ÅRSSKRIFT 2011 NØRREBRO LOKALHISTORISKE FORENING OG ARKIV Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag i FORENING OG ARKIV måneden på Biblioteket Blågården mel- lem kl. 7-9, eller efter aftale, undtagen Nr. 5, februar 0 i juli og august måned, hvor vi holder ISSN: 90-04 sommerferie. Redaktion: I øvrigt kan man henvende sig i Foreningens bestyrelse. bibliotekets åbningstider: Adresse: Mandag-torsdag kl. 0-9 Biblioteket Blågården, Fredag kl. 3-7 Blågårds Plads 5, Lørdag .4-30.9 kl. 0-4 00 København N. Lørdag .0-3.3 kl. 11-5 Telefon: 35 37 8 00 E-mail: [email protected] Foreningens bestyrelse: Formand: Hjemmeside: Karsten Skytte Jensen www.noerrebrolokalhistorie.dk 9 4 05 Forsidebillede: Næstformand: Nørrebros ældste kirke, Skt. Johannes Anja Sandreid Kirke, der havde 50 års jubilæum i 011. 6 5 83 60 (Se artiklen side 5). Kasserer: Ingrid Bøvith Bestyrelsesmedlem: Tonny Svanekiær Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen Årsberetning 2011 Foreningen/bestyrelsen Arrangementer og aktiviteter På generalforsamlingen den 4. marts Den 4. maj havde vi en vellykket by- var Tonny Svanekiær og John Dickov på vandring langs Søerne i samarbejde valg til bestyrelsen. Tonny var villig til med Østerbro Lokalhistoriske Forening. genvalg og blev valgt for en to-årig peri- Der var god tilslutning med omkring 60 ode. John Dickov ønskede ikke genvalg. deltagere, og det holdt heldigvis tørvejr Formanden takkede efterfølgende John under hele turen. Karsten Skytte Jensen for hans store indsats gennem mange år var guide på Nørrebro-delen af turen. i bestyrelsen. Poul Andersen, Kirsten Aabel og Verner Zastrow var guider fra Østerbro. Des- Else Roos ønskede ikke genvalg som re- uden havde vi fået lov til at komme ind i visor. I stedet valgtes Lis Melander til re- gårdhaven i Soldenfeldts Stiftelse, hvor visor og John Dickov til revisorsuppleant. en af beboerne, Inge Høyer, fortalte om Formanden takkede Else for mange års stiftelsens historie. samvittighedsfuldt revisorarbejde. Den 5. maj havde vi en byvandring på Siden sidste generalforsamling har der Indre Nørrebro for Børne- og Ungdoms- været afholdt i alt 7 bestyrelsesmøder. forvaltningen, område Nørrebro. Karsten Skytte Jensen var guide. Medlemstallet er stabilt, hvilket vi er glade for. Pr. januar 012 havde Den . november besøgte vi Astrid No- foreningen 39 medlemmer mod 3 acks atelier i Rådmandsgade, hvor jour- sidste år. nalist, cand. mag. Helle Solvang fortalte om Astrid Noack og hendes kunst. Vores faste åbningstid, den første mandag i måneden, fungerer tilfredsstillende. Sidste års lokalhistoriske kalender var Skulle man være forhindret i at komme en succes, så vi besluttede også at ud- denne dag, kan man træffe aftale om en give en kalender for 2012. Vi fik trykt anden tid via foreningens mail-adresse: 500 stk. som blev solgt fra Nørrebros [email protected] eller på boghandlere. Kalenderen solgte godt i tlf. 9 4 05. forbindelse med julehandelen og blev ret hurtigt udsolgt. 