FUGLEKVARTERET 1 Hvad Er En Områdefornyelse? En Områdefornyelse Er En 5-Årig Helhedsorienteret Indsats

2013 – 2018

OMRÅDEFORNYELSE FUGLEKVARTERET 1 Hvad er en områdefornyelse? En områdefornyelse er en 5-årig helhedsorienteret indsats. Målet er at forbedre det fysiske, sociale og kulturelle miljø i et udsat kvarter.

I København bliver et kvarter udvalgt til område- fornyelse efter socioøkonomiske og bygningsmæssige parametre. Der ses bl.a. på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og antallet af små lejligheder med basale mangler som toilet og bad i kvarteret. En områdefornyelse tager udgangspunkt i kvarterets ønsker og en række kommunale strategier, politikker og mål.

2 INDHOLD

INTRODUKTION 4 FORORD TEKNIK- OG MILJØBORGMESTEREN 6 FORORD FORMAND FOR STYREGRUPPEN 7 OMRÅDEFORNYELSE I FUGLEKVARTERET 8

FUGLEKVARTERET VEST 12 INDSATSOMRÅDE OMDANNELSE AF STÆREVEJOMRÅDET 16 INDSATSOMRÅDE DET GRØNNE LØFT 18

FUGLEKVARTERET ØST 22 INDSATSOMRÅDE BYRUM 26 INDSATSOMRÅDE SKOLEN SOM DYNAMO 36 INDSATSOMRÅDE SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE 46

FÆLLES INDSATSOMRÅDER I FUGLEKVARTERET ØST OG VEST 52 INDSATSOMRÅDE GRØNNE TAGE 54 INDSATSOMRÅDE TRAFIKANALYSE 56 INDSATSOMRÅDE FUGLEFRØ - EN PULJE TIL SMÅ, SIKRE SUCCESER 58

BYFORNYELSE - BEHOV OG MULIGHEDER 60 SÅDAN ARBEJDER VI 64 SÅDAN GJORDE VI FREM MOD KVARTERPLAN 66 DEN VIDERE PROCES EFTER KVARTERPLANEN ER GODKENDT 68 OMRÅDEFORNYELSERNES ORGANISERING 70 SAMARBEJDE OG PARTNERSKABER 72 KOMMUNIKATION I FUGLEKVARTERET 74 ØKONOMI 76 FORANKRING - FRA INDSATS TIL BÆREDYGTIG UDVIKLING 78 EVALUERING 79

3 INTRODUKTION

Kære Læser Fælles indsatser Du sidder med de endelige kvarterplaner for Områdefor- – grønne haver i himmelhøjde og bedre byliv nyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelse Fuglekvar- De to områdefornyelser har tre fælles indsatsområder. Med teret Vest. Disse visionære og meget ambitiøse kvarterpla- en fokuseret satsning på ’Grønne tage’ er ambitionen at ner er blevet til i samarbejde med lokale kræfter – beboere, vise nye veje for, hvordan der kan skabes grønne tage i et foreninger, skoler og erhvervsdrivende i Fuglekvarteret. eksisterende byområde og dermed bidrage til at nå Kø- Der er tale om kvarterplaner for to selvstændige område- benhavns Kommunens mål i klimaplanen fra 2012. En over- fornyelser – Fuglekvarteret Øst og Fuglekvarteret Vest. De ordnet ’Trafikanalyse’ skal føre til en trafikal masterplan, der to områdefornyelser er indbyrdes forbundne ved at have et kan danne grundlag for bedre trafikale forhold, og en fælles fælles sekretariat, en fælles kommunal koordinationsgruppe bylivspulje ’Fuglefrø’ skal inddrage borgerne og virke som og en fælles styregruppe. De to områdefornyelser omta- katalysator for mere byliv i Fuglekvarteret. les i dagligdagen med fællesbetegnelsen ’Områdefornyelse Fuglekvarteret’, hvorfor dette navn også vil optræde her i På de kommende sider beskriver vi indsatsområder og kon- kvarterplanerne. krete projekter i henholdsvis Fuglekvarteret Vest og Fugle- kvarteret Øst. Det er under hvert projekt angivet, om det Fuglekvarteret Vest er afgrænset af Borups Allé, Hulgårds- er fuldt eller delvist finansieret, dvs. om der skal arbejdes for vej, Frederikssundsvej og Mågevej. Indsatsområderne i Fug- at skaffe yderligere finansiering, om der allerede er fundet lekvarteret Vest er ’Omdannelse af Stærevejsområdet’ og medfinansiering eller om Områdefornyelse Fuglekvarteret ’Det grønne løft’. Målet er at skabe bedre livskvalitet for selv afholder alle udgifter. Små fuglehuse markerer under områdets beboere og gøre det til et grønt og attraktivt beskrivelsen af hvert projekt i kvarterplanen, hvilke år det er kvarter at bo og opholde sig i. aktivt. Herefter kan du læse, hvordan Områdefornyelse Fug- lekvarteret arbejder, og hvordan beslutningerne bliver taget. Fuglekvarteret Øst er afgrænset af Nordre Fasanvej og Hil- lerødgade mod syd, Borups Allé og Hulgårdsvej mod vest Sammen med kvarterplanerne har Områdefornyelse Fug- og Frederikssundsvej mod øst. Indsatsområderne i Øst er lekvarteret udarbejdet en investeringsredegørelse, der har ’Byrum’, ‘Socialøkonomisk vækstzone’ og ‘Skolen som dy- som mål at tiltrække yderligere investeringer til kvarteret. namo’. Områdefornyelsen vil med flere mødesteder skabe Investeringsredegørelsen beskriver investerings- og udvik- rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs, inddrage lingspotentialerne i det nordvestlige København og inviterer kvarterets skoler i arbejdet med at løfte kvarteret og til- bygningsejere, virksomheder m.fl. til et samarbejde om at trække socialøkonomiske virksomheder. Samlet skal indsat- udvikle Bispebjerg og Fuglekvarteret. Investeringsredegørel- serne dels vise nye veje for byudvikling og dels skabe alter- sen findes som bilag til kvarterplanerne. native beskæftigelsesmuligheder for de udsatte grupper, der bor i og bruger kvarteret. Rigtig god læselyst!

4 FUGLEKVARTERET

VEST

Nørrebro St. ØST

5 FORORD TEKNIK- OG MILJØBORGMESTER

Fuglekvarteret er en charmerende blanding mellem det vi gøre kvarteret mere attraktivt at bo og færdes i. Heldigvis rå industrikvarter, ny og gammel bebyggelse, små og store er der mange ressourcer – skoler, foreninger, erhvervsliv og virksomheder. Der er hele syv skoler, Nordvestparken og lokale ildsjæle – at trække på, som bliver helt uundværlige i ikke mindst en mangfoldighed af mennesker med drømme fornyelsen af kvarteret. og ideer for deres kvarter. Fuglekvarteret er helt sit eget. Det skal vi holde fast i og bruge aktivt i de kommende års København er inde i en rivende udvikling. Vi byder velkom- fornyelse. men til ca. 1000 ‘nye’ københavnere hver måned, og en række af byens kvarterer har allerede fået mærkbare løft. Områdefornyelse Fuglekvarteret er den første områdefor- Fuglekvarteret skal være attraktivt for de mange ‘nye’ kø- nyelse, vi sætter i gang, efter at jeg sammen med de seks benhavnere, men også give dem der allerede bor i kvarteret andre borgmestre i København har lavet én samlet politik en oplevelse af, at der bliver skabt fornyet liv i deres kvarter, for udsatte byområder. En styrke ved de områdebaserede samtidig med at de gode ting bliver bevaret eller styrket. indsatser er, at de har stor betydning for sammenhængskraf- Områdefornyelse Fuglekvarteret kommer til at styrke sam- ten i byen. Politik for Udsatte Byområder prioriterer netop menhængskraften i kvarteret ved at skabe rammer for nye denne indsats, og lægger vægt på, at den kommunale drift i samarbejder og fællesskaber på tværs af beboere, forenin- området er i top, så de udsatte områder kommer på niveau ger, offentlige institutioner og private virksomheder. Det er med resten af byen. mit håb, at der kommer til at ske mærkbare forbedringer, samtidig med at kvarteret bevarer sit særkende. Med en For mig er det vigtigt, at alle københavnere, også i de udsatte områdefornyelse, hvor vi lægger vægt på at høre og ind- områder, har de bedste muligheder for et godt storbyliv. By- drage de nuværende beboere og brugere, er jeg sikker på, rummet skal invitere til leg og bevægelse, og man skal have at det vil lykkes. lyst til og føle sig tryg ved at færdes i byen. Et godt storbyliv kræver, at der er tidssvarende boliger med bad og toilet, Jeg håber og tror på, at Områdefornyelse Fuglekvarteret indbydende mødesteder, muligheder for at deltage i fælles- ved vejs ende har skabt nye frugtbare samarbejder, synlige skaber og gode betingelser for en meningsfuld hverdag. fysiske resultater og nye stærke fællesskaber. Men også et pulserende byliv og nye tidssvarende boliger, der kan danne Områdefornyelserne i Fuglekvarteret er en fantastisk mu- en solid ramme om Fuglekvarterets egenart og mangfol- lighed for, at vi sammen kan give kvarteret et løft. Kvarte- dighed. ret har nogle sociale udfordringer, som Områdefornyelse Fuglekvarteret skal være med til at rette op på. Bl.a. er der Rigtig god arbejdslyst! en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet, og mennesker som har været på kant med loven. Nogle steder er kvarteret slidt, og der er områder, hvor kvarteret ikke hæn- ger sammen. Ved at gøre byrummene mere indbydende, Ayfer Baykal skabe nye mødesteder og muligheder for beskæftigelse skal Teknik- og Miljøborgmester

6 FORORD FORMAND FOR STYREGRUPPEN

Så kom områdefornyelsen til Fuglekvarteret! Jeg er rigtig håber, at Områdefornyelserne kan være med til at styrke glad for, at vi nu har fået denne enestående mulighed for fællesskabet i kvarteret, men forhåbentlig også bidrage til at give vores kvarter et løft. Jeg holder meget af kvarte- at skabe arbejdspladser for lokale ledige. Processen og de rets mangfoldighed og skæve og upolerede sider. Kvarteret positive resultater den kaster af sig, er med andre ord lige rummer rigtig mange menneskelige ressourcer, ikke mindst så vigtige som de færdige resultater. syv skoler, nogle handlekraftige erhvervsdrivende og nogle få, men engagerede foreninger. Jeg glæder mig til, at vi nu får Det bliver en stor udfordring at få skabt forbedringer med lejlighed til at skabe et endnu bedre kvarter med et stærkt positiv indflydelse på livet i Fuglekvarteret. Vi kommer til at fælles bånd. gå på kompromis og indimellem også lede efter nye veje. Men det skal også være sjovt, og jeg er sikker på, at de man- Kvarterplanerne er resultatet af en intens og inspirerende ge nye samarbejder og fællesskaber vil gøre det til en god første fase i Områdefornyelsernes levetid. Kvarterets bebo- oplevelse at være med i Områdefornyelse Fuglekvarteret ere og brugere har sammen lagt store kræfter i at udvikle – lige meget om man ønsker at deltage i stor eller lille skala. ideer og formulere projekter, der kan løfte lige netop Fug- Det er vigtigt, at vi husker på, at Områdefornyelserne ikke lekvarteret. Gule post-its og løse ideer er blevet til reelle er isolerede indsatser. Kvarterplanens projekter lægger alle- projekter, og snart kan vi se fremad mod arbejdet med at rede nu op til en stor sammenhæng med målsætningerne i konkretisere og realisere projekterne. Mange har allerede Udviklingsplanen for Bispebjerg/Nordvest og Bispebjerg By- givet deres mening til kende og vist deres interesse, så jeg delsplan. Det bliver derfor styregruppens opgave at sørge er meget optimistisk med hensyn til det fremadrettede ar- for, at der også er sammenhæng med kommunens politikker bejde. og strategier, når kvarterplanens projekter skal realiseres.

Det bliver styregruppens opgave at sørge for, at projekterne På styregruppens vegne vil jeg gerne takke alle, der har en- kan være med til at skubbe en positiv udvikling i gang, og at gageret sig i den første fase frem til, at vi nu har kvarter- projekterne afspejler kvarterets behov og ønsker bedst mu- planerne i hånden. Jeg synes, vi allerede er kommet et godt ligt. Vi vil arbejde for at skabe rammerne for holdbare fysiske stykke vej. Det er mit håb, at endnu flere vil engagere sig i forbedringer, og sammen med de lokale kræfter i kvarteret Områdefornyelserne i fremtiden, og at vi kan fastholde den danne nye stærke fællesskaber. samme gejst, som er blevet udvist indtil nu. Så er jeg sikker på, at vi kan skabe nogle fantastiske resultater i Fuglekvar- Styregruppen har en ambition om, at Områdefornyelserne teret. skal realiseres med inddragelse af de lokale kræfter i områ- det. Her er dialogen et vigtigt redskab, der skal sikre, at de På vegne af styregruppen berørte parter bliver involveret i forbindelse med udformningen af projekterne. At vi som eksperter på kvarteret bidrager, vil sikre at projekterne bliver udformet med respekt Finn Dyrby Hermansen for kvarteret, og at der bliver skabt et reelt ejerskab. Jeg Formand for styregruppen

7 Områdefornyelse I Fuglekvarteret

Med Områdefornyelse Fuglekvarteret vil der blive skabt ’Flere går mere’, ’Flere bliver længere’. Med udgangspunkt i Udviklingsplanen synlige fysiske aftryk i kvarteret og unikke samarbejder mel- disse tre mål vil områdefornyelserne skabe et kvarter med Udviklingsplanen for det udsatte byområde i Bispebjerg ud- lem de lokale kræfter. Men Områdefornyelse Fuglekvarte- et godt og rigt byliv, hvor kvarterets beboere deltager aktivt. springer af Politik for Udsatte Byområder. Udviklingsplanen ret er ikke en isoleret indsats. Fuglekvarteret er en del af peger på en række konkrete handlingsforslag til, hvordan København og Bispebjerg bydel, og udviklingen af kvarteret Københavns Klimatilpasningsplan kommunens kernedrift i byområdet kan forbedres. Målet er dermed også en del af både tidligere indsatser og nuvæ- Københavns Kommune vedtog i 2012 en klimatilpasnings- er at vende stigmatiseringen af det udsatte byområde og rende politikker. Kvarterløft Nordvest igangsatte gode initia- plan, der beskriver hvordan København kan blive verdens lade det udvikle sig på egne præmisser med den kulturelle, tiver i perioden 2001-2007, som er værd at bygge videre på. første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og hvordan byen erhvervsmæssige og sociale mangfoldighed som udgangs- Men det står klart, at områdefornyelserne i Fuglekvarteret kan tilpasse sig de fremtidige klimaforandringer såsom stør- punkt. Øst og Fuglekvarteret Vest er igangsat, fordi de to kvarterer re mængder nedbør, varmere vejr og deraf følgende øgede har nye behov. vandstande.

Der bliver bygget metro ved Nørrebro Station, der kom- Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i alle fysiske tiltag bi- mer måske en letbane ud af Frederikssundsvej, og Bispe- drage til en bæredygtig udvikling ved at søge innovative løs- bjerg Hospital er midt i en større omdannelse og udvidelse. ninger, der gavner en generel begrønning af byen, og som BIBLIOTEKET på Rentemestervej er et kulturelt centrum og ikke nødvendigvis skal være dyrere i drift. Specielt vil Om- omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Ungdomshuset på rådefornyelse Fuglekvarteret søge løsninger for at fremme Politik for udsatte byområder Dortheavej og nye, kreative erhvervsvirksomheder skaber grønne tage i et eksisterende byområde. Klimaplan liv i bydelen, der også er præget af en række uddannelsesin- Metropol for mennesker stitutioner. Butikkerne på Frederikssundsvej har de seneste Politik for udsatte byområder m.fl. fem år ændret karakter og er i dag præget af en lang række ‘Politik for udsatte byområder’ blev vedtaget af alle Køben- butikker, der leder tankerne hen på varmere himmelstrøg. havns borgmestre i 2011 og definerer seks udsatte byom- Bydelsplan råder i København. Fuglekvarteret er en del af det udsatte Udviklingsplan for Bispebjerg Der er flere indsatser i Bispebjerg bydel, der sigter mod at byområde i Bispebjerg. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil videreudvikle bydelens store potentialer. Desuden indskri- som del af denne politik arbejde med at løfte Fuglekvar- Områdefornyelse Fuglekvarteret ver Områdefornyelse Fuglekvarteret sig i flere af kommu- teret, så det kommer op på Københavnerniveau. Med ind- nens nuværende politikker og initiativer. satsområderne ’Skolen som dynamo’ og ’Socialøkonomisk Boligsocial helhedsplan vækstzone’ vil Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejde (Beboerprojekt Puls) De vigtigste er: frem mod målet om uddannelse og beskæftigelse til alle. Med indsatsområderne ’Byrum’, ’Det grønne løft’, ’Omdan- Metropol for mennesker nelse af Stærevejsområdet’ og ’Grønne tage’ vil Områdefor- Københavns Kommune vil være verdens bedste by at leve nyelserne forbedre rammerne om et godt københavnerliv. i. Byen skal være bæredygtig med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Denne overordnede vision for et bedre københavnerliv har tre hovedmål: ’Mere byliv for alle’, Oversigt over Områdefornyelse Fuglekvarterets placering i forhold til politikker og planer. 8 Udviklingsplanen for Bispebjerg har fire Fra barn til medborger 1000 jobs på 100 måder mål, som Områdefor- Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst Gennem et samarbejde med Jobcenteret nyelse Fuglekvarteret vil inddrage skolerne og give skolebør- på Musvågevej, Københavns Erhvervsservice spiller sine indsatsom- nene en central plads i udviklingen af (KES), Forebyggelsescenter Nørrebro, lokale råder op imod: kvarteret. Derudover vil Områdefor- iværksættere og den socialøkonomiske virk- nyelserne fremme børn og unges del- somhed Hans Knudsens Instituttet m.fl., vil tagelse i foreningslivet. Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder, muligheder for iværksætteri og skolepraktik på lokale virksomheder. Disse indsatser skal bidrage til at skabe 1000 jobs på 100 måder.

Sund hverdag Med det særlige fokus på dannelse af grønne arealer med plads til udendørsaktiviteter og fælles dyrkning af grøntsager og sunde spiselige afgrøder, Et rummeligt og inviterende Bispebjerg/Nordvest vil Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest bidrage I samarbejde med boligorganisationerne AAB, SAB og til målet om en sundere hverdag for Fuglekvar- 3B vil Områdefornyelse Fuglekvarteret gennemføre terets beboere. Desuden vil der være fokus på en omdannelse af området omkring Stærevej. Omdan- bevægelsesmuligheder i udviklingen af byrum og nelsen vil skabe en bedre sammenhæng i kvarteret, så gader. Områdefornyelserne vil i samarbejde med de grønne arealer omkring både AAB’s område, Hul- Forebyggelsescenter Nørrebro og behandlingsin- gårdshave og resten af Stærevej bliver et indbydende stitutionerne udvikle faciliteter, som kan styrke in- samlingssted for hele kvarteret. stitutionernes aktiviteter. Bydelsplanen Bydelsplanen for Bispebjerg har tre overordnede indsats- områder: ’Et godt hverdagsliv’, ’Grøn vækst’ og ’Viden og erhverv’. Områdefornyelse Fuglekvarteret har lagt sig tæt på Lokaludvalgets arbejde i tematiseringen af indsatserne i Fuglekvarteret, og indskriver sig på den måde i den samlede vision for Bispebjerg bydel.

Boligsocial helhedsplan - Beboerprojekt Puls Den boligsociale helhedsplan ’Beboerprojekt Puls’ er et 4-årigt projekt, der løber fra 2010 til 2014. Helhedsplanen dækker over SAB, 3B’s boligafdelinger Vestergårdsvej og Sangergården og ABB’s afdelinger 8, 24 og 49 på Stærevej. Beboerprojekt Puls har et indgående kendskab til området omkring Stærevej, og en tæt kontakt til beboerne i kvarterets almene boligafdelinger. I arbejdet med at løfte kvarteret vil den boligsociale helhedsplan derfor fungere som indgang til de almene boligafdelinger.

Områdefornyelserne og den boligsociale helhedsplan vil supplere hinanden og styrke den helhedsorienterede indsats i området. Områdefornyelse Fuglekvarteret undersø- ger mulighederne for at dele sekretariat med Beboerprojekt Puls med henblik på en tættere koordinering af indsatserne.

Bispebjerg bydel

Udsat byområde

Fuglekvarteret

Boligsocial helhedsplan

10 Udendørsarealer på Stærevej, ved AAB afdeling 49. FUGLEKVARTERET vest

Stærevej skal løftes og være et aktivt og grønt strøg i kvarteret.

Fuglekvarteret Vest skal være et grønt og sammenhængende kvarter, hvor byrum, forhaver og byhaver inviterer til liv og fællesskab.

12 indsatsområder / PROJEKTER

INDSATSOMRÅDE: INDSATSOMRÅDE: OMDANNELSE AF DET GRØNNE LØFT STÆREVEJSOMRÅDET

PROJEKTER: FORENING FOR GRØNNE FÆLLESSKABER

DET SPISELIGE KVARTER

GRØNNE OASER FUGLEKVARTERET vest

Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Vest Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Vest Hvad vil vi i Fuglekvarteret Vest? Fuglekvarteret Vest er hovedsageligt et boligkvarter som Beboersammensætningen i Fuglekvarteret Vest er præget Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Vest vil sammenkoble opdeles af Stærevej. På den sydlige side af Stærevej er der af mange marginaliserede borgere. Kvarteret ligger under offentlige og private arealer og skabe nye forbindelser. Der et ældre boligkvarter og på den nordlige side dominerer gennemsnittet for København, bl.a. i forhold til indkomst, ud- skal skabes nyt liv og ejerskab. Det helt centrale fokus er på 60’ernes boligblokke samt det moderne byggeri Hulgårds dannelse og beskæftigelse (se søjlediagram). en omdannelse af Stærevejsområdet, som skal gøre Stære- Have. Fuglekvarteret Vest har flere grønne områder: Nord- vej til en gennemgående grøn forbindelse, der skaber sam- vestparken, legepladsen Pipperen, AAB’s afdeling 49 på Kvarteret har en del almene boliger, især omkring Stærevej menhæng i kvarteret. Stærevej, SAB’s matrikel på Vestergårdsvej og flere halvåbne og Vestergårdsvej. Her ligger både AAB’s afdeling 49, SAB’s arealer. Mange af de grønne arealer ligger dog som isole- afdeling Fyns Huse og 3B’s afdeling Vestergårdsvej. De al- Samtidig vil Områdefornyelsen styrke og kvalificere kvar- rede øer i kvarteret og bliver sjældent brugt. Der er et stort mene boligafdelinger indgår i en boligsocial helhedsplan, terets særlige charme som grøn haveby. Dette skal bl.a. ske potentiale i at forbinde områderne. Dermed brydes kvarte- ’Beboerprojekt Puls’. Ifølge boligafdelingerne er der i de se- i fælles byhaver, hvor områdets beboere kan udforme og rets slidte, grå udtryk og den grønne identitet styrkes. nere år sket en større koncentration af synlige problemer i dyrke haverne. De fælles aktiviteter vil bringe de forskellige kvarteret, f.eks. tilstedeværelsen af psykisk syge og misbru- beboergrupper i kvarteret tættere sammen og øge livskva- gere i gaderne og på legepladser, som især er tydelig i om- liteten. rådet omkring Stærevej. De sociale problemer i området har medvirket til, at tre boligområder på Stærevej i 2012 tilsammen blev udnævnt som ghetto af regeringen.

Fuglekvarteret Vest Københavns Kommune I Københavns bylivsregnskab fra 2010 peger ca. 50 % på, at en renere og grønnere by kan få dem til at opholde sig mere i byrummet. Bispebjerg bydel ligger som den laveste af Københavns 10 bydele, hvad angår borgernes tilfredshed med bylivet. Der er specielt utilfredshed med afstanden til og manglen I Fuglekvarteret Vest arbejder på byrum med opholdsmuligheder. Grønne Områdefornyelsen med to Andelen bymiljøer er med til at skabe bedre byliv, indsatsområder: af borgere gøre byen sundere og får herlighedsværdien ’Omdannelse af Stærevejs- mellem 18 af byrummene til at stige. området’ og ’Det grønne løft’. Lav eller og 64 år på ingen kontanthjælp uddannelse. eller dagpenge.

14 29% 22% 30% 18,5% DDELMAGERV.

UUNTMAGERV. TTØNDEBINDERV. EGLBRÆNDERV. OOREMAGERV. E AAGTMESTERV.

TTØJMESTERV.

F FRIMESTERV.

TTENHUGGERV.

ØNDEBINDERV. GLBRÆNDERV. ELMAGERV. NTMAGERV.

GTMESTERV.GT RIMESTERV. ØJMESTERV. REMAGERV.

ENHUGGERV.

