Udviklingsplan Nørrebro

Københavns Kommune 2012

NØRREBRO UDVIKLINGSPLAN

Et levende og sammenhængende Nørrebro

En stærk og samlende folkeskole

Trygt overalt på Nørrebro

Lige muligheder for job

1 UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune

Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune

Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012 INDHOLD

4 Indledning 6 Fra politik til handling 8 Udviklingsplan realiseres i tre spor 10 Nørrebro i dag 12 Nørrebro 2020

14 Nørrebro som udsat byområde

16 Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro

20 Mål 2 En stærk og samlende folkeskole

24 Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro

28 Mål 4 Lige muligheder for job

N¯RREBRO

TINGBJERG/ HUSUM BISPEBJERG/ NORDVEST Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke N¯RREBRO hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, Detdvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det er sommarkeret en gul i teksten, sky på omkortet. registreringerne Området omfatter gælder delebydelen af bydelenNørrebro Nørrebro, eller det menudsatte ikkebyområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er mar- VESTERBRO/ AMAGER/SUNDBY keret i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro VALBY/ KONGENS ENGHAVE eller det udsatte byområde Nørrebro. VIGERSLEV

3 indledning

Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget Det udsatte byområde Nørrebro det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse 300% vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for 275% politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale 250% udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde 225% med den almene sektor og andre aktører, og i et sam- 200% arbejde, der går på tværs af alle forvaltninger i kom- 175% munen. 150% 125% Fra boligområder til byområder 100% Kbh- Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfor- gennemsnit 75% dringer især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 50% omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 25% og familier. At de udsatte boligområder rummer en over- vægt af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har 0% gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisa- Små boliger tioner. Lav indkomst

En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at men- Ikke-vestlig herkomst Lav/ingen uddannelse Installationsmangler nesker, som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat bo- Udenfor arbejdsmarkedet ligområde og at de nye beboere, som kommer til, er anvist af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have mange boliger med installationsmangler og mange beboere ændre på den tendens i nogle boligområder, men over- af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en ordnet set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har række socioøkonomiske indikatorer. medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt bæredygtige.

4 Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at under- arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med den- søge de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre ne første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgrade- fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat ring af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for byområde til københavnerniveau. De fire mål er: et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje Mål 1 Et levende og sammenhængende Nørrebro på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det Mål 2 En stærk og samlende folkeskole er vejen til en socialt bæredygtig by. Mål 3 Trygt overalt på Nørrebro Udsatte byområder Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsat- Mål 4 Lige muligheder for job te byområder i København. De er områder, som kæm- per med både sociale og fysiske udfordringer over gen- De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det nemsnittet. De udsatte byområder er defineret ud fra en første er forbedring af den kommunale kernedrift som ar- række socioøkonomiske forhold som for eksempel rela- bejdet med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den tivt mange små og utidssvarende boliger, mange beboere anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. En- udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. delig igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af det behov, som udviklingsplanens analyser viser. Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de spe- Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele cielle udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, attraktive og velfungerende. vi vil sætte ind med for at realisere den.

Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam-

5 fra pOLITIK til handling

Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gæl- Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Bor- dende med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat gerrepræsentationen i København. byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagt- tagelser fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkred- Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en set områdets særlige problemstillinger og ført til de fire projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser.

SÅDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MÅL SÅDAN ER POLITIKENS KONKRETE MÅL Sådan er OMRÅDETS 3 mål FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER 9 MÅL FOR ALLE UDSATTE BYOMRÅDER UDFORDRINGER

Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES

Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at de udgør det primære valg for lokale beboere 1. Udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddan- Det er visionen for København, at ingen nelse eller en videregående uddannelse byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, fysisk eller sundhedsmæssigt. Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 2. Uddannelse og beskæftigelse til alle Alle skal høre til og gøre gavn i København. Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have Alle københavnere skal have mulighed for et godt og varieret kultur- og idrætsliv. at udnytte deres kvalifikationer og dyrke deres særlige kompetencer. Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder har samme niveau som gennemsnittet for København analyse 3. Udsatte byområder som rammer om et godt københavnerliv Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i De udsatte byområder rummer hver især udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnit- potentialer til at blive attraktive, særegne tet byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, kultur og kreativitet. Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo og færdes i som resten af byen

Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af køben- havnerne i områderne skal være tilfredse med bylivet

Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20 % af de københavnske boliger

POLITIK fOr UDSATTE BYOMRÅDER

2008 2010 2011 2012

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRÅDER

6 Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problem- Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder stillinger, vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil og de generelle mål til konkret handling, der matcher analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende Nørrebros særlige udfordringer. forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange aktører.

Sådan er DET VIL VI OPNÅ frem mod 2020 sådan gør vi OMRÅDETS UDFORDRINGER 4 KONKRETE mål indsatser FOR FOR nørrebro nørrebro Nørrebros PROBLEMER IDENTIFICERES

Må1 l Et levende og sammenhængende Nørrebro

Må2 l En stærk og samlende folkeskole analyse indsatser

Mål 3 nørrebro 2020 fra udsat Trygt overalt på Nørrebro til attraktiv

Mål 4 Lige muligheder for job

NØRREBRO Københavns Kommune UDVIKLINGSPLAN 2012

Et levende og sammenhængende Nørrebro

En stærk og samlende folkeskole

2020

Trygt overalt på Nørrebro UDVIKLINGSPLAN FOR nørrebro Lige muligheder for job

7 Udviklingsplan realiseres i tre spor

politik for UDVIKLINGSPLAN FOR udsatte byområder nørrebro OPTIMERING AF kernedrift

POLITIK fOr UDSATTE nye indsatser BYOMRÅDER

samarbejde med deN Boligso ciale almene helhedsplaner fysiske initiativa ftale boligSEKTOR helhedsplaner r

Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være in- med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realise- novative beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats res i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen for at få socialt udsatte i arbejde. og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. Samarbejde med den almene boligsektor Selv om der gennem årene har været gode samarbejder Optimering af kernedrift mellem kommunen og den almene boligsektor på det so- Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkom- ciale område, har udfordringen med udsatte boligområder munalt samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. især været den almene boligsektors problem. Kommunens En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligom- hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og råder, og de almene boligområder er blevet renoveret på smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine ind- egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de al- ledende faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. mene områder og den omkringliggende by over tid blevet meget markante. Flere steder opleves de almene bebyg- Nye indsatser gelser ikke som en del af byen. Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, fører til identificering af en række løsninger, der Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysi- og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet ske omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig

8 Foto: JW Luftfoto

er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene boligorganisationer og Københavns Kommune for at koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem kommune og almene boligorganisationer; og i initiativafta- lerne indskrives de konkrete tiltag, som aftales med det enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet samarbejdsaftale med staten.

