BIBLIOTEKER Nr 3

DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 3. 2009

ÅRSMØDE 2009: BIBLIOTEKERNE – VIDENSAMFUNDETS DRIVKRAFT! Svensk Kulturutredning – muligheder og begrænsninger Utraditionel service til Naturmælk i Tinglev Open Source – noget for bibliotekerne? INDHOLD

Bibliotekerne som drivkraft i vidensamfundet – og som del af den sociale kapital stod i centrum på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2009 i Aalborg i dagene 11-13. marts. Fra start til slut var årsmødet, som 400 politikere og biblioteksfolk deltog i, karak- teriseret af stor talelyst i alle sammenhænge. Og ministeren kom med en pose penge!

Sigt højt i Carina Christensen-udvalget (kulturministerens nye udvalg om en national biblioteksstrategi), omkring det nye og moderne bibliotek, de åbne, selvbetjente filialer med differentieret betjening – og kommunevalget i november! Lød det bl.a. i formandens beretning i tillæg til et kontroversielt forslag om en ny bibliotekslov som resultat af ministerens strategiudvalg. Det affødte sammen med krav til en ny strategi og profil for Danmarks Biblioteksforening – en lind strøm af indlæg fra salen og på gangene! Aalborg, byens biblioteker og kulturliv, høj blå himmel afløst af regn i stride strømme dannede rammen om det hele inkl. den store DB festaften med underholdning, dans og uddeling af priser: Forfatterprisen, Læsernes Bogpris og den spritnye Årets Bibliotek. Den gik til netbiblioteket: Litteratursiden.dk.

Sverige har fået en ny Kulturutredning. Elsebeth Tank ser på dens indhold fra sin stol som bibliotekschef i Malmø . Bibliotekerne går nye veje. Med fantastiske biblioteksbyggerier, Open Source-løsninger, brugerinnovation og nye former for erhvervsservice. Læs om det hele her!

Foto: DBs Årsmøde 2009 i Aalborg Kongres & Kultur Center: Pressehuset Baghuset

3 Bibliotekerne – vidensamfundets drivkraft 21 Har I fået penge til Lektiecaféer? Bandeoprør lukkede bibliotek på Nørrebro 4 Århus bygger Danmarks største folkebibliotek Hellen Niegaard 22 Kulturpolitisk ommøblering i Sverige Elsebeth Tank 5 Penge til mere! Kulturminister Carina Christensen kom til DBs Årsmøde med seks millioner 25 DBC og open source - hvad er det i det til projekt ‘Biblioteker i hele landet’ for bibliotekerne? Esben Fjord 7 DB Årsmøde 2009 26 Bruger mig her og bruger mig der 8 Energi til mere Sara Jørgensen Klip fra DB formand Vagn Ytte Larsens mundtlige beretning 28 Aabenraa Bibliotekerne leverer mentale 10 Klip fra årsmødedebatten vitaminer til Naturmælk - om DB regioner, forslag til ny lov, selvbetjente ﬁlialer o.m.m. Pia Henriette Friis Hellen Niegaard 29 Allerød Bibliotek bliver, men udbygges 13 Cafédiskussioner og workshop om viden til alle 29 Storm i Esbjerg 14 Nye toner! DBs direktør Michel-Steen Hansen om DBs vej fremad 30 Oplevelsesøkonomi på vestegnen: Samarbejde mellem DSB og seks biblioteker 14 Bibliotekets rolle i udvikling af social kapital Trine Lehmann og Anne Marie Brems Workshop Niels Dejgaard 31 Københavns byggeplaner Hellen Niegaard 16 Ellen Tise: Libraries driving access to knowledge Winnie Vitzansky og Hellen Niegaard 32 Rekruttering, IT-fodslag og stærkere proﬁl Fra Bibliotekschefforeningens Årsmøde 2009 18 Martin Jensen, Hanne-Vibeke Holst og Litteratursiden.dk løb med priserne 33 Bibliotekspunkt i Dagli’Brugs i Hyllinge Michael Hartz Larsen 34 English Summary 20 Flemming Knudsen skifter kurs Nye medlemmer Arrangementer 2009 20 Lone Knakkergaard takker af 35 Finfo genfødt med ny netportal

Publikationsdata – se bagsiden LEDER BIBLIOTEKERNE - VIDENSAMFUNDETS DRIVKRAFT Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

Vi skal skabe en fælles vision for “det moderne bibliotek”, sagde derfor også bør kunne aflæses i det lovgrundlag, som biblioteker- jeg på vores veloverståede Årsmøde 2009 i Aalborg. Det tror jeg, ne arbejder på. der nu er bred enighed om i den danske biblioteksverden. Den skal være ambitiøs og vi skal tage fat i samlet flok med det samme. Når samfundsudviklingen går hurtigere skal grundlaget for biblioteket følge med, og det er altså nu, vi skal i gang. Derfor er vi også glade for at have haft en væsentlig fortjeneste for, at kulturminister Carina Christensen har nedsat udvalget “Folke- Ny lov bibliotekernes rolle i vidensamfundet”. Derfor opfordrer vi på det kraftigste kulturminister Carina Chris- Danmarks Biblioteksforening bakker som bekendt op om udvalget, tensen til at lægge alvor bag sin holdning og bruge det nye udvalg og mener også, at udvalgets arbejde bør være første skridt mod en til at få skabt en ambitiøs ny fælles strategi for det vi vil med bib- ny bibliotekslov, som det jo vil tage flere år at udforme. DB re- liotekerne. Og hvorfor ikke som optakt til en helt ny lov, der reelt præsenteres af direktør Michel-Steen Hansen. tager højde for brugernes ændrede medie- og biblioteksvaner?

Ifølge kulturministeren er biblioteket en hjørnesten i dansk kultur- En god begyndelse er det nye Carina Christensen-udvalg. Ligesom politik, og hun har fremhævet, at bibliotekerne er et område, hun det lover godt for fremtiden, at kulturministeren kom til Årsmødet vil sætte stor fokus på – for de har masser at byde på. med 6. mio. kroner til nye projektaktiviteter til “Biblioteker i hele landet” aﬂedt af den seneste udvikling på ﬁlialfronten og luknin- Bibliotekernes opgaver er eksploderet i de senere år. Fra at være gerne. traditionelle bogformidlere er bibliotekerne i dag blevet kulturelle omdrejningspunkter, som bidrager aktivt på områder som f.eks. I det hele taget er det ekstremt vigtigt, at få biblioteket sat på læring, borgerservice og integration. Samtidig med at biblioteker- dagsordenen – specielt i år, hvor kommunevalget kommer i no- ne formidler digitale tilbud via internettet som aldrig før. Opgaver vember. Og netop kommunevalget vil være et indsatsområde for som helt naturligt afspejler samfundsudviklingen i øvrigt og som Danmarks Biblioteksforenings virksomhed i år.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg • Peter Sejersen (A), udvalgsfmd., Nyborg • Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Erna Reutzer, administrationschef, Slagelse Bibliotek • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Carl Gustav Johannsen, Associate Professor, Danmarks Biblioteksskole ÅRHUS BYGGER DANMARKS STØRSTE FOLKEBIBLIOTEK

Målet er at lave verdens bedste og mest fantastiske bibliotek til borgerne. Med Multimediehuset erstattes det gamle hovedbibliotek i Mølleparken og dets trange lokaler af et af tidens mest fremtidsrettede biblioteksbyggerier. Det ikonagtige udtryk og placeringen midt i Århus nye bydel med udsigt over bugten, tæt til byens traﬁkknudepunkt og den gamle byker- ne, gør på forhånd stedet til Århus’ nye vartegn

Hellen Niegaard, redaktør

Ambitionerne er høje; modellen for fremtidens bibliotek skal aldania direktør, rådmand Peter Thyssen (B), Teknik & Miljø, råd- realiseres i Århus. Til glæde for borgerne og byen men formand Jacob Bundsgaard Johansen (A), Børn & Unge samt kom- håbentlig også for de mange, mange andre, som uden tvivl munens valg af arkitekter til den kæmpestore opgave omfattende vil komme strømmende, når man åbner i 2014. Hele herlig- både bibliotek og byrum samt stort p-anlæg. Det bliver Schmidt heden forventes at løbe op i 1.7 mia. kroner, hvoraf Realda- Hammer og Lassen k/s, som skal stå for kommunens nye su- nia støtter med ca. 650 millioner. perbibliotek og Mølleparkens aﬂøser.

Placeringen er optimal. Midt i havnens nye pulserende byrum, Schmidt Hammer og Lassen, bl.a. kendt for markante biblioteks- præget af stadig ﬂere kreative vidensvirksomheder. Lige dér, byggerier som Det Kongelige Biblioteks Sorte Diamant (1999), hvor Århus Å udløber, den fritlægges i samme ombæring. Tæt på Middelfarts KulturØ (2005) og Halmstads Stadsbibliotek (2006), letbane, busstation og Århus H – og med fantastisk udsigt over løser opgaven i samarbejde med arkitekt Kristine Jensens Teg- bugten. nestue, Alectia, Bosch & Fjord og som bibliotekskonsulenter er tilknyttet Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Tirsdag den 3. marts blev vinderen af projektkonkurrencen af- sløret af en glad og stolt borgmester, Nikolaj Wammen (A), også Følg med i byggeprojektet og se klip fra vinderforslaget og de formand for Havnebestyrelsen, Hans Peter Svendler-Nielsen, Re- øvrige bud på wwwmultimediehuset.dk.

4 PENGE TIL MERE!

Kulturministeren kom med seks millioner til “Biblioteker i hele landet”

Hellen Niegaard, redaktør

Ministeren kom ikke bare med sin personlige, positive, vurdering af Kulturministeren havde dog lyttet til bekymringerne omkring de mange folkebibliotekernes opgave og aktuelle situation. Kulturministeren filiallukninger i kølvandet på kommunalreformen, udtrykt flere gange af krediterede også bibliotekerne for deres vilje til udvikling og med- DB m.fl. og senest i relation til rapporten. Carina Christensen medbragte bragte i øvrigt seks millioner til ny indsats omkring filialer i yder- derfor 6 millioner kroner til “BIBLIOTEKER I HELE LANDET”. Pengene skal kantsområderne. De steder der bl.a. blev ramt af lukninger i forbin- bruges til at fremme nytænkning og udvikling af biblioteksservice til delse med kommunalreformen. Projektet kaldes: BIBLIOTEKER I yderkantsområderne, hvor mange filialer i forbindelse med kommunalre- HELE LANDET! formen er blevet lukket.

Kulturminister Carina Christensen tog afsæt i folkebibliotekernes rolle i “Jeg har lyttet til bekymringerne. Ligesom nogle af jer, er jeg nemlig op- vidensamfundet. Hun fandt, at folkebibliotekerne er kulturelle fyrtårne taget af, hvordan vi sikrer, at alle danskere – også dem, der bor i yder- lokalt, som med bøger og nye medier inspirerer os alle og, fastslog hun: kantsområderne, har nem adgang til bibliotekernes service. Folkebiblio- “De danner os, så vi bliver rustet til at begå os i et hyperkomplekst sam- tekerne er inde i en rivende udvikling. Vi går fra mange og mindre biblio- fund, hvor informationerne løber hurtigt. De spreder visdom blandt alle teker til færre og større biblioteker, som til gengæld er mere veludstyrede borgere. Og bibliotekerne udvikler sig: De tilpasser sig udfordringerne i og har længere åbningstider. Men det er vigtigt, at der stilles alternative vidensamfundet.” Ministerens ord blev understreget af en fotoserie fra bibliotekstilbud til rådighed for de borgere, der har fået langt til det nær- nogle af Danmarks fremmeste og nyeste biblioteker, herunder Middelfart meste bibliotek. Med initiativet “Biblioteker i hele landet” vil jeg gerne Bibliotek, ministerens lokale folkebibliotek. motivere kommunerne til at tænke nyt, så der udvikles alternativer, der hvor filialerne lukker. Det kan f.eks. være oprettelse af selvbetjente filia- “Vi har brug for vores biblioteker, når vi skal skabe morgendagens sam- ler, fleksible bogbusser eller indgåelse af nye partnerskaber. Biblioteket fund. Derfor har jeg nedsat udvalget om “Folkebibliotekernes rolle i vi- skal være et let tilgængeligt tilbud for alle.” Carina Christensen glædede densamfundet”. Det skal bl.a. se på: sig i øvrigt til sin store kulturtur rundt i Danmark, hvor hun også vil be- • Behovet for yderligere udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur søge biblioteker. • Samspillet mellem digitale og traditionelle bibliotekstilbud • Modeller for formidling af digital kulturarv og licensbelagte medier De 6 mio. kr. kommer fra ubrugte og tilbageførte midler fra Styrelsen for • Modeller for lærings- og inspirationsaktiviteter – f.eks. i forhold til Bibliotek og Mediers udviklingspulje. De kan søges allerede nu – se læse- og it-svage borgere www.bibliotekogmedier.dk – Udviklingspuljen. • Relevante nye partnerskaber og behovet for nye kompetencer hos bibliotekernes personale.” Kulturministeren sluttede med, at “…ønske jer al mulig held og lykke For, præciserede ministeren, bibliotekerne skal være tidssvarende, og med udviklingen af fremtidens biblioteker. Hele Danmark er afhængig af kulturen gør os klogere på vores eget – og på andres liv, og vi møder jeres store arbejde!” den på bibliotekerne. Hvad mener kulturministeren? Kulturministeren kommenterede også den meget omdiskuterede rapport Læs meget mere om landets nye konservative kulturminister, Carina fra november 2008 – lavet af Styrelsen for Bibliotek og Medier – om bib- Christensen, og hendes syn på biblioteker og andre aktuelle kultur- liotekerne efter kommunalreformen. Hun fandt ikke, at der – i modsæt- spørgsmål i Danmarks Bibliotekers store interview i nr. 1, 2009. Hent det ning til mange andre, bl.a. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekar- på www.danmarksbiblioteker.dk. forbundet – var tale om et skønmaleri. Hun fremhævede i stedet rappor- tens omtale af “de nye veje, som en række kommuner allerede har valgt at gå”.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1 5 Årsmøde 2009Aalborg

Foto: Pressehuset Baghuset DB ÅRSMØDE 09

NY NATIONAL BIBLIOTEKSSTRATEGI: “LIBRARIES DRIVING ACCESS TO KNOWLEDGE” Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2009 i Aalborg er nu vel overstået. Godt 400 årsmødedeltagere, talere og udstillere gjorde årsmødet til en succes. Heraf bl.a. kulturministeren, som kom med 6. mio. kroner til ’Biblioteker i hele landet’, ﬂere repræsentanter fra Norden og Ellen Tise, IFLAs Presi- dent-Elect. Aalborg Kommune og biblioteker var, som lokale værter, med til at sikre tre dages velfungerende møder og aktiviteter i Aalborg Kongres & Kultur Center, på kulturudﬂugterne mm. Se oplæg og fotos på http://www.dbf.dk/2009

“Det moderne bibliotek er et identitetshus. Stedet, hvor du bliver et helt menneske. Stedet vi kommer for at bliver klogere, får oplevelser og henter information, men også stedet hvor man lærer at omsætte alle informationerne til viden. Og det er dertil et mødested, lokalsamfundets fælles åbne rum. Det har det været meget, meget længe og det ved de ﬂeste nok godt. Hvad de ikke ved”, mente formand Vagn Ytte Larsen, er, “at ’Det moderne bibliotek’ er andet end bare bøger! Det skal der gøres noget ved”. Formanden peger i den sammenhæng på, at kulturministerens nye strategiudvalg burde føre til ny lov. Se den mundtlige beretning om bl.a. åbne ﬁlialbiblioteker med differentieret betjening s. 8-9.

HVORDAN VIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING SELV ARBEJDE FOR BIBLIOTEKER OG MEDLEMMER FREMOVER! DBs nye direktør Michel Steen-Hansen kom med en række forskellige bud. På kort sigt omfatter de bl.a. nye medlemstilbud – mens mere langsigtede mål handler om bibliotekerne i valgkampen og DBs kommende strategi og proﬁl med ’mere kant’, - se s. 13.

KUNSTEN FINDES I AALBORG! Sagde Henrik Thomsen, Kulturrådmand og årsmødets dirigent, med et bredt smil ved kulturaftenen onsdag den 11. marts på det tidligere Nordjyllands Kunstmuseum, nu KUNSTEN. Her diverteredes flere hundrede deltagere med operabidder og buffet samt naturligvis besøg i KUNSTENS samling – og en flot kunstboggave til årsmøde- deltagerne. Samtidig med årsmødet spillede AaB i England mod Manchester City og tabte 0-2, desværre. Ellers var humøret højt i Aalborg. Det er nemlig lykkedes kommunen og dens biblioteker under mottoet “Mod, helhed og bevægelse” at få vendt den negative stemning blandt borgerne ifm. besparelser takket være nytænkning på filialområdet: en satsning på lokale biblioteksprofiler og med tilbud om ‘åbne biblioteker’ startende med Vodskov. Her kan folk selv komme fra 9 morgen til 9 aften – med bemanding i 1/3 af tiden.

PÅ GENSYN NÆSTE ÅR I ESBJERG DB Årsmøde 2010 – fra 24. til 26.marts

Følg Vagn Ytte Larsen og Kurt Jager Andersens, formand for Kultur- og fritidsudvalget, i Esbjerg, opfordring og sæt kryds i kalenderen nu! ENERGI TIL MERE

Danmarks Biblioteksforening ruster sig internt til ’DB med kant’. Eksternt i forhold til kampen for det moderne bibliotek, som et identitetshus og en medspiller i samfundsudviklingen, og så naturligvis til den kommende valgkamp! Klip fra formandens mundtlige beretning med forslag om ny lov i forlængelse kulturministerens strategiudvalg (Carina Christensen-udvalget)

Med udgangspunkt i tre hovedtemaer: Det moderne bibliotek, Med- Som eksempler på biblioteker, der er lykkedes med at nydeﬁnere biblio- lemmerne og vores forening og Danmarks Biblioteksforenings stra- teket og skabe helt nye rammer for brugernes ophold, nye måder at an- tegiovervejelser orienterede formanden generalforsamlingen om vende selve biblioteksrummet på i forhold til oplevelser og læring nævnte foreningens fokus i 2009 og frem. formanden Cerritos i Californien og allersenest Hjørring, hvis nye hovedbibliotek i Metropolen – et nyt center midt i byen – er skabt som et an- Formand Vagn Ytte Larsen lagde ud med en opfølgning til 2008-debatten derledes og fantastisk sted for kommunens borgere. Men formanden var om ‘Det Nye Bibliotek’. “Det moderne bibliotek er, kan man sige, et iden- også begejstret for bibliotekernes service på nettet. titetshus. Stedet, hvor du bliver et helt menneske. Stedet hvor vi kommer “Det 3. bibliotek jeg vil nævne, er ligesom de to andre i stand til at til- for at blive klogere, få oplevelser og hente information, men også stedet trække brugere i stort tal – og er et af vore netbiblioteker: den nye Litte- hvor man lærer at omsætte alle informationerne til viden. Og det er dertil ratursiden.dk. Den er rigtig spændende at besøge. Her ser vi et konkret et mødested, lokalsamfundets fælles åbne rum. Det har det været meget, eksempel på, hvordan brugerne kan inddrages i udviklingen af servicen. meget længe og det ved de ﬂeste nok godt. Hvad de ikke ved”, mente Den helt oplagte og meget synlige ændring er nemlig åbningen for bru- formanden, “er at ‘Det moderne bibliotek’ er andet end bare bøger!”. gerdreven innovation – gennem nye interaktive muligheder.”

