Nørrebro Lokalhistoriske Forening Og Arkiv

ÅRSSKRIFT 2011

NØRREBRO LOKALHISTORISKE FORENING OG ARKIV Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag i FORENING OG ARKIV måneden på Biblioteket Blågården mellem kl. 17-19, eller efter aftale, undtagen Nr. 25, februar 2012 i juli og august måned, hvor vi holder ISSN: 1902-0422 sommerferie.

Redaktion: I øvrigt kan man henvende sig i Foreningens bestyrelse. bibliotekets åbningstider: Adresse: Mandag-torsdag kl. 10-19 Biblioteket Blågården, Fredag kl. 13-17 Blågårds Plads 5, Lørdag 1.4-30.9 kl. 10-14 2200 København N. Lørdag 1.10-31.3 kl. 11-15 Telefon: 35 37 82 00 E-mail: [email protected] Foreningens bestyrelse: Formand: Hjemmeside: Karsten Skytte Jensen www.noerrebrolokalhistorie.dk 22 92 14 05 Forsidebillede: Næstformand: Nørrebros ældste kirke, Skt. Johannes Anja Sandreid Kirke, der havde 150 års jubilæum i 2011. 26 15 83 60 (Se artiklen side 25). Kasserer: Ingrid Bøvith

Bestyrelsesmedlem: Tonny Svanekiær

Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen

Årsberetning 2011

Foreningen/bestyrelsen Arrangementer og aktiviteter På generalforsamlingen den 24. marts Den 14. maj havde vi en vellykket by- var Tonny Svanekiær og John Dickov på vandring langs Søerne i samarbejde valg til bestyrelsen. Tonny var villig til med Østerbro Lokalhistoriske Forening. genvalg og blev valgt for en to-årig peri- Der var god tilslutning med omkring 60 ode. John Dickov ønskede ikke genvalg. deltagere, og det holdt heldigvis tørvejr Formanden takkede efterfølgende John under hele turen. Karsten Skytte Jensen for hans store indsats gennem mange år var guide på Nørrebro-delen af turen. i bestyrelsen. Poul Andersen, Kirsten Aabel og Verner Zastrow var guider fra Østerbro. Des- Else Roos ønskede ikke genvalg som re- uden havde vi fået lov til at komme ind i visor. I stedet valgtes Lis Melander til re- gårdhaven i Soldenfeldts Stiftelse, hvor visor og John Dickov til revisorsuppleant. en af beboerne, Inge Høyer, fortalte om Formanden takkede Else for mange års stiftelsens historie. samvittighedsfuldt revisorarbejde. Den 25. maj havde vi en byvandring på Siden sidste generalforsamling har der Indre Nørrebro for Børne- og Ungdoms- været afholdt i alt 7 bestyrelsesmøder. forvaltningen, område Nørrebro. Karsten Skytte Jensen var guide. Medlemstallet er stabilt, hvilket vi er glade for. Pr. 1. januar 2012 havde Den 12. november besøgte vi Astrid No- foreningen 139 medlemmer mod 132 acks atelier i Rådmandsgade, hvor jour- sidste år. nalist, cand. mag. Helle Solvang fortalte om Astrid Noack og hendes kunst. Vores faste åbningstid, den første mandag i måneden, fungerer tilfredsstillende. Sidste års lokalhistoriske kalender var Skulle man være forhindret i at komme en succes, så vi besluttede også at ud- denne dag, kan man træffe aftale om en give en kalender for 2012. Vi fik trykt anden tid via foreningens mail-adresse: 500 stk. som blev solgt fra Nørrebros [email protected] eller på boghandlere. Kalenderen solgte godt i tlf. 22 92 14 05. forbindelse med julehandelen og blev ret hurtigt udsolgt.

Arbejde Adler’s historie Af Tonny Svanekiær

Landsforeningen Arbejde Adler blev sociale samliv; i et par dage kunne man få stiftet af sognepræst ved diakonissestif- kost og logi mod noget praktisk arbejde. telsen i København, Nicolai Christian Målet var at fremme ædrueligheden og Dalhoff, for at fremme hjælpen til de animere til en normal arbejdstilværelse. arbejdsløse i form af arbejde frem for Forskellen på arbejdskolonierne og almisser. herbergerne var, at man i arbejdskolonierne kunne blive i en længere periode, Den 3. februar 1911 afholdtes stiftel- hvorimod man på herbergerne kun kunne sesmøde i Grundtvigs Hus i København. overnatte en enkelt eller to nætter. Man Hedeselskabet, hvis leder Enrico Dalgas overnattede i store sovesale på her- også var hovedtaler ved stiftelsesmødet, bergerne, mens man på kolonierne havde havde dekoreret Grundtvigs Hus med 40 enkeltværelser. grantræer alle 5 alen høje, og Dalgas var ikke sen til at se en forbindelse mellem de påtænkte arbejdslejre og manglen på arbejdskraft i statsplantagerne.

Det er da heller ikke tilfældigt, at foreningens første arbejdskoloni, ”Godrum” netop blev placeret på heden, nemlig i Gludsted plantage i den nuværende Silkeborg kommune.

En særlig gruppe, som hjælpen rettede sig mod, var det store antal vagabon- derende og enlige mænd, der var opstået efter landbrugets begyndende affolkning. Lokalforeningerne under Arbejde Adler oprettede fra 1913 både 4 arbejdskolonier og i alt 80 herberger rundt omkring i Arbejde Adlers bomærke - manden med hakken landet. Grundlaget var folkekirken og det - tegnet af Joakim Skovgaard.

Det blev vedtaget at Arbejde Adlers - herved styrkede man mændenes selv- bomærke skulle være den arbejdende værd og ansvarsfølelse overfor dem selv mand med hakken, der symboliserede og kolonien. flid, der således ”adlede” ham. Arbejde Adlers bomærke blev tegnet af kunst- Landsforeningens økonomi var dog ofte neren Joakim Skovgård. Bladet ”Arbejde trængt, så man gjorde flere tiltag for at Adler” skulle udkomme hver 14. dag rette op på dette ved at søge tilskud fra og det skulle tjene til at informere om både staten og via landsindsamlinger. foreningens arbejde samt opfordre til Efter at have toppet med 80 herberger i støtte fra befolkningen. 1919 faldt antallet af disse støt. Organisa- torisk skete der også store forandringer Der var fra starten i 1911 stor tilslutning i årenes løb. til Arbejde Adlers virke og allerede det første år var medlemstallet på 10.000. I Arbejde Adler driver i dag 3 selvejende 1919 var der 50.000 medlemmer, der med optagelseshjem og bofællesskaber for et årligt bidrag på mindst 2 kroner erh- hjemløse misbrugere af begge køn. Dal- vervede sig ret til at henvise omstrejfere hoffsminde i Hoptrup ved Haderslev, til herbergerne. Der kom også hjælp og Godrum i Hjøllund ved Silkeborg og tilskud fra andre institutioner der så hvor endelig Roskildehjemmet i Roskilde. betydningsfuld en opgave der her var Der arbejdes både i værksteder og ved taget op. landbrug og gartneri. Beboerne har siden 1936 fået almindelig løn ved siden af Et af målene var også at der ikke skulle kost og logi og en revalideringsperiode være mere end 2,5 mil mellem hvert er normalt seks måneder. overnatningssted – herved forhindrede man at vagabonder og andre hjemløse Arbejde Adler og Thorsgade tog ophold i lader og udhuse. Thorsgade kan med sikkerhed spores tilbage til starten af 1850’erne – her ses den Befolkningen udgjorde på det tidspunkt på flere topografiske kort som en ”stikvej omkring 1,7 mio. mennesker, og det mellem Dagmarsgade og Odinsgade”. skønnes, at der i herbergsbyerne årligt Thorsgade var dengang blot en jordvej har været 100 overnatninger pr. 1000 ind- ligesom de få andre gader/jordveje i kvar- byggere. På landsplan leverede Arbejde teret. Thorsgade lå i Kløvermarken som Adler i 1917 i alt 63.462 overnatninger. området kaldtes dengang. Thorsgade fik I 1919 var prisen for en overnatning 2 først sit officielle navn i 1865 og det blev kroner og 50 øre om dagen. Folkene faktisk først endeligt stadfæstet i 1927. fik betaling for det arbejde de udførte De eneste andre gader der med sikkerhed og tjente derved 6-7 kroner om dagen er anlagt før Thorsgade er Allersgade

Postkort fra 1920’erne med motiv fra Arbejde Adlers herberg, Thorsgade 40.

og Odinsgade. En af de store jordbesid- Jens Christian Martin Theodor Meyer, dere i kvarteret dengang var brygger og som også var den første bygherre. I 1856 brændevinsbrænder Christian Hansen blev der opført et stuehus med tegltag Aller, der jo som bekendt fik Allersgade hvor Bogtrykker Meyer boede med sin opkaldt efter sig allerede i 1856. familie og sideløbende havde sit bog- binderværksted i stueetagen og i en lille Som tidligere nævnt etablerede Arbejde tilbygning. Matriklen blev den 25. august Adler fra 1913 til 1919 i alt 80 herberger 1865 tilskødet til blikkenslagermester rundt omkring i landet. Et af disse her- Carl Frederik Wagner, som drev sin virk- berger lå fra 1912 i Thorsgade 40-44 lige somhed fra adressen indtil den 3. oktober ved Dagmarsgade. 1874, hvor viktualiehandler Carl Frederik Jensen får skøde på matriklen. Matriklen, som var på 5000 kvadratalen, havde dengang nr. 171D9, og var i 1855 i Fra den 5. februar 1881 overgår matrikel J. S Jacobsens eje; men blev ifølge skøde 171D9 til xylograf* Johan Georg Leander af 25. marts 1856 solgt til bogbinder Pauli. Han var født i Sachsen i 1838 og

efter endt uddannelse, blev han kaldt til gade 40-44 som på daværende tidspunkt København, hvor han blev xylograf ved var lejet af Frelsens Hær. Arbejde Adler Illustreret Tidende i 1869. Fra 1871 var overtog matriklen den 27. november han chef for det xylografiske værksted, 1912 og de gamle bygninger blev nedre- indtil han overtog det endeligt i 1886. vet. Gennem en husstandsindsamling og Fra 1892 fik han forlagsretten til Illus- 400 medlemmer lykkedes det at samle så treret Tidende, som altså blev udgivet mange penge ind, at man fra 1913 kunne fra værkstedet i Thorsgade helt frem åbne dørene til det nyopførte herberg med omkring 1910. (*xylografi er træsnitning forstanderbolig, sovesale, opholdsrum, af endetræ). køkken, badefaciliteter og et værksted. Det første forstanderpar i Thorsgade Fra 1885 og frem til 1905 blev Thors- var ægteparret Kongsbøl. De boede på gade og kvarteret omkring Thorsgade førstesalen og havde forvalter Carl Aksel bebygget med lejekaserner med små 2 Bay og hans assistent Frederik Christian værelses lejligheder. På begge sider fra Larsen som naboer. Nørrebrogade og ned til Dagmarsgade, stod alle beboelsesejendommene sam- Thorsgade 42 og 44 var selve herberget. menpresset med både for- og baghuse, I 1916 boede her i alt 20 hjemløse enke- flere havde endog 2 baghuse. Retirad- mænd og ugifte samt Emilie Christian- erne stod i gården og de var som regel sen, der var tjenestepige på herberget. i stærkt undertal i forhold til mængden Alderen svingede noget hos beboerne, af brugere. De små kælderforretninger den ældste var tømrersvend Niels Jensen havde udsalg af alskens ting og sager på 65 år og den yngste Lars Christian lige fra dagligvarer til børstenbindere, Hansen var bare 19 år. Der boede også detailhandlere, skomagere og bagere en logerende ved navn Niels Holbæk, han – og senere kunne Thorsgade prale af at var kunstmaler og tegnelærer. Han har være den eneste gade på Nørrebro med sikkert, sammen med forvalter Bay, stået både en kirke, Frelsens Hær og Arbejde for lidt praktisk aktivitet og beskæftigelse Adler. Hele tre kommuneskoler lå lige i til mændene. Kosten blev serveret på nærheden af Thorsgade – Rådmandgades Arbejde Adler, hvor man også bad en bøn Skole fra 1888 – Stevnsgades Skole fra til gud for både arbejdet og det daglige 1915 og Prinsesse Charlottesgades Skole brød. Den kristelige og medmenneskelige fra 1874. holdning på Arbejde Adler var og er stadig vartegnet. Det var svært for Arbejde Adler, som netop blev grundlagt i de år, at få or- Man skal også se samtiden lidt under lup, dentligt fodfæste i København; men man idet 1916 var midt under 1.verdenskrig. havde dog sikret sig forkøbsret til Thors- Selvom Danmark erklærede sig neutrale,

