ÅRSSKRIFT 2010

NØRREBRO LOKALHISTORISKE FORENING OG ARKIV

 Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første mandag i FORENING OG ARKIV måneden på Biblioteket Blågården mel- lem kl. 17-19, eller efter aftale, undtagen Nr. 24, februar 2011 i juli og august måned, hvor vi holder ISSN: 1902-0422 sommerferie.

Redaktion: I øvrigt kan man henvende sig i Foreningens bestyrelse. bibliotekets åbningstider: Adresse: Mandag-torsdag kl. 10-19 Biblioteket Blågården, Fredag kl. 13-17 Blågårds Plads 5, Lørdag 1.4-30.9 kl. 10-14 2200 København N. Lørdag 1.10-31.3 kl. 11-15 Telefon: 35 37 82 00 E-mail: [email protected] Foreningens bestyrelse: Formand: Hjemmeside: Karsten Skytte Jensen www.noerrebrolokalhistorie.dk 22 92 14 05 Forsidebillede: Næstformand: Nørrebrogade ved Fælledvej (th.), Anja Sandreid postkortfoto omkring 1910. 26 15 83 60 Hjørneejendommen til højre med tårnet blev opført 1897. Ejendommen kaldtes, Kasserer: uvist af hvilken grund, for “Nordborg”. Ingrid Bøvith Ved det lave hus til venstre opførtes se- Bestyrelsesmedlem: nere den katolske Sakramentskirke, som Tonny Svanekiær blev indviet i 1917.

Bestyrelsesmedlem: Vivi Christensen

Bestyrelsesmedlem: John Dickov

 Årsberetning 2010 Af Karsten Skytte Jensen

Foreningen/bestyrelsen af med at høre om nogle uhyggelige og På generalforsamlingen den 16. marts makabre mordsager. Alt i alt en udbyt- var Vivi Christensen og Karsten Skytte terig eftermiddag for de 25 deltagere. Jensen på valg til bestyrelsen. De var Vi havde desuden lejlighed til at se et begge villige til genvalg og blev valgt power-point show med billeder fra det for en to-årig periode. Pernille Grouleff gamle Nørrebro. Billederne var stillet Poulsen var ligeledes på valg, men øn- til rådighed for Politimuseet af vores skede ikke genvalg. Formanden takkede forening i anledning af Fælledvejens Pernille for hendes store engagement og politistations 125 års jubilæum. arbejdsindsats gennem 8 år i bestyrelsen. Anja Sandreid blev forslået som nyt be- Den 6. maj deltog vi i et arrangement i styrelsesmedlem og efterfølgende valgt. Lygten Station med John Nielsen, der har haft sin gang på Lygten Station siden Else Roos blev genvalgt som revisor. begyndelsen af 1960’erne og har taget en Det samme blev revisorsuppleanten Lis masse fotos fra den tid. Billedforedraget Melander. var arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev. Siden sidste generalforsamling har der været afholdt ialt 7 bestyrelsesmøder. Den 29. maj havde Karsten Skytte Jensen en byvandring på Indre Nørrebro for en Gennem 2010 har medlemstallet været gruppe tidligere elever fra Sjællands- stabilt. Pr. 1. januar 2011 havde vi 132 gades skole. medlemmer. Vi er taknemmelige for vore trofaste medlemmers støtte og håber at Den 31. maj fortalte Uwe Brodersen der også fremover, ved god omtale af og Karsten Skytte Jensen historier og foreningens aktiviteter, vil blive en god anekdoter fra det gamle Nørrebro for en tilgang af nye medlemmer. propfyldt Stefanskirke. Foredragets tema var: “Latriner og kloaker på Nørrebro”. Arrangementer og aktiviteter Den 27. februar var vi på rundvisning i Den 4. og 5. september deltog vi for 10. Politihistorisk Museum. Guiden gav os gang i Kulturelle Markedsdage i Nørre- et interessant og levende indblik i poli- broparken. Foruden postkort, plakater og tiets arbejde gennem tiden og vi sluttede bøger, kunne vi i år præsentere en lokal-

 historisk kalender for 2011, som vi solgte gulve” var titlen på et foredrag den på Markedsdagene med rabat. Vejret var 16. november, hvor Preben Svanekiær fint og der var god søgning til vores bod, fortalte erindringer fra et spændende og hvor mange så vores plancheudstilling aktivt liv. og fik en kop kaffe og en lokalhistorisk snak. Vi har nu fået professionel hjælp til at scanne størstedelen af vores billedsam- Den 12. september havde vi en arkitek- ling, ialt 1748 billeder. Derefter skal tonisk byvandring med historikeren Nina vi indtaste oplysninger om hvert enkelt Søndergaard, der viste rundt og fortalte billede. Når dette arbejde er gjort, vil det om nogle af Nørrebros mange festlige være langt nemmere at finde et bestemt facader. Der var god tilslutning til turen, billede i arkivet. Det er desuden planen ca. 25 deltagere. at gøre en del af billederne tilgængelige på nettet. Den 16. september deltog vi i et møde arrangeret af Nørrebro Lokaludvalg. I årets løb har venlige mennesker skæn- Karsten Skytte Jensen fortalte om Nør- ket eller lånt os materiale, hvilket vi er rebros historie udfra gamle billeder og taknemmelige for. Derudover har vi mod- Randi Luggin fortalte om beboerforenin- taget to store afleveringer, nemlig en del gen Røde Rose, der var aktiv på Ydre arkivmateriale fra Badefunktionærernes Nørrebro i 1970’erne og 80’erne. Fagforening og materiale fra projektet ”En historiefabrik” ved Morten Bencke. “Fra det mørke Nørrebro til de bonede (Se artiklen side 37).

Send en hilsen fra Nørrebro Foreningen har genoptrykt i alt 40 forskellige Nørrebro-postkort fra perioden ca. 1900-1930. Kortene sælges for 50,- kr. for 10 stk. og de kan fås ved henvendelse til foreningen eller på Biblioteket Blågården. Alle kortene kan ses på vores hjemmeside: www.noerrebrolokalhistorie.dk

 En Nørrebrodreng vokser op Af Leif Ziegler

I Årsskrift 2009 bragte vi andet afsnit af Leif Zieglers barndomserindringer. Her følger så det tredie og sidste afsnit fra 1950’ernes og 60’ernes Nørrebro.

Hjemmet (ca. 1956) et klædeskab helt op til loftet, hvori der Derhjemme i stuen var de røde møbler var skydelåger. Det store spisebord med blevet ombetrukket til grønne, og vi de fire stole inde fra stuen blev sat henne havde fået et gråt/rødt vendetæppe. Vi ved vinduet. havde haft en stor jernlysestage, der stod på tre ben. Den var ca. en meter høj, og I køkkenet fik vi linoleum på gulv og beregnet til et lys på en tykkelse af fem køkkenbord. Vi fik et hvidt gaskomfur centimeter. På denne var lagt en hæklet og låsen til pengeboksen ved gasmåleren dug og et askebæger, og gjorde nytte blev taget af. Nu kom gasmanden bare som sådan i mange år. Den blev skiftet og læste måleren af, og så fik vi en reg- ud med et standeraskebæger i mahogni ning senere. Vi skulle dog fortsat putte og derpå lå en løve i kobberfarve. Vi en femogtyveøre i for at få gas, men fik nyt hvidt tapet med guldstjerner og rødt tapet med striber ved vinduet. Ved radioen blev en svinglampe sat op. Den gamle standerlampe blev malet hvid og sat ind i soveværelset, og i stuen fik vi en ny med tre slangearme, hvor der var en rød, gul og grøn skærm. Vi fik også et nyt mahogni-kakkelbord, hvortil min mor strikkede små “sokker”, så benene ikke blev beskadiget. Det gamle sattes ind i soveværelset.

I soveværelset havde vi skilt os af med dobbeltsengen, klædeskabet, toiletmøb- let og det gamle spisekammerskab. Min søster og jeg havde fået en rødstribet sovesofa hver. Min mor og far havde fået en grå sovesofa til at trække ud. På væggen ud til køkkenet var blevet bygget Gasmåler med boks til mønter.

 nu brugte vi den samme mønt. Der var blev lukket, og Oscar Møller udvidede så købt en varmtvandsbeholder, som sin installationsforretning til også at om- var blevet sat op henne ved vinduet. fatte dette lokale. Der var så en dag, han Der blev monteret en ekstra hane og skulle lave nogle installationer hos vores en masse vandrør, der førte vandet ind underbo, som hed fru Elbum. Fru Elbum og ud af beholderen. Oscar Møller blev havde en hjemmeboende datter, der hed tilkaldt for at klare el-installationen. Han fru Kaiser, og det endte med at Møller og fik også trukket ledninger og tilsluttet datteren flyttede sammen et eller andet varmtvandsbeholderen, men da der blev sted, og Møller solgte sin forretning. tændt, buldrede det ude ved måleren og al strømmen var gået. Det viste sig, at han Livet i familien havde forbundet ledningerne forkert og Det min mor og far læste i var Aften- hele måleren var brændt sammen. Min bladet, Hus og Hjem, Berlingske Tidende mor ville ikke ringe til belysningsvæsenet og Det Bedste. Og af bøger var det Carit og forklare det med måleren, så det måtte Etlar. Der var så en dag Erik og jeg fandt Møller gøre. nogle gamle bøger oppe på loftet, og vi mente ikke, der var nogen, der ville savne Ejendommens liv dem. Bøgerne solgte vi så nede i gården Slikbutikken “Papegøjen” på Jagtvej på loppemarked, men det viste sig, at

Jagtvej set fra krydset Borups Allé / Rantzausgade. Postkortfoto fra 1950’erne.

 det var min fars Carit Etlar bøger, som så var kommet ud forbi Tuborg, skulle han nu havde mistet. Det har jeg siden vi betale en gang til. Vognen holdt ved måtte høre meget for. Os børn kikkede et stoppested og der blev sagt, at der i Fantomet, Hoppalong Cassidy, Kong var takstgrænse. Nogle steg af og resten Kylie, Knold og Tot, og Skipper Skræk, måtte betale en gang til. som dengang var ligeså stor som Ekstra Bladet er i dag. Jul Til jul havde vi altid en rød julestjerne Sommerferie i vinduet og kravlenisser på malerierne. Som dreng var jeg altid på sommerferie Vi holdt jul sammen med min onkel hos min mormor og morfar, som boede Peder og moster Else, som havde to i Nexø på Bornholm. I byen boede også drenge, mine fætre Jan og Ole. Der var et par af mine morbrødre med deres stor aldersforskel på de to, og Ole, som familie, så jeg rendte meget rundt i den var den ældste, kom tidligt ud og sejle, lille by. Min morfar var styrmand på en af så han var sjældent med juleaften. De Østbornholms Dampskibsselskabs både, boede i Rantzausgade nr. 42 A oppe på så vi kom gratis derover. Da min morfar 4. sal inde i passagen. Jeg mindes at der blev ældre og han holdt op som styrmand, altid var godt lunt, måske fordi Peder måtte vi betale. Senere da “Østbornholm” var havnearbejder og kunne få koksene holdt op med at sejle med passagerer, billigt. Ellers var der pyntet godt op med måtte vi med “66 Bådene” til Rønne og juletræ og godter. Vi fik enten flæskesteg videre derfra til Nexø med tog. eller and, og så fik vi nisseøl blandet med citronvand. Kastede man et blik ud af I de første år i skolen fik jeg kort til Ga- køkkenvinduet, så man ned på en kæmpe briel Jensens Ferieudflugter, og vi skulle plads, der var fyldt op med gammelt jern. se efter i avisen hvornår og hvor, jeg Denne jernhandler havde indkørsel fra skulle møde. Jeg kom så på en udflugt Rantzausgade nr. 40. sammen med andre børn til Husum fort, Julebæk nord for Helsingør og mange Mellem jul og nytår var jeg tit med min andre steder. far i Nors, mellem Thisted og Hanstholm, hvor hans plejeforældre boede. Efter at Ture i omegnen havde solgt gården, havde de et lille hus et Var det fint vejr, og Erik og jeg ville til godt stykke fra byen oppe på en skråning. stranden, cyklede vi ud til Charlottenlund Turen derover foregik med D.F.D.S.s eller Bellevue. Hvis vi tog sporvognen, både fra Kvæsthusbroen, hvor jeg blev skulle vi med linie 18 og have en om- sendt i forvejen op ad landgangsbroen. stigning. Den kørte så ud til Svanemøllen, Min far kom så senere om bord, så ham hvor vi skulle skifte til linie 14. Når vi der så efter billetter, troede jeg hørte til

