Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk D 6709 ¿ ? Ô*J TRINITATIS KIRKE 1637 1937 NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN 1937 TRINITATIS KIRKE i637-'937 ET MINDESKRIFT UDGIVET AF KIRKENS BESTYRELSE VED FR. WEILBACH NYT NORDISK FORLAG • ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXXXVII Foto: Jonals Co. Reproduktion: F. Hendriksens Reproduktions-Atelier Bogtryk: Nordlunde, København * KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEK FORORD I Anledning afjOO -Aa r s dagen for Grundstenens Ned læggelse til Trinitatis Kirke den j . Juli har dens Bestyrelse ved Kirkeministeriets Velvilje kunnet udgive nærværende Mindeskrift. Teksten skulde tillige tjene som historisk Vejledning for besøgende i Kirken. Architekt Thomas Havning har medvirket ved Tilrettelægningen a f Billed stoffet. Fr. IVeilbach. i I St e l l /l b u r g i REG II HAUNIENSIS T'urns m currtt Justus: ¿proverb xm-VerJ. x HA Gryi/sjcufa ¡6*6 I. Rundetaarn tned Kirken under Opferclsen. Efter Thomas Bangs „Phosphorus inscriptionis hierosymbolicEe“. TRINITATIS KIRKE, eller som den oprindelig kaldtes Hellig Trefoldigheds Kirke, er i Forbindelse med Rundetaarn et af de mærkeligste Bygningsværker fra Christian IV’s Tid. Andre Kir- ketaarne plejer at bestaa af en firkantet Murklods og et højt Tømmerspir; Rundetaarn er en Cylinder med en Platform for oven. Men Rundetaarn er heller ikke noget egentligt Kirketaarn. Det hører nok til Kirken og er bygningsmæssigt nøje forbundet med den; men dets Bestemmelse var dog fra først af, at det skulde være et astronomisk Taarn med et Observatorium oppe paa Platformen. To Aar før Grundstenen blev lagt til Trinitatis Kirke havde Christian IV ladet Bedesalen paa Regensen indrette til en almin delig Studenterkirke med Alter, Prædikestol og andet Tilbehør. Men da det hurtigt viste sig, at denne Kirke var altfor lille, og da Universitetets Bibliotek desuden havde for lidt Plads i det gamle »Liberi« paa Studiegaarden, forandrede Kongen Bestemmelse. Han vilde nu nedbryde Liberiet ved Frue Kirkeplads og Kommu nitetet ved Nørregade og i Stedet bygge en Kirke, som tillige skulde rumme Bibliotheket. Man havde allerede i August 1636 begyndt at flytte Bøgerne ud, da Kongen pludselig tog en ny Bestemmelse. Han var nu kommet i