3 Arbejde Adler’s historie Af Tonny Svanekiær Landsforeningen Arbejde Adler blev sociale samliv; i et par dage kunne man få stiftet af sognepræst ved diakonissestif- kost og logi mod noget praktisk arbejde. telsen i København, Nicolai Christian Målet var at fremme ædrueligheden og Dalhoff, for at fremme hjælpen til de animere til en normal arbejdstilværelse. arbejdsløse i form af arbejde frem for Forskellen på arbejdskolonierne og almisser. herbergerne var, at man i arbejdskolo- nierne kunne blive i en længere periode, Den 3. februar 911 afholdtes stiftel- hvorimod man på herbergerne kun kunne sesmøde i Grundtvigs Hus i København. overnatte en enkelt eller to nætter. Man Hedeselskabet, hvis leder Enrico Dalgas overnattede i store sovesale på her- også var hovedtaler ved stiftelsesmødet, bergerne, mens man på kolonierne havde havde dekoreret Grundtvigs Hus med 40 enkeltværelser. grantræer alle 5 alen høje, og Dalgas var ikke sen til at se en forbindelse mellem de påtænkte arbejdslejre og manglen på arbejdskraft i statsplantagerne. Det er da heller ikke tilfældigt, at forenin- gens første arbejdskoloni, ”Godrum” netop blev placeret på heden, nemlig i Gludsted plantage i den nuværende Silkeborg kommune. En særlig gruppe, som hjælpen rettede sig mod, var det store antal vagabon- derende og enlige mænd, der var opstået efter landbrugets begyndende affolkning. Lokalforeningerne under Arbejde Adler oprettede fra 93 både 4 arbejdskolonier og i alt 80 herberger rundt omkring i Arbejde Adlers bomærke - manden med hakken landet. Grundlaget var folkekirken og det - tegnet af Joakim Skovgaard. 4 Det blev vedtaget at Arbejde Adlers - herved styrkede man mændenes selv- bomærke skulle være den arbejdende værd og ansvarsfølelse overfor dem selv mand med hakken, der symboliserede og kolonien. flid, der således ”adlede” ham. Arbejde Adlers bomærke blev tegnet af kunst- Landsforeningens økonomi var dog ofte neren Joakim Skovgård. Bladet ”Arbejde trængt, så man gjorde flere tiltag for at Adler” skulle udkomme hver 4. dag rette op på dette ved at søge tilskud fra og det skulle tjene til at informere om både staten og via landsindsamlinger. foreningens arbejde samt opfordre til Efter at have toppet med 80 herberger i støtte fra befolkningen. 99 faldt antallet af disse støt. Organisa- torisk skete der også store forandringer Der var fra starten i 911 stor tilslutning i årenes løb. til Arbejde Adlers virke og allerede det første år var medlemstallet på 0.000. I Arbejde Adler driver i dag 3 selvejende 99 var der 50.000 medlemmer, der med optagelseshjem og bofællesskaber for et årligt bidrag på mindst kroner erh- hjemløse misbrugere af begge køn. Dal- vervede sig ret til at henvise omstrejfere hoffsminde i Hoptrup ved Haderslev, til herbergerne. Der kom også hjælp og Godrum i Hjøllund ved Silkeborg og tilskud fra andre institutioner der så hvor endelig Roskildehjemmet i Roskilde. betydningsfuld en opgave der her var Der arbejdes både i værksteder og ved taget op. landbrug og gartneri. Beboerne har siden 936 fået almindelig løn ved siden af Et af målene var også at der ikke skulle kost og logi og en revalideringsperiode være mere end ,5 mil mellem hvert er normalt seks måneder. overnatningssted – herved forhindrede man at vagabonder og andre hjemløse Arbejde Adler og Thorsgade tog ophold i lader og udhuse. Thorsgade kan med sikkerhed spores til- bage til starten af 850’erne – her ses den Befolkningen udgjorde på det tidspunkt på flere topografiske kort som en ”stikvej omkring ,7 mio. mennesker, og det mellem Dagmarsgade og Odinsgade”. skønnes, at der i herbergsbyerne årligt Thorsgade var dengang blot en jordvej har været 00 overnatninger pr. 000 ind- ligesom de få andre gader/jordveje i