23.9.2015

Trafikplan Indre Nørrebro Trafikplan Indre Nørrebro Udarbejdet af Grontmij + GHB landskabsarki- tekter for Områdefornyelsen Nørrebro, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune.

Version 1, September 2015

II Indhold

Side Side Side A Resumé lll - lX 4 Forslag til Trafikstruktur 17 - 23 9 Bilag - Eksisterende Forhold 75 - 80 A.1 Ny trafikstruktur 4.1 Ny trafikstruktur (anbefalet løsning) 18 9.1 Kvarterets trafikstruktur 76 A.2 Ensretninger og spærringer 4.2 Nuværende trafikstruktur 18 9.2 Byliv 76 A.3 Lavere hastigheder 4.3 Hastighedsklassificering 19 9.3 Cyklisme 76 4.4 Vejlukninger og ensretninger 19 - 23 9.4 Sikre Skoleveje 77 9.5 Parkering 77 5 Sikre Skoleveje 25 - 27 9.6 Klimatilpasning 77 1 Forord 2 5.1 Hans Tavsens Gade 25 9.7 Ensretninger og Hastigheder 78 1.1 Mål og Visioner 3 5.2 Fodgængerfelt ved Skyttegade 25 9.8 Rantzausgade 78 1.2 Opgavens Indhold 3 og Blågårdsgade 9.9 Korsgade 78 1.3 Læsevejledning 3 4.3 Korsgade 25 9.10 Stengade 80 9.11 Griffenfeldsgade 80 2 Eksisterende Forhold 5 - 7 6 Parkering 29 - 31 9.12 Blågårds Plads 80 2.1 Kvarterets trafikstruktur 5 6.1 Nedlægelse af P-pladser 30 2.2 Byliv 5 6.2 Flexible P-pladser 30 2.3 Cyklisme 5 6.3 Nye parkeringsmuligheder 30 2.4 Sikre skoleveje 5 2.5 Parkering 5 7 Klimatilpasning 33 - 35 2.6 Klimatilpasning 5 7.1 Korsgade 34 2.7 Ensretninger og hastigheder 5 7.2 Rantzausgade 35 2.8 Rantzausgade 7 2.9 Korsgade 7 8 Forslag til Stedspecifikke 37 - 19 2.10 Stengade 7 Reguleringer og Ombygninger 2.11 Griffenfeldsgade 7 8.1 Rantzausgade 38 - 45 2.12 Blågårds Plads 7 8.2 Korsgade 46 - 49 8.3 Stengade 51 - 62 3 Byliv og Forbindelser 9 - 15 8.4 Griffenfeldsgade 63 - 65 3.1 Opholdsrum 10 - 12 8.5 Blågårds Plads 66 - 67 3.2 Forbindelser for Fodgængere 13 - 15 8.6 Baggesensgade 69 - 71 og Cyklister 8.7 Blågårds Skole 72 - 73

III Resumé

A. Resumé Sammenfattet af Områdefornyelsen Nørrebro, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Områdefornyelsen Nørrebro IV Trafikplan Indre Nørrebro Resumé

Resumé i 5 punkter 1. Ny trafikstruktur

I forbindelse med beslutningen om, at gennem- Trafikplanens hovedgreb er en nytænkning Nuværende trafikstruktur føre en områdefornyelse af Indre Nørrebro* af trafikstrukturen og den opdeling i to selv- blev det vedtaget, at der inden gennemførelsen stændige trafikenklaver, som siden 2000 har af de fysiske projekter, der er skitseret i Kvar- defineret kvarterets trafikale flow. terplanen, skal udarbejdes en samlet trafikplan Opdelingen er sket ved hjælp af en række for hele kvarteret, der sikrer en hensigtsmæs- Trafikvej tværgående afspærring for biler i gader fra Tagensvej Tagensvej sig afvikling af trafikken internt i kvarteret og i Assistens Kirkegård til Søerne, inkl. Stengade. forhold til tilstødende kvarterer. Lukket De to nuværende enklaver der ses i lokalom- råde 1 (syd for Nørrebrogade) har adgang fra Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Trafikplanen er udarbejdet af Områdefornyel- hhv. Nørrebrogade og Åboulevard. Nørrebrogade Nørrebrogade sen i samarbejde med resten af forvaltningen, borgerne i området, politi, lokaludvalg m.v. og skal fremover guide områdets trafikale og Afspærringen i Stengade har dog aldrig funge- byrumsmæssige udvikling. ret optimalt, og der passerer i mere end 3.000 biler igennem dagligt (2015 tælling). Lokalområde 2 Lokalområde 2 Visionen med trafikplanen er at sikre at Indre

Nørrebro er et foregangseksempel på hvor- Udfordringen med Stengades trafik har med en Øster Søgade Øster Søgade dan et attraktivt og grønt kvarter forenes med nytænkning af trafikstrukturen fået en ny forud- Åboulevard Åboulevard storbyens trafik. sætning for omsider at falde på plads. Med en helhedsorienteret trafikplan er kvarte- ret godt rustet til tage hul på en række pres- Trafikplanen foreslår at de to eksisterende Nørre Søgade Nørre Søgade serende forbedringer omkring både trafik og trafikenklaver samles i én stor enklave, udeluk- byrum, ud fra en overordnet, guidende vision. kende med adgang fra Åboulevard. Dermed kan de eksisterende afspærringer Trafikplanen er inddelt i to dele: for det første rykkes op til Nørrebrogade, så gennemkørende behandler den en række overlappende temaer biltrafik ledes udenom kvarteret. Ny trafikstruktur som sikre skoleveje, bløde forbindelser, parke- Til gengæld åbnes Stengade op for lovlig ring, klimatilpasning med mere. intern, så lokale bilister frit kan køre rundt. For det andet tackler den et par notorisk svære Trafikvej steder i kvarteret, nemlig Rantzausgade og Stengade, hvor trafiksikkerheden længe har Det forventede resultat vil være generelt Bydelsvej haft brug for et løft. mindre gennemkørende trafik, men give bedre fremkommelig indenfor kvarteret. Lukket Tagensvej Tagensvej Resultatet er i tråd med kvarterets ønske om Dette resumé opsamler i kort form trafikpla- at skabe bedre forhold for bløde trafikanter, nens største og væsentligste ændringer, deres uden at genere lokale beboere der måtte være baggrund og effekt. afhængigeJagtvej af deres bil. Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Nørrebrogade Nørrebrogade For mere uddybende forklaringer på hvert Forslaget er også i tråd med en Nørrebrogade enkelt tema og sted henvises til videre læsning der er ved at udvikle sig til en bydelsgade med i trafikplanens respektive kapitler. mindre trafik end en trafikvej.

Lokalområde 2 Lokalområde 2 * Indre Nørrebro betegner her den del af Indre

Nørrebro der dækkes af områdefornyelsen Øster Søgade Øster Søgade Nørrebro: Blågårdsgadekvarteret og Rantzaus- Åboulevard Åboulevard gadekvarteret. Det dækker et areal fra Åboulevarden til Nørre- brogade og fra søerne til Jagtvej, dog undtaget Assistens Kirkegård og arealet vest for den Nørre Søgade Nørre Søgade grønne cykelrute.

Områdefornyelsen Nørrebro Trafikplan Indre Nørrebro V Resumé

2. Ensretninger og spærringer

Ændringen fra to mindre til én stor trafiken- klave realiseres især ved etablering af en række nye vejspærringer tæt på Nørrebrogade samt åbning af Stengade for lovlig trafik.

Ændringen følges op med en nytænkning af kvarterets ensretninger, der justeres for at opnå et bedre trafikalt flow. Nye ensretninger inkluderer: Delvis ensretning af Korsgade, som led i en kommende omdannelse af gaden til skybruds- vej der kan lede regnvand fra Hans Tavsens Park til Peblinge sø. Delvis ensretning af Rantzausgade, fra Bro- husgade til Åboulevard, som led i gadens omdannelse til en mere cykelvenlig gade. Se Rantzausgade resumé s. 4. Ensretning af Brohusgade for at muliggøre busdrift i gaden, som led i Rantzausgades omlægning. Se Rantzausgade resumé s. 4. Delvis ensretning af Blågårdsgade ml. Smede- gade og Korsgade for at tilgodese bylivet. Vending af ensretningen i Thorupsgade for at lette cirkulationen i den nye struktur. Ensretning af det nordlige Griffenfeldsgade samt Kapelvej, for især at tilgodese vareleve- ring til Griffenfeldsgade i den nye struktur.

Eksisterende vejspærringer fjernes fra Sten- gade og Wesselsgade. En ny asspærring, bussser undtaget, etableres på Stengade (tæt på Nørrebrogade). Derudover etableres spærringer på Slotsgade og Dosseringen, som dog vil kunne åbnes i forb. med varelevering.

Områdefornyelsen Nørrebro VI Trafikplan Indre Nørrebro Resumé

3. Lavere hastighed

Med det foreslåede trafikenklave-princip bliver kvarteret i højere grad et rent boligkvarter med udelukkende intern trafik. Kun i Rantzausgade og Stengade sørger busdriften fortsat for den off. transport på langs og tværs af kvarteret.

Trafikplanen foreslår en trafikstruktur, hvor hele området mellem Nørrebrogade, Vester Søgade, Åboulevard og Jagtvej klassificeres som ”stilleveje” med (vejledende) hastigheder på 30 km/t samt mindre lege- og opholdsområ- der med (vejledende) hastigheder på 15 km/t. For at skabe en let opfattelig trafikstruktur foreslås også vejstrækningerne med bustrafik (Rantzausgade samt ruteforløbet Griffenfelds- gade-Korsgade-Stengade) udformet med (vejledende) hastighed 30 km/t. Dette opnås ved en kombination af vejluknin- ger, ensretninger og hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Løsningen vil forenkle kvarterets hastigheds- klassificeringer, og gøre det nemmere for bilisterne i området at gennemskue, hvilken hastighed der er tilladt på den enkelte vej. Samlet foreslås hele eller dele af 11 veje ned- klassificeret til stilleveje. På disse veje bør der udover skiltning etable- res hastighedsdæmpende foranstaltninger for hver 70-75 meter.

Områdefornyelsen Nørrebro Trafikplan Indre Nørrebro VII Resumé

4. Rantzausgade

Baggrund Rantzausgade er en travl gade med handel og fodgængere, to busruter, godt14.000 cyklister i døgnet, samt parkering i begge sider. Rantzausgade er en af Københavns farlige gadestrækninger. Sikkerheden for bløde trafi- kanter skal øges, og trafikplanen lægger derfor op til en række markante tiltag. Plads til bedre forhold for cyklister, samt den nødvendige klimatilpasning, opnås ved at redu- cere parkeringen, samt ensrette og indsnævre gadens vejprofil fra Brohusgade til Åboulevard

Busdrift En ensretning indebærer at busdriften ændres: busserne vil fortsat køre mod city i Rantzaus- gade men ad Åboulevard/Brohusgade/Rant- zausgade mod ydre Nørrebro. Se skitse. Rantzausgade, nordvestlige ende Ændringen giver en marginal flytning af et enkelt busstop, så busbetjeningen af kvarteret kan opretholdes. I den nordvestlige ende af Rantzausgade, mel- lem Nørrebroruten og Brohusgade, bibeholdes gaden dobbeltrettet, så det fortsat er muligt at busbetjene kvarteret i denne (blinde) ende af vejen, uden at belaste sideveje og parallelveje.

Biler, cykler og klimatilpasning Ændringen muliggør cykelstier/-baner i begge sider af gaden, især i den travle sydøstlige ende. I gadens nordlige side etableres flexare- aler med plads til klimatilpasning og byliv. 60 af gadens 79 p-pladser fjernes og genetableres Rantzausgade, sydøstlige ende andetsteds. Forslaget skaber plads til bløde trafikanter, byliv og klimatilpasning, og vil give et markant Signaturforklaring Principskitse busdrift løft af gadens kvalitet. Forslaget vil give større tryghed for cyklister samt for de mange skole- børn der dagligt har behov for at krydse gaden. Et øget antal hastighedsdæmpende foran- staltninger vil medvirke til at nedsætte bilernes hastighed. Beboere i gaden vil desuden være mindre generet af rystelser, når busserne kører i gaden, da antallet af busser halveres.

Ensretning

Områdefornyelsen Nørrebro VIII Trafikplan Indre Nørrebro Resumé

5. Stengade

Baggrund Stengade er en befærdet vej på tværs af kvar- teret med både en A-busrute, mange cyklister og 3.100 (ulovligt) gennemkørende biler/døgn. Siden år 2000 har der været et ønske om at fredeliggøre gaden og reducere den gennem-

kørende biltrafik på tværs af kvarteret. Diverse tekniske løsninger der kan filtrere BUS biltrafikken fra busdriften har været forsøgt og opgivet, og situationen er pt. trafikalt uforløst samt utilfredsstillende fra et ordenshåndhævel- ses-perspektiv.

En nyt perspektiv Forslaget tackler Stengade fra et nyt udgangs- punkt: etablering af en ny trafikstruktur med én stor trafikenklave og indkørsel fra Åboulevard. I tråd med trafikenklavens princip om at rykke afspærringerne op mod Nørrebrogade, etable- res en afspærring i Stengades nordlige ende. Afspærringen etableres ved at kombinere en række tiltag der tilsammen vil skabe et trafik- miljø der klart signalerer at Stengade ikke er passabel som privatbilist.

Effekt Forslaget vil bremse den gennemkørende trafik på tværs af kvarteret, via Stengade, med en trafikal fredeliggørelse af kvarteret som følge. Til gengæld åbnes Stengade for lovlig passage indenfor kvarterets grænser, så lokale bilister Lokal parkeringsplads.Indkørsel flyt tes til Baggesensgade el. Slotsgade frit kan bruge gaden uden frygt for bøder. BUS Den reducerede gennemstrømning i Stengade forventes også at kunne mærkes i form af min- dre trafik igennem Guldbergsgadekvarteret. Tegnforklaring - Den reducerede trafikmængde i Stengade muliggør også en forbedret, tydeligere og sik- rere forbindelse på tværs af Stengade mellem Vejindsnævring kvarterets to store byrum: Folkets Park og Blågårds Plads. Optimeret lysregulering Den reducerede gennemstrømning i Stengade © Københavns Kommune, Kort og data er vejledende vil også skabe mere tryghed for kvarterets børn Den viste løsning er afstemt med både Områ- Rød busbanemarkering på vej til og fra skole og fritidstilbud. defornyelsen Nørrebros trafik-arbejdsgruppe samt politiets færdselsafdeling. Vendeplads Forslaget skal yderligere detaljeres. Oplukkelig afspærring

Områdefornyelsen Nørrebro Trafikplan Indre Nørrebro IX Forord

1 Forord Forord er under udarbejdelse

22.09.2015 Side 2/81 1.1 Mål og Visoner 1.2 Opgavens Indhold 1.3 Læsevejledning

Områdefornyelsen Nørrebro er en fem-årig Den overordnede vision for trafikplanen er, at Opgaven består overordnet og konkret i føl- I forbindelse med rapporten er der både hvad indsats, der bl.a. har til formål at forbedre en Indre Nørrebro skal være et foregangseksem- gende punkter. angår den foreslåede trafikstruktur og de opstil- række by- og gaderum i kvarteret. Indsatsen pel på hvordan et attraktivt og grønt kvarter lede forslag til løsninger for de enkelte gade- 1. Gennemførelse af kvartermæssige analy- kommer til at berøre bydelens trafik, og et forenes med storbyens biler, cykler og trafik. strækninger peget på en anbefalet løsning. ser og vurderinger samt opstilling af forslag til helhedsblik på trafiksituationen er vigtig for at Visionen er et resultat af områdefornyelsens løsninger for følgende temaer: De anbefalede løsninger er med stor vægt skabe langtidsholdbare forbedringer og sam- indledende borgerdialog i kvarteret, sammen- valgt som de bedste under de givne forudsæt- menhæng mellem trafik, byliv og byrum. holdt med Københavns Kommunes trafikpoliti- • Kvarterets trafikstruktur ninger, mens de øvrige løsninger mere skal ske visioner. Trafikplanen er udarbejdet i et samarbejde • Byliv betragtes som undersøgelser og overvejelser mellem områdefornyelsens sekretariat og rele- Visionen vægter tolerance, grønne menneske- der, i dialog med kvarteret, har ledt frem til det • Cyklisme vante fagpersoner fra Københavns Kommune, venlige bymiljøer og miljøhensyn højt, men har anbefalede. samt lokale kræfter der deltager via de rele- også fokus på kvaliteter som fremkommelig- • Sikre skoleveje De øvrige løsningsforslag skal derfor ikke ses vante arbejdsgrupper i områdefornyelsens regi. hed, tilgængelighed og sikkerhed. Disse vær- • Parkering som en palette af muligheder, da de anbe- dier kaster automatisk en række prioriteter af Der er gennemført en borgerdialog om tra- falede løsninger i høj grad fungerer som et sig såsom en forkærlighed for bløde trafikanter • Klimatilpasning fikplanens temaer for at sikre lokal forståelse samlet hele, der bør realiseres samlet for at få og deres vilkår, gademiljøer med høj rekreativ for de undertiden komplekse trafikale forhold, • Ensretninger og hastighed den fulde effekt. værdi og værdsættelse af miljøvenlige trans- samt vidensindsamling og udvikling af nye portformer. 2. Gennemførelse af stedsspecifikke analyser løsninger. og –vurderinger samt opstilling af forslag til Trafikplanen får dermed følgende prioriteter Samtidig er målet med trafikplanen, at kommu- løsninger for følgende gader og pladser: som udgangspunkt: nale strategier og hensyn indarbejdes. • Rantzausgade • Bløde trafikanters vilkår Trafikplanen er udarbejdet af Grontmij og GHB • Korsgade Landskabsarkitekter i tæt samarbejde med • Trafikale løsningers bidrag til øget rekreativ Områdefornyelsen Nørrebro. kvalitet i byrummet • Stengade Den endelige version af trafikplanen skal • Let adgang til offentlig transport • Griffenfeldsgade godkendes af områdefornyelsens hurtiggruppe • Sikre skoleveje, inkl. forbindelser ml. skole • Blågårds Plads samt styregruppe og forventes færdiggjort i og fritidsaktiviteter sommeren 2015. 3. Borgerdialog • Afholdelse af 3 workshops med lokale borgere, inkl. præsentation af status for arbejdet og diskussion af detaljerne. • Afsluttende præsentation af trafikplanen.