9 NØRREBRO I DAG

Nørrebro har alt, hvad et spændende og levende byom- For få i folkeskole og for mange utrygge beboere råde har brug for. Masser af aktivitetstilbud, forskellige Nørrebro skiller sig som byområde ud ved, at de lokale typer af boliger og et byliv, som beboerne vurderer er folkeskoler har den laveste søgning i hele København og meget attraktivt. Men Nørrebro oplever også urolig- ved at have meget store forskelle i beboernes uddannel- heder og konflikter og rummer fire af Københavns ti sesniveau og beskæftigelsesgrad. Mens mange tilflyttere er særligt udsatte boligområder. godt uddannede og i arbejde, har alt for få beboere, som er vokset op på Nørrebro, uddannelse og job. En anden Kontraster og mangfoldighed stor udfordring på Nørrebro er utryghed. Indenfor de se- Nørrebro er et af Københavns mest kontrastfyldte byom- neste år har Nørrebro oplevet flere voldsomme episoder, råder med store sociale, kulturelle og politiske forskelle. blandt andet i forbindelse med bandekrig og ballade om Byområdet rummer usædvanligt mange stærkt profilerede, Ungdomshuset. Der er forholdsvis meget kriminalitet som subkulturelle, politiske og religiøse grupperinger, som teg- tyverier, hærværk og vold såvel som trusler om vold, hvilket ner området i hverdagen og i medierne. Mangfoldigheden alt sammen forøger oplevelsen af utryghed. Konsekvensen udgør en stor del af Nørrebros identitet og er et vilkår, er, at Nørrebro kæmper imod et image som en utryg og som mange beboere på Nørrebro værdsætter ifølge un- usikker bydel. Alt for mange er utrygge i visse dele af Nør- dersøgelsen Portræt Nørrebro. Men området har en ræk- rebro, og selv om der de seneste år er igangsat flere initia- ke udfordringer fysisk og socialt. Nørrebro rummer hele tiver, som skal afhjælpe problemet, er der stadig områder, fire af Københavns ti særligt udsatte boligområder med som beboerne oplever som meget utrygge. De områder en overvægt af beboere, som bl.a. mangler arbejde og ud- har stadig brug for en tryghedsskabende indsats. Urolighe- dannelse. Her ligger andelen af personer i arbejde og med derne, utrygheden og de store sociale forskelle truer sam- lang uddannelse i nogle tilfælde langt under gennemsnittet menhængskraften og der er fare for, at byområdet bliver for København, mens den andre steder på Nørrebro ligger endnu mere polariseret og mere konfliktfyldt. over gennemsnittet.

58,1% Folkeskoler MÅ L 1: FOLkeSKOLER OG DAGPASNINGSTILBUD 70,8% Folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro skal være så attraktive, at de Dagpasningstilbud 61,8% udgør det primære valg for lokale beboere 66,2% MÅ L 2: UDDANNELSE 87,3% 95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 95%

MÅ L 3: BESKÆFTIGELSE 71,7% Beskæftigelsesgraden på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet 70,7%

MÅ T L 4: KUL UR- OG IDRÆTSLIV 95,5% Nørrebro skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne på Nørrebro skal derfor være mindst 92,5% lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt analyse MÅ L 5: SUNDHED 87% Sundhedstilstanden på Nørrebro er på samme niveau som københavnergennemsnittet 88%

MÅ L 6: REN- OG VEDLIGEHOLDELSE 73% Ren- og vedligeholdelse på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet 73%

MÅ L 7: TRYGHED 61,9% Nørrebro er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København 68% (Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) MÅ L 8: BYliv 95% Mere byliv på Nørrebro. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 90%

MÅ L L 9: A MENE BOLIGER 20,6% Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de 20% københavnske boliger

Nørrebro København (målet) 10 Udsat byområde Hot Spots - tryghedsskabende indsatser Rekreative arealer

Særligt udsatte boligområder Mulig kommende områdefornyelse Igangværende gårdhavefornyelse Kommende udviklingsprojekt Udviklingsplan for Nørre Campus, KU Forslag til helhedsplan for området omkring for De Gamles By Vidensbydelens fem klynger Bispeengbuen, Frederiksberg Kommune

Områdeløft Haraldsgade Kommende metro station Kommende grønne cykelruter

DSB-arealet, aktivitetspark med Boligsociale helhedsplaner Nyt stationsområde / Nørrebro Station bemandet legeplads

Udviklingsplan for Nørrebro indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret.

ROVSINGSGADE

LERSØ PARKALLÉ

VERMUNDSGADE

ALDERSROGADE

ROVSINGSGADE

HARALDSGADE

TAGENSVEJ

MJØLNERPARKEN

SIGURDSGADE SKJOLDS PLADS

TITANGADE

HEIMDALSGADE HERMODSGADE JAGTVEJ RÅDMANDSGADE

BORGMESTERVANGEN

HAMLETSGADE

LYNGSIES PLADS

NANNASGADE ÆGIRSGADE Nørrebro Station MIMERSGADE TAGENSVEJ

BALDERSGADE

BRAGESGADE

ÆGIRSGADE

RÅDMANDSGADE NØRREBROGADE DAGMARSGADE MIMERSGADE

REFSNÆSGADE Rigshospitalet

LUNDTOFTEGADE ARRESØGADE THORSGADE HILLERØDGADE

NORDBANEGADE

JAGTVEJ GULDBERGSGADE

STEVNSGADE FENSMARKGADE STEFANSGADE TAGENSVEJ

NØRREALLÉ SJÆLLANDSGADE

87,3% SANDBJERGGADE Nørrebro Runddel KROGERUPGADE

NØRREBROS PRINSESSE CHARLOTTES GADE RUNDDEL

ÅGADE

BLEGDAMSVEJ

MEINUNGSGADE

HELLEBÆKGADE MØLLEGADE Assistens Kirkegård GULDBERGSGADE BORUPS ALLÉ

HUMLEBÆKGADE STEFANSGADE

PETER FABERS GADE

ELMEGADE NØRREBROGADE

FÆLLEDVEJ

HANS EGEDES GADE ÅGADE HANS TAVSENS GADE

JAGTVEJ STRUENSEEGADE

STENGADE Dronning Louises bro BAGGESENSGADE

RANTZAUSGADE KORSGADE KAPELVEJ

GRIFFENFELDSGADE

WESSELSGADE

ÅBOULEVARD BLÅGÅRDSGADE

PEBLINGE DOSSERING

THORUPSGADE

ÅBOULEVARD

11 NØRREBRO 2020

Visionen for et mangfoldigt, trygt og levende Nør- rebro med lige muligheder for alle baserer sig på fire mål, der skal nås frem til år 2020. Vi præsenterer her de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert mål og løsningsforslagene over de kommende sider.

Et levende og sammenhængende Nørrebro Må1 l I 2020 er Nørrebro ikke længere et udsat byområde men Et levende og sammenhængende Nørrebro et område, hvor det er tydeligt, at der bor mange forskellige slags beboere, der lever fredeligt sammen. I 2020 er de almene boligbebyggelser velintegrerede i den omkringliggende by, så der ikke er områder af byen, som beboerne Må2 l oplever som frakoblede. En række nye cykelstier forbinder En stærk og samlende folkeskole Nørrebro tæt til Bispebjerg og Frederiksberg, og attraktive pladser langs byområdets kant er blevet nye samlingssteder. analyse Uddannelsesinstitutionerne i den nordlige del af Nørrebro er blevet synliggjort og forbundet med hinanden, og stu- Mål 3 dieliv tegner nu kvarteret på en endnu mere positiv måde. Trygt overalt på Nørrebro Derfor er der også flere unge fra Nørrebro, der tager en uddannelse.

En stærk og samlende folkeskole Mål 4 I 2020 er folkeskolerne på Nørrebro blevet stærkt profile- Lige muligheder for job rede skoler med et højt fagligt niveau og en social strategi, der favner områdets store kulturelle og sociale forskelle.