HU BISPEVEJ MØNTMESTERVEJ

BANEVINGENBANEVING ETE PETER IPSENS ALLÉ THORAVEJ BISIDDERVEJBBISBISIDISIDSIDDDDDEDER J ERVRVRVEVEJEJ ROVSINGSGADE SKAFFERVEJS BISIDDERVEJBBISISSISIDSIDDER FREDERIKSSUNDSVEJ RAVEJ KKA DDDD A

F BANEVINGEN

FFE

VVE

THEKLAVEJ EVEJEVE VALKYRIEGADE AVEJ ROV BYGMESTERVEJBYGMESTERV PROVSTEVEJPROVP GMESTERV SLANGERUPGADE THORAVEJ EJ LYGTEN RENTEMESTERVEJ

HULGÅRDS PLADS BORUPS ALLÉ FYRBØDERVEJBØD TAGENSVEJ

THEKLAVEJ

REBSLAGERVEJ REBSLAGERVEJ

EBSLAGERVEJ BRYNHILDEGADE GLASVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

UGLEVEJ

MJØLNERPARKENMJØLNERPAR EDVEJ GRÅSPURVEVEJ GØRTLER-GØRTLER STÆREVEJ BROFOGEDVEJ VEJVE

HULGÅRDSVEJ NV-PARKEN ØRNEVEJ SNEPPEVEJ BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJDREJER FENRISG.

LYGTEN

MÅGEVEJ AAB HEIMDALSGADE HOTHERS PLADS AAB NATTERGALEVEJ OT HOTHERSHOHHOT PLADS MUSVÅGEVEJ GA

AV.AVA

DRADR BALDERSBALDERSGA

NDNDRAV OVERSKÆRINGEN RØRSANGERVEJ LÆRKEVEJ PIPPEREN ANDAN STÆREVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ XA SAB EXA LEX LYNGSIESN I ØRNEVEJ TRANEVEJ ALEXANDRAV.AALEAL PLADSLA BORGMESTERVANGEN HAMLETSGADE

MUSVÅGEV. VIBEVEJ MIDGÅRDSGADE SLEJPNERSG. NANNASGADE SAB VESTERGÅRDSVEJ MIMERSGADE 3B Nørrebro St. NATTERGALEVEJ LÆRKEVEJ

HEJREVEJ GLENTEVEJ

SVANEVEJ TRANEVEJ OLE JØRGENSENS G.

HYLTEBRO

HEIMDALSGADE ÆGIRSGADE RØRSANGERVEJRINGDUESTIEN BOGFINKEVEJ ØRNEVEJ VULKANG.

SKOVDUESTIEN LUNDTOFTEG. BORUPS ALLÉ TORNSANGERV. 3B BRAGESGADE Markering af fysiske

VIBEVEJ projekter i NØRREBROGADE NORDRE FASANVEJ DAGMARSGADE PPLPLALAADDSDSESENENN HEJREVEJ GENFORENINGSPLADSENGGEGENENNFNFOFOOOROREREENNINININNGGSGSPSP Fuglekvarteret Vest BALDERSGADE KÆRSANGERVEJ GRANSANGERVEJ ESROMGADE NATTERGALEVEJ SANGFUGLESTIEN FALKEVEJ MÅGEVEJ FREDENSBORGG.

BREGNERØDGADE

ÆGIRSGADETHYRASGADE GENFORENINGSPLADSEN SVANEVEJ TIKØBGADE RÅDMANDSGADE RØRSANGERVEJ

TORNSKADESTIEN GLENTEVEJ

FARUMGADE ESROMGADE BLÅMEJSEVEJ ESROMGADE

HVIDKILDEVEJVIDKILDE GHANDISGGHHAAANNDDIDISISS PLÆNEPPLPLÆLÆÆNNNEE ASMINDERØDGADE VIBEVEJ ASMINDERØDGADE MEJSEVÆNGET HILLERØDGADE HVIDKILDEVEJJ GORMSGADE THORSG.TTHORSG SKODSBORGG. HHORSG.

E ALLERSGADE SLÅENVEJSLÅEN D HILLERØDGADE ADA

U MÅGEVEJ VEDBÆKGADE RUR

NORDBANEGADE

BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ

TYTTEBÆRVEJ

O THORSGADE KROGERUPGADE SØLLERØDGADE

BISPEENGBUEN ØRHOLMGADE STEFANSGADE

LUNDTOFTEGADELUNDTOFTEGADE

SANDBJERGGADE

SORGENFRIG.

UFFESG.

BROMBÆRVEJBROMB HOLTEGADE

HEINESGADE JULIUS BLOBLOMS

VINDRVINDRUEVVIND HØSTERKØBG. STEFANSGADE UEVU MS Indsatsområde Omdannelse af Stærevejsområdet (15,85 mio. kr.)

Baggrund Ejerskabet i området skal styrkes og den nordlige side af Succeskriterier Stærevej er den centrale vej i Fuglekvarteret Vest, hvor Stærevej skal have tilført noget af den værdi det resterende • 2014: Beboerne i Stærevejsområdet har organiseret sig mange af kvarterets beboere dagligt færdes, dels fordi vejen kvarter besidder, f.eks. ved at etablere små private uderum i en arbejdsgruppe eller et vejlav. er forbundet til Nordvestparken og dels på grund af Netto. i forbindelse med boligblokkene. • 2015: Der er formuleret nogle klare retningslinjer for Området bærer præg af beboernes manglende ejerskab, og udviklingen af området samt en borgerinddragelses- flere fortæller om utryghed, dårlig belysning og upraktiske Arealerne mellem AAB’s boligafdeling 49 og Hulgårds Have strategi og en fundraisingstrategi. parkeringsforhold. bliver begge brugt som parkeringspladser. De fremstår • 2016: Der udskrives konkurrence for en samlet master- I den nyere boligbebyggelse er fællesarealerne store åbne uinspirerende og er adskilte med niveauskift og hegn, der plan for området. ‘ikke-rum’, som bruges til parkering eller leg og er ind- jævnligt klippes hul i. En åbning af arealerne vil skabe en • 2017: Der opnås ekstern medfinansiering til minimum hegnede ud mod vejen og mod nabobebyggelserne. Det bedre forbindelse for beboerne i området mellem Netto til to delprojekter med anlægsstart i 2017. nye byggeri og det grønne areal omkring Hulgårds Have Nordvestparken. Arealerne kan eventuelt forskønnes med • 2018: På baggrund af løbende vidensindsamling og af- og Nordvestparken er ikke forbundet med de omkringlig- små grønne opholdssteder og passager for fodgængere og prøvning af forskellige inddragelsesstrategier er der ud- gende bebyggelser. På den anden side af Stærevej giver den cyklister. viklet metoder til inddragelse af udsatte grupper, som ældre boligbebyggelse et lukket indtryk, og beboerne bru- kan anvendes i andre lignende projekter. ger sjældent kvarterets fællesarealer. Mellem Nattergalevej og Rørsangervej ligger en offentlig • 2018: Andelen af beboere i Fuglekvarteret, der er til- legeplads, Pipperen, som blev nyistandsat i 2009 i forbindel- freds med at færdes på Stærevej skal være over 60 pro- Formål se med Kvarterløft Nordvest. Pipperen ligger dog så godt cent mod 48 procent ved Områdefornyelsens start. Områdefornyelsen vil gøre Stærevejsområdet til et nyt gemt, at mange af kvarterets egne beboere ikke kender den. centrum i Fuglekvarteret Vest. Nye udendørs opholdsrum Områdefornyelse Fuglekvarteret vil synliggøre legepladsens og grønne aktiviteter skal tiltrække både brugere fra andre indgange mod Nattergalevej og Rørsangervej, og skabe kvarterer og beboere fra områdets små lejligheder. Der skal sammenhæng med projektet omkring Stærevej. arbejdes for at skabe nye offentlig-private partnerskaber, Indsatsen omkring Stærevej skal sammentænkes med pro- som kan sikre en bæredygtig udvikling og en sammenhæn- jektet ‘Grøn Ørnevej’, som gennemføres af Områdeforny- gende identitet i området. else Fuglekvarteret Øst, og derudover koordineres med en eventuel fysisk helhedsplan for AAB afdeling 49’s boligom- Hvad vil vi? råde. Områdefornyelsen vil lave en samlet plan for hele området omkring Stærevej. Dette skal ske gennem en omfattende Der afsættes samlet 15,85 mio. kr. til indsatsen, herunder borgerinddragelsesproces og analyse af området, som skal forskønnelse, borgerinddragelse, udvikling, midlertidige ak- føre til en konkurrence, der kommer med løsningsforslag til tiviteter, konkurrencer, fundraising m.m. områdets fysiske udfordringer. Idet boligområdet i 2012 er blevet tilføjet regeringens så- Både Stærevej og de tilstødende veje skal opkvalificeres, og kaldte ghettoliste, har boligorganisationerne mulighed for der skal f.eks. arbejdes med identitetsskabende belysning og at søge infrastrukturmidler i Landsbyggefonden, hvilket bør sammenhæng mellem private og offentlige områder. tænkes ind i den samlede plan.

16 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I kvalificeringen af den samlede indsats skal det under- søges nærmere, hvordan

• området bruges og hvilke bevægelsesmønstre, der kan observeres, • vejforløbet kan opkvalificeres og gøres indbydende til ophold, • der kan skabes forbindelse og sammenhæng mellem AAB’s afd. 49, Nordvestparken, Hulgårds Have og Stærevej, • Pipperen kan synliggøres og tænkes ind i en samlet plan for området og • en pladsdannelse på Stærevej ved Rørsangervej kan bidrage til at skabe et centrum for forbindelserne i kvarteret.

(se kort på side 15) Indsatsområde det grønne løft (2,3 mio. kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterium De mange grønne arealer i Fuglekvarteret Vest udgør et Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest vil etablere fælles by- • 2017: Andelen af beboere, der ikke ser Fuglekvarteret stort potentiale for at etablere fælles byhaver, der kan samle haver i parker, i skolegårde, i daginstitutionerne ved Nord- som et grønt kvarter, er under 10 procent (mod de 31 de forskellige beboergrupper om et projekt og styrke kvar- vestparken og ved Ansgar Kirkens have. Ambitionen er at procent ved Områdefornyelsens start). terets identitet som haveby. skabe haver med forskelligt sigte, f.eks. køkkenhaver med spiselige afgrøder, krydderurter, hængehaver med lodrette Rapporten ’Dyrk din by’1 viser, at fælles byhaver skaber vær- blomsterbede, en sansehave med rum til refleksion og stil- di både for den enkelte, for lokalområdet og for samfundet hed, eller skolehaver som omdrejningspunkt for læring om som helhed. Fælles byhaver kan bruges som et strategisk fødevarer, planter og grøn vækst. redskab til udvikling af by- og boligområder, da de kan fun- Områdefornyelsen vil i samarbejde med kvarterets beboe- gere som nye mødesteder, styrke fællesskab og naboskab, re skabe rammerne for etableringen af byhaverne. Haverne aktivere og udnytte restområder i byen og give beboere og skal inddrage så mange grupper som muligt, både fra de borgere mere ejerskab til byens grønne områder. almene boliger, fra andels- og ejerforeningerne og fra kvarterets børneinstitutioner og Frederikssundsvejens skole. Byhaverne vil give beboerne mulighed for at dyrke egne Designet skal så vidt muligt være udviklet af Fuglekvarterets grøntsager, opholde sig ude, møde andre beboere på tværs socialøkonomiske virksomheder. Driften skal varetages af af alder, kultur og social baggrund, lære om afgrøder og kvarterets beboere, foreninger, institutioner, organisationer sundhed og engagere sig i lokalområdet. og virksomheder. Derudover kan byhaver være med til at forbedre bymiljøet, Som en del af indsatsen vil Områdefornyelse Fuglekvarteret folkesundheden og skabe meningsfuld beskæftigelse for ar- arbejde for at etablere et samarbejde med projektet ’Green bejdsløse og udsatte beboergrupper. Teams’, som er en del af det løft, Københavns Kommune i de kommende år giver til byens udsatte områder. Green Teams består af lokale driftssamarbejder mellem medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og de almene boligorganisationer, og yder en beskæftigelsesindsats, der inddra- ger arbejdsløse fra lokalområdet.

Indsatsen ’Det grønne løft’ understøttes af Beboerprojekt PULS-projektet ’Den spiselige afdeling’, der har et lignende fokus. Samtidig kan udviklingen af byhaver understøttes af projekt ’Udstyr til grønne tage og byhaver’, der er en del af indsatsen ’Socialøkonomisk vækstzone’ i Fuglekvarteret Øst.

1/ Dyrk dit kvarter, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under juni 2012 ’Det grønne løft’.

18 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT forening for grøn udvikling

Områdefornyelse Fuglekvarteret vil støtte dannelsen af en forening af frivillige, som har lyst til at engagere sig i at gøre kvarteret grønnere. Foreningens overordnede formål vil være at støtte en grøn udvikling i Fuglekvarteret Vest med inddragelse af relevante lokale aktører og at stå for organisationen og driften af forskellige byhaver. Derudover kan foreningen også stå for midlertidige og sociale projekter, f.eks. folkekøkken, dagsseminarer, hvor en ekspert fortæller om afgrøder, beplantning af haver, osv.

Midlerne i projektet går til dannelse af foreningen, som står for organiseringen og driften af forskellige offentlige byhaver samt sociale og kulturelle aktiviteter.

Succeskriterier • 2013: Der er etableret en forening for grøn udvikling. • 2014: Der er udarbejdet en strategi for de kommende års arbejde og for inddragelsen af relevante aktører og borgere. • 2015: Der er afholdt mindst fem arrangementer med deltagelse af mindst 50 beboere i området. • 2015: Der er etableret mindst tre anvendte byhaver. • 2015: Det er afklaret, hvilke aktiviteter der kan fortsæt- te, og hvordan organisationen og driften af byhaverne kan forankres.

300.000 kr. Fuldt finansieret

2013 2014 2015 2016 2017 2018 19 PROJEKT Det spiselige kvarter

Med udgangspunkt i pilotprojektet ’Den spiselige afdeling’, som Beboerprojekt Puls har gennemført i samarbejde med beboerne, vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udvikle fæl- leshaver i Fuglekvarteret Vest. Projektet ’Det spiselige kvarter’ vil motivere ejer- og andelsboligforeninger til at engagere sig i at danne fælles haver i deres for- og gårdhaver og gøre det muligt for bymennesker at sanse og opleve, hvordan jorden dyrkes, også uden at forlade byen. Samtidig bliver det den korteste vej fra jord til bord, når grøntsagerne benyttes i retterne i den daglige madlavning i kvarteret. Det giver de friskeste grøntsager og mindsker transportbehovet for råvarerne – i hvert fald i sommerhalv- året, hvor taghaven kan levere ingredienser.

De afsatte midler anvendes til ansættelse af en konsulent, der igangsætter initiativer, som bidrager til at beboerne i kvarteret sammen omdanner deres udearealer til spiselige køkkenhaver og samtidig sikrer, at også de mere udsatte beboere inddrages i projektet. Dette kan desuden indgå som foto forberedelse af friarealforbedringer, dvs. gårdhaver, i kvarteret. Hvis konkrete haveprojekter skal støttes skal der sikres offentlig adgang.

Succeskriterier • 2014: Andelsboligforeningerne og ejerforeningerne i kvarteret er kontaktet med information om projektet. • 2015: Mindst tre boligforeninger har meldt sig som deltagere i projektet og dannet spiselige køkkenhaver i deres gårde. • 2016: Det afklares i boligforeningerne, hvordan haverne kan forankres. • 2017: Der udarbejdes på baggrund af løbende erfa- ringsopsamling en metode/vejledning til, hvordan man andre steder kan arbejde med fælleshaver.

500.000 kr. Delvist finansieret

20 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Grønne oaser

Fuglekvarteret mangler indbydende opholds- og mødeste- der, der kan skabe liv i gaderne. Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Vest er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Der skal skabes bevidsthed om, at beboerne selv kan være med til at gøre fællesarealerne i byrummet mere indbydende.

Områdefornyelse Fuglekvarteret vil etablere en tilskudspulje til fornyelse af byrummet. Med udgangspunkt i idéka- taloget ‘Mere liv i Pigekvarteret’2 og ‘Håndbog for vejlav’3 vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejde et inspirations- katalog til mulige tiltag på de private fællesveje og et over- slag på, hvad hver idé vil koste for den pågældende ejer.

Succeskriterier • 2014: Der udarbejdes i samarbejde med ‘Foreningen for Grønne Fællesskaber’ et idékatalog til forskønnelse af forhaver og indgangspartier. • 2014: Idékataloget og puljen præsenteres for samtlige boligforeninger i Fuglekvarteret Vest. • 2015-17: Mindst tre boligforeninger har med støtte fra tilskudspuljen fået fornyet og indrettet deres forhave eller indgangsparti.

1.500.000 kr. Fuldt finansieret

2/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, 2011 3/ Udarbejdet i Kvarterløft Nordvest, 2004

2013 2014 2015 2016 2017 2018 21 FUGLEKVARTERET ØST

FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE.

SKOLERNE SKAL VÆRE EN TÆTTERE INTEGRERET DEL AF KVARTERET.

FUGLEKVARTERET ØST SKAL VÆRE KENDT FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE FOKUS.

22 indsatsområder / PROJEKTER

INDSATSOMRÅDE: INDSATSOMRÅDE: INDSATSOMRÅDE: BYRUM SKOLEN SOM SOCIALØKONOMISK DYNAMO VÆKSTZONE

PROJEKTER: PROJEKTER: PROJEKTER: PLADS 14 GRØNDALSVÆNGETS IVÆRKSTED SKOLE - KVARTERETS GLENTEPARKEN LANDSBYSKOLE INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI PRIVATE FÆLLESVEJE OPHOLD OG LEG PÅ AL-HUDA SKOLENS UDSTYR TIL GRØNNE GLENTEVEJ UDEAREALER TAGE OG BYHAVER

GRØN ØRNEVEJ VIBEVEJ - ET LEGE- OG HONNING FRA AKTIVITETSSTRØG FUGLEKVARTERET KUNSTRUTE PÅ NORDRE FASANVEJ FORENINGSGUIDERNE I FUGLEKVARTERET

OP PÅ CYKLEN

FLERE TAGER ANSVAR

23 FUGLEKVARTERET ØST

Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Øst Kvarteret huser desuden Bolsjefabrikken på Lærkevej, Rol- Der er stort potentiale i at sammentænke indsats- Fuglekvarteret Øst består af blandet byggeri med en stram lespilsfabrikken på Glentevej, Nørrebro Karate på Ørnevej, områderne, så de gensidigt styrker hinanden og der opnås orden i havebyen på den ene side og et kreativt kaos i det Det Islamiske Trossamfund på Hejrevej, den kommende synergieffekter. Ved at udvikle indsatserne omkring skolerne gamle industri- og boligbyggeri på den anden side. Det ska- moské på Vibevej samt et par kirker og en rockerborg på og erhvervslivet i sammenhæng, er der mulighed for at ind- ber en helt særlig stemning, som er med til at give hele Fug- Svanevej. Samlet set har Fuglekvarteret Øst en meget dif- drage både børn, voksne, udsatte og ressourcestærke i det lekvarteret sin særegne identitet, og som de lokale værner ferentieret beboer- og brugergruppe, der i gennemsnit har fælles løft af kvarteret. Konkret kan det ske ved, at skole- om som noget specielt for netop Fuglekvarteret. en lavere indkomst end i resten af København. Potentialet eleverne inddrages i udformningen af nye mødesteder, at for at skabe større engagement og medejerskab i kvarteret udsatte ledige inddrages i socialøkonomisk produktion, at Fuglekvarteret Øst har gennemgået store forandringer i de er derfor stort. der etableres praktikordninger mellem kvarterets skoler og seneste år og flere er på vej. Flere kulturinstitutioner er ryk- virksomheder eller at skoleelever inddrages i udformningen ket ud af kvarteret, detailhandlen på Frederikssundsvej og Hvad vil vi i Fuglekvarteret Øst? af de fysiske indsatser. omkring Nørrebro Station har ændret karakter, og der er i Områdefornyelse Fuglekvarterets indsats vil skabe fælles 2012 påbegyndt byggeri af en moské på Vibevej 25-29. mødesteder, som kan være udgangspunkt for mere inter- På de følgende sider beskriver vi indsatserne og projek- aktion og aktivitet, også på tværs af alder, kultur og social terne nærmere. Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Øst baggrund. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil sætte Kvarteret indeholder flere offentlige institutioner. Mange fokus på virksomheder, der arbejder med et socialt sigte. af dem er målrettet udsatte borgere, heriblandt Alkohol- Eksisterende og nystartede virksomheder skal inspireres til centret på Ørnevej og Forebyggelsescenteret på Tranevej. at arbejde med social innovation og alternative beskæftigel- Hertil kommer Kirkens Korshærs Herberg for hjemløse i sesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye Hillerødgade, som tæller mange misbrugere og psykisk syge løsninger inden for socialøkonomisk vækst. blandt sine brugere, samt flere bo- og dagtilbud målrettet udviklingshæmmede m.v. Institutionerne tiltrækker dagligt Områdefornyelsen vil samtidig arbejde for, at kvarterets mange udsatte borgere til kvarteret hvilket ses tydeligt i mange skoler bliver en tættere integreret del af kvarteret, gadebilledet. både i skabelsen af byliv, fællesskaber og i sammenhæng med det lokale erhvervsliv. Visionen er at styrke byrummet En anden markant faktor i kvarteret er de mange offentlige omkring skolerne og skabe rammer for aktiviteter, der kan og private uddannelsesinstitutioner. Der er en stor folke- gøre det mere attraktivt og trygt for skolens brugere og skole, specialskoler, privatskoler, daginstitutioner, sprogskoler, lokale beboere. Frisørskolen (CPH West), Hans Knudsen Instituttet – en socialøkonomisk virksomhed med fokus på beskæftigelse, Sidst, men ikke mindst, skal Fuglekvarteret Øst være kendt I Fuglekvarteret Øst arbejder aktivering og uddannelse af personer med særlige udfor- for sine mange grønne tage, der som demonstrations- Områdefornyelsen med tre dringer – og Væveriet, som er et dagtilbud for voksne ud- projekter skal vise nye måder at bidrage til Københavns indsatsområder: viklingshæmmede. Kommunes mål om 150.000 m2 grønne tage. ’Byrum’, ’Skolen som dynamo’ og ’Socialøkonomisk vækst- zone’.

24 DDELMAGERV.

UUNTMAGERV. TTØNDEBINDERV. EGLBRÆNDERV. OOREMAGERV. E AAGTMESTERV.

TTØJMESTERV.

F FRIMESTERV.

TTENHUGGERV.

ØNDEBINDERV. GLBRÆNDERV. ELMAGERV. NTMAGERV.

GTMESTERV.GT RIMESTERV. ØJMESTERV. REMAGERV.

ENHUGGERV.

HU BISPEVEJ MØNTMESTERVEJ

BANEVINGENBANEVING ETE PETER IPSENS ALLÉ THORAVEJ BISIDDERVEJBBISBISIDISIDSIDDDDDEDER J ERVRVRVEVEJEJ ROVSINGSGADE SKAFFERVEJS BISIDDERVEJBBISISSISIDSIDDER FREDERIKSSUNDSVEJ RAVEJ KKA DDDD A

F BANEVINGEN

FFE

VVE

THEKLAVEJ EVEJEVE VALKYRIEGADE AVEJ ROV BYGMESTERVEJBYGMESTERV PROVSTEVEJPROVP GMESTERV SLANGERUPGADE THORAVEJ EJ LYGTEN RENTEMESTERVEJ

HULGÅRDS PLADS BORUPS ALLÉ FYRBØDERVEJBØD TAGENSVEJ

THEKLAVEJ

REBSLAGERVEJ REBSLAGERVEJ

EBSLAGERVEJ BRYNHILDEGADE GLASVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

UGLEVEJ

MJØLNERPARKENMJØLNERPAR EDVEJ GRÅSPURVEVEJ GØRTLER-GØRTLER STÆREVEJ BROFOGEDVEJ VEJVE

HULGÅRDSVEJ NV-PARKEN ØRNEVEJ SNEPPEVEJ BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJDREJER FENRISG.

LYGTEN

MÅGEVEJ AAB HEIMDALSGADE HOTHERS PLADS AAB NATTERGALEVEJ OT HOTHERSHOHHOT PLADS MUSVÅGEVEJ GA

AV.AVA

DRADR BALDERSBALDERSGA

NDNDRAV OVERSKÆRINGEN RØRSANGERVEJ LÆRKEVEJ PIPPEREN ANDAN STÆREVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ XA SAB EXA LEX LYNGSIESN I ØRNEVEJ TRANEVEJ ALEXANDRAV.AALEAL PLADSLA BORGMESTERVANGEN HAMLETSGADE

MUSVÅGEV. VIBEVEJ MIDGÅRDSGADE SLEJPNERSG. NANNASGADE SAB VESTERGÅRDSVEJ MIMERSGADE 3B 1 Nørrebro St. NATTERGALEVEJ LÆRKEVEJ 6 HEJREVEJ GLENTEVEJ

SVANEVEJ TRANEVEJ 4 OLE JØRGENSENS G. HYLTEBRO

HEIMDALSGADE ÆGIRSGADE RØRSANGERVEJRINGDUESTIEN BOGFINKEVEJ ØRNEVEJ VULKANG.