22.09.2015 Side 3/813 Forord

4 2 Eksisterende Forhold

5 Eksisterende Forhold

2 Eksisterende Forhold 2.2 Byliv 2.4 Sikre skoleveje 2.6 Klimatilpasning

Beskrivelse af eksisterende forhold for de i • Utryghed på Rantzausgade og Korsgade, • Gennemgangsrummet mellem de to skoler • Hvordan skabes der plads i Rantzausgade afsnit 1.2 beskrevne forhold og lokaliteter er da der er meget trafik på gaderne, smalle på Hans Tavsens Gade skaber utryghed, til klimatilpasning i form af f.eks. regn- samlet som bilag sidst i denne rapport. I det fortove og få eller ingen opholdsmuligheder da cykelstien ikke indikerer, at man passe- vandsforsinkelse? følgende er opsummeret problemformulerin- og siddepladser rer et skole-, børne- og legemiljø. • På Korsgade, men også Kapelvej og gerne for de beskrevne forhold og lokaliteter. • Manglende belysning flere steder i kvarte- • Skolebørns gang fra Blågårds Skole til fri- Blågårdsgade, skal der skaffes plads til, at ret tidshjemmet er desuden utrygt flere steder. regnvand kan ledes til søerne via Kors- Det drejer sig især om krydset Korsgade/ gade. • Forbindelser mellem pladser og gader Stengade, Korsgade, de to T-kryds ved er ikke attraktive, eksempelvis mellem Griffenfeldsgade/Korsgade og krydset Blågårds Plads og Folkets Park, mellem Blågårdsgade/Korsgade. Blågårds Plads og Korsgadehallen samt mellem Rantzausgade og Griffenfelds- • Det er utrygt at krydse Rantzausgade ved gade/Blågårdsgade-området bl.a. Skyttegade, trods fodgængerfelt og Toronto-blink • Behov for synlige succeser i kvarteret, som bidrager til et smukkere, tryggere og mere • Busslusen i Stengade virker ikke, og trafik- velholdt bymiljø. mængderne er højere end tilsigtet, hvilket skaber utryghed for børn, der krydser gaden.

2.1 Kvarterets trafikstruktur 2.3 Cyklisme 2.5 Parkering 2.7 Ensretninger og hastig- heder

• Behov for bedre og sikre forbindelser for • På Rantzausgade og Korsgade føler cykli- • Trods det lave bilejerskab på Nørrebro er • Det er usikkert, om de nuværende ensret- bløde trafikanter, bl.a. mellem skole og sterne sig nedprioriteret, bl.a. på grund af parkeringspladserne ofte fult belagt - især i ninger og hastighedsbegrænsninger virker fritidshjem manglende cykelstier aften- og nattetimerne. På de fleste stræk- hensigtsmæssigt, ifht. at begrænse gen- ninger er belægningsgraden kl. 22 på en nemkørende trafik og om der er behov for • Trods gennemkørselsforbud kører mange • Der mangler sikre og tydeligere forbindel- hverdag 100%. at supplere disse for at begrænse uved- gennem busslusen på Stengade, hvilket ser gennem kvarteret for både cykelpend- kommende gennemfartstrafik i Baggesens- øger kvarterets trafikbelastning og skaber lere og lokal cykeltrafik • På Rantzausgade , Griffenfeldtsgade og gade, Korsgade og Stengade. utryghed Struenseegade er belægnningsgraden på • I den nordvestlig del af Rantzausgade det samme tidspunkt lidt lavere (mellem 60 • Kan ensretninger hænge sammen på en • Uvedkommende gennemfartstrafik ad Dos- krydser cykelruten i Nørrebroparken Rant- og 80 %) sådan måde, at der skabes plads til byliv, seringen/Baggesensgade/Stengade som zausgade på en risikofyldt måde klimatilpasning og tryghed for bløde trafi- følge af ”busslusen” med gennemkørsels- • Der er generelt et behov for at undersøge • Ved Blågårds Skolen forløber den grønne kanter? forbud på Nørrebrogade mulighederne for at etablere ekstra p-plad- cykelsti, hvor cyklister kører stærkt, da det ser som erstatning for p-pladser, som • Kan ensretninger bidrage til optimering af • For stor trafikbelastning og for høje hastig- ikke er tydeligt, at en skole passeres. nedlægges i forbindelse med trafiksanering parkeringsmulighederne, eksempelvis ved heder i Korsgade • Ofte kaotisk situation på Dosseringen, hvor af strækninger og pladser etablering af skråparkering? • Behov for flere byrum til både livlige og biler, cyklister og fodgængere skal flette rolige aktiviteter og for sikre og trygge forbindelser mellem byrummene

6 Eksisterende Forhold

2.8 Rantzausgade 2.10 Stengade 2.12 Blågårds Plads

• Rantzausgade anvendes af mange cykli- • Antallet af (ulovlig) gennemkørende biltra- • Blågårds Plads er et utrygt sted især i ster og fodgængere, som føler sig utrygge fik er generende for hele kvarteret, og der aftentimerne, da der er fri adgang til plad- som følge af den relativt store trafikbelast- er brug for foranstaltninger der kan redu- sen fra Todesgade og ofte også fra Blå- ning i form af både almindelig biltrafik og cere mængden af ulovligt gennemkørende gårdsgade, hvor pullerterne er påkørt og bustrafik. trafik til under 2.500 pr. døgn. Denne for- lagt ned, hvilket resulterer i, at biler kører anstaltning skal dog ikke indbefatte teknik, ind på pladsen i høj fart. • Et smalt gadeprofil med mange trafikarter der kan ydes hærværk på. og relativt store biltrafikmængder kan nød- • Mange cyklister krydser desuden pladsen i vendiggøre en prioritering mellem cykel- • Børn til og fra skole er utrygge ved at høj fart, hvilket er utrygt for fodgængere og stier og parkering. passere krydsene Stengade/Korsgade og cafébesøgende. Griffenfeldsgade/Korsgade. • Forskellige alternative løsninger skal undersøges til at forbedre trygheden, sik- kerheden og fremkommeligheden. Løsnin- ger der inkluderer nedlægning af parke- ringsplader skal undersøges for at fremme ovennævnte kvalitetsmål.

2.9 Korsgade 2.11 Griffenfeldsgade

Blågårdsgade med byliv og Blågårds Plads i baggrunden • Korsgade er utrygt for fodgængere og • Mellem Folkets Park og Nørrebrogade cyklister. Der skal skabes mere plads til føles gaden ofte overfyldt, bl.a. fordi der bløde trafikanter, bilisternes hastighed skal er dobbeltsidet parkering og fortovene er sænkes. smalle. • Det er utrygt for fodgængere at færdes i • Spærringerne ved Tjørnegade er oftest lagt krydset Korsgade/Stengade ned, hvilket skaber ulovlig biltrafik gennem området. • På strækningen fra Griffenfeldsgade til Stengade kører folk hurtigt om hjørnerne, • Der er behov for bedre forhold for fodgæn- og forholdende for fodgængere, især børn, gere og evt. udeservering på fortovene kan være utrygge. Endvidere er vigepligts- i den sydlige ende, således at der bliver forholdene uklare. mere plads til byliv, blandt andet ved punkt- vise udvidelser af fortovsarealet. • For cyklister er der dårlig forbindelse mel- lem Korsgade og cykelruten langs søerne. • Arealet foran Korsgadehallen er udformet som opholds- og legeområde med en vej- ledende hastighed på 15 km/t, som sjæl- dent overholdes. • Der skal skabes plads til, at gaden kan omlægges til skybrudsvej.

7 8 3 Byliv og Forbindelser

9 Byliv og Forbindelser

3.1 Opholdsrum

Af tegningen Opholdsrum (Figur 1) fremgår de tes for ophold til glæde for de omkringboende Fortovsudvidelser er tilsvarende et generelt Fortovsudvidelser kan skabe plads til udeservering foran eksisterende grønne områder, grønne områder beboere. Det gælder primært i området ved løsningsforslag flere steder. Tilsvarende ønsket cafeer på flere forskellige måder. med udviklingspotentiale, veje med mulighed Kapelvej og Vævergade hvor de store asfaltfla- om ophold er det også et spørgsmål om, hvor- for beplantning af træer og veje med potentiale der nemt kan indrettes med mobile møbler og vidt disse arealer også skal kunne benyttes af for mere byliv. plantekummer med træer. de forretningsdrivende til eksempelvis udeser- vering eller om de udelukkende skal møbleres Muligheder for ophold kan generelt ses på flere Nedenfor er vist flere forskellige eksempler med offentlige bænke, cykelstativer samt træer. forskellige måder. Dels det mere permanente på midlertidige møbler og plantekummer med ophold, der understøttes af opsatte offentlige mere eller mindre designet/rustik karakter som Afhængig af den tilgængelige plads de respek- bænke eller andet tilsvarende inventar, dels godt kunne finde deres plads på Indre Nørre- tive steder kan det også organiseres i hvilket det midlertidige ophold, der kan understøttes bro. omfang privat brug af den inderste del af forto- af mere sæsonbetonede opholdsmøbler. Enten vet, langs med facaden kan være. I fere af de foreslåede ændringer til udformning på faste bestemte steder gennem en sæson af gader, der vises på de kommende sider, Mange beboere har udtrykt ønske om, at eller på flere forskellige steder gennem sæso- indgår fravalg af p-pladser for at skabe plads til bedre plads på fortovene i Rantzausgade - og nen. ophold. Derfor er det generelt et spørgsmål om i kvarteret som helhed - ikke kun prioriteres til Nogle af de steder der i dag i kvarteret alle- prioritering i relation til hvor stort omfanget af kommercielt brug i form af udeservering, men rede er indrettet som lege- og opholdsområder organiseret ophold skal være. at offentlige (gratis) sidemuligheder skal priori- kan med enkle midler opgraderes og indret- teres højt. Der kan derfor med fordel programmeres nogle Del af Kapelvej samt Vævergade klassificeret som lege-og mere præcise ønsker for de respektive steder i opholdsområde med stort potentiale for byliv af mere en kommende fase. privat karakter med relativt små tiltag

Et lille sted på Griffenfeldsgade under et blomstrende træ, hvor kun en smal bænk mangler før et fint lille opholdssted er etableret.

To eksempler på indretning, der skaber mere byliv. Møb- Eksempel på møblering, der skaber ny rumlighed Elemen- lerne er placeret ovenpå eksisterende belægning terne er placeret ovenpå eksisterende belægning

10 Byliv og Forbindelser

Figur 1 - Opholdsrum

11 Byliv og Forbindelser

Eksempel på opstillede borde i zonen langs facaden. Her i en kommerciel version til brug for udeservering.

Eksempler til brug på Herman Triers Plads. Eksempler på mere aktiv brug af bunkersanlæg forskellige steder i København. Anlæg moderniseres og udlejes. Eksempler på midlertidige opstillinger af borde samt beplantning i forbindelse med særlige begivenheder.

12 Byliv og Forbindelser

3.2 Forbindelser for Fod- gængere og Cyklister

Af tegningen Forbindelser (Figur 2) fremgår de vigtigste forbindelser gennem området for henholdsvis fodgængere og cyklister. Cyklisternes forbindelser er desuden grafisk gradueret så de også viser omfanget af cykli- ster, herunder også de større cykelforbindelser der ligger i periferien af kvarteret. De tegnede forbindelser for fodgængere er de mere skjulte/hemmelige forbindelser gennem alle de mange gårde, der findes i kvarteret. Det Eksempel på forbindelse for blødetrafikanter på Tåsinge er således ikke de utallige andre forbindelser Plads på Østerbro. Den karakteristiske Københavnerflise på de offentlige fortove, tegningen viser. skaber en ensartet genkendelig flade gennem området. I relation til forbindelser for fodgængere kan de udformes og synliggøres på et utal af måder. Generelt behøver de ikke nødvendigvis at være specielet synlige, men på den anden side må de gerne diskret markeres ud mod de offentlige fortove. En af de vigtige forbindelser er den mellem Blågårds Plads og Folkets Park, som er vist med fotos til højre herfor. Forbindelsen krydser et privat areal, og det er ikke tydeligt, om man må krydse eller ej. Her er det et spørgsmål om at markere denne tilladte rute gennem gården og det kan som skrevet ovenfor gøres på mange måder. På denne side er vist et eksempel fra Tåsinge Plads på Øster- bro, hvor de klassiske københavnerfliser med tilhørende chaussésten på en meget ’offentlig’ københavnsk måde markerer den krydsende fodgængertrafik samtidig med, at den viser vej til og fra de private gårdrum omkring pladsen. I dette tilfælde skal det nærmere diskuteres, hvorvidt cyklister skal prioriteres yderligere ved at fjerne bomme og alternativt have en mere cykelvenlig belægning eller anden belægnings- markering end den for fodgængere. Generelt skal tilgængeligheden for handicap- pede prioriteres højt. Derfor bør der i forbin- delse med bl.a. offentlige institutioner, biblio- teker og apoteker etableres trinløs adgang og korttidsparkeringspladser suppleret med særlige handicappladser.

13 Byliv og Forbindelser

På denne side er vist forskellige eksempler på hvordan man kan markere forbindelser. Råt og enkelt eller mere forfinet og kompli- ceret, med flere forskellige økonomier. En markering med en særlig belægning eller mere midlertidigt med en bemaling eller med møbler samt belysning eller med det hele på en gang.

