ÅRSSKRIFT 2012 Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag FORENING OG ARKIV i måneden på Biblioteket Blågården mellem kl. 17-19, eller efter aftale, und- Nr. 26, februar 2013 tagen i juli og august måned, hvor vi ISSN: 1902-0422 holder sommerferie.

Redaktion: E-mail: Foreningens bestyrelse. [email protected] Adresse: Biblioteket Blågården, Hjemmeside: Blågårds Plads 5, www.noerrebrolokalhistorie.dk 2200 København N. Forsidebillede: Foreningens bestyrelse: Cyklister i fyraftenstrafik på Dronning Formand: Louises Bro, omkring 1930. I dag er Karsten Skytte Jensen broen det sted i Europa, der passeres af 22 92 14 05 flest cyklister. Foto: Københavns Museum. Næstformand: Anja Sandreid Tryk: 26 15 83 60 J.&R. Frydenberg A/S Kasserer: Ingrid Bøvith 20 70 52 08

Bestyrelsesmedlem: Tonny Svanekiær

Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen

Bestyrelsessuppleant: Morten Bencke

2 Årsberetning 2012

Foreningen/bestyrelsen via foreningens mailadresse: Den 29. marts afholdt Foreningen sin [email protected] årlige generalforsamling. Arrangementer og aktiviteter På valg til bestyrelsen var Karsten Skytte Den 20. februar deltog vi for fjerde gang Jensen, Anja Sandreid og Vivi Chri- i et særdeles velbesøgt arrangement i stensen. De var alle villige til genvalg og Stefanskirken. Temaet var: Arbejderne blev valgt for en to-årig periode. Desuden på Nørrebro. Uwe Brodersen fortalte om indtrådte Morten Bencke i bestyrelsen arbejdernes vanskelige vilkår og kampe som suppleant. og Karsten Skytte Jensen fortalte om Ar- bejderkooperationen og om nogen af de Som revisor genvalgtes Lis Melander og kooperative virksomheder på Nørrebro. som suppleant John Dickov. Den 13. august havde vi en byvandring På dagsordenen var desuden et par æn- i Mimersgadekvarteret for Enhedslisten, dringsforslag til vedtægterne, som blev Ydre Nørrebro. Karsten Skytte Jensen enstemmigt vedtaget. Vedtægterne kan var guide på turen. ses på vores hjemmeside. Den 5. september holdt Karsten Skytte Gennem 2012 har medlemstallet været Jensen et billedforedrag om Nørrebros stabilt. Pr. 1. januar 2013 havde forenin- historie i Forebyggelsescenter Nørrebro gen xxx medlemmer. Vi er taknemmelige på Tranevej. for vore trofaste medlemmers støtte og håber at der også fremover, ved god Den 7. november deltog vi i et velbesøgt omtale af foreningen, vil blive en god arrangement på Nørrebro Bibliotek tilgang af nye medlemmer. i forbindelse med litteraturfestivalen Kbh Læser. Professor Garbi Schmidt Vores faste åbningstid, den første mandag fra Roskilde Universitet, fortalte om i måneden, fungerer tilfredsstillende. Der sit projekt med indsamling af nørre- kommer i snit 2-5 besøgende pr. gang. broerindringer. Erindringerne vil siden Hvis man ønsker at besøge arkivet uden- blive offentliggjort på www.erindringer. for den faste åbningstid, kan man træffe dk, hvor man også kan skrive sine egne aftale herom på mobil 22 92 14 05 eller erindringer.

3 Den 17. november var vi på besøg i ellers må vi henvise til f.eks. Københavns Sakramentskirken på Nørrebrogade, hvor Museum eller Stadsarkivet. sognepræst Niels Engelbrecht viste os rundt i kirken og fortalte om det katolske Desværre må vi ofte skuffe de mange, Nørrebro. der henvender sig med spørgsmål ved- rørende slægtsforskning, da det er meget Sidste års lokalhistoriske kalender var en få personoplysninger, vi ligger inde med succes, så vi besluttede også at udgive i arkivet. Derfor henviser vi som regel til en kalender for 2013. Kalenderen, en Landsarkivet. vægkalender i A3 format, blev solgt hos Steenbergs Bog og Ide, Nørrebrogade Vi får også en del henvendelser fra stude- 163, Irma, 70, Hafnia Foto, rende, der skal skrive opgave om Nørre- Nørrebrogade 30 og gennem forenin- bro. Vi hjælper naturligvis med materiale, gen. men vil til gengæld gerne se resultatet af deres arbejde. Desværre er det sjældent Vi får løbende en del henvendelser med at vi modtager det, men det prøver vi at lokalhistoriske spørgsmål. Vi besvarer blive bedre til at følge op på. spørgsmålene efter bedste evne, men

E-mail ønskes! Som tidligere meddelt vil vi gå over til udelukkende at kommunikere med medlemmerne via e-mail. Vi har valgt at tage dette skridt primært for at minimere portoudgifterne. Derfor vil vi bede medlemmerne om at indsende deres e-mail adresse til info@ noerrebrolokalhistorie.dk Husk også at oplyse hvis du får ny e-mail adresse.

Medlemmer der ikke har internetadgang vil naturligvis ikke blive hægtet af. De skal blot meddele, at de ønsker at modtage almindelig post. Alle medlemmer vil desuden stadig få tilsendt Årsskriftet og indkaldelse til generalforsamlingen via postvæsenet.

På forhånd tak! Bestyrelsen

4 Mysteriet i Thorsgade Af Tonny Svanekiær

Dette er beretningen om jagten på Thor-monumentet – eller var der tale om to monumenter? Vi hører vidners beretninger. Og vi hører om tilblivelsen af det ene monument, som endte sine dage i Odense, efter at have tilbragt det meste af sin tid på en ø i Lillebælt. Dette monument var kun en måned på Nørrebro. Men hvad skete der med det, der stod i Thors Passage?

Interessen for Thor-monumentet Læseren forsøgte i spørgende vendin- Min interesse for Thor-monumentet ger at få svar fra andre læsere på, hvad fra Thors Passage startede engang i billedet forestillede. Der stod intet bag 1970’erne. Jeg husker ikke det nøjagtige på billedet, men man kunne ligesom årstal, men det har været umiddelbart fornemme en husmur med vinduer bag efter min værnepligt i 1976. Jeg var på figuren på det gamle billede. besøg hos min mor, der boede i Thors- gade, jeg selv boede i Dagmarsgade. Jeg Thors Passage sad og bladrede i Nørrebro Avisen, der Det viste sig, at billedet var taget i Pas- var altid et eller andet interessant og så sagen engang, og jeg kunne nu tydeligt var det jo lokalavisen. se, at det var et billede af Thor med ham- meren i strakt arm. Bag ham kunne man En kæmpemand fornemme bygningen, som var en del af Pludselig studsede jeg over et noget Thors Passage byggeriet - Allersborg. utydeligt billede af noget, der lignede en kæmpemand med en strakt arm, og i Jeg viste imponeret min mor billedet. hånden havde han en hammer, eller noget Hun kunne godt se, at det lignede både der lignede en hammer. Artiklen som bil- Thor med hammeren, samt at bygningen ledet relaterede til, var et spørgsmål fra en bag Thor sagtens kunne være Thors Pas- læser, som i forbindelse med rydningen sage. Vi sludrede lidt frem og tilbage om af et dødsbo efter et ældre familiemedlem både billedet og muligheden af, at der havde fundet billedet i den afdødes gem- kunne have stået sådan en statue af Thor mer. Den afdøde havde boet i mange år i Passagen. Alene navnet “Thors Pas- i Thors Passage og billedet var formo- sage” gav et fingerpeg i den retning. Vi dentlig taget fra den afdødes lejlighed slog det lidt hen og ville vente til næste engang mellem 1904-14. uge, hvor der så måske var kommet

