Hans Tavsens Park KBM4283 Udenbys Klædebo Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred Sted- Og Sb-Nummer: 020306-746 Slots- Og Kulturstyrelsens J.Nr.: 17/07580

KØBENHAVNS MUSEUM, 2019

Hans Tavsens Park KBM4283 Udenbys Klædebo Kvarter, Københavns Sogn, Sokkelund Herred Sted- og Sb-nummer: 020306-746 Slots- og Kulturstyrelsens j.nr.: 17/07580

Signe Lützau Pedersen & Niels Henrik Andreasen

Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected]

Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk

Forsideillustration: Øverst til venstre: Grøft 1166 efter afrømning; øverst til højre: Hans Tavsens Park 1913; nederst: Åben Udgravning. Fotos: København Museum.

2 Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 2.1 Formidling ...... 7 3 Administrative data og udgravningsdata ...... 8 3.1 Administrative data ...... 8 3.2 Udgravningsdata ...... 8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 9 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 9 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 11 5 Udgravningsmetode ...... 12 5.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...... 12 5.2 Målesystem ...... 13 5.3 Digital registrering og lagring ...... 13 6 Undersøgelsens resultater ...... 14 6.1 Almindelige frijordsbegravelser ...... 18 6.2 Epidemibegravelser ...... 18 6.3 Betondækningsgrav ...... 19 6.4 Kirkegårdssti ...... 19 7 Sammenfatning ...... 20 8 Litteraturliste ...... 21 9 Kontekstliste ...... 22 10 Fotoliste ...... 24 11 Oversigtsplan ...... 26

Figur 1. Oversigtskort med markering af Hans Tavsens Park (rød firkant).

4 1 Abstract

Hans Tavsens Park på Nørrebro skal omdannes til skybrudspark. Ved en arkæologisk forundersøgelse i parken blev der påtruffet kistebegravelser på den sløjfede frijord, der tidligere udgjorde et stykke af Assistens Kirkegård. Begravelserne i en del af parken har karakter af hast og skal formentligt knyttes til koleraepidemien i 1853. Rester af begravelser er tidligere fundet i forbindelse med anlægsarbejder flere steder i og omkring Hans Tavsens Park.

Arkæologiske perioder: 1850-1880

Anlæg og fund: Voksen- og børnebegravelser, kirkegårdssti, betondækningsgrav

Nøgleord: Assistens Kirkegård, fattigkirkegård, frijord, koleraepidemien 1853, Nørrebro

English

Hans Tavsens Park at Nørrebro will be transformed into a cloudburst park that combines stormwater management with recreation. During an archaeological pre-investigation in the park, several burials were encountered on a potter’s field, which previously formed part of Assistens Cemetery. The burials in the central part of the park show signs of haste and are likely to be linked to the cholera epidemic in 1853. Remains of burials have previously been encountered in connection with construction work several places in and around the Hans Tavsens Park.

5 2 Undersøgelsens forhistorie

HOFOR skal for Københavns Kommune som bygherre ombygge Hans Tavsens Park til skybrudspark, således, at det bliver muligt at holde på og forsinke 6.000 m3 overskydende regnvand fra kvarteret.

Hans Tavsens Park ligger mellem Hans Tavsens Gade i sydvest og Assistens Kirkegård i nordøst, med Jagtvej i nordvest. Den har en aflang form og et areal på 2,9 hektar. Historisk er parken kendt som sløjfet frijord under Assistens Kirkegård, og der er ved flere lejligheder fundet begravelser i og ved parken (Tabel 1). Museet gjorde under projekteringen entreprenør og bygherre opmærksom på parkens historie, og at der med stor sikkerhed kunne forventes rester af begravelser, som er omfattet af museumsloven. På dette grundlag anmodede bygherre, Københavns Kommune, museet om at udføre en arkæologisk forundersøgelse.

Rester af begravelser er tidligere fundet i forbindelse med anlægsarbejder flere steder i og umiddelbart omkring Hans Tavsens Park; senest i 2015, hvor der ved Nørrebro Park Skole udgravedes 22 kistebegravelser og en knoglekule fra ca. 1863 (KBM4119)1. Begravelserne blev påtruffet i en dybde af ca. 1,5 meter. Ved reparation af en sætningsskade i en basketballbane i parken fandtes i 2012 dele af kranie og rygsøjle af et ungt voksent individ. Ved renovering af Blågårdsskolens gård i 2005 fandtes kirkegårdslag med humane knogler, der muligvis er genbegravede (KBM3248). I 1984 blev der påtruffet begravelser i forbindelse med nedgravning af vandrør i skolegården, og ved opførsel af en skoletilbygning i 1993 blev der fundet ”en hel del skeletter”.

Forundersøgelsens primære sigte var at afklare, om der stadig fandtes bevarede begravelser på den tidligere kirkegård. Var dette tilfældet, skulle forundersøgelsen gøre det muligt at vurdere omfanget, hvormed menes tætheden og dybden af begravelser, samt hvorvidt der fandtes begravelser i flere lag. Det var ligeledes vigtigt at afklare, om der var variationer i begravelsesintensiteten på parkens areal, og om der var områder, hvor der ikke fandtes begravelser. Disse forhold ville danne et vigtigt grundlag for bygherres videre planlægning af anlægsprojektet.

KBM/sagsnr. Lokalitet År Beskrivelse

KBM4119 Nørrebro Park Skole 2015-16 Ved etablering af omfangsdræn og isolering af Nørrebro Park Skole fandtes 25 skeletbegravelser i fyrretræskister samt en benkule. Denne del af frijorden blev benyttet 1860-63.

