L 56/76 DA 24.2.2004 Den Europæiske Unions Tidende

L 56/76 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 23. oktober 2003

om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

Sag COMP/C/38.170 — REIMS II genanmeldelse

(meddelt under nummer K(2003) 3892)

(Kun den spanske, den danske, den tyske, den græske, den engelske, den franske, den italienske, den nederlandske, den portugisiske, den finske og den svenske udvage er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

(2004/139/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR — post fra udlandet) anmeldt til Kommissionen med henblik på at opnå en negativattest efter EF-traktatens under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, eller Fællesskab, en fritagelse i medfør af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, ved udløbet af den under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske fritagelse, Kommissionen havde meddelt i sin beslutning Samarbejdsområde, af 15. september 1999 (»fritagelsesbeslutningen fra 1999«) (5). under henvisning til Rådets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, første forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (1), senest ændret ved forordning (2) REIMS II-aftalen er det instrument, som en række (EF) nr. 1/2003 (2), særlig artikel 2, 6 og 8, offentlige posttjenester (6) benytter til i fællesskab at fastsætte terminalafgifter. Terminalafgifter er det gebyr, under henvisning til den begæring om negativattest og anmel- posttjenesterne betaler hinanden for at udbringe indgå- delse med henblik på fritagelse, der blev indgivet den 18. juni ende grænseoverskridende post. Den modtagende of- 2001 i henhold til artikel 2 og 4 i forordning nr. 17, fentlige posttjeneste modtager betaling fra den afsendende posttjeneste for at udbringe dennes grænseoverskri- under henvisning til Kommissionens beslutning af 14. april dende post. 2003 om at indlede procedure i denne sag, under henvisning til det resumé af begæringen og anmeldelsen, (3) I henhold til aftalen beregnes terminalafgifterne som en der er offentliggjort i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning procentdel af de indenlandske takster i modtagerlandet. nr. 17 (3), Den oprindelige REIMS II-aftale blev anmeldt til Kom- missionen for første gang i 1997. Den blev fritaget i efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopol- 1999. I henhold til den oprindelige REIMS II-aftale skulle spørgsmål, terminalafgifterne stige i en overgangsperiode op til et loft på 80 % af de indenlandske takster i 2001. I under henvisning til høringskonsulentens endelige rapport i sin fritagelsesbeslutning fra 1999 fritog Kommissionen den foreliggende sag (4), og imidlertid kun aftalen frem til udgangen af 2001 og begrænsede fritagelsen til 70 % af indlandstaksterne. ud fra følgende betragtninger:

1. INDLEDNING (5) Kommissionens beslutning 1999/695/EF (sag COMP/36.748 — REIMS II) (EFT L 275 af 26.10.1999, s. 17.) (1) Den 18. juni 2001 blev REIMS II-aftalen (»Remuneration (6) Offentlige posttjenester er virksomheder eller offentlige organer, of Mandatory Deliveries of Cross-Border Mails Agree- hvis hovedopgave er at yde universelle posttjenesteydelser på hele ment«, aftale om betaling for obligatorisk omdeling af det nationale territorium, ofte til enhedspris. De er desuden forpligtet til at besørge internationale posttjenesteydelser ved at videresende internationale forsendelser til offentlige posttjenester (1) EFT 13 af 21.2.1962, s. 204/62. i andre lande til udbringning der samt til at udbringe indgående (2) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. internationale forsendelser. I den anmeldte aftale betegner »offent- (3) EUT C 94 af 23.4.2003, s. 3. lige posttjenester« såvel offentlige som private posttjenester med (4) EUT C 48 af 24.2.2004. pligt til almindelig udbringning (befordringspligt). 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/77

(4) Som begrundelse for at begrænse fritagelsen frem til ring af disse tjenesters kvalitet (»postdirektivet«) (10), som udgangen af 2001 anførte Kommissionen, at den endeli- ændret ved direktiv 2002/39/EF (11) (»ændringsdirekti- ge stigning til 80 % af indlandstaksterne først kunne vet«). De fleste af parterne har fået eneret i en bestemt finde sted, når Kommissionen havde haft lejlighed til at sektor for at sikre, at de er i stand til at opfylde vurdere systemet på grundlag af egentlige omkostnings- befordringspligten. Parterne udbyder også andre tjenes- regnskaber. Kommissionen gjorde desuden fritagelsen ter, som ikke er omfattet af deres befordringspligt. betinget af, at parterne overholder en række betingelser og forpligtelser (7).

(5) Genanmeldelsen i 2001 omfattede en anmodning om en forlængelse af fritagelsen. I den genanmeldte version 3. RETLIG OG FAKTUEL BAGGRUND af REIMS II-aftalen ville man først nå op på 80 % den 1. januar 2004, og der blev indført to mellemliggende trin (73,3 % pr. 1. januar 2002 og 76,6 % pr. 1. januar 2003). Et kort resumé af anmeldelsen med en opfordring 3.1. Vederlag for udbringning af indgående internationa- til interesserede parter om at fremsætte bemærkninger le postforsendelser (terminalafgifter) blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (8). Derefter blev der i april 2003 offentliggjort en meddelelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17, hvori Kommissionen redegjorde for sin foreløbige hold- ning og gav interesserede parter lejlighed til at fremsætte 3.1.1. UPU-systemet bemærkninger til den påtænkte godkendelse.

(8) I henhold til verdenspostkonventionen (12) har medlem- merne af Verdenspostunionen (UPU) (13), der omfatter de fleste af verdens lande, vedtaget at besørge indenlandsk udbringning af indgående grænseoverskridende post. 2. SAGENS PARTER Forpligtelsen hertil er et krav for optagelse i UPU og danner grundlag for det verdensomspændende netværk af posttjenester, der findes i dag. Oprindeligt betalte de offentlige posttjenester ikke hinanden for grænseover- (6) 13 offentlige posttjenester havde undertegnet den oprin- skridende post, fordi man antog, at der blev sendt lige delige REIMS II-aftale den 9. juli 1997. Siden da er store mængder post mellem landene. I 1960’erne opstod yderligere fire offentlige posttjenester kommet til. På der imidlertid store skævheder i mængden af grænse- genanmeldelsesdatoen den 18. juni 2001 var de 17 overskridende post, hvilket medførte, at posttjenesterne REIMS II-parter (parterne): Österreichische Post AG, La i nogle lande havde omkostninger til udbringning af Poste/De Post (Belgien), Post Danmark AS, Finland Post, indgående post uden at få tilstrækkeligt store indtægter La Poste (Frankrig), Deutsche Post, Hellenic Post ELTA, fra udgående post til at dække disse omkostninger. Íslandspóstur, An Post (Irland), Poste Italiane, Entreprise des Postes & Télécommunications (Luxembourg), Posten Norge AS, CTT Correios de Portugal, Sociedad Estatal Correos y Telégrafos (Spanien), Posten Sverige, Die Post (9) For at yde kompensation til modtagende posttjenester (Schweiz) og Consignia plc, nu Royal Mail Group plc indførte man i 1969 et vederlagssystem med såkaldte (Det Forenede Kongerige) (9). REIMS II-parterne er de terminalafgifter. I henhold til dette system fik en modta- etablerede offentlige posttjenester i deres respektive gende offentlig posttjeneste udbetalt en nærmere fastsat lande. kilotakst for den indgående post, den skulle udbringe. Dette system førte imidlertid til en skævhed mellem omkostninger og vederlag (14). (7) Parterne beskæftiger sig med transport og udbringning af dokumenter og varer. Alle parterne er befordringspligtige virksomheder, som defineret i artikel 2, nr. 13, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 10 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af ( ) EFT L 15 af 21.01.1998, s. 14. (11) EFT L 176 af 5.7.2002, s. 21. Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbed- (12) Verdenspostkonventionen, som er indgået og undertegnet af regeringerne ved Verdenspostunionens kongres, omhandler ind- førelse af et enkelt postterritorium, fri transit, standardisering af posttakster, indførelse af voldgiftsprocedurer og af terminalafgifter. (7) Se fritagelsesbeslutningens artikel 2. (13) UPU blev oprettet i 1874 og danner ramme om medlemmernes (8) EFT C 195 af 11.7.2001, s. 11. relationer i postsektoren. UPU er en mellemstatslig organisation, (9) Die Post (Schweiz) er ikke en anmeldende part, eftersom den ikke og den blev anerkendt som en særorganisation under FN i 1947. har undertegnet anmeldelsen til Kommissionen. (14) Se fritagelsesbeslutningens betragtning 9. L 56/78 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

(10) I 1989 bragte man terminalafgifterne tættere på omkost- (15) I postdirektivets artikel 13, stk. 1, første, andet og tredje ningerne gennem en henstilling fra Conférence Euro- led, hedder det: péenne des Administrations des Postes et Télécommuni- cations (15), som senere blev gennemført ved en række bilaterale aftaler mellem CEPT’s medlemmer (16). De var »— terminalafgifter fastsættes i forhold til omkostnin- dog stadig baseret på et gennemsnit hos de deltagende gerne ved håndtering og omdeling af den indgående postadministrationer, og der er generel enighed om, at grænseoverskridende post de ikke dækkede omkostningerne (17). — vederlaget fastlægges i forhold til kvaliteten af de leverede tjenesteydelser (11) Siden 1989 har man ved hjælp af UPU-systemet skabt bedre overensstemmelse mellem terminalafgifter og omkostninger. UPU’s Beijing-konvention fra 1999 indehol- — terminalafgifterne skal være gennemsigtige og ikke- der særlige bestemmelser om terminalafgifter for forsen- diskriminerende«. delser mellem industrialiserede lande (18).

3.1.2.2. L i b e r a l i s e r i n g 3.1.2. Postdirektivet

(12) De vigtigste lovgivningsrammer om grænseoverskriden- (16) Hidtil har kun to medlemsstater (Sverige og Finland) de post og terminalafgifter er i fællesskabsretlig henseen- ophævet deres postmonopoler. De offentlige posttjene- de postdirektivet. ster i alle de øvrige medlemsstater har i medfør af national ret inden for bestemte områder eneret til at yde en række posttjenesteydelser. Grænserne for, i hvilket omfang medlemsstaterne kan give eneret til at yde (13) Postdirektivet indeholder vigtige bestemmelser om ter- bestemte posttjenesteydelser, er anført i postdirektivet. minalafgifter og liberalisering af markedet for udgående grænseoverskridende post.

(17) I postdirektivets artikel 7 fastsættes graden af liberalise- 3.1.2.1. T e r m i n a l a f g i f t e r ring for såvel indgående som udgående grænseoverskri- dende post.

(14) Om terminalafgifter hedder det i postdirektivets betragtning 27: (18) Hvad angår indenlandsk post og udbringning af indgåen- de grænseoverskridende post, bestemmes der følgende i postdirektivets artikel 7, stk. 1, første afsnit: »... vederlaget for grænseoverskridende postbefordring inden for Fællesskabet bør, uden at det berører de minimumsforpligtelser, der fremgår af Verdenspostfor- »I det omfang det er nødvendigt for at opretholde eningens bestemmelser, dække omdelingsomkostninger befordringspligten, kan medlemsstaterne fortsat give de for den befordringspligtige virksomhed i modtager- befordringspligtige virksomheder eneret på tjenesterne. landet«. Disse tjenester omfatter kun indsamling, sortering, transport og omdeling af indenlandske brevforsendelser og af indgående grænseoverskridende brevforsendelser, her- (15) »CEPT« var en begrænset undergruppe af UPU, som indtil 1992 under også fremskyndet omdeling, inden for begge samlede såvel regelfastsættende myndigheder som operatører fra følgende vægt- og prisgrænser. Vægtgrænsen er 100 g de europæiske post- og telekommunikationsmyndigheder. I fra 1. januar 2003 og 50 g fra 1. januar 2006. Disse september 1992 gennemførte man en større reform af CEPT, og vægtgrænser gælder ikke fra 1. januar 2003, hvis prisen organisationen fik nye vedtægter, hvori man fastslog, at kun de er lig med eller over tre gange den offentlige takst for regelfastsættende myndigheder kunne være medlemmer. Opera- en brevforsendelse på første vægtsats i den hurtigste tørerne oprettede deres egen organisation, PostEurope. kategori, og fra 1. januar 2006, hvis prisen er lig med (16) I CEPT-systemet blev der taget hensyn til den samlede vægt og eller over to og en halv gange denne takst«. det samlede antal af forsendelser, og vederlaget var baseret på en takst pr. forsendelse og en anden pr. kg. Man erkendte, at sammensætningen af post i én retning meget vel kan være en anden end i den modsatte retning. 17 (19) Befordring af udgående grænseoverskridende post står ( ) Se f.eks. fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragtning 10. Se også imidlertid ikke på listen over de tjenester, som medlems- Domstolens dom af 10. februar 2000 i forenede sager C-147/97 og C-148/97, Deutsche Post AG mod GZS Gesellschaft für staterne i medfør af postdirektivets artikel 7 fortsat kan Zahlungssysteme mbH (GZS) og Deutsche Post AG mod Citicorp give eneret til. Derfor er denne tjeneste fuldstændig Kartenservice GmbH, Sml. 2000 I, s. 825, præmis 54. liberaliseret fra og med den 1. januar 2003. For at (18) I artikel 48, stk. 2, i UPU-konventionen fra 1999 fastsættes et sikre befordringspligten hedder det dog endvidere i loft på 60 % af den indenlandske takst for et brev på 20 g. postdirektivets artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit: 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/79

