1 Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag FORENING OG ARKIV i måneden på Biblioteket Blågården mellem kl. 16-18, eller efter aftale, Nr. 30, februar 2017 undtagen i juli og august måned, hvor vi ISSN: 1902-0422 holder sommerferie. Redaktion: E-mail: Foreningens bestyrelse. [email protected] Adresse: Biblioteket Blågården, Hjemmeside: Blågårds Plads 5, www.noerrebrolokalhistorie.dk 2200 København N. Forsidebillede: Foreningens bestyrelse: Nørrebrogade ved hjørnet af Formand: Møllegade. Foto: Frederik Riise, Karsten Skytte Jensen før 1902. (Københavns Museum). 22 92 14 05 Tryk: Næstformand: Frydenberg A/S Tonny Svanekiær

Kasserer: Ingrid Bøvith 20 70 52 08

Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen

Bestyrelsessmedlem: John Dickov

Suppleant: Anders Lillelund

2 Årsberetning 2016

Foreningen og bestyrelsen Den 10. september havde vi en guidetur Den 12. april 2016 holdt Foreningen sin med Garbi Schmidt, der viste os rundt årlige generalforsamling. På valg var og fortalte spændende om Nørrebros formanden Karsten Skytte Jensen, der indvandringshistorie fra 1885 til i dag. blev genvalgt for en toårig periode. Be- Arrangementet, der var velbesøgt, foregik styrelsesmedlemmerne Vivi Christensen i det smukkest tænkelige sensommervejr. og John Dickov, var begge villige til gen- valg og blev valgt for en toårig periode. Den 20. november deltog vi i et arrange- Desuden blev Anders Lillelund valgt til ment i Stefanskirken. Uwe Brodersen suppleant til bestyrelsen. holdt et underholdende foredrag med temaet Liv og Handel i anledning af Som revisor valgtes Anette Isted Lud- Nørrebro Handelsforening’s 125 års vigsen og som suppleant Bodil Vendel. jubilæum. Vores forening viste en lille plancheudstilling og vi solgte bøger, Medlemstallet har ligget stabilt gennem postkort og kalendere i pausen. 2016. Enkelte er faldet fra. Det er opvejet af, at der er kommet nye medlemmer til. Via vores hjemmeside får vi løbende Vi er taknemmelige for vores trofaste en del henvendelser med spørgsmål om medlemmers støtte og håber at der også Nørrebros historie. De fleste spørgsmål fremover, ved positiv omtale af forenin- kan vi besvare direkte, men hvis vi ikke gen, vil blive en god tilgang af nye er i stand til at besvare spørgsmålene, medlemmer. henviser vi til f.eks. Københavns Muse- um eller Stadsarkivet. Vores hjemmeside bliver holdt a jour af webmaster Thomas Bøvith, der også står Nørrebro Kalenderen 2017 kom på gaden for vores Facebook-side. først i november og blev solgt hos Steen- berg Bog & Idé, Nørrebrogade 163 og Arrangementer og aktiviteter Nørrebro Bycenter, Irma 70 Den 29. maj havde vi en byvandring på samt gennem foreningen. Indre Nørrebro med Jan Janssen. Vores kompetente guide fortalte levende og interessant om bydelens historie. Turen var velbesøgt med omkring 35 deltagere.

3 Kløvermarken og Af Tonny Svanekiær

Udsnit af Topograf L. Boths kort over Nørrebro fra 1856.

Kløvermarken lå mellem Rådmands- hen til Jagtvejen og igen til højre ned til marken og Havremarken ved Nørre Runddelen, så får man et indtryk af hvor Fælled, nærmere angivet mellem Jagt- stort et område Kløvermarken dækkede. vej og Nørrebrogade og et stykke af I dag indgår Kløvermarken i Mimers- Tagensvej. Som navnet antyder, var det gadekvarteret. et område, med masser af kløver til det græssende kvæg. Kløvermarken blev først udmatrikuleret efter 1806. Området var en hoved- Spadserer man Kløvermarken rundt i matrikel med nummer 171 og litraerne dag, er det turen fra Nørrebros Runddel A til Q, hvilket var i alt 17 matrikler/ ad Nørrebrogade til og litraer, der så igen blev udstykket i min- hen til , man fortsætter til dre lodder/parceller, efterhånden som de højre nedad til Rådmandsgade, til ven- blev solgt fra. Efter Kongelig forordning stre op til Tagensvej og videre til højre blev den første danske matrikel, kaldet