Danmarks Biblioteksforening har sagt det masser af gange, men det kan Udvidet åbningstid og differentieret betjening ikke siges for tit. “Bibliotekerne er midt i en rivende udvikling, men der “Noget andet er at bibliotekerne skal holde åbent for borgerne i så stor skal stadig gøres en kraftig indsats for at sprede budskabet. For mange udstrækning som muligt. I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ar- biblioteker er stadig indrettet på en måde, hvor det er bøgerne, der fylder bejdet for udvidet åbningstid, så de passer til brugernes behov. Men, og er i fokus i biblioteksrummet, ikke borgerne – trods det faktum, at tilføjede formanden, “da ingen kommuner har ressourcer til ubegrænset mere end 50% af borgerne bruger biblioteket til andet end materialelån. åbningstid, må der prioriteres. En model er at udvide åbningstiden så “Vi skal derfor dyrke en meget mere brugerorienteret tilgang, og ha’ meget som muligt, men gøre det med differentieret betjening på visse skabt en ny fælles forståelse og vision for ‘Det moderne Bibliotek’”. For- tidspunkter”. manden og Forretningsudvalgetet var derfor glade for kulturministerens DB mener ikke, at der skal gives køb på kvalificeret betjening, men der nedsættelse af udvalget Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet (Cari- skal skabes mulighed for at holde mere åbent med en anden beman- na Christensen-udvalget) “som vi i DB har arbejdet kraftigt for og har en dingsgrad eller på nye måder som i Vodskov og Gjern. Det er dog vigtigt væsentlig fortjeneste i er blevet nedsat. DB håber, at det fører frem mod at få understreget, at der her ikke som nogen tror, er tale om bibliotek- en egentlig national strategi til inspiration for de kommuner som endnu safdelinger helt uden fagfolk. Det er langt fra tilfældet – bibliotekerne og ikke har fået lavet deres egen bibliotekspolitik eller biblioteksvision. Og brugerne kræver professionel “omsorg” og samlinger og rum vedligehol- som start for en ny lov!”, mente Ytte Larsen. delse – men det er fint, at man som borger selv kan bestemme, hvornår man i yderkantsområderne kommer på biblioteket og låner materialer. Biblioteket - medspiller i samfundsudviklingen “Vi skal være opmærksomme på, at borgerne efterspørger stadig mere “Danmarks Biblioteksforening mener, at bibliotekerne bidrager til udvik- kvalificeret service. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi altid tager udgangs- lingen ved at skabe rigtige og gode rammer for forskellige aktiviteter bå- punkt i borgernes behov og løbende udvikler personalet kompetencer”, de virtuelt og i biblioteksrummet. En af dem drejer sig om biblioteket tilføjede formanden. som lokalsamfundets mødested nummer ét, hvor kulturoplevelser, læring “Kort sagt: tænk i efterspørgsel og tilbyd forskellige services på forskelli- og viden kobles sammen. Med rum for brugernes mangeartede gøremål. ge tidspunkter! Vi opfordrer til, at man rundt om i kommunerne spørger Og med alle relevante IT-faciliteter”. Det betyder, understregede forman- sig selv: - Hvad skal der til for at lave selvbetjente biblioteker, og kan det den, at bibliotekerne også skal måles på andet end blot udlån og besøgs- lade sig gøre alle steder?” tal. Der skal ses på bl.a. bibliotekernes sociale og kulturelle aktiviteter og de mange netaktiviteter. “Vi skal have målt og opgjort en serie nye fakto- Et folkeoplysende mødested med læringstilbud rer i relation til bibliotekernes samfundsnytte, og på den sociale kapital Formanden gik derefter over til at orientere om foreningens samarbejde det skaber.” med Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, IT og Telestyrelsen

8 DB ÅRSMØDE 09

og Styrelsen for Bibliotek & Medier i det forløbne år. I forlængelse af DBs te biblioteker og kommunalbestyrelserne. Det er sammen med jer, at der fokus gennem flere år på Videnskabsministeriets arbejde med IT-læring skal fyldes indhold på.” og borgerinstruktion på bibliotekerne, har man sammen fået skabt en hel ny læringsplatform. I netværket uddannes for tiden underviserne og rigtig Regnskab mange af dem er bibliotekspersonale. Det hedder “Lær mere...” og kan DBs aktiviteters økonomiske konsekvens kan ses af resultatopgørelsen - sammenlignes med bibliotekernes indsats omkring borger.dk-læring. og den lever i store træk op til det reviderede budget. Foreningen er jo Med indsatsen skal bibliotekerne, som garanter for fri og lige adgang til sådan skruet sammen, at det er Repræsentantskabet, der godkender, viden og information, bidrage til at sikre at også de 20-40% danskere men formanden opmuntrede forsamlingen til at stille spørgsmål. “Vi har som nogle karakteriserer som IT analfabeter får en mulighed for at være haft gang i ret mange ting og sager i det forløbne år. Og vi vil helt sikkert med. “Vi vil derfor fra Danmarks Biblioteksforening opfordre vores med- også få det i det kommende år ikke mindst i ministerens strategiudvalg lemmer til at forpligte sig til at gå aktivt ind i arbejdet og bidrage til lokalt og i valgkampen.” at sikre at alle borgere får tilbud om dette nødvendige kompetenceløft, så de reelt kan deltage i det voksende e-samfund, hvor kontakt med Kommunevalg 2009 myndigheder m.fl. sker digitalt.” Formanden kom naturligvis også ind på Kommunevalget i november. “Det vil være vores helt store fokuspunkt i efteråret. Og her vil vi lægge Ligestilling af materialer os i selen for at komme med masser af direkte ammunition til kommu- “Kulturministeren vil gerne have os til at afsøge om der er mulighed for nalpolitikerne. Input der sikrer at biblioteket kommer på den politiske at få afskaffet karenstiden på musik, der forhindre bibliotekerne i at ud- dagsorden”. Han røbede, at foreningen er ved at skabe et idekatalog til låne den nyeste musik. Så for tiden arbejder vi i foreningen på at skabe fælles inspiration, som alle gerne må bidrage til, så man kan få de bedst bedre mulighed for at landets biblioteker kan udnytte alle materialerne, mulige forhold for bibliotekerne. så de bliver ‘sidestillet’ som det hedder i loven. Og ud over forhandlinger om at få fjernet karenstiden på musikken, har vi også arbejdet på øgede På falderebet fremhævede formanden desuden den store internationale muligheder for at vise film i det offentlige rum.” aktivitet som Danmarks Biblioteksforening har i relation til IFLA, EBLIDA og de nordiske søsterorganisationer og dertil i disse år også med den DB’s strategiovervejelser store amerikanske kongres – ALA den føderale paraplyorganisation i Formanden løftede også sløret for DBs kommende strategi, der skal gæl- USA. “Det internationale udsyn og inspiration betyder rigtig meget for DB de fra 2011. Efter et internatmøde for forretningsudvalg, direktør og kon- og for alle landets biblioteker, så det vil vi fortsat styrke. Derfor er jeg sulenter i 2008 sættes der nu for alvor gang i arbejdet. For øjeblikket er også rigtig glad for de internationale gæster, der deltager fra Finland og direktøren og formanden rundt og snakke med regionsforeningerne om Norge og for IFLAS kommende præsident Ellen Tise, som i morgen vil ta- oplægget til strategi for at få så mange input som muligt. I løbet af april le om “libraries driving access to knowledge”, som er hele årsmødets te- og maj udsendes debatmateriale til medlemmerne og kommunernes kul- ma.” turudvalg. Derefter skal det hele samarbejdes, og så vil man præsentere den ny strategi på generalforsamlingen næste år i 2010. “Jeg vil takke jer alle for jeres store engagement og håber, I vil tage del i den fælles sag også i det kommende år, hvor vi meget snart tager fat på Det er planen, at Danmarks Biblioteksforening skal skifte fokus til en pro- den kommunale valgkamp, som vil fylde så meget for os alle og som vil aktiv debatskabende organisation for folkebibliotekerne, der øver indfly- betyde rigtig meget for bibliotekernes fremtid. Så kom i gang – lad os delse gennem stimulering af debatten om fremtidens biblioteker. Midler- ikke hvile på laurbærrene!” ne er bl.a. at opstille skarpe dilemmaer og tegne udfordrende scenarier. Det skal styrke DBs direkte indflydelse på udviklingen af hele sektoren. Der arbejdes i den sammenhæng også med mission, værdier og visioner. “Det er hamrende vigtigt, at I alle som medlemmer kommer aktivt på ba- HN/ nen”, opmuntrede formanden. “Det gælder både de personlige, de enkel-

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 9 DB ÅRSMØDE 09 KLIP FRA ÅRSMØDEDEBATTEN Nedlæg DB Regionerne, skepsis om forslag til ny lov, selvbetjente ﬁlialer, om at vælge de rigtige begreber - og støtte til DB med ‘kant’

Hellen Niegaard, redaktør

ISABELLA MEYER (C), FMD. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET en og for samarbejde omkring forskellige projekter som bl.a. senest det I HØRSHOLM KOMMUNE OG FOR DBs KULTURUDVALG: igangværende om nye samarbejdsformer mellem skole- og folkebibliote- Nedlæg regionsforeninger og overflyt midlerne til DB centralt. Den kon- ker i relation til Fremtidens biblioteksbetjening af børn, som skal sikre servative partigruppe ønsker et mere slagkraftigt DB, der kan punke re- fælles biblioteksstrategisk udvikling lokalt i kommunerne. Jeg vil gerne geringen og KL – så bibliotekerne kommer på dagsordenen, når der la- opfordre alle politikere og ledere: Gør en indsats for det hjemme i kom- ves budgetter. Og drop regionstaburetrytteriet. Opret eventuelt i stedet et munerne. Regionsudvalg på linje med DBs Kulturudvalg som kan tilbyde koordine- Egentlig er jeg “skide misundelig” på DB. I jeres folkebiblioteksregi har rede Gå-hjem-møder o.l. ude i regionerne. man et fantastisk samarbejde i forhold til ministerier m.fl. og er med til at sætte dagsordenen – tillykke med det. Vi har det sværere i KSBF i relati- BØRGE SØRENSEN (F), MEDLEM AF KULTURUDVALGET on til skoleområdet bredt set. Vi er ikke så tæt på politikerne her. I GRIBSKOV KOMMUNE: Jeg vil i øvrigt opfordre til, at vi i fællesskab bidrager til at skabe social SF-gruppen finder beretningen god, men er uenige i forslag om behovet kapital og samarbejde ude i kommunerne. for en ny bibliotekslov nu i relation til kulturministerens strategiudvalg. 2000-loven er fremragende, og den er endnu ikke gennemført overalt! JØRN RYE RASMUSSEN (F), FMD. FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVAL- Kigger vi tilbage, er det kun de to store love i 1920 og 1964, og så 2000- GET I SILKEBORG KOMMUNE OG MEDLEM AF DBs FU: loven, som virkelig har haft betydning. Alt indimellem har i realiteten ryk- Jeg pralede på sidste årsmøde i 2008, som formand for kulturen i Silke- ket udviklingen tilbage. Vi kan i SF godt forestille os, at det også ville bli- borg, af vores nye idé og selvbetjente filial i Gjern med lang åbningstid. ve tilfældet nu jf. de seneste års debat om bøger og digitale ressourcer. Siden har mange besøgt os og vi har fået endnu en i Them. Men jeg vil CC-udvalgets fokus på en ny national strategi er en rigtig god ting og vil gerne nuancere mig selv lidt. Konceptet er nyt og en spændende mulig- kunne italesætte den aktuelle udvikling. hed, men det er dukket op i en tid med besparelser og lukninger mange DB må på banen omkring ophavsret og biblioteksbrug – internationalt og steder. Det er et fantastisk tilbud til borgerne, og som sådan er det også nationalt; det er i realiteten her, de sidste helt store problemer ligger ift. blevet modtaget. Men jeg understreger nu specielt til politikerne, at en at gennemføre og etablere et gnidningsfrit digitalt udlån jf. 2000-lovens ‘selvbetjent, mere eller mindre digital betjent filial’ ikke, som mange tror, intentioner. De ting skal løses! er en besparelsesmulighed. Tværtimod, det er i mange tilfælde en lidt dyrere løsning. Det er en serviceforbedring. Det er vigtigt at fastholde, at MOGENS VESTERGAARD, NYSLÅET FMD. FOR BIBLIOTEKSCHEF- et bibliotek er et bibliotek, når der er personale til stede! FORENINGEN OG BIBLIOTEKSCHEF I ROSKILDE KOMMUNE: Det vigtige i beretningen: DB er ligesom resten af samfundet ved at ud- Tak for konstruktivt samarbejde mellem DB og BCF. For os alle er den vikle sig væk fra en konsensuskultur til en kultur med åben diskussion og store udfordring udover CC-udvalgets arbejde: – kommunalvalget og bib- med markering af bibliotekssagen i dens nuancer i det offentlige rum. liotekernes synlighed. Vi er enige med DB og formanden: bibliotekerne Pakker vi det hele ind, tror folk ikke, vi mener noget. Spændende med skal i offensiven navnlig udadtil, vi skal blive bedre her – vi må starte i den konservative gruppes ideer, men tror ikke det går at tage pengene eget hus. Jf. Søndag Aftens Februar-udgave holder kulturbudgetterne fra biblioteksregionerne og lægge dem i DB centralt. skansen samlet set. Dog sådan at museer og teatre går frem, mens bibli- Endelig - den eksisterende statslige medfinansiering på folkebiblioteks- otekerne taber terræn. Stærkt betænkeligt! Ikke mindst fordi vi samtidig området er faktisk meget lille, ligger vist på omkring 1,5-2 %, i forhold til oplever øget lån og brug afledt af finanskrisen. Vi skal sikre et stærkt fo- de mange, mange millioner af kroner, kommuner bruger. Vi må finde en kus på bibliotekernes vilkår i valgkampen – og gerne i samarbejde med model, hvor de penge, der i forbindelse med 2000-loven og øgning i DB. Mht. forslag om evt. lovændring – er den timing rigtig nu? Eller mon bloktilskuddet i stedet kan ledes uden om og rent faktisk gå til bibliote- ikke CC-udvalget vil se visioner m.m., som vil kunne danne udgangs- kerne. punkt for tale om en ny fremadrettet lov. THORKILD HOLM PEDERSEN, BIBLIOTEKSCHEF I JENS INGOLF NØRGAARD, FMD. FOR KOMMUNERNES FREDERIKSHAVNS KOMMUNE SKOLEBIBLIOTEKSFORENING: - rejste spørgsmål om brug af ord og begreber: Formandens beretning er KSBF vil gerne kvittere for det tillidsfyldte samarbejde i Biblioteksparaply- sådan set en driver for det vi skal arbejde med i fremtiden, men også et