»I det omfang det er nødvendigt for at opfylde befor- (25) Den første tillægsaftale blev undertegnet den 22. septem- dringspligten, f.eks. når visse dele af postsektoren allere- ber 1998 og vedrørte især sammenhængen mellem de er blevet liberaliseret, eller hvor specifikke kendetegn terminalafgifter og servicekvalitet samt niveau 3-adgang. gør sig gældende for posttjenesterne i en medlemsstat, kan der fortsat gives eneret på udgående grænseoverskri- dende post inden for ovennævnte pris- og vægtgrænser«. (26) Den 14. januar 2000 indgik parterne den anden tillægs- aftale, som blandt andet skulle opfylde de betingelser, Kommissionen havde stillet i artikel 2, stk. 1, i fritagelses- (20) Den konkrete virkning af denne nye ordning, der er beslutningen fra 1999, og desuden tage højde for det gældende fra den 1. januar 2003, er, at befordring schweiziske postvæsens tiltrædelse af REIMS II-aftalen. af udgående grænseoverskridende post er åben for konkurrence, medmindre undtagelsen i artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse. (27) Den 4. april 2000 undertegnede parterne den tredje tillægsaftale, hvis hovedformål var at sikre servicekvalitet 4. REIMS II-AFTALEN i hele forløbet og at revidere standarderne for servicekvalitet. Med hensyn til det første formål blev det i den tredje tillægsaftale planlagt at indføre måling af de afsendende offentlige posttjenesters resultater med hen- 4.1. Fritagelsen af den oprindelige REIMS II-aftale syn til befordring af udgående post i en kommende systemforbedring og anvendelse af passende mål for servicekvalitet og sanktioner fra 2002. Med hensyn til (21) Den oprindelige REIMS II-aftale (19) blev anmeldt til standarderne for servicekvalitet var der i den tidligere Kommissionen i 1997. Ved denne lejlighed henledte udgave af REIMS II-aftalen opstillet to grupper af REIMS Kommissionen efter en foreløbig undersøgelse parternes II-parter med forskellige mål for servicekvalitet. Den opmærksomhed på en række forhold, som skulle æn- tredje tillægsaftale førte til, at de to grupper fik en fælles dres, tilpasses eller klarlægges, inden den kunne stille sig standard på 93 %. positivt til aftalen.

(22) For at opnå fritagelsen udarbejdede parterne en første (28) Den 7. juni 2001 vedtog et flertal af parterne en fjerde ændring af REIMS II-aftalen (den første tillægsaftale), tillægsaftale. Denne aftale er hidtil blevet undertegnet af som trådte i kraft den 1. oktober 1998. 16 parter. Hovedformålet med den fjerde tillægsaftale var at forlænge overgangsperioden med yderligere tre år. I henhold til den fjerde tillægsaftale skulle terminalafgifterne nå op på 80 % af indlandstaksterne i 2004, dvs. to (23) Den 15. september 1999 meddelte Kommissionen en år senere end planlagt. Satsen på 80 % skulle erstattes af fritagelse i medfør af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og en sats på 73,3 % i 2002 og 76,6 % i 2003 (20). EØS-aftalens artikel 53, stk. 3, frem til den 31. december 2001. Kommissionen begrænsede stigningen i terminalafgifter til 70 % af indlandstaksterne. Kommissionen påpegede, at den endelige stigning til 80 % af indlands- (29) Ud over forlængelsen af overgangsperioden vedtog taksterne først skulle finde sted, når den havde haft parterne at fastfryse de indlandstakster, der bruges til at lejlighed til at vurdere systemet på grundlag af egentlige beregne terminalafgifterne, indtil udgangen af 2004. omkostningsregnskaber, hvilket ikke var muligt i 1999. Som følge heraf vil forhøjelser af parternes indlandstakster efter den 1. september 2001 ikke blive medregnet ved beregningen af terminalafgifterne for 2003 og 2004 (21). Der vil dog blive taget hensyn til nedsættelser 4.2. Ændringer af REIMS II-aftalen af indlandstaksterne, hvorved fastfrysningen i praksis indfører et loft, men åbner mulighed for justeringer i nedadgående retning (22). (24) Siden den første anmeldelse til Kommissionen den 31. oktober 1997 har parterne ændret REIMS II-aftalen fem gange gennem såkaldte tillægsaftaler. Nogle af ændringerne har parterne aftalt på eget initiativ, mens andre er vedtaget for at fjerne de konkurrencemæssige (20) På grund af de rabatter, som Deutsche Post AG og Poste Italiane betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i sin S.p.A. vil give indtil udgangen af 2004 (se fodnote 22), vil disse vurdering af REIMS II-aftalen. to posttjenester først nå op på de 80 % i 2005. (21) Afsnit 3, punkt 4, i bilag 4 til REIMS II-aftalen som ændret ved artikel 3, stk. 3, i den fjerde tillægsaftale. (22) Deutsche Post AG giver indtil 31. december 2004 den rabat, der (19) En kort redegørelse for REIMS I-aftalen og en detaljeret beskrivel- blev vedtaget i den tredje tillægsaftale. Poste Italiane S.p.A. har se af den REIMS II-aftale, som blev anmeldt til Kommissionen i også indvilget i at give en rabat frem til denne dato, jf. stk. 9 og 1997, kan findes i fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragt- 10 i bilag 4 til REIMS II-aftalen som ændret ved den fjerde ning 12-43. tillægsaftale. L 56/80 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

(30) Med den fjerde tillægsaftale indførtes desuden en bestem- 4.3.3. Produkter melse om geografisk dækning. Hvis en part, hvis hjemmemarked er liberaliseret, kan bevise, at den geografiske fordeling af den indgående post fra en afsendende (36) REIMS II-aftalen omfatter alle postforsendelser, som offentlig posttjeneste har ændret sig i en sådan grad, at defineret i UPU-konventionens artikel 8 (med undtagelse den procentdel af indlandstaksterne, der anvendes i af såkaldte M bags) (25). henhold til REIMS II-aftalen, er utilstrækkelig til at dække denne parts omkostninger ved at udbringe denne post, kan den pågældende part anmode om en genforhandling af de terminalafgifter, den afsendende offentlige posttje- 4.3.4. Terminalafgifter neste betaler (23).

(31) Den REIMS II-aftale, der blev genanmeldt til Kommissio- 4.3.4.1. P r i n c i p p e t nen den 18. juni 2001, var den konsoliderede version af aftalen som ændret ved første, anden, tredje og fjerde tillægsaftale. (37) REIMS II-aftalen sammenkæder terminalafgifter med indlandstakster i bestemmelseslandet og den servicekvalitet, den posttjeneste, der udbringer posten i det pågæl- (32) Endelig er REIMS II-aftalen siden genanmeldelsen til dende land, leverer. I henhold til den genanmeldte Kommissionen den 18. juni 2001 blevet ændret igen. version af REIMS II- aftalen skal terminalafgifterne stige Den 24. januar 2003 undertegnede parterne den femte i en overgangsperiode, indtil de når et loft på 80 % tillægsaftale, som skal fjerne de konkurrenceretlige pro- af indlandstaksterne i 2004, idet der dog foretages blemer, Kommissionen påpegede i forbindelse med den strafreduktioner, hvis det fastsatte mål for servicekvalitet genanmeldte REIMS II-aftale, især hvad angår terminalaf- ikke nås. gifternes størrelse og et billigt alternativ til terminalafgifter (24). Den REIMS II-aftale, der er genstanden for denne beslutning, er REIMS II-aftalen som ændret ved den første, anden, tredje, fjerde og femte tillægsaftale. 4.3.4.2. I n d l a n d s t a k s t e r s o m r e f e r e n c e - grundlag

4.3. Den genanmeldte REIMS II-aftale (38) Indlandstaksterne er normalt differentieret efter vægtka- tegorier (f.eks. 20 g, 50 g og 100 g for breve). Ifølge (33) I betragtning 34-50 følger en kort redegørelse for REIMS II-aftalen skal de forskellige takster på grundlag indholdet af REIMS II-aftalen som anmeldt af parterne i af en standardstruktur konverteres til såkaldte lineære genanmeldelsen af 18. juni 2001. takster ved beregningen af terminalafgifter.

4.3.1. Deltagelse 4.3.4.3. T e r m i n a l a f g i f t e r n e s s t ø r r e l s e

(34) Offentlige og private postoperatører, der forestår en obligatorisk almindelig postbefordring, kan deltage i (39) I REIMS II-aftalen skelner man mellem fire forskellige REIMS II-aftalen, forudsat de har pligt til en sådan afgiftsniveauer: befordring over for de andre parter eller har indgået en aftale, hvorved de har påtaget sig en forpligtelse hertil. a) Niveau 1: A-post i blandede sække (der kan indehol- de breve, flade pakker og andre pakker). Terminalaf- gifterne for disse forsendelser skal bringes op på 4.3.2. Formål 80 % af indlandstaksterne eksklusive moms.

b) Niveau 2: Den udbringende offentlige posttjeneste (35) Ifølge parterne er de overordnede mål med REIMS II- kan tilbyde rabatter på niveau 1-afgiften på basis af aftalen at yde parterne en rimelig kompensation for arbejdsdeling/postforberedelse (f.eks. hvis posten udbringning af grænseoverskridende post, som svarer allerede er sorteret efter format eller bestemmelses- bedre til de enkelte parters reelle omkostninger ved sted). Samme rabat skal tilbydes alle offentlige udbringningen, og at forbedre kvaliteten af den grænse- posttjenester, der afsender post, når de opfylder overskridende postbesørgelse. samme betingelser.

(23) Artikel 11, stk. 4-7 i REIMS II-aftalen som ændret ved artikel 2, stk. 2, i den fjerde tillægsaftale. (24) Se afsnit 4.5. (25) Sække, der indeholder massepost til samme adressat. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/81

c) Niveau 3: Alle parterne skal give hinanden adgang reduceres med 1,5 %, når det opnåede resultat ligger til de »almindeligt gældende indlandstakster« (som mellem 90 % og 100 % af det mål, der skal nås, og f.eks. lavere takst for større mængder adresserede 3,5 %, når det opnåede resultat ligger mellem 80 % og reklameforsendelser, tryksager eller tidsskrifter) i 90 % af det mål, der skal nås, for hvert procentpoint, landet, hvor posten skal udbringes. hvormed denne offentlige posttjeneste ikke har præsteret den fastsatte servicekvalitetsstandard (29). I værste fald, d) B-post: Af B-post beregnes der terminalafgifter, der dvs. hvis den pågældende offentlige posttjenestes service- er 10 % lavere end afgifterne for niveau 1-post. niveau kun ligger på 80 % af målet, vil de terminalafgifter, en posttjeneste kan gøre krav på, således kunne blive reduceret med 50 % som sanktion.

4.3.5. Overgangsperiode (26)

4.3.7. Ikke-diskriminationsreglen (40) I henhold til den genanmeldte REIMS II-aftale skal terminalafgifterne forhøjes som angivet nedenfor i løbet af en overgangsperiode, dog med en reduktion som sanktion for manglende opfyldelse af det fastsatte mål (43) I henhold til REIMS II-aftalen skal (30)»parterne anvende for servicekvalitet: samme terminalafgifter over for alle de øvrige parter, når der er tale om de samme transaktioner«. Det betyder, a) 2002: 73,3 % af indlandstaksterne at i princippet skal to offentlige posttjenester, der er parter i REIMS II, og som konkurrerer om udgående grænseoverskridende post fra et givet REIMS II-land til b) 2003: 76,6 % af indlandstaksterne et andet, dække samme omkostninger til udbringning af denne post i bestemmelseslandet. Den samme takst vil c) 2004: 80 % af indlandstaksterne. imidlertid ikke gælde for ikke-REIMS II-operatører, der konkurrerer på samme marked, idet de vil skulle betale den fulde indlandstakst i bestemmelseslandet eller den 4.3.6. Servicekvalitet/Sanktionssystem fulde internationale takst i oprindelseslandet minus eventuelle rabatter (31).

(41) Med REIMS II-aftalen har man indført et system med servicekvalitetsstandarder for niveau 1- og niveau 2-post for at forbedre servicekvaliteten. Disse standarder er 4.3.8. Artikel 43 og 49 i UPU-konventionen fra 1999 defineret som den procentdel af den indgående grænse- overskridende post, der skal være omdelt senest en arbejdsdag efter dagen for ankomsten (dag »D«) til den modtagende offentlige posttjenestes udvekslingskontor, (44) Artikel 43 i UPU-konventionen fra 1999 indeholder forudsat at den ankommer inden for LAT-fristen (Latest bestemmelser om behandlingen af indenlandsk post Arrival Time) (27). En standard på »80 % D + 1« betyder sendt fra udlandet (remail). Artikel 49, stk. 4, omhandler f.eks., at 80 % af den indgående post skal være omdelt terminalafgifter for indgående massepost. Efter udløbet til det endelige bestemmelsessted dagen efter. De enkelte af overgangsperioden skal artikel 43 og artikel 49, parters resultater måles ved hjælp af et diagnostisk stk. 4, i UPU-konventionen fra 1999 i henhold til system, som er udarbejdet af International Post Corpora- den genanmeldte REIMS II-aftale ikke længere finde tion (IPC) (28). anvendelse mellem parterne.