 nogle andre rejsende, og at der var blevet der skete ingen uheld af den slags. Der betalt for mig. Vi kom så til Ålborg, hvor blev dog i en pause kørt en stor bus, med vi tog en skinnebus til Thisted, og videre røde kors mærker på, op på land. Jeg stod derfra med bus til Nors, hvor vi mange og så på sammen med min far og søster gange skulle af og skubbe, så bussen i stærk kulde og frøs meget om fingrene. kunne forcere snemasserne. Min far sagde, at jeg skulle tage noget sne op i hænderne og ligesom vaske Jeg kan huske, at jeg fra huset og ned hænderne i sneen. Jeg syntes det lød helt på vejen og videre ned på en baneover- vildt, for så kom jeg da til at fryse endnu skæring susede afsted på en lille kælk. mere. Jeg tog imidlertid mod til mig og Der var hverken blinklys eller bomme prøvede, og det hjælp faktisk, og jeg fik ved jernbanen, men bare en stander med lidt varme i fingrene. et kryds, der viste at her kørte der tog. Der var også en vinter, min søster og jeg Jeg kælkede meget her og der kom også legede bjergbestigning ude i køkkenet. tit tog, men der skete aldrig noget. En Der var nogle gæster inde i stuen, og vi dag kom der en kane forbi med en dreng var ude i køkkenet. Jeg gik så oppe på bagefter på en kælk. Jeg spurgte om jeg køkkenbordet og faldt over røremaskinen måtte komme med. Det måtte jeg gerne, og faldt ned og slog tænderne igennem så jeg bandt også min kælk bag på kanen, læben. Lægen sagde, at der ville gå frost og fik således en tur rundt i oplandet. i læben, hvis jeg kom ud, så det var småt Min snor til kælken var lidt mør, så med udgang den vinter, indtil at såret den knækkede flere gange. De måtte så var helet. standse hesten, og jeg bandt en knude på snoren, før vi kørte videre. Sygdom En anden gang havde jeg fået ondt i øret, Vinter men jeg tænkte, at det nok gik over af sig Jeg syntes, det var så koldt om vinteren, selv. Om aftenen skulle vi i Lorry, som og gik altid og frøs uanset hvor meget var et fint sted ude på Frederiksberg. Der tøj, jeg havde på. Det var så koldt, at kom vi til at sidde helt oppe ved orkestret, man kunne gå på Søerne. Der blev så sat og de truttede lige ind i mit dårlige øre et rækværk op ved Dronning Louises med en trompet. Det endte med at en Bro, for her var isen tynd, men på resten læge måtte punktere øret, da jeg havde af Peblingesøen kunne man gå og løbe fået mellemørebetændelse, og det fik jeg på skøjter. Et år var der motorløb og det tre gange som dreng. foregik på Sortedamssøen. Racerbilerne for rundt på søen, og isen blev fræset op Nytår i svingene. Jeg tænkte, at isen snart ville Nytårsaften skød jeg med hundepropper. være så tynd, at bilerne røg igennem, men Man kunne købe nogle propper, der var

 udhulede og sad fast på et stykke pap mor og far?”, jeg pegede hen på nogle og med krudt indeni. Jeg havde så en mennesker og sagde at de var der henne, pistol, som jeg trykkede ned over prop- og blev så løftet op. Jeg fik nu en dejlig pen og brækkede den af. Nu sad proppen køretur til Grønttorvet. Min far, der var i pistolmundingen, og når jeg skød af, vokset op på en gård i Jylland, var Ven- var der et søm, der gik ind i proppen og stremand, og han blev noget fortørnet, aktiverede krudtet, så det gav et ordentlig da han fik at vide at jeg var kørt med brag. Ellers havde jeg enøres-kinesere, Kommunisterne til Torvet. som var bundtet sammen i en portion på hundrede. Når disse blev skudt af på én 4. maj gang, knaldede de ligesom en skrubtusse. Den 4. maj havde vi stearinlys i vinduet Ellers var der kanonslag i alle størrelser, ud til gaden om aftenen. Når man kørte og nogle af dem gav nogle store brag. Jeg en tur på Nørrebro og kikkede ned ad har fået revet en negl af med et kanonslag, sidegaderne, var der lys i næsten et hvert og en raket røg op i hovedet på mig, så jeg vindue, og det gav en helt speciel stemn- fik en rød streg hen over øjenlåget, men ing. I 1955 var der på denne dag et stort ellers har jeg ikke haft nogen skader. festfyrværkeri ved Peblingesøen.

Kongens fødselsdag Skt. Hans Den 11. marts var det Kongens fødsels- Skt. Hans aften var vi ude hos min faster dag og skolebørnene havde fri fra skole. Gurli og onkel Arne i deres kolonihave, Der var så flag oppe på skolen og hos som lå ved Utterslev Mose. Der var så et Andrade, der boede i nr. 11 på første sal. stort bål, som vi hyggede os med. Han var maler og havde en flagstang fra sit vindue og skråt ud i gaden. Jeg var Rundskuedag således altid hjemme hos min mor, som En gang om året var det Rundskuedag også har fødselsdag den 11. marts. og min far købte som regel et hæfte, så vi kunne komme ud og se de forskellige 1. maj virksomheder. Det var sjovt at komme Den første maj var der fest i Fælledpar- over på bryggeriet Stjernen og drikke ken og optog til Grønttorvet, som i dag sodavand og se på hestene. hedder Israels Plads. Der blev så kørt rundt i byen med lastvogne, hvor børn Dyrskue blev sat op på, og de voksne marcherede Der var også dyrskue på Bellahøj en gang så bagefter til Grønttorvet med faner og om året. Så gik vi ned til Rantzausgade musik. Så var det at jeg ville køre med og tog “linie Buh”, som var en linie 8, lastvognene, og gik hen og ville løftes op. der i stedet for ottetallet havde fået skiftet De spurgte mig så: “Jamen, hvor er din skiltet ud med et billede af et kohoved.

 Odeonbiografen på Fælledvej, postkortfoto fra 1950’erne.

Med den kørte vi så op til hjørnet af til Metropol på Strøget. Da vi var blevet Hulgårdsvej og Borups Allé, hvor der var noget større, tog vi ind til Nørreport Bio endestation med en sporsløjfe. Vi gik så og så Lemmy-film. ind og så på alle de flotte dyr, traktorer og andre landbrugsmaskiner. Min søster I Folkets Hus på Jagtvejen gik min søster Biograferne til dans, og det var jeg og min mor oppe Den nærmeste biograf var Colosseum og se på. Vi kunne stå på en balkon og ved Runddelen. Når man skulle se en overvære hele danseriet. Jeg selv ville eftermiddagsforestilling, var der altid ikke gå til dans, næh, det skulle jeg ikke en lang kø, som gik langt ned ad Jagtve- nyde noget af. jen. Andre biografer vi kom i var Nora Bio og Nørrebro Bio, som begge lå på Ungerne var aldrig med Nørrebrogade, og så var der Fasan Bio Selv om min søster var ældre end jeg, var på Nordre Fasanvej. Desuden var der det altid hende, der var bange for at være Roxy på Godthåbsvej, Regina på H.C. alene hjemme. Min mor og far var tit ude Ørstedsvej og Odeon på Fælledvej. på besøg om aftenen. De havde alle deres Hvis vi ville se juleshow, skulle vi ind søskende og en stor vennekreds, hvor der

10 var fødselsdag eller bare noget komsam- huske, men festligt har det været. men eller fest. Min mor og far talte tit om, hvor sjove disse fester var. Det var tit de Min søster og jeg var aldrig med til nogen skulle være klædt ud, eller også blev de af festlighederne. Det gjaldt naturligvis det, når de mødte op på adressen. Det var også vores fætre og kusiner. Vi var heller også tilfældet til en spøgelsesfest, som ikke med til de andres konfirmationer. Helmut og Grethe holdt. Der var kommet Det foregik på den måde, at det var et anonymt brev, som var sort og brændt konfirmanden plus søskende, og så hele i kanten, hvorpå der stod, at de skulle forældrenes omgangskreds, der var med møde op en bestemt aften, men ikke hvor til festen. Til min konfirmation var der det var. Der stod også, at de skulle ringe dog en undtagelse. Erik var med, han var på et telefonnummer en bestemt dag og på det nærmeste blevet adopteret af min inden for et bestemt tidsrum. Da de så mor og far og deltog i stor udstrækning i ringede op, var der en dyb stemme, der familien Zieglers måltider. sagde: “Holsteinsgade 12”. Så var de klar over hvem, der stod bag spøgen. Da Min mor havde også sammen med nogle de så mødte op på adressen den aftalte af ”damerne” en strikkeklub, hvor de dag, blev de mødt af Helmut og Grethe i samledes en gang om ugen. Når min far entreen, hvor de fik et hvidt klæde over så kl. 22 havde fri fra Hovedbanen, tog sig, hvor kun hovedet var frit. Der fik de han over til strikkeklubben, hvor han så til gengæld en sort hætte på, der gik op samledes med de andre mænd, der også i en spids, og hvor der var klippet huller var kommet for at hente deres koner. til øjnene. Der var også klippet ud ved Min søster var som sagt meget bange munden, men her var så sat noget sort for at være alene hjemme, og hun havde stof for. De fik så besked på at gå ind i et nogle gange redskaber med i seng, som værelse, men de måtte ikke sige en lyd. hun kunne forsvare sig med. På hoved- Herinde i halvmørke sad så nogle andre, døren havde vi en Rukolås med en vrider som de ikke vidste hvem var. Min mor har indenfor, og min søster kunne finde på fortalt mig, at der var nogle der røg, og at vække mig midt om natten, for at jeg her kom røgen ud af hullerne til øjnene. skulle gå ud og se om denne vrider ikke Da de så var blevet samlet alle sammen havde bevæget sig lidt, for hun havde kom de ind i en større stue, hvor væggene bestemt hørt noget ude ved døren. var beklædt med brædder, hvor der var Det skete også at min mor og far holdt firkantede huller med jerngitter for. Der nogle fester og noget selskabelighed hos var så lys bag brædderne, som kom ud af os i Husumgade. Så blev vi lagt i seng, og hullerne, hvor der var store spindelvæv der kunne vi ligge og høre på tumulten med kæmpe edderkopper i. Der var også inde i stuen og køkkenet. meget andet sjovt, som jeg ikke kan

11 Biblioteket gave, det var et brugt grønt Märklin, der Vi kunne låne bøger på skolen og tage kørte ved hjælp af luftledninger. Når jeg med hjem, men deres udvalg var begræn- syntes jeg havde råd til nogle skinner set. Så hvis vi rigtig skulle låne bøger, eller andet tilbehør, gik turen til Borrit skulle vi op på kommunebiblioteket, på Runddelen eller også til Thorngreen som lå i Stefansgade nr. 9. Når man kom på Strøget. hen ad gaden, passerede man et lille gult hus, som lå et stykke ude på fortovet. Livet i gaden Derefter var der et rødt stakit, hvor der I Husumgade forsvandt lygtetænderen. var en have med træer og en flagstang i Man havde fået konstrueret en anordning, midten. Bagerst i denne have lå et gult som blev sat på alle lygtepælene, så der hus, og det var biblioteket. kunne tændes centralt for lyset. Senere blev der boret huller i ejendommene og Legetøj (ca. 1957) spændt wirer ud over gaden hvorpå led- Jeg havde fået et andet elektrisk tog i ningerne blev trukket og el-lamper sat op

Husumgade set fra Jagtvej mod Stefansgade. Ejendommene i gaden er opført omkring år 1900. (Foto ca. 1950, Københavns Museum).

