiD hvis hun havde en overenskomstsikret ret til ud- foretage undersøgelser og vende skråen hos både dannelse med løn. fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Arbejdsmarkedsforskeren tager det heller Valgtaktik forplumrer ikke så tungt, at Dansk Arbejdsgiverforening i Formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, første omgang har været kritiske over for mere peger på, at efteruddannelse allerede bliver drøf- uddannelse i overenskomsterne: tet i forbindelse med overenskomstforhandling- » Arbejdsgiverne vil ikke risikere at komme til er. De mange lønmodtagere under industriove- at betale ekstra. Det skal være et reelt bytte renskomsten har allerede ret til to ugers uddan- mellem løn og uddannelse, som lønmodtagerne nelsesorlov, dog uden løn. Og ved den seneste accepterer,« siger Jørgen Steen Madsen. ■ overenskomstforhandling blev der indført to Af Søren Kudahl, [email protected] ugers virksomhedsbetalt efteruddannelse til af- skedigede, hvis fyringen skyldes nedskæringer, I Mest efteruddannelse til de højtuddannede omstruktureringer eller virksomhedslukning. »Vi har taget hånd om efteruddannelse i over- Jo højere lønmodtagernes uddannelse er, jo større er chancen for at blive efteruddannet. enskomsterne, og det vil vi blive ved med at gøre. Har du deltaget i kurser/efteruddannelse inden for de sidste to år? Men vi ser det som en proces, vi løbende udbyg- ger som alle andre overenskomstkrav og ikke Alle som et stort projekt,« siger Thorkild E. Jensen. Ufaglært Faglært Han vil med andre ord ikke love regeringen, Lavere funktionær at arbejdsgivere og lønmodtagere vil give en stor Højere funktionær hånd med i den opkvalificering af arbejdsstyr- 7 års folkeskole eller mindre ken, som stort set alle er enige om nødvendig- Student,HF,HHX eller HTX heden af: Erhvervsudd. eller HG »Vi er ikke i tvivl om, at uddannelse skal drive Kortere videregående udd. værket, og vi er selvfølgelig altid interesserede i Længere videregående udd. at drøfte uddannelse. Men nu har vi hørt på re- Offentlig geringens udtalelser om uddannelse og værdien Privat af uddannelse, siden den kom til magten. Vi har 0 20406080100 endnu til gode at se, hvad den selv vil gøre. De Procent kan jo ikke bare snakke om, at andre skal gøre Kilde TNS Gallup. Gennemført blandt 2.003 lønmodtagere i juni og juli 2003.

23 · AUGUST 2004 21 LEDER I Af Bent Winther, redaktør, [email protected]

Konger af en anden verden

Det er tilsyneladende svært at anerkende fodboldspilleres ret til ordnede ansættelsesforhold. Klubledelserne opfører sig som fornærmede, klynkende monarker, der har fået frataget en del af deres kongedømme.

