Det Kongelige Bibliotek the Royal Library
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk NØRREBROS BORGERFORENING „SKJULT NØD" 1895 — 30. APRIL — 1945 DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130020905396 NØRREBROS BORGERFORENING „SKJULT NØD" 1895 - 30. APRIL - 1945 Foreningens Bordbanner Den 30. April 1895 stiftedes vor Forening under Navnet: „SKJULT NØD" En Række Borgere paa Nørrebro satte sig det Formaal at komme de allerfattigste i Bydelen til Hjælp i deres strenge Kaar; man havde jo ingen Alders- eller Invaliderente, ingen Socialhjælp, overhovedet ingen officiel Forsorg som nu, der var kun Fattigvæsenet, og det betragtedes almindeligvis som en Nedværdigelse at skulle henvende sig der. Jo, om Vinteren havde man Samaritanen, hvor der uddeltes Mad, som spistes paa Stedet. De Borgere, som her greb ind, havde forstaaet den fortvivlede Situation, som mange Smaakaarsfolk sad i, Folk, som ofte havde bragt deres sidste Pjus paa Laanekontoret, derfor startede de, over- maade foretagsomt, en storslaaet Hjælpsomhed i det vedtagne For- maals Tjeneste, og de viste, at de fuldt ud havde Forstaaelsen af det Begreb, der gav Foreningen Navnet „Skjult Nød". I April Maaned 1895 modtog en Række Borgere paa Nørrebro en Henvendelse saalydende: „Undertegnede har sat sig i Spidsen for Startning af en For ening, kaldet „Skjult Nød", med Formaal at hjælpe alle værdige Trængende paa Nørrebro, særlig Nørrebros Borgere og disses Efterladte, der uforskyldt ere stedte i absolut Nød og skjule deres Elendighed. Det er min Opgave, at Foreningens Medlemmer kunne finde saadanne Trængende og indstille disse til Forenin gens øjeblikkelige Hjælp, eventuelt i Penge eller Naturalier. For at tilvejebringe de fornødne Midler hertil vil jeg ansætte Med lemskontingentet til 50 Øre maanedligt, foruden at afholde Baller, Koncerter og andre større Festligheder, hvorved Kapital kan ind vindes, samt gennem Offentligheden at tilvejebringe Gaver. For eningen agter først at udfolde sin Virksomhed paa Nørrebro, senere over hele Byen. Saasnart et passende Medlemsantal er 3 tegnet, vil Undertegnede sammenkalde til et Møde, hvor et Lov udvalg mellem de indtegnede Medlemmer vil blive valgt for at lave Udkast til Love, og fungere disse som midlertidig Bestyrelse, indtil en Generalforsamling er afholdt, hvor da Bestyrelsesvalg vil blive foretaget." L. E. Mortensen. Denne Henvendelse tiltraadtes hurtigt af 60 Borgere fra Nørrebro, og det første Møde afholdtes i „Café Blaagaard", Hjørnet af Blaa- gaardsgade og Baggesensgade, og Foreningens første Generalforsam ling afholdtes i „Danas Have", hvor man vedtog Love. Desværre fin des der ingen Optegnelser fra disse Møder, først en ny Generalfor samling i Juni 1895 er nævnt; den fandt Sted i „Myginds Lokaler" i Linnésgade. Her valgtes Foreningens første Bestyrelse, nemlig: Formand: Fotograf Johs. Hauerslev, Næstformand: Grosserer L. E. Mortensen, Kasserer: Urtekræmmer Th. Fahnøe, Sekretær: Barnevognsfabrikant Fr. Nielsen, Malermester L. Dyrberg, Materialist Chr. Hansen, Urtekræmmer G. Viller. NØRREBRO 1895 Bydelen stoppede den Gang brat op ved Lygtekroen eller „Løgten", som der stod paa Skiltet