Lidt Om Min Barndoms Ægirsgade Af Keld Sørensen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
ÅRSSKRIFT 2005 NØRREBRO LOKALHISTORISKE FORENING OG ARKIV Udgivet af: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og NØRREBRO LOKALHISTORISKE Arkiv kan træffes den første lørdag i FORENING OG ARKIV måneden på Biblioteket Blågården mel- lem kl. 11-3, eller efter aftale, undtagen Nr. 9, februar 2006 i juli og august måned, hvor vi holder sommerferie. Redaktion: Foreningens bestyrelse. I øvrigt kan man henvende sig i bibliotekets åbningstider: Adresse: Biblioteket Blågården, Mandag-torsdag kl. 0-9 Blågårds Plads 5, Fredag kl. 3-7 2200 København N. Lørdag .4-30.9 kl. 0-4 Lørdag .0-3.3 kl. 11-5 Telefon: 35 37 82 00 E-mail: [email protected] Foreningens bestyrelse: Formand: Hjemmeside: Karsten Skytte Jensen www.noerrebrolokalhistorie.dk 35 83 82 27 Forsidefoto: Næstformand: Nørrebrogade set mod Runddelen, ca. Søren Federspiel 1890. Midt i billedet ses det gamle 33 3 57 28 traktørsted “Hvide Svane” ved hjørnet af Holtegade Kasserer: Ingrid Bøvith 35 83 82 27 Sekretær: Pernille Grouleff Poulsen 50 56 46 02 Medlem: John Dickov 40 83 7 08 2 Årsberetning 2005 Af Karsten Skytte Jensen Foreningen/bestyrelsen På generalforsamlingen den 30. marts Den 22. februar havde vi foredrag med var John Dickov og Bjarne Madsen på arkitekt Kirsten Lindberg, der på grund- valg til bestyrelsen. John Dickov blev lag af sin bog ”Fra barok til biedermeier”, genvalgt. Bjarne Madsen ønskede fortalte interessant om to københavnske p. gr. af travlhed ikke at genopstille. Vi familiers skæbne i 700-tallet. Synd siger tak til Bjarne for godt samarbejde der ikke var flere tilhørere. Det skyldtes gennem mange år i bestyrelsen. sandsynligvis en kombination af vin- tervejret og fodbold i fjernsynet. Endelig blev Else Roos genvalgt som revisor og Lis Melander fortsætter som 60-året for Danmarks befrielse markere- revisorsuppleant. des med en foredragsaften den 25. april. Her berettede den gamle modstandsmand Bestyrelsens arbejde har først og frem- Steen Brynel om sine oplevelser under mest været koncentreret om aktiviteter og besættelsen, spændende og ikke ufarligt. arrangementer. Der er i årets løb afholdt Desuden viste vi i maj måned en del af i alt 8 bestyrelsesmøder. udstillingen ”Nørrebro-besat og befriet” på Biblioteket Blågården. Medlemstallet er stabilt. Pr. januar 2006 havde foreningen 2 medlemmer På utallige opfordringer gentog vi den heraf 6 forenings- og virksomhedsmed- 25. september en rundvisning på Mo- lemmer. Vi får stadig en del nye medlem- saisk Begravelsesplads i Møllegade. mer via hjemmesiden. Vores rundviser, Erik Henriques Bing, havde udvalgt et antal særligt spændende Medlemsarrangementer eller karakteristiske gravsteder, som han Den 22. januar havde vi en vellykket fortalte om både spændende, levende og tur til De Gamles By. Kvartermester morsomt. Henrik Skjoldager viste rundt og fortalte levende og interessant om institutionens Vi fik i løbet af et par timer et lille indblik og bygningernes historie. Turen sluttede i jødernes liv og historie i København med et besøg i den smukke, ottekantede og vi fik gode smagsprøver fra Erik kirke, hvor vi blev budt på champagne Henriques Bings bog om den jødiske og kransekage. begravelsesplads: ”Evighedens Hus”. 3 Den 2. november var vi på rundvisning Den 24. september havde vi en rundvis- hos Rud. Rasmussens Snedkerier. Vi ning på Indre Nørrebro. Søren Federspiel fulgte forarbejdningen af træet til det var guide på turen. færdige møbel gennem virksomhedens forskellige afdelinger. Desuden besøgte I samarbejde med Nørrebro Handels- vi udstillingen med eksempler på toppen forening deltog vi i Stefans Kirkens af dansk møbeldesign såsom Kaare Klint, julearrangement den 5. december. Uwe Børge Mogensen og Hans Wegner. Brodersen fra Handelforeningen og Karsten Skytte Jensen fortalte historier Aktiviteter og anekdoter fra det gamle Nørrebro for I anledning af 25-året for kampen om en stuvende fyldt kirke. Der var ca. 200 Byggeren viste vi fra den 11. april til den tilhørere. 8. maj en fotoudstilling på Biblioteket Blågården. Efterfølgende er udstillingen I årets løb har vi fortsat leveret billeder blevet digitaliseret og lagt på bibliotekets og tekst til den lokalhistoriske serie i hjemmeside. Lokalavisen for Nørrebro og Nord-Vest. Emnerne har været Nørrebros industri Søndag den 22. maj blev der i anled- og sporvogne. ning af ”Historiens Dag” afholdt en masse aktiviteter for børn og voksne. Foreningen har støttet bestræbelserne Vores forening havde i samarbejde med for at få fredet Fragtmandshallerne ved Politihistorisk Museum et arrangement den gamle Nørrebro Godsstation. Det med titlen ”Nørrebro-historier”. Søren ser nu ud til at skulle lykkes efter at Det Federspiel fortalte om de politiske kampe Særlige Bygningssyn har indstillet at hele på Nørrebro og Karsten Skytte Jensen Godsbanekomplekset fredes. Frednings- om bydelens udvikling fra landlig idyl forslaget omfatter den gamle godsfragt- til storby. station, fragtmandshallerne, perronerne og toldmagasinbygningen. Den 3.