12 Asfaltarbejderne holder en velfortjent frokostpause, foto fra 1950erne. i midten af gaden, og så blev de gamle Ejendommen gaslygtepæle gravet op. Så en dag kom Ejendommen i Husumgade 9 til 13 der en mand med en underlig maskine, skulle “forbedres”. Der kom linoleum der larmede forfærdeligt. Det var en stor på hoved- og køkkentrappen og lys i benzindrevet motor på fire hjul, der hejste kælderen. Vores store pulterkammer en tungt lod et stykke op i luften, og derpå blev konfiskeret, da det skulle indrettes faldt loddet ned igen på jorden. Der var så til lejligheder, og hovedtrappen blev ført et bræt i toppen der kørte på nogle ruller en etage længere op. I opgangen nr. 9 for at styre loddet. Han startede oppe ved var der nu 12 lejligheder, nr. 11 havde Stefansgade med at hamre brostenene ca. 10 og i nr. 13 var der 11. I alt var der 33 5 cm længere ned i jorden. Da der var lejligheder i ejendommen efter ombyg- gået nogle uger, var han nået helt ned ningen. Tørreloftet blev formindsket til til Jagtvejen, og så var han færdig med en tredjedel, og resten blev omdannet Husumgade og blev sendt hen i en anden til rum eller skabe, hvor hver lejer fik et gade. Der gik kun kort tid, så blev der hvert. Den store aflåste, murede bygn- parkering forbudt i gaden, og kommunen ing i gården blev lejet ud til en sliber, og kom og asfalterede gaden. alle cyklerne smidt ud. Der blev taget en

13 stor bid af haven og der lavet cykelskur. måtte komme ind og se fjernsyn, sagde Ligeledes det skur hvor skraldebøtterne Emil, at det var ikke så godt, for de havde havde stået blev revet ned, og der kom gæster. Erik og jeg gik noget slukøret cykelskur i stedet. Skraldebøtterne blev hjem igen. Nogle dage efter talte vi med nu placeret i det fri ved plankeværket til Eriks moster i Borthigsgade, og hun blev nabogården 15-17. Der blev sat lås i alle noget fortørnet, da hun hørte, vi ikke hoveddørene og porten, og alle lejere fik måtte komme ind og se fjernsyn, for ”det udleveret en nøgle. Seidenfaden var død var kun os, der var der” udbrød hun. og Mortensen, der boede i nr. 13, 1. tv., var blevet ny vicevært. Hans kone blev Fjernsyn og grammofon mere og mere syg, ja vi sagde hun blev Senere fik vi også fjernsyn. Det var et mere og mere tosset. Det tog meget på stort “Jensen” fjernsyn i teaktræ med Mortensen, så da han havde fået indrettet højttaler i højre side og en stor glasrude den gamle vaskekælder til et værksted, foran den egentlige skærm. Vi kunne nu opholdt han sig meget dernede. Her sidde hjemme og se Kvit eller Dobbelt hyggede han sig helt alene med noget med Svend Pedersen. Der var også pro- sprut. grammer med doktor Lieberkind, som fortalte om dyr, og der var farmaceuten Lejligheden Svend Holm, der forklarede hvordan Oppe hos os havde vi fået skiftet isskabet man kunne tage pletter af. Og så var der ud med et køleskab af mærket “Thorsen”. musikindslag, der hed Pladeparade, med Krystalisværket på Frederiksberg fik Otto Leisner. Vi havde også fået en rød mindre og mindre at lave og blev lukket rejsegrammofon, hvorpå vi kunne spille i 1965. Min far kendte en masse slagtere vores plader, og den kunne også spille fra sit job, og det blev en hel tradition at plader med 45 omdrejninger. Så skulle Viltoft, som min far kendte fra Hoved- man dreje pickuppen en halv omgang, banen, skulle komme til os hver lørdag og dreje en knap hen på 45, så nu blev med kød. Så det nye køleskab var altid der købt plader med Pat Boone og Otto fyldt op. På dørene i lejligheden blev der Brandenburg. sat masonitplader på, så de blev nem- mere at male. Vi syntes også det så mere Skolen moderne ud. Da jeg gik i 5. klasse skulle vi op til en prøve, for at de se om vi egnede os til Eriks familie at komme i mellemskolen, hvorfra der Hvis vi skulle se fjernsyn, skulle vi ud på så var adgang til realen og studenter- nogle kaffesaloner, eller også tog vi over eksamen. Der var to 5. klasser og ca. til Eriks onkel Emil og tante i Sandbjerg- halvdelen af hver klasse kom i mellem- gade. En dag vi kom og spurgte om vi skolen og resten kom i noget der kaldtes

14 fri mellem. Jeg bestod ikke prøven og ugen jeg skulle komme, og jeg fik så en kom i fri mellem. Så halvdelen af mine rød kjole med en stor hvid halskrave på. skolekammerater kom i en anden klasse, Vi var altid nogle stykker og arbejdet blev og så kom der nogle nye fra den anden fordelt. En skulle ringe med kirkeklokken 5. klasse. Dem der kom i mellemskolen, og vi andre skulle samles i sakristiet og var dem der skulle lære noget. Os andre vente til klokken var holdt op med at slå. var bare nogle lømler, og lærerne skulle Så gik vi med præsten, der hed Rector, ind have timen overstået i en fart. Det var til alteret hvor vi havde bestemte pladser. nærmest en plage for lærerne at have Her skulle en flytte en stige, som præsten disse fri mellem klasser, så hvis vi lovede skulle stå på, en anden skulle svinge ikke at lave ballade, skulle vi nok få lov med røgelse, en skulle ringe med en lille at spille håndbold i stedet for at lære klokke osv. At præsten var hollænder engelsk. Det gjorde jo ikke så meget, at betød ikke noget for gudstjenesten, da vi ikke lærte noget, for der var altid brug det hele foregik på latin, som vi drenge for en rask dreng, der gad bestille noget. alligevel ikke forstod et kuk af. Nonnerne En af mine klassekammerater, som hed nede i salen forstod godt latin, for de sang Einer Gade Pedersen, boede ovre i nr. på de rigtige steder. Når man stod oppe 18 på 4. sal. Klasselæreren kaldte ham ved alteret og kikkede ned i kirkesalen, Einer Gadedreng. Ham gad Erik og jeg sad de hvide nonner til venstre og de sorte ikke at lege med, da vi syntes han var en til højre. Der var så en hel ceremoni når vi dum en. Men vi undrede os noget over, kom ind og ud af kirken, hvor der skulle at han kom i mellemskolen, og vi andre bruges vievand og slå korsets tegn. Til jul kom i fri mellem. I samme opgang som og påske var der også en hel masse, der Einer boede Rinso-Peter, der havde fået skulle foregå nede i kirkesalen. Jeg var sit øgenavn på grund af sit kridhvide hår. ministrant et lille års tid. Erik kom også i fri mellem på den katol- ske skole. På hans skole gik man også i Leg i omegnen kirke, og når man var kommet op i en Om sommeren kunne vi sejle med robåde vis alder, burde man som en god dreng nede på Søerne. Ved Baggesensgade var hjælpe til med gudstjenesten. der en bådebro hvorpå der var et lille hus til ham der lejede bådene ud. Midt Messedreng (ca. 1955) på broen var et stort gitter, der gik langt Erik havde fået en tjans som messedreng ud over kanten til hver side. Her var låst i kirken, som lå inde i gården på Skt. om aftenen og hele vinteren. Ville vi ud Josephs Hospital. Det var jeg naturligvis og ro, gik vi hen til manden og sagde vi nede og se på, og det endte med at jeg skulle have en tur på en eller to timer, og også blev messedreng eller ministrant, hvis der var både ledige, stemplede han som det hed. Der var så en bestemt dag i en billet, så vi kunne se hvornår vi skulle

15 Et af de gamle damptrukne tog holder klar til afgang fra Slangerupbanens station. Senere fik banen MO-dieseltog. Billedet er fra først i 1950’erne. være inde igen. Fik vi kun én båd sejlede da vi skulle tilbage igen, var vi tre, der vi med den, og havde så kun en åre hver. kom over på isen igen, men den sidste, Vi kunne sejle i hele Peblingesøen og der hed Kristian, sprang ikke langt nok, det halve af Sortedamssøen. Der var så han røg igennem og ind under isen. ikke noget med redningsvest, kendskab Vi blev noget chokerede, da vi så ham til roning eller spørgsmål om vi kunne rode rundt inde under isen, og det varede svømme, næh, vi betalte hvad vi skulle noget, inden vi fik ham op på land. Kris- og roede så af sted. Der var så en vinter tian gik i min klasse og boede i Bjelkes hvor der var låst af, og bådene lå oppe Alle, men var kort forinden flytte ned til på bådebroen indenfor rækværket. Det Blågårdsgade, ud for Blågårds Plads, så havde været frostgrader nogle dage, og der var heldigvis ikke så langt hjem. Man isen kunne bære os. Mente vi. Vi var kan spørge sig selv om, hvad fornøjelse fire drenge, der gik ud på isen, og når vi vi havde af at tage ud på broen. Men det var kommet ud til bådene var der vand er nok noget med, at vi nu fik chancen den sidste halve meter, hvor vi så skulle for at komme ud på et forbudt område, springe det sidste stykke. Det gik også og det skulle afprøves. meget godt med at komme derud, men