mærkede man hurtigt både varemangel I 1925 var forstanderparret stadig Carl og følgevirkningerne var store prisstig- og Henriette Henriksen, der dog havde ninger på almindelig dagligvarer som øget familien med en søn. Der var også mælk, brød og smør. Det eneste danske en økonoma og 2 diakoner ansat. Arbejde produkt, der holdt prisen under og efter Adlers grundlægger Niels Christian Dal- 1.verdenskrig var øllet. Arbejdsløsheden hoff var, som tidligere nævnt, præst ved og boligmangelen steg hastigt hvilket diakonissestiftelsen, og man ansatte for lagde endnu mere pres på herbergerne. det meste både diakoner og diakonisser Det eneste fag hvor arbejdsløsheden som assistenter ved samtlige af Arbejde var lig med nul, var blandt bryggeriar- Adlers herberger – det var den kristelige bejderne – øllet skulle bare produceres. og afholdende levevis man satte i højsæ- Tendensen med stigende priser på næsten det i foreningen. I 1925 var antallet af alt fortsatte til langt tid efter 1. verdens- arbejdsløse mænd på herberget stadig 22 krig. 1916-17 var også året, hvor der hvoraf de fleste var arbejdsmænd. Frem dukkede rigtig mange københavnske til 1934 var billedet det samme; men folkekøkkener op grundet de hårde tider. 1934 er også året, hvor Arbejde Adlers Folkekøkkenet henne i Heimdalsgade nyopførte herberg åbner i Thorsgade fra 1917 havde en daglig kapacitet på 65. Det blev bygget som anneks til den 5000 måltider á 2 retter, så der har været allerede eksisterende Samuels Kirke fra et menneskemylder af sultne og tørstige 1932. sjæle i kvarteret dengang. Allerede inden 1925 havde Lands- I 1921 var forstanderparret Carl Christ- foreningen Arbejde Adler købt matrikel ian og Henriette Henriksen. De boede på 5072, som var nabomatrikel til kirken. første salen med deres 2 børn Emanuel og Ved folketællingen samme år er den Lydia. Her boede også forvalter Christian registreret som ubebygget og skema- Helmer Lund Nielsen og hans 3 assisten- et er underskrevet af Arbejde Adlers ter, Carl, Anna og Lidith. daværende forstander Carl Christian Henriksen, Thorsgade 40. Matriklen var På selve herberget boede der 22 loger- tilskødet til Foreningen i samarbejde ende og arbejdsløse mænd, hvoraf de med både Kirkekomiteen og Nørrebros fleste var arbejdsmænd; men der var Sammensluttede KFUM, der den 3. april da også en maler, en snedker og en 1924 havde opnået brugsret og skøde sølvsmed iblandt. Anton Pedersen var på matrikel 5070 på den anden side af både assistent og savskærer og han stod kirken op mod hjørnet af Thorsgade og for beskæftigelsen på værkstedet, hvor Mimersgade. Her fik KFUM tilladelse til mændene tjente til dagen og vejen. at opføre en pavillon af træ. KFUM havde ellers haft til huse i lejede lokaler, men

Udsigt over Arbejde Adlers bygning i 1950’erne. Den høje bygning i baggrunden er Samuels Kirke.

var nu lykkelige for at kunne rejse eget Den 8. juni 1934 bliver Arbejde Adlers hjem på egen grund. En landsindsamling gamle adresse og matrikel tilskødet ”Den havde givet så mange penge, at der blev Kristne Forsamling”, som herefter har til ydet et beløb på 50.000 kr. til pavil- huse i Thorsgade 40-44 i mange år. Fra lonen, som blev indviet den 30. august starten i 1934 er det den færøske me- 1925. Her havde Nørrebro KFUM deres nighed, der repræsenterede forsamlingen; virke helt frem til den 12. juli 1937, hvor men alle var velkomne og forsamlingen ejendomsselskabet ”Ørnen” fik tilskødet var aktiv helt frem til 1981, hvor hele den matriklen. Her blev den endnu eksister- ene side af Thorsgade fra Nørrebrogade ende gule murstensejendom opført og til og med Dagmarsgade blev bortsaneret, taget i brug fra 1939-40. det var den sanering, der populært kaldtes

Arbejde Adlers herberg i Thorsgade blev opført i 1934. I dag ligger værestedet “Oasen” i samme bygning. for Fix-Karreen. Allerede fra 1973 be- gen København – konceptet var dog nyttede den færøske menighed Samuels stadig det samme – ”Arbejde for brød”. Kirke til gudstjenester. I 1970 lukker de sidste lokale herberger og Arbejde Adler i Thorsgade nr. 63 Arbejde Adler fik i 1934 opført det nye ophører samtidig som herberg og bliver herberg klods op af Samuels Kirken. ombygget til plejehjem. Byggeriet var i samme stil som kirken og hang pænt sammen som en pas- I starten af 1970’erne blev det tilstødende sende helhed i gadebilledet. Arkitekten plejehjem ”Arbejde Adler” bygget, der Thomas Havning tegnede det nye arbej- hvor garageanlæg og værksteder tidligere dsherberg, der fik plads til 32 mand på havde ligget. Plejehjemmet fungerede enkeltværelser. frem til 2007 hvor Landsforeningen, sammen med en række andre organisationer, Herberget fungerer her fra 1934, men overtager plejehjemmet for at drive det fortsatte umiddelbart efter som en selv- videre som værested og multihus for stændig institution under Lokalforenin- ældre hjemsløse og misbrugere.

10 Værestedet åbnede i foråret 2007 under Kilder: navnet “Oasen”. Værestedet er opstået i Stadsarkivets jordebøger direkte forlængelse af det EGV-støttede Landsarkivets folketællinger og projekt: Organisationen Arbejde Adler, Kraks vejvisere. Fonden Mariehjemmene, Ensomme

Gamles Værn (EGV), Samvirkende Jubilæumsskrift Arbejde Adler Menighedsplejer, Organisationen af Selvejende Institutioner (OSI) og Samu- Illustreret Tidende. els Kirken er gået sammen om initiativet. Egen research hos Landsforeningen EGV er repræsenteret i bestyrelsen for Arbejde Adler projektet ved formand Søren Dræby Christiansen.

Legepladsen i Baldersgade i 1950’erne Af Freddy Hjortespring Christensen

Området ligger på hjørnet af Baldersgade anden ende, hvor der var plads til kost og og Nannasgade og er i udstrækning fra skovl og andet håndværktøj til brug for Balders Plads til Nannasgade, ca.100 m. vedligeholdelsesarbejder. Mandens tril- langt og så smalt som bare 10 m. lebør stod udenfor, op ad den fjerneste Den var delt op i 2 afdelinger, - den gavl, lænket til huset med en kraftig kæde nærmest Balders Plads, var udstyret som og en tilsvarende kraftig hængelås. Jeg legeplads for små børn, med sandkasse, mindes ikke at der var et toilet. vippe og et dobbelt gyngestativ og et Børnenes legeplads udgjorde ca. 1/3 del antal bænke placeret således, at mød- af længden og resten, var et asfalteret rene altid kunne sætte sig et sted, hvor område som var beregnet til boldspil, de havde fuldt overblik over hvad deres fortrinsvis fodbold. børn foretog sig. Det var ikke nogen rar overflade at falde Desuden var der et sort tjæret hus, som på, men så var det heldigt, at en af kvar- havde en åben, overdækket del i midten, terets læger, Dr. Kent, havde sin praksis hvor børn og voksne kunne søge ly i til- i Nannasgade nr. 28, st.tv., som er gavlen fælde af en regnbyge og et opholdsrum i af etageejendommen, der vender ud mod den ene ende, hvor pladsmanden kunne boldbanen. sidde og spise sin frokost og et rum i den Den nederste halvdel af vinduerne i hans

11 Legepladsen i Baldersgade set mod nord. Bag læskuret ses huse på Balders Plads. Foto fra 1970’erne. undersøgelseslokale var matterede for at På boldbanen var der ingen bevoksninger, skærme af mod nysgerrige blikke. hvorimod legepladsen var beplantet langs Dr. Kent var vores huslæge, så der har jeg Balders Plads og ind mod boldbanen. været flere gange. Det var ikke et sted jeg På den side af området, der vender ind brød mig om at komme. mod naboejendommen, havde ejendom- Ud over et stakit af træstaver imprægner- men selv sat buskads og mindre træer. et med sort Carbolinium, på ca. 1 meters Vilde skud kan jo forekomme i kampens højde langs Baldersgade og Nannasgade, hede og når det skete, at bolden røg over var ”Boldbanen”, på alle 4 sider, forsynet hegnet ind til naboejendommens gård, med et 2 meter højt ståltrådshegn for at var det meget besværligt at hente den, opfange evt. vildt flyvende bolde så de idet man så skulle uden om og enten op ikke røg ud på gaden. Helt forhindre på Balders Plads eller ned i Nannasgade dette, kunne hegnet dog ikke, og så var for at finde porten til gården, - hvis altså det en ”selvhenter”. man ikke var stor - eller modig nok til Fra Baldersgade var der 2 indgange, én til at kravle over trådhegnet, som heldigvis legepladsen og én til boldbanen. Desuden ikke havde pigtråd på toppen. var trådhegnet mellem de to afdelinger, Under alle omstændigheder gik der lidt afbrudt på en strækning af et par meter. tid med det, til stor utilfredshed for de

12 andre spillere på banen der så bare stod med skruebeslag og en spindel, kunne og ventede til ingen nytte. spændes fast på siden af sålen, hvad enten Som boldbane havde arealet en kede- det var på skistøvler eller almindelige lig skavank, idet den skrånede svagt i sko eller værst, gummirøjser, der ofte langsgående retning med fald mod Nan- var for store. Det at stå på skøjter blev nasgade, og derfor var det sværere, at også derefter, da det var uundgåeligt at spille fodbold den ene vej end den anden, vrikke over i anklerne og rigtig elegant hvilket gav holdet i den høje ende en skøjteløb blev det aldrig til, ikke før vi fordel. Der var dog også den mulighed, blev så gamle at fødderne voksede knapt især når vi ikke var så mange, at spille så hurtigt, og det kunne ”betale sig” at til det samme mål, og så håbede vi på, investere i et par brugte ishockey-skøjter, at målmanden ville være neutral i sine eller for pigernes vedkommende, ofte redninger over for begge holds skud på kunstløberskøjter. mål. Den mest forekommende leg på skøjter var ”fangeleg”. Én blev udvalgt til at Udendørs skøjtebane være fanger og begyndte så at jage de Om vinteren, når der var perioder med andre deltagere rundt på banen efter at frost, blev asfaltbanen sprøjtet over med han havde talt til 10. Når én var blevet vand, der så frøs til is, hvorved der opstod fanget, deltog han eller hun også i jagten en OK skøjtebane. Det var en kommunalt på den næste o.s.v., indtil den sidste var ansat mand, der mod ”nattakst” ofrede fanget. noget af sin nattesøvn for at kvarterets Den der var blevet fanget først, blev så børn og unge kunne have et sted til leg valgt til at være fanger i næste runde. og motion - og tiden til at gå. Det hændte af og til, at én, eller et par Det nævnte forhold, at banen skrånede af pigerne, provokerede drengene til at nedad mod Nannasgade, havde den løbe efter sig, og den ”opfordring” var vi ulempe, når det drejer sig om at få vandet ikke sene til at følge op på, og det varede til at fordele sig i en jævn lagtykkelse, at sjældent længe, før der var nærkontakt og islaget blev meget tykt i den lave ende trods den vinterlige, varme påklædning, og tyndt i den høj ende. kunne der forekomme lidt famlende og Dette havde den uheldige konsekvens, at til tider mislykket krammeri, som resul- skøjterne hurtigt skar igennem det tynde terede i kokette pigehvin fra et dårligt islag og kanterne på skøjtejernet blev oplyst hjørne af banen. slidt runde mod asfalten under isen, så Den slags kunne være indledning til, at der ikke mere var noget ”bid” i skøjterne, man efterfølgende begyndte at ”komme og så er det svært både at sætte fra, dreje sammen”, og sådan noget var nyt og og ikke mindst at bremse. meget spændende dengang man lige var De fleste af os havde skøjter af typen der kommet ud af barndommen.