-4. september deltog vi i de Kul- turelle Markedsdage. Solen strålede Vi har anskaffet en bærbar computer med og ca. 0.000 lagde vejen forbi Nørre- tilhørende printer og scanner. Det betyder broparken. Vores udstilling med billeder at vi er godt rustet til den elektroniske fra Byggeren og ældre lokalhistoriske registrering af billeder og arkivalier, et billeder tiltrak mange interesserede. arbejde vi så småt er startet på. Første Desuden havde vi lavet en lokalhisto- fase bliver at gøre arkivets billedsamling risk quiz, hvor præmierne var bøger og på omkring 3.000 billeder tilgængelige postkort. Salget af lokalhistoriske bøger, på Internettet. postkort og plakater gik godt. 4 Historien bag Plejehjemmet Sankt Joseph I maj 2005 lukkede Plejehjemmet Sankt Joseph i Griffenfeldsgade, og det giver os anledning til at bringe denne artikel om det tidligere hospitals historie. Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund lesskaber, som blev kaldt ”Det lille Foreta- blev grundlagt af jesuitterpateren Jean gende”, skød efterhånden op rundt om. Pierre Médaille i 646 i byen le Puy i Frankrig, som en orden udsprunget Søstrene levede et almindeligt liv og af reformbevægelsen ”De Barmhjer- havde ingen særlige ydre kendetegn, tige Søstre”. Han kom i kontakt med der adskilte dem fra andre mennesker. unge piger og enker, der også var dybt Ud fra de behov der var, udførte de i berørt af elendigheden, og som sam- hemmelighed åndelige og praktiske tidig gerne ville vie deres liv til Gud. tjenester for deres medmennesker. Kvinderne dannede grupper på 3-4 per- Og lige så stille blev deres antal øget. soner, der støttede hinanden i deres søgen I 650 blev ”Det lille Foretagende” an- efter Gud og sammen gik de ud og hjalp erkendt, og i 1651 fik det kirkelig status lidende mennesker. Disse små søsterfæl- og kunne nu virke i åbenhed. Men den Skt. Josephs Hospital, der åbnede 1. juli 1875 er her taget lige før år 1900. 5 Gården til Skt. Josephs Hosptal med buegange og haveanlæg, ca. 1905. enkelte søster forblev ”usynlig”, idet for- Joseph Søstrene af Chambery, som i målet var at skulle virke på samme måde 856 sendte fire søstre til Danmark. som Den Hellige Joseph, der drog omsorg for Jomfru Maria og Jesus uden tanke på Hensigten var, at de skulle virke indenfor sig selv. Derfor fik ordenen navnet Sankt hospitalstjenesten, men arrangementet Joseph Søstrene. var baseret på adskillelige misforståelser. Den mest katastrofale var, at den fat- Ordenen fungerede uantastet de næste tige katolske menighed i Danmark 00 år. Men den franske revolution troede, de skulle modtage søstre fra medførte hårde tider for søstrene, som en velhavende orden, mens de totalt igen måtte fungere i hemmelighed. ubemidlede søstre troede, de skulle Efter revolutionen tog det nogle år at få modtages af en velhavende menighed, samling på søstrene igen, men efterhånden der ville bygge et hospital til dem. oprettedes der forskellige selvstændige grene af de oprindelige Sankt Joseph Søstre. Pinsemorgen 1856, 11. maj ankom fire Sådan opstod ordenssamfundet Sankt civilklædte Sankt Joseph Søstre med skib 6 til København. De vovede i første omgang kun til en toetages bygning med kvist. ikke at vise sig i deres ordensdragt i det Midlerne til byggeriet fremskaffede protestantiske Danmark. Det kølige klima søstrene selv ved pengeindsamlinger, fik dem dog hurtigt til at tage mod til sig, men de måtte selv udføre alt muligt og de iførte sig den varme ordensdragt. håndværksarbejde for at få hospitalet færdigt. De malede, ferniserede, syede Deres første kloster bestod af fire madrasser osv., og via annoncering fugtige kælderværelser. Starten var van- lykkedes det dem at skaffe bohave og skelig og kun fordi de fik økonomisk sengerekvisitter. hjælp fra grevinde Holstein-Ledre- borg overlevede søstrene de første år. Den . juli 875 åbnede hospitalet. Man havde ingen midler og det blev drevet ved Efterhånden kom der støtte andre steder vederlag fra patienterne, dog var menin- fra, og i 859 købte de et hus på Toldbod- gen den, at ubemidlede patienter efter- vej 4, som blev deres kloster. Søstrenes hånden skulle have ”kur og pleje” gratis. antal voksede stærkt, og i 868 blev Sankt Joseph Søstrene en selvstændig Folk gav hospitalet øgenavnet ”Hospi- provins i ordenssamfundet med mission talet med den ene seng”. Det passede nu i Danmark. ikke helt, der var nemlig hele 6 senge. Men der var ingen patienter i dem. I det Formålet med søstrenes ankomst til landet første år, blev der kun indlagt 3 patien- var hospitalstjenesten, og det blev muligg- ter - én med tyfus, én med kræft - og en jort den . juli 875, da deres første hospi-