14 Byliv og Forbindelser

Figur 2 - Forbindelser

15

4 Forslag til Trafikstruktur

17 Forslag til Trafikstruktur

4.1 Forslag til trafikstruktur 4.1 Nuværende trafikstruktur 4.2 Ny trafikstruktur (anbe- falet løsning)

Københavns overordnede trafikstruktur er Nedenfor er de to trafikstrukturer beskrevet, Den nuværende trafikstruktur er opbygget med Da Nørrebrogade de seneste år har mistet sin som hovedprincip opbygget af trafikveje og hvor det anbefales at arbejde videre med den i følgende trafikveje: Åboulevard, Nørrebro- status som trafikvej og er blevet til en bydels- lokalveje. Trafikveje skal betjene den gennem- nye trafikstruktur, som er beskrevet i afsnit 4.2. gade, Tagensvej, Jagtvej samt Nørre- og Øster gade med brede cykelstier, smalle kørebaner kørende og den tunge biltrafik, mens lokalveje Herefter er forslag til nye hastighedsklassifice- Søgade. Disse trafikveje afgrænser to lokalom- og en busluse med forbud mod gennemkø- udelukkende skal betjene den lokale trafik, som ringer beskrevet. Disse vil være gældende for råder beliggende henholdsvis nord og syd for rende biltrafik på strækningen mellem Elme- har udgangspunkt eller mål i lokalområdet. Tra- begge trafikstrukturer. Endelig er forslag til de Nørrebrogade, jf. figur 3, hvor lokalområderne gade og Fælledvej, bør den overordnede fikvejene er udformet og reguleret med henblik nye ensretninger og vejlukninger beskrevet for her er markeret med tallene 1 og 2. Ved hjælp trafikstruktur revurderes. Derfor anbefales det på at skabe den nødvendige fremkommelighed hver af de to strukturer. af vejlukninger og ensretninger er lokalområde at arbejde videre med nedenstående løsning, for biltrafikken med størst mulig hensyntagen 1 (som er omfattet af denne trafikplan) opdelt i som er illustreret i figur 4: til trafiksikkerhed og tryghed. Lokalvejene er 2 trafikenklaver, hvor den nordlige del trafikbe- Som trafikveje udpeges kun Åboulevard, derimod ikke egnede til at betjene større og tjenes fra Nørrebrogade; mens den sydlige del Tagensvej, Jagtvej samt Nørre og Øster hurtigkørende biltrafikmængder. Derfor udfor- trafikbetjenes fra Åboulevard. De etablerede Søgade. Lokalområde 1 og 2 udgør herefter mes det lokale vejnet med henblik på dels at vejlukninger og ensretninger har bl.a. til formål hver sin selvstændige trafikenklave, som betje- hindre uvedkommende gennemfartstrafik, dels at hindre uvedkommende gennemfartstrafik i nes fra henholdsvis Åboulevard (lokalområde at sænke bilernes hastighed af hensyn til de lokalområdet. 1) og Tagensvej (lokalområde 2). bløde trafikanter, som i stort omfang benytter lokalvejene. Vejslukninger, som skal hindre uvedkommende gennemfartstrafik placeres primært i tilknytning Der er undersøgt to overordnede trafikstruktu- til Nørrebrogade i stedet for midt i de 2 lokal- rer for området; en trafikstruktur der bygger på områder. Dette vil være hovedprincippet, dog de indtil nu udpegede trafikveje, hvor projekt- med enkelte undtagelser, hvor det af hensyn til området, som er omfattet af denne trafikplan, især varelevering kan være hensigtsmæssigt er lukket på midten, samt en ny trafikstruktur at etablere vejadgang fra Nørrebrogade. hvor Nørrebrogade ikke længere har status af trafikvej, hvor vejlukningerne i kvarteret flyttes Denne trafikstruktur vil medføre et lidt øget fra midten af kvarteret mod Nørrebrogade. trafikarbejde i den sydlige del af kvarteret, mens trafikarbejdet vil mindskes på de nordlige gader i kvarteret. Det vil også flytte trafikken en del i området, bl.a. vil antallet af trafikanter på Wesselsgade stige lidt, mens trafikarbejdet på Stengade og Baggesensgade forventes at falde.

Figur 3 Nuværende trafikstruktur Figur 4 Ny trafikstruktur

TagensvejTagensvej TagensvejTagensvej

Jagtvej Jagtvej LokalområdeLokalområde 1 1 Jagtvej Jagtvej LokalområdeLokalområde 1 1 NørrebrogadeNørrebrogade NørrebrogadeNørrebrogade

LokalområdeLokalområde 2 2 LokalområdeLokalområde 2 2

Øster SøgadeØster Søgade Øster SøgadeØster Søgade

ÅboulevardÅboulevard ÅboulevardÅboulevard

Nørre SøgadeNørre Søgade Nørre SøgadeNørre Søgade

18 Forslag til Trafikstruktur

4.3 Hastighedsklassificering 4.4 Vejlukninger og ensret- ninger

Hastighedsklassificeringen er gældende for 4.3.1 Hastighedsdæmpende foranstaltninger: Antallet af gennemkørende biler i lokalområdet gade holdes åben mod Nørrebrogade, hvor der begge trafikstrukturer. Overordnet set foreslås ønskes reduceret, og det samme gælder for af hensyn til varelevering etableres et ”loop” Mange af kvarteret veje ombygges til stilleveje, en trafikstruktur, hvor hele området mellem bilernes hastigheder. Dette kan gøres ved brug ind i kvarteret ad Griffenfeldsgade –Tjørnegade hvilket betyder, at der bør etableres hastig- Nørrebrogade, Vester Søgade, Åboulevard af vejlukninger, ensretninger og hastigheds- – Kapelvej. Det betyder, at den nuværende hedsdæmpende foranstaltninger for hver 70-75 og Jagtvej klassificeres som ”stilleveje” med dæmpende foranstaltninger. lukning på Griffenfeldsgade nord for Folkets meter. (vejledende) hastigheder på 30 km/t samt Park samt lukningen på Kapelvej ved Tjørne- mindre lege- og opholdsområder med (vejle- Det foreslås, at der i Baggesensgade etableres gade bibeholdes. dende) hastigheder på 15 km/t. Med henblik en hævet flade (hævning af kørebanen til for- 4.4.1 Ny trafikstruktur Stengade på at skabe en let opfattelig og forståelig tovsniveau), bump og vejindsnævringer. Læs trafikstruktur foreslås også vejstrækningerne mere herom i afsnit 8.5 om Baggesensgade. Af figur 8 fremgår ensretningerne og vejluk- På Stengade foreslås det, at der etableres to med bustrafik (Rantzausgade samt ruteforløbet ninger for trafikstrukturen, hvor lokalområdet parallelle busgrave mellem Baggesensgade På Korsgade etableres hævede flader i kryd- Griffenfeldsgade-Korsgade-Stengade) udfor- samles i én trafikenklave. og Nørrebrogade. Busgravene vil også kunne sene Korsgade/Blågårdsgade og Korsgade/ met med (vejledende) hastighed 30 km/t. passeres af store udrykningskøretøjer i lastbil Thorupsgade. Derudover etableres et bump Ensretninger eller busstørrelse, mens udrykningskøretøjer Af tegningen Hastighedsklassificering (Figur 7) mellem Blågårdsgade og Wesselsgade. De i personbilstørrelse har adgang til kvarteret fremgår de nye hastighedsklassifikationer for eksisterende hævede flader ved krydsene Korsgade fra Åboulevard. De boliger, der ligger nord for Nørrebro. Korsgade/Gartnergade og Korsgadehallen Af hensyn til behovet for at skabe plads til busgravene på Stengade kan trafikbetjenes gøres tydeligere og kraftigere. Læs mere om Denne løsning vil simplificere kvarterets struk- klimatilpasning og bløde trafikanter, foreslås fra Nørrebrogade. Det vil herefter ikke længere dette i afsnit 8.2 om Korsgade. tur, og det vil gøre det nemmere for bilisterne i det også i denne trafikstruktur, at Korsgade være ulovligt at køre i Stengade på stræknin- området at gennemskue, hvilken hastighed der Hastigheden på Thorupsgade dæmpes ved opdeles i 2 delstrækninger med modsat ret- gen mellem Korsgade og Baggesensgade er tilladt på den enkelte vej. den ovenfor nævnte hævede flade i krydset tede ensretninger. Det foreslås, at Korsgade Ligesom ruten Stengade (syd for Baggesens- Korsgade/Thorupsgade, en hævet flade i ensrettes mod nordvest mellem Blågårdsgade gade) – Korsgade – Griffenfeldsgade vil kunne Følgende veje skal nedklassificeres til stille- krydset Thorupsgade/Smedegade/Ewaldsgade og Stengade og mod sydøst mellem Blågårds- benyttes af lokal biltrafik i begge retninger. veje: samt et bump midt på Thorupsgade eventuelt gade og Thorupsgade. Da der i denne trafiks- Busgravene placeret mellem Nørrebrogade og • Kapelvej (den nordlige del mellem Nørre- kombineret med en vejindsnævring. truktur skal være adgang til den nordlige del af Baggesensgade vil forhindre uvedkommende brogade og Bangertsgade) kvarteret, sker der ingen ensretning af stræk- På Stengade etableres en hævet flade ved ningen mellem Griffenfeldsgade og Stengade, gennemfartstrafik i at passere. • Solitudevej overgangen mellem Folkets Park og Prins da der skal være fri adgang for både biler og Jørgens Gade. Derudover foreslås det enten • Peblinge Dosering busser. at etablere busgrave, ændring af signalanlæg • Blågårdsgade (den sydlige del mellem vejindsnævringer kombineret med busven- Blågårdsgade Åboulevarden og Korsgade) lige bump. Læs mere om dette i afsnit 8.3 om I denne trafikstruktur foreslås det også, at Stengade. • Skyttegade Blågårdsgade ensrettes mod nord mellem Smedegade og Korsgade for at frigive plads Ny trafikstruktur • Struensegade til byliv. Dette kan dog betyde en øget trafik på • Jesper Brochmands Gade Korsgade, og især ved pladsen foran Korsga- dehallen, da trafik på Blågårdsgade er nødt • Kleinsgade til at køre ud af området via Gartnergade eller • Julius Thomsens Gade Thorupsgade i stedet for Blågårdsgade.

Tagensvej Tagensvej • Rantzausgade Vejlukninger og -åbninger • Griffenfeldsgade (den sydlige del mellem Nørrebrogade Åboulevard og Korsgade). Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Som hovedprincip lukkesNørrebrogade de fleste veje mod Nørrebrogade Nørrebrogade, således at det ikke er muligt at trafikbetjene kvarteret fra Nørrebrogade. Den eneste undtagelse fra dette er, at Griffenfelds- Lokalområde 2 Lokalområde 2

Øster Søgade Øster Søgade

Åboulevard Åboulevard

Nørre Søgade Nørre Søgade

19 Forslag til Trafikstruktur

Slotsgade 4.4.2 Nuværende trafikstruktur Da Korsgade ensrettes mod sydøst mellem 4.4.3 Forhold gældende for begge trafik- For at tillade venstresving i krydset Griffen- Blågårdsgade og Thorupsgade, er det nød- strukturer feldsgade/Åbouelvard anbefales det, at køre- På Slotsgade kan forskellige afspærringsløs- Af tegningen ”Vejlukninger og Ensretninger” vendigt at vende den allerede eksisterende banen skal udvides til 8 meter, hvor tilfartsspo- ninger overvejes: fremgår de foreslåede nye ensretninger og I de fleste kryds på Rantzausgade og Åboule- ensretning på Thorupsgade mod syd. ret har en bredde 5 m og frafarssporet har en vejlukninger for den nuværende trafikstruktur, vard er der i dag venstresvingsforbud for bili- 1. En afspærring mod Nørrebrogade inkl. en bredde på 3 m. Dette kan opnås ved at ind- hvor kvarteret, som er omfattet af denne trafik- Derudover foreslås det, at Blågårdsgade ens- ster, der fra lokalområdet vil køre mod City. Det vendeplads samme sted. Her må varele- snævre det østlige fortov til 2,2 meter. Af Figur plan er lukket på midten. rettes mod nord mellem Smedegade og Kors- er kun muligt at svinge til venstre fra området vering til Netto på hjørnet af Slotsgade og X fremgår en principtegning, der viser bred- gade, for at frigive mere plads til byliv. Dette mod City i krydset Blågårdsgade/Åboulevard. Nørrebrogade bakke op ad Slotsgade eller derne af Griffenfeldsgade, så der kan tillades Ensretninger kan dog betyde en øget trafik på Korsgade, En ensretning af Korsgade betyder derfor, at bakke ud venstresving. For at mindske antallet af gennemkørende og især ved pladsen foran Korsgadehallen, da mange beboere vil være nødsaget til at køre 2. Afspærring mod Nørrebrogade med dyna- trafikanter på Korsgade og Stengade, og for trafik på Blågårdsgade er nødt til at køre ud af ad omveje over Frederiksberg for at køre ad Det er ikke undersøgt hvorvidt trafikafviklingen misk eller flytbar stele, så varelevering at frigøre plads til cyklister, fodgængere og området via Gartnergade eller Thorupsgade i Rosenørns Allé mod City, hvilket ikke er ønske- i krydset Griffefeldsgade/Åboulevard vil blive kan køre ind fra Baggesensgade og ud via klimatilpasning, foreslås det, at der etableres stedet for Blågårdsgade. ligt. Det foreslås derfor, at venstresving lovlig- påvirket, såfremt venstresving fra Griffenfelds- Nørrebrogade, mens personbiler vender og modsatrettede ensretninger på Korsgade. Det gøres i krydset Griffenfeldsgade/Åboulevard. gade tillades. kører mod Baggesensgade Vejlukninger foreslås, at Korsgade ensrettes mod nordvest At tillade venstresving i dette kryds kræver en 3. En afspærring af Slotsgade ved Bag- mellem Blågårdsgade og Griffenfeldsgade Trafiktællinger og observationer har vist, at bredere kørebane, så der bliver plads til, at to og mod sydøst mellem Blågårdsgade og efter etableringen af busslusen på Nørrebro- gesensgade, så både varelevering og (person)biler kan holde ved siden af hinanden Nuværende trafikstruktur beboerkørsel sker fra Nørrebrogade. Thorupsgade. For at sikre, at bussen stadig gade, har flere bilister valgt at køre ad Peblinge i tilfartssporet. Kørebanebredderne i krydsene Vendeplads kan etableres på del af den kan komme fra Griffenfeldsgade til Korsgade, Dosering – Baggesensgade – Stengade for Griffenfeldsgade/Rantzausgade og Griffen- nuværende p-plads på Baggesensgade. foreslås det, at der laves en busbane på denne dermed at undgå busslusen på Nørrebrogade. feldsgade/Åboulevard er blevet undersøgt. strækning. Læs mere om dette i afsnittet om Det har skabt mange gener i kvarteret, hvorfor Grundet pladsmangel i på Griffenfeldsgade i Blågårdsgade Korsgade. det foreslås at lukke Baggesensgade øst for krydset ved Rantzausgade anbefales det, at Lukningerne på Blågårdsgade bevares, da der Ensretningerne på Korsgade vil sikre, at det Blågårdsgade, så det bliver umuligt at gennem- der åbnes for venstresving i krydset ved Åbou- Tagensvej Tagensvej fortsat ønskes en lukket gågade. Lukningen ikke er lovligt at dreje til venstre fra Stengade køre Baggesensgade. Dette kan dog betyde, levard. Dette vil dog kræve, at fortovet ind- på Wesselsgade åbnes derimod, så området i til Korsgade, som de fleste på Stengade i dag at flere vil benytte en tilsvarende ”siverute” via snævres eller cyklisternes frafartsbane fjernes, begge retninger kan trafikbetjenes fra Åboule- for at skabe mere plads til kørebanen. Da der Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 gør. Derudover vil ensretningen gøre det ulov- Guldbergsgade i lokalområdet nord for Nørre- Nørrebrogade Nørrebrogade vard. Fører åbningen af Wesselsgade til unø- ligt at dreje til højre fra Griffenfeldsgade og ind brogade, hvilket ikke er ønskeligt. En lukning af er mange cyklister i krydset Griffenfeldsgade/ digt meget søgetrafik kan en midlertidig lukning på Korsgade, hvormed bilister skal køre ulovligt Baggesensgade skal derfor koordineres med Åboulevard, anbefales det, at det østlige fortov samt vendeplads overvejes, hvor Wesselsgade i længere tid for at gennemkøre Stengade fra en tilsvarende foranstaltning i Guldbergsgade. indsnævres. møder Baggesensgade. syd. Ensretningerne på Korsgade vil dermed En mindre effektiv løsning end lukningen kan På nuværende tidspunkt er kørebanen 7,1 m Lokalområde 2 Lokalområde 2 mindske antallet af gennemkørerende trafikan- være etablering af flere hastighedsdæmpende Peblinge Dossering bred, cykelbanerne er 1,5 m brede og forto- Øster Søgade Øster Søgade ter på Stengade. Busserne vil have mulighed foranstaltninger på ”siveruten”, i håbet om, at vene er hhv. 2,35 m og 3,1 m brede. Af Figur X Peblinge Dossering lukkes også ud mod Nørre- Åboulevard Åboulevard for fortsat at køre dobbeltrettet på strækningen bilisterne vil søge andre veje. fremgår de nuværende bredder af Griffenfelds- brogade, og varelevering til butikker og caféer mellem Griffenfeldsgade og Stengade vha. en gade i krydset ved Åboulevard. skal foregå fra Åboulevard. Det vil betyde et lidt busbane i det sydlige spor. øget trafikarbejde af tunge køretøjer i kvarteret Nørre Søgade Nørre Søgade især på Wesselsgade.