(42) Den anvendes et sanktionssystem, når de aftalte servicekvalitetsstandarder ikke overholdes. Den terminalafgift, (29) Hvis f.eks. servicekvalitetsmålet er, at 90 % af den indgående den pågældende posttjeneste ellers skulle have haft, grænseoverskridende post skal være omdelt dagen efter, og det rent faktisk kun er 87 % af denne post, der er omdelt til tiden, er kun 97 % af målet nået (87 udgør 97 % af 90). Der er således en (26) I den femte tillægsaftale ændres overgangsperioden og terminalaf- kvalitetsmanko på 3 %. Eftersom tallet ligger inden for 90-100 % gifterne. Se afsnit 4.5. intervallet, beregnes der en reduktion på 1,5 % for hvert (27) »LAT« er den senest acceptable landingstid, der muliggør udbring- procentpoint. Strafreduktionen udgør således 3 × 1,5 % = 4,5 % ning af luftpostsforsendelser den følgende arbejdsdag. af den skyldige terminalafgift. Det indebærer, at den udbringende (28) International Post Corporation er en virksomhed, der ejes i offentlige posttjeneste kun kan gøre krav på 95,5 % (100 % - fællesskab af en række offentlige posttjenester, herunder for 4,5 %) af den terminalafgift, den ellers skulle have haft. I Europas vedkommende alle REIMS II-parterne samt de offentlige 1998 (hvor terminalafgifterne for Niveau 1 udgjorde 55 % af posttjenester i Nederlandene, Cypern og Norge og uden for indlandstaksterne) ville den offentlige posttjeneste således få Europa de offentlige posttjenester fra USA, Australien og Canada. udbetalt terminalafgifter svarende til 52,5 % af indlandstaksterne IPC yder REIMS II-parterne administrativ og praktisk service. (nemlig 95,5 % af 55 %). UNEX-systemet til måling af servicekvalitet, der er udgangspunkt (30) REIMS II-aftalens artikel 2, stk. 11. for REIMS II-kvalitetsmålene og fastsætter strafreduktioner, admi- (31) Det er denne fortolkning af bestemmelsen, som parterne har nistreres af IPC. angivet under Kommissionens undersøgelse. L 56/82 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

4.3.9. Løbetid (48) Parterne skal have adgang til alle takster og betingelser for niveau 3-adgang gennem en database, der forvaltes af IPC. Parterne har forpligtet sig til at opdatere denne database hurtigst muligt, når deres takster og betingelser (45) REIMS II-aftalen er indgået på ubestemt tid. Enhver part ændres. kan dog til enhver tid opsige den. Det sker med virkning fra udgangen af det første hele kalenderår efter opsigelsen. Under særlige omstændigheder kan en part 4.3.12. Bilaterale aftaler endvidere opsige REIMS II-aftalen med seks måneders varsel. (49) I henhold til REIMS II-aftalen kan parterne frit indgå bi- eller multilaterale aftaler om terminalafgifter med hinanden, hvori der fastsættes andre betingelser, især andre terminalafgifter. Når en part indrømmer en anden 4.3.10. Sammenhængen mellem terminalafgifter og service- part eller flere andre parter lavere terminalafgifter i en kvalitet sådan aftale, er den forpligtet til at anvende samme terminalafgifter for alle parter, når der er tale om de samme transaktioner.

(46) I REIMS II-aftalen indføres det princip, at ingen forhøjelse af terminalafgifterne er mulig i overgangsperioden, hvis 4.3.13. Forsinket, bortkommet og beskadiget post den pågældende parts servicekvalitet forringes. For at afgøre, om det er tilfældet, sammenlignes servicekvali- tetsresultatet for et givet år med den pågældende parts (50) Parterne har indført bestemmelser om forsinket, bort- gennemsnitlige resultater i de foregående år. Reglen kommet og beskadiget post, hvorved der er indført et gælder ikke for de offentlige posttjenester, der har en hensigtsmæssigt system for behandling og undersøgelse overgangsordning. Den gælder heller ikke, hvis en af klager. offentlig posttjenestes servicekvalitet er blevet forringet, men dog stadig opfylder den standard, der er fastlagt i REIMS II-aftalen. Terminalafgifterne kan også forhøjes, hvis det kan påvises, at en forringelse af en parts 4.4. Den vigtigste udvikling på markedet og med hensyn servicekvalitet skyldes, at vedkommende har ydet en til andre forhold siden fritagelsesbeslutningen fra 1999 særlig indsats for at forbedre sit omdelingssystem, og hvis den kun er af forbigående karakter. 4.4.1. Forbedring af servicekvaliteten for grænseoverskriden- de post

4.3.11. Niveau 3-adgang (51) I betragtning 70 i fritagelsesbeslutningen fra 1999 hedder det: »Den største fordel, som Reims II-aftalen forventes at give, er en betydelig forbedring af kvaliteten af de grænseoverskridende posttjenester«. De oplys- (47) I henhold til REIMS II-aftalen skal parterne give hinanden ninger, Kommissionen har indsamlet som led i sin niveau 3-adgang (dvs. adgang til indlandstakster for undersøgelse i forbindelse med genanmeldelsen af massepost). For at lette denne adgang fik parterne i REIMS II-aftalen, viser, at efter meddelelsen af fritagelsen fritagelsesbeslutningen fra 1999 påbud om at lempe er den generelle kvalitet af parternes besørgelse af indenlandske regler for andre parter, når reglerne ikke grænseoverskridende post forbedret. For de fleste parters var rimeligt begrundede og i realiteten forhindrede andre vedkommende var der i årene 2000, 2001 og 2002 tale parter i at få adgang til indlandstaksterne for massepost. om en væsentlig kvalitetsforbedring med hensyn til Når det er staten, der har fastsat de indenlandske regler, D + 1-udbringning af indgående grænseoverskridende skal parterne i forhold til de kompetente nationale post. Disse kvalitetsforbedringer fremgår af tabellen i myndigheder bestræbe sig på at få dem ophævet (32). bilag I.

4.4.2. Udviklingen med hensyn til andre vigtige forhold

(32) Se artikel 2, stk. 1, litra b), i fritagelsesbeslutningen fra 1999, hvori det blandt andet hedder: »For at fremme denne form for (52) Ved sin vurdering af den genanmeldte REIMS II-aftale adgang er parterne forpligtet til at lempe de indenlandske vilkår skal Kommissionen tage hensyn til følgende ændrede for andre parter, når disse bestemmelser ikke er begrundede og i forhold: praksis kan udelukke andre parter fra at få adgang til indlandstakster, eller (når de ikke er i stand hertil) til at bestræbe sig for at få de relevante nationale myndigheder til at fjerne sådanne a) Parternes data om omkostningerne ved udbring- bestemmelser.« ning af grænseoverskridende forsendelser 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/83

b) Gennemførelsen af REIMS II-aftalen i fritagelsespe- 4.4.2.3. Æ n d r i n g s d i r e k t i v e t rioden

c) Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af æn- (57) Som nævnt i betragtning 12 blev postdirektivet den dringsdirektivet. 10. juni 2002 ændret ved ændringsdirektivet med henblik på en yderligere åbning af de europæiske postmarkeder.

4.4.2.1. P a r t e r n e s o m k o s t n i n g s d a t a (58) En af de vigtigste ændringer af postdirektivet er, at medlemsstaterne efter den 1. januar 2003 ikke må give deres posttjenester eneret på markedet for udgående (53) Som følge af parternes opfyldelse af den forpligtelse, de grænseoverskridende post (36), medmindre det er nød- fik pålagt ved fritagelsesbeslutningen fra 1999 til at vendigt for at opretholde befordringspligten. Derfor er indføre et gennemsigtigt omkostnings-regnskabssy- de offentlige posttjenester efter den 1. januar 2003 stem (33), har Kommissionen modtaget oplysninger, der i princippet udsat for konkurrence om at besørge viser de enkelte parters omkostninger ved udbringning grænseoverskridende post fra et REIMS II-land til et af indgående grænseoverskridende post. andet.

(54) Disse omkostningsdata, som ikke forelå, da fritagelses- (59) Denne nye omstændighed skal vurderes sammen med beslutningen blev truffet i 1999, har givet Kommissio- det forhold, at REIMS II-aftalen kun er åben for befor- nen mulighed for at foretage en mere tilbundsgående dringspligtige virksomheder (37), og at Kommissionens vurdering af terminalafgifternes størrelse. Forholdet mel- undersøgelse har vist, at selv om intet i aftalen forhindrer lem omkostninger og indtægter hos de forskellige par- parterne i at indgå de samme eller tilsvarende aftaler om ter (34) fremgår af tabellen i bilag II. terminalafgifter med tredjemand, er det usandsynligt, at de vil gøre det.

4.4.2.2. G e n n e m f ø r e l s e a f R E I M S I I - a f - (60) Som uddybende forklaret nedenfor (38) kan manglende talen adgang til REIMS II-terminalafgifter for ikke-REIMS II- parter føre til udelukkelse af konkurrence som omhandlet i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, litra b). Kommissio- nen finder derfor, at der ikke kan indrømmes en (55) Med hensyn til niveau 3-adgang har parterne ved aftale fritagelse for REIMS II-aftalen, medmindre offentlige forpligtet sig til at lempe indenlandske regler for andre postoperatører, der ikke er parter i REIMS II-aftalen, får parter, når reglerne ikke er berettigede og til over for de adgang til REIMS II-terminalafgifter på ikke-diskrimine- kompetente nationale myndigheder at bestræbe sig på rende vilkår. at få dem ophævet, når reglerne er indført af staten.

4.5. Ændring af REIMS II-aftalen efter genanmeldelsen (56) Undersøgelserne i denne sag har vist, at på trods af de ændringer, der blev foretaget i REIMS II-aftalen ved den anden tillægsaftale, fungerer niveau 3-adgangen ikke, 39 sådan som Kommissionen udtrykte ønske om i fritagel- (61) Den 24. januar 2003 undertegnede parterne ( ) efter sesbeslutningen fra 1999. De afgivne rapporter (35) viser, drøftelser med Kommissionen den femte tillægsaftale. at selv om parterne hævder, at de tilbyder hinanden Denne aftale ændrer den anmeldte REIMS II-aftale niveau 3-adgang, er der stadig betydelige hindringer for med hensyn til terminalafgifter i overgangsperioden at få adgang til indlandstakster for massepost. og parternes indførelse af produktet »internationale adresserede reklameforsendelser«.

(33) Se artikel 2, nr. 2, litra a), i fritagelsesbeslutningen fra 1999. (36) Artikel 7, stk. 1, i postdirektivet. (34) Forholdet mellem omkostninger og indtægter er udtrykt som det (37) Artikel 9 i den REIMS II-aftale, der blev anmeldt den 18. juni procentvise forhold mellem de gennemsnitlige omkostninger ved 2001. udbringning af en indgående grænseoverskridende forsendelse (38) Se afsnit 9.4 om udelukkelse af konkurrencen. og normaltaksten for en tilsvarende indenlandsk forsendelse. (39) Aftalen er endnu ikke undertegnet af Belgiens La Poste/De Post, (35) I artikel 2, stk. 2, litra b) i fritagelsesbeslutningen fra 1999 Royal Mail U.K. og An Post Ireland. Disse parter er imidlertid forpligtes parterne til at forelægge årsrapporter om en række stadig undertegnere af REIMS II-aftalen, som ændret ved den forhold, bl.a. oplysninger om gennemførelsen af niveau 3- fjerde tillægsaftale. Gennemførelse af sidstnævnte aftale er ikke adgangen. omfattet af fritagelsen i denne beslutning. L 56/84 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

4.5.1. Terminalafgifternes størrelse c) en maksimalvægt for forsendelsen på 2 kg

d) en minimumsmængde på 500 forsendelser (62) Den femte tillægsaftale ændrer bilag 4 til den anmeldte REIMS II-aftale både med hensyn til overgangsperiodens varighed og terminalafgifternes størrelse. Overgangspe- e) en tilstræbt servicekvalitetsstandard på D + 5 rioden er forlænget fra den 31. december 2004 til den 31. december 2006. Terminalafgifterne, der skal anvendes fra den 1. januar 2002 til overgangsperiodens f) et rent grænseoverskridende produkt udløb, er ændret til følgende: g) UPU-specifikationer for maksimums- og mini- a) 73,3 % i 2002 mumsstørrelse

b) 74,5 % i 2003 h) forsortering er ikke påkrævet.

c) 75,7 % i 2004 (66) Vederlaget for besørgelse af IDM-produktet beregnes som det beløb, der er lavest af indlandstaksten for d) 78,5 % i 2005 og 2006. tilsvarende usorteret post og REIMS II-terminalafgiften for B-post, minus 7 %. Hvis der ikke findes en takst for usorteret massepost, anvendes taksten for sorteret massepost forhøjet med 3 %. 4.5.2. Produktet internationale adresserede reklameforsendelser (»IDM-produktet«)

4.5.3. Andre ændringer (63) Med hensyn til indførelse af et billigt alternativ til terminalafgifter for massepost forpligter artikel 2 i den femte tillægsaftale parterne til at udbringe internationale (67) I betragtning 68 og 69 beskrives andre mindre ændrin- adresserede reklameforsendelser fra andre parter i hen- ger, der er foretaget ved femte tillægsaftale på parternes hold til REIMS II-IDM-aftalen. I henhold til artikel 2 i eget initiativ. den femte tillægsaftale skal denne forpligtelse træde i kraft seks måneder efter, at Kommissionen har udstedt den anden fritagelsesbeslutning for REIMS II-aftalen, selv om det står parterne er frit for at levere IDM-produktet (68) For det første skal artikel 25 og artikel 49, stk. 4, i UPU- inden den dato. konventionen fra 1994 (42) efter overgangsperiodens udløb ikke længere finde anvendelse mellem parterne, jf. artikel 5 i den genanmeldte REIMS II-aftale. I artikel 5 i REIMS II-aftalen som ændret ved den femte tillægsaftale (64) Den 24. januar 2003 undertegnede parterne (40) den fastsættes det nu: »Intet i REIMS II-aftalen er til hinder særskilte aftale om besørgelse af REIMS internationale for, at en part kan gøre UPU-konventionens artikel 43 adresserede reklameforsendelser (»REIMS II IDM-afta- gældende over for en anden part« (43). len«), der indfører IDM-produktet (41).