4 landgildematriklen, udarbejdet i 1660 var Ølunds Mølle, på matrikel 171A, der og var gyldig fra 1662. Allerede i 1664 havde prydet Nørrebros Runddel på hjør- vedtoges en ny revideret matrikel kaldet net af og Lygtevejen siden 1826, amtsstuematriklen. Fælles for disse hvor den blev bygget af møllermester første matrikler var, at man betalte sin Christian Johansen Ølund, der selv var af ejendomsskat i form af hartkornsskat. møllerslægt fra landsbyen Ølund på Fyn. Hartkorn betyder ”hårdt korn” som var rug og byg. En tønde hartkorn svarede Langs Lygtevejen fra Ølunds Mølle og til værdien af en tønde byg eller rug eller nordpå mod den kommende Thorsgade, 2 tønder havre. I 1844 svarede en tønde lå der i 1840 kun nogle få bygninger med hartkorn til 7 rigsdaler.* De matrikler/ et gartneri, en høker og en hørkræmmer. litraer der blev solgt i Kløvermarken Nabo til Ølunds Mølle var matrikel K dengang i 1840’erne blev handlet efter og her boede i 1840 slagtermester og dette princip. En kvadratalen, som svarer høker Heinrich Glies med sin hustru, en til 0,4 kvm. jord, kostede mellem 50 og datter og en tjenestepige. Ved siden af 100 skilling i 1850’erne. Kløvermarken slagteren lå en hørkræmmerforretning blev senere ommatrikuleret til de numre, og i sidehuset boede Hans Olsen, der man bruger i dag. Der er dog et par lod- var rebslagersvend og sagtens kan have der/parceller, der stadig har det oprinde- arbejdet på rebslagerbanen, der lå tæt lige matrikelnummer, som for eksempel på nuv. Ægirsgade eller banen ved nuv. matr. 171A ved Runddelen, hvor Ølunds Prinsesse Charlottesgade overfor Assis- Mølle lå. tens kirkegården. Der var allerede liv i *(1 RGD=96 SK - omvekslingsværdi i kvarteret i 1840’erne. Disse 2 bygninger 1873 = 2 kr.) lå lige i markskellet, hvor Ølundsgade, nuværende Uffesgade, senere blev anlagt Kløvermarken og Thorsgade 1840-50 og begge er bygget før 1817. Omkring 1840 var Kløvermarken og kvarteret omkring den senere anlagte Lidt længere henne ad Lygtevejen på Thorsgade kun lutter marker afbrudt af matrikel L, lige ved markskellet til den skel, hvor man sagtens kan trække linier senere Thorsgade, lå 3 sammenhængen- til store dele af det nuværende gadenet. de bygninger med et lille sidehus der Der var kun bebygget ganske lidt langs indeholdte 5 lejligheder. Her boede 5 Lygtevejen og Jagtvej og et stykke familier som talte i alt 15 personer. Blandt ned ad den senere anlagte Odinsgade. beboerne var både en muremester, en Området hvor Odinsgade og Thorsgade snedkermester og en maskinbygger med senere blev anlagt kaldtes dengang for deres hustruer og børn. Disse bygninger Bag Jagtvejen eller Kløvermarken. Den lå der indtil Thorsgade blev ført igennem altdominerende bygning dengang i 1840 til Nørrebrogade i 1880’erne. Langs

5 Jagtvejen nede ved nuv. Odinsgade lå Mølle, Lille Ravnsborg ved et par villaer med haver og umiddelbart og Assistens Kirkegården til Nørrebros efter lå der et par gartnerier. På hjørnet Runddel, hvor der lige overfor lå en af Jagtvej og Tagensvej lå Tagens Mølle rebslagerbane, der strakte sig langs nuv. som var opført i 1811 af møllebygger Prinsesse Charlottesgade. Herfra var Jørgen Jørgensen. det videre ad Lygtevejen ud til Hyltebro over Lygteåen ved Lygtekroen, herfra Der boede i 1840 omkring 2200 menne- var der 1600 favne, som svarer til 3 km, sker på hele Nørrebro. I forhold til den til Nørreport og man var rigtig langt ude Indre By bag voldene lå Ydre Nørrebro på landet i Utterslev mark og Brønshøj. langt ude på landet og næsten al trafik Lygteåen havde sit udspring i Lersøen fra byen til det nordlige foregik gennem også kaldet Rørsøen og blev forbundet Nørreport ad Nørre Landevej, hvor man med Ladegårdsåen ved nuv. Fuglebakken på sin vej lige efter broen mellem Pe- Station. Lygteåen blev håndgravet som blingesøen og Sortedamssøen passerede rende under Københavns belejring i 1523 Store Ravnsborg, Blågård, Fuglsangs af Frederik den 1.s soldater under ledelse

Thorsgade 45 – 47. Foto: Fritz Theodor Benzen, juni 1902. (Københavns Museum).