16 Cykelture og Eriks familie og Frederikssundsvej. Linie 7 endte her Erik og jeg cyklede også nogle småture med hver anden sporvogn, og holdt ved ud til en af hans mostre og onkler. Den Hyltebro. Linie 39, som var bus, endte ene moster og onkel boede ved Brønshøj også her og holdt ved Mimersgade. Den Torv, og han var forvalter inde hos Kjær kørte ud af Haraldsgade og videre til & Sommerfeldt i Gammel Mønt. Ham Svanemøllen. Da linie 20 blev nedlagt fik var vi inde og besøge på jobbet, men vi linie 39 også dennes rute, så den skulle var nok for unge til at smage på varerne. helt ud til Toftegårds Plads. Denne moster og onkel flyttede senere til Borthigsgade på Østerbro. Den anden bo- “Firmaet A - Z” ede på Peder Hesselsvej ude i Bagsværd i Erik og jeg havde fundet ud af at vi kunne et fint rækkehus. Onklen her var telegraf- tjene nogle penge, hvis vi købte nogle ist inde på den amerikanske ambassade, vare billigt og så solgte dem lidt dyrere. og han fortalte en spændende historie fra Vi tog ind til Gothersgade nr. 13 hvor krigens tid, hvor han sejlede med skib der lå et engrosfirma, der hed Emko. Vi under anden verdenskrig, og tyskerne købte så kamme, vaskepulver, håndsæbe, skød det i sænk. Der var kun tre, der Niveacreme og mange andre ting, som vi overlevede og de mødtes en gang om året solgte videre, hovedsaglig til familien. til en lille sammenkomst, som vi kunne Forretningen, som vi startede d. 1. juni se på et avisudklip. Her havde Erik også 1955, blev kaldt “Firmaet A - Z” og vi fik en kusine, der hed Susanne og som var på fremstillet et katalog med priser på vores vores alder, så vi var mange gange der- vareudbud. Kataloget skrev vi på en sort ude til fødselsdag. Hvis vi ikke cyklede Remington skrivemaskine, som jeg havde derud, skulle vi med tog. Vi gik så op købt ved Gammel Strand. Vi investerede til Slangerupbanen, som lå ved siden af også i et par skovle, hvormed vi gik ud og Nørrebro station. Vi gik ind på stationen ryddede fortovet for sne foran de butik- og bad om to billetter til Stengården sta- ker, der ønskede vores hjælp. tion, hvorefter vi kørte med et brunt MO tog med et par vogne efter. Erik rejser til Færøerne I sommerferien 1956 så jeg ikke meget til Omegnen Erik. På hans skole havde de skaffet en Ved siden af Slangerupbanen kørte ferieplads til ham helt oppe på Færøerne. sporvognen linie 19 på et areal for sig Mig og min far var nede og vinke farvel selv ud til mejeriet Enigheden, hvor den til Erik, som skulle afsted fra Islands havde endestation. Linie 20 havde også Plads med båden Tjaldur. Da ferien så var endestation her ved banen. Den kom slut, kom Erik hjem og fortalte om sine ude fra Fasanvejen og kørte så en tur oplevelser på Færøerne med det barske rundt om karreen, Ørnevej, Svanevej klima og de stejle skrænter. Vi fandt så

17 et Europakort frem, og der blev tegnet en En dag da jeg var sammen med min mor firkant for Erik. Der blev tegnet en streg, og far på vej ned ad Jagtvej, udbryder min hvor højt han havde været oppe og hvor mor: “Se, der kommer fru Pjækkersen”. vestligt. Han havde så været i Malmø Man kunne altid kende Eriks mor på hen- og noget syd for København. Men det des lidt specielle gang og altid bærende blev en stor firkant i modsætning til den på en håndtaske. Da vi nu kommer tættere jeg fik tegnet, da jeg kun havde været på damen, viser det sig helt overraskende, på Bornholm og i Jylland. Jo, Erik han at det slet ikke var fru Pjækkersen men en havde været ude i den store verden. helt anden. Min mor syntes, det var vildt morsomt, så hun begyndte at grine. Nu Øgenavne / kælenavne var der bare det, at lige så let hun havde Da jeg var mindre syntes min far, at jeg til latteren, lige så svært havde hun det havde en spæd stemme, så han begyndte med at holde på vandet. Så det endte med at kalde mig Pivmads. Det gik så hele min at min mor stod med krydsede ben, og barndom med det her Pivmads. Da min grinede og tissede i bukserne. De andre stemme i pubertetsalderen gik i overgang på gaden kikkede selvfølgelig noget, og og blev dybere, så gik det ikke mere med min far var så flov, så han fortsatte hen Pivmadsen. Så herefter kaldte han mig ad Jagtvejen, og lod som om han ikke bare Madsen. kendte min mor.

Da Erik gik i de mindre klasser på Cen- Arbejderkvarter tralskolen, forsømte han meget. Der Det var gået op for os, at det var et arbej- skulle ikke meget snue til, før han blev derkvarter, vi boede i. Det var hverken hjemme i sengen. Men det var fint for Hellerup eller Kgs. Nytorv. De fleste i mig, for så skulle jeg ikke vente på ham, gaden kom trætte hjem fra arbejde på til han fik fri fra fritidshjemmet. Så gik cykel hver dag. Der var heller ikke noget jeg op til ham og vi kunne lege med alle i deres påklædning, der viste, at de var hans teknobiler, indtil hans mor kom velstående. Et par undtagelser var der hjem fra arbejde. Min far gav ham så, selvfølgelig, og dem kikkede man meget på grund af al den forsømmelse, navnet efter. Der boede en enlig mor i nr. 23 på hr. Pjækkersen, og det navn beholdt han første sal, som havde en søn, der også hos min far, også selv om Erik for længst hed Erik. Ham gik jeg i klasse med fra havde forladt skolen. En ganske almind- 1. klasse og til vi blev skilt efter femte lig samtale kunne godt begynde således, klasserne, hvor han kom i mellemskolen. når jeg kom hjem til min far: “Dav, Mad- Han havde altid pænt tøj på, og han fik en sen, har du ikke Pjækkersen med”. Når splinter ny cykel som 11-årig. Hans mor Erik nu hed hr. Pjækkersen, så kom Eriks sad på kontor et eller andet sted, og hun mor til at hedde fru Pjækkersen. havde pels på om vinteren. Man sagde,

18 Linie 7 på vej hen over Nørrebros Runddel engang i 1960’erne. hun var så fin, så når hun skulle dreje vi skulle næsten være dobbelt så gamle hovedet, så drejede hun i stedet for hele for at få lov til at stemme. kroppen. Jeg har aldrig oplevet, at være hjemme hos denne Erik. Lejligheden I stuen havde min mor og far fået et rødt Min ven Erik og jeg fandt ud af, at der hjørnearrangement i stedet for de grønne snart skulle være valg, og det ville vi møbler, og deres sovesofa og spisebordet gerne påvirke, hvis vi kunne. Selv om var også blevet solgt. Der blev sat en der var mange år, før vi kunne få lov at hvid svinglampe op ved vinduet inde i stemme til valgene, fremstillede vi nogle soveværelset, og ved den blændede dør, valgplakater, hvor der stod ”x ved A”. som nu var blevet fri, blev der sat en Det var arbejderpartiet, som vi syntes hylde og et spejl op. vi skulle være solidariske med. Disse plakater satte vi op ved valget i 1957 på Cykelture i omegnen Nørrebros Runddel. Ja, dengang var vi En dag i marts måned 1958 hørte Erik og kun 12 år, og valgretsalderen var 23, så jeg, at linie 10 var kørt ud over broen og

19 ned på jernbanen ved Enghave station. Der var hverken strøm, gas eller vand Vi susede derud på cykel og så på den indlagt, men der var primusapparat og smadrede sporvogn, som lå med forper- petroleumslamper. Der var så en pumpe ronen helt nede på sporene og resten op uden for, hvor vandet var helt rødt. Disse ad skråningen. Sporvognen var kommet små “sommerhuse” lå på Balka Strand ad Vigerslev Alle og havde ikke kunnet ved siden af en sommerrestaurant med standse og var hoppet af i svinget og minigolf. Erik og jeg havde cykler med videre ud over broen. Senere opdagede og vi havde fået anskaffet os et lille vi, at konduktøren på sporvognen var hvidt tomandstelt. Erik og jeg tog så på Mogens Dichmann, som boede i Hu- en udflugt et par dage til Hammershus sumgade nr. 6. Han forældre boede i nr. med det lille telt. Der var en lidt kølig 13 på første sal. Faderen hed Åge og var fornøjelse, da der ikke var bund i teltet reservepostbud. Efter turen med sporvog- og vinden susede ind både nat og dag. nen kom Mogens til at gå meget dårligt, Men vi fik set en masse byer, klipper og jeg mindes ikke at han nogensinde og skove. Min far var kommet over til kom sig helt. min mormor og morfar i Nexø de sidste dage af ferien. Erik og jeg havde været Forsøg med kommunikation ude ved Balka Strand, og på vej til Nexø Erik og jeg havde fået fat i nogle spoler, mødte vi en mand der var ude og bade som vi viklede lange kobbertråde ud af. for sig selv, et godt stykke fra den store Vi lagde et par tråde ind i noget klister- strand. Vi kom lige forbi ham, så vi hilste bånd på ca. 50 meters længde, og det på manden, og snakkede så lidt frem og var nu meningen at vi skulle etablere en tilbage. Manden havde ikke noget tøj på, telegrafforbindelse mellem Husumgade men det var jo også lige meget. Da vi 13, og nr. 5. Vi kravlede rundt oppe på omsider kom til Nexø, fortalte vi til min taget, og det var meget nemt mellem nr. mor og far, at vi havde hilst på en mand 13 og 9, da der var alle de nye vinduer, vi uden tøj på. De blev meget fortørnede kunne sætte fødderne på. Der var en af de og ville have at vide, hvor det var. Hvad nye beboer der fik øje på os, og hun gav havde han sagt? Gjorde han noget ved et hvin fra sig. Vi fik den hjemmelavede jer? Ja, der var mange spørgsmål, og vi ledning trukket, men det kom aldrig til var helt kede af, at vi havde fortalt om at fungere. manden. Vi var også ude og kikke på en skydebane ved Balka. Der var et pænt Første selvstændige sommerferie rødt murstenshus, hvor skytterne skød fra Mig, Erik og min mor tog om somme- og i den anden ende var en jordvold. Da ren 1958 til Bornholm, hvor vi lejede vi var derude var der ingen mennesker, os ind i nogle gamle svinestalde, som så vi gik og ledte efter patronhylstre, og var blevet indrettet til sovegemakker. henne ved jordvolden var en bjælke hvor

20 Anna Kirken i Bjelkes Alle hvor Leif Ziegler blev konfirmeret i 1959. skydeskiverne var placeret foran. I denne således fik et værelse for sig selv. Nu bjælke sad en masse bly fra projektilerne, kunne Erik og jeg ligge hele natten og og vi fik travlt med at kradse så meget bly planlægge fremtiden. ud, som vi kunne og fyldte lommerne. Da vi omsider kom hjem til Eriks mors Skolen køkken, smeltede vi dette bly over gassen På Havremarkens Skole skete noget af i en kasserolle og hældte det over i en en revolution, da piger og drenge skulle skål, så blyet blev til en halv kugle. til at være i samme gård. De store drenge havde tit væltet de mindre drenge omkuld Jeg flytter op til Erik (1958) med deres vilde leg, så nu skulle de høje Erik havde fået lidt mere magt over sin klasser være i den tidligere pigegård, og mor, og han ville nu have det værelse, de små klasser opholde sig i den anden som den logerende havde. Den loger- gård. Der var dog ikke tale om at piger ende blev sagt op, og Erik flyttede ind. og drenge kom til at gå i samme klasse, Det varede ikke længe, før at jeg også de kom kun til at se hinanden i frikvar- boede i dette værelse. Vi havde hentet tererne. Inspektøren hed nu Fru Rising min rødstribede ottoman, så min søster og viceinspektøren hed Hr. Madsen og

