5. Indre Nørrebro Overordnede Rumlige Træk

Friområde

Vandareal

Visuel barriere

Bygningsfront

Udsigt

Markant byrum og rumligt forløb

Markant byrum og rumligt forløb vand

Vartegn

Sigtelinie

Bydelsgrænse

1:20.000

0 500 m 5. Indre Nørrebro Overordnede rumlige træk. Indre Nørrebro er en lille Bydelens grænser understreges af, at bebyggelsen ud ge, nordlige udfaldsvej fra København, går tværs igennem bydel, en veldefineret enhed med klare afgrænsninger mod disse grænser på lange stræk danner markante bydelen og deler den i to næsten lige store kvarterer med mod alle fire sider. bygningsfronter. Mod Søerne understøttes de stærke hver deres præg. Syd for Nørrebrogade i „den sorte fir- fronter yderligere af den gennemgående trærække på kant“ er karréstrukturen ofte brudt efter de omfattende sa- Mod sydøst dannes grænsen af Søerne, som løber gen- Dosseringen. neringer i 1970´erne og 1980´erne, bl.a. af industrialiseret nem fire bydele og danner et af de store overordnede byggeri i større enheder. byrum af betydning for hele byen. Inde fra stort set hele Bydelens hovedstruktur dannes af tre væsentlige ele- Nord for Nørrebrogade er den overvejende gedigne æl- bydelen opleves Søerne som et særdeles nærværende menter: Den tætte karrébebyggelse, som optager stør- dre karrébebyggelse intakt. og dominerende træk. stedelen af området, det åbne institutionsområde i den Bydelen omkranses på de tre andre sider af store, over- nordlige del og Assistens Kirkegård/Hans Tavsens Park Bydelens hovedstruktur bør fastholdes og understøttes i ordnede gader, Jagtvej, Tagensvej og Åboulevarden. som det centrale grønne friområde. Denne hovedopde- den videre udvikling, og bygningsfronterne mod Søerne, Åboulevarden er særlig interessant, idet den byder på en ling understreges tydeligt af de bygningsfronter, den tæt- omkring Assistens Kirkegård, langs Åboulevarden og Fre- spændende rumlig oplevelse med sit buede forløb, som te karrébebyggelse danner omkring de to åbne områder. densgade-Tagensvej skal bibeholdes. følger det oprindelige å-løb, Ladegårdsåen. Nørrebrogade, den centrale gade, som er den oprindeli-

Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur

1. 2. 2.

Indre Nørrebro grænser direkte op til det overordnede byelement Søer- Bydelens hovedstruktur dannes af den tætte karrébebyggelse, den åbne Nørrebrogade deler bydelen i to kvarterer med hver deres præg. Mod ne, og udsynet over Søernes store byrum spiller en rolle for identiteten. institutionsbebyggelse og friområderne Assistens Kirkegård/HansTav- nord et relativt intakt område, bundet sammen af det fine gade-plads- Den kompakte bydel afgrænses af sammenhængende frontbebyggelse sens Park. forløb i Guldbergsgade-aksen. Mod syd et mere strukturopløst område såvel ud mod Søerne som mod de omgivende store gader. Åben bebyggelse Karrébebyggelse Friområde med Korsgade-Blågårdsgadeforløbet. 1. Åboulevarden 2. Jagtvej 3. Tagensvej. 1. Nørrebrogade, 2. Guldbergsgade forløbet, 3. Korsgade - Blågårds- gade forløbet.

