ÅRSSKRIFT 2017

1 Udgivet af: Foreningen og arkivet kan træffes efter NØRREBRO LOKALHISTORISKE aftale med formanden via e-mail: FORENING OG ARKIV [email protected] eller tlf. 22 92 14 05. Nr. 31, februar 2018 Undtagen i juli og august måned hvor vi ISSN: 1902-0422 holder sommerferie.

Redaktion: E-mail: Foreningens bestyrelse. [email protected] Adresse: Karsten Skytte Jensen Hjemmeside: Balders Plads 4, 2. tv. www.noerrebrolokalhistorie.dk 2200 København N. Forsidebillede: Foreningens bestyrelse: Baggesensgade set fra Peblinge Formand: Dossering med hjørnet af Wesselsgade Karsten Skytte Jensen til venstre. Foto fra 1909 af Georg 22 92 14 05 Nikolaj Knub.

Næstformand: Tryk: John Dickov Frydenberg A/S Kasserer: Ingrid Bøvith 20 70 52 08

Bestyrelsesmedlem: Anders Lillelund

Suppleant: Josephine Grandlev Bonnevie

2 Årsberetning 2017

Foreningen og bestyrelsen guide fra Dansk Arkitektur Center viste Den 29. marts 2017 holdt Foreningen os rundt og fortalte om og sin årlige generalforsamling. Tonny andre af de nye og spændende byrum, der Svanekiær var på valg, men ønskede ikke er kommet i bydelen de senere år. genvalg, samtidig udtrådte Vivi Chris- tensen af bestyrelsen. Ingrid Bøvith var Den 17. maj havde vi en rundvisning på på valg og blev genvalgt for en to-årig Blågårds Plads for Vanløse Lokalhis- periode. Anders Lillelund blev valgt til toriske Forening. Karsten Skytte Jensen bestyrelsen for en to-årig periode. Jose- var guide. phine Grandlev Bonnevie blev valgt til suppleant. Den 8. oktober holdt Uwe Brodersen et underholdende foredrag i Osramhuset Som revisor valgtes Anette Isted Lud- med titlen: De skæve eksistenser på vigsen og som suppleant Bodil Vendel. Nørrebro. Arrangementet var velbesøgt med omkring 25 deltagere. Medlemstallet har ligget stabilt gennem 2017. Enkelte er faldet fra. Det er opvejet Vi har fået professionel hjælp til at scanne af, at der er kommet nye medlemmer til. de billeder i vores arkiv, som ikke blev Vi er taknemmelige for vores trofaste scannet i første omgang, det drejer sig om medlemmers støtte og håber at der også ca. 1000 billeder. Derefter skal vi igang fremover, ved positiv omtale af forenin- med at indtaste oplysninger om hvert gen, vil blive en god tilgang af nye enkelt billede. medlemmer. I årets løb har vi modtaget en del ma- Vores hjemmeside bliver holdt a jour af teriale, hvilket vi er taknemmelige for. webmaster Thomas Bøvith, der også står Blandt andet fik vi en del effekter og for vores Facebook-side. billeder fra Nørrebros spejderbevægelse i 1950erne. Arrangementer og aktiviteter Den 25. og 26. marts deltog vi i SLAK- Nørrebro Kalenderen 2018 kom på gaden arrangementet i Øksnehallens afholdelse midt i november og blev solgt hos Steen- af Historiske Dage. berg Bog & Idé, Nørrebrogade 163 og Nørrebro Bycenter, Irma 70 Den 7. maj havde vi en vellykket guidetur samt gennem foreningen. på Ydre Nørrebro, hvor vores vidende

3 - gaden der aldrig blir’ mondæn Af Karsten Skytte Jensen

Griffenfeldsgade set fra Nørrebrogade. Postkortfoto ca. 1910. Griffenfeldsgade, der oprindelig hed disse parceller, kaldte bygherrerne meget Parcelvej, opstod under industrialis- naturligt for Parcelvej. I den første tid var mens gennembrud i København. Midt det kun en smal grusvej med grøfter og i 1800-tallet strømmede tusinder af affaldsdynger langs siderne. Men snart fabriksarbejdere fra provinsen ind til begyndte en hektisk byggeaktivitet. Det hovedstaden i håb om at få arbejde. Alle ene etagehus efter det andet blev klasket disse mennesker skulle have et sted at bo, op langs vejen. Det eneste afgørende var, og da byen indenfor voldene var fuldt ud- at bygherren hurtigst muligt fik huset bygget, måtte der findes andre områder. færdigt, så de ventende lejere kunne Indre Nørrebro blev netop i disse år flytte ind. frigivet til bebyggelse, og det gamle Blågård og Solitudes jorder blev udstyk- Var der ikke plads nok til at bygge langs ket i parceller. Vejen, der førte mellem med gaden, byggede man vinkelret

4 og vandret på gadebebyggelsen ind kongen Christian d. 5, der lod ham fæng- i gårdene. Bag de pæne facader blev sle og dømme til døden for bestikkelse gårdene udnyttet til sidste kvadratmeter. og forræderi, men benådedes til livsvarigt fængsel. Efter at have siddet indespærret Fra vej til gade i 22 år, blev han løsladt i 1698, men døde I årene fra 1875-95 rejste gadens karak- kort efter. Gadenavnet Griffenfeldsgade teristiske etagebebyggelse sig. Parcelvej var inspireret af den lidt ældre sidegade, var blevet en rigtig gade og skulle have Prins Jørgens Gade fra 1858. Navnet et nyt navn, endende på -gade, som andre var ønsket af en kreds af beboere, for steder i byen. I 1879 skiftede den navn at markere forbindelsen mellem Peder til Griffenfeldsgade. Samtidig blev gaden Griffenfeld og Prins Jørgen, der var sam- brolagt, grøfterne blev erstattet af rendes- tidige og stod hinanden nær. tene og der blev sat gadebelysning op. Parcelbroen Gaden blev opkaldt efter Peder Griffen- Ved den sydlige ende af gaden lå den feld (1635-99). I 1674 blev han udnævnt gamle Parcelbro, en træbro der førte til kansler og samlede hele statsstyrelsen over Ladegårdsåen, og var en af Nør- i sin hånd. Senere ragede han uklar med rebros daværende forbindelsesveje til

Griffenfeldsgade set fra Åboulevard. Postkortfoto ca. 1910.

5 . I 1892 konstateredes det, I 1970erne og 80erne med de store at broen var så faldefærdig, at det ville nedrivninger og de efterfølgende årtier blive en bekostelig affære at udskifte eller rykkede mange af de oprindelige familier reparere den. I stedet blev den erstattet ud uden ønske om genhusning. Det blev af en jorddæmning, og nogle år senere, optakten til den store ikke-europæiske da Ladegårdsåen blev rørlagt, forsvandt indvandring i Griffenfeldsgade, som alle- Parcelbroen helt. Men navnet havde en rede før år 2000 i folkemunde blev kaldt mærkelig tendens til at bide sig fast. Somali Street. Den er i dag sandsynligvis Længe efter at både bro og å var væk, den gade i byen med den største andel kaldtes stedet stadig uofficielt for Parcel- af indvandrere fra Afrika. Derfor er der broen, og indtil for ikke så mange år siden her flere spisesteder, frisører og en grøn- hed bageren på hjørnet af thandler med indvandrerbaggrund. Det stadig Parcelbageren. gamle musikværtshus Hånd i Hanke er i dag historie ligesom hattemagerbutik- En broget gade ken Per Falk. Gadens gamle hyggelige Nutidens Griffenfeldsgade er stadig en værtshus Café Nørrehus er midlertidigt intakt multietnisk gade midt i en bydel, lukket på grund af renovering, men gen- der efterhånden bliver mere og mere opstår forhåbentlig som et ægte Nørre- trendy og mondæn. broværts-hus. Da gaden ikke ligger langt

Sankt Josephs Hospital, der åbnede 1. juni 1875, ses her på en tegning fra omkring år 1910. Efter Trap Danmark. 6 fra de mondæne Elmegade og Møllegade, talet er i flere omgange blevet udvidet, er der også kommet en del caféer til de sidste gang i 1904. Det blev tegnet af unge studerende som Auto, Mikkeller arkitekten Christian Hansen, der også og toastcaféen Fætter Fætter og med en har tegnet Kommunehospitalet i Øster økologisk grøntsagsbutik lige om hjørnet Farimagsgade. Til trods for at man aldrig til Prins Jørgens Gade. Her ligger også fik en skadestue, fungerede det også som Folkets Park, der blev anlagt i 1971. akuthospital og i de sidste år som en form Parken blev renoveret i 2008 og 2014. for plejehjem, fordi man ikke ville sende hjælpeløse ældre hjem til fattigdom og Charmerende facader ensomhed. Hospitalet havde sin egen Også i arkitektonisk henseende er Griff- katolske kirke, men alle trosretninger enfeldsgade en broget affære. Foruden kunne få en seng og behandling. den oprindelige etagebebyggelse er her eksempler på senere tiders mere og I 1979 var der kun ganske få nonner navnlig mindre heldige byggerier. De tilbage og Københavns Kommune erh- triste røde, skalmurede betonhuse fra vervede ejendommen og nedlagde hospi- 1980’erne pynter ikke på gaden. Men talet trods voldsomme protester fra læger heldigvis fik byplanlæggerne aldrig helt og ikke mindst fra den lokale befolkning. udryddet den gamle Griffenfeldsgade. Fra at være et aflastningsplejehjem indtil Derfor kan vi i dag stadig glæde os over 2005, har det med årene udviklet sig til de gamle brune og røde huse fra før et multifunktionssted med Borgercenter verden gik af lave. Med deres mere eller Børn & Unge, Aktivitetscenter Sankt mindre smukke facader, har de dog en Joseph, en kommunal Psykiatrienhed og charme, som de nyere uheldige betonhuse Senior Centret Sankt Joseph. i gaden aldrig får. Men i det ydre står bygningen uændret Sankt Josephs Hospital og den gyldne statue af helgenen Sankt Rigtig mange københavnere er kommet Joseph skuer stadig fra sin plads på fa- til verden på fødeafdelingen i Sankt caden ud over den trekantede plads på Josephs Hospital. Det skyldes til dels, hjørnet af Korsgade. Pladsen kaldes for at der her var en tradition for avanceret Askovgårdens Plads efter den kendte gynækologi. Som privathospital fik Sankt Nørrebro-institution, der ligger her. Joseph i sine bedste år nogen af byens mest fremragende læger. Til at begynde Den religiøse stiftelse “Sabbatshvile” med kom fem franske nonner i 1875 og i Griffenfeldsgade nr. 9 og 11A-B var begyndte med 6 senge og et par årtier rejst af “Kristelig Forening for Mænd senere havde de i deres travleste år 400 og Kvinder” i 1889 og bestod af små senge og fem specialafdelinger. Hospi- billige lejligheder og friboliger for ældre

7 Griffenfeldsgade set fra Rantzausgade, foto 2014. borgere. Begge bygninger med navnet nensisk butik og en afrikansk-arabisk “Sabbatshvile” på facaden eksisterer kaffebar. stadig. Tidligere var der også et baghus, men det blev revet ned i nyere tid. På den modsatte side står en beton- bygning, der efterfulgte en nedrevet Som en enlig svale ligger det store to-flø- basarbygning med et par butikker og i jede boligkompleks i gadens nr. 37-39. baggården en gærfabrik, et røgeri og et Med sine mange små brandaltaner er møbellager, der forsvandt kort tid efter det rendyrket funktionalisme, opført i 1970. Gadenumrene 5 og fremdeles 1939-40 af arkitekterne C. F. Møller, hørte i 1960erne til de mest forslummede Kay Fisker og Sven Eske Kristensen, på spekulationsejendomme i gaden. På en grund hvor der tidligere havde ligget hjørnet af Nørrebrogade 53 og Griffen- en stenhuggerplads. feldsgade lå Griffenfeld Apotek oprettet 1896. Apoteket blev nedlagt i 1964. Griffenfeldsgades nyeste hus i nr. 4 er en femetagers betonbygning med stor tagter- I den modsatte ende af Griffenfeldsgade rasse og store dyre udlejningslejligheder. på hjørnet af Åboulevard 56 lå fra 1888 Oprindelig fandtes her en etagebygning den legendariske smørrebrødsrestaurant med en frikirke og Nørrebros lokalbib- Oscar Davidsen, hvis efterfølger stadig liotek. I stueetagen er der en palæsti- findes i Store Kongensgade.

8 P. Ipsens Enke - Historien om den glemte keramikfabrik på Nørrebro og Utterslev Mark Af Merethe Ida Sørensen, cand. mag.

