Hans Tavsens Park, Blågård Skole & Korsgade

PROGRAM NORDIC BUILT CITIES CHALLENGE Hans Tavsens Park, Blågård Skole & Korsgade

Februar 2016

Programmet er bilag til konkurrencebetingelserne PROGRAMMET ER UDARBEJDET AF

Områdefornyelsen Nørrebro KONTAKT Programmet er udviklet i samarbejde med: Områdefornyelsen Nørrebro Center for Nye Anlægsprojekter, CNA Center for Udbud og Anlæg, CUA Julie Rosted [email protected] Byens Drift Eva Christensen [email protected] Nørrebro Park Skole, BUF Lokale beboere og aktører under Områdefornyelsen Nørrebro Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune Nordic Built Cities under Nordic Innovation

Styregruppe og borgergruppe for Områdefornyelsen Nørrebro ved: Sune Vinfeldt Svendsen Mette Bonde Mette Jokumsen Tommy Jensen Julie Trojaborg Bente Christiansen, Blågård Skole Katrine Marstrand Velco Jankovski

Andre aktører der har bidraget: FOTOS Det Frie Gymnasium Christine Louw Miljøpunkt Nørrebro Jacob Toftager De bemandede legepladser HTØ og HTV Julie Trojaborg Nørrebro Park Skole Mette Jokumsen Blågård Skole Katrine Marstrand Hellig Kors Kirke Sune Vinfeldt Svendsen Hellig Kors Kirke Københavns Kommune

Layout/grafik: Områdefornyelsen Nørrebro INDHOLDSFORTEGNELSE

VELKOMMEN TIL PROJEKTKONKURRENCE 4 LÆSEVEJLEDNING 6 1 PROJEKTET 9 SAMLET VISION 10 PROJEKTOMRÅDE 12 DE TRE DELOPGAVER 16 2 DE TRE DELOMRÅDER 21 HANS TAVSENS PARK 22 BLÅGÅRD SKOLE 36 KORSGADE 48 3 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER 63 KLIMATILPASNING 64 TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO 68 PLANFORUDSÆTNINGER 70 ØKONOMI/BYGHERREBUDGET 70 RELEVANTE POLITIKKER OG FORUDSÆTNINGER 71 BILAG 71

3 VELKOMMEN TIL PROJEKT- KONKURRENCE

VELKOMMEN til projektkonkurrence for Nor- dic Built Cities - Hans Tavsens Park, Blågård Skole og Korsgade. Programmet er lavet i et samarbejde mellem lokale Nørrebroere, Områ- defornyelsen Nørrebro, Københavns Kommu- nes forvaltninger og politikere samt nordiske samarbejdspartnere under Nordic Built Cities Challenge.

Som rådgiver er du inviteret med i en konkurrence, hvor lokale byrumsløsninger skal rykke ved globale problemstillinger, og hvor målet først er nået når vi står med innovative klima- sikringsløsninger, som kan inspirere storbyer på verdensplan og som samtidig gør hverdagslivet på indre Nørrebro endnu bedre.

Udfordringen er stor og under projektkon- kurrencen opfordrer vi til, at du som rådgiver bidrager til en kultur af samskabelse, videns- deling og generøsitet med de andre fina- listteams. Der er mange frivillige borgere og forvaltningsfolk, der står klar til at guide og hjælpe processen på vej. Så hold dig ikke tilbage hvis du har spørgsmål, viden eller gode idéer, der kan hjælpe alle et skridt fremad mod innovative løsninger. Der afholdes i løbet af konkurrencepe- Innovationsworkshop 1 ”Unfolding the programme” rioden tre innovationsworkshops. Det Tirsdag den 9. februar kl. 9.00-13.00 – afholdes på Blågårds er et krav, at alle tre teams deltager, Plads 5, 3. sal i ”salen”. og at alle teamdeltagere, så vidt det er muligt, deltager. Workshoppene er fæl- Innovationsworkshop 2 ”Exploring local perspectives” les – alle tre teams deltager sammen. Tirsdag den 15. marts kl. 9.00-16.00 – afholdes på Nørrebro

Der vil op til de to sidste workshops Innovationsworkshop 3 ”Exploring expert perspectives” være mindre individuelle opgaver, som Onsdag den 20. april kl. 9.00-16.00 – afholdes på Nørrebro har til formål at skabe fælles viden de tre teams imellem. Opgaverne ud- Her i Områdefornyelsen glæder vi os til samarbejdet! sendes til de enkelte teams forud for hver workshop og skal formidles som en præsentation på de enkelte workshops. Præsentationerne vil efterføl- gende være tilgængelige for alle teams.

5 LÆSEVEJLEDNING God fornøjelse med at læse programmet, der beskriver opgaven og konkurren- ceområdet Hans Tavsens Park, Blågård Skole og Korsgade. Programmet læser du sådan her: DEL 1 KOM IND I OPGAVEN Her finder du en samlet vision og målsætningerne for hvert del- område.

DEL 2 FÅ VIDEN OM DELOMRÅDERNE Her finder du registrering, fakta og intentioner om de tre deleom- råder. Delområderne præsenteres et ad gangen. Piktogrammerne burde gøre det til at finde rundt i.

MENNESKER BYRUM

BYNATUR SANSER OG SANSER BYNATUR OG ÆSTETIK ÆSTETIK

VAND BEBYGGELSE

VAND BEBYGGELSE OG INVENTAR OG INVENTAR

OBS DEL 3 FIND DE TEKNISKE DETALJER Bedømmelseskriteri- er, afleveringsforma- Her finder du planbestemmelser, Trafikplanen for In- ter osv. kan du ikke dre Nørrebro, specifikationerne for de ønskede regn- finde her i program- vandsløsninger og et budget. met. De står i hoved- dokumentet ”konkur rencebetingelser”. - God læselyst! 6 GODT LÆSESTOF Programmet er bygget op omkring en række lokale, kommunale og nordiske kriterier og mål. Læs dem og blive klogere på konteksten for programmet.

KVARTERPLANEN FOR OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO

Programmet udspringer af Kvarterplanen for Område- fornyelsen Nørrebro. Læs mere om de visioner og målsætninger som lokale borgere og interessenter har LOKALT sat for kvarteret. Visioner fra Læs kvarterplanen på kk.dk/ Områdfornyelsen publikationer Nørrebro

NORDISK PROGRAM Visioner fra Nordic Built Cities

KØBENHAVNSK Visioner fra Køben- havns Kommune

NORDIC BUILT CITIES FÆLLESSKAB KØBENHAVN Fællesskab Københavns vision er Konkurrencen hører under Nordic en levende by, en by med kant og Built Cities Challenge, der har som en by skabt i fælles ansvar. formål at skabe bæredygtige byer verden over. BYNATUR I KØBENHAVN Bynatur er noget københavnerne Læs charteret på efterspørger mere af i byen. By- www.nordicinnovation.org natur betyder grønne byrum med mere og bedre bynatur og adgang til naturens kvaliteter.

Læs dem på kk.dk/publikationer 7

1 PROJEKTET

SAMLET VISION PROJEKTOMRÅDE DELOPGAVER SAMLET VISION

GODT HVERDAGSLIV

I skal lave et samlet forslag, der styrker tre store Nørrebro- byrum som gode, lokale hverdagsrum: Hans Tavsens Park, Blågård Skole (og arealerne omkring Hellig Kors Kirke) og Korsgade - døgnet rundt og året rundt.

KANT OG EGENART

Projektområdets mange forskellige byrumskvaliteter - grøn hverdagspark, skoleområder, kirkeforplads Korsgades små perler af byrum og den mondæne søbred- skal styrkes og nye skal tilføres, så de understøtter Nørrebros identitet og hvert byrums egenart.

VAND OG ROBUSTHED

Den sammenhængende skybrudsløsning binder projektom- rådets tre dele sammen. Det innovative potentiale ligger i at tænke flerfunktionelt og smart: De store klimatilpas- ningsgreb skal omsættes i detaljer, så den lokale realisering spiller sammen med det tætte Nørrebros egenart og tilfører hverdagslivet og den lokale kultur kvalitet.

PROJEKTOMRÅDET

Projektområdet er ét samlet område, der stækker sig over godt 1 km fra Jagtvej og Hans Tavsens Parks forbi Blågård Skole og Hellig Kors Kirke via Korsgade til Peblinge- søens bred.

Det er opdelt i tre delområder:

1) Hans Tavsens Park 2) Blågård Skole (og Hellig Kors Kirke) 3) Korsgade

DELOMRÅDE 1 Hans Tavsens Park

Assistens Kirkegården Blågårds Plads

Blågårdsgade

Stengade Den Røde Plads Peblinge Sø Hellig Kors Kirke Nørrebro Park Skole Blågård Skole HTV HTØ Hans Tavsens Park

Jagtvej Korsgade

Murergården Hans Tavsens Gade

Korsgadehallen Jesper Griffenfeldsgade Blågård Skole Det Frie Brochmands Gymnasium/HF Plads

Struenseegade DELOMRÅDE 2 Blågård Skole (og arealerne ved Hellig Kors kirke) 12 PROJEKTOMRÅDE INDRE NØRREBROS KANT

Projektområdet ligger på Indre Nørrebro og er tiseringen skal borgerne forsat kunne bidrage en del af et levende brokvarter tæt på Køben- med viden og visioner, og arbejde sammen havns bymidte. med forvaltning og rådgivere om at finde de bedste løsninger for fællesskabet. Forslag skal på alle måder respektere og ramme kvarterets identitet, kultur eller ”kant”. In- OMRÅDEFORNYELSEN NØRREBRO dre Nørebros kant handler om forskellighed og spændvidde både hvad angår mennesketyper Projektet udspringer af de lokale nørrebroeres og byrum. Den handler om tæthed i de kultu- ønsker, sådan som de er samlet og formuleret relle valgmuligheder og tolerance overfor de i Kvarterplanen for Områdefornyelsen Nørre- svageste. Og den handler om aktive fællesska- bro og under workshops om Nordic Built Cities ber, der går op i godt naboskab og kvarterets Challenge i efteråret 2015. Dialogen, ejerskabet ve og vel. På Indre Nørrebro er det ok, at byrum og engagementet kommer til at udvikle sig i ikke står færdigpolerede, og at der er nicher, regi af Områdefornyelsen og andre lokale akti- hvor man kan være sig selv. ve fællesskaber, og dialogen må respekteres og regnes med som et af mange bevægelige mål. Engagementet på Indre Nørrebro er stort og gælder også når det drejer sig om hvordan parken, skolen og gaden udvikler sig. Under INDRE NØRREBROS KANT? konkurrencen inviteres borgerne fortsat til deltagelse - både i proces og løsning. I konkre- Indre Nørrebros ”kant” handler om forskellighed, tolerance og spændvidde, om tæthed i de kulturelle valgmuligheder og om aktive fællesskaber der går op i godt naboskab og DELOMRÅDE 3 kvarterets ve og vel. Korsgade

Assistens Kirkegården Blågårds Plads

Blågårdsgade

Stengade Den Røde Plads Peblinge Sø Hellig Kors Kirke Nørrebro Park Skole Blågård Skole HTV HTØ Hans Tavsens Park

Jagtvej Korsgade

Murergården Hans Tavsens Gade

Korsgadehallen Jesper Griffenfeldsgade Blågård Skole Det Frie Brochmands Gymnasium/HF Plads

Struenseegade

13 Humlebækgade

olitudev F S

J ej

apelv K NØRREBR

Nuuks Rantzausgade OGADE Plads 1 Slotsgade Hornbækgade M 5 I . V Baggesensgade2 ævergade 2 S G dsgade JAGTVEJ truenseegade Hiort Lorenzens Gade ochmands G Hans