13 Ledvogterhuset og Kirsten Af Freddy Hjortespring Christensen

Rovsinggades udmunding i Tagensvej set i retning af Bispebjerg. Foto: FHC, marts 1963.

Mellem Rovsinggade og “De tre Søstre”, Huset var solidt og typisk byggeri, som på Tagensvej nr.148, lå der helt op i den slags Statsbane-huse er, - eller var, 70´erne, et gammelt, gult murstenshus - ikke særlig stort og med en skorsten på den tilhørende, ganske store grund centralt placeret i huset. Der var også en og både hus og have, lå ca.1 meter under lille muret bagbygning. Det hele bar præg gadeniveauet, med 3 - 4 trappetrin ned. af mangelfuld vedligeholdelse. Langs fortovet ind mod grunden var der Huset tilhørte Staten og i min opvækst, et trådhegn og ved nedgangen var der et var det udlejet til en banearbejder. ophold, hvor der engang havde været en Han havde én, med mig jævnaldrende vinkeljerns låge med trådnet. datter, som hed Kirsten, og som i puber- Huset havde ligget der siden begyndelsen teten voldte sin far mange bekymringer, af 1900 tallet, og oprindeligt var det et da hun var “fremmelig” og “forfløjen”, Ledvogterhus fordi et jernbanespor en- og blev betegnet som “drengeglad”, og gang havde -, eller skulle have krydset fik derfor nogle grimme øgenavne. Hun Tagensvej dér. gjorde tidligt meget ud af sit udseende,

14 overdreven syntes vi og ville gerne være vinduer, og så spænet væk når den lille sent ude. tætbyggede mand kom ud for at jage os knægte væk. Det var det, vi synes var det Det er ikke mit indtryk, at vi lokale sjove. Manden var nogle gange forberedt, drenge synes at der var noget særlig og stod så på lur bag hushjørnet og det tiltrækkende ved Kirsten, - ansigtet og skete så, at én af os blev “snuppet” og fik håret var såmænd meget pænt, men hun en “rusketur”, men han slog os aldrig. var mager og manglede næsten former, Jeg har oplevet, at faderen dukkede op men hva´, hun var jo heller ikke færdig ved Nørrebro parken en vinteraften, hvor med at vokse endnu. der var aftenskøjteløb og glade dage blandt ungdommen. Faderen kom for at Det mest interessante ved hende var nok hente sin “vilde” datter, hvilke vi andre den indbildte forventning om at man 14 - 16 årige syntes var lidt af et overgreb måske kunne få en bid af “kagen”, selv- og ydmygende for Kirsten, som strittede om hun blev anset for at være “billig”. voldsomt imod medens faderen beslut- Jeg mindes ikke at have set en mor på somt trak sin datter hjemad i armen. stedet, så faderen kan have været skilt eller enkemand. Først som voksen forstår man godt faderes uro for at datteren skulle komme Ud over at passe sit arbejde ved banen, i “ulykke”, hvilket sikkert var velbe- dyrkede Kirstens far grøntsager på det grundet. meste af den kæmpe store grund, og netop på grund af størrelsen og at han Om Kirsten er kommet under forsorg var alene om det hele, kneb det med eller stukket af hjemmefra eller hvad, at overkomme pasningen, så grunden i ved jeg ikke, men efter hun var nået perioder lignede et vildnis. konfirmationsalderen, eller deromkring, Jeg har aldrig været inde i huset, men så vi hende ikke mere, og så vidt jeg har adskillige gange, som en form for husker, var der ingen af kammeraterne i drengestreger, været nede ved huset og nabolaget, der var tæt nok på til at havde drillet manden ved at banke på husets “føling” med udviklingen.

15 Nørrebros monumenter 1901 – 2010 Af Anja Meier Sandreid

Rundt om på Nørrebro støder man ofte på et monument – en skulptur, et springvand eller et mindesmærke. Denne artikel vil gennemgå de overordnede kendetegn for Nørrebros monumenter i perioden 1901 til 2010 fordelt på tre tidsperioder

I årene fra 1901 til 1945 centrede en stående eller er de derimod forældede del af de nye monumenter på Nørrebro og bør fjernes? På Nørrebro er der i sig om mennesket som motiv. Fra 1945 dag opstillet ca. 40 monumenter. Hvert til 1990 blev der ikke opstillet særligt monument er en fortælling om den peri- mange monumenter på Nørrebro, men ode, det blev fremstillet i og om byens de der blev sat op var ofte abstrakte og historie. Nørrebros monumenter er et nonfigurative. Og i perioden fra 1990 til unikt udsagn om deres samtid og om 2010 afspejlede Nørrebros monumenter bydelens udvikling fra arbejderkvarter ofte bydelens nye multikulturelle karak- til moderne, multikulturel bydel. ter. Monumenter rejses af flere grunde. Nogle gange for at fortælle samtiden og 1901 til 1945 – Mennesket som motiv eftertiden om vigtige begivenheder eller I årene 1850-1920 havde borgerskabet personer. Denne fremhævelse af nogle størst indflydelse på, hvilke monumenter begivenheder og personer betyder ofte der blev rejst i København og andre en nedgradering af andre. Andre gange danske byer. Monumenterne skulle hæ- er monumenternes primære formål at dre royale personer, danmarkshistoriens udsmykke byens rum. Uanset formålet, helte eller personer fra borgerskabet selv kan monumenter være uvedkommende som en del af opbygningen af en dansk for nutidens forbipasserende. I de senere national identitet. Nørrebro opstod som år har der i København været diskussion brokvarter i midten af 1800-tallet, men om byens monumenter. En diskussion, først efter århundredeskiftet blev der der især blussede op, da Københavns rejst monumenter i den nye bydel. Det Kommune i 2004 offentliggjorde den første monument, der blev sat op på første samlede plan for byens skulp- Nørrebro var typisk for tiden en hyldest turer. Spørgsmålet var, om det er alle til en person fra borgerskabet. Wilhelm monumenter i København der stadig Bissens buste af A.D. Jørgensen blev er eksistensberettigede? Skal de blive rejst i 1901 foran Landsarkivet på Jag-

16 tvej. A.D. Jørgensen var historiker og Billedhuggeren Kai Nielsen og arkitekt Nørrebros monumenter rigsarkivar og skrev bl.a. 40 fortællinger en Ivar Bentsens monument ’Det arbej- 1901 – 2010 af fædrelandets historie som en del af dende folk’ på Blågårds Plads blev opført den nationale bevægelse i Sønderjylland i årene fra 1912 til 1916. Inden da havde Af Anja Meier Sandreid efter krigsnederlaget i 1864. Gaderne i Københavns Kommunes Kunstfond dog området omkring Rigsarkivet blev også præsenteret et forslag af maleren Theodor opkaldt efter sønderjyske politikere som Phillipsen til en figurgruppe med to bryg- Florsgade, Hiort Lorentzens Gade og gerknægte, der slæbte på en stor øltønde, Krügersgade. Et andet af de første monu- hvorfra der skulle udgå et springvand menter på Nørrebro var billedhugger Ru- samt på kummens sider skulle være dolph Tegners skulptur ’Mod lyset’ som i svirende og dansende mænd og kvinder. 1910 blev opstillet på Blegdamsvej foran Det forslag mødte dog modstand hos Rigshospitalet. Den skulle hylde lægen byens afholdsorganisationer, der mente, og den senere nobelprismodtager Niels at monumentet ville forherlige drikkeri. Finsens arbejde med lysets indvirkning Monumentet på Blågårds Plads blev i på huden og især de gode resultater med stedet Kai Nielsen og Ivar Bentsens, behandlingen af hudsygdommen lupus som bestod af en rektangulær, flisebelagt vulgaris (hudtuberkulose). Skulpturen plads omkranset af en lav sokkel i granit består af tre siddende kvinder og en dekoreret med 16 figurer som repræsen- stående mand på en groft tilhugget sok- terede datidens erhverv og håndværk. kel, som vender deres ansigter mod og Pladsen blev skabt til at blive brugt strækker kroppen mod sollyset. Mange – f.eks. til politiske møder, dans og børns kritikere i samtiden fandt monumentet leg. I pladsens ene side blev indfældet en stødende pga. de forvredne positurer, og scene og talerstol omgivet af seks træer i folkemunde fik det hurtigt titlen ’mave- udhugget i granit. Træerne var omgivet pinen’. Nørrebros første monumenter var af figurer af børn. Den forsænkede plads domineret af en borgerlig kultur, men gav børn mulighed for at lege uforstyrret, underligt nok blev der ikke rejst monu- mens pladsens skulpturers runde former menter over kongelige personer. 25% af gjorde dem gode at klatre på. Kai Nielsen alle monumenter i Danmark rejst over skrev om pladsen: ”Pladsen bliver for personer er ellers en hyldest til kongelige Arbejderne og mere endnu stadig væk – men ikke på Nørrebro. de nye der kommer, deres Børn forstaar Du. Vel den første i hele Verden, der er Efter år 1900, og især efter 1. verdens- reserveret ’Socialisten’ og ’Unger’.” Kai krig, kunne andre end borgerskabet be- Nielsens og Ivar Bentsens Blågårds Plads gynde at påvirke udsmykningen af byens var i høj grad en hyldest til beboerne i rum. Det næste monument på Nørrebro arbejderkvarteret Nørrebro. Den skabte blev derfor en hyldest til arbejderne. også debat i samtiden. Maleren Harald

17 Blågårds Plads var en hyldest til Nørrebros arbejdere. Figurerne viser f.eks. en brolægger, murer, smed, bager, skrædder, snedker, slagter, fisker, gartner, grønthandlerkone og en skomager, men også i dag mere uddøde erhverv som en bødker og en fiskerkone. Også arbejdernes fritid er kommet med – f.eks. figuren Middag som viser en grådig grødspiser og Fyraften, som viser en harmonikaspiller.

Slott-Møller argumenterede f.eks. for, ikke kunne have en forædlende og opdra- at udsmykningen af pladsen var et so- gende virkning på arbejderne. cialdemokratisk agitationsnummer, mens tidsskriftet Skønvirke beklagelser over, I perioden begyndte kommunen og andre at figurerne var for karikerede og derfor at få øjnene op for, at hele København – og ikke kun Indre By – havde gavn af udendørs udsmykning. Flere politikere i Borgerrepræsentationen – deriblandt den senere overborgmester H.P. Sørensen – mente, at byens arbejderkvarterer som Nørrebro ville have gavn af mere kunst. Eller som stadsarkitekten Poul Holsøe formulerede det i 1927, så var det ønskeligt: ”at der opstilles moderne dansk Skulptur i Byens nyere Kvarterer . og derved at søge opnaaet en naturlig og

18 nationalt formet Helhed i Gadebilledet.” for de monumenter, der blev opstillet på De nye skulpturer på Nørrebro var altså Nørrebro i disse år. ikke kun tiltænkt som udsmykning, men også til at skabe et fællesskab. Ikke kun 1945 - 1990 – Kunst for kunstens Blågårds Plads, men en stor del af de skyld monumenter, der blev indviet på Nør- I årene fra 1945 til 1980 opstilledes kun rebro i årene fra 1901 til 1945 kredsede ganske få monumenter på Nørrebro. Fra om mennesket. I 1938 blev Frantz Viggo 1960’erne og frem er ellers en periode, Hansens skulptur ’Dansende piger’ hvor der generelt blev opstillet mange opstillet i Guldbergs Have. Skulpturen monumenter rundt om i Danmark. Men har, som flere andre i perioden, børn og Nørrebro gennemgik på dette tidspunkt leg som centralt tema. Den forestiller to store forandringer – fra at være et tætbe- smilende piger, som holder hinanden i boet arbejderkvarter til at blive bysaner- hænderne over kors og svinger rundt. eret. Fra 1980’erne kom der igen gang i udsmykningen af Nørrebros offentlige Et andet af periodens monumenter var rum. De nye monumenter på Nørrebro kunstneren Johannes Hansens bronze- havde det fællestræk, at de ofte – mod- skulptur ’Siddende Unge Mennesker’, sat tidligere opstillede monumenter i som blev indviet 6. november 1942 på bydelen – ikke nødvendigvis lignede et græsplænen ved Dronning Louises Bro. bestemt motiv. I perioden blev der kun Man kan spekulere over, hvad historien sjældent opstillet monumenter til marke- om det unge par er. Ved indvielsen talte ring af begivenheder eller til minde om borgmester Alfred Bindeslev om ”to personer. De nye skulpturer refererede unge Mennesker, der sidder og tænker til sig selv og havde som kunstværk til paa Fremtiden – med Alvor og Fortrøst- opgave at udsmykke byens rum. Der blev ning. Mange vil kunne spejle deres egen ikke længere stillet krav til kunstneren Alvor og Fortrøstning til Livet deri.” I om et bestemt indhold eller et bestemt 1942 – under tyskernes besættelse af formål. Eksempler på disse abstrakte Danmark – lagde mange nok vægt på eller nonfigurative monumenter er Gert disse ord. Politiken var mere socialreal- Nielsens bronzeskulptur som i 1982 blev istisk i sin anmeldelse af Nørrebros nye opstillet ved Sortedam Dossering ved skulptur. Avisen skrev om skulpturen, Læssøesgade eller Ole Vingum Hem- at ” man forestiller sig uvilkaarligt, at pels røde granitskulptur som i 1986 blev den unge Pige sidder og trøster sin Ven opstillet på Rådmandsgade til venstre i hans Arbejdsløshed.” Uanset hvilken for Rådmandsgades Skoles indgang. Et fortælling man tillægger skulpturen af det andet eksempel er Søren Georg Jensens unge par, så er den endnu en fremstilling ’Liggende figur’. Denne bronzeskulp- af mennesket, hvilket var karakteristisk tur blev opstillet i 1982 ved Sortedam