Fabrikken lå på Nørrebrogade nuv. nr. 62-66 fra 1843-47. Foto ca. 1880. Stadsarkivets billedarkiv. www.kbhbilleder.dk Fra Dronning Louises Bro mod Brøns- med forandringen er meget gået i glem- høj Torv, munder Nørrebrogade ud mebogen. Nørrebro og Nordvests gamle i Frederikssundsvej. På få kilometer gårde og håndværksindustri er væk. passerer man fra Nørrebro til Nordvest. Det er en strækning der er flankeret Produktionen har forladt byen som in- af lejlighedskomplekser og butikker; dvandringen fra land til by tog til – og særligt grønthandlerne, frisørerne og i takt med at den stigende velstand og shawarmabarerne præger gadebilledet. velfærdsstat har forvandlet vores sam- Strækningen har været i nærmest kon- fund fra at være et produktionssamfund stant forandring de sidste hundrede år og til at være et informationssamfund.

9 Denne artikel handler om en glemt glad end jeg og min Moder. Jeg skulle nu dansk kunstindustriel succes, der rent forlade mit kære Hjem og alt hvad der faktisk blev til på Nørrebrogade og indbefattes; jeg skulde til fremmed Land Frederikssundsvej: P. Ipsens Enke: hvorpå der lå en Kjøbenhavn, som tit var Kongelig Hof Terracottafabrik, en kera- omtalt i Hjemmet for [at være] så stor og misk fabrik, der producerede brugskunst prægtig, og her kunne man erhverve sig og kunsthåndværk til den spirende både Kundskaber og Penge (...)” københavnske middelklasse og de borg- erlige hjem fra cirka 1843 til 1955. Det er Peter Ipsens egen udlægning af historien om tilbuddet, der endte med Rasmus Peter Ipsen (1815-1860) at få så stor betydning for hans liv. Året På matrikel nr. 6c, hvad der i dag svarer til var 1832 og han var 18 år gammel da han Frederikssundsvej 78, fik terrakotta-fab- forlod Bornholm og en barndom med rikanten Peter Ipsen sin fabrik. Matriklen trange kår. Han blev født i Rønne den lå i et område, der af datiden blev kaldt 2. november 1815 som Rasmus Peter ”Utterslev Mark”. Han købte den 4 Ipsen, søn af Henrik Ipsen og Birgitte tønder land store grund (hvilket svarer til Marcher. Faderen var styrmand og derfor omtrent 2 ha) på auktion i efteråret 1847 sjældent hjemme - men det blev først til 1410 rigsdaler. Det begyndte som et rigtig hårdt for familien, da faderen dør beskedent værksted, men udviklede sig af virusinfektionen gul feber i 1826. Det med tiden til en reel fabrik. Tidligere tvang den 12-årige Peter i arbejde på en havde han boet på Nørrebrogade med teglfabrik, hvor han efter eget udsagn sin familie, hvor han også havde haft bar 4000 teglsten dagligt. Han blev syg værksted – dog uden egen ovn, hvilket af bar overanstrengelse – og udviklede betød at han måtte låne Den Kongelige en form for kronisk sygdom, en svaghed Porcelænsfabriks ovne. i sin venstre side, der aldrig slap ham.

Det hele begynder i Rønne Efter sin konfirmation i 1830 begyndte ”(...) en af mine Skolekammerater [kom] han i lære som snedker, men det var svært hjem fra Kjøbenhavn, han havde for for ham at gennemføre på grund af sin omtrent 2 Aar siden taget til [dertil] pådragne lidelse. Derfor må tilbuddet om og var af Præsten engasiered til Den uddannelsen som porcelænsdrejer have Kongelige Porcellainsfabrik i Lære og kommet som en velsignelse – og det må havde faaet Tilladelse til at reise hjem til have været en lettelse for den unge dreng, sine Forældre for at se dem og så tage der ville gøre alt for at hjælpe sin enlige nogle Drenge med over, vis der gaves mor og små søskende. På Den Kgl. Por- nogen som var tjenlige. Det blev mig celænsfabrik er man tilfreds med synet af tilbudt af ham og ingen kunne være mere ham, og han kommer i lære inden ”uden

10 Eksempler på fabrikkens forskellige stilarter. Fra et salgskatalog ca.1886. Det Kongelige Bibliotek.

11 egenlit at have sagt andet end at jeg hed dag svarer det omtrent til Nørrebrogade Peter” og her er han i sammenlagt 9 nr. 66. år: 6 års læretid og 3 års arbejdstid som ”Former og Drejer.” I begyndelsen har Peter svært ved at overbevise byens porcelænshandlede at Kærlighed og virkelyst sælge hans produkter i det enkle og rå I et hus på gaden Aabenraa indenfor terrakotta. Men hans tid er med ham og Københavns volde i 1840, boede der i fra midten af 1800-tallet og frem kommer stueetagen en enke med sine to døtre periode hvor kunsten fra antikken har en samt tjenestepige og en logerende. Eft- voldsom renæssance og bliver højeste ernavnet var Bierring, og de to døtre, mode – og den forstærkes yderligere af Henriette og Louise, er henholdsvis 26 de arkæologiske fund som den vestlige år og 18 år gamle. I nabohuset boede verden gør i Italien, Grækenland og en godsvægter med sin familie og to Egypten. Stilarterne blandes grundigt, og logerende. Af de to logerende var den klassiske motiver er noget af det hotteste ene Peter Ipsen og hans kollega Frederik i boligindretningen i de velstående borg- Grøndahl (senere indehaver af Bing og erlige lag – og samtidig er der i perioden Grøndahl fabrikken) Peter gifter sig med en voksende middelklasse, der gerne vil Louise tre år senere, den 15. april 1843. have det samme som overklassen har – Sådan kan en folketælling være kilde til og det sætter gang i efterspørgslen på en kærligheds-historie, der ikke er ned- moderigtigt kunsthåndværk til hjemmet. fældet. Vi kan naturligvis kun gætte os til hvordan Peter og Louise mødtes og blev Allerede i 1847 flytter han sin virksom- forelskede i hinanden – men det er næsten hed med tanke på ekspansion – og han sikkert sket i området omkring Aabenraa flytter med Louise og deres lille søn til engang i tiden mellem 1840 og 1843. den nyerhvervede grund ”på Utterslev Mark” som skal blive familiens faste Samme dag som de gifter sig, grundlæg- bosted i mange årtier. Peter og Louise får ger Peter også sit eget pottemagerværk- i alt fire børn; en dreng: Bertel Christian sted, hvor han forsøger at videreudvikle og tre piger: Malvina, Fanny og Mar- en gren af Den Kgl. Porcelænsfabriks grethe i perioden 1846-1860. virksomhed; fremstillingen af bl.a. vaser, skåle og skulpturer samt cigarbærere i 1860 terrakotta: italiensk for brændt, uglaseret Året bliver skæbnesvangert for familien. ler. Han har ikke været tilfreds ved blot Louise er gravid og føder deres fjerde at være lønnet porcelænsdrejer, han ville barn i maj - og fabrikken beskæftiger på have foden under eget bord. Fabrikken lå dette tidspunkt knap 30 ansatte og Peter på Nørrebrogade 17 fra 1843 til 1847. I formår at invitere de rigtige mennesker

12 ind i værkstedet og kreere kunsthåndværk Louise er nu alene med ledelsen af i allerhøjeste mode og kvalitet. fabrikken og skal forsøge at håndtere en ubærlig sorg. En af medarbejderne, I slutningen af august 1860 deltager Casper Hermann Bonfils (1834-1894) Peter i Industriforeningens foredrag overtager den praktiske daglige ledelse – og han fremviser to af hans nyeste frem til 1865, hvorefter Louise og Pe- skulpturer, der roses til skyerne. Han ters søn og førstefødte er færdigudlært forlader arrangementet med høj feber keramiker. og han dør, to uger efter - 44 år gammel. Begravelsesprotokollen for Assistens P. Ipsens Enke i tiden 1860-1917 Kirkegaard fortæller at dødsårsagen er Her skulle man tro at succeshistorien fik blodforgiftning. Man har senere talt om en brat slutning, men succesen er i høj at det er en blindtarmsbetændelse, der var grad kun begyndt. Louise og Bertel Ipsen årsagen. Og som om at det ikke skulle er særligt skyld i at virksomheden, der nu være nok, dør deres kun fem måneder får navnet ”P. Ipsens Enke” efterfølgende gamle datter, Margrethe, i oktober. vinder international ros og anerkendelse ved verdensudstillingerne i slutningen af 1800-tallet og starten af i 1900-tallet, f.eks. i Malmø 1861, London 1870 og Wien 1873 samt København 1888 og Gent 1913, for at nævne nogen. I 1871 bliver virksomheden anerkendt af det danske kongehus, og får titlen ”Kgl. Hof Terracottafabrik.”

Bertel vinder anerkendelse for at udvide og videreudvikle sin fars repertoire og at arbejde i terrakotta, men også at arbejde i andre materialer. Han er ikke for sen til at indse, at kunsthåndværket også må fornyes – og han inviterer mange af sin tids største kunstnere som f.eks. Thor- vald Bindesbøll og sølvsmeden Georg Jensen, der var inspireret af naturens elementer og former (i Danmark kaldes Peter Ipsen og sønnen Bertel Ipsen er be- stilarten for skønvirke) til at arbejde for gravet sammen på Assistens Kirkegård. virksomheden. Forfatterens eget fotografi.

13 Der sker også noget med fabrikken på I dag er fabrikken for længst væk og Frederikssundsvej – den vokser, og bliver med sig historien om en bornholmsk f.eks. i 1873 udvidet med ekstra etager, keramikers virke på Nørrebro og i Nord- der skal fungere som lejligheder bl.a. til vest. Det eneste, der kan minde områdets Bertels egen hustru og børn. beboere om fortiden er Peter Ipsens Allé, der er en sidegade til Frederikssundsvej Peter Ipsens enke dør i 1905. Og Bertel og ikke langt fra hvor fabrikken lå. dør i 1917 efter at have arbejdet for virk- somheden i nærmest 60 år. Virksomheden kommer på andre hænder og er ikke læn- Anvendt litteratur: gere et familieforetagende. Det, og den Jørgensen, Kathrine og Bente Holst, Et tiltagende industrialisering af brugskunst keramisk Eventyr: P. Ipsens Enke Kgl. til danskernes hjem, må antages at være Hof Terracottafabrik 1843-1955 (Poul et par af årsagerne til at fabrikken lukker Kristensens Forlag: 2001). og slukker i 1955. Cramer-Petersen, Lars, Frederikssunds- vej: Før og Nu. (Brønshøj Museum: 2000).

Fog, Asger, Landsbyen Brønshøj før 1900. (Brønshøj Museum: 1999).

Statens Arkiver, Arkivalieonline (www.sa.dk/ao)

Det eneste minde om fabrikken til eftertiden. Peter Ipsens Allé i Nordvest. Forfatterens eget fotografi.

14 Vores “hemmelige” malerisamling Af Karsten Skytte Jensen

I 2013 holdt den gamle Ileta Frimærke- Jeg vidste i forvejen, at Helfrich havde handel i Fiolstræde ophørsudsalg. Ikke malet en del billeder fra Nørrebro, og fordi der ikke var salg i frimærkerne, det kunne jo være, at jeg var så heldig at men fordi huslejen efterhånden var ble- finde nogen af dem. Derfor opsøgte jeg vet alt for høj til, at det kunne betale sig frimærkehandlen og spurgte til maleri- at drive forretning dér. Jeg så i deres erne af Helfrich. De befandt sig i butik- annonce, at de foruden frimærker og kens kælderlokale, hvor de lå hulter til postkort også solgte billeder af maleren bulter i store stabler, som jeg gik i gang Rudolf Helfrich. med at lede i.

Garageområde i set mod Nørrebrogade og Dagmarsgade. Maleri af Rudolf Helfrich 1956.