5 andre henvendelser omkring det famøse som, da alt kom til alt, aldrig havde stået gamle billede. Jeg nævnte det også til i Thors Passage – Bonnesens monument, en kammerat, der bestemt mente, han eller broncegruppe kaldet ”Thors Kamp havde hørt noget om et Thor-monument med Jætterne” stod nemlig stadig hvor i Thors Passage fra sine forældre. Hans det var blevet sat i 1957. Ved direktør forældre var desværre døde, så det spor Haustrups Fabrikker ved Thorlunde i endte blindt. Odense. Dette monument var støbt på Lauritz Rasmussens Broncestøberi i I glemmebogen Rådmandsgade på Nørrebro – det var Desværre gik hele historien i glemmebo- det eneste tilhørsforhold monumentet gen hos både min mor og jeg, muligvis nogensinde havde haft til Nørrebro – og fordi der ikke blev fulgt op på artiklen det havde aldrig stået i Thors Passage. med det gamle slidte billede fra avisens side. Der var heller ikke nogen, der hen- Mysteriet løser sig - eller? vendte sig om billedet. Dengang monumentet blev støbt hos Lauritz Rasmussen i Rådmandgade, Nye spor havde det stået udstillet i gården ud mod Jeg skænkede ikke artiklen eller billedet Rådmandsgade, og det var billeder af en tanke før i 1981, da en journalist fra monumentet fra dengang, der havde ledt Nørrebro Avisen genoptog eftersøgnin- tanken hen på Thors Passage for flere nør- gen af Thor-monumenet fra Passagen. rebroere, der derved mente det hidrørte Journalistens navn var Sigurd Skytte Jen- derfra, men ak, stadig intet spor af det sen, og han tog emnet op grundet nogle forsvundne Thor-monument. Det billede henvendelser fra ivrige læsere, der havde som jeg så tydeligt huskede fra Nørrebro bl. a. gamle billeder af et monument af Avisen for få år siden. Thor med stridsvogn og geder. Det hele havde engang stået i Passagen. Ligesom Henvendelse videresendt første gang blev jeg meget interesseret Jeg glemte hele historien i nogle år, men og fulgte med i løbet af de uger, hvor efterhånden som internettet blev hver- ”Mysteriet om Thor fra Thors Passage” mandseje og man kunne søge på alt mel- blev omtalt. lem himmel og jord, kom jeg i tanke om historien igen og begyndte at søge efter Endnu et monument det. Det eneste jeg kunne finde om Thor- Det viste sig, efter flere ugers debat om monumenter, var det stadigt eksisterende, den forsvundne Thor fra Passagen, at det Thors Kamp med Jætterne i bronce samt var et endnu eksisterende monument af Thor figuren på Carlsberg Bryggeriernes Thor. Der var tale om et broncemonument tag – begge udført af billedhuggeren C.J. af billedhuggeren Carl.Johan Bonnesen, Bonnesen. Jeg tænkte meget på sagen

6 og henvendte mig til Nørrebro Avisen, Det billede har jeg desværre ikke fundet der svarede med en hilsen om, at Avisen endnu, men jeg søger stadig. havde videresendt min mail til Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Allersborg Byggeriet Allersborg, hvori Thors Pas- Eftersøgning sage ligger, blev opført af murermester Jeg korresponderede længe med forenin- J. Mortensen fra 1903 til 1904. Allers- gen og lovede at prøve at arbejde videre borg er egentligt 3 matrikler, 3575,76 med sagen, i håbet om at finde den en- og 77 som hører under den gamle delige løsning på den. Så langt så godt. hovedmatrikel 171, der i hine tider var navngivet Kløvermarken. Allersborg Det er nu, i skrivende stund, lidt over et strækker sig fra Allersgade nr. 14-18 samt år siden og siden har jeg rekvireret alt Dagmarsgade 3-5. materialet fra Nørrebro Avisen fra 1981 samt utallige henvendelser på arkiverne, Thors Passage Kommunens Tegningsarkiv over samtlige Fra både Allersgade og Dagmarsgade var københavnske matrikler, Vej og Park, eft- Allersborg tilgængelig via åbne porte og erlysninger på internettet og Københavns fra Thorsgade var der direkte adgang via Brandvæsen, men jeg har løbet panden en lille stikvej. Fra gamle dage, 1905 og mod en mur alle disse steder, bortset fra frem til vore dage, er Allersborg blevet Kommunens Tegningsarkiv, hvor jeg var kaldt Thors Passage, formodentligt på i november måned 2006. grund af porten mod Dagmarsgade, som bærer navnet. Flere nye spor Her fandt jeg en større plantegning over Pladsen er fundet Allersborg/Thors Passage, hvorpå der Da jeg var dreng i 1960’erne var der fri tydeligt var markeret et større rundt om- adgang til Thors Passage gennem begge råde. På dette runde område formoder porte samt fra stikvejen ud til Thorsgade. jeg, at Thor-monumentet har stået fra omkring 1904 til omkring 1914. Der var også trafik i hele passagen, og der Denne formodning er rimeligt under- lå en del mindre virksomheder såsom et bygget af flere ældre øjenvidneskildring- garveri og en køreskole. Hvis man fore- er fra de omtalte artikler i Nørrebro Avis stiller sig, at passagen dannede et stort fra 1981. Disse artikler har jeg i kopi T hvor udgangen mod Dagmarsgade lå indhentet på Det kongelige Bibliotek cirka i midten af dette store T, var der tidligere på året. Det eneste – og måske dengang i 1960’erne stadig en stor rund- endda det eneste øjensynlige bevis på ing i brosten. Tilsyneladende fra byg- monumentets eksistens er et billede. geriets ibrugtagning må det have fungeret

7 som både plads for det formodede Thor ing dateret 1903, over hele bebyggelsen monument og det senere anlagte spring- Allersborg med alle tre matrikler, kan vand, der blev anlagt efter fjernelsen af man tydeligt se et større område cirka Thor-monumentet. i midten af gårdområdet, hvorpå der er afsat en runding eller en opsats til et even- Der gik dengang også mange rygter om- tuelt monument eller springvand. Jeg kring både Thor-monumentet og spring- formoder, at det er her Thor-monumentet vandet - som på de næste sider omtales engang har stået. mere indgående. Debatten i Nørrebro Avis i 1981 Store forandringer Jeg vil i dette afsnit komme mere ind på Helt op til starten af 1980’erne var byg- den debat, der blev ført i Nørrebro Avisen geriet stadig i sin originale form. Men i i 1981 under ledelse af journalisten Sig- løbet af 1980’erne da byggeriet overgik urd Skytte Jensen. Debatten blev døbt til en større andelsboligforening, er “Hvor er Thor fra Thors Passage?”. De det gamle særpræg næsten forsvundet. mange indslag gav virkelig grobund for Udadtil står Allersborg stadig som da både tvivl og misforståelser, men heldig- det blev bygget i starten af 1900-tallet. vis også et meget overbevisende indtryk Porten mod Dagmarsgade er blevet afluk- af, at der måtte være hold i rygtet både ket af store aflåste døre og stikvejen ud om Thor-monumentet og springvandet. mod Thorsgade er det kun ejendommens Jeg vil her citere direkte fra indslagene beboere, der har adgang til. fra Nørrebro Avis, hvor det allerførste er dateret april 1981: Porten mod Allersgade findes ikke mere, da den del af byggeriet blev nedrevet i Thor er væk 1980’erne. I forbindelse med bestræbelserne på at få Allersborg i Allersgade bevaret i sin hel- Nye undersøgelser hed og fredet, har en af initiativtagerne, Da jeg i november måned 2006 besøgte Poul Reeves, Dagmarsgade 5, fundet ud tegningsarkivet på Ottiliavej, hvor man af, at der engang har været en skulptur af opbevarer alle originaltegninger m.v. guden Thor - stor eller lille vides ikke - i over byggeri i Københavns Kommune, den passage mellem Allersgade og Thors- undersøgte jeg samtlige tegninger m.v. gade, der har navn efter samme Thor. I de over de tre matrikler, hvor Allersborg er endnu bevarede porte i Allersborg findes bygget. Der stod intet direkte omkring som udsmykning stenhuggerarbejde af hverken Thor-monumentet eller spring- Thors bukke, men Thor selv er væk. vandet. Men ifølge en større plantegn-

8 ?

