Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk C /f-Oc><5 Vs Kunstakademiets Bibliotek ^ C Q 300000473905 BERETNING FOR 1. APRIL 1946-31. MARTS 1949 DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER BERETNING FOR VALGPERIODEN 1. APRIL 1946- 31. MARTS 1949 KØBENHAVN 1949 FR. BA G GES KGL. HOFBOGTRYKKERI KØBENHAVN INDHOLD Tronskiftet.......................................................................................................... 7 Nekrologer........................................................................................................ 13 Prins Eugen. A f Olaf Rude................................................................13 Sigurd Wandel. Af Aksel Jørgensen...................................................14 Svend Hammershøi. Af Aage Roose...................................................15 E. W. Johnsen. Af Aage R o o s e ............................................................ 16 Gunnar Jensen. Af Aksel R o d e ............................................................ 16 Jens Lund. Af Johannes B j e r g ............................................................ 17 Harald Lønborg-Jensen. A f Edvard Thomsen...................................17 Rolf Schroeder. Af Edvard Thomsen......................................................18 Gotfred Tvede. Af Edvard Thomsen......................................................18 Ove Hamburger. Af Hjalmar F riis......................................................19 Overordentlige m edlem m er......................................................... ...... .2 0 Arkitekten Alvar Aalto. Af Edvard Thom sen.................................. 20 Billedhuggeren Carl Eldh. Af Aksel Rode.........................................21 Maleren Carl Kylberg. Af Povl Schrøder.........................................21 Maleren Henrik Sørensen. Af Kræsten Iversen.................................. 22 Akademirådet........................................................................................................ 23 Dets Medlemmer 1946-49 .................................................................. 23 Årsfesten 1946. Haavard Rostrup: H.W. Bissen og den nationale realisme 24 Årsfesten 1947. Kay Fisker: Funktionalismens m ora l............................27 Årsfesten 1948. C. Th. Sørensen: De kongelige lysthaver . .3 2 Akademirådets virksomhed. A f akademiinspektør Axel Bohn . 37 Akademiets skoler..................................................................................................41 Malerskolerne. A f professor Aksel Jørgensen.........................................41 Billedhuggerskolerne. A f professor Johannes B j e r g ............................44 Den grafiske skole. A f professor Aksel Jørgensen....................................... 48 Anatomiskolen. A f docent dr. phil. Hjalmar Friis...................................... 50 Bygningsskolen........................................................................................... 51 Bygningsskolen 1946-1949. A f dekan, professor Steen Eiler Rasmussen . 51 Undervisning i landbrugsbyggeri i h. 2. ig48-4g. A f A. Wagner Smitt . 54 Undervisning i opmåling og arkitekturstudium. A f docent Mogens Koch . 59 Havekunst. Af lektor C. Th. Sørensen.................................................... 60 Tale ved bygningsskolens åbning 1948. A f dekan, professor Steen Eiler Rasmussen..................................................................................................62 Akademiets medailler, samt præmier, legater og rejsestipendier. 1 9 4 6 - 4 9 ..................................................................................................70 TRONSKIFTET F^T. ELFELT CHRISTIAN X •f d. 20. april 1947 FREDERIK IX Tronskiftet n Ved stiftelsesfesten 1947 rejste forsamlingen sig for at mindes kong Christian den X. Akademiets afdøde protektor. Direktøren udtalte følgende: Deres Majestæt, højtærede forsamling. Dette akademi er som en lang række akademier rundt om i Europa stiftet i det attende århundrede for at støtte kunsten, og man lagde ikke skjul på, at de skulle danne en mod­ vægt til laugsvæsenet. Et vist frisind har altid hersket her. Frederik den Femte skænkede Charlottenborg til det nystiftede akademi. I en kantate, der for en del år siden blev fremført ved stiftelsesfesten, sang barytonen: »Et kongebud og disse fyrstesale blev kunstens hjem«. Enevoldskongerne kunne her som andre steder beskytte kunsten gennem store bestil­ linger — mer eller mindre til enevoldsmagtens forherligelse. Christian den Ottende var, før han kom på tronen, præces for akademiet og gjorde et meget påskønnet arbejde, det kan man læse om hos Thiele, Thorvaldsens biograph. Men disse enevoldskonger