15 Legepladsen ved Jagtvejens Skole og . Maleri af Rudolf Helfrich 1991.

Til min glæde fandt jeg hurtigt en del oliemalerier, vores fattige lokalhistori- malerier med motiver fra Nørrebro. Jeg ske forening var blevet kunstejere! spurgte, hvad de udvalgte billeder skul- le koste. Det vidste frimærkehandleren Kort efter vi havde erhvervet billederne, ikke helt, da det jo drejede sig om bil- viste vi dem for vores medlemmer ved et leder i flere forskellige størrelser. Men arrangement, men siden har malerierne hvis jeg vendte tilbage senere, ville han været gemt væk i vores arkiv. Vi håber finde frem til en samlet pris. dog, at vi snart kan finde en anledning til at få vores ”hemmelige” malerisamling Spændt vendte jeg tilbage næste dag frem i lyset igen. Det fortjener den. og fik opgivet en pris, som jeg egentlig syntes lød meget rimelig. Jeg fortalte Om maleren Rudolf Helfrich om mit kunstfund til vores kasserer og Rudolf er født i år 1912 og døbt Mogens bestyrelse og fik grønt lys til at købe bil- Erik Rudolf Helfrich. Han elskede natu- lederne. Stolt hjembragte jeg de 11 fine ren og byens udkanter, som han tegnede

16 og malede fra barnsben til få timer før Det grønne og blå brydes på mange bil- sit sidste åndedrag i 2003. leder af det røde, der kan være lys rød eller rødbrun i form af et rødt tegltag, Hvis man skal sammenfatte hans kunst et stakit, et træskur eller nogle have- i en ”isme”, må det være naturalisme, foreningshuse. Uanset motiv udstråler suppleret af et lille stænk af socialrealis- hans oliebilleder altid ro, men også lidt me. Flere har derfor også sammenlignet melankoli. Sidstnævnte skyldes måske, hans motivvalg med L.A. Rings. at han opsøgte områder, som han vid- ste, var under forvandling. I forbindelse Rudolf Helfrichs malerier er typisk ma- med en udstilling af hans billeder i 1999 let med oliefarve på en masonitplade. skulle han have udtalt, at han syntes Kø- Altid på den glatte side og ofte i mål benhavn blev grimmere og grimmere, på ca. 40x50 cm. Pudsigt nok sjældent hvorfor han forsøgte at fastholde de små i samme mål, men det mål hans plade uspolerede smørhuller, som stadig kun- havde netop den dag. ne opleves.

Rudolfs farveskala er naturens – grøn og Mange af billederne er uden rammer. blå. Den grønne ofte lys, som den ses i Årsagen var, at de så ikke fyldte så me- naturen på en dag i maj. get, når de var stablet op i lejligheden el-

Parti fra Assistens Kirkegård. Maleri af Rudolf Helfrich 1992.

17 ler i kælderrummet. Nogle fik dog ram- Ingeborg Dam Nielsen. De blev aldrig mer, men helst ikke nye. Nej, rammer gift, men fik da både min storesøster skulle klunses og helst være en smule Linda i 1943. Selv kom jeg til verden ramponerede, ellers sørgede han selv i 1945. for, at de fik ”det rette udseende”. Når han klunsede et billede med ramme og Vores kernefamilie boede det meste af lærred, brugte han også lærredet, som tiden på Ringertoften i og han afmonterede, skar i passende stør- senere på Utterslevvej i Brønshøj. Det relse, overmalede og grundede. Vupti, jeg bedst husker om min far var, når han så var det så godt som nyt. og jeg var på cykeltur sammen. Han el- skede at cykle. Han holdt også meget af Sønnen Mogens om sin far børn, og inviterede flere gange nogle af vejens børn op, hvor de fik lov at tegne Min far blev født den 5. juni 1912 på og male.Som far og rollemodel kunne Østerbro og flyttede som 11-årig med han godt være lidt fraværende, da han sin familie til Hareskovby, hvor han ofte var ude i naturen for at male, og når boede med sine forældre og lillesøster han var hjemme, havde han travlt med at Kathe i en ejendom, der fungerede som tegne og skitsere. bolig og cigarfabrik. Min farfars stilling var derfor cigarfabrikant, hvilket i hvert Min far var autodidakt og fik aldrig en fald står på hans gravsten. akademisk kunstnerisk uddannelse. På flere tidspunkter tog han dog un- Vi kaldte det cigarfabrikken, men det er dervisning hos maleren Helge Helme nok at tage munden for fuld, da det kun på Østerbro og senere hos den kendte var i kælderetagen, der blev fremstillet kunstner Harald Isenstein. Her lærte han og pakket cigarer. også at arbejde med keramik og hugge skulpturer. Siden modtog han undervis- Min far forlod allerede den lokale skole ning i Arbejdernes Kunstforening, hvor efter 7. klasse. Om årsagen var mang- han samtidig blev en yndet udstiller. lende boglig interesse eller et ønske om, Rudolf Helfrich var blandt andet med- at han skulle hjælpe til i familievirksom- lem af kunstnergruppen ”Buketten” og heden, har vi aldrig talt om. Men efter udstillede på Pinseudstillingen i Hare- sin skolegang begyndte han at arbejde skoven gennem mange år, på Den Frie i i familievirksomheden og kunne efter 1986 og i Sydhavnen i 1999. endt læretid i 1932 kalde sig cigarma- ger. Jeg tror nu aldrig, det har været Tak til Kongens Enghave Lokalhisto- hans drømmejob, da det var kunsten og riske Arkiv for tilladelse til at bruge naturen, der optog hans tid og tanker. uddrag af deres katalog over Rudolf Helfrichs malerier forfattet af Hubert På et tidspunkt forlod han Hareskovby Sandstrøm og Jan Arnt. og flyttede senere sammen med min mor 18 Ejendomskomplekset Tagensvej 152- 180 Af Freddy Hjortespring Christensen

Det var de kendte arkitekter Kay Fisker og C. F. Møller, der tegnede bebyggelsen, der også blev kaldt “De tre søstre”. Foto fra “Arkitekten” 1936. Bygningerne blev opført 1931 og består i hele længden, til cykler og barnevogne, af 3 ens, parallelle blokke, der vender til vaske - og rullemaskiner og tørrerum, gavlene ud mod henholdsvis Tagensvej samt et par rum til centralvarmeanlægget og Banevingen, - og har hver 5 opgange og deponering af kul og koks. med 4 etager. Murene er sat i gule mur- Centralvarmeanlægget leverer varmt sten og taget er lagt med røde teglsten. vand til radiatorerne og vandhanerne i Hver blok har inddelte kælderrum fordelt køkken og bad i adskilt rørføring.

19 til vekselstrøm. Omlægning af strømmen gjaldt antagelig hele el.-nettet og betød at folk fik travlt med at få omstillet deres radioer, som fungerede ved hjælp af radiorør, hvorimod brødristere og el-pærerne i lamperen fungerede lige godt på jævnstrøm som på vekselstrøm. Oppe under taget har hver lejlighed et pulterrum.

Trappeopgangene er af gråmeleret ter- Situationsplan af bebyggelsen. razzosten så bagtrappe, som alternativ Arealerne mellem blokkene indeholder flugtvej i tilfælde af brand, behøves ikke. adgangsveje og legepladser. På den tid, hvor ejendommene blev Fra “Arkitekten” 1936. opført, som nævnt i 1931, var den ovenfor beskrevne standard vild luksus, så da mine forældre, som nogle af de Røgen fra de kulfyrede kedler ledes gen- første underskrev lejekontrakt på en 2. nem den murede skorsten, op gennem værelsers med køkken og bad, var den etagerne til skorstenene over taget. øvrige familie, der boede i henholdsvis Vedbækgade og Allersgade, både im- Lejlighederne findes i størrelserne 1½, poneret, men også meget skeptiske om 2, 3 og 4 værelser, alle har køkken med de unge nu kunne klare den høje husleje, indlagt installation af bygas med egen som var på 31 kr. og 25 øre pr. md., - plus måler, der er forsynet med møntindkast varme, gas og elektricitet. til betaling af løbende forbrug til gas- apparater og gasovn. Især min far var meget ambitiøs, men begge mine forældre, der havde Badeværelse er udstyret siddebadekar håndværksuddannelse som henholdsvis og håndvask med varmt og koldt elektromekaniker og chokoladekon- vand og toilet med højt skyl. Der er fektrice og tænkte, at det ville være udluftningskanaler i form af naturlig et godt sted at lade de børn, der måtte ventilation fra køkken og badeværelse. komme, vokse op, som var meget for- skellig fra de vilkår, som både min far og Lejlighederne er udstyret med stik- især min mor var vokset op under. kontakter til 220 volt, som indtil 1946 Og der kom børn, først Helen i april 1933 (?) var jævnstrøm, men som blev lagt om og i juni 1938, undertegnede, Freddy.

20 Lersø Ismejeri, Tagensvej 152 Erindringer fra årene 1950-52 om de tre forretninger i bebyggelsen, fortalt af Freddy Hjortespring Christensen.

Forretningens facade havde et skilt Der var også Mariekiks i den rød- og med teksten Lersø Ismejeri, samt et sølvternede emballage, der var bagerens skilt vinkelret på muren, hvor der stod franskbrød, sødmælksbrød, formbrød, SOLBJERG IS. Ejeren hed hr. Nielsen, sigtebrød, lidt wienerbrød og tørkager, og stod hver dag i sin forretning, iført samt lidt forskellige færdigpakkede hvid kittel og skjorte med et diskret, slidt fabrikschokolader, flødechokoladen slips, livvidde lidt over middel, men alm. Pernille, og den mørke, Senator. Fra af højde og drøjde, - altid meget "korrekt indholdet af den høje glasdisk, med den og tjenstvillig" over for sine kunder, alt skrå forside, der stod i en vinkel i det i alt, en tilsyneladende meget behagelig lille lokale, husker jeg specielt de lækre og venlig ismejerimand. honningkager der lå i en pæn grå papæske med fine påtrykninger i sart brun. De var Hans kone, fru Nielsen, var lidt under skåret ud i stykker af ca. 2,5 cm. bredde normalhøjde og lidt over normal liv- og var ca. 15 cm. lange, og så var der en vidde, - hun hjalp til i forretningen med dejlig chokoladecreme i midten. De hed ekspeditionerne og regnskabet. Her "Provstindens Guf", og smagte himmelsk kunne man købe sine mejeriprodukter, og kostede vist 15 øre, så man skulle være mælk og fløde, smør og margarine, sød mod sin mor for at få ét. palmin, æg enkeltvis, i størrelserne stor, mellem eller lille fra papbakker med 30 Det var også muligt at købe øl og soda- rum og fra brødfabrikkerne Schulstad vand, omend i meget begrænset antal, for eller Rutana, rugbrød, enten et helt eller det var noget, der hørte til købmandens få det halveret med en rugbrødsmaskine og tobakskioskens varesortiment, så fra Rådvad, og man kunne vælge mellem det var jo noget forretningsindehaverne et "mørkt maltet", et "lyst rugbrød", eller helst skulle se at blive enige om, når de fuldkorn, men ikke så mange forskellige lå så tæt og sortimentet lappede ind over slags som i dag, og slet ikke skiveskåret, hinanden. Det var ikke altid let. indpakke rugbrød. Det var derimod knækbrød fra Schulstad eller KB altid, Andre produkter blev solgt i den mængde for at det skulle kunne holde sig sprødt i som kunden ønskede, f.eks. blev æg solgt længere tid i pakningen, inden det nåede i "løs" vægt, altså 2, 4, 6, - eller hvor ud til kunderne. mange kunden nu bad om, og de blev

21 langet over disken i en brun papirspose. handlede ind på det tidspunkt, hvor Smørret stod i halve dritler, på skrå i de udearbejdende kvinder på vej hjem en hvidmalet træplade med store huller fra arbejdet, som det eneste mulige som passede til dritlen, dels for at varen tidspunkt på dagen, skulle handle ind til præsenterede sig bedre, og dels for, at aftensmaden. hr. Nielsen lettere kunne komme til at skrabe en passende klat ud med en stor Min mor arbejdede på fabrik, så hun træspatel, og derefter klaske klumpen var ikke bange for at sige noget til de ned på et stykke pergamentpapir som "fine", hjemmegående damer, og jeg han i forvejen havde stænket til med har oplevet, at hun påtalte dette, over det vand der sad på den store træspatel, for dem om hvem hun vidste, at de gik og som efter brug, blev sat tilbage i sin hjemme om dagen, om de dog ikke kunne vandfyldte, brunglaserede lertøjskrukke. være rare at vælge et andet tidspunkt, at handle på end hvor der var mest travlt. Papiret med smørret blev så anbragt på Min mor var aldrig grov i munden, men vægten og så var det altid spændende tonefaldet var bestemt ikke til at tage fejl at se, hvor tæt på det halve pund smør af. Irritationen hos min mor blev ikke man havde bedt om, han havde ramt. mindre, når "damerne" tog sig oceaner Passede det ikke tog hr. Nielsen noget af tid til at vælge sig deres varer, og af, eller omvendt. Når mor kom hjem, hun stod bogstaveligt og trippede for at kontrolvejede hun pakken. Hr. Nielsen komme til, og for at komme hjem og lave skulle ikke slippe godt fra at snyde mad, der helst skulle stå på bordet kl.18, hende, ved at sætte tommelfingeren på som var det tidspunkt, hvor mange fra vægtskålen. Jeg mindes at min mor i flere arbejderklassen plejede at spise. tilfælde brokkede sig over at Nielsen kom for meget vand på papiret, og som blev I en periode, som 10 -12 åring, gik jeg vejet med når prisen skulle udregnes. med mælk og morgenbrød om søndagen Kunne hr. Nielsen "komme af sted med" for Hr. Nielsen. Det betød at jeg mødte at sælge vand til smørrets kilopris, var kl. 06.00, ofte sammen med en anden det en god forretning. "Undskyldningen" dreng, og vi gik så rundt på hver sin rute, for at bruge vandet, var for at undgå, at med de forskellige varer som kunderne smørret hang fast i papiret. Min mor dagen i forvejen havde bestilt, - de fleste synes, at det var en dårlig undskyldning, kunder var i ejendomskomplekset hvor for papiret blev skrabet rent til sidste vi selv boede, men også i Slangerupgade, smørplet. En anden ting som min mor Valkyriegade og til nogle enkelte kunder kunne blive irriteret over, - ikke kun i som boede lidt længere væk, og som Ismejeriet, men i alle forretninger, var var kunder i Ismejeriet, måske fordi de at de hjemmegående husmødre altid havde brugt deres "kvote" op, for kredit