Udsnit af plantegning fra 1903 af Thors Passage. Bemærk rundingen hvor Thor- monumentet muligvis har stået. (Københavns Kommunes Tegningsarkiv).

Foto efterlyses Efter denne opfordring fra både Poul At skulpturen skulle kunne genfindes Reeves og Lokalavisen kom der flere er nok tvivlsomt; men det skulle være henvendelser, som jeg i det følgende vil muligt at opspore fotografier af det citere fra. forsvundne kunstværk. Det vides, at Thor- skulpturen var en yndet baggrund Thor i skoven for kanonfotografers optagelser, og ude- Lokalavisen fik et par henvendelser fra lukket er det vel ikke, at et sådant foto- nørrebroere. Den ene fra en beboer i grafi eller et amatørfoto gemmer sig i en Baldersgade 59 og den anden fra en be- skuffe hos en eller anden af Lokalavisens boer i Borgmestervangen 20. De fortalte læsere. Skulle det være tilfældet vil Loka- begge - helt uafhængigt af hinanden - at lavisen eller Poul Reeves, Dagmarsgade de for ca. 30 år siden (1950) da de som 5, være glad for et praj. skoledrenge havde været på koloniferie

9 i Københavns kommunes feriekoloni kehoveder i stil helt svarende til bukkene på øen Thorø i Lillebælt ud for Assens, i det “forsvundne” billedhuggerværk. huskede en stor og mærkelig skulptur af Thors kamp med jætterne stående på sin Fra Thorø til Odense vogn trukket af prustende bukke midt Således orienteret har Lokalavisen for- inde i en skov. sket videre i mysteriet “Thor fra Thors Passage” .Thor og hans bukke findes ikke Jeg var vel dengang 12-13 år, fortæller mere på Thorø. beboeren fra Baldersgade 59, og vi fik ovre på øen at vide, at Thor i skoven Thor blev i 1957 solgt til industrifir- engang havde stået i Thorsgade i Køben- maet Haustrups Fabrikker i Odense havn. og transporteret den vanskelige vej fra Thorø til Odense-virksomheden, i hvis Vidner genkender skulpturen haveanlæg man i dag vil kunne genfinde På samme måde fortæller den anden “Thors Kamp med Jætterne” - som er et nørrebroer om sit personlige kendskab billedhuggerværk af billedhuggeren Carl til guden Thor ovre på Thorø:

Vi blev fotograferet foran Thor og jeg har billedet endnu. Da jeg kom hjem, viste jeg billedet til min nu afdøde farmor, der boede i Thorsgade 45. Hun sagde, at monumentet i baggrunden af fotografiet var den figur af Thor, som havde stået i Thors Passage.

Der er også en ældre dame, der i et brev fortæller, at hun husker, at der engang stod en Thor skulptur i Thors Passage. Den var så stor at børnene kunne lege på den.

Kun bukkene tilbage Det er mange år siden, Thor i Thorsgade forsvandt. Tilbage er kun navnet og så ejendommen Allersborg, på hvis portåb- Bukkehovederne øverst på søjlerne ved ninger, der hugget i sten findes nogle buk- porten mod Dagmarsgade.

10 Thors Passage set mod Allersgade engang i 1980’erne. I baggrunden bag de to søjler er pladsen, hvor Thor-monumentet muligvis har stået.

Johan Bonnesen, der døde i 1933, 65 år Erna Bøgsteds beretning gammel. Hvem kan huske, og hvem ved noget om den Thor, der stod i Thors Passage? Købmandssønnen købte skulpturen Der må være flere, der kan huske og Det vides dog at den i sin tid regerende måske endda har billeder af det Thor- industrimagnat på Thorø, købmandssøn- monument, der engang vides at have nen fra Assens, Harald Plum i 1926 lod stået i Thors Passage, og som må være monumentet opstille på sin ø efter at have bestilt til opstilling af bygherren murer- købt det på bestilling af billedhuggeren. mester J. Mortensen, der i 1903 opførte Det fik dengang, i 1926, plads på en åben Allersborg. mark, men som tiden gik, voksede der skov op omkring Thor og hans bukke, Erna Bøgsted fortæller om Thor i Thors så Thor efterhånden kom til at stå midt Passage: inde i en skov. Ja, så sandelig stod der en Thor i Thors Passage, og de ældre mennesker, der

11 kan huske ham inde fra gården, har ikke i Thorsgade, da jeg var 20 år. Det var i forvekslet ham med den anden Thor, 1916. Min mor havde rulleforretning i en ham fra Rådmandsgade, siger den nu af de små huse, da var Thor der ikke mere; 85-årige Erna Bøgsted fra Haraldsgade. men nu lå der et springvand inde i gården. Hun har ringet til Lokalavisens Thor- Det var noget med at Thor blev ødelagt medarbejder for at fortælle om sagens en nytårsaften, og springvandet fik heller rette sammenhæng. ikke lov til at ligge der. Der havde været Jeg husker ganske tydeligt denne Thor, brand og brandfolkene havde vanskeligt der stod inde i gården i Thors Passage, og ved at komme ind i gården, derfor blev det har sin ganske særlige årsag. springvandet fjernet.

Bange for Thor Bange for tordenvejr Jeg boede som barn i “Stefanshus” i Det fortælles, at der kom mange men- hos min mor og mine bedste- nesker for at se Thor figuren medens han forældre. Min mor havde en grøntforret- stod der? ning i Nordbanegade - det var den sidste, Ja, det er rigtigt - folk var helt tossede der var. Vi stod dengang og skulle finde med den figur; men jeg kunne altså ikke en lejlighed. Jeg var 6 år, og sammen lide den, jeg så den jo mange gange siden med min mor og bedsteforældre var vi men gik aldrig derind - jeg kan ikke lide henne i Allersgade, hvor der var bygget ham Thor - det er måske fordi jeg er noget nyt. bange for tordenvejr. Vi var oppe i den lejlighed, der ligger Her afsluttes Erna Bøgsteds beretning over porten i Allersgade, og fra vin- om Thor-monumentet fra Thors Passage. duet der, kunne jeg nede i gården se den Hendes beretning er faktisk den eneste skrækkelige figur af Thor med hammeren rigtige øjenvidneskildring omkring dette og gedebukke foran en rund vogn. Thor-monument, der altså skulle have Jeg havde været inde i gården en gang været udført i granit. før, jeg var så ræd for ham og jeg sagde til min mor: Nej! vi vil ikke bo her! og Svend Erik Jensens beretning det kom vi heller ikke til, fordi der var Det næste øjenvidne er 80-årige Svend fodkoldt. Figuren var lavet af sten og det Erik Jensen fra Husum Vænge, som selv var altså den større Thor, der langt senere har studeret den meget nøje. blev lavet i broncestøberiet. Jeg citerer fra artiklen: Jo, jeg husker ganske tydeligt dette meget Thor blev ødelagt store monument af Thor med hammeren Ved du hvor længe Thor blev stående i og bukkene fra Thors Passage. Man Thors Passage? kan bedst sammenligne det med Gefion Det husker jeg ikke, men jeg boede selv Springvandet ved Langelinie, selvom