(69) (65) De centrale produktspecifikationer for IDM-produktet er I henhold til den genanmeldte REIMS II-aftales artikel 11 følgende: kan aftalen opsiges med virkning fra udgangen af det første hele kalenderår efter opsigelsen. I artikel 11 i REIMS II-aftalen som ændret ved den femte tillægsaftale a) fælles produktspecifikationer, der gør, at det ikke bestemmes det imidlertid nu, at en part under særlige er nødvendigt at opfylde nationale produktkrav omstændigheder kan opsige REIMS II-aftalen med mindst seks måneders skriftligt varsel til udgangen af en kalendermåned. b) henvisning til besørgelse af adresserede reklameforsendelser som defineret i artikel 2, nr. 8, i postdirektivet (42) I den genanmeldte REIMS II-aftale henvises til artikel 25 og 49 i den UPU-konvention, der blev undertegnet i 1994. I den femte tillægsaftale henvises til den UPU-konvention, der blev (40) Med undtagelse af Royal Mail Group plc og An Post. undertegnet i 1999. I 1999-udgaven af UPU-konventionen har (41) International Direct Mail (IDM) er det navn, parterne har givet artikel 25 ændret nummerering til artikel 43. dette grænseoverskridende produkt. (43) Se afsnit 4.3.8. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/85

5. DE RELEVANTE MARKEDER landske postydelser, herunder udbringning, i langt de fleste medlemsstater stadig er omfattet af eneret. Kom- missionen har konsekvent behandlet produktmarkedet for udgående grænseoverskridende post som et andet 5.1. Produktmarkedet end det nationale marked for udbringning af indgående, grænseoverskridende post (45).

(70) Den anmeldte REIMS II-aftale vedrører markedet for almindelig grænse-overskridende post — i modsætning til ekspresforsendelser — mellem de pågældende lande, dvs. grænseoverskridende post mellem REIMS II-lande. (75) Der må også sondres mellem markedet for »almindelig« Mere specifikt omfatter REIMS II-aftalen alle brevforsen- grænseoverskridende post og for grænseoverskridende delser, som defineret i artikel 8 i UPU-konventionen. ekspresforsendelser, som befordres væsentligt hurtigere Denne definition omfatter forsendelser, der vejer op til end almindelig grænseoverskridende post, og hvor kun- 2 kg. Omfanget af grænseoverskridende post varierer fra den eventuelt får visse valgmuligheder såsom leverings- land til land. I mindre medlemsstater udgør grænseover- bekræftelse, sporing, forsikring og mulighed for at ændre skridende post generelt en større del af det samlede bestemmelsessted efter afsendelsen. Sådanne forsendel- postmarked end i større medlemsstater. Gennemsnitligt ser er også væsentligt dyrere. Kommissionen har i sine tidligere beslutninger anerkendt sondringen mellem anslås grænseoverskridende post til at udgøre noget 46 under 10 % af det samlede postmarked i EU (44). normal udbringning og ekspresudbringning ( ).

(71) Det relevante produktmarked kan opdeles yderligere i et marked for videreforsendelse af udgående grænseover- (76) Sondringen mellem indenlandsk og grænseoverskriden- skridende post, hvor de offentlige posttjenester og de post blev underbygget af de ændringer af postdirekti- private virksomheder indsamler post fra kunder i oprin- vet, som blev foretaget ved ændringsdirektivet. Udgåen- delseslandet til udbringning i andre lande, og et marked de grænseoverskridende post er fra januar 2003 liberali- for udbringning af indgående grænseoverskridende post, seret i alle medlemsstaterne, når det ikke er nødvendigt hvor de offentlige posttjenester (og i meget begrænset at opretholde monopolet af hensyn til befordringsplig- omfang andre postoperatører) tilbyder offentlige posttje- ten. De nye regler vil derfor betyde, at de offentlige nester og private postoperatører udbringning af grænse- posttjenester udsættes for øget konkurrence om videre- overskridende post. befordring af grænseoverskridende post fra en medlemsstat til en anden.

5.1.1. Grænseoverskridende og indenlandsk post

5.1.2. Det geografiske marked (72) Set fra kundens synspunkt er markedet for udgående grænseoverskridende post et andet end markedet for indenlandsk post, eftersom efterspørgslen efter postydelser til internationale bestemmelsessteder ikke kan dæk- kes med ydelser til indenlandske bestemmelsessteder. (77) De relevante geografiske markeder på det grænseover- skridende postmarked falder sammen med statsgrænser- ne, da disse afgrænser de nationale monopoler, og (73) Set fra udbyderens synspunkt stiller international trans- hovedaktørerne på de enkelte nationale markeder er port andre krav (international strækningsdrift, udbring- forskellige. Indsamling og udbringning organiseres na- ning i andre lande) end indenlandsk transport. tionalt i de forskellige lande. Priserne og prissystemerne varierer fra land til land, især afhængigt af omkostningerne (47). (74) I modsætning til indenlandsk post kræver grænseover- skridende post tjenester i mindst to forskellige lande og normalt mindst to tjenesteudbyderes mellemkomst. International post er derfor logistisk mere kompleks end indenlandsk. Udgående grænseoverskridende post blev (45) Se Kommissionens beslutning 2001/892/EF i sag COMP/C-1/ liberaliseret den 1. januar 2003, mens de fleste inden- 36.915 — Deutsche Post AG — Nægtelse af at viderebefordre grænseoverskridende post, EFT L 331 af 15.12.2001, s. 40, (Deutsche Post II), betragtning 84-87. (46) Se f.eks. Kommissionens beslutninger i sag M.102, TNT/Canada Post, DBP Postdienst, La Poste, PTT Post og Sweden Post, sag IV/ (44) Dette tal er baseret på en analyse af parternes data om ind- og M.787, PTT Post/TNT-GD Net; sag IV/M.843, PTT Post/TNT/GD udgående grænseoverskridende postmængder i deres svar på Express World-wide; sag IV/M.1168, Deutsche Post/DHL. Se også Kommissionens formelle anmodning af 6. august 2001 om betragtning 18 til postdirektivet. oplysninger. (47) Se Deutsche Post II, betragtning 84-87. L 56/86 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

6. MARKEDERNES STRUKTUR (82) Disse forskelle fandtes allerede inden vedtagelsen af ændringsdirektivet, idet udgående grænseoverskridende post allerede de facto eller de jure var liberaliseret i de 6.1. Udgående grænseoverskridende post fleste REIMS II-lande. I tabellen i bilag IV er anført de offentlige posttjenesters markedsandele og navnene på deres største konkurrenter på markederne for indgående grænseoverskridende post i 2000. Tabellen i bilag IV 6.1.1. Adgangshindringer viser også, hvordan strukturen på de to markeder allerede i 2000 var meget forskellig i en række REIMS II- lande. (78) Ifølge parterne skal en postoperatør for at kunne konkurrere på markedet for udgående post råde over en lokal indsamlingsservice og et salgsapparat i land A, adgang til en transportservice fra land A til B og en agent i land 7. BEMÆRKNINGER FRA TREDJEMAND B til at indsluse posten i den almindelige postbesørgelse der. Enhver indsamlingsservice kan udføre sådanne aktiviteter uden væsentlige ekstraomkostninger. Der er (83) I den meddelelse, Kommissionen offentliggjorde i hen- helle ikke nogen videre tekniske adgangshindringer. hold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 (48), gav Hvis en virksomhed imidlertid ønsker at etablere en den en detaljeret beskrivelse af den genanmeldte REIMS almindelig indsamling, som de offentlige posttjenester II-aftale og oplyste, at den agtede at se positivt på den. har, vil det kræve betydelige investeringer. Desuden udgør de postmonopoler, der stadig findes, en juridisk adgangshindring. (84) Kommissionen modtog i alt 10 reaktioner på denne meddelelse. De vigtigste bemærkninger er opsummeret i betragtning 85-92. 6.1.2. Størrelsen af markedet for udgående grænseoverskri- dende post mellem REIMS II-lande (85) En af de væsentligste betænkeligheder, tredjemand gav udtryk for, var manglen på et effektivt billigt alternativ (79) Tabellen i bilag III giver en oversigt over markedets til at betale terminalafgifter. Det fremføres, at vilkårene størrelse med hensyn til antallet af forsendelser sendt fra for at opnå niveau 3-adgang er uklare, og at IDM-aftalen eller modtaget i REIMS II-lande. Den giver desuden en ikke giver en tilfredsstillende løsning på dette problem, idé om markedernes struktur ved at angive de etablerede da den kun omfatter adresserede reklameforsendelser offentlige posttjenesters og deres vigtigste konkurrenters som defineret i postdirektivet. Ifølge disse tredjemænd markedsandele. skal IDM også tilbydes tredjemand på ikke-diskriminerende vilkår, da der ellers vil blive tale om en alvorlig konkurrencebegrænsning. 6.2. Indgående grænseoverskridende post

(86) I nogle bemærkninger hævdes det, at de kvalitetsforbedringer, der er konstateret inden for grænseoverskridende 6.2.1. Adgangshindringer post, kun delvis skyldes gennemførelsen af REIMS II- aftalen. Forbedringerne i den indenlandske postkvalitet hævdes at have været den væsentligste årsag til forbed- (80) For at kunne konkurrere på markedet for indgående ringen af servicekvaliteten. post i det omfang, det er tilladt i henhold til national ret, skal en ny aktør have et distributionsnet. Det kan være uoverkommeligt dyrt, hvis det skal dække et helt land og opbygges fra bunden. Hvis den nye aktør imidlertid (87) En tredjemand hævder, at det ville være mere effektivt at begrænser sin service til udbringning i en eller flere byer have et netværk af bilaterale aftaler, der gav de offentlige eller til erhvervspost, vil der ikke være nogen videre posttjenester mulighed for at anvende forskelle termina- hindring. Postmonopolerne udgør en juridisk adgangs- lafgifter afhængigt af kvantiteten af den post, modparter- hindring. ne sender, og servicekvaliteten.