22 i et mejeri der lå nærmere, eller de bedre forkerte kunde og så havde hr. Nielsen kunne lide ”vores” ismejeri. Varerne en morgengnaven mand eller kone i havde vi med rundt i store fletkurve som telefonen der ikke kunne “klare” at spise hr. Nielsen havde pakket i forvejen og et rundstykke uden birkes i stedet for et som vi stillede lige inden for opgangens med, men vi fik faktisk aldrig skæld ud, dør, medens vi tog varerne i hænderne og hvilket nok skyldes, at det var hr. Nielsen spænede op ad trapperne til de lejligheder selv der havde have pakket poserne der skulle have dem. eller håndskriften i visse tilfælde kunne forveksles med et andet navn så fejlen Specielt husker jeg en kunde, familien lå dér, men vi måtte naturligvis taget en Parmo Sørensen i nr.176, 2.th. som løbetur ekstra. skulle have en stor pose morgenbrød plus 4 liter sødmælk, og dengang var Det værste der kunne ske, var når vi havde det i store, klare glasflasker, som havde været uheldige at tabe en mælkeflaske, en tyk hals. Det var tungt og har nok som var gået i stykker i faldet mod været medvirkende til at jeg fik lært, at stentrappen. Det gav problemer, for så bære fem mælkeflaske i højre hånd og manglede vi den del af leverancen til fire flasker i venstre -, for det sparede en kunde. Jeg husker, at det er sket for ture op og ned i opgangene. Det kræver mig et par gange, men man lærer jo at at man virkelig kan sprede fingrene, - at passe bedre på en anden gang. Underligt de er lange nok og at styrken også er der. nok, husker jeg ikke hvad vi gjorde med den spildte mælk og glasskårene i den Når vi havde sat morgenbrødet og varer- situation. Måske har fru Nielsen der ne ved døren hos kunden, skulle vi have de også var i forretningen så tidligt, været tomme flasker med retur til forretningen. ude i opgangen og tørre op og fjerne – så i bogstaveligste forstand, gik vi glasskår, - jeg ved det faktisk ikke. At sjældent tomhændede rundt og op og lade “svineriet” blive liggende, gjorde ned af de mange trapper i de fireetagers man bare ikke. ejendomme. Når vi havde udført ca. halvdelen af udbringningerne, omkring Samme fru Nielsen, havde vi egentlig kl. 07.00, og var tilbage i forretningen lidt ondt af, for hun var altid rystende efter flere varer, gav hr. Nielsen en kvart nervøs, der gav sig udslag i ansigtet og liter mælk og 2 rosenbrød. Det synes vi mest synligt på næsen, der var rødlig af drenge var skønt, - både med pausen og knopper. Nervøsiteten skyldes en synlig så rosenbrødene, der var helt friske og underkuethed af hr. Nielsen, også selv om med et tykt lag, stadig fugtigt flormelis. der var kunder til stede, så hun har nok Naturligvis hændte det af og til, at vi ikke haft det bedre end så mange andre fik sat det forkerte morgenbrød til den koner fra den generation i forholdet mand

23 Udsigten fra Tagensvej nr. 162, 4. th. Nedgang til forretningerne i gavlen, ind mod byen, jan. 1963. 2009. / kone. For 2- 2½ times arbejde fik vi folk som ikke kendte den ”kunst”, skulle hver 4 kr., og altid i blanke guld 2-kroner, altid se det før de troede det, - og det måske for at det skulle se ud af lidt mere, kostede dem en omgang øl til sjakket, plus, som nævnt, ¼ sød og 2 rosenbrød. som i den periode betød 14 bajere og 1 Jeg tror at vi såmænd var meget godt vand. Det var de gamle smedesvende, tilfredse med det. der indgik væddemål med nye svende, der ikke kendte historien, - om de mon “Fingerfærdighed” troede, at jeg kunne bære 15 flasker på én At jeg have lært at bære de tykhalsede gang. Jo, det var populært og det smittede mælkeflasker mellem fingrene, skulle jo lidt af på mig, da ingen af smedene senere vise sig at være årsag til at jeg drak sodavand, når der var gratis øl. som arbejdsdreng, medens jeg ventede Da jeg var blevet lærling overtog næ- på at komme i lære som maskinarbejder, ste arbejdsdreng indkøbstjansen for var den foretrukne til at hente en omgang svendene, men af og til var der nogen øl til smedesvendene, for jeg var den der ville gense ”ølhenter” nummeret og eneste der kunne bære i alt 15 flasker på gav en omgang og så måtte jeg i sving. én gang, - 7 i venstre og 8 i højre. Nye 24 Kolonialforretningen, Tagensvej 162

I ejendomskomplekset Tagensvej 152 jeg ikke kender navnet på. Dette ved - 180, var der i hver gavl, vendende jeg fra en gang sidst i 1950´erne, hvor ud mod Tagensvej, en forretning, hvis Calle spurgte mig om jeg ville tage et indgangsdør og gulv, lå tre trappetrin ned foto af hende og søsteren når hun kom i forhold til gadeniveau. Gulvet her var på besøg. De ville gerne have et billede, af terrazzobelægning. som søsteren kunne tage med sig hjem. Calle havde lagt mærke til at jeg havde et Købmanden var en dame, en frøken, fotografiapparat og det var nemmere, - og med efternavnet Calle, som i 1950 var billigere at lade mig forevige dem. Det omkring 50 - 55 år, fyldig og kom fra ville jeg gerne og en aften, efter aftale, Sønderjylland, drev forretningen alene var jeg i baglokalet til forretningen, som i og havde sit hjem i forretnings baglokale. størrelse var identisk med mine forældres Hun var kendt for sit sindige gemyt og soveværelse, 3,5 x 3,75 meter, da de venlige betjening af kunderne og blev lå i samme opgang og til højre, altså i aldrig kaldt andet end frk.Calle, eller samme lodrette linje, h.h.v. i stueetagen bare Calle. Jeg mindes ikke at have set og på 4.sal. hende med andre frisurer end at det tynde, let bølgede, grånende hår, redt stramt om i nakken og rullet til en knold, som man kan forestille sig det, lidt "kone- fra-landet"-agtig. Det samme kan siges om Calles påklædning, idet hun altid havde alm. rent og pænt, "privat" tøj på i forretningen. På facadeskiltet stod der KOLONIAL, samt på højre side, KAFFE THE CACAO.

Calle nærede stor kærlighed til dyr, især heste, og i sæsonen, var hun hver søndag på Charlottenlund Travbane. Ellers kender jeg ikke meget til Calle personligt, men ved dog, at hun havde en næsten jævnaldrende storesøster, som “Calle” ca. 1958-60.

25 Kolonialforretningen, Tagensvej 162, november 1955. Bemærk, at der er skiltet for offentlig telefon i opgangen nr. 162, samt at min kammerat John Jensens Mobylette knallert står og læner sig op ad lysmasten.

26 Jeg fik naturligvis dækket mine "om- hente dem efter behov. kostninger" for de to optagelser det blev til og for ulejligheden, godt og vel, uden I venstre hjørne ud mod gaden stod en at jeg i dag kan huske hvor meget det var. lille kaffemølle, med to forkromede Optagelsen var indendørs og en blitzpære beholdere til bønner og det store hjul, pr. foto var derfor nødvendig. Filmen der vendte ud mod gaden, med en smal, skulle tages færdig og fremkaldes og der rund drivrem af læder, der gik ned til skulle bestilles billeder, så der gik nogle motoren der drev kværnen. På gulvet, dage eller et par uger, inden Calle kunne tæt ved kaffemøllen, stod der to lærreds få sine billeder og tilsende søsteren i kaffesække, som indeholdt de umalede Sønderjylland, af dem hun skulle have fra bønner i 2 kvaliteter eller - sorter. Under filmen. Fotografering dengang foregik på 2. verdenskrig og en tid efter, var der film i kassettespole og var derfor behæftet naturligvis også kaffeerstatningerne Dan- med tålmodig venten på resultatet. marks og Richs.

Butikslokalet var indrettet med en lige Røveri - ca. 1950 "købmandsdisk" der stod parallelt med En dag hørte vi, at der havde været røveri Tagensvej, og derfor tog mindre plads hos Calle, og da den slags hændelser var op i lokalet, end f.eks. ismejeriets vin- sjældne ude i "vores" kvarter og så "tæt" kelformede glasdisk. I diskens venstre på, vakte det megen opmærksomhed. side stod et lille skab med glassider og glashylder, med småting til personlig Røveri og røveri, det kan diskuteres, pleje, tandpasta, håndsæbe, barbergrej men der var sket det, at 2 store drenge og ansigtssprit Aqua Velva, tændstikker var kommet ned i forretningen og havde og hvide Asp Holmblad stearinlys. bedt om nogle varer, som de har vidst, at Kasseapparatet har formodentligt stået Calle opbevarede ude bagved. Medens på diskens venstre side, men om der Calle er dér ude, lukker den ene dreng faktisk var ét, står ikke klart i erindringen. døren til baglokalet og holder så godt fast Bagvæggen - og venstre væg i lokalet, i dørhåndtaget, at Calle ikke formåede havde hver et skuffemøbel den første at åbne den, selv om hun ivrigt forsøger, meters højde over gulvet og reol med og alt i mens hun kan høre, at der blev store rum resten af vejen op til loftet. Her rumsteret ved kasseapparatet og bliver stod de sædvanlige færdigemballerede helt febrilsk, og vil så løbe ud af døren til købmandsvare, mel, gryn, sukker, salt trappeopgangen, og ud på gaden for og krydderier, enten som malet eller at komme den vej ind i forretningen. flydende på flasker. Vin og spiritus, øl og Drengen havde imidlertid været så snu, sodavand stod i deres kasser i baglokalet at de på forhånd havde bundet et stykke og køkkenet, hvorfra Calle så kunne tov fra trappegangens gelændere og til

27 det udvendige dørhåndtag, således at Calle var stærkt påvirket af hændelsen, Calle heller ikke kunne komme ud den men passede alligevel sin forretning vej. Ringe efter hjælp kunne hun heller - og levevej i årene efter. Kunderne har ikke, for telefonen var i forretningen. givetvis mange gange, men ud fra en Sidste mulighed for at komme ud i det god mening, fået hende til at mindes fri var at kravle ud gennem vinduet på det passerede, når historien skulle bagsiden af huset, og godt nok var der genfortælles, men Calle var vellidt, så kun en lille meters penge ned til jorden, kunderne har snakket fortrøstningsfuldt men da Calle ikke var nogen "årsunge" med hende og alle var kede af det, på og ej heller hørte til letvægterne, samtidig Calles vegne, og opmærksomheden fra med, at vinduet var delvis blokeret af de lokale beboere blev for en tid skærpet købmandsvarer, gik det ikke stærkt og for at forhindre gentagelser. da det endelig lykkedes, at komme ud og om til indgangsdøren på forsiden, var Om hun fik lavet nogle seriøse sikker- drengene naturligvis "over alle bjerge" hedsforanstaltninger, ved jeg ikke, men med alle kontanterne, plus, at der mang- døren mellem forretningen og baglokalet lede 2 kartonner cigaretter og nogle blev straks taget af hængslerne og sat ned sodavand. i kælderen.