10 Isabella Meyer Bodil Have Mogens Vestergaard Flemming Knudsen

Jens Ingolf Nørgaard Jørn Rye Rasmussen Martin Lundsgaard-Leth Marianne Hvidebæk bud på det billede, omverdenen skal have af biblioteket i fremtiden. Her I lighed med min tid i FU, vil jeg her opfordre til, at man forsat arbejder skal vi tænke på de ord, vi bruger. Biblioteket som mødested, er bibliote- for et styrket samarbejde med folkeoplysningen. ket det? I forbindelse med udarbejdelsen af en bibliotekspolitik i Frede- Vi skal slå et slag for udlån af lydbøger – det bidrager til at styrke folks rikshavn har vi spurgt, om brugerne går på biblioteket for at mødes med læseevne og styrker læsning i det hele taget – gælder ikke kun folk af andre? Få svarede ja. De går derhen for at låne osv., selv om man natur- anden etnisk herkomst eller kun blinde og svagtseende. Styrk fokus på ligvis også mødes med andre og er sammen ‘uden at være sammen’ på læsning ad den vej – og børns lyst til at bruge biblioteket. samme tidspunkt. Ordets indhold skal tydeliggøres. Fint med selvfors- Isabellas forslag om nedlægning af biblioteksregionerne – jeg er vel inha- tåelse, det har vel alle grupper, men reflektér over ordvalget. bil som formand for Biblioteks- og Kulturregion Midtjylland. Men hvis I nedlægger dem, så skal I sikre nye muligheder for debat decentralt! PIA HENRIETTE FRIIS, BIBLIOTEKSCHEF I AABENRAA Hvordan sikrer vi det? Enig med Isabellas kommentarer vedr. KL og Bør- OG MEDLEM AF DBs REPRÆSENTANTSKAB: ne- og Kulturudvalget; er selv blevet medlem og her tales desværre mest Ordet ‘lokomotiv’, apropos årsmødets hovedtema “Bibliotekerne som lo- dagpasning, folkeskoler og noget idræt. Siger man kultur, bliver folk komotiv for adgang til viden”, signalerer ikke dét, som DB skal fremad – trætte – biblioteker, ved man ikke, hvad er. Men jeg skal love jer, at de dét at vi skal have mere kant. På repræsentantskabsmødet fik jeg derfor kommer på nu! til opgave at finde på en bedre formulering til i dag. Det har jeg naturligvis ikke fundet, den slags tager tid, men jeg vil i stedet foreslå, at vi bru- BODIL HAVE, BIBLIOTEKSCHEF I AALBORG KOMMUNE: ger tid på at tænke over de ord, vi sender ud i verdenen, og bruger mid- Vi skal nuancere, når vi taler om selvbetjente filialer. Her i Aalborg taler vi ler af DBs formue til konsulentbistand til nye signalord! om åbne (selvbetjente) filialer, og vi har to og får snart een mere. Det er lokalbiblioteker med mellem 50.000 og 110.000 udlån om året. Ideelt bør MARTIN LUNDSGAARD-LETH, BIBLIOTEKSCHEF I IKAST-BRANDE der være en bibliotekar/bibliotekarisk bemanding til stede i bibliotekernes KOMMUNE OG MEDLEM AF DBs KULTURUDVALG: åbningstid – men borgerne er glade for også at kunne komme på de DBs Kulturudvalg opfordrer hermed Forretningsudvalget og DB som åbne biblioteker i mange flere timer end før. For mig at se er der stor for- sådan til at sætte fokus på ‘sundhed & kultur’ jf. DBs store kulturkonfe- skel på, hvordan modellen falder ud afhængigt af, om biblioteket ligger i rences anbefalinger i september og i tråd med formandens karakteristik et landområde eller ligger i sammenhæng med andre aktivitets- og kul- af konferencen som ‘en øjenåbner’. Koblingen har allerede meget stor turtilbud som Haraldslund eller ligger alene som Vodskov og Them. Det opmærksomhed i bl.a. England, Norge og Sverige. Det lyder måske lang- gi’r store forskelle i løsningerne. håret, men der er tyngde i det: derfor sæt midler og kræfter af til dette Man kan lave ‘åbne biblioteker’ af tre årsager: omprioriteringsønsker, ud- aspekt og gerne i samarbejde med Styrelsen for Bibliotek & Medier og videt service og som del af en besparelse. I Aalborg var der tale om det Biblioteksskolen. Kultur er et bud på, hvordan livet skal forstås og apro- sidste, men vi har fået ‘vendt det til noget positivt’, og borgerne er glade pos årsmødets fokus på social kapital: en selvforståelse via kulturen styr- for det. Der er stor forskel på opgaverne at betjene og at formidle. Vi skal ker livskvaliteten. I Ikast-Brande arbejder vi ifm. aftalemål på at få kul- være åbne over for vore egne roller. turaspektet ind i alle områderne. Så skærp opmærksomheden på det her felt! MARIANNE HVIDEBÆK, STUDERENDE, DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE I AALBORG BL.A.: FLEMMING KNUDSEN (A), RÅDMAND I ÅRHUS KOMMUNE Vi er tre studerende, og vi er meget glade for at kunne deltage på dette OG FMD. FOR DB REGIONSFORENING MIDTJYLLAND: årsmøde. Vi diskuterer også meget, hvordan biblioteket er i dag, og hvor- Tak for en god beretning, som skaber debat. Til formandens tale om ‘Ud- dan det bliver i morgen. Men I er naturligvis på helt andre måder i be- videt åbningstid med differentieret betjening’: Det er en kendsgerning, at røring med det, der sker i bibliotekerne i Danmark. bibliotekerne landet over af forskellige grunde lider under manglende Personligt er jeg selv særlig udfordret af Gert Tinggaard Svendsens ind- økonomi; det påvirker i høj grad serviceniveauet. På Hovedbiblioteket i læg om “at tillid betaler sig” i forhold til biblioteker og social kapital. Må- Mølleparken arbejder vi nu i de yderstliggende åbningstimer med kun én ske - men jeg vil gerne sige, at det tager tid at opbygge den tillid, og at bibliotekar på vagt – på et areal på 10.000m2. Det er skidt. Vi oplever der er mange andre former for kapital, som biblioteket bidrager til: social mange steder pres omkring materialer, medarbejdere og åbningstid. kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital. Når vi taler om begreberne

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 11 informationskompetence til borgerne og børns mediekompetence, så skal var også uenig med Børge Sørensen og hans opfattelse af, at det er for bibliotekerne dog huske på, at det for mange ikke er noget, man lige har tidligt med en ny lov. Formanden vil rejse debatten nu – for der er sket med sig i rygsækken hjemmefra. meget siden 1990’erne, hvor grundlaget til den ny lov stammer fra. Og han sagde ”at biblioteksloven i dag er så rummelig, at den kan rumme HANNE PIGONSKA (V), 1. NÆSTFORMAND: alt. Der skal en opstramning til”. Når det gælder forslaget om nedlægning af DB-regionerne, så er det en mulighed, men spørgsmålet er bare: Hvordan kan vi så sikre det decen- Til Thorkild Holm Pedersens modstand mod at bruge ordet mødested i trale niveau og bredden? Idéen kræver en anden løsning, ellers ender vi forhold til bibliotekets centrale rolle, lød svaret: ”Som politiker ser jeg hurtigt som en smal eliteklub. biblioteket som langt mere end et sted, man går hen og låner bøger på. Jeg er helt med på at få åbnet op og udbredt lydbøger; de har relevans Nemlig et sted for læringstilbud, kulturelle arrangementer og alle mulige for en langt bredere kreds end blinde og svagtseende m fl. Enig med andre ting. Og dermed et mødested! Til Pia Friis og hendes forslag om at MLL, vi skal have taget fat omkring kultur & sundhed, og jeg foreslår, det bruge konsulenter bl.a. til til at finde de rigtige tidssvarende ord til DBs bl.a. gøres i forbindelse med de regionale kulturaftaler, hvor vi står over nye skarpe profil og, eksempelvis et andet ord end ‘lokomotiv’ til at illu- for en ny runde. Endelig mht. DB som en konsensusforening. Selvfølgelig strere drivkraft, sagde formanden: “Ord fra konsulenter er og bliver kon- skal vi have diskussion, men vi skal tage den internt og for at nå frem til sulentord, så nej – ikke til det her. Det kan vi selv! Vi skal også turde”. enighed, for som man siger, enighed gør stærk! Vagn Ytte Larsen hilste derimod Bodil Haves og Aalborgs betegnelse for selvbetjente biblioteker, nemlig ’åbne biblioteker’ meget inspirerende, KIRSTEN BOELT, 2. NÆSTFORMAND: ”selv om man nok skal tilføje – selvbetjente afdelinger – så folk forstår, DB skal være moderne. I det arbejde er det nødvendigt, at vi også arbej- hvad det egentlig handler om”. der med entydige formuleringer og slagkraftigt ordvalg, når vi taler om, hvad det er for et bibliotek, vi skal have i dag. LØFTER OG TAK Det er heller ikke uvæsentligt, at vi som forening tør sætte tingene skarpt Jørn Rye Rasmussen ville have øremærket bloktilskud, men det er i sig op, tør sætte ting på spidsen i debatterne. Vi skal f.eks. arbejde i dilem- selv en modsætning, mente formanden. “Ellers taler vi om refusioner. maer og små skarpe - og vi skal nå frem til enighed, så vi kan markere Det er en overvejelse værd, vi må se på det i FU.” Her, lovede forman- bibliotekssagen slagkraftigt bl.a. i valg-kampen. den, vil man også se på, hvordan man kan følge op på Martin Lundsga- ard-Leths efterlysning af DBs indsats omkring ’kultur og sundhed’, og JØRN RYE RASMUSSEN (F), SILKEBORG: Flemmings Knudsens forslag om kobling til folkeoplysningen. Når vi taler om statslige midler – så stil det ikke op som om, der er tale Vagn Ytte Larsen takkede også Mogens Vestergaard og bibliotekschefer- om et enten eller. Men lad os i fællesskab lede efter en 3. vej. Min vinkel ne og Jens Ingolf Nørgaard og KSBF for indlæg og viljen til samarbejde. er: hvordan de statslige bibliotekspenge, der blev kanaliseret over i blok- Biblioteksstuderende Marianne Hvidebæk for bl.a. at minde om, at debat- tilskuddene ifm. 2000-loven, kan komme til biblioteksområdet på anden ten handler om mere end at blive enige. vis? Formanden sluttede med at takke dirigenten og de 400 deltagere, op- FORMANDENS RESPONS TIL lægsholdere og udstillere for et godt årsmøde. Endelig takkede forman- LOVFORSLAG, REGIONSNEDLÆGGELSER OG ORDVALG den varmt 2. næstformand, Lone Knakkergaard, og medlem af Forret- Formand Vagn Ytte Larsen var personligt ikke enig i Isabella Meyers for- ningsudvalget, Flemming Knudsen, som begge stopper, for deres store slag om nedlæggelse af biblioteksregionerne, de fungerer som DBs rød- indsats for bibliotekerne og DB. I deres plads indtræder Kirsten Boelt, der, men fandt det et spørgsmål til den videre debat om fremtiden. Han som nyvalgt 2. næstformand og Peter Sejersen, som medlem af FU.

12 DB ÅRSMØDE 09 DILEMMAER. Nye cafédiskussioner om aktuelle biblioteksspørgsmål

Gruppe B’s årsmøde afvikledes som altid SKAL BIBLIOTEKET VÆRE DIGITALT? LÆRING I BIBLIOTEKET – SKAL BIBLIOTE- under generalforsamlingen samtidig med de Per Mogens Petersen, seniorkonsulent DBC KERNE KONKURRERER MED DE politiske partigruppemøder men i år i form var moderator. ETABLEREDE LÆRINGSTILBUD? af fem cafémøder med diskussion for alle! Debatklip: Umiddelbart er: JA! Vi har automati- Steffen Hartje, centerleder Fritid og Samfund, seret nu skal der digitaliseres. Udfordringen: at var moderator. Denne mere dynamiske mødedeltagelse virkeliggøre det digitale bibliotek. Udfordring i Debatklip: Ikke konkurrere, men supplere og blev godt modtaget. Her cirkulerede over at møde brugeren i det digitale rum. Skal digi- samarbejde! Drop berøringsangst. Fælleslovgiv- halvanden hundrede deltagere rundt til fem tale tjenester holde åbent samtidig med de fysi- ning? Ku’ en ”paraply” samle alle kommunale oplægsholdere og diskuterede fordele og ske rum. Carina-udvalget må se på: Håndtering uddannelses/ læringstilbud. Gi’ større politisk ulemper om fem spørgsmål. Alle de stikord, af digitale materialer ift. de fysiske. Licenspri- bevågenhed? Afsæt for tættere samarbejde: an- der kom ind fra grupperne vil DBs forret- ser har nu nået smertegrænsen. Ophavsrets af- erkendelse af uformelle kompetencer. ningsudvalg medtage i arbejdet i det kom- klaring. Hvornår forlades fastforms materialet. mende år, her vises enkelte klip. Opgradering af juridiske kompetencer. ER FREMTIDENS BIBLIOTEKER OFFENTLIGE ELLER PRIVATE? SELVBETJENING – SERVICEFORBEDRING Jens-Erik Korntved, biblioteksleder i Ring- ELLER SERVICEFORRINGELSE? SKAL VI SLÅ BIBLIOTEKER OG BORGERSER- sted, var moderator. Med Pernille Drost, formand, BF som moderator. VICE SAMMEN TIL DEN FÆLLES INDGANG Klip: Biblioteket udfordres på fagligheden. Mu- Debatklip: Ved selvbetjening skal der være per- TIL DET OFFENTLIGE? lighederne: Nye kompetencer, ny samlet mar- sonale til at bakke op. Flere åbningstimer giver Carsten Jensen, formand for borgerservice i kedsføring som del af Oplevelsestorvet – vil gi- flere udlån, brugerne kommer især når der er Danmark, var moderator. ve langt bedre gennemslagskraft. En organisa- fagbetjening, der føres logbog. Vi skal turde la- Debatklip: Fokus på Snitfladerne. Myndighed tion, en leder og 400 medarbejdere. Et bofæl- ve differentierede tilbud. Politikerne ser det må- kontra kultur? Spørg Borgeren: har du brug for lesskab med bibliotek, biograf, bowling og kul- ske som beparelsesobjekt, vi som personale en skillelinje mellem myndighed og kultur? Bib- tur, kongreshotel – dog hver sin opgave/hver måske som serviceforbedring. Noget er frivillig- lioteket må ikke blive en ’container’. Biblioteket sin søjle. Rive sig løs fra kommunens hånd, fra hed. Vi skal have tillid og ikke kun kontrol bl.a. er det sidste fristed! Det er vejen frem. Vi skal Kommunalfuldmagten. Public Service Kontrakt ved at åbne op for frivillige. Det handler også hjælpe borgerne SAMMEN MED BORGERSERVI- (som DR). Guldæg i forhandlinger: Bibliotekets om indhold, hvis det kun handler om at åbne CECENTER. Borgerservice i Aarhus bidrager mange besøgende, dets personale og dets ma- med nøjagtig samme indhold, er det lige me- med mange ting til biblioteket. Selvbetjening – terialer. get. med betjening og endnu flere partnere!

VIDEN TIL ALLE. Fra workshop om modeller for decentral biblioteksservice Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent

Hvordan betjener man borgerne, når der re: Mobillen i Skive. Børnebibliotekar Laila Lau- kommer ca. dobbelt så mange lånere, når der skal spares og filialer lukkes? Tre forskelli- stsen fortalte om Mobillen, der er en lille vare- er betjening, som i den ubetjente åbningstid. ge biblioteker gav de ca. 60 deltagere deres vogn indrettet som bibliotek til førskolebørn. Næste gang skal filialerne i Haraldslund og Tre- bud på decentral betjening med mobil servi- Tre formiddage om ugen kører Mobillen ud til kanten ‘åbnes’. ce og åbne filialbiblioteker, dvs. delvis selv- børnehaver og dagplejere, dvs. at hver enkelt Adgang til bibliotekerne får man ved hjælp af betjente afdelinger. får besøg ca. hver 8. uge. Den lille bus, der nu sit sygesikringsbevis. Det er dog ikke gratis at evt. skal udskiftes pga. rust og ælde, medbrin- lave selvbetjente filialer med stor åbningstid. To oplæg drejede sig om mobile løsninger. ger også sprogkurser og sprogstimulerende Der skal hele tiden ryddes op, så lokalet til en- Brønderslevs bibliotekschef Bente Kristoffersen spil. hver tid fremtræder indbydende. Ligesom ma- fortalte, hvordan man efter kommunalreformen terialer til afhentning skal være bragt ud og lagt har skabt ét bibliotek med ét personale og én Tina Bang Andersen, udviklingschef ved Aal- frem. Så det kræver også personale at køre en flydende materialesamling, har lukket seks små borg Bibliotekerne fortalte om biblioteksfilialen i (delvis) ubemandet filial. filialer, så man i dag har to og en bogbus. Vodskov. Den har som de andre filialer sin egen Bogbussen er ikke bare borgernes lokale ind- skarpe profil, hvor hovedbiblioteket er alment Biblioteksdirektør Jens Thorhauge styrede de- gang til den globale verden, den yder også bor- og bredtfavnende – og har åbent 66 timer om batten og opfordrede her til at man benyttede gerservice mm. Læs hvordan borgerne kan bo- ugen med betjening i de 23. Udlånet er steget sig af kulturministerens nye 6. mio-pulje til bib- oke den på www.danmarksbiblioteker.dk i Dan- meget markant efter at åbningstiden er blevet lioteksbetjening hvor, der er lukket biblioteksfi- marks Biblioteker nr. 4, 2008. Her er også pro- udvidet. Biblioteket skal være åbent, når folk lialer, og borgerne derfor har fået længere til grammets anden mobile model omtalt nærme- har brug for det, men erfaringen er dog, at der biblioteket. Se www.bibliotekogmedier.dk.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 13 NYE TONER!

DBs nye direktør Michel Steen-Hansen afsluttede Årsmøde 2009 med en serie konkrete bud på DBs vej fremad – både når det gælder langsigtede og kortsigtede mål!

Biblioteket der gir’ mening Konkret handler det altså om, at DB medlem- At sætte bibliotekerne på dagsordenen er no- mer:

get, vi skal gøre i fællesskab, og derfor skal vi • og deres brugere bliver medspillere i New Sara Lea Rosenmeier udvikle nye redskaber, der kan sætte en ny og Life Copenhagen - 10DAYS//10.000 people overraskende dagsorden. under den store verdens klimakonference Det skal give mening, kan man sige. Altså – vi 7.-18. december i år skal vise, hvordan bibliotekerne kan skabe • får 25% rabat på Get lost. Innovation Labs vækst i samfundet. Også i økonomiske kriser, store konference og udstilling om de aller- hvor kulturen ofte kommer under pres, når poli- nyeste teknologiske landvindinger i starten tikerne skal prioritere. Det er også omdrej- af april i Århus ningspunktet for det strategioplæg, som DB i • det bliver muligt at vise spilleﬁlm på biblio- maj sender ud til debat, og som bl.a. skal ska- tekerne og der er 30% rabat på (MPLC) be grundlag for den ammunition, foreningen vil licensaftaler for DB medlemmer. skabe til den politiske dagsorden og valgkamp. Læs meget mere om disse muligheder i vores Legitimitet medlemsmail lige efter årsmødet. Samtidig skal vi huske, at det også handler om at få den brede befolkning til at forholde sig og Valgkampen Stig Elvis Furset stille krav til bibliotekerne. Derfor er det vigtigt, Danmarks Biblioteksforening forsøger til stadig- at vi stadig arbejder for at få udviklet nye mo- hed at gå på to ben, hvor vi skal sikre balancen derne bibliotekstilbud, også i forhold til de digi- mellem det interne og det, at vi skal i offensi- tale materialer. At bibliotekerne har de varer, ven sammen med alle bibliotekerne for at der bliver efterspurgt! erobre noget at den politiske dagsorden.