21 ham havde min klasse nu fået som reg- omslaget af. Han gryntede lidt, og syntes nelærer. det hele var meget mistænkeligt, selv om jeg talte godt for sagen. Vi fik kort Konfirmation efter vores varer retur, og eventyret med Jeg begyndte nu at gå til præst hos pas- Benny var slut. tor Konggård ovre i Anna Kirken, og vi var så en hel flok, der blev konfirmeret Min familie i 1959. Den højeste i klassen hed Mar- Min onkel Arne, faster Gurli og fætter tin, og han boede lige over for skolen i Torben flyttede fra Bjelkes Allé ud til Husumgade. Han blev borgerligt kon- Skoleholdervej på Bispebjerg. De havde firmeret og på spørgsmålet hvorfor, var fået den lejlighed, min farmor og farfar svaret, at han ikke gad gå til præst. Erik havde haft. Min farmor syntes, det var blev også konfirmeret, men det var fra bedre, at de unge mennesker fik en større den katolske kirke på Nørrebrogade. lejlighed, og så var der oven i købet bad. Det der med bad, var min farmor Firmaet ligeglad med, så de byttede lejlighed. Vi havde fortsat godt gang i vores Min farmor kunne godt lide at følge med “firma”. Vi havde gjort min klassekam- i hvad der skete nede på gaden. Når hun merat Benny interesseret i at handle med kikkede ud af vinduet, var der en mur til vores varer. Han fik en portion og priser venstre, da det høje nabohus var trukket på det alt sammen, således at Erik og et par meter ud på gaden. Så min farmor jeg tjente nogle procenter af det Benny kunne kun se ned mod Jagtvejen. Erik solgte. Men det varede kun kort. Hans og jeg kunne holde øje med hende, da far ville vide, hvor alle disse ting kom begge lejligheder lå på fjerde sal, og vi fra. Det var vi selvfølgelig ikke meget havde udsyn over den lavere bebyggelse for at fortælle, da det naturligvis var en imellem. Da hun tit hang ud af vinduet forretningshemmelighed. Hvis Benny fik med sin store barm, kaldte Erik og jeg at vide, hvor vi købte varerne, ville han hende for ”Frikadellerne”. købe dem direkte, og Erik og jeg ville miste vores fortjeneste. Ja, måske ville Cykelture Benny blive en konkurrent. Da faderen Jeg havde fået en ny cykel i fødselsdags- insisterede på at få at vide, hvor varerne gave. Den var blå med tre gear fra cykel- kom fra, måtte jeg krybe til korset, og fabrikken “Concordia”,som lå i Korsgade mødte op hos ham med et katalog fra nr. 29 inde i gården. Erik havde også fået engros-lageret. Jeg havde lagt brunt papir en ny cykel, men det var en grøn Jupiter på kataloget som et omslag, så man ikke henne fra Nørrebrogade. Vi begyndte kunne se firmanavn og adresse. Bennys nu at køre ture til Hillerød, Helsingør, far kikkede kataloget igennem og flåede Roskilde og Køge. Det var meningen, at

22 vi skulle på en campingtur, når vi fik som- aldrig så. Vi kørte så til Grenå, Viborg, merferie. Vi havde købt et gult firemands- Rebild, Ålborg, Frederikshavn, Skagen, telt hos Sækkelageret, som lå på hjørnet Hjørring og Thisted. Vi lod teltet stå i af Nørrebrogade og Fælledvej. Det lille Thisted og kørte ud til Hanstholm og hvide fra Daells Varehus var ikke meget kikkede på havnebyggeriet der. Min fars værd mere. Vi havde også købt et lille plejeforældre var døde, men han havde spritapparat og en flagermuslygte. Vi tog en plejebror i Nors, og ham tog vi ind så ind til Turistforeningen for Danmark, og besøgte. De kørte så til Thisted og som lå inde på Banegårdspladsen og fik et hentede vores telt, og vi boede så hos lejrpas hver. Inden sommerferien havde dem et par dage. Vi tog så til Struer, vi været på Møns Klint, hvor der var en Herning, Silkeborg, Kvie Sø, Ansager, god campingplads, som vi blev meget Esbjerg, Kruså. Vi havde ikke noget pas, begejstrede for. Den årlige påskeferie så vi kunne ikke komme over grænsen. gik herefter til Møns Klint. Der var så Vi kørte så ud på Als og tog færgen over en påske, hvor vi havde lagt os ind på til Fåborg. Vi kom også over med små pladsen sammen med en hel masse andre, færger til Tåsinge, Langeland og videre men en morgen vi vågnede, var pladsen til Lolland. Her overnattede vi i Nakskov, helt affolket, og så blev det snestorm. De og næste morgen kørte vi til København. andre havde naturligvis hørt vejrudsig- Hvad vi så på turen var ikke småting. ten i radioen og var så taget hjem. Vi to Alle seværdighederne vi havde hørt om måtte så også pakke sammen og traske skulle vi se. Hvis vi var spejdere, og var hjemad. Der er lang vej fra Møns Klint kommet ud på en tur med opsyn, havde til København, når det er snestorm. Erik vi ikke set en tiendedel. Nu kørte vi rundt havde taget en regnfrakke på, som kunne som det passede os og oplevede en masse. tage lidt af for blæsten. Denne frakke var Spritapparatet, vi havde med, var gået i fuldstændig flået i stykker på kryds og stykker et par gange, men det havde vi tværs, inden vi nåede hjem. fået lavet undervejs.

Så kom sommerferien 1959, og vi skulle Fritidsklub og foto ud og se en hel masse. Min far mente, vi Efter sommerferien begyndte hverdagen skulle blive på Sjælland, her var rigeligt så igen og jeg gik nu i 3. fri mellem, at se på, og så var der det ved det, at vi jo eller bare 3. fri. Der var så en skoleklub kun var 14 år. Vi vinkede farvel og kørte på Havremarkens Skole, hvor jeg gik en fra Husumgade ud ad Roskildevej og in- gang om ugen. Der kunne jeg lave tog- den dagen var omme, havde vi slået teltet skinner til mit Märklin tog, men jeg syn- op på Nyborg Camping. Ellers gjorde vi tes ikke de blev rigtig gode. Men så kunne holdt i Fredericia, Vejle og Århus, hvor jeg lave billeder af nogle negativer, som Erik besøgte en halvsøster, som han ellers jeg havde med. Selv om Erik ikke gik på

23 skolen, var han tit med til at fremkalde ellers var det 9 kr. for et års kontingent. billeder. Erik havde et fotografiapparat i Nu havde vi også den fordel, at der var plastik og min far havde et bokskamera, nogle campingpladser, der gav rabat. Vi så jeg havde negativer med fra disse appa- havde før sommerferien overnattet i telt rater. Det varede nu ikke længe, før vi fik ved Hundige, Nivå, Fakse Ladeplads et nyt apparat, som hed Agfa Clack og tog og Møns Klint. Engang vi var nede på 6 x 9 billeder. Vi gik nu og fotograferede Hundige camping, mødte vi min gamle med dette nye apparat, og mange gange skolekammerat, Jan Nielsen, og jeg syn- var det min søster, der måtte stå for tes det var sjovt, da jeg ikke havde set skud. Vi ville lave billederne hjemme ham i et par år. Men ak, han var sammen hos os selv, så Eriks mors køkken blev med sine nye kammerater fra Valby, så omdannet til mørkekammer. Køleskab og vi var bare nogle fremmede, der skulle meget andet måtte for fremtiden stå inde kanøfles, så de kom om aftenen og smed i Eriks mors stue. I det store køkkenskab grus på vores telt. blev hylderne fjernet og der blev sat skinner indvendig på væggen. Her blev Vi ville gerne ud på camping så tidligt på nu monteret et forstørelsesapperat, som året som muligt, og der var så en gang vi kunne placeres i forskellige højder ved havde kikket i en bog for at finde nogle hjælp af skinnerne. Fremkalder, fikser pladser, der startede sæsonen tidligt. og stoppebad fremstillede vi selv. Alle Vi havde så fundet en plads oppe ved kemikalierne købte vi hos Struers Ke- Lumsås på Sjællands Odde og var kørt miske Laboratorium inde i Skindergade af sted. Da vi nåede derop, var der ikke nr. 38. Oppe på Eriks mors loft gik vi også åbent, men vi var jo nød til at lægge os og indrettede os med forskellige ting og der ind alligevel, for hvad skulle vi ellers sager. Vi havde med en nedstrygerklinge gøre. Der var hverken lukket op for vand taget et par muresten ud af gavlen, så vi eller toiletter, men vi fik da en ferie ud af med en kikkert kunne se hvad klokken det alligevel, selv om der var nogle unge var på Rådhustårnet. mennesker, der generede os meget.

Camping Fest hos Erik Hvis vi skulle til udlandet, skulle vi have Vi var nu nogle store drenge, og vi fandt et internationalt Lejrpas, og det kunne så på at lave en lille fest oppe hos Erik. vi få ved at melde os ind i Lejrklubben Så vi havde inviteret nogle andre drenge for Danmark. Vi meldte os ind i god tid, fra min klasse. Eriks mor havde vi givet allerede den 25. februar, og det var gen- en biografbillet til en helaftensforestill- nem Dansk Central Boghandel, som lå ing, og hun havde købt sodavand ind til i Nørregade. Fordi vi var nye medlem- os, som vi kunne hygge os med. Vi havde mer, måtte vi betale 2 kr. i indskud og købt en del øl, som vi havde gemt bag

24 Nørrebros Runddel set lidt fra oven, dengang der stadig var en rigtig rundkørsel. (Foto fra 1950’erne, Københavns Museum). nogle hynderne til sofaerne, og da Eriks var i hvert fald ikke noget godt selskab mor var gået, blev disse taget frem. Vi for hendes søn. havde dog ikke meget forstand på denne drik, for vi blev godt fulde og kastede op. Skolen Ja, vi var godt “bevidstløse”, da Eriks På Havremarkens Skole fik vi tilbudet mor kom hjem. Rygterne gik hurtigt, så om at komme i 4. fri mellem, for der ville da jeg mødte i skole om mandagen, holdt blive oprettet en sådan klasse på en anden vores klasselærer et større foredrag om skole. Da der kun var en enkelt fra min alkohol og dets skadelige virkning med klasse, der havde lyst, og da man alligevel større udregninger på tavlen. Jeg var lidt ikke kunne komme videre ad den vej, flov ved situationen, og en klassekam- sagde jeg nej til tilbudet, og vidste nu at merat, der hed Erik Knudsen, som boede jeg skulle ud på det store arbejdsmarked alene sammen med sin mor, fik direkte efter sommerferien. Jeg havde lyst til at forbud mod at besøge Erik og mig. Vi blive elektriker, men den tid den sorg.