SPILLERSTREJKE Hvis konflikten mellem fodboldspillere og klubber kan virke teknisk og svær at forstå, så har den i hvert fald udstillet en ting: Nemlig de danske fodboldkongers helt absurde arrogance og magtfuldkommenhed over for deres ansatte spillere. De lever i en verden styret af mandlige køns- hormoner og bedriver en ledelsesstil, som resten af arbejdsmarkedet forlod for årtier siden. I dag har de magtfulde klubledelser helt åbenlyse problemer med at tackle en situation, hvor deres ansatte spillere ikke bare makker ret. FCK’s formand Flemming Østergaard – som ikke uden en vis stolthed bæ- rer det mafiosoklingende tilnavn Don Ø – fremstiller spillerne som forkælede De danske fodboldkon- og uvidende, mens Brøndbys chef Per Bjerregaard er vågnet brat op og håber ger lever i en verden let klynkende aldrig, at han »nogensinde kommer til at opleve noget lignen- styret af mandlige køns- de.« Berlingske Tidendes sportsredaktør, som er et ekko af fodboldkongernes hormoner og bedriver en usminkede sprogbrug, når de taler uden for referat, skriver i en kommentar, at ledelsesstil, som resten spillerne nu skal tage sig sammen, snøre støvlerne og komme tilbage på ba- af arbejdsmarkedet nen. Arbejdskampe hører ikke hjemme på grønsværen. »Hold kæft og spil ’forlod for årtier siden. fodbold,« lyder den berlingske model for konfliktløsning. Det er et meget udbredt syn på professionelle fodboldspillere, at de er noget nær verdens heldigste mennesker, for hvem drengedrømmen er gået i op- fyldelse. De dygtigste får endda en fyrstelig betaling for at dyrke deres fri- tidsinteresse og kan køre rundt i store biler og føre sig frem som stjerner. Hvor vover disse mennesker at klage over deres ansættelsesforhold? Det er dette nedarvede billede af spillerne, som Don Ø og medkongerne puster liv i, når de forsøger at udstille deres ansatte som en flok forkælede drengerøve. Men virkeligheden er en anden for langt de fleste af de godt 600 spillere, som nu er kastet ud i konflikt. Deres gennemsnitsløn ligger et pænt stykke under gennemsnittet for en mandlig LO-lønmodtager. Deres værdi som fodboldspillere holder i cirka 10 og maksimalt 15 år. Derefter er det ud og finde job i en anden branche på linje med jævnaldrende, som har brugt de seneste 10 år på at dygtiggøre sig. Nogle få stjerner kan lægge penge til side til en tidlig pension, men for en almindelig superligaspiller med en indkomst på omkring 30.000 kroner og parcelhus i Viborg, er det ikke opsparing, man skal satse på. Det er fair nok at udtrykke sympati for den ene eller den anden part i fod- boldkonflikten. Det foruroligende er, at der både i klubberne og blandt for- boldfans er en grundlæggende mangel på forståelse af, at der er tale om tradi- tionelle ansættelsesforhold, som i Danmark bygger på aftaler. Lykkes det ikke at nå til enighed, er den ultimative konsekvens strejker og lockout. I den konkrete sag er der tale om, at arbejdsgiverne i Divisionsforeningen ensidigt har implementeret et regelsæt, som har betydning for spillernes løn og ansættelsesvilkår. Og det kan man ikke gøre på det danske arbejdsmarked – heller ikke selv om regelsættet kommer fra det internationale fodboldforbund, FIFA. Meget længere er historien ikke. FIFA-reglerne skal naturligvis tilpasses de lokale arbejdsmarkedsforhold i de enkelte lande efter aftaler med dem, det berører – nemlig spillerne. Det samme er i øvrigt sket i andre lande. ■