Internt Så op til kommunevalget i november vil vi spid- Samtidig skal vi huske på, at også en forening se pennen og skyde med skarpt, som omtalt i som vores kan komme under pres, når der skal formandens mundtlige beretning med bl.a. am- foretages økonomiske prioriteringer ude i kom- munition til lokalpolitikere! Ligesom vi vil lave muner og biblioteker. et idékatalog til bibliotekerne om lokal indsats. Ind i mellem kan det så være svært at bevare Vi vil faktisk være aktive på endnu ﬂere fronter det lange sigte og se nytten i at have en stærk – for vi vil også sammen med Bibliotekarfor- interesseorganisation, hvor vi i fællesskab kan bundet og HK komme med input til valgkampen Inger Kjeldsen sætte den dagsorden, som måske ikke altid er – både når det gælder nationalt og på lokalt ni- lige tydelig for alle. Derfor er det nødvendigt, at veau. vi både på kort og lang sigt viser, at DB gør en forskel. At det kan betale sig at være medlem, Det kommer I alt sammen til at høre meget og at det er nødvendigt at stå sammen. mere om i løbet af året. Følg med i medlems- og nyhedsmails, i bladet og på vores hjemme- Jeg tror, at vi ud over det langsigtede, strate- side, så er I klædt godt på til ‘bibliotekerne i giske sigte skal arbejde på også at skabe di- valgkampen’. rekte umiddelbare synlige fordele af at være MSH/ medlem af DB. Det sidste er noget af det, vi er gået i gang med. Og vi udsender nu medlemstilbud om forskellige ting, lige fra licens til at vise spilleﬁlm på biblioteket til muligheden for at Se hele Michel Steen-Hansens powerpoint deltage aktivt i klimakonferencen i december. præsentation på www.dbf.dk – Årsmøde 2009. Gert Tinggard Svendsen

14 DB ÅRSMØDE 09 SOCIAL KAPITAL OG OPBYGNING: BIBLIOTEKETS ROLLE Workshop 13. marts

Niels Dejgaard, stadsbibliotekar, Albertslund Kommune og medlem af DBs Repræsentantskab

Traditionen tro præsenterede DB alle års- meier er sammen med Gentofte Bibliotek og haft bogposer med ca. 50 titler med til idræts- mødedeltagerne for spændende oplæg fre- flere andre biblioteker og sekunderet af Dan- folk i forskellige sportsklubber. Han havde dis- dag formiddag. I år havde deltagerne mulig- marks Biblioteksforening i gang med at analy- kuteret litteratur med sportsfolkene i omklæd- hed for at vælge mellem forskellige temaer, sere fænomenet i bibliotekssammenhæng. Kon- ningsrummet og havde kunnet iagttage, hvor- og for undertegnede blev det workshoppen kret blev vi i work-shoppen konfronteret med dan idrætsudøverne ofte blev mere helstøbte om social kapital, ledet af 1. næstformand spørgsmålet om, hvorvidt bibliotekerne er “afg- personer, når de også beskæftigede sig med Hanne Pigonska, der trak. rænsende” eller “brobyggende”, og om det er litteratur. “det klassiske biblioteksbegreb” eller “det soci- Stig Elvis redegjorde for formidlingsprojektet Hovedindlægget holdt direktør Sara Lea Rosen- ale biblioteksbegreb”, man vil identificere sig bokpallen.no og Foreningen !les og kunne note- meier fra Nørregård-Nielsen og Rosenmeier med. re, at en række trænere og aktive idrætsfolk var ApS., og det blev godt suppleret af to kortere Ifølge Sara Lea Rosenmeier er biblioteket et begejstrede for at modtage en “bogpose”. indlæg. En overrumplende fortælling om biblio- åbent og frit sted, der rummer læringstilbud og Blandt andet henviste han til Åge Hareide, tekaren som formidler i utraditionelle sammen- kan bidrage med at udvikle kreativitet og enga- landstræner for det norske fodboldlandshold, hænge ved biblioteksrådgiver Stig Elvis Furset gement. Det er derfor oplagt, at bibliotekerne der havde udtalt: “Det er vigtigt for fodboldspil- fra Buskerud Fylkesbibliotek i Drammen og en KAN spille en nøglerolle i opbygningen af stær- lere at træne fantasien og forestillingsevnen. fagligt engageret præsentation af Vardes Kultu- ke lokalsamfund med en høj grad af brobyg- Det at kunne orientere sig og helst forudse spil- relle Rygsæk ved ledende børnebibliotekar In- gende social kapital. Vi skal bare vælge det. let på banen er en vigtig egenskab hos gode ger Kjeldsen. Det var dog ikke årsmødets første spillere. Gennem læsning af bøger træner man indslag om social kapital. denne evne.” Vi forstod, hvorfor han kaldte Die- Garderobebibliotekaren eller bibliotekaren go Maradonna for garderobebibliotekarernes i omklædningsrummet skytsengel! Social kapital og bruttonationalproduktet Litteraturformidlingens Diego Maradonna Allerede om torsdagen var årsmødedeltagerne Iført det argentinske fodboldlandsholds lyseblå blevet gjort bekendt med begrebet social kapi- og hvidstribede trøje og Sportklubben Branns Vardes Kulturelle rygsæk tal. Professor Gert Tinggaard Svendsen fra sort-røde halstørklæde gav Stig Elvis Furset til- Varde blev af Kulturministeriet udnævnt til mo- Århus Universitet havde på en god times tid på hørerne en inspirerende saltvandsindsprøjtning delkommune i 2007-2009 med bl.a. børnekul- underholdende vis forsøgt at anskueliggøre og kom med konkrete bud på litteraturformid- turprojektet “Vardes Kulturelle Rygsæk - op- sammenhængen mellem begreber som social ling i nye sammenhænge. Med en parallel til læring til kulturelt demokrati”. Visionen var, at kapital, social tillid og bruttonationalproduktet! Diego Maradonnas guddommelige mål i VM- børn i Varde Kommune skulle kunne spejle sig i Budskabet er klart: det koster på bundlinjen at kampen mellem England og Argentina i 1986 den ypperligste kunst, selv om kommunen lig- se stort på faktorer, som skaber tillid mellem et slog Stig til lyd for, at man skal turde gøre det ger i et kulturelt udkantsområde. samfunds borgere bl.a. steder som biblioteket. umulige og turde udfordre grænserne. Ikke kun i fodbold, men også når det gælder formidling Ledende børnebibliotekar, Inger Kjeldsen, gen- Sara Lea Rosenmeier fulgte på sin egen stilfær- af litteratur i nye sociale rammer. nemgik baggrunden for projektet, projektets dige facon fredag op på Gert Tinggaard Svend- Som bibliotekar må man tro på overnaturlige økonomi og organisering og kom med eksem- sens oplæg. På relativ kort tid nåede hun rundt magter, og man må bevæge sig ind i “løvens pler på kulturelle oplevelser, som børn og unge om baggrundslitteratur og centrale begreber og hule” – f.eks. sportsklubbernes omklædnings- i alderen 5 til 15 år havde fået. I alt har aktivi- definitioner vedr. emnet social kapital samt ek- rum. I dette regi, uden for de traditionelle fysis- teterne involveret 8.000 børn, som både før og sempler og bud på bibliotekets rolle og potenti- ke rammer, skaber Stig Elvis Furset et andet efter aktiviteterne har arbejdet med den pågæl- aler mht. at skabe “generaliseret tillid” og biblioteksrum. Et rum for formidling af litteratur dende aktivitet. “brobyggende social kapital”. Sara Lea Rosen- på en utraditionel facon. Konkret havde han >

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 15 LIBRARIES DRIVING

Ellen Tise, IFLAs president-elect og dermed ny præsident fra august det tema hun har valgt at forfølge i sin præsidentperiode: Libraries

Winnie Vitzansky og Hellen Niegaard

Organiseringen af projektet har været karakteri- Ellen Tise indledte med en præsentation af seret ved stor tværfaglighed og et tæt samar- IFLAs sæt af kerneværdier, som lyder: bejde på tværs af institutioner og faggrupper. “We believe that people, communities and Styregruppen bestod af teamlederen for pæda- organizations need for their physical, mental, gogisk udviklingsteam, skolebibliotekskonsu- democratic and economic wellbeing, free lenten, kulturkonsulenten og den ledende bør- access to information, ideas and works of nebibliotekar (formand), og arbejdsgrupperne imagination”. bestod af repræsentanter for børneinstitutioner, skolebibliotekarer, børnebibliotekarer, museer Efterfølgende introducerede Ellen Tise IFLAs samt billed- og musikskoler. opgaver og struktur samt organisationens mange internationale samarbejdsarbejdspartnere Eleverne på de forskellige klassetrin har fået og fra UNESCO og ICA til ECOSOC og WIPO plus får et tilbud om at opleve god kunst og kultur aktuelle projektområder. inden for meget forskellige kunstneriske gen- IFLA, International Federation of Library Associ- rer. Indskolingsbørnene har oplevet opera, 4. ations and Institutions, fungerer som bibliote- klasserne har fået mulighed for at opleve et kernes globale stemme og har gjort det siden professionelt dansekompagni, børnehavebørne- 1927 – hele tiden med Danmark repræsenteret. ne har set dokumentarfilm og tegnefilm, og 9. I IFLAs virksomhed og mange sektioner var fo- klasserne har set spillefilm. 7. klasserne har kus i mange årtier især præget af national- og besøgt Egnsmuseet i Oksbøl og Flygtningekir- universitetsbiblioteker og deres vilkår, men de kegården, og 8. klasserne har både teoretisk senere år er også folkebibliotekerne kommet på og praktisk arbejdet med kunsthistoriens me- banen. Herhjemme blev rigtig mange medlem- sterværker. Alle 1. klasser har overværet Ballet- mer i forbindelse med IFLA-konferencen i 1997 børnenes “Sylvesters Svanesø”, og 2. og 6. Ellen Tise har et helt særligt forhold til Aal- i Bella Centret. klasserne er blevet præsenteret for spændende borg og Danmark. Hun var nemlig en af de teaterforestillinger. 3. klasserne har arbejdet mange, mange unge biblioteksfolk som med IFLAs centrale Advocacy (lobby) prioriteringer i med arkitektur, og 5.klasserne har været på Danida-støtte fik mulighed for at deltage i en 2009 omfatter bl.a. udvikling af advocacyres- forfatterskole. IFLA konference i forbindelse med IFLA sourcer til brug for nationale biblioteksforenin- Copenhagen i 1997; Danida-Grant deltagerne ger m.fl., evaluering af aktiviteterne og imple- Projektet er finansieret af Børnekulturens Net- indledte besøget i Danmark med en forkonfe- mentering af advocacy elementer i organisatio- værk, Varde Kommune og den samlede økono- rence i Aalborg. nens mange fagsektioner og deres komiteer, miske ramme, ekskl. den medgåede arbejdstid, som reelt driver det faglige udviklingsarbejde i løber op i ca. 1,2 mio. kr. Formand for Vardes Ellen Tise betragter selv denne mulighed som organisationen. Mens hovedforeningens fokus i Kultur- og fritidsudvalg, Lisbet Rosendahl, ser afgørende for sin IFLA karriere, som nu kul- år ligger på tre områder: et væsentligt perspektiv i projektet: “Projektet minerer med posten som præsident 2009- • FAIFE og internetkonferencer i alle verdens- kan række ud over klasseværelset og biblio- 2011 efter Claudia Lux, Berlin. Til daglig vare- dele (Freedom of Access to Information and tekslokalerne, og nutidige miljøer med kulturel- tager Ellen Tise posten som seniordirektør Education) le inputs kan udvikle og stimulere børn og unge ved Biblioteks- og Informationscentret på • CLM fortsat kamp for de særlige biblioteks- til at deltage i det moderne liv”. Stellenbosch Universitet i Sydafrika. undtagelser i relation til copyright over for WIPO, det internationale coryrightorgan Se powerpoint præsentationerne på www.dbf.d (Copyright and Legal Matters), ALP og – Årsmøde 2009.

16 DB ÅRSMØDE 09 ACCESS TO KNOWLEDGE i år og to år frem, deltog i Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde med et oplæg om IFLA og Driving Access to Knowledge – Årsmødets hovedtema!

nydudvikling af programmet (Advan- was black, of course, but I also knew I was smart. I plenum, og endelig var man ikke ret mange cement of Library Projects i udviklingslande didn ‘t know how I would use my mind or even if I deltagere (13). Ikke desto mindre blev det et could . But that was the only thing I had to use. And I ne, som i 2010 flytter fra Uppsala til IFLAs meget inspirerende og livligt møde, hvor alle was going to get whatever I wante that way and I hovedkvarter i Haag. deltog aktivt og engageret i Ellen Tise’s Presi- was going to get my revenge that way. So I watched • FAIFE og CLM blev i øvrigt begge etableret i the school the way I watched the streets, because dential Theme: “Libraries Driving Access to forbindelse med IFLA 1997 i København, og part of the answer was there. Knowledge”, fortæller Winnie Vitzansky, DBs FAIFE havde i mange år kontor i København. netop afgåede direktør og fortsat DB repræsen- Part of the answer was in Dickens and Dostoyevsky, tant i IFLAs program for udviklingslandene Om sit eget præsidenttema fortalte Ellen Tise, too. I went to the 135th Street library at least three (ALP). Mødet, der var struktureret ud fra de 5 at det består af fem indsatsområder, gennem or four times a week, and I read everything there. I undertemaer i Ellen Tise’s tema, konkluderede: hvilke bibliotekernes rolle som lokomotiv og read every single book in that library. I read books like they were some weird kind of food. I was looking drivkraft bag sikring af borgernes adgang til • Bibliotekerne skal ændre sig fra det klas- in books for a bigger world than the world in which I viden skal styrkes. De fem pinde og områder siske “at stille til rådighed” til aktiv formid- lived. In some blind and instinctive way I knew what blev fastlagt ved en åben Brainstorm process was happening in those books was also happening ling. Åbningstiderne skal tilpasses lånernes på IFLA 2008 i Quebec, og de er: all around me. And I was trying to make a connecti- behov, der skal være spændende og over- • Libraries must be user oriented on between the books and the life I saw and the life I raskende tilbud. En forudsætning for at ram- • Libraries and librarians must become active lived. me behovene er inddragelse af lånerne i in advocacy langt højere grad end hidtil - ikke kun i form • The library as a place/space You think your pain and your heartbreak are unpre- af de sædvanlige brugerundersøgelser, men cedented in the history oft e world, but then you • The role of libraries in social inclusion/ mere aktivt, f.eks. i fokusgrupper. read. It was books that taught me that the things knowledge as a gateway to inclusion • Bibliotekerne skal arbejde på at få politikere that tormented me the most were the very things • Libraries must create partnerships. that connected me with all the people who were ever på alle niveauer aktivt involveret i biblioteks- I Ellen Tise’s powerpoint præsentation som fin- alive, or who had ever been alive.” udviklingen, nationalt gennem biblioteksfor- des på www. dbf.dk – Årsmøde 2009 – uddy- eningernes arbejde, lokalt gennem det en- bes de fem indsatspinde. James Baldwin i TV-programmet “My childhood”, kelte biblioteks bevidste inddragelse af de 1981. lokale politikere. En forudsætning for enga- Med den amerikanske forfatter James Baldwins gerede politikere er, at de får noget igen af liv og vej væk fra Harlem-ghettoen og dens fat- Diskussionsmøde med Ellen Tise biblioteket: en platform for deres eget arbej- tigdom via biblioteket og læsning illustrerede Efter oplægget i plenum, samtidig med de to de, for profilering – eller som det blev for- Tise bibliotekernes afgørende betydning i for- årsmødeworkshops, gennemførtes en Discussi- muleret: biblioteksfolkene må afgive magt. hold til at skabe udvikling for det enkelte men- on Group om Ellen Tise’s tema under ledelse af • Det nye bibliotek i Hjørring er et godt ek- neske såvel som for samfundet. Sinikka Sipilä, direktør for Finlands Biblioteks- sempel på, at et spændende biblioteksrum forening. Her drøftede en række danske og fle- giver langt flere besøgende og udlån. “My life had begun on Park Avenue, uptown Park re nordiske deltagere eksempler på, hvordan Avenue where the railroad tracks are. It had begun in bibliotekerne allerede spiller og kan komme til Ellen Tise gav afslutningsvis udtryk for, at mø- the invincible and indescribable squalor of Harlem. at spille en stærkere rolle, når det gælder om at det havde givet hende vigtig information og Here in this ghetto I was born. And here it was inten- sikre adgang til viden. mange gode pointer til det videre arbejde i ded by my countrymen that I should live and perish. IFLA. Set fra deltagernes synsvinkel var mødet

And in that ghetto I was tormented. I felt caged like Discussion Group mødet med Ellen Tise fredag en nyskabelse i DB årsmødesammenhæng, an animal. I wanted to escape. I felt if I did not get formiddag var ikke et helt almindeligt årsmøde- som det anbefales at arbejde videre med. out I would slowly strangle. seminar. Dels foregik det på engelsk, dels var I wanted school to save me from Harlem.. I knew I det eneste oplæg det, Ellen Tise havde givet i

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 17 HÆDER TIL TO FORFATTERE OG ÅRETS BIBLIOTEK

Michael Hartz Larsen, informationskonsulent

Traditionen tro indledtes Danmarks Biblioteksforenings årsmøde En både glad og overrasket prismodtager takkede herefter veloplagt for onsdag aften, hvor værtsbyen Aalborg inviterede deltagerne til et prisen og de medfølgende 25.000 kroner. Martin Jensen takkede hele arrangement på Kunsten, også kendt som Nordjyllands Kunstmuse- vejen rundt, og man skulle næsten tro, at han kendte til en af årsmødets um. Blandt Asger Jorns malerier og blomsteropsætninger fra Tage andre hemmeligheder, da han i sin takketale også sagde: Andersen var ﬂere end 200 årsmødedeltagere samlet “Og så har jeg ikke engang nævnt Litteratursiden.dk, der ligefrem oser af kærlighed til litteratur og giver læsere lejlighed til at blive inspireret, op- lyst og udfordret på deres læsning, så vel som den er forum for mange EDVARD PEDERSENS BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRIS gode diskussioner læsere imellem og sågar også mellem læsere og for- Efter rådmand Henrik Thomsens velkomst var det tid til et af årsmødet fattere.” faste begivenheder, nemlig uddelingen af Edvard Pedersens Biblioteks- fonds Forfatterpris 2009 ved fondens formand: Annette Brøchner Linde- Tillykke til Martin Jensen, som sikkert har fået endnu ﬂere læsere efter gaard, Esbjerg. Hun gav ordet til Weekendavisens kulturjournalist Bo denne aften. Bjørnvig som holdt motiveringstalen.

