Kløvermarken Og Thorsgade Af Tonny Svanekiær
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
1 Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag FORENING OG ARKIV i måneden på Biblioteket Blågården mellem kl. 16-18, eller efter aftale, Nr. 30, februar 2017 undtagen i juli og august måned, hvor vi ISSN: 1902-0422 holder sommerferie. Redaktion: E-mail: Foreningens bestyrelse. [email protected] Adresse: Biblioteket Blågården, Hjemmeside: Blågårds Plads 5, www.noerrebrolokalhistorie.dk 2200 København N. Forsidebillede: Foreningens bestyrelse: Nørrebrogade ved hjørnet af Formand: Møllegade. Foto: Frederik Riise, Karsten Skytte Jensen før 1902. (Københavns Museum). 22 92 14 05 Tryk: Næstformand: Frydenberg A/S Tonny Svanekiær Kasserer: Ingrid Bøvith 20 70 52 08 Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen Bestyrelsessmedlem: John Dickov Suppleant: Anders Lillelund 2 Årsberetning 2016 Foreningen og bestyrelsen Den 10. september havde vi en guidetur Den 12. april 2016 holdt Foreningen sin med Garbi Schmidt, der viste os rundt årlige generalforsamling. På valg var og fortalte spændende om Nørrebros formanden Karsten Skytte Jensen, der indvandringshistorie fra 1885 til i dag. blev genvalgt for en toårig periode. Be- Arrangementet, der var velbesøgt, foregik styrelsesmedlemmerne Vivi Christensen i det smukkest tænkelige sensommervejr. og John Dickov, var begge villige til gen- valg og blev valgt for en toårig periode. Den 20. november deltog vi i et arrange- Desuden blev Anders Lillelund valgt til ment i Stefanskirken. Uwe Brodersen suppleant til bestyrelsen. holdt et underholdende foredrag med temaet Liv og Handel i anledning af Som revisor valgtes Anette Isted Lud- Nørrebro Handelsforening’s 125 års vigsen og som suppleant Bodil Vendel. jubilæum. Vores forening viste en lille plancheudstilling og vi solgte bøger, Medlemstallet har ligget stabilt gennem postkort og kalendere i pausen. 2016. Enkelte er faldet fra. Det er opvejet af, at der er kommet nye medlemmer til. Via vores hjemmeside får vi løbende Vi er taknemmelige for vores trofaste en del henvendelser med spørgsmål om medlemmers støtte og håber at der også Nørrebros historie. De fleste spørgsmål fremover, ved positiv omtale af forenin- kan vi besvare direkte, men hvis vi ikke gen, vil blive en god tilgang af nye er i stand til at besvare spørgsmålene, medlemmer. henviser vi til f.eks. Københavns Muse- um eller Stadsarkivet. Vores hjemmeside bliver holdt a jour af webmaster Thomas Bøvith, der også står Nørrebro Kalenderen 2017 kom på gaden for vores Facebook-side. først i november og blev solgt hos Steen- berg Bog & Idé, Nørrebrogade 163 og Arrangementer og aktiviteter Nørrebro Bycenter, Irma Tagensvej 70 Den 29. maj havde vi en byvandring på samt gennem foreningen. Indre Nørrebro med Jan Janssen. Vores kompetente guide fortalte levende og interessant om bydelens historie. Turen var velbesøgt med omkring 35 deltagere. 