SKOVDUESTIEN LUNDTOFTEG. BORUPS ALLÉ TORNSANGERV. 3B BRAGESGADE

VIBEVEJ NØRREBROGADE NORDRE FASANVEJ DAGMARSGADE HEJREVEJ GENFORENINGSPLADSENGGEGENENNFNFOFOOOROREREENNINININNGGSGSPSPPPLPLALAADDSDSESENENN BALDERSGADE KÆRSANGERVEJ GRANSANGERVEJ 7 ESROMGADE NATTERGALEVEJ SANGFUGLESTIEN FALKEVEJ MÅGEVEJ FREDENSBORGG. 3 BREGNERØDGADE

ÆGIRSGADETHYRASGADE GENFORENINGSPLADSEN SVANEVEJ TIKØBGADE RÅDMANDSGADE 5 RØRSANGERVEJ TORNSKADESTIEN GLENTEVEJ

FARUMGADE ESROMGADE 2 ESROMGADE BLÅMEJSEVEJ Markering af fysiske projekter i

HVIDKILDEVEJVIDKILDE GHANDISGGHHAAANNDDIDISISS PLÆNEPPLPLÆLÆÆNNNEE ASMINDERØDGADE VIBEVEJ Fuglekvarteret ØstASMINDERØDGADE MEJSEVÆNGET HILLERØDGADE HVIDKILDEVEJJ GORMSGADE THORSG.TTHORSG 1. Plads 14 SKODSBORGG. HHORSG.

2. Glenteparken E ALLERSGADE SLÅENVEJSLÅEN D HILLERØDGADE ADA 3. Glentevej G

U MÅGEVEJ VEDBÆKGADE RUR

4. Grøn Ørnevej NORDBANEGADE E

BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ

TYTTEBÆRVEJ 5. Grøndalsvængets Skole O THORSGADE 6. Al-Huda Skolen KROGERUPGADE SØLLERØDGADE

BISPEENGBUEN ØRHOLMGADE STEFANSGADE LUNDTOFTEGADE 7. VibevejLUNDTOFTEGADE SANDBJERGGADE

SORGENFRIG.

UFFESG.

BROMBÆRVEJBROMB HOLTEGADE

HEINESGADE JULIUS BLOBLOMS

VINDRVINDRUEVVIND HØSTERKØBG. STEFANSGADE UEVU MS indsatsområde BYRUM (9 mio. kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterier Flere fælles mødesteder skal skabe rammer for aktiviteter Områdefornyelse Fuglekvarteret vil identificere anvende- • Der er etableret nye, blivende mødesteder i kvarteret. og fællesskaber på tværs af områder, kulturer og aldre. Sam- lige mødesteder og udnytte og omdanne mindre områder • Der er sket forskønnelse af flere af kvarterets private tidig skal infrastrukturen internt i kvarteret forbedres for og tomme gadehjørner til små grønne oaser, der binder fællesarealer. cyklister og fodgængere. Indsatsen vil både omfatte forskøn- kvarteret sammen og sikrer byrum for de mange forskellige • 20 procent af kvarterets beboere bruger oftere kvarte- nelse, begrønning og forbedring af trafikale forhold, her- målgrupper i kvarteret. rets opholdssteder ved Områdefornyelsens afslutning. under parkering. • 60-70 procent af kvarterets beboere er tilfredse eller Da over halvdelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er private meget tilfredse med kvarterets opholdsteder. fællesveje, som mange steder fremstår nedslidte og forsøm- • 60-70 procent af kvartets beboere er tilfredse eller te, vil Områdefornyelsen gennem inspiration og etablering meget tilfredse med mulighederne for at færdes som af vejlav arbejde for, at de private grundejere bliver motive- fodgænger eller cyklist i kvarteret. ret til at forbedre vejarealerne.

Strategien for udvikling af de nye byrum baserer sig på stedsbestemt borgerinddragelse og midlertidige løsninger, indtil de blivende byrum etableres.

På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under ’Byrum’.

26 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Gode byrum er gro- bund for et godt byliv – her er SAB’s og 3B’s fælles udearealer på Vestergårdsvej, markedsdag, august 2012.

27 PROJEKT ’PLADS 14’ – et nyt byrum i hjertet af det industrielle Fuglekvarter

Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst har som ambition at skabe et centrum for aktivitet på tværs af beboergrupper, virksomheder, børn og studerende i hele Bispebjerg bydel. Pladsen skal samtidig være med til at trække investeringer til kvarteret.

Grunden på Tranevej 14 med grønt udeareal på omkring 1000 m2, som er til salg, er et oplagt sted at omdanne til et grønt åndehul midt i det industrielle og grå kvarter.

Det nuværende autoværksted på ca. 80 m2 kan forpagtes ud med klausul om etablering af en socialøkonomisk virksomhed, f.eks. café, bryggeri eller plantecentral. Det skal indgå i klausulen, at forpagteren skal stå for pladsens drift.

Det store udeareal rummer mulighed for et væld af forskellige faciliteter og aktiviteter, f.eks. udendørs biograf, mini- koncerter, byhaver, vandkunst i forbindelse med LAR og meget mere.

Succeskriterier • 2013: Grunden på Tranevej er omdannet til en kommunalt ejet offentlig og blivende plads. • 2014: Bygningen på grunden er forpagtet af socialøko- nomisk virksomhed. • 2015: Forskellige målgrupper i kvarteret inddrages i udviklingen af faciliteter på grunden. • 2016: Der er tiltrukket yderligere investeringer til aktiviteter og faciliteter på pladsen. • 2017: Mindst 500 af kvarterets beboere og brugere har benyttet grunden som mødested eller opholdssted ved projektets afslutning.

5.500.000 kr. Fuldt finansieret

28 2013 2014 2015 2016 2017 2018 TEKST PROJEKT Glenteparken

Mellem Glentevej, Nordre Fasanvej og højbanen ligger en af Fuglekvarterets få grønne pletter.

I dag bliver grunden ikke brugt meget, men rummer et stort potentiale som markedsplads, serveringssted eller lignende i det lokale bymiljø.

Der skal igangsættes midlertidige aktiviteter, som kan være med til at afklare parkens potentiale og muligheder for at tiltrække investeringer.

Succeskriterier • Der er i løbet af projektperioden igangsat mindst tre midlertidige aktiviteter i samarbejde med borgere/brugere/foreninger. • 2015: I forbindelse med de midlertidige aktiviteter er der indsamlet erfaringer med anvendelsen af arealet. • 2015: Det er afklaret, om parken og etableringen af en lommepark kan blive en del af renoveringen af området omkring Nørrebro Station.

600.000 kr. Fuldt finansieret

30 2013 2014 2015 2016 2017 2018

PROJEKT Opkvalificering af private fællesveje

Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Da Fuglekvarteret generelt mangler opholds- og mødesteder, er det vigtigt at skabe en bevidsthed hos beboerne om, at de selv kan opkvalificere de private fællesarealer i byrummet.

Med udgangspunkt i idékataloget ’Mere liv i pigekvarteret’4 og ’Håndbog for vejlav’5 vil Områdefornyelse i Fuglekvarte- ret Øst udarbejde et katalog over mulige tiltag på de private fællesveje, indgangspartier og forhaver. Inspirationskataloget skal indeholde et prisoverslag på hvert tiltag herunder den mulige medfinansiering fra Områdefornyelsen. I forbindelse med dette projekt vil der fokuseres specielt på Glentevej og på Ørnevej, som beskrives i de følgende afsnit.

Succeskriterier • 2014: Inspirationskataloget udarbejdes og omdeles i kvarteret. • 2017: Mindst to boligforeninger har søgt og modtaget støtte til udvikling af de private fællesarealer.

500.000 kr. Fuldt finansieret

4/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, 2011 5/ Udarbejdet i Kvarterløft Nordvest, 2004

32 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Glentevej

Glentevej er en af Fuglekvarterets mange private fællesveje. Vejen starter ved Nordre Fasanvej og er belastet af trafikken. Den fremstår uoverskuelig, grå og slidt. På Glentevej kan du møde alt fra svært handicappede, store lastbiler med flere tons tunge stenplader, vuggestuebørn og arbejds- søgende i kø foran jobcentret. Vejen fører nemlig forbi flere skoler og institutioner. Især de bløde trafikanter fortæller, at vejen virker utryg. Samtidig er der flere produktions- virksomheder, der har brug for gode trafikale forhold og mulighed for tung kørsel. Disse er frustrerede over dårlig fremkommelighed m.m.

Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil mobilisere med- ejerne af vejen til at gå sammen om projektet og aktivt inddrage børn, lokale kunstnere og værksteder til sammen at arbejde om projektet. På denne måde skal projektet omkring fornyelsen af vejen også føre til en bedre sameksistens foto blandt kvarterets forskellige beboergrupper.

Succeskriterier • 2017: Der er oprettet et vejlav for vejen. • Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at de bløde trafikanter, der færdes på Glentevej, oplever en forbedring af vejens forløb og tryghed. • Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at virksomhederne på Glentevej ikke oplever en forringelse af deres muligheder for at drive virksomheden.

500.000 kr. Delvist finansieret. Forventet medfinansiering fra private grundejere.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 33 PROJEKT Grøn Ørnevej

Som en af de få veje der går gennem hele Fuglekvarteret, binder Ørnevej kvarteret sammen. På nuværende tidspunkt er det bilerne, både kørende og holdende, der dominerer. Det er derfor utrygt, at færdes på vejen for både fodgæn- gere og cyklister.

Ørnevej er en privat fællesvej, og områdefornyelsen i Fug- lekvarteret Øst vil derfor mobilisere medejere af Ørnevej til at gå sammen om at forskønne vejen. Visionen er at skabe en grøn forbindelse og et mere indbydende gaderum, blandt andet ved at plante flere træer.

En grønnere Ørnevej vil samtidig forbinde Fuglekvarteret Øst med løftet af Stærevejsområdet og med Nordvest- parken. Træerne kan placeres på ledige hjørner, eller som en del af trafikløsningen, hvor trafikchikaner og plantebede kombineres.

Succeskriterier • 2016: En arbejdsgruppe bestående af borgere og fagpersoner har sammen afklaret, hvordan Ørnevej bedst kan begrønnes. • 2017: Der bliver oprettet et vejlav for vejen. • 2017: Otte nye vejtræer er blevet plantet på vejen og der er skabt nye hjørner og en generel opgradering af vejens udtryk.

1.400.000 kr. Fuldt finansieret

34 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Kunstrute på Nordre Fasanvej

- Fællesprojekt mellem Områdefornyelsen Nordre Fasanvej, Frederiksberg, og Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst.

Projektets formål er at forskønne og aktivere Nordre Fasanvej, som i dag er stærkt trafikeret og utryg at færdes på. Med samlingspunkt omkring byrummet under Bispeeng- buen vil Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammen med Områdefornyelsen Nordre Fasanvej i Frederiksberg Kommune udsmykke Nordre Fasanvej, så den bliver køn- nere, sjovere og mere indbydende at bevæge sig på.

Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyel- sen Nordre Fasanvej vil aktivere byrummet med ’funktionel kunst’, og danne en kunstrute, der går fra Nørrebro Station langs Nordre Fasanvej til Frederiksberg Kommune og videre på den anden side af kommunegrænsen.

Projektet skal kvalificeres og kunsten udvælges sammen med en professionel kurator eller kunstinstitution.

Succeskriterier • 2014: Projektet har fundraiset minimum 500.000 kr. • 2014: Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune og indgået aftale med en kurator. • 2015: Repræsentanter fra kvarteret inddrages i udvæl- gelsen af kunstværker. • 2016: Der er afholdt fernisering på kunstruten.

500.000 kr. Delvist finansieret. Det samlede budget forventes at være 1,5 mio. kr., hvoraf Områdefornyelse Fuglekvarteret og Områdefornyelsen Nordre Fasanvej hver finansierer 500.000 kr., mens de resterende midler forventes fundraiset.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 35 Indsatsområde Skolen som dynamo (4 mio. kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterier Fuglekvarterets grundskoler rummer til sammen mere end Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil styrke byrum- • Mindst to skoler i kvarteret har givet permanent mu- 1000 børn og unge i alderen 5-15 år, som bor både i og met omkring skolerne (særligt Vibevej) og aktivere skoler- lighed for anvendelse af lokaler og udendørs arealer uden for kvarteret. Skolerne er centrale aktører som dannes faciliteter udenfor skoletiden, så de også benyttes af uden for skoletiden, og har samtidig fået forbedret de nelses- og læringsinstitutioner med god kontakt til mange kvarterets beboere og brugere. Grøndalsvængets Skole udendørs faciliteter. af kvarterets beboere, ansatte og brugere. Det er derfor vil som den centrale kommunale folkeskole være i fokus, • Der er mindst to eksempler på, at skoleelever i kvarte- afgørende at inddrage skolerne som ressourcer i arbejdet men indsatsen vil også omfatte privatskolerne, og på den ret har deltaget i fælles aktiviteter med andre beboere med at løfte kvarteret. Visionen er, at børnene i kvarteret måde bidrage til nytænkende løsninger, der kan få skolerne eller brugergrupper i kvarteret enten på eller uden for skal ses som medborgere og medskabere af byen. til at tage ansvar for lokalområdet. Desuden skal indsatsen skolens område. understøtte kontaktflader og netværk mellem skolerne og • Ved indsatsens afslutning skal 40 procent af kvarterets En gensidig integration – både fysisk og socialt – mellem kvarterets virksomheder. beboere inden for det seneste år have brugt lokaler skolerne og lokalområdet skal være med til at styrke tryg- eller udendørsarealer på en eller flere af kvarterets, heden og sammenhængskraften i kvarteret, og samtidig un- ’Skolen som dynamo’ skal koordineres med Lokaludvalgets skoler til formål der ligger uden for de almindelige sko- derstøtte skolernes tilbud og skabe bedre trivsel for kvar- fokus på Bispebjerg som studiebydel, så der er sammenhæng leaktiviteter, som undervisning og forældremøder. Ved terets børn og unge. i den lokale indsats på de forskellige uddannelsesniveauer. Områdefornyelsens start var det 10 procent. Dette gælder f.eks. i etableringen af skolepraktikordninger i kvarteret, som vil være gode eksempler på etablering af praktikpladser for erhvervsuddannelserne. Samt i udviklingen og forankringen af lokale ForeningsGuider og aktiviteter, der skal styrke cykelkulturen blandt skoleelever.

På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under ’Skolen som dynamo’.

Fuglekvarteret Øst rummer seks grundskoler: Den kommunale folkeskole Grøndals- vængets Skole og privatskolerne Al-Huda Skolen, Al-Hilal Skolen, Svanevej Privatskole, Iqbal International School og Sjællands Privatskole.

36 2013 2014 2015 2016 2017 2018 D U T

O E A

T F

ØNDEBINDERV. GLBRÆNDERV. ELMAGERV. NTMAGERV.

GTMESTERV. RIMESTERV. ØJMESTERV. REMAGERV.

ENHUGGERV.

BISPEVEJ MØNTMESTERVEJ

GEMMET

GEN

BANEVINGEN

PETER IPSENS ALLÉ

ROVSINGSGADE TVÆRVAN THORAVEJ BISIDDERVEJ SKAFFERVEJ BISIDDERVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ BANEVINGEN

THEKLAVEJ VALKYRIEGADE

BYGMESTERVEJ PROVSTEVEJ SLANGERUPGADE THORAVEJ ORAVEJ VEJVEJ NGERUPGADE LYGTENLY RENTEMESTERVEJ

HULGÅRDSHHUHULULGLGÅGÅÅÅRÅRDRDSDSS PLADSPPLPLALADADADSDSS BORUPS ALLÉ FYRBØDERVEJBØD TAGENSVEJ UPS ALLÉ

THEKLAVEJ

REBSLAGERVEJ REBSLAGERVEJ

EBSLAGERVEJ BRYNHILDEGADE GLASVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

UGLEVEJ

MJØLNERPARKENMJØLNERPAR EDVEJ GRÅSPURVEVEJ GØRTLER-GØRTLER STÆREVEJ BROFOGEDVEJ VEJVE

HULGÅRDSVEJ NV-PARKENNNVNV-V-VV-P-PAPARARRKRKEKENENN ØRNEVEJ SNEPPEVEJ BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJDREJER FENRISG.

LYGTEN

MÅGEVEJMÅG HEIMDALSGADE HOTHERS PLADS NATTERGALEVEJ USVÅGEVEJ MUSVÅGEVEJ GA

AV.AVA

DRADR BALDERS Æ NDNDRAV OVERSKÆRINGEN RØRSANGERVEJRØRSAN LÆRKEVEJ ANDAN STÆREVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ XA EXA LEX LYNGSIESN I ØRNEVEJØRNE TRANEVEJ ALEXANDRAV.AALEAL PLADSLA BORGMESTERVANGEN HAMLETSGADE

MUSVÅGEV. VIBEVEJ AL-HILAL SKOLEN MIDGÅRDSGADE EJ 188 ELEVER SLEJPNERSG. NANNASGADENANNA VESTERGÅRDSVEJ Nørrebro St. MIMERSGADE NATTERGALEVEJNATTERG LÆRKEVEJAL HUDA SKOLEN

HEJREVEJHEH GLENTEVEJ207 ELEVER

EVEJ SVANEVEJ TRANEVEJT OLE JØRGENSENS G.

HYLTEBRO

SVANEVEJ PRIVATSKOLE HEIMDALSGADE ÆGIRSGADEÆGIRSG RØRSANGERVEJRINGDUESTIEN BOGFINKEVEJ 75 ELEVER ØRNEVEJ VULKANG.

SKOVDUESTIEN LUNDTOFTEG. BORUPS ALLÉ TORNSANGERV. BRAGESGADE

GRØNDALVÆNGETS SKOLE IQBAL INTERNATIONAL SCHOOL J ERVEJ 474 ELEVER VIBEVEJ NØRREBROGADE 132 ELEVER NORDRE FASANVEJ DAGMARSGADE HEJREVEJ GENFORENINGSPLADSENGGEGENENNFNFOFOOOROREREENNINININNGGSGSPSPPPLPLALAADDSDSESENENN BALDERSGADE KÆRSANGERVEJ GRANSANGERVEJGRANSAN NATTERGALEVEJNATTE SANGFUGLESTIEN FALKEVEJALKEVEJ MÅGEVEJ FREDENSBORGG.

BREGNERØDGADE

J LEVEJ ÆGIRSGADETHYRASGADE GENFORENINGSPLADSEN SJÆLLANDS PRIVATSKOLE SVANEVEJ TIKØBGADE RÅDMANDSGADE RØRSANGERVEJRØ 188 ELEVER

TORNSKADESTIEN

FARUMGADE ESROMGADE BLÅMEJSEVEJBLÅMEJ ESROMGADE

MARKVEJ HVIDKILDEVEJVIDKILDE GHANDISGGHHAAANNDDIDISISS PLÆNEPPLPLÆLÆÆNNNEE ASMINDERØDGADE VIBEVEJ ASMINDERØDGADE MEJSEVÆNGET HILLERØDGADESkoledistrikt ÆBLEVEJ HVIDKILDEVEJJ GORMSGADE HINDBÆRV. THORSG. (GrøndalsvængeSKODSBORGG. Skole)

E ALLERSGADE SLÅENVEJSLÅEN D HILLERØDGADE ADA

U MÅGEVEJ VEDBÆKGADE RUR

NORDBANEGADE

BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ HYLDEBÆRVEJ G Fuglekvarteret Øst

TYTTEBÆRVEJ

O HULGÅRDSVEJ THORSGADE KROGERUPGADE SØLLERØDGADE

BISPEENGBUEN ØRHOLMGADE STEFANSGADE

LUNDTOFTEGADELUNDTOFTEGADE

SANDBJERGGADE Skole SORGENFRIG.

UFFESG.

HILLERØDGADE BROMBÆRVEJ Friareal i forbindelse HOLTEGADE

HEINESGADEHEINESGAD JULIUSJU BLO POMONAVEJ med skole NSGADE VINDR HØSTERKØBG. STEFANSGADE EJ UEV MS V Lege- og aktivitetstrøg

37 PROJEKT Grøndalsvængets Skole – kvarterets landsbyskole

Grøndalsvængets Skole skal som kvarterets ”landsbyskole” være et centralt mødested i Fuglekvarteret Øst. Ved at åbne skolegården ud mod kvarteret og inddrage kvarterets beboere i aktiviteter på skolens område, vil skolen som lokalt kulturcenter styrkes. Der skal etableres en byhave i skolegården, som kan bruges i skolens undervisning og som en fælles byhave for kvarterets beboere og brugere.

I samarbejde med Københavns gårdhaver vil områdefor- nyelsen i Fuglekvarteret Øst sammentænke åbningen af skolegården med en renovering af gårdhaver på Rørsanger- vej. Der skal foretages en bylivsmåling før og efter projektets udførelse.

Succeskriterier • 2015: En arkitektkonkurrence har klarlagt mulighederne for at åbne skolens areal ud mod det omkringliggende kvarter. • 2015: Der er opnået en medfinansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen ’Drøn på skolegården’. • 2016: En byhave er etableret i Grøndalsvængets skole- gård, som bliver brugt i undervisningen om dagen og efter skoletid som fælles byhave for kvarterets beboere. • 2016: Grøndalsvængets skolegård benyttes af mange forskellige beboergrupper uden for skoletiden. • 2017: En bylivsmåling efter projektets udførsel skal vise, at skolegården benyttes 40 % mere af kvarterets brugere og beboere efter skoletid.

1.500.000 kr. Delvist finansieret. Områdefornyelsen vil søge medfinansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen ’Drøn på skolegården’.

38 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Ophold og leg på Al-Huda Skolens udearealer

Al-Huda Skolens skolegård på 1.500 m2 på hjørnet af Vibevej og Ørnevej omdannes til et mødested og et aktivitetsrum for resten af kvarterets borgere udenfor skolens åbningstid. Der skal etableres bedre og mere varierede lege- og opholdsmuligheder, f.eks. en multibane eller trafik- legeplads med vejbaner, cykelstier og andet byrumsinventar i børnestørrelse. Åbningen af skolens udearealer skal sam- mentænkes med Vibevejs omdannelse.

Succeskriterier • 2015: Der et opnået sponsorat af inventar, f.eks. multibane. • 2015: Der opnås medfinansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen ’Drøn på skolegården’. • 2016: Der er etableret offentlig adgang til skolegården og udviklet nye opholds- og legemuligheder.

1.000.000 kr. Delvist finansieret. Områdefornyelsen vil søge medfinansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen ’Drøn på skolegården’.

Alternativ til Al-Huda Skolen kan være Svanevej Privatskoles udearealer.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 39 PROJEKT Vibevej – et lege- og aktivitetsstrøg

På og omkring Vibevej ligger en stor del af kvarterets skoler. Der er meget trafik, og flere oplever det som utrygt at færdes på vejen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med Områdefornyelsen skabe bedre forhold for de mange skolebørn, der dagligt færdes på vejen. Sammen med om- rådefornyelsens projekter omkring Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen vil udviklingen af Vibevej være med til at løfte byrummet omkring skolerne. Projektet vil skabe nye rammer for uformelle aktiviteter og gøre Vibevej til et tryg- gere og mere anvendeligt sted. Konkret kan projektet indeholde skiltning, bump, cykelpar- kering, korttidsparkering, kampagner, undervisning mv. Der skal desuden arbejdes med eksperimenterende løsnin- ger, f.eks. dynamisk anvendelse af gaderummet (skiftende anvendelser i løbet af dagen/ugen/året). Det kan f.eks. være i de tidsrum, hvor børnene møder og får fri, eller i forbindelse med fredagsbøn ved den nye moske.

foto Succeskriterier • 2014: I samarbejde med Sekretariat for Sikre Skoleveje og kvarterets skoler er der udarbejdet en plan, der gør det sikrere at færdes på Vibevej. • 2015: Der udarbejdes skitseforslag til pladsdannelser ved henholdsvis Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen for at synliggøre mulighederne med henblik på at tiltrække yderligere finansiering. • 2017: To pilotprojekter er igangsat på Vibevej • 2018: Der kan ved byrumsmålinger over en flerårig periode konstateres flere fodgængere og cyklister på Vibevej. • 2018: Færre nævner Vibevej som et utrygt sted i kvarteret ved projektets afslutning.

800.000 kr. Delvist finansieret. Det forventes, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil bidrage med yderligere midler til projektet.

40 2013 2014 2015 2016 2017 2018

PROJEKT ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret

I samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Dansk Flygtningehjælp og Frederiksberg Kommune vil Områdefor- nyelsen etablere en gruppe af ForeningsGuider i kvarteret. ForeningsGuiderne er frivillige guider, som guider børn og unge i at deltage i en fritidsaktivitet.

I Fuglekvarteret er der et særligt behov for vejledning, da mange børn ikke deltager i en fritidsaktivitet. Det gælder særligt privatskolernes elever. Samtidig ligger mange fritids- tilbud uden for kvarteret.

Succeskriterier • 2014: Foreningskoordinatoren har engageret mindst fem frivillige i projektet • 2014: Der er udarbejdet en mindre rapport med vidensindsamling om brugerne af ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret, dvs. deres behov, bopæl, skole, fritids- foto interesser mv. • 2015: Projektet afsluttes som særskilt enhed i Fugle- kvarteret og forankres i f.eks. ForeningsGuider i Bispe- bjerg. • 2016: Der udarbejdes en rapport om metodeudvikling og nye arbejdsgange som bidrager til samarbejdet med privatskoler, som kan overføres til andre projekter. • 2016: Mindst 200 børn har været i kontakt med foreningsguiderne i kvarteret og 50 har deltaget en fritidsaktivitet.

250.000 kr. Fuldt finansieret.

42 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Op på cyklen – cykelkultur for børn og voksne

For de fleste københavnere er cykling en naturlig del af dagligdagen. En del københavnere med baggrund i lande uden en stærk cykelkultur er dog ikke vant til at cykle. Dette er tilfældet for mange børn og voksne i Fuglekvarteret Øst.