Int.sagsnr.2732 Hans Tavsens Park 2012 I forbindelse med reparation af sætteskade i basketballbane registrerede KBM flere kraniefragmenter og rygsøjle af ung voksen.

Int.sagsnr.2578 Kapelvej 36 2012 Fund af omrodede humane knogler fra mindst 2 individer. Fundet ved etablering af fedtudskiller. KBM3248 Blågårdsskolen 2005 Under renovering af skolegården fandtes et muligt NS-gående fundament. Desuden fund af kulturlag med humane knogler. Disse tolkes som udtryk for en genbegravelse.

Uden sagsnr. Jagtvejen Skole Fund af begravelser i skolegården ved nedlægning af vandrør. 1984

Uden sagsnr. Blågårdsskolen 1993 Fund af ”en hel del” skeletter ved opførsel af bygning.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.

1 Andreasen & Simonsen 2017.

2.1 Formidling Der blev tidligt i planlægningen af forundersøgelsen identificeret et behov for en formidlingsstrategi. Baggrunden for formidlingstiltagene var den meget store interesse for planerne for parken hos lokale beboere og parkens brugere. Formidling af den arkæologiske forundersøgelse kom til udtryk ved:

• Opsætning af skilte (i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen) flere steder i og omkring parken, der informerede om forundersøgelsen. • Organisering af besøg af skoleklasser fra Nørrebro Park Skole. • Løbende arkæologisk formidling til forbipasserende under hele forundersøgelsen. • Et annonceret formidlingsarrangement i parken, hvor udgravningslederen fortalte om baggrunden og de foreløbige resultater fra forundersøgelsen.

Kontakt til lokale og regionale nyhedsmedier dannede grundlag for tre artikler: https://www.tv2lorry.dk/artikel/80-gravsteder-dukker-op-i-koebenhavnsk-park https://minby.dk/2018/09/12/77518/hvad-der-gemmer-sig-under-jorden/ https://bibliotek.kk.dk/nyheder/artikel/den-ukendte-kirkegaard-paa-noerrebro

Figur 2. En af museets arkæologer formidler resultater fra forundersøgelsen til lokale beboere.

7 3 Administrative data og udgravningsdata

3.1 Administrative data

Al relevant dokumentation vedrørende ”KBM4283 Hans Tavsens Park” opbevares på Københavns Museum. Digital dokumentation, inklusive fotos, IntraSiS-database, e-mails, m.v. er arkiveret på kommunens fællesdrev i SharePoint samt i journaliseringsprogrammet E-doc under administrativsag 2017-0316765.

Denne rapport findes som papirkopi i museets beretningsarkiv samt i digital form i E-doc. En digital kopi af beretningen sendes til bygherre og vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens nationale, online register ”Fund og Fortidsminder” ˂http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/˃

3.2 Udgravningsdata Den arkæologiske undersøgelse blev udført i september 2018 af museumsinspektørerne Signe Lützau Pedersen (udgravningsleder), Mikkel B. Siebken (akademisk medarbejder) og Niels H. Andreasen (sagsansvarlig).

Beretningen er udarbejdet af Niels H. Andreasen.

KBM-nr. og internt journalnr. KBM4283, int.sagsnr.3707

Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 17/07580

Amt København

Herred Sokkelund

Kommune København

Kvarter Udenbys Klædebo

Sogn Blågårdens

Periode for feltarbejde 04.09 – 06.09.2018 Signe Lützau Pedersen, Mikkel B. Siebken og Arkæologer Niels H. Andreasen 2 Areal (m2) samt % af område 11.000 m

Volume (m3) samt % af område -

Koordinatsystem DKTM 3

Højdesystem DVR 90

X-koordinater 650120-650223

Y-koordinater 1174060-1174149

Meter over havet Ca. 8-9 meter

Bygherre Københavns Kommune (TMF)

Entreprenør Stenbakkegård ApS

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

4.1 Kulturhistorisk baggrund Området udenfor Københavns volde var stort set ubebygget på grund af demarkationsterrænet, som af forsvarsmæssige hensyn ikke måtte bebygges med andet end anlæg og bygninger, der let kunne rives ned, hvis en fjende truede. Grænsen for demarkationslinjen er blevet flyttet frem og tilbage gennem tiden, men i årene 1808-1852 fulgte den Jagtvejen. Efter demarkationsterrænets ophævelse i 1852 skete en voldsom eksplosion af byggeri i bydelen. Det startede tættest på byen, og i 1870'erne bredte bebyggelsen sig til Kapelvej og Rantzausgade for i 1880'erne og 1890'erne at passere Jagtvej med etableringen af Jægersborggade, Husumgade og andre sidegader overfor Assistens Kirkegård.

Den del af den nuværende Assistens Kirkegård, der ligger tættest på byen, blev etableret i 1760. Allerede i starten af 1800-tallet havde man brug for mere plads, og kirkegården blev udvidet op til Jagtvej.

Frijordskirkegården

Assistens Kirkegårds vestlige afgrænsning havde siden den store udvidelse af den oprindelige kirkegård i 1805-06 op mod Jagtvej været mere diffus end de skarpe afgræsninger mod Kapelvej, Nørrebrogade og Jagtvej. Kirkegårdens udvidelsesmuligheder lå mod vest, og da kirkegården i 1847 havde erhvervet et ca. 63 meter bredt areal på en tidligere tobaksplantage, nåede man den vestligste grænse i dens historie. Den nye ”Friejords Kirkegaard” svarede til vore dages Hans Tavsens Park med Nørrebro Park Skole, Blågårdsskolen og Hellig Kors Kirke – i alt godt 43.000 m2. Frijorden fungerede som fattigkirkegård, hvor borgere blev begravet, som ikke kunne betale for et gravsted. Eneste bygning på frijorden var et træbygget lighus (nedrevet i 1862).