Ta Blågår vsens G B 2 4 2 E H Jesper Br ade Humlebækgade Korsgade egade odesgade T ytt engade Ran Sk t 4 tzausgade S A ej

apelv Blågårds K D Plads

ÅGADE r

Hen 6

G Rungs ik

Grienfeldsgade

ohusgade

Br C

ej gade gade ade esselsgade tner W Jæger 4 olitudev ar F S G ÅBOULE 4 ing VARD osser dsgade Korsgade Blågår J ej eblinge D P

apelv 4 K NØRREBR

gade Nuuks Rantzausgade OGADE er ur Plads 1 Slotsgade M 2 Hornbækgade M 5 horupsgade T I . V Baggesensgade2 ævergade 2 S G dsgade JAGTVEJ truenseegade Hiort Lorenzens Gade ochmands G Hans T av B 2 Blågår sens G E 4 Jesper Br 2 ade ÅBOULE H Korsgade egade odesgade ade T V ytt ARD engade Ran Sk t 4 tzausgade S

ej homsens G T Her apelv Blågårds man D K T Plads Julius riers P

ÅGADE lads r Hen 6 leinsgade

G Rungs ik

Grienfeldsgade

ohusgade

Br C

gade gade ade esselsgade tner W Jæger 4 ar G ROSENØRNS ALLÉ ÅBOULE 4 EKSISTERENDE PROJEKTERing VARD osser dsgade Korsgade Blågår OMKRINGLIGGENDE INDSATSER SOM VIL KUNNE PÅVIRKEeblinge D PROJEKTET P 4 A Assistens Kirkegård

gade er ur Blågårdsvisionen, M 2 B Folkets Park 1 Bedre byrum og forbindelser i Blågårdskvarteret i samarbejde med Boligorganisationen fsb horupsgade T 2 Urban farming C Kulturhuset Støberiet og Bibliotek Opstart af lokal dyrkning gennem lokale aktører og gårdlaug 3 Korsgadehallen D Kulturhuset, Kapelvej 44 Bydækkende sportsfacilitet.ÅBOULE Områdefornyelsen arbejder på at aktivere taget

ade V 4 Indre stier ARD E Hellig Kors Kirke Styrkelse af de indre stier og indre gårde

homsens G T Herman 5 Pop-up farm ogT Madmarked F Nørrebro Park Skole Julius riers P lads

leinsgade Rantzausgade K 6 Omdannelse af Rantzausgade og styrkelse af det lokale erhvervsfællesskab G Blågård Skole

H Brorsons Kirke ROSENØRNS ALLÉ I Metro Station, Nuuks Plads, åbner juli 2019 DESTINATIONER J Det Frie HF og Gymnasium A Assistens Kirkegård

Blågårdsvisionen, B Folkets Park 1 Bedre byrum og forbindelser i Blågårdskvarteret i samarbejde med Boligorganisationen fsb

2 Urban farming C Kulturhuset Støberiet og Bibliotek Opstart af lokal dyrkning gennem lokale aktører og gårdlaug

Korsgadehallen D Kulturhuset, Kapelvej 44 3 Bydækkende sportsfacilitet. Områdefornyelsen arbejder på at aktivere taget

4 Indre stier E Hellig Kors Kirke Styrkelse af de indre stier og indre gårde

5 Pop-up farm og Madmarked F Nørrebro Park Skole

Rantzausgade 6 Omdannelse af Rantzausgade og styrkelse af det lokale erhvervsfællesskab G Blågård Skole

H Brorsons Kirke

I Metro Station, Nuuks Plads, åbner juli 2019

J Det Frie HF og Gymnasium

14 Humlebækgade

olitudev F S

1 J ej

apelv K NØRREBR

Nuuks Rantzausgade OGADE Plads 1 Slotsgade Hornbækgade M 5 I . V Baggesensgade2 ævergade 2 S G dsgade JAGTVEJ truenseegade Hiort Lorenzens Gade ochmands G Hans T av B 2 Blågår sens G E 4 Jesper Br 2 ade H Korsgade egade odesgade T ytt engade Ran Sk t 4 tzausgade S ej 1 apelv Blågårds K D Plads

ÅGADE r

Hen 6

G Rungs ik

Grienfeldsgade

ohusgade

Br C

gade gade ade esselsgade tner W Jæger 4 ar G ÅBOULE 4 ing VARD osser dsgade Korsgade Blågår eblinge D P 4

gade er ur M 2

horupsgade T

ÅBOULE

ade V ARD

homsens G T Herman T Julius riers P lads

leinsgade K

ROSENØRNS ALLÉ

INDRE NØRREBRO Eksisterende projekter og destinationer 1 Konkurrenceområde A Assistens Kirkegård

Blågårdsvisionen, B Folkets Park 1 Bedre byrum og forbindelser i Blågårdskvarteret i samarbejde med Boligorganisationen fsb

2 Urban farming C Kulturhuset Støberiet og Bibliotek Opstart af lokal dyrkning gennem lokale aktører og gårdlaug 3 Korsgadehallen D Kulturhuset, Kapelvej 44 Bydækkende sportsfacilitet. Områdefornyelsen arbejder på at aktivere taget 15 4 Indre stier E Hellig Kors Kirke Styrkelse af de indre stier og indre gårde

5 Pop-up farm og Madmarked F Nørrebro Park Skole

Rantzausgade 6 Omdannelse af Rantzausgade og styrkelse af det lokale erhvervsfællesskab G Blågård Skole

H Brorsons Kirke

I Metro Station, Nuuks Plads, åbner juli 2019

J Det Frie HF og Gymnasium - -

dagsrum i parken. Teknisk set skal parkområdet fungere som forsinkelsesbassin, fungere som forsinkelsesbassin, parkområdet set skal Teknisk dagsrum i parken. og derefter ledes gennem forsinkes nærområdet ledes til parken, fra dvs. at regnvand at understøtte, regnvandsløsningerne ud i Peblingesøen. Så vidt muligt skal Korsgade bru- Forskellige og ro. aktivitet rum, der inviterer hhv. til får forskelligartede parken møder deres - både rekreative at regnvandsløsningerne behov opleve, gergrupper skal rekreative respektere funktio- skal parkens Regnvandsløsningerne sommer og vinter. og egenart. grønne værdier ner, OG SAMMENHÆNG FORBINDELSER så det får Gade gentænkes, bælte mod Hans Tavsens grønne Det er vigtigt, at parkens i skal design. Kanten overordnede der hænger sammen med parkens funktioner, nye inviterende. virke højere grad Hans og de tre små byrum syd for mellem parken gode forbindelser Der ønskes have” og ”Det Frie Gymnasiums ”Trudys Gade (”Jesper Brochmands Plads”, Tavsens ift gaden. styrkes skal forplads”). Parkfunktionen bedre passager og sammenhæng mellem As der være østlige ende skal I parkens og Hellig og arealerne omkring Blågård skole legepladsen HTØ sistens Kirkegården, og evt. gentænke omdisponere skal arealernes sammenhæng og Forslag Kirke. Kors fremmes samtidig med, at af sammenhæng og åbenhed skal funktion. Oplevelsen småbørn. for en afskærmning være skal der på legepladsen fortsat bedre og sammenhæng mel- passager der ligeledes være vestlige ende skal I parkens lem park, legepladsen HTV og skolen. større tryghed og Jagtvej. at skabe mellem parken Det ønskes forbindelser i de to

HANS TAVSENS PARK TAVSENS HANS MÅLSÆTNINGER BYBAGHAVE OG MODERNE PARK HISTORISK en velfungerende park. Park I dag er Hans Tavsens kan historien park, hvor af gammel karakter parkens både understøtte skal Forslag et sted, være fortsat skal bybaghave. Parken som fælles og dens funktion mærkes, for sig deltager i aktiviteter og også finder ro naboer møder hinanden, spontant hvor de store (med naturkvaliteter de nuværende Det er af højeste prioritet, at bevare selv. kik) den gode plads til boldspil og leg og grønne flader og lange de udstrakte træer, er på forhånd vil sige, at det ikke Det ’uprogrammerede’ områder. ’uprogrammerede’ sig sammen eller hver for brugergrupper men at forskellige ske, der skal hvad fastlagt, steder. indtage parkens kan SOM RESSOURCE VAND gode hver at skabe til der bidrager Vi er på jagt efter visionære skybrudsløsninger, DELOPGAVE 1 DELOPGAVE Hans Tavsens Park MERE BYNATUR Skitseforslag skal respektere parkens egenart og naturkvaliteter. De gamle solitære træer, store grønne, åbne rum og udefinerede steder skal bevares. Parken skal fortsat fungere som en grøn, lokal park med plads til både fordybelse, sociale aktiviteter og bevægelse.

Det ønskes, at oplevelsen af og læringen om parkens grønne aspekter og bynatur, styrkes. Et element af vild natur kunne understøtte læringsmulighederne. Det samme gælder muligheden for dyrkning. Vi ønsker også reel styrkelse af biodiversiteten.

NYE AKTIVITETER Generelt ønsker vi, at parken i så vid udstrækning som mulig skal danne rum om udendørs rekreative aktiviteter - uden at det dermed betyder, at man ikke også kan bruge parken til at gøre ’ingenting’. Først og fremmest skal mulighederne for boldspil forbedres. Enten ved at forny og opgradere de eksisterende boldbaner eller ved at anlægge et tilsvarende og opgraderet boldare- al et nyt sted i parken. Boldarealet skal være multifunktionelt så der kan foregå flere forskellige aktiviteter samtidig.

LOKALT FÆLLESSKAB OG TOLERANCE Parken skal i endnu højere grad være en levende park for hele kvarteret, hvor nørrebroere lever et aktivt hverdagsliv og opsøger både samvær og alenerum. Parken skal styrkes som ramme for frivillige aktiviteter, fx dyrkning, spontane aktiviteter og legepladsarrangementer.

Det ønskes, at et nyt parkdesign bedst muligt styrker lokale netværk, foreninger og aktiviteter. Nye attraktive parkløsninger skal understøtte et positivt bevægelsesmønster for de børne- og ungegrupper, der er tilknyttet skolerne, legepladserne og det lokale foreningsliv og som bevæ- ger sig rundt i eller gennem parken. Det ønskes, at parken understøtter, at skoler og foreninger kan lave fælles aktiviteter.

Hele vejen gennem fornyelsen skal der understøttes et stærk lokalt fællesskab og ejerskab til parken.

Parken er et Nørrebrosted præget af tolerance og fredelig sameksistens mellem forskellige lokale brugergrupper. Dette skal også kendetegne parken efter en omdannelse, så den nye park fortsat er attraktiv for alle lokale borgere. Parken skal ikke designes som hjemsted for øldrik- kere men den skal facilitere, at man kan være sammen eller ved siden af hinanden, på tværs af sociale og etniske skel.

VISIONÆRE LÆRINGSRUM Det ønskes, at der skabes rum som understøtter folkeskolereformen på lang sigt. Parken skal i nogen grad tilbyde sig som et læringsrum og udendørs klasselokale for de tre skoler. Det skal være let at flytte sin undervisning ud i parken. Men der ønskes multifunktionelle løsninger og varierende typer af læringsrum, snarere end specifikke læringsaktiviteter. Der er et stort potentiale i at udvikle en stærk vision for læring og bynatur i parken.

Det ønskes, at man gennem hele fornyelsen understøtter et netværk mellem skoler, legeplad- sernes medarbejdere og parkens driftpersonale. Parkfornyelsen må ses som en netværkspro- 17 ces, der skal plejes for at få den bedst mulige parkbrug og vedligeholdelse.