I samarbejde med kvarterets private skoler vil projektet ’Op på Cyklen’ gennem cykelaktiviteter arbejde for at æn- dre børn og voksnes transportvaner i retning af mere cykling. Som del af Center for Trafiks større projekt ’På to hjul til et aktivt liv’ oprettes en cykelstation et sted i kvarteret, som kan tilbyde cykelaktiviteter til børn og voksne.

Projektet vil inddrage forældre og børn på privatskolerne, en målgruppe, der ikke nødvendigvis er involveret i lokal- området. Projektet er afprøvet i boligområder i Område- løftet i Haraldsgadekvarteret med gode resultater. Områ- defornyelse Fuglekvarteret vil med afsæt i disse erfaringer bidrage til metodeudvikling af Teknik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, med udgangspunkt i skolerne.

Succeskriterier • 2015: Mindst 100 personer (både børn og voksne) har deltaget i cykelaktiviteter, primært fra skolerne, men også fra andre steder i kvarteret. • 2016: Projektet bidrager til metodeudvikling af Tek- nik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, idet det har særligt fokus på inddragelsen af skolerne.

250.000 kr. Fuldt finansieret. Det forventes at Teknik- og Miljøforvaltningen via. bl.a. fondsmidler medfinansierer projektet med op til 3 mio. kr.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 43 PROJEKT flere tager ansvar

Flere skoler i Fuglekvarteret Øst oplever mangel på skolepraktikpladser. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil undersøge, hvor stort behovet for skolepraktikpladser er hos skolerne, og i hvilken udstrækning det lokale erhvervsliv kan bidrage med praktikpladser.

Projektet skal ses som en forsøgsordning, der med afsæt i Fuglekvarteret Øst som udsat byområde har et stærkt socialt fokus. Det lokale afsæt skal være med til at støtte visionen om at styrke den gensidige integration mellem skolerne og lokalområdet gennem etableringen af netværk mellem lokale skoler og lokale virksomheder. Projektet skal på den måde både bidrage til bedre trivsel for kvarterets børn og unge og til at virksomheder i Fuglekvarteret tager lokalt og socialt ansvar.

Succeskriterier • 2017: Der udarbejdes en rapport om behov, ressourcer og samarbejdsmuligheder lokalt på baggrund af ind- samling af data i kvarteret. • 2018: På baggrund af forsøgsordningens erfaringer med en kulturændring i det lokale sociale engagement omkring skolepraktik forankres anbefalinger i Ungdom- mens Uddannelsesvejledning.

200.000 kr. Fuldt finansieret.

44 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Indsatsområde Socialøkonomisk vækstzone (4,5 mio. kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterier Københavns Kommune vedtog i 2010 en strategi for at lette Som en lokalt forankret indsats under Teknik- og Miljøfor- • 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er de kommunale sagsgange for socialøkonomiske virksomhe- valtningen udgør Områdefornyelsen et stort potentiale for opstartet i kvarteret. der. Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst vil i samarbejde at skabe strukturerne for vækstzonen og facilitere ram- • 2017: Mindst én af disse er økonomisk selvbærende, Københavns Erhvervsservice (KES) i Teknik- og Miljøforvalt- merne. dvs. uafhængig af kommunale midler. ningen bidrage til at virkeliggøre strategien ved at udnævne • 2017: Mindst tre eksterne, ikke-kommunale partnere er Fuglekvarteret Øst til socialøkonomisk vækstzone i perio- Desuden har Områdefornyelsen en viden om lokalområdet, knyttet til indsatsområdet. den 2013-2017. som naturligt kan danne rammen for et projektkontor, et • 2017: Der afholdes en konference om socialøkonomi socialøkonomisk mentornetværk, et virksomhedsnetværk som greb til byudvikling. Målet er overordnet at afprøve, hvordan byudviklingen kan med mulighed for lån af produktionsudstyr samt en inve- • 2018: Indsatsen har medført beskæftigelse til mindst styrkes gennem en fokuseret socialøkonomisk erhvervsud- steringsfond. Områdefornyelsen vil støtte virksomheder i fem udsatte ledige. viklingsindsats. Konkret skal indsatsen bidrage til at skabe ar- deres fokus på social innovation og alternative beskæftigel- • Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i videst muligt om- bejdspladser i Fuglekvarteret. Det er en central kommunal sesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye fang benytte sig af lokale socialøkonomiske virksomhe- målsætning at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for løsninger, som kan udvikle den kommunale kernedrift. Kø- der i opgaveløsningen, hvor det er muligt. udsatte ledige i kvarteret (se afsnit ’Politik for udsatte by- benhavns Erhvervsservice (KES) er en central samarbejds- områder’ og ’udviklingsplanen for Bispebjerg’), i eksempelvis partner i kvalificeringen af indsatsen og vil bidrage med råd- gennemførelsen af fysiske projekter i kvarteret. Indsatsen givning om opstart til virksomheder. skal tiltrække sociale virksomheder. Det gælder både pro- duktionsvirksomheder med socialt sigte samt eksperimen- Indsatsområdet og dertilhørende projekter finansieres terende virksomheder der retter sig mod at løse centrale uden statslige midler. sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i lokalområ- det. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under ’Socialøkonomisk vækstzone’. Indsatsen skal skabe optimale rammer for socialøkonomisk aktivitet. Indsatsen er særligt relevant i Fuglekvarteret Øst, hvor der er stort sammenfald mellem det store antal uddannelsesinstitutioner, flere virksomheder der i forvejen arbejder socialøkonomisk, de mange sociale kommunale tilbud, jobcentret samt den kreative zone i området mellem Glentevej og Ørnevej. Dette udgør et stærkt fundament for sociale partnerskaber og social innovation. Samtidig gør kvarterets beliggenhed tæt på byens centrum, den nærlig- gende offentlige transport og de lidt billigere kvadratmeter kvarteret attraktivt for nye virksomheder.

46 2013 2014 2015 2016 2017 2018 47 PROJEKT IVÆRKSTED

Som del af et øget fokus på socialøkonomiske virksomheder i Fuglekvarteret etableres et IVÆRKSTED, der kan fungere som både fysisk og organisatorisk platform for udvikling og gennemførelse af aktiviteter og investeringer i zonen. En sådan fysisk struktur vil styrke selve zonen betragteligt. IVÆRKSTEDET skal være en lokal inkubator og ramme for events, workshops, rådgivning, mentorforløb, kompetence- udviklingsforløb, kontorfaciliteter og værksteder, som kan stilles til rådighed for lokale iværksættere og arbejdsgrupper. IVÆRKSÆTTERI Hermed skabes en lokal platform for samarbejde og co- PARTNERSKABER produktion, der kan generere lokale og unikke løsninger på SOCIALE PROJEKTER områdets udfordringer og behov. Hvis det er muligt, kan IVÆRKSTED etableres som del af Områdefornyelse Fuglekvarterets kontor.

Succeskriterier • 2015: IVÆRKSTED er etableret. • 2016: Mindst 10 sociale iværksættere har benyttet sig af tilbuddet. ? • 2016: Der er initieret mindst to mentorforløb mellem sociale iværksættere og eksisterende socialøkonomiske RESSOURCER virksomheder. • 2016: IVÆRKSTED har dannet grundlag for mindst tre workshops og events.

IDÉER 650.000 kr. Fuldt finansieret. MENNESKER

LOKALOMRÅDET

48 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT innovation og iværksætteri

Områdefornyelsen vil med en etablering af en fondsstruk- tur indgå partnerskaber og tiltrække investeringer til vækst- zonen. Fonden skal bidrage til at skabe optimale rammer for sociale iværksættere og socialøkonomisk innovation i Fuglekvarteret. En investeringsfond vil danne basis for, at socialøkonomiske virksomheder etablerer sig i Fuglekvar- teret, og bidrager dermed til at løfte kvarteret både socialt, kulturelt og fysisk.

Områdefornyelsen vil skabe rammerne omkring investe- ringsfonden. Partnerskaberne med relevante ministerier, fonde, andelskasser med en social profil, andre socialøko- nomiske virksomheder m.v. skal danne det økonomiske grundlag for investeringer i nye socialøkonomiske virksomheder. Fondsstrukturen kan også muliggøre crowdfunding til opstart af nye virksomheder etc. foto Ansøgninger til fonden skal bedømmes på virksomhedens fokus på inddragelse, social effekt, lokalt afsæt, økonomisk bæredygtighed, forankringsmuligheder mv.

Succeskriterier • 2015: Der er etableret en fond med dertilhørende retningslinjer og bestyrelse. • 2016: Der er opnået eksterne midler til projektet på mindst 5 mio. kr. • 2017: Der udarbejdes en evaluering af fonden som kommunalt redskab til udvikling af socialøkonomisk vækstzone. • 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er opstartet i kvarteret som følge af støtte fra fonden. • 2018: Der er skabt 10 nye arbejdspladser som følge af fondens virke.

2.200.000 kr. Delvist finansieret

2013 2014 2015 2016 2017 2018 49 PROJEKT udstyr til grønne tage og byhaver

For at understøtte den socialøkonomiske aktivitet og vækst i kvarteret og skabe eksempler på socialt bæredygtig produktion, etableres en konkurrencestruktur for udarbejdelsen af udstyr til grønne tage og byhaver. Konkurrencerne skal generere forskellige bud på udstyr, efterspurgt af kvarteret. Det kan eksempelvis være plantekasser, løsninger til regnvandsopsamling, drivhuse og lignende. Der nedsættes en dommerkomite med relevante fagpersoner til bedøm- melse af indkomne forslag. De bedste forslag premieres og bruges i forbindelse med grønne tage, byhaver m.m.

Bedømmelseskriterierne vil f.eks. være kvalitet, æstetik, lokal jobskabelse, social bæredygtighed etc.

Desuden vil Områdefornyelsen have mulighed for at etablere lokale praktik- og lærepladser i forbindelse med udviklingen og produktionen af udstyr til de grønne tage m.m.

Succeskriterier • 2014: Der er etableret retningslinjer for konkurrencestrukturen med inddragelse af relevante aktører. • 2017: Der er som følge af konkurrencestrukturen udviklet brugbart inventar til brug i kvarteret, heraf mindst én prototype, som kan videresælges uden for kvarteret på selvbærende økonomiske vilkår.

1.500.000 kr. Fuldt finansieret.

50 2013 2014 2015 2016 2017 2018 PROJEKT Demonstrationsprojekt: Honning fra Fuglekvarteret

Bybi er en socialøkonomisk virksomhed, der producerer honning i København. Med ’Honning fra Fuglekvarteret’ vil Områdefornyelsen som et synligt eksempel på socialøko- nomisk aktivitet lave en lokal produktion for skoler, brugere af områdets institutioner, beboere i helhedsplanen, hjem- løse etc. Dette kan være med til at skabe nye møder på tværs af beboergrupper fra kvarteret.

Mulige steder for placering af bistaderne kan være et af de flade tage i kvarteret, i et afskærmet sted f.eks. i en gård eller som del af en park. Bybi er interesseret i at tilbagekøbe den producerede honning samt f.eks. etiketter, voksram- mer og andet udstyr til honningproduktionen, lavet af lokale socialøkonomiske producenter. Dermed understøttes en lokal socialøkonomisk vækstzone og en lokal fødevare- kooperativ-tanke.

Succeskriterier • 2014: Forskellige beboer- og brugergrupper i kvarteret har været inddraget i honningproduktionen. • 2015: Det er afklaret, i hvilken udstrækning honningproduktionen kan fortsætte på selvbærende vis og inddrages i et lokalt socialøkonomisk kooperativ.

150.000 kr. Fuldt finansieret.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 51 Fælles indsatsområder i Fuglekvarteret Øst og Vest

DE TRE FÆLLES indsatsområder ’Grønne tage’, ’TrafikANALYSE’ og ’Fuglefrø – en bylivspulje’ går igen i både Fuglekvarteret Øst og Vest OG vil være med til at skabe sammenhæng mellem de to Områdefornyelser.

52 indsatsområder / PROJEKTER

INDSATSOMRÅDE: INDSATSOMRÅDE: INDSATSOMRÅDE: GRØNNE TAGE TRAFIKANALYSE FUGLEFRØ - EN PULJE TIL SMÅ, SIKRE SUCCESER

PROJEKTER: PROJEKTER: TILSKUDSPULJE TIL TRAFIKALE TILTAG I ETABLERING AF GRØNNE FUGLEKVARTERET VEST TAGE

53 Fælles indsatsområde Grønne tage (5,5 mio. kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterier Mere livskvalitet, biologisk mangfoldighed, tilbageholdelse af Både Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst er i høj- • Der etableres 5.000 m2 grønt tag i Fuglekvar- regnvand, urbane haver, socialt ansvar, demonstrationspro- risiko for oversvømmelser ved store regnskyl. Grønne tage teret. jekter, erhvervsmuligheder for udsatte grupper, nye teknolo- og lokal afledning eller opsamling af regnvand på tagene vil gier, nedkøling af byen og meget mere. Alt dette kan grønne være med til at forhindre, at regnvandet ender i beboer- tage bidrage med. nes kældre. I samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen vil Områdefornyelse Fuglekvarteret udarbejde en strategi Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2012 har for grønne tage som LAR-løsninger og som forberedelse et mål om at etablere 150.000 m2 grønne tage inden 2025. til bygningsfornyelse, friarealforbedring og klimarenovering i Områdefornyelserne vil gribe denne ambition og gøre Fug- kvarteret. Det vil markere Fuglekvarteret på Københavner- lekvarteret til et eksempel på, hvordan man kan lave grønne kortet, bidrage til den positive udvikling og give beboerne tage i et eksisterende byområde. Derfor er indsatsområdet øget ejerskab til deres boligkvarter. ’Grønne tage’ tænkt som katalysator for demonstrationsprojekter, som kan bruges til fremvisning og inspiration. I en Mange af kvarterets flade tage og udvalgte baggårde kan eksisterende tæt by, giver husenes tage en mulighed for at udnyttes til grønne løsninger. etablere grønne og rekreative områder. Idet ’Grønne tage’ er et fælles indsatsområde for Fugle- kvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst, kan det understøtte de øvrige indsatser i begge kvarterer. Det gælder både de fysiske projekter i byrummet og det store fokus på social- økonomiske virksomheder og skoler i Fuglekvarteret Øst, hvor der er potentiale i at inddrage skoleelever, virksomheder og iværksættere. I Fuglekvarteret Vest kan et eller flere grønne tage eller andre LAR-løsninger indtænkes i ’Omdannelse af Stærevejsområdet’.

På næste side beskriver vi det konkrete projekt under ’Grønne tage’.

54 2013 2014 2015 2016 2017 2018 FÆLLES PROJEKT Tilskudspulje til etablering af grønne tage

Der etableres en tilskudspulje til grønne tage og lokale Succeskriterier løsninger omkring forsinkelse og nedsivning af regnvand. • 2013: Der udvikles retningslinjer for tilskudspuljerne, og formidles materiale i Fuglekvarteret Øst og Vest. Det er et krav, at der er offentlig adgang til de grønne tage, • 2013: Der udarbejdes en fundraisingstrategi for den som modtager tilskud til etablering af Områdefornyelsen. samlede projektperiode. • 2016: 2016: Der er anlagt minimum to demonstrations- Tilskudspuljen skal bl.a. bidrage til anlæg af to typer grønne projekter. tage, der skal fungere som demonstrationsprojekter. • 2016: Der er opnået medfinansiering på mindst 50 procent. • 2018: Der er udarbejdet en erfarings- og metodesam- ling for anlæg af grønne tage i et eksisterende byom- råde.

En tagfarm (Urban Farming) - etableret på socialøkonomiske vilkår. Det kan give f.eks. borgere med funktionsnedsættelse mulighed for at være med til at dyrke økologiske krydderurter, bær, blomster etc. Produktionen skal så vidt muligt sælges til andre socialøkonomiske virksomheder i kvarteret, f.eks. et lokalt fødevarekooperativ, en café En grøn taghave eller et bryggeri. Et eventuelt overskud skal inve- - f.eks. til gavn for en udsat steres i klimaindsatser eller aktiviteter til fordel for gruppe i kvarteret, kan være et brugerne. Taget vil være et spektakulært eksempel på rekreativt område med smuk kombinationen af et klima- og miljørigtigt tag med beplantning og forskellige san- egentlig grøn og social produktion, hvilket er nyt i seoplevelser. Taghaven kan som Danmark. demonstrationsprojekt etableres i samarbejde mellem flere På den måde kan taget være med til at brande Fugle- aktører, gerne både private og kvarteret som kvarteret med hhv. grønne tage og fa- offentlige samarbejdspartnere. vorable forhold for socialøkonomiske virksomheder.

2013 2014 2015 2016 2017 2018 55 Fælles indsatsområde Trafikanalyse (200.000 kr.)

Formål Hvad vil vi? Succeskriterier I Fuglekvarteret er der generelt en oplevelse af, at bilerne Der er mange måder at opnå trafikale forbedringer, nogle • 2014: Der nedsættes en Trafik- og Byrumsgruppe be- fylder meget. Det skyldes dels, at bilerne kører med høj mere omfattende end andre. Det kan f.eks. være ensretning stående af fagfolk, lokale og kommunale repræsentanter fart gennem kvarteret, og dels at de parkerede biler fylder eller lukning af veje, skiltning, bump, chikaner mv. til at udarbejde trafikanalysen. meget og derfor ikke levner meget plads til fodgængere og • 2015: Trafikanalysen er færdig. cyklister. Som en del af Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Vest kommer en større byrumsændring i området omkring Stærevej. En række ændringer med betydning for trafikken er på vej Dette vil naturligt medføre trafikale ændringer for både de kommende år. Det gælder bl.a. den fremtidige bussluse Fuglekvarteret Øst og Vest. ved Nørrebro Station, bedre forhold for cyklister og busser og muligvis en letbane på Frederikssundsvej. Udviklingen af Vibevej og flere af skolearealerne i Fugle- Den kommende moské på Vibevej får også betydning for kvarteret Øst vil skabe nye trafikale behov, ligesom der er de trafikale forhold i kvarteret. planlagt ændringer af Glentevej og Ørnevej. For at få mest muligt ud af ændringerne er det derfor afgørende at analy- Områdefornyelserne i Fuglekvarteret vil udarbejde en grun- sere området grundigt, inden projekterne igangsættes. Der dig trafikanalyse af området med konsekvensberegninger af er derfor ikke på nuværende tidspunkt fastlagt konkrete de mulige ændringer. Formålet er at udrede de trafikale for- indsatser, men afsat en overordnet ramme til analyser. hold i kvarteret og tage hensyn til de fremtidige ændringer af trafikken i hele bydelen.

56 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Dynamisk anvendelse af gaderum Vi arbejder med anvendelse af fleksi- ble udformninger og indretninger, der muliggør skiftende brug af trafikrum- met; over døgnet, ugen og året. Det kan være en hel gade, der med et vist interval (uge/måned) afspærres og omdannes til markedsplads, mødested eller noget helt andet.

57 Fælles indsatsområde Fuglefrø – en pulje til små, sikre succeser (3,65 mio.kr.)

Formål Hvad vil vi? Eksempler på projekter, som kan søge puljen: Både beboere og brugere af Fuglekvarteret giver udtryk Der oprettes en Bylivspulje med navnet ’Fuglefrø’, som skal Hør dit kvarter - Fuglesang på vejene for, at kvarteret mangler liv og aktiviteter. Kvarteret huser aktivere borgerne og virke som katalysator for mere byliv i Hver gade skal have en lyd, der passer til gadens fuglenavn. mange forskellige beboergrupper, men der er ikke mange Fuglekvarteret. Bylivspuljen skal støtte kulturelle og sociale Via en QR kode (se eksempel på en QR kode på modsatte kulturelle eller sociale arrangementer, der kan samle befolk- projekter lige fra enkeltstående events over tilbagevenden- side) skal man kunne høre fuglenes sang på mobilen. ningen og bringe liv til kvarteret. de markedsdage til blivende kunstinstallationer m.m. Fuglehuse Områdefornyelse Fuglekvarteret vil udvikle kvarterets byliv Det vurderes, at der bliver et stort behov for tilskud til byliv Lokale kunstnere, skolebørn og andre interesserede bebo- med udgangspunkt i kvarterets egenart og store mangfol- i Fuglekvarteret Vest i forbindelse med indsatsområderne ere laver 1000 fuglekasser, som sættes op i hele kvarteret. dighed. Bylivet skal afspejle kvarterets mangfoldige sam- ’Omdannelse af Stærevejsområdet’ og ’Det grønne løft’. mensætning og give beboere og brugere en mulighed for at Der er derfor afsat 2 mio. kr. til puljen i Fuglekvarteret Vest Løberute i fuglekvarteret møde hinanden på kryds og tværs. og 1,65 mio. kr. til puljen i Fuglekvarteret Øst. Der laves en løberute rundt i kvarteret med afstandsmær- ker.

Rengøringsdag i kvarteret Der arrangeres en årlig event, hvor kvarterets beboere mødes om rengøring af deres eget kvarter.

Børnekunst i Fuglekvarteret Kunstworkshop for børn fra skolerne, der udsmykker kvarteret (gadegalleri, gavlmaleri etc.)

58 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Page 1 of 1

http://qrfree.kaywa.com/?s=8&d=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FOmrad... 29-11-2012

59 Byfornyelse - behov og muligheder

Bygningsfornyelse Trods tidligere omfattende indsatser giver en tur rundt i kvarteret – især i Øst – et indtryk af, at der fortsat er et massivt behov for renovering og fremtidssikring af mange af kvarterets boligejendomme.

Dette indtryk bekræftes statistisk af, at der i Øst er 24 boliger uden wc og 490 udlejningsboliger uden bad – et tal, der stiger til 749, hvis ejer- og andelsboliger tælles med. Endvi- dere er der i 14 boliger ikke centralvarme. Standarden i den gennemgående lidt nyere bebyggelse i Vest er højere, men her er der dog fortsat 41 udlejningsboliger og 342 ejer- og andelsboliger uden bad. Mulighederne for bygningsfornyelse rækker dog langt ud over traditionel afhjælpning af instal- lationsmangler.

I Øst er der f.eks. rigtig mange fri gavle, der indbyder til ef- terisolering og/eller begrønning En anden mulighed kunne være at udnytte rummet mellem gavlene til udvidelse af boligerne med nye, lyse og attraktive opholdsarealer, som det i øjeblikket sker på Ørnevej 13. Mange af boligejendommene har delvis flade tage, hvor der ifm. en tagrenovering kan etableres grønt tag . Dette vil – sammen med begrønning af gavle – supplere områdefornyelsens overordnede indsats vedr. begrønning af kvarteret som helhed samt indsatsen omkring lokal afledning af regnvand. Der er renoveret ca. 600 gårde i Københavns Kommune. Der er ca. 500 gårde tilbage, der ikke er renoveret, hvoraf ca. I Vest har de fleste beboelsesejendomme saddeltage, der 300 er potentielle gårdhaver. ikke egner sig til begrønning, men som med den rigtige ori- Gårdhaverne er lavet i brokvartererne samt Valby, Vanløse og entering kan være optimale til opsætning af solceller. Der Amager. skønnes generelt i området at være et stort potentiale for Der er brugt ca. to mia. kr. på fornyelse af baggårde. De sidste energirenovering og –optimering. Teknik- og Miljøforvalt- ti år alene er der investeret ca. en halv mia. kr. i gårdanlæggene. ningen vil derfor kortlægge energiforbruget i de enkelte Ca. 200.000 københavnere har fået en ny gård, heraf ca. 40.000 ejendomme, for derigennem at kunne motivere ejere/be- børn. boere i de ejendomme, hvor potentialet er størst, til at søge Det er Københavns Kommunes mål, at alle gårde, der er po- om støtte til tiltag, der kan nedbringe energiforbruget. tentielle gårdhaver, er renoveret i 2030.

60 DDELMAGERV.

UUNTMAGERV. TTØNDEBINDERV. EGLBRÆNDERV. OOREMAGERV. E AAGTMESTERV.

TTØJMESTERV.

F FRIMESTERV.

TTENHUGGERV.

ØNDEBINDERV. GLBRÆNDERV. ELMAGERV. NTMAGERV.

GTMESTERV.GT RIMESTERV. ØJMESTERV. REMAGERV.

ENHUGGERV.

HU BISPEVEJ MØNTMESTERVEJ

BANEVINGENBANEVING ETE PETER IPSENS ALLÉ THORAVEJ BISIDDERVEJBBISBISIDISIDSIDDDDDEDER J ERVRVRVEVEJEJ ROVSINGSGADE SKAFFERVEJS BISIDDERVEJBBISISSISIDSIDDER FREDERIKSSUNDSVEJ RAVEJ KKA DDDD A

F BANEVINGEN

FFE

VVE

THEKLAVEJ EVEJEVE VALKYRIEGADE AVEJ ROV BYGMESTERVEJBYGMESTERV PROVSTEVEJPROVP GMESTERV SLANGERUPGADE THORAVEJ EJ LYGTEN RENTEMESTERVEJ

HULGÅRDS PLADS BORUPS ALLÉ FYRBØDERVEJBØD TAGENSVEJ

THEKLAVEJ

REBSLAGERVEJ REBSLAGERVEJ

EBSLAGERVEJ BRYNHILDEGADE GLASVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

UGLEVEJ

MJØLNERPARKENMJØLNERPAR EDVEJ GRÅSPURVEVEJ GØRTLER-GØRTLER STÆREVEJ BROFOGEDVEJ VEJVE

HULGÅRDSVEJ NV-PARKEN ØRNEVEJ SNEPPEVEJ BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJDREJER FENRISG.