22 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

ONSDAG 25. AUGUST TO FAGFORENINGER GÅR SAMMEN hjælp, revalidender og lignende POLSK FIRMA I ARBEJDSRETTEN Miljøminister Connie Hedegaard Dansk Merkonomforening og også optræde. Det polske firma Biomax træk- (K) er indkaldt til samråd i Folke- Merkantilt Forum har slået pjal- kes i Arbejdsretten på grund af tingets Miljøudvalg, hvor den ny- terne sammen for i fællesskab STADIG FLERE PÅ DELTID manglende løn-, ferie- og pen- tiltrådte minister dels skal rede- og under navnet »Karryere« at Antallet af danskere på deltid sionsindbetalinger til fire polske gøre for fremtiden for danske na- skabe et fagforbund, der er stiger, men er endnu ikke på ni- medarbejdere. Sagen er den før- tionalparker, dels redegøre for be- skræddersyet til individualister. veau med årsskiftet 1998-99, ste af sin art efter den såkaldte skyttelse af laks i Ribe Å. Den nye forening repræsenterer hvor over 600.000 arbejdede østaftale. Træ-Industri-Byg me- cirka 3.000 merkantilt uddan- deltid. Ifølge Danmarks Statistik ner, at der er tale om systema- TORSDAG 26. AUGUST nede – fra erhvervsakademikere var antallet af deltidsbeskæftige- tisk underbetaling, og vurderer, Finansminister Thor Pedersen (V) til merkonomer. de 599.000 i 2. kvartal 2004. at de ansatte tilsammen har præsenterer regeringens finans- Det er omkring 100.000 flere 350.000 kroner til gode. lovsforslag for 2005 i Finansmi- IRAK-OFFICER end i 1. kvartal 2002. Stigning- nisteriets Rentekammersal klok- KRÆVER GODTGØRELSE en ses primært hos unge stude- SKÆRPEDE REGLER ken 13.00. Reserveofficer Annemette Hom- rende og ældre på 55-66 år. FOR AKTIVEREDES ARBEJDE mel kræver godtgørelse af for- En gruppe aktiverede blev i 2003 FREDAG 27. AUGUST svaret, fordi Hærens Operative ÆLDRE ØNSKER sat til at samle kander for den Arbejdermuseet i Rømersgade i Kommando ikke sikrede korrekt AT BLIVE I ARBEJDE private virksomhed Bodum, og København genåbner, og det fej- partshøring, da hun blev hjem- 40 procent af de ældre ønsker at det er konkurrenceforvridende i res med en stor reception klok- sendt fra Irak efter beskyldning- vente med at gå på pension, når forhold til andre virksomheder og ken 14-16, hvor blandt andre S- er om mishandling af fanger, og de har rundet 65 år. Det er en dermed ulovligt. Derfor har Ar- formand Mogens Lykketoft og LO- fordi den negative omtale har fordobling siden 1997. Ældresa- bejdsmarkedsstyrelsen nu skær- sekretær Harald Børsting taler. skadet hendes karrieremulighe- gen står bag undersøgelsen, der pet reglerne for, hvordan priser der. Hun får fuld opbakning fra har fulgt 1.616 personer og de- på kommunal produktion for pri- LØRDAG 28. AUGUST Dansk Magisterforening. res holdninger og ønsker til vate firmaer skal fastsættes. Under overskriften »Faglige krav fremtiden igennem 15 år. til en anden politik« inviterer LO- KOMMUNAL JOBINDSATS ÆLDRE ER DESPERATE EFTER JOB Storbyerne, LO Storkøbenhavn og GØRES GENNEMSIGTIG SPILLERE FÅR 75 De ældre er næsten desperate Netværket Fagligt Ansvar til kon- Kommunernes indsats for be- PROCENT I STREJKESTØTTE for at få et job. I modsætning til ference i Odense Congress Center skæftigelsen skal kunne sam- »Strejkelønnen« til de professio- det store flertal i alderen 25-29 klokken 10.00-16.00. menlignes på kryds og tværs. nelle fodboldspillere kommer til år er næsten halvdelen af de Konferencen er startskud til en Derfor har Arbejdsmarkedssty- at udgøre 75 procent af grund- 50-59-årige klar til at taget et kampagne for at få fagbevægel- relsen oprettet internetportalen lønnen, hvilket i gennemsnit vil arbejde med dårligere løn- og ar- sens medlemmer til at diskutere, www.jobindsats.dk, hvor man i betyde 3.320 kroner om ugen. bejdsvilkår, end de er vant til. om den borgerlige regering er i første omgang kan studere udgif- Den første uge er dog for de pro- Aldersgruppens ledighedspro- gang med at nedbryde solidaritet terne til sygedagpenge. Senere fessionelle fodboldspilleres blem skyldes, at ingen vil an- og velfærd. vil den kommunale indsats for »egen regning«. sætte dem, viser en undersø- Blandt oplægsholderne er S-for- ledige på dagpenge og kontant- gelse fra Aalborg Universitet. mand Mogens Lykketoft, SF-formand Holger K. Nielsen og Søren Søndergaard fra Enhedslisten. UGENS CITAT I Falck har indgået samarbejdsaftaler med flere arbejdspladser om at modtage Også formand for LO-Storkøben- sygemeldinger og rådgive om helbredelse havn Peter Kay Mortensen og formand for LO Århus Hans Halvor- » sen går på talerstolen.

Hvis social- og sundhedshjælper Sofie ikke længere skal ringe til det plejehjem, hvor hun er ansat, men i stedet skal ringe til Falck og fortælle, at hun er syg, og hvad hun fejler, er det et fatalt ledelsessvigt. Jeg kan kun tolke det, som at kommunen har mistillid til sine ansatte og har opgivet at gøre noget ved sygefraværet

KAREN STÆHR, næstformand i Forbundet af Offentligt Ansatte

KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected].