12 Thor var knap så stor. Dette Thor Monument har aldrig stået Mine forældre - min far var arbejdsmand i Thors Passage. Billedhuggerværket - boede i Vedbækgade, der dengang hed blev til i midten af 1920’erne i Rasmus- Gentoftegade, og når jeg gik tur med sens broncestøberi i Rådmandsgade, min mor, var vi inde i Passagen for at og i gården her var det færdige arbejde se på Thor. Han stod med front mod udstillet en måneds tid. Dagmarsgade og var jo meget stor. Det Det er her, gamle nørrebroere har set var i 1909-10. både Thor og hans bukke ganske tæt ved Vi flyttede netop i de år til Rådmands- Thorsgade, så de blot i dag (1981) så gade, og fra den tid husker jeg stadig mange år efter - har forvekslet stedet. Thor; men hvor længe han blev stående Ja, det må være forklaringen, siger den i Thors Passage, ved jeg ikke. Jeg vil tro, 77-årige forhenværende broncestøber at han var der under hele 1. verdenskrig, Aage Hansen fra Slangerupgade. Thor og forhøjningen, hvor han stod, blev der har aldrig stået i Thors Passage. længe efter. Det kan jeg sige så meget desto mere Jeg kunne tænke mig at han var blevet sikkert, som jeg selv som svend hos flyttet efter krav fra brandvæsnet, der vel Rasmussen har været med til at lave Bon- dårligt kunne komme ind i passagen, men nesens billedhuggerarbejde: Støbningen jeg ved det ikke præcist. Såvidt Svend i bronce efter Bonnesens model. Erik Jensen fra Husum Vænge. Jeg blev lærling derovre i 1918 - det var hos Carl Rasmussen, søn af broncestø- Har Thor stået der fra 1904 til 1917? beriets grundlægger Lauritz Rasmussen Jeg tør, efter disse to yderst pålidelige - det blev oprettet allerede i 1854, men øjenvidneskildringer, at vove påstanden, lå dengang i Læssøesgade. Først i 1901 at Thor var hugget i granit og har stået i flyttede det til Rådmandsgade. Thors Passage fra byggeriet blev taget i Jeg boede som barn i Baldersgade, min brug omkring 1904 og til omkring 1917. far var ved sporvejene, og jeg husker Hvad der herefter er sket med Thor Mo- godt Thorsgade og Thors Passage med numentet må stadig stå hen i det uvisse. de tre indgange. Jeg kom forbi der hver dag, når jeg skulle i skole. Der stod et En ny forklaring springvand inde i gården; men altså ikke Den 77-årige broncestøber Aage Hansen nogen Thor. fortæller: Thor har aldrig stået i Thors Passage! Tilblivelsen af Thor Gåden om billedhuggeren Carl Johan Sådan blev Thor til, Aage Hansen for- Bonnesens store monument “Thors tæller: Kamp med Jætterne” og dets placering Det var på bestilling af Harald Plum, der på Nørrebro er (måske) løst. ville opstille Bonnesens Thor-monument

13 Thor-monumentet udstillet i gården til Lauritz Rasmussens Broncestøberi i 1926. (Foto i C.A. Clemmensen: Lauritz Rasmussen, Kgl. Hof-Broncestøber 1854-1929). på sin ø Thorø i Lillebælt. Det skulle have Jeg vil tro et års tid. Bonnesen fulgte med været hans mausoleum. Bonnesen havde i hele processen, sådan som alle billed- atelier på broncestøberiets grund og her huggere gør det. Jeg husker ham som en lavede han en stor gipsmodel af Thor, der flink ældre mand. så før støbningen blev skåret i stykker i forskellig størrelse: krop, hoved, arme Har aldrig stået andre steder o.s.v. Der var mange stykker. De går så Nørrebroerne kunne komme ind i gården i støberiet for at blive formet og derefter og se det færdige arbejde? støbt og pudset af inden monteringen af Ja, de kunne gå ind ad porten og kikke på det færdige kunstværk. Sådan blev alle det. Det må have været i broncestøberiets figurer til. Thor her blev stillet op på gård, folk har set Thor, for han har aldrig prøve ude i støberigården, holdt sammen været andre steder. Den blev stillet op for af stifter, der kunne tages ud igen. pressens skyld på et stillads og stod der en Hvor lang tid varede støberiet? måneds tid, inden den blev skilt ad igen

14 og sendt til Thorø. En regnefejl Her havde vi tre mand gående for at Aage Hansen var 77 år i 1981, altså var samle den - to svende og en lærling - jeg han født i 1904. Han er så begyndt at ved godt at der er mange skolebørn, også gå i skole i 7 års alderen, altså omkring her fra Nørrebro, der har set Thor på 1911. Hvis man går ud fra, at han har gået Thorø, efter at Thor var kommet derover i skole i 7 år, passer det jo fint med, at fra Nørrebro. han er kommet i lære i broncestøberiet i Det var bare ikke Thor fra Thors Passage, 14-15 års alderen i 1918. men fra Rasmussens Broncestøberi i Rådmandsgade, hvor der jo i tidens løb Der er dog enten en lille regnefejl eller blev produceret en mængde af vore mest et lille erindringssvigt i Aage Hansens kendte billedhuggerarbejder. forklaring, Nemlig at han havde 50 års jubilæum i 1966 - året før broncestøberiet Det var 1. januar 1967 Poul Rasmussen lukkede i 1967. Er det rigtigt, må Aage drejede nøglen om - året før jeg selv Hansen altså været startet som lærling i havde været der i 50 år. I dag er der kun 1916 allerede som 12 årig, og ikke som grundene tilbage (1981). tidligere fortalt i 1918.

Var der to monumenter? Jeg vil dog ikke tillægge denne lille “fejl” I skrivende stund, 2007, er grundene nogen særlig betydning. Om det formod- forlængst bebygget med beboelsesejen- ede Thor-monument i granit har stået i domme. Thors Passage frem til 1911 eller derom- kring er for så vidt også ligegyldigt. Set ud fra Aage Hansens erindringer, om det Thor Monument han selv var med til Det væsentlige må være, OM der nogen- at støbe og Thors Passage, kan man sta- sinde har stået et Thor-monument i granit digvæk ikke afskrive formodningen om i Thors Passage. det andet Thor-monument i granit. Jeg er meget overbevist om, at der virke- Jeg vil stadig postulere, at der engang har lig har stået et Thor-monument i Thors stået et i Thors Passage; dog måske kun Passage - helt fra Allersborgs fødsel og fra Allersborgs fødsel i 1903-04 og frem mindst frem til omkring 1911 og herefter til omkring 1911, måske endog før. et springvand til omkring 1918. Hvis man regner lidt på Aage Hansens alder, da han gik i skole, og samtidig ved Har du oplysninger, der kan føre til at han kun kunne huske springvandet i opklaring af mysteriet i Thorsgade Passagen, må det næsten være således: hører Tonny og Nørrebro Lokalhistoriske Forening gerne fra dig.

15 Nørrebros mindetavler Af Sune Hundebøll

Rundt om på Nørrebro erindres glimt af historien på husenes mure. Her findes minde- tavler bl.a. for en smedemester, svenske soldater og genforeningen med Sønderjylland. Nedenfor er en oversigt over bydelens mindeplader og tavler.