LYGTEN

MÅGEVEJ HEIMDALSGADE HOTHERS PLADS

NATTERGALEVEJ OT

HOTHERSHOHHOT PLADS MUSVÅGEVEJ GA

AV.AVA

DRADR BALDERSBALDERSGA

NDNDRAV OVERSKÆRINGEN RØRSANGERVEJ LÆRKEVEJ ANDAN STÆREVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ XA EXA LEX LYNGSIESN I ØRNEVEJ TRANEVEJ ALEXANDRAV.AALEAL PLADSLA BORGMESTERVANGEN HAMLETSGADE

MUSVÅGEV. VIBEVEJ MIDGÅRDSGADE SLEJPNERSG. NANNASGADE VESTERGÅRDSVEJ Nørrebro St. MIMERSGADE NATTERGALEVEJ LÆRKEVEJ

HEJREVEJ GLENTEVEJ

SVANEVEJ TRANEVEJ OLE JØRGENSENS G.

HYLTEBRO

HEIMDALSGADE ÆGIRSGADE RØRSANGERVEJRINGDUESTIEN Kort over muligheder for BOGFINKEVEJ ØRNEVEJ byfornyelse i Fuglekvarteret VULKANG.

SKOVDUESTIEN LUNDTOFTEG. BORUPS ALLÉ TORNSANGERV. PotentielleBRAGESGADE gårdhaver

VIBEVEJ NØRREBROGADE NORDRE FASANVEJ DAGMARSGADE HEJREVEJ GENFORENINGSPLADSENGGEGENENNFNFOFOOOROREREENNINININNGGSGSPSPPPLPLALAADDSDSESENENN BALDERSGADE KÆRSANGERVEJ GRANSANGERVEJ ESROMGADE NATTERGALEVEJ SANGFUGLESTIEN FALKEVEJ Mangler toilet og bad, MÅGEVEJ FREDENSBORGG. BREGNERØDGADE har fjernvarme

ÆGIRSGADETHYRASGADE GENFORENINGSPLADSEN SVANEVEJ TIKØBGADE RÅDMANDSGADE RØRSANGERVEJ

TORNSKADESTIEN GLENTEVEJ Mangler bad, har toilet

FARUMGADE ESROMGADE BLÅMEJSEVEJ ESROMGADE

HVIDKILDEVEJVIDKILDE GHANDISGGHHAAANNDDIDISISS PLÆNEPPLPLÆLÆÆNNNEE og fjernvarme ASMINDERØDGADE VIBEVEJ ASMINDERØDGADE MEJSEVÆNGET HILLERØDGADE HVIDKILDEVEJJ GORMSGADE THORSG.TTHORSGHHORSG. ManglerSKODSBORGG. fjernvarme, E ALLERSGADE SLÅENVEJSLÅEN D HILLERØDGADE ADA G har toilet og bad

U MÅGEVEJ VEDBÆKGADE RUR

NORDBANEGADE

BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ

TYTTEBÆRVEJ

O THORSGADE KROGERUPGADE Mangler badSØLLERØDGADE og fjernvarme,

BISPEENGBUEN ØRHOLMGADE STEFANSGADE

LUNDTOFTEGADELUNDTOFTEGADE

SANDBJERGGADE har toilet SORGENFRIG.

UFFESG.

BROMBÆRVEJBROMB HOLTEGADE

HEINESGADE JULIUS BLOBLOMS

VINDRVINDRUEVVIND HØSTERKØBG. STEFANSGADE UEVU MS Gårdhaver Kvarteret er ikke bare beboermæssigt, men også i sin fysi- Opsøgende indsats Fuglekvarteret rummer såvel almene boligområder som ske fremtræden meget mangfoldigt. Det har primært i Øst Sekretariatet i Områdefornyelse Fuglekvarteret vil sam- private udlejningsejendomme samt ejer- og andelsbolig- en meget sammensat bebyggelsesstruktur, og er desuden men med Teknik- og Miljøforvaltningen løbende orientere karréer. Et par karréer har fået etableret fælles gårdhaver kendetegnet ved den udprægede blanding af boliger og om støttemulighederne ved at udsende af pjecer, når der finansieret af stat og kommune, men der er stadig en del erhverv. Blandt andet findes mange eksempler på lave er- holdes arrangementer og ved direkte henvendelse til ejen- gårde, der endnu ikke er lagt sammen eller som er præget hvervsbygninger beliggende i tilknytning til eller inde i bolig- dommes ejere eller administratorer. af nedslidte belægninger og uden særlige rekreative værdier. karreernes gårde. Det vil derfor være naturligt at undersøge Områdefornyelsen vil sammen med Teknik- og Miljøforvalt- mulighederne for at kombinere gårdhaveprojekter med Når boligejerne i Fuglekvarteret benytter sig af støttetilbud- ningen igangsætte nye gårdhaveprojekter i området, som vil begrønning af tagene på de lave bygninger. det, er de med til at ruste byen til det fremtidige klima, have fokus på at styrke det lokale fællesskab i dette mang- markere Fuglekvarteret på Københavnerkortet og opleve foldige kvarter. Såvel gårdhaver som grønne tage vil på denne måde kunne øget ejerskab til deres kvarter. bidrage væsentligt til klimasikringen af området ved, at der I Vest er der i øjeblikket syv potentielle gårdhaver, mens der i arbejdes systematisk med LAR-løsninger. Det er nemlig i Øst er 22 potentielle gårdhaver, hvoraf en allerede er i gang gårdhaverne, der er rig mulighed for at etablere store vand- og tre står på venteliste. gennemtrængelige græs- og grusarealer, regnbede, åbne vandrender og forsinkelsesbassiner. De potentielle gårdhaver samler sig blandt andet om et langt bånd mellem Rørsangervej og Nattergalevej. Med Byfornyelsen som grønt laboratorium udgangspunkt i Områdefornyelsen Fuglekvarterets indsats- Fuglekvarteret rummer et stort potentiale for demonstrati- område ’Omdannelse af Stærevejsområdet’ vil det være op- onsprojekter, der rækker ud over kvarteret, og for at bruge lagt, at etablere et langt bånd af åbne/halvoffentlige grønne byfornyelsesstøtten som middel på vej mod den CO2- gårdhaver i dette område, som kan være med til at danne neutrale by. den grønne ’ryg’ og forbindelse igennem hele kvarteret. Dette vil medvirke til at åbne bydelen op. Formålet med projektet ’Byfornyelsen som grønt laboratorium er at sikre, at projekter der støttes med byfornyelses- Derudover samler de potentielle gårdhaver sig specielt i midler er ambitiøse på energirenoverings-, miljø- og klima- Øst omkring firkanten ved Nørrebro Station afgrænset ved området, samt at de har demonstrationsværdi. Glentevej, Vibevej, Frederikssundsvej og banen samt videre Ved at motivere interesserede bygherrer og beboere til ud langs Frederikssundsvej. - i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen - at bidrage med gode og kreative ideer før og under ansøgningsforløbet, kan Gårdhaverne (åbne som aflukkede) vil være med til at demonstrationsprojekter være med til at udvikle innovative danne rammerne om grønne, sociale mødesteder for både og fremtidssikrede energirenoveringer og klimatilpasninger. børn og voksne og fremme trygheden i kvarteret. Gård- haverne vil også understøtte tanken om de grønne tage som kvarterets vartegn, og andre grønne tiltag som: ’urban farming’ bybier, fuglekasser mm.

62 Københavns Gårdhaver er et tilbud til ejere og beboere i etageboliger med utilfredsstillende udendørs opholdsarealer, typisk i hele karréer. Utilfredsstillende udendørsarealer betyder, at området ikke giver tilstrækkelige opholds- og aktivitetsmuligheder, og at der ikke er tilstrækkelige grønne arealer i gården. Der er af Københavns Kommunes Borgerrepræsentation afsat penge til, at der hvert år kan laves 12 fælles gårdhaver. Anlæg af gårdhaven er fra start til slut fuldt finansieret af Staten og Københavns Kommune og eneste krav til beboerne i karréen, er at de betaler den efterfølgende drift.

Alle, der bor i eller ejer en ejendom i en karré i Københavns Kommune, kan søge om støtte til forbedring af gårde, så længe der er bred opbakning i de involverede ejendomme. Sådan arbejder vi

Som en indsats tæt på borgerne er det Områdefornyel- Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder ud fra seks Respekt for kvarterets egenart sernes særlige opgave at understøtte samarbejder og part- grundlænggende værdier: Fuglekvarteret er et sammensat kvarter. Der er fine bolig- nerskaber, der kan sætte skub i en positiv udvikling. Områ- bebyggelser, små private haver, industri, erhverv, skoler og defornyelse Fuglekvarteret vil i samarbejde med de lokale Lokale ressourcer offentlige institutioner. Alt dette skal udviklingen af kvarte- kræfter skabe projekter, der sætter synlige aftryk og skaber Fuglekvarteret rummer en mangfoldighed af mennesker ret bygge på, fordi forskelligheden af bygninger, mennesker værdi for kvarteret. Det vil i høj grad ske gennem længe- med drømme og ønsker for deres kvarter, samt virksom- og eksisterende netværk rummer en masse ressourcer og revarende, fysiske indsatser. Men det vi også være gennem heder, foreninger og institutioner med viden og ressourcer. muligheder. Det skal være med til at sikre, at udviklingen af enkeltstående eller tilbagevendende sociale og kulturelle Områdefornyelse Fuglekvarteret vil arbejde for løbende Fuglekvarteret sker med respekt for kvarterets egenart. aktiviteter, som er med til at binde kvarteret sammen på at lokalisere og aktivere de lokale aktører og fokusere på nye måder. Fælles for indsatserne er, at omdrejningspunktet muligheder og potentialer frem for på problemerne i om- Netværksskabelse er de mennesker, der bor i eller bruger kvarteret. Deres rådet. Områdefornyelsernes projekter skal udarbejdes og Områdefornyelse Fuglekvarteret skal skabe samarbejder og viden rummer svar på, hvordan Fuglekvarteret kan blive et kvalificeres af forskellige arbejdsgrupper, som vil trække på netværk på tværs af kvarteret. Det kan føre til forandringer endnu bedre sted at bo og leve. engagement og kompetencer fra kvarterets institutioner, og konkrete projekter, som er med til at styrke kvarterets virksomheder, foreninger og ildsjæle. sammenhængskraft og evne til at skabe resultater i fælles- Områdefornyelse Fuglekvarteret ser det som en vigtig op- skab. Samtidig skal f.eks. det tidligere Kvarterløfts indsatser gave at arbejde med metodeudvikling i borgerinddragel- Dialog og Lokaludvalgets arbejde bruges som løftestang og videns- sen og organiseringen i områdefornyelserne. Det betyder Dialogen er et vigtigt redskab i Områdefornyelse Fuglekvar- bank for udviklingen af indsatser. Områdefornyelse Fugle- blandt andet, at vi plukker gode erfaringer fra andre om- teret. Dialog på tværs af kvarteret, aldersgrupper, køn, sociale kvarteret vil også indgå samarbejde med aktører uden for rådefornyelser og afprøver og videreudvikler dem i en ny forskelle og etnisk baggrund er afgørende for at kortlægge kvarteret, f.eks. private virksomheder eller offentlige insti- kontekst. Vi vil samtidig forsøge at skabe skalerbare pro- ønsker og udvikle ideer. I Områdefornyelsernes indledende tutioner, som kan bidrage med den nødvendige viden eller jekter, der kan videreføres til resten af København, i andre fase har kvarterets beboere og brugere haft mulighed for at finansiering. danske byer eller i andre lande. sætte ord på deres ideer for kvarteret og sammen udvikle projektideerne, som nu er blevet en del af kvarterplanen. Grønt og socialt Men dialogen skal fortsætte fremadrettet, når projekterne Fuglekvarteret skal være et grønnere kvarter og et so- skal udvikles yderligere, så ejerskabet for projekterne sikres. cialt rummeligt kvarter. For at realisere denne vision vil Områdefornyelse Fuglekvarteret så vidt muligt medtænke Ejerskab det grønne og det sociale i alle aktiviteter og projekter. Det For at Områdefornyelserne kan sætte sig vedvarende spor betyder, at Områdefornyelserne f.eks. i forbindelse med i form af projekter og samarbejder, der fortsætter efter anlæg af nye byrum vil prioritere miljørigtige løsninger og projektperioden, er det vigtigt at tænke forankringen ind samarbejdspartnere, som bidrager til grøn omstilling, har i alle projekter fra begyndelsen. Forankringen sker ved, at et socialt fokus og/eller arbejder socialøkonomisk. Mange beboere og brugere oplever ejerskab og tager ansvar for sådanne mindre bidrag kan være med til at inddrage nye, projekterne. Men ejerskabet skal også sikres i kommunen. relevante aktører og dermed forankre et grønt og socialt Når indsatserne udformes med inddragelse af kvarterets fokus i kvarteret. borgere og aktører, vil der være større vilje til at videreføre projekterne efter Områdefornyelsernes afslutning.

64 Områdefornyelse Fuglekvar- Vi står på skuldrene af andre terets første Åbent Hus var en – og retter blikket nye steder hen. fælles brainstorm, hvor de frem- Områdefornyelse Fuglekvarteret har mødte kunne komme med idéer seks grundlæggende værdier, der er VI skaber synlige fysiske aftryk i og forslag til forbedring af kvar- styrende for fornyelsen af kvarteret: kvarteret teret. På tegningen herover ses ’Lokale ressourcer’, ’dialog’, ’ejerskab’, nogle af de idéer, der kom frem ’respekt for kvarterets egenart’, Vi råber op og gør opmærksom på i løbet af aftenen. Udarbejdet af ’netværksskabelse’ og ’grønt og socialt’. vores kvarter! Sketchy Banana.dk

65 Sådan gjorde vi frem mod Kvarterplanen 13.09.12 Kvarteravis 17.12.12 Teknik- og Miljøudvalget Første politiske behandling af kvarterplanen.

01.06-15.08.12 Fokuseret borgerinddragelse 27.09.12 Samlet temagruppemøde Projekter blev prioriteret og styregruppemedlemmer Interview og samtaler med vigtige nøgleaktører, så som fra de tre temagrupper udpeget. Lokaludvalget, skolerne, moskéer, institutter m.m.

20.09.12 Dialogmøde om Stærevejsområdet Dialog med beboerne i området om temaer, indsatser 09.01.12 Ansøgninger afleveret 22.10-08.11.12 Interviewundersøgelse Forår 2013 I januar 2012 blev to ansøgninger for og projekter. Undersøgelse foretaget af Megafon for Kvarterplan sendes til Økonomiudvalget, henholdsvis Områdefornyelse Fuglekvarteret Områdefornyelse Fuglekvarteret. Borgerrepræsentationen og Øst og Vest afleveret til Socialministeriet. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 25.08.12 Markedsdag Mulighed for at komme med idéer til projekter og melde 12+13.09.12 Møder i de tre temagrupper sig til temagrupper. Dialog om temaer, indsatser og projekter. 30.10.12 Til afdelingsmøde med beboerne i AAB Afd. 49

BILAG 1b Fuglekvarteretuglekvarte FUGLEKVARTFUGLLEKVARTERET ØST Privat medejerskabmeddejerskab og skolenskolen som dynamodynamo ? Ansøgning om områdefoområdefornyelsernyelse i BispebjerBispebjergg ? 2012 Københavns KommuneKo 20112011 skalkal have eett løft 2013 BILAGBILAG 22bb

E En områdefornyelse er: E V E ST en ca. 5-årig indsats i et byområde. Indsatsen skal i samarbejde med lokale borgere og ? FUGLEKVARTFUGLEKVART RET V SSTT aktører sætte en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret hænger MINDSTT VIGTIGT ? Grønne sammenhænge, grønne fællesskaber sammen med resten af byen og bliver mere attraktiv at leve, arbejde og opholde sig i. En områdefornyelse finansieres af Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve og pladser Ansøgning om områdefornyelse i BispebjergBispebjerg og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. KKøbenhavnsøbenhavns Kommune 2011

MINDREE VIGTIGTVIGTIGT ? ? 20132013 – 20182018

FUGLEKVARTERET 1 VIGTIGSTTIGST ?

FUGLEKVARTERET 1 BYLIV FOR ALLE UDKAST MINDREE VIGTIGT GRØNNE FORBINDELSER OMRÅDEFORNYELSE MINDST VIGTIGT FUGLEKVARTERET OMRÅDEFORNYELSEO UDDANNELSE OG ERHVERV FUGLEKVARTERETFU 1

66 13.09.12 Kvarteravis 17.12.12 Teknik- og Miljøudvalget Første politiske behandling af kvarterplanen.

MINDREE VIGTIGTVIGTIGT ? ? 20132013 – 20182018

FUGLEKVARTERET 1 VIGTIGSTTIGST ?

FUGLEKVARTERET 1 BYLIV FOR ALLE UDKAST MINDREE VIGTIGT GRØNNE FORBINDELSER OMRÅDEFORNYELSE MINDST VIGTIGT FUGLEKVARTERET OMRÅDEFORNYELSEO UDDANNELSE OG ERHVERV FUGLEKVARTERETFU 1

09.04.12 Ansøgninger godkendt af Socialministeriet 22.10.12 Første styregruppemøde 20.11.12 Andet styregruppemøde 11.09.12 Møde med bestyrelsen i AAB Afd. 49 Valg af formandsskab og godkendelse af Præsentation af kvarterplanen. Idéudveksling med Afd. 49s bestyrelse om Stærevejsområdet. udkast til kvarterplanen og foreløbig fordeling 22.08.12 Åbent hus 18.09.12 Projektværksted af midlerne. 12.11.12 Cykeltur Hvad skal vi arbejde med? Alle kunne komme med idéer Områdefornyelsens sekretariat cykler rundt De tre temaer blev præsenteret. og få sparring til udvikling. 11.10.12 Kvartervandring med styregruppe og suppleanter i kvarteret med Teknik- og Miljøforvaltningen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den videre proces efter kvarterplanen er godkendt Ophold og leg på Al-Huda Skolens udearealer Innovation og iværksætteri 2015-2016 2014-2018 ’PLADS 14’ – et nyt byrum i hjertet af det industrielle Fuglekvarter 2013-2017 Vibevej – et lege- og aktivitetsstrøg 2014-2015 Glentevej Tilskudspulje til etablering af grønne tage 2017 2013-2017

ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret 2014-2016 Grøn Ørnevej 2016-2017 Grønne oaser Glenteparken 2014-2015 2013-2017 Omdannelse af Stærevejsområdet Det spiselige kvarter 2014-2018 2014-2017

2013 2014 2015 20162 2017 2018

IVÆRKSÆTTERI PARTNERSKABER SOCIALE PROJEKTER

RESSOURCER

IDÉER MENNESKER DET LOKALOMRÅDET

Opkvalificering af private fællesveje Forening for grøn udvikling 2014-2017 Kunstrute på Nordre Fasanvej 2016 2013-2015 Op på cyklen – cykelkultur for børn og voksne Udstyr til grønne tage og byhaver Skolepraktikordning 2013-2015 2014-2017 2017-2018

Grøndalsvængets Skole – kvarterets landsbyskole Demonstrationsprojekt: Honning fra Fuglekvarteret 2014 2013-2016 IVÆRKSTED Områdefornyelserne slutter og Fuglekvarteret tager over 2014-2016 Forår 2018 68 Ophold og leg på Al-Huda Skolens udearealer Innovation og iværksætteri 2015-2016 2014-2018 ’PLADS 14’ – et nyt byrum i hjertet af det industrielle Fuglekvarter 2013-2017 Vibevej – et lege- og aktivitetsstrøg 2014-2015 Glentevej Tilskudspulje til etablering af grønne tage 2017 2013-2017

ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret 2014-2016 Grøn Ørnevej 2016-2017 Grønne oaser Glenteparken 2014-2015 2013-2017 Omdannelse af Stærevejsområdet Det spiselige kvarter 2014-2018 2014-2017

2013 2014 2015 20162 2017 2018

IVÆRKSÆTTERI PARTNERSKABER SOCIALE PROJEKTER

RESSOURCER

IDÉER MENNESKER DET LOKALOMRÅDET

Styregruppen Dette omfatter bl.a. indkaldelse til møder med dagsorden, Kommunal koordinationsgruppe Styregruppen har 16 medlemmer fra temagrupper, er- organisering af nødvendige oplægsholdere, referatskrivning Den kommunale koordinationsgruppe består af repræsen- hvervs- og foreningsliv, kvarterets skoler, Områdefornyel- og opfølgning på mødebeslutninger, der ikke varetages af de tanter fra alle syv forvaltninger i Københavns Kommune. Så sernes sekretariat, Lokaludvalget, Beboerprojekt Puls og frivillige. I arbejdsgrupper for fysiske projekter, støtter sekre- vidt muligt repræsenteres hver forvaltning af både en cen- den kommunale koordinationsgruppe. Styregruppen har tariatet udarbejdelsen af de fysiske planer med såvel eget tral og en lokal medarbejder. prioriteret projekterne til kvarterplanerne og indstillet dem input som deltagelse i den endelige gennemførelse. til godkendelse i Københavns Kommunes Borgerrepræsen- Det er sekretariatets opgave at facilitere partnerskaber og Gruppens opgave er at sikre, at Områdefornyelsernes tation samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. samarbejder i Områdefornyelserne. Det gælder i forbindel- aktiviteter og projekter er i tråd med kommunens ønsker og se med større partnerskaber med eksempelvis socialøko- politikker, og at de samtidig koordineres med øvrige tvær- Styregruppen skal sikre en bred borger- og brugerinddra- nomiske virksomheder, men også i forhold til etableringen gående initiativer i bydelen. Det gælder f.eks. det boligsociale gelse i gennemførelsen af kvarterplanerne. Det er styre- af eksempelvis private vejlav. samarbejde. Den kommunale koordinationsgruppes med- gruppens opgave at sikre, at projekter og aktiviteter af- lemmer er ambassadører for Områdefornyelserne i deres spejler områdets ønsker og behov bedst muligt, og at de Sekretariatet står for den løbende regnskabsføring, herun- respektive forvaltninger, ligesom de bidrager med viden og samtidig stemmer overens med kommunens overordnede der ledelsesrapportering til Københavns Kommune og til erfaringer fra deres fagområder. Koordinationsgruppen er planer. Styregruppens medlemmer er ambassadører for styregruppen. Der udarbejdes årlige statusopgørelser, midt- samlet repræsenteret med én person i styregruppen. Områdefornyelserne. De skal derfor være med til at sikre vejsevaluering og den endelig evaluering ved projektets det lokale kendskab og bidrage til at trække nye aktiviteter afslutning. Sekretariatet udarbejder årsregnskaber til revi- Temagrupper og arbejdsgrupper og investeringer til området. sionen og fremlægger diverse oversigter over budget og For hvert af Områdefornyelsernes temaer – ’Grønne fæl- regnskab som ledelsesinformation til styregruppen. Sekre- lesskaber’, ’Byliv for alle’ og ’Uddannelse og erhverv’ – er der Sekretariatet tariatet administrerer desuden Områdefornyelsernes puljer dannet en temagruppe. Temagrupperne skal være med til at Områdefornyelsernes lokale sekretariat varetager tre og varetager ledelsen og økonomistyringen af projekterne. sikre, at Områdefornyelsernes indsatsområder og projekter kerneopgaver: bliver udviklet inden for rammerne af de tre temaer. 1. Borger- og interessenthåndtering, Endvidere udarbejder sekretariatet en kommunikations- Temagrupperne er åbne grupper, der mødes efter behov. 2. Projektstyring og fundraising, strategi og sikrer dens gennemførelse. Sekretariatet sørger De kan nedsætte arbejdsgrupper efter relevans og interes- 3. Initiativtagning, opsøgning og deltagelse i særligt kultu- for den løbende kommunikation om Områdefornyelserne se og på den måde sikre, at kvarterets borgere og brugere relle og sociale aktiviteter. generelt og i forbindelse med konkrete arrangementer, ind- har mulighed for indflydelse, netop der hvor deres interesse satser og projekter. Sekretariatet laver i det omfang det er ligger. Herudover udarbejder sekretariatet områdefornyelsens muligt sammen med borgerne selv layout af flyers, plakater, kvarterplan og investeringsplan. annoncer og diverse tryksager.

Det er sekretariatets rolle at sikre fremdriften af projek- Sekretariatet vil projektperioden igennem være bemandet terne inden for Københavns Kommunes rammer samt kon- med en projektchef og en fast medarbejder. Derudover vil takten mellem de lokale kræfter og forvaltningerne i Kø- der i forbindelse med de enkelte projekter blive tilkøbt de benhavns Kommune. Det indebærer at igangsætte, rådgive nødvendige faglige kompetencer. og facilitere styregruppens og arbejdsgruppernes arbejde.