12 Folkeskolerne udgør det primære valg for forældre på Nør- har fået flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke længere rebro, og skolerne har en samlende funktion i kvartererne. kun tilflyttere og børn af højtuddannede, som får uddan- Folkeskolerne på Nørrebro ruster på bedste vis børn til så- nelser. Også de unge, som er opvokset i særligt udsatte vel ungdomsuddannelse som et liv i en kompleks og mang- boligområder med forældre uden uddannelse, er gennem foldig virkelighed. en række målrettede indsatser kommet i uddannelse og job. Desuden har den fysiske integration af de almene bebyggel- Trygt overalt på Nørrebro ser i den omkringliggende by og tiltag som forskeropgange I 2020 er de områder på Nørrebro, der i dag opleves sær- og læsefaciliteter til studerende ført til, at flere studerende ligt utrygge, blevet lige så trygge og attraktive steder som og undervisere på højere læreanstalter aktivt vælger at flyt- resten af Nørrebro. Kriminaliteten falder, de sociale indsat- te til boligområderne. Denne udvikling viser nye, positive ser virker, og der er ikke længere uroligheder på grund af billeder af livet som studerende, hvilket inspirerer flere til at bandekriminalitet. Der er gjort fysiske tiltag for at forbedre begynde en uddannelse. beboernes tryghed, for eksempel er der arbejdet med belysning, renhold og graffittiafrensning, som er med til at gøre miljøet trygt og indbydende.

Lige muligheder for job I 2020 er den sociale arv hvad angår uddannelse og job godt i gang med at blive knækket. Målrettede sociale indsatser

13 NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRÅDE

ANALYSE

14 NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRÅDE

15 Må1 l Et sammenhængende og levende Nørrebro

Nørrebro er et byområde, hvor beboerne vurderer bylivet højt. Her er både pulserende handels- og natteliv, mange uddannelser, en mangfoldighed af kultur- og idrætstilbud og Assistens Kirkegård som bydelens oase. Men Nørrebro har en bagkant, som beboerne både oplever som mindre tryg, mindre attraktiv og frakoblet den omkringliggende by.

Nørrebros ryg Nørrebro opleves i dag at have en bagkant - en ryg, -langs de store færdselsårer Ågade/Åboulevard og s-togslinien. Færd- selsårerne giver Nørrebro en hård barriere mod Frederiks- berg og Bispebjerg/Nordvest. Kun få steder gennembryder trafik disse på tværs.L angs med de store færdselsårer ligger tre udsatte boligområder samt flere andre socialt tungere boligområder. Andre områder langs færdselsårerne ligger enten ubebyggede hen eller består af meget store enkeltbe- byggelser. Altsammen er med til at forstærke oplevelsen af, at Nørrebros ryg er et inaktivt, isoleret og mindre attraktivt udkantsområde, som er vanskeligt at bevæge sig igennem, og hvor der ikke er noget at komme efter. Disse områder kan også virke øde og utrygge.

I forlængelse af den kommende aktivitetspark ved Mjølner- parken er der behov for at optimere flere af områderne omkring færdselsårerne, så de bliver attraktive destinationer for såvel beboere på Nørrebro som beboere fra naboom- råderne. Der er også behov for at skabe flere forbindelser på tværs af Nørrebros ryg til Frederiksberg og Bispebjerg. Det vil forøge trygheden og attraktiviteten i området og vende Nørrebros bagkant til en forkant.

Almene bebyggelser Mange af Nørrebros almene bebyggelser er udformet og placeret sådan, at de i praksis er øer i varierende størrelse, som vender ryggen til den omkringliggende by. Det er med til at forstærke områdernes og beboernes isolation og skabe en fortælling om, at de ikke er del af resten af Nørrebro. Nogle bebyggelser har opsat hegn og overvågningsudstyr, som gør grænsen til den omkringliggende by endnu mere markant. Den fysiske analyse peger på, at ønsker om hegn og overvågningsudstyr blandt andet opstår, fordi bebyg- gelserne har en anden struktur end den omkringliggende by. I en typisk københavnerkarré har beboerne et lukket

16 SVANEMØLLEN ST.

RYPARKEN ST.

gårdrum, som kun de har adgang til. Gårdrummet udgør et trygt fællesrum, hvor naboer kan lære hinanden at kende, og der er naturlig kontrol med, hvem der har adgang. Det klare ejerskab til friarealerne mangler de almene bebyggelser. Flere af dem har indgang fra bagsiden, hvilket gør, at BISPEBJERG ST. bygningerne mangler gadedøre og facaderne forekommer lukkede. Samtidig er bagsiden åbent tilgængelig, hvilket har fået flere boligorganisationer til at opsætte hegn om bebyg-

NØRREBRO ST. gelserne for at holde uvedkommende ude.

For at bryde den fysiske isolation og styrke trygheden bør de almene boligbebyggelser ændres, så de på en naturlig FUGLEBAKKEN ST. måde indgår i byens flow, vender front mod byen og giver beboerne trygge og attraktive, halvprivate friarealer. Det vil skabe mulighed for at bryde den sociale stigmatisering og gøre, at de almene bebyggelser bliver et konkurrencedygtigt alternativ for alle borgere.

Københavns nye vidensbydel Den nordlige del af Nørrebro er hastigt ved at udvikle sig til Københavns nye vidensbydel. De kommende år vil så- vel udviklingen af Københavns Universitets Nørre Campus Nørrebros ryg Eksisterende forbindelser som udvidelsen af Københavns Erhvervs Akademi betyde, at der kommer flere studerende i byområdet. Desuden ligger Almene bebyggelser Nye mulige forbindelser Metropol og UCC i området. Tilsammen er der mange uddannelsesinstitutioner, men som området er struktureret i dag, er flere af dem vanskelige at finde. De gemmer sig og tegner slet ikke kvarterets identitet i nær så høj grad, som der er potentiale for.

3 4 En række greb skal markere områdets nye identitet som 5 4 vidensbydel. Såvel uddannelsesinstitutioner som studieliv TAGENSVEJ 1 SIGURDSGADE 6 2 skal synliggøres, og byområdet har brug for at få en klarere 6 6 RÅDMANDSGADE struktur gennem opgradering af veje og byrum. Samtidig har 7 kommunen indledt dialog med almene boligorganisationer

6 om at tilbyde opgangsfællesskab for forskere og læsefacilite- 8 ter for studerende; tiltag der kan være med til at tiltrække og fastholde studerende samt profilere området som vi- 9 densbydel.

1 Tagensvej 4 KEA 7 Nørre Campus 2 Sigurdsgade 5 UCC 8 Rigshospitalet 3 Kollegier 6 Metropol 9 Panum

17 Må1 l På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af Et sammenhængende og levende området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Nørrebro telser af handlinger, som har vist gode resultater.

Dt e iGANGSætter vi fra 2013

> Ny områdefornyelse ”Rantzausgade” > Nye forbindelser og byrum Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af • Nordvestpassagen samt forbindelser gennem Mjølner- utryghed bl.a. grundet bandemiljøets virke i området. En parken og til Aldersrogadekvarteret. Den nye aktivitets- områdefornyelse kan igangsætte en helhedsorienteret ind- park på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012 ligger sats i området, som kan generere investeringer og vende mellem de udsatte områder Mjølnerparken, Nordvest- de fysiske og sociale udfordringer i en positiv retning. kvarteret og Aldersrogadekvarteret. Bedre forbindelser til parken vil højne bylivet i parken, styrke trygheden og > Midlertidige haver på tomme byggegrunde fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et og Bispebjerg/Nordvest. signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophob- ning af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil • Cykel- og gangforbindelse i Vermundsgade. Ydre Nør- i samarbejde med private grundejere udvikle en model for rebro er dårligt koblet sammen med Bispebjerg. En for- midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller længelse af Vermundsgade mod nord med en cykel- og foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. gangforbindelse og broforbindelse over DSB-arealet til Lersøstien og videre til Bispebjerg Hospital vil under- støtte sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bi- spebjerg.

• En cykel- og gangforbindelse gennem bebyggelsen ved Lundtoftegade. Den almene bebyggelse ligger som en OPTIMERING AF kile mellem Ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse kernedrift vil åbne bebyggelsen og bidrage til at koble den med ud- viklingsområdet under Bispeengbuen og det attraktive område omkring Stefansgade og Jægersborggade.