A. W. Holm og Med næringsloven af 1857 indførtes Smedemesterforeningen næringsfrihed i Danmark. Det indebar, at Meinungsgade 17-19. Tavle med portræt ethvert erhverv stod åbent for alle - i hvert af A. W. Holm. Han var formand for tilfælde i princippet. Smedemestrene Smedemesterforeningen, der opførte brugte anledningen til at ændre “Kjøben- bygningen i slutningen af 1800-tallet. havns Smedelaug” til “Smedemester- foreningen i Kjøbenhavn”.

På den konstituerende generalforsamling 21. marts 1862 blev skibssmedemester Chr. Sivertsen valgt som foreningens første formand. Blandt medlemmerne i den nye bestyrelse var ankerstyrmand Anker Wilhelm Holm - og han skulle komme til at præge foreningen i mange år frem.

På generalforsamlingen i 1867 overtog A. W. Holm formandsposten. Den beholdt han frem til 1904. Det var en periode med store erhvervsmæssige og økono- miske forandringer. A. W. Holm var af “natur meget bundet af det bestående, og forholdene var derfor rolige nok i de første 20 år af hans formandsperiode”. (citat: Kjøbenhavns Smedelaug af Torben Wraae. Kjøbenhavns Smedelaug, 1962)

16 I 1870´erne skærpedes forholdene mel- Bygningen stod færdig i september lem arbejdsgivere og arbejdere. Det 1883. I april 1884 flyttede den første gav anledning til sammenstød indenfor fribeboer, enke Anne Christine Sophie Smedemesterforeningen. En gruppe øn- Nielsen, ind. skede at omdanne den til en egentlig ar- bejdsgiverforening, der kunne forhandle Tavlens tekst: med fagforeningerne. A. W. Holm - og “ANKERSMEDEMESTER / A. W. andre med ham - ønskede ikke denne HOLM./ FORENINGENS FORMAND forandring. / FRA 1867 TIL 1904”

Under indtryk af fagforeningernes øgede Antonio Currá styrke, begyndte en forandringsproces Blågårdsgade 57. Tavlen sidder på Det i Smedemesterforeningen i 1890erne. Grønne P-hus, på hjørnet af Blågårdsgade Spændingerne mellem de ældre medlem- og Åboulevarden. Den er skænket til mer, heriblandt A. W. Holm og de yngre Københavns Kommune af Monza Kom- smedemestre blev stadig stærkere. Ud- mune (Italien). Opsat 21.5. 2007. viklingen var ikke på Holms side.

Om ejendommen i Meinungsgade 17-19 kan man læse følgende i “Smedelauget i Kjøbenhavn 1512-1912”: Da Foreningen nu var kommen saa meget paa Fode, at den saaledes kunde bidrage til andre Foreningers Stiftelse, mente A. W. Holm tidspunktet var kommet, hvor der burde tages fat paa at bygge de gamle og svage Smedemestre deres egen selvstændige Antonio Currá boede i en forstad til Stiftelse. Indsamlingen hertil var allerede Monza i det nordlige Italien. Som nybagt paabegyndt i 1866, og ved Slutningen af student tog han på rejse i Europa. 1881 ejede Fonden 8595 Kr. Grunden i Meinungsgade 17 indkøbtes da for 5650 Den 8. august 2003 ankom han til Køben- Kr. “ Der fortsættes senere: “Efter tegn- havn og begav sig ud i byen for at finde ing af Arkitekt Thorvald Sørensen paabe- et logi. På Nørrebro blev han overfaldet gyndtes derefter Byggearbejdet i Slutnin- og stukket ned med en kniv. Han blev gen af 1882. Grundstenen nedlagdes den indlagt på Rigshospitalet og hvortil hans 3. Januar 1883 af A. W. Holm.” familie akkurat nåede frem inden han udåndede.

17 Mindepladen blev overrakt af den italien- Efter nederlaget i 1. Verdenskrig måtte ske ambassadør til en mindehøjtidlighed Tyskland afstå forskellige landområder. i august 2004. Først i 2007 blev minde- Nederlaget i 1864 havde modsat tvunget pladen sat op på det sted hvor Antonio Danmark til at afstå Slesvig-Holsten til Currá blev stukket ned. Preussen og Østrig. Som en del af fredsslutningen efter Tavlens tekst: verdenskrigen blev det aftalt, at de gamle “A tutti i giovani cosmopoliti / alla ricerca danske områders skæbne skulle afgøres dell’amicizia / nel mondo / “La mia è una ved en folkeafstemning. Resultatet af sorta / di rincorsa / è una risorsa che cerco afstemningerne førte til at Nordslesvig / da tempo in sto tempio / in me stesso (Sønderjylland) igen blev dansk, mens più ampio”” resten af de tabte områder fortsat er tysk. “Til Alle Unge Verdensborgere / i deres søgen efter / venskab ude i verden / “For Tavlens tekst: mig er det en slags / stræben det er en “DENNE STEN INDSATTE / SKOLENS ressource / som jeg i lang tid har søgt ELEVER AF / GLÆDE OVER SØNDER / efter i mit eget univers, min udvidede / JYLLANDS GENFORENING / MED horisont”” DANMARK AAR 1920” “Antonia Currá / 26.11.1983 10.8.2003 / Monza (IT) København (DK)” Henry Heerup Nørrebrogade 151A (Nørrebros Rund- del). Tavle for kunstneren Henry Heerup. Genforeningen 1920 Som barn boede han i ejendommen. Prinsesse Charlottes Gade 12. Sten ind- sat i muren til minde om Genforeningen Henry Heerup voksede op på Nørrebro. 1920. Her boede han sammen sin mor Sera. Han flyttede først fra “reden”, da han giftede sig første gang.

18 Alle børn tegner, men mange holder op Louis Pio når de når skolealderen. Det gjorde Hee- 21. Tavle for grundlæg- rup ikke. Han fortsatte. Hans mor sagde, geren af den danske arbejderbevægelse han var født med en blyant i hånden, Louis Pio, der boede her i 1872 under og da han var 16 lavede han sit første “Slaget på Fælleden”. - Opsat 4.5.1997. oliemaleri.

Heerup var enebarn og voksede op hos hans mor, der var eneforsørger. Han blev døbt Henry Christensen, men moren ændrede navnet inden han startede på Prinsesse Charlottes Gades skole. Det var ikke nogen lykkelig skoletid og Heerup følte det som en befrielse da han som 14 årig forlod skolen. Socialisten Louis Pio (Louis Albert I bogen “Jul omkring 1. verdenskrig” Francois Pio) var en af grundlæggerne (Berlingske, 1981) skrev Heerup om af den socialistiske arbejderbevægelse i lejligheden på Runddelen: “Mor og jeg Danmark. Pios virke som socialist star- boede på femtesal, øverst oppe i et hus på tede i 1871, da han i maj og juni udgav Runddelen. Vi havde to værelser. Det var “Socialistiske Blade”. nok. Vi var kun os to. Min far, som var agent i manufaktur, og havde truffet mor I juli 1871 udsendte Louis Pio det første i en forretning, så jeg ikke meget til. nummer af ugebladet “Socialisten”, der dog havde Harald Brix som of- Vort hjem var pænt og ordentligt. Ikke ficiel udgiver. 4. maj 1872 blev Louis stor plads. Men ved min konfirmation Pio arresteret. Det var artiklen “Maalet kunne vi dog være en snes mennesker. Et er fuldt!” der faldt myndighederne for rigtigt WC ude på køkkentrappen delte vi brystet. Teksten blev skrevet i forbindelse med konen ved siden af.” med mobiliseringen til et friluftsmøde på Nørre Fælled. Mødet blev forbudt af Tavlens tekst: “HEERUP /// Maleren og myndighederne, men mange trodsede billedhuggeren / Henry Heerup / 1907 - forbudet. Det udviklede sig til en konflikt 1993 / havde sit barndomshjem / i denne mellem demonstranter og myndigheder, ejendom / Nørrebrogade 151 A, 5.sal / og kendt som Slaget på Fælleden. boede her indtil 1933” Louis Pio blev idømt seks års forbed- ringshus for at ville omstyrte det bestående samfund.