var ikke deres folks konge som Christian den Tiende, demokratiets konge. Ved årsfesten for seks år siden sagde Steen Eiler Rasmussen om Frederik den Femtes statue på Amalienborg plads: »Det er en broncerytter, der alene, laurbærkranset, højt over menneskene, rider evigt triumferende med åsynet mod stjer­ nerne«, og i modsætning hertil talte han om »Christian den Tiende, den levende rytter, der rider midt blandt alle menneskene«. Det var under besættelsen, vor gamle konge rider ikke mere. Vi, der årlig samles til denne fest, »i disse fyrstesale«, i dette »kunstens hjem«, har været vor afdøde konge på nærmere hold end folkene på gaden. Vi har følt med ham og han med os. Det har været i 1920, genforeningsåret, eller under besættelsen. V i har følt, at kongen var akademiets protektor og kunstens beskytter i en langt højere forstand end ordene siger, fordi han var frihedens og landets beskytter. Kongen var eet med sit folk, det føltes så stærkt, at en direktør for akademiet, som nu er død, i en audiens kom til at sige Du til sin konge. Christian den Tiendes kongemagt var noget andet og langt større end enevældens golde glans. Ære være vor afdøde konges minde. Henvendt til Kongen udtalte direktøren derefter: Akademiet takker for, at Deres Majestæt har villet overtage protektoratet. Vi håber, hvervet vil være let og ikke byrdefuldt. Vi møder Deres Majestæt med fuld tillid og ønsker en lang og lykkelig regeringstid for kong Frederik den Niende til gavn for vort land. Akademiet er under valgperioden 1943-46 blevet ramt af følgende dødsfald: PRINS EUGEN 1. VIII 1865-17. VIII 1947 Prins Eugen er født den 1. august 1865 på Drottningholm slot som fjerde og yngste søn af kong Oscar II. Efter at han i 1884 havde taget studenter- og officerseksamen, drev han allerede i studentertiden i Upsala 1885-86 kunstneriske studier under von Gegerfelt og studerede senere i Paris 1887-89 under Bonnat, Puvis de Ghavannes, Roil og Gervex. Han var nu helt og holdent blevet maleren, og det var landskabet, der især kom til at stå hans hjerte nær. Hans tidligste friluftsstudier blev malet i Skåne under Salmsons vej­ ledning, og han udstillede første gang i Paris 1889. Men det var dog først med sit monu­ mentale billede »Det gamle Slot« (1893), at prins Eugen udfoldede hele sin personlighed, og han hævdede sig sammen med »Opponenterne« som en af den tids betydeligste svenske malere gennem de holdningsfulde, maleriske, fintstemte skildringer af de lyse nætter i arbejder som »Molnet«, »Stockholm Slot« og »Skyen i Natten« — en hymne til svensk natur og fuldgyldige udtryk for hans sjælfulde, lidenskabelige kunstnersind. Prins Eugen har også udført vægdecorationer bl. a. i Norra låroverkets forsamlingssal (1904), i Dra­ matiska teaterns kgl. foyer (1909) og altertavlen i Kiruna kirke (1912). Fra 1905 tog han ophold på Waldemarsudde ved Målaren, hvor han har skildret skærgården med dens lysende både, som i skumringen spejler sig i det stille vand — igennem flere år hans yndlingsmotiv. Som alsidig orienteret kulturpersonlighed fik prins Eugen en ikke ringe betydning for det svenske kunstliv, og efterhånden som hans jævnaldrende malerkammerater faldt fra, knyttede han en yngre generation til sig. Han er den nordiske sommernats maler frem for nogen anden, og mindet om hans ædle personlighed vil leve, ikke alene i Sverige, men i hele Skandinavien. Prins Eugen havde nær kontakt med halvfemsernes danske kunstliv; han var således knyttet i venskab til Viggo Johansen og har flere gange udstillet i København. Han blev den 11. oktober 1897 valgt til overordentligt medlem af akademiet. Olaf Rude. *4 Nekrologer SIGURD WANDEL 22. II 1875-3. VII 1947 Maleren Sigurd Wandel blev født 22. februar 1875, og var professor ved kunst­ akademiet fra 1920 til 1944, det år han tog sin afsked ved udløbet af den fjerde seksårige periode, for hvilken han blev genvalgt 1938. Sigurd Wandel deltog fra sin pure ungdom med stor interesse i de forskellige sider af kunst og udstillingslivets organisation. Således blev han allerede 1908 indvalgt i udstillings­ komiteen for Charlottenborgs Forårsudstilling, og i 1912 blev han medlem af Akademi­ rådet. Stærkt radikalt indstillet som han var fra sit hjem, virkede han i disse tillidshverv i høj grad for tidens ungdom, og han bevarede denne interesse til sine sidste år. I Akademi­ rådet, hvor mange modsætninger brydes, blev hans kloge råd altid påhørt med stor interesse, da mange mærkede, at hvad han ville, var til bedste for den foreliggende sag og for Akademirådets anseelse. Derfor lykkedes det ham også under sin direktørtid 1940-1943, en tid, hvor brydningerne mellem de tre kunstarter, som skolen og rådet rummer, var særlig følelige, at forlige