Åboulevarden-Ågade følger den nu rørlagte Ladegårdsås forløb og har derfor fået sit slyngede forløb Fra Søerne kan Indre Nørrebros tætte bymassiv opfattes på længere afstand, og den smukke, sam- langs den sydlige kant af bydelen. menhængende bygningsfront ud mod Søerne er en del af indramningen om dette storladne byrum. Karakteristiske bebyggelser

1. Karrébebyggelse omkring Guldbergs Plads

2. Guldbergs Have

3. De Gamles By

4. Kvarteret bag Sankt Hans Torv

5. Bebyggelsen ved Struenseegade

6. Søfronten

7. Bebyggelse ved Herman Triers Plads

Bydelens pladser a. *Blågårds Plads b. Guldbergs Plads c. Nørrebros Runddel d. Lynæsgade, overfor Guldbergs Have e. Asnæsgade f. Plads v. Stevnsgades Skole /Jagtvej g. Sjællandsgade v. Simeons kirke h. Frederik Bayers Plads i. *Sankt Hans Torv j. Plads v. Jesper Broch- mandsgade/Hans Tavsensgade k. Forpladsen til Hellig Kors Kirke l. Stengade/Korsgade m. Herman Triers Plads

*Plads omlagt inden for de seneste år. 5. Indre Nørrebro Bebyggelsen. Omdannelsen af Nørrebro fra landområde til by begyndte, da Københavns middelalderlige forsvars- værker blev opgivet i 1850’erne. Den hektiske byggeakti- vitet udfoldede sig uden snærende bånd i form af plan- lægning, og gamle ejendomsskel fra det 18. århundrede var bestemmende for bystrukturen. Der blev bygget meget tæt, udlejningsejendomme i 5 etager med side- og baghuse og små, labyrintiske gårdarealer.

Bydelen rummer eksempler på forskellige bebyggelses- former, men er overvejende præget af den femetages karrébebyggelse som findes i tre hovedgrupper: De tæt bebyggede karreer med bag- og sidehuse, de fornyede Fælledvej ligger i området, hvor den oprindelige karrébebyggelse er karreer området mellem Åboulevard og Nørrebrogade Nørrebrogades begyndelse ved Søerne - en markant port til Indre Nør- mest intakt med homogen, sammenhængende facadebebyggelse. (Helhedsplan- området), samt storkarreer med åbne rebro. Sakramentskirken ligger som vartegn for enden af gaden. gårdrum i den nordlige del.

Kvarteret nord for Nørrebrogade præges af flere bebyggelser med særlige kvaliteter. Den mest intakte del af den oprindelige karrébebyggelse med høj bebyggelsestæthed og labyrintiske gårdrum findes i området lige nord for Nørrebrogade fra Søerne til Peter Fabersgade. Bebyggelsen her er homogen og har en klar, ubrudt karréstruktur, hvor den sammenhængen- de facadebebyggelse udgøres af enkeltejendomme med hver deres udtryk, men også med en høj grad af egalitet.

Karrébebyggelsen omkring Guldbergsgade, opført i 1920’erne efter en samlet plan, har en høj arkitektonisk Søerne kan fornemmes fra det meste af bydelen, som her for enden af og teknisk standard og rummer en række bevidst forme- Sankt Hans Torv afgrænses af etageejendomme i 5 etager samt af Jo- Skt. Hans Gade. hannes Kirken med beplantet forplads. Et smukt eksempel på en by- de pladser og gadeforløb med buede og knækkede linier. mæssig plads, hvor en behersket omlægning har skabt ny helhed. Karreerne er ret forskellige både hvad angår størrelse og udformning, og har alle store, ubebyggede gårdrum. Be- byggelsen er præget af den særlige byggeskik i begyndel- sen af 1900-tallet og fremtræder i gedigne materialer med en fin udsmykning .

Omkring Nørre Allé findes institutionsbebyggelse med en friere udformning. De Gamles By rummer det oprindelige anlæg fra 1880’erne med 2-3 etages bygninger symmetrisk placeret om en midterakse. Helhedspræget med parkagtig karakter er bevaret, men det sløres noget af de senere tilkomne bygninger i 4-7 etager, som er op- ført uden hensyn til det symmetriske anlæg. Helheden i det gamle bygningsanlæg bør fremover søges bevaret. Guldbergsgade, hvor de sammenhængende facader langs gadens Guldbergs Plads indgår som en del af det oplevelsesrige forløb over krumning skaber et fint forløb. Panuminstituttet er et monumentalt bygningsmassiv, som Guldbergsgade til Sankt Hans Torv. ved sin højde og markante placering i kanten af området opfattes som et vartegn, der også ses fra nabobydelene.