“Martin Jensen - det lyder jo meget dansk og beskedent. Men i litterær ÅRETS BIBLIOTEK: LITTERATURSIDEN DK sammenhæng klinger det med Martin A. Hansen og Johannes V. Jensen. Om torsdagen blev en helt ny pris introduceret, nemlig Årets Bibliotek Og ikke med urette: Du er som Hansen landlivets beretter og som Jensen 2009 som er indstiftet og uddeles af Danmarks Biblioteksforening. den historis-ke fortæller. Og som begge så ærkedansk, at det gør ondt. Prisen skal være med til at synliggøre de mange spændende initiativer, Eller godt – for vi kan ikke fralægge os arv og gæld, derfor må vi have der iværksættes i de danske folkebiblioteker, og temaet for denne første nogle som jer – forfattere og digtere – der fortæller os, hvem vi er lige uddeling af prisen er brugerinvolvering. nu. Og det gør du, så landet gror frem med bugtede veje, højtﬂyvende Der vil blive udpeget et nyt tema hvert år, og fremover kan alle medlem- lærker og smålige tanker i sommerfrodigheden. Eller varme følelser selv mer af Danmarks Biblioteksforening være med til at nominere det eller om blæsten isner gennem én ved Kyndelmisse.” de biblioteker, som de mener, har gjort sig fortjent til titlen som Årets Bibliotek. Martin Jensen er født i 1946. Han er læreruddannet fra Blaagaard Semi- narium og har arbejdet på skoler i Stockholm, Birkerød, Greve og Haarby Priskomiteen valgte denne første gang at give prisen og de 50.000 kro- fra 1969 til 1995. Herefter forfatter og bosat på Sydvestfyn. Han har blot ner til litteratursiden.dk. Litteratursidens redaktør Lise Vandborg og be- været forfatter i 11 år men har allerede en imponerende samling af udgi- styrelsesformand Knud Schulz modtog på vegne af Litteratursiden prisen. velser bag sig. DBs formand Vagn Ytte Larsen motiverede valget:

“Litteratursiden.dk åbnede i en helt ny version 2.0 den 4. februar 2009 - og vi blev imponeret. Derfor var vi heller ikke ret meget i tvivl om, at det var “Årets Bibliotek 2009”. Den nye version af Litteratursiden.dk blev åbnet officielt af kulturminister Carina Christensen. Til åbningen frem- hævede Litteratursidens ambassadør, forfatteren Merete Pryds Helle, de mange tilbud til læserne på den nye litteraturside. Den helt oplagte og meget synlige ændring på den nye litteratursiden.dk er nemlig åbningen for brugerindhold og i det hele taget brugerdreven innovation. Brugerne kan f.eks. lave egne anmeldelser og egne lister over bøger, og det er da også af ﬂere fremhævet, at her har bibliotekerne en mulighed for at sætte sig på markedet for brugeranmeldelser af bøger. Blandt andre forbedringer kan nævnes ny tidssvarende graﬁsk stil, større læsbarhed og bogforsider. Med denne relancering har Litteratursiden en

Bo Bjørnvig. Martin Jensen og Annette Brøchner Lindegaard DB ÅRSMØDE 09 Lise Vandborg og Knud Schulz

solid platform, som må betyde, at det bliver et godt udgangspunkt for to, blev det Hanne-Vibeke Holst, som løb med årets pris for sidste bind - den brugerinvolvering, som er temaet for Årets Bibliotek 2009”. Dronningeofret - i trilogien om kvinder og magt i dagens Danmark.

Som nævnt vil foreningens medlemmer til næste år kunne nominere bib- I sin tale til prisvinderen sagde Berlingske Tidendes litteraturredaktør, lioteker til prisen, og som dette års uddeling viser, vil både fysis-ke og Jens Andersen, blandt andet, at svaret på hendes popularitet – og hen- digitale biblioteker kunne komme i betragtning. Næste års tema vil blive des læseres loyalitet – skal ﬁndes i “den særlige måde, hun beriger dem meddelt både her i bladet og på foreningens hjemmeside www.dbf.dk. på” og i hendes “insisteren på at omgås ikke kun de største magtkampe mellem mennesker, men også – eller især – de største følelser.” LÆSERNES BOGPRIS 2009 Med prisen kommer Hanne-Vibeke Holst i selskab med tidligere prismod- Torsdag aften var det tid til fest – og dermed også tid til at afsløre vinde- tagere som bl.a. Leif Davidsen, Peter Øvig Knudsen og Bjarne Reuter, og ren af Læsernes bogpris 2009. Prisen skulle uddeles for 6. gang, og det det var da også en synlig stolt prismodtager som til stor applaus fra den fortrinlige samarbejde mellem Danmarks Biblioteksforening, Berlingske festklædte sal modtog hyldest og prisen på 50.000 kroner. Tidende og landets folkebiblioteker har medført, at prisen nu for alvor er en af de markante blandt årets forfatterpriser. Dette blandt andet under- Danmarks Biblioteksforening takker landets biblioteker for den store op- streget af den markante stigning i antallet af afgivne stemmer på de ti bakning til prisen, ligesom der også skal lyde en tak for samarbejdet nominerede forfattere. med bibliotek.dk og e17.dk. Ikke mindst skal der dog lyde en stor tak til Med en fremgang på ca. 35 % betyder det, at ﬂere end 11.000 læsere de mange, mange læsere, som har taget prisen til sig, og ved så talrigt har deltaget i afstemningen, en fremgang som i høj grad er båret af bibli- at deltage i afstemningen har løftet prisen op i en klasse, som gør den otekernes store engagement i prisen med udstillinger af de nominerede mere attraktiv end nogensinde. bøger og uddeling af materialer om prisen. Motiveringer, takketaler og optagelser fra prisoverrækkelserne kan ses på ht- Med hele 4.000 af samtlige afgivne stemmer, dobbelt så mange som nr. tp://www.dbf.dk/2009 Hanne-Vibeke Holst, Jens Andersen og Vagn Ytte Larsen

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 19 FLEMMING KNUDSEN LONE SKIFTER KURS TAKKER AF!

Bibliotekernes mangeårige fortaler, den tid- hvor der måske kunne være en tendens til at Lone Knakkergaard, 2.næstformand i Dan- ligere socialdemokratiske borgmester og gemme sig i fagligt funderede diskussioner, marks Biblioteksforening siden 2004 og bib- rådmand i Århus kommune, Flemming som politikere kunne føle sig lidt hægtet af, er liotekschef i Vejle, valgte i forbindelse med Knudsen, forlader efter 22 år Århus Byråd det min oplevelse, at der blandt foreningens årsmødet i Ålborg at sige farvel til arbejdet i ved det kommende valg. Da han har valgt at fagfolk og embedsmænd er kommet en større DBs Forretningsudvalg mv. Nu skal der sat- forlade sin nuværende rådmandspost i Kul- forståelse for vigtigheden i at sætte biblioteker- ses på aktiviteter hjemme i Vejle. tur og Borgerservice allerede i februar, ud- ne på den politiske dagsorden. Lone giver DB følgende ord med på vejen. trådte han samtidig af Danmarks Biblioteks- Jeg ser foreningens initiativ, hvor kommunerne forenings Repræsentantskab som gruppe A opfordredes til at lave politik for biblioteksom- Hvor ser du de største udfordringer og op- og af Forretningsudvalget. rådet, som et eksempel på denne udvikling. gaver for (folke)bibliotekerne i den kommende valgperiode? Hvor ser du de største udfordringer og op- Hvilken oplevelse/indsats i DB vil du se Jeg vil nævne to meget vigtige ting. Det skal gaver for (folke)bibliotekerne i den kom- tilbage på med størst glæde? være meget mere tydeligt for alle, borgere og mende valgperiode? Jeg har i årenes løb arbejdet for en række af de politikere, hvad biblioteket kan “bruges til”, og Der er en række udfordringer, som skal håndte- ovenstående temaer. Det har glædet mig at hvilken rolle biblioteket spiller og skal udvikle res. Lad mig nævne digitaliseringen og den konstatere, at en række kommuner gennem for at understøtte vidensamfundet og regerin- fortsatte positionering som åbne læringscentre bibliotekspolitikker har valgt at fokusere på bib- gens globaliseringsstrategi. Bibliotekerne skal for den store folkeoplysningsopgave, der ligger liotekerne, og jeg er meget tilfreds med, at et fremover ikke kun ‘stå mellem linjerne’’ men i digital selvbetjening og borger.dk. Implemen- stigende antal kommuner har valgt at følge vort gerne med fed og kursiv på linjerne! teringen af strategien Fremtidens Biblioteksbe- eksempel med at integrere borgerservice og Jeg håber dertil meget, at bibliotekerne mar- tjening af Børn er et andet særdeles vigtigt om- biblioteker. kedsføringsmæssigt bliver markant bedre som råde. Strategi- og udvalgsarbejdet om folkebib- Tur Danmark skal også nævnes; det har været følge af den massive udviklingsindsats, der net- liotekerne i videnssamfundet i lyset af globali- en utrolig oplevelse. Givende og opmuntrende, op er sat i gang af Styrelsen for Bibliotek og seringsstrategien, som er annonceret af kultur- og godt for DBs arbejde, at vi kan mødes direk- Medier. Det er vigtigt, at bibliotekerne kommer ministeren, bliver helt centralt. te med medlemmerne og andre og diskutere ud af “husene” og bliver synlige dér, hvor bor- Jeg kunne godt have ønsket mig, at ministeren biblioteksudvikling – lokalt og generelt. gerne er, og ikke kun gør det godt “inden for havde haft lidt mere mod og åbnet kommissori- murene”. et for dette arbejde lidt mere! Det er jo nu, bol- Hvad skal du lave, når du stopper? dene med fordel kunne have været kastet op i Foreløbig fortsætter jeg året ud som byråds- Hvor ligger den største udfordring for Dan- luften – ikke mindst fordi også folkeoplysnings- medlem i Århus og som formand for Børne- og marks Biblioteksforening lige nu? området er i spil. Bibliotekerne som demokra- Ungeudvalget (dagpasning, folkeskolerne, fri- Først og fremmest det at fastholde medlem- tiske og åbne integratorer i forhold til borgere tidsklubberne), som disponerer over halvdelen merne og deres interesse/engagement i fore- af anden etnisk herkomst er desuden vigtigere af kommunens driftsbudget. Desuden har jeg ningen. I DB centralt men også regionalt. Opde- at understrege end nogensinde. Videreudviklin- fået comeback i KL’s Børne- og Kulturudvalg, lingen i regionsforeninger har haft en vanskelig gen af medborgercenteret, hvor borgerservice, som jeg var næstformand for fra 2002-2006. start, vi har f. eks. oplevet en vigende interesse biblioteksfunktioner og foreningsdrevne aktivi- Her sætter jeg igen bibliotekerne (samt kultur, for vores arrangementer i DB SYD, og det er teter går hånd i hånd bør have opmærksomhed. sport og fritid) på dagsordenen! Jeg fortsætter mit indtryk, at dette også gælder andre regi- Endelig er økonomien i sektoren jo et vigtigt te- ligeledes som formand for Biblioteks- og Kul- onsforeninger. Det skal være interessant og be- ma. Her er det jo i de enkelte kommuner, sla- turforeningen i Region Midtjylland. Desuden rigende for både politikere og fagfolk at deltage get for bibliotekerne skal slås. fortsætter jeg f.eks. i bestyrelsen for Aarhus i foreningernes debatter og arrangementer. Teater samt i repræsentantskabet og lokalrådet Hvor ligger den største udfordring for Dan- for Arbejdernes Landsbank. Danmarks Biblioteksforening skal også fortsat marks Biblioteksforening lige nu? være synlig og sætte dagsordenen i biblioteks- For mig at se er det umådeligt vigtigt at fast- Sidste nyt: debatten, når det gælder udviklingen på biblio- holde og udbygge det fokus på den politiske di- Flemming Knudsen blev den 16.3. valgt i Soci- tekerne, f.eks. i forbindelse med udviklingen at mension, som foreningen efterhånden har fået aldemokraternes Østkreds med ﬂest stemmer tilbuddene til borgerne på nettet. godt fat i. Hvor foreningen for år tilbage var som spidskandidat til Region Midt. meget baseret på den faglige dimension, og HN/

20 Foreningen skal tillige fastholde sit fokus på bibliotekernes økonomi og deres andel af kom- HAR I FÅET PENGE TIL LEKTIECAFÉER? munernes kulturbudget. Projektet om kvalitets- målinger kan betyde, at bibliotekerne får bedre Går jeres kommune og bibliotek rundt og overvejer at få en lektiecafé? Så er det nu, I skal slå til. målinger, der kan underbygge holdninger og Hvorfor? Af to gode grunde. Først og fremmest fordi, som det er blevet sagt igen og igen de sidste argumenter for deres virksomhed. par år, lektiecaféer gør en forskel. For børn og deres bagland, for unge som for voksenbrugere, for biblioteker og lokalsamfund. Lektiehjælp er nemlig ikke, som nogen tror, kun for børn. For det an- Som et fjerde punkt skal bibliotekernes fortræf- det fordi det er ved at være sidste udkald for projektstøtte. feligheder fremføres i det ministerielle udvalg, Den 30. november 2009, eller når puljen er tom – for der arbejdes med ‘først til mølle’ princip, er og der skal arbejdes aktivt for en overordnet projektmidlerne brugt. Men der er fortsat penge til projekter, så det er bare med at få lavet en national bibliotekspolitik. Her skal vi jo bruge ansøgning!, lyder det fra projektleder Lone Bak Nielsen, BiblioteksCenter for Integration, Statsbiblio- den nye strategi! teket, som står for opgaven centralt.

Hvilken oplevelse/indsats i DB, vil du se Så det er altså nu eller aldrig. Af bevillingen for 2009 er der ca. 1,6 mio. kroner tilbage. Og man tilbage på med størst glæde? kan søge om tilskud af følgende størrelse: Jeg synes markeringen af foreningens 100 år • 30.000 kr. til etablering af en basiscafé jubilæum var en fantastisk oplevelse. Ikke kun • 50.000 kr. til at udvide en café (f.eks. med en voksencafé). Her skal man dog egenfinansiere selve festdagen, men også kampagnen Er der med 40%. noget du vil vide... var rigtig flot. Mange kommuner og biblioteker bakkede op om initiativet Der er pt. etableret 64 caféer og 15 udvidelser. Målet er 100 caféer. Få mere at vide, inspiration og og støttede projektet, og lavede deres egen vejledning: kontakt projektkontoret på [email protected]. plakat. Det har været meget tydeligt på møder- ne i kommunerne i forbindelse med Tur Dan- mark, at kampagnen og bogen Myter og Facts om biblioteket bliver husket. BANDEOPGØR LUKKEDE BIBLIOTEK OG Hvad skal du bruge den tid, du får fri, nu IDRÆTSHAL PÅ NØRREBRO hvor du gearer ned i Danmarks Biblioteks- forening? Jeg skal dels bruge mere tid på bibliotekerne i Det var ikke kun borgerne, der blev utrygge ved at færdes i visse kvarterer i København. “Det lokale Vejle Kommune, dels bruge mere tid på familie bibliotek og bl.a. en idrætshal på Nørrebro tør heller ikke længere holde åbent efter mørkets frem- og venner. På biblioteksfronten sker der mange brud på grund af blodige skudopgør i bandekrigen mellem rockere og indvandrerbander”, lød det i ting lige nu. Vores mangeårige vicebiblioteks- en række dagblade og medier i starten marts måned, da flere mennesker uden relationer til ban- chef stopper, og vi er lige midt i en større om- derne var blevet ofre for urolighederne. organisering, det kræver en større tilstede- værelse fra min side. Vi skal også i gang med Medarbejderne i kulturtilbud og institutioner følte sig i forbindelse med skyderier og bandeopgør i at bygge et nyt kulturhus i Jelling, et hus, der de københavnske gader og caféer så utrygge i Nørrebrokvarteret, at ledelsen og de ansatte i både udover bibliotek og borgerservice bl.a. vil rum- Korsgadehallen, kulturhuset Støberiet og Blågårdens Bibliotek vedtog at lukke for offentligheden me en række foreningsdrevne aktiviteter og ved mørkets frembrud, dvs. kl. 18 på alle hverdage. På bibliotekets hjemmeside hed det den 9. kunstnerværksteder. Forhåbentlig kan vi også i marts: “Den aktuelle situation med uroligheder på Nørrebro har skabt en del utryghed for brugere den kommende tid komme lidt videre med og medarbejdere på Blågårdens Bibliotek. Derfor lukker biblioteket i denne uge klokken 18 på alle planlægningen af et nyt hovedbibliotek i Vejle! hverdage samt hele lørdagen”. Beslutningen blev taget på baggrund af de seneste døgns blodige skudopgør i kvarteret, samt ballade med selvbestaltede visitationsgrupper ved sportsarrangementer i kvarteret, oplyste Københavns Kommune i en pressemeddelelse. Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), opfordrede til, at man fandt en anden løsning, så stederne kan holdes åbne. For eksempel med udstationering af politifolk, så personalet ikke behøver at føle sig utrygge. Efterføl- HN/ gende kom justitsminister Brian Mikkelsens bandepakke med mere politi på gaden.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 21 KULTURPOLITISK Hvad går den ud

“Lysets Kalender”, Malmø Stadsbibliotek Elsebeth Tank, stadsbibliotekar, Malmø Kommune

RUNDT OM KULTUR-SVERIGE Danmarks Biblioteker har bl.a. i lyset af kulturministerens kommen- Noget af det første, den svenske kulturminister Lena Adelsohn Lilje- de strategiudvalg bedt Elsebeth Tank om at se på den nye svenske roth iværksatte efter sin tiltrædelse for et par år siden, var en omfat- kulturudredning med danske øjne. tende Kulturutredning, som dels skulle kortlægge det svenske kulturliv, som det har udviklet sig siden en samlet rigsdag i 1974 vedtog ------en stribe mål for den nationale kulturpolitik. Herunder undersøge effekten af de mange statslige støtteordninger og pege på mulige og Måske ved de slet ikke, hvilke fantastiske ture på dansegulvet, de går ønskværdige omorganiseringer af myndigheds- og forvaltningstruktu- glip af i Sverige? I hvert fald har det undret mig, at den svenske biblio- ren på kulturområdet. Dels opstille nye nationale, overordnede mål teksforening modsat Danmarks Biblioteksforening næsten udelukkende for de kommende års svenske kulturpolitik. består af biblioteksansatte. Der er åbenbart ikke brug for det kommunalt funderede ‘cross-over’, som skaber ligeværdige møder mellem kommu- Til forskel fra år 1974’s udredning har komiteen bag den nye kultur- nalpolitikere og fagfolk og tilmed sikrer basis for de sjoveste fester. udredning ikke været parlamentarisk nedsat. Den blev nedsat af den borgerlige allianceregering; i hovedparten af arbejdsperioden med Der er sikkert flere grunde. Den måske mest væsentlige afspejles i den Eva Swartz Grimaldi som formand. længe ventede svenske kulturudredning, som blev offentliggjort i februar, og som frem til maj er til diskussion i diverse fora over hele landet. Vi I midten af februar forelå udredningskomitéens murstenstunge forbereder ‘remiss’, som høringssvar benævnes på denne side af Øre- hovedbetænkning, og den er frem til maj til høring hos hen ved 400 sund. organisationer, institutioner og instanser med ansvar og engagement på kulturområdet. I september forventes kulturministeren at fore- Kulturudredningen er ordrig. Trods 3 tætskrevne bind på ialt næsten 900 lægge et lovforslag for den svenske rigsdag, og flere af de reformfor- sider, har udredningen valgt at undlade en egentlig definition af kulturbe- slag, som rigsdagen eller et flertal i rigsdagen konfirmerer, vil for- grebet. “Det går nog inte att bestämma vad kultur egentligen är, men vi mentlig allerede blive gennemført i 2010. kan säga att kultur i hög grad skapas genom kommunikation mellan människor,” hedder det i fornyelsesprogrammets afsnit 7.1. Modtagelsen af Kulturutredningens betænkning i den svenske presse og den brede offentlighed har været meget blandet. Til kritikpunkter- Og det kulturbegreb, udredningen præsenterer i sit fornyelsesprogram er ne hører, at udredningen fra starten har været hæmmet af, at dens særdeles bredt. ”Dagens kulturpolitik är så fast föränkrad i industrisam- forslag alt i alt skulle være udgiftsneutrale. Men det foreliggende ud- hälle och 1900-talsmodernitet och ... har svårt att ta den plats den bör spil er også blevet kritiseret for mere at være en forvaltningsudred- ha i samtiden”, skriver udredningen og anbefaler, at der åbnes til en ny ning end en kulturudredning. Samt for at forholde sig meget diffust tid, som indebærer en mere central positionering og integrering af kultur- til hele kulturbegrebet og spørgsmålet om kunstnerisk kvalitet og for politikken med vægt på strategisk tænkning snarere end praktisk indret- kun i forbifarten at berøre armslængdeprincippet. Noget af det vil der ning. dog muligvis blive rettet op på i den række mindre udredninger på specifikke områder, som skal komme i kølvandet på hovedbetænk- Praksisudvikling og Implementering ønskes overført til et samspil mellem ningen. regioner og kommuner, i en såkaldt porteføljemodel, der sender penge fra Statens Kulturråd til regional forvaltning. Hent udredningen og følg med på: http:/www.kulturutredningen.se/ Udredningen vægter det enkelte menneskes muligheder for at udnytte egne evner til skabelse og fremhæver ønsket om “att de mänskliga ge- menskaperna präglas av tolerans och respekt för individens integritet samtidigt som de är öppna och inkluderar alla samhällets medlemmar.”