Korsgade - - - -

Kors Kirke) Kors arealerne Hellig omkring BLÅGÅRD SKOLE (og (og BLÅGÅRDSKOLE DELOPGAVE 2 DELOPGAVE MÅLSÆTNINGER NYE SAMLINGSSTED KVARTERETS bliver kvarterets kulturelle at skolen understøtte, og Den fysiskeomdannelse skal året og døgnet rundt mødes om og lokale elever familier, sociale samlingssted, hvor meningsfulde aktiviteter. Blå- og understøtte afspejler fysiske at den omdannelse af skoleområdet Det ønskes, identitet som kvarterets der samler kvarterets samfundsmæssige driver gård Skoles og foreningsliv. sociale netværk familier, OG FORBINDELSER SAMMENHÆNG og kir børnebyrum omkring skole smukt og sikkert et sammenhængende, Der ønskes og sammenhæng arealernes funktion, kvalitet og forbedre gentænke skal Forslag ke. også og passager, at bruge, med gode bevægelsesmuligheder og gøre dem attraktive skoletiden. udenfor så man ople sammenhængen styrkes, skal til park og legepladsen HTØ I overgangen en omdisponering af de eksiste involvere ver et sammenhængende rum. Dette kan muligheden for dog bevare skal Legepladsen rende rums funktioner og afgrænsning. småbørn. at afskærme SKOLEGÅRDENE sydlige og nordlige Den nuværende gårdfaciliteter. Blågård Skoles at forny Det ønskes trygt som et sammenhængende og opleves skal skolegård - æstetisk skolegårdsrum Det forven - åbent, eventyrligtsmukt, sammenhængende, sikkert, og overraskende. byg- henlægge funktion til øvrige i midten kan toiletbygning tes, at den nuværende ninger. skæ- der så den nuværende, for cykeltrafikken, at man finder en løsning Det ønskes, stadig forbinde skal Cykelruten eller erstattes. forbedres i to, over rer skolearealet sikre, at skole og gående skal cykeltrafik for og Jagtvej, rammer men nye Korsgade sig frit og trygt bevæge ankomme børnene kan og at de kan i skolegårdsområdet, sikkert til deres skoledag. VAND og Korsgades som forsinkelsespark Park Hans Tavsens forbinde Delområdet skal funktion som skybrudsvej.

Blågård Skole 18 Korsgade

DELOPGAVE 3 KORSGADE

MÅLSÆTNINGER

VAND DER SKABER OPLEVELSE Overordnet skal forslag vise en omdannelse af Korsgade til en skybrudsgade, der kan lede store mængder regnvand fra Hans Tavsens Park til Peblingesøen under skybrud. Det ønskes at aflede regnvand fra tagflader i Korsgade og at bruge regnvandsløsnin- gerne til at bryde gadens monotoni og gøre dens pladser mere interessante, grønne og levende.

TRAFIK Det ønskes, at løsninger forbedrer forholdene for gående og cyklister og sikrer en sikker trafiksituation, ikke mindst for børn. Specifikt må det håndteres, at biler kører for hurtigt og at der er dårlig sigtbarhed for de bløde trafikanter. Trafikløsninger skal koordineres med Trafikplanen for Indre Nørrebro.

SOCIALE MØDESTEDER OG OPLEVELSER Der ønskes en tryg, fredelig og sammenhængende gade, som inviterer til, at man møder hinanden og oplever noget sammen.

Det ønskes, at særligt tre steder omdannes: 1. Askovgårdens Plads, 2. udmundingen i søen og 3. gadens midterstræk, som kan omfatte forbindelsen mellem Murergården og Wesselsgården, hjørnet af Blågårdsgade og overgangen ved Korsgadehallen. Stederne skal være grønne og invitere til sociale aktiviteter. Overgangen ved Kors- gadehallen/ ”Den Røde Plads” er allerede omfattet af Blågårdsvisionen, et andet projekt under Områdefornyelsen.

DET LANGE KIG Korsgades æstetiske og landskabelige kvaliteter skal fremhæves. Særligt det lange kig fra Hellig Kors Kirke, hvor man kan man se til Peblingesøens modsatte bred, og fra søkanten, hvor man kan se Helligkors kirkes tårn, ønskes fremhævet.

GRØN OG BLÅ GADE Der ønskes en gade med grønne og blå kvaliteter. Planter og vand skal forskønne gaden. Kvaliteterne fra de frodige nørrebrogårde kan ”trækkes ud” på gaden.

Det ønskes hele vejen gennem fornyelsen at understøtte lokalt ejerskab i Korsgade. Omdannelsen af Korsgade skal tænkes som en netværksproces, der styrker brugergrupper og beboeres sociale relationer og ejerskab.

2 DE TRE DELOMRÅDER

HANS TAVSENS PARK BLÅGÅRD SKOLE KORSGADE Hans Tavsens Park 2.1 HANS TAVSENS PARK

PARKENS HISTORIE VISION MENNESKER BYNATUR OG VAND SANSER OG ÆSTETIK BYRUM BEBYGGELSE OG INVENTAR Hans Tavsens Park

PARKENS HISTORIE OG IDENTITET

KØBENHAVNS FØRSTE BRUGSPARK berlandet og Ung i Parken. Det afslørede et Hans Tavsens Park er anlagt i 1907-08 stærkt lokalt tilhørsforhold til parken, og på en nedlagt del af Assistens Kirkegård. arbejdet blev udført med et stort og aktivt Parken er Københavns første egentlige engagement. Renoveringen efterlod par- brugspark. Her skabte havearkitekten E. ken som en smuk helhed. Lege- og aktivi- Erstad-Jørgensen plads til leg og boldspil, tetsområderne fremstod som nye, og i det samtidig med, at parken blev en traditio- centrale areal blev der anlagt plæner til sol- nel pryds- og promenadepark med spad- badning og arrangementer, lagt tusinder af serestier omgivet af busketter og blom- forårsløg, plantet roser og blomstrende træ- sterbede. Med sin placering i det tæt er samt skabt et opholdsareal ved spring- bebyggede Nørrebro med få grønne ånde- vandet. Hække og hegn blev fjernet for at huller blev Hans Tavsens Park hurtigt et skabe større tryghed, samtidig med at det velbesøgt fristed. stadig var muligt at finde små siddekroge.

STÆRKT LOKALT EJERSKAB PARKEN I DAG I 1995 begyndte en omfattende renove- Parken tiltrækker i dag mange mennesker ring i samarbejde mellem Københavns og er til stor glæde for kvarterets beboere, Kommune og lokale beboerforeninger, som bruger boldbanerne, legepladserne og skoler og ikke mindst Projekterne Rabar- de store grønne arealer.

Gør Nørrebros historie synlig Jeg har boet på Nørrebro hele mit liv, endda gået flere år på Blågård Skole. Dengang var der ikke ét eneste træ, ingen butikker, ingen mennesker. Det var bare Den Sorte Firkant. Nu er der grønt og le- ” vende. Den kontrast i historien kan udnyttes mere, fx ved at lade det grønne overraske i byrummet. © COWI , Kort og data er vejledende Fortælling fra borgerworkshop 2015 VISIONEN

DET LOKALE HVERDAGSLIV Hans Tavsens Park er stadig den lokale park, hvor Nørrebros beboere har levet deres hverdagsliv i mere end hundrede år. Indre Nørrebros grønne bybaghave, et stemningsmættet og smukt åndehul, hvor naboer kommer for at lægge den travle storbys larm bag sig eller gå tur med hunden.

SOCIAL SAMEKSISTENS Endnu flere lokale bruger parken nu, for den er nået ud over sin egen kant og næsten trækker folk indenfor, med superattraktive rammer for både fordybelse, boldspil og aktiviteter. Den sociale sameksistens og tolerance, som de lokale gennem tiden har værnet om, er bevaret i parkkulturen gennem fornyelsen. Dette er en park, hvor man kan være som man er.

NATURKVALITET OG HISTORIE Parkens enestående naturkvaliteter – roen under de gamle solitære træer, de store grønne rum med langt udsyn, de flotte eksotiske træarter – stammer tilbage fra da parken blev anlagt som Københavns første offentlige brugspark. Efter fornyelsen er de kvaliteter stadig de dominerende i parken. Parken har store grønne åbne rum, der åbner sig for at forskellige brugergrupper kan opholde sig side om side og selv bruge fantasien til at indtage parken.

BØRN, UNGE, LEG OG LÆRING Den nye park er blevet et visionært bud på et moderne, grønt læringsrum. Der er virkelig tænkt langsigtede tanker om hvordan parkrummet under- støtter det gode folkeskoleliv på lang sigt, og man er ikke forfaldet til lette, monofuktionelle løsninger. Tværtimod bliver børn og voksne stadig overrasket over hvor mange af parkens rum og dens indretning, de kan få noget godt ud af, både i frikvarterer og undervisning. Der er altid et sted, der giver lyst til at bevæge sig og lære i, både sommer og vinter, og der er også rum med stilhed og ugenerthed. De nye forbindelser mellem park, legepladser og skoler har givet parken et nyt positivt udtryk, boostet de populære legepladser og gjort det til en oplevelse i sig selv at færdes gennem området.

HVEM BRUGER PARKEN? MENNESKER

BRUGERGRUPPER OG AKTIVITER

LEGENDE OG BOLDSPILLENDE BØRN & PARKBRUGERE DER SØGER RO UNGE I de store frikvartererer kommer bruger de stille pletter langs Assi- op mod 200 børn på legepladsen og sten Kirkegården. boldbanerne ved HTV. FØDSELSDAG OG PICNIC Folk holder BØRN & FAMILIER Mindre børn og fødselsdag og picnic på de åbne græsa- deres familie samt dagplejer kommer realer og bål- og grillpladserne. for at bruge legepladsen HTØ.

HUNDE Hundeluftere bruger parken CAFEGÆSTER Om sommeren sidder flittigt, og der skal fortsat være plads til der gæster ved iskiosken. Naboer tager at have hund i parken. også mælkekasser og sætter sig her eller på bænkerækken lige indenfor. CYKLISTER Cyklister kører gennem parken, primært fra Assistens Kirkegården. TURGÆNGERE Der er mange der går igennem parken, også mange med barnevogn. SPONTANE AKTIVITETER Folk slår sig ned i græsset, ved springvandet eller på den solvarme stenforsænkning. Den ”udefinerede” plads i parken er værdsat og skal bevares.

DE BEMANDEDE SKOLER OG GODE NABOER LEGEPLADSER Parken grænser op til den store andels- På parkens offentligt bemandede lege- forening AB JOJO og Det Frie Gymnasi- pladser HTØ og HTV er der rigtig mange um, hvis hvis beboere og elever bruger børn. Legepladserne danner ramme om parken som bybaghave. De to lokale vigtige fællesskaber og børnekulturen folkeskoler bruger parken som udendørs omkring parken. Det gode professionelle klasselokale. Læringsfunktionen skal og frivillige arbejde på legepladserne og styrkes så parken i fremtiden tilbyder relationerne mellem skole og legepladser gode, visionære og multifunktionelle skal bevares og gerne styrkes. læringsrum, hvor man fx kan lære om bynatur. Og parken skal invitere til godt nabo- og fællesskab. Min søns første sneengel Det var lørdag morgen og vi var vågnet tidligt. Vi gik ned i parken og det var første gang min søn lavede en sneengel. Det var en fantastisk naturoplevel- ” se. Snedækkede træer og buske fik os til at glemme, at vi var i byen. Fortælling fra borgerworkshop 2015

BYBAGHAVE MED SNEENGLE Hans Tavsens Park fungerer som en bybaghave, hvor folk kommer ned fra lejlighederne for at møde deres nabo. Der er god plads til at afprøve et telt eller lave en sneengel med sit barn. Det er først og fremmest lokale, der bruger parken. De går tur, holder fødselsdagspicnics, spiller rundbold eller læser.

Parken skal fortsat have sin bybaghavefunktion med god plads og rammer for spontane aktiviteter for hele kvarteret.

INTERAKTION

• Parken skal bevares som kontemplativ ramme. Men parkens lommer og kanter skal understøtte spontane aktiviteter så børn og voksne møder hinanden og interagerer.

• Midterdelen af parken har få definerede aktiviteter, men alligevel meget aktivitet. Spontan interaktion som at møde sin nabo ved springvandet, slå sig ned på plænen eller hilse på manden på bæn- ken, er positive kvaliteter der skal understøttes.

• I de sene aftentimer bruges parken især som mødested for unge, men også voksne spiller bold og griller. Parken er mørk om aftenen, men opleves ikke som utryg. Tværtimod fremhæves det som noget positivt, at man kan gå et sted hen i byen og finde mørke og se stjerner. SKOLER OG GODE NABOER • Der er og skal fortsat være meget aktivitet på de offentlige bemandede legepladser, som benyttes på alle årstider og i alt slags vejr af besøgende, institutioner og skoler.