6 af feltherre Johan Rantzau og indgår i et Allersgade, Dagmarsgade og Odinsgade omfattende vandledningssystem, som som en forbindelsesvej, så man kunne i dag er totalt rørlagt; men faktisk har komme gennem fra Allersgade og ad fungeret siden 1523. Lygteåen dannede Odinsgade op til Jagtvej eller omvendt. indtil 1901 en naturlig kommunegrænse Thorsgade er givetvis startet som en lille mellem København og Brønshøj. trådt sti i markskellet mellem matriklerne 171D og 171E. Thorsgade 1850-1870 Thorsgade kan med sikkerhed spores Brygger Christian Hansen Aller tilbage til 1856. I det år ses gaden på En af pionererne for opkøb af grunde i Topograf L.Both’s kort over Nørre Fors- Kløvermarken og omkring Thorsgade, tad. Thorsgade kaldtes dengang for ”vej var brygger og brændevinsbrænder mellem Odinsgade og Dagmarsgade”, Christian Hansen Aller (1797-1852). dengang var Thorsgade, ligesom de andre Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde gader i kvarteret blot en jordvej. Thors- i Kløvermarken omkring nuværende gade fik sit navn i 1865, men navnet blev Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og først stadfæstet i 1927. Thorsgade blev Odinsgade. Brygger Aller opkøbte anlagt i det såkaldte “gudekvarter”, hvor således matriklerne 171 litra MNOP gadenavne fra den nordiske mytologi er som var en kæmpematriklel på 4 Litra, dominerende. Odin var den største af alle og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede aserne; og Odinsgade blev da også anlagt området fra Allergade til Ægirsgade og før Thorsgade. Thorsgade løber i dag fra hen til den nuværende Mimersgade. Nørrebrogade til Tagensvej. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750- Omkring 1850 er der stadig kun bebyg- 6000 kvadratalen, som alle solgtes fra. get langs Lygtevejen. På matrikel 171A Aller fik også tilskødet hele matrikel stod Ølunds Mølle stadig og malede mel. 171D den 9. december 1837. Matriklen På litra B, ved nuv. Baldersgade, lå et var på 50.000 kvadratalen, som svarer til gartneri og en høker og på litra C, lige 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor omkring nuv. Bragesgade, stod den anden matrikel. Den blev da også udparcelleret i af Lygtevejens to hollandske vindmøller 10 mindre lodder/parceller* som alle blev kaldet Skjæremøllen. På matrikel 171M, solgt fra ved skøde i 1837. Brygger Aller som ligger lige ved nuv. Gormsgade, lå fik også nabomatriklen 171 E tilskødet Marias Minde som var et større gartneri. den 9. december 1837. Den var på samme På de tidligere omtalte matrikler K og L lå størrelse, 50.000 kvadratalen/30.000 stadig de samme bygninger, som også vil kvadratmeter. Matriklen blev straks ud- blive beskrevet senere i denne beretning. parcelleret i 6 mindre lodder/parceller Thorsgade er anlagt umiddelbart efter med litraerne A til F, som blev solgt fra

7 Et kig ned ad Allersgade fra Nørrebrogade mod Dagmarsgade, ca. 1910. (Københavns Stadsarkiv). samtidig. Bryggeren beholdt dog lod/ vejen lidt nede ad Odinsgade lå villaen parcel, 171E1A, til sig selv og familien. Allersbro. Matriklen blev som nævnt Matrikel 171L blev derimod tilskødet til købt af brygger Christian Hansen Aller Rebslagermester E.C.F. Svendsen alle- i 1837. Villaen var beboet af bryggeren rede den 30. maj 1834. Matriklen, som og hans familie fra 1839-41. Villaen var var på 45.237 kvadratalen, blev opdelt i på en etage med kvist og rummede i alt 2 lodder/parceller. Den 16. januar 1839 7 værelser. Om bryggeren selv byggede blev den ene matrikel, 171L2, tilskødet ejendommen er tvivlsomt; men han har til Brygger Aller. Den var på 33.900 helt sikkert både været bygherre og navn- kvadratalen og blev, ligesom Allers giver til Allersbro. Han døde i 1852 og andre opkøbte større matrikler, straks oplevede derfor ikke sin egen Allersgades opdelt i mindre lodder/parceller. Matrikel første bebyggelse. Navnet Allersgade fik 171L2 strakte sig langs nuværende i øvrigt, som den første, stadfæstet sit Allersgade og Thorsgade. (se kort fra navn allerede i 1860. 1856)*(171D1-10) Allersbro blev i familien Allers eje; men På matrikel 171E1A* som lå bag Jagt- fra 1841 og til Christian Allers bortgang