En voldsom koleraepidemi ramte København i 1853.2 Sygdommen bredte sig i løbet af sommeren til hele København og havde først raset ud i midten af oktober måned. 5,6 % af byens 130.000 indbyggere blev angrebet, hvoraf døde 4.742 personer. Fra København spredtes smitten til provinsen, hvor 24 byer blev angrebet med 1.951 døde. Ifølge begravelsesprotokollerne for Assistens Kirkegård blev det første offer begravet d. 23. juni. Det næste fulgte d. 28. juni og herefter accelererede begravelsesraten gennem juli måned.3 Epidemien nåede sit maksimum i København i løbet af en måned og ebbede ud efter knap tre måneder.

Ifølge kirkegårdens begravelsesprotokol begravedes der mellem juni og oktober ca. 1.750 koleraofre på Assistens kirkegård, heraf formentlig de fleste på frijordsstykket:

I starten måtte man henlægge koleraligene på den bare jord på kirkegården og indtil begravelsen tildække dem med presenninger og brædder. Omsider blev der dog opført særlige ”ligskure” på Assistens Kirkegårdens frijord (Christensen 1912, 533)

Gravene var markeret med sorte trækors, da monumenter og gravsten ikke var tilladt. Avisen ”Dannevirke” skrev følgende om forholdene på kirkegården umiddelbart efter epidemiens ophør:

Naar man vil besøge Assistens-Kirkegaarden faaer man ret et Begreb om, hvorledes Cholera har hærget. Paa den saakaldte ”Frijord” (Fattig-Kirkegaarden) ser man, foruden to store Gravhøie, hvorunder, efter Sigende, hvile 800 Liig, flere lange, næsten uoverseelige Rækker af friske, Side om Side opkastede Gravhøie […] Beboerne af Nørrebro begynde ellers at klage over en Ulempe, der kan blive meget farlig: at Vandet i deres Brønde – og de have ikke andet end Brøndvand – har Liiglugt 4

2 Bl.a. Hübertz 1855. 3 Kilde: Kbharkiv.dk: URL: http://ne8.org/7p 4 Dannevirke, d. 24. september 1853. Kilde: Statsbiblioteket.dk. URL: http://ne8.org/7o

Figur 3. Kort over Assistens Kirkegård 1878-1887. Den sorte firkant markerer frijorden og den gule firkant markerer området med ”kolera-lig”.

Men en gennemsnitlig personvægt på 60 kilo var der tale om nedgravning af ca. 105 tons kolera- inficeret biologisk materiale indenfor et ganske kort tidsrum. Det er ganske forståeligt, at dette gav anledning til bekymring hos borgerne på Nørrebro. Kolera kan sprede sig hurtigt i områder med urent drikkevand. Frygten blev hængende, for da Kapelvejens Skole blev opført i 1879 på Kapelvej 42, skete det efter en ophedet debat om placeringen så tæt på kolerakirkegården. Efter koleraepidemien blev arealet fortsat brugt som frijordskirkegård, men blev ikke intensivt benyttet. Den vestlige del af

10 kirkegården op mod Jagtvej blev således kun brugt omkring 1860-1863, den midterste del benyttedes frem til ca. 1880 og den sydlige del frem til 1867 (Fig. 3).5

I 1865 havde Borgerrepræsentationen besluttet, at Assistens Kirkegård ikke skulle udvides yderligere. Beslutningen fulgtes i 1870 op med etablering af Vestre Kirkegård i Valby, hvilket tog så meget af presset på Assistens Kirkegård, at man kunne afgive arealer, foruden til legeplads og park også til 6 7 Jagtvejens Skole og Hans Tavsens Gades Skole samt Hellig Kors Kirke og præstebolig. Udskillelsen fra kirkegården skete i takt med at frijordsstykket hjemfaldt i årene 1886-1907.

I 1904 byggedes en mur ind til Assistens Kirkegård, og i 1907-08 omdannes 29.000 m2 af frijorden til offentlig park.

Efter 2. Verdenskrig blev der bygget betondækningsgrave i parken. Senere blev den del af dækningsgravene, som lå over jorden, revet ned i forbindelse med en omlægning af parken.

Hans Tavsens Park blev parkfredet i 1966.

4.2 Topografi, terræn og undergrund Terrænet omkring Hans Tavsens Park skråner ganske let mod den nu rørlagte Ladegårdså. At der i området har været vandhuller (mulige lertagningsgruber) bekræftes af ældre boreprøver fra Hans Egedes Gades udmunding i Jagtvejen, hvor stratigrafien beskrives som 1,2 m muldrig fyld med op til to meter underliggende tørvedynd og gytje. I forbindelse med at kirkegården etableres, er der muligvis påført muldjord til området for at hæve terrænet og dermed undgå oversvømmelse og tilsumpning af kirkegården.

Den ubebyggede del af den tidligere kirkegård henligger i dag som park med græsplæner, spredt træbevoksning, grusstier, springvand og en legeplads med blandt andet asfalterede boldanlæg.