over Indgangen, og som laa omtrent hvor Slangerupbanens Station ligger, dog ikke tilbagetrukket fra Vejen som denne. Frederikssundsvej var en Landevej med græsbegroede Grøfter og syngende Telefonstænger, Frederiksborgvej hed Bispe bjergvej og var ligesaa. Den store Mølle paa Toppen af Bispebjerg, Brønshøj Kirke og Træernes karakteristiske Form paa Bellahøj dominerede Landskabet, der ellers dannedes af Gaarde, Kornmarker og om Sommeren græssende Kvæg. Terrænet mellem Nørrebrogade og Lyngbyvejen hed Lersøen, men Sø var det ikke mere, derimod en Blanding af Sivbevoksninger og hele Skove af Piletræer. Mod Nord grænsede Nørrebro til Fællederne, der ikke var Park som nu, men som var indhegnede og brugtes til Græsning for Goldkøer og enkelte Heste, samt til Øvelsesterræn for Soldater og Borgervæbning. Hvor Fredrik Bajers Plads nu ligger, laa den Gang to gadekærlignende 4 Smaasøer, der hed „Holger Danskes Briller", den største omtrent hvor Henrik Harpestrengs Vej ligger. En lidt større Sø laa paa den anden Side af Nørre Allé, nærmest hvor Universitetsbiblioteket er, den hed Lammekæret eller Lammeparken. Tagensvej gik kun til Jagt vejen, var altsaa ikke ført over Fællederne eller forbundet med Fre densgade. Nørre Allé og Blegdamsvejen var smalle og havde Grøfter samt gamle, store Træer i begge Sider. Karakteristisk var Vejbilledet paa Blegdamsvejen om Sommeren, idet Trækronerne gik sammen midt over Vejen, saaledes at de, set fra Set. Hans Torv, dannede en virkelig idyllisk Tunnel helt ud til Trianglen. Mod Øst grænsede Nørrebro, som nu, til Søerne, hvor Velhavere havde strengt aflaasede Baadebroer, hver med sin Baad, sommetider af særlig fornem Bygningsform. Paa Dosseringerne stod Søndags- fiskerne og medede efter Gedder, men maatte mest nøjes med smaa Aborrer og Skaller. Gedderne stod længere ude i Søen, end Snøren og Bambusstangen kunde naa. Mod Syd var Grænsen Ladegaardsaaen med Blaagaardsbroen, Par celbroen og Brohusbroen. Bantzausgade hed Nordvestvej og gik kun til Brohusgade, hvor den stoppede brat op, dette var iøvrigt ogsaa Til fældet med andre Gader, saaledes gik Stengade kun fra Korsgade til Baggesensgade og Guldbergsgade kun fra Set. Hans Torv til lidt forbi Møllegade. Hvor Blaagaards Plads nu er, laa Anker Heegaards Jern støberier. Karakteristisk for Tidsaanden var de mange Forlystelses haver, der laa rundt omkring, alle med Lysthuse og Servering, saa ledes laa „Søfryd" paa Hjørnet af Dosseringen og Fredensgade. „Store Bavnsborg" laa, hvor nu Nørrebros Teater ligger, og her holdtes bl. a. Væddeløb om Sommeren med Favoriter som Brandmand Andersen og Busseren Telikoff. Det var Datidens Form for Fodsport. Iøvrigt var der senere i Haven Cyklekøreskole, vistnok den eneste af sin Art i Norden, startet af Medstifter af vor Forening, Kunstdrejermester W. Petersen, der senere var Formand og Æresmedlem. „Danas Have" var meget søgt for sine Lysthuse, sit Friluftsorkester og sin aabne Veranda. Ude ved Aaen, lige ved Tømrergade, laa „Pinden", paa Soli- tudevej „Solituden", og paa Hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej laa „Lille Bavnsborg", der endog holdt Feriefester og afbrændte Fyr værkeri. I