19 Dossering ved Fredensbro. Skulpturen op af muren til Assistents Kirkegård. er en abstraktion over en liggende kvin- Skulpturen er ca. 3,5 m. høj og 2,4 m. defigur, hvilket er værd at lægge mærke bred. Skulpturen består af syv uens gran- til. Monumenter og mindesmærker over itblokke, der stablet ovenpå hinanden. De kvinder er sjældne i Danmark – under 2 er både ru og glatte, rillede, geometriske % af alle monumenter der er rejst over og organiske, kantede og nubrede, skæve personer i Danmark. Men med Søren og lige. Ved at stå op af kirkegårdsmuren Georg Jensens abstrakte skulptur hyldes forener granitskulpturen de dødes og de kvinden alligevel. levendes verden. Skulpturen indgår som Nyt i perioden er også, at de nye monu- en del af omgivelserne. Selvom skulp- menter ofte forsøger at erobre byens rum. turen er abstrakt, så døbte beboerne i I stedet for at blive placeret ophøjet på kvarteret den dog hurtigt ”Kasket Karl” sokler eller på pladser, bliver monumen- med reference til den storrygende og terne nu placeret midt i byens rum. Og alkoholglade hovedperson i avisstriben oftest bliver monumenterne fremstillet af samme navn. til det specifikke sted. Dette ses for eksempel med Jørgen Haugen Sørensens 1990 - 2010 – Det multikulturelle ’De kantede bær’ og de glatte glider’, Nørrebro som i 1984 blev sat op på Nørrebrogade Siden 1990’erne er skulpturkunsten i Danmark begyndt at have en politisk, kritisk eller ironisk holdning til omgivelserne. Ofte har skulpturerne forsøgt at forholde sig til aktuelle emner som racisme, undertrykkelse af minoritets- grupper, homoseksualitet og politivold. En stor del af Nørrebros monumenter opsat i årene 1990 til 2010 har forholdt sig til det nye multikulturelle Nørrebro. Et af de mest kendte monumenter, som er blevet opstillet på Nørrebro siden 1990 er billedhugger Jørgen Haugen Sørensens værk ’Huset der regner’. Skulpturen blev opstillet på Skt. Hans Torv i 1993 i forbindelse med en renovering af torvet under ledelse af landskabsarkitekt Sven- Ingvar Andersson. ’Huset der regner’ Jørgen Haugen Sørensens ’De kantede bær’ og de er hugget i granit, og skulpturen spiller glatte glider’ ved muren til Assistens Kirkegård. på modsætningen mellem de glatslebne

20 Jørgen Haugen Sørensen monument på Skt. Hans Torv med syv vandstråler, hvis højde reguleres af det skiftende vejr og luftens temperatur. Om vinteren står monumentet tørt og bart, mens vandet om foråret vil begynde at pible frem. Om sommeren er ”Huset der regner” et springvand med masser af vand fra vandstrålerne, og monumentet bliver dermed et soppebassin på op til 20 cm. til glæde for bydelens børn. indre flader og det kornede ydre. Skulp- har fundet deres gode placering, skulpturens internationale dimension ses ved, turen “Huset der Regner” er allerede et at granitten kom fra granitbrud i Mar- kendemærke der hilses med glæde og wao i Portugal samtidig med, at Jørgen stolthed af lokaliteten. Det sjældne er Haugen Sørensen fik sin inspiration fra sket, forandring og nyskabelse er blevet blandt andet Indien og Thailand. Monu- til glæde for alle”. En af ideerne med mentet er placeret i en fordybning midt ’Huset der regner’ var, at modsætnings- på pladsen og er et af de få springvand forholdet mellem byens rum og skulptur på Nørrebro. skulle gøres til en pointe i sig selv. Men ikke alle var begejstrede for Nørrebros Avisernes anmeldelser var ved indvielsen nye monument. Der kom især kritik fra meget positive over for skulpturen og det lokale beboere og kunstnerkollegaer. nye Skt. Hans Torv. Berlingske Tidende Nogle kritiserede skulpturen for at være skrev: ”Helheden af plads og skulptur for afvisende, rå og for strittende i forhold virker helsebringende for sindet”, mens til sine omgivelser. Monumentets stør- Politiken skrev: ”Sankt Hans Torv er relse og form gav anledning til, at det modtaget med begejstring. Brostenene hurtigt fik nye, uofficielle navne som

21 ’opvaskestativet’. Mere uheldigt var en stor solidaritet og varme. Det vil vi det, at Skt. Hans Torv og brostenene til gerne sige tak for.” Størstedelen af de renovering af dette nogle måneder inden 3000 chilenske flygtninge, der ankom til indvielsen havde været omdrejningspunkt Danmark slog sig ned netop på Nørrebro. for de voldsomme kampe den 18. maj Dette monument var det første i Danmark 1993 efter afstemningen om Danmarks som blev rejst som en hyldest til en af de medlemskab af EF. Derfor blev Jørgen indvandrer- og flygtningegrupper, der er Haugen Sørensens nye skulptur også ankommet til Danmark siden 1960’erne. kaldt ’vand-kanonen’, ’politikniplerne’ Granitskulpturen var dog ikke kun en eller ’bajonetterne’. hyldest til Salvador Allende, men også

Nørrebro har siden 1960’erne udviklet sig til at være en multikulturel bydel. Også i bydelens nyere skulpturer kan Nørrebros mangfoldighed aflæses. Den første multikulturelle kunstner, der udformede et monument til Nørrebro var Khalil Yassin, hvis skulptur ’De Elskende’ blev opsat på Nørre Allé 7 i 1997. Men indtil 2003 havde ingen af de indvandrer- og flygtningegrupper, der var ankommet til Danmark fået rejst eller selv taget initiativ til at få rejst et min- desmærke. I dette år blev en skulptur af billedhuggeren Claudio Cortes opsat på plænen ved Nørrebrohallen. Skulpturen blev rejst i anledning af 30-årsdagen for militærkuppet i Chile den 11. september 1973 og var en hyldest til den chilenske ekspræsident, Salvador Allende. Initia- I Claudio Cortes’ skulptur er der mange referencer tivet til monumentet kom fra tidligere til Chile. Skulpturen er hugget i chilensk granit og er 1,95 m. høj. Revnerne i skulpturen symboliserer chilenske flygtninge i foreningen ’Chile de dybe sprækker i Chiles historie og geografi, 30’, som ønskede at takke Danmark mens kobberpladerne henviser til Salvador og især københavnerne for den varme Allendes nationalisering af kobberudvindingen modtagelse, de fik som flygtninge 30 år til gavn for folket. Hulningen har samme form tidligere. Som Waldo Salomon fra initia- som den Tiahuanacos-indianerne brugte i deres bygninger til at forstærke lyd, og selve tivgruppen forklarede i 2003: ”Vi blev skulpturens form referer til den brystudsmykning, modtaget med åbne arme og mærkede som Mapuche-indianernes høvdinger brugte.

22 en kommentar til den hårde tone i ind- vandrerdebatten siden 2001.

En anden skulptur som hentyder til det multikulturelle Nørrebro er kunstværket ’Jorden bærer dit aftryk’ fra 2009 af dig- teren og billedkunstneren Astrid Gjesing. Det består af syv genbrugte gravsten fra Garnisons og Bispebjerg Kirke- gårde. Stenene er nedlagt i fortovet syv forskellige steder på Nørrebro, så man uforvarende kommer til at træde på dem. I hver sten er sandblæst teksten ”Jorden bærer dit aftryk” på dansk samt et af sprogene arabisk, engelsk, urdu, fransk, spansk og kinesisk. Stenene centrerer sig om forskellige temaer f.eks. integration (Rådmandsgades Skole), asyl (Brorsons Kirke), det multikulturelle (Blågårds Plads), de fremmedes grave (Assistents Kirkegård) samt alderdom og sygdom (Klarahus, De Gamles By). Dermed bidrager stenene til at understrege temaer, der allerede eksisterer i byens rum. Astrid Monumentet ’Nørrebros Hjerte’ på Aksel Larsens Gjesing er desuden sammen med Inge- Plads består af et 135 cm. højt og rødlakeret borg Plockross-Irminger, Sonja Ferlov og hjerte på en 3 m. høj betonsokkel. På soklens Sigrid Lütken de eneste kvinder, der har fire sider står der ”Vi vil leve sammen” på 11 udformet monumenter til Nørrebro. sprog (arabisk, dansk, engelsk, farsi, kurdisk, persisk, serbokroatisk, somali, thai, tyrkisk, urdu). I 2008 blev beboerinitiativet ’Vi vil bo et fantastisk kvarter at bo i. Men vores her sammen – alle sammen!’ stiftet på kvarter har været udsat for så megen vold Nørrebro som en reaktion på en række og skyderi gennem det seneste år. Nu har skudepisoder med baggrund i rocker- og børnefamilierne på Nørrebro fået nok. bandemiljøet i København og på Nørre- Stop vold og våben. Nørrebro tilhører os, bro. Dagen efter en voldshandling mødtes der bor her. Os alle sammen!” Gruppen gruppen kl. 17 på gerningsstedet for at tog initiativ til monumentet ’Nørrebros genindtage byens rum. Initiativgruppen Hjerte’, som i 2010 blev opstillet på skriver om baggrunden: ”Nørrebro er Aksel Larsens Plads på Ydre Nørrebro.

23 Kunstneren var Bjørn Nørgaard, og det Opsamling store hjerte i monumentet blev lavet af Nørrebros omkring 40 monumenter våben konfiskeret af eller indleveret til forestiller vidt forskellige ting, men har politiet under en frit lejde-aktion i som- igennem tiden alligevel haft visse fæl- meren 2009. Pistoler og knive af metal lestræk. Udvalgte begivenheder, personer blev ophugget hos en autoophugger og og motiver er blevet fremhævet. De første herefter svejset sammen til et hjerte. monumenter på Nørrebro blev rejst for at Symbolikken med våben smeltet om til hylde borgerskabet, mens andre kredsede et hjerte er ikke til at tage fejl af. Menin- om arbejdere eller mennesket som motiv. gerne om monumentet var delte hos om- I årene 1945 til 1990 blev monumenter rådets beboere. Nogle mente, at en skulp- sat op i bydelen primært som kunstnerisk tur ikke ville hjælpe på balladen, mens udsmykning. Nørrebros monumenter har andre var glade for at få noget pænt at i de sidste par årtier desuden flere gange kigge på. Men Bjørn Nørgaard var ikke i afspejlet bydelens multikulturelle karak- tvivl. ”Hvad har vi brug for i dag? […] Vi ter. Nørrebros monumenter er derfor en har brug for at elske hinanden, vi har brug unik fortælling om deres samtid og om for kærlighed, og vi har brug for at forstå bydelens udvikling fra arbejderkvarter til hinanden. Det er meget simpelt, ikke?”. moderne, multikulturel bydel. Og han fortsætter: ”Det, der bidrager, er jo ikke skulpturen, men den samtale, der opstår på grund af skulpturen.”