19 Tavlens tekst: “I dette hus’ bagbygning en realeksamen fra Sjællandsgade Skole boede LOUIS PIO - grundlæggeren / blev han assistentelev ved Københavns af den danske arbejderbevægelse - da Kommune. han natten / mellem den 4. og den 5. Fra efteråret 1944 blev han tilknyttet maj 1872 blev anholdt før / afholdelsen militærgruppen “Kompagni Robert”. af Bevægelsens første friluftsmøde på Nørre / Fælled, nu Fælledparken. // Regeringen forbød imidlertid både dette og alle andre / socialdemokratiske Fri- luftsmøder - i strid med / Grundlovens ord om forsamlingsfrihed. Pio og hans to / nærmeste medarbejdere, Harald Brix og Povl Geleff / blev arresteret og ved Højesteret idømt fra 3 til 5 års / fængsel. // Men Københavns arbejdere strømmede Tavlen i Ragnhildgade. den 5. maj 1872 / ud til Nørre Fælled, hvor de blev mødt af politi og / mi- litær. Det udviklede sig til SLAGET PÅ FÆLLEDEN. // Denne mindeplade blev opsat af LO og Socialdemokratiet på 125 årsdagen for Slaget på Fælleden”

Se i øvrigt Årskrift 2010, side 27-31.

Poul Emil Mathiesen Tavlen i Sjællandsgade. Ragnhildgade 1 / Sjællandsgade 10. Der Den 5. maj 1945 blev kompagniet kom- findes hele to tavler for modstandsman- manderet til vagttjeneste ved Frihavnen. den Poul Emil Mathiesen, 1923-1945, Ved middagstid ankom en bil, som øn- der blev dræbt under den tyske besættelse skede at komme ind til Frihavnen gennem 1940-1945. Nordrefrihavnsporten. Da porten var luk- ket, forsøgte bilen at køre gennem, men Poul Emil Mathiesen blev født i Køben- den blev stoppet af frihedskæmpere. havn 14. august 1923. Han døde 5. maj 1945 på hjørnet af Marstalsgade og Øst- Der blev skudt med en maskinpistol fra banegade på Østerbro. bilen og Poul Emil Mathiesen blev ramt og dræbt. Efter at Poul Emil Mathiesen havde fået

20 Tavlens tekst (Ragnhildgade): Men Karl 10. Gustav belejrede byen gen- “UNDERASSISTENT / POUL MA- nem en længere periode. 11. februar 1659 THIESEN / FALDT FOR / DANMARK stormede de svenske tropper København. / 5 MAJ 1945” De kunne ikke trænge gennem voldene og angrebet blev tilbagevist. De sven- Tavlens tekst (Sjællandsgade): skere, der faldt under stormen på Nørre “POUL MATHIESEN / 14 • 8 • 23 / FAL- Vold, blev begravet på det sted, der idag DET I KAMPEN FOR / DANMARKS er Fælledvej 4. FRIHED / 5 MAJ 1945” Da Karl Gustav-krigene sluttede måtte Svenske soldater Danmark afgive Skåne, Halland og Fælledvej 4. Mindetavle for svenskere, Blekinge, samt det norske Bohuslän til der blev dræbt under Stormen på Køben- Sverige. Men København og nationen havn natten mellem 10.-11. februar 1659. Danmark (i en mindre udgave) overle- vede.

Tavlens tekst: “Til minde om / Københavns belejring / Under denne ejendom hviler / resterne af de svenske / soldater, der blev dræbt / under stormen på Nørre Vold / den 11. februar 1659”

Københavns mindetavler To gange har Danmark været ved at gå Der er selvsagt mindetavler i alle Køben- under. Første gang var da krigerkonge havns bydele. Særlig i Indre By er der Karl 10. Gustav af Sverige besluttede sig mange erindringer på husenes mure. På for at jævne København med jorden og Rådhusbibliotekets site er der en forteg- indlemme landet i Sverige. Anden gang nelse over mindetavler i København. var efter nederlaget i 1864, hvor kong Listen er udarbejdet efter litteraturen og Christian 9. ville “forære” landet til Bis- en del mindeplader på listen findes ikke mark for at bevare helstaten (Danmark mere. inklusiv Holsten, Lauenborg og Slesvig). Bismark takkede dog nej og Karl 10. Listen findes via følgende URL: Gustav fik ikke jævnet København med http://korturl.dk/p95 jorden.

21 Sløjd på skoleskemaet

- En drengs erindring om modelskibssejlads på Peblingesøen Af Freddy Hjortespring Christensen

Vejen langs søen i højre side er Peblinge Dosseringen. Postkortfotoet er taget fra rundingen på hjørnet af Dosseringen og Nørrebrogade omkring 1905.

Sejlads på Søerne med motorbåde og orienterede og hvor hænderne derfor ikke robåde, er ikke den eneste form for sej- var ”skruet rigtig på”. lads der har været praktiseret, hvilket ef- Skibet skulle være en slags svendeprøve terfølgende erindringstekst handler om. på, hvad vi havde lært i de år vi havde haft sløjd på skoleskemaet. I skoleåret 1952 - 53 havde eleverne på Stevnsgades skole, klasse 3. E.M. sva- Skrogets længe var 70 cm og bredden 15 rende til 8. klasse i dag, fået til opgave cm og blev bygget op af 3 stk., 25 mm i sløjd, at bygge et modelskib efter en tykke, høvlede fyrretræsbrædder, der tegning som sløjdlæreren havde frem- blev limet sammen med varm snedker- skaffet af Nyborgskibet. Det var en stor lim, som stod og blev holdt flydende i en opgave, især for de elever der var boglig limpotte over et gasblus.

22 Andet trin var at tildanne skroget udven- ror var, at når vinden tog fat i sejlene og digt og som trin nr. 3, hule skroget ud, så tvang skibet ned i en skrå vinkel, så ville skibsvæggen, endte med en tykkelse på tyngdekraften gøre, at roret faldt ud til ca. 1½ cm., og så ensartet som muligt af den side skibet krængede og få det til at hensyn til vægtbalancen. Dette krævede dreje så vinden kom ind bagfra og skibet at man hele tiden holdt skarpt øje med, rettede sig op. Det kan godt være, at det i hvor tyk – eller tynd, væggen var blevet teorien er en god ide, men i praksis viste og vi havde virkelig ondt af vor stakkels det sig, at det duede ikke rigtigt, idet sejl- kammerat, (ingen nævnt, ingen glemt) retningen blev noget slingrende. der kom til at hugge huljernet ud gennem siden, så der blev hul i skroget, hvilket Nogle troede ikke rigtig på den påståede betød, at han skulle begynde forfra. Jeg virkning med et ”løst” ror, og fravalgte husker ikke, om han faktisk selv opgav det og nøjedes med den plane køl uden at lave et skib, eller læreren gjorde det ror, og det skulle vise sig, at de dem uden for ham, men han blev sat til at lave en ror sejlede mere stabilt i samme retning, fuglekasse. kun bestemt af vinden og hvordan sejlene var sat. Her gik det såmænd også galt, idet hullet kom til at sidde skævt for midten, men Undervejs i fremstillingsprocessen skulle pyt !, fuglene er nok ligeglade. der skaffes ca. 500 gram bly til støbning af kølen, så jeg cyklede ud til produkt- Dækket blev ligeledes lavet af et fyr- handleren i nr. 7 på Blytækkervej (det er retræsbræt, der var i forvejen var maskin- ingen spøg) og købte hvad jeg behøvede. høvlet ned til ca. 8 mm tykkelse. Midt Kølen blev støbt ude i trapperummet ved på skulle der være en 4 cm. bred stribe, indgangen til sløjdlokalet, - hvilket må hvorfra vi selv høvlede dækket skråt siges at være en noget risikabel handling, faldende ud mod rælingen hvor tykkelse som kombinationen af en gryde fyldt skulle være 6 mm. Vi ridsede 5 mm med smeltet bly på et tændt gasapparat parallelle riller, som blev markeret med og en flok ivrige og nysgerrige drenge, en spids grafitblyant, så det illuderede udgjorde. Trappen var nemlig af træ. dæksplanker. Det flydende bly blev hældt ned på den Skibet fik to master, en stor og en lille, del af kølen, der var af træ og så skulle og 4 sejl. Roret var en finurlighed, idet det afkøles hurtigst muligt, så træet ikke det kun var hængslet til kølen uden forkullede i overgangen mellem træ og tvangsstyring. Der blev boret et hul på smeltet bly. Under dette arbejde, sprut- tværs i roret på ca. 15 mm og indstøbt tede det med kogende vandråber og der en klump bly. Meningen med det ”løse” udvikledes en enorm mængde damp. Det