70 Organisationsdiagram MINISTERIET FOR BY, BOLIG KØBENHAVNS KOMMUNE OG LANDDISTRIKTER

STYREGRUPPEN

KOMMUNAL SEKRETARIAT KOORDINATIONSGRUPPE

TEMA TEMA TEMA

PROJEKT- OG ARBEJDSGRUPPER

71 Samarbejde og partnerskaber

I områdefornyelsernes indledende fase er der blevet gjort Boligsocialt forum Bispebjerg: Dette forum koordinerer sam- Frederiksberg Kommune: Områdefornyelse Fuglekvarteret en ekstra indsats for at inddrage de centrale kommunale og arbejdet mellem kommunens forvaltninger og de almene har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune, private aktører i kvarteret, som kan få en særlig rolle i for- boligorganisationer i Bispebjerg bydel. Samarbejdet har sær- der har en områdefornyelse i kvarteret umiddelbart op til bindelse med områdefornyelsernes projekter. Det gælder ligt fokus på udsatte grupper samt børn, unge og familier. Fuglekvarteret (Områdefornyelse Nordre Fasanvej). Mulige blandt andet kvarterets syv skoler og virksomhederne, som Områdefornyelsen vil have et tæt samarbejde med dette samarbejdsaktiviteter er et kunststrøg langs Nordre Fasan- rummer en masse kulturelle, fysiske og sociale ressourcer. forum og dermed sikre koordinering og sammenhæng i vej, cykelforbindelser på tværs, midlertidige aktiviteter un- På grund af deres brede kontaktflade til lokalområdet har indsatserne. der Bispeengbuen, fælles samarbejde med Novozymes (fx disse aktører et godt kendskab til beboere og grupper, som inkubatormiljø på ubrugte kvadratmeter på Novozymes’ det ellers kan være svært at få i tale. Studiebylivsnetværket Bispebjerg: Bispebjerg Lokaludvalg område) mm. har i foråret 2012 taget initiativ til etableringen af et net- Fokuseret borgerinddragelse og bred borgerinddragelse værk mellem Bispebjergs mange uddannelsesinstitutioner. KU Life: I forbindelse med etablering af grønne tage i Fug- Områdefornyelse Fuglekvarteret vil veksle mellem såkaldt Områdefornyelsen deltager i dette netværk. lekvarteret har KU Life udtrykt interesse for at indgå et fokuseret borgerinddragelse og bred borgerinddragelse. samarbejde med Områdefornyelse Fuglekvarteret med Ved fokuseret inddragelse henvender vi os til de aktører, ECOWEEK 2013 afvikles i København med afsæt i KTS (Kø- inddragelse af landbrugs- og miljøstuderende, landskabs- der har en særlig forudsætning for at gennemføre et pro- benhavns Tekniske Skoler) i Bispebjerg. arkitektstuderende og byplanlæggere i den udstrækning, det jekt, f.eks. skoler, foreninger og private aktører. Med den ECOWEEK er et internationalt netværksforløb, hvor stude- kan være relevant for dem i deres studieforløb. brede borgerinddragelse inddrages brugere eller berørte rende fra hele verden i én uge kommer med bud på løs- af et konkret projekt. Områdefornyelsen vil knytte diverse ninger af konkrete opgaver i et specifikt byområde, i 2013 RUC: Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i samarbejde med uddannelsesinstitutioner (RUC, KU LIFE, Kunstakademiets i Bispebjerg. Områdefornyelse Fuglekvarteret deltager som faget ’By, Plan og Proces’ udvikle metoder til at inddrage ud- Designskole) tæt til arbejdet med at inddrage de forskellige opgavestiller og dommer, og har bl.a. ønsket bud på løs- satte borgere i byudviklingen. Samtidig vil en forskergruppe grupper. ningsforslag omkring LAR, vandingssystemer mv. bruge Fuglekvarteret som basis for at undersøge, hvordan social kapital udvikles i et område med områdefornyelse. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil skabe samarbejde og Sund Vækst: Sund Vækst er et nyt indsatsområde for Køben- Teoretisk vil udgangspunktet for arbejdet være begreberne netværk både med de lokale kræfter i Fuglekvarteret og havns Kommune (tovholder Sundheds- og Omsorgsfor- ”linking social kapital” og ”new public governance”. med aktører uden for kvarteret. Der skal være fokus på valtningen samt Økonomiforvaltningen), hvor kommunale at forankre samarbejder de steder, hvor det er muligt og investeringer i velfærdsteknologi skal bruges til at fremme Kunstakademiet – Designskolen: Områdefornyelse Fugle- relevant. Nedenfor ses de netværk, som Områdefornyelsen eksporten (’Tænk lokalt og sælg globalt’). Det er Lokal- kvarteret og Områdefornyelse Vesterbro har indgået et Fuglekvarteret allerede indgår i, samt de aktører, som har udvalgets vision, at Bispebjerg er ramme for et pilotprojekt samarbejde med Kunstakademiets Designskole i forbindelse udtrykt interesse for at samarbejde. som en sund vækst-bydel, hvor teknologien udvikles i dialog med et muligt projekt støttet af EU-fonden Urban Europe. med borgerne for at fremme livskvalitet og selvstændig- Såfremt projektet modtager støtte, vil Områdefornyelse Lokaludvalget Bispebjerg: Områdefornyelse Fuglekvarteret hed. Dette gælder også beboerne i Fuglekvarteret, hvor- Fuglekvarteret i samarbejde med Designskolen arbejde har en tæt dialog med Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat, for Områdefornyelsen vil samarbejde med Lokaludvalget med nye former for borgerinddragelse samt erfarings- som arbejder for at styrke lokaldemokratiet og dialogen om at fremme projektet, herunder arbejde for at etablere udveksle med andre europæiske byer. mellem Bispebjergs borgere og politikerne på rådhuset. en sundhedspavillon og -container i kvarteret. Pavillonen Områdefornyelsen koordinerer sine aktiviteter med Lokal- giver virksomheder mulighed for at teste produkter i dia- udvalgets. log med borgere, mens containeren er en mobil udgave af pavillonen. 72 DDELMAGERV.

UUNTMAGERV. TTØNDEBINDERV. EGLBRÆNDERV. OOREMAGERV. E AAGTMESTERV.

TTØJMESTERV.

F FRIMESTERV.

TTENHUGGERV.

ØNDEBINDERV. GLBRÆNDERV. ELMAGERV. NTMAGERV.

GTMESTERV.GT RIMESTERV. ØJMESTERV. REMAGERV.

ENHUGGERV.

HU BISPEVEJ MØNTMESTERVEJ

BANEVINGENBANEVING ETE PETER IPSENS ALLÉ THORAVEJ BISIDDERVEJBBISBISIDISIDSIDDDDDEDER J ERVRVRVEVEJEJ ROVSINGSGADE SKAFFERVEJS BISIDDERVEJBBISISSISIDSIDDER FREDERIKSSUNDSVEJ RAVEJ KKA DDDD A

F BANEVINGEN

FFE

VVE

THEKLAVEJ EVEJEVE VALKYRIEGADE AVEJ ROV BYGMESTERVEJBYGMESTERV PROVSTEVEJPROVP GMESTERV SLANGERUPGADE THORAVEJ EJ LYGTEN RENTEMESTERVEJ

HULGÅRDS PLADS BORUPS ALLÉ FYRBØDERVEJBØD TAGENSVEJ

THEKLAVEJ

REBSLAGERVEJ REBSLAGERVEJ

EBSLAGERVEJ BRYNHILDEGADE GLASVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ

FREDERIKSBORGVEJ

UGLEVEJ

MJØLNERPARKENMJØLNERPAR EDVEJ GRÅSPURVEVEJ GØRTLER-GØRTLER STÆREVEJ BROFOGEDVEJ VEJVE

HULGÅRDSVEJ NV-PARKEN ØRNEVEJ SNEPPEVEJ BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJDREJER FENRISG.

LYGTEN

MÅGEVEJ HEIMDALSGADE HOTHERS PLADS

NATTERGALEVEJ OT

HOTHERSHOHHOT PLADS MUSVÅGEVEJ GA

AV.AVA

DRADR BALDERSBALDERSGA

NDNDRAV OVERSKÆRINGEN RØRSANGERVEJ LÆRKEVEJ ANDAN STÆREVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ XA EXA LEX LYNGSIESN I ØRNEVEJ TRANEVEJ ALEXANDRAV.AALEAL PLADSLA BORGMESTERVANGEN HAMLETSGADE

MUSVÅGEV. VIBEVEJ MIDGÅRDSGADE SLEJPNERSG. NANNASGADE VESTERGÅRDSVEJ Nørrebro St. MIMERSGADE NATTERGALEVEJ LÆRKEVEJ Kort over funktioner

HEJREVEJ GLENTEVEJ i Fuglekvarteret SVANEVEJ TRANEVEJ OLE JØRGENSENS G.

HYLTEBRO

HEIMDALSGADE ÆGIRSGADE RØRSANGERVEJRINGDUESTIEN BOGFINKEVEJ ØRNEVEJ Børneinstitution VULKANG.

SKOVDUESTIEN LUNDTOFTEG. BORUPS ALLÉ TORNSANGERV. UddannelsesstedBRAGESGADE

VIBEVEJ NØRREBROGADE NORDRE FASANVEJ DAGMARSGADE HEJREVEJ GENFORENINGSPLADSENGGEGENENNFNFOFOOOROREREENNINININNGGSGSPSPPPLPLALAADDSDSESENENN BALDERSGADE KÆRSANGERVEJ GRANSANGERVEJ ESROMGADE Moské / islamisk center NATTERGALEVEJ SANGFUGLESTIEN FALKEVEJ MÅGEVEJ FREDENSBORGG.

BREGNERØDGADE

ÆGIRSGADETHYRASGADE GENFORENINGSPLADSEN Skole SVANEVEJ TIKØBGADE RÅDMANDSGADE RØRSANGERVEJ

TORNSKADESTIEN GLENTEVEJ

FARUMGADE ESROMGADE BLÅMEJSEVEJ ESROMGADE Kirke

HVIDKILDEVEJVIDKILDE GHANDISGGHHAAANNDDIDISISS PLÆNEPPLPLÆLÆÆNNNEE ASMINDERØDGADE VIBEVEJ ASMINDERØDGADE MEJSEVÆNGET HILLERØDGADE HVIDKILDEVEJJ GORMSGADE THORSG.TTHORSGHHORSG. OffentligeSKODSBORGG. institutioner

E ALLERSGADE SLÅENVEJSLÅEN D HILLERØDGADE ADA

U MÅGEVEJ VEDBÆKGADE RUR

NORDBANEGADE

BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ BLÅBÆRVEJ Værested for hjemløse

TYTTEBÆRVEJ

O THORSGADE KROGERUPGADE SØLLERØDGADE

BISPEENGBUEN ØRHOLMGADE STEFANSGADE

LUNDTOFTEGADELUNDTOFTEGADE

SANDBJERGGADE Bolsjefabrikken SORGENFRIG.

UFFESG.

BROMBÆRVEJBROMB HOLTEGADE

HEINESGADE JULIUS BLOBLOMS

VINDRVINDRUEVVIND HØSTERKØBG. STEFANSGADE UEVU MS Kommunikation i Fuglekvarteret

Visionen motivere brugerne til at henvende sig ved brug af mails, der Bladet er derfor en vigtig samarbejdspartner, som Område- Kommunikation er et centralt led i Områdefornyelse Fugle- vil være en anden central kommunikationskanal i Område- fornyelsens sekretariat vil holde en tæt kontakt til. De større kvarteret. Områdefornyelserne skal løbende informere om fornyelserne. TV-stationer som TV2-Lorry eller landsdækkende aviser vil aktiviteter og nyheder, men også motivere de lokale kræfter i visse tilfælde også være relevante samarbejdspartnere, der til at deltage i udviklingen af deres kvarter. Områdeforny- Hjemmeside kan formidle nyheder fra Områdefornyelserne til en bre- elserne vil gøre brug af udvalgte kontaktpersoner til at nå Til forskel fra de sociale medier vil hjemmesiden i mindre dere skare. relevante målgrupper med kommunikation om aktiviteter grad være et dialogredskab. Hjemmesiden vil indeholde fak- og projekter. Kommunikationen vil fremhæve de gode for- tuelle informationer om Områdefornyelserne, kontaktinfor- Succeskriterier tællinger og sætte fokus på de stærke lokale kræfter, bl.a. mationer, ansøgningsskemaer, publikationer m.m. og henvise • Områdefornyelse Fuglekvarteret skal ved midtvejseva- ved at bruge personlige fortællinger. Kommunikationen skal til flere oplysninger og nyheder på Facebook, Instagram osv. lueringen have minimum 300 ’synes godt om’ tilkende- desuden være med til at ”brande” kvarteret og Områdefor- givelser på Facebook. nyelsernes projekter over for omverdenen. Den direkte dialog • Områdefornyelse Fuglekvarteret skal ved projektets Områdefornyelse Fuglekvarteret vil være synlig og tilgæn- afslutning have minimum 600 ’synes godt om’ tilkende- Målgrupper gelig i kvarteret og vægte den direkte dialog højt. Den givelser på Facebook. Fuglekvarteret er bredt sammensat i forhold til alder, etnici- direkte dialog vil give de personer, der ikke er trygge ved den • Minimum 500 personer skal modtage Områdeforny- tet og uddannelsesniveau, erhvervsdrivende og institutioner. digitale kommunikation eller som har svært ved at udtrykke else Fuglekvarterets digitale nyhedsbrev inden 2016. Forskellige målgrupper kræver forskellig kommunikation, og sig på skrift, mulighed for at involvere sig i Områdefornyel- • Områdefornyelsernes arbejde skal minimum opnå én Områdefornyelserne vil derfor tilpasse kommunikation til serne. Derudover vil Områdefornyelserne gå i dialog med omtale om måneden i de lokale medier og én gang om kvarterets målgrupper, både hvad angår sprog og brug af beboerne og skabe opmærksomhed omkring projekter og året i de landsdækkende medier gennem Områdefor- kommunikationskanaler. aktiviteter ved selv at arrangere events og ved at være til nyelse Fuglekvarterets levetid. stede, når der er andre arrangementer i Fuglekvarteret. • Ved midtvejsevalueringen skal mindst 20% af beboerne Sociale og digitale medier i Fuglekvarter Øst og Vest kende til Områdefornyelse Sociale medier som Facebook, YouTube, Instagram, Podio Egne papirmedier Fuglekvarteret. m.fl. benyttes af en stadig større del af befolkningen. Derfor Fysiske medier som plakater og opslag kan være med til • Ved Områdefornyelse Fuglekvarterets afslutning skal vil Områdefornyelserne bruge sociale medier som en pri- at skabe synlighed omkring Områdefornyelsernes arbejde minimum 40% af beboerne i Fuglekvarteret Øst og mær kommunikationskanal. i gadebilledet. Omdeling af flyers i kvarteret i forbindelse Vest kende til Områdefornyelserne. Sociale medier gør det muligt hurtigt at informere om ny- med events, forud for informationsmøder og realisering af • Der skal skrives mindst én bog, hvor et eller flere af heder og aktiviteter, og de ”gode historier” kan nemt spre- konkrete projekter er et godt udgangspunkt for at komme i Områdefornyelse Fuglekvarters projekter er omtalt. des i brugernes netværk. Områdefornyelse Fuglekvarterets dialog med beboere og brugere om projekter og indsatser. sekretariat vil derfor følge og opdatere de sociale medier løbende. Der er desuden gode muligheder for, at kommuni- Presse og andre medier kationen på de sociale medier kan fortsætte, når Område- Avisen Nørrebro/Nordvest Bladet når ud til mange af kvar- fornyelserne har forladt Fuglekvarteret, og dermed være en terets beboere og brugere. Avisen spiller en væsentlig rolle del af forankringen af aktiviteter og indsatser. i den lokale offentlighed og er en vigtig kilde til information Gennem de sociale medier vil sekretariatet forsøge at om nærområdet for særligt de lidt ældre målgrupper.

dinbyby dkdk

VÆRMEDTIL AT UDVIKLE FUGLEKVARTERET

27. september: Prioritering af projekter og valg til Debat. Intet kupmageri i Brorsons /18 styregruppe Sumpen. Øldrikkerne bliver fordrevet /2 Tema. Jagtvejens ikoner /22 dkdk Vil du være med til at bestemme, hvilke projekter områdefornyelsen Sport. KFUM tabte til Rønne /24 dinbyby skal sætte penge af til? Har du lyst til at være med i styregruppen eller De Gamles By. Processen blev udskudt /10 Kultur. Lyt til verdensmusikken /30 vælge, hvem der skal? Så kom og vær med til dette sidste temamøde. Her skal temagrupperne prioritere de projekter, områdefornyelsen skal arbejde med, og som skal vedtages endeligt af styregruppen. Følg med i dit lokalområde

Desuden skal hver af de tre temagrupper ”Byliv for alle”, ”Grønne fæl- Bladet lesskaber” og ”Uddannelse og erhverv” vælge to repræsentanter til styregruppen. Nørrebro Jane nægter at dkk Vi mødes kl. 17.30 på Grøndalsvængets skole, d i n b y Rørsangervej 29. NordVest lade sig afpresse /3 Til samtlige husstande Uge 35 . 29/29/8/8 - 44/9 2012

4. oktober: Valg af repræsentanter fra forenings- og erhvervsliv til styregruppen Hvem bestemmer

være med til at bestemme, hvilke projekter Områdefornyelsen skal egentlig, om en bruge penge på? Så kom og vær med til at vælge to repræsentanter FOTO: KLAUS SLETTING fra foreninger og erhverv til områdefornyelsens styregruppe. Du kan kirke kan lukkes? enten selv stille op eller pege på den, du mener bedst vil repræsentere PROCEDURE: Da 17 kirker blev indstillet til lukning, forenings- og erhvervslivet i områdefornyelsens arbejde. Der skal mere farve på Nørrebros tilværelse mener amatørkunstneren Lange, der har fået lov et dekorere var det Københavns Stiftsråd, der tog den svære beskæring. Men når det kommer til at træffe den Vi mødes kl. 17.30-19.00. Nærmere info om sted følger. endelige beslutning om lukninger af kirkerne, er det ikke Stiftsrådet, der kan træffe den. Faktisk er der slet ikke nogen klare regler for, hvem der Hvisdukommer,såsendenmailtilområdefornyelsenpå sidder med den beslutning. Eksperter udtaler, at [email protected]åvelkommentil menighedsrådets lod må veje tungere end Stiftsrå- atskrive,hvisduikkekankomme,mengernevilværemedistyregruppen. En ste n det, men lovgivningen giver ikke et klart svar. /4 RO/ ORDVE ONSD DEBAT