24 Nørrebro i forvandling fra 1840 til ca. 1875 Af Allan Bäck

Betragtninger omkring udviklingen i en bydel i forbindelse med Skt. Johannes Kirkes 150 års jubilæum i 2011. København uden for voldene mod begyndende industrialisering og dermed Nørrebro i 1840erne indvandring fra land til by, var trængslen Det kan være vanskeligt at forestille stor. Det medførte dårlig hygiejne, dårlig sig, hvordan det man kender i dag, har vandforsyning, der kom fra Sortedam-, set ud tidligere. Men de omgivelser og Peblinge- og Skt. Jørgens Sø, så at sige levevilkår, vi har nu, er kun fremkom- ingen kloakering med åbne rendestene met gennem en lang udvikling. Fra de og dårlig brolægning. Gadebelysningen første bebyggelser ved de lavvandede var tranlamper og gasbelysningen kom strandenge, der lå ud mod Øresund, først til i 1857. kaldet Havn, voksede byens omfang og I denne lille ”storby” vandrede datidens betydning. Der blev anlagt mure og grave berømtheder rundt: Søren Kirkegaard, rundt om byen, så den var beskyttet mod H.C. Andersen, ægteparret Heiberg, fjender. Den voksede sig stor på handel brødrene Ørsted og N.F.S. Grundtvig. og på, at den fra 1500-tallet blev rigets Det var guldalder i København både på faste konge- og residensstad. Det betød det åndelige og det økonomiske område, udbygning af både areal, vold, havn hvor borgerskabet tjente gode penge. og pragtbygninger med både slotte, For den fattige del af befolkningen, der kirker og store borgerhuse. København boede i utætte taglejligheder, fugtige blev en driftig by, der i begyndelsen af kældre og i baghuse, der lå så tæt, at dag- 1800-tallet havde udfyldt de rammer, slyset kun sjældent nåede gårdens grus, der var for byen, der lå i ly af sine for- var risikoen for epidemier som tyfus og svarsværker, som fulgte Østre, Vestre og kolera meget alvorlig, børnedødeligheden Nørre Voldgade og blev afsluttet med var stor og levealderen lav. Nyboder og Kastellet og på Amagersiden I 1853 ramtes København af en ulykke. af Christianshavn. I 1840 havde byen På grund af de uhygiejniske forhold ud- 120.000 indbyggere. Byportene blev brød der en voldsom koleraepidemi, hvor fortsat låst om natten, men mod betal- der døde over 5000 mennesker. Det re- ing kunne man komme igennem f.eks. sulterede i, at de kom gang i udbygningen Nørreport efter 1821. På grund af den af brokvartererne, på arealerne uden for

25 søerne. Disse områder var blevet opgivet de enkelte præster at betjene. som forsvarsområde i 1852. På Øster For Nørrebro gjaldt det, at det, der lå Fælled byggede Lægeforeningen sunde mellem Ladegårdsåen, nuv. Åboulevard arbejderboliger, der både havde lokum og Nørrebrogade var lagt ind under Vor uden for huset, som blot var i 2 etager, og Frue kirke. Det, der lå til højre og helt en lille have, hvor der var lys og luft. ud til Øresund hørte under Trinitatis, og I den modsatte ende af Fælleden var området gik helt ud til Gentofte Sogn. der allerede i 1848 bygget et moderne fængsel og en retsbygning og i 1851 samt Kirken udenfor Nørreport 1857 bygget 2 almueskoler. Fra 1867 Det var ikke første gang, man havde blev Københavns volde opgivet som planer om en kirke uden for voldene; og fæstningsværker, og området mellem det blev reelt heller ikke den første kirke, disse og søerne blev ligeledes frigivet der blev bygget i dette område. til byggeri. I slutningen af 1850erne var Under den pestepidemi, der ramte Køben- der så mange mennesker, der boede uden havn i 1546, blev ligene begravet uden for voldene langs hovedgaderne og dels i for voldene på en plads, der omtrent lå de tilstødende gader, at der var brug for mellem de nuværende Frederiksberggade en kirke. – Nørre Farimagsgade – Nansensgade – Gothersgade. Efter pesttiden gik man Et blik ud mod det ukendte tilbage til at begrave omkring kirkerne Forestiller man sig, at man i 1850 stod på inden for voldene, og kirkegården for- volden ved den gamle Nørreport og så ud faldt. Den blev kun brugt af de fattige og mod vest, ville man kunne se en række blev ikke passet. Får og småkriminelle lave huse langs hovedlandevejene og opholdt sig der, og den ansatte graver ellers blot et landligt område med møller holdt både spille- og drikkebod, ligesom og enkelte lystgårde. Bag sig havde man en af graverne også var ligrøver! For en by med 129.625 indbyggere. Den at kongen ikke skulle se al denne elen- var inddelt i 6 sogne med kirkerne Vor dighed, når han kørte på jagt i skovene Frue, Trinitatis, Helligånds, Vor Frelser, nord for byen, blev der opsat et træhegn. Holmens og Garnisons. Dertil kom Men der var intet læ for hverken præst yderligere Slotskirken, Citadellets kirke, eller følge, når der en sjælden gang var en Vartous kirke samt nogle fængsels- og begravelse. Derfor måtte der gøres noget. hospitalskirker. De store områder på Borgmesteren ville kun opføre et træskur, Øster- Nørre- og Vesterbro var lagt ind men Anders Bøssestøber ville have en under disse kirker og enkelte områder anseelig bygning. Han samlede penge på Vesterbro under Frederiksberg kirke. ind og fik gennemført, at der blev bygget Der var således langt at gå for at komme et kapel i bindingsværk, hvor der sikkert i kirke, og der var mange mennesker for kun er blevet holdt begravelsestaler.

26 Befolkningen voksede uden for voldene. tigt, at man ikke engang nåede at redde I 1622 boede der 123 familier, hvilket klokken. Under belejringen blev stenene har været omkring 1000 mennesker inkl. fjernet og brugt af fremmede, så der var tjenestefolk. Chr. IV ville give disse en intet tilbage af kirken efter fredsslutnin- kirke, og han befalede Universitetet og gen, og den blev aldrig genopbygget. Vor Frue kirke, at de skulle betale for Enhver tanke om nye kirker uden for opførelsen af en grundmuret kirke med København blev glemt i ca. 200 år. 1½ stens murtykkelse på kirkegården udenfor Nørreport. Den skulle stå færdig En kirke til brokvartererne samme sommer. Så let gik det ikke, for Allerede i 1852 var der så mange beboere Vor Frue havde ingen penge og Køben- uden for voldene, at der fra flere kredse havns Magistrat ville ikke betaler noget blev rejst krav om en kirke på Nørrebro. til projektet. Kongen stod dog fast og Det er anslået, at der boede ca. 17.000 skaffede tømmer, mens Universitetet mennesker i brokvartererne. Disse skulle skaffede grundsten. I april 1625 lige før som nævnt kirkeligt betjenes fra Vor Frue kongen tog til Tyskland for at deltage i eller Trinitatis kirke. Disse to sogne havde 30-årskrigen, skrev han tre breve om- omkring henholdsvis 22.000 og 40.000 kring dette kirkebyggeri. Han befalede, sognebørn. Under mærket h-g- skrev den at kirken skulle have et tårn, kaldsretten senere kirkehistoriker, dr. phil. og theol. til præst skal tilhøre Universitetet samt L. Helweg en artikel i Berlingske Tidende stadsbefalingsmanden og de fire bedste den 5. oktober med overskriften: Køben- borgere i byen. Endelig kaldte kongen havn og dens kirker. Her ridsede han det sognepræsten i Hvidover til også at være store behov for en ny kirke op og appel- sognepræst for menigheden ved den nye lerede til, at de forskellige myndigheder kirke. Der var hele tiden problemer med med Københavns Magistrat i spidsen at skaffe penge til byggeriet, men den 18. burde tage sig af denne nød. Allerede et juni 1628 kunne den meget spartanske par uger efter blev sagen fulgt op. Denne bygning indvies. Klokken, der blev sat gang var det en student, Nicolai Holten, op i tårnet, blev skænket af kongen. der i Fædrelandet bl. a. skrev: ” Er det Der var hele tiden problemer med at få ikke muligt, at Menighedens selv kunne den gejstlige betjening til at fungere, og rejse en kirke? Lad der blive bygget en der var mange præster, der sammen med kirke på Nørrebro, lad en åndfuld Mand et andet embede skulle passe ”Kirken forkynde Guds Ord, og man kan være udenfor Nørreport”. vis på, at den Menneskefangst, Herren Dens levetid blev kort. Da svenskerne har forjættet sin Kirke, ligeså lidt skal omringede København, blev forstæderne udeblive dér, hvis Evangeliet først har den 11. august 1658 stukket i brand. Det lydt”. gjaldt også kirken, og det hele gik så hur- Fra Københavns kirkelige konvent, der

27 omfattede så godt som alle præster i Wroblewsky som kasserer og medlem- byen, lød der nu også røster om, at der mer i øvrigt major Fasting, P. D. Feilberg skulle bygges en ny kirke. Man foreslog og J. Glahn. et kirkebyggeri på Nørre Fælled mellem Denne kreds var meget flittige og mødtes Tinghuset og Skolen på Nørre Allé, og hver fjortende dag for at lede indsamlin- man laver et overslag, der sagde, at kirken gen til kirken. Det gik langsomt i 1853. ville koste 30.000 Rd. svarende til ca. 6 Selv om man ikke vidste præcist hvor mil. kr. i nutidsværdi. meget, der skulle bruges for at opføre Inspireret af denne interesse havde nogle en kirke, kunne man se at de 1644 rd., af de første fortalere dannet en komité. der var samlet ind den 9. september plus Den bestod af bankassistent, senere arki- tilsagn om yderligere 358 rd. hvert af de var i Nationalbanken, P. D. Feilberg, as- følgende tre år, slet ikke slog til. Derfor sessor, ejeren af Hjorteapoteket, J. Glahn, tog man nye metoder i brug. Klasselot- cand. theol. L. Helweg, student N. Holten teriet blev kontaktet for om muligt at og maleren Jørgen Roed. Helt typisk for få et særligt lotteri. Det ser ikke ud til tiden var det det bedre borgerskab og de at dette lykkedes, selv om der var stor intellektuelle, der var de toneangivne velvilje for sagen. Derimod gav Stu- omkring den københavnske kirkesag. dentersangforeningen en koncert i juni For at få involveret den kommende i Universitetets festsal. Den gav 358 rd. menighed, indbød de 40 ”gode mænd til Det helt store ryk kom, da pastor emeritus forhandling”, heriblandt den senere sog- O. N. Rafn og hustru i september 1853 nepræst Otto Behrendts oldefar, fabrikør skænkede deres formue på 9000 rd. til Christian Struch, og de blev hurtigt enig den nye kirkes opførelse. Dette beløb om, at der skulle dannes ”Foreningen til ville svarer til ca. 1,8 mil. nutidskroner! Opførelse af en ny Kirke på Nørrebro” I april 1854 afholdt Feilberg i samarbe- Denne forenings første opgave blev at jde med en stor kreds af damer en basar. udsende en opfordring, som Helweg Denne gav hele 4018 rd. et fantastiske havde skrevet. Denne blev trykt i 9000 overskud, hvis man omregner det til eksemplarer og uddelt bredt i byens bedre nutidskroner. kredse. Samtidig blev der igen skrevet en Efter alt dette begyndte kirkekomitéen at artikel i Berlingske Tidende om sagen, se lysere på opgavens løsning. Feilberg så man kunne være sikker på, at en bred udtalte” at med 15 320 rd. i kontanter offentlighed var klar over, at der her var havde man fået fodfæste” Det ville også en opgave, som alle måtte være med til svare til, at man nu havde de første godt at løfte. 3 mil. nutidskroner i kassen. Bland den store forsamling blev der valgt en kirkekomité bestående af L. Helweg Hvor skal kirken ligge? som formand, justitsråd og boghandler Med det gode resultat som fundament