23 Nyborgskibet bygget af John Mortensen i sløjdtimerne i skoleåret 1952 – 53 på Stevnsgades skole under kyndig ledelse af sløjdlærer Gudmund Sjørlund. var meget spændende at være med til og jen. Under vandlinjen blev skroget malet en rigtig drenge ”ting”. rødt. Orv !, hvor så det flot ud.

Mere fredelig var måden hvorpå man Elevernes mødre havde travlt med at sy fandt frem til, hvor vandlinjen på skroget sejl og fædrene hjalp med at skaffe de skulle være, men det var længere henne små messingbeslag og glidere der var en i forløbet, hvor hele skroget var samlet del af rigningen, så man kan godt sige, færdig og malet hvidt. Sløjdlæreren at der gik lidt familieprojekt i det. Mit havde en stor zinkbalje med vand, hvori skib blev endda udstyret med en lille der var iblandet noget blå farve. Skroget udvendig kahyt-lignede klods af teaktræ blev, lige så forsigtigt sænket ned i det midt på dækket, små oprullede sejlgarns rolige, blå vand så det flød, og dér hvor rondeller, mini pullerter og en bådshage der blev afsat en farvet rand, var vandlin- i matchende størrelse.

24 Da vi nærmede os begyndelsen af juni bådudlejningen foregik. Bådebroen lig- måned, og dermed skoleårets afslutning, ger lige ud for Baggesensgades udmun- var kun 17 ud af klassens 28 elever nået ding til Peblingesøen. at blive helt færdige med deres skib, men hele klassen, plus et par interesserede Alle 17 modelskibe blev søsat fra både- mødre, vandrede, med sløjdlærer Gud- broen, og sluppet fri, ud på det “store” mund Sjørlund i spidsen, fra Stevnsgades vand, uden snor. Radiokontrol og fjern- skole og til stedet ved Peblingesøen, hvor styring kostede en “formue”, og fandtes bådebroen lå - og stadig ligger, men i dag vel egentlig næppe dengang i størrelser med gode serveringsfaciliteter, meget til modelskibe. anderledes end i 1953. Kastevinde og relativt høje bølger, og det, Dengang var bådebroen, så vidt jeg at skibene var “førerløse” gav anledning husker, ikke andet end en lav træbro til mange urolige situationer og ventetid stående på træstolper i vandet og med et for at følge skibenes færd. Nogle af meget lille hvidmalet hus/skur, hvorfra skibene sejlede pænt direkte over mod

Bådebroen dengang bådudlejningen var den eneste aktivitet her I dag er bådudlejningen kun en biting i forhold til den restaurationsvirksomhed, der drives på stedet.

25 Så stort et skib havde drengene i denne beretning ikke, da de søsatte deres fartøjer i Peblingesøen. (Foto: Københavns Museum). Nørre Søgade, andre skiftede ustandseligt syn på Peblingesøen, - ikke hvad jeg har kurs. Det har muligvis været dem der kendskab til i hvert fald. have det løse ror, som bestemt af med tyngdekraften daskede fra den ene siden I skrivende stund, 2012, er bådudlejnin- til den anden. gen kun en biting i forhold til den restau- rationsvirksomhed der drives på stedet i Vi “skibsredere” var i førstningen stolte den del af året, hvor det er muligt at sidde af den vellykkede søsætning af et års ar- ude og nyde en forfriskning og den at- bejde i sløjdtimerne, og flot så det da også traktive udsigt ud over vandet mod Nørre ud med de mange ens rød / hvide skibe, Søgade, til Søpavillonen og til den stærkt men den indledende begejstring afløstes trafikerede Dronning Louises Bro, og lidt efter lidt af irritation, efterhånden som når mørket er faldet på, festliggøres som minutterne blev til en 1 time, - 2 af byens mangefarvede lys der genspejler timer, - 3 timer, over ikke at kunne få fat sig i den urolige vandoverflade. på vore skibe. Fra år 2002 forløber Metrotoget, helt Det hele endte dog godt og alle fik deres ubemærket, midt ude i søen i sine to par- skibe med hjem, men desværre tænkte allelle tunnelrør 20 meter under vandet. ingen på at fotografere dette usædvanlige

26 Sjællandsgadebadet - den sidste kommunale badeanstalt i København Af Nete Balslev Wingender, Københavns Stadsarkiv

I 2010 blev vandhanerne lukket og lyset slukket i en af byens kulturhistoriske insti- tutioner, badeanstalten i Sjællandsgade på Nørrebro. Trods adskillige protester blev byens sidste kommunale badeanstalt dermed lukket som led i kommunens spareplan. To år senere lykkedes det efter initiativ fra den private Forening Sjællandsgade Bad at få den gamle bygning fredet med det formål at genåbne badet med en kulturel-, social og sundhedsmæssig profil.

Renlighed på den politiske dagsorden af renlighed for den almene sundhed. For omkring 100 år siden blev en række Spørgsmål var, om det var en opgave kommunale badeanstalter opført som kommunen skulle tage sig af, eller om led i kommunens renlighedsprojekt, der den burde ligge i privat regi. Fra privat især var rettet mod den københavnske side synes der dog ikke at have været arbejderbefolkning. interesse for løsning af problemet.

Københavnernes personlige renlighed I 1899 kom den socialdemokratiske – eller mangel på samme – kom på den gruppe i Borgerrepræsentationen med politiske dagsorden fra sidst i 1800-tallet. den senere borgmester Jens Jensen i Hvor der i større byer i bl.a. Tyskland, spidsen med et konkret forslag om en England og USA var opført flere såkaldte kommunal varmtvandsbadeanstalt i det varmtvandbadeanstalter, eksisterede der tætbebyggede Vesterbro. Forslaget var i København kun nogle få selvejende ikke mindst stillet for at imødekomme et og private badeanstalter, hvor køben- ønske fra ca. 8.000 beboere på Vesterbro havnerne kunne få et bad. På den tid var om at få oprettet en badeanstalt i den badeværelser i private hjem ukendt for de bydel. fleste. Større børn og voksne måtte klare sig med etagevask ved køkkenvasken, Den første kommunale varmtvands- mens mindre børn blev badet i en balje badeanstalt blev opført i Saxogade i på køkkengulvet. 1903. I de følgende år blev der opført kommunale badeanstalter i Sofiegade Der blev talt meget og ofte om de ringe på Christianshavn og i Helsingørgade i bademuligheder for den københavnske Borgergade/Adelgadekvarteret. I 1917 arbejderbefolkning og om betydningen kom turen til Nørrebro.