5 Westerbeek Dahl 2010, 67 6 Nuværende Nørrebro Park Skole og Blågårdsskolen. 7 Helweg 2010, 122

11 5 Udgravningsmetode

5.1 Arkæologisk udgravningsmetode Da omfanget af anlægsarbejdet i forbindelse med skybrudsprojektet endnu ikke var klarlagt inden forundersøgelsen, ønskede bygherre, at forundersøgelsen blev så repræsentativ for en så stor del af parken som muligt. Bygherres forudsætninger havde dog en markant indflydelse på forundersøgelsens dækning, idet boldbaner og andre befæstede arealer måtte friholdes fra opgravning. Desuden skulle al parkinventar såvel som parkens fredede træer respekteres af gravemaskinen i en diameter omkring stammerne, der svarede til træernes kroner.

Ud af parkens nuværende samlede areal på 26.000 m2 fandtes et grønt område centralt i parken på ca. 11.000 m2, som delvist kunne forundersøges. Inden for dette område var det hensigten at foretage opgravninger langs tre hovedlinjer i parkens længderetning (det vides fra den tidligere undersøgelse ved Jagtvejens Skole, at gravene på frijordsområdet er orienteret i tilsvarende retning):

• En 274 meter lang grøft langs cykelstien ved Hans Tavsens Gade. Grøften skulle være to meter bred og bestå af flere længere grøftestykker. Grøften havde til formål at afklare, om der forekom begravelser helt ud til vejarealet. Hvis ikke dette var tilfældet, skulle der laves en række mindre, tværgående grøfter fra nordøst til sydvest for at definere afgrænsningen af frijordskirkegården mod sydvest. Søgegrøften langs cykelstien måtte dog opgives, da der her fandtes nedgravede kabler og desuden en vandledning til springvandet i parken. Da den oprindelige ansøgning om dispensation fra parkfredningen til den arkæologiske forundersøgelse omfattede en ret præcis udpegning af de planlagte søgegrøfter, var det ikke muligt at anlægge alternative grøfter andre steder i parken.

• To fire meter brede grøfter centralt i parken med en samlet længde på ca. 100 meter hver. Grøfterne var udlagt så de respekterede stier, træer og befæstede arealer (som skulle ”springes over”). Grøfternes bredde var planlagt til at give det bedst mulige overblik over et eventuelt system i placeringen af gravene. Men da gravene i den centrale del af parken viste sig at ligge en del dybere end antaget, måtte den store bredde på grøfterne opgives, da de fornødne anlæg på grøfterne og de anseelige mængder opgravet jord ville medføre en uønsket stor påvirkning af den fredede park.

Med en rendegraver udstyret med rabatskovl blev der langs to linjer centralt i parken trukket to meter brede grøftestykker i forlængelse af hinanden. To arkæologer fulgte maskinen, mens der blev gravet. Når en grav var erkendt, blev der ikke gravet yderligere i dybden. I nogle tilfælde blev en del af kisten blotlagt i denne proces, men for det meste blev afgravningen stoppet, når fyldskiftet til graven var tydeligt erkendt. Enkelte begravelser blev overfladisk forstyrret af gravemaskinen, da de var vanskeligere at erkende end voksenbegravelserne og ydermere var nedsat mere sporadisk på arealet. Løse knogler blev indsamlet fra fladen og fra bunkerne.

Gravenes fyldskifter blev afrenset med skovl/graveske og opmålt med GPS og fotograferet. De indmålte grave blev på udgravningstidspunktet tildelt unikke numre, som blev ført på en anlægsliste i papirform. Id-nummeret blev senere indført i Intrasis-databasen.

Fotos blev taget med et Nikon digitalkamera. En fotostok eller tommestok blev i de fleste tilfælde brugt som målestok. Motiverne blev indført i en fotobog tilhørende det anvendte kamera, og nummereret fortløbende ud fra de anvendte numre heri. Hvert foto blev tilknyttet en gravkontekst og endvidere blev fotoretningen, dato for foto og fotograf angivet.

Efter bygherres og museets eget ønske blev grøfterne opfyldt dagligt, så der ikke var åbne huller i parken ved arbejdsdags ophør.

5.2 Målesystem Grøfterne blev indmålt med GPS af typen Trimble R6 med et TSC2 kontrolmodul.

5.3 Digital registrering og lagring

Alle opmålinger er overført til museets digitale registreringssystem IntraSIS, hvor data opbevares under sagsnummer K2018:17.

13 6 Undersøgelsens resultater

I nedenstående gives først en gennemgang af iagttagelserne i søgegrøfterne. En enkeltvis behandling af de syv grøfter begrundes ved, at der kunne konstateres betydelige variationer mellem dem. Herefter sammenfattes resultaterne for henholdsvis frijordsstykket og epidemibegravelserne samt dækningsgravene og en kirkegårdssti, som også blev påtruffet.

I alt blev der forundersøgt et areal på 345 m2 (440,5 m2 inkl. anlæg).

Z1166 (Grøft 1) 28 begravelser, heraf 8 børn I den første grøft i den nordvestlige del af det grønne parkareal stødtes der overraskende på begravelser allerede i en dybde af ca. 0,8 meter. Begravelserne er alle i nedgravet i undergrunden. Den meget ringe begravelsesdybde må skyldes afgravning af terrænet i forbindelse med en senere modellering af parken.

Begravelserne ligger orienteret NV-SØ. De ligger med mindre mellemrum og i regelmæssige rækker fra NØ til SV (Fig. 4). Der sås flere eksempler på velbevarede fyrretræskister, hvor profileringen på kisternes sider til de nu indsunkne kistelåg stadig kunne erkendes. Voksen- og børnebegravelser ligger blandet med en enkelt nedgravning per kiste som normalen. Der kan muligvis erkendes to faser med en smule overlapning mellem nogle grave.