22 K OMMØBLERING I SVERIGE d på?

Kunsten, derimod vies ikke stor selvstændig plads i teksten, for som det hedder: “Konst är inte detsamma som kultur. Men med konstens hjälp kan vi få syn på vår egen kultur.”

Fra sektorpolitik til aspektpolitik Udredningen ligger i “klar forlängelse af tidens kulturpolitiske trend, der orienterer sig mere mod civilsamfundet og borgeren som medskaber end mod udvikling og understöttelse af vilkårene for den professionelle kunst. Kulturen er redskabet til en öget demokratisering, og kulturen önskes yderligere integreret i nye politikområder, i det udredningen kalder ‘aspektpolitik’.”

For at styrke kulturområdets bidrag til samfundsudviklingen, generelt skal aspektpolitikken gøres til en kulturpolitisk hovedstrategi. Det inde- bærer et stærkere prioriteret samspil mellem kulturområdet og en lang række andre områder. Dels inden for de allerede kendte felter som integration, uddannelse og erhvervsliv, dels på nyere indsatsområder som miljø, sundhed og regional vækst.

Kombinationen af den meget brede forståelse af kultur og den fraværen- de begrebsdeﬁnition rejser spørgsmålet om, der overhovedet ﬁndes noget, som ikke er kultur? Eftersom kultur jo også er religion, forsvar, sex, fødevaresundhed, udenrigspolitik, og og og. Det giver selvfølgelige frie udfoldelsesmuligheder, men kan også betyde defokusering og tab af noget værdifuldt – f.eks. kunstens egen værdi og institutionernes integritet.

Bibliotekspolitik på svensk Vi skal helt hen til kapitel 15 i tredje bind, før vi ﬁnder afsnittet om biblioteker, arkiver og sprog. Pointen med denne kombination hænger sammen med udredningens anbefaling om at instituere en offentlig myndighed, der skal varetage de tre områder under et. Begrundelsen virker no- Elsebeth Tank, stadsbibliotekar i Malmø siden 2008 og før det get fortidig. For arkiv og bibliotek handler den om: “att fokusera på den i ti år direktør for Danmarks Blindebibliotek kärnuppgift som är gemensam för båda områdena att samla in, förvara och tilgängliggöra information.” Kulturudredningens vilkår er et nulsumsspil. Så selvom der ﬂyttes midler Der kunne nok formuleres et noget mere vitalt approach til strategisk ud- fra Statens Kulturråd til Kungliga Biblioteket, skal man ikke forvente store vikling af biblioteksområdet, men et lille fremskridt er det trods alt, at nationale initiativer, som koster penge. Derimod kan endnu et lille svensk man ønsker at samle de nationale perspektiver for biblioteksområdet i en skridt hen mod et mere kraftfuldt statsligt engagement på biblioteksom- organisation. Mere tvivlsomt er det, at området foreslås henlagt til Kung- rådet øge behovet for veludviklede, fælles kommunalpolitiske biblioteks- liga Biblioteket, som i sagens natur er tæt knyttet til forskningsbiblioteks- strategier – og dermed for en biblioteksforening, der rummer både politi- sektoren og kun har beskeden erfaring på folkebiblioteksområdet. kere og fagfolk – selvom det ikke kan være målet i sig selv – så klart!

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 23 Tenerife, Spanien PROJEKTER 2008

Biblioteksindretning i hele verden

Dublin, Irland

Biblioteket i dag er ikke kun en samling af bøger eller et sted til studier, men et sted for multikulturel udveksling, kommunikation og andre sociale arrangementer. Det stiller derfor store krav til både funktion og indretning af såvel nutidens som fremtidens biblioteker.

Vi er producent og leverandør af biblioteksinventar, men i høj grad også en samarbejdspartner med egne indretningsarkitek- ter med erfaring inden for funktion og design af biblioteker og med en klar vision om fremtidens trends.

Vi har en ambition om at være på forkant med det moderne bibliotek og ønsker at sætte fokus på behov og ønsker, når det gælder udviklingen af biblioteker. Dette har gjort os til en af verdens førende inden for indretning af biblioteker.

Ønsker du yderligere inspiration, kan du rekvirere vores nye brochure “Projects 08”. Strasbourg, Frankrig

BCI A/S har ændret navn til Lammhults Biblioteksdesign A/S

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK DBC OG OPEN SOURCE Hvad er der i det for bibliotekerne?

Af Esben Fjord, udviklingschef, Gladsaxe Bibliotekerne

Dansk BiblioteksCenter (DBC) har annonce- For det første håber DBC, at introduktionen af De fleste folkebiblioteksvæsener i Danmark har ret, at deres fremtidige forretningsstrategi OLS kan opbygge et community af udviklere ikke i dag kompetence til en sådan opgave, og for bibliotekssystemer skal basere sig på omkring projektet, så udviklingspotentialet og udover de store steder, vil de sikkert heller ikke det såkaldte Open Library System (OLS). programmerne kan blive bedre. For det andet prioritere det i fremtiden. Derfor er der behov Dette er en helt ny og radikal anderledes håber DBC at opbygge et nyt forretningsområ- for at få hjælp udefra, og her er det, at DBC na- udviklingsmodel, der er baseret på Open de, hvor der kan tjenes penge på at udvikle turligt vil kunne tilbyde sig med udviklere og Source. Men hvad vil denne nye strategi programmer og grænseflader til bibliotekerne konsulenter. Men i modsætning til, hvordan komme til at betyde for bibliotekerne? Og baseret på OLS. Og endelig skal man nok ikke bibliotekssystemsmarkedet ser ud i dag, er OLS betyder det, at DBC pludselig forærer det glemme, at OLS nok også er tænkt som et for- jo Open Source, og derfor er man ikke bundet hele væk og alting bliver gratis? For at kun- søg på at fremstå mere positiv og åben over for af DBC, men kan ud og vælge den leverandør ne besvare disse spørgsmål, er vi nødt til at de primære kunder: bibliotekerne. eller udvikler, som man tror kan løse opgaven kikke lidt nærmere på, hvad der egentlig bedst og billigst. ligger bagved Open Source og også se lidt OLS projektet går ud på: på, hvordan den fremtidige udvikling af bib- 1. at udvikle en databrønd, der skal indeholde OLS’ modulopbyggede karakter gør også, at liotekssystemer tegner sig. biblioteksrelevant data fra forskellige kilder mere og mere vil kunne udvikles løbende, og at på en sådan måde, at de fremstår ensarte- systemerne derfor nemmere kan gøres versi- Hvad er Open Source? de. onsuafhængige og fleksible. Der vil være en ty- Overordnet set er Open Source et koncept for 2. at udvikle forskellige services og værktøjer, deligere adskillelse mellem de systemkompo- udvikling af computerprogrammer, hvor den der på en struktureret måde kan få fat i dis- nenter, der skal understøtte de bagvedliggende bagvedliggende kildekode er frit tilgængelig for se data fra databrønden. Populært kaldes lagerstyringsfunktionaliteter, og de grænsefla- udviklere og andre. Open Source bevægelsen sådanne værktøjer og services for SOA, som der (som f.eks. bibliotekernes OPAC), som per- opstod som en reaktion på de lukkede, såkald- står for Service-oriented Architecture. sonale og brugere præsenteres for. te proprietære systemer, som f.eks. Windows 3. at udvikle programmer og grænseflader, Og endelig gør den åbne struktur, at det vil og Microsoft, og er i de senere år blevet en sta- som man kan præsentere data fra data- være nemmere at kombinere bibliotekets data digt mere populær måde at udvikle program- brønden f.eks. på nettet, via mobiltelefon, med data fra andre kilder og hermed skabe al- mer på. Blandt de mest kendte produkter, der storskærme eller i andre programmer. ternative måder at præsentere bibliotekernes er baseret på Open Source, er styresystemet data på. Linux, kontorprogrammerne OpenOffice og OLS kan betragtes som en række uafhængige webserver programmet Apache. komponenter, der tilsammen kan danne fremti- Den helt store forskel mellem den måde, der Når man udvikler Open Source programmer dens bibliotekssystem, der er baseret på Open traditionelt er udviklet bibliotekssystemer på og stilles der krav til, at den kode, der udvikles, Source, og hvor kildekoden er frit til tilgængelig OLS, er, at bibliotekerne får direkte adgang til også skal tilbydes til andre udviklere som Open og kan videreudvikles af alle. og kan udnytte deres egne biblioteksdata uden Source. Idéen er nemlig, at man skal kunne ud- at være i lommen på en bestemt leverandør. nytte hinandens ressourcer og udvikle pro- Hvordan kan bibliotekerne Det vil på sigt komme til at ændre den måde, grammer i fælleskab. OpenSource programmer gøre brug af OLS? som bibliotekerne i fremtiden kommer til at er ikke nødvendigvis gratis. Der findes mange OLS vil ikke nødvendigvis give bibliotekerne tænke deres systemer og vil forhåbentlig kom- eksempler på kommercielle Open Source pro- gratis bibliotekssystemer. Det, der er gratis og me til at betyde, at biblioteksdata bliver præ- grammer. frit tilgængeligt, er den kode, der ligger til senteret og vist på nye måder, i nye sammen- grund for projektet. Denne kode skal stadig hænge og via forskellige medier. Og hermed Hvad er Open Library System? omsættes til et program eller en grænseflade kan synligheden for bibliotekerne og deres data Med introduktionen af OLS, der bygger på Open for at gøre den anvendelig for bibliotekets per- øges betydeligt. Source ændrer DBC nu deres udviklingsstrategi sonale eller brugere, og det kræver nogle ud- markant fra en traditionel lukket og proprietær viklingsressourcer enten inhouse på bibliote- strategi til en helt åben strategi. Det er der flere kerne eller via hjælp fra konsulenthuse, DBC el- gode grunde til. ler andre med programmeringskompetence.

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 25 BIBLIOTEKERNES STÆRKE FORKÆMPER Bent Sørensen siger i 1985 tak og farvel til Juditthe Boock for hendes 12 års utrættelige indsats for DB Mindeord om Juditthe Boock og bibliotekerne. Foto fra Det stærke folkebibliotek, DB 2005.

Juditthe Boock, Danmarks Biblioteksfore- udvalget i Silkeborg, skriver i sine mindeord drog i høj grad til at gøre DB til en koncensus- nings mangeårige formand for gruppe A-po- bl.a.: forening, hvor vi politikere ikke kæmpede mod litikerne i foreningen, døde den 28. januar Både lokalt i Silkeborg, hvor Juditthe Boock i hinanden, men for biblioteksforeningen og bib- 2009 i en alder af 89 år. sin lange karriere som kulturudvalgsformand liotekssagen. var en ivrig og utrættelig forkæmper for biblio- Juditthe Boock, socialdemokratisk byrådsmed- tekerne, og det gjaldt også på landsplan, hvor Til højt oppe i sin alderdom deltog Juditthe ak- lem i Silkeborg, var bibliotekspolitiker om en hun i mange år øvede en fantastisk og næsten tivt i DBs årsmøder, og herunder i sit partis hals og i sine velmagtsdage både noget af et ubeskrivelig indsats i de mange styrende orga- gruppemøde. Jeg husker tydeligt et årsmøde, livstykke og efter sigende i høj grad også med- ner, både i Danmarks Biblioteksforening og alle hvor der øjensynlig ikke havde været gejst nok i virkende til at holde sammen på DB og styr på andre steder, der beskæftigede sig med “sa- forsamlingen, og jeg efter gruppemødet mødte bl.a. daværende, legendariske (hoved)formand gen”. hende udenfor. “Jeg har lige været inde og give Ralph Lysholt Hansen (1961-1978). Bibliotekssagen stod hele tiden lysende klart for dem en opsang”, lød hendes friske stemme. Juditthe Boock. Særligt i de 20 år, hvor hun var Det har været en berigelse at kende hende. Jørn Rye Rasmussen, medlem af DBs Forret- formand for det, der dengang hed gruppe A, ningsudvalg og formand for Kultur- og Fritids- altså den politiske del af foreningen. Hun bi- Æret være hendes minde!

KURSUS FOR BØRNE- OG SKOLEBIBLIOTEKARER

Bibliotekarer står i dag over for nye udfordringer i forhold til formidling til børn. I forlængelse af rapporten ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn” tilbyder vi nu et kursus, der omhandler følgende fundamentale spørgsmål:

Bibliotekets rolle i en verden i forandring. Bøger og mediers udvikling og samspil. Udvikling af formidlerrollen, herunder dialogen mellem formidler og barn.

Kurset er på tre moduler: Modul 1: Børns biblioteker Modul 2: Børnelitteratur og litteraturformidling Modul 3: Børn og digitale medier

Underviserne er fra Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Syddansk Universitet. Kurset er støttet med midler fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Læs mere om kurset, tid, sted og pris samt tilmelding på www.sdu.dk/sdue BRUGER MIG HER OG BRUGER MIG DER

Af Sara Jørgensen, udviklingschef, Herning Bibliotekerne

Måske har jeg ved overskriften allerede Tag på fotosafari Godt nok er perfekt! Under denne overskrift mistet din opmærksomhed og interesse, Via websitet: www.brugbrugerne.dk kan alle, gemmer sig rådet om, at bare lidt viden om kære læser. Måske tænker du: “skal jeg nu der ønsker at arbejde med brugerinddragelse få brugerne er bedre end ingenting. Brugerinddra- høre om de forbandede brugere igen? konkrete, brugbare idéer og anvisninger på, gelse behøver ikke være store, tidskrævende Er vi ikke snart færdige med alle de mode- hvordan man som organisation kommer i gang undersøgelser, der kræver dyb metodisk viden. ord som brugerdrevet innovation, brugerind- med alt lige fra de velkendte fokusgrupper og Man skal huske på de små ting, som f.eks. at dragelse, bruger mig her og bruger mig interviews til mere ukendte metoder såsom spørge dem, der har været til et arrangement, der?” fotosafari, prototyper og personas. De enkelte hvor de har hørt om arrangementet. Det kan værktøjer er udførligt beskrevet ofte med til- bruges til at forbedre markedsføringen af ar- Og jo – brugerdrevet innovation ER et modeord. føjelse af cases og links til mere læsestof. Det rangementerne. Eller man kan spørge, hvad Og jo – den stærke fokus på brugerne som er bare om at tage fat! brugerne synes om en udstilling for at udvikle kommer til udtryk i diverse puljemidler, mini- den måde, bibliotekets materialer præsenteres sterielle rapporter, projekter og artikler skal nok Der kan være god energi i, at prøve kræfter på. Budskabet er: Det er ikke ressourcerne, der gå i sig selv igen. med de mere ukendte metoder, og det behøver er afgørende for en god brugerinddragelsespro- Men én ting er i hvert fald helt, helt sikkert: ikke være svært. Fotosafari som eksempel ces – det er åbenheden overfor at inddrage Brugerne og borgerne – de går ikke i sig selv handler basalt set bare om at udstyre brugerne, brugernes viden (tiltag nr. 6), modet til at tage igen. I så fald er vi, hvad enten vi taler biblio- f.eks. børnebibliotekets brugere med et kamera konsekvensen og handle på det input, man får tek, byråd, borgerservice, plejehjem eller tyg- hver. (Hvis altså ikke de allerede har et i deres fra brugerne (tiltag nr.10), og så de andre 9 til- gegummifabrikant, i den grad i problemer. mobiltelefon). Derefter beder man dem om at tag, som alle kan findes på www.brugbruger- Uden brugere/kunder/publikum/borgere har vi tage billeder af f.eks., hvad der fungerer godt ne.dk ingen eksistensberettigelse. og dårligt for dem på biblioteket. Denne metode er enkel og ligetil at gå til og giver viden om, Hvis du er enig med mig i det, kan vi så ikke hvordan biblioteket ser ud gennem brugernes Strategien og handlingsplan “Brug brugerne i også blive enige om, at når nu brugerne er den øjne. Udover at metoden er enkel at sætte i biblioteket” er et af resultaterne af projektet fundamentale eksistensberettigelse for din og værk, er den også skæg og engagerende på en “Brugerdreven innovation som udviklings- min virksomhed, var det så ikke en oplagt idé helt anden måde end en mere traditionel meto- kraft” – et projekt kørt af bibliotekerne i Her- at beskæftige sig lidt nærmere med dem? Se de som et interview. Især hvad angår børn, vil ning, Århus og Roskilde med støtte fra Over- lidt nærmere på, hvad de er for nogen størrel- de elske at tage billeder, langt mere end de gi- bygningspuljen ved Styrelsen for Bibliotek og ser, hvorfor de overhovedet er brugere af din der sidde stille og snakke om biblioteket. Medier. virksomhed, og hvad der kunne få dem til at blive ved med at være det? Godt nok er perfekt! Hvis du vil vide mere, kontakt: Projektleder Udover de konkrete idéer og anvisninger kan Line Frømann, Herning Bibliotekerne. Her nærmer vi os kernepunktet. For er din or- man på websitet også finde en mere overord- ganisation først nået til den erkendelse, at bru- net strategi, der beskriver, hvad brugerdreven gerne udgør en kernefaktor for og i virksomhe- innovation er, og hvordan man kan arbejde den, så følger også en forpligtelse til at inte- med det på ledelsesplan i bibliotekerne. Sam- ressere sig for dem og det, de har af krav og me sted findes også en handlingsplan, der be- ønsker. skriver 12 idéer til konkrete tiltag på dit biblio- Fra dette punkt tager strategien, handlingspla- tek - det er anbefalinger til tiltag ift. brugerind- nen og websitet “Brug brugerne i biblioteket” - dragelse, som med fordel kan indarbejdes både www.brugbrugerne.dk fat. Her er både strate- i bibliotekets dagligdag og som værktøjer i kon- gisk og praktisk hjælp at hente til den organisa- krete projektsammenhænge. tion, der egentlig gerne vil i gang med at ind- Et tiltag, som måske kan gøre arbejdet med drage brugerne i virksomheden – men bare ik- brugerinddragelse lidt mindre alvorstungt er idé ke ved, hvordan og hvor man skal tage fat. nr. 9:

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 3 27 MENTALE VITAMINER TIL NAT Aabenraa Bibliotekerne laver formidling i spændende ukendt land!