28 Det oprindelige, ambisiøse projekt, hvor der byggedes et antal boliger i forbindelse med kirkebyggeriet. Mangel på penge forhindrede denne del af projektet i at blive realiseret. En plan over kirken med kirkehave og en opstalt, der forestiller kirken med boligerne bag ved. 29 ansøgte komitéen nu både Københavns den endelige tegning antaget sammen kommune og Krigsministeriet om en med et overslag, der sagde, at det ville byggegrund til formålet. Begge myn- koste 70.000 rd. omregnet til nutidsk- digheder var positive. Militæret kunne roner ca. 14 mil. kr. at bygge kirken. godt undvære den yderste pynt af Fæl- Dette forslag blev derefter godkendt i lesparken, der ellers blev brug til træning Kultusministeriet. af soldater. Magistraten forærede en Det var oprindeligt planen, at der bag grund på 34 750 kvadratalen svarende ved kirken ind mod Fælleden skulle op- til 13.692 kvadratmeter til formålet og føres tre sammenhængende bygninger. blev udmatrikuleret som 158 B i Udenbys De to yderste skulle rumme bolig for 30 Klædebod kvarter. Samtidig gav kom- familier, den midterste dels bolig for 24 munen tilsagn om, at komitéen kunne familier, dels et børneasyl. Dette ville søge om midler fra Halds og Brocks være højeste mode, da behovet for at legater. få passet de små voksede stærkt i disse Selv om man nu havde fået tilsagn år, hvor kvinderne måtte tage del i både om offentlig støtte, fortsatte man med fabriksarbejdet og arbejde uden for hjem- samme iver den private indsamling. met for at familierne kunne tjene nok Dette skete igen med en opfordring til til at leve for. Denne del af planen blev samtlige Københavns præster, ligesom dog hurtigt fjernet, ikke mindst på grund der blev sendt en anmodning til alle af de økonomiske udfordringer. Selve Amtsprovsterne, det vil reelt sige hele kirkebyggeriet var vanskeligt nok i sig Sjælland, om at samle ind til den nye selv at få finansieret. Det er interessant kirke på Nørrebro. at tænke, at der 100 år senere blev opført en institutionsbygning præcis på samme Hvem skal tegne kirken? sted, så visionerne fra 1850erne var ikke Der var nu så mange penge i indsamling- helt glemt. skassen og der var etableret en løbende tilstrømning, at komitéen turde tænke på Kirkens arkitekt næste fase: Tegning og påbegyndelse af Severin Theodor Emilius Sørensen var byggeriet af kirken på Nørrebro. som nævnt blevet udvalgt til at opføre Nu blev Kunstakademiet inddraget og kirken på Nørrebro. Han var født den der blev afholdt en konkurrence. Der 25. februar 1825 i København og døde var ingen prisvinder, men arkitekt The- samme sted allerede den 5. maj 1867. odor Sørensens forslag blev valgt som Han var uddannet snedker, og blev hereft- det bedste. Efter at det havde undergået er optaget på Kunstakademiet. Her var en række ændringer i samarbejde med han blandt de lovende elever, der modtog professor Høyer, konferensråd Thomsen både den lille og store sølvmedalje. I og arkitekt og tømremester Kayser, blev 1850 fik han æresmedaljen i arkitektur

30 og senere den lille guldmedalje. gennemsnitlige lærerløn, politibetjentløn Det var således en betydende arkitekt, der og faglært-brolæggerløn pr. år i 1875 var blevet valgt, og Skt. Johannes Kirke var h. h. v. 2000 kr. – 1000 kr. og 1500 blev så afgjort hans hovedværk. Han kr. og at det kunne opgøres at det årligt arbejdede i syv år sammen med Gottlieb kostede ca. 323 kr. at forsyne en voksen Bindesbøll, som han i flere arbejder lod mand med det nødvendige kvantum da- sig inspirere af. Han arbejdede i alle stil- gligvarer. Dertil skal så lægges udgifter arter og Skt. Johannes Kirke blev tegnet til husleje og skat. Sidstnævnte var dog og opført i sengotisk stil inspireret af his- kun en ganske lille del af indkomsten i toricismen, Oluf Mortensens våbenhus sidste halvdel af 1800-tallet. på Roskilde Domkirke og af Bindesbølls Gennemsnitligt er årslønningerne for de Hobro kirke. Inden sin død gennemførte tre faggrupper i 2010 opgjort til 360.000 Theodor Sørensen også et andet markant kr. – 357.000 kr. og 314.000 kr., og om- byggeri i det daværende sogn: Alderstrøst kostningerne til dagligvarer for en voksen på Nørrebrogade 9 opført af Københavns er ca. 12.000 kr. Håndværkerforening i 1863. Man kan også sammenligne prisen på Han havde betinget sig 4 % af den udvalgte varesorter til at belyse, hvor anslåede byggesum på 70.000 Rd. i hon- stort et offer de enkelte givere blandt de orar for tegninger, overslag og ledelse af private indsamlinger ydede. arbejdet til det var fuldført, altså 2.800 Gaverne blev givet i Rd. eller skilling, Rd. Efter kirkens indvielse ville bestyr- hvor 1 Rd. var lig med 2 kr. ved ind- elsen for kirken påskønne hans dygtighed førelsen af kronen i 1875. Værdistignin- yderligere. De bevilgede derfor et gratiale gen på kroner er flere steder angivet til at på 500 Rd., der blev taget fra et legat, som være 100 gange fra 1875 til i dag, 2010. overauditør Skriks havde givet til kirken i januar 1861. Legatet var på 1000 Rd. og Byggekomitéen dannes og resten blev henlagt til et legat til kirken kirkebyggeriet tager form under giverens navn. Da man nu havde planerne færdige var det vigtigt, at der blev dannet en særlig Hvad var pengene værd? byggekomité, der skulle have ansvaret For at få et indtryk af, hvad 70.000 rd. for ledelsen af kirkens opførelse. Derfor svarer til i dag, skal man dels tage om- indkaldte indsamlingskomitéen til et regningen fra den gang til nu, inflationen møde på den nye skole på 1. Dam, der siden 1860erne, timelønningerne og var bygget i 1851 og som i dag rummer leveomkostningerne i 1860erne sam- en børnehave. Man indbød de oprindelige menholdt med nutidens løn og priser i 40, der havde rejst ønsket om en kirke betragtning. Det er et vanskeligt reg- samt alle de bidragydere, der havde givet nestykke, og man må husker, at den mindst 30 Rd. eller tegnet sig for 10 Rd. i 3 år. 31 Fra den oprindelige komité blev der valgt hvorefter biskop Martensen fortalte om følgende: Justitsråd Wroblewsky, arkivar denne dags betydning og meddelte, at Feilberg og assessor Glahn. Desuden kirken skulle opkaldes efter evangelisten valgtes fabrikant Joh. L. Petersen og læge Johannes. Da det var sket, oplæste han P. A. Knudsen. Regeringen tilforordnede inskriptionen på den sølvplade, der skulle etatsråd, dr. jur. Casse og proprietær nedlægges ved grundstenen: Nyegaard, der var eksekutor for arven ”I Kong Frederik d. VIIs niende Re- fra pastor Rafn. Til revisorer valgtes geringsår blev Grundstenen til denne justitsråd Lautrup og voksdugsfabrikant Kirke, som skal nævnes efter Apostelen Meyer. Johannes af Hans Majestæt Kongen Denne bestyrelse gik straks i gang med højtidelig nedlagt byggearbejderne, mens den gamle komité Den 20. Juny 1856”. På pladens anden endnu et stykke tid fortsatte sit indsam- side kan læses: ” I 1852 dannede sig en lingsarbejde. Forening for at afhjælpe Trangen til en Byggepladsen blev udmålt af stadskon- selvstændig Sognekirke for Nørre- og duktøren. Pladsen blev nivelleret og pi- Østerbro. Ved frivillige Bidrag, ved pas- loteret af landinspektør Bentzen, og for- tor Rafns og Kommunens Gavebreve var stråd Rothe lagde planer for kirkepladsen paa den Dag, Grundstenen nedlagdes, fremtidige udseende og beplantning. Der samlet 31.000 Rdl. Henimod halvdelen blev indkøbt og opstablet byggemateri- af Overslagsbeløbet”. aler, og i 1856 lagde man fundamenterne Efter at biskoppen havde sluttet sin tale til kirken, som man håbede kunne stå begav han og kongen med følge hen til det færdig til indvielse i julen 1858. sted bag alteret, hvor grundstenen skulle Biskoppen og kongen blev kontaktet og nedlægges. Feilberg gik foran konge med fik forelagt tegningerne. Det blev aftalt, et marmorskrin, hvori sølvpladen var at de begge ville komme til grundstens- nedlagt, sammen med arkitekten, der bar nedlæggelsen. en fløjlspude, hvorpå murskeen lå. Da alle var på plads, lagde kongen de Grundstensnedlæggelse sølvmønter, der var præget i hans rege- Fredag den 30. juni 1856 kl. 12 ankom ringstid ned i skrinet, der derefter blev kong Frederik d. VII sammen med arve- lukket, lagt ned på det forberedte sted, prinsen og de prinser, der var i byen den hvorefter kongen murede de tre første dag til festlighederne. Regeringen, kom- sten over, mens han råbte: munalbestyrelsen, Københavns gejstlige ”Saa har jeg lagt Grundstenen til denne samt alle bidragyderne var samlet i en kirke til Ære for Gud og til Opbyggelse pavillon, der var bygget til lejligheden. for Menigheden”. Festligheden blev indledt med salmen: Biskoppen lyste derefter velsignelsen og I Jesu navn skal al vor gerning ske, alle gik tilbage til pavillonen, hvor man

32 sluttede med at synge: Guds ord, det er her i begyndelsen af 1858 fik en række vort arvegods. af Københavns førende mænd til at in- Ved denne lejlighed gav kongen 1000 dlede endnu en indsamling. Den gav lige Rd. til kirken og senere kom der i juli og 12.004 Rd., et meget flot og nødvendigt oktober fra kommunalbestyrelsen 5000 resultat! Samtidig indledte bestyrelsen Rd. fra det Haldske og 5000 Rd. fra det en ”4-skillings subskription”, blandt den Brockske legat. kommende menighed og dermed de fat- Der var mange, der valfartede til bygge- tige beboere på Nørre- og Østerbro. Den pladsen for at se, hvordan det hele skred kom til at indbringe hele 1446 Rd. frem. Derfor opsatte indsamlingskomi- Alle disse bidrag til trods var der stadig téen i september 1857 en bøsse ved mangel på midler. Der kom flere krav til byggepladsen, så de besøgende kunne og det oprindelige overslag havde været bidrage med en gave. Dette skete med alt for lavt. Samtidig kom der dyrtid, små beløb ad gangen, men det blev al- hvorfor byggematerialerne blev voldsomt ligevel til 1137 Rd. de følgende år. dyrere, ligesom også arbejdslønningerne steg. Kirken rejser sig I efteråret 1859 var den egentlige kirke- Byggeriet gik planmæssigt frem, men bygning færdigbygget og under tag, men bestyrelsen kunne snart se, at overslags- alt det indvendige samt de udvendige prisen ikke kunne holde. Ved udgangen af trapper manglede. Der manglede også 1857 stod ydermurene færdig og tagkon- belysning og varme i kirken ligesom struktionen kunne rejses den 16. januar kirkepladsen skulle anlægges. Der var 1858. Selve tårnet begyndte man at bygge derfor et godt stykke vej endnu, før end op i foråret 1858, og spiret blev rejst den kirken kunne indvies. 14. september samme år. På denne dag holdt man en fest på tårnomgangen, hvor På dette tidspunkt fik bestyrelsen endnu Feilberg talte og basuner blæste melo- en uddeling fra det Haldske legat på dien: Vor Gud han er så fast en borg. Men 6.200 Rd. til orgel, ur og klokke. Også så var pengekassen også tom! bestyrelsens medlemmer spyttede i kas- Bestyrelsen besluttede derfor at rette hen- sen. Formanden, arkivar Feilberg gav 600 vendelse til regeringen om at yde støtte Rd. til prædikestolen og voksdugsfabri- til byggeriet. Efter en del forhandlinger kant Meyer lovede 1000 Rd. til kirkens blev resultatet, at der herfra blev bevilget dekorering med maling, lakering og et 25.000 Rd. stort rentefrit lån. Samtidig forgyldning. Men selv med disse gaver fik bestyrelsen også udbetalt renterne fra beregnede bestyrelsen, at der endnu man- pastor Rafns gave, hvilket alt i alt gjorde glede 21.000 Rd. for at afslutte byggeriet. det muligt at fortsætte. Og disse penge havde man ikke. Men den dårlige økonomiske situation