• Parken skal i højere grad være attraktiv for større børn og unge, også dem der i dag ikke bevæger sig ind i parken. Rammer for cross-over-aktiviteter skal samle børn, unge og voksne.

• Boldspillet i parken skal fortsætte og boldarealerne skal i højere grad kunne fungere som en ramme der tiltrækker foreningsidræt. 27 Hans Tavsens Park

BYNATUR PARKENS BYNATUR I DAG

Hans Tavsens Park kombinerer Assistens Kirkrgår- dens stille og klassiske udtryk med det urbane og aktivitetsprægede Nørrebrokvarter syd for parken. Bynaturkvaliteterne spiller sammen med parkens BYNATUR historiske karakter, og er især ro, gamle træer, eksotiske træarter og store åbne og grønne rum. Men der er også en høj artsdiversitet som stammer tilbage fra parkens anlæg som Københavns første pryds- og brugspark. På HTØ er der desuden en lille byhave med grøntsager og kaniner.

BYNATUREN SKAL UNDERSTØTTE PARKENS EGENART

• Parken skal først og fremmest bevare de udstrakte åbne plæ- ner, de smukke gamle, solitære træer og fornemmelsen af et stort, grønt parkrum med mulighed for at finde ro. Men man ønsker også at styrke biodiversiteten og at tilføre vandhuller og vildskab.

• Parkens bynatur skal understøtte parkens identiet som en bybaghave, der kombinerer Assistens Kirkegårdens klassiske karakter med det urbane Nørrebro. ”Urbane” grønne tiltag skal derfor så vidt muligt lægges ud til eller på pladserne syd for Hans Tavsens Gade. Her kan bynaturen også bruges til at give parkfunktionen en dominerende status i forhold til gaden.

• Der ønskes en grundig og visionær samtænkning af læring og bynatur. Parkummet som klasseværelse skal udvikles ved hjælp af beplantningsvalg eller greb, der understøtter dyrelivet.

• På den bemandede legepladser HTØ er der en byhave der giver børn adgang til at få fingrene i jorden, og der laves kompost som bruges i haven. Muligheden for dyrkning skal understøt- tes og fremover skal flere materialer genanvendes i parken. Vi slog telt op i parken Jeg havde købt et nyt telt og havde brug for at prøve at slå det op og ned. Nørrebroparken var for crowded, så jeg tog til Hans Tavsens Park med en god veninde og lavede teltindvielse og picnic. Vi fik snakket med en masse men- ” nesker der kom forbi i det gode sommervejr. ”Mangler I et sted at bo?” spurgte folk. Her var plads til et telt – og accept af det. Fortælling fra borgerworkshop 2015 SANSER

• Parkens sansemæssige kvaliteter – luft, træ- duft, åbent rum, græsvidder, lange kig, ro, mørke – skal bevares, og parken skal værne om SANSER de muligheder for fordybelse og samtale som OG ÆSTETIK også findes i dag.

• De eksotiske træer med fremmede blomster- dufte, giver sanserne et boost og skal bevares.

• I parken skal man fortsat komme tæt på bynaturen og bruge sanserne. Man skal kunne se stjernerne, dufte træernes bark, høre regnvandet og lade blikket vandre langt.

• På legepladsen skal børnene stadig kunne få fingrene i jorden og smage urter og grøntsager.

Gang i grillerne En sommer var der så mange griller i gang at det ikke føltes rart at åbne vinduet. Fortælling fra borgerworkshop ” 2015

De solvarme sten Vi var lige ved at købe lejlighed og satte os ved den underlige stenplade ved springvandet. Det var en tidlig forårsdag og man havde et skønt udblik over parken på de solvarme sten – det var helt ” sommeragtigt. Parkens træer og planteliv satte fantasien i gang, man kunne lade tankerne vandre. Fortælling fra borgerworkshop 2015 29 Hans Tavsens Park

PARKENS RUM

PARKRUMMENE OG DERES KONTEKST I DAG

Hans Tavsens Park ligger kilet ind i det tæt bebyggede kvarter som en grøn oase; relativt ukendt og med en identitet som en lokal Nørre- bropark eller bybaghave.

BYRUM Parkerne på Nørrebro supplerer hinanden og de omkringliggende parker stiller sig til rådighed med meget anderledes aktivitetsmuligheder og parkidentiteter end Hans Tavsens Park: Nørre- broparken med sin grønne cykelrute og urbane aktivitetsliv. Og Assistens Kirkegården med egern i træerne og en sansemættet, meditativ atmosfære.

Hans Tavsens Park skal fortsat være en social og lokal bybaghave med gamle træer og udstrakte grønne rum, et sted der forbinder det klassiske med det urbane, hvis grønne arealer og udsyn skaber luft i det tætte Nørrebro og hvor der både er plads til læring, fordybelse, bevægelse og leg.

1 4

2 3 6

5 1 7 7 7 Stisystemet i parken er koblet op på stierne i Assistens Kirkegården, cykelstien langs Hans Tav- 1 sens Gade og Jagtvej. Indgangene fra Jagtvej er skjult og utrygge, særligt i det nordlige hjørne bag HTV. De skal begge være mere indbydende uden at virke demonstrative som indgange. Ved HTV skal det gengænkes, hvordan skolegård, legeplads og park kan hænge bedre sam- 2 men. Boldområdets placering kan gentænkes i forhold til at markere at legepladsen er en offentlig legeplads og ikke en del af skolen, og i forhold til at bruge den nuværende minigolf- bane til mere multifunktionel aktivitet. Boldarealerne skal i højere grad kunne fungere som ramme for foreningsidræt. Det udstrakte, grønne åbne rum giver frihed til selv at indtage parken og bruge sin fantasi. Det 3 skal bevares. Mens nogle parkrum skal forblive aflukkede og stille, oplagt især op mod Assistens Kirkegår- den, skal andre understøtte, at parken bliver mere multifunktionel med flere aktiviteter. Det 4 beplantede trådhegn mod kirkegården fremstår lukket, skyggefuldt og tilgroet. Der er et potentiale i at lave flere åbninger.

Parken er let tilgængelig fra den åbne langside ud mod Hans Tavsens Gade, hvor man ad brede 5 stier kan ”sive” ind på parkområdet fra de tre sydlige byrum. Denne lette adgang skal bevares. Det grønne bælte mod Hans Tavsens Gade stammer fra en tid hvor der kørte biler i gaden, men kan i dag udnyttes bedre og til andre funktioner, og i højere grad invitere indenfor i parken.

Ved HTØ skal sammenhængen og overgangen mellem park, legeplads og skole omdannes til et 6 samlet område, der er mere åbent og inviterende – skellet mellem park, legeplads og skole skal nedtones eller gentænkes så passage bliver let. Dog er det vigtigt, at der på HTØ stadig er en afgrænsningsløsning så småbørn ikke løber ud.

I de mindre byrum syd for Hans Tavsens Gade åbner karrebebyggelsen sig, og himmel og luft 7 kommer ned i gaden. Men rummene benyttes i dag mest som parkeringsplads og affaldsde- pot. Deres indretning og sammenhæng med parken skal gentænkes og styrkes og deres po- tentialer som byrum udnyttes bedre.

1 4

2 3 6

5 1

7 7 7 31 Hans Tavsens Park

SKALA

• Parkens vidder tilfører parken noget ”stor skala” på en god måde, fordi parken samtidig er afskærmet og stille med mange visuelle detaljer. Klimatilpasningen kan få en betyd- BYRUM ning for skalaen og løsningen skal respektere de nuværen- de kvaliteter.

• Tempoet sættes ned når man er i parken pga. roen, de mange visuelle detaljer og de gamle træer. Det langsomme tempo skal bevares.

• Langs Hans Tavsens Gade kører cyklister og knallerter hurtigt. Der skal fortsat tænkes som en cykelforbindelse fra Jagtvej til søerne, men vejfunktionen kan med fordel un- derlægges parken.

Knallerterne Jeg vågnede da knallerter kørte stærkt på cykelstien og tænkte på om nogen blev kørt ned. ” Fortælling fra borgerworkshop 2015 VAND

• Hans Tavsens Park skal etableres som en forsinkelsespark på 18.000m3. Hovedfunktion er at tilbageholde skybrudsvand og hindre vandet i at oversvømme mere følsomme områder. Hvis muligt skal der arbejdes VAND med nedsivning i parken.

• Der skal arbejdes med løsninger i Hans Tavsens Park, som kan modtage vand fra Nørrebroparken og håndtere mest muligt vand på terræn mellem de to parker. Der skal arbejdes med løsninger i Hans Tavsens Park, som kan modtage vand fra oplandet. Forslag skal ikke afgøre om vandet ledes til Hans Tavsens Park gennem Assistens Kirkegården eller ad Jagtvej. Forslaget skal derimod være så fleksibelt, at det kan håndte- re begge situationer.

• Der skal arbejdes med hvordan vandet kommer videre i systemet fra Hans Tavsens Park til Hans Tavsens Gade og Korsgade. Løsninger skal i videst muligt omfang etableres på terræn. Forskellige styringsmodeller ønskes belyst, hvor en af mulighederne skal være tømning med droslet afløb.

• Regnvandet skal indtænkes som en ressource. Vandet skal opsamles og udnyttes til vanding af områdets nyplantede træer og buske, så vi undgår at benytte grundvand.

• Der skal arbejdes med håndtering af daglig regn langs hele projektom- rådet. Omkring Hans Tavsens Park kan tagvand håndteres i parken, hvis det vurderes som den bedste løsning. LÆS Tekniske specifikationer sidst i programmet

33 - - - - BEBYGGELSE BEBYGGELSE OG INVENTAR BYGNINGER OG FACADER OG FACADER BYGNINGER En gammel parkbetjent mindre to indeholder bygninger. Park • Hans Tavsens BEBYGGELSE OG INVENTAR Den ønskes af is og kaffe. salg der de seneste somre har været pavillion, hvorfra styrket. og funktionen bevaret der særligt benyttes nyere ligger en af parkbrugere toiletbygning, og • Overfor sam- optimal ift. parkens er ikke Placeringen øl på bænken. en dem der drikker Plads. menhæng med Jesper Brochmands indeholder små bygninger af midlertidig• Begge de bemandede legepladser - ka - af legeredskaber og til indeaktivi opbevaring Deres funktion er vigtig for rakter. mellem skolegårde så sammenhængen gentænkes kan placeringerne Men teter. styrkes. ne og parken BELÆGNING OG TERRÆN og barnevogne stier er i dag brede grusstier med let adgang for • Alle parkens parkudtryk klassiske det og Tilgængeligheden der kørestole. kvalitet en som ses ændres. kan placering Stiernes bevaret. ønskes belæg- en mere tidssvarende Der ønskes • Boldbanerne på HTV er asfaltbelagt. kan vand hvor en bæredygtig gerne løsning, ning på de fremtidige boldbaner, flyttes boldarealet kan indskrænkes. nedsives. Selve men ikke • I det grønne åbne rum ses en lettere kurvet Det formodes, terrænbearbejdning. jorden under en kiste når landskabet, i variationer udviske til at er med at den sammen. falder ligger der kister under store dele af som pestkirkegård, fortid • Grundet parkens 50 cm ned i ter blot man har gravet kister, De seneste år har man ramt parken. ræn. Trappekanten areal. flisebelagt springvandet etableretder er forsænket et Ved • benyttes omdannet. til ophold, men ellers har det ingen funktion og ønskes INVENTAR som ofte benyttes af stier er der placeret københavnerbænke, parkens • Langs som den mest dominerende bør bevares brugere. Københavnerbænken parkens mange siddemuligheder i parken. være og der bør forsat bænktype i parken typer af bru- ofte benyttes• Da parken til ophold og picnic af mange forskellige typer af sidde- og opholdsmuligheder. gere, der tilbydes mange forskellige skal er Artemisspringvandet• I midten af parken og langs hegnet mod Assistens Kir i parken. bevares skal Statuerne og Labokoon). Moses er statuer (af kegården og kan i 1996 på HTV under renoveringen • Klatrevæggene i parken er placeret fjernes. Hans Tavsens Park • Minigolfbanen på HTV kan fjernes. • Legeredskaber på HTØ er af varierende kvalitet og stand. Der kan eventuelt arbejdes med en omdannelse, hvis det styrker sammenhængen med parken. Legepladsen skal fortsat kunne skærme småbørn med en form for indhegning. Personalet har selv ideer til nyt inventar, fx en sansesti.