3 Kløvermarken og Thorsgade Af Tonny Svanekiær Udsnit af Topograf L. Boths kort over Nørrebro fra 1856. Kløvermarken lå mellem Rådmands- hen til Jagtvejen og igen til højre ned til marken og Havremarken ved Nørre Runddelen, så får man et indtryk af hvor Fælled, nærmere angivet mellem Jagt- stort et område Kløvermarken dækkede. vej og Nørrebrogade og et stykke af I dag indgår Kløvermarken i Mimers- Tagensvej. Som navnet antyder, var det gadekvarteret. et område, med masser af kløver til det græssende kvæg. Kløvermarken blev først udmatrikuleret efter 1806. Området var en hoved- Spadserer man Kløvermarken rundt i matrikel med nummer 171 og litraerne dag, er det turen fra Nørrebros Runddel A til Q, hvilket var i alt 17 matrikler/ ad Nørrebrogade til Heimdalsgade og litraer, der så igen blev udstykket i min- hen til Mimersgade, man fortsætter til dre lodder/parceller, efterhånden som de højre nedad til Rådmandsgade, til ven- blev solgt fra. Efter Kongelig forordning stre op til Tagensvej og videre til højre blev den første danske matrikel, kaldet 4 landgildematriklen, udarbejdet i 1660 var Ølunds Mølle, på matrikel 171A, der og var gyldig fra 1662. Allerede i 1664 havde prydet Nørrebros Runddel på hjør- vedtoges en ny revideret matrikel kaldet net af Jagtvej og Lygtevejen siden 1826, amtsstuematriklen. Fælles for disse hvor den blev bygget af møllermester første matrikler var, at man betalte sin Christian Johansen Ølund, der selv var af ejendomsskat i form af hartkornsskat. møllerslægt fra landsbyen Ølund på Fyn. Hartkorn betyder ”hårdt korn” som var rug og byg. En tønde hartkorn svarede Langs Lygtevejen fra Ølunds Mølle og til værdien af en tønde byg eller rug eller nordpå mod den kommende Thorsgade, 2 tønder havre. I 1844 svarede en tønde lå der i 1840 kun nogle få bygninger med hartkorn til 7 rigsdaler.* De matrikler/ et gartneri, en høker og en hørkræmmer. litraer der blev solgt i Kløvermarken Nabo til Ølunds Mølle var matrikel K dengang i 1840’erne blev handlet efter og her boede i 1840 slagtermester og dette princip. En kvadratalen, som svarer høker Heinrich Glies med sin hustru, en til 0,4 kvm. jord, kostede mellem 50 og datter og en tjenestepige. Ved siden af 100 skilling i 1850’erne. Kløvermarken slagteren lå en hørkræmmerforretning blev senere ommatrikuleret til de numre, og i sidehuset boede Hans Olsen, der man bruger i dag. Der er dog et par lod- var rebslagersvend og sagtens kan have der/parceller, der stadig har det oprinde- arbejdet på rebslagerbanen, der lå tæt lige matrikelnummer, som for eksempel på nuv. Ægirsgade eller banen ved nuv. matr. 171A ved Runddelen, hvor Ølunds Prinsesse Charlottesgade overfor Assis- Mølle lå. tens kirkegården. Der var allerede liv i *(1 RGD=96 SK - omvekslingsværdi i kvarteret i 1840’erne. Disse 2 bygninger 1873 = 2 kr.) lå lige i markskellet, hvor Ølundsgade, nuværende Uffesgade, senere blev anlagt Kløvermarken og Thorsgade 1840-50 og begge er bygget før 1817. Omkring 1840 var Kløvermarken og kvarteret omkring den senere anlagte Lidt længere henne ad Lygtevejen på Thorsgade kun lutter marker afbrudt af matrikel L, lige ved markskellet til den skel, hvor man sagtens kan trække linier senere Thorsgade, lå 3 sammenhængen- til store dele af det nuværende gadenet. de bygninger med et lille sidehus der Der var kun bebygget ganske lidt langs indeholdte 5 lejligheder. Her boede 5 Lygtevejen og Jagtvej og et stykke familier som talte i alt 15 personer. Blandt ned ad den senere anlagte Odinsgade. beboerne var både en muremester, en Området hvor Odinsgade og Thorsgade snedkermester og en maskinbygger med senere blev anlagt kaldtes dengang for deres hustruer og børn. Disse bygninger Bag Jagtvejen eller Kløvermarken. Den lå der indtil Thorsgade blev ført igennem altdominerende bygning dengang i 1840 til Nørrebrogade i 1880’erne. Langs 5 Jagtvejen nede ved