33 Igen kom Københavns kommune bestyr- blevet påvist, at der blev brugt mange for- elsen til hjælp. Man bevilgede 10.000 Rd. skellige midler til at indsamle penge på, af det Brockske legat på betingelse af, at men den samlede oversigt over private resten skulle samles ind ad frivillighe- bidrag kan samles på følgende måde: dens vej, så kirken i slutningen af 1861 På Nørre- og Østerbro var der 594 givere, kunne afleveres i fuld færdig stand uden der til sammen gav 907 gaver på i alt manglende arbejder eller gæld. 4.342 Rd. Bestyrelsen gik ind på betingelserne og Fra det øvrige København og provinsen fik snart fra en anonym giver 3000 Rd. undtaget gejstligheden kom der gaver fra og andre 1000 Rd. fra en anden. Desuden 443 personer, som tilsammen donerede igangsatte den igen en husstandsindsam- 15.800 Rd. ling efter en meget indtrængende skriftlig Fra gejstligheden i København og det opfordring. I denne redegjorde man for øvrige Sjælland indkom der i alt 4.302 situationen og betingelserne for støt- Rd. ten fra kommunen og kunne meddele, Desuden kan lægges pastor Rafn og hus- at man nu kun manglede 7000 Rd. De trus formue på 9000 Rd. samt de 1000 kunne gives som engangsbeløb eller i Rd., som Frederiks d. VII skænkede. afdrag over de kommende fire kvartaler. Alt i alt blev der givet kontante personlige Opfordringen blev fulgt op af en artikel i gaver for 34.444 Rd. eller 29,5 % af den Berlingske Tidende, hvor Feilberg kraft- samlede udgift til kirken. igt opfordrede til at give de sidste beløb, Hertil kan lægges bidrag i form af gra- så man ikke fik en Marmorkirke nummer tis arbejde og forskelligt inventar samt 2 i København! uddelingerne fra de to Københavnske Alle disse bønner hjalp. Pengene kom ind legater. Alle disse ting blev omsat i og den 26. juli 1861 kunne kommunens penge og gav sammenlagt en indtægt på 10.000 Rd. udbetales. De manglende 113.951 Rd. hvortil kom renter af obli- beløb var kommet ind og forudsætnin- gationer, salg af græstørv, ikke brugte gen for det sidste kommunale tilskud byggematerialer og litografier af kirken var opfyldt! m.v. i alt 2.875 Rd. Samlede indtægter Op til indvielsen kom der mange gaver var dermed 116.826 Rd. til kirken, så den blev pænt udsmykket til På udgiftssiden androg de egentlige byg- den store dag i august måned. geudgifter 102.996 Rd. I indtægterne var indregnet det gratis arbejde, værdien af Den endelige pris på herligheden og de de forærede materialer samt værdien af modtagne gaver. inventargenstandene med i alt 12.607 Rd. Skt. Johannes Kirke blev grundlagt og Disse blev nu også udgiftsført, hvormed bygget primært ad frivillighedens vej og blev den samlede udgift til kirken på privat initiativ. I det foregående er det 115.603 Rd.

34 Omregner vi dette beløb efter de retning- har det tilhørt Antvorskov Slotskirke. slinjer, der tidligere er beskrevet kostede - Blikkenslager Steenberg, 2 messing kirken i 2011-kroner 23,1 millioner, men kirkebøsser. dette beløb kunne let sættes meget højere, - Smedemester Cumann, jernskab med hvis vi indregner pris- og lønudviklingen speciallås til opbevaring af de hellige samt leveomkostningernes stigning gen- kar, sat til 90 Rd. nem de forløbne 150 år. - Af Halds legat til klokkerne: 841 Rd., til orglet bygget af orgelbygger Gregersen: Det bliver uoverskueligt at opremse 3600 Rd. og til tårnuret: 1600 Rd. alle giverne. Men det er interessant at - Frk. Dahlmann, et fløjlsalterklæde, se, at brede dele af de københavnske værdi 110 Rd. håndværkere, fabrikanter, grosserere og - Bestandig Borgerlig Forening, de brændevinsbrændere var blandt dem, der hellige kar og 2 lysestager af sølv, sat til donerede ting til kirken. 1000 Rd. Af de mange gaver skal følgende specielt Alterkarrerne er fremstillet efter tegning nævnes ikke mindst fordi de gav ting, der af arkitekt Th. Sørensen af guldsmed stadig er i kirkens eje, eller i hvert fald Herreborg. har været det i mange år inden de blev Til kalken er der brugt 631 g. rent sølv, udskiftet. til vinkanden 802 g. til disken 327 g. til - Voksdugsfabrikant Meyer: Maler, lak- æsken 701 g. og til de to lysestager er der erer- og forgylderarbejde for 1.442 Rd. brugt 2812 g. rent sølv. - Arkivar P.D. Feilberg og hustru, præ- - Bogbinder Falck, en bibel til alteret dikestolen sat til 600 Rd. udført af billed- værdi 35 Rd. skærer Brinckoff - Brændevinsbrænder Wilian, en sølv - Stenhugger Jochumsen, en marmordøbe- døbekande med en ren sølvvægt på 514 fond sat til 300 Rd. g. værdi 130 Rd. - Pastor Tørslef, 2 kandelabre af zink til - Stolemager Gislund, en udskåret alteret sat til 300 Rd. lænestol af egetræ samt 12 rørstole til - Handelsgartner Danckert, anlæg af skriftestolen (disse sidste eksisterer ikke kirkehaven med træer og buske sat til længere), værdi 198 Rd. 100 Rd. - Justitsråd, boghandler Wroblewsky - Maskinfabrikanterne Baumgarten & betalte for de 3 gips-basrelieffer over Burmeister, andel af varmeanlægget til kirkens indgangsdøre. De blev udført af kirken, i alt 500 Rd. billedhugger Malthe. - Fabrikant Drewes, betaling med 24 Rd. for forsølvning og reparation af kobber- Frk. Juliane Niedlich skænkede umid- døbefadet, der i 1854 var skænket af delbart efter kirkens indvielse to malerier. - J. F. Fenger i Høje Taastrup. Oprindeligt Det ene forestiller Jesus lader de små

35 børn komme til sig, er en kopi malet af med hjul og lejer af bronze og mess- N. Holbek efter original af Eckersberg ing. På en kraftig støbejernsramme er malet i 1813 som alterbillede til Horne bronzelejerne anbragt som selvstændige kirke ved Faaborg. dele. Hver af dem svarer til de forskellige Det andet forestiller Martha og Maria. aksler. Det har den fordel, at urdelene let Fra en anonym giver fik kirken billedet kan adskilles en af gangen, uden at det Kristus på korset malet af N. W. Fjeld- hele falder fra hinanden, når noget skal skov. repareres. Støbejernsrammen er anbragt Op til indvielsen manglede der en alter- på en kraftig ”stol” af tømmer. Skt. Jo- tavle. P. D. Feilberg ville nødig stå i en hannes Kirkes tårnur består af gangværk situation, hvor der kun var den udskårne og slagværk, der drives af hver sit sæt af ramme. Han havde et stort maleri af Kris- tunge jernlodder, som trækkes op med tus på korset med hans mor og Johannes håndkraft. Det sker stadig, og uret går ved foden. Det var en kopi af et billede derefter præcist og stabilt i en uge. Pen- malet af Rubens. Dette maleri skænkede dulet, der får gangværket til at gå, er 1,3 han til kirken, men det blev formentlig meter langt og er af træ foroven fæstet ophængt i sideskibet, da det nuværende til en fjeder. Forneden er der et jernlod, maleri af Lund efter al sandsynlighed var der er formet som en båd. Urskiverne er opsat på alteret til indvielsen. af glas med sorte påmalede tal og vender ud mod øst, syd og vest, og var som no- Kirkens orgel get enestående belyst indefra, først med blev bekostet af det Haldske legat. Det gaslys, dernæst med elektrisk belysning. blev fremstillet af orgelbygger Jens Gre- Slagværket slår hver halve og hele time. gersen og stod færdigt ved kirkens ind- Dette styres af en slagskive, der regul- vielse i 1861. Facaden var skåret i samme erer slagene på klokken af et par vinger stil som det øvrige inventar og var som af blik, så slagene bliver regelmæssige dette fremstillet af fyrretræ, der var ådret og lige lange. Tårnuret står stadig i sin egetræ med forgyldte stafferinger. simple, men enestående udformning som i 1861 og kræver menneskelig medvirken Tårnuret for at drive kirkens urskiver, der viser er et stykke enestående håndværk, der klokken døgnet rundt. er bevaret og stadig fuldt funktions- dygtigt. Det er bygget af tårnurmager Alterbilledet A. Funch i København, 1806 - 64. Han P. D. Feilbergs alterbillede var ikke den havde været på studiebesøg i den store rigtige løsning. Det passede ikke til den verden og havde der set på moderne fremstillede altertavleindramning. For- tårnure. I modsætning til ældre ure er mentlig kort tid efter indvielsen fik kirken Skt. Johannes Kirkes udført af støbejern det billede, som stadig pryder koret. Det

36 Alteret med “Feilbergs Altertavle”. Efter et billede i Illustreret Tidende nr. 56 fra 21. oktober 1860. forestiller Kristi Himmelfart. Det er malet Vor Frue Kirke efter dennes brand som af historiemaleren J. L. G. Lund. Gen- følge af englændernes bombardement af nem kirkens historie er billedet beskrevet København i 1807. som det, der blev malet omkring 1817 Lunds maleri blev derefter deponeret i Rom. I efteråret 1818 blev det sendt på loftet i Slotskirken og man kom i hjem til Danmark med det formål, at tanke om det, da Skt. Johannes Kirke det skulle være alterbillede i Christians- manglede et alterbillede. Efter kirkens borgs slotskirke. Men det passede ikke synsprotokols indledning ser det ud til, til dette kirkerum og blev derfor tiltænkt at det nåede at blive opsat til indvielsen som alterudsmykning i Vor Frue Kirke. den 25. august 1861. Feilbergs maleri kan Også denne plan blev opgivet, da Thor- dog ses som alterbillede på et billede fra valdsens Jesusfigur samt de 12 apostle Illustreret Tidende 21. oktober 1860, så blev udsmykningen af den nyopførte det står fast, at man havde regnet med,

37 at det var det, der skulle bruges. Det i 1854 først blevet lærer på sin gamle kan derfor ikke helt udelukkes, at det skole, dernæst fra 1857 adjunkt i kristen- var dette maleri, der prydede alteret den domskundskab på Sorø Akademi. 25. august, men det mest sandsynlige er dog at der var Lunds. Feilbergs maleri er Feilberg var meget interesseret i at bringe tilføjet efter opgørelsen over inventar i Frimodt i forslag. Kirkebestyrelsen ville kirkens synsprotokol, der er i udarbejdet have et stort ord at skulle have sagt ved umiddelbart før indvielsen. den endelige kaldelse af præst, så det I det hele taget er kirkens alterbillede var derfor nødvendigt at gøre et grundigt omgivet af en del usikkerhed. Netop i forarbejde. Den 6. august 1858 skrev 2011 har en teologistuderende, Knud Feilberg følgende til Frimodt i Sorø: Børge Pedersen fået antaget et speciale ”Jeg har Grund til at formode, at det er om J. L. G. Lunds arbejder. I det mener kommet til Deres Kendskab, at jeg, skønt han at kunne påvise, at billedet er malet Dem ubekendt, under mine fortsatte Eft- mellem 1845 og 1848. Hvis dette er erforskninger for at finde Manden, der rigtigt, bliver der et forklaringsproblem kunne være skikket til at løse den vist nok tilbage om planerne for placering både vanskelige, men i høj Grad tilfredsstillen- i Slotskirken og i Vor Frue, hvilket er de Opgave at vække et Menighedsliv i dokumenteret i andre kilder. det nye Sogn, som bliver henlagt under Sct. Johannes Kirken ….., har henvendt Hvordan finder man den rigtige Tanken på Dem som den, der af den yngre præst? Slægt var i Besiddelse af Evner og Villie Mens byggeriet stod på var P. D. Feilberg til med Guds Bistand at tænde Lys og Liv meget optaget af, at finde den helt rigtige i den døde eller dorske Masse. Vel har jeg præst til at påtage sig den store opgave ikke Myndighed til at gøre Valg blandt med at forkynde evangeliet og opbygge dem, som i sin Tid, maaske ad Aare, en menighed i et nyt kvarter uden for den indstiller sig som Konkurrenter til det nye gamle by. Embede, men det ved jeg, at Bestyrelsens Feilberg kendte sognepræsten ved Gar- Stemme eller Ønske vil faa betydelig nisons kirke, N. G. Blædel, som samlede Vægt i dette Anliggende. Saafremt De mange af de unge teologistuderende i sit nu maatte føle Dem kaldet til alvorligt hjem til debatter om kirkelige spørgsmål. at tænke paa Muligheden af at blive Blædel havde hurtigt fået øje på den Præst for Johanneskirken, ønsker jeg ret unge Frimodt, der var født 24. december meget, at De ville give mig Lejlighed til 1828 på Birkendegaard i nærheden af at høre Dem tale fra Prædikestolen; jeg Kalundborg. Han var blevet student fra skulde da gøre mig en Fornøjelse af, paa Borgerdydsskolen på Christianshavn i en nærmere opgiven søndag, at gæste 1848 og var efter endt kandidateksamen Dem i Sorø”.