Store dele af den oprindelige karrébebyggelse syd for Nørrebrogade fremtræder efter den omfattende byforny- elsesaktivitet meget forskellig fra bydelens øvrige karrébe- byggelse . I mange tilfælde er karréstrukturen brudt og grænsen mellem gårdrum og gaderum er udvisket. Den nye boligbebyggelse er typisk i 4 etager, opført i større enheder med lange facadestrækninger, der frembyder en høj grad af monotoni. Kvarteret fremstår flere steder med uafsluttede rumlige tiltag og mangler det helstøbte præg, der kunne ønskes.

Korsgades forløb i Helhedsplan-området rummer en række kvaliteter Jagtvej, anlagt som kongevej i 1600-tallet, markerer bydelens nordlige betinget af de tilknyttede pladsdannelser, Hellig Kors Kirke som vartegn grænse. Ud for Assistens Kirkegårds med dens lave mur og tætte træ- i den ene ende og udsigten over Søerne i den modsatte ende. bevoksning indrammes vejen desuden af en markant bygningsfront på nordsiden. Blågårds Plads i hjertet af bydelen - en velformet, bymæssig plads med præcis bygningsmæssig indramning, træplantninger, skulpturelle udsmykning og Blågårds Kirke som tyngdepunkt.

Trafikarealerne. Det overordnede mønster for bydelens 12,5 meter flankeret af sammenhængende 5-etagers be- gadeforløb er de lange brede gader langs bydelens tre byggelse. I de senere anlagte gader med en bredde på ydersider, Åboulevard, Jagtvej og Fredensgade-Tagensvej, 18,83 meter opstår der ofte velproportionerede gade- som danner afgrænsningen af bydelen, samt Nørrebro- rum, især i gader med en vis længde. gade, som opdeler bydelen i to halvdele. Nørre Allé og Blegdamsvej adskiller sig fra de øvrige gader ved særligt brede gadeprofiler og lange rette gadefor- Gaderne omkring bydelen har meget forskellige profiler løb. Blegdamsvej tilfører desuden bydelen særlige kvalite- og forløb. Åboulevarden er den mest interessante med ter med sin karakterfulde allébeplantning. sit slyngede forløb, der følger Ladegårdsåens oprindelige De strukturmæssigt mest interessant gadeforløb ligger i linie. Gaden indrammes på næsten hele strækningen af Guldbergs Plads-området. Strækningen fra Guldbergs sluttet facadebebyggelse, og vejtræerne på begge sider Plads via Guldbergsgade til Sankt Hans Torv udgør såle- mildner indtrykket af gadens brede vejbaner. des et oplevelsesrigt, rumligt forløb med gadens krumning, sammenhængende facader, forskellige pladser og Nørrebrogade er den centrale gade i bydelen. Gaden har markant træbeplantning. Fra Sankt Hans Torv er desuden et lige forløb på hele strækningen, brudt af et markant fine, træindrammede udsigtslinier mod Søerne, ad Bleg- knæk ud for Griffenfeldsgade. Den indre del af gaden damsvej mod Trianglen og ad Nørre Allé mod Vibenshus indrammes af sammenhængende facadebebyggelse på Runddel. Dette særdeles fine gade-pladsforløb bør i den begge vejsider, og på den yderste strækning afgrænses videre udvikling understreges og udbygges som kvarte- gaden mod syd på en karakterfuld måde af Assistens Kir- rets lokale akse, bl.a. ved en nænsom opgradering af kegårds mur og kraftige træbeplantning. Guldbergs Plads. Bydelens øvrige gader er i store træk udformet som typiske brokvartersgader og præget af et forholdsvis ensartet Gade/pladsforløbet omkring Korsgade-Blågårdsgade rum- gadeprofil. De fleste fik deres placering, bredde og byg- mer også en række kvaliteter, først og fremmest betinget ningsmæssige indramning ved udbygningen i 1800-tallet De Gamles By består af et oprindeligt anlæg fra 1880’erne, stramt af de tilknyttede pladsdannelser, Hellig Kors Kirke som med den typiske, snævre profil bestemt af tidens vej- og symmetrisk opbygget omkring en midterallé, som ses i baggrunden af vartegn i den ene ende og udsigten fra Korsgade over byggelovgivning, de tidligste gader med en bredde på billedet fra et af de tværgående haverum. Søerne. Blågårds Plads udgør hjertet i bydelen og er med 5. Indre Nørrebro

