ÅRSSKRIFT 2007 NØRREBRO LOKALHISTORISKE FORENING OG ARKIV Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag i FORENING OG ARKIV måneden på Biblioteket Blågården mel- lem kl. 7-9, eller efter aftale, undtagen Nr. , februar 008 i juli og august måned, hvor vi holder ISSN: 90-04 sommerferie. Redaktion: I øvrigt kan man henvende sig i Foreningens bestyrelse. bibliotekets åbningstider: Adresse: Mandag-torsdag kl. 0-9 Biblioteket Blågården, Fredag kl. 3-7 Blågårds Plads 5, Lørdag .4-30.9 kl. 0-4 00 København N. Lørdag .0-3.3 kl. 11-5 Telefon: E-mail: 35 37 8 00 [email protected] Foreningens bestyrelse: Hjemmeside: Formand: www.noerrebrolokalhistorie.dk Karsten Skytte Jensen 35 83 8 7 Forside: Allersgade set mod Dagmarsgade tegnet Næstformand/sekretær: den 8. maj 945 af overassistent Frands Pernille Grouleff Poulsen Th. Frandsen. 50 56 46 0 (Det kongelige Bibliotek). Kasserer: Ingrid Bøvith 35 83 8 7 Bestyrelsesmedlem: John Dickov 40 83 7 08 Bestyrelsesmedlem: Tonny Svanekiær Årsberetning 2007 Af Karsten Skytte Jensen Foreningen/bestyrelsen Ivan Larsen fortalte om kirkens historie, På generalforsamlingen den 9. marts Uwe Brodersen fra Nørrebros Handels- var John Dickov på valg til bestyrelsen. forening fortalte anekdoter fra det gamle John var villig til genvalg og blev valgt Nørrebro, og John Dickov fortalte om for en to-årig periode. Som nyt medlem barnemordersken fra Jægersborggade. af bestyrelsen blev Tonny Svanekiær foreslået og efterfølgende valgt. Den 3. maj og 9. august havde vi byvandringer i Mimersgade-kvarteret Else Roos blev genvalgt som revisor. med temaet: Nørrebros fabrikker og ar- Det samme gælder revisorsuppleanten bejdsliv ved Karsten Skytte Jensen. Lis Melander. Den 7. juni og 6. september havde vi Bestyrelsens arbejde har først og frem- byvandringer i Mimersgade-kvarteret mest været koncentreret om aktiviteter og med temaet: Hus og hjem ved Pernille arrangementer. Der er i årets løb afholdt Grouleff Poulsen. i alt 8 bestyrelsesmøder. Turene, der var velbesøgte, var arrangeret Foreningens medlemstal er stabilt. Pr. i samarbejde med Områdefornyelsen i januar 008 havde vi 3 medlemmer Mimersgadekvarteret. heraf 3 forenings- og virksomhedsmed- lemmer. De fleste nye medlemmer har vi Efterfølgende bliver der udarbejdet en fået via hjemmesiden. guide, med forslag til ture man på egen hånd kan gøre i kvarteret. Arrangementer og aktiviteter Den 7. februar fortalte Karsten Skytte Den 9. juni holdt Karsten Skytte Jensen Jensen om Nørrebros historie gennem et billedforedrag om Nørrebros historie næsten 300 år. Billedforedraget blev for Projekt Rabarberlandet. holdt i Tagensbo Kirkes menighedslo- kaler. Traditionen tro deltog vi i de Kulturelle Markedsdage, der i år fandt sted den . Den 8. februar deltog vi i et velbesøgt og . september. Vores nye udstilling arrangement i Stefanskirken. Sognepræst om Nørrebros industri tiltrak mange in- 3 teresserede og vi solgte mange bøger og nille Grouleff Poulsen og Karsten Skytte postkort. Kaffen og småkagerne var ven- Jensen fortalte om Kai Nielsens skulptur- ligst sponsoreret af Svanekiær Service. er på Blågårds Plads. Arrangementerne fungerede godt og var velbesøgte. Den 7. oktober havde vi en rundvisning i Grundtvigs Kirke. Organist Thomas I årets løb har vi haft en del henvendelser Viggo Pedersen viste rundt og fortalte le- med spørgsmål om lokalhistorie. Som vende og vidende om kirkens spændende regel kan vi hjælpe med oplysninger eller historie. Foruden selve hovedskibet så vi henvisninger. En del har ønsket at se et krypten og tårnet, hvorfra vi kunne nyde bestemt billede i vores billedsamling. Vi en storslået udsigt over byen. Vi havde har over 3000 fotos og arbejder på at gøre inviteret vores naboforening, Lokalhi- en del af dem tilgængelige på hjemme- storisk Selskab for Brønshøj, Husum og siden. Indtil da er man velkommen til at Utterslev, med til dette arrangement. besøge arkivet. Den 0. november holdt Karsten Skytte Vi har fået genoptrykt serie af vores Jensen et billedforedrag om Nørrebros “gamle” postkort, således at vi nu er historie i Kapernaumskirken. leveringsdygtige i alle 3 serier, ialt 30 forskellige motiver fra det gamle Nør- Fra og med september 007 ændrede vi rebro. Kortene kan købes for 50,- kr. pr. vores åbningstid for publikum fra lørdag serie ved henvendelse til foreningen eller til mandag mellem kl. 7-9. på Biblioteket Blågården. For at gøre opmærksom på den nye åb- Den populære plakat med “sporvognen i ningstid holdt vi en række arrangementer Rantzausgade” er tæt på at være udsolgt på Biblioteket Blågården. Vi bød de og vi har derfor fået genoptrykt den. Den besøgende på kaffe og kage samt solgte kan fås ved henvendelse til foreningen og