25 Anderledes gik det med Erik. Han var fire måneder med Winnie som kæreste, gået op til en prøve for at komme i mel- så var det slut. Hvorfor det var slut, det lemskolen og havde klaret opgaverne forstod jeg ikke. Jeg havde jo aldrig gjort godt, så han skulle begynde i 3. mellem hende noget. efter ferien. Der var en flot pige, der hed Hanne, som drengene snakkede meget om, da hun Pigerne havde store bryster. Hun havde fundet I skolegården gik pigerne to og to, ja, ud af, at jeg nu var ledig, og ville gerne nogle gange flere sammen og snakkede. have mig som kæreste. Hun havde spurgt Drengene stod som regel i hele frikvar- en af drengene i min klasse, om han ikke teret i en flok på det samme sted. Der kunne arrangere et møde mellem hende var så tre piger, der var gode veninder, og mig. Der kom også et møde i stand, og som gik sammen. De havde købt gule som foregik i en cykelkælder i Humle- silketørklæder, som de gik rundt med. bækgade, hvor hun også boede. Jeg var De havde dem ikke på som en anden selvfølgelig beæret over hun ville have skurekælling, næh, knuden skulle sidde mig som kæreste, men jeg vidste ikke, helt ude på hageflippen. Og så gik de alle hvad jeg skulle stille op med hende. Da i lange bukser. Nu ved jeg ikke, hvordan hun mødte op, og spurgte om jeg ville det gik til, men to andre drenge og jeg, komme sammen med hende, sagde jeg var begyndt at gå lidt med disse piger bare:”Næh, hvorfor skulle jeg det”. Hun efter skoletid. Winnie og Vita boede i begyndte at tude, og så løb hun sin vej. Humlebækgade og Kirsten i Hørsholms- Det var selvfølgelig synd for pigen, men gade. Vi kom også på besøg hos de to jeg turde simpelthen ikke komme sam- drenge, men vi var aldrig hjemme hos men med hende. pigerne. Jeg havde også hele flokken hjemme hos mine forældre, men helst Ud af skolen når de ikke var hjemme. Her sad vi så og Jeg mindes ikke, der var nogen større fest snakkede og hørte grammofonplader. Jeg i anledning af, at det var sidste skoledag. tog dem aldrig med hjem til Erik, hvor jeg Det blev heller ikke aftalt, at vi skulle ellers boede, for her var der alt for rodet mødes en gang om året eller noget lig- på vores værelse. De to drenge gik hånd nende. Men der var noget vrøvl over, at i hånd med Vita og Kirsten, så Winnie jeg ikke ville aflevere min karakterbog, var altså min. Vi gik så hånd i hånd, og som skulle arkiveres på skolen. det største øjeblik på dagen var når jeg fulgte hende hjem, og vi sagde farvel i Her slutter vi Leif Zieglers barndoms- gadedøren, hvor vi gav hinanden et kys. erindringer. Han har imidlertid overladt Jeg fik aldrig rigtig holdt om hende, og os meget mere materiale, som bliver jeg fik slet ikke taget på hende. Jeg havde opbevaret i arkivet.

26 Mindetavlen fortæller: Slaget på Fælleden - Louis Pio Af Sune Hundebøll

Mindetavlen for Louis Pio i Ravnsborggade 21.

Rundt om i byen fortæller mindetavler Optakt om tidligere tiders folk og begivenheder. Louis Pio betragtes som grundlæggeren Ofte er det personer som er født, har af den socialdemokratiske arbejderbevæ- levet eller er død i et hus, der mindes på gelse. Han var indigneret over de forhold, en tavle. Andre gange er det bygningens som arbejderklassen levede under og historie, der formidles på husmuren. ønskede at forbedre dem. På huset Ravnsborggade 21 mindes arbejderlederen Louis Pio og Slaget på I juli 1871 udsendte Louis Pio det første Fælleden. Pladen sidder på nr. 21 fordi nummer af ugebladet “Socialisten”, dog Louis Pio boede i baghuset på dette sted med Harald Brix som officiel udgiver. i 1872.

27 Slaget 4. maj 1872 blev Louis Pio arresteret. Det var artiklen “Maalet er fuldt!” der faldt myndighederne for brystet. Han blev idømt seks års forbedringshus for at ville omstyrte det bestående samfund. Poul Geleff og Harald Brix, der også sad i Internationalens ledelse, blev ligeledes arresteret. Ingen af dem kom til at opleve noget møde på Nørre Fælled. Og mødet blev ikke et møde, men et slag.

Den politiske baggrund for mødet var en murerstrejke, der var indledt i april af 12 murersvende og 6-800 arbejdsmænd. De krævede en kortere arbejdsdag! Da strejken tegnede til at ende med nederlag og dermed et prestigetab for den unge Louis Pio (1841-94) arbejderleder, arbejderbevægelse, besluttede Interna- oprindelig løjtnant. tionalens ledelse at indkalde til et stort møde på Nørre Fælled. Inden da havde han udsendt to numre af Med artiklen “Maalet er fuldt!” (Trykt i “Socialistiske Blade i tvangfri Hefter” Socialisten, 2. maj 1872) indkaldte Louis anonymt! Pio til et møde 5. maj 1872 på Nørre Fælled. Heri skrev han blandt andet: Louis Pio var inspireret af Karl Marx og “Skal vi da som Lam lade os føre til Kapi- Internationalen i London, samt den revo- talens Slagterbænk? Skal vi taale, at vore lutionære opstand og magtovertagelse i Fjender maaske for flere Aar standser vor Paris 1871. Den danske afdeling af Inter- Fremgang? Nej, det kan Københavns Ar- nationale blev stiftet i oktober 1871 med bejdere ikke være bekendt! Lad os derfor Louis Pio som stormester. Foreningen var samle os; Regeringerne plejer jo hvert under konstant overvågning af politiet, Øjeblik at holde Revu over de af deres som havde flere politispioner og betalte Undersaatter, som de ved første givne stikkere placeret i Internationalen. Politi- Lejlighed vil ofre paa Krigsgalskabens direktør Vilhelm Crone læste personligt Alter for at tilfredsstille deres Ærger- hvert nummer af Socialisten med stor righed. Lad os da engang holde Mandtal årvågenhed. over alle frie Arbejdere, over Alle, som vil hjælpe os i Kampen mod Kapitalen; vi

28 vil da faa at kende vor egen Magt og vore Der var udkommanderet politifolk og Fjenders Svaghed; samlede i tusindvis vil gardehusarer til holde folk væk fra vi stille vore Fordringer og love hveran- området. Politiet var udstationeret på dre at staa Last og Brast indtil Sejren strategiske steder, hvor de skulle forhin- er vor!” (Citat: Danmarkshistorien.dk : dre folk i at entrere Nørre Fælled. Det Maalet er fuldt!) formåede de ikke! Gardehusarerne red rundt på selve Fælleden, hvor de pryglede Justitsministeren A.F. Krieger og politi- de mennesker, der trængte ind, med den direktør Vilhelm Crone mente at teksten flade side af deres sabel. var en opfordring til revolution. Vilhelm Crone nedlagde forbud mod mødet. Al- Det mest ambitiøse indtrængningsforsøg ligevel tog mange arbejdere og nysger- kom fra nordøst, altså Østerbrosiden af rige til Fælleden 5 maj. Omkring 30.000 Nørre Fælled. Jens Engberg beskriver det mennesker i alt. i sin Pio-biografi: “Farligst for politiet

Udsnit af Waagensens Kort over Kjøbenhavn, 1886. Nørre Fælled ses liggende mellem Charlottesgade, Nørre Alle og Jagtvej.

29 og soldaterne blev det, da en tusindtallig I det forbudte Møde d. 5te Maj deltog skare af voksne mænd og kvinder i tæt- omtrent 20.000 Personer, men de blev sluttede rækker og lænkede sig sammen adsplittede af Politiet i Forbindelse med arm ved arm trængte ind på Fælleden fra Kavalleriet, dog først efter at over 50 den nordøstlige side. Denne formelige Husarer og c. 20 Politibetjente var blevet hær af vrede mennesker var ikke til at saarede med Stenkast. Hele Garnisonen, standse, den havde bragt skærver og sten endog Artilleriet, var rykket ud.” med sig ud til Fælleden, og med stenkast holdt den husarer og politi på afstand. Slaget på Fælleden står tilbage som et af Den virkede farlig, hæren, fordi den de første større opgør mellem magthav- rykkede frem under afsyngelse af Sociali- erne og arbejderbevægelsen i Danmark. sternes march, igen med tryk på omkvæ- I august 1873 blev Internationalen for- dets “Til arbejdet! Liv eller død!”.” (citat: budt. Jens Engberg; Til arbejdet! Liv eller død. Gyldendal, 1979. Side 202.) Pio til USA I 1874 blev der nedsat en centralbe- Det blev ikke sidste gang København styrelse, der skulle arbejde hen mod oplevede demonstranter, der gik i kæder dannelsen af et landsdækkende poli- for at beskytte sig mod ordensmagten tisk parti. Arbejdet kulminerede med med stenkast. Gimle-kongressen, hvor der deltog 56 I et brev til Engels skrevet i arresten foreninger, der repræsenterede over 6000 skriver Louis Pio om forløbet: “Imidler- medlemmer. tid udbrød der en Strike mellem Murerne, som jeg naturligvis understøttede af Louis Pio blev løsladt i 1875. Efter alle Kræfter, mendens Avtoriteterne og Gimle-kongressen følte han sig politisk Politiet hjalp Mestrene paa alle lovlige isoleret og i 1877 nedlagde han sit hverv og ulovlige Maader. For at faa en Ende som formand. Den 23. marts 1877 forlod herpaa og for at faa alle Arbejdere til at Louis Pio og Paul Geleff i al hemme- støtte Striken, sammenkaldte jeg i en lighed Danmark. De var blevet bestukket kraftig Artikel alle Arbejdere til et Møde af politiet, som havde betalt dem godt for under aaben Himmel. Men trods vor store at forlade landet. Pengene kom bl.a. fra “Frihed” blev Mødet forbudt af Politiet. B&W og Rubens Klædefabrik. Jeg erklærede derpaa tilligemed mine to Medbestyrere Lørdag Aften d. 4de Maj Mindepladens tekst at jeg alligevel vilde afholde Mødet, “I dette hus’ bagbygning boede LOUIS hvorpaa vi alle tre Lørdag Nat Kl. 2 ar- PIO - grundlæggeren / af den danske resteredes. arbejderbevægelse - da han natten / (...) mellem den 4. og den 5. maj 1872 blev

30 anholdt før / afholdelsen af Bevægelsens danske arbejderbevægelse Louis Pio første friluftsmøde på Nørre / Fælled, op igen. Mindepladen blev fundet i en nu Fælledparken. // Regeringen forbød plasticpose uden for politiets station 3 på imidlertid både dette og alle andre / so- Borups Allé i København. Mindepladen cialdemokratiske Friluftsmøder - i strid var opsat i porten til baggården til Ravns- med / Grundlovens ord om forsamlings- borggade 21 på Nørrebro i København, frihed. Pio og hans to / nærmeste me- hvor Pio boede. Den blev sat op den 4. darbejdere, Harald Brix og Povl Geleff maj sidste år på 125 års dagen for Slaget / blev aresteret og ved Højesteret idømt på Fælleden.” (Jyllands-Posten. 5.1. fra 3 til 5 års / fængsel. // Men Køben- 1998. 1. sektion, side 2.) havns arbejdere strømmede den 5. maj 1872 / ud til Nørre Fælled, hvor de blev Mindepladen var forsvundet i juledagene mødt af politi og / militær. Det udviklede og LO havde meldt tyveriet til politiet. sig til SLAGET PÅ FÆLLEDEN. // Det lykkedes aldrig at finde frem til Denne mindeplade blev opsat af LO og mindepladetyvene. Socialdemokratiet på 125 årsdagen for Slaget på Fælleden” Til de særligt interesserede kan det oply- ses, at der også findes en mindeplade Tyveri for Louis Pio i Indre By. Den sidder på Et år efter at pladen blev opsat, forsvandt ejendommen Lille Kirkestræde 1 og den. Jyllands-Posten berettede følgende: erindrer om, at Louis Pio talte til folke- “Mindeplade afleveret. KØBENHAVN. mængden i dette hus aftenen før Slaget Søndag morgen dukkede en forsvundet på Fælleden. mindeplade for grundlæggeren af den

Mindetavlen på ejendommen Lille Kirkestræde 1 i Indre By.