kvar- byggere. På landsplan leverede Arbejde teret. Thorsgade lå i Kløvermarken som Adler i 97 i alt 63.46 overnatninger. området kaldtes dengang. Thorsgade fik I 99 var prisen for en overnatning først sit officielle navn i 1865 og det blev kroner og 50 øre om dagen. Folkene faktisk først endeligt stadfæstet i 97. fik betaling for det arbejde de udførte De eneste andre gader der med sikkerhed og tjente derved 6-7 kroner om dagen er anlagt før Thorsgade er Allersgade 5 Postkort fra 1920’erne med motiv fra Arbejde Adlers herberg, Thorsgade 40. og Odinsgade. En af de store jordbesid- Jens Christian Martin Theodor Meyer, dere i kvarteret dengang var brygger og som også var den første bygherre. I 856 brændevinsbrænder Christian Hansen blev der opført et stuehus med tegltag Aller, der jo som bekendt fik Allersgade hvor Bogtrykker Meyer boede med sin opkaldt efter sig allerede i 856. familie og sideløbende havde sit bog- binderværksted i stueetagen og i en lille Som tidligere nævnt etablerede Arbejde tilbygning. Matriklen blev den 5. august Adler fra 93 til 99 i alt 80 herberger 865 tilskødet til blikkenslagermester rundt omkring i landet. Et af disse her- Carl Frederik Wagner, som drev sin virk- berger lå fra 9 i Thorsgade 40-44 lige somhed fra adressen indtil den 3. oktober ved Dagmarsgade. 874, hvor viktualiehandler Carl Frederik Jensen får skøde på matriklen. Matriklen, som var på 5000 kvadratalen, havde dengang nr. 7D9, og var i 855 i Fra den 5. februar 88 overgår matrikel J. S Jacobsens eje; men blev ifølge skøde 7D9 til xylograf* Johan Georg Leander af 5. marts 856 solgt til bogbinder Pauli. Han var født i Sachsen i 838 og 6 efter endt uddannelse, blev han kaldt til gade 40-44 som på daværende tidspunkt København, hvor han blev xylograf ved var lejet af Frelsens Hær. Arbejde Adler Illustreret Tidende i 869. Fra 87 var overtog matriklen den 7. november han chef for det xylografiske værksted, 9 og de gamle bygninger blev nedre- indtil han overtog det endeligt i 886. vet. Gennem en husstandsindsamling og Fra 1892 fik han forlagsretten til Illus- 400 medlemmer lykkedes det at samle så treret Tidende, som altså blev udgivet mange penge ind, at man fra 93 kunne fra værkstedet i Thorsgade helt frem åbne dørene til det nyopførte herberg med omkring 1910. (*xylografi er træsnitning forstanderbolig, sovesale, opholdsrum, af endetræ). køkken, badefaciliteter og et værksted. Det første forstanderpar i Thorsgade Fra 885 og frem til 905 blev Thors- var ægteparret Kongsbøl. De boede på gade og kvarteret omkring Thorsgade førstesalen og havde forvalter Carl Aksel bebygget med lejekaserner med små Bay og hans assistent Frederik Christian værelses lejligheder. På begge sider fra Larsen som naboer. Nørrebrogade og ned til Dagmarsgade, stod alle beboelsesejendommene sam- Thorsgade 4 og 44 var selve herberget. menpresset med både for- og baghuse, I 96 boede her i alt 0 hjemløse enke- flere havde endog 2 baghuse. Retirad- mænd og ugifte samt Emilie Christian- erne stod i gården og de var som regel sen, der var tjenestepige på herberget. i stærkt undertal i forhold til mængden Alderen svingede noget hos beboerne, af brugere. De små kælderforretninger den ældste var tømrersvend Niels Jensen havde udsalg af alskens ting og sager på 65 år og den yngste Lars Christian lige fra dagligvarer til børstenbindere, Hansen var bare 9 år.