Se kort på side 17 indsatser nye indsatser > Ungdomsboliger For at skabe flere ungdomsboliger for studerende i Kø- benhavn og samtidig bidrage til en blandet beboersammen- sætning foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til samarbejde studerende i de særligt udsatte boligområder. På Nørrebro med deN almene vil det være særlig relevant i bebyggelsen i Aldersrogade. boligSEKTOR Herudover vil kommunen i samarbejde med fsb undersøge muligheden for at indrette ungdomsboliger i det tidligere plejehjem Dagmargården.

18 > Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold Teknik- og Miljøforvaltningen vil undersøge, om et øget samarbejde om driften af udearealerne på Nørrebro på tværs af kommune og boligorganisationer, kan frigive res- sourcer til et kvalitativt løft i områderne.

> Forskerhotel i Aldersrogade Beboersammensætningen i de almene boliger er meget ensartet. Samtidig har København brug for at kunne tilbyde flere forskerboliger til gæsteforskere.I tilknytning til arbejdet med at skabe et stærkt forsknings- og studiemiljø omkring Nørre Campus, samarbejder Københavns Kommune med Lejerbo om at etablere særlige boliger til forskere i de almene boligområder på Nørrebro.

> Erhverv i stueetager i almene ejendomme For at skabe mere liv i de almene boligområder på Nørre- bro og tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx mad og kreative erhverv. Mjølnerparken og Aldersrogade Dt e fORTSætter vi med at gøre er tænkt som mulige forsøgsområder.

> Samarbejde med Frederiksberg om udvikling af > Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige grænseområdet mellem de to kommuner fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjøl- Grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg nerparken og Tingbjerg har ordningen medvirket til at an- Kommune er i dag uattraktivt og en barriere for det natur- tallet af personer på overførselsindkomst er faldet med lige flow gennem byen.K øbenhavn og Frederiksberg Kom- henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til 2010. muner samarbejder allerede om at aktivere området, men der skal øget fokus på at skabe permanente løsninger. > Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og støtte til integration i lokalmiljøet. > Bemandet legeplads på DSB-arealet I den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efter- > Ny folkepark på DSB-arealet med forskellige aktiviteter året 2012, er der gjort plads til en legeplads. Legepladsen og mulighed for afslapning skal etableres som en bemandet legeplads, fordi det skaber tryghed, medvirker til færre konflikter og mindsker risiko- > Metro Cityringen vil med fire stationer på Nørrebro en for hærværk mv. Det er også erfaringen, at personalet skabe nye muligheder for mobilitet og byudvikling. Nye sta- medvirker til at øge ejerskabet blandt brugerne. tionsforpladser skal udover god adgang til metroen rumme ophold og byliv.

Budgetindspil 2013 > Og meget mere…

19 Må2 l En stærk og samlende folkeskole

Beboerne på Nørrebro fravælger folkeskolen i hø- særlig indsats, der kan vende den relativt lave opbakning jere grad end i resten af byen. Årsagerne er mange, til folkeskolen og gøre den til det naturlige valg for flere og der er behov for en række indsatser for at folke- forældre på Nørrebro. skolen kan opfylde sit potentiale. Flere grunde til fravalg af folkeskolen Fravalg af folkeskolen på Nørrebro Årsagerne til at fravælge Nørrebros folkeskoler er Nørrebro oplever i dag et markant fravalg af folkesko- mange og forskellige. En omfattende undersøgelse af len sammenlignet med den øvrige by. Bydelen Nørrebro såvel etnisk danske som nydanske forældres fravalg af rummer i dag seks folkeskoler (inklusive Hillerødgade folkeskolen i København, gennemført for Børne- og Skole som lukker i 2012) og fem privat- og friskoler. I alt Ungdomsforvaltningen af Megafon, viser, at de væsent- er der ca. 4770 børn i skolealderen på Nørrebro, heraf ligste årsager til at forældre søger væk fra folkeskolen går ca. 2780 på Nørrebros folkeskoler, hvilket svarer til er følgende: 58,1 %. Det er en del lavere end gennemsnitligt for Kø- benhavn på 70,8 %. Tallene svarer til, at flere end fire ud • Tryghed: Bekymring for barnets tryghed og trivsel i af ti skolebørn fravælger den lokale Nørrebro folkeskole. hverdagen Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen viser, at særligt • Faglighed: Bekymring for barnets faglige udvikling fire af Nørrebros seks folkeskoler har en høj fravalgs- • Netværk: Bekymring for om barnet kan indgå i givende procent, hvor flere end 60 % vælger andre skoler end og udviklende netværk med andre elever på grund af den lokale folkeskole. en for ensidig elevsammensætning • Fysiske rammer: Indtryk af at skolens fysiske rammer Københavns Kommunes mål er, at folkeskolen skal være for leg, udfoldelse og læring er for dårlige så attraktiv, at den udgør det primære valg for lokale • Profil: Manglende overensstemmelse mellem folkesko- beboere. Derfor har Nørrebros folkeskoler brug for en len og forældrenes værdier

Guldberg Skole på Nørrebro har med et nyt, inviterende udeområde åbnet sig mod lokalområdet. Udenfor skolens åbningstid benyttes arealerne af kvarterets børn, unge og voksne, og skolen har gennem omdan- nelsen fået igangsat en positiv fortælling, som pædagogiske indsatser kan bygge videre på med god under- visning og et godt skolemiljø. I starten har det givet utryghed på visse tider af døgnet. Flytning af containere, som blev sat i brand og grupper af uroskabende unge har imidlertid nu valgt andre opholdssteder. Dermed opleves området nu trygt at færdes i.

20 Fravalgskriterierne tillægges forskellige grader af betydning. For forældre er tryghed og faglighed de hyppig- ste årsager til fravalg af folkeskolen. Herefter kommer sociale netværk og skolens profil. Mindst betydning har 6 skolens fysiske rammer. Børne- og Ungdomsforvaltnin- gen vurderer, at manglende opbakning til folkeskolen på Nørrebro begrænser den lokale folkeskoles potentiale for at være en institution, der skaber sammenhold, for- Nørrebro St. ankring og identitet lokalt på Nørrebro. 4 Da årsagerne til fravalg er mange, er der behov for en 5 flersidet indsats.V i vil arbejde målrettet mod, at skolen Jagtvej bliver en samlende kraft i lokalområdet. Folkeskolen skal Nørrebrogade 1 tilbyde et stærkt fagligt niveau og gode rammer for læ- ring. Børn, unge og forældre skal være trygge og kendte 3 med deres lokale folkeskole og folkeskolens tilbud og muligheder. 2

Kun 58% af skolebørn på Nørrebro går i den lokale folkeskole. Det er den laveste andel i hele København. På de seks folkeskoler som betjener by-området er der stor forskel på andelen af tosprogede elever. Målsætningen er, at folkeskolen er det primære valg for langt de fleste familier og at skolernes elevsammensætning afspejler den reelle befolkningssammensætning i byområdet. Derved kan folkeskolerne blive en samlende kraft i lokalområdet.