Lukning af Blågårdsgade mod Nørrebrogade give mulighed Hævet brostensflade og skiltning signalerer færdsel på Ensretning af Gasværksvej giver sikker færdsel for cykler for øget byliv i gaden fodgængeres præmisser Figur 5 - Nuværende geometri på Griffenfeldsgade Figur 6 - Foreslået geometri på Griffenfeldsgade

20 Forslag til Trafikstruktur

Figur 7 - Løsningsforslag til nye hastighedsklassifikationer

21 Forslag til Trafikstruktur ANBEFALET SCENARIE

Tagensvej Tagensvej

Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Nørrebrogade Nørrebrogade

Lokalområde 2 Lokalområde 2

Øster Søgade Øster Søgade

Åboulevard Åboulevard

Nørre Søgade Nørre Søgade Figur 8 - Ensretninger og Vejlukninger - En stor trafikenklave Ny overordnet trafikstruktur hvor Indre Nørrebro samles

22 Forslag til Trafikstruktur

Tagensvej Tagensvej

Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Nørrebrogade Nørrebrogade

Lokalområde 2 Lokalområde 2

Øster Søgade Øster Søgade

Åboulevard Åboulevard

Nørre Søgade Nørre Søgade Nuværende trafikstruktur Figur 9 Ensretninger og Vejlukninger - Nuværende trafikstruktur

23

5 Sikre Skoleveje

25 Sikre Skoleveje

5 Sikre skoleveje 5.1 Hans Tavsens Gade 5.2 Fodgængerfelt ved 5.3 Korsgade Skyttegade og Blågårdsgade

I området findes flere skoler, både private og Hans Tavsens Gade opdeler i dag Blågårds I dag er der på Rantzausgade et fodgængerfelt For at sikre gode vilkår for skoleeleverne og kommunale. Midt i området, beliggende på Skolen i to områder. Gaden er lukket for bil- nordvest for Skyttegade. Ved fodgængerfel- andre bløde trafikanter, samtidig med, at der Hans Tavsens Gade, findes Blågårds Skolen, trafik, men trafiktællinger viser, at der dagligt tet er der Toronto-blik, men trods dette føler skabes plads til klimatilpasning, ensrettes der er kvarterets kommunale skole med x antal kører 2.500 cyklister gennem skoleområdet. mange børn og andre fodgængere sig utrygge. Korsgade hvormed en stor del af vejprofilet kan elever. Til skolen er tilknyttet fritidshjemmet Flere cyklister kører stærkt, og det sker jævn- Det skyldes bl.a., at bussen har et stoppested frigives til fortov, cykelstier/-baner samt grønne Muregården, der ligger på Thorupsgade. Det ligt, at cyklisterne benytter fortovet for at undgå umiddelbart nordvest for fodgængerfeltet, og områder. Se afsnittet om Korsgade. betyder, at der dagligt er mange børn, som på de steler, der er sat op på vejen. når bussen holder ved dette stoppested, sker På Askovgårdens Plads er kørebanen relativ cykel og eller til fods bevæger sig fra Blågårds det, at biler trækker ud for at overhale bussen I afsnit 8.6 om Blågårds Skole er der en uddy- smal, og den kan ikke udvides på grund af Skole til Muregården. og overser krydsende fodgængere. bende beskrivelse af, hvordan denne problem- den fredede toiletbygning på pladsen. Det har I området findes desuden Nørrebro Park Skole, stilling kan løses. Det foreslås, at der i krydset Rantzausgade/ været overvejet at etablere en markeret cykel- der er en kommunal skole beliggende på Jagt- Skyttegade etableres en hævet flade, hvor- passage gennem pladsen, for cyklister i vestlig vej og den private Sankt Ansgars Skolen på med fodgængerne bliver hævet for generelt retning; men ulemperne for beoberne og Nørrebrogade, der i dag har 300 elever. at sænke bilernes hastighed fra alle retninger. pladsens øvrige brugere skønnes for store. For Derudover foreslås det, at busstoppestederne cyklister i østlig retning foreslås etablering af Nørrebro Park Skole og Blågårds Skolen flyttes, så de ligger umiddelbart efter den en cykelbanen/-sti syd for Askovgårdens Plads. benytter fritidshjemmet Martha Hjemmet på hævede flade, så afstigende buspassagerer Det anbefales derfor, at skolebørn, der skal fra Brohusgade 7-9, og eleverne til og fra dette går bag om bussen, når de skal krydse vejen. Blågårds Skole til Murergården står af cyklen fritidshjem derfor dagligt krydse Rantzausgade. Se afsnit 8.1 om Rantzausgade. lige før den hævede flade i krydset Griffen- Derudover findes en række klubber og andre feldsgade/Korsgade. Herfra trækker de cyklen Den hævede flade skal have en fortovslignede fritidshjem i lokalområdet. Disse fremgår af over til Askovgårdens Plads, hvorfra de fort- belægning, der samtidig gør, at cyklisterne må figur 10. sætter over fodgængerovergangen på tværs af sætte farten ned, så også de har fokus på de Korsgade og ud på cykelstien/-banen. Derfra krydsene skolebørn. kan de cykle trygt videre til Murergården. Fodgængerfeltet over Åboulevard for enden af Blågårdsgade er meget langt. Midterhel- len foreslås udvidet, så det bliver tryggere for bl.a. skolebørn fra området ved Herman Triers Plads, der hører til Indre Nørrebro skoledistrikt-

Sivegade med ophold- og lageareal langs Den Classenske Legatskole på Vester Voldgade

Vejbemaling i thermoplast markerer blød trafik og tværgå- ende trafik langs Parken på Øster Allé Stribet vejbemaling i thermoplast og klatreinventar foran Amger Fælled Skole i Sundbykvarteret

26 Sikre Skoleveje

Figur 10 - Skoler, fritidshjem og klubber

27

6 Parkering

29 Parkering

6.1 Nedlæggelse af 6.2 Flexible P-pladser 6.3 Nye parkerings- P-pladser muligheder

De i denne trafikplan beskrevne forslag til De fleksible p-pladser kan således indrettes Tagensvej samt området umiddelbart vest for ombygning og ændret trafikregulering af gader med mobile møbler som vist tidligere eller de Jagtvej. har følgende konsekvenser på den nuværende kan indrettes til cykelparkering. Enten fleksi- På figur 11 er vist et oversigtskort med angi- parkering: belt over en sæson og/eller over et døgn. Med velse af det antal parkeringsbåse, som umid- hensyn til et døgn skal det forstås således, at I Rantzausgade, forslag 1 nedlægges 60 af de delbart vil kunne tilvejebringes i de enkelte der for eksempel er beboerparkering for biler nuværende 79 p-båse. gader som erstatning for de 60 parkerings- om aftenen og om natten og cykelparkering båse, som nedlægges i Rantzausgade. I Rantzausgade, forslag 2 nedlægges samtlige om dagen. Derudover kan plads for vareleve- 79 p-båse. ring i præcise tidsrum også indtænkes i disse Muligheden for at erstatte et givet antal parke- flexzoner. ringsbåse med et mindre antal delebils p-båse De kørebanearealer, hvor p-båsene er ned- bør undersøges og evt. afprøves. lagt, er i stedet anvendt til cykelstier/-baner, udvidede fortovsarealer samt grønne arealer til Med henblik på at finde egnede lokaliteter bl.a. skybrudssikring, herunder forsinkelse af til erstatning for de parkeringspladser, som vejafvanding. nedlægges i forbindelse med trafiksaneringen af Rantzausgade er der foretaget en screening af gaderne i projektområdet syd for Nørre- Generelt foreslår vi flere steder at benytte brogade, området mellem Nørrebrogade og fleksible p-pladser forstået på den måde, at de kan indrettes og benyttes til forskellige formål alt afhængig af omgivelserne og evt. årstiden og sæsonen for udeophold.

Skråparkering på Kapelvej i enden mod Nørrebrogade

30 Parkering

Figur 11 Forslag til erstat- ningsparkering for nedlagte P-pladser i Rantzausgade

31

7 Klimatilpasning

33 Klimatilpasning

7.1 Korsgade

Korsgade er udpeget som skybrudsvej og har i Som løsningsmulighed kan tagvand løbe Sidstnævnte vil givetvis skabe større volumen den forbindelse en væsentlig rolle i hele klima- via tagnedløb til vejbede med særligt tilpas- og dermed kunne bidrage væsentligt til hånd- tilpasningen af Blågårdsgadekvarteret. Gaden set beplantning. Plantebede kan forbindes af tering af regnvand. En markant rende med stor trafikreguleres således, at der skabes plads render (Chaussesten eller beton) og løbe til kapacitet kan udformes således, at den er til- til et samlet grønt forløb i den nordlige del af recipient (Peblinge sø). gængelig og anvendelig også i “tørre” perioder. gaden, kun afbrudt af pladsen foran Korsgade- Beplantning vil udover at have en rensende Hvis vejvand skal ledes til Peblinge sø, kræves hallen, krydset ved Blågårdsgade og krydset effekt også bidrage med æstetisk værdi i perio- rensning. Rodzoneanlæg kan indtænkes som ved Thorupsgade. Det grønne forløb har en der uden regn. Nedenfor er vist eksempler på løsningsmulighed. Renses vandet tilstrække- variabel bredde på mellem 1,40 og 1,90, men hvorledes klimatilpasningsløsninger kan sam- ligt kan det sammenkobles med løsninger for har gennem hele forløbet gode forudsætninger mentænkes med planter og ophold. tagvand, hvis ikke rensningen er tilstrækkelig, for at kunne rumme et væsentligt volumen i kan vejvandet forsinkes i separate løsninger, forbindelse med større nedbørshændelser. Ved hvorfra det drosler til afløb/kloak. Korsgadehallen kan vandet rørføres. Løsninger kan udformes som render, der Generelt bør det vurderes, hvorvidt adskillelse anvender det areal, der er til rådighed i forhold af tagvand og vejvand skal være en forudsæt- til de trafikale løsninger. Render kan enten ning for klimatilpasningsløsninger i Korsgade. Odinsparken, Nørrebro. Grønt regnvandsbed være diskret udformet som evt. chausséstens- Vejvand vil generelt kræve rensning for videre- render eller som mere dominerende løsninger. førelse til recipient grundet forurening fra biler og saltning.

Opholdsinventar gennem park med åben vandrende Tåsinge Plads, Sankt Kjelds Klimakvarter

Vandrende med krakkeleret tørkeudtruk

34 Klimatilpasning

7.2 Rantzausgade

Åben vandrende langs sti med mulighed for direkte kontakt Rantzausgade skal ifølge klimatilpasningspla- Grundet den trange plads i gaden er en mulig nen indgå som forsinkelsesboulevard. kobling mellem forsinkelsesbassinerne at føre vandet i en rende mellem fortov og cykelsti). I forbindelse med trafikreguleringen i Rant- Der vil således være en naturlig føring af van- zausgade (løsning som fokuserer på cykli- det i et v-formet forløb mellem forsikelsesbas- sterne) er det blevet muligt at skabe tre grønne sinerne. Alternativt kan en chaussestensrende uafhængige forløb i den nordlige side af gaden. føre vandet mellem bassinerne - Dette kræver Det anbefales at inddrage disse forløb som tilpasning til de foreslående trafikale forhold. forsinkelsesvoluminer, som forbindes internt af et mere eller mindre synligt rendeforløb. Nedenfor er der vist eksempler på hvorledes forsinkelsesbassiner og render kan udformes. Under de grønne forsinkelsesbassiner og evt. under cykelstier kan der etableres faskiner, som vil bidrage til øget volumen i hele vejfor- løbet. Fra faskinerne kan regnvandet drosle til kloakken.

Vand intergreres og synliggøres i gadebilledet, og skaber mulighed for fysisk interaktion

Grøn regnvandsforsinkelse på plads i Portland, USA

Grøn regnvandsforsinkelse langs gade i Portland, USA Regnvandsbed langs gade i Portland, USA

35

8 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

37 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.1 Rantzausgade

Rantzausgade er en forholdsvis smal gade fjernes. Der hvor vejen er smallest og eksiste- 8.1.1 Cyklister i fokus (anbefalet løsning) Der kan etableres cykelstier/-baner i begge viser den foreslåede busdrift på Rantzausgade. med tre buslinjer (13, 66 og 92N), knap 14.000 rende fortove bevares, er det ikke muligt både sider af vejen på 2,50 meter. I den nordlige Ved at flytte bussen i retningen fra City væk fra Af tegning Rantzausgade forslag 1 (figur 14) cyklister i døgnet, fodgængere og parkerede at have cykelstier og opfylde Movias krav til en side etableres flexarealer med plads til klimatil- hovedparten af Rantzausgade og ud på Åbou- fremgår løsningsforslaget, hvor cyklisterne er i biler. Der er i dag længdeparkering i begge kørebanebredde på 6,50 m, når der er dob- pasning og byliv, mens der i sydsiden er beva- levard frigøres et større areal af Rantzausgade fokus. sider af vejen. Tællinger viser, at parkerings- beltrettet bustrafik. Ved enkeltrettet trafik er det ret enkelte parkeringsbåse. I løsningsforslaget til bløde trafikanter. Ensretningen vil betyde pladserne har en belægningsgrad på 0 - 60 % i muligt at etablere en kørebanebredde på ned I denne løsning ensrettes Rantzausgade på er der bevaret 19 ud af de 79 eksisterende flytning af to busstoppesteder til Åboulevard, morgen- og aftentimerne, mens der i eftermid- til 3,5 - 4 meter. hovedparten af strækningen mod City, og det parkeringsbåse, hvilket er en reduktion på ca. men er det sker på den strækning, hvor afstan- dagstimerne er registreret en belægningsgrad er dermed muligt at reducere kørebanebred- 76 %. den mellem Rantzausgade og Åboulevard er Nedenfor er der listet to forskellige forslag. Det på 60 - 80 %. den til 3,5 - 4 meter. I den nordvestlige ende kortest. første forslag, som også er det anbefalede for- Med henblik på at frigøre kørebaneareal i af Rantzausgade, mellem Nørrebroruten og Der er etableret to busbump i Rantzausgade, slag, har fokus på de mange cyklister i gaden, Rantzausgade til andre formål foreslås det Hvor Rantzausgade udmunder i Åboulevard Brohusgade, bibeholdes vejen dobbeltrettet. Af hvor vejen indsnævres til 4 meter, således at mens det andet forslag primært fokuserer på at kun bustrafikken mod City bibeholdes på er der i dag en lille trekantet fodgænger-ø med figur 12 fremgår ensretningerne på Rantzaus- der kun tillades kørsel i én retning ad gangen. buspassagerne. den ensrettede strækning af Rantzausgade, et træ. I forbindelse med ensretningen kan gade i dette løsningsforslag. Bumpet er dimensioneret til en hastighed på 40 mens busser, der kører væk fra City flyttes til denne ø udvides og kobles til facaderækken km/t, og er afgrænset af 1 meter brede heller Åboulevard, Brohusgade og den vestlige del og dermed udgøre en lille grøn markering af en med kantstensopspring. Uden om bumpet har af Rantzausgade. Figur 14 er en vignet, der fredeligere Rantzausgades begyndelse. cyklisterne 2,20-2,40 meter brede cykelbaner. Figur 12 - Ensretniger i Rantzausgade Biler parkeret i disse tvinger ofte cyklisterne til Hastighedsdæmpende foranstaltninger at passere henover busbumpene. Det foreslås, at der i krydsene Jesper Broch- Foruden cykelbanerne ved busbumpene er der mands Gade/Rantzausgade og Skyttegade/ ikke markeret særlige cykelfaciliteter på vejen, Ratnzausgade etableres hævede flader. Disse hvilket betyder, at de mange cyklister må cykle vil sænke motorkøretøjernes hastighed, samt mellem parkerede og kørende biler og busser. bringe de bløde trafikanter i fokus. Derudover foreslås det, at busstoppestederne flyttes, Rantzausgade har et samlet vejudlæg på ca. så de placeres umiddelbart efter de hævede 15 meter fra husmur til husmur på strækningen flader. Det gør, at køretøjer der ønsker at over- mellem Brohusgade og Åboulevard. Mellem hale busser, der holder ved stoppestederne, Brohusgde og Nørrebroruten er vejudlægget har frit udsyn til de bløde trafikanter på de på 17-18 meter. Dette vejudlæg tillader ikke, at hævede flader, og dermed kun overhaler bus- man kan etablere cykelsti i begge sider, med sen, hvis der ikke er bløde trafikanter på den mindre hovedparten af parkeringen i gaden hævede flade. De eksisterende vejindsnævringer beholdes Rantzausgade i myldretiden som de er i dag.

Busstoppesteder I retningen mod City placeres et busstop- pested efter hver af de to hævede flader på gaden for at skabe gode oversigtsforhold til de hævede flade. Derudover skal der samti- dig være et stoppested i den østlige ende af Rantzausgade. Det betyder, at der i alt er tre busstoppesteder på Rantzausgade mod City, hvilket er et stoppested mere end der er i dag. I retningen fra City placeres et stoppested efter den hævede flade i krydset ved Jesper Broch- mands Gade.