23 · AUGUST 2004 23 Ugebrevet A4 Magasinpost Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 46009

Jeg er for ung til at være erfaren og ikke gammel nok til særbehandling. Hvis alle over 55 år »fredes« i deres job af den positive diskriminering, kan man jo gætte på, hvem der står for tur. I Foto Hanne Loop

Særbehandling af én er diskrimation af en anden

ARBEJDSMARKED Mine jævnaldrende somhederne til at skille sig af med deres sårbare. Lykketofts piskemetode giver har en alder, hvor eksamensbeviset er for medarbejdere inden den omkostnings- ikke virksomhederne en gulerod til at tage ukrøllet til, at man bliver opfattet som er- tunge alder. Og jo, forslaget var ligeledes et medansvar for at skabe et rummeligt og faren. Derimod er man en, som skal læres diskriminering af de yngre medarbejdere. positivt arbejdsmarked – hvornår har op, en, som begår begynderfejl, og sikkert Det fik de unge socialdemokrater i DSU tvang fordret dynamik og forståelse? en, som er ved at stifte familie. Man er kort og Dansk Ungdoms Fællesråd til at kritise- Lykketoft burde desuden læse Ugebre- sagt ikke særlig eftertragtet på arbejdsmar- re forslaget fra Lykketoft. Men kritikken vet A4, som i sidste uge påviste, at den kedet, hvilket afspejler sig i statistikken syntes at prelle af på socialdemokraternes største aldersgruppe i staten er de 55-59- over arbejdsløshed i gruppen 22-35 år. formand, som til Berlingske Tidende ud- årige, og at der inden længe vil komme Derfor provokerede det mig usædvan- talte, at kritikken ikke gjorde indtryk, for massive aldersproblemer, hvis der ikke ligt meget, da jeg i forrige uge slog op på en vi ved, »at de yngre medarbejdere har let- sker et generationsskifte. stor annonce fra Socialdemokraterne, hvor tere ved at finde et job igen«. Hele 33 procent af de ansatte i den of- en smilende Lykketoft proklamerede, at En ting er, at jeg som liberal principielt fentlige sektor er over 50 år, og blandt læ- det var tid til positiv særbehandling af de er imod positiv diskriminering af den ene, rerne er tallet med 42 procent endnu høj- ældre. Vi andre skulle diskrimineres, fordi fordi det alt andet lige betyder negativ dis- ere. Lykketofts forslag er en utidig ind- vi jo »havde lettere ved at finde et nyt job«! kriminering af en anden, men hvis alle blanding i det danske arbejdsmarked, og Det skal koste 50.000 kroner at fyre en over 55 år »fredes« af den positive diskri- han har et forklaringsproblem over for os, medarbejder, som har rundet de 55 år. Så minering, hvem står så for tur? Hvem skal som er for unge til at være erfarne og ikke klar var meldingen fra Lykketoft. Det grå holde hånden over dem, som har »jeg gamle nok til positiv særbehandling. ■ guld på arbejdsmarkedet skal positivt sær- planlægger børn« bøjet i neon i panden? behandles, og virksomhederne eller det of- Eller er for unge til at være erfarne? Eller U30 fentlige skal straffes økonomisk ud fra pis- dem af en anden etnisk baggrund, som Ugebrevet A4 har overladt bagsiden til fire unge kemetoden mere end gulerodsmetoden. har skrevet 400 ansøgninger, før de fik en politikere, som på skift giver deres bud på, hvor I bedste dilettantstil var Mogens Lykke- jobsamtale? Eller hvad med den enlige velfærden og det danske arbejdsmarked skal bevæge sig hen. Fra venstre toft gået ind i kampen om de ældre væl- forsørger, som har lige lovlig mange bar- ■ Rasmus Prehn, 31 år, sekretariatsleder i geres gunst. En gunst, som Dansk Folke- nets første sygedag? Eller hvad med dem Mindscope, et fagligt uddannelsescenter for parti med ældrecheck og ekstra ældre- på 54 år, som virksomhederne gerne vil af unge i Esbjerg. Kandidat til Folketinget (S). ■ Ninna Thomsen, 28 år, medlem af SF’s check ellers længe har appelleret til. med inden den omkostningstunge alder? hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Men hverken Ældre Sagen eller ar- Politisk indblanding og positiv diskri- ■ Kristian Madsen, 29 år, medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. bejdsmarkedsforskeren Jørgen Stamhus minering som den, Lykketoft gør sig til ■ Ellen Trane Nørby, 24 år, fra Aalborg Universitet var begejstret for fortaler for, vil skævvride arbejdsmarke- medlem af Venstres ungdom. forslaget, som de mente vil tilskynde virk- det og gøre andre grupper end de ældre

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630