Udviklingsplan Nørrebro
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Københavns Kommune 2012 NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole Trygt overalt på Nørrebro Lige muligheder for job 1 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012 INDHOLD 4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Nørrebro i dag 12 Nørrebro 2020 14 Nørrebro som udsat byområde 16 MÅL 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro 20 MÅL 2 En stærk og samlende folkeskole 24 MÅL 3 Trygt overalt på Nørrebro 28 MÅL 4 Lige muligheder for job N¯RREBRO TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke N¯RREBRO hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, Detdvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det er sommarkeret en gul i teksten, sky på omkortet. registreringerne Området omfatter gælder delebydelen af bydelenNørrebro Nørrebro, eller det menudsatte ikkebyområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklings- planen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er mar- VESTERBRO/ AMAGER/SUNDBY keret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro VALBY/ KONGENS ENGHAVE eller det udsatte byområde Nørrebro. VIGERSLEV 3 indledning Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget Det udsatte byområde Nørrebro det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse 300% vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for 275% politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale 250% udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde 225% med den almene sektor og andre aktører, og i et sam- 200% arbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kom- 175% munen. 150% 125% Fra boligområder til byområder 100% Kbh- Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- gennemsnit 75% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 50% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 25% og familier. At de udsatte boligområder rummer en over- vægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har 0% gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisa- Små boliger tioner. Lav indkomst En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at men- Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Installationsmangler nesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat bo- Udenfor arbejdsmarkedet ligområde og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have mange boliger med installationsmangler og mange beboere ændre på den tendens i nogle boligområder, men over- af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en ordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har række socioøkonomiske indikatorer. medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige. 4 Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at under- arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med den- søge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre ne første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgrade- fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat ring af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for byområde til københavnerniveau. De fire mål er: et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje MÅL 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det MÅL 2 En stærk og samlende folkeskole er vejen til en socialt bæredygtig by. MÅL 3 Trygt overalt på Nørrebro Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsat- MÅL 4 Lige muligheder for job te byområder i København. De er områder, som kæm- per med både sociale og fysiske udfordringer over gen- De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det nemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en første er forbedring af den kommunale kernedrift som ar- række socioøkonomiske forhold som for eksempel rela- bejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den tivt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. En- udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. delig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de spe- Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele cielle udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, attraktive og velfungerende. vi vil sætte ind med for at realisere den. Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam- 5 fra POLITIK TIL HANDLING Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gæl- Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Bor- dende med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat gerrepræsentationen i København. byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagt- tagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkred- Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en set områdets særlige problemstillinger og ført til de fire projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL SÅdan ER OMRÅDETS 3 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER UDFORDRINGER Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddan- Det er visionen for København, at ingen nelse eller en videregående uddannelse byområder i byen adskiller sig negativt - so- cialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have Alle københavnere skal have mulighed for et godt og varieret kultur- og idrætsliv. at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København analyse 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i De udsatte byområder rummer hver især udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnit- potentialer til at blive attraktive, særegne tet byområder, præget af rigdom på mangfol- dighed, kultur og kreativitet. Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af køben- havnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fasthold- else af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 2008 2010 2011 2012 POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER 6 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problem- Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder stillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil og de generelle mål til konkret handling, der matcher analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende Nørrebros særlige udfordringer. forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører. SÅdan ER DET VIL VI OPNÅ FREM MOD 2020 SÅdan GØR VI OMRÅDETS UDFORDRINGER 4 KONKRETE MÅL INDSATSER FOR FOR nørrebro NØRREBRO Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES MÅ1 L Et levende og sammenhængende Nørrebro MÅ2 L En stærk og samlende folkeskole analyse indsatser MÅL 3 nørrebro 2020 FRA udsat Trygt overalt på Nørrebro TIL ATTRAKTIV MÅL 4 Lige muligheder for job NØRREBRO Københavns Kommune UDVIKLINGSPLAN 2012 Et levende og sammenhængende Nørrebro En stærk og samlende folkeskole 2020 Trygt overalt på Nørrebro UDVIKLINGSPLAN FOR nørrebro Lige muligheder for job 1 7 Udviklingsplan REALISERES I TRE SPOR POLITIK FOR UDVIKLINGSPLAN FOR udsatte byomrÅDER NØRREBRO OPtiMeRiNG aF keRNeDRiFt POLITIK FOR UDSATTE Nye iNDSatSeR BYOMRÅDER SAMARBEJDE MED DEN BOLIGSO CIALE ALMENE HELHEDSPLANER FySiSke iNitiativa Ftale BOLIGSEKTOR HELHEDSPLANER R Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være in- med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realise- novative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats res i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen for at få socialt udsatte