Figur 4. Grøft 1, hvor de velbevarede sider af fyrretræskisterne tydeligt ses. Betonklumpen til venstre i fotoet er et senere fundament, formentlig til en lampe eller lignende parkinventar.

Z1266 (Grøft 2) 5 begravelser Begravelserne i Grøft 2 adskilte sig på flere punkter fra Grøft 1. Hvor der i sidstnævnte var tale om enkeltvise nedgravninger, var der her gravet to begravelsesgrøfter, hvori der med mellemrum var placeret voksenbegravelser. Den ene grøft var tydeligt kantet med kalk (Fig. 5). En større begravelsesdybde på 2,0-2,3 meter må ligesom i tilfældet med Grøft 1 forklares med en senere terrænmodellering. Begravelsesgrøfterne var anlagte i undergrund, der bestod af gul til grågult sandet ler, enkelte steder med grus.

Figur 5. Begravelser i den tydeligt kalkkantede begravelsesgrøft.

Z1279 (Grøft 3) 18 begravelser, heraf 5 børn Indtrykket fra Grøft 3 var, at ikke alle grave i dette område ligger i ensartede rækker. Orienteringen af gravene er dog den samme som i de øvrige grøfter. Der ses kistebegravelser, men det kan ikke afvises, at nogle af gravene er uden kiste. Det rodede udtryk kan muligvis forklares ved, at gravene er etableret i hast (se Afsnit 6.2 nedenfor).

Dybden af begravelserne varierer fra den ene til den anden ende af grøften fra 0,8 m til 1,4 m. Gravene er dækket af massive opfyldslag med blandt andet en del teglbrokker. Samme type opfyld kan også iagttages i gravene og mellem gravene. Egentlig undergrund er kun sporadisk synlig mod NV. Overjorden var komprimeret i en sådan grad, at rendegraveren havde vanskeligheder med at grave jorden op.

Z1704 (Grøft 4) 5 begravelser I denne kort grøft blev påtruffet fem kistebegravelser (Fig. 6). Tre er nedsat enkeltvis, men to kister synes at være placeret i samme nedgravning. Gravene er lagt i undergrund, som her er grågult, let sandet ler.

Figur 6. Den korte Grøft 4 mellem to af parkens stier.

Z1612 (Grøft 5) 2 begravelser I denne ligeledes korte grøft kunne vi erkende enderne af to begravelsesgrøfter (se også Grøft 2), hvor kisterne tilsyneladende er placeret helt tæt på hinanden. Begge grøfter er nedgravet i undergrunden (Fig. 7). I den ene begravelsesgrøft er der mulighed for, at der er nedlagt lig uden kister.

Figur 7. Grøft 5 hvor den ene af begravelsesgrøfterne ses tydeligt opridset.

Z1770 (Grøft 6a) 9 begravelser, heraf 7 børn Længst mod SØ (i retning af Blågård Skole) sås i denne grøft flere spædbørns- eller småbørnbegravelser. Nogle ligger muligvis i samme nedgravning. Flere voksengrave ligger ret højt oppe og tilsyneladende ikke i ren undergrund. Kan der være tale om ældre lertagningsgruber?

Figur 8. Ved siden af voksenbegravelsen ses det muldplettede, lerede sand, der tilsyneladende ikke er ren undergrund.

16 Z1823 (Grøft 6b) 6 begravelser I grøften kunne erkendes minimum to rækker af voksengrave, som ligger ret højt (70-80 cm under terræn). Gravene er muligvis nedsat i begravelsesgrøfter, der er gravet ned i undergrund (Fig. 9). Der er ingen kistespor, men nedgravningerne er tydelige. Eneste entydige kistespor var i forbindelse med en voksengrav, hvor der var lagt en spædbørnsgrav oven på (på fodenden). Kistesporene tilhører spædbørnsbegravelsen.

Figur 9. De mørke omrids af gravene ses tydeligt, og de er muligvis nedsat i en begravelsesgrøft, der står i kontrast til den lysere jord på begge sider.

Z1878 (Grøft 7) 2 begravelser + betondækningsgrav I den nordvestlige del af Grøft 7 fandtes dele af en nedbrudt betondækningsgrav (Fig. 10). Den bestod af en rimelig intakt væg i jernbeton og en masse betonbrokker i et større forstyrret område. Længere mod sydøst i grøften fandtes to grave anlagt i undergrund. Fylden i gravene indeholder en smule tegl og minder lidt om de nedpressede grave i Grøft 3. Begravelsesdybden var ca. 80 cm.

Figur 10. Grøften med betonrester fra dækningsgraven.

17 6.1 Almindelige frijordsbegravelser

Alle gravene på frijordskirkegården var orienteret i nordvestlig-sydøstlig retning, hvilken er den samme som længderetningen på den nuværende Hans Tavsens Park. Forundersøgelsen peger sammen med tidligere fund og observationer i parken på, at frijordskirkegården har været fuldt belagt. Der må derfor forventes begravelser i hele parkens nuværende udstrækning såvel som under befæstede områder omkring bygninger på den tidligere frijord. En sætningsskade i basketballbanen ved Jagtvejens Skole viser således tydeligt, at der må forventes begravelser også i dette område.