Pia Henriette Friis, bibliotekschef, Aabenraa Bibliotekerne

At være hvor borgerne er Projekt “Læseriet” er en krydsning af børnehavebibliotekstanken og Års- tidernes pakkeløsninger. Det går i al sin enkelhed ud på 1) at sælge biblioteket i nye og uvante rammer, 2) at udvikle projektet i processen i dialog med virksomheden, 3) at have målrettet fokus på lokal forankring og ejerskab, 4) og på sigt skal projektet være en integreret del af virksomhedens drift.

Et dynamisk, økologisk mejeri Naturmælk er et lille selvstændigt, økologisk mejeri beliggende i Tinglev tæt ved den tyske grænse. Der er ca. 75 ansatte; heraf er 5 kvinder i pakkeriet og 7 i administrationen, resten er mænd i produktionen. Gen- nemsnitsalderen er 35-40 år; de ﬂeste er gift og har børn under 12 år. Der er også en del ungkarle 45+. Der arbejdes i 3 holds skift, og der er chauffører, der kører om natten. Se mere på www.naturmaelk.dk

Over 20 % bruger “Læseriet” Efter 4 måneder har vi opnået et dedikeret engagement hos ledelsen og hos tillidsrepræsentanten i at sælge projektet internt. Der er sket ﬂere ju- steringer af tilbuddet efter mejeriets ønsker. Godt 20 % af de ansatte har indtil videre gjort brug af tilbuddet. Vi har aftalt forskellige PR indsatser for at skabe nysgerrighed. Seneste eksempel er en navnekonkurrence, som resulterede i vindernavnet “Læseriet”.

Fokus på salg Vi har lært, hvad det vil sige at være sælger, udenfor vante rammer hos en helt ny samarbejdspartner. Vi har lært at balancere mellem at være Hvad laver Aabenraa Bibliotekerne på ydmyge og lyttende i forhold til virksomhedens behov og samtidig offen- det lille økologiske mejeri Naturmælk i sive og skarpe i kommunikationen af vores tilbud. Fokusgruppe fødte idéen Tinglev? Hvorfor forsøger vi os med et Baggrunden for projektet er, at biblioteket via en række fokusgruppe-interviews med erhvervsfolk erfarede, at erhvervslivet gerne vil serviceres utraditionelt salgsfremstød over for en af biblioteket. Fokusgruppe-deltagerne vidste ikke, hvad et moderne bibliotek kan tilbyde, og de havde samtidig svært at nå at komme på biblio- målgruppe, der normalt er langt uden for teket, når andre gøremål skulle nås: indkøb, afhentning af børn, sports- vores rækkevidde? aktiviteter osv. Biblioteket får nye kunder Formålet for biblioteket er at skabe synlighed og få nye brugere. Hoved- parten af de ansatte på Naturmælk er mænd i 35-40 års alderen, som ikke tilhører vores kernelånere, altså nye kunder i butikken.

Personale får underholdning og inspiration Formålet for virksomheden er et nemt og billigt personalegode, som fylder medarbejdere med mentale vitaminer og ny inspiration. Bogkasserne bliver et nyt samtaleemne, og nye relationer på arbejdspladsen kan op- stå. For personalet er det en nem måde at få adgang til bibliotekets materialer, åbningstiden ligger i frokostpauserne.

28 TURMÆLK

25 kasser til udlån Allerød Bibliotek bliver, men udbygges Der er placeret 25 kasser i personalets nye frokoststue. Kasserne inde- holder bøger med mange forskellige emner f.eks. sport, lokalhistorie, bi- Allerød Bibliotek får lov til at blive i midtbyen men skal udvides. Bibliote- ler & motorcykler, havebøger, krimier, børnebøger samt koblede kasser ket har ellers været sat til salg, men de indkomne bud har ikke været for hele familien. Endvidere er der kasser med musik-cd’er samt lyd- høje nok. En udvidelse af Allerød Bibliotek sker dog ikke i år men tidligst bøger. Kasserne lånes med hjem, og udlånet noteres efter virksomhe- i forbindelse med budgetterne 2011-2012. dens selvvalgte system. Mejeriet besøges ugentligt af projektlederen for Forvaltningen udarbejder nu kommissorium for det første skridt: et skit- at følge brugen af kasserne og udveksle erfaringer med virksomhedens seprojekt omfattende modernisering og udvikling af biblioteket på Sko- kontaktpersoner. Kasserne skiftes ud med jævne mellemrum. vensvej med henblik på, at dette skal indgå i budgetdrøftelserne for budget 2010. Sådan lyder den beslutning, som Allerød Byråd har taget. Med Evaluering indbygget i projektet beslutningen er der, understreger bibliotekschef Anette Aalund, dog ikke Målet er, at 80 % af medarbejderne skal have afprøvet tilbuddet i løbet af taget stilling til hvordan, hvornår eller i hvilken retning, biblioteket skal et år samt at min. 50 % af personalet regelmæssigt bruger kasserne. udvikles. 50 % af personalet inkl. deres familie skal begynde at bruge biblioteket, enten online eller fysisk i en af afdelingerne. Om det første mål nås, aflæses af den udlånsliste over personalets hjem- lån, som virksomheden selv fører. Storm i Esbjerg Om det andet mål nås, aflæses via spørgeskema til samtlige ansatte. Projektet skal munde ud i et beskrevet koncept, som kan overføres til Esbjerg Kommunes Biblioteker andre virksomheder. Efter et års testperiode evalueres projektet. ejer en stor og spændende ud- smykning af Storm P. Billederne Dialog med brugerne afgørende blev malet til biblioteket i 1930- Der reklameres for nye tiltag på info-skærmen i kantinen, bl.a. for arran- 32 og afsløret sommeren 1933. gementer på Aabenraa Bibliotekerne. De var finansieret af Ny Carls- Indholdet i kasserne er efter ønske fra personalet blevet reduceret, da bergfondet. I alle årene siden det for nogle af de ansatte virkede overvældende. Vi arbejder nu bevidst ophængningen har billederne med “less is more” princippet. På info-skærmen spørges personalet, om strålet fra væggene, men af for- de har ønsker om andre emner i kasserne. Tillidsrepræsentanten på me- skellige grunde har de været på jeriet arbejder som ambassadør for “Læseriet”. Nye interne PR tiltag magasin de sidste to år. Det er drøftes løbende. nu slut. I efter-året 2008 var det 75 år siden, Storm P’s udsmyk- Knopskydning en oplagt mulighed ning kom til Esbjerg. I den an- Projektet evalueres i oktober 2009. Er succeskriterierne opnået, og konceptet vurderes bæredygtigt, vil vi afsøge mulighederne for at indlede ledning modtog Esbjerg Kom- nye virksomhedsaftaler i kommunen. munes Biblioteker i alt 140.000 kr. fra Claus Sørensens Fond og Et koncept for samarbejde med erhvervslivet Viking Life-saving Equipment Måske kommer der en permanent aftale i stand mellem Aabenraa Biblio- A/S, så billederne kan blive re- tekerne og Naturmælk. Mejeriet skal efter testperiodens udløb bidrage staureret og hængt op på ny. økonomisk til de omkostninger, der er forbundet med tilbuddet. Vi er fra bibliotekets side overbeviste om, at erfaringerne fra projektet kan bruges Nu i februar 2009 kom de så på plads rundt om i Hovedbiblioteket igen. i forbindelse med fremtidige tiltag over for erhvervslivet. Den kompeten- Det er fantastiske billeder! Fulde af liv, farvestærke og fantasifulde - og ceudvikling, der sker for biblioteksmedarbejderne i offensivt og personligt malet i Storms helt egen, generøse stil. Sådan maler Storm, også til salg, er af afgørende betydning for bibliotekernes succes på fremtidens børn. Livet i al sin fryd og gru. Samtidig udgives en flot bog og guide, kulturelle scene. som fortæller hele historien med illustrationer, og biblioteket planlægger desuden at fremstille en model af den oprindelige børnelæsesal med gulve, reoler, møbler og Storms malerier.

29 OPLEVELSESØKONOMI - EN REALITET PÅ VESTEGNEN

Seks biblioteker og DSB S-tog samarbejder om biblioteksoplevelser på S-togslinjen

Trine Lehmann, kommunikations- og kulturmedarbejder, og Anne Marie Brems, bibliotekschef, begge Glostrup Bibliotek

I Glostrup har vi længe haft et ønske om at Samarbejde og markedsføring på skinner gram i hånden Danske Banks Initiativpuljer om samarbejde om arrangementsproduktionen Placeringen langs S-togslinjen er alfa og omega tilskud til projektet. Det resulterede glædeligt i med nabokommunernes biblioteker; sammen for tanken om at styrke mobiliteten over kom- 54.000 kr. til honorering af kunstnerne. kunne vi stå stærkere i vores markedsføring og munegrænserne og for målet om at fange op- Checken blev overrakt ved en reception i Hvid- skabe arrangementer af høj kvalitet. I foråret mærksomheden hos kulturbrugere i hele Kø- ovre i november, hvor projektet Kultur på Linje 2008 tog vi derfor kontakt til bibliotekerne i benhavnsområdet. Så bibliotekernes geografis- B modtog den største del af puljen og fik pæne Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Albertslund og ke placering langs S-togslinje B var et element, ord med på vejen fra et bedømmelsesudvalg Høje-Taastrup. På et indledende møde med som vi fra start ønskede at benytte til markeds- bestående af blandt andre museumsdirektør på masser af idéer og indledende forventningsaf- føringen. ARKEN, Christian Gether, og direktør for Experi- stemning blev en foreløbig plan om en mini- Et møde med DSB S-tog i maj 2008 viste, at mentarium, Asger Høeg. kulturfestival født og en vision formuleret. det ikke kun var os selv, der syntes, at vi havde I skrivende stund er vi godt i gang med festiva- en god idé. DSB S-tog havde netop omlagt Seks kulturpersonligheder på farten len. Det er derfor endnu for tidligt at evaluere. strategi og ville fremover fokusere mere på de Lige nu er festivalen i fuld gang. Kunstneren Vi kan dog allerede sige, at der til de to første enkelte S-tog linjer i deres markedsføring. Der- Bjørn Nørgaard indledte med et velbesøgt og arrangementer har været mange deltagere, og for lå vores projekt lige til højrebenet. veloplagt foredrag på Glostrup Bibliotek 11. fe- at slutarrangementet i Albertslund den 25. Bibliotekerne producerer og afvikler som arran- bruar. Festivalen løber over resten af februar og marts med Sinne Eeg var udsolgt allerede halv- gører af festivalen Kultur på Linje B og bidrager hele marts 2009 med mulighed for at møde anden måned før. Men det, der for alvor gør med markedsføring lokalt og regionalt. DSB S- samfundsdebattøren Farshad Kholghi, sangeren denne festival til noget særligt, er nok vores tog bruger festivalen i deres markedsføring af Nikolaj Nørlund, krimiforfatteren Leif Davidsen, markedsføring i samarbejde med DSB! Linje B, som brandes som en kulturlinje, og til- journalisten og forfatteren Morten Sabroe samt byder i øvrigt bl.a. fribilletter til kernekunder. jazzsangerinden Sinne Eeg. Med garanti seks Visionen Begrebet oplevelsesøkonomi blev pludselig en meget forskellige arrangementer – men alle Visionen var klar: sammen kunne vi skabe et realitet for os. med kant, substans og holdning. unikt kulturprogram, der markedsførings- og brandingmæssigt kunne måle sig med de store DSB S-tog stiller som partner en lang række Linje B – endestationen? kulturinstitutioner i hovedstaden. Målet: at ska- markedsføringsmæssige tiltag til rådighed. De- Der er for tiden en debat om central eller lokal be større fokus på bibliotekerne som alsidige res tegnestue har produceret foldere, plakater markedsføring af biblioteker. Vores projekt bru- kulturinstitutioner. Desuden ønskede vi alle og annoncer. De har distribueret det hele efter- ger fælles markedsføring af det hjørne af biblio- publikumsmæssig mobilitet over kommune- følgende i gratisaviser, nyhedsbreve til 40.000 teksvirksomheden, der hedder kulturelle arran- grænserne og større synlighed i regionale og kunder, plakater på perronerne, S-TV, Byens gementer. Det er oplagt også at tænke i denne landsdækkende medier. Puls samt uddelt foldere i S-togene – bare for model på andre former for biblioteksydelser. For at gøre det hele så ukompliceret som mu- at nævne nogle af de tiltag, som almindeligvis Om der kommer flere kulturfestivaler på Linje B ligt vedtog vi at lave en kulturfestival, hvor er fuldkomment uopnåelige markedsføringsme- i fremtiden, vil tiden vise. Men med projektet er hvert bibliotek bød ind med et kulturarrange- toder for seks små biblioteker. Dertil kommer opstået et helt særligt samarbejdsnetværk mel- ment og selv var ansvarlig for personalemæssi- selvfølgelig, at alle som har købt billetter, kan lem de arrangementsansvarlige på de seks bib- ge og økonomiske udgifter. For at bibeholde al- køre gratis til og fra arrangementerne med S- lioteker. Den sparring og gensidige idégenere- sidigheden og engagementet besluttede vi, at toget. ring, der har været, er meget frugtbar og vil der ikke skulle være et bindende tema. Det uden tvivl fortsætte efter det overståede pro- eneste, som skulle være fællesnævneren for ar- Fundraising jekt. Og brugerne, ja de var klart med på at ta- rangementerne, var, at de var af høj kvalitet og Samarbejdet kunne dog ikke stå alene. Så i ge toget til biblioteket og nye oplevelser! havde et tankevækkende indhold. efteråret 2008 ansøgte vi med det færdige pro-

30 KØBENHAVNS BYGGEPLANER

Hellen Niegaard

Ikke kun Århus kunne 3. marts afsløre nyt om biblioteksbyggeri. Fredag den 6. marts kunne kulturborgmester Pia Allerslev sekunderet af København var på banen samme uge med flere projekter. Århus har overborgmester Ritt Bjerregaard så afsløre vinderen af arkitektkonkurren- taget et tigerspring og besluttet at bygge Danmarks største folke- cen om det integrerede Kulturhus og Bibliotek: ‘Kultur + Bibliotek NV’. bibliotek, som ved sin udformning og sin service skal bidrage til at Bag den betegnelse gemmer sig partnerne Brødrene Andersen, COBE, sætte standarden for verdens metropolbiblioteker. TRANSFORM, Jørgen Wessberg samt Schønherr Landskab. Gruppens bud vandt ifølge Pia Allerslev på grund af dets “indlysende kvaliteter som var- Hovedstaden tøver stadig, når det gælder hovedbiblioteksbyggeri tegn for området” og fordi, “det er lykkedes vinderen at integrere de to og har, som man kunne læse i Danmarks Biblioteker nr. 1, valgt at kulturinstitutioner og de mange tilbud på en overskuelig og meget bru- nøjes med at udsætte nyt hovedbiblioteksbyggeri og foreløbig klare gervenlig måde”. Her er tale om et interaktivt, åbent hus hvor alle borge- sig med mindre design- og omrokeringer i forbindelse med nyorga- re i alle aldre er velkomne. nisering af opgaverne på hovedbiblioteket i Krystalgade. Byggeriet fremstår i vinderforslaget som en lys, let og smuk løsning på Noget andet, som både politikere og forvaltning støtter op om og toppen af Bispebjerg, og bliver angiveligt det første integrerede kulturhus arbejder kraftigt på, er opdatering af den decentrale struktur. De og bibliotek mv. af sin slags herhjemme. Biblioteket indrettes i et ‘flyden- seneste skud på stammen er et større kulturbyggeri i Nordvest og de koncept’ hvor funktionerne fletter sig sammen og er placeret i bygge- et bibliotek i Ørestaden - se omtale i næste nummer af Danmarks riets tre første etager, mens sal og cafe ligger øverst oppe. Læs meget Biblioteker. mere i kommunens konkurrenceprogram Lidt mere Nordvest. Bibliotek + Kulturhus på toppen fra november 2008 på bibliotek.kk.dk. Heri beskri- ‘Kultur + Bibliotek NV’ ves de mange idéer for det nye byggeri, som skal betjene bydelens I forbindelse med sommeraftalen i 2008 om ungdomshusets placering i 47.000 indbyggere, hvoraf rigtigt mange unge. Nordvest fik området bl.a. lovning på et bibliotek. Aftalen om ungdoms- huset på Dortheavej, planen “Lidt mere Nordvest” og “Ungdomspolitik til Aftalen mellem Københavns Kommune, Fonden Jagtvej 69 og Ungdoms- tiden” giver Ungdomshusbevægelsen et selvstyrende hus. Den styrker huset betyder helt lavpraktisk, at Københavns Kommune udlejer Kultur- også kulturlivet i Nordvest, hvor man ikke hidtil har haft et samlende kul- husets anneksbygning og salen i den nye hovedbygning til Fonden Jagt- turelt centrum, men siden 1997 et kulturhustilbud i Schous gamle sæbe- vej 69 på en almindelig erhvervslejekontrakt. Ligesom Fonden har ansvar fabrik på Dortheavej. Konkret betyder det bl.a. et samlet kulturhus + bib- for driften inkl. det daglige tilsyn. liotekskompleks på Dortheavej/ Rentemestervej med: • Det lovlige Ungdomshus på Dortheavej (er taget i brug) i den såkaldte Anneksbygning ved kulturhuset, men de unge skal også bruge salen i den nye bygning