BELYSNING

• Idag er der vejbelysning langs Hans Tavsens Gade samt høje lysstandere på de to legepladser. Fremtidig belysning bør være fokuseret omkring aktivitetsområder og adgangsveje for cykler og gående, men det ses som en kvalitet, at parken ikke er overbelyst og stadig fremstår mørk og stjer- neklar om aftenen og natten.

BEPLANTNING

• Parken indeholder i dag mange gamle træer og flere eksotiske arter. Træerne er i god stand og kun to træer (ved kanten mod Assistens kirkegården) er risikotræer. Træer der understøtter linjer og dybder i parkrummet eller har botanisk eller historisk interesse, ønskes så vidt muligt bevaret. Den store variation i arter kan evt. styrkes med nyplantning. • Staudebede med jernkant og rosenbede kan nedlægges. • Busketter i det grønne bælte ud mod Hans Tavsens Gade kan fjernes.

35 Blågård Skole 2.2 BLÅGÅRD SKOLE

VISION MENNESKER BYNATUR OG VAND SANSER OG ÆSTETIK BYRUM BEBYGGELSE OG INVENTAR Blågård Skole VISIONEN BYDELSSAMLINGSPUNKT Området omkring Blågård Skole er forvandlet til et nyt bydelssamlingspunkt. Familier, elever og lokale mødes om meningsfulde aktiviteter - året og døgnet rundt.

DYNAMIK OG SAMMENHÆNG Skole-/kirke-/park-/ og vejmatriklerne er veludnyttede og arbejder godt sammen. Når man færdes her oplever man et dynamisk og sammenhængende område. Man komme let fra kirke til park, må- ske endda uden at opdage, hvor grænserne går.

SKOLEN SOM DRIVER Skolen er den sociale og kulturelle driver, der får lokalområdets foreningsliv, kreative erhverv og frivillige til at blomstre. Det ses tydeligt på det sanselige, magiske og overraskende byrumsdesign, hvor det i sig selv er en oplevelse at bevæge sig igennem.

SKOLEN ÅBNER SIG Området omkring Blågård Skole er planlagt så man nemt kan kigge ind på skolen, hvor der foregår spændende aktiviteter. Man føler sig i det hele taget inviteret med når man er på området.

SMUKT BØRNEBYRUM Skolegårdsområdet er sammenhængende, smukt og trygt for børn at opholde sig i og stimulerende for forskellige former for leg og samtale. En trafikal løsning har afhjulpet morgentrafikkaos og fornemmelsen af at gården skæres over af en cykelmotorvej. Blågård Skole

HVEM BRUGER OMRÅDET? MENNESKER

BRUGERGRUPPER OG AKTIVITER

BRUGERE DER SØGER RO i kirke- haven LEGENDE BØRN i skolegårdene

NABOER Der passerer gennem om- rådet flere gange daglige

SKOLEBØRN & FORÆLDRE På vej til og fra skole KIRKEAKTIVITETER Bryl- lupper, begravelser, koncerter og loppemarkeder på kirkeforpladsen. CYKLISTER der kører ad cykelstien mellem skolebygningerne

SKOLENS NETVÆRK Skolebørn og familier, lærere, aftenskoledeltagere, foreninger og byhavefolk KIRKENS NETVÆRK Kirkegængere, foreninger, frivillige.

SKOLE HELLIG KORS KIRKE MED TAGHAVE MED GRØN KIRKEHAVE Øverst på den sydlige Hellig Kors Kirke er Nørrebros rummelige skolebygning ligger tag- katedral med klassisk udsyn. Kirken lig- byhaven DYRK hvor fri- ger midt i projektområdet som en stærk villige fra hele byen dyr- lokal institution, der bidrager til kvarte- ker grønt og producerer rets mangfoldighed med bl.a. spaghetti- honning. gudstjenester for hele familien, kvindecy- kelkurser, koncerter og foredragsaftener. 40 NYT SAMLINGSPUNKT

Området skal omdannes til bydelens samlingspunkt og facilitere det lokale hverdagsliv og fællesskaber langt bedre. Man ønsker sig en fantastisk ny skolegård der samler folk, og et sammenhængende område der sprud- ler af kulturtilbud, synlige fritidsaktiviteter i skolens lo- kaler og attraktive aktivitetsmuligheder for kvarterets store og små.

INTERAKTION

• Skolearealer, kirkearealer og indgangen til parken skal gentænkes som et sammenhængende og dynamisk centrum i kvarteret. • Der er rig interaktion mellem skole og legepladsen HTØ, særligt i frikvartererne • Det nye bryum skal fungere som samlingssted, hvor børn, voksne og familier kan interagere. • Ved fysisk at åbne skolen, så den byder velkommen, skal samarbejdet mellem skole og foreningsliv (fol- kekøkken, gymnastik mm) understøttes. • Man ønsker at åbne fysisk op til de kreative erhverv i Struenseegade og trække dem op mod skolen. Jeg blev gift på skolen

Jeg holdt bryllup i skolens hal ved den store trappe. Det var så positivt at kunne låne skolens faciliteter. ” Fortælling fra borgerworkshop 2015

Man kan se ind i sløjdlokalet Man kan se ind i skolens sløjdlokale når man går gennem Skyttegade ved aftenstide. Det lyser varmt ud af vinduet, og bag ruderne ser man ældre folk der hygger sig med sløjd- ” arbejde og en øl eller to. Fortælling fra borgerworkshop 2015 41 BYNATUR OG VAND OG BYNATUR

Blågård Skole 42 BYNATUR VAND

VAND BYNATUR

• Arealerne mellem de to dele af Blå- Ved Hellig Kors Kirke og Blågård Skole åbner ga- gård Skole er en vigtig del af sky- derummet sig og får en luftig og grøn karakter, brudsvejen. ikke mindst på grund af de store gamle vejtræ- • Området foran Hellig Kors Kirke er er på Hans Tavsens Gade. På taget af den nord- udpeget til forsinkelsesplads. lige bygning ligger haven DYRK, hvor frivillige • Man ønsker læringsrum hvor vand dyrker grøntsager. Kirkens have fremstår åben ingår. og grøn. Området ved skolen fremstår ligeledes grønt fordi skolen har forhave langs muren og der er plantekasser mellem skolebygningerne. De to indre skolegårde er grå og nedslidte med få grønne kvaliteter - der er nogle enkelte træer i den nordlige gård, men ingen grønne kvaliteter i den sydlige.

Der er et kæmpe potentiale i at tilføre arealet mere bynatur og udnytte den bynatur, der allerede er. LÆS Tekniske specifikationer sidst i programmet

SANSER

De grønne og æstetiske kvaliterer er i dag meget sparsomme på skoleområdet. Man ønsker sig et æstetisk, magisk og grønt børnebyrum, der overrasker sanserne på en poteisk måde SANSER og får én til at kigge opad og bevæge sig rundt OG ÆSTETIK om det næste hjørne.

43 Blågård Skole

SKOLENS

BYRUM RUM

DEN NORDLIGE SKOLEGÅRD 1 Den nordlige skolegård benyttes i dag af indskolingen. De enkelte legeområder er nedslidte, men det fungerer godt med de rumlige underdelinger som skolegården har i dag, der appellerer til forskellige former for leg.

”MELLEMRUMMET” SOM NYT BYDELSSAMLINGSSTED 2 ”Mellemrummet” har i sin byrumsindretning ikke fulgt med omdannelsen fra vej til skolerum. Området fremstår i dag kaotisk for både skolebørn og forbipasserende. Det ønskes at skabe et åbent byrum omkring skole og kirke med gode bevægelsesmu- ligheder, gode passager og forbindelser mellem skole, kirke og park. Nye rammer for cykeltrafik og gående skal sikre, at skolebørnene kan bevæge sig frit og trygt i skole- gårdsområdet, og at de kan ankomme sikkert til deres skoledag. Mellemrummet skal binde gade, skolegårde og kirkematriklen sammen, og styrke overgangen til park og legeplads, så det opleves som et sammenhængende rum.

DEN SYDLIGE SKOLEGÅRD 3 Den nuværende sydlige skolegård benyttes i dag af mellemtrinnet. Skolegården fremstår i dag meget trist og indelukket og aktivitetsmulighederne er ikke alderssva- rende. Den skal omdannes og fornys så den hænger sammen med det øvrige område og indeholder attraktive aktivitetsmuligheder. Der kan tænkes en fysisk åbning mod Struenseegade og på sigt videre mod Kapelvej.

Blågård Skole og Hellig Kors Skole blev lagt sammen i 2008 og siden da har Hans Tavsens Gade delt skolens område i to. Gaden er lukket for biltrafik men mange cyklister kører gennem områ- det hver dag og elever og cyklister må sno sig mellem hinanden. For at undgå de fartdæmpende bump, der er sat op kører cykli- sterne ofte ind på fortovet og nogle gange kører de stærkt, ind og ud mellem børnene.

FAKTA 2500 cyklister Problemet er snarere dagligt i ”mellemrummet” cykeladfærd end antal 44 1 5 2

4 3 4

GADERUM I SKYTTEGADE OG STRUENSEEGADE 4 På begge sider af den nordlige skolegård er to gaderum der fremstår tomme og triste, i dag benyttes de udelukkende til parkering. Gaderummene kan med fordel tænkes bedre sammen med skolegården og mellemrummet.

KIRKEFORPLADSEN Kirkeforpladsen er udfordret trafikalt. Det er svært for cyklister at orientere sig og usikkert 5 for skolebørn at færdes, fordi vigepligt og trafikafvikling er uklar. Den buede indkørsel bruges af rustvogne og ærindekørsel til og fra kirkekontoret. Den lille forhøjning med en skulptur afskærmer kirkeporten fra gaderummet. På forhøjningen laver kirken mindre, offentlige arrangementer, fx koncerter og loppemarkeder. De trafikale udfordringer skal løses bedre end i dag, samtidig med at området stadig skal fungere som for plads med aktiviteter for kirken.