I søgegrøfterne fandtes spor efter 75 grave fra den anden halvdel af 1800-tallet. Dateringen bygger på kortmateriale over kirkegården, hvor forskellige sektioner af frijorden er angivet med årstal (Fig. 3). Gravene lå i meget varierende dybder fra 0,7-2,3 meter under nuværende terræn. Gravtypen bestod af rektangulære trækister, formentlig af nåletræ (fyr eller gran/lærk). Gravene omfattede både voksen- og børnegrave, og fra undersøgelsen ved Jagtvejens Skole i 2015/16 vides det, at enkelte kister også har været sat i jorden indeholdende flere individer (fx voksen og barn). Ved nogle voksenbegravelser var der nedsat spædbørnsbokse i fyrretræ. Mens tilknytningen til det voksne individ i flere tilfælde er uvis, er der formentlig en familietilknytning, hvor spædbarnet er sat ned på selve kisten. Børn og voksne ligger generelt blandet, men i Grøft 6a synes der er at være en koncentration af spædbørns- og småbørnsbegravelser.

Afstanden mellem gravene er ikke ensartet – typisk mellem 0,5-0,8 meter – men variationen er relativ beskeden og er nok forventelig på et frijordsområde, hvor der ikke er præcist udlagte gravsteder. Ikke desto mindre er frijorden overordnet præget af en høj grad af systematik, hvor man har udlagt gravene i rækker med tilbørlig afstand til stiforløb. Der kunne konstateres en enkelt begravelseshorisont i alle grøfter på nær Grøft 1, hvor ikke alle nedgravningerne respekterede hinanden. Årsagen til dette er uklar. Der er i øvrigt meget få løse knogler i fyldjorden omkring og over gravene, hvilket forstærker argumentet, at der er tale om et enkelt begravelseslag.

I nogle tilfælde sås der jernudfældninger fra kistesøm. Nogle kister havde profileringer, men der fandtes ikke spor af dekorative jernbeslag, egentlig udskåret dekoration eller bemaling.

6.2 Epidemibegravelser De skriftlige kilder og kortmateriale viser, at der i midten af frijorden er begravet ofre fra koleraepidemien i 1853. Epidemibegravelsernes udbredelse kan ikke fastlægges præcist, men forundersøgelsen viser, at der tilsyneladende er et minimum 40 meter bredt område på tværs af parken, hvor der kan forventes tætliggende epidemibegravelser i grøfter.

En særdeles interessant iagttagelse er, at epidemiens acceleration muligvis ses afspejlet i den måde, som begravelserne er foretaget på i midten af parken. Alle begravelser må forventes at være foretaget i løbet af en kort periode i juli, august og september, hvor dødsfaldene toppede i København. I den værste tid blev det til over 200 dødsfald om dagen i København. Det vides, at der i perioder var mangel på kister, hvorfor det ikke kan udelukkes, at folk blev begravet uden. Trier beskriver hovedstadens kolerabegravelser således:

Kisterne vare flade, og dannede af 6 sværtede Brædder, der vare så slet sammenføjede, at Laaget paa den ene Kiste gik op, da de læssede den af … På Enden af Kisterne var anbragt en Papirlap, paa hvilken den dødes Navn, Alder og Dødsdag var anført, og de bleve nu uden videre Ceremonier satte ned i en stor Grube, to og to ovenpaa hinanden (Trier 1909).

Der er ikke i Hans Tavsens Park påtruffet begravelser i lag som beskrevet ovenfor, men det kan ikke afvises at forekomme. Af formodede epidemibegravelser fandtes to typer ved forundersøgelsen:

18 Type 1: Gravet grøft, hvori der med mellemrum placeres kister på tværs af grøften. Kisterne er overhældt med læsket kalk.

Type 2: Gravet grøft, hvori der uden mellemrum er placeret kister eller lig uden kister. Overhældt med læsket kalk.

Eksistensen af egentlige masse- eller fællesgrave er antydet i en samtidig skriftlig kilde (se Note 2), men sådanne fandtes ikke ved forundersøgelsen.

6.3 Betondækningsgrav Spor efter nedlagte dækningsgrave i parken fremkom i en enkelt grøft. Dækningsgraven har været kuppelformet og armeret med jernbeton. Dens sider har været ca. 50 cm tykke. Det er uvist hvornår dækningsgravene blev sløjet, men det kan med forundersøgelsen konstateres, at man ikke har fjernet hele anlægget. Nedbrydningshorisonten til dækningsgraven ligger fra ca. 1,20 m under terræn. Både ved etableringen og ved sløjfningen er der med stor sikkerhed stødt på begravelser.

6.4 Kirkegårdssti Der blev fundet markante spor efter en af hovedstierne på frijordskirkegården. Stien ses ikke længere i den moderne park, men den flugtede oprindeligt med indgangen til Assistens Kirkegård i midten af Hans Tavsens Park. Ved afrømning af mulden stod stien knivskarpt aftegnet, men det er ikke helt klart, hvorfor stien kan erkendes så langt under terræn. Begravelserne på hver side af stien respekterer tydeligt denne, og der er et stykke på to meter nordvest for stien og tre meter sydøst for stien, som er friholdt for begravelser. Der kan have stået hække, hegn eller lignende langs stien.

Jorden i stien var ret rig på genstandsfund, hvoraf keramikken dateringsmæssigt ligger omkring 1850- 60, altså efter frijordens ibrugtagelse ca. 1847:

• Randskår fra fad i rødbrændt lertøj. Skåret er kohornsbemalet indvendigt og udvendigt. Under en hvid begitning på randen ses på ydersiden en dekoration bestående af et gentaget motiv med to skråtstillede grønne streger afbrudt af en mørk brun klat.