Møder i styregruppen farvefulde b Deltag i debattenHvis du forventer at blive en del af styregruppen, så sæt allerede nu SKRIV: Har du lyst til at delta meninger på e-mail til red. kryds i kalenderen til de første møder: [email protected]. Vi nde i avisen. Husk og- STENET KUNST. Jan Petersen, eller bare Lange, har så, at du selv kan lægge læserbr vn-n. Redaktionen sorte- rer i de indkomne11. indlæg OKTOBER og : Inspirationsdag: Med bl.a. byvandring iHusk, kvarteret at læserbreve skal og det har nørrebroere glæde af, når de passe r Debat være forsynet med navn og belo/Arkivfoto 22. OKTOBER: Konstituering af styregruppen og valg af projekter til kvarterplanen AF BENEDICTE LORENZEN på grund af hans højde, men som jeg fandt på gaden, og så [email protected] kunne også hentyde til de lan- malede jeg dem derhjemme. FOTO: MARTIN SØRENSEN Som styregruppemedlem ge sølvgrå lokker, der vokser Bagefter lagde jeg dem tilba- Fuglekvarteret og et stærkt fællesskab med de andre medlemmer, FARVER: På hjørnet af Nørre- på hans hoved. Med tilladel- ge på gaden, og så kunne folk Vuf. Vi har ingen plads Alle skal inddrages i udviklingen bro Vænge og Nærumgade lig- sen i hånden gik Lange straks samle dem op. Det hele er så beboere og sekretariatet. Styregruppen prioriterer områdefornyelsens ger en sten. En rigtig stor sten. i gang med at pryde den store gråt, så jeg ville sætte lidt farve at boltre os på af det ny Bispebjerg HospitalHospita ...Debaprojekter, beslutter hvordan pengene skal bruges og godkender den Der har den ligget længe i al grå sten med alle regnbuens Enpå tilværelsen. gedelig For nylig male- affære. Børnene slog til i fuglekvarteret overordnede plan for arbejdet i kvarteret. Styregruppen består af sin grå hårdhed og vogtet over farver i stærke og varme nu- de jeg en lille sten og lagde den HUNDELIV: Brugerne af Hundegården i Nørrebro- Rollespilsfabrikken udfordrede fuglekvarterets børn og unge til en rask sv rdkamp mod den store ork. Den udfordring var der man ge unge, der tog op, og dyret måtte k mpe for sit liv. Foto Klaus Sletting repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet, beboere og kommunale indgangen til Nørrebroparken, ancer: MARKEDSDAG:i Nørrebroparken. Der Denblev blev kæmpet ta- med sværd og pruttet med priser, da fuglekvarteret holdt deres store markedsdag lørdag. Mest af alt hand- parken er utilfredse med størrelsen på det mid- nødvendige i bestræbelsernebestræbelserne buiseret, hvorfor det kræver AYFER BAYK lede det om fest med naboerne, men markedsdagen var også et billede på en styrket tryghed i området, som står over for en byfornyelse. /12 lertidige areal, de har fået. /6-7 ...Debat på at optimererer ddetet nnyy Bispe- målrettet opsøgende arbejde teknik-repræsentanter. og miljøborgmester Styregruppen mødes 3 -4 gange om året. der indtil for en uge siden hu- »Jeg elsker skrigende farver, get af en lille dreng, som nor- NIKOLAJ DARRE bjerg hospital,, som sskalkal rum- hvis man vil have viden ud sede områdets øldrikkere og og det kan man se tydeligt på malt bor i Spanien, og han har Antropolog, Guldbergsgadedinbyby dkd k hashdealere i det hedengang- stenen her. Siden jeg begyndte den med hjem til Mal- af denne specielle patient- NINNA THOMSEN er en 4-5-årig indsats i et byområde. Sammen med sundheds-En områdefornyelse og omsorg ne Sumpen. at male stenen, er jeg kun ble- ar kedsdagen står for fest og tryghed gruppe. Ingen har lyst til ex lokale beboere og aktører skal områdefornyelsen sætte en positiv ud- vet rost til skyerne. Der var en UDVIKLING: For at at foreslå en neutral/anonym En farveelsker kom forbi bedste og mest hensigtsmæs indgang til der hvor de bliver HELHEDSPLAvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret bliver mere attraktiv på besøg fra bestyrelsen forle- ARK EDSDAG. Der blev både spillet rollespil, festet og talt områdefornyelse ved fuglekvarterets første markedsdag. sige fremtidige Bispebjerg testet for HIV eller klamydia, turfredningsforening Nu er Sumpen sunket i jorden, den, som sagde, at stenen var men stenen ligger der stadig. fantastisk. Folk bliver generelt spital, er det vigtigt at af frygt for stigmatisering. juliKommune et åbent br og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Den er bare ikke grå længere. meget glade for alle farverne, Torsdag 30/8 til lørdag 1/9 AF BENEDITE L RENEN foreninger og institutioner. For hed i området. Her var der stor som kan stte skub i frivillig- borgerne i snak. Vi vil jo gerne er ret brede, men under for ek- Hvad du ønsker, skal du måskege holdninger få og erfaringer Endvidere er der brugere bro/Nordvest belobe rlingskemedia.dk eksempel Rollespilsfabrikken, enighed blandt beboerne om, hedskulturen i området. høre lidt mere om, hvad bor- sempel Grønne Fllessk aber alle patientgrupper. Også af Bispebjerg hospital som den nye helhedsplan For en dag kom en farveglad som lyser op i området,« siger der havde sendt en ork, som at en markedsdag ville v re gerne i kvarteret har af for- vil vi gerne lave grønne tage, som har få ressource har en anden etnisk baggrund GamlesLæs mereBy. Danma på Facebook ’områdefornyelse fuglekvarteret’. kunstner forbi. Den dag blev Lange, der også har givet den FUGLEKVARTERET En stor gede- den gedelignende skikkelse et godt initiativ Hils på områdefornyelsen slag, fortller projektchef fordi Fuglekvarteret er pr - ØNSKELISTE. Hvis Styregruppen bag Fuglekvarterets Områdefornyelse selv må bestemme, hvad derstigmatiserende skal ske sygdom, i kvarteret, en dansk. Fremmed sprog og fredningsfor til mange dage, og så var Jan lille sten ved siden af den store lignende skikkelse i mandshøj- vist nok skulle forestille at a rkedsdagen handler om Ved markedsdagen var der og- Isaac Abella Appeluist. taler dansk eller måsk kultur kan være en barriere i om, at der bl ndle- over vil en lokalplan stille kravPetersen, blandt venner og lo- en omgang maling, så den ikke er der især fem indsatsområder, de gerne vil gennemføre. Indtil videre er det dog blot ønsker, for pengene mangler. kale i kvarteret kaldet Lange så alt for grå ud. -30% RABAT PÅ ALLE CYKLER!R!R de havde indtaget den midler- v re. at forsøge at skabe en positiv så lejlighed til hilse på folkene Beboerne har dog allerede vil vi give tilskud til at gøre ta- syv år gammel. forhold til at give sin mening hedsplan, især om miljø, grønne tage og regn- tidige arena på plnen foran Lørdagen bød også på lav dit flles historie og identitet for bag den kommende områdefor- haft mulighed for at stifte be- gene grønne med marker, par- I år 2025 kan vi glæde tilkende ger for at gøre iver vandshåndtering m.m. nødtSom til at gøre noget. Små farvede sten på vejen dinbyby dkdk det Gule al på Vestergårds- eget sv rd, Bolsjefabrikkens os i fuglekvarteret. mrådet er nyelse i fuglekvarteret kendtskab med områdeforny- ker eller køkkenhaver. Fugle- AF BENEDICTE LORENZEN projektchef Isaac Abella Ap- vi spørge eleverne om deresat der på Bispebjergpolitisk godkendelse. bakk Politiker- Min pointe er, at mange pa- grønt åndehul for eksempel på byggeri, der kan»Det begyndte med, at jeg of- Gælder ikke i forvejen nedsatte cykler vej i Nordvest. Her kmped e spilbord, eller måling af blod- karakteriseret af mange for- Vi er her i fem år med 43 elsens folk. I onsdag holdt de kvarteret skal v re kendt for [email protected] pelquist: Fakta drømme for legepladsen. opførtDet et topmodernne vil nemlig være helt sikre tienters erfaringer kun nås ved Det er positi passes ind på området, erte detkom forbi stenen og tænkte, Men hvem er han så denne den en brav sv rdkamp mod tryk ved Forebyggelsescentrets skellige boligafdelinger og ty- millioner kroner i hånden. En nemlig deres første åbent hus sine grønne tage, siger pro- »Beboerne i området har giver mere mening, når det erI bestræbelsernepå, at de 54 millioner, de har at være ekstra opsøgende, ek- Naturfredningsfor og nye projekt for daginstitutio-at den kunne trænge til noget farvernes mester fra Lundtof- NØRREBRO BYCENTER farve, så jeg spurgte vicevær- tegade: Nu Nu Nu fuglekvarterets modige børn. stand. per af mennesker, men vi ken- tredjedel er givet fra ministe- arrangement, hvor der kom jektchefen. FUGLEKVARTERET: Mens Nord- længe ønsket at der skal gø- dem, der skal bruge den,« sigerbe det mestøremærket hensigtsmæssige til Fuglekvarterets sempelvis gennem interview denneOMRÅDEFORNYELSE måde rd- nen ved Sjællandsgade. Det //// POLITIRAPPORTEN HAR MASSER AF WOW-TILBUD Kampen blev slået midt i en der ikke rigtig hinanden. Hvis riet for by, bolig og landdistrik- 60 beboere fra Fuglekvarteret Da dagstimerne sluttede, vest’s børn vel så småt er be- res noget ved Stærevej, som DE OTTE ØNSKER projektlederen, men der er doghospital, skalområdefornyelse brugere som an nu også går og målrettede spørgeskemaun- sikreFUGLEKVARTERET grønne det integrerer de to fuldkronedeten i bygningen, om jeg måt- »Jeg er amatørmaler. Nor- 30 30 50 629 629 1256 krans af fest og fllessk ab, der Her skal også v re trygt vi l rer hinanden bedre at ter, og to tredjedele kommer fra Vi har allerede fået indsam- var det tid for sommerfest gyndt at tænke juleønsker, har har været plaget af proble- også konkrete ting i tankerne,satte og patientertil noget i ordentligt. dersøgelse og at te male den, og det måtte jeg malt sidder jeg derhjemme og Fuglekvarteret skal samles til et fælles øst og vest Før pris 899,- Før pris 1795,- var budskaberne, da en bebo- Selv om markedsdagen ifølge kende, kan vi forhåbentlig få et Københavns Kommune. Vi er let en masse ider, og vi har med munketema. Den begynd- styregruppen bag Fuglekvar- mer med folk, der sælger stof- når det kommer til den østligehøres. Som RegionFørste godkendelse kommer vigtig i bestræbelse godt,« fortæller Lange. maler, men på et tidspunkt be- ergruppe fra fuglekvarteret beboergruppen var tnkt som st rkere fllessk ab og noget teknisk set ansat i Teknik- og fået indsnv ret nogle temaer, te med, at en Illumni-artig or- terets områdeløft sammen- fer. En del af husene på Stære- Der skal skabes grønne tage forskellige steder i kvarteret del af Fuglekvarteret: dens hjemmesidetil at ske fo i Teknik- og Miljø- opnå det bedste Navnet er vistnok opstået gyndte jeg at samle sten op, BEBOERMØDE. Fuglekvarteret står overfor en større makeover, du kan være sammen med Beboerprojekt en festdag med stort F, har den mere tryghed i området, si- miljøforvaltningen, men vi er vi gerne vil arbejde med. Det den indviede grillen og velsig- fattet syv ønsker, som de hå- vej er desuden blevet udnævnt »Mange af skolerne liggeret skriver, erudvalget bruger 17. december. Siden- Man kan ikke til med til at sætte dit præg på området ved at deltage i beboermødet i aften. uls lørdag bød velkommen også et andet formål. Arrange- ger Rosberg Sndal, formand mest af alt borgernes sekreta- ene hedder Grønne Fllesska - ner festen, og så kunne alle el- ber deres kvarter bliver bega- til ghetto, mens en anden del tæt på Vibevej, så styregrup-ring en forudsætninghen skal Økonomiudvalget ef- le behov, men man Grønne fællesskaber skal samle forskellige PRISEKSEMPLER til markedsdag. mentet er nemlig et af resulta- for afdelingen på Vestergårs- riat. Vi er bindeleddet mellem ber, så har vi Byliv For Alle, lers stille pølsesulten til toner- vet med. Det er dog en større består af ejer- og andelsboli- pen har besluttet, at der skalces. Derfor harterfulgt de op af Borgerrepræsenta- en indsats for at beboergrupper og styrke kvarterets identitet AF BENEDICTE LORENZEN terne af et stormøde, som blev dsvej, der håber, at markeds- kommune og borgere. Det her og det sidste hedder Uddan- ne fra Nørrebrobandet Gran- opgave at få alle ønsker til at ger. Men mellem de her for- gøres noget ved den, så denmailadresse bli- tionen og facebook sige ja. Og til sidst, men patienters holdninger, [email protected] for at møde en rk ke lokale afholdt sidste år, om mere tryg- dagen kan blive en tradition, initiativ er et forsøg på at få nelse g Erhverv. Temaerne gersplit. gå op i en større enhed, siger skellige boligområder er der Nye sammenhænge og forskønnelse af området omkring Stærevej ver mere sikker for skolebør-som brugerebestemt kan ko ikke mindst skal Mini- ger og ønsker, og på Områdefornyelsens styregrup- et stort pigtrådshegn, som er Skolen som Dynamo – Områdets skoler bliver nene og borgerne i kvarteret.kommunikere steriet gennem for By, Bolig, og Land- Nu FUGLEKVARTERET: Grønne by- peformand, Finn Dyrby Her- med til at bure problemerne inddraget løbende i projekter og aktiviteter Vi ved endnu ikke, hvad dertidig afholdesdistrikter borge godkende, hvad de mulige løsninger 50 rum, nye mødesteder og udvik- mansen: inde. Nogle af beboerne har al- konkret skal gøres, vi har kun’bygherre’ og54 millionerborger kroner skal gå til. given økonomisk 1886 Flere opholdsområder og samlingspunkter ling af lokale socialøkonomi- Kom ned og see »Min opgave er at tale med sat rammerne for, at der børveksle meningFormand og erfaringer for Styregruppen Før pris 2695,- skal også styrke den fælles identitet ske virksomheder. Det er nogle de forskellige grupper i kvar- hegn, og det vil forhåbentligt gøres noget. Eksempelvis Allevil tre initiativerFinn erDyrby vigtige Hermansen tror det store udvalglgl i teret og høre, hvad deres øn- betyde, at nye mennesker vil Fuglekvarteret Øst skal være socialøkonomisk styregruppen gerne undgå, at dog på, at det nok skal lykkes. af nøgleordene i ’Områdefor- nyelse Fuglekvarteret’, der lig- Kvickly Nørrebrobrob o sker er. Alle i kvarteret har møde hinanden.« der kører store lastbiler forbi, »Jeg er meget optimistisk ARKIVFOTO: KENN THOMSEN haft mulighed for bidrage, og Der skal kigges på infrastrukturen generelt i den østlige del når der er skolebørn i områ- omkring godkendelsen, for jeg Gaderøveri ved Søerne ger i Nordvest. En områdefor- udfra det har vi så sammen- Haver i himmelhøjde det. Og hvis man kigger ned synes, at vores ønsker ligger nyelse, der bliver skudt i gang sat de her otte indsatsområder. Et andet stort ønske i Fugle- ad gaden, så er der ikke me- meget godt i tråd med, hvad DRONNING LOUISES BRO: En mand blev fredag ved halv fem-tiden med et borgermøde i aften 22. Det er en svær proces, for vi kvarteret er fokus på det grøn- ne, der skal ligge i jordhøjde: kældre. De grønne tage kan get plads til alle de parkerede politikerne har sagt, de gerne Varm mad kan købesøbbess august. skal jo både tage hensyn til ne. Områdefornyelsen har en »Det her er et gammelt in- sørge for, at op til 60 procent biler, cykler og bilister, der kø- vil have gjort herude. Vi venter ning Louises Bro. De tvanghver ham dag til og at udleveretransportporo kontanter.t Po- Under overskrifterne ’Byliv MEL IGIG IND litiet efterlyser i den forbindelse en udenlandsk mand på 15-20 for alle’, ’Grønne fællesskaber’, borgerne, økonomien og poli- ambition om at skabe byhaver dustrikvarter, der består af af regnvandet bliver deroppe,« rer igennem,« forklarer Isaac dog med at prioritere ønsker- kan arrangeres. Ved samtidigt køb af lås & lygter monterer vi gratis. tikerne, som også har planer med forskelligt indhold. Nogle forklarer Isaac Abella Appel- Abella Appelquist. ne, indtil vi har fået den ende- år og 180-190 cm, der var iført en rød sportstrøje med lynlås. og ’Uddannelse og erhverv’ med området herude. Det er skal være køkkenhaver med tage. Samtidig har området et quist. Yderligere to ønsker knytter lige godkendelse,« siger han. GerningsmændeneAlle forsvandt over efterfølgende65 år err vvelkomne!el i kokretningmne!e mod! skal Fuglekvarteret de kom- nu lykkedes ret godt.« forskellige spiselige afgrøder. stort problem med regnvand, Med sit tredje fokus vil Om- sig til den østlige del af Fugle- De 54 øremærkede millioner SPAR Nørrebro. Eventuelle oply- Visninger har åbenti sagen kanallee rettes hvhverdage.ver tilrda Stationagege. mende cirka fem år gennem- Nogle skal være sansehaver når der kommer skybrud. Fug- rådefornyelsen gerne inddra- kvarteret. Borgerne vil gerne er dog slet ikke nok til at op- Bellahøj på telefon 114. cmo gå et løft, der skal gøre bydelenKVICKLY NØRREBRO P-PLADSER Stærevej skal åbnes op FO BALDERSGADE 3C • 22002200 KBH.NKBBH.H N mere attraktiv at bo og væreNØRREBROGADE i. 157 - 159 1 TIMES FRI med plads til ro og fordybel- lekvarteret ligger for enden af ge Fuglekvarterets kommuna- fylde Fuglekvarterets otte øn- r. TLF. 35 83 92 03 2200 KØBENHAVN N. PARKERING Biblioteket fra Rentemestervej udfordrede beboerne i, hvem Skulle man blive tr t i løbet markedsdagen, var der rig mulighed Hele vejen rundt om plne n var der opstillet boder med Et af de otte indsatsområder se. Nogle skal være skolehaver Bellahøj, så når vandet vælter le folkeskole og fem privatsko- som styrker den fælles iden- sker. Derfor er Områdefornyel- 298 k En opfriskende makeover er kvarteret omkring Stære- til fordel for kvarterets skole- ned, kommer det i den her ret- ler i kvarterets makeover. titet i bydelen. Og så vil man sen lige nu i fuld gang med at Dømt brød ind i lægeklinik der kunne b ygge det højeste bo gtårn. Foto Klaus Slettin g for at ta ge en lille lur i en af h n gekøjerne. Foto Klaus Slettin g alt hvad et lo ppehjerte kan be gre . Foto Klaus Slettin g børn. ning. Med de grønne tage, kan »Under punktet ’Skolen som gerne lave kvarteret til en so- søge sponsorater gennem pri- Områdefornyelsen har fokus ere grønne rum og nye mødesteder. Pressefoto get over utryghed, dårlig be- Og så er det man stoppe noget af regnvan- dynamo’, vil vi gerne sam- cialøkonomisk vækstzone i pe- vate fonde: »Vi håber på, at vi MEINUNGSGADE: Onsdag nat måtte politiet rykke ud til en læ- på både sociale og fysiske for- lysning og upraktiske parke- ikke alle by- det, før det løber ned i folks arbejde med skolerne, rioden fra 2013-2017. gennem private fonde og spon- geklinik i Meinungsgade, hvor en mand var brudt ind. På ste- bedringer, der skal skabe for- Derfor inviterer område- Fakta ringsforhold. Og helt generelt haver- når vi eksempelvis skal sormidler vil kunne rejse om- det fandt de en 41-årig kending, som i forvejen har en dom for nyet liv og større sammen- fornyelsens sekretariat kvar- vil Områdefornyelsen meget omdanne et byrum. Ingen ønsker uden politik kring 200 millioner kroner,« si- berigelseskriminalitet. Manden var dog ude med prøvetid, da hængskraft i det mangfoldige terets beboere og brugere til et gerne have åbnet op for om- Hvis vi eksempel- Inden nogen af ønskerne kan ger Finn Dyrby Hermansen. politiet fangede ham igen. Han skulle fremstillet i dommervag- kvarter, som generelt mangler møde i aften, hvor de fremmød- BYFORNYELSE I FUGLEKVARTERET rådet og give det en va- vis skal lave en realiseres, skal de dog først ten, men blev han imidlertid løsladt inden fremstillingen. belo gode mødesteder, og hvor man- te sammen skal komme med skeægte make- legeplads, vil igennem en større ge bygninger og veje er ned- bud på, hvordan deres kvar- over, fortæller slidte. Det kunne blandt andet ter, der afgrænses af Nordre- område. Københavns kommune har søgt Ministeriet for By, Bolig ske ved at puste nyt liv i byg- Fasanvej langs togbanen, Fre- og Landdistrikter om støtte til gennemførelse af områdefornyelse getomterne og ved at give ve- derikssundsvej, Hulgårdsvej, Fuglekvarteret. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve jene en opfriskende makover Borups Allé og Hillerødgade, og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. med træer, cykelstier og bedre kan blive et bedre sted at bo parkeringsforhold. og opholde sig. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret sættes i gang med et STYRKE, K O NDITION Udviklingen skal ske i sam- OG H OL Åbent DTRÆNING arbejde med områdets beboe- Sæt haver på tagene hus re, skoler og foreninger inden Ikke alt vil kunne lade sig gøre, at komme med input og ideer til fornyelsen af området. Man vil indmeldelse (norm. 299). fra kl. 17 også kunne melde sig til konkrete projekter i områdefornyelsen. Ø for fastlagte temaer, siger pro- men Isaac Abella Appelquist AMAGER, BR r 199 kr. Min. 15 år. og jektchef for områdefornyelsen opfordrer alle der har lyst til Følg med på Facebook, hvor kommentarer og ideer er velkomne. CITY, N ØRREBR igen .00 fr Isaac Abella Appelquist: at sætte deres præg på kvartets a k l »Alle der har en interesse fremtid til at møde op: . 19.0 skal være meget velkomne »Vi har f.eks. snakket med 0 med deres bud på, hvad der er det et godt eksempel på en de, får beboerne mulighed for ARKIVFOTO: MARTIN BALLUND kan gøre Fuglekvarteret til et det kunne være sjovt at lave idé, vi meget gerne vil arbej- at sætte deres præg på udvik- endnu bedre sted at være, og haver på nogle af kvarterets de videre med, for den opfyl- lingen i de arbejdsgrupper, der hvordan de måske kunne tæn- der mange af de krav, vi som skal arbejde med projekter un- RANTZAUSGADE: Søndag morgen var en ung mand i fuld gang ke sig at bidrage til det. Og vi være med til at skabe lokale kommune har til de projekter. der områdefornyelsen. Man Kom den 22. august mellem kl. 17-21 med at dekorere opgange på Rantzausgade. Det nye metroyg- vil meget gerne i dialog med job og nye spændende møde- Og det kan jo være, at nogen kan melde sig til på mødet, der kvarterets boligforeninger og steder, samtidig med at det er sidder med andre fantastiske HKI, Kantinen 5. sal, Glentevej 69, 2400 NV midt i sine malede ’tags’, kom politiet forbi. Manden blev tilba- virksomheder, der ejer de man- godt for miljøet og kan afhjæl- idéer, som vi gerne vil møde,« Instituttet på Glentevej, hvor geholdt på Rantzausgade, og han blev anholdt og er nu sigtet ge private fællesveje, om hvor- pe de problemer, der kan opstå fortæller projektchefen. der også er valg til områdefor- hør mere, kom med dine idéer eller for hærværk. belo dan de kan forskønnes.« når det regner meget. Derfor Udover det indledende mø- nyelsens styregruppe. OMRÅDEFORNYELSE meld dig til arbejdet for kvarteret. FUGLEKVARTERET Se mere på facebook BLIV BEDRE Arbejde Adlers Hus 2. juledag kl. 21.00 i Amager Bio ÅBENT HUS TIL ENGELSK SØNDAG DEN 26. AUGUST 2012 åbner genbrugsbutik 4 • 4, 6 og 12 ugers kursusforløb KLL. . 11-1 på Nørrebrogade.e. FRA K • Landets største engelskinstitut med 38 undervisningssteder i hovedstadsområdet. Frivillige søges! Hvad er en områdefområdefornyelse? Projektchefen:”Åbent hus”: Fuglekvarteretslekvar fremtid sat på kort Vi står på skuldrene aff andreandre Områdefornyelsenefornye til markedsdag Lørdag den 25. augustust bødbød dede lokalelokale beboereb En områdefornyelsemrådefornyelse er fysiske, sociale, kulturelle løftløf af et område, men afhænger af De ankommer til Hans Knudsens Instituttet ”Det er vivigtigtgtigt at sige, at vi ikke starter fra Det er ikke kun kvarterets borgere, der er mødt Kulturhuset påpå Tomsgårdsvej,Tomsgårdsvej blandt andet Det er overordentlig svært at fortælle om de her nævnte ting, og mange andre, har jeg i Fuglekvarteret indenen for til markedmarkedsdag på udfordringernerdringerne det sted, der skal fornyes. På Nørrebro, AmagerA og i Nordvest har kvarterløft (HKI) med Christiania-cyklen pakket med nul. Vi står p påå s skuldrene af de indsatser, der op. To repræsentanter fra et projekt, der med Alt i mens flere beboere ved øen Grønne i den bygninging hvor nu Ungdomshuset mange tiltag der foregik i perioden. Jeg kan personligt være stærkt involveret i. Det var en ”Glad for at plænen ved Det gulee Palæ påpå Vestergaardsvej.Vesterga og områdefornyelsermrådefornyelser ført mange spændende projekter med sig. Her er nogle eksempler: sammenrullede luftfotos, tuscher, gule post- ttidligereidligere har vværetæ i området, og vi vil gerne afsæt i rap, film og dans støtter unge i at finde fællesskaber, grønne forbindelser bliver befinder sig. Istedet stedet for for beslut besluttede vi at købe f.eks. nævne Nordvestparken på den gamle meget interessant periode, og det var med Markedsdagen er blevetlevet stabletstablet på benene its, brochurer og kort til at skrive gode ideer bygge videre ppåå det sammen med de mange ind til deres egne kompetencer, er kommet for enige om, at det vil være en god ide at lave Lygten station,n,n som ikke vvarar blevet brugt i HT grund – Skaterpark X-hall – Parken bag en vis vemod vi lukkede Kvarterløftet ved efter, at beboerne påpå et stormødestormøde sidstes år SpydspidenSpydspi være tilbage” ggodeode folk, der allerede ved en masse om at lufte deres planer om at lave aktiviteter for et netværk mellem beboere, der ikke har en del år. Efterer en renoverenoveringring blev det vores boligerne på Rentemestervej – Den årlige udgangen af 2007. Fuglekvarteret blev enige om, at d detet k kunneunne være en god Henover sommeren har de fra kontoret på oområdet,”mrådet,” fortfortælleræ projektchefen og slutter unge i Fuglekvarteret, ligesom de gør for unge egen have, men som gerne vil dyrke blomster base. Her kunnenne vi holde voresvor møder, lave Nord – Vest Festival på ”Skodagrunden måde at lære hinandennden bedrbedree at kkendee og ”FuglekvarteretsIslands Brygge står mig arbejdet meget med nært. de Jeg ideer, har der med at opfordropfordree folk til at gå rundt til de tre nu i Husum. og planter og de andelsboligforeninger, mange forskelligeellige aktiviteaktiviteter,ter, samtidig med - Legepladsen ”Pipperen” på Rørsangervej – Det er derfor med stor glæde at der nu startes samtidig skabe meree trtryghedyghed i områdområdet. boet er12 kommet år i Nordvest ud af ogen langi lige rækkeså lang møder tid er med ttemaer-øeremaer-øer oogg ddele deres ideer og viden med som gerne vil have deres forhaver dyrket, er at sekretariatetet b boedeoede d der.er. DDet var en god Ansættelse af en idrætskonsulent - En helt ny en ny områdefornyelse”. jeg kommetforeninger i fuglekvarteret. og erhvervsdrivende I to år arbejdede i området. medarbemedarbejdere,jdere, derd står klar til at hjælpe og Ved tema-øen ”Byliv for alle” er de besøgende tegneren Cecilie Otzen fra Sketchy Banana beslutning. Detet er ogsåogså glædeligt,glædeli at Stationen type rundkørsler på Ørnevej – o.s.v. Mange beboere havdevde meldt sigsig p påå banen jeg på Glentevej, og har tilbragt en masse svare på spørspørgsmål.gsm For at undgå at der går for generelt enige om, at der mangler mere liv i ved lægge sidste hånd på sin flere meter lange er blevet en ddelel af det kulturellekulture liv i bydelen Det er klart, at der også vil være områder hvor k med en loppestand,d, hvor de solgtesolgt ud af godeI dag stunder er det på første ’Glentekroen’ gang, at de og for ’Under alvor skal memegetget traditiotraditioneltn møde i den, er det meste dagtimerne i kvarteret: ”Der er mange tomme tegning af aftenen. Hun har aftenen igennem efter 2007, hvoror KvarterløKvarterløftetftet ”udløb”.” nogle ikke lykkedes som vi ønskede. Men de Find dit dansehold og t gemmerne, men flerere afaf områområdetsdets foforeningerr Hylden’.møde Jeg dehar borgere,spillet en som del fodboldkampe de næste ca. 5 år aaff de to timers ååbent hus henlagt til dialog og lokaler, der bliver brugt som cykelkældre og portrætteret det hun har set og hørt, og viste også flaget. Bl.a.a. va r var Rollespilsf Rollespilsfabrikkena med kommer vennerne til at på opleve Grøndalsvænge- en fornyelse af og deres kkreativreativ udfoldeudfoldelse ved de tre tema-øer, der sådan noget. Men hvis man kunne gøre det tilbage står nu referatet set gennem hendes på plads med en ork,ork, man kunnekunne kæmpe skal have et løft Frederikssundsvejensskolerkvarter, og som skal være med og til at nydtbeslutte, eerr beklædt memedd store luftfotos af området, attraktivt for mindre butikker og kontorer at kunstneriske briller. imod, Bolsjefabrikkenen havdehavde medbragtmedb et solenhvad på plænender skal ske foran med ”det området gule palæ”i Københavns på ttuscheruscher oogg gguleule post-its. flytte ind, kunne det være med til at skabe spilbord og hos Forebyggelsescentretsebe yggelsescentre stand Vestergårdsvej.Nordvest Flerekvarter. gange Med har en jeg spektakulærforsøgt noget liv i kvarteret, siger en kvinde med et To timers ideudveksling er ved at være www.cambridgeinstitute.dk kunne man få målt sitit blodtryk.blodtryk. at spiseudsigt mig over igennem kvarteret en sætter buggi-burger Hans Knudsens på HHaveraver ppåå tatagenegen barn på armen”. Andre mener, at områder med overstået, og holdet bag områdefornyelsen Lyngbyvej 165 REJSER - hverver dagda Frederikssundsvej,Instituttets kantine og påjeg Glentevej har adskillige i hvert fald Og at dømme efter den livlige summen og aktiviteter som nyttehaver eller soppebassin er blevet nogle overtegnede luftfotos, idekort Få inspiration til din næste rejseejse med lidtlidtmerem - alle for 2100 København Områdefornyelse Fuglekvart Fuglekvartereteret var gangeen ståetfin scene i flere som af ”åbent kvarterets hus” – fantastiskeog det første kkreativitetreativitet ved ttema-øerne er den taktik ikke kunne være med til at skabe mere liv i området. og gule post-its rigere. ”Der bliver noget at gå i for rejser til alle dele af verdenen Trænger din lejlighed selvfølgelig også på plads til markedsdagenmarked fotoforretningermøde med kvarteretsog drømt borgereom at købe og brugere. noget sskudtkudt h heltelt v veded siden af. I hvert fald er der krig med” konstaterer Isaac Abella Appelquist Tlf. 20 25 71 91 Tilmeld dig vores nyhedsbreveve med information omm områdefornyelsen,områdefornyels men Tina, har boet i 13 år på Falkevej af det lækre fotoudstyr. vveded ”Uddannel”Uddannelses og erhverv” stimlet mange Plads til bløde trafikanter optimistisk, idet en beboer fra afdeling 49 DDenen populærepopulære legepladslegeplads vedved Rørsangervej/Rørsangervej/ vi fik også flere gode ideer ideer med med på på ve jvejen: En områdefornyelse er: Mens de med ”elefantsnot” klistrer store kort iinteresseredenteresserede ssammen.a Temaet retter sig bredt Noget af det, der går igen ved flere af bordene giver ham et par ord med på vej ud af døren: Thilde, har boet på Vestergaardsvej i 1,5 år - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? NNattergalevejattergalevej bl blevev renoveret i 2006 i - Så jeg er rigtig glad for, at jeg nu har fået eller facade til en en ca. 5-årig indsats i et byområde. Indsatsen skal i samarbejde med lokale borgere og af kvarteret op bliver der snakket lidt nervøst mod at støtte både studie- og erhvervsliv er bekymringen for bilerne, der ræser gennem ”Tak for i dag. Det var sjovt at være med og ”Jeg bruger meget græsplænen ved forbindelse med KvarterløftKvarterløft Nordvest. Der er mulighed for at arbejde i og med kvarteret. aktører sætte en positiv udvikling i gang og hjælpe med at så frø, så kvarteret hænger om, hvor mange der mon dukker op. Når i kvarteret, oogg et af områdefornyelsens kvarteret. ”Man burde gøre noget for skabe den var en rigtig god måde i havde lavet det - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? Svanevej. Og så synes jeg generelt, at Thomas, har boet 9 år på Rørsangervej aktiviteter for børn i alle aldre oogg kun fantasien Inden jeg var så heldig at få dette job, har sammen med resten af byen og bliver mere attraktiv at leve, arbejde og opholde sig i. gæsterne om kort tid kommer til at passere ffokusområderokusområder er støtte til etablering af bedre forhold for cyklister og fodgængere, på med kortene, hvor man kunne få lov at makeover? ”Legepladsen Pipperen. Det er sjovt at løbe det er fedt, at det er et blandet kvarter sætter ggrænser.rænser. jeg bl.a. arbejdet med områdefornyelse i En områdefornyelse finansieres af Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig kortene på vej op til husets kantine skal de sociasocialøkonomiskeløkonomisk virksomheder i kvarteret. mange steder kører bilerne rigtig hurtigt tegne og skrive sine ideer,” siger hun med op og ned ad bakkerne og det er godt, at det med industri og forskellige former for - Hvad kan du godt lide ved fuglekvarteret? Mimersgadekvarteret, lige på den anden side og Landdistrikter. Støtten kan bl.a. bruges til at forny gader og veje, torve og pladser bl.a. plotte deres yndlingssted i kvarteret ind. DDenen er flere af ded fremmødte med på, men de igennem og der er ikke særlig god plads til et smil. ”Tak fordi du kom og husk at melde er godt lavet med asfalt og springvandet, bebyggelse.” ”Legepladsen Pipperen. Den er rigtig fedt og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. af Nørrebro Station. Og selvom jeg var rigtig hharar oogsågså manmangege andre forslag: gående og cyklister,” siger en midaldrende dig til en temagruppe. Vi holder møder i MotionsproMotionsprojektjekt man kan tænde for. ” lavet med den bløde asfalt, så børnene glad Områdefornyelsensfor det, så kan det slet ikke sekretariat måle sig harmed, fået mand. Det med bedre forbindelser for temagrupperne i løbet af september,” siger I kvarteret omkring Øresundsvej er der blevet - Hvad synes du mangler i kvarteret? ikke slår sig, og der er hyggeligt at være for hvor kyndig glad jeg assistance er for at af være medarbejdere vendt hjem fra til flere ”Hvad med at ddyrke økologiske krydderurter cyklisterne er også noget, der er blevet talt op Isaac inden han begynder at bære de sidste llavetavet tre ””bevægelseshjørner”bevægelseshjørner” memedd redskaber,redskaber, - Hvad synes du mangler i kvarteret? ”Jeg kunne godt tænke mig, at der var både børn og voksne.” I områdetområde omkring Rantzausgade på Nørrebro Fuglekvarteretaf de andre og Nordvest. områdefornyelser, der hjælper på et af de flaflade tage i kvarteret, måske i ved ”Grønne fællesskaber”, tilføjer en kvinde: kort, tuscher og post-its ned til Christiania- dderer givergiver mulighedmulighed for bevæbevægelsegelse såsom ”Det kunne være dejligt med nogle flere af nogle flere grønne områder, hvor man er der blevet lagt støjdæmpende asfalt ud Projektchef Isaac Appelquist med at gøre klar, og lige som de sidste kort samarbesamarbejdejde medm en af erhvervsskolerne ”Vi snakkede om, at der er brug for en cykelsti, cyklen. sådan nogle legepladser. Men det kunne kunne mødes. Jeg synes godt, man - Hvad synes du mangler i kvarteret? ppakour,akour, freerunninfreerunningg oogg treekintreeking.g. Det er vigtigt for mig, at mit sekretariat er til påpå forskelligeforsk strækninger på de støjende og er kommet op at hænge, begynder de første eellerller et gartnegartneri?”,r foreslår en yngre kvinde, som skal forbinde området til Ørnevej, så man også være godt med et medborgerhus, kunne blive inspireret af Nørrebro-parken, ”Jeg kunne godt tænke mig, at man stede i kvarteret og lærer alle kroge at kende. meget trafikeredet veje Jagtvej og Åboulevard. gæster at drysse ind af døren. oogg resten af b bordet nikker begejstret. En lettere kan komme fra Hulgårdsplads og til Områdefornyelsens ”Åbent hus” blev afholdt hvor man f.eks. kunne holde juletræsfester. hvor man har lyst til at være, fordi det er ensrettede vejene nogle steder. Det ville Vi vil desuden blive rigtig glade, hvis alle Jer GadehjørnerneGadehjø mod den nye park er fysisk aandennden fforeslåroreslår at samle virksomheder til Nørrebro uden at skulle tage den trafikerede den 22. august hos HKI, der var så venlige at Jeg kunne også godt tænke mig, at man spændende med et kuperet terræn osv. gøre nogle af de trafikerede veje sikrere at DDetet maritime unungdomshusgdomshus der bor, arbejder eller bruger kvarteret vil udformetudforme i samarbejde med Morten Stræde, Står på skuldrene af andre ’åbne virksomvirksomhedsdage’h i samarbejde med Frederikssundsvej. låne deres kantine ud. Fuglekvarteret er et mangfoldigt kvarter og kommune. Det gælder andelsboliger, ensrettede Vestergårdvej. Der er lidt farligt Derudover ville det være godt, hvis man færdes på, samtidig med at de så måske komme forbi på et uanmeldt besøg, når vi derder harhar skabt skulpturerne specielt til disse Mens de sidste gæster tager plads i uuddannelsesinstitutionerne.ddannelsesinst Bag dem har en en charmerende blanding mellem industri, ejerboliger og private udlejningsboliger som nu, fordi der ikke er plads til, at biler og lavede det nemmere eller mere lukrativt også kunne bruges som opholdssteder. Isaac Appelquist står som projektchef i har fundet de lokaler vi skal være i. Vi ved ikke steder.steder. kantinen byder projektchef Isaac Appelquist mandma med et lilllille barn på skødet efterhånden Områdefornyelsens medarbejder forsikrer, at foreninger og boligområder pakket ind i både enten mangler fjernvarme og/eller toilet – cyklister passerer hinanden.” at åbne små cafeer eller isboder, det ville Og så kunne det være fedt med nogle flere spidsen for områdefornyelsen. Han glæder endnu hvornår vi kan rykke ud, men vi har et velkommen og præsenterer helt kort fyldtdt et større antal små gule sedler med et af fokuspunkterne netop bliver at få skabt nye og gamle bygninger. Men mange af de eller til bygninger opført før 1950 og som også skabe nogle flere mødesteder.” aktiviteter i Nordvest-parken.” sig til at tage fat på arbejdet i kvarteret, som par favoritsteder og når vi flytter ud, skal det han var nabo til i 12 år. områdefornyelsens tre overordnede temaer forskelligforskelligeellige fforslag,orsla bl.a. andet med en ide om bedre forhold for de bløde trafikanter, og det både ældre og nyere bygninger er nedslidte, er betydeligt nedslidte. Du kan læse mere BaNannaBaNann Park nok blive”Grønne markeret Fællesskaber”, med manér!” ”Byliv for alle” og flere øvelokøvelokalerelokaler og spillesteder, som man kan ser ud til at falde i god jord hos tilhørerne. Se flere billeder fra og nogle boliger mangler stadig toilet og bad. om muligheder for støtte på Københavns På N Nørrebroø ved området omkring ”Uddannelse og erhverv”, en tidsplan og samles om i kvakkvarteret. ”Åbent hus” på næste side. Hvis du kunne tænke dig nogle forbedringer i Kommunes hjemmeside MimersgadeMimersg finder man den grønne oase rammerne for områdefornyelsen: din bolig eller at Jeres facade blev shinet op, så www.kk.dk/byfornyelse. Der er ansøgningsfrist BananaBanana Park. Forsynet med græsplæne med er der mulighed for at få støtte fra Københavns hvert år 1. marts. Områdefornyelsenseforny sekretariat fodboldmål,fodbold basketkurve, bordtennisbord Hvorfor fornyelse af Sekretariatet glæderr sig tiltil at kkommeomme i gang indbyderindbyde stedet til fysisk aktivitet. Parkens og til at komme ud i kvarteret. Der eerr en lang varetegn er store bananformede volde i ca. række arbejdsopgaverver i f forbindelseorbindels med 1.5 metersmet højde den ene lavet i græs og Fuglekvarteret? opstart af et så omfattendefattende projekt som en DDetet maritime hushus vedved AmagerAmager StrandparkStrandpark er den andenand i gul gummibelægning. Ud mod Vær med til at ffornyoorrnnyy Det siger andre om at deltage i områdefornyelse. Derforerfor er det vigtigtvigt med eett tilbud til børn oogg ungeunge i alderen 10-18 år. NannasgadeNannasg er der rejst en stor klatreportal, Så blev det Fuglekvarterets tur til at få fysisk, social, kulturel og miljømæssig et sekretariat, der d delsels k kenderender k kvarteret Her kan man windsurfe, stå på vandski, ddykke,ykke, hvor blandtb andet Nørrebros Klatreklub områdefornyelse. Udover Fuglekvarteret er karakter. Samtidig vil områdefornyelsen godt, og som også kender alle komkommunens fiske ogog me megetget mere mere.. holder ttil. der i øjeblikket områdefornyelser i gang i bl.a. hjælpe dannelsen af netværk i lokalområdet fuglekvarterett en områdefornyelse: forvaltninger og centre.entre. FormFormåletålet medm en Husum, Gl. Valby og Sundholmskvarteret. på vej, som forhåbentlig bider sig fast og områdefornyelse er at skabe nogle positive kan fortsætte arbejdet med udviklingen af Du kan være med til at sætte dit prægægæg ppåå TemagruppenTTeeemmaagr Erhverv og uddannelse Aihua Yan, aktiv beboer i områdefornyelse forandringer i lokalområdet,mrådet, men sekrsekretariatete Områdefornyelse Fuglekvarteret arbejder kvarteret langt ud i fremtiden. fornyelsen af fuglekvarteret. I områdefornyelsenyen elsee kommerkkooommme bl.a. til at arbejde med Husum: er meget opmærksomsom påpå ikke atat ændre med tre temaer: ”Byliv for alle”, ”Grønne Udpluk af ideer fra ”Åbent”Åb hus Fuglekvarteret er der plads til at deltageele taagee t EtableringEta af socialøkonomiske områdets ”sjæl”. Derr er en masse reressourcers fællesskaber” og ”Uddannelse og erhverv”. Vi Når der nu bliver sat gang i en områdefornyelse præcis lige så meget eller lidt, som du vil.l. virksomhedervirk ”Vores lokalområdes kendskab og netværk og gode kræfter i kvarteret,varteret, som vi glædergl os skal bl.a. skabe flere mødesteder i det grønne, i Fuglekvarteret skyldes det, at der er behov t BedreBed studieliv er en styrke og berigelse i lokalsamfundets til at arbejde sammenn med. bedre forhold for bløde trafikanter, et rigere for en rækkeGrønne fysiske fællesskaber forbedringer i området, Du kan være med i en af de tre temagrupper,upper,, udvikling. Kun ved deltagelse kan man t Beboerhaver ligesom det i den lille park langsl KronborggadeKronborgrgga studieliv, nye arbejdsplader og meget andet. samtidig med at kvarteret står over for en blive valgt til styregruppen, deltage i et t MøderMøøder i temagruppen: opnå indflydelse og rigtig ejerskab. Derfor Områdetfornyelsen er havnet midmidtt i en t Renovere området bag Nørreport Stationn ved at installerinstallereere borde, bænke, motions- Men hvad der kommer til at ske i kvarteret er række sociale udfordringer. Men det handler projekt eller måske bare bruge en time ppåå att 12.122. septemberseept kl. 17-19 gik jeg ind i arbejdet og styregruppen i række forandringer i kvarteret. Der k kommer redskaber, blomsterkasser og en behageligelige belysning omm aftenen i høj grad op til dig og de andre beboere og lige så meget om, at kvarteret indeholder plante nogle nye træer. Områdefornyelsen.” metrostation ved N Nørrebroørrebro station og en t Løberuter med vandposter og kilometerafmærkninger,afmærkninger,a ttrætrænings pavillon og bakker brugere. Det er nemlig Jer, der er med til at en masse potentialer og menneskelige TemagruppenTTeeemmaagr Grønne fællesskaber kommer ny moske på Vibevej.evej. En ombygningombyg af man kan gå op af bestemme hvad pengene skal bruges til. ressourcer, der fortjener en hjælpende hånd. I september afholder vi de første mødermømøderr bl.a.bbl.aa. til ata arbejde med: Frederikssundsvejenss skole er i fuldfuld gang, t Grønne byrum som ramme for sociale ogg kulturelle arraarrangementerrrang som koncerter i temagrupperne - Grønne fællesskaberkaaberr tt GrønneGrø tage og der er kommet fokus påpå de problemerpro og filmfremvisning. Med områdefornyelsen vil vi skabe nogle og grønne forbindelser, Byliv for allele ogg tt ProjektPro ’spis dit kvarter’ regnvand kan skabe,e, eefterfter sidste ssommers t Hjælp os til at undgå vand i kældrene positive forandringer i dit kvarter af både Uddannelse og erhverv. skybrud. Alle disse ting og mangmangee andre MøderMøøder i temagruppen: er det sekretariatetsts opgave at huskehu på, Hvis du har lyst til at være med i en ellerr flerefl e 12.122. septemberseept kl. 19-21 når vi sammen medd kvarteretskvarterets borgereborg og Uddannelse og erhverv temagrupper, så kom med til et af møderne.ded rne.. brugere udformer kvarterplanen,kvarterplanen, somso skal t Læsesal for studerende Datoerne for de enkelte møder kan dud u see TemagruppenTTeeemmaagr Byliv for alle kommer bl.a. til danne rammen for d dee næste 5 å årsrs a arbejde i Tidsplan for kvarterplanent Atelierer og studier nedenfor. atat arbejdeaarbej med: Fuglekvarteret. t Inddragelse af skolerne og deres elever i f.eks. kunstworkshopkunstworks for børn t BæredygtigeBæ løsninger på trafikale t Fish Tank Café - forbillede fra London f.eks.ks. til studerende En områdefornyelse bygger på en plan beskrevet. Planen laves i samarbejde med udfordringerudf Når vi kommer lidtdt længere frem,frem flytter t Et lokalt microbryggeri, hvor de ansatte eerr folk som måskmåskee ellers har det svært på Katrine Clausager Rich, med i kultur- for kvarteret, hvor de projekter, som temagrupperne og styregruppen. Her kan du t ArbejdeArb med fysiske forbedringer i sekretariatet ud i kvarteret.varteret. InIndtildtil d daa kan du arbejdsmarkedet temagruppen i områdefornyelse Gl. Valby : områdefornyelsen vil arbejde med, er se tidplanen for arbejdet med kvarterplanen. områdetom omkring Stærevej følge med på facebookbook ’områdefornyelsen’områdefor Fuglekvarteret’. Ellerr skrive til os mmede gode ”Det er sjovt at have indflydelse på MøderMøøder i temagruppen: ideer på: [email protected]@tmf.kk.dk udviklingen, der hvor man bor. I kultur- OMRÅDEFORNYELSE Byliv for alle 13.11333. septemberseept kl. 17-19 22. august 25.25. augustaugust SepSeptemberptemmbbeerr 27. september 1. oktober Medio oktober Start November t NovemberLøbe- eller til maj gåruter markeret på et kort - f.eks.f.eks. af 5 ogog 10 km.km - som havde stationer temagruppen har vi fået mulighed for at FUGLEKVARTERET Åbent hus MMarkedsdagarkedsdag MødMøderder i aalallelee ttetemagrupperemmaagru Sidste temagruppemøde Styregruppemøde med udendørs motionsredskaber på ruten.en. ProjekterPrrojjeekte og ideer ændrer sig løbende. arbejde med en kulturstrategi og det har været rigtig spændende. Der er kort vej til HvadHvad skalskal vi Kom medmed idéeridéer StyrStyregruppemedlemmerregrupppppeemmmeeddlem Dialog om temaer og Første udkast af Valg til formandskab KVARTERPLANEN t PolitiskKvartervandring proces - i området med besøg i nnogleogle af de smuksmukke (grønne) gårde FølgFFøøølgg medm på facebook ’områdefornyelse arbejde med? til projekter / udpudpegespegeess afaf temagrupperne.tteeemmaagru projekter kvarterplanen Godkendelse af FÆRDIG t godkendelseGadefestarrangementer af Fuglekvarteret’,FFuuuggleekv hvor du også kan tilmelde dig indflydelse på det, man gerne vil være med til. DDee tre temaer.temaer. meld dig til tete-- ProjProjekterjekteerr pprioriteres.riiooritteeres. kvarterplanen t kvarterplan.Cikane med vejtræer, der sænker farten ppåå bilerne og givgivere mere grønt i gaderne temagrupperne.tteemmaagru Temagruppen er åben for alle og ens menig magrmagrupperne.upperne. På ssidstsidstete mmømødeøddde uudpeudpeges t En park på plænen for enden af Glemtevejvej har reel værdi. Vi er ikke altid enige, men det projprojekterne.jekterrnnee.. gør heller ikke noget, det må man tage med.” OMRÅDEFORNYELSEE FUGLEKVARTERETT ØKONOMI