38 Frimodts svar kendes ikke, men at han 12. juni 1861 blev han ordineret i Vor overvejede tilbuddet seriøst, viser breve Frue Kirke af biskop Martensen. På den fra ham til venner, hvor han omtaler tid kunne tingene gennemføres hurtigt! muligheden og samtidig sin frygt for opgavens omfang. Kort efter blev sog- Jens Christian Rudolph Frimodt nepræsteembedet i Vallensbæk opslået, – kirkens første sognepræst og Frimodt søgte. Han lod det være en Frimodt havde haft betænkelighed ved at vejledning fra Gud om, hvad han skulle, påtage sig opgaven. Andre så dog hans og da han ikke fik dette embede var til- store evner og han var aldrig i tvivl om, buddet fra Frimodt meget tillokkende. at han ville være præst. I sin barndom Den 15. februar 1859 prædikede Frimodt havde han leget med Vilhem Beck, der i Sorø Kirke og Feilberg var blandt var blevet præst i Stenlille på samme kirkegængerne, og han var godt tilfreds. tid, som Rudolph Frimodt var adjunkt Frimodt var ”i Besiddelse af gode Natur- i Sorø. De var begge optaget af de nye gaver som Prædikant, en klangfuld Røst udfordringer, kirken havde i et moderne, og et godt Foredrag”. voksende industrisamfund, og dette Der gik endnu et år hvor alle måtte leve prægede deres liv. De repræsenterede den i usikkerhed. Men den 25. oktober skrev nye præstetype: Menighedspræsten eller Feilberg, at Johanneskirken ville blive vækkelsesprædikanten. Det var derfor færdig i løbet af foråret, og at minis- naturligt for dem begge, at evangeliet teriet var blevet bedt om at udnævne skulle gøres levende og nærværende for embedsmænd og betjening og at biskop- den enkelte. pen ville opslå embedet og glædede sig Samme år som Frimodt blev præst i til indvielsen. ”Kære Frimodt! Mit Haab Skt. Johannes Kirke stiftede Vilh. Beck, staar nu til Dem. Gud har givet Dem Evne Kirkelig forening for Indre Mission i og Dygtighed og, hvad vigtigere er, Tro Danmark. Allerede i 1865 blev Køben- og Nidkærhed til hans Tjeneste: jeg beder havns Indre Mission stiftet med netop ham, at han ogsaa vil give Dem Lyst og Rudolph Frimodt som formand, og der Villie til at paatage Dem dette Embede, blev også tid til at være i bestyrelsen for om De kaldes der til.” Det danske Missionsselskab.. Dette brev må have grebet Frimodt så Frimodt var virkelig et fund for Skt. stærkt, at han allerede den 28. oktober Johannes Kirke, der hurtigt kom til at gav Feilberg sit ubetingede tilsagn om summe af liv og aktivitet. Efter kirkens at søge. indvielse var Frimodt i audiens hos kong Den 18. maj 1861 søgte han embedet Frederik d. VII. Efter overleveringen blev sammen med 9 andre, den 3. juni blev han han spurgt: ”Nå, unge mand, kan du så enstemmigt indstillet af kirkebestyrelsen, råbe mig folket op på Nørrebro?” Da Fri- den 7. juni fik han udnævnelsen og den modt svarede, at det håbede han, svarede

39 den, tværtimod. Han var uden frygt for menneskelige reaktioner og var mester i at sætte fokus på både den samfundsmæs- sige og åndelige nød hos den enkelte, for derefter at pege på vejen til at få denne nød afhjulpet. Denne evne og holdning brugte han også i sine mangfoldige samtaler med mennesker. Menigheden sluttede op om deres præst og ”man kendte hinanden godt i Johannes”, som V. Nannestad skriver i Portrætter fra Kirken. Men han tog skarpt afstand fra den begyndende socialistiske bevægelse, som han betragtede som ugudelig. Det betød ikke, at han ikke ville være med til at skabe bedre forhold for sin menighed. Denne hjælp skulle blot tage sit udgangspunkt i næstekær- lighedsbuddet. Derfor blev Københavns Indre Mission også grundlaget for mange Rudolph Frimodt, 1828-1879, kirkens første af de sociale og sundhedsmæssige insti- sognepræst. tutioner, som vi bygger vort velfærds- samfund på. kongen: ”Du skal ikke tvivle om, at hvem Frimodt var tilmed engageret i søndags- kongen giver et embede, giver Gud nåde, skolebevægelsen og Magdalenehjem- når han beder ham derom”. met på Jagtvej, der var et opholdssted Og Frimodt fik nåde til at råbe mange på for prostituerede, hvor de fik tilbudt et Nørrebro op. Som prædikant talte han ud socialt fællesskab og et hjem. De skulle fra sin stærke personlighed og tro på en mødes med forståelse, kærlighed og varm og vedkommende måde. Kristus var respekt. Målet var at få dem gjort til altid i centrum og han beherskede sproget respekterede piger, men det var et hårdt på en måde, der var enkel og nærværende arbejde mod fordomme også inden for samt fik hver enkelt tilhører til at føle, at kirkelige kredse. Men Københavns Indre der specielt blev talt til ham. Mission og Frimodt så opgaven og mente Der var virkelig mange, der flokkedes om ikke, at den slags socialt hjælpearbejde ham, og kirkens mere end 1000 pladser var overflødigt. var fyldt til gudstjenesterne. Han blev Sidst men ikke mindst var det Frimodts populær, ikke ved at tale folk efter mun- fortjeneste, at det stærkt voksende Skt.

40 Johannes Sogn, inden hans død den 29. Dernæst var turen kommet til Østerbro. marts 1879, var blevet delt 2 gange med Igen var Frimodt med til at tage initia- hver sin sognekirke. Først stod han i tivet, der begyndte ved et stormøde på spidsen for indsamlingen til opførelsen Ravnsborg den 15. december 1875. 30 af Skt. Stefans Kirke på Ydre Nørrebro, – 40 af de deltagende mænd tegnede sig der blev bygget for 68.000 kr., der alle på stedet for 20.000 kr. til opførelsen af blev indsamlet og grunden blev skænket den nye kirke. Kirken blev denne gang kirken af baron Løvenskjold, der ejede kun delvist finansieret af indsamlede landstedet Kirstinedal. Da Frimodt ønske midler, idet 40.000 kr. samt grunden, var, at ”der skulle opføres en kirke til de der blev udstykket fra Fælleden med fattige i Lygtekvarteret” fik den navn Krigsministeriets godkendelse, kom fra efter en af de syv fattigforstandere i den kommunen. Dette medførte, at Skt. Jako- første menighed i Jerusalem. bskirken blev en såkaldt Magistratskirke, hvor kommunen havde retten til at kalde præst og udvælge det øvrige personale. Menigheden bidrag selv med 85.000 kr. ud af den samlede byggesum på 175.000 kr. hvortil kom en præstebolig til 19.807 kr. Men ved indvielsen var alt betalt og der var tilmed et overskud på hele 10 kr. og 65 øre. Kirken fik navn efter Johannes` bror, Jakob, og dens første præst kom fra Skt. Johannes Kirke. Det var den tidligere kateket her, Peter Krag, der blev Jako- bskirkens første sognepræst, og han fik nærmest overdraget Frimodts åndelige testamente omkring menighedsliv og –vækst. Dette resulterede i, at Krag fik Københavns største menighedssamfund, der kom helt op på 1200 medlemmer. De samledes i mange år indtil bygningen af Jakobskirkens menighedshus i 1901 i Bethesdas festsal. Samtidig med alle disse udadvendte aktiviteter havde Frimodt og hans senere hjælpere uhyre travlt med at betjene den hurtigt voksende menighed med gud-

41 stjenester og kirkelige handlinger. kirken blev Frederik d. VII modtaget af Det var derfor ikke mærkeligt, at Frimodt biskop Martensen og kirkebestyrelsen, i 1868 – 69 blev alvorlig syg og måtte der ledsagede ham, arveprinsen og de- være væk fra sognet dels i Tyskland, dels res følge op i koret. Derefter fulgte en i Italien. Da han vendte tilbage følte han præsteprocession, hvoraf de første bar sig stærk og frisk igen, men har nok haft de hellige kar ind. De blev givet til bis- en fornemmelse af, at hans store engage- koppen, der satte dem på alteret. Efter ment og arbejdsindsats reelt tog for hårdt indgangsbønnen sang koret første del af på ham. Han var kun lige fyldt 50 år, da Ingemanns og Hartmanns kantate skrevet han den 21. marts 1879 døde til stor sorg til lejligheden, og så holdt biskoppen i hele sognet og dets to udskilte kirkers indvielsestalen, hvor han tog udgangs- menigheder. Hans ungdomsven og senere punkt i de ord, kongen havde sagt ved biskop i Aarhus Johannes Clausen forstod grundstensnedlæggelsen: ”Til Guds ære begravelsen fra Skt. Johannes kirke den og menighedens opbyggelse”. 28. marts. Også pastor Rindom talte og Efter denne tale rejste alle sig og selve kisten blev nedsat i et gravsted på den indvielsen blev foretaget med de dertil østlige side af kirken efter at Vilh. Beck hørende tekstlæsninger, bønner og vel- havde talt og foretaget jordpåkastelsen. signelser af huset og dets indhold. Så prædikede kirkens sognepræst Ru- Den store indvielsesdag, søndag den dolph Frimodt. Han tog udgangspunkt i 25. august 1861 de ord, der står på prædikestolen fra Johs. Kongen havde selv bestemt, at indvielsen Evangeliet 14. kapitel vers 6: Kristus er skulle finde sted den 25. august kl. 10. Da vejen, sandheden og livet. Efter prædiken denne dato kom til kirkebestyrelsen fra blev anden del af kantaten opført. Guds- kabinetssekretæren den 13. august, kunne tjenesten sluttede med den almindelige der trykkes 1050 indbydelser, som blev udgangsbøn læst af provst og konfession- uddelt til autoriteterne, kirkens velgørere arius Münter, hvorefter højtideligheden og så mange som kirken kunne rumme var afsluttet. uden at blive overfyldt. Hele bydelen var i feststemning. Gad- Skt. Johannes Kirke i mål og tal erne var dekoreret med flag og blomster Den første sognekirke uden for voldene og mellem de to tårnbygninger ved men inden for Københavns kommune Peblingebroen, var der udspændt en var et flot bygningsværk. Den var op- guirlande med et stort dannebrogsflag ført som en korskirke i sengotisk stil i i midten. røde mursten med hvide forsiringer og Kongen kom kørende gennem de pyntede udsmykninger i gule sten på granitsokkel. gader til kirken i en gallakaret forspændt Kirken har et hovedskib og to sideskibe, 6 heste og med 4 løbere ved siden. Ved der er dækket af spidsbuer. Disse bæres

42 Kong Frederik d. VII ankommer til indvielsen af Skt. Johannes Kirke. Illustration i Illustreret Tidende. af tykke søjlebundter. Hvælvene er blå- Blågårdsgade. De har måske været støbt malede Væggene er marmorerede med i jern og de var ikke særligt store. Men en lys, gylden marmor og træværket, jernstøberiet kunne dog også støbe i der er udført i fyrretræ, er egetræsådret bronze, så materialet er usikkert. Både og dekoreret med farvestafferinger og på grund af deres størrelse, men ikke forgyldninger. Indvendigt målt er kirkens mindst på grund af deres hårde lyd fik de længde fra våbenhus til koret 31 meter, øgenavnene ”baljen og spanden”. hvortil lægges koret, der er 11,6 meter Kirkens tag var dækket af glaserede langt Dets bredde er 10 meter, mens side- teglsten, mens tårnet var skifferdækket skibenes bredde er 3 meter. Korsfløjenes ligesom apsis. længde er 24,7, meter. Foruden det allerede omtalte inventar Højden i hovedskibet og koret fra gulv er der 56 stolestader, hvoraf de 53 er til hvælv er 11,9 meter, mens den i side- lukkede. skibet er 8,5 meter. Udvendig er kirken 50 meter lang og mel- Siden har Skt. Johannes Kirke ligget i lem korsfløjene 26 meter, mens taghøjden centrum af Nørrebro, og den benævnes er 18,3, meter. Tårnet med spir er 47,5 ikke uberettiget som Nørrebros Dom- meter højt. De 2 klokker er støbt af nyt kirke. metal på Anker Heegaards jernstøberi i

43 44