38 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

Fordele Ulemper Der opnås god plads til bløde trafikanter, byliv Fremkommeligheden for bussen i retning og klimatilpasning, da kørebanen kan indsnæv- væk fra City vil blive noget forringet, da bus- res markant. Det giver plads til bredere fortove sen ledes via Åboulevard og Brohusgade. Det og cykelstier i begge sider af vejen og vil skabe er ukendt, hvor store driftsomkostninger en større tryghed for skolebørn og andre fodgæn- sådan omlægning af busdriften er forbundet gere og cyklister der færdes i gaden og evt. har med. Desuden vil mange beboeres adgang til behov for at krydse denne. Det øgede antal bustransport være forringet, da afstanden til hastighedsdæmpende foranstaltninger vil også nærmeste busstoppested med busser væk fra medvirke til at nedsætte bilernes hastighed. City øges. Beboere i gaden vil føle sig mindre generet af Den store reduktion i antallet af p-pladser kan rystelser, når busserne kører i gaden, da antal- føre til, at flere parkerer ulovligt, og presset på let af busser halveres. parkeringspladserne i sidegaderne må forven- At etablere et ekstra stoppested i retning mod tes øget. City vil give bedre adgangsmuligheder for Cykelbaner/cykelstier med en bredde på 2,50 beboerne, og stoppestedernes placering vil meter er muligvis ikke nok til at tilgodese gøre det trygt for skolebørn og andre fodgæn- de mange cyklister, så nogle evt. vælger at gere, der ønsker at krydse vejen på de hævede benytte kørebanen. Desuden kan konsekven- flader. sen være, at nogle bilister vil øge hastigheden på strækningerne mellem de hastigheds- dæmpende foranstaltninger, nu hvor de ikke længere skal sno sig mellem parkede biler og cyklister.

Figur 13 – Bustrafik mod City ad Rantzausgade og væk fra City ad Åboulevard, Brohusgade og Rantzausgade.

Midlertidigt grønt byrum og indsnævring af kørebane, Flexareal udnyttes til cykelparkering Flexareal udnyttes til ophold og udeservering foran café kilde: Områdefornyelsens facebookside

39 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger RANTZAUSGADE FORSLAG 1: ANBEFALET LØSNING

Figur 14 Rantzausgade forslag 1

40 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

41 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.1.2 Buspassagerer i fokus I forslaget etableres en bussluse, der skal Busstoppesteder Fordele hastigheden på strækningerne mellem de mindske antallet af gennemkørende og uved- hastighedsdæmpende foranstaltninger, nu hvor Af tegningen Rantzausgade forslag 2 (figur 16) Det foreslås, at busstoppestederne på gaden Der vil være gode adgangsmuligheder til bus- kommende biltrafik. Slusen, som svarer til de ikke længere skal sno sig mellem parkede fremgår løsningsforslaget, hvor buspassagerne placeres umiddelbart efter de hævede flader, trafikken, både mod og væk fra City. Desuden den, som er etableret på Nørrebrogade på biler og cyklister. er i fokus. så bussen ikke spærrer for oversigten til den vil omlægningen af busstoppestederne (her- strækningen mellem Elmegade og Fælledvej, hævede flade, og dermed de bløde trafikanter, under placering af et ekstra busstoppested i Beboerne i gaden vil fortsat føle sig generet af I dette løsningsforslag bibeholdes busser i kan eksempelvis etableres mellem Kapelvej som ønsker at krydse gaden. Det foreslås, at begge retninger), yderligere forbedre passage- rystelser, når busser kører gennem gaden. begge retninger på gaden. (se figur 15). og Griffenfeldsgade. Hvis busstoppestederne i der placeres tre busstoppesteder i hver retnin- rernes tilgængelighed til busserne. Det øgede busslusen placeres over for hinanden, spærres Det kan være vanskeligt for politiet at hånd- Bibeholdelse af bustrafikken i begge retninger ger, en ved hver af de hævede flader samt i antal hastighedsdæmpende foranstaltninger vil vejen, når busser fra begge retninger holder hæve gennemkørselsforbuddet i forbindelse nødvendiggør en kørebanebredde på minimum busslusen. Det er flere stoppesteder end der også medvirke til at nedsætte bilernes hastig- ved stoppestederne. Derudover foreslås det, med busslusen på gaden. 6,5 meter. Det er dermed kun muligt at etab- allerede er på strækningen, men det vil både hed, og de vil også resultere i øget tryghed at der lægges rød asfaltbelægning, så det er lere en cykelsti på 2,20 meter i den ene side af forbedre forholdene for buspassagererne og og sikkerhed for bløde trafikanter, der krydser tydeligt, at gennemkørende biltrafik ikke er til- 8.1.3 Byliv for begge løsningsforslag vejen. Denne kan både placeres i retning mod samtidig være med til at sænke hastigheden i gaden ved de hævede flader. ladt. Cyklisterne ledes uden om busslusen via eller væk fra City. gaden. Generelt er det et spørgsmål om prioritering to cykelstier med en bredde på 2,20 meter. Ulemper hvor meget areal man vil have til byliv og på Det foreslås, at længdeparkeringen etableres I østlig retning (mod City) foreslås det, at stop- hvilken måde. i samme side som cykelstien, og at der i den pestederne placeres følgende steder: et mel- Cyklisterne er nødt til at cykle på kørebanen modsatte side af vejen etableres et stands- Hastighedsdæmpende foranstaltninger lem Jesper Brochmands Gade og Brohusgade, i den ene retning, dog ikke mellem parkede Da gaden er udvalgt til at være en forsinkelses- ningsforbud, så cyklisterne i denne retning ikke et mellem Skyttegade og Jægergade samt et i biler, såfremt standsningsforbuddet, i den side boulevard er de grønne elementer naturligt vig- I krydset Jesper Brochmands Gade/Rantzaus- skal cykle mellem parkerede biler. I forslaget er busslusen ud for Irma. I vestlig retning placeres af gaden, hvor der ikke etableres cykelsti, tige. Samtidig ser vi også et behov for ophold gade og krydset Skyttegade/Rantzausgade stort set alle parkeringspladser i gaden erstat- stoppestederne følgende steder: i busslusen overholdes. og cykelparkering og her tænker vi generelt at etableres hævede flader, der skal sikre bedre tet med flexarealer, man det vil være muligt ud for Falafelkælderen, umiddelbart vest for foreslå præcist udformede overdækninger/dæk vilkår for fodgængere og mindske hastighe- Den store reduktion i antallet af p-pladser kan at bevare omkring 20-30 % af parkeringen i Skyttegade og sidste stoppested placeres hvorunder vandet kan løbe i tilfælde af større den i gaden. Ved Skyttegade vil denne flade føre til, at flere parkerer ulovligt. gaden, afhængig af hvor meget klimatilpasning umiddelbart vest for Jesper Brochmands Gade. regnhændelser. Disse dæk kan indrette til ligeledes medføre en mere sikker krydsning for og andre byrumstiltag, der ønskes i gaden. Cykelbaner/cykelstier på 2,50 meter i den ophold, privat eller offentligt, eller til cykelpar- skolebørnene. Busstoppestederne i busslusen placeres over ene side af vejen, er muligvis ikke nok til at kering alt afhængig af en prioritering. Flexarealerne er placeret i nordsiden af vejen, for hinanden, så vejen spærres, når busser fra De eksisterende vejindsnævringer på gaden tilgodese de mange cyklister, så nogle evt. hvor der er mest sol. begge retninger holder ved stoppesederne Derudover er der naturligvis også muligheden bevares. vælger at benytte kørebanen. Desuden kan for at plante træer i de samme zoner konsekvensen være, at nogle bilister vil øge

Rantzausgade, cykler på p-plads

42 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

Figur 15 – Bustrafik på Rantzausgade som i dag.

Vejindsnævring skaber mulighed for cykelsti i begge retninger, samt flexområde i den ene side Fortovsudvidelse skaber rum for byliv på Vester Voldgade

43 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger RANTZAUSGADE FORSLAG 2

Figur 16 Rantzausgade forslag 2

44 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

45 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.2 Korsgade

Korsgade er i dag en multifunktionel gade, der 8.2.1 Ensretninger En ensretning af Korsgade muliggør, at køre- 8.2.2 Hastighedsdæmpende foranstaltninger flittigt benyttes af gennemkørende biltrafik, cyk- banen kan indsnævres til 3,5 meter på stræk- Med henblik på at frigøre kørebaneareal Foruden ensretning af vejen etableres en lister, fodgængere og skolebørn samt busser ninger, hvor der ikke kører busser. Dermed til andre formål og samtidig mindske antal- række hastighedsdæmpende foranstaltninger. på den vestlige delstrækning. Vejen benyttes frigives mere plads til klimatilpasning, cyklister let af gennemkørende biler både i Stengade Korsgade er en stillevej, dvs. at den er klas- som skolevej, da den forbinder Blågårds Skole og fodgængere. og Korsgade forslås en løsning, hvor Kors- sificeret til en hastighed på 30 km/t, hvorfor og fritidshjemmet i Muregården i Thorupsgade. gade ensrettes i to forskellige retninger fra Ensretning af Korsgade mellem Stengade og der opfordres til, at man etablere hastigheds- De mange trafikanter i gadens smalle profil en sidegade, således, at det ikke er muligt at Griffenfeldsgade indgår dog ikke som et del af dæmpende foranstaltninger med 70-75 meters skaber utryghed, især for børnene, der skal gennemkøre hele Korsgade. Der foreslås en løsningsforslaget i den overordnede trafikstruk- afstand. krydse sidevejstilslutningerne ved Griffenfelds- ensretning mod nordvest fra Blågårdsgade, der tur, hvor Nørrebro samles i én trafikenklave. gade og Stengade, samt ved pladsen foran De hastighedsdæmpende foranstaltninger på fortsætter til Stengade, og en ensretning mod Korsgadehallen. Utrygheden skyldes primært Der lægges i forslaget ikke op til at reducere Korsgade er: sydøst fra Blågårdsgade til Thorupsgade, se bilisterne og cyklisternes høje fart. antallet af p-pladser i gaden. Figur 17. • En hævet flade ved Korsgadehallen, hvor Foruden håndteringen af de mange bilister, hastigheden sænkes til 15 km/t En ensretning mod nordvest fra Blågårdsgade cyklister og fodgængere, er Korsgade udpe- til Stengade vil desuden sikre, at det ikke er • En hævet flade i krydset ved Blågårds- get til skybrudsvej i Københavns Kommunes muligt at svinge til venstre fra Stengade ud på gade, hvor hastigheden sænkes til 15 km/t klimatilpasningsstrategi. Korsgade skal derfor Korsgade, hvorved det overordnede vejforløb fremover håndtere store mængder regnvand, • Et bump midt mellem Blågårdsgade og Stengade-Korsgade-Griffenfeldtsgade marke- der skal ledes fra Indre Nørrebro til Peblinge Wesselsgade designet til 30 km/t res. Sø. • En hævet flade i krydset ved Thorupsgade, Såfremt den nuværende trafikstruktur i kvarte- Af tegningen Korsgade (figur 19) fremgår det hvor hastigheden sænkes til 15 km/t ret opretholdes, hvor kun bustrafik i Stengade samlede løsningforslag for Korsgade. Nedenfor er tilladt, foreslås det, at ensretningen af Kors- beskrives forslagets enkelte elementer. gade forlænges fra Stengade til Griffenfeldts- Figur 18 – Busbane i sydøstlig retning mellem Griffenfeldsgade og Stengade. Dette er kun en løsning i den nuværende gade, dog således at det fortsat vil være muligt trafikstruktur for busser at køre i begge retninger på Kors- Figur 17 – Modsatte ensretninger fra Blågårdsgade, der gade mellem Griffenfeldsgade og Stengade. sikrer plads til andre funktioner og sænker bilernes hastig- Det er derfor ikke muligt at lave en traditionel hed ensretning på denne strækning. Derfor foreslås en løsning, hvor der etableres en busbane i sydøstlig retning mellem Griffenfeldsgade og Stengade, hvormed det kun er lovligt for bus- ser at dreje til højre fra Griffenfeldsgade og ind på Korsgade, se Figur 18.

Korsgade mod vest ved Stengade Korsgade mod vest ved Gartnergade Korsgade mod øst Korsgade mod øst ved Korsgadehallen Korsgade mod vest ved Korsgadehallen

46 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.2.3 Forhold for cyklister 8.2.4 Sikker skolevej og opholdsrum for fodgængere Ensretningerne muliggør etablering af cykel- baner/cykelstier på 2 meter i den ene side Antallet af gennemkørende biler vil mindskes af vejen. Da vejen ikke ønskes ensrettet for grundet ensretninger og bilernes hastighed vil cyklister, er det nødvendigt at etablere mod- mindskes grundet nye hastighedsdæmpende strømscykelstier eller – baner, dvs. at der skal foranstaltninger, hvilket vil resultere i mere være cykelarealer mod ensretningen. Det tryghed for børnene, der bruger Korsgade som betyder, at cyklisterne mellem Griffenfeldsgade skolevej. og Blågårdsgade har en cykelbane/-sti i syd- Da Korsgade skal være en skybrudsvej, er der østlig retning, mens cykelbanen/-stien mellem i forslaget lagt op til, at der i den ene side af Blågårdsgade og Griffenfeldsgade vil ligge i vejen etableres en rende, der kan lede van- den nordlige side af vejen. Cyklister, der cykler det ned til søerne. Denne rende vil adskille med ensretningen, skal cykle på kørebanen fodgængerene yderligere fra bilisterne, og vil sammen med bilisterne. dermed også biddrage som et tryghedsfrem- Mellem Griffenfeldsgade og Stengade er der mende element på vejen. pga. busbanen kun plads til at etablere en 1,5 Ved pladsen foran Korsgadehallen etableres meter bred cykelbane i vejens sydside. en hævet flade, så pladsen bliver samlet og Som beskrevet i afsnit 5.3 foreslås på Askov- forskellige byrumsfornyelser kan etableres på gårdens Plads, at der forcyklister i østlig ret- pladsen. Af figur 10 og figur 11 fremgår forslag ning etableres en cykelbane/sti syd for Askov- til byrumstiltag ved Korsgadehallen. gårdens Plads. Da Korsgade netop er udvalgt som skybruds- vej ser vi her en fin mulighed for at indrette Eksempel på grøn pladsdannelse med klimahåndtering fra Tåsinge Plads på Østerbro. Pladsen foran Korsgadehallen kan pladsen foran Korsgadehallen, helt over til Blå- have et klimamæssigt fokus som en del af forløbet gennem Korsgade som skybrudsvej. gårds Plads som en plads med fokus på vand og især regnvandshåndtering.