(88) I en bemærkning hed det, at terminalafgifter ikke bør 6.2.2. Størrelsen af markedet for indgående grænseoverskri- udregnes som en procentdel af indlandstaksterne, men dende post mellem REIMS II-lande have en absolut værdi, og der blev rejst tvivl om, hvorvidt tallene i meddelelsen i medfør af artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17 faktisk giver et pålideligt (81) Indgående grænseoverskridende post er fortsat omfattet billede af parternes omkostninger. af eneret inden for de pris- og vægtgrænser, der er fastsat i ændringsdirektivet. Derfor er markedsstrukturen langt mindre konkurrencepræget, og de offentlige posttjenester har meget store markedsandele. (48) Se fodnote 3. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/87

(89) Flere tredjemænd mente, at der også burde være service- procentdel af indlandstaksterne i modtagerlandet. Kom- kvalitetsstandarder for B-post og massepost. missionen konkluderede, at selv om der ikke var fastsat absolutte beløbsstørrelser, førte REIMS II-aftalen til en fælles prisfastsættelse. Ved at sammenkæde prisen på (90) I en anden bemærkning hed det, at bestemmelsen om grænseoverskridende udbringning og prisen på inden- »geografisk dækning« (49) åbner mulighed for misbrug landske posttjenesteydelser, der især fastsættes efter ved parternes anvendelse af bestemmelsen. Vedkom- nationale hensyn, eliminerer eller begrænser parterne mende mente, at denne bestemmelse kunne føre til en deres frihed til at fastsætte priserne for udbringning af prisfastsættelse med det formål at udelukke nye aktører. indgående grænseoverskridende post. Faktisk fjerner REIMS II-aftalen ethvert incitament til at indgå indbyrdes særskilte bilaterale aftaler, selv om det i henhold til (91) Nogle tredjemænd fremførte, at tredjemands suppleren- aftalen stadig er muligt. de omkostninger for at få adgang til REIMS II-terminalafgifter (især omkostninger i forbindelse med systemet til måling af servicekvalitet) bør beskrives i detaljer og overvåges nøje af Kommissionen. (96) Kommissionens undersøgelse efter parternes anmodning om en fornyelse af fritagelsen har ikke givet anledning til at ændre den vurdering, der blev foretaget i fritagelses- (92) Endelig fandt den irske regelfastsættende postmyndig- beslutningen fra 1999 med hensyn til anvendelsen af hed, ComReg, at bestemmelsen om fastfrysning af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens arti- priserne (50) er uforenelig med kravet om, at terminalaf- kel 53, stk. 1. Hvad angår den kollektive aftale om gifter skal stå i forhold til omkostningerne. terminalafgifternes størrelse, har ingen af REIMS II- parterne indgået en bilateral aftale med en anden REIMS II-part. Det er således klart, at alle REIMS II-parterne i (93) Alle de modtagne bemærkninger er gennemgået omhyg- fællesskab overholder vederlagsniveauet og betingelser- geligt, og i den udstrækning bemærkningerne fra tredje- ne i REIMS II-aftalen. mand afspejler egentlige konkurrenceproblemer, indgår Kommissionens bemærkninger hertil i de relevante afsnit af den retlige vurdering. (97) Endvidere har udviklingen på postmarkederne givet anledning til fornyede konkurrencemæssige betænkelig- heder ud over dem, der var nævnt i fritagelsesbeslutnin- 8. TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 1, OG EØS-AFTALENS gen fra 1999. ARTIKEL 53, STK. 1

8.1. Aftale mellem virksomheder (98) Markedet for grænseoverskridende post har udviklet sig betydeligt i de senere år. De offentlige posttjenester i EU og EØS konkurrerer i stigende grad med hinanden og (94) Alle parterne i REIMS II-aftalen udøver økonomisk andre postoperatører på hinandens hjemmemarkeder virksomhed og må derfor betragtes som virksomheder for udgående grænse-overskridende post. efter EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. REIMS II-aftalen er dermed en aftale omfattet af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS- aftalens artikel 53, stk. 1. Dette blev fastslået allerede i (99) Postdirektivet som ændret ved ændringsdirektivet har fritagelsesbeslutningen fra 1999. nu fjernet udgående grænseoverskridende post fra det serviceområde, der er forbeholdt de befordringspligtige virksomheder, medmindre indtægterne herfra er nød- 8.2. Konkurrencebegrænsninger vendige for at finansiere nettoomkostningerne ved befordringspligten.

8.2.1. Prisfastsættelse (100) I henhold til REIMS II-aftalen (51) er modtagende offentlige posttjenester forpligtet til at anvende de samme (95) I fritagelsesbeslutningen fra 1999 fandt Kommissionen, terminalafgifter over for alle andre REIMS II-parter. Det at REIMS II-aftalen udgjorde en konkurrencebegræns- indebærer, at alle offentlige posttjenester, der er parter i ning, der faldt ind under EF-traktatens artikel 81, stk. 1, REIMS II-aftalen, når de sender post fra land A til land og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, fordi den indførte B, betaler de samme terminalafgifter til den offentlige et fælles niveau for terminalafgifter udtrykt som en

(49) Se betragtning 30. (50) Se betragtning 29. (51) Artikel 2, stk. 11, i REIMS II-aftalen. L 56/88 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

posttjeneste i land B. De omkostninger, alle REIMS II- 9. EF-TRAKTATENS ARTIKEL 81, STK. 3, OG EØS-AFTA- parter har til grænseoverskridende befordring fra afsen- LENS ARTIKEL 53, STK. 3 der til adressat (post fra land A til land B), vil dermed omfatte de fælles aftalte terminalafgifter til den offentlige posttjeneste i land B. Da terminalafgifter udgør langt den 9.1. Fremme af den tekniske og økonomiske udvikling største del af de samlede befordringsomkostninger for grænseoverskridende post (52), vil konkurrencen mellem parterne på markedet for udgående grænseoverskridende (105) Kommissionen finder, at REIMS II-aftalen indebærer post i land A blive begrænset betydeligt eller fuldstændig forbedringer, som opfylder den første betingelse for udelukket. fritagelse i medfør af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3. Der skal tages hensyn til følgende forbedringer: (101) Det må derfor konkluderes, at REIMS II-aftalens konkur- rencebegrænsende virkninger har udviklet sig fra den a) bedre sammenhæng mellem terminalafgifterne og prisfastsættelse, der blev konstateret i fritagelsesbeslut- 53 parternes omkostninger til udbringning af indgåen- ningen fra 1999 ( ), til at omfatte konkurrence mellem de grænseoverskridende post REIMS II-parter på markedet for udgående grænseover- skridende post fra et REIMS II-land til et andet. Kommis- sionen mener stadig, at aftalen har til formål eller til b) en forbedring af servicekvaliteten for grænseover- følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen skridende post. inden for fællesmarkedet. Dermed finder EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, stadig anvendelse. 9.1.1. Omkostningsbaserede terminalafgifter

(106) REIMS II-aftalen skaber bedre sammenhæng mellem 8.2.2. Begrænset deltagelse terminalafgifterne og parternes omkostninger til udbringning af indgående grænseoverskridende post (55).

(102) Deltagelse i REIMS II-aftalen er begrænset til (offentlige og private) postoperatører med befordringspligt. Det (107) Hvis terminalafgifterne ikke dækker omkostningerne, kunne fortolkes som en udelukkelse af andre operatører skal de tab, der opstår ved udbringning af indgående fra fordelen ved de samme takster som REIMS II-aftalens grænseoverskridende post, dækkes med overskuddet fra parter. Der er dog intet i aftalen, der forhindrer parterne besørgelse af indenlandsk eller udgående grænseover- i at indgå identiske eller lignende aftaler om terminalaf- skridende post. Postoperatører bør have ret til et vederlag gifter med tredjemand. Betingelsen for at deltage i REIMS for udbringning af grænseoverskridende post, der dæk- II-aftalen synes således ikke i sig selv at være en ker omkostningerne hertil. En udvikling i retning af konkurrencebegrænsning, men den ville føre til konkur- et omkostningsbaseret system giver postoperatørerne rencebegrænsning, hvis den forhindrede en udenforstå- mulighed for at opretholde og forbedre deres besørgelse ende postoperatør i at få adgang til REIMS II-terminalaf- af indgående grænseoverskridende post. gifter.

(108) På baggrund af parternes oplysninger om omkostninger 8.3. Påvirkning af samhandelen erkender Kommissionen, at ordningen for terminalafgifter i den femte tillægsaftale skaber en bedre sammen- hæng mellem parternes omkostninger til udbringning af indgående grænseoverskridende post og det vederlag, de (103) REIMS II-aftalen omhandler vederlaget for udbringning modtager herfor. af indgående grænseoverskridende post og påvirker dermed samhandelen mellem medlemsstaterne og mel- 54 lem de kontraherende parter i EØS-aftalen ( ). (109) Med hensyn til bestemmelsen om fastfrysning af priserne medfører REIMS II-aftalens multilaterale art, at de terminalafgifter, som de sytten parter er enedes om, ikke (104) På grund af REIMS II-aftalens parters dominans på kan fastsættes i forhold til hver parts omkostninger i markederne for indgående grænseoverskridende post forbindelse med behandling og udbringning af indgåen- mellem deres respektive lande må denne virkning anses de grænseoverskridende post. Det er følgelig mere for at være mærkbar. hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i gennemsnittet af alle parternes omkostninger end hver enkelts for at vurdere, om og i hvilket omfang terminalafgifterne fastsættes i forhold til omkostningerne ved behandling (52) Kilde: parternes svar på Kommissionens formelle anmodning om og udbringning af indgående grænseoverskridende post. oplysninger af 6.8.2001. (53) Se fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragtning 65. (54) Se Deutsche Post II, betragtning 179. (55) Se fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragtning 69. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/89

(110) I lyset af det i betragtning 109 anførte mener Kommis- at de er forenelige med standarderne for grænseoverskri- sionen, at anvendelsen af bestemmelsen om fastfrysning dende postbefordring inden for Fællesskabet, dvs. 85 % af priser, som under alle omstændigheder bortfalder D+3(58). Dermed har den grænseoverskridende post i efter 2004, ikke er i strid med ovenstående analyse af den periode, hvor REIMS II-aftalen har været gældende, sammenhængen mellem REIMS II-terminalafgifter og opnået en servicekvalitet, som er væsentligt højere, end parternes omkostninger. der kræves i postdirektivet for såvel indenlandsk som grænseoverskridende post (59). Ovenstående konklusion bekræftes desuden af parternes data om servicekvalitet. De viser, at i perioden 1999-2000 har servicekvaliteten for udbringning af indgående grænseoverskridende post 9.1.2. Forbedring af servicekvaliteten i de fleste medlemsstater nået et niveau, der er højere end det, der kræves i henhold til postdirektivet (60).

(111) Den væsentligste forbedring som følge af REIMS II- aftalen er den konstaterede forbedring af kvaliteten af (116) Der er ikke fastsat specifikke servicekvalitetsmål for den grænseoverskridende postbesørgelse, især udbring- niveau 3-adgang. Det centrale ved niveau 3-adgang ning af indgående grænseoverskridende post. Sammen- er imidlertid, at den type post bør behandles som kædningen mellem terminalafgifter til den modtagende indenlandsk post. Når der findes mål for servicekvalite- part og forbedringerne af servicekvaliteten er et kraftigt ten for indenlandsk post, vil de derfor også gælde incitament til at forbedre servicekvaliteten. den pågældende indgående grænseoverskridende post. Desuden indføres der med REIMS II-IDM-aftalen kvalitetsstandarder for besørgelse af internationale adresserede reklameforsendelser. (112) Den modtagende part vil kun kunne afkræve de øvrige parter højere terminalafgifter, hvis vedkommende når de mål for servicekvaliteten, der er fastsat i REIMS II- (117) REIMS II-aftalen vil desuden tilskynde til en forbedring aftalen. Hvis den modtagende part ikke når målene, vil af kvaliteten af den udgående grænseoverskridende post. sanktionsreduktionerne begrænse de terminalafgifter, I artikel 3, stk. 8, i den genanmeldte REIMS II-aftale vedkommende er berettiget til, væsentligt. forpligtes de afsendende operatører til at gøre deres yderste for at opnå en servicekvalitet for udgående A- post, som opfylder standarderne i aftalens bilag 7. I henhold til disse bestemmelser sigter parterne på at opnå (113) De data, der er indsamlet som led i proceduren, viser, at en standard på 85 % D + 1 i 2002, dvs. at 85 % af den siden fritagelsesbeslutningen fra 1999 er den generelle udgående grænseoverskridende A-post skal ankomme servicekvalitet for parternes udbringning af indgående til den modtagende operatørs udvekslingskontor senest grænseoverskridende post blevet forbedret betyde- en arbejdsdag efter afsendelsen (61). ligt (56).

9.2. Fordele for forbrugerne (114) Det er blevet fremført, at disse forbedringer af servicekvaliteten kunne have andre årsager end gennemførelsen af REIMS II-aftalen, især forbedringer af kvaliteten af besørgelsen af den indenlandske post. (118) De i betragtning 105-117 nævnte forbedringer, især af servicekvaliteten for grænseoverskridende post, samt parternes forpligtelse til at give konkurrerende postope- ratører adgang til REIMS II-terminalafgifter på ikke- 62 (115) De foreliggende oplysninger viser imidlertid, at service- diskriminerende vilkår ( ), er til fordel for forbrugerne. kvaliteten for grænseoverskridende post siden REIMS II- Af nedenstående grunde finder Kommissionen, at REIMS aftalens ikrafttræden er forbedret mere end kvaliteten af II-aftalen sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene. den indenlandske postbesørgelse. I 1994 var det således kun 69,1 % af alle grænseoverskridende breve, der blev bragt ud i løbet af tre dage efter afsendelsen (D + 3). I 2001 var dette tal steget til 92,0 % og i 2002 til 57 (58) Se bilaget til postdirektivet. 93,5 % ( ). Samtidig hedder det i postdirektivets arti- 59 kel 17, stk. 1, at medlemsstaterne skal opstille kvalitets- ( ) At REIMS bidrog til forbedringen af servicekvaliteten for den grænseoverskridende post, anerkendes specifikt i undersøgelsen standarder for den indenlandske postbefordring og sikre, »Study on the Impact of Certain Aspects of the Application of the Directive 97/67/EC on the Postal Sector«, som blev udført for Kommissionen af Omega Partners i august 2001. (60) Se bilag I til denne beslutning. (61) Målet er lidt lavere (80 %) i Grækenland, Island, Portugal og (56) Se tabellen i bilag I. Spanien. (57) Kilde: UNEX’s officielle oversigt over postbesørgelse i Europa. (62) Se afsnit 4.4. L 56/90 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

9.2.1. Mindsket krydssubsidiering på grund af det loft på 70 %, der blev indført med fritagelsesbeslutningen fra 1999, og strafreduktionerne. Mængden af grænse-overskridende massepost, der be- (119) For så vidt som stigningen i terminalafgifter fører til et nytter niveau 3-adgang, er dog gradvis steget fra kun vederlag, som ligger tættere på de faktiske omkostninger 34 mio. forsendelser i 1999 til over 80 mio. i 2001 og ved at udbringe posten, vil REIMS II-aftalen begrænse over 120 mio. i 2002. eventuel krydssubsidiering. Da brugerne af indenlandsk eller udgående grænseoverskridende post således ikke længere (eller i hvert fald i mindre grad) skal bidrage til omkostningerne ved at udbringe indgående grænseover- (124) Kommissionen finder derfor, at niveau 3-adgang, hvis skridende post, vil de offentlige posttjenester, hvor det den gennemføres ordentligt, kan være et rentabelt og er relevant, kunne justere taksterne for indenlandsk og mindre omkostningskrævende alternativ til terminalaf- udgående grænseoverskridende post. gifter i forbindelse med udbringning af grænseoverskri- dende massepost. Et sådant alternativ vil yde et væsent- ligt bidrag til at lade forbrugerne få del i fordelene ved REIMS II-aftalen. Det synes derfor påkrævet at gøre 9.2.2. Forbedret servicekvalitet indrømmelsen af denne fritagelse afhængig af, at der gives tilfredsstillende niveau 3-adgang både til parterne og til tredjemand, der konkurrerer som postoperatør (65), (120) Eftersom terminalafgifterne kun kan hæves, hvis service- på samme vilkår som i fritagelsesbeslutningen fra 1999. kvaliteten forbedres, vil enhver forhøjelse af taksterne for grænseoverskridende post som følge af højere terminalafgifter (63) være forbundet med forbedringer af den ydede service eller opretholdelse af det allerede opnåede (125) For at fjerne Kommissionens betænkeligheder med hen- kvalitetsniveau. Man må derfor forvente, at forbrugerne syn til manglende harmonisering mellem de forskellige vil få en rimelig andel af fordelene, når servicekvaliteten indenlandske massepostprodukter undertegnede 15 af forbedres (64). de 17 parter endvidere den 24. januar 2003 REIMS II- IDM-aftalen.