Det var grimt at miste pengene, men De to frække drenge blev aldrig fundet, Calle følte sig taget grundigt ved næsen men vi unger havde vore daglige af sådan et par ”snothvalpe” og det brød “fjender”, “Hoterne”, under stærk mis- hun sig bestemt ikke om. Calle var stærkt tanke, - ja !, vi var så godt som sikre. påvirket af hændelsen, men passede alligevel sin forretning- og levevej i Jeg ved ikke hvornår Calle “drejede årene efter. Kunderne har givetvis mange nøglen om”, og om der var købmand gange, men ud fra en god mening, fået nogle år eller den straks blev brugt hende til at mindes det passerede, når til andet formål, men det er kendt, at historien skulle genfortælles, men Calle forretningen gennem årene siden, har var vellidt, så kunderne har snakket skiftet ejer og branche, mange gange. fortrøstningsfuldt med hende og alle Der har også været perioder, hvor lok- var ked af det, på Calles vegne, og alerne og lejligheden bare har stået opmærksomheden fra de lokale beboere ubenyttet hen, antagelig fordi det er blev for en tid skærpet for at forhindre en erhvervslejlighed og der derfor kun gentagelser. må udlejes i forretningssammenhæng.

28 Tobaks- og aviskiosken, Tagensvej 180

Måske på grund af forretningens vare- særligt definerede og bladene blev solgt sortiment, der mest var for voksne, har som abonnements ordninger eller ved jeg, fra mine tidligste drengeår, kun almindeligt "løssalg". Jeg var i en år- en diffus erindringer om detaljer i for- række trofast løssalgs kunde. retningen, men den har sikkert lignet så mange andre kiosker af samme slags, Udbuddet af de kulørte ugeblade var med cigaretpakker og andet rygegrej, og stort og alle udgiverne gjorde sig store øl, vin og spiritusflasker, samt dagens anstrengelser for at fastholde læserskaren aviser og de kulørte ugeblade. uge efter uge. Indholdet bestod derfor, for en stor dels vedkommende, af fortløbende Om ejeren i årene før og under 2. ver- historier og konkurrencer som kunne denskrig har jeg ingen erindring, men sendes ind, i håb om at vinde en af de husker, at jeg har købt forskellige blade udlovede gevinster. for børn, der udkom en gang om ugen, f.eks. Tarzan, Superman, Kong Kylie I foråret 1956 afholdt de en konkurrence med Hoppalong Cassidy, og selvfølgelig der løb over 6 uger, hvor de udlovede Anders And, o.m.fl. Normalt fik jeg dog gevinster var 5 stk. Vespa Scootere og kun lov til at købe ét, højst to forskellige 10 stk. SCO Knallerter. For at gøre sig blade ad gangen, men så kunne man være håb om at vinde, skulle man besvare et heldig at ens kammerater havde nogle af spørgsmål hver uge, som gik ud på, at der de andre, så man alligevel kunne følge blev bragt et foto fra ét eller andet sted i med i tegneserierne. Danmark, og så skulle man gætte hvor, eller hvad det var. Jeg kan huske 3 af dem. Da jeg var en 16 - 17 år, begyndte jeg Et var af Kronborg i Helsingør, det andet at købe ugebladet Tempo, og det skulle af Tårnet på Himmelbjerget og det tredie få stor betydning for mit liv, hvilket var Roskilde Domkirke. Heraf fremgår ikke er nogen overdrivelse. Årsagen må det tydeligt, at det ikke har været red- jeg fortælle, inden jeg vender tilbage aktionens hensigt at gøre opgaverne med noget om den nye ejer, der havde svære, tværtimod, for formålet var jo at overtaget forretningen i slutningen af sælge så mange eksemplarer af bladet 1940´erne. Tempo var et ugeblad, hvis som muligt, så her skulle alle kunne målgruppe var begge køn, hovedsagelig være med. fra 10 - 50 år, uden dog at grænserne var

29 Vindernavne blev præsenteret i det 7´ende bogstavet og tallene i hvidt. Kørslen nummer af Tempo, efter konkurrencens foregik inden jeg havde været oppe til den start, og mit var med, som en af de 5 der praktiske køreprøve, som jeg først skulle havde vundet en ny Vespa scooter og i op til, og bestod 14 dage efter. Interessen øvrigt den eneste fra København. Det er for Vespa Scooteren og kørslen på dem, ikke for meget sagt, at jeg blev lykkelig. har holdt sig intakt lige siden.

Jeg vil helst tro, at det var "Fru Fortuna", Tilbage til Tobaksforretningen lykkens gudinde, der trak mit navn ud, På et tidspunkt, vel omkring 1950, men tanken har alligevel strejfet mig, skiftede forretningen ejer, og der kom at det jo var meget "praktisk", at have et nyt skilt på facaden. Med store sorte mindst én vinder der boede i København, bogstaver på hvid baggrund, stod der W da der skulle interviewes og fotograferes W W, hverken mer´ eller mindre. Hvad til bladet, således, at en journalist og en de tre dobbelt W´r stod for, kunne vi ikke fotograf ikke skulle bruge for lang tid på få at vide selv om vi spurgte ham mange den opgave. gange gennem årene. I vore moderne tider er det oplagt, at det står for World Tempo blev udgivet af Forlagshuset, Wide Web, men dette var i 1950´ne, og der lå på Skaffervej, Kbh. NV og der altså på et tidspunkt hvor Internettet var skulle jeg hente gevinsten, eller rettere, langt ude i fremtiden. beviset på, at det var mig, der havde vundet. Det var ikke dem, der havde Kammeraterne imellem, havde vi ligefrem Vespa´en. Selve overrækkelsen af Vespa gættekonkurrencer om betydningen, Scooteren foregik på Importørens adresse f.eks. kunne det jo være, at manden hed Esplanaden 6 - 8, hos Bülow & Co., og Willy Walter Willumsen, men vi fik aldrig ej heller den dag kunne jeg få den med det med de 3 W´er opklaret. hjem, da den hverken var indregistreret eller havde fået nummerplade endnu. Derimod var det et faktum, at ejeren var Men nu havde jeg da i det mindste siddet en enorm tyk mand, kortåndet mand på på den. For mig var det en stor dag, fordi omkring 50 år, der sad på en taburet bag et brændende ønske om at eje en Vespa disken hele dagen og kun sjældent, og da Scooter, her gik i opfyldelse. kun med stort besvær, rejste sig fra den position. Det betød, at mange "gamle" Nogle dage senere igen, kunne jeg endelig kunder, og dem var der flest af, udførte køre Vespa´en hjem fra Motorkontoret "selvbetjening", længe før denne forret- på Polititorvet, hvor den var blevet ningsform vandt almindelig indpas. forsynet med nummerplade nr. K 99 870, Cigarfar, som vi “døbte” ham i mangel som dengang var i sort emaljeret,med på et rigtigt navn, slog så beløbet ind

30 på kasseapparatet, der stod inden for Cigarfar´s statur, - tynd og spinkel og rækkevidde, til højre for ham og pengene meget vims. skiftede ejermand. Om det var hendes rigtige efternavn og I øvrigt virkede lokalet meget overfyldt, om de var gift, ved vi ikke, men vi kaldte dels af den store disk, men mest af hende fru Christensen. De havde ingen kasser med øl og sodavand, hvoraf jeg børn, men begge var meget flinke og husker de 2 meget populære, Valash imødekommende, så dem der var vant og Lemon Squash. Gulvet var med til at komme i forretningen fik lov til, på terrasso stenbelægning, lige som hos egen hånd, at bevæge os rundt, både i Ismejeriet og hos frk. Calle, Købmanden. selve forretningslokalet og i baglokalet, Forretningerne var mage til indretningen hvor kasserne med øl og sodavand stod af de øvrige lejligheder i ejendommen, stablet fra gulv til loft, samt papkasser med stue, køkken, toilet og entre med med div. mærker “røgvarer” og mange dør ud til trappeopgangen. andre kioskvarer.

I forretningsvinduet op mod gaden, havde Hvordan det kan lade sig gøre, at dri- Cigarfar anbragt 2 store skilte, - ét med ve forretning med stor succes, når teksten: “Spørg efter hvad De ikke ser, man er så bevægelseshæmmet som vi kan ikke have det hele i vinduet”, og Cigarfar, undrede folk sig tit over, men ét med en meget finurlig tekst: “Gå ikke tilsyneladende gik forretningen godt, forbi, når De går forbi”. og der var altid masser af varer i alle forretnings sortimenter, men især for I en periode hang der en cigaretautomat drikkevarernes vedkommende, manglede på gavlen ud mod fortovet, som nogle der ikke noget. kunder kunne være lidt voldsomme imod, og for at bremse op for dette, opsatte De var begge meget venlige og smilende Cigarfar en højtaler oven over automaten. og de var gode til at få folk til at give en Når der var støj omkring automaten, lød hånd med, og der var altid en dreng, som Cigarfars mandige stemme: ”Kan jeg gerne ville tjene en ekstra skilling med hjælpe med noget” ?, og så rev og flådede at hente - eller bringe varer ud til folk, kunden ikke mere i lågerne. der ikke selv kunne bære disse hjem. Betalingen faldt omgående og han var Der var en jævnaldrende dame omkring ikke “fedtet”. ham, som hjalp med at hente varer og gå til hånde, og bl.a serverede hans Omsætningen af øl var så stor, at ikke frokosttallerken på disken lige foran alle kasserne fra dagens leverance ham. Hun var næsten det modsatte af fra øldepoterne kunne være i selve

31 forretningen, men blev stablet i mands- er der faldet bøde der blev stadig større højde oppe på fortovet, langs husgavlen. fra gang til gang til Told og Skat, efter Bemærkelsesværdigt er at Politiet havde aflagt et “uanmeldt” det, at der mig bekendt, aldrig skulle være besøg i forretningen. Der blev, mand forsvundet en kasse øl, men kriminaliteten og mand i mellem, snakket om at var mindre den gang, og Mjølnerparken nogen meldte denne ulovlige handel til og dens klientel, og tilsvarende ghetto´er, myndighederne, hvilke er en nærliggende var ikke opstået endnu. antagelse, da det gik ud over andre forretningers omsætning, af de samme Cigarfar og fru Christensen, boede i varer, i dagtimerne. lejligheden lige over forretningen og de fleste af gårdens beboere havde ikke Også Told- og skattefar, og dermed kunnet undgå at lægge mærke til, at samfundet og os alle, blev jo snydt for der uden for åbningstiden, - ja faktisk indtægter i form af skatter og afgifter, fra tidlig aften til først på morgenen, da handelen uden for forretnings tid, kun ankom privatbiler, eller oftere Taxa´er, foregik kontant og sandsynligvis ikke til opgangen nr.180. og at den kørte igen blev registreret nogen steder. Bøderne uden passagerer, men efter at der var stoppede dog ikke helt denne “lyssky” blevet båret én eller flere kasser øl og handel, men da varernes pris steg, for at andre kioskvarer ud i bagagerummet. der skulle være penge til evt. nye bøder, Det var handel “bagom” og har sikkert “tyndede” det ud i kundekredsen. været en indbringende forretning, da det var til aftentakst, lig 2 x prisen indtil kl. Hvornår Tobaksforretningen i nr. 180 24.00 og “nattakst” efter, svarende til stoppede, og hvorfor, ved jeg ikke noget 3 dobbelt pris. Private selskaber eller om, men i lighed med forretningslokalet måske værtshuse, kan være løbet tør i nr. 152 og 162, har der efterfølgende for drikkevarer og mange vidste, især været skiftende ejere i meget varierede hyrevognschauffører, at ude på Tagensvej brancher. 180 kunne man, udenfor alm. forretnings tid, ved hjælp af god betaling, skaffe hvad En personlig episode der relaterer til man manglede af øl, spiritus og tobaks- Tobaksforretningen varer, så festen kunne fortsætte, koste Da jeg var kommet i en alder, 16 - 17 hvad det ville, og det var altid muligt, at år, hvor jeg var begyndt at komme i “banke” Cigarfar op, uanset tidspunktet Jazz klubber, som f.eks. Montmartre og på døgnet. havde Vingården på Nikolaj Plads som “stamværtshus” for at høre jazz og møde Denne handel “bagom” gik selvfølgelig vennerne, og naturligt nok var begyndt at ikke upåagtet hen, og mindst 2 -3 gange drikke øl, hændte det en eftermiddag midt