Sivegade ved skole på Vester Voldgade, med fælles karakter gennem hele vejprofilet

Midlertidigt opholdsrum på plads foran Korsgadehallen, Legegade i Odense. Vejarealet udnyttes til ophold og leg kilde: Områdefornyelsens facebookside udenfor den trafikale spidsbelastning

47 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger KORSGADE

Figur 19 Korsgade

48 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

49 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

50 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.3 Stengade

Stengade er i dag en befærdet vej med både 8.3.1 Stengade, forslag 1 – Kvarteret lukket Cyklisterne skal fortsat have mulighed for at Udrykningskøretøjer Fordele ved forslag 1 A-busser, cyklister og ca. 3.100 hovedsage- mod Nørrebrogade (anbefalet løsning) gennemkøre Stengade, hvorfor der skal etab- Udrykningskøretøjer har adgang til hele områ- ligt ulovligt gennemkørende bilister pr. døgn. leres cykelstier/-baner langs busgravene. For Antallet af biler i Stengade vil mindskes, da Dette forslag er knyttet til trafikstrukturen, hvor det fra Åboulevard og vil dermed ikke blive Busslusen i Stengade er kun markeret med at sikre, at bilerne ikke benytter cykelstierne kun lokal trafik vil køre på gaden. Det betyder, Indre Nørrebro er lukket mod Nørrebrogade. påvirket af busgravene. Store udrykningskø- forbudstavler og afmærkning på vejen. Der er til passage af busgravene, kan der opsættes at trygheden for bløde trafikanter vil øges, og Det betyder ligeledes, at Stengade lukkes mel- retøjer har også adgang fra Nørrebrogade på dermed ingen fysiske vejelementer, der sikrer, steler på hver side af busgravene, så profilet at der vil være bedre mulighed for at etablere lem Baggesensgade og Nørrebrogade, dog på samme måde som busserne, da de vil kunne at gennemkørende bilister ikke har adgang. bliver for smalt til at bilerne kan komme forbi en ”blød” forbindelse mellem Blågården og en sådan måde, at busser stadig kan passere passere busgravene. Folkets Park på tværs af Stengade. På Stengade er der på den sydlige del af lukningen. Ved en åbning af Wesselsgade vil den lokale strækningen regulære cykelstier og et fodgæn- trafik, der skal til den nordlige del af kvarteret Reguleringer på Nørrebrogade Det vil være muligt for lokale beboere at I denne løsning vil Stengade dermed være gerfelt med Toronto-blink ved Folkets Park. fordele sig mellem Stengade og Wesselsgade. komme rundt i hele kvarteret med bil. Det vil åben for trafik mellem Korsgade og Bagge- I forbindelse med den nuværende bussluse på Dermed vil antallet af biler på Stengade mind- gøre det nemmere for beboere, der leder efter Tegning Stengade, forslag 1 (figur 20) Sten- sensgade. Nørrebrogade på strækningen mellem Elme- skes væsentligt, mens trafikken på Wessels- parkeringsmuligheder. gade, forslag 2 (figur 21) og Stengade, forslag gade og Fælledvej er der for biler kommende Med henblik på effektivt at lukke vejen for gade vil stige. 3 (figur 22) viser tre forskellige løsningsforslag fra vest skiltet med påbudt kørselsretning Bussens fremkommelighed påvirkes minimalt uvedkommende biltrafik foreslås det, at der for udformning af Stengade. Stengade, forslag til højre ad Stengade. En sådan skiltning vil (med mindre der kører to biler i gravene). Kun etableres to parallelle busgrave mellem Bag- Øvrige hastighedsdæmpende foranstaltninger 1, er det anbefalede løsningsforslag, og det er selvsagt ikke kunne opretholdes, når Stengade den hævede flade mellem Folkets Park og gesensgade og Nørrebrogade, således at kun sammen med forslag 2 tilknyttet den anbefa- Med denne løsning vil der fortsat være en del på strækningen mellem Nørrebrogade og Bag- Blågården vil påvirke bussernes fremkomme- busser og redningskøretøjer af samme stør- lede trafikstruktur, hvor kvarteret er lukket mod lokal trafik på Stengade, og det foreslås derfor, gesensgade lukkes for biltrafik. Derfor foreslås lighed. relse kan passere disse foranstaltninger. Nørrebrogade. Stengade, forslag 3, knytter sig at der etableres en hævet flade med afvigende busslusen på Nørrebrogade forlænget mod Udrykningskøretøjer har gode vilkår for at til den nuværende trafikstruktur, hvor kvarteret Busgravene kan evt. forsynes med opkørsels- belægning ved fodgængerovergangen mel- vest til Griffenfeldtsgade, dog kun for biler kom- betjene området, men responstiden kan mulig- er lukket på midten. ramper i hver ende, så bilister, der er kommet lem Folkets Park og Prins Jørgens Gade. Den mende fra vest, så disse biler ledes ad Griffen- vis forøges, da ambulancer ikke længere har ned i graven, kan køre op igen ved egen hjælp. hævede flade skal biddrage til en attraktiv feldtsgade i stedet for Stengade. adgang fra Nørrebrogade. Store udrykningskø- Derved sker der kun skader på bilen, og bus- forbindelse mellem Blågårds Plads og Folkets retøjer vil dog fortsat have mulighed for betjene driften generes mindst muligt. Park. Den vil desuden virke hastighedsdæm- I det signalregulerede kryds ved Stengade/ området fra Nørrebrogade, da de kan passere pende, samt bringe krydsende fodgængere Elmegade foreslås signalgivningen ændret, Strækningen mellem Nørrebrogade og Bagge- busgravene på samme måde som busser. i fokus, da de er hævet lidt over den øvrige så der i tilfarten fra Elmegade kun vises grøn Eksisterende forhold på Stengade sensgade markeres samtidig med rød asfalt- trafik. højre-pil i hovedsignalet. Ligeudkørsel ad Sten- Det er nemt for politiet at håndhæve denne belægning på samme måde som busslusen på gade skal dog fortsat være tilladt for cyklister løsning. Nørrebrogade på strækningen mellem Elme- gade og Fælledvej. Ulemper ved forslag 1 Der vil opstå mere trafik på Wesselsgade, der ved denne trafikstruktur åbnes. Udrykningskøretøjernes responstid forøges Ny overordnet trafikstruktur hvor Indre Nørrebro samles muligvis, da de nu skal køre ind fra Åboule- vard.

Tagensvej Tagensvej

Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Nørrebrogade Nørrebrogade

Lokalområde 2 Lokalområde 2

Øster Søgade Øster Søgade

Åboulevard Åboulevard

Nørre Søgade Nørre Søgade

51 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger STENGADE FORSLAG 1: ANBEFALET LØSNING Vedtaget af områdefornyelsens styregruppe aug. 2015

Figur 20 Stengade forslag 1

52 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

53 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

54 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.3.2 Stengade, forslag 2 – Alternativ til Ved en åbning af Wesselsgade vil den lokale indtil der ankommer en bus til krydset (busprio- kan dermed forventes, at antallet af trafikanter anbefalet forslag trafik, der skal til den nordlige del af kvarteret ritering). Såfremt der ikke efter højest to omløb på Stengade fortsat vil være højt med denne fordele sig mellem Stengade og Wesselsgade. ankommer en bus til krydset, skifter signalet til løsning. Dette forslag er ligesom det anbefalede forslag Dermed vil antallet af biler på Stengade mind- grønt for at undgå, at den ventende bilist kører 1 knyttet til trafikstrukturen, hvor Indre Nørre- Bussernes fremkommelighed forringes, da den skes væsentligt, mens trafikken på Wessels- over for rødt. For cyklister vises normal signal- bro er lukket mod Nørrebrogade. Det betyder sænkes af hastighedsdæmpende foranstaltnin- gade vil stige. givning, så de ikke skal vente unødigt. ligeledes, at Stengade lukkes mellem Bagge- ger. Derudover risikerer busser at skulle vente sensgade og Nørrebrogade, dog på en sådan på, at andre biler passerer vejindsnævringerne, Øvrige hastighedsdæmpende foranstaltninger Fordele ved forslag 1 måde, at busser stadig kan passere lukningen. førend bussen selv kan passere. Af samme Med denne løsning vil der fortsat være en del Ved at forlænge køretiden og dermed gøre det årsag øges udrykningskøretøjernes responstid På samme måde som det anbefalede forslag lokal trafik på Stengade, og det foreslås derfor, mindre attraktivt at gennemkøre Stengade på muligvis. 1 vil Stengade være åben for trafik mellem at der etableres en hævet flade med afvigende den lukkede strækning, kan antallet af biler på Korsgade og Baggesensgade. Det er svært for politiet at håndhæve denne belægning ved fodgængerovergangen mel- Stengade formentlig reduceres så meget, at løsning, da det fortsat vil være nødvendigt En tegning af Stengade forslag 2 fremgår af lem Folkets Park og Prins Jørgens Gade. Den målet på under 2.500 motorkøretøjer/døgn kan direkte at overvåge biltrafikken i gaden for at figur 21. hævede flade skal biddrage til en attraktiv nås. observere ulovligt gennemkørende bilister forbindelse mellem Blågårds Plads og Folkets Udrykningskøretøjer har gode vilkår for at Såfremt det ikke er muligt at opnå myndig- Park. Den vil desuden virke hastighedsdæm- betjene området, men responstiden vil muligvis Der vil opstå mere trafik på Wesselsgade, der hedsgodkendelse til etablering af busgrave pende, samt bringe krydsende fodgængere blive lidt forøget, da også udrykningskøretøjer ved denne trafikstruktur åbnes. på strækningen mellem Baggesensgade og i fokus, da de er hævet lidt over den øvrige vil blive påvirket af de hastighedsdæmpende Nørrebrogade foreslås i stedet etablering af 2 trafik. foranstaltninger. indsnævringer kombineret med busbump i hver ende af strækningen. Udrykningskøretøjer Ulemper ved forslag 1 Kørebanen er på denne strækning 8,6 m bred, Udrykningskøretøjer vil fortsat have adgang til Der er ingen garanti for, at målet på under hvilket muliggør markering af 1,5 m brede hele området via både Åboulevard og Nørre- 2.500 motorkøretøjer/døgn opnås med denne cykelbaner i hver vejside adskilt fra det 3,6 m brogade. løsning. Hvis den sparede tidsgevinst, der brede gennemkørselsspor af 1 m brede heller. opnås ved at køre ulovligt gennem den luk- Reguleringer på Nørrebrogade Strækningen mellem Nørrebrogade og Bagge- kede strækning på Stengade fortsat er markant sensgade markeres samtidig med rød asfalt- I lighed med det anbefalede forslag 1 foreslås større end at køre ad Jagtvej eller Søgaderne, belægning på samme måde som busslusen på busslusen på Nørrebrogade forlænget mod vil der fortsat være nogle, der vælger smutve- Nørrebrogade på strækningen mellem Elme- vest til Griffenfeldtsgade. jen ad Stengade på trods af ulovligheden. Det gade og Fælledvej. I det signalregulerede kryds ved Stengade/ Elmegade foreslås signalgivningen ændret, Ny trafikstruktur så der i tilfarten fra Elmegade kun vises grøn højre-pil i hovedsignalet. Ligeudkørsel ad Sten- gade skal dog fortsat være tilladt for cyklister

Endvidere forslås i denne løsning, at signalan- Hævet kørebane med materialeskift langs Victor Borges lægget i tilfarten fra Stengade altid er i rød hvi- Plads på Nordre Frihavnsgade som fartdæmpende foran- Tagensvej Tagensvej lestilling. Samtidig etableres detektering af biler staltning Hævet kørebane med fodgængerfelt på Istedgade ved stopstregen, så en evt. bil, som ulovligt har passeret den lukkede strækning, tilbageholdes Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 Nørrebrogade Nørrebrogade

Lokalområde 2 Lokalområde 2

Øster Søgade Øster Søgade

Åboulevard Åboulevard

Nørre Søgade Nørre Søgade

55 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger STENGADE FORSLAG 2: ALTERNATIV TIL ANBEFALET LØSNING Indstillet til vedtagelse på TMU okt. 2015

Figur 21 Stengade forslag 2

56 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

57 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

58 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.3.3 Stengade, forslag 3 – Forbedret status Ensretninger og vejlukninger: De relativt store trafikmængder, der er i dag er Udrykningskøretøjer har gode vilkår for at quo på Stengade, gør dog, at det ikke er muligt at betjene området, men responstiden vil muligvis Antallet af gennemkørende biler på Stengade give fodgængerne prioritet. Reduceres antallet blive lidt forøget, da også udrykningskøretøjer Dette løsningsforslag hænger sammen med kan blandt andet mindskes ved at ensrette de af motorkøretøjer markant på Stengade, kan vil blive påvirket af de hastighedsdæmpende den nuværende trafikstruktur, hvor Indre Nør- tilstødende sideveje. Tællinger har vist, at de det være, at prioriteten kan vendes, såfremt foranstaltninger. rebro er opdelt i flere trafikenklaver, og dermed fleste trafikanter, der (ulovligt) har gennemkørt Movia accepterer det. er lukket på midten. Løsningsforslaget bygger Stengade fra nord mod syd, kører mod venstre Ulemper ved forslag 2 dermed på, at Stengade fortsat skal være luk- Derudover foreslås det, at der etableres vej- fra Stengade ud på Korsgade. En ensretning af ket som den er i dag. For at minimere antallet indsnævringer to steder på Stengade. Vejind- Der er ingen garanti for, at målet på under Korsgade mod nordvest skal dermed sikre, at af gennemkørende bilister, skal det dog være snævringerne skal sikre, at der kun er gennem- 2.500 motorkøretøjer/døgn opnås med denne det ikke er lovligt at dreje til venstre på Kors- endnu mere ufordelagtigt at gennemkøre Sten- kørselsmulighed for én retning ad gangen. I løsning. Hvis den sparede tidsgevinst, der gade. gade således at det politisk vedtagne mål på vejindsnævringen på 4 meter kan der desuden opnås ved at køre ulovligt gennem Stengade under 2.500 gennemkørende biler om dagen Derudover ensrettes Korsgade mod nord- lægges et busvenligt pudebump, der også vil fortsat er markant større end at køre ad Jagtvej kan nås. Dette søges opnået ved nedenstå- vest fra Korsgade og ud til Griffenfeldsgade, reducere de ulovligt gennemkørende bilisters eller Søgaderne, vil der fortsat være nogle, ende tiltag. hvormed det heller ikke vil være muligt at køre hastighed. En vejindsnævring vil betyde, at der vælger smutvejen ad Stengade på trods til Stengade fra Griffenfeldsgade. I afsnittet bilister risikerer at skulle vente på andre biler af ulovligheden. Det kan dermed forventes, at En tegning af Stengade forslag 3 fremgår af om Korsgade er ensretningerne på Korsgade og busser, der passerer indsnævringen, hvilket antallet af trafikanter på Stengade fortsat vil figur 22. nærmere beskrevet. medfører, at bilerne vil opholde sig længere være højt med denne løsning. tid ulovligt på Stengade. Det kan dog også At ensrette Korsgade mod nordvest kan dog Bussernes fremkommelighed forringes, da den betyde, at bussen vil være nødt til at vente på, Bussluse med grav og opkørselsrampe på Avedøre Havne- betyde, at nogle bilister trods ensretningen sænkes af hastighedsdæmpende foranstaltnin- at en bil har passeret vejindsnævringen, hvor- vej ved Rødovre station vil svinge til venstre fra Stengade og ud på ger. Derudover risikerer busser at skulle vente med bussens fremkommelighed forringes. Korsgade for dermed at køre ned ad Gart- på, at andre biler passerer vejindsnævringerne, nergade, da det kun er et meget kort stykke, Såfremt vejindsnævringer ikke ønskes etab- førend bussen selv kan passere. Af samme man skal køre mod ensretningen. Det kan leret på Stengade, kan disse erstattes med årsag øges udrykningskøretøjernes responstid lede til kritiske situationer og skabe utryghed pudebump. Pudebumpene etableres i hver muligvis. blandt fodgængere og cyklister. Det kan i den retning, ved siden af hinanden, som et dobbelt Det er svært for politiet at håndhæve denne forbindelse overvejes at vende ensretningen i pudebump. Dermed kan busserne gennem- løsning, da det fortsat vil være nødvendigt Gartnergade. køre uden problemer, mens bilerne er nødt til direkte at overvåge biltrafikken i gaden for at at køre over bumpet. Det vurderes dog ikke, observere ulovligt gennemkørende bilister Hastighedsdæmpende foranstaltninger at pudebumpene kan sænke hastigheden så For at mindske hastigheden på Stengade meget som vejindsnævringerne. 8.3.4 Byliv (gælder alle 3 forslag) foreslås det, at der er etableres hastigheds- Busstoppesteder For alle 3 forslag gælder at krydsningen mel- dæmpende foranstaltninger, som både skal lem Blågården og Folkets Park foreslås mar- Nuværende trafikstruktur medvirke til større tryghed blandt krydsende Det forslås, at busstoppestederne på Stengade keret gennem ændring af belægningen for at fodgængere, samt sikre at trafikanterne er nødt flyttes tættere på hinanden, således at bus- tydeliggøre den tværgående forbindelse med til at opholde sig længere tid ulovligt på Sten- serne vil danne en barriere, når de holder ved prioritet for de bløde trafikanter. Arealet er som gade, hvilket forhåbentligt vil afskrække nogle stoppestederne på hver deres side af vejen. tidligere nævnt hævet og prioriterer dermed fra at gennemkøre gaden. Da Stengade gen- også i tilgængelighedsmæssig forstand den nemkøres af buslinje 3A, skal de hastigheds- Udrykningskøretøjer tværgående bløde forbindelse. Tagensvej Busgrav på Borgmester ChristiansensTagensvej Gade dæmpende foranstaltninger udformes på en Det vil fortsat være muligt for udrykningskøre- måde, der kun i begrænset omfang reducerer tøjer at betjene hele Stengade fra både Nørre- Udformningen af den hævede flade kan være bustrafikkens fremkommelighed. brogade og Åboulevard. på mange måder og nogle af dem er vist med Jagtvej Lokalområde 1 Jagtvej Lokalområde 1 eksempler fra andre steder på de foregående Nørrebrogade Nørrebrogade Ved fodgængerfeltet mellem Folkets Park og sider. Prins Jørgens Gade foreslås det, at der etab- Fordele ved forslag 2 leres en hævet flade med en afvigende belæg- Ved at gøre det mindre attraktivt at gennem- I relation til at øge bylivsatraktionen vil det ning, der skal bidrage til en attraktiv forbindelse køre Stengade, kan antallet af biler på Sten- naturligvis være den løsning med færrest biler Lokalområde 2 Lokalområde 2 mellem Blågårds Plads og Folkets Park. Den gade formentlig reduceres så meget, at målet gennem gaden der anses for at være den bed- Øster Søgade Øster Søgade hævede flade vil desuden virke hastigheds- på under 2.500 motorkøretøjer/døgn kan nås. ste løsning, da det vil give mere visuelt plads Åboulevard Åboulevard dæmpende, og den vil bringe fodgængerne i til de bløde trafikanter der generelt bedre kan fokus, da de hæves lidt over den øvrige trafik. tage rummet i brug og naturligvis også bedre krydse det på en sikker måde.