8 i 1852 boede familien indenvolds i Klos- ger med de ejendomme, der står endnu terstræde 75 hvor han også havde sit i 2009. Villaen Allersbro nedrives lige bryggeri. Herefter flyttede enken Juliane efter 1901 for at give plads til de nye Christine Aller tilbage til Allersbro og i lejekaserner. I 1860 lever der omkring 1860 lever hun her stadig med deres 7 15.000 personer på hele Nørrebro. børn, deriblandt den 13-årige Carl Aller, *(nuv. Odinsgade 6-8) som grundlagde Allerkoncernen i 1873. Da enken dør i 1872 arver børnene Al- På førnævnte Topograf L. Boths kort over lersbro og lever her til omkring 1899, he- Nørrebro fra 1856 ses Thorsgade at gå fra refter udlejes villaen. I 1901 boede der en Dagmarsgade til Odinsgade. Dagmars- forlagsboghandler August Abel med sin gade var dengang ligesom de andre gader familie i stueetagen og på 1 salen boede blot en jordvej, der var forbindelsesvejen en husmoder med sin datter og en loger- fra nuværende Ægirsgade til Thorsgade ende. Begge familier var beskæftiget med – Det sidste stykke af Dagmarsgade blev trykkeri og i bogbinderbranchen. faktisk først brolagt i 1950’erne. I 1856 Den driftige malermester P. D. Løv op- fandtes der kun få bygninger på de 3 køber i 1901 samtlige matrikler i blandt matrikler, 171L,171K og 171D, som alle andet Odinsgade, som han senere bebyg- var opdelt i mindre lodder/parceller og

Dagmarsgade set mod Thorsgade, 1930erne. (Københavns Museum).

9 alle var de tilstødende til det daværende til Ydre Nørrebro og Thorsgade om- stykke af Thorsgade. Matrikel 171D kring 1880/1900. Indtil da lavede og var som tidligere nævnt udstykket i 10 varmede man maden på brændekom- mindre lodder/parceller. De huse der furer, i brændeovne og kakkelovne. De lå i Thorsgade, indtil omkring 1859 eneste lyskilder, der fandtes dengang i hvor gadenumrene blev indført, kaldtes 1856, var tranlamper og tællelys. Petro- eksempelvis matrikel 171D9 som står leumslamper var så småt ved at vinde for matrikel 171 Litra D Lod/parcel frem i 1850’erne. 9. Det er matrikelnumrene der danner grundlag for bygningernes placering, da Allerede i 1855 var der flere familier nummereringen i Thorsgade ændrede sig der boede i Thorsgade, eller rettere, flere gange sideløbende med de i alt 5 Kløvermarken eller Ved/Bag Jagtvejen, forlængelser af gaden. Thorsgade fik først som området kaldtes inden de første sin nuværende nummerering i 1945 idet jordveje blev navngivet. I 1855 stod der Thors Passage fik de fortløbende numre på matrikel 171D10* et 1 sals hus med fra nr. 25 og til og med nr. 47, hvilket kvist og tegltag samt en lille tilbygning gjorde at Thorsgade fra Thors passagen eller baghus som var i Tømrersvend Carl og op til Tagensvej fik numrene fra 49 til Christian Buch’s eje. Han boede selv på og med nr. 103. Højresiden af Thorsgade 1. sal med sin hustru. Resten af huset med har til gengæld bevaret sin nuværende tilbygningen/baghuset rummede 6 fam- nummerering fra omkring 1900. ilier med i alt 10 børn. Her boede både en musiker, en stolemagersvend og flere I 1856 lå der kun 4-5 bygninger på den arbejdsmænd. Ifølge skødet blev huset første korte strækning af Thorsgade, Det solgt til snedkermester Christian Otto 14. er det første byggeri i gaden, og de er juli 1858. Snedkermesteren boede i huset bygget før 1856. Der var hverken vand sammen med sin hustru og datter i starten eller gas til husholdningen, som tidligere af 1860’erne. Her boede i alt 35 personer nævnt måtte vandet hentes i primitive fordelt på 6 familier i 1860. Huset med brønde eller som direkte overfladevand baghuset var bygget mellem 1850-54 og og kvaliteten var selvfølgelig derefter; det lå lige udfor Dagmarsgade. man døde simpelthen af at drikke van- det dengang. Folk drak øl, masser af øl; Huset stod der ikke så længe, for i som dog havde en noget mindre styrke 1864-65 blev der opført et toetageshus dengang. Styrke havde brændevinen til med kvist. Huset blev udvidet med en gengæld og den blev ligeledes indtaget næsten tilsvarende tilbygning i 1875 og i store mængder, enten rent eller som på matriklen bagtil blev der i 1881 opført mælketoddy. Rent drikke- og brugsvand en 3 etagers ejendom med 4 lejligheder og gas kom som tidligere nævnt først pr. etage. Fra starten blev der indrettet la-