• Et nyt bibliotek skabt i tilknytning til kulturhuset på Bispebjerg bakke og Gl. Lygten Station mm; indebærer en sammenlægning af områdets to biblioteker på Ørnevej og Filosofvænget

• En ny sal med teknik og en satellitcafé, lounge, værksteder samt fælles ‘foyerareal’ og uderum

• Etablering af et nyt borgerservicecenter i området. Rekruttering, IT-Fodslag og stærkere BCF Årsmøde 2009

Hellen Niegaard

Bibliotekschefforeningen holdt som sædvanlig sit årsmøde på Mun- målrettet skal bidrage til at styrke borgernes it-færdigheder. Den store kebjerg Hotel ved Vejle i februar. Kulturminister Carina Christensen udfordring i det kommende år består i at få alle biblioteker og kommuner var på 2. dagen forbi BCF’s årsmøde med et veloplagt indlæg, hvor- engageret i indsatsen lokalt. af de fleste synspunkter reflekteres i interviewet med ministeren i Danmarks Biblioteker nr. 1 (s. 10-13). Fra foreningens skriftlige beretning fandt bl.a. forslaget om et nyt over- bygningsråd ifm. den nye CB-struktur støtte i salen. Generelt var der Carina Christensen fik to kommentarer med fra deltagerne. bred opbakning til bestyrelsen og foreningens indsats, selvom et par Anne-Marie Brems, bibliotekschef i Glostrup, spurgte til karenstiden, og medlemmer efterlyste en mindre tam forsamling. Som Anette Aalund, Al- her henviste ministeren til sit tidligere møde med Danmarks BIblioteks- lerød sagde: “Jeg ku’ godt tænke mig, at vi i højere grad levede op til vo- forening og sin opfordring til DB om sammen med IFPI, musikbranchefor- res logo. Altså faktisk råbte højere”. eningen, at få set på, om ikke tiden er løbet fra ordningen. Desuden fik Helt i tråd hermed ligger den anden store opgave ifølge den afgående hun en klar opfordring fra Århus. bestyrelse. BCF har brug for at styrke sin egen profil som selvstændig forening, ligesom foreningens synspunkter gerne skal blive endnu mere “Vær ambitiøs!” Knud Schulz, overbibliotekar, Århus Hovedbibliotek, op- synlige i biblioteksdebatten mv. fordrede kulturministeren til at give los og tænke i store linjer: “Hvorfor Sandt er det da også, at foreningen set ude fra de seneste år har ligget ikke gå efter en ny lov? Stadig mere taler for det. For det første refor- endog meget tæt op ad KL’s holdninger til udvikling på biblioteksområdet mens ændrede infrastruktur. For det andet loven. Den nuværende lov er for eksempel omkring kommunalreformen og dens konsekvenser for udtænkt i 1990’erne. Vi arbejder i dag med helt nye koncepter på mange økonomi mv. Hvilket ikke er så mærkeligt endda. For som Helle Kolind områder. Som borgerservice og læring omkring e-samfund og borger.dk, Mikkelsen, chefkonsulent i KL, understregede det i sin personlige og me- ligesom bibliotekerne er langt mere synlige i konkret integrationsarbej- get varme takketale til afgående formand Jørgen Bartholdy, så har der de.” været tale om et usædvanligt godt og nært samarbejde mellem de to parter. Nu skal der ske noget mere, og for at styrke kendskabet vil bl.a. forenin- BCF Årsmøde fokus gens årsmøder fremover åbnes for alle. BCF formidler i øvrigt sine synspunkter gennem møderepræsentationer, høringer o.l. men især via net- Rekruttering – årsmødets aktuelle tema – blev vendt og drejet på alle tidsskriftet BCF-online og indtil årsskiftet en BCF-blog, som dog nu er tænkelige måder og var emne for flere indlæg. Bl.a. fik forsamlingen lukket pga. manglende indlæg. Følg med i udviklingen og BCFs arbejde en grundig gennemgang af, hvordan man gør i Mærsk, men debatten på bibliotekschefforeningen.dk. rejste også relaterede spørgsmål som: Hvordan fastholdes medarbejdere? Hvad sker der med uddannelsen jf. den vigende søgning til Bib- lioteksskolen der falder sammen med en voksende afgang ifm. de Det vil vi satse på! ‘store årgange’ osv.? Dog uden på nogen måde at nå frem til endegyl- Mogens Vestergaard, ny formand for BCF dige løsninger. Efter hele otte år på posten og en stor tak fra alle sider afløstes Jør- Et par andre opgaver bør ifølge årsmødet veje særligt tungt i det kom- gen Bartholdy, bibliotekschef i Skanderborg, af Mogens Vestergaard. mende arbejde. For det første gennemførelse af det nye IT-fodslag eller Vestergaard, siden 2002 bibliotekschef i Roskilde, har med egne ord håndslag ‘Den kompetente digitale borger’ som man har arbejdet meget prøvet mangt og meget arbejds- og ledelsesmæssigt og har på det se- med i hele det sidste år og som også støttes af bl.a. Bibliotekarforbundet neste været en hel del involveret i netbibliotekerne, senest som for- og Danmarks Biblioteksforening. Det ligger i forlængelse af IT- og Tele- mand for FKBN (Foreningen de kommunale bibliotekers nettjenester styrelsens ‘IT-for-alle’ indsats og ‘Lær Mere’-koncept – som ofte har og det virtuelle bibliotek), som nu sammenlægges med BCF. været omtalt i disse spalter gennem de sidste par år senest i nr. 8/2008 AF Helge Sander – og som også Styrelsen for Bibliotek og Medier støtter. Mogens Vestergaard var ikke i tvivl om, at store udfordringer venter for- Som vedtaget i 2007 har chefforeningens bestyrelse siden arbejdet på at ude. Han refererede månedsmagasinet Søndag Aften, som i februar kom formulere et ‘Fodslaw’, der som et manifest kan forpligte alle involverede med sin årlige analyse af kultursektorens budgetforhold. Den viste set parter til opbakning af nye læringstilbud på bibliotekerne, som mere under et – fra 2008 til 2009 – at området holder skansen, at budgetterne

32 proﬁl

Mogens Vestergaard

er steget i takt med pris- og lønfremskrivningen. Men også, at bibliotekerne har tabt terræn til teatre og museer vundet. Hvilket han nok undte Brugsen åbner disse, men sagde han:

“Jeg finder det stærkt betænkeligt, at bibliotekerne igen mister terræn. Med finanskrise og nedlæggelse af arbejdspladser bliver skatteindtægter- ‘Bibliotekspunkt’ ne mindre. Det betyder hårde tider for bibliotekerne, fordi den samlede kommunale økonomi bliver mindre samtidig med at vi oplever en større søgning – netop på grund af stramningerne. Folk bruger ganske enkelt med Hyllinge biblioteket mere. Endelig bliver der knivskarp konkurrence med de øvrige dele af kommunen om pengene. Vi er det suverænt mest benyttede kommunale tilbud, men vores gen- Beboerforening nemslagskraft i den offentlige bevidsthed står ikke mål med det faktum. Alt, alt for mange tror stadigvæk, at biblioteker er bøger og ikke andet. I kølvandet på kommunalreformen er der mange steder blevet langt til Så vi står over for 3 udfordringer: biblioteket, og derfor arbejder mange kommuner med nye forskellige 1. Administrere under en strammere ramme metoder til at sikre decentral service i større eller mindre omfang. I Hyl- 2. Håndtere en større søgning til biblioteket linge, Næstved Kommune, kan man nu låne bøger og gå på internettet i 3. Skærpe profilen i kampen om de kommunale kroner. den lokale Dagli’Brugs takket være et nyetableret samarbejde mellem Dagli’Brugsen, Hyllinge Beboerforening og Næstvedbibliotekerne. Biblioteket er en folkelig sag! Det er stadig et faktum, at mere end halvdelen af befolkningen bruger os regelmæssigt. Ingen anden institution er Tilbuddet erstatter bogbilens besøg på _ time om ugen. Fordelen er klart, i stand til at hamle op med det. Vi er i færd med et forandre os, og det er at man nu kan afhente hjembestilte bøger mv. samt aflevere i rigtig man- alle med på. Vi vil gerne forandre for at fastholde den ganske, ganske ge timer. Faktisk i hele Dagli’Brugsens åbningstid, dvs. på alle dage fra unikke konstruktion, biblioteket er. Vi vil ikke fastholde fortiden, men kl. 8 til kl. 18. Det man mister: muligheden for en snak med biblioteka- fastholde de bærende idealer. ren i bogbilen. Det er idealer, der kræver, at bibliotekerne stiller op og markerer sig. Vi må vove pelsen på markante synspunkter, vi må fastholde fundamentet Dagli’Brugsen har også fået en pc, hvor bibliotekets hjemmeside er start- – også når visse kredse mener, at vores opgave er at understøtte skønlit- side. Her bestiller, reserverer og fornyer brugerne via bibliotekets base. terære forfattere, og alt derudover er af det onde. Søger efter informationer eller mailer mm. For at kunne bruge den nye mulighed skal man dog lige rundt om hovedbiblioteket inde på Kvægtor- For mig må BCF være et talerør – det talerør, der på et rent fagligt vet i Næstved. Man skal nemlig være registreret som bruger af bibliote- grundlag kan tale om bibliotekernes situation og de konsekvenser, der ket og have en pinkode til at bestille og hente. tegner sig, set fra lederstolene. Det kan ske alene, og det kan meget gerne ske i Biblioteksparaplyen og i samarbejde med andre gode kræfter! Forsyninger af bestilte bøger og andre materialer får man ved, at Næst- Jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke ser bestyrelsen i BCF som den og kun ved Hovedbiblioteks bil, tirsdag og torsdag, kører indenom Dagli’Brugsen. den, der skal agere, men at vi arbejder med initiativer i fællesskab, over- Aftalen er kommet i stand med Beboerforeningens bistand – og derfor er vejer kampagner, fremstiller dokumentation osv. den formelle aftale også indgået i samarbejde mellem bibliotekschef Der venter os mange andre udfordringer, sådan som årsmødets tema vi- Nanna Stryhn, butikschef Palle Andersen og Hyllinge Beboerforenings, ser: Rekruttering og uddannelse. Med det ændrede mediebillede og det Per Harding. Han er på beboernes vegne meget glad for ordningen, som ændrede benyttelsesmønster, der tegner sig, må vi naturligvis også stille blev præsenteret nærmere for dem på en særlig orienteringsaften på Hyl- spørgsmål til uddannelseskrav og -behov.” Vestergaard understregede linge Skole. Læs mere om Hyllinge Bibliotekspunkt på: www.naesbib.dk aflutningsvis, at for ham vil fokus i fremtiden meget være på kommunikationen og på gennemslaget: “Jeg tror, det er dér vi navnlig har brug for at sætte ind i de kommende tider.”

Danmarks Biblioteker 2009 - nr. 1 33 ENGLISH SUMMARY - Danmarks Biblioteker 3, 2009

NEW NATIONAL LIBRARY STRATEGY: Larsen, ”is that the modern library is more than just books! And some- “LIBRARIES DRIVING ACCESS TO KNOWLEDGE” thing has to be done about that”. The president was referring to the Mi- nister for Culture’s new National Strategy Committee that according to The Danish Library Association’s (DLA) Annual Meeting 2009 took place him ought to result in a new law in the future. from 11th to 13th March in Aalborg. More than 400 participants, spea- kers and exhibitors made the annual meeting a success. There were se- What is The Danish Library Association going to do for libraries and its veral representatives from Scandinavia plus from one South Africa: Ellen members in the future? DLAs new Director Michel Steen-Hansen has a Tise, IFLA’s President-Elect. Carina Christensen, The minister of Culture, number of ideas. In the short term a series of ‘membership offers’ – came with 6. mio. Danish Kroner for ‘library services in remote areas’. while long term aims are about new strong advocacy initiatives for libra- Presentations and photos, see: http://www.dbf.dk/2009 ries incl. in the November Elections and in DLAs own new strategy aiming at a proﬁle with “more edge”. IS YOUR LIBRARY AND DLA READY FOR THE FUTURE? ”The modern library is an identity house. A place, where you can beco- Through the American author James Baldwin’s life and his escape from me a whole person. A place we come to, to be wiser, to experience and the ghetto and poverty via the library and reading, Ellen Tise, IFLA’s co- get information but also a place where we learn how to convert informa- ming president, illustrated the crucial importance of libraries in support- tion into knowledge. And it is also a meeting place, the local communi- ing development for individuals as well as for the society. Ellen Tise will ty’s common open space. It’s been this a long, long time and most as president focus on: user orientation, advocacy, library space, the role people know it. What they don’t know”, said DLA president Vagn Ytte of the library in social inclusion and the need for strong partnerships.

NYE MEDLEMMER ARRANGEMENTER 2009 5. maj DB Forretningsudvalg Virksomheder Forretningsudvalgsmøde DB, København Swets Information Service 13. maj Biblioteksforeningen Region Sjælland Nye personlige medlemmer Fyraftensmøde om borgerservice Sidse Lindberg, Middelfart Bibliotek Fensmark Bibliotek Jeppe Debois Baandrup, Slagelse Bibliotekerne Pernille Saul, Guldborgsund Bibliotekerne 14-16 juni ’Next Library’ International UN-Conference i Århus Arr: ÅKB med støtte fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening

Bibliotekarstuderende 23.-27. aug. IFLA-konference 2009, Milano på Danmarks Biblioteksskole, København og Aalborg: Christina Pryning Jensen 10. sept. DB Forretningsudvalg Marie Plougheld Forretningsudvalgsmøde Kristine Thorn Odense Søren Gyring-Nielsen Bodil Søgaard 16. sept. Biblioteksforeningen Region Sjælland Carlotte Nielsen Besøg på Koldkrigsmuseet på Stevns Janet Sloth-Nielsen Jimmy Thorbjørn Petersen 22. sept. Danmarks Biblioteksforening Merete Enevoldsen Lundbeck Klassikerdagen Laura Birk Steengaard Zoe Skovgaard Asta 1. oktober DB Forretningsudvalg Nina Holst Forretningsudvalgsmøde Patricio Portell Hjørring Hazel Engelsmann Kathrine Bach Pachniuk 2. oktober DB Repræsentantskab Tanja Nielsen Repræsentantskabsmøde Anja Voel Hansen Hjørring Charlotte Kulmann Hansen Jannie Lund 26. nov. DB Forretningsudvalg Line Juhler Schmidt Forretningsudvalgsmøde Lars Sonnegaard Slagelse Andreas Larsen Gudrun Steen Rasmus Jonas Jensen Anne Mølgård Nielsen

34 FINFO GENFØDT

En af biblioteksvæsenets succesfulde fælles netportaler, www.finfo.dk, er netop relanceret med nyt og mere brugervenligt design. Nu med interaktiv handlemuligheder for brugerne. På finfo.dk tilbydes 1. og 2. generations danskere m.fl. enkel hjælp og service på egne sprog, p.t. 10 forskellige + dansk. FINFO giver information om rettigheder, pligter og muligheder i det danske samfund. Og gør det ved at fokusere på otte overordnede emner, som angiveligt optager etniske minoriteter i Danmark som for eksempel Ny i Danmark, Arbejde, Uddannelse, Sundhed, Kultur inkl. biblioteker osv. Man kan også klikke ind på sin egen kommune og se, hvad der rør sig om et emne lokalt. Her findes også den mest komplette samling af flersprogede artikler og pje- cer.

Set for en udenforstående virker det nye tilbud som en fantastisk mulighed og god genvej, selv om sprogtonen få steder kan have en snert af patroniserende venlighed.

Finfo.dk drives af Statsbibliotekets BiblioteksCenter for Integration (SBCI), som på nationalt plan understøtter bibliotekernes integrationsrelaterede services. Her samarbejder man med en lang række organisationer og offentlige myndigheder.

Danmarks Biblioteksskole præsenterer:

Digital formidling af kulturarv

6. maj 2009, Danmarks Biblioteksskole, København

Digitalisering af kulturarv er et stærkt nedprioriteret indsatsområde med både kulturpolitiske, historiefaglige, informationsmæssige og teknologiske perspektiver.

Formålet med denne temadag er at fokusere på specielt de formidlingsmæssige problemstillinger, der kan opstå, når man vil gøre store kulturarvsressourcer tilgængelig for den brede befolkning. Temadagen vil blandt andet se nærmere på den politiske kulturarvsagenda, samt hvordan man prioriterer og selekterer i digitaliseringen. Der vil også blive præsenteret et udvalg af aktuelle digitaliseringsprojekter.

Temadagen henvender sig til ansatte i arkiver, museer og biblioteker, samt andre med interesse for emnet.

Du kan tilmelde dig temadagen og få yderligere informationer hos: Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen http://www.db.dk/kon/ - email: [email protected] - tlf. 3258 6066

Afsender Magasinpost B Danmarks Biblioteksforening. Modtager Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 13 årg., nr. 3, april 2009 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: [email protected]. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh. Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, (webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 4: 2.6.2009 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr Grafisk Tryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.000 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-