bøger og postkort. Desuden var der en koster 50,- kr. En lille udgave af plakaten byvandring på Indre Nørrebro ved Per- kan ses på bagsiden af dette årsskrift. Husk Ny åbningstid: Arkivet har åbent den første mandag i måneden kl. 7 - 9 4 Københavns Hesteskofabrik Af John Lund Disse erindringer er skrevet af John Lund, født og opvokset i Frederik d. 7.s Gade på Nørrebro. John Lund, som i dag er 67 år, arbejdede på fabrikken som arbejdsdreng i 1950’erne. Jeg mener bestemt, vi lavede 0.000 også at forklare, hvordan de mange sko hestesko om dagen, hvoraf hovedparten blev lavet. gik til Belgien. Jeg fik fortalt at en hest kunne slide en sko op på 4-5 dage. Jeg Først stod der udenfor en ”klippema- husker det af den simple grund, at jeg skine”, som i mine øjne var noget af et syntes, det lød fuldstændig utroligt. monster, hvis man kan sige sådan. Jeg var så bange for at komme i nærheden af Inde i hallen var der to rækker maskiner, den. Tænk, der stod to mand hele dagen som larmede helt utroligt. Jeg skal prøve og klippede lange 6-8 meter længder af Københavns Hesteskofabrik lå på Tagensvej nr. 7 (nuværende nr. 47). (Foto ca. 1900, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv). 5 Interiør fra Københavns Hesteskofabrik. Tegningen er fra 1880’erne, men der har nok ikke set meget anderledes ud, da John Lund arbejdede på fabrikken. jern, de blev klippet over kolde, og jeg rækker maskiner var i gang samtidig, det var målløs. ”Gung, gung”, sagde det hele var til gengæld almindeligt. dagen, og de havde målene, de største var -5 millimeter tykke og længden var Jeg skal kort fortælle, hvordan heste- vel omkring 30 cm afhængig af hvilken skoene blev lavet. De omtalte afklippede størrelse sko, der skulle laves. længder blev varmet op i store ovne ude bagved, og var til sidst helt hvidglødende. Borgerstuen lå mod den side, som var De blev så pillet ud af en mand med ind mod Thorsgade, og midt på den store skærm for øjnene og en tang på omkring grund lå maskinhallen, med alle dens 3 meter. Han lagde et halvt hundrede larmende maskiner og de store aksler stykker på et stålbord og så gik han væk, hen over loftet, hvorfra alle maskinerne da det var for varmt, når lågen i ovnen var blev drevet med remtræk, utrolig gam- åben. Der stod så en dreng og svedte med meldags set med nutidens øjne. Der var alle de gloende stykker jern kun en hel til fire rækker maskiner, som skoene blev en halv meter fra kroppen. Han skulle så lavet på. Jeg startede med at stå ved en tage et stykke af gangen og skubbe det maskine, der hed: ”Højre Rids i Række ned ad vinkeljernet, til det kom ned til ”. Jeg har aldrig oplevet, at mere end to den første valse i den store maskinhal, 6 og arme os hvis der ikke var fart nok Næste fase var så at bukke det i en vinkel, på jernet, og valsemanden selv skulle så det lignede en tøjbøjle, og ”optåen” hente det et stykke oppe ad vinkeljernet. blev også skubbet frem. ”Optåen” var den Så råbte og skreg han, og jeg var i beg- opsats, som sidder helt fremme på skoen, yndelsen rædselsslagen. Det skubberi så den ikke glider tilbage på hestens hov, gav os alle sammen dårlige håndled og når hesten sparker fremad. Så blev der mange smer-ter, så nogen gange brugte lavet en rille og huller, henholdsvis Højre vi den anden hånd. Vi svingede så mod- og Venstre Rids, og jeg stod i lange tider sat rundt med det gloende jern, og vi var ved Højre Rids. mere eller mindre livsfarlige at komme i nærheden af. Efter operationen ved ”min” maskine, efter ”optåen” var bukket til, så skulle Vores sokker og bukser var konstant skoen bukkes i den endelige bue. Herefter hullede af glødeskaller og vores hænder var hesteskoen stort set færdig rent forar- og vriste var altid fyldt med brandsår, bejdningsmæssigt. utroligt man tillod det, men det var jo i gamle dage, hvor mange arbejdspladser Vi drenge havde jo ikke ret mange pauser, var noget farligere end i dag. udover dem vi selv skaffede os. Men vi kunne for eksempel trække lidt i det Så blev jernet, af en dreng, stukket gen- håndtag, der trak det brede bånd oppe fra nem igennem et hul i væggen og skubbet loftet, og som drev maskinen rundt. Der ned ad vinkeljernet, som nok var omkring var to brede hjul, det som trak og det neu- ,5 – 3 meters penge, det gav så første trale, som vi trak over på, når maskinen mand i rækken mulighed for, at han ikke skulle køre, men stadig løb rundt. kunne begynde processen. Gjorde vi det med et lille ryk, så røg hele lortet ned over os, og smeden råbte og Fra ovnene blev de valset på begge sider, skreg. Det tog vel omkring 0 minutter så de blev lidt længere og smallere. Så at lave det, så derved fik vi drenge en blev de valset på den flade side af en kærkommen pause.