Nørre Søgade Nørre Søgade

59 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger STENGADE FORSLAG 3

Figur 22 Stengade forslag 3

60 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

61 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.3.4 Stengade - Scenarie vedr. genåbning på Blågårdsgade og Korsgade vil stige med af gaden for individuel biltrafik omkring 1.000 motorkøretøjer/døgn. Dette betyder bl.a., at det vil være svært at fredelig- Som led i afsøgningen af muligheder for gøre pladsen ved Korsgadehallen. Endelig Stengades fremtid, er også et scenarie, hvor forventes det, at antallet af trafikanter på Bag- Stengade åbnes for biltrafik blevet vurderet. gesensgade vil stige med 500 motorkøretøjer/ En åbning af Stengade vurderes at føre til en døgn. stærkt øget trafikmængde, en konsekvens der vil være i strid med den vision for kvarterets Udrykningskøretøjer trafik, som ligger til grund for trafikplanen. Redningskøretøjer vil have fri passage ad Derfor skal det understreges, at en åbning af Stengade på samme vilkår som den øvrige Stengade ikke indgår som et løsningsforslag i trafik. Det øgede trafikarbejde på Stengade og trafikplanen. I det følgende beskrives de skøn- de mange hastighedsdæmpende foranstaltning nede konsekvenser, som en åbning af Sten- kan dog betyde, at udrykningstiden øges. gade vil medføre. Da Stengade i 1998 var åben for trafik, blev Fordele ved scenariet der talt 12.400 biler på et hverdagsdøgn. Efter Alle lukninger og ensretninger skaber omvejs- etablering af et venstresvingsforbud fra Nør- kørsel for mange trafikanter. Denne omvejs- rebrogade til Stengade i 1999, viste trafiktæl- kørsel vil blive reduceret, såfremt Stengade leringer en hverdagsdøgntrafik på 9.000 biler. åbnes. Nørrebrogade er i mellemtiden blevet mere fredeliggjort, og flere steder på gaden er der Udrykningskøretøjerne vil have fuld adgang til nu lukket for biltrafik. Det betyder, at en genåb- hele området. ning af Stengade ikke vil medføre så markant en trafikstigning, som tællingerne fra 1998 og Ulemper ved scenariet 1999 viste. Bilejerskabet i København er dog steget siden da, og det må derfor forventes, En genåbning af gaden vil betyde en væsentlig at der alligevel vil ske en væsentlig stigning af trafikstigning i kvarteret, herunder en fordobling trafikken på Stengade, såfremt den genåbnes. af trafikken i Stengade, og det vil gå ud over de bløde trafikanters tryghed og sikkerhed, Af figur 23 ses de forventede trafikstigninger på opholdsrummene attraktivitet og støjen i områ- Stengade, Korsgade, Baggesensgade og Grif- det. Det kan også betyde flere trafikanter på fenfeldtsgade. Det forventes, at trafikken midt Nørrebrogade og eventuelt Guldbergsgade og på Stengade, ved den nuværende bussluse, vil Baggesensgade hvis disse ikke lukkes, da flere stige med omkring 3.500 motorkøretøjer/døgn vil benytte denne forbindelse gennem Køben- i begge retninger tilsammen. Denne trafikstig- havn frem for Jagtvej og Søgaderne. ning forventes primært at komme fra Åboule- vard via Griffenfeldsgade og Blågårdsgade, De hastighedsdæmpende foranstaltninger og samt fra den nordlige del af Nørrebrogade. det øgede trafikarbejde på gaden, vil reducere bussens fremkommelighed. Udrykningskøre- Det forventes, at antallet af motorkøretøjer på Figur 23 – Forventet trafikstigning på Stengade, Korsgade, Beggesensgade og Griffenfeldtsgade Griffenfeldsgade vil stige med omkring 2.500 tøjerne kan ligeledes blive forsinket af samme motorkøretøjer/døgn, mens antallet af biler årsag.

62 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.4 Griffenfeldsgade

Dette løsningsforslag bygger primært på den Den eksisterende vejlukning foreslås bibeholdt muligt at etablere vejtræerne og dermed give nuværende trafikstruktur, hvor Indre Nørrebro og det foreslås tilsvarende at der i forbindelse gaden en mere karakterfuldt visuelt udtryk, er lukket på midten, men løsningen kan også med vejlukningen og pladsdannelsen i en kom- der samtidig vil differentiere den fra de øvrige benyttes i relation til den nye foreslåede trafiks- mende fase detailbearbejdes et forslag hvor gader i kvarteret. truktur. utilsigtet brug af pladsarealet til eksempelvis Nedenfor er vist eksempler på relativt nyetab- ulovlig parkering eller som vendeplads undgås. Forskellen ligger i etablering af ensretning gen- lerede vejtræer i forskellige typer gaderum i nem gaden fra Nørrebrogade i den nye trafiks- København. Byliv og beplantning truktur i stedet for dobbeltrettet trafik. I relation til plads for byliv gennem udvidelser Vi foreslår desuden at Griffenfeldsgade får en af fortovsarealer er det også her et spørgsmål Ensretninger og vejlukninger mere grøn sammenhængende identitet gen- om prioritering mellem p-pladser og fortovsud- nem plantning af vejtræer på række i den ene Hvis det er den ny løsning med ensretning, der videlser. Nogle af de foreslåede p-pladser kan side af vejrummet. Dette for at understrege og etableres vil det i givet fald give mulighed for dog ændres til fleksible p-pladser så de som underbygge gaden som en sammenhængende generelt bredere fortove på den nordlige del af tidligere nævnt også kan bruges til ophold og/ væsentlig gade i kvarteret, selvom den skifter gaden med deraf følgende mere plads for byliv. eller cykelparkering hen over et døgn eller i trafikalt udtryk og karakter og indeholder vej- relation til forskellige sæsoner. lukninger mm. Vi ser gaden med en bredde hvor det bør være

Vesterbro. P-pladser plukkes ud og erstattes af gadetræer Ensidet vejtræsbeplantning på Vester Voldgade. Ekstra og cykelparkering rækker fyldes ind, hvor der er plads Grønt gadeforløb på Vester Voldgade

63 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger GRIFFENFELDSGADE

Figur 24 Griffenfeldsgade

64 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

65 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.5 Blågårds Plads

På Blågårds Plads generes beboere jævnligt af racerkørsel på pladsen. Det gælder i sær i aften- og nattetimerne. Af den grund forslås det, at der etableres hævede flader eller bump flere steder på pladsen. Af figur 25 fremgår løsningsforslaget for Blå- gårds Plads. Den nuværende chausséstensbelægning bibeholdes; men ved indkørslen til Blågårds Plads fra Todesgade hæves belægningen til en flade, der er dimensioneret til en hastighed på 15 km/t. Den hævede flade skal også dække åbningerne, der giver adgang til Folket Park, hvormed den hævede flade kan indikere stifor- bindelsen gennem disse porte. Herudover forslås etablering af en hævet flade foran Biblioteket samt to mindre hævede flader eller bump på hver side af pladsen foran kirken, alle dimensioneret til en hastighed på 15 km/t.

Cykelparkering mellem Lindetræerne på Blågårds Plads

66 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

Figur 25 Blågårds Plads BP 1

67 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

68 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.6 Baggesensgade

Hastigheden på Baggesensgade ønskes De eksisterende bump umiddelbart øst og Den nuværende trafikstruktur reduceret, og det samme gælder antallet af vest for Blågårdsgade gøres kraftigere, og det Ved den nuværende trafikstruktur foreslås det, gennemkørende biltrafik. Gaden er i denne foreslås desuden, at de kombineres med en at Baggesensgade lukkes, så det ikke er muligt trafikplan hastighedsklassificeret til 30 km/t, vejindsnævring, der gør, at kun én bil kan pas- at benytte Baggesensgade-Stengade som et hvorfor det anbefales, at der etableres hastig- sere ad gangen. alternativ til lukningen på Nørrebrogade. En hedsdæmpende foranstaltninger hvor hver lukning af Baggesensgade skal dog koordine- 70-75 meter (det kan være hævede flader, Den nye trafikstruktur res med en samtidig lukning af Guldbergsgade, vejindsnævringer, bump, forsætninger osv.) I den nye trafikstuktur er der ingen problemer så Guldbergsgade ikke bliver en erstatning for Det foreslås, at der etableres hævede flader i med gennemkørende trafik. Trafikanterne på både smutvejen på Baggesensgade og Nør- krydsene ved: Baggesensgade vil dermed kun bestå af lokal- rebrogade. trafik samt varelevering til Peblinge Dossering, • Slotgade Det foreslås, at lukningen af Baggesensgade der kører via Stengade-Baggesengade eller etableres umiddelbart øst for Blågårdsgade. • Todesgade Wesselsgade-Baggesensgade. På trods af, Dermed vil det være muligt at trafikbetjene at der i denne løsning kun vil være lokal trafik • Blågårdsgade bebyggelserne på den vestlige del af Bagge- på gaden, foreslås det alligevel at etablere de sensgade fra Stengade, og bebyggelserne på • Wesselsgade nævnte hastighedsdæmpende foranstaltninger den østlige del af Baggesensgade vil kunne på gaden. De hævede flader designes, så de passer til en trafikbetjenes fra Peblinge Dossering. fart på 30 km/t. De kan desuden konstrueres med et belægningsskift og andre visuelle virke- midler samt skiltning, der også biddrager til en lavere hastighed og skærpet opmærksomhed.

Vejforløbet gennem Baggesensgade

69 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger BAGGESENSGADE

Figur 26 Baggesensgade

70 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

71 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

8.7 Blågårds Skole

Ved Blågårds Skole på Hans Tavsens Gade gennemskæres skolegården af en cykelsti, Nørrebroruten. Flere af cyklisterne kører gennem skolegården med høj fart, hvilket muligvis skyldes, at det ikke er tydeligt, at de passerer et skoleområde. Det foreslås derfor, at der etableres afmærkning på vejen samt rumleriller, som tydelig skal indikere over for cyklisterne, at de skal sænke farten og holde øje med omgivelserne. Cyklisterne skal have fornemmelsen af at de krydser og kører ind over et fodgængerområde. Det foreslås, at der etableres et passende antal rumleriller mellem de opsatte steler vest for Blågårds Skole og stelerne øst for Blågårds Skole. På den samme strækning foreslås det yderligere, at der eksempelvis males cirkler på pladsen, som indikerer den bløde forbindelse mellem skolebygningerne. Cirklerne placeres spredt i kanten af pladsen, mens cirklernes pla- cering intensiveres, jo tættere på den direkte forbindelse mellem de to skolebygninger, man kommer. Af Figur 27, der viser Hans Tavsens Gade fremgår en skitsetegning af, hvorledes områ- det ved Blågårds Skole kan indrettes, således at cyklisternes hastighed sænkes og deres opmærksomhed øges.

Tværgående vejbemaling kan give rumleeffekt, samt Bedre udnyttelse af skolens potentiale, ved at indrette Legende vejbemaling minder cyklisten om at vejen også er Cykelstien deler arealet mellem Blågårds Skoles afdelinger skaber opmærksomhed om leg i området. Amager Fælled skolens udenomsarealer til legeområder. Amager Fælled et legeareal. Barcelona. i to. Cyklisternes høje fart gør ophold og krydsning usikker. Skole. Skole.

72 Forslag til Stedspecifikke Reguleringer og Ombygninger

Thermoplast i form af henholdsves striber og cirkler Spredt opstillede plantekummer til større træer, uden markerer den tværgående trafik overfor hinanden. Ruten, sidde- eller opholdsmuligheder sænker cyklistens fart. Tingbjerg. Barcelona.

Figur 27 Hans Tavsens Gade

73

9 Bilag - Eksisterende Forhold

75 Bilag - Eksisterende Forhold

9.1 Kvarterets trafikstruktur 9.2 Byliv 9.3 Cyklisme

Nørrebro er i dag karakteriseret ved intern Dagligt kører mange bilister ad Dosseringen/ Dele af Nørrebro er fattigt på byliv, det gælder Antallet af cyklister i København er stigende, trafik og gennemkørsel er princippet ikke Baggesensgade/Stengade og videre af Kors- bl.a. Rantzausgade, hvor der er smalle fortove og det udgør nu det vigtigste transportmiddel i muligt. Adgang og udgang til kvarteret sker fra gade eller Griffenfeldsgade for at undgå bus- og få opholdsmuligheder i form af siddeplad- København, men også på Nørrebro. I det dag- enten Åboulevard eller Nørrebrogade. Lukning slusen på Nørrebrogade. Tællinger har vist, at ser og mindre pladsdannelser. Det samme er lige billede fylder cyklerne meget på de små for gennemførsel for biler blev gennemført i mange af disse er gennemkørende. Dette er til gældende på Korsgade. Desuden er der en gader. I området er der tre store cykelruter: 1980’erne, men der er gentagne gange proble- gene for beboerne, og det skaber utryghed for del uattraktive forbindelser mellem pladser og Nørrebrogade, Rantzausgade og i mindre grad mer med busslusen i Stengade. fodgængere og cyklister. gader, eksempelvis mellem Blågårds Plads Åboulevard. Sammenlagt har de tre ruter godt og Folkets Park, mellem Blågårds Plads og 50.000 cykler i døgnet. Dertil kommer en stor Området er i dag opdelt i mindre trafikenklaver, En af Nørrebros styrker er det rige byliv, der Korsgadehallen samt mellem Rantzausgade del lokaltrafik på cykel. hvor hver enklave kun trafikbetjenes fra én især på sommerdage blomstrer på Blågårds og Griffenfeldsgade/Blågårdsgade området. side, således at gennemkørsel umuliggøres. Plads. Trods de levende gader og pladser På Hans Tavsens Gade løber den grønne såsom Blågårdsgade og Griffenfeldsgade, er Beboere i kvarteret har i en undersøgelse cykelsti mellem Blågårds Skolens to skolebyg- Nørrebro trafikstruktur er dermed indrettet med der stadig mange steder i kvarteret, hvor der oplyst, hvor i kvarteret de gerne vil have mere ninger til utryghed for både børn og forældre. henblik på at skabe gode vilkår for de bløde er kamp om pladsen. Smalle fortove og gader belysning. Denne undersøgelse viser, at der Trafiktællinger viser dog, at der ikke er ret trafikanter, på bekostning af gennemkørende med parkering er en del af virkeligheden. mange steder i kvarteret er behov for mere mange cyklister på denne strækning, men dem trafik. Trods dette, oplever bløde trafikanter belysning. Det gælder bl.a. ved Folkets Park, der er, kører hurtigt, da cykelstien ikke indike- flere steder i kvartret at de føler sig nedpriorite- på Gartnergade, Hans Tavsens Gade og rer, at et skole-, børne- og legemiljø passeres. ret og utrygge grundet de mange biler og bus- Kapelvej. Cykelruten i Nørrebroparken krydser desuden ser. Den interne trafik i kvarteret er stigende, den nordvestlige del af Rantzausgade, på en og i de smalle gader registreres mange hurtig- måde der skaber risiko for uheld. kørende biler. Cyklisterne føler sig flere steder utrygge i området, da de må køre på vejen blandet med biler og busser. Det gælder eksempelvis på Rantzausgade, hvor biler, busser og cykler flere steder væver sig ind mellem hinanden. Flere gange er der sket alvorlige ulykker på Vejlukninger på Indre Nørrebro Biltrafik på Indre Nørrebro gaden, og beboere har givet udtryk for et ønske om en cykelsti. Dette vil dog få konse- kvenser for parkeringen på strækningen, og det kan muligvis fører til højere hastigheder på gaden, da busser og biltrafik, kan køre mere uforstyrret. På Korsgade og i krydsene ved Griffenfelds- gade/Korsgade og Korsgade/Stengade, føler cyklisterne sig ligeledes nedprioriteret og utrygge. Beboere i kvarteret medgiver, at de dagligt må lave undvigelsesmanøvre for at undgå, at blive påkørt af biler og busser, det gælder i sær i krydset Korsgade/Stengade.