• Randskår fra en stor tallerken eller fad er dekoreret med båndformet lilla overførselsprint. Udsmykningen er normalt kendt som "Clyde" eller "rippled ribbon band" og er formentlig fremstillet af Turner & Tomkinson fra Victoria Works, Tunstall, Skotland. I England er dette normalt kendt som iron stone china, men på grund af dets udsmykning og glasering er det i Danmark kendt som industriel keramik (stengods). En datering ligger ca. 1860.

• Randskår fra underkop i porcelæn, fremstillet af Den Kongelige Porcelænsfabrik. Underkoppen er dekoreret med et blåt omløbende bånd langs kanten og et smallere omløbende bånd langs kanten til fordybningen i underkoppen. I bunden ses et blåt stempel i form af tre håndmalede bølgelinjer og et 2-tal under glasuren. Sidstnævnte er kendetegn for blåmaleren J. Chr. Hansen, som var aktiv 1815-62. (Dorenfeldt 2003, 125-26). Bølgemærket er karakteristisk for perioden ca. 1850-70, hvilket indsnævrer dateringen til 1850-62.

19 7 Sammenfatning

På grundlag af forundersøgelsen kan det konkluderes, at der findes bevarede begravelser på den tidligere frijordskirkegård. Ingen af de dokumenterede begravelser blev undersøgt (udgravet), men det vides fra en tidligere undersøgelse på frijorden ved Nørrebro Park Skole, at skeletterne generelt er velbevarede.

Begravelsessystematikken består hovedsageligt af fattigfolks linjegrave, hvor kisterne blev individuelt nedgravet side ved side. Gravene ligger orienteret NV-SØ i rækker på tværs af parken.

I midten af parken fandtes flere grøftelignende anlæg indeholdende tætliggende begravelser. Disse tolkes som epidemibegravelser anlagt under koleraepidemien i 1853. I kanten af grøfterne ses spor af kalk, hvilket formentligt er læsket kalk, som man har udstrøet for at accelerere nedbrydningen af de begravede koleraofre.

Forundersøgelsen kunne ikke påvise områder i parken, som ikke har været benyttet til begravelser. Eneste undtagelse er en bræmme på 2-3 meter på hver side af en sløjfet kirkegårdssti, der tidligere gik på tværs af frijorden.

Hans Tavsens Park er i nyere tid blevet terrænmoduleret, hvilket har bevirket, at begravelser i den nordvestlige del af parken har et meget tyndt mulddække, mens det omvendte er tilfældet i den sydøstlige del.

I enkelte områder er der tilsyneladende udlagt byggematerialer i form af teglbrokker, muligvis for at konsolidere og dræne fugtige områder på frijorden.

Der fandtes betydelige rester af de betondækningsgrave, der i 1900-tallets anden halvdel blev anlagt i parken. Ved sløjfningen af dækningsgravene har man kun fjernet den del af kuplerne, der lå over terræn.

20 8 Litteraturliste

Christensen, V. 1912. København i Kristian den Ottendes og Frederik den Syvendes tid 1840-1857, Kap. VIII. Koleraen og dens virkninger. G.E.C. Gad, København.

Dorenfeldt, L.G. 2003. Kongeligt Porcelæn 1775-1820. Blåmalet porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Helweg, S. 2010. Et kort rids af Assistens Kirkegårds historie. I, Helweg, S. & M.L. Nielsen (eds.), Assistens 250. Center for Kirkegårde, Københavns Kommune, København, 121-131.

Hübertz, J.R. 1855. Beretning om Cholera-Epidemien i Kjöbenhavn 12 Juni-1 October 1853. Den overordentlige Sundhedscommission for Kjøbenhavn.

Trier, H. 1909. Koleraen i København 1853. Historiske Meddelelser om København, bind II, hæfte 1, s. 92-97.

Westerbeek Dahl, B. 2010. Assistens Kirkegård og Nørrebros udbygning. I, Stine Helweg og Marianne Linnée Nielsen (red.) Assistens 250. Udgivet af Center for Kirkegård, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, s. 17-74

Udgravningsrapporter

Andreasen, N.H. & A. Simonsen 2017. KBM4119 Nørrebro Park Skole. Arkæologisk udgravningsrapport. Københavns Museum.

21 9 Kontekstliste

IntraSIS Id Beskrivelse Tolkning Datering S1193 Nedgravning i Z1266 Begravelsesgrøft 1850-80 S1244 Nedgravning i Z1266 Begravelsesgrøft 1850-80 S1464 Nedgravning i Z1270 Begravelsesgrøft 1850-80 S1469 Nedgravning i Z1270 Begravelsesgrøft 1850-80 S1585 Nedgravning i Z1612 Begravelsesgrøft 1850-80 S1598 Nedgravning i Z1612 Begravelsesgrøft 1850-80 S1620 Nedgravning i Z1704 Begravelsesgrøft? 1850-80 S1627 Nedgravning i Z1704 Begravelsesgrøft 1850-80 S1726 Nedgravning i Z1770 Begravelsesgrøft? 1850-80 S1874 Nedgravning i Z1878 Nedgravning til dækningsgrav 1900-tallet S1008 Lag i Z1166 1850-80 S1068 Lag i Z1166 1850-80 S1115 Lag i Z1166 Opfyld i sti 1850-80 S1202 Lag i Z1266 Slemmet kalk 1850-80 S1254 Lag i Z1266 Slemmet kalk 1850-80 S1298 Lag i Z1270 1850-80 S1345 Lag i Z1270 1850-80 S1368 Lag i Z1270 Slemmet kalk 1850-80 S1774 Lag i Z1823 Opfyld i sti 1850-80 S1582 Skelet i grav S1558, Z1270 Blottet kistebegravelse 1850-80 S1800 Skelet i grav S1785, Z1823 Blottet kistebegravelse 1850-80 S1812 Skelet i grøft Z1823 Blottet kistebegravelse 1850-80 S1851 Sten/tegl konstruktion Dækningsgrav 1900-tallet S1000 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1004 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1015 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1019 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1027 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1031 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1035 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1040 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1048 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1052 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1059 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1064 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1075 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1079 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1085 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1097 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1103 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1108 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1119 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1123 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1136 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1142 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1148 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1158 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80 S1181 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80 S1185 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80