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Offentlige skoler på Nørrebro

Andelen af ikke vestlig herkomst på Nørrebro 1 Guldberg Skole 2 Blågård Skole Over 18,0 % 3 Nørrebro Park Skole 15,0 - 17,9 % 4 Rådmandsgades Skole 6,0 - 14,9 % 5 Hillerødgades Skole* 3,0 - 5,9 % 6 Klostervængets Skole * Hillerødgades Skole lukker i 2012

Oversigt over skolevalg for elever bosat i Københavns Kommune (børnehaveklasse til og med 2. klassetrin) Distrikt 3: Nørrebro Skoledistrikt Grunddistriktsskolen Anden offentlig skole Privatskole Andel af tosprogede elever Guldberg Skole 56% 13% 31% 28,3% Blågård Skole 31% 24% 45% 68,1% Nørrebro Park Skole 46% 24% 30% 36,3% Rådmandsgades Skole 39% 25% 35% 73,3% Hillerødgades Skole 19% 36% 44% 98,4% Klostervængets Skole 16% 46% 25% 96,6% Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen, 2011/2012

21 Det igangsætter vi fra 2013

På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Må2 l telser af handlinger, som har vist gode resultater. En stærk og samlende folkeskole Nogle initiativer har fokus på skolerne andre på udsatte familier og deres børn.

> Åbne Skolegårde > ForeningsGuider / KulturGuider Med inspiration fra Guldberg Skole skal skolegården på Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være Blågård Skole åbnes op for lokalområdet for at skabe syn- med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere lighed og attraktivitet. Lokalområdet får flere legefaciliteter beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og og skolen bliver tydeligere i lokalbefolkningens bevidsthed unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab allerede inden skolestart. til kultur- og fritidslivet. Forenings- og KulturGuider er frivillige, der guider børn og unge primært med etnisk mi- > En god start på livet – Sundhedsplejens indsats noritetsbaggrund til kultur- og fritidslivet. Indsatsen ønskes for udsatte børn fra 0-6 år forlænget fra 2013, hvor den udløber. Barndommen er en sårbar periode, og nogle forældre har behov for hjælp og støtte. Børne- og Ungdomsforvaltnin- > FerieCamp gen ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktivi- 20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres teter i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 med flere besøg og familiegruppeforløb. år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver intro- duceret til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom FerieCamp har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden. Indsatsen ønskes forlænget fra 2015, hvor den udløber.

> Tidlig indsats To vuggestuer på Nørrebro med de mest udsatte tosprogede børn får ekstra personalenormering og kompetenceudvikling. Indsatsen er målrettet børnenes sproglige udvikling og trivsel samt et udvidet forældresamarbejde. OPTIMERING AF kernedrift > Særlige integrationsmidler til foreninger Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk minoritetsbaggrund står overfor særlige udfordringer med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøt- telse af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og indsatser nye indsatser Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den udløber.

> Udvidelse af klubbernes åbningstider Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer generelt med en svag familiebaggrund og har behov for samarbejde med deN voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet almene om, at 95 % får en ungdomsuddannelse ved at støtte den boligSEKTOR unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 2013 til udvidet åbningstid i alle klubber på Nørrebro.

22 Det igangsætter vi fra 2013

> Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpæda- gogiske arbejde Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhen- sigtsmæssig adfærd til positive forandringer. De seneste års erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svaren- de til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder.

> Motionsindsats for motionsuvante børn på Nørrebro Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social Dt e fORTSætter vi med at gøre slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Mo- > Profilering af folkeskolen er en langsigtet og samlet ind- tionsindsatsen Klar Parat Husum har gode resultater med sats, så flere forældre vælger de københavnske folkeskoler at få overvægte børn i motionstilbud, og indsatsen ønskes og der høstes ny viden og nye erfaringer om trivsel og igangsat på Nørrebro og forlænget fra 2014. * indgår ikke læring i skolen. Blågårds Skole har en medieprofil. i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasættes særskilt fra SUF. > Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for op til 250 sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere > Social normering med faglige og sociale udfordringer. Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer ekstra midler til syv daginstitutioner på Nørre- > AKT-vejledere på alle folkeskoler har fokus på elevernes bro, der sammenlignet med kommunens øvrige daginstitu- Adfærd, Kontakt og Trivsel tioner har de mest udsatte børn. De sociale normeringer øremærker midlerne til ekstra pædagogisk personale med > Konfliktmæglere på folkeskolerne, både voksne og elever, henblik på at styrke voksen/barn relationen. uddannes i at løse dagligdagens konflikter

> Skolen som kulturcenter > Aftalefora mellem forældre, skole, børnefamilieenhed og For at styrke skolens rolle i lokalmiljøet og gøre den cen- fritidstilbud for børn, der har behov for en samlet indsats. tral i skabelsen af social sammenhængskraft, kan en skole på Nørrebro gøres til lokalt kulturcenter, hvor lokalsam- > Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og fundet, det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og undervisningsdifferentiering myndigheder mv. inddrages. BUF vil i løbet af 2013 udrede hvorvidt en eller flere skoler kan blive et kulturcenter. > Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt rådgivningstilbud 1-2 dage om ugen.

> Udvidede åbningstider i Korsgadehallen og Nørrebro- hallen i aftentimerne/weekenderne i perioden 2012-2015, Budgetindspil 2013 særligt målrettet unge mænd mellem 16-25 år.

Og meget mere…

23 Må3 l Trygt overalt på Nørrebro

Trods Nørrebros popularitet lider bydelen også under et ry som utryg, hvilket blandt andet hænger sammen med en højere rate end gennemsnittet af nogle former for kriminalitet enkelte steder på Nørrebro.

Behov for markant indsats Tryghedsindekset for København viser, at der i den nordlige Den almene bebyggelse Lundtoftegade set fra Ågade del af Nørrebro er behov for en ”markant indsats”, og i den sydlige del en ”intensiveret indsats”. Bag formuleringerne ligger tal, som viser, at disse dele af bydelen Nørrebro opleves som særligt utrygge steder. Oplevelsen af utryghed i bydelen Nørrebro hænger sammen med et reelt højt niveau af kriminalitet, der er direkte rettet mod eller synligt for beboerne. Antallet af anmeldelser for vold og trusler om vold, indbrud, hærværk og chikane på Nørrebro oversteg i 2011 gennemsnittet for København. Byområdet har samtidig væ- ret plaget af en række skudepisoder, som har bidraget til følelsen af utryghed. SSP Sekretariatet fremhæver, at der periodevis på Nørrebro er ungegrupperinger (unge under 18 år), der kan skabe utryghed i lokalområdet. Endvidere viser forskning og kommunens tryghedsvandringer, at svag eller manglende gadebelysning, graffiti samt affald i gaden medvirker til den oplevede utryghed i området.

En anden type af utryghed er forbundet til nattelivet og er koncentreret på de steder, hvor mange unge går i byen, eksempelvis omkring Sankt Hans Torv. Denne type utryghed er ikke alene afgrænset fysisk, men også tidsmæssigt, idet den kun opstår aften og nat i weekenderne.

Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks

2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 2009 Markant 8. Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade Intensiveret 9. Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Ordinært 10. Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade Reduceret 11. Ydre N.bro mellem Nørrebrog. og Tagensvej Minimalt 12. Ydre Nørrebro

24 Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej. Markant Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej. IndreMarkant Nørrebro sydøst for Jagtvej. IntensiveretDistrikt 8: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Markant Distrikt 9:8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej. Markant Intensiveret Distrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Intensiveret OrdinærtDistrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade 12 Distrikt 8: Indre DistriktNørrebro 10: sydøst Ydre Nørrebrofor Jagtvej. vest for Nørrebrogade Markant 12 Intensiveret OrdinærtDistrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Ordinært Reduceret Distrikt 10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade 12 Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade Intensiveret OrdinærtDistrikt 9:10: IndreReduceret Nørrebro øst Ydre for NørrebroNørrebrogade mellem Nørrebrogade og Tagensvej 12 Distrikt 11:10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade 11 Reduceret Minimalt Distrikt 11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej Ordinært Reduceret YdreMinimalt Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 12 11 Distrikt 10:11: Ydre Nørrebro vest Ydre for Nørrebro Nørrebrogade nordøst for Tagensvej Minimalt Distrikt 12:11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 11 Reduceret Minimalt -er blevet ændretDistrikt for at kunne 12: Ydre måle Nørrebro Hotspot nordøst indsatsen for Tagensvej for 11 Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej 10 9 Distrikt 11:12: Ydre YdreNørrebro Nørrebro, mellem så-er Nørrebrogadedistriktet blevet ændret nu indeholder og for Tagensvej at kunne en del måle af det Hotspot indsatsen for Minimalt Distrikt 12: Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej 11 10 9 -er blevet ændret for at kunne måleYdre Hotspot Nørrebro, indsatsen så distriktet for nu indeholder en del af det 9 tidligere-er blevet Distrikt ændret 11. for Således at kunne er området,måle Hotspot der blandt indsatsen andet for 10 DistriktYdre Nørrebro, 12: Ydre så Nørrebro distriktet nordøst nu indeholdertidligere for Tagensvej Distrikt en del af 11. det Således er området, der blandt andet 10 9 rummerYdre Nørrebro, Hothers så Plads distriktet og Mjølnerparken, nu indeholder nuen endel del af detaf 8 -ertidligere blevet Distrikt ændret 11. for Således at kunne er området,målerummer Hotspot der Hothers blandt indsatsen Plads andet forog Mjølnerparken, nu en del af Distrikttidligere 12. Distrikt 11. Således er området, der blandt andet 10 9 8 Ydrerummer Nørrebro, Hothers så Plads distriktet og Mjølnerparken, nu indeholderDistrikt 12. nuen endel del af detaf 8 rummer Hothers Plads og Mjølnerparken, nu en del af tidligereDistrikt 12. Distrikt 11. Således er området, der blandt andet 8 Distrikt 12. rummer Hothers Plads og Mjølnerparken, nu en del af 8 Distrikt 12.

Borgervendt kriminalitet på Nørrebro Borgervendt kriminalitet på Nørrebro Borgervendt kriminalitet på Nørrebro BorgervendtDistrikt Vold kriminalitet & trusler på Indbrud Nørrebro Tyveri Narko Hærværk Chikane Distrikt Vold & trusler Indbrud Tyveri Narko Hærværk Chikane BorgervendtDistrikt Vold kriminalitet &8 trusler på Indbrud Nørrebro 28% Tyveri 52% Narko 15% Hærværk < KBH gns. Chikane 33% 44% Distrikt Vold & trusler Indbrud Tyveri Narko Hærværk Chikane 8 28% 52% 15% < KBH gns. 33% 44% Distrikt8 Vold &28%9 trusler Indbrud 52% 14% Tyveri < 15% KBH gns. < Narko KBH 22% gns. Hærværk < 33% KBH gns. Chikane 44% 33% < KBH gns. 8 28%9 52% 14% < 15% KBH gns. < KBH 22% gns. < 33% KBH gns. 44% 33% < KBH gns. 9 14%10 < < KBH KBH gns. gns. 22%< KBH gns. < KBH < KBH gns. gns. < 33% KBH gns. < KBH < KBH gns. gns. < KBH gns. 8 28% 52% 15% < KBH gns. 33% 44% 9 14%10 < < KBH KBH gns. gns. 22%< KBH gns. < KBH < KBH gns. gns. < 33% KBH gns. < KBH < KBH gns. gns. < KBH gns. 10 < KBH11 gns. <- KBH gns. < KBH 83% gns. < KBH gns.- < KBH gns.- < KBH gns.- - 9 14% < KBH gns. 22% < KBH gns. 33% < KBH gns. 10 < KBH11 gns. <- KBH gns. < KBH 83% gns. < KBH gns.- < KBH gns.- < KBH gns. - - 11 - 83% - - - - 10 < KBH12 gns. < KBH 29% gns. < KBH 70% gns. < KBH < KBH gns. gns. < KBH < KBH gns. gns. < KBH 44%gns. < KBH gns. 11 - 12 83%29% - 70% < KBH- gns. < -KBH gns. - 44% < KBH gns. 12 29% 70% < KBH gns. < KBH gns. 44% < KBH gns. 11 - 12 83%29% - 70% < KBH- gns. < -KBH gns. - 44% < KBH gns. 12 29% 70% < KBH gns. < KBH gns. 44% < KBH gns.

Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks Distrikt Tryghedsindeks2012 2011 Anmeldelsesindeks2010 2009 2012 2011 Spørgeskemaindeks2010 2010 2012 2011 2010 2010 27. VesterbroDistrikt omkring Tryghedsindeks2012 2011 Anmeldelsesindeks2010 2009 2012 2011 Spørgeskemaindeks2010 2010 2012 2011 2010 2010 Hovedbanegården2012 2011 27.2010 Vesterbro 2009 omkring2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 27. VesterbroDistrikt omkring12. Ydre NørrebroTryghedsindeks Hovedbanegården2012 2011 Anmeldelsesindeks2010 2009 2012 2011 Spørgeskemaindeks2010 2010 2012 2011 2010 2010 Hovedbanegården 27. Vesterbro omkring12. Ydre Nørrebro 18. HovedbanegårdenHusum2012 vest2011 for 2010 2009 2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 12. Ydre Nørrebro Utterslev Mose 27. Vesterbro omkring12. Ydre Nørrebro 18. Husum vest for 18. HovedbanegårdenHusum vest for 3. Christianshavn Utterslev Mose Utterslev Mose og Holmen 12. Ydre Nørrebro 18. Husum vest for 3. Christianshavn 3. Christianshavn 1. Det Utterslev sydvestlige Mose Indre og Holmen 18. og Husum Holmen vest for 3. ByChristianshavn til Kgs. Nytorv 1. Det sydvestlige Indre 1. Det Utterslev sydvestlige Mose Indre8. Indreog Holmen Nørrebro vest By til Kgs. Nytorv 3. ByChristianshavn til Kgs. Nytorv 1. Det for Nørrebrogadesydvestlige Indre8. Indre Nørrebro vest og Holmen 8. Indre Nørrebro vest17. By Husum til Kgs. syd Nytorv for Nørrebrogade for Nørrebrogade 1. Det sydvestlige Indre8. Indre Nørrebro vest17. Husum syd 17. By Husum til Kgs. syd Nytorv 9. Indrefor Nørrebrogade Nørrebro øst for Nørrebrogade 8. Indre Nørrebro vest17. Husum syd 9. Indre Nørrebro øst Markant9. Indrefor Nørrebrogade Nørrebro øst11. Ydre N.bro mellem for Nørrebrogade for Nørrebrogade Nørrebrog. og Tagensvej 17. Husum syd Markant9. Indre Nørrebro øst11. Ydre N.bro mellem Markant Intensiveret11. Ydre N.bro mellem14. for Bispebjerg Nørrebrogade syd forNørrebrog. og Tagensvej Markant9.Nørrebrog. Indre Nørrebro og TagensvejIntensiveret øst 11. YdreBispebjerg N.bro mellemKirkegård14. Bispebjerg syd for Intensiveret Ordinært14. for Bispebjerg Nørrebrogade syd for22.Nørrebrog. Valby sydvest og Tagensvej Bispebjerg Kirkegård Bispebjerg Kirkegård Hegn og overvågningskameraer Markant Intensiveret11. Ydre N.bro mellemOrdinært14. Bispebjerg syd for22. Valby sydvest Ordinært ReduceretNørrebrog. og Tagensvej15. BispebjergIndre Bispebjerg Kirkegård ved Utrygheden på Nørrebro giver sig blandt andet udslag i, at 22. Valby sydvest Nørrebro St. Intensiveret Ordinært14. Bispebjerg sydReduceret for22. Valby sydvest 15. Indre Bispebjerg ved Reduceret Minimalt 15. BispebjergIndre Bispebjerg Kirkegård ved10. Ydre Nørrebro vest Nørrebroflere St. beboere især i almene bebyggelser ønsker at opsætte Nørrebro St. for Nørrebrogade Ordinært Reduceret22. Valby sydvestMinimalt15. Indre Bispebjerg ved10. Ydre Nørrebrohegn og vest overvågningskameraer. Hegn og kameraer kan give Minimalt 10. Ydre Nørrebro vest Nørrebro St. for Nørrebrogadebeboere en forhøjet tryghedsfølelse, men især hegn sen- Reduceret Minimalt15. Indrefor Nørrebrogade Bispebjerg ved10. Ydre Nørrebro vest Nørrebro St. for Nørrebrogade der nogle signaler til omverdenen, der kan tolkes uvenlige. Minimalt 10. Ydre Nørrebro vest Behovet for hegn opstår bl.a. fordi mange af de almene be- for Nørrebrogade byggelser mangler den klassiske karrébebyggelses naturligt afgrænsede, semiprivate gårdrum, hvor kun beboerne selv kan komme. Hegnene er forsøg på at holde uvedkommen- 12 de ude, men ud fra en bymæssig betragtning er opsætning af hegn uhensigtsmæssig, fordi de fortæller en ganske synlig historie om, at området er utrygt, og derfor kan fraholde nye beboere fra at flytte til området og især til de almene bebyggelser. Samlet er der tale om flere og meget forskel- 11 lige problemstillinger, som resulterer i den enkelte borgers oplevelse af utryghed på Nørrebro.