45 - - BEBYGGELSE BEBYGGELSE OG INVENTAR Bebyggelsesstrukturen i området omkring Blågård Skole er meget fragmente Bebyggelsesstrukturen i området omkring Blågård Skole ret. Den består af store monolitiske bebyggelser, der hovedsageligt indeholder der hovedsageligt bebyggelser, ret. Den består af store monolitiske faca- ind mod sig selv og i deres som vender sig meget institutioner, offentlige deudtryk dominerende Den røde teglsten, som materiale på fremstår lukkede. på trods af en sammenhæng bebyggelserne imellem, skaber facader, de fleste til slutningen af deres slutningen af 1800-tallet spredning fra af bebyggelsesår 1900-tallet. på tænke med fordel man byrum kan af de omkringliggende omdannelse en Ved der inviterer bygninger, som offentlige bebyggelsernes sammenhæng at styrke aktiviteter. ind, og hver især tilbyder forskellige folk flyt tænkes Gade kan ud mod Hans Tavsens på Blågård Skole Toiletbygningen skolegårde. mellem de to sammenhængen at styrke tet for Hans for (syd skolegård i udskolingens og andet inventar Diverse overdækning omtænkes. faciliteter fjernes og kan Tavsensgade) BYGNING OG FACADER BYGNING • BEBYGGELSE OG INVENTAR • • •

Blågård Skole 46 BELÆGNING BELYSNING

• Begge skolegårde har i dag udelukkende • Der er vejbelysning langs Hans Tavsens asfalt. Dette må meget gerne gentænkes Gade og høje lysstandere i de to skolegårde. med en større variation i belægninger og En fremtidig belysning bør være fokuseret mere grønt. omkring de enkelte aktiviteter i skolegår- • Mellemrummet mellem de to skolegårde er dene og styrke adgangsveje for cyklister og asfaltbelagt som da det var en trafikal for- gående i området. bindelsesvej. Dette må gerne omtænkes i • Hellig Kors Kirkes kirketårn er om aftenen sammenhæng med, at byrummets formål oplyst, hvilket giver en smuk iscenesættel- har ændret sig. se af kirkens forplads. Dette bør bevares og • Den åbne grønne flade langs Hellig Kors evt. styrkes. Kirke ses som et grønt åndehul og må meget gerne bevare sin grønne karakter. BEPLANTNING • Forpladsen til Hellig Kors Kirke indeholder i dag flere forskellige faste belægninger, der • Eksisterende træer langs Hans Tavsens bl.a. understøtter rummets identitet som Gade, i de to skolegårde og foran Hellig Kors kirkeforplads. Kirke skal så vidt muligt bevares og styrkes. De reducerede lindetræer på modsat side af INVENTAR skole/kirke har en begrænset levetid og er i en dårlig sundhedstilstand. De kan med • Begge skolegårde indeholder i dag ingen fordel udskiftes med nye træer eller be- legeredskaber af større kvalitet. Det er mu- plantning der passer ind i gadens nye funk- ligt at gentænke inventaret, men flere af tion. funktionerne må gerne bevares, herunder • Alle hække der opdeler de forskellige ma- mulighed for boldspil, småbørnsleg og op- trikler kan fjernes så længe formålet er at holdsrums til de større skolebørn. styrke sammenhængskraften de forskelli- • Foran Hellig Kors Kirke står i dag en skulp- ge byrum og bebyggelser imellem. tur af kunstner Harvey Martens. Skulptu- ren er i kirkens varetægt, men opsat uden kommunens tilladelse og kan fjernes eller flyttes.

47 Korsgade 2.3 KORSGADE

VISION MENNESKER BYNATUR OG VAND SANSER OG ÆSTETIK BYRUM BEBYGGELSE OG INVENTAR Korsgade VISIONEN FREDELIG OG TRYG Korsgade er trafikfredelig og tryg, hvor en trafikløsning har afhjulpet crazy biltrafik og utryghed for børn på vej til skole.

GRØN OG BLÅ SKYBRUDSGADE Gaden er omdannet til en grøn skybrudsgade, hvor grønne møde- steder samler store og små. Selvom gaden nu kan transportere kæmpe skybrudsvandmænder er den ikke blevet til en kedelig vandmotorvej. Tværtimod fornemmer man vandet i en menneske- lig skala, bl.a. fordi lokale tagvandsprojekter gør gaden grøn un- dervejs, og fordi de grønne gårde er trukket ud på gade og gavle.

DET LANGE KIG De æstetiske og landskabelige kvaliteter Korsgade er kendt for, træder endnu tydeligere frem. Man kan slet ikke undgå at opleve gadens egenart, for det lange kig, den visuelle akse fra kirken helt til domkirken i middelalderbyen og forbindelsen til søen er styrket.

SOCIALE MØDESTEDER OG AKTIVITET Grønne mødesteder får én til at stoppe op og opholde sig på gaden sammen med andre. Levende kantzoner og småsteder, der jævn- ligt iscenesættes med kunst og kultur, gør Korsgade til et sted, hvor man kommer tæt på hinanden i kvarteret, og hvor ens hver- dag beriges. Korsgade

HVEM BRUGER KORSGADE? MENNESKER

BRUGERGRUPPER OG AKTIVITER

GÅENDE OG CYKLISTER Skolebørn, erhvervsdriven- de og beboere i og omkring Korsgade.

GRØNNE GÅRDMÆND Korsgade har store grønne gårde med grønne gårdlaug der gerne vil være med til at bringe de grønne kvaliteter ud på gaden. TRAFIK OG GADEADFÆRD Hurtigt- gennemkørende bilister og biler der holder i tomgang.

NETVÆRK OG AKTØRER Frokostpause i Korsgade Korsgadehallen, Askovgården, bør- Frokostpause på arbejde. Jeg lagde neinstitutionen på pladsen ved mærke til at rigtig mange folk på Griffenfeldsgade, fsb, Murergården, gaden kender hinanden og mødes Wesselsgården, grønne gårdlaug, på gaden. Men der er ingen bænke, Netto, Dilligencen, Miljøpunkt Nør- ikke meget plads på fortovet. rebro. ” Fortælling fra borgerworkshop 2015 52 Ingen oplevelser i Korsgade

Har generelt meget få ”oplevelser” fra MANGLER OPLEVELSER Korsgade som ikke bare involverede at OG MØDESTEDER cykle gennem den. Gaden indbyder ikke til ophold. Der er flere steder som har po- • Der skal være flere og bedre muligheder tentiale, men de bliver ikke udnyttet. for at opholde sig i gaden. Der skal være ” fælles projekter og sociale mødesteder, Fortælling fra borgerworkshop 2015 der inviterer til, at man bruger tid sammen i gadens byrum. • De værdier gaden allerede har skal udnyttes. • Gaden skal hænge sammen som et stræk og forbindes med resten af områ- det. BYRUMSTÆLLING (2014) Byrumstælling fra september 2015 viser, at kun ganske få opholder sig i Korsgade, og at ophold stort set begrænser sig til Askovgår- dens Plads og pladsen foran Korsgadehallen. Fremover skal gaden tilbyde masser af sociale mødesteder.

Bylivsundersøgelse Stående Legende Områdefornyelsen Nørrebro, 17/9 2014 Siddende på bænk B Kommercielle aktiviteter Korsgade, akkumuleret ophold 8-20 Siddende sekundært S Fysiske aktiviteter Vejr: sol, ca. 18-22 0C Siddende på caféstol C

53 BYNATUR KORSGADES BYNATUR I DAG I DAG BYNATUR KORSGADES pri- bynatur består i dag Korsgades mært søbreddensaf vand til adgang er stortset Korsgade Selve og søkig. ligger Derimod bynatur. grøn for tømt inde i de kvaliteter der mange grønne store langs gaden. åbne gårde Afledning af tagvand og gårdvand til ga- af tagvand og gårdvand Afledning den. Nicher og indgangspartier med afkobling af tagvand ved Murergården. Plads har børneinsti- På Askovgårdens med most og høstfest tution og caféen deres gartneri. fra Caféen et lille marked vil gerne have udeservering uden at ”pri- rummet. vatisere” • • • - - - BYNATUR BYNATUR Korsgadehallens tag gøres anvendeligt Korsgadehallens til aktiviteter. De indre træk gårdes grønne kvaliteter på ud gårdlaug med samarbejde i kes gaden. små grønne Flere gade-bede, vejtræer, hjørner og facadebeplantning. Korsgade skal være en grøn skybrudsvej. være skal Korsgade det grønne styrke skal Vandhåndteringen af del en som tænkes bynaturenog skal løsningen på skybrudsproblematikken. i menneske et gadeforløb sig ønsker Man lig skala med små lommer af grønt. lig skala ”trækkes skal De grønne gårdes kvaliteter ud” på ydersiden af husene. en grøn spred- at skabe Det er ønsket mulighe der understøtter ningskorridor, forbinde biodiversitet. Den skal den for en (med søerne til Assistens Kirkegården til Blågårds Plads). afstikker af tagvand- giver grønne lom Afkobling mer. • • • • • • • • SPIRENDE GRØNNE PROJEKTER I KORSGADE PROJEKTER SPIRENDE GRØNNE er der allerede spirende, grønne projekter på I området omkring Korsgade lo- og forskellige vej. De bliver til i samarbejde mellem Områdefornyelsen aktører. kale Korsgade 54 VAND Hans Tavsens Gade og Korsgade skal an- lægges som skybrudsvej, der kan bortlede vand til søerne i skybrudssituationer. VAND Korsgade skal kunne transportere 1,6 m3/ sek. Så meget som muligt skal håndteres på terræn. Der kan etableres en supplerende skybrudsledning, der kan håndtere den Brudeparret sejler i gondol resterende mængde og lede det direkte til Peblinge Sø. hele vejen til kirkeporten Jeg ser for mig at et bryllup i Hellig Kors Kirke Der skal desuden arbejdes med håndtering starter i Søgade: Brudeparret sejler i gondol af daglig regn langs hele projektområdet. over søen, lægger til, fragtes med hele dets Tagvand kan ledes direkte til den supple- følge op ad Korsgade (måske ad en kanal) og rende skybrudsledning og derfra direkte i ” ender foran kirkeporten! Peblingesøen. Fortælling fra borgerworkshop 2015

LÆS Tekniske specifikationer sidst i programmet

TRAFIK Korsgade skal fremover have mindre og drift af 3A. Lokalt er der peget på trygheds- udelukkende lokal trafik. Dette skal reali- mæssige udfordringer ift sikre forbindelser for seres gennem Trafikplan Indre Nørrebro, bløde trafikanter både ved krydsningen Sten- der lukker adgangen fra Nørrebrogade, og gade og krydsningen ved Griffenfeldsgade. ved at ensrette udgående fra Blågårdsga- de/Korsgade krydset.

Nye rammer for trafikken vil skabe bedre grundlag for rekreative funktioner, fx bredere fortove, siddepladser, grønne mini-byrum samt større sikkerhed og tryghed for fodgængere, særligt skolebørn. LÆS Tekniske specifikationer Omkring Askovgårdens Plads: Løsningen skal løse og respektere at der forsat er bus- sidst i programmet

55 GADENS RUM BYRUM

Korsgade 56 ”ASKOVGÅRDENS PLADS” 1 Området omkring ”Askovgårdens Plads” er i dag udfordret trafikalt. Det er særligt svært for både gående og cyklister at bevæge sig på kryds og tværs, hvilket også er med til at udvande pladsens potentiale som byrum. Bedre trafikale løsninger og et mere tydeligt byrumsdesign på pladsen, vil styrke områdets kvaliteter og potentiale som 1 lille lokal aktivitetsplads. FORPLADS TIL KORSGADEHALLEN 2 OG ”DEN RØDE PLADS” Begge pladser fremstår i dag ret nedslidte og tomme. ”Den Røde Plads” er allerede i dag en del af Områdefornyelsens projekt ”Blågårdsvisionen”. Omdannelsen af Korsgade til skybrudsvej skal samtænkes med udviklingen af ”Den Røde Plads” i ”Blågårdsvisionen”. KRYDSET VED BLÅGÅRDSGADE Blågårdsgade er i dag en velfungerende lokal handelsgade 3 med et pulserende café- og butiksliv. Mange mennesker krydser her, for at komme fra Korsgade og Åboulevarden til Blågårdsgade. Foran Netto ses også en del liv og udveksling blandt de handlende. Krydsets opholdsmuligheder kan med fordel styrkes og samtænkes med livet i Blågårdsgade. 2 MURERGÅRDEN OG WESSELSKARRÉEN 4 Gadeforløbet på Korsgade fremstår her meget mørkt og klemt. Midt på Murergårdens facade er indgang til gården og overfor indgang til Wesselskarréen, begge to åbne gårde og en del af Områdefornyelsens projekt om ”de indre stier”. En fremtidig samlende pladsdannelse er her oplagt. Murergårdens brudte facade ligger op til en bedre udnyttelse i gadeniveau, eventuelt til små grønne mødesteder i kantzonen mellem privat bolig og offentlig vej. På hjørnet 3 af Wesselsgade er der også potentiale for et mindre grønt opholdsrum.