nuv. Odinsgade lå Mølle, Lille Ravnsborg ved Kapelvej et par villaer med haver og umiddelbart og Assistens Kirkegården til Nørrebros efter lå der et par gartnerier. På hjørnet Runddel, hvor der lige overfor lå en af Jagtvej og Tagensvej lå Tagens Mølle rebslagerbane, der strakte sig langs nuv. som var opført i 1811 af møllebygger Prinsesse Charlottesgade. Herfra var Jørgen Jørgensen. det videre ad Lygtevejen ud til Hyltebro over Lygteåen ved Lygtekroen, herfra Der boede i 1840 omkring 2200 menne- var der 1600 favne, som svarer til 3 km, sker på hele Nørrebro. I forhold til den til Nørreport og man var rigtig langt ude Indre By bag voldene lå Ydre Nørrebro på landet i Utterslev mark og Brønshøj. langt ude på landet og næsten al trafik Lygteåen havde sit udspring i Lersøen fra byen til det nordlige foregik gennem også kaldet Rørsøen og blev forbundet Nørreport ad Nørre Landevej, hvor man med Ladegårdsåen ved nuv. Fuglebakken på sin vej lige efter broen mellem Pe- Station. Lygteåen blev håndgravet som blingesøen og Sortedamssøen passerede rende under Københavns belejring i 1523 Store Ravnsborg, Blågård, Fuglsangs af Frederik den 1.s soldater under ledelse Thorsgade 45 – 47. Foto: Fritz Theodor Benzen, juni 1902. (Københavns Museum). 6 af feltherre Johan Rantzau og indgår i et Allersgade, Dagmarsgade og Odinsgade omfattende vandledningssystem, som som en forbindelsesvej, så man kunne i dag er totalt rørlagt; men faktisk har komme gennem fra Allersgade og ad fungeret siden 1523. Lygteåen dannede Odinsgade op til Jagtvej eller omvendt. indtil 1901 en naturlig kommunegrænse Thorsgade er givetvis startet som en lille mellem København og Brønshøj. trådt sti i markskellet mellem matriklerne 171D og 171E. Thorsgade 1850-1870 Thorsgade kan med sikkerhed spores Brygger Christian Hansen Aller tilbage til 1856. I det år ses gaden på En af pionererne for opkøb af grunde i Topograf L.Both’s kort over Nørre Fors- Kløvermarken og omkring Thorsgade, tad. Thorsgade kaldtes dengang for ”vej var brygger og brændevinsbrænder mellem Odinsgade og Dagmarsgade”, Christian Hansen Aller (1797-1852). dengang var Thorsgade, ligesom de andre Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde gader i kvarteret blot en jordvej. Thors- i Kløvermarken omkring nuværende gade fik sit navn i 1865, men navnet blev Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og først stadfæstet i 1927. Thorsgade blev Odinsgade. Brygger Aller opkøbte anlagt i det såkaldte “gudekvarter”, hvor således matriklerne 171 litra MNOP gadenavne fra den nordiske mytologi er som var en kæmpematriklel på 4 Litra, dominerende. Odin var den største af alle og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede aserne; og Odinsgade blev da også anlagt området fra Allergade til Ægirsgade og før Thorsgade. Thorsgade løber i dag fra hen til den nuværende Mimersgade. Nørrebrogade til Tagensvej. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750- Omkring 1850 er der stadig kun bebyg- 6000 kvadratalen, som alle solgtes fra. get langs Lygtevejen. På matrikel 171A Aller fik også tilskødet hele matrikel stod Ølunds Mølle stadig og malede mel. 171D den 9. december 1837. Matriklen På litra B, ved nuv. Baldersgade, lå et var på 50.000 kvadratalen, som svarer til gartneri og en høker og på litra C, lige 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor omkring nuv. Bragesgade, stod den anden matrikel.