Sjællandsgade laa og ligger „Belvedere", paa Bunddelen laa den noget mere mondæne „Kaisers Kafé", og paa Nørrebrogade, omtrent ved Thorsgade, laa „Orfeum". Paa Jagtvejen, i Allersgade, paa Tagensvej og i Baadmandsgade var ogsaa saadanne Lysthaver, alle med Klublokaler, Keglebaner og Skydetelte, enkelte med en frit- 5 staaende Mast med en Abe, der var lænket til en Ring, som kunde be væges op og ned ad Masten. Disse smaaborgerlige Forlystelsessteder prægede Tidsaanden og tilfredsstillede Borgerskabets beskedne Fordringer fuldt ud den Gang. Midt ad Nørrebrogade var en enkeltsporet Sporvognslinie med 2 Eta gers Vogne, trukket af 2 Heste. Hist og her var anlagt et Vigespor, den Gang kaldet „Skiftespor", og i et saadant kunde en Vogn stundom holde en rum Tid for at lade den modgaaende Vogn passere. Begrebet „Stoppested" var ukendt, Sporvognen holdt overalt, hvor en Passager skulde af eller paa; skulde en af ved Nr. 15 og en anden ved Nr. 17, var det ofte Tilfældet, at der skulde standses ud for begge Porte eller Gadedøre. Da Kuglelejet var et ukendt Begreb, gik disse hyppige Standsninger og Igangsætninger i høj Grad ud over de stakkels Heste. Selve Gadefærdslen var uden Regler, man kørte sin Hestvogn eller Trækvogn i den Side af Gaden, man selv syntes. Cyklen, som den Gang hed „Bicykletten", var netop saa smaat be gyndt at afløse „Velocipeden" (i Folkemunde „Væltepeteren"), der var en Cykle med et 3 Alen højt Forhjul og et 1/2 Alen højt Baghjul. Bicykletten var med tynde, haarde Gummiringe, og da Asfalt var ukendt og Brolægningen ujævn, var den Art Kørsel ikke eftertragtet. Man tog heller ikke i Skoven paa Cykel, man tog med Toget og lod Cyklen indskrive ligesom Barnevognen, saa kunde man køre rundt i Skoven for atter at skrive den ind paa Hjemturen. FORENINGENS FILANTROPISKE VIRKSOMHED Med Hensyn til Foreningens første velgørende Virksomhed, eksi sterer der kun en enkelt Oplysning i Foreningens Arkiv, nemlig at Foreningen har et Repræsentantskab paa 25 Medlemmer, hvis Op gave det er at finde de Mennesker, man vil støtte, undersøge deres Kaar og indstille dem til Hjælp. Endvidere skal Repræsentantskabet ud af sin Midte vælge Foreningens Bestyrelse, bestaaende af 5 Med lemmer, og desuden bestemmes det, at Foreningens Formand skal indkalde Repræsentantskabet til Møde mindst to Gange aarligt. Gennem Regnskabet ses imidlertid, at der er ydet Hjælp dels i kon tante Beløb, dels i Naturalier, og man ser, at der er udbetalt i 1895 Kr. 904,00 1899 Kr. 728,99 1896 „ 817,40 1900 „ 1505,00 1897 „ 1423,00 1901 „ 1369,00 1898 „ 640,00 6 Her standser disse Beløb op i Kassebogen, der uddeles ikke Hjælp mere, men her begynder en Forhandlingsprotokol at give et Tilbage blik, idet det meddeles, at der den 6. December (Aarstallet er ikke angivet, men det har vistnok været Aar 1900) har været afholdt en Generalforsamling med følgende Dagsorden: Skal Foreningen fort sætte sin Virksomhed? Af Referatet citeres: „Paa denne Generalforsamling førtes en ret indgaaende Diskus sion om Foreningens fremtidige Udvikling, og der var Enighed om, at som Forholdene havde udviklet sig, var de ikke tilfreds stillende. Det, der navnlig ankedes