SØBREDDEN 5 Adgangen fra Korsgade til søerne foregår i dag ad to smalle fortove på hver sin side af et stort rosenbed. Det er et vigtigt forbindelsesled for både gående og cyklister, men det er i dag ofte klemt at passere forbi på cykel eller med barnevogn. I koblingen mellem bylivet på Indre Nørrebro og søerne som byens rekreative åndehul, er her et vigtigt forbindelsesrum, med potentiale for bedre udnyttelse til en mindre pladsdannelse og bedre krydsningsforhold for de bløde trafikanter. 4

5 Korsgade

SANSER OG ÆSTETIK SANSER • Korsgade er værdsat for det vide udsyn til himlen og OG ÆSTETIK sigtelinjen fra sø til kirke. Det skal fremhæves endnu bedre, fx ved at fjerne elementer, der spærrer for kigget eller iscenesætte kigget specifikke steder.

• Gadens grønne kvaliteter skal styrkes ved at den frodighed, der hersker i gårdene kommer ud på gaden.

• Æstetikken i byrummet skal højnes, men skalafor- holdet skal ned fx ved at arbejde med kantzoner. Det vil skabe mere tryghed og livsglæde.

• Kunst, kultur og overraskende iscenesættelse af byrummene skal invitere til fælles oplevelser og so- cialt samvær.

Udsynet i Korsgade Jeg kommer ud af Blågårdsgade udi Korsgade, lidt desorienteret - hvor er jeg? Så ser jeg ned til sø- erne på venstre side og helt op til Hellig Kors Kirke til højre. Det gav et indtryk af overblik og udsyn, ” så jeg bedre kunne komme videre i min dag. Fortælling fra borgerworkshop 2015

58 Film på toppen af bjerget

Nogle skoleelever lavede teater og performance oppe på toppen af Korsgadehallen. Det kunne ses fra Kors- gade og skabte liv. Der var også børn der spillede mi- nifodbold og filmfremvisning af film omhandlende beboere ” Fortælling fra borgerworkshop 2015

59 - BEBYGGELSE BEBYGGELSE OG INVENTAR Korsgades bebyggelse fremstår generelt som en samlet helhed, med en Korsgades i bebyggelses variation stor på trods af en struktur, sammenhængende år og facadeudtryk. Dette er med til at styrke den meget karakteristiske år og facadeudtryk. den meget karakteristiske er med til at styrke Dette flere til andre og helt over kirketårn Kirkes Hellig Kors sigtelinie mellem tårne på den modsatte side af Peblingesøen. mod ga- nyere bebyggelser fremstår meget lukkede Flere af Korsgades - og opholdsmuligheder langs stræknin i oplevelser desiden. En variation til at nedbryde med være gen kan karakter. denne monotone bebyggelser på de øvrige ud fra skiller sig markant Murergårdens facade og fremstår brutal i sit udtryk. næsten ud- De små indhak kan Korsgade til nyttes kontrast de gående og skabe bedre, give en bedre for oplevelse bygningens brutalitet, fx med facadebeplantning. BYGNING OG FACADER BYGNING • BEBYGGELSE OG INVENTAR • •

Korsgade 60 BELÆGNING BELYSNING

• Belægningen langs Korsgade er en typisk • Belysning i Korsgade består i dag udeluk- vejbelægning med fortovsfliser på hver side kende af traditionel vejbelysning. Der kan og asfaltbelægning på vejen. Dette bør frit med fordel indtænkes en større differen- omtænkes, når der etableres skybrudsvej. tiering i belysningen i forbindelse med Flere steder opleves fortovet som ikke ek- forskellige mindre byrumsdannelser langs sisterende, da det er meget smalt mellem strækningen. facader og parkerede biler. BEPLANTNING • Belægningen på ”Askovgårdens Plads” ved Griffenfeldsgade består i dag af fortovsfli- • Korsgade fremstår i dag med meget lidt be- ser og brosten, det ses som en kvalitet at plantning. I gadeforløbet må gerne indtæn- der er brugt klassiske københavner inven- kes mange gadetræer i en omdannelse. tar, men belægningen kan udskiftes i forbindelse med en omdannelse af pladsen. • På ”Askovgårdens Plads” ved Griffenfelds- gade står i dag knap ti lindetræer. Deres • Midt på Korsgade, på forpladsen til Kors- placering er godt tænkt i forhold til sigteli- gadehallen og ved fsb Blågården ses en nie til kirketårnet og de levedygtige ønskes stor variation i belægninger. En fremtidig integreret i den nye plads. belægning kan med fordel samtænkes, så oplevelsen af et samlet pladsrum styrkes. • Det store rosenbed for enden af Korsgade ved Peblingesøen kan fjernes. INVENTAR

• På Askovgårdens Plads ved Griffenfeldsga- de står en ældre transformatorstation, som er meget bekostelig at flytte. Bygningen skaber en barriere, og kan med fordel tæn- kes bedre ind i pladsens indretning.

• Pissoiret ved Griffenfeldsgade kan fjernes.

• På forpladsen ved Korsgadehallen er en mindre rød bygning der er elevator til et mindre nedgravet parkeringsanlæg. Byg- ningen skal blive stående.

• På ”Den Røde Plads” er der en nedgang til varmecentral under pladsen. Bygningen ejes af HOFOR og vil evt. blive fjernet i 2017. 61

3 TEKNISKE FORUDSÆTNINGER

KLIMATILPASNING TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO PLANFORUDSÆTNINGER & ØKONOMI RELEVANTE POLITIKKER OG FORUNDERSØGELSER KLIMATILPASNING Indledningsvis henvises til Skybrudskonkretise- Der skal arbejdes med følgende scenarier/løs- ringen for området. Skybrudskonkretiseringen ninger: beskriver generelle mål og krav. Følgende er en præcisering af kravene til Nordic Build-Konkur- 1) Mest muligt vand modtages på terræn fra rencen. Assistens Kirkegården til Hans Tavsens Park.

Der skal etableres et sammenhængende 2) Vandet ledes uden om Assistens Kirkegår- skybrudsprojekt fra Hans Tavsens Park til Pe- den langs Jagtvej til Hans Tavsens Park. Der blinge Sø via Hans Tavsens Gade og Korsgade. skal også her arbejdes med mest muligt vand Løsningerne skal sikre en sammenhængende på terræn. transport af vand på strækningen. Der skal primært arbejdes med løsninger baseret på af- Projekt skal ikke afgøre, om vandet ledes til ledning ved gravitation. Der skal arbejdes med Hans Tavsens Park gennem Assistens Kirke- innovative løsninger på basis af de forskellige gården eller ad Jagtvej. Projektet skal derimod ”typologier” i skybrudsplanen (skybrudsvej, være så fleksibelt, at det kan håndtere begge forsinkelsesvej og forsinkelsesplads), med situationer. fokus på helhedstænkning ift. det samlede opland. Der skal arbejdes med hvordan vandet kommer videre i systemet fra Hans Tavsens Park FORSINKELSESPARK til Hans Tavsens Gade og Korsgade. Løsnin- Hans Tavsens Park skal etableres som en for- ger skal i videst muligt omfang etableres på sinkelsespark på 18.000m3. Hovedfunktion er terræn. Forskellige styringsmodeller ønskes at tilbageholde skybrudsvand og hindre van- belyst, hvor en af mulighederne skal være det i at oversvømme mere følsomme områder. tømning med droslet afløb. Hvis muligt skal der arbejdes med nedsivning i parken. SKYBRUDSVEJE Hans Tavsens Gade og Korsgade skal anlæg- Der skal arbejdes med løsninger i Hans Tav- ges som skybrudsveje der kan bortlede vand sens Park som kan modtage vand fra Nørre- til Peblinge Sø i skybrudssituationer. Korsgade broparken. Der skal regnes med en vandfø- skal kunne transportere 1,6 m3/sek. Så meget ringskapacitet på 1,0m3/s fra Nørrebroparken som muligt skal håndteres på terræn. Der skal til Hans Tavsens Park. Løsningen skal håndte- etableres en supplerende skybrudsledning der re mest muligt vand på terræn mellem de to kan håndtere den resterende mængde og lede parker. det direkte til Peblinge Sø.

Der skal arbejdes med løsninger i Hans Tav- Der skal desuden arbejdes med håndtering af sens Park som kan modtage vand fra oplan- daglig regn langs hele projektområdet. Tag- det. Ift. det vand som kommer fra Jagtvej/ vand (bortset fra enkelte undtagelser, hvor der Assistens Kirkegården, skal der regnes med en er materialer som bl.a. zink) kan ledes direkte vandføringskapacitet på 3,8 m3/s. til den supplerende skybrudsledning og derfra direkte i Peblinge Sø. Omkring Hans Tavsens Park kan tagvand håndteres i parken, hvis det vurderes som den bedste løsning.

64 Der skal arbejdes med forslag på terræn som der umiddelbart kan genanvendes. Etableres håndterer vejvandet langs hele projektom- tanke eller lignende under terræn, kan dette rådet, herunder komme med forslag til nød- volumen indgå i det samlede kapacitetsbehov vendige renseforanstaltninger. Det rensede på 18.000 m3. vejvand (daglig regn) kan ledes til skybrudsled- ningen, og derfra videre til Peblinge Sø. Løs- DRIFT ningerne skal forholde sig til glatførebekæm- Alle skitserede løsninger skal forholde sig til pelse (saltning). og redegøre for hvordan de driftes, herunder omkostningerne i den forbindelse. Ift. en helhedstænkning af oplandet, skal de fremtidige skybrudsprojekter i området om- OPTION kring Korsgade, tages i betragtning. Der skal Der kan ses på muligheden for at etablere et arbejdes med løsninger i Hans Tavsens Gade læringsrum til skolerne, hvor der kan undervi- og Korsgade som kan modtage vand fra de ses i – og laves forsøg med - vand, hydraulik nordlige vejstrækninger af hhv. Kapelvej, Grif- mv. I den forbindelse kan det overvejes om der fenfeldsgade, Stengade, Blågårdsgade, Wes- skal etableres en særskilt tank eller lignende, selsgade og Peblinge Dossering. eller det kan samtænkes med løsningen ift. vanding af træer. AFKOBLING Langs projektområdet skal mest muligt areal afkobles til skybrudsløsningerne, under hensyn til hvad der er økonomisk fordelagtigt. Vejledende kan der arbejdes ud fra at HOFOR bidrager til disse løsninger med 500 kr. pr. afkoblet m2.

UDLØB Det skal anskueliggøres hvordan vandet kommer videre fra Korsgade til Peblinge Sø ift. den fysiske barriere der er i dag (terrænspring).