Der er brug for fortsat at arbejde med tryghedsfremmen- 10 9 de og kriminalitetsbekæmpende indsatser som hot spots og tryghedsvandringer, og med renhold, bedre belysning, afrensning af graffiti og intelligent design, der forøger trygheden i området. På baggrund af problemstillingernes kom- 8 pleksitet samt den allerede tilstedeværende vifte af tilbud, er det særligt centralt, at forvaltningerne arbejder sammen Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej. Markant og supplerer hinanden, så den rette hjælp tilbydes. Intensiveret Distrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Ordinært 12 Distrikt 10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade Reduceret Distrikt 11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 11 Minimalt Distrikt 12: Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej Den almene bebyggelse Mjølnerparken set fra Tagensvej -er blevet ændret for at kunne måle Hotspot indsatsen for 10 9 Ydre Nørrebro, så distriktet nu indeholder en del af det tidligere Distrikt 11. Således er området, der blandt andet rummer Hothers Plads og Mjølnerparken, nu en del af 8 Distrikt 12.

BorgervendtBorgervendt kriminalitet kriminalitet på Nørrebro på Nørrebro

Distrikt Vold & trusler Indbrud Tyveri Narko Hærværk Chikane

8 28% 52% 15% < KBH gns. 33% 44%

9 14% < KBH gns. 22% < KBH gns. 33% < KBH gns.

10 < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns.

11 - 83% - - - -

12 29% 70% < KBH gns. < KBH gns. 44% < KBH gns.

Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks

2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 27. Vesterbro omkring Hovedbanegården 25 12. Ydre Nørrebro 18. Husum vest for Utterslev Mose 3. Christianshavn og Holmen 1. Det sydvestlige Indre By til Kgs. Nytorv 8. Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade 17. Husum syd 9. Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade Markant 11. Ydre N.bro mellem Nørrebrog. og Tagensvej Intensiveret 14. Bispebjerg syd for Bispebjerg Kirkegård Ordinært 22. Valby sydvest Reduceret 15. Indre Bispebjerg ved Nørrebro St. Minimalt 10. Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- Må3 l forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Trygt overalt på Nørrebro telser af handlinger, som har vist gode resultater.

Dt e iGANGSætter vi fra 2013

> Helhedsorienteret tryghedsplan for Indre Nør- rebro Konflikter mellem forskellige grupperinger i og omkring Folkets Park er eskaleret igennem de sidste år med bl.a. knivstikkeri og skyderier til følge. Center for Sikker By skal i samarbejde med Hotspot Indre Nørrebro, SSP og Køben- havns Politi udarbejde et forslag til en helhedsorienteret tryghedsplan for området. Planen følges op af områdefor- nyelsen, når den igangsættes i 2013.

> Graffitiafrensning Nørrebro lider under meget graffiti og det bidrager til utrygheden. Kommunens 0-tolerance over for graffiti i In- dre By skal udvides til også at omfatte Nørrebro. Herud- over skal borgere og grundejere via dialog, rådgivning og oplysningskampagne involveres i graffitiafrensningen.

OPTIMERING AF kernedrift

indsatser nye indsatser

samarbejde med deN almene boligSEKTOR

26 Dt e fORTSætter vi med at gøre

> Hotspot Nørrebro arbejder på at øge trygheden for beboerne i byrummet ved at nedbringe kriminaliteten.

> Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og krise i byen.

> Gadeplansmedarbejdere etablerer kontakt til uroskabende unge.

> Den korte snor er et tilbud, hvor unge kriminelle eller kriminalitetstruede mellem 10-17 år samt 18-25 år følges tæt.

> Ny start i de udsatte boligområder, Blågården og Mjøl- nerparken tilbyder en helhedsorienteret indsats til kriminalitetstruede unge mellem 15-25 år og deres familier.

> SSP & SSP+ er et samarbejde om at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

> 18+ centre tilbyder unge en vej ud af kriminalitet

> Exitprogrammet er en særlig indsats for den gruppe unge, som begår mest og alvorligst kriminalitet i periferien af bandekriminalitet.

> Støttekontaktpersoner yder intensiv støtte til sindsli- dende, stof- og alkoholmisbrugere.

> Københavns Politis lokale indsats ”Din Betjent” støttes bl.a. med netværk samt lokal indbrudskampagne.

> Pulje som kan ansøges til anlæg af TV-overvågning i udsatte områder.

> Og meget mere… 27 Må4 l Lige muligheder for job

De samlede tal for det udsatte byområde Nørrebro ser Nørrebro har fire boligområder, der er udpeget som sær- fine ud indenfor beskæftigelse og uddannelse, men de ligt udsatte: Blågården, Lundtoftegade, Aldersrogade og skjuler en historie om store forskelle. Mjølnerparken. For tre af boligområderne er andelen af voksne i uddannelse eller beskæftigelse lavere end gennem- Få på pension og efterløn snittet for byområdet, kun Mjølnerparken ligger på niveau Nørrebro er det tættest befolkede af de seks udsatte by- med resten af byområdet. områder i København. Der bor i alt 47.131 personer mellem 16 og 66 år i byområdet, hvoraf 33.884 er i job eller De store forskelle i det udsatte byområde Nørrebro for- uddannelse. Det giver en beskæftigelsesgrad på 71,9 %, hvil- tæller, at der er lommer med mange udenfor arbejdsmar- ket er over københavnergennemsnittet på 70,7 %. Samti- kedet, og at der i disse områder er brug for en særlig ind- dig er der færre blandt de 16-66-årige på Nørrebro, som sats for at beboerne kommer i beskæftigelse. modtager folkepension, førtidspension og efterløn i forhold til gennemsnittet for København. Ud fra disse tal er det Studerende og højtuddannede er tilflyttere altså ikke til at se, at der skulle være særlige udfordringer Generelt har bydelen Nørrebro et ret højt uddannelses- med beskæftigelsen på Nørrebro. Men tallene dækker over niveau. 12,2 % har en lang videregående uddannelse, hvil- store lokale variationer. ket næsten er på højde med københavnergennemsnittet

Andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet

Over 23,4 % Beskæftigelsegrad 16-66 år 18,9 - 23,3 % Københavnergennemsnit 70,7% 13,7 - 18,8 % Nørrebro 71,9% 11,8 - 13,6 % Blågården 62,6% 0 - 11,7 % Lundtoftegade 57,9% Nørrebro St. Mjølnerparken 71% Aldersrogade 67,7%

Kilde: DREAM, 2011

Jagtvej

Nørrebrogade

Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. januar 2009

13,2% KØBENHAVN

9,6% Udsatte byområder

12,2% Nørrebro 0

5 10 15 20 25 % Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort

28 Andelen af borgere uden uddannelse på 13,2 %. Andelen af 24-25-årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse, er med 87,3 % højere end køben- Over 35,0 % havnergennemsnittet på 82,2 %, men igen er der store 25 - 34,9 % forskelle. 18 - 24,9 %

14 - 17,9 % Ser man på beboernes aldersfordeling viser det sig, at der er en markant tilflytning af unge i alderen 19-25 år. Mange 0 - 13,9 % i den aldersgruppe er studerende, som flytter til Nørre- Nørrebro St. bro efter de har gennemført en ungdomsuddannelse. Til gengæld tager alt for få af de unge, som vokser op på Nør- rebro, en uddannelse. Uligheden afspejles også geografisk, idet der i flere områder på Nørrebro, herunder de fire Jagtvej udsatte boligområder, er over 25 %, som ingen uddannelse Nørrebrogade har. Nogle steder er tallet over 35 %.

At gennemføre en ungdomsuddannelse er centralt for at få og fastholde et job. Vi vil derfor have fokus på, at alle unge på Nørrebro har lige muligheder for at få en uddannelse.

Den sociale arv Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen peger på, at Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort den manglende beskæftigelse ofte bunder i kombinationer af lav eller ingen uddannelse, manglende arbejdsmarkeds- netværk, manglende kendskab til uddannelses- og beskæfti- Uddannelsesstatus på Nørrebro og i København, pr. 1. februar 2012 gelsesmuligheder, helbredsmæssige problemer samt sproglige og kulturelle barrierer. Udfordringerne har en negativ virkning på borgernes egen livskvalitet, men erfaringen si- København 5% 8% 5% ger også, at unge, der vokser op i hjem, hvor det ikke er udbredt at uddanne sig, og med forældre, der er ramt af Nørrebro 3% 7% 3% arbejdsløshed og dårligt helbred, i sjældnere grad end an- København 54% 1% 13% 7% dre gennemfører en uddannelse. På den måde er der tale om en negativ social arv. Nørrebro 49% 1% 17% 7%

København 64% 23% 9% 4% Der er behov for indsatser målrettet både unge og voksne for at styrke beskæftigelsen i det udsatte byområde Nørre- Nørrebro 59% 26% 10% 5% 15-17årige 18-19årige 20-24årige bro og der er brug for en bred vifte af tiltag indenfor kom-

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% petenceudvikling, rådgivning og sundhed og samarbejde mellem lokale aktører om særlige jobs til udsatte beboere. Gennemført Ungdomsuddannelse

10. klasse Forberedende og udviklende aktiviteter

Opsøgende og opfølgende vejledning

Kilde: Københavns registreringsdatabase

29 3000

2500

2000

1500

1000

500

0 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 år

Kilde: Københavns kommunes database, Statistik om København og københavnere

De to tabeller skal sammenholdes, da den indikerer, at der er mange, som flytter til Nørrebro og forlader bydelen igen efter endt uddannelse. På baggrund af analysen har vi udviklet handlings- Må4 l forslag, der skal igangsætte en positiv udvikling af området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsæt- Lige muligheder for job telser af handlinger, som har vist gode resultater.

> Socialrådgivere på privat- og friskoler Dt e iGANGSætter vi fra 2013 Nogle familier henvender sig ikke selv til Socialforvaltnin- gen. Derfor er det vigtigt, at Socialforvaltningen aktivt søger at opspore børn og familier i begyndende problemer. Ca. 25 % af de københavnske børn går i privat- eller friskole. For at sikre en tidlig opsporing af udsatte børn og unge, der går i privat- eller friskoler, ønsker Socialforvaltningen at arbejde målrettet på at få socialrådgivere tilknyttet privat- og friskoler.

> Social indsats målrettet kvinder og deres familier i udsatte byområder Café Nora er et metodeudviklingsinitiativ under Socialfor- valtningen, som har fokus på at styrke kvindernes foræl- dreevne, kendskab til samfundet, deres danskkundskaber og muligheder for beskæftigelse. Initiativet har vist gode resultater og ønskes på den baggrund fortsat.

> Green Teams Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedlige- holdelsen i de udsatte byområder i et samarbejde mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udeare- aler. Jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbej- OPTIMERING AF kernedrift dere almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden 2012 – 2015 forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 36 lommepengejob i perioden 2013 – 2015.

> Anvendelse af sociale klausuler indsatser nye indsatser Boligorganisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte byområ- der anbefales, at boligorganisationerne aftaler at beskæftige ledige beboere fra en anden boligafdeling end den, de er bosat i. samarbejde med deN almene boligSEKTOR

30 > Fritidsjobindsats Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund (Rambøll 2009), ligesom fritidsjob kan bidrage til at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og Integra- tionsforvaltningen vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt.

> Tværgående praktikpladsstrategi Dt e fORTSætter vi med at gøre I marts 2012 var der i København 925 15-29-årige, der forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og det er en central udfordring, at færre unge gennemfører > Fremskudt beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken/Al- en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrations- dersrogade og Lundtoftegade. forvaltningen vil med en praktikpladsstrategi skabe 1.000 flere uddannelsesaftaler årligt i det private erhvervsliv og > Jobcenter København på Musvågevej giver beboerne let 50 flere årligt i kommunens egne forvaltninger. adgang til rådgivning om beskæftigelse og uddannelse.

> Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyg- > Styrket sundhedsindsats for unge ledige og sygemeldte gelse af udsættelse af boliganviste kontanthjælpsmodtagere. Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommu- ne, og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge > KRIMI-teamet som er en udgående beskæftigelsesind- udsættelser især for særligt sårbare borgere. Socialforvalt- sats for uroskabende unge. Samarbejde mellem Hotspot ningen foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal og 18+ centre om job- og uddannelsesvejledning af unge modvirke udsættelser. på 18+ værestederne Kvisten (Gartnergade) og Dreyervej. (BIF,BUF,SOF). > Øget målrettet markedsføring og rekruttering af borgere til Forebyggelsescentre > ”Sundhed i Nærmiljøet” skal forbedre den gennemsnit- Det ofte er svært at rekruttere kortuddannede og bor- lige levetid og mindske den sociale ulighed i sundhed med gere udenfor beskæftigelse til de kommunale sundheds- særlige tilbud til socialt udsatte grupper og med fokus på fremmende og forebyggende tilbud. Forebyggelsescentret alkohol og rygning. vil derfor være opsøgende i området og samarbejde med foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde ledige og > Forebyggelsescenter Nørrebro tilbyder gratis rådgivning kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, vægt- og vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, tab og samtaler om alkohol. alkohol og rygestop.

> Ungerådgivning er et åbent, anonymt rådgivningstilbud for børn og unge i alderen 12-18 år.

> Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob i Kbh. Brandvæsen. I 2012 har der været 4 hold hvor over 50 unge har gennemgået forløbet. Budgetindspil 2013 > Og meget mere…

31 NØRREBRO