32 “De tre søstre” set fra t-krydset Tagensvej - Rovsinggade mod Bispebjerg, januar 1963. på sommeren, at jeg stod sammen med et det gik desværre til sidst grueligt galt, par af mine kammerater og helt åbenlyst - følgevirkningerne af et overforbrug af drak en “høkerbajer”, som vi havde købt rygning, øl og spiritus, tog livet af John hos Cigarfar. Der stod også den sædvanlig i en alder af 46 år, og for hans lillebror, lille flok af mænd og drak øl. Smadder Jens, der dog nåede at blive 58 år. John hyggeligt, syntes vi, og helt i orden. Min og Jens´s søster Lizzie (*1940), levede mor kom i det samme hjem fra arbejde i bedste velgående i hvert fald i 2006, og da hun så jeg stod og drak øl, ”sådan ligesom deres far, Anker Christian Jen- et sted”, sagde hun, at det ville hun altså sen, der i dec. 2006 blev 91 år. Han -, og ikke se igen. Det rettede jeg mig efter, og resten af familien Jensen, havde gjort alt drak ikke øl mere på den måde. hvad der stod i deres magt for at ændre John og Jens´s adfærd, men havde des- Min mor var bange for, at jeg skulle ende værre ikke held med det. som én af de “sutter” der næsten altid står i en lille flok og drikker bajere uden for Selvfølgelig skal “høkerbajeren” ikke købmandsforretninger, nogle endda hele have hele skylden, men ét eller andet året rundt, uanset vejret. sted - eller tidspunkt, er “grundstenen” til nedturen vel lagt. Så, tak mor, i himlen, Det var en nyttig advarsel, som min for at du greb ind på det rigtige tidspunkt. bedste kammerat, John, og hans lillebror Jens, også burde have taget til sig. For dem endte det i tiltagende drikkeri og

33 Tilbageblik i historien Af John Dickov

Som mangeårigt bestyrelsesmedlem i foreningen og nuværende næstformand har jeg tidligere for egen regning plus støtte fra det daværende Kvarterløfts kulturpulje udgivet en lille historiebog om Jægersborggade og nærmeste omegn. Historiebogen var baseret på små historier i vores daværende beboerblad for A/B Jæger, kaldet Jægerposten, som jeg på et tidspunkt blev opfordret til at samle til en bog. Jeg har hentet lidt interessante og sjove klip fra bogen og har bearbejdet og opdateret dem lidt, hvor det har været nødvendigt.

Barnemord i Jægersborggade frygteligt syn, for på køkkengulvet lå Blandt det meget lille billedmateriale en pige, som så ud til at være 13-14 år redaktionen er i besiddelse af er et par gammel, med tøjet i uorden, og hun kunne dårlige fotokopier af avisbilleder taget straks se, at pigen var død kort tid før, da efter et mord begået i gaden i 1924, liget stadig var varmt. Hun kendte ikke som vi ikke har kunnet finde yderligere pigen, men kontaktede straks politiet på oplysninger om, og det nævnte vi i Hillerødgadestationen, som straks kom Jægerpostens juninummer 1996 med sammen med en lokal læge, som blot det resultat, at redaktionen blev opsøgt kunne konstatere, at pigen var død. af en beboer fra gaden, der kom med en Politiinspektøren og to af hans assistenter fotokopi af en side af Berlingske Tidende gik i gang med at afhøre opgangens fra august 1919 med følgende overskrift: beboere samt moderen uden at kunne få et afgørende spor, men det stod dog “En 13-årig pige voldtaget og dræbt i snart efter klart, at gerningsmanden Jægersborggade” måtte være den logerende sømand, som Om denne udåd fortalte avisen følgende, straks blev efterlyst, da politiet fandt ud som redaktionen har tilladt sig at forkorte af, at han tidligere var straffet to gange lidt: for tyveri med efterfølgende afsoning i “I Jægersborggade 36, 2. sal bor en Tugt- & Forbedringshuset. for-ladt hustru med to små børn. Hun Pigens identitet kendte man dog ikke, og har i et stykke tid udlejet værelset mod hverken damen, som fandt pigen, eller gården til en sømand, som midlertidigt er opgangens beboere kendte den myrdede. uden hyre, men af til har et job i Hun blev først identificeret senere på som nattevagt på skibe. Da moderen ved aftenen efter adskillige gisninger om, 16-tiden kom hjem, blev hun mødt af et hvor hun hørte hjemme, og til sidst troede

34 man simpelthen, at hun slet ikke kom fra men han blev dog hurtigt overmandet og gaden. erklæret for anholdt. Ved 20-tiden blev en pige fra nr. 53 Han blev kort efter identificeret som imidlertid efterlyst, da en moder savnede omtalte sømand med et synderegister, som sin 13-årige datter, som var iført en trøje talte 9 måneders Forbedringshusarbejde med store knapper på, og netop sådan for tyveri i 1917, hvor noget af straf-fen én trøje havde den myrdede pige på. var blevet gjort betinget, men alle- Da moderen hørte, hvad der muligvis rede året efter fik han endnu 1 års var hændt hendes datter, faldt hun i Forbedringshusarbejde for endnu et krampegråd og besvimede. I hendes sted tyveri, hvorfra han var blevet løsladt i tog hendes nabo af sted sammen med december året før. politiet til Retsmedicinsk Institut for at Da han blev ført ind til afhøring under identificere pigen. Efter dette var det så stærk bevogtning, brød han sammen, så op til denne nabo at forklare sagens rette det var ikke meget, politiet fik ud af ham. sammenhæng for moderen. Forbryderens offer Forbryderen anholdes…. Berlingske Tidendes udsendte talte sam- Den mistænkte sømand var nattevagt me aften med ejendomsinspektøren for de på skibet “Kansas”, som var under mange tæt befolkede ejendomme i gaden. reparation ved Refshaleøen, og dette Han fortalte, at han havde opsyn over sted blev holdt under opsigt af politiet, 700 lejligheder, så han kendte ikke alle mens andre politifolk ransagede kvarteret gadens beboere, men dog de fleste. Han omkring Nyhavn uden at kende den kendte ikke den omtalte sømand, men mistænkte. De havde kun set et foto af derimod den myrdede piges mor, som var ham, og de genkendte ham straks ved i midten af 40’erne og var kommet hertil 21.30-tiden, da en tydeligt beruset herre fra Horsensegnen. Hun havde 10 børn, kom vaklende hen ad Nyhavnsbroen, og som hun selv havde opdraget og skaffet politiet tiltalte ham med et “Godaften føden til ved sit arbejde på et snedkeri, Sørensen”, men han svarede koldt, at han hvor hun var meget vellidt. Desuden ikke hed Sørensen. Politiet var imidlertid kendte han den myrdede pige, der så sent så sikker på identiteten, at de tog ham som om eftermiddagen havde været nede med ind i en port for at kropsvisitere på ejendomskontoret for at betale husleje ham. Denne foranstaltning var for ikke at for sin mor, så hun måtte stadig have forurolige det øvrige publikum i området. en huslejekvittering på sig, mente han. Dette kunne meget let være endt kata- Han mente desuden, at morderen under strofalt for politibetjentene, da mis- et eller andet påskud måtte have lokket tænkte pludselig rakte om til baglommen, pigen med op i lejligheden, hvorefter hvorfra han trak en skarpladt pistol, udåden er sket.”

35 Redaktionens tilføjelse…. indskrænket. Ofte ville faderen ikke Jeg har selv siden februar 1982 boet i kendes ved barnet. Han betalte sig fra den omtalte lejlighed og har talt med det. Og det blev Dagmar Overbyes lykke min daværende nabo om denne historie, eller ulykke - om man vil. og vi blev enige om, at mordet måtte være begået i min lejlighed, da det drejer Rundtur i nabolaget sig om en 2 værelsers lejlighed, hvor I artiklerne i Jægerposten om lokalhistorie min nabos lejlighed er en 3 værelsers har vi også været på rundtur i det nær- lejlighed. meste nabolag, hvor vi kan starte i Af læseren, som bragte mig dette ma- , som fra anlæggelsen gik teriale, fik jeg at vide, at morderen blev fra Nørrebrogade til Hørsholmsgade idømt 14 års Tugthus. ved banen og hed Havremarksvej indtil Der skete altså noget i gaden selv nogle indvielsen af Skt. Stefans Kirke på 2. år efter den berygtede Dagmar Overby juledag 1874, hvorefter Havremarksvej boede på Nørrebro, først i Dagmarsgade fik navneændring til Stefansgade. Navnet og senere i Jægersborggade. Havremark stammer fra en gård i området i gamle dage, som hed Havremark. Denne Hun blev igen gravid uden for ægte- gårds jorde strakte sig ca. fra og skabet, og giftede sig med én, der var næsten op til nuværende Hillerødgade meget ældre end hende selv. Han kunne og hen over banelegemet, og det er disse jo passende tro, at være far til barnet. marker, der som nævnt i indledningen Flere forhold fulgte. En husbond ville blev brugt til tobaks- og halmmarker. ikke anerkende et barn hun fik, så det Navnet Havremark går igen i navnet på måtte ryddes af vejen. Det blev så lagt en skole i Husumgade 44, som hedder i en lade, og heldigvis fundet i live. I Havremarkens skole. Den er sidenhen 1915 ankom hun til hovedstaden, og blevet slået sammen med Jagtvejens etablerede en slikbutik i Holmbladsgade. Skole og de blev så fælles kaldt Nørrebro Hun blev forelsket i Svendsen, som Park Skole. var bud for en af slikleverandørerne. På vej tilbage ad Stefansgade fra Ste- På grund af indlæggelse måtte hun fanskirken til Jægersborggade passerer afhænde slikbutikken og flyttede til man en institution, som i 1988 fyldte Jægersborggade i april 1916. Hun an- 100 år. I den anledning blev der udgivet noncerede i avisen efter plejebørn, og en jubilæumsbog, som fortæller lidt om det gik fint. Det gav penge. Horeunger institutionens historie. havde ingen rettigheder i verden. Mange ulykkelige unge piger blev gravide Dronning Louises Børneasyl uden for ægteskab. Datidens moral var Fra jubilæumsbogen har vi lånt et lille udpluk af lokalhistorisk interesse.

36 Dronning Louises Børneasyl på hjørnet af Bjelkes Allé og Stefansgade.

I 1887 var den daværende 70-årige nings selskabets forretningsudvalg Dronning Louise Wilhelmine Frederike at: “Hendes Majestæt Dronningen nu Caroline Auguste Julie [1817-1898] en havde fastsat tiden for grundstenens aktiv deltager i »Det Kjøbenhavnske nedlæggelse til førstkommende fredag Asylselskab«. Hun godkendte selv den 7. ds. Middag kl. 12, og derhos ansættelsen af personale og foreslog havde meddelt, at Hendes Majestæt selv den første asylmoder, også kaldet Kejserinden (Czarina) Maria Feodorovna bestyrerinde, til asylet i Stefansgade. af Rusland (prinsesse Marie Sophie Majestæten ydede også en stor øko- Frederikke Dagmar) [1847-1928] og nomisk støtte og organiserede egen- Hendes Kongelige Højhed Prinsessen hændigt grundstensnedlæggelsen til af Wales (prinsesse Alexandra Caroline Dronning Louises Asyl, og det blev Marie Charlotte Louise Julia) [1844- annonceret på følgende måde: “Den 4. 1925] og senere Dronning af England) Oktober 1887 meddelte etatsråd Hen- ville tage del i denne akt samt at Hans