GENANVENDELSE AF REGNVAND I forbindelse med projektet skal der arbejdes med opsamling af regnvand til vanding af træ- er og evt. vask af veje i området. Løsningerne skal forholde sig til de forskellige krav til vand- kvalitet ift. hvilken genanvendelse der er tale om. Desuden skal der tages stilling til hvordan vandet kommer fra opsamlingsted til fejebil/ vandingsvogn. Der skal ske en kortlægning af hvor vandet kommer fra og hvor meget vand

65 KLIMATILPASNING - SCENARIE 1

VEL 30 SKYBRUDSVEJ 3,8m3/sek

VEL 29 FORSINKELSESPLADS

Humlebækgade

VEL 27 3,8 m3/sek

VEL 34 ej

SKYBRUDSVEJolitudev S

1,0 m3/sek

VEL 26 ej apelv FORSINKELSESPARK 18.000 m3 K NØRREBR Nuuks Rantzausgade OGADE Plads Slotsgade

Hornbækgade

V Baggesensgade ævergade S JAGTVEJ Hiort Lorenzens Gade truenseegade ochmands G Hans VEL 25 Ta vsens G FORSINKELSESPARK Jesper Br ade

odesgade egade T ytt engade Ran Sk t tzausgade S

apelv Blågårds K Plads

ÅGADE VEL 27

r Hen G ik Rungs Rungs ik SKYBRUDSVEJ Grienfeldsgade

ohusgade

gade gade ade esselsgade

Jæger tner W ar G ÅBOULE

ing VARD VEL 22 osser dsgade SKYBRUDSVEJ 1,6m3/sek Blågår eblinge D P

gade er ur M

horupsgade T

ÅBOULE

ade V ARD

homsens G T Herman T Julius riers P lads

leinsgade K

ROSENØRNS ALLÉ

66 KLIMATILPASNING - SCENARIE 2

VEL 30 SKYBRUDSVEJ 3,8m3/sek

VEL 29 FORSINKELSESPLADS

Humlebækgade VEL 27 - UDGÅR FLYTTES TIL JAGTVEJ

VEL 34 ej

SKYBRUDSVEJolitudev S 1,0 m3/sek

VEL 26 ej apelv FORSINKELSESPARK 18.000 m3 K NØRREBR Nuuks Rantzausgade OGADE Plads Slotsgade

Hornbækgade

V Baggesensgade ævergade S JAGTVEJ Hiort Lorenzens Gade truenseegade ochmands G Hans VEL 25 Ta vsens G FORSINKELSESPARK Jesper Br ade

odesgade egade T ytt engade Ran Sk t tzausgade S

apelv Blågårds K Plads

ÅGADE VEL 27

r Hen G ik Rungs Rungs ik SKYBRUDSVEJ Grienfeldsgade

ohusgade

gade gade ade esselsgade

Jæger tner W ar G ÅBOULE

ing VARD osser VEL 22dsgade 3 Blågår SKYBRUDSVEJ 1,6m /sek eblinge D P

gade er ur M

horupsgade T

ÅBOULE

ade V ARD

homsens G T Herman T Julius riers P lads

leinsgade K

ROSENØRNS ALLÉ

67 TRAFIKPLAN INDRE NØRREBRO Trafikplan Indre Nørrebro - hvad der opnås Den bærende vision Forslaget skal tilpasse sig rammerne fastsat af Nørrebro skal være et foregangseksempel på hvordan et attrak- tivt og grønt kvarter forenes med storbyens biler, cykler og trafik. Trafikplanen for Indre Nørrebro, der foreslår om- Visionen vægter tolerance, grønne menneskevenlige bymiljøer lægninger der giver et trafikalt sammenhængen- og miljøhensyn højt, men har også fokus på fremkommelighed, de kvarter, med fokus på bløde trafikanters vilkår tilgængelighed og sikkerhed. Assistens Kirkegård og mere sikre skoleveje og med plads til byliv. Krydset Rantzausgade/den grønne cykelrute ombygges og får bedre plads. Hans Tavsens Park Planen afskærer den gennemkørende trafik med Større sikkerhed for krydsende cyklister. en række nye vejlukninger mod Nørrebrogade. Det indebærer at man som bilist kun kan komme ind og ud af kvarteret fra Åboulevard. Gevinsten er en stor reduktion af antallet af daglige bilture i kvar- Struenseegade teret. Sammen med en generel hastigshedssænk- ning til 30 km/t i hele kvarteret, vil det give 25- 30% færre biler, der vil køre med lavere fart.

Med en ensretning af Korsgade skabes der mulighed for at følge op med opgradering af en række Rantzausgade mindre byrum, bløde forbindelser og sikker skole- vej. Parkering kan ikke reduceres, men p-pladser kan flyttes.

Den konkrete udformning af Korsgade skal i Brohusgade

konkretisering aftales med politiet. I forslaget Brohusgade får busser i én retning. arbejdes der med vejbredde fra Stengade og til Der etableres ensretning og Dosseringen på minimum 3.75 og sikre forhold for modstrømscykelsti. cyklister i begge retninger. Rantzausgade har 14.000 cykler/dag og et højt antal ulykker. Ensretning og flytning af p-pladser giver den Tilgængelighed og sammenhæng med resten af nødvendige plads til en omdannelse af gaden. Bedre sikkerhed for cyklister og fodgængere, lavere fart, byen prioriteres højt. Det er således ikke et krav at bedre byrum og plads til grøn klimatilpasning. der arbejdes med køberhavner fortov, men en god måde at skabe sammenhæng til resten af byen og Generelt opnås: • Nedsættelse af hastigheden til 30 km/t i hele kvarteret få tilgængelighed samtidig. • Kun biler med lokalt ærinde vil køre i kvarteret • Bedre vilkår for bløde trafikanter og sikrere skoleveje

Omkring Askovgårdens Plads: Løsningen skal Særlige indsatser: løse og respektere at der forsat er busdrift af 3A. • Ensretning af Rantzausgade fra Brohusgade til Åboulevard • Ny bussluse i Stengade lukker for gennemkørsel på tværs af kvarteret Lokalt er der peget på tryghedsmæssige udfor- • Lukning for biler fra Nørrebrogade - fremover kun adgang til/fra Åboulevard dringer ift sikre forbindelser for bløde trafikanter både ved krydsningen Stengade og krydsningen ved Griffenfeldsgade.

68 Trafikplan Indre Nørrebro - hvad der opnås Stengade har over 3.000 biler/døgn, Stengade, Slotsgade og Dosseringen som ulovligt passerer busslusen. De spærres for biltrafik fra Nørrebrogade. fleste er gennemkørende på tværs af Nye spærringer: kvarteret. Ny bussluse etableres og Gennemkørslen stoppes. I Baggesensgade kører ca. 1.500 biler/ Nørrebrogade dag, mange for at passere busslusen Kryds på skolevejen ml. Blågård Skole på Nørrebrogade. Denne omvej lukkes. Assistens Kirkegård og Murergården. Bedre sikkerhed for skolebørn. Kryds med flere alvorlige ulykker. Hans Tavsens Park Bedre sikkerhed for fodgængere.

Nørrebrogade Struenseegade Baggesensgade

Folkets Park 2 3 Griffenfeldsgade

Stengade

Rantzausgade Blågårds Plads

Korsgade

1 Blågårdsgade 4

Wesselsgade genåbnes for at mind- Åboulevard Wesselsgade ske omvejskørsel internt i kvarteret. Fartdæmpende tiltag indføres.

Korsgade ensrettes. Busserne omlægges for at mulig- Smedegade Plads til bedre byrumsforbindelser, gøre ensretning. mindre trafik og grøn klimatilpasning. Fremover kører bussen ad Åbou- levard/Brohusgade i udadgående retning. Ét stoppested flyttes 75 Blågårdsgade ensrettes ml. Korsgade meter. og Smedegade. Bredere fortove og Generelt opnås: bedre vilkår for handel og byliv. • Nedsættelse af hastigheden til 30 km/t i hele kvarteret Let adgang til off. transport • Kun biler med lokalt ærinde vil køre i kvarteret Busser til/fra centrum • Bedre vilkår for bløde trafikanter og sikrere skoleveje Fire ”bløde forbindelser” får særlig opmærksomhed: Særlige indsatser: Thorupsgade 1. Korsgadehallen / Røde Pl. • Ensretning af Rantzausgade fra Brohusgade til Åboulevard 2. Folkets Park / Blågårds Pl. • Ny bussluse i Stengade lukker for gennemkørsel på tværs af kvarteret 3. Baggesensgade / Blågårdsgade • Lukning for biler fra Nørrebrogade - fremover kun adgang til/fra Åboulevard 4. Wesselsgade v. legepladsen

69 PLANFORUDSÆTNINGER Det følgende afsnit beskriver de relevante bindinger for projektet, herunder fredningsbestemmelser for Hans Tavsens Park, samt overordnede lokalplansbestemmelser og planforhold.

FREDNINGSBESTEMMELSER FOR HANS TAVSENS PARK For Hans Tavsens Park eksisterer en fredningsbestemmelse fra 1966. Fredningen indbefatter at Køben- havns Kommune forpligter sig på at bevare arealet som rekreativt grønt område og opretholde det som park. Der må derfor ikke placeres nogle bygninger i parken, medmindre de tjener parkens formål. Væ- sentlige ændringer af parken, herunder opsætning af reklameskilte eller væsentlige ændringer i terræ- net skal godkendes af Fredningsnævnet.

Læs fredningsbestemmelserne på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=30788

LOKALPLANBESTEMMELSER Der findes ingen lokalplansbestemmelser for selve konkurrenceområdet. Men der foreligger lokalplaner for et par omkringliggende områder, alle for bebyggelser langs Korsgade. Se Lokalplan nr. 006, 032, 215, 230 og 231.

Lokalplanerne er tilgængelige fra københavnerkortet på www.kbhkort.kk.dk

VEJSTATUS OG EJERFORHOLD Samtlige vejarealer indenfor konkurrenceområdet har status af kommunalvej, på nær det østligste mellemrum i AB JOJOs bebyggelse udfor HTØ, dette har status af privat fællesvej. Ejerforholdene i og omkring konkurrenceområdet er meget forskellige. Matrikler indenfor konkurren- ceområdet er hovedsageligt ejet af Københavns Kommune, få steder er der overlap med øvrige ejere herunder ved Jesper Brochmands Plads, hvor en del af pladsen ejes af AB JOJO, Hellig Kors Kirkes have, der ejes af Blågårdens Sogn. ”Den Røde Plads” ud til Korsgade der ejes af FSB samt de små indhak i facaden på Murergården, der ejes af HAB.

For kort over vejstatus og ejerforhold se københavnerkortet på www.kbhkort.kk.dk

ØKONOMI/BYGHERREBUDGET

ANLÆGSMIDLER MIDLER FRA MIDLER TIL BELØB NOTE Områdefornyelsen Realisering af grønt 6.000.000 kr. Afsat i kvarterplanen Nørrebro kulturcentrum for Områdefornyelsen (delområde 1 og 2) Nørrebro HOFOR Hans Tavsens Park 23.300.000 kr. Det endelig beløb fast- Takstfinansiering sættes når det vides (delområde 1) hvor mange m3 vand, der skal indpasses i projektet HOFOR Korsgade og Hans Tav- 20.3000.000 kr. Det endelig beløb fast- sens Gade sættes når det vides Takstfinansiering Delom- hvor mange m3 vand, råde 3 der skal indpasses i projektet Budgetforhandlinger/ Til blandt andet byrums- 0 - 50.000.000 kr. ekstern finansiering forbedringer i forb. med klimatilpasning RELEVANTE POLITIKKER

POLITISKE STRATEGIER, MÅLSÆTNINGER OG MANUALER

• Kvarterplan for Indre Nørrebro http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1181_xzoDqpuA2A.pdf • Fællesskab København (https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/b3b11b28-5dfc-4142-9132-55f8a5ce3a46/45f- 04dd7-9b87-4abb-99c0-9fa67a1d5706/Attachments/13700823-15711499-1.PDF) • Bynatur i København (http://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/a4a8251c-bf9e-4920-8fba-61391157d364/ 62b709ed-ec49-4e29-b405-9044afd21f5d/Attachments/13820605-16290433-1.PDF) • Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan og konkretisering af skybrudsplan http://www.kk.dk/edoc-agenda/28735/20815ce7-9f15-4e9f-80fa-2edbc9b- 09b76/0d096459-79d9-42b9-9a11-d98b3745905f • Nordic Built Cities charter for bæredygtige byer http://nordicbuiltcities.org/wp-content/uploads/2015/04/Charter_DK.pdf • Designmanual for byrum og parker 2007 http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/1152_00HU521Xau.pdf • Arkitekturby København http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/694_q7n9dsehOS.pdf • Københavns Kommuneplan 2015 http://kp15.kk.dk/

RELEVANTE EKSISTERENDE FORUNDERSØGELSER

Bilag 1: Portrætrapport om Hans Tavsens Park Blag 2: Byrumstællinger fra Hans Tavsens Park og Korsgade Bilag 3: Workshopmateriale: Luftfotos (indtegnede vurderinger fra borgerworkshop I om NBC, oktober 2015) Bilag 4: Workshopmateriale: Fortællinger om stedskvalitet (borgerworkshop I om NBC, oktober 2015) Bilag 5: Workshopmateriale: Opsamling fra borgerworkshop II om NBC (november 2015) Bilag 6: De bemandede legepladser. Opsamling fra workshop (2014) Bilag 7: Opsamlingsrapport fra ByXforløb på Blågård Skole (2012) http://by-x.dk/wp-content/uploads/2013/11/Bl%C3%A5g%C3%A5rds-Sko le-opsamlingsrapport.pdf