31 ”Den gjør et stort spektakel” Af Flemming Bjerg Andersen

Den første bil i Danmark fra 1886 blev lavet af Hans Urban Johansen (oldefar til skuespillerinden Jytte Abildstrøm) i baggården til Nørrebrogade 38. Den står nu på Teknisk Museum i Helsingør og kaldes Hammelvognen efter værkstedets mester Albert F. Hammel.

”Det var et stort Øjeblik. Farten var lig Til samtidens store forundring styrede Hestesporvognens, og jeg klemtede tap- chaufføren ved hjælp af et lille håndhjul, pert med Klokken. Vi havde den Ære der var forsynet med en stor messing- at møde Kong Christian IX til hest og klokke til advarende klemten. Rattet var måtte dreje af, ned i en Grøft, så smal var modsat drejende, så når chaufføren dre- Pladsen, og Kongen så meget forbavset jede håndhjulet til venstre, kørte vognen efter os. til højre. Naa, op af Grøften kom vi og mødte Og det foregik langt fra lydløst. Den senere en Bondemand med sin Vogn. næsten ét ton tunge vogn blev drevet af Hesten var lige ved at få Ligfald ved en eksplosionsmotor, der spruttede og synet af vor Vogn, men Bonden holdt hvæsede faretruende. an, drejede Hesten med Front mod Bilen, ”Den gjør et stort spektakel”, lyder idet han sagde: Stå stille - og væn dig til et af de karakteristiske vidneudsagn fra Fremtidens Køretøj. Han må have været samtiden, fra 1880’ernes København. en fremsynet Mand.” Og den nærmere tidsangivelse skal tages Sådan beretter den ene af ophavsmæn- med forbehold. I det citerede dagbladsin- dene til den første danske automobil, terview med Hans Urban Johansen fra smeden Hans Urban Johansen, om 1925, hvor han var 73 år gammel, refer- premieren på det i alle henseender be- eres til foråret 1889 som tidspunktet for mærkelsesværdige køretøj. Køreturen den første køretur. Andre kilder nævner foregik med start fra Nørrebrogade 38 i 1886, 1887 eller 1888. Men uanset den København, hvor maskinfabrikant Albert mere præcise datering er køreturen en F. Hammel, der var den anden store dan- bedrift. Den fandt sted næsten samtidig ske pioner bag vognen, havde værksted. med, at de første automobiler rullede ud Efter ham fik køretøjet sit navn: Ham- på de tyske veje i 1885. melvognen. Det skyldes først og fremmest ophavs- Det var en åben, grønmalet jagtvogn mændenes tætte kontakt til udviklingen med højt forstykke og fire høje hjul. i Tyskland, og deres dybe indsigt i de

32 En stolt Hans Urban Johansen bag rattet på Hammelvognen i baggården til Nørrebrogade 38. Bemærk advarselsklokken på rattet. (Foto: Danmarks Tekniske Museum). teknologiske nyskabelser, teknikere og som man kendte den: med fyrsted, kedel, ingeniører verden over havde tumlet med cylinder og kondensator, var både for stor, siden midten af århundredet. for tung og for dyr. Den fordrede stordrift og placerede den lille håndværker ude Dampmaskinen udvikles på et sidespor. Han stillede krav om en Dengang skabtes nemlig forudsætning- kraftmaskine, der opfyldte hans, mere erne for de første automobiler. Ingen beskedne, men påtrængende behov. af dem havde direkte med biler at gøre, Samtidig var man blevet klar over, at men derimod spillede videreudviklingen de eksisterende dampmaskiner kun kunne af dampmaskinen en stor rolle. Længe præstere et arbejde, der svarede til om- havde det været klart, at dampmaskinen, kring en tidendedel af energiindholdet i

33 det brændsel, de blev tilført. Der blev der- præsenterede et benzindrevet, firhjulet for arbejdet på højtryk for at finde bedre køretøj. løsninger, blandt andet eksperimenterede mange med at lade forbrændingen ske På valsen i Tyskland inde i selve arbejdscylinderen. Med placeringen af tyngdepunktet i Et tredje afgørende forhold var, at gasin- udviklingen af gas- og benzinmotoren dustrien ekspanderede. Ledningsnet blev i Tyskland er en god del af baggrunden lagt ind i storbyerne med det formål at le- for Hammelvognens tidlige opdukken vere gas til gadelygter og gaslys i husene. i automobilets historie forklaret. For Her var et bud på den nye tids brændsel. som så mange andre håndværkere var Og den nye tids motor: en gasmotor. dens ophavsmand, smeden, opfinderen I 1860 lykkedes det franskmanden Jean og senere også maskinfabrikaten Hans Lenoir at konstruere den første funger- Urban Johansen, på valsen i Tyskland i ende gasmotor. Den blev fremstillet i sine unge år. Og herfra beretter han om nogle hundrede eksemplarer, men dens at have sat sig ind i mekanikken i de nye udnyttelsesgrad var ikke meget bedre stationære motorer, som man eksperi- end dampmaskinens. Først med tyskeren menterede med, og som brugte “Gasolin” Nicolaus August Ottos gasmotor fra 1866 eller benzin som brændstof. begyndte det at ligne noget. Der blev Hjemme igen på Fyn eksperimenterede fremstillet flere tusinde eksemplarer, der Hans Urban Johansen med held selv med fungerede tilfredsstillende, men alle var gasolinmotorer. Blandt andet udviklede de kun egnede til stationære formål. De han en karburator, som hans arbejdsgiver vejede stadigvæk for meget, og de kørte Albert F. Hammel senere udtog enerets- på gas. bevilling på. Skulle man ud at køre på landeveje, Hans Urban Johansen var født i 1851, måtte motoren være mere kompakt, og og det er formentlig omkring tyveårsal- der måtte findes et flydende brændstof. deren, at han drog på valsen. En enkel Løsningen kom i 1885/86, og den blev kilde angiver, at han i 1872 var tilbage i leveret af to af Ottos tidligere medar- Danmark og var blevet ansat hos Hammel bejdere, Wilhelm Maybach og Gottlieb i København. Daimler. De havde udviklet en karbura- Ligesom Johansen havde hans ar- tor, der kunne forstøve benzin i en luft- bejdsgiver, maskinfabrikant Albert F. strøm og dermed skabe en gasblanding Hammel, hentet inspiration fra Tyskland. for en forbrændingsmotor. Denne kom- Selv var han af tysk afstamning - hans pakte motor blev i 1885 lagt ned i verdens forældre tilhørte den tyske menighed i første benzindrevne motorcykel. København - og hans uddannelse bragte Samme år blev billedet gjort komplet ham flere gange til Tyskland og Schweiz. af en anden tysker, Karl Benz, da han Her har han allerede i 1860’erne kunnet

34 stifte bekendtskab med forsøgene på at gen af Hammel Vognen får stå hen i det konstruerer motorer, der var mindre end uvisse – sandsynligt er det, at de har dampmaskiner, ja faktisk så små, at de kunnet supplere hinanden i en række kunne placeres i køretøjer. henseender. Men måske har Johansens 34 år gammel etablerede Hammel poetiske opfindernatur været med til at sig i København, fra 1881 benævnedes præge Hammel Vognens skæbne – dens han maskinfabrikant. I 1882 forelå hans diskrete liv i næsten en menneskealder. første ansøgning om anerkendelse af en Da køretøjet nu var lavet, var det ikke gasmotor. Den blev præsenteret på den sjovt længere. Sådan kunne opfinder- store udstilling i København i 1888 og tankegangen have lydt, for fra 1892 rap- fik både diplom og medalje. Han søgte porteres vognen at være placeret under et desuden blandt andet anerkendelse af en halvtag i værkstedets gård. Børnene, og gasregulator i 1886 og et eksplosions- og dem var der mange af – Johansen havde igangsætningsapparat for gasmotorer i otte selv, legede lidt respektløst, men sik- 1887. kert med Johansens billigelse i den. I samme periode blev Hammel Vognen Samtiden syntes også at have glemt konstrueret. Med dens sælsomme, men bilen, og fra 1892 sænkede glemslens geniale eksplosionsmotor, der primært mørke sig over bilen. Først da Kongelig bestod af to vandretliggende cylindre Dansk Automobil Klub skulle fejre 25 spændt op på et stativ, hvortil også krum- års jubilæum i 1926 blev Hammelvog- tap og knastaksel var fæstnet. En stor del nen fundet frem, shinet nødtørftigt op af motoren arbejdede i fri luft. og udstillet i Industriforeningen. Efter Uanset det præcise tidspunkt for Ham- jubilæet blev vognen skænket til Dan- mel vognens konstruktion, er det sikkert, marks Tekniske Museum, men her tillod at den har været anvendt som køretøj økonomi og pladsforhold ikke, at man gik for maskinfabrikant Hammel, der med i gang med en restaurering, så bilen røg Johansen som chauffør har ladet sig på magasin og ud i glemslen igen. transportere rundt i København ved flere Først et kvart århundrede senere, lejligheder. da K.D.A. K i 1951 igen skulle holde jubilæum, kom Hammelvognen frem Ind i glemslen og ud igen fra gemmerne og denne gang blev der Mens Albert F. Hammel fremstår som gjort mere for den efterhånden temmelig den målrettede, mest forretningsmæssige forsømte vogn. Den blev sat i stand af af de to, betegner kilderne Hans Urban teknikere og mekanikere hos firmaet F. Johansen som ”en virkelig opfinder”, Bülow & Co., der havde påtaget sig op- snild på fingrene og hele tiden i gang gaven at gøre klenodiet køreklar. med noget nyt. Hvem af dem, der skal Og køreklar blev Hammelvognen. I da- tillægges den største ære for udviklin- gene fra den 10. til den 13. juli 1952 blev

35 den startet på Kunstnerplænen i Tivoli, Ned ad bakken kom Hammel Vognen hvor den kørte rundt og noget støjende på frihjul, og Vagn Loft kunne berette, bedrog til idyllen på de gamle gange. at vognen nu nåede op på ”den hals- Men dermed var eventyret ikke forbi. brækkende hastighed af 35 km i timen”. Trods 50 års inaktivt ophold under Mod aften måtte chaufførerne tænde halvtag og i magasiner var der stadig gå- stearinlysene i forlygten og petroleums- på-mod i den gamle vogn. Tilstrækkeligt vægen i baglygten, og klokken 8.27 p. m. med livsmod til, at den i 1954 deltog i og passerede vognen målstregen i Brighton. gennemførte det berømte veteranbil-rally Dens startnummer var et, den ankom London-Brighton. som nummer sjok af de 223 deltagende biler, men den blev hyldet som en vinder. Vognens Indian Summer Hammel Vognens gennemførelse af løbet Hammelvognen blev tilmeldt løbet som udløste en særmelding hos B.B.C., der årgang 1887, og dermed blev den ældste afbrød en radioavis for at oplyse om den deltagende vogn. Og den gennemførte danske vogns ankomst, den strabadserende tur fra London til Efter sin historiske deltagelse i London- Brighton, 90,9 km, på 12 timer og 47 Brighton løbet vendte Hammelvognen minutter. Det svarer til en gennemsnits- hjem til Danmarks Tekniske Museum i hastighed på 7,1 km i timen. Helsingør. Med på turen var kontorchef Vagn Loft Og den kan skam stadigvæk køre. Som fra K.D.A.K. og mekaniker Finn Jahn- et af museets “bedste stykker” bliver den sen, der for firmaet Bülow & Co. havde lejlighedsvis sat i bevægelse. I vognens forestået den vanskelige restaurering hjørne af museet kan man se plancher og af det, der i1951 mest af alt lignede en billeder, der fortæller den særprægede skrotbunke. Fra den atmosfærefyldte tur i historie om Hammelvognen. Sydengland med Hammel vognen beret- tede Vagn Loft bagefter om blandt andet motorstop på Brixton Hill, vanskelige påfyldninger af vandtanken og den drøje skubben op ad bakke ved Reigate: ”På et tidspunkt, hvor vi troede, vi skulle til at dø, var det imidlertid som om vognen fløj af sted. En servicestation havde sendt sit samlede personale ud, og de havde overtaget skubbejobbet i en håndevending.”.