37 Majestæt Kejseren af Rusland (Czar Europas fyrste- og kongehuse. De mødtes Aleksander III) [1845-1894] og hele den jævnligt under familiære former med øvrige kongelige familie ville overvære ægtefæller og børn på Fredensborg Slot, højtideligheden. Desuden ville der blive som derved næsten var Europas centrum. inviteret medlemmer af både den russiske og den engelske legation, ministre med Uventet henvendelse dagen derpå… fruer, Rigsdagens 2 formænd og andre Få dage efter grundstensnedlæggelsen notabiliteter.” holdt forretningsudvalget igen møde, og Kammerherre Benzon frem- Royalt besøg på Nørrebro lagde en skrivelse af 5. oktober fra Berlingske Tidendes reporter på stedet chokoladefabrikanten Christoph skrev følgende om begivenheden: Cloëtta [1836-1897], hvorved denne “Grundstensnedlæggelsen til børne- uden vederlag tilbød en grund midt asylet i Skt. Stefans sogn har efter i Jægersborggade til opførelse af en bestemmelsen fundet sted i formiddags. børnehave eller et asyl. Samtidig tilbød Efter ankomst med særtog fra Fred- de at købe det af Dronningen skænkede ensborg til Nordbanegården blev de grundstykke i Stefansgade for kr. 10.000,- kongelige herskaber transporteret med , som var det samme beløb Majestæten hestetrukne kareter ad Farimagsgade, havde givet for grunden. Cloëtta var dog Frederiksborggade og over Dronning lidt for sent ude med sit tilbud, så det blev Louises Bro, som Dronningen passerede ikke til noget. for første gang, trods det at den var Til dette tilbud skal lige nævnes, at opkaldt efter majestæten. Derefter Jægersborggade endnu ikke var fuldt kørte kortegen ad Nørrebrogade til udbygget på det tidspunkt, da der Stefansgade, hvor man svingede ned mod endnu var tomme byggegrunde mellem bestemmelsesstedet. På den indhegnede numrene 23 og 35 samt mellem numrene plads i Stefansgade var der samlet et 30 og 36. Det var muligvis på den lige talrigt og festklædt publikum, som fik side, at asylet fik tilbudt en gratis grund, plads langs med de tre sider på lange da alle ejendomme på nær nr. 6 på det bænkerækker. Midt på den med en tidspunkt var ejet af det tidligere nævnte mængde flag udsmykkede plads var partnerskab Cloëtta & Schioldann. en murpille muret op, og den skulle Cloëtta var dog endnu ikke helt færdig indeslutte grundstenene”. med asylselskabet, da han senere blev en Grundstensnedlæggelsen kan med stor giver, eller som vi kalder det i dag lidt god vilje kaldes en lille kongelig sponsor for Asylselskabet. familieudflugt, da Kongeparret fik Den 12. april 1894 henvendte han sig til tilnavnet »Europas svigerforældre«, fordi bestyrelsen angående udskænkning af de fik deres 6 børn giftet ind i flere af chokolade til børnene i forbindelse med

38 pinse, og ved hans død i 1899 tildelte Massemorder i gaden hans enke, konsulinde Ida Cloëtta, Kort tid før min historiebog gik i trykken, asylselskabet et legat på kr. 25.000, som blev jeg gjort opmærksom på, at en rettede op på den betrængte økonomi, og massemorder skulle have boet i gaden. hun blev samtidig indvalgt i bestyrelsen. Jeg fik det undersøgt og fandt frem til, at en Dagmar Overby (Johanne Dagmar Børnerige familier Amalie Overby) [1887-1929] har boet Jægersborggade var Nørrebros mest i gaden. Det menes at hun i perioden børnerige gade, så det kan derfor ikke 1911-1920 tog hun livet af omkring undre, at førnævnte Dronning Louises 25 spædbørn. Hun var berygtet for sin Asyl blev stiftet. At børnemængden måde at slette sporene på - kakkelovnen dengang var stor i Jægersborggade var hendes mest foretrukne løsning. fortæller en statistik fra perioden 13. Det var tiden inden plejeloven, inden februar 1889 til 21. september 1892. folkeregistreringen og Dagmar havde Af 484 børn fra kvarteret kom de 202 frit spil. Historien om denne sag er fra Jægersborggade, hvilket svarer til udførligt kommenteret i en i begyndelsen 41,7 %. af april 2004 udkommet bog med titlen I februar 1895 boede der i én opgang i “Englemagersken” af Karen Søndergaard gaden i alt 74 personer, hvoraf de 49 var Jensen på forlaget Ådalen. Til brug i børn fordelt på 10 lejligheder. beboerbladet Jægerposten fik jeg en Af en nu afdød beboer opvokset i ga- bekendt, som er en af bydelens nu den i 20’erne og 30’erne har jeg fået pensionerede boghandlere til at anmelde fortalt om en for os i dag usædvanlig bogen. situation. Et par voksne eller store teenagere trommede gadens mange børn Uwe Brodersen’s anmeldelse af sammen på gaden søndag eftermiddag, “Englemagersken” hvorefter et følge på omkring 100 børn En del af mordene foregik i Jægers- vandrede stille og roligt i to geledder borggade og et enkelt skulle have fundet ad Jægersborggade og Jagtvej til den sted på Assistens Kirkegård. Kort før lokale biograf »Colosseum« (nu Aldi) hendes dom, blev Dagmar Overby men- for at se en cowboyfilm eller lignende. talundersøgt. Professor Wimmer gav Af lignende arrangementer var der også bl.a. følgende karakteristik. “Hun er ikke f.eks. fælles udflugt til Zoologisk Have lidende af hysteri eller tvangstanker. I og lignende steder. moralsk henseende betegnes hun som defekt, uærlig, seksuelt uregelmæssig og Det kan så undre nogle, at der så ikke bor med trang til at lade andre tage skylden, flere børn i gaden i dag… for det hun har begået. Det er mulighed for, at brugen af narkotiske midler har

39 Billede af Dagmar Overby fra politiets forbryderalbum. svækket hende i moralsk henseende.” nærmest i en fattiggård. Hun blev dømt Man kan tilføje, at hun var ualmindelig 10 dages fængsel for at “rapse” 50,- kr. godt begavet og lærenem. Hun havde et Hendes første barn døde - en naturlig død. frygteligt temperament og sind. Det vides, at hun smed et barnelig i Egentlig blev hun kun dømt for 8 mord, latrinet på Assistens Kirkegården. Andre og det var med livet. Hun skulle henrettes oplysninger siger, at hun skar halsen over ved halshugning, guillotine eller økse. på et barn, og lagde det på en grav på Henrettelsen skulle ske offentlig. Den kirkegården. Som regel skrev hun et kort 15. januar 1921 blev dommen omstødt til moderen, efter at hun begik mordene. til tugthusarbejde på livstid. Dagmar “Lillebror har det godt.” Det skete Overby kunne ikke affinde sig med at også, at hun mødte mødrene til de børn, være indespærret. Mentalt blev hun helt hun havde myrdet, når hun gik tur med afsporet, og måtte senere overflyttes til barnevognen. Det var så med et andet Skt. Hans i Roskilde. Hun døde den 6. barn. I begyndelsen gemte hun ligene i en maj 1929. Som barn havde hun det ikke kuffert og begravede dem i udkanten af let, tyvetøsen blev hun kaldt. Sammen København - på Amager eller Bispebjerg. med sine forældre flyttede hun til Århus, Hun fandt ud af at æter, gav en dejlig

40 afslappende virkning på sig selv. Ofte hun aktiv i Kirkens Korshær. Og efter et under disse rus begik hun mordene. Hun stykke tid fortsatte hun sine ugerninger. kvalte børnene med en snor og gemte Men det fik en brat ende. En ulykkelig dem i køkkenskabet. Ofte glemte hun mor fortrød, at have givet Dagmar Over- ligene. Hun fandt så ud af, at den letteste by, barnet i pleje, og ville have det igen. måde, at komme af med dem på, var at Barnet var myrdet og moderen gik til brænde dem i kakkelovnen. Mindst tre politiet. Da politiet efterforskede sagen, af mordene blev begået, mens hun boede fandt de knoglerester i kakkelovnen, i Jægersborggade. Hun boede også en flere sæt børnetøj i skufferne og et glemt kort overgang i Landemærket, Adelgade, indtørret barnelig på loftet. og til sidst på Enghavevej. Et af ligene havde hun med i en kuffert, da Efter udgivelsen af historiebogen hun besøgte familien i Århus. har jeg ved gennemlæsning af bogen Et af plejebørnene, Angelo, blev hendes “Englemagersken” fundet ud af, at yndlingsbarn og blev efter mange år i Dagmar Overby i 1916 flyttede til pleje afleveret til den rigtige mor. Jægersborggade 43 fra Dagmarsgade - et Et familiemedlem blev på et tidspunkt halvt års tid hvert sted - hvorefter hun mistænksom, men Dagmar Overby flyttede til Enghavevej på Vesterbro. skaffede både lægeattest og begravel- Bogen “Englemagersken” er ikke den sespapirer på et barn, hun havde myrdet. eneste bog, der er skrevet om Dagmar Hun fik selv et barn, Erna, sammen med Overby-sagen, da jeg ved messen Histo- hendes mand, Svendsen, og ofte blev riske Dage 2017 i Den Røde Kødby Erna og Angelo passet hos marskandiser faldt over en bog skrevet af tidligere Petersen i Jægersborggade, mens hun kriminalassistent Frank Bøgh med begik nye mord. titlen “DAGMAR – Historien om en I 1918 befandt Dagmar Overby sig barnemorderske”, som mest handler omkring Århus. Her blev hun dømt 11 om domsafhandlingen for de mange måneders forbedringsarbejde for at stjæle børnemord foretaget i tidsrummet 1916- høns. Børnene blev fjernet, og kom på 1920. børnehjem. Efter at have afsonet straffen i Straffeanstalten , blev

41 Emilie Sannom

”Emilie Sannom sprunget i Døden for i Amerika. Familien ville slå sig ned i øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks Louis Pio - kolonien i Florida. Der var vovehals, Emilie Sannom, der i filmens ikke noget politisk motiv i Sannom- barndom fortryllede alle ved sin fan- familiens emigrationsplaner. tastiske dristighed og dødsforagt, er Fritz Sannom var indstillet på at skabe i dag forulykket ved et flyvestævne i sig en fremtid i det nye land. Men Grenå. Hendes faldskærm svigtede ved opholdet blev aldrig den succes, familien et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ havde drømt om. Der var økonomiske maskine, og foldede sig ikke ud. Fra 600 problemer, og da Camilla fik malaria, meters højde hvirvledes Emilie Sannom besluttede familien at vende hjem. mod jorden og dræbtes på stedet.” Opholdet havde da varet i syv år. (Politiken mandag d. 31. august 1931) Da Emilie Sannom adskillige år senere Emilie Sannom var Nørrebros varie- var blevet berømt som filmens vovehals, téstjerne og Europas dristigste luftakrobat blev hun interviewet til „Måneds-maga- Emilie Kirstine Valborg Sannom kaldet sinet“ af F.R., der mente, at Milles Mille blev født den 29. september 1892 dristighed langt overgik hvad nogen på Nørrebro. I hjemmet var forældrene udenlandsk skuespiller var i stand til at samt storesøsteren Charlotte, senere præstere. kom Dagmar, Thora og Ragnhild “… I mine første barndomsår levede samt broderen Fritz (den tredie) til. På jeg på en appelsinfarm i Florida, og det dåbsattesten er Milles far, Fritz Sannom er et land, der giver koldblodighed og (den anden) opført som detailhandler. Det stærke nerver. Det vrimler med slanger var han også en overgang. Han forsøgte – mest klapperslanger. Og vi børn fik at drive en kiosk, men i årenes løb var tidligt vænnet os til at klare os over for han så meget andet: maskinmester, dem. Vi var altid bevæbnede med knive, kedelpasser, styrmand og skibsfører. Han og skulle det gå så galt, at en af os blev kom til at sejle på alle verdenshavene, bidt, vidste vi, at den eneste redning var et men efter ægteskab med Camilla, da dybt snit omkring biddet og så suge giften han var i 30 års alderen, lagde han op og ud. Men vi blev aldrig bidt. Engang på gik i land. vej hjemmefra til den nærmeste by – en I 1893 - da Mille var 11 måneder – fire engelske mil – talte jeg 21 slanger. mente Sannom-familien, at fremtiden Og så var der krokodiller. Min far skød ville være lysere i Nordamerika end i en masse af dem, og jeg var altid med til Danmark. Det var i de store udvandrerår, jagterne, hvor jeg lærte at skyde…“ da mange fattige fra Europa søgte lykken

42 havde jeg rig lejlighed til at studere scenens elskede store kunstnere. Jeg følte mig stor og stolt ved at kunne betræde samme trapper som disse mine afguder“, sagde Mille. Københavns teater og varieté-verden var dengang mangfoldig og omfattet af en kolossal folkelig interesse. Filmen var knap nok kendt og radioen slet ikke. Når man gik ud var det til cirkus, sportsstævner, i teater eller på varieté. Mille Sannom forlod Dagmarteatret og kom herefter vidt omkring i den københavnske teaterverden, ikke mindst i den lettere del, hvor hun spillede mange vovede og erotiske roller. Ikonet Emilie Sannom. År 1900 var hun i flere sæsoner på Nørrebros Teater, et populært folkeligt Mille var otte år, da familien vendte serveringsteater, der ofte havde farcer, tilbage til Europa, og da var familien revyer eller syngespil, og som lagde stor forøget med datteren Dagmar og sønnen vægt på at vise de kvindelige skuespillere Fritz (den tredie). lettere påklædt end ellers tilladt i det offentlige liv. I en alder af 18-20 år var Emilie Sannom og teatret Mille Sannom primadonna på Nørrebros Kort tid efter Sannom-familiens til- Teater. På billeder fra dengang hos bagekomst til København, lykkedes Nørrebros Teater var Mille hele tiden det for Camilla Sannom at få skubbet med fremme i forreste række, og hun var datteren Mille ind i teaterverdenen. meget populær. Mange anmeldelser, som I midten af 1890-erne før sin ni-års hun gemte i sin grønne scrapbog, dog fødselsdag startede hun som nissepige i uden at datere dem, antyder en kraftig en juleforestilling på Dagmarteatret. Det erotisk atmosfære omkring Mille. Til var opført på hjørnet af Jernbanegade sidst blev hun dog træt at Nørrebros og den nuværende H.C. Andersens Teater med øl og smørrebrød på bordet, Boulevard i begyndelsen af 1880-erne. logeherrerne med sjusser og de små Dagmars lystspil var vidtspændende fra glædespiger. de letteste lystspil og operetter til det Hos teaterdirektør Peter Fjelstrup fik hun patetiske drama og nationale skuespil i 1906 tilbud om at komme med på en to som “Landsoldaten“. „Her på Dagmar års turné i Norden, hvor hun spillede i