10 triner i gården til alle beboerne – først fra stuehus som baghus. I 1860 var matriklen 1915, blev der installeret rigtige retirader i Hans Larsens eje. I stuen boede høker med skyl – det må virkelig have været en Peter Christen Bang med sin hustru. mærkbar forbedring, selvom man stadig Herudover boede der 4 andre familier skulle udenfor huset og forrette. Fra hvoraf to af husfædrene var stolemag- starten lå der ingen butikker i stueplanet ere. Her boede også en arbejdsmand og ud til gaden. Først i 1897 blev der anlagt en kunstdrejer. Både kunstdrejeren og en hørkræmmerbutik; men fra 1915 blev stolemagerne kan sagtens have arbejdet der ombygget således, at der var plads for snedkermester Christian Otto som til yderligere 2 små butikker. Alle 3 boede i Thorsgade nr. 5. butikker fortsatte med forskellige ejere *(Thorsgade 54 - matrikel 6116) og erhverv frem til nedrivningen af hele ejendommen i 1982. De sidste mange år På den modsatte side af Thorsgade, på lå der henholdvis en skomagerforretning, matrikel 171L2C* stod et stuehus med en cykelforretning samt en frisørsalon. kvist og tegltag. Matriklen som var på *( Thorsgade 5. senere Thorsgade 46 1000 kvadratalen, blev den 26. august nedrevet 1982) 1859 tilskødet Købmand Bentzen; men her i 1860 var huset i værtshusholder Til venstre lå nabomatriklen 171D9* der Nils Christensens eje. Familien boede var ubebygget/ubeboet i 1855. Parcellen selv i stuehuset, hvor man også serverede var på 5000 kvadratalen og var i J. S. for gæsterne. Huset var bygget omkring Jacobsens eje, men blev ifølge skøde af 1860, og det lå på venstre side lige før 25. marts 1856 solgt til bogbinder Jens Odinsgade. Christian Martin Theodor Meyer, som *(nuv. Thorsgade 59) var den første bygherre på matriklen. I 1856 blev der opført et stuehus med Nabomatriklen 171L2D* var på 1500 tegltag hvor Bogtrykker Meyer boede kvadratalen og blev den 15. september med sin familie og sideløbende havde 1854 tilskødet høker og værtshusholder sit bogbinderværksted i stueetagen og i Jens Christensen Møllegård. Der blev en lille tilbygning. Den 25. august 1865 opført et bindingsværkshus med tegltag blev matriklen tilskødet blikkenslager- samt et lille sidehus/baghus umiddelbart mester Carl Frederik Wagner, som drev efter 1854. Høker Møllegård havde sin sin virksomhed her indtil den 3. oktober forretning i stuen, hvor han også boede 1874, hvor skødet er på Viktualiehandler med sin familie. Carl Frederik Jensens hænder. *(nuv. Thorsgade 59) ( Thorsgade 42 – 44 – nedrevet 1982) På matrikel 171D1* blev der omkring Disse fem huse og baghuse er det første 1855 bygget et 1 etages forhus og et lille byggeri i Thorsgade. Huset i Thorsgade

11 Gormsgade set mod Dagmarsgade, 1930erne. (Københavns Museum). nr. 54 står som det eneste tilbage i 2016 Allersgade og parallelgaden Gorms- – det blev bygget i sin nuværende form gade; begge disse gader er sidegader fra i 1878. daværende Lygtevejen, og begge går de ned til Dagmarsgade. Næsten i forlæn- På hjørnet af Thorsgade og Dagmarsgade gelse af Allersgade ligger Rådmands- lå matrikel 171L2A. Den blev tilskødet gade, som dengang var adgangsvej til gørtler og figurstøber Carl Frederik Holm Rådmandsmarken og den gik kun op til den 14. juli1853; men støberiet åbnede markskellet, hvor nuværende Mimers- først efter 1856. Her støbtes blandt andet gade løber. Jerichaus statue af H.C. Ørsted, der blev afsløret i 1876, inden Ørstedsparken var I 1856 knejsede Ølund Mølle stadig planlagt, Saabyes H.C. Andersen statue på Runddelen i krydset Lygtevejen og fra Kongens Have i 1880, og Niels Juels Jagtvejen. Lidt derfra langs Jagtvejen bronzestatue af billedhuggeren Th. Stein. ned mod nuv. Tagensvej lå blandt andet Carl Frederik Holm har også udført gartnerierne Christians Minde, Johannes støbearbejdet til Huitfeldt-monumentet, Minde og Christianes Minde og lidt nord- der blev rejst ved Langelinie i 1886 - på ad Lygtevejen lå Skjæremøllen. Mod dette monument skyldes i øvrigt Brygger øst lå Tagenshus og Jagtvejens Mølle Carl Jacobsens gavmildhed mod sin by. og landstedet med gartneriet Marien- De eneste andre gader der var i kvarteret lyst. Tagenshus var det allerældste hus i 1856 var Dagmarsgade, Odinsgade, på daværende Ydre Nørrebro. Det blev