Københavns Kommune og Ministeriet for By, Bolig og Land- Budgetterne peger seks år frem i tiden. Det kan blive nød- distrikter har samlet afsat 54 mio. kr. til Områdefornyelse vendigt at revidere budgetterne i forbindelse med midt- Fuglekvarteret. Områdefornyelse Fuglekvarteret er to vejsevaluering af områdefornyelserne i 2015. Eventuelle separate områdefornyelser med hver deres budget. større ændringer vil forudsætte behandling og vedtagelse i Borgerrepræsentationen og Ministeriet for By, Bolig og Budgettet for Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest er 26,5 Landdistrikter. mio. kr. og budgettet for Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst er 27, 5 mio.kr. Det er forventeligt, at der i forbindelse med de enkelte pro- Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har bidraget jekters gennemførelse vil blive tilkøbt de nødvendige faglige med 7,5 mio. kr. til Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst kompetencer. og 6,5 mio. kr. til Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest. Investeringsplan Københavns Kommunes medfinansiering er således 20 mio. Sekretariatet og styregruppen skal i Områdefornyelsernes kr. til Områdefornyelse Fuglekvarteret Vest og 20 mio. kr. til projektperiode arbejde for at supplere de 54 mio. kr. ved at Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. skaffe flere midler til kvarteret og de prioriterede indsatser og projekter. Det skal ske gennem fundraising fra kommu- Den samlede ramme skal bruges til de indsatser og pro- nale, statslige og private fonde og puljer og tiltrækning af jekter, der er beskrevet i kvarterplanerne, samt til at drive et investeringer til hele området. lokalt sekretariat (se evt. ’Områdefornyelsens organisering’ på side 68, samt sekretariatets funktion på s. 70). Som bilag til kvarterplanerne findes en investeringsredegø- relse, der skal være med til at sætte fokus på Fuglekvarterets Af budgettet fremgår det, hvor mange midler, der er afsat til potentiale og den udvikling, der er i gang i hele Bispebjerg de forskellige indsatser og projekter i Fuglekvarteret Øst og bydel. Vest. Herudover er der en ramme til bygningsfornyelse og fælles gårdhaver (se side 60), som også finansieres af staten og kommunen.

76         

                                                                    

                                                                                                                                             

   Procenttallet ud for indsatsområderne i budgettet angiver den statslige andel af finansieringen.          Forankring - fra indsats til bæredygtig udvikling

Områdefornyelsen er en tidsbegrænset indsats. Det er De samarbejdspartnere og beboergrupper, der skal videre- derfor vigtigt gennem hele projektforløbet at holde fokus føre eller udvikle projekter og aktiviteter efter Områdefor- på, at indsatser og projekter skal skabe en varig værdi for nyelsens afslutning skal være repræsenterede i de arbejds- Fuglekvarteret. grupper, som skal planlægge projektet.

Områdefornyelse Fuglekvarteret koordinerer sine aktivite- Projektplanlægningen skal være dynamisk, så den løbende ter og projekter med den kommunale kernedrift for at sikre kan matche beboernes ønsker og behov. Det forventes fokus på den fremtidige drift og projekternes holdbarhed. ikke, at de arbejdsgrupper, der dannes i forbindelse med de Samtidig tager Områdefornyelsen udgangspunkt i lokale fysiske indsatser, vil fortsætte efter projektperioden. Håbet ønsker og behov, når projekterne skal udvikles og gennem- er, at de har skabt blivende nye venskaber, bedre kendskab føres. Derfor er det også centralt at sikre, at projekterne blandt beboerne og dermed mere tryghed i kvarteret, så bliver solidt forankret hos de lokale kræfter. Udover det beboere, brugere, private og offentlige institutioner kom- daglige arbejde med forankring af og ejerskab til projek- mer styrket ud af Områdefornyelsernes projektperiode og ter, vil Områdefornyelsen i samarbejde med Roskilde Uni- er i stand til at være selvbærende eller selv sikre permanent versitet og Kunstakademiets Designskole udvikle metoder driftsstøtte. til sikringen af borgerinddragelsen på projektniveau, samt løbende få feedback på borgerinddragelsesindsatsen fra Forankringen af Områdefornyelsens aktiviteter kan over- disse aktører. ordnet ske på tre niveauer: i lokalområdet, i bydelen og i Københavns Kommunes forvaltninger. Forankringsstrategi Der skal udarbejdes en forankringsstrategi for hvert projekt, der igangsættes i Områdefornyelsen. I den indledende projektfase skal det overvejes, hvordan projektet kan forankres og hvordan det kan bidrage til en bæredygtig udvikling i kvarteret. Områdefornyelsens sekretariat skal kort- lægge områdets lokale ressourcer og udpege relevante samarbejdspartnere til forankringen af de enkelte projekter. Det skal allerede tidligt i projektforløbet afgøres, i hvilket omfang, samarbejdspartnere kan varetage styringen af projektet og efterfølgende overtage driften.

78 Evaluering

Løbende evaluering Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter stiller krav om en Områdefornyelserne vil bruge de tællinger, evalueringer og midtvejsevaluering og en slutevaluering af Områdefornyel- metoder, der foretages løbende i København Kommune, sens effekt i forhold til de kriterier, der ligger til grund for blandt andet Bylivsundersøgelser og Tryghedsindekset. udvælgelse af Fuglekvarteret til områdefornyelse. Område- fornyelse Fuglekvarteret vil supplere effektevalueringen Slutevaluering med en løbende procesevaluering af alle de projekter, der Ved Områdefornyelsernes afslutning i 2018 udarbejdes en er beskrevet i kvarterplanerne. Formålet med den løbende afsluttende evaluering. Områdefornyelsesekretariatet vil procesevaluering er at lære undervejs, tilrette og optimere inddrage lokale organisationer i den endelige evaluering, så projekters implementering og forankring, så vi ikke fortsæt- relevant viden fra årene med områdefornyelse kan få en ter aktiviteter og projekter, der ikke i praksis har den for- plads i bydelens kulturarv. ventede effekt og bidrager til at styrke eller udvikle den kommunale kernedrift.

I 2013-18 udarbejdes en statusrapport for det forgangne år, der evaluerer indsatsområderne med udgangspunkt i de fastsatte succeskriterier samt en drøftelse i styregruppen. Dette omfatter såvel processen, effekten og økonomien.

Inden de enkelte projekter igangsættes, vil der blive udarbejdet succeskriterier, eksekveringsstrategi, plan for inddragelse af borgere og interessenter og en plan for projektets fremdrift inklusiv milepæle og forankring. Suc- ceskriterierne har som formål at sikre, at der gennem hele projektforløbet arbejdets med at sikre fremdrift.

Start- og slutmålinger Ved opstarten af de fysiske indsatsområder fastlægger de enkelte arbejdsgrupper formålet med og visionerne for det konkrete projekt. På denne baggrund foretages der en startmåling, der blandt andet vil kunne fokusere på fodgæn- gertællinger, opholdstid og bevægelsesmønstre. Den samme måling vil blive foretaget, når den fysiske indsats er afsluttet, og byrummet har været i brug i cirka et år.

79 Kolofon

Udgivet af: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Vest 2012

Redaktion: Områdefornyelsens sekretariat

Layout: Områdefornyelsens sekretariat v. Cecilie Damholt Løwenstein

Fotos: Københavns Kommune, Isaac Abella Appel- quist, Stine Gry Jonassen, FOTO2 v. Anders Bentzon

Tegninger: PARK arkitekter - www.wearepark.dk

Grundkort / ortofotos: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

Tryk:

Oplag:

Kontakt og information: [email protected] http://www.facebook.com/OmradefornyelseFugle- kvarteret www.kk.dk