9.2.3. Billigt alternativ til terminalafgifter for massepost (126) Med IDM-aftalen indføres det første harmoniserede massepostprodukt, som kan sælges i næsten alle REIMS II-landene. IDM-aftalen gælder kun en del af de samlede (121) REIMS II-aftalen indeholder selv to muligheder for at mængder massepost, nemlig adresserede reklameforsen- mindske dens finansielle virkninger, nemlig niveau 3- delser. Ifølge parternes egne overslag udgjorde interna- adgangen og IDM-aftalen. tionale adresserede reklameforsendelser ca. 75 % af de flere end 120 mio. forsendelser, som REIMS II-parterne har modtaget som indgående niveau 3-post fra andre (122) Mens terminalafgifternes størrelse i henhold til REIMS REIMS II-parter. Kommissionen finder derfor, at gen- II-aftalen fastsættes som en procentdel af indlandstak- nemførelse af IDM-aftalen sammen med en effektiv sterne for A-post, giver niveau 3-adgang mulighed for at anvendelse af niveau 3-adgang vil udgøre billige alterna- udnytte lavere indlandstakster for massepost. Niveau 3- tiver til terminalafgifter og give forbrugerne en betydelig post behandles som indenlandsk post. Denne mulighed andel i fordelene ved REIMS II-aftalen. er særligt vigtig for massepost og for forsendelser som aviser.

9.2.4. Tredjemands adgang til terminalafgifter (123) Kommissionen undersøgelse af niveau 3-adgang har imidlertid vist, at anvendelsen af niveau 3-adgang er mindre end forventet. En årsag synes at være, at når terminalafgifterne stadig er forholdsvis lave, har de (127) Som der vil blive redegjort detaljeret for i betragt- afsendende posttjenester og deres kunder ikke noget ning 145-157 finder Kommissionen, at REIMS II-aftalen incitament til at benytte sig af niveau 3-adgang. I den ikke kan fritages, medmindre andre postoperatører, der periode, hvor den foregående fritagelse gjaldt, blev de konkurrerer med parterne på markederne for udgående terminalafgifter, parterne betalte, ved med at være lave grænseoverskridende post fra et REIMS II-land til et andet, får adgang til REIMS II-terminalafgifter på ikke- diskriminerende vilkår. (63) Det er muligt, at de nationale regelfastsættende myndigheder vedtager takststigninger på grundlag af andre forhold end stigninger i terminalafgifterne. Det i betragtning 120 anførte gælder derfor også under disse særlige forhold, da der ikke er en årsagsforbindelse mellem sådanne takststigninger og stigninger i (65) Tredjemands niveau 3-adgang gør det nødvendigt at give tredje- terminalafgifterne. mand adgang til IPC-databasen, hvori alle takster og betingelser (64) Se fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragtning 80. vedrørende niveau 3-adgang ligger. Se betragtning 48. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/91

(128) Hovedårsagen til denne betragtning er, at hvis REIMS II- (133) Selv om Kommissionen accepterer, at indgåelsen af aftalen blev fritaget, uden at det forhindredes, at der REIMS II-aftalen kan betragtes som nødvendig for at skete en omfattende prisdiskrimination over for tredje- opnå de ønskede mål, må det efterprøves, om det niveau mand, ville det føre til en væsentlig udelukkelse af for terminalafgifter, man er nået til enighed om, er konkurrencen på det netop liberaliserede marked for nødvendig med henblik herpå. viderebefordring af udgående grænseoverskridende post. Hvis tredjemand ikke er i stand til at konkurrere med parterne om udgående post fra et REIMS II-land til et (134) I fritagelsesbeslutningen fra 1999 udtalte Kommissio- andet, vil der ikke blive et tilstrækkeligt stor konkurren- nen, at da parterne ikke havde omkostningsregnskaber, cepres, hvilket i sidste ende vil skade forbrugernes der gjorde det muligt for dem at beregne omkostninger- interesser. ne ved en bestemt type tjeneste, kunne de ikke bevise, at 80 % af indlandstaksterne svarede til omkostningerne ved at udbringe indgående grænseoverskridende post (66). (129) Derimod øger tredjemands adgang til REIMS II-terminalafgifter på ikke-diskriminerende vilkår sandsynligheden (135) Parterne har siden fritagelsesbeslutningen i 1999 udvik- af effektiv konkurrence på priser og andre forhold fra let omkostnings-regnskabssystemer, som giver dem mu- andre operatører, idet de vil betale langt lavere priser lighed for at indsamle og udarbejde regnskabsoplysnin- end før for udbringning af deres indgående grænseover- ger om omkostningerne ved udbringning af indgående skridende forsendelser. grænseoverskridende post.

(136) Parternes omkostningsdata viser, at for omkring halvde- (130) Som følge heraf vil forbrugerne få adgang til nye tilbud, len af parterne udgør omkostningerne under 80 % af som må forventes at være attraktive både med hensyn indtægterne (67). til pris og andre forhold, da andre operatører bliver nødt til at konkurrere mere aggressivt for at komme ind på markedet. (137) Under hensyn hertil finder Kommissionen, at parterne ikke har påvist, at 80 % af indlandstaksterne er et tilstrækkeligt præcist overslag over omkostningerne ved at udbringe indgående grænseoverskridende post. Det er således ikke nødvendigt at hæve terminalafgifterne til 9.3. Nødvendighed 80 % for at opnå de positive virkninger, der ventes af REIMS II-aftalen.

(138) På den anden side erkender Kommissionen, at niveauet 9.3.1. Fælles terminalafgifter for terminalafgifterne i gennemsnit skal give operatører- ne mulighed for få at dækket deres udbringningsomkost- ninger. En større sammenhæng mellem terminalafgifter og parternes omkostninger til udbringning af indgående (131) For at komme i betragtning til en fritagelse i henhold til grænseoverskridende post er en af de forbedringer, EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens arti- REIMS II-aftalen medtager. Kommissionen finder det kel 53, stk. 3, skal konkurrencebegrænsningen være rimeligt i den periode, der er dækket af den nuværende nødvendig for at nå de relevante mål. Det forudsætter, fritagelse, at lade parterne anvende terminalafgifter, der at de terminalafgifter, parterne er nået til enighed om, gennemsnitligt svarer til det vægtede gennemsnit af afspejler de faktiske omkostninger ved udbringning. parternes omkostninger i hele perioden (68). Som anført i fritagelsesbeslutningen fra 1999, etablerer REIMS II-aftalen ikke en direkte sammenhæng mellem terminalafgifter og de faktiske omkostninger, men ud- (139) Kommissionen erkender endvidere, at parterne har fore- trykker terminalafgifterne som en procentdel af ind- taget omfattende investeringer for at nå de mål for landstaksterne. servicekvalitet, der er fastsat i REIMS II-aftalen, og at disse investeringer i gennemsnit har øget deres omkostninger til udbringning af indgående grænseover- skridende post. (132) Kommissionen finder derfor, at indgåelse af en aftale om fastsættelse af terminalafgifter til samme procentdel af (66) Se fritagelsesbeslutningen fra 1999, betragtning 86 og 88. indlandstaksterne og på samme vilkår for alle parter 67 fortsat er nødvendig for at opnå de fordele, parterne ( ) De relevante data er hentet i parternes svar på Kommissionens anmodning om oplysninger, som de modtog den 24.9.2001. sigter imod. Selv om parterne kunne have indgået (68) Det vægtede gennemsnit opnås ved at gange forholdstallet bilaterale aftaler om terminalafgifter, ville sådanne aftaler for den enkelte parts omkostninger og indtægter med en formodentlig ikke have gjort det muligt lige så hurtigt vægtningsfaktor, der udregnes på grundlag af mængden af og effektivt at opnå de fordele med hensyn til servicekva- ekspederet indgående grænseoverskridende post, og derefter litet, som denne aftale skaber. udregne gennemsnitsværdien. L 56/92 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

(140) Endelig erkender Kommissionen også, at de terminalaf- 9.4. Kravet om, at konkurrencen ikke må udelukkes gifter, der er anført i den femte tillægsaftale (69), kun er de bruttoværdier, der skal anvendes, og at de vil blive nedbragt betydeligt, når der foretages strafreduktioner. (145) REIMS II-aftalen er kun åben for befordringspligtige Således har anvendelsen af sanktionssystemet i 2002 virksomheder (71), hvilket betyder, at andre postoperatø- medført, at 10 af de 17 parter ikke har kunnet anvende rer er udelukket fra at undertegne aftalen. Selv om intet de fulde terminalafgifter som anført i REIMS II-aftalen. i REIMS II-aftalen forhindrer parterne i at indgå de samme eller tilsvarende aftaler om terminalafgifter med tredjemand, har ingen endnu gjort det, og flere parter (141) På baggrund af det i betragtning 131-140 anførte finder har udtalt, at de ikke har til hensigt at indgå sådanne Kommissionen, at det niveau for terminalafgifter, der er aftaler. fastlagt i den femte tillægsaftale, er nødvendigt for at opnå forbedringerne af servicekvaliteten samt den større sammenhæng mellem terminalafgifterne og parternes (146) På grund af begrænsningen af konkurrencen mellem omkostninger ved at udbringe indgående grænseover- REIMS II-parterne om udgående grænseoverskridende skridende post. post fra et REIMS II-land til et andet som følge af de fælles aftalte terminalafgifter og ikke-diskriminationsbe- stemmelsen i REIMS II-aftalens artikel 2, stk. 11, er der risiko for, at aftalen vil udelukke konkurrencen på en 9.3.2. Bestemmelsen om »geografisk dækning« betydelig del af markedet for udgående grænseoverskri- dende post fra et REIMS II-land til et andet.

(142) Den genanmeldte REIMS II-aftale indeholder en bestemmelse om »geografisk dækning«, i henhold til hvilken en (147) Ændringsdirektivet har fra den 1. januar 2003 åbnet part, hvis partens hjemmemarked er liberaliseret, og juridisk mulighed for konkurrence om udgående grænse- parten kan bevise, at den geografiske fordeling af den overskridende post i de fleste medlemsstater. Uden indgående post fra en afsendende offentlig posttjeneste adgang til udbringning på samme eller gunstigere vilkår har ændret sig i en sådan grad, at den procentdel af i modtagerlandene vil private konkurrenter ikke være i indlandstakster, der anvendes i henhold til REIMS II- stand til at konkurrere med de afsendende REIMS II- aftalen, er utilstrækkelig til at dække denne parts omkost- parter på priserne for udgående grænseoverskridende ninger ved at udbringe denne post, kan den pågældende post fra et REIMS II-land til et andet. part anmode om en genforhandling af de terminalafgifter, den afsendende posttjeneste betaler (70). (148) I øjeblikket har en privat operatør, der konkurrerer med en REIMS II-part på markederne for udgående (143) Denne bestemmelse skal udligne forskellen mellem de grænseoverskridende post, to muligheder: terminalafgifter, den udbringende posttjeneste modtager, og vedkommendes omkostninger ved at udbringe indgå- a) at overdrage posten til den afsendende posttjeneste i ende grænseoverskridende post. Sådanne forskelle ville oprindelseslandet og betale den fulde internationale mindske sammenhængen mellem den modtagende post- takst, eller tjenestes omkostninger og dens vederlag og dermed fjerne en af de største forbedringer som følge af REIMS II-aftalen. Desuden kunne en sådan forskel øge byrden b) selv at tranportere posten til modtagerlandet og ved befordringspligten for den modtagende posttjeneste overdrage den til den pågældende REIMS II-part, og dermed muligvis mindske dens muligheder for at hvorefter der betales den fulde indlandstakst (72). opfylde denne befordringspligt.