Sankt Hans aften på Blågårds Plads Sankt Hans aften på Blågårds Plads

76 Bilag - Eksisterende Forhold

9.4 Sikre Skoleveje 9.5 Parkering 9.6 Klimatilpasning

Blågårds Skole består i dag af to sammen- Forældrene påpeger, at T-krydset ved Sten- Bilejerskabet er lavt på Nørrebro i forhold til Der er udarbejdet en kommunal skybrudskon- lagte skoler på hver sin side af Hans Tavsens gade/Korsgade er farligt, da der er mange det resterende af København, langt de fleste kretisering som skal indarbejdes i projekterne Gade. Sammenlægningen er ikke fulgt op af busser, biler og cyklister der kører i høj fart steder på Nørrebro er bilejerskabet mellem på Hans Tavsens Plads. Der skal arbejdes en ombygning, der integrerer skolen som en uden at orientere sig ordentligt. Skolepatruljen 15-20 %. Beboere og forretninger i området med forsinkelses- og skybrudsløsninger, og der samlet skole. Derimod gennemskæres skolen fra Blågårds Skole hjælper til at sikre skole- kan erhverve en beboer- og erhvervslicens til skal udvikles grønne pilotløsninger, som kan af et trafikalt gennemgangsrum og cykelsti. vejen om morgenen for de elever, der går til området, således at de kan parkere på parke- bruges i de forskellige typer af projekter, der er skole. Forældrene mener, at krydset skal være ringspladserne hver dag året rundt alene med i kvarteret, og som kan bruges andre steder i I oktober 2014 blev der foretaget en trafiktæl- signalreguleret. deres licens. Det er dog ikke tilladt at parkere byen. Der skal ikke udvikles unikke løsninger – ling ved Hans Tavsens Gade ud for Blågårds på Rantzausgade med licens i dagstimerne, det skal være løsninger, der er skalérbare. Skole, for at vurdere mængden af cykler på Bilisterne respekterer ikke 15 km/t zonen ved kun i aften- og nattetimerne cykelruten i Hans Tavsens Gade, der krydser det nordlige og sydlige T-kryds ved Griffen- Forsinkelsesvejen på Rantzausgade er en del området mellem de to skoler. Tællingen viste, feldsgade/Korsgade. Desuden mener foræl- Trods det lave bilejerskab, er parkeringsplad- af en mindre skybrudsgren, der afvander den at cykeltrafikken er beskeden, men at en del drene, at krydsene er uoverskuelige, og at serne i kvarteret ofte fuldt belagt - i sær i aften sydlige del af deloplandet Assistents Kirkegård cyklister kører hurtigt, hvilket blandt andet ingen kan overskue vigepligterne. De mener og nattetimerne. På de fleste strækninger er til Åboulevards skybrudsløsning. Hovedfunk- skyldes, at cykelstiens indretning ikke indikerer, derfor, at det sydlige T-kryds skal signalregule- belægningsgraden i en hverdag i 2014 kl 22 tionen er at håndtere daglig regn og forsinke at man passerer et skole-, børne- og legemiljø. res. over 100 %. Selv i dagtimerne og sidst på skybrudsvand og dermed hindre vandet i at Gennemgangsrummet mellem de to skoler eftermiddagen er belægningsgraden i Blå- oversvømme mere følsomme områder. Da der På Korsvej mener forældrene, at der burde føles utrygt særligt i aften og nattetimerne. gårdsområdet over 100 %. er tale om et magasineringsprojekt, kan det være en cykelsti såfremt vejen er bred nok. etableres uafhængigt af øvrige projekter på Kvarterets fritidsklub beliggende på Thorups- Alternativt foreslår de, at vejen lukkes ud for På Rantzausgade, Griffenfeldsgade og Struen- skybrudsgrenen. Projektet afvander et højrisi- gade bruges af mange børn fra skolen. For- Korsgadehallen, da mange bilister gennemkø- seegade er belægningsgraden i 2014 registe- koområde. ældre til børn i 1. klasse på Blågårds Skole rer med en alt for høj hastigheden. Ved krydset ret til 60-80 % i aften- og nattetimerne, og i giver udtryk for, at børnenes gang fra skolen til Blågårdsgade/Korsgade overholder cyklister dagtimerne er denne belægningsgraden under Regnvandet skal opsamles via grønne vand- fritidsklubben følges utryg. fra Blågårdsgade ikke vigepligten for trafik på 60 % på Rantzausgade. opsamlingsanlæg, der ligeledes skal agere Korsgade. Forældrene foreslår, at ud- og ind- grønne område til styrkelse af bylivet. Det drejer sig især om stederne: Den Grønne P-Hus på Blågårdsgade er omfat- kørsel til Blågårdsgade gøres mere besværligt. tet af de samme parkeringsregler og afgifter Korsgade, Kapelvej og Blågårdsgade er • T-krydset ved Stengade/Korsgade som de resterende parkeringspladser i kvar- skybrudsveje, og skal dermed sikre, at vandet • Stengade teret. I efteråret 2014 blev der registreret en føres ned til søerne. belægningsgrad på knap 90 % i dagtimerne og • Sydlige T-kryds ved Griffenfeldsgade/Kors- sidst på eftermiddagen, og en belægningsgrad gade på over 100 % i aften- og nattetimerne. Parke- • Nordlige T-kryds ved Griffenfeldsgade/ ringshuset har 215 parkeringspladser. Korsgade P-vagter på Nørrebro påpeger, at der er mulig- • Korsgade hed for at anlægge p-pladser i Gartnergade og langs det stykke af Åboulevard, der strækker • Krydset Blågårdsgade/Korsgade sig fra Blågårdsgade til Rantzausgade. Det er ikke længere nødvendigt at erstatte nedlagte parkeringspladser med nye p-pladser, da parkeringsforliget udløb i 2014. Højbefærdet cykelsti på Hans Tavsens Gade ved Blågårds Skole skaber utryghed for skolens elever Der parkeres ofte i to rækker på Griffenfeldsgade

77 Bilag - Eksisterende Forhold

9.7 Ensretninger og 9.8 Rantzausgade 9.9 Korsgade Hastigheder

For at reducere mængde af trafik i området, Rantzausgade er en smal gade med mange Borgerne i området har i en undersøgelse Korsgade har i dag et monotont udtryk og og for at undgå gennemkørende trafikanter forretninger, cyklister, parkerede biler og gen- svaret på, hvor i kvarteret de føler sig udsatte karakter af en trafikkorridor med trafikale udfor- uden lokale ærinder, er der etableret ensret- nemkørende busser. Med ca. 15.000 cykler i trafikken, og her svarer langt størstedelen, dringer ved Griffenfeldsgade og Stengade. ninger i flere gader. For at øge trygheden og i døgnet, viser tællingen, at Rantzausgade at de føler sig mest udsat på Rantzausgade, Cyklister og fodgængere i svingene ved Sten- sikkerheden i kvarteret, skal der undersøges hovedsageligt fungerer som cykelpendlergade, primært mellem Kapelvej og Skyttegade, men gade og Korsgade føler sig særligt udsatte, og hvilke gader ensretningen kan vendes, eller og det vurderes, at de fleste er gennemkø- også ved den gamle bussluse på den nord- det skaber stor utryghed i området. Cyklister i hvilke gader der skal indføres ensretninger, for rende. Dermed fungerer Rantzausgade som vestlige del af gaden. området giver udtryk for, at de dagligt er nødt at begrænse trafikken. Særligt Rantzausgade en vigtig færdselsåre for cykeltrafik til og fra til at foretage nødbremsninger og undvigelser Rantzausgade skal agere forsinkelsesbou- skal efterses med hensyn til spørgsmålet om centrum. for at undgå at blive påkørt i krydset Korsgade/ levard i skybrudsplanen, hvilket betyder, at ensretninger, hastigheder og bushåndtering. Stengade. I 2011 blev der etableret to fartdæmpende gaden skal forsinke skybrudsregnvand via Stengade og Korsgade er præget af mange bump på Rantzausgade, der har resulteret i grønne vandopsamlingsanlæg. Dette skal ind- På gaden er der mange parkerede biler samt gennemkørende trafikanter, hvilket eventuelt lokal utryghed. Vejen er indsnævret til et køre- tænkes i en ny plan for Rantzausgade. gennemkørende biler i alt for høj fart i sær i kan mindskes ved at ændre ensretningerne. spor på 4 meter og forsynet med busbump, og den nordlige ende mellem Griffenfeldsgade og Trafikken i Baggesensgade er steget som dermed tillades kun kørsel i én retning. Bus- Stengade. Ved Korsgadehallen er der i dag konsekvens af busslusen på Nørrebrogade. bumpet er dimensioneret til en hastighed på 40 en 15 km/t zone, der ikke respekteres. Dette Flere bilister vælger nu at køre ad Stengade/ km/t, og er udformet så smalt, at kun person- skaber utryghed, i sær da gaden bruges som Baggesensgade/Dosseringen, trods gennem- biler og varebiler får en påvirkning af bumpet, skolevej mellem Blågårds Skole og fritidstilbud kørselsforbuddet på Stengade. mens busser og store lastbiler er så brede, at ved Murergården i Thorupsgade. de ikke påvirkes af bumpet. Området er domineret af stillegader og zoner Forældre til børn i 1. klasse på Blågårds Skole med hastighedspåbud på 15 km/t. Utrygheden ved bumpet skyldes bl.a. en har givet udtryk for et ønske om en cykelsti, dødsulykke i april 2012, hvor en fodgænger såfremt der er plads til det, alternativ mener Beboerne i området påpeger, at flere trafikan- blev ramt af en bus, da han krydsede vejen. de, at vejen burde lukkes mellem Stengade og ter ikke overholder hastighedsgrænserne på Fodgængeren orienterede sig til højre, men en Blågårdsgade, således at vejen bilfrit kan pas- 15 km/t, hvilket muligvis skyldes, at gaden ikke mindre turistbus kom fra hans venstre side, og seres ved Korsgadehallen. indikerer, at der er behov for lave hastigheder. påkørte fodgængeren med en fart på 20 km/t. Det gælder bl.a. på Korsgade ved Korsgade- Korsgade er i skybrudsplanen udpeget til sky- hallen og på Griffenfeldsgade. Trafiksikkerheden er den væsentligste udfor- Højt trafikbelastning på Rantzausgade brudsboulevard mellem Hans Tavsens Park og dring, da gaden placerer sig på top 10 over Peblinge Dosseringen. Af figur 28 fremgår de eksisterende hastig- trafikulykker pr. meter i København. Fraværet hedsklassifikatiner i lokalområdet. Heraf ses af cykelstier giver en følelse af utryghed blandt det, at der er mange forskellige hastigheder cyklister, som må dele kørebane med busser rundt om i lokalområdet, hvilket kan være for- og biler. virrende for den enkelte bilist.

Hævet vejflade på Rantzausgade Vejbump på Rantzausgade har skabt lokal utryghed Kaotisk kryds mellem Den Grønne Sti og Rantzausgade Busslusen på Stengade er ude af drift

78 Eksisterende Forhold

Figur 28 Eksisterende hastighedsklassifikationer

79 Bilag - Eksisterende Forhold

9.10 Stengade 9.11 Griffenfeldsgade 9.12 Blågårds Plads

Stengade er en gade med meget beboelse, 9.10.1 Allerede afprøvede løsninger Griffenfeldsgade er et socialt og kommercielt Blågårds Plads er et levende rekreativt område og det generer derfor mange, at der dagligt centrum for den østafrikanske kultur. Her med caféer, bænke, boldbane og legeplads. I 2000 blev der etableret en enkel bussluse i kører tusinder af biler ulovligt gennem gadens findes mange afrikanske butikker, der tiltrækker Pladsen er velbesøgt, især om sommeren, og Stengade, men denne resulterede i en række bussluse. Dette har længe været et problem. mennesker med især somalisk baggrund fra den har en historisk værdi og er fredet sammen uønskede trafikale forhold, da der mang- Af Tabel 1 fremgår trafiktællinger på Stengade hele København. Gaden rummer også mange med pladsens træer. Flere af kvartrets beboere lede en sivemulighed i kvarteret. Busslusens tilbage til 1998, hvoraf det fremgår, at antallet andre butikker og frisører, tegnestuefælles- har oplyst, at deres yndlingssted i kvarteret er konstruktion medførte ulovlig gennemkørende af køretøjer på gaden er langt over de 2.500 skaber, crossfit og biodynamiske varer. I gaden Blågårds Plads. trafik, trafikken blev dog begrænset til ca. 1000 køretøjer pr. døgn, der er det lokalt ønskede findes dermed varer og stemninger, man ikke køretøjer i døgnet. Der er opsat pullerter ved pladsens indkørs- maksimum. finder andre steder i Danmark. ler på Blågårdsgade, og der er dermed kun I 2005 besluttede borgerrepræsentationen at Gaden er relativ smal, travl og med mange adgang med bil fra Todesgade. Pullerterne Tælledag Hverdagsdøgntrafik etablere en trafiksanering uden bussluse. Ved parkerede biler, og man får derfor let en følelse er dog ofte lagt ned, så biler frit kan køre ind at lukke for indkørende trafik fra Nørrebrogade September 1998 12.400 af trængsel i gaden. Udfordringerne består i på pladsen fra flere sider. I sær i aftentimerne og Korsgade, og dermed kun give adgang fra Januar 1999 9.000 sær af en kaotisk parkerings- og trafiksituation, køres der hurtigt på pladsen til gene for mange Baggesensgade, ville man begrænse gennem- smalle fortove og kommunal drift og renhold beboere. September 2000 3.000 kørende trafik og dæmpe hastigheden. I 2006 der er langt under københavnerniveau. Februar 2001 1.400 var ombygningen af Stengade færdig. Indkørslen til Blågårdsplads ved Todesgade Ved Korsgade er trafiksikkerheden proble- opleves utryg, da bilerne kører med høj fart ind Oktober/november 3.400 Trods indkørselsforbuddet steg antallet af matisk, da krydsene er uoverskuelige og på pladsen. Det er især uhensigtsmæssigt, da 2006 gennemkørende trafikanter markant. En tra- ingen kan overskue vigepligterne. Forældre til mange børn leger på pladsen og på legeplad- Marts 2015 3.100 fiktællingen, en nummerpladeskrivning og en børn på Blågårds Skole påpeger desuden, at sen. Beboerne påpeger, at det optimale ville tællespole midt på Stengade viste, at i oktober bilisterne ikke respekterer 15 km/t zonen ved være, at pladsen var bilfri, eller at der etableres og november 2006, var der 3.400 køretøjer pr. Griffenfeldsgade/Korsgade. Omkring Folkets vejbump/blomsterkasser ved hjørnet til Todes- døgn i Stengade, hvoraf størstedelen udgjorde Park fletter parkens udfordringer sig sammen gade, således at hastigheden mindskes. lette køretøjer. Tællingen viste desuden, at med gaden. der var flest venstresvingende fra Stengade til Beboerne giver desuden udtryk for, at det er Korsgade. Nedlæggelsen af busslusen med- Griffenfeldsgade er afspærret ved Tjørnegade utrygt at bevæge sig til fods, eller at sidde førte dermed en markant stigning i trafikken. i form af pullerter. Det hænder ofte, at pul- udendørs på caféerne i Blågårdsgade, fordi lerterne ligger ned, hvilket resulterer i mange cyklisterne kører med høj fart. Beboerne mener Da skiltningen ikke viste sig at være tilstrække- ulovligt gennemkørende trafikanter mellem derfor, at cyklerne ikke bør være det samme lig, blev der efterfølgende etableret en meka- Nørrebrogade og Åboulevard. sted som fodgængerene. nisk bussluse i 2007 med dynamiske steler. Etableringen af den mekaniske bussluse har siden etableringen været udsat for hærværk. Hærværket blev mere omfattende i takt med, at busslusen blev istandsat, og at konstruktionen løbende blev bedre sikret mod hærværk. Grun- det hærværket, har den i lange perioder været ude af drift. I disse perioder har der hver dag været ca. 3.000 bilister, der ulovligt kørte gen- nem busslusen. Hærværket har været omkost- Cyklister med til tider høj fart langs fortovscafé på Blågårds ningsfuldt, og Teknik- og Miljøforvaltningen har Kaotisk kryds hvor Griffenfeldsgade møder Korsgade Plads Vejbump på Rantzausgade har skabt lokal utryghed derfor vurderet, at det ikke vil være hensigts- mæssigt fortsat at vedligeholde busslusen, og den blev derfor opgivet i 2011.

80 81