12 bygget i 1631 som bolig for vangeman- og møllerne, som de førende større er- den, der havde opsyn med de tilstødende hverv; men kvarteret rummede da også vange, Rådmandsmarken, Borgmester- både værtshuse og gæstgiverier, høkere, vangen og Brudesengsmarken, som alle øltappere, en hørkræmmer samt en tøm- hørte under Nørrebros jorder. Tagenshus merplads. Længere ude ad Lygtevejen lå var opkaldt efter vangemanden Tage traktørstederne Ventegodt ved nuværen- Nielsen, der havde sit virke indtil sin de Esromgade og Lygtekroen samt den død i 1710. Overskuddet fra driften af gamle avlsgård Pedershvile/Nissendal disse vange gik som supplement til både ved nuværende Heimdalsgade. Borgmestres og Rådmænds lønninger. I 1857 blev Allersgade, som den først an- Inden Tagenshus blev bygget, var det lagte gade i Kløvermarken bebygget. Det stedet, hvor fuglestangen havde stået fra var tidligere omtalte Brygger Christian 1616. Det var her falkonererne trænede Hansen Aller, der havde udstykket nogle og afrettede de kongelige falke. Kvart- grunde i Kløvermarken, heriblandt flere eret omkring Thorsgade lå i 1850’erne grunde i kvarteret omkring Allersgade. stadig hen i landlig idyl med gartnerierne Byggeriet i Allersgade, som blev opført i

Allersgade set mod Nørrebrogade med en del af den oprindelige lave bebyggelse. (Foto 1949, Københavns Museum).

13 Thorsgade nr. 54 er i dag det eneste af de gamle lave huse, der er tilbage i gaden. (Foto nov. 2016 KSJ). 1857, stod næsten som da det blev bygget Blågårdsgadekvarteret i 1850-60’erne. helt frem til 1960’erne, hvor det meste af 1860 var også året, hvor ”Arbejder- det gamle Allersgade blev saneret. Nogle foreningen af 1860” påbegyndte op- husker sikkert værtshuset Chez Kaj, førelsen af 150 rækkehuse på hjørnet også kaldet ”Den lille Café”, som lå på ved Tagensvej og Jagtvejen. De blev hjørnet af Allersgade og Dagmarsgade. kaldt for ”Arbejderboligerne” helt frem Det var et rigtigt stamværtshus, hvor det til bortsaneringen i 1950’erne. arbejdende folk fra kvarteret mødtes og fik sig en tår. Lokaliteterne var temmelig Når man går en tur ned ad Thorsgade i primitive og der var både spytbakker og vore dage, er der kun et eneste hus tilbage sand på gulvet. fra dengang, nemlig Thorsgade nr. 54. Jeg er født og opvokset lige overfor dette I 1860 var hele Nørrebros befolkning hus i nr. 57 og finder det stadig meget på omkring 15.000 hvilket er en vækst charmerende og glæder mig over, at huset på over 12.000 tilflyttere på 20 år. Det har overlevet de adskillige saneringer, skal dog bemærkes, at et stor del af disse der har været fra min tidlige barndom tilflyttere bosatte sig på Indre Nørrebro i starten af 1960’erne og til i dag 2016. i de mange lejekaserner, der skød op i

14 Cruse døde i 1808 Kilder: Pastor Cruse kom aldrig væk fra de gamle Francisco de Mirandas danske rejsedag- bygninger på Ladegården. I december bog (Haavard Rostrup) (1985). 1808 døde han, kun 51 år gammel. Nogle dage senere blev han begravet på hospi- Se Litteratur Nørrebro. talets lille kirkegård på den anden side af voldgraven. Her kom han til at hvile Denne artikel bringes med venlig til- mellem de mange ulykkelige mennesker, ladelse af forfatteren. han havde prædiket og bedt for gennem næsten elleve år. Kirkegården forsvandt Læs flere historier på www.dengang.dk engang i 1800-tallet. Ingen ved præcis hvornår. Og med den forsvandt de sidste spor af den gale præst på Ladegården.

Nørrebro Handelsforening 125 år

I 2016 havde Danmarks ældste handelsforening, Nørrebro Handelsforening, 125 års jubilæum, og i den anledning bringer vi på de følgende sider en række billeder af forretninger på Nørrebro gennem tiden.

EVA Damernes Magasin, Nørrebrogade 90, 1950’erne.

26 Osteforretning og Herrefrisør, Blågårdsgade 25, 1970’erne.

Christian Gedes Boghandel, Nørrebrogade 51, ca. 1930.

27 H. Christiansens Kolonial- & Vinhandel, Borups Plads, 1930’erne.

Taarups Herremagasin, 35, 1970’erne.

28 N. Jensens Viktualiehandel, Griffenfeldsgade 38, ca. 1910.

Børneekviperingsforretningen ”Maagen”, Nørrebrogade 63, ca. 1910.