43 alle større danske provinsbyer og derefter kunne åbne et filialkontor i New York. fortsatte til Finland, Norge og Sverige. Det danske filmeventyr, Nordisk Film En anden af skuespillerne på turnéen som verdens næststørste filmproducent hed Asta Nielsen. Turnéen i Norden og med filialkontorer over hele jorden, blev en personlig triumf for Emilie var startet. Eventyret sluttede først i 1918. Sannom, og overalt blev hun fremhævet Milles første film hos Nordisk Film fra for talent og skønhed, samt sit ukuelige 1907 ”For en Kvindes Skyld“ er gået humør. Hun var da 24 år. Efter turnéen tabt, men iflg. Filmmuseets oversigt har fik Mille ansættelse på Frederiksberg hun medvirket i flere film i 1907. Efter Morskabsteater (senere Betty Nansen starten hos Nordisk Film blev hun knyttet Teatret). Men der var andet, der trak. I til den mærkelige og farverige producent, 1904 indviedes den første rigtige biograf Søren Nielsen. Mille medvirkede i hans „Kosmorama“, på Strøget i København første tre film i 1909, ”Apachepigens og året efter fulgte Københavns Biograf Hævn“, ”Faldgruben“ og ”Stormen på Theater med gøgleren Ole Olsen som København“ samt ”Gøngehøvdingen“. direktør. Hans største problem var at Søren Nielsen var som Ole Olsen mar- skaffe film til fremvisning i sin biograf, kedsgøgler. Han havde indrettet en fra de få andre producenter der fandtes. biograf, Biorama, på Trianglen, og han Men Ole Olsen var en handlingens mand var en opfindsom forretningsmand, der og snart blev han sin egen producent. havde øjnet de økonomiske muligheder i de levende billeder. Mille hørte til hans Hollywood i faste lille stab af skuespillere sammen I 1906 havde Ole Olsen og hans med- med bl.a. Carl Alstrup, Oscar Stribolt arbejdere som de første herhjemme i et og Jørgen Lund. Den mest kendte film, skur i en havekoloni i Valby, skabt en som hun indspillede hos Søren Nielsen skueplads for optagelse af dramatiske var ”Apachepigens Hævn“. Udover Mille optrin og samlet en række skuespillere, medvirkede blandt andre Carl Alstrup, og der magtede et stort og broget repertoire. Axel Schultz som en Apache samt mange Det var begyndelsen på Nordisk Film andre. Det har den særlige interesse, Kompagni. at Schultz blev Milles private og nære Allerede fra 1906 blev der optaget et ven. De blev aldrig forlovet og flyttede halvt hundrede film, mest små farcer på aldrig sammen, men senere blev Axel 5-10 minutter, men de gik som varmt Schultz far til Milles eneste barn datteren brød til det umættelige filmmarked i ind Grete. Han var ved Scala-revyen i hele og udland. I 1907 blev der produceret dens levetid fra 1914 til 1930 og senere omkring 100 og stadig mere ambitiøse i 22 år ved Pantomimeteatret i i film, og Ole Olsens filmselskab Nordisk København som Kassander. Film, der valgte en Isbjørn som logo,

44 Emilie Sannom som Ophelia i filmen “Hamlet” i 1911.

I 1911 spillede Mille Ophelia i film- Her indspillede hun hovedparten af historiens første Shakespeare fortolkning sin produktion, bl.a. hovedrollen i ”Hamlet“ (Nordisk Film. Instruktion ”Bryggerens datter“ 1912. Denne film August Blom). Filmen blev optaget på var journalisten Carl Th. Dreyers debut Kronborg, og med Ophelias fald i Kron- i filmmediet. Han skrev manuskriptet, borgs plørede voldgrav, indledte Mille men filmen lanceredes som en Carl Th. sit ry som filmens frygtløse vovehals Dreyer film. Trods mange udenlandske og Danmarks første stuntkvinde. Hun tilbud gennem årene, blev Mille som klatrede over hustage, op og ned ad stejle hovedkraft hos Filmfabrikken Danmark. mure, lod sig køre over af eksprestog (liggende mellem skinnerne), svævede Mille Sannom privat på brændende møllevinger, balancerede Datteren Grete blev født den 14. april på line mellem to skibsmaster osv. Efter 1912, dagen efter, der havde været en snes film for Nordisk, skrev Mille i premiere på melodramaet ”Dødens 1912 kontrakt med det Skandinavisk- Brud“. Men Mille havde filmet under Russiske Handelshus‘ nye filmselskab; hele svangerskabet, og Grete blev senere fra 1913 kaldet Filmfabrikken Danmark! godmodigt drillet af sin mormor Camilla:

45 ”Det er ikke så sært, du er blevet lidt Selv i de mest hektiske filmår deltog hun skør! Din mor er jo blevet kørt over af et i praktisk arbejde f. eks. i trappevasken, tog lige før du blev født!“ til stor overraskelse for postbuddet, På grund af Milles mange engagementer der kom med hendes fanbreve! Både indenfor filmindustrien blev Grete storesøsteren Charlotte og lillesøstrene sat i pleje hos familien, der boede i Thora og Ragnhild var begyndt ved teater Stefansgade 41,1, og hun blev nært og revy, mens Dagmar ønskede at leve en knyttet til sin mormor Camilla. Grete borgerlig tilværelse og Fritz (den tredie) havde efternavnet Schultz, indtil hun af som malersvend drog på valsen gennem praktiske grunde ved skolealderen blev Europa. Han blev senere gift med en adopteret af bedsteforældrene og fik tysk pige. “Hvem er den smukkeste af familienavnet Sannom. Mille var begyndt Sannom søstrene“, stod der i aviserne – at tjene godt, men hun kastede sig ikke ”Mille med slangekrøllerne og det lyse ud i noget ekstravagant liv. Hun blev hele sind? Lotte (Charlotte) med det statelige sit liv boende hos familien i Stefansgade. væsen og den smukke figur? Thora med

Emilie Sannom under et af sine farefulde stunts i 1905.

46 det skælmske væsen og de elegante hun blot en lille undervandsbåd?. Men ben? Eller Ragnhild med de mørke og det er måske at kræve for meget…“ Hun dristige øjne? Hver især er de med til at lærte at flyve en maskine alene eller med grundfæste Københavns ry som Nordens passagerer, men certifikatet nåede hun Paris med de kønne piger“. aldrig at få, fordi Nielsen og Winthers I alt medvirkede Mille i 85 film. Den flyveskole lukkede i utide. første i 1907 og den sidste i 1919, som 17. august 1923 havde filmen ”Luftens afsluttede Emilie Sannoms karriere i Herskerinde“ premiere i Metropolteatret. dansk film, fordi Filmfabrikken Danmark Alle billetter var revet væk. Emilie lukkede. I 1920 og 1921 indspillede Sannom viser i denne film et utroligt hun film i Berlin og i 1923 i Italien vovemod og en dødsforagt, der langt hos den danske instruktør Alfred Lind, overgår, hvad der hidtil er præsteret, hvor hun optog sin sidste film ”Luftens selv af verdens mest opreklamerede Herskerinde“. vovehalse. Instruktøren Alfred Lind Med denne film blev hun Danmarks udtalte bl.a. om de risikable scener: „… første kvindelige faldskærmsudspringer. Tja, de øvrige flyvere, vi brugte, de tog Herefter sluttede Emilie Sannoms film- sig til hovedet, men Mille er modig, jo karriere definitivt. værre, jo bedre siger hun, og det ender De sidste år af sit liv ernærede Mille sig nok også med at hun falder ned en dag, bl.a. ved soloshows, visesang, foredrag for hun er ikke til at styre…“ om sine bedrifter og enkelte scene- Mille ernærede sig som luftakrobat og engagementer. Hendes luftakrobatik og holdt en række foredrag om bedrifterne faldskærmsudspring ved byfester blev i luften. Luftakrobatikken sluttede med, en stor attraktion. at hun i badedragt sprang ud i faldskærm. I 1918 startede Mille med at tage flyve- De sidste år vakte Mille størst opsigt med undervisning hos Nielsen og Win-thers faldskærmsudspring. Det var det helt store Aeroplan fabrik på Kløver-marken på gys ved byfester og andre arrangementer. Amager. Hun var for alvor begyndt at Mille undervurderede ikke risikoen ved interessere sig for flyvning og ønskede faldskærmsudspring og i et interview i hurtigt at få sit eget flyvercertifikat. I BT siger hun: ”Man kan jo ikke sige, at en lille pjece ”Er filmen kunst“? blev jeg er bange af mig. Men jeg er meget der bragt interviews med forskellige bange for en ting: Faldskærmen, den skuespillere. ”Frøken Sannom bliver den er rædsom, jeg er prisgivet dens luner. første danske kvindelige flyver. Hendes Flyvemaskinen stoler jeg blindt på, men mod er uden grænser, når hun udfører faldskærmen…“. sine stunts på og under flyvemaskinen. I 1929 forfalskede hun sin dåbsattest og I forvejen betvinger frøken Sannom jo løj sig 6 år yngre. Det skete for at opnå bilen, motorcyklen og hesten, nu mangler myndighedernes tilladelse til at foretage

47 faldskærmsudspring i en alder af 43 år. men kom ikke som et chok. Der var Søndag den 30. august 1931 skulle flere, der havde advaret hende. Emilie Mille lave opvisning sammen med pi- Sannoms kiste blev ført til København loten Knud Alexander Carl Christian med Aarhus-båden ”C.F. Tietgen“ og Collis Frederik Clauson-Kaas [1894- modtaget af flere tusinde mennesker, “… 1977] på godset Hessels marker ved Emilie Sannoms purunge datter havde Grenaa på Djursland. De havde lavet ombord knælet i bøn, knuget af sorg, ved flyveopvisning sammen mange gange sin mors kiste…“, skrev Aftenbladet. før. Mille insisterede på at afslutte opvis- Begravelsestoget var en statsmandsbe- ningen med et udspring, selv om det gravelse værdigt, da adskillige tusinde måtte ske med en lånt militærfaldskærm. københavnere fulgte kistens færd fra I Politiken kunne man mandag den 31. Aarhus-båden til Stefanskirken. august 1931 læse følgende: Mille blev bisat fra Stefanskirken på ”Emilie Sannom sprunget i Døden for Nørrebro, og trods kulden og øsende øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks regnvejr var der mødt mange flere men- vovehals, Emilie Sannom, der i filmens nesker op end kirken kunne rumme. barndom fortryllede alle ved sin fan- Der var blomsterdekorationer både fra tastiske dristighed og dødsforagt, er Teater- og Flyveverdenen. Der var kranse i dag forulykket ved et flyvestævne i fra Nørrebros Teater, Dagmarteatrets Grenå. Hendes faldskærm svigtede ved direktør og personale, Nørrebros Teaters et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ direktion, Røde Kros Teater, Det kgl. maskine, og foldede sig ikke ud. Fra 600 danske aeronautiske Selskab, Det danske meters højde hvirvledes Emilie Sannom Luftfartsselskab, Kastrup Lufthavn, mod jorden og dræbtes på stedet.” Skuespillerforbundet og fra talrige enkeltpersoner inden for vennekredsen. Begravelsen Jordfæstelsen foregik på Assistens Det meste af familien Sannom var Kirkegård. samlet i Stefansgade på Nørrebro i København. Det var den hver søndag. Kilde: Kulturcentret Assistens http:// Grete havde spillet kort med sin morfar assistens.dk/personer/emilie-sannom/ og skulle videre til et afdansningsbal på bearbejdet af John Dickov. Østerbro. Det var en fætter, der kom med budskabet: ”Din mor er faldet ned!” Milles død vakte sorg og bestyrtelse,

48