(149) Hvis de nationale monopoler på udgående grænseover- (144) Kommissionen finder derfor, at bestemmelsen om »geo- skridende post blev fjernet, men REIMS II-parterne grafisk dækning« må anses for nødvendig for at opnå kunne afvise at give konkurrenterne adgang på ikke- forbedringerne ved REIMS II-aftalen, i det omfang betin- diskriminerende vilkår til udbringning af indgående gelserne for en genforhandling af terminalafgifterne grænseoverskridende post, ville dette derfor modvirke opfyldes, og de nye terminalafgifter står i forhold til den den konkurrencefremmende virkning af liberaliseringen nye omkostningsstruktur for post, der udbringes af den af markedet for udgående grænseoverskridende post. part, der påberåber sig bestemmelsen.

(71) Artikel 9 i REIMS II-aftalen som ændret ved den fjerde tillægsaf- (69) Se afsnit 4.5. tale. (70) Artikel 11, stk. 4-7, i REIMS II-aftalen som ændret ved artikel 2, (72) Den eneste undtagelse er Sverige, hvor man benytter andre stk. 2, i den fjerde tillægsaftale. udbydere af udbringningstjenester. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/93

(150) Hvis konkurrencen mellem parterne i en aftale udelukkes (154) Som nævnt i betragtning 152 må tredjemand have eller hæmmes kraftigt, vil en fritagelse afhænge af, hvor adgang til REIMS II-terminalafgifter på ikke-diskrimine- hård konkurrencen er fra tredjemand (73). Da ingen af rende vilkår. Med hensyn til vederlaget for udbringning parterne har givet konkurrerende postoperatører adgang af udgående grænseoverskridende post, som tredjemand til terminalafgifter på REIMS II-vilkår, er det meget forestår forsendelsen af, bør denne behandles på lige fod vanskeligt, om ikke umuligt, for disse operatører at med REIMS II-parterne. konkurrere på prisen med parterne på markederne for udgående grænseoverskridende post mellem REIMS II- lande, da de altid skal betale den fulde indlandstakst i leveringslandet eller den fulde internationale takst i (155) Det betyder, at enhver uberettiget forskel på behandlin- oprindelseslandet. gen af tredjemand og parternes behandling af hinanden er i strid med dette krav.

(151) Med andre ord vil den pris, som tredjemand skal betale for udbringning, altid overstige prisen for REIMS II- (156) Kommissionen finder det især berettiget, at andre post- parterne. Der er således ikke tilstrækkeligt konkurrence- operatører for at få adgang til REIMS II-terminalafgifter pres fra tredjemand, som kunne medvirke til at udligne skal opfylde de operationelle krav, der er opstillet i de negative virkninger af udelukkelsen af konkurrencen REIMS II-aftalen. mellem REIMS II-parterne. For at skabe et rentabelt konkurrencemæssigt alternativ til parterne med hensyn til udgående grænseoverskridende post i REIMS II- lande bør de konkurrerende postoperatører derfor have (157) Kommissionen finder det berettiget, at de terminalafgif- samme adgang som parterne til terminalafgifterne. ter, som postoperatører skal betale, i nogle tilfælde kan være højere end dem, parterne skal betale. Det er tilfældet, når parterne kan påvise, at omkostningerne ved at administrere REIMS II, omkostningerne ved at oprette og drive kontrolsystemet for servicekvalitet, (152) Får ikke-REIMS II-parter ikke denne mulighed, kan de ekstraomkostningerne ved at modtage forsendelser fra konkurrencebegrænsende virkninger af REIMS II-aftalen ikke-UPU-medlemmer og andre lignende omkostninger på markedet for udgående grænseoverskridende post ikke dækkes af de terminalafgifter, den afsendende føre til en udelukkelse af konkurrencen som omhandlet operatør betaler. Det er også tilfældet, når parterne kan i EF-traktatens artikel 81, stk. 3, litra b), og EØS-aftalens påvise, at omkostningerne ved at udbringe forsendelser artikel 53, stk. 3. Der bør derfor ikke indrømmes en videresendt af andre postoperatører overstiger omkost- fritagelse for REIMS II-aftalen, medmindre postoperatø- ningerne ved at besørge forsendelser videresendt af rer, der ikke deltager i REIMS II, får adgang til REIMS II- parterne. parternes udbringning af indgående grænseoverskriden- de post på vilkår, som ikke er diskriminerende i forhold til vilkårene for de øvrige parter. Terminalafgifter og vilkår for andre postoperatører behøver ikke at være bedre end terminalafgifter og vilkår for REIMS II- 9.5. Konklusion angående traktatens artikel 81, stk. 3, parterne. og EØS-aftalens artikel 53, stk. 3

(158) Af de i betragtning 106-157 anførte grunde finder (153) Denne analyse gælder kun grænseoverskridende post Kommissionen, at betingelserne for fritagelse efter EF- som defineret ovenfor i afsnit 5 om markedsafgræns- traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens artikel 53, ning. Grænseoverskridende post er en særskilt tjeneste- stk. 3, er opfyldt, hvis visse vilkår efterleves. ydelse, som ikke kan sidestilles med indenlandsk post. Derfor gælder analysen ikke i den situation, hvor andre operatører anmoder om at få udbragt indenlandsk post til terminalafgiftstakst. 10. FRITAGELSENS VARIGHED OG KOMMISSIONENS ANDRE VILKÅR OG BETINGELSER

(73) Jf. Kommissionens beslutning 83/390/EØF i sag IV/30.437, Rockwell/Iveco (EFT L 224 af 17.8.1983, s. 19); Domstolens dom i sag C-75/84, Metro SB-Grossmärkte mod Kommissionen, (159) I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17 skal en Sml. 1986, s. 3021, 3083-3086, præmis 34-46; Kommissionens beslutning i henhold til traktatens artikel 81, stk. 3, beslutning 94/29/EF i sag IV/29.420, Grundigs EF-salgsbin- træffes for et bestemt tidsrum, og der kan knyttes dingsaftale, betragtning 39-41 (EFT L 20 af 25.1.1994, s. 15). betingelser og påbud til en sådan beslutning. L 56/94 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

10.1. Varighed (166) Terminalafgifterne fra den 1. januar 2002 til overgangsperiodens udløb er ændret til følgende: 73,3 % i 2002, 74,5 % i 2003, 75,7 % i 2004 og 78,5 % i 2005 og 2006. Kommissionen finder i denne forbindelse, at en (160) I fritagelsesbeslutningen fra 1999 begrænsede Kommis- mere gradvis forøgelse af terminalafgifterne er en mere sionen varigheden af fritagelsen til den 31. december smidig og bedre løsning end pludselige stigninger. 2001, så fritagelsesperioden udløb inden gennemfø- Kommissionen har derfor vurderet sammenhængen mel- relsen af den sidste stigning i terminalafgifter fra 70 til lem terminalafgifterne og parternes omkostninger i 80 % af indlandstaksterne. Årsagen var, at Kommissio- hele fritagelsesperioden. I denne forbindelse erkender nen ikke havde tilstrækkeligt bevis for, at det var Kommissionen, at de gennemsnitlige takster i hele nødvendigt at hæve terminalafgifterne 80 % af indlands- femårsperioden svarer til det vægtede gennemsnit af taksterne for at give parterne mulighed for at dække parternes omkostninger ved udbringe indgående grænse- deres omkostninger. overskridende post (75).

(161) I den foreliggende sag kender Kommissionen imidlertid parternes omkostninger. Det er derfor passende at lade fritagelsen gælde i en længere periode end den foregående. Der bør derfor indrømmes fritagelse i en (167) Efter at have gennemgået parternes oplysninger om periode på fem år at regne fra udløbet af den foregående omkostningerne ved at udbringe indgående grænseover- fritagelse. Fritagelsesperioden begynder således den skridende post og oplysningerne om den servicekvalitet, 1. januar 2002 og løber til den 31. december 2006. parterne opnåede i 2001 og 2002, finder Kommissio- nen, at gennemsnitsværdien af terminalafgifterne i fritagelsesperioden svarer til det vægtede gennemsnit af parternes omkostninger ved udbringning af indgående grænseoverskridende post (76). Kommissionen har des- 10.2. Ændringer i REIMS II-aftalen på Kommissionens uden taget hensyn til, at det niveau for terminalafgifterne, foranledning: Terminalafgifternes størrelse der er anført i den femte tillægsaftale, kun er bruttoværdi- er, og at de terminalafgifter, der faktisk skal udbetales, nedbringes væsentligt, når strafreduktionerne indregnes. Afslutningsvis finder Kommissionen, at de terminalafgif- (162) Kommissionen er kommet til den konklusion, at parter- ter, der er anført i den femte tillægsaftale, svarer til et ne ikke har påvist, at 80 % af indlandstaksterne er et tilstrækkeligt præcist overslag over parternes omkost- tilstrækkeligt præcist overslag over omkostningerne ved ninger. at udbringe indgående grænseoverskridende post.

(163) Kommissionen finder derfor, at REIMS II-aftalens artikel 2 skal ændres, så terminalafgifterne for A-post i fritagelsesperioden svarer til det vægtede gennemsnit af parternes omkostninger ved udbringning af indgående 10.3. Vilkår grænseoverskridende post i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006.

(164) Parterne har allerede ændret REIMS II-aftalen på dette (168) På baggrund af analysen i afsnit 9 angående anvendelsen punkt. Efter drøftelser med Kommissionen undertegnede af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS-aftalens parterne den 24. januar 2003 den femte tillægsaftale. artikel 53, stk. 3, og i henhold til artikel 8 i forordning nr. 17 finder Kommissionen, at der kun kan indrømmes fritagelse for REIMS II-aftalen på visse vilkår. (165) Som nævnt (74) ændrer den femte tillægsaftale den anmeldte REIMS II-aftales bilag 4 både med hensyn til overgangsperiodens varighed og terminalafgifternes størrelse. Overgangsperioden er forlænget til den 31. december 2006. (75) De pågældende data om omkostninger hidrører fra svarene på Kommissionens anmodning om oplysninger af 6.8.2001 og angår parternes omkostninger i forbindelse med udbringning af indgående, grænseoverskridende post i 2000. (76) Parterne har understreget, at i de oplysninger, de har afgivet til (74) Se afsnit 4.5. Kommissionen, er der ikke indregnet nogen fortjenstmargen. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/95

10.3.1. Ikke-diskriminerende adgang for tredjemand (175) For at gøre det lettere for en anden part eller en udenforstående postoperatør, der anmoder om niveau 3- adgang, at opnå dette skal parterne lempe de indenland- (169) Kommissionen finder, at efter liberaliseringen af den ske vilkår, når de pågældende regler er er uberettigede udgående grænseoverskridende post fører REIMS II- og i praksis kan udelukke andre fra adgang til indlands- aftalens ordning om vederlag for udbringning af indgå- taksterne. Når parterne ikke er i stand hertil, skal de over ende grænseoverskridende post til prisdiskrimination til for de relevante nationale myndigheder bestræbe sig på fordel for parterne og til skade for andre operatører, som at få fjernet sådanne bestemmelser. transporterer udgående grænseoverskridende post fra et REIMS II-land til et andet.

(176) For at sikre, at parterne overholder dette krav og giver (170) I henhold til REIMS II-aftalens artikel 2, stk. 3, afkræver hinanden niveau 3-adgang, bør der fastsættes et vilkår REIMS II-parten i udbringelseslandet REIMS II-terminal- herom i fritagelsen. afgifter for udbringning af forsendelser, som er videresendt af en anden REIMS II-part. Andre operatører, som videresender udgående grænseoverskridende post, skal imidlertid betale den fulde indlandstakst for udbringning af forsendelser i bestemmelseslandet. (177) Endvidere er Kommissionen kommet til den konklusion, at der ud over niveau 3-adgang er behov for en større grad af harmonisering med hensyn til grænseoverskri- (171) På baggrund af det i betragtning 145 ff. anførte finder dende massepost mellem REIMS II-lande. Kommissionen, at alle REIMS II-parterne skal tilbyde andre postoperatør, der konkurrerer med REIMS II- parterne om udgående grænseoverskridende post i et andet REIMS II-land, udbringning af indgående grænse- overskridende post i deres hjemland til terminalafgifter og på vilkår, der ikke er diskriminerende i forhold til det, (178) Kommissionen finder, at for den del af masseposten, som REIMS II-parterne tilbyder de øvrige REIMS II-parter i falder ind under postdirektivets definition af »adresserede afsenderens land. reklameforsendelser«, kan IDM-produktet betragtes som et rentabelt og billigere alternativ til terminalafgifter.