22 S1189 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80 S1218 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80 S1223 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80 S1227 Træstruktur I Z1266 Kistebegravelse 1850-80 S1275 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1281 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1290 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1304 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1312 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1328 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1383 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1401 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1433 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1445 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1454 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1484 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1493 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1500 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1510 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1522 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1539 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1558 Træstruktur i Z1270 Kistebegravelse 1850-80 S1623 Træstruktur i Z1704 Kistebegravelse 1850-80 S1649 Træstruktur i Z1704 Kistebegravelse 1850-80 S1663 Træstruktur i Z1704 Kistebegravelse 1850-80 S1681 Træstruktur i Z1704 Kistebegravelse 1850-80 S1691 Træstruktur i Z1704 Kistebegravelse 1850-80 S1710 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1714 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1718 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1745 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1750 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1754 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1758 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1762 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1766 Træstruktur i Z1770 Kistebegravelse 1850-80 S1781 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1785 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1803 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1808 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1814 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1820 Træstruktur i Z1823 Kistebegravelse 1850-80 S1839 Træstruktur i Z1878 Kistebegravelse 1850-80 S1843 Træstruktur i Z1878 Kistebegravelse 1850-80 S100001 Træstruktur i Z1166 Kistebegravelse 1850-80

23 10 Fotoliste

Foto-nr Beskrivelse Set mod Dato Navn IMG_4432 ZT1166, Grøft 1 Ø 4.9.18 mbs IMG_4433 ZT1166, Grøft 1 Ø 4.9.18 mbs IMG_4434 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4435 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4436 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4437 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4438 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4439 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4440 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4441 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4442 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4443 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4448 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4450 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4451 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4452 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4453 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4454 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4457 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4458 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4460 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4462 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4463 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4464 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4465 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4467 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4468 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4469 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4470 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4471 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4473 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4475 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4476 ZT1166, Grøft 1 SØ 4.9.18 mbs IMG_4479 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4481 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4482 ZT1166, Grøft 1 - 4.9.18 mbs IMG_4486 ZT1266, Grøft 2 - 4.9.18 mbs IMG_4488 ZT1266, Grøft 2 - 4.9.18 mbs IMG_4491 ZT1266, Grøft 2 NV 4.9.18 mbs IMG_4492 ZT1270, Grøft 3 V 4.9.18 mbs IMG_4494 ZT1270, Grøft 3 - 5.9.18 mbs IMG_4495 ZT1270, Grøft 3 SØ 5.9.18 mbs IMG_4496 ZT1270, Grøft 3 SØ 5.9.18 mbs IMG_4497 ZT1270, Grøft 3 SØ 5.9.18 mbs IMG_4499 ZT1270, Grøft 3 - 5.9.18 mbs IMG_4500 ZT1270, Grøft 3 NV 5.9.18 mbs IMG_4505 ZT1612, Grøft 4 SØ 5.9.18 mbs IMG_4506 ZT1612, Grøft 4 - 5.9.18 mbs IMG_4507 ZT1612, Grøft 4 - 5.9.18 mbs IMG_4509 ZT1704, Grøft 5 - 5.9.18 mbs IMG_4510 ZT1704, Grøft 5 SØ 5.9.18 mbs IMG_4511 ZT1704, Grøft 5 V 5.9.18 mbs

24 IMG_4513 ZT1704, Grøft 5 - 5.9.18 mbs IMG_4514 ZT1704, Grøft 5 - 5.9.18 mbs IMG_4516 ZT1704, Grøft 5 - 5.9.18 mbs

IMG_4517 ZT1770, Grøft 6a - 6.9.18 mbs IMG_4520 ZT1770, Grøft 6a - 6.9.18 mbs IMG_4521 ZT1770, Grøft 6a - 6.9.18 mbs IMG_4522 ZT1770, Grøft 6a - 5.9.18 mbs IMG_4525 ZT1770, Grøft 6a - 5.9.18 mbs IMG_4530 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4531 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4532 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4534 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4535 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4536 ZT1823, Grøft 6b - 6.9.18 mbs IMG_4537 ZT1823, Grøft 6b SØ 6.9.18 mbs IMG_4538 ZT1823, Grøft 6b NV 6.9.18 mbs IMG_4529 ZT1873, Grøft 7 SØ 6.9.18 mbs IMG_4539 ZT1873, Grøft 7 NV 6.9.18 mbs IMG_4540 ZT1873, Grøft 7 NV 6.9.18 mbs IMG_4542 ZT1873, Grøft 7 - 6.9.18 mbs IMG_4545 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4546 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4548 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4553 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4556 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4557 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4558 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4559 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4561 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4565 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4566 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4569 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4576 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs IMG_4577 Åben Udgravning Arrangement - 6.9.18 mbs

25 11 Oversigtsplan