29 Ingeborg Larsens Modemagasin, Nørrebrogade 92, 1911.

Vilhelm Alfred Haagensens Kød-Udsalg, 47, ca. 1910.

30 Arbejdernes Kødforsyning, Nørrebrogade 140, (Nørrebros Runddel), ca. 1950.

Carl Christensen & Søn Herrekonfektion, Nørrebrogade 98, hj. af Sjællandsgade.

31 Papirhandel, Griffenfeldsgade 33, ca. 1910.

Wilhelm Johansens Tobaks-, Øl- og Vinhandel, Skyttegade 16, ca. 1910.

32 Ismejeri i 25 i begyndelsen af 1920erne.

J. Petersen-Østerbys Bageri og Konditori, Ægirsgade 46, ca. 1915.

33 Coloniallager i Rådmandsgade reklamerede med kvarterets bedste kaffe, ca. 1920.

Beklædningsmagasinet “Blaagaard”, Blågårdsgade 38, 1924.

34 To retter for fyrre øre Af fhv. forvalter Magnus Hansen

Kø foran folkekøkkenet i Heimdalsgade under 1. verdenskrig. (Foto: Arbejdermuseet & ABA). Københavns kommunes folkekøkkener vedtaget i februar 1917, og allerede oprettedes i 1917 med baggrund i, at det, den 8. marts s.å. blev det første køkken efterhånden som første verdenskrig trak taget i brug. Dette køkken blev indrettet ud, blev mere og mere vanskeligt at skaffe i en tidligere gullaschfabrik, der var forsyninger af livsvigtig natur. Dette installeret i en ejendom i Heimdalsgade. gjaldt såvel nødvendige levnedsmidler som tilstrækkeligt med brændsel med Maden blev fra Heimdalsgade trans- deraf følgende rationering af gas. porteret til 7 udleveringssteder på skoler rundt i byen, hvor maden afhentedes af Oprettelsen af folkekøkkenerne blev publikum i egne madbeholdere.

35 Behovet for at kunne købe middagsmad Ved udgangen af 1918 nedlagdes køk- blev så stort, at man vedtog at opføre kenet i Heimdalsgade, og til erstatning et helt nyt folkekøkken i Møllegade 33 for dette blev et nyt køkken etable- på en del af det daværende Almindeligt ret i ejendommen Suhmsgade 4, den Hospitals grund (nu ). tidligere Suhmsgade skole. Køkkenet Byggeriet påbegyndtes den 1. august blev indrettet i gymnastiksalen og i 1917, og det nye køkken stod klart til en tilbygning til denne, og i de for- brug omkring 1. december s.å. henværende klasseværelser i selve sko- lebygningen indrettedes spisesale i 2 Med køkkenet i Møllegade indførte etager. Prisen for de to middagsretter var folkekøkkenerne en ny praksis, idet fra starten 35 øre afhentet og 5 øre mere, der her foruden et udleveringssted til når måltidet blev indtaget i spisesalen. afhentning af mad indrettedes en spisesal, hvor publikum kunne indtage deres I de to krigsår 1917 og 1918 udleveredes måltider. Samtidig udvidedes antallet i alt henholdsvis 2.500.000 og 6.000.000 af udsalgssteder til 16 skoler, og da portioner mad. det viste sig, at spisesalen i Møllegade havde succes, oprettedes yderligere 4 I løbet af 1919-20 aftog folkekøkkenernes interimistiske spisesale. hektiske virksomhed, og man omlagde

Folkekøkkenet i Møllegade. (Foto fra 1930’erne, Københavns Museum).