(172) En detaljeret beskrivelse af, hvordan REIMS II-parterne bør give tredjemand adgang for at opfylde dette vilkår, findes i bilag V. (179) Niveau 3-adgang, udbringning af internationale adresserede reklameforsendelser på IDM-vilkår og alle andre særtakster for massepost, som parterne vil tilbyde hinan- 10.3.2. Niveau 3-adgang den som led i REIMS II-aftalen, bør samtidig tilbydes andre postoperatører, der konkurrerer med parterne om udgående grænseoverskridende post fra et REIMS II-land til et andet, på ikke-diskriminerende vilkår. (173) Som allerede nævnt i fritagelsesbeslutningen fra 1999 er det, at der findes et rentabelt billigt alternativ til terminalafgifter og ikke mindst niveau 3-adgang, af væsentlig betydning for forbrugeren, fordi adresserede reklameforsendelser og andre former for kommerciel post udgør størstedelen af den grænseoverskridende (180) Kommissionen finder, at foranstaltningerne angående post. For at udligne de negative følger af REIMS II-aftalen niveau 3-adgang og IDM-produktet giver såvel parterne er det derfor vigtigt at give afsendende parter mulighed som deres konkurrenter på markederne for udgående for at benytte den udbringende operatørs indlandstakster grænseoverskridende post billige alternativer til REIMS for denne type post. II-terminal-afgifter.

(174) En undersøgelse har vist, at niveau 3-adgang i stigende grad benyttes, fordi terminalafgifterne stiger. Derfor (181) For at sikre, at parterne overholder dette krav, er det finder Kommissionen det nødvendigt i denne beslutning nødvendigt at gøre fritagelsen betinget heraf. at lade samme krav gælde for niveau 3-adgang som i fritagelsesbeslutningen fra 1999 (77).

(77) REIMS II-aftalens artikel 2, stk. 6, forpligter parterne til at give (182) Denne beslutning berører ikke anvendelsen af traktatens andre parter denne type adgang. artikel 82 og EØS-aftalens artikel 54 — L 56/96 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 4

Denne beslutning er rettet til: Artikel 1 Österreichische Post AG Poste Italiane S.p.A. Postgasse 8 Viale Europa 175 Fritagelse A-1011 Wien I-00144 Rom

De Post/La Poste Entreprise des Postes & 1. I medfør af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, og EØS- Muntcentrum/Centre Monnaie Télécommunications aftalens artikel 53, stk. 3, erklæres traktatens artikel 81, stk. 1, B-1000 Bruxelles, Brussel 8a, Avenue Monterey og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, uanvendelige på REIMS II- L-2020 Luxembourg aftalen (om betaling for obligatorisk omdeling af post fra udlandet), som sidst ændret ved den femte tillægsaftale af 24. januar 2003, for perioden mellem den 1. januar 2002 og Post Danmark AS Posten Norge AS den 31. december 2006. Headquarters Biskop Gunnerusgt 14 Tietgensgade 37 NO-0001 Oslo, Norge DK-1566 København V 2. Fritagelsen i stk. 1 meddeles på de i artikel 2 og 3 fastsatte vilkår. Finland Post Corporation CTT Correios de Portugal, S.A. (Suomen Posti Oyj) Rua de José, 20 Postintaival 7 P-1166-001 Lissabon FIN-00230 Helsinki Artikel 2

La Poste Sociedad Estatal Correos y Niveau 3-adgang mellem REIMS II-parter Siège social Telégrafos, S.A. 44, boulevard de Vaugirard Vía de Dublín 7 F-75757 Paris Cedex 15 E-28070 Madrid Parterne i henhold til REIMS II-aftalen (»parterne«) træffer alle nødvendige foranstaltninger til at give hinanden effektiv adgang til de almindeligt gældende indlandstakster i udbring- Deutsche Post AG Posten Sverige AB ningslandet (»niveau 3-adgang«). For at fremme denne form Zentrale S-105 00 Stockholm for adgang skal parterne lempe de indenlandske regler for Charles-de-Gaulle-Str. 20 andre parter, når disse regler ikke er berettigede og i praksis D-53113 Bonn kan forhindre andre parter i at få niveau 3-adgang. Hellenic Post ELTA Royal Mail Group plc 1 Apellou Street 148 Old Street Hvis parterne ikke har beføjelser til at lempe indenlandske GR-10188 Athen London EC1V 9HQ, regler, skal de bestræbe sig på at få de kompetente nationale Det Forenede Kongerige myndigheder til at ophæve sådanne regler.

Iceland Post An Post Storhofdi 29 General Post Office Artikel 3 IS-110 Reykjavik, Island O’ Connell Street Dublin 1, Irland

Ikke-diskriminerende adgang for tredjemand til REIMS II- terminalafgifter og -vilkår Udfærdiget i Bruxelles, den 23. oktober 2003.

Parterne skal indrømme andre postoperatører, der konkurrerer På Kommissionens vegne med parterne om at tilbyde udgående grænseoverskridende postydelser i et andet REIMS II-land, adgang til terminalafgifter Mario MONTI og andre særlige ordninger på samme vilkår som dem, der gælder for andre parter, i overensstemmelse med bilag V. Medlem af Kommissionen 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/97

BILAG I

Kvalitetsforbedringer

(Forretningshemmeligheder)

REIMS Levering REIMS Levering Fremskridt Sanktions- til tiden % Sanktions- til tiden % fra 2001 tærskel 2001 2001 tærskel 2002 2002 til 2002

Österreichische Post AT 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

La Poste/De Post BE 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Die Post CH 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Post Danmark DK 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Finland Post Corporation FI 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

An Post IE 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Íslandspóstur IS 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Entreprise des Postes & Télécommu- LU nications 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Posten Norge NO 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Posten SE 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

Deutsche Post DE 93 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*)

La Poste FR 90 [...] (*) 90 [...] (*) [...] (*)

Royal Mail plc UK 90 [...] (*) 90 [...] (*) [...] (*)

Poste Italiane IT 90 [...] (*) 90 [...] (*) [...] (*)

CTT Correios de Portugal PT 91,5 [...] (*) 93 [...] (*) [...] (*) Correos y Télégrafos ES 85 [...] (*) 85 [...] (*) [...] (*)

Hellenic Post ELTA EL 80 [...] (*) 85 [...] (*) [...] (*)

(*) Forretningshemmelighed. L 56/98 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

BILAG II

Parternes omkostninger: forholdsmæssig andel af indtægter

Østrig

Det Forenede Kongerige

Spanien

Luxembourg

Portugal

Belgien

Irland

Finland

Norge

Danmark

Frankrig

Grækenland

Sverige

Tyskland

Italien

Island 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/99

BILAG III

Markedet for udgående grænseoverskridende post (1)

Markeds- volumen BV’s andel Hovedkonkurrenter (× 1 000) (2)

Østrig 8 500 [...] (*) 1) Deutsche Post AG; 2) TNT; 3) Globe Mail

Belgien 10 357 [...] (*) 1) La Poste Fr.; 2) TNT (Mailfast); 3) DHL International; 4) Royal Mail; 5) Belgian Mailhouse (A. Baeke)

Danmark 9 905 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) IRS (International Remail System); 4) Deutsche Post AG; 5) Sweden Post.

Finland 2 258 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) UPS

Frankrig 31 900 [...] (*)

Tyskland 25 997 [...] (*) 1) TNT; 2) UPS; 3) FedEx; 4) Logitrans; 5) Post Office International Services; 6) Swiss Post

Grækenland 3 102 [...] (*) Ingen

Island 3 310 [...] (*) DHL

Irland 6 110 [...] (*) 1) Royal Mail plc.; 2) Deutsche Post World Net; 3) DHL; 4) TNT; 5) Transnet Ltd.

Italien 11 092 [...] (*) 1) Swiss Post; 2) TNT; 3) DHL; 4) UPS; 5) Royal Mail

Luxembourg 4 821 [...] (*) Ikke oplyst

Norge 2 523 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT

Portugal 3 979 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) SEUR; 4) Chronopost

Spanien 11 940 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) SEUR; 4) Royal Mail; 5) IFCC

Sverige 6 361 [...] (*)

Schweiz 17 032 [...] (*) Ikke oplyst

Det Forenede Kongerige 45 271 [...] (*) 1) Deutsche Post; 2) La Poste Fr.; 3) Swiss Post; 4) Mercury International; 5) Pharos International Ltd

(*) Forretningshemmelighed.

(1) Dataene i tabellen er indeholdt i bilaget vedrørende forretningshemmeligheder til anmeldelsen og vedrører år 2000. (2) Til REIMS II-lande. L 56/100 DA Den Europæiske Unions Tidende 24.2.2004

BILAG IV

Markedet for indgående grænseoverskridende post (1)

Markeds- volumen BV’s andel Hovedkonkurrenter (× 1 000) (2)

Østrig 109 235 [...] (*)

Belgien 119 478 [...] (*) BD (Belgique Diffusion) Direct

Danmark 80 658 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) Forbruger Kontakt; 4) Dansk Total Distribution; 5) Dansk Distributionscenter

Finland 34 536 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) UPS

Frankrig 272 000 [...] (*)

Tyskland 482 492 [...] (*) 1) Royal Mail; 2) TNT; 3) La Poste Fr.; 4) Swiss Post; 5) Mercury Post

Grækenland 22 085 [...] (*) Ingen

Island 1 870 [...] (*) DHL

Irland 124 700 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) Erin Swiftpost Ltd; 4) Transnet Ltd.

Italien 168 491 [...] (*) Ingen

Luxembourg 26 912 [...] (*) Ikke oplyst

Norge 53 847 [...] (*) Ingen

Portugal 33 382 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) SEUR; 4) Chronopost

Spanien 134 196 [...] (*) 1) DHL; 2) SEUR; 3) UPS; 4) MRW; 5) TNT

Sverige 75 661 [...] (*)

Schweiz 192 418 [...] (*) Ikke oplyst

Det Forenede Kongerige 198 997 [...] (*) 1) DHL; 2) TNT; 3) FedEx; 4) UPS; 5) Deutsche Post AG

(*) Forretningshemmelighed.

(1) Dataene i tabellen er indeholdt i bilaget vedrørende forretningshemmeligheder til anmeldelsen og vedrører år 2000. (2) Fra REIMS II-lande. 24.2.2004 DA Den Europæiske Unions Tidende L 56/101

BILAG V

Ikke-diskriminerende adgang for tredjemand

Alle REIMS II-parter skal tilbyde enhver anden postoperatør, der konkurrerer med REIMS II-parterne om udbud af udgående grænseoverskridende posttjenesteydelser i et andet REIMS II-land, udbringning af indgående grænseoverskri- dende post i deres hjemland til terminalafgifter og på vilkår, som ikke er diskriminerende i forhold til de terminalafgifter og vilkår, REIMS II-parterne tilbyder REIMS II-parten i afsenderens land. Denne forpligtelse er begrænset til post fra afsendere i REIMS II-lande og til anmodninger fra andre postoperatører:

i) som er berettiget til at udbyde udgående grænseoverskridende posttjenesteydelser efter de nationale regler i afsenderens land, under forudsætning af, at udgående grænseoverskridende post er liberaliseret for de pågældende forsendelsers vedkommende i det land, hvor posten blev produceret, og i de lande, den eventuelt er sendt igennem

ii) som konkurrerer med REIMS II-parter om udbud af disse tjenester, og

iii) som indgår en aftale med den udbringende REIMS II-part om:

— at overholde REIMS’ operationelle betingelser og krav, herunder deltagelse i systemerne til måling af servicekvaliteten (1)

— at betale de terminalafgifter, der betales af REIMS II-parter i afsenderens land, plus en passende andel af omkostningerne til administrationen af REIMS og eventuelle ekstraomkostninger ved at besørge deres post i forhold til post fra andre REIMS-parter

— at betale den udbringende REIMS II-parts indenlandske takster for forsendelser, som er omfattet af denne forpligtelse og af nedenstående undtagelse

— efter anmodning at stille passende sikkerhed for sådanne betalinger

— at søge at forelægge prøver på større mængder erhvervsforsendelser

— og at respektere det område, som REIMS II-parten har eneret på, og overdrage al deres indgående post under dette område til udbringning af REIMS II-parten. Denne forpligtelse omfatter ikke indenlandsk post. Desuden omfatter forpligtelsen ikke forsendelser, som afsendere med bopæl i den udbringende REIMS II-parts hjemland sender eller får sendt i et andet land for at opnå lavere takster som følge af denne forpligtelse. Inden for rammerne af Domstolens gældende og kommende retspraksis gælder sidstnævnte undtagelse fra forpligtelsen både forsendelser produceret i det land, hvor afsenderen har sin bopæl, som derefter transporteres over grænsen, og forsendelser produceret i et andet land. Samme vilkår om tredjemands adgang gælder alle andre særlige ordninger for takster og priser i henhold til aftalen, som skal anvendes mellem REIMS II-parterne. Det er især tilfældet med hensyn til vilkårene for adgang til niveau 3-takster og udbringning af grænseoverskridende adresserede reklameforsendelser i henhold til REIMS II-IDM-aftalen. Andre operatører, der konkurrerer med REIMS II-parter om udbud af udgående grænseoverskridende posttjenesteydelser i et andet REIMS II-land, skal have adgang til sådanne takster på vilkår, som ikke er diskriminerende i forhold til de vilkår, den udbringende REIMS II-part tilbyder REIMS II-parten i afsenderlandet.

(1) På nuværende tidspunkt UNEX og Diagnostic.