36 En historiefabrik Af Morten Bencke

Lørdag den 5. september 2009 var der Midt i denne herlighed, tæt på folkefest- både regn og sol i Nørrebroparken, der ens mylder, blev der i ly for storscenens dannede rammerne for den 9. udgave af larmende højtalere afholdt en mindre åb- Nørrebro Kulturelle Markedsdage. På ningsreception. Inde i og tæt omkring en plænen var der traditionen tro fyldt op kasselignende vogn, der for nogen måske af gøgl og musik, fadøl og fritter, poli- mest af alt mindede om en byggekollage tik og Jesus og meget mere. De mange på hjul, blev En historiefabrik åbnet for kulturelle boder, der i dagens anledning første gang. En historiefabrik er siden var stillet op, stod spredt omkring i det blevet betegnet som en samtidshistorisk grønne område, der gjorde sig til som udstilling, der handlede om hverdagslivet scenevant og hjertevarm kulisse for en i al almindelighed på Nørrebro. Under lokal og folkelig fest. receptionen kunne man blandt andet nyde

37 lidt smørrebrød med humus, vrikke med Udstillingen fungerede som et laborato- fødderne til tonerne af frisk hornmusik rium for en række undersøgelser af, hvor- af ældre dato og gå på opdagelse i foto- dan man gennem aktivt kommunikerende projektet ´et sted af historisk interesse?´. situationer kan skabe nye og andre his- Udstillingen var efter den velbesøgte toriske virkeligheder, end dem der ofte åbningsreception på spring og på hjul fylder det offentlige rum. Medieoffent- omkring i Nørrebros gader og stræder lighedens opmærksomhed på Nørrebro, frem til 29. januar 2010. Finalen på hele har gennem længere tid haft rettet pennen udstillingen, blev afviklet som en samlet og kameraets linse mod bandekriminal- gruppeudstilling, indrettet i et midlerti- itet, ghettodannelser, vanvittige cafe-latte digt galleri i Nørrebrogade 58. priser og integrationsproblemer. Hvis man, som undertegnede, bor midt på Nør- En historiefabrik rebro, er det ikke usædvanligt at opleve, Formelt set var En historiefabrik en grup- at ens hjemstavn fra tid til anden ringer, peudstilling med syv lokale kunstnere, med en spørgende bekymret stemme, der alle var blevet bedt om at fortælle om man nu mærker noget til krigen, deres historier om livet på Nørrebro. børnepasningsproblemerne og alle de blodtørstige kamphunde.

38 En historiefabrik kan opfattes som en Hanne Hvattum brugte også det skrevne kunstnerisk reaktion på nødvendigheden ord til at nærme sig, en kendt succesin- af, at give luft og plads til hidtil uop- dikator i mange menneskers hverdags- dagede og ufortalte historier om Nør- liv - Lykkebogen fortæller om hvornår rebro. tilfældigt udvalgte mennesker føler sig lykkelige. For en god ordens skyld, synes jeg det 10 til Nørrebro var en undersøgelse vel- er på sin plads at give en kort præsen- udført af Overgang, der meget spørgende tation af de deltagende kunstnere og ville vide, hvor godt Nørrebro egentlig projekter: kender sig selv. Elisabeth Kiss havde med MunterMad? Med Trafikundersøgelsen i Blågårds- præsenteret syv udtryksfulde anmeldelser gade, lykkedes det Hurraaa med lidt af lokale restaurationer på Nørrebro. saftevand, risengrød og noget papir, Med 2200HaHaHa fortalte WELIVE- at få tegnet endeløse serier af person- HERE en ærlig historie om humorens beskrivelser og cykelruter på og omkring relative karakter. Arbejdsfællesskabet Blågårdsgade. Hurraaa satte Nørrebros hverdagsliv P. Vedel filmede en grundig, nuanceret og på ord og tale, og inviterede Nørrebros overraskende beskrivelse af fænomenet borgere til at åbne deres hjerter i Nør- FOLKETSBRO. rebrodagbog.

39 BRAVOCHARLIE lod med NØRRE- lokalhistorie nok er noget, der ligner BRONOTAT en serie hverdagssituationer et mindre arrangement af arkivkasser kondensere til åbne og rene blik på sær- gemt langt væk i et ydmygt kælderlokale lige øjeblikke. - evigheder fra byens puls. Men det er Morten Bencke lod En historiefabrik heldigvis ikke alle lokalarkivers reelle ske, lavede en film om aftensmad, ska- virkelighed. Jeg kunne dog godt tænke bte et mindesmærke for den sidste grav mig at opleve lokalhistorie, som noget på Runddelen, viste gerne sin samling der var mere synlig og levende i det of- Nettoboner frem, satte flashbilleder på fentlige rum, med personlige fortællinger forskellige hverdagsrytmer i tre pension- om menneskelige relationer. erede hjem og han forevigede fortællende forfatterstemmer på Nørrebro. En af mine motivationer for at gøre udstillingen En historiefabrik til en re- Når jeg har fortalt, at jeg har arbejdet med alitet, var netop at forankre historie i min Nørrebros lokalhistorie, har mange troet egen samtid som et levende fænomen i at jeg lavede sådan noget brunt noget de nærmiljøer, som jeg selv lever i og med at indsamle forvrængede erindringer omkring på Nørrebro. Jeg ønskede med om byens historier, forsynet med bløde udstillingen at undersøge hvordan histo- billeder af gamle dage. Jeg tror mange rie kan forstås og bruges som andet end mennesker kender forestillingen om, at bare det at fortolke og gengive fortidens

40 efterladenskaber. Mit håb er, at En his- af vores egen samtid, for derfra at kunne toriefabrik har været med til få publikum gribe og begribe den ukendte fremtid. til at reflektere over, hvad det vil sige, at Langt fra. mennesket i sig selv er historie. Historie er det levende liv, øjeblikket, Et historiebegreb vores væren i verden. Historie er altid Arbejdet med En historiefabrik har fun- tilstede, hvor der er mennesker. Historie geret som en del af et specialeprojekt ved er betinget af, at mennesker er levende, Københavns Universitet. En historie- og historie sker fordi mennesket er histo- fabrik er vokset af en måde at forstå og rie. Lige netop det, at historie kan forstås arbejde med historie på, der søger at finde som et ´noget´ der hele tiden foregår, så grænsen for vores forståelse af, hvordan jeg gerne mere af inden for det lokalhis- historie virker som et særligt kendetegn toriske arbejdsfelt. En historiefabrik kan ved menneskets levende liv. derfor opfattes som et forsøg på at leven- degøre den lokale samtidshistorie. Historie handler ikke kun om gamle dage, og historie er bestemt ikke kun et Det historiebegreb som jeg har forsøgt foretagende, der berettiges af den evige at indkredse, tager afsæt i en narrativ hymne om, at vi gennem vores fortidsfor- forståelse af historie – det at fortælle tolkninger skal mobilisere en forståelse historie - hvor det narrative virker som

41 42 et særligt kendetegn ved selve den lev- historiefortælling som samtidig byrums- ende historie; at menneskelivet og sam- fænomen, kan bidrage med serier af fundslivet udgøres af en mangfoldighed unikke, sporadiske og flygtige historier af levende historier, og den narrative om hverdagslivet på Nørrebro. fremstillingsform er den bedst egnede udtryksform, når de levende historier skal Arbejdsfællesskabet Hurraaa inviterede beskrives og forstås. Jeg mener derfor, Nørrebro til at skrive en fælles dagbog at det giver god mening at sige, at men- - Nørrebrodagbog – der bestod af fem nesket bruger historiefortælling som et installationer, placeret rundt om i Nør- socialt og kognitivt redskab til at finde rebros gader, pladser og parker. Nørre- sammenhænge, etablere relationer og brodagbog var drømmen om at Nørrebro skabe mening i livet. Min måde at forstå kunne komme til at lære sig selv bedre og bruge historie som begreb på, er altså at kende, og ønskede at indfange forbi- en uløselig forbindelse mellem historie passerendes tanker om tilværelsen. som et narrativt kendetegn ved mennes- kets måde at skabe mening i verden på Nørrebrodagbog er en detaljemættet og historie, som det at skabe relationer og fortælling om cykelture langs Sortedams- sætte ting i forbindelse med hinanden. dosseringen i regnvejr, friskbagte cros- santer, selvmordsdepressioner, arbejds- Men i lyset heraf, hvor er det lige at Nør- løshed, poesiens frihed og ordets magt, rebros historie befinder sig i vores egen fødsesdagsgaveønsker, lektielæsning tid ? Jeg mener, at historie er tilstede med veninderne og kærestesorger: dér hvor der lever mennesker, dér hvor tanker fødes, bliver til ord og kommer ” Har oplevet den totale fryd, glæde, til verden gennem handlinger. Jeg op- kærlighed. Det smukkeste i mit liv. Har fatter Nørrebros samtidshistorier som oplevet at det sluttede og at jeg skulle en mangfoldighed af levende historier, tage afsked. Den totale smerte, afmagt der som et organisk fletværk af indivi- og sorg. Har oplevet at jeg er kommet duelle livsbaner, konstant søger at sætte ovenpå igen. Jeg elsker mig.” (Nørre- nye grænser for vores måde at begribe brodagbog). tilværelsen. For mig at se, er Nørrebros samtidshistorier livet i al almindelighed, Den formodentligt unge ukendte dag- et uendeligt hav af livshistorier, der lever bogsskribent har på ganske få linjer fan- og ånder i byens rum. get en følelse, sat den på sproglig formel, gjort den fri af tankens bånd og delt den Hverdagslivet med sin omverden; en mikrohistorie om Nørrebrodagbog er et eksempel fra En et brud, et overgangsfænomen og om historiefabrik, der illustrerer hvordan oplevelsen af at overleve sig selv. Der er

43 mange detaljer, der forbliver hemmelig- Nørrebros naturlige rytme af uforudsige- holdte for os i denne korte historie. Men lighed og fraværende genkendelighed for det vil for de fleste af os være muligt at spire en umiddelbar nysgerrighed hos relatere til de følelser, der kommer til gadens publikum. udtryk. Om historien efterlader nogen højere grad af lokal forankring, iden- Hvad er der siden blevet af alle histori- titetsfølelse eller relation i situationen er erne, og hvor kan de findes? Alle film, for så vidt underordnet. Det væsentlige billeder, skriv og fortællinger fra En his- er, at Nørrebrodagbog som en del af En toriefabrik er pakket og samlet i arkivet historiefabrik, har været med til at skabe PROTOKOL, der som en selvstændig et særligt ånderum for en anden måde at materialesamling er blevet overdraget til fortælle historier på om Nørrebro. Nørrebro Lokalhistoriske Arkiv ultimo 2010. Som en svampevækst af små hverdagsre- lationer, dukkede En historiefabrik op i et Alle værker fra En historiefabrik kan vilkårligt mønster rundt om i Nørrebros rekvireres ved henvendelse til Nørrebro gadebillede. Tanken med den meget Lokalhistoriske Forening og Arkiv. sporadiske udstillingsform var, at følge

44