36 driften, således at salget blev koncentreret blev der også indrettet udsalgssteder omkring spisesalene, medens maden i de af kommunen opførte boliger for udelukkende blev fremstillet i central- aldersrentenydere for disses beboere. køkkenet i Møllegade. I sommeren 1941 vedtoges loven De ovenfor nævnte 4 interimistiske spi- om folkebespisning. Planer for en sesale blev efterhånden erstattet med sådan ordning i Københavns kom- permanente spisesale i "Axelborg", og mune omfattede bespisning af en i Portugalsgade og i Ndr. Frihavnsgade. tredjedel af byens befolkning eller ca. 250.000 personer og blev udarbejdet af I maj 1918 oprettede folkekøkkenerne folkekøkkenerne. egen pølsefabrik, i maj 1919 eget bageri og i juni s.å. egen frugtsaftfabrik. Hensigten Endvidere blev det overdraget insti- hermed var, at virksomhederne skulle tutionen at indkøbe og opbevare meget forsyne køkkenerne, men efterhånden betydelige beredskabslagre af fødevarer overtog de også den væsentligste omfattende kødkonserves, skibskiks del af de kommunale hospitalers og og knækbrød, tørmælk og kartofler. stiftelsers forbrug af pålægsvarer, brød Under folkestrejken i 1944 blev en og frugtsaft. I 1923 overtog folke- del af kødkonservesen udleveret til køkkenerne endvidere leverancen af byens befolkning ved folkekøkkenernes kød og flæsk til disse institutioner, idet foranstaltning bistået af frivillige fra der ved folkekøkkenernes foranstaltning Danske Kvinders Beredskab. opkøbtes levende kreaturer på mar- kederne. Folkekøkkenerne forestod slagt- Ved den tyske kapitulation i maj 1945 ningen af dyrene og fordelingen af kødet fik folkekøkkenerne med få timers til de pågældende institutioner. varsel overdraget forplejningen af de i København stationerede frihedskæmpere, I mellemkrigsårene var køkkenvirk- de internerede krigsforbrydere og de somheden dalende, men med den anden tyske flygtninge. Den planlagte folke- verdenskrig 1939-45 gik folkekøkkenerne bespisningsordning blev delvis sat i igen ind i forhold, der mindede om årene kraft, og det lykkedes folkekøkkenerne under første verdenskrig. at løse opgaven. Man havde på et vist tidspunkt omkring 120.000 personer i Tilstrømningen til spisesalene forøgedes, fuld forplejning daglig. og det blev nødvendigt at oprette midlertidige udleveringssteder for at I 1947 forøgede folkekøkkenerne kunne tilfredsstille efterspørgslen efter sine spisesale med yderligere en i folkekøkkenernes mad. Som noget nyt Lyrskovsgade.

37 I centralkøkkenet i Møllegade blev kartoflerne kogt i store dampkedler. (Foto: Københavns Museum).

Med de bedre tider, der efterhånden fulgte, forbrug af smørrebrød til beboerne i De blev søgningen til folkekøkkenerne Gamles By. mindre, og man begyndte at nedlægge spisesale m.v. Spisesalen i Møllegade Forhandlinger om folkekøkkenernes blev efter nedlæggelsen taget i brug som endelige nedlæggelse resulterede i, at marketenderi for personalet i De Gamles institutionen ophørte at eksistere den By. Samtidig hermed blev det overdraget 31. marts 1976, hvorefter de resterende folkekøkkenerne at levere det daglige aktiviteter overførtes til De Gamles By.

38 Nørrebro

Fra Politivennen nr. 550. Lørdagen den Anmelderen er overbevist om at Nørrebros 15de Juli 1826, s. 447-449: beboere med største velvillighed ville yde en passende lygteskat samt underholde 1 Flere har undret sig over at denne bro til 2 vægtere der kunne passe lygterne og som betragtes som en af Københavns nogenlunde påse orden. forstæder, helt mangler en væsentlig nødvendighed: Belysning. Man foreslår at anbringe 6 lygter fra enden af Nørre Fælled til hjørnet hvor For anmelderen af dette er det ligeledes vejen går til Peblingesøen, 5 lygter derfra ubegribeligt hvorfor Nørrebro som til Peblingesøen, på broen over søen 6 har den største passage af kørende ditto, i alleen 6 ditto, samt 5 til 6 stk. og ridende, skal savne dette gode da ved Blågård. I alt henved 28 til 30 lygter. Vesterbro både har en del lygter samt Udgifterne til et så ringe antal lygter vil vægter til at passe dem. ikke forvolde Nørrebros beboere nogen frygtelig afgift. Og da forpagtningen Da Nørreport nu står åben vinter og af Nørrebros bom i flere henseender sommer hele natten og som sagt, den afgiver en klækkelig fortjeneste, så bur- meste passage finder sted gennem denne de en del af denne lygteskat falde på port, så var det ikke så urimeligt gennem bomforpagterne. For de kunne da vente dette blad at fremkomme med det ønske at flere kørende, ridende og gående ville at denne bro måtte forsynes med 25 til passere fra og til Nørrebro når man fandt 30 lygter, NB noget bedre indrettet end den belyst. Københavns almindelige gadelygter der kun afgiver en meget sparsom be- Det ville vist nok være Nørrebros beboere lysning. Disse lygter burde anbringes højst kært hvis en sådan foranstaltning fra Nørre Fælled til Fæstningsbroen og snart måtte finde sted. Og skal det glæde fra Assistenskirkegård til noget forbi anmelderen om de høje vedkommende Blågård. ville tage dette forslag i overvejelser.

Nørrebro bebos af en del familier både Fra bibliotekar Erik Høys genudgivelse vinter og sommer, og flere familier og af udvalgte artikler på Politivennen Live selskaber har sommerværelser der. Det Blogging. er derfor meget ubehageligt både for den ene og anden i mørke sommer- og vinteraftner at vandre i mulm og mørke.

39 40