27 Badeanstalten i Sjællandsgade med Simeonskirken til venstre. (Foto: 1920, Københavns Museum). En kommunal badeanstalt på byggede bygninger kunne Nørrebros Nørrebro arbejderbefolkning få renset såvel sjæl Efter en længere diskussion i Borger- som legeme. repræsentationen blev det besluttet at opføre badeanstalten i Sjællandsgade Sjællandsgade badeanstalt er ligesom omtrent midt mellem indre og ydre Nør- kirken opført i røde mursten. Med sine rebro. Badeanstalten kom til at ligge symmetrisk anbragte vinduer og rene umiddelbart op ad den i 1914 opførte linjer afspejler den netop det, der skulle Simeons Kirke. være dens funktion: at bringe orden og renlighed ind i arbejderklassens liv. Den Københavns stadsarkitekt Hans Wright, høje skorsten var karakteristisk for de der tegnede badeanstalten, gjorde det tidlige badeanstalter, der benyttede sig klart, at han havde søgt ”at skabe en ydre af kuldrevne kedler til opvarmning af harmoni imellem kirkens og anstaltens badevandet. Den sorte kulrøg skulle arkitektur, således at disse 2 bygninger sendes så langt til vejrs som muligt. ikke, arkitektonisk set, trykker eller Badeanstalten var opdelt i en kvindeaf- skader hinanden.” I de to sammen- deling i stueetagen og en mandeafdeling

28 på 1. sal. I kælderen lå kedel- og kulrum- viser, at der på ugens fem hverdage var met, mens kvistetagen var indrettet som mellem 200 og 300 mænd, der brugte bolig for bademesteren. brusebadsafdelingen i Sjællandsgadeba- det, mens antallet om lørdagen lå på Forskellige badeformer omkring 750. Kvindeafdelingen var indrettet med 8 brusebade og 6 karbade, mens man- Også for kvinderne var lørdagen den deafdelingen havde 16 brusebade og 4 store badedag. Omkring 400 havde valgt karbade. Der var delte meninger om de den dag til det ugentlige brusebad, mens to badeformer. Tilhængere af den ældst antallet på ugens øvrige hverdage lå på benyttede badeform, karbadet, opfattede mellem 150-200. de hurtigere og billigere brusebade som Mens det var det hurtige brusebad, der ”nødtørftige renselsesbade”, mens mod- stod højest i kurs hos mændene, sværgede standere påpegede, at brugen af karbade kvinderne til karbadet. Omkring 50 flere var uhygiejnisk og uøkonomisk. kvinder end mænd benyttede sig af denne badeform. Ud over brusebade og karbade var der i hver af badeanstaltens to afdelinger Det større antal mandlige end kvindelige indrettet finsk inspirerede dampbade brugere af badeanstalterne blev debatteret med fælles baderum for hhv. kvinder og i en artikelserie i BT i maj/juni 1923, der mænd. Sjællandsgadebadet var den første handlede om københavnernes renlighed. kommunale badeanstalt, hvor der blev Provokeret af konklusionen om, at mænd indrettet et sådant dampbad for kvinder. var mere renlige end kvinder, fik en kvindelig badegæst til i et læserbrev at Ikke alle var begejstret for den badeform. komme med følgende kommentar: ”De Således udtalte borgerrepræsentant og skriver, at mændene er mere renlige end landstingsmand C.F. Sørensen under de- kvinderne, men det tror da pokker – der batten i Borgerrepræsentationen i marts er nemlig mange flere baderum for mænd 1915, at han ” havde talt med mange efter hvad min mand og bror siger, og de kvinder om dette spørgsmål, og de al- må da heller ikke vente mere end højst lerfleste havde ytret betænkelighed, ja, ½ time.” nærmest uvilje og mangel paa forståelse Der var ganske rigtig færre baderum og overfor denne badeform.” Det var damp- dermed længere ventetid for kvinderne. badets fælles baderum kvinderne fandt For et karbad, der som nævnt var i særlig utiltalende. høj kurs hos kvinderne, var ventetiden endda helt op til 2 timer. Så længe havde Kønsforskel på renligheden arbejdende kvinder med mindre børn En opgørelse fra en uge i oktober 1924 ikke tid til at vente på et bad.

29 Badeanstalt og socialt værested gende grad rettet mod københavnernes Nogen overskudsforretning var de nye boligforhold. Fra 1940´erne blev der sat kommunale badeanstalter ikke. Men ind med omfattende saneringer af den ifølge en udtalelse fra C. F. Sørensen gamle boligmasse og der blev etableret i Borgerrepræsentationen i november badeværelser i de renoverede eller nyop- 1924 var der ingen grund til bekymring, førte beboelsesejendomme. I takt hermed så længe pengene gik til et godt formål: fik de kommunale badeanstalter nye ”Renlighed er jo af allerstørste betyd- funktioner, sådan som vi senest har set ning for alle mennesker og ikke mindst det i Sjællandsgadebadet. for befolkningen i de store byer, som ofte lever tæt sammenpakket i små lej- Ud over det traditionelle karbad eller ligheder, i snævre gader osv. Jeg tror på, brusebad lokkede Sjællandsgadebadet at de penge, der ofres såvel på sø- som på med andre fristelser så som karbad med varmtvandsbadeanstalter, for en stor del æteriske olier, bademælk eller salt fra Det spares på hospitalerne og andre steder.” døde Hav, saunagus for kvinder, well- ness fra top til tå eller massage. Det var Der kom med årene ikke mindre fokus ikke uden grund at Sjællandsgadebadet på sundhed. Men blikket blev i sti- til sit navn havde føjet: Huset med ro

Interiør fra kvindeafdelingen i badeanstalten i Sjællandsgade. (Foto:1920’erne, Københavns Museum).

30 Plan af mandeafdelingen på 1. sal. (Stadsarkivets kort- og tegningssamling). og velvære. Sundhedsprojektet af i dag Kilder og litteratur havde langt flere strenge at spille på end • Borgerrepræsentationens trykte det havde, da badeanstalten blev opført. forhand-linger, især 1899, 1915 og 1924 • Borgerrepræsentationens journalsager Sjællandsgadebadet havde også en anden M 219 og ganske betydningsfuld funktion i den • Social Demokraten 27.6.1918 multikulturelle bydel. Det fungerede som • BT 4.6.1923 socialt værested, hvor brugerne uforplig- • Sestoft, Jørgen, 1986: Stadsarkitekten i tende kunne mødes og komme i snak på København 1886-1986. Trykt i Arkitek- tværs af kulturelle skel. tur DK 6/7. 1986 • Wingender, Nete Balslev 2006: Et ren- Blandt de mange protester mod lukningen lighedsprojekt: Bade- og vaskeanstalten af badeanstalten blev netop denne funk- ved Trinitatis Kirke 1877-1918. Trykt i tion da også fremhævet. Med fredningen Runde Kirke, Taarn og Sogn. Trinitatis af den gamle bygning og planerne om gennem 350 år genåbning af badet ser det ud til, at også den funktion vil kunne bevares.

31 BAGSIDE BILLEDER

Foreningen har modtaget disse interessante gamle billeder, der viser beværtningen på hjørnet af Ægirsgade og Tagensvej, henholdsvis ca. 1910 og 1970. I dag ligger Alanya Kebab på stedet.