Nørrebrogade er den centrale gade fra Søerne til Nørrebros Runddel, på en gang samlende og opdelende. En oplevelsesrig gade med sin indramning af velproportionerede husfacader vekslende med Assistens Kirkegårds lave mur og grønne beplantning. sin dimensionering, præcise indramning, træplantningen Som stadens kirkegård gennem flere hundrede år frem- og den skulpturelle udsmykning blandt de mest velfor- træder området i dag også som et væsentligt kulturhisto- mede byrum i København. Dette forløb bør i den videre risk mindesmærke. bearbejdning af kvarteret udvikles til at omfatte længere forløb gennem bydelen bl.a. med Hans Tavsens Gade og Søerne er et overordnet element i forhold til hele byen. Kapelvej samt via Blågårdsgade til Fælledvej. Peblinge Sø og Sortedams Sø danner den sydøstlige grænse til bydelen og har med deres fine træbeplantede Friområderne. Bydelens grønne struktur domineres af de promenader, udsigtsmuligheder mod Indre By og storlad- to overordnede elementer: Assistens Kirkegård og Søer- ne dimensioner stor betydning for bydelen. ne. Bydelens grønne indslag underordner sig som helhed Vartegn og sigtelinier... Bydelen rummer kun et enkelt bydelens hovedkarakter - det bymæssige. Bortset fra As- større, overordnet bygningsanlæg, nemlig Panumimstitut- sistens Kirkegård begrænser det grønne indslag sig til en tet, som ved sin højde og markante placering ved Ta- række mindre, grønne områder i form af beplantede gensvej også opfattes som et vartegn fra nabobydelene. pladser, den træbeplantede promenade langs Søerne, Jævnt fordelt over bydelen ligger en række vartegn af lo- vejtræer langs iær Blegdamsvej samt halvoffentlige grøn- kal betydning, hovedsagelig tårne og spir på de lokale kir- ne arealer i bebyggelser. ker, som ved deres iøjnespringende placering bliver pej- Assistens Kirkegård og den tilgrænsende Hans Tavsens lemærker for en eller flere tilstødende gader. Park, der ligger som et vældigt grønt område næsten centralt i bydelen. Området er på alle sider omkranset af Fra en række af de gader, der åbner sig mod søområdet en mur og sammen med den kraftige træbeplantning og opstår der vigtige udsigtslinier. Det drejer sig i særlig grad de sammenhængende bygningsfronter hele vejen rundt om Nørrebrogade, Korsgade, Baggesensgade og Sankt betyder det, at det opfattes som et meget veldefineret Hans Gade, hvor udsigtslinierne begynder langt inde i element i bydelen. Igennem kirkegårdsområdet forløber Assistens Kirkegård ligger som et markant, stort, grønt område centralt i området. en række langs- og tværgående alleer, som markerer væ- bydelen. Omkranset af mure og indrammet af sammenhængende byg- Fra Blegdamsvej og Nørre Allé er der lange udsigtslinier sentlige forbindelser, der fortsætter igennem bydelen. ningsfronter hele vejen rundt. En række langs- og tværgående alleer henholdsvis mod Trianglen og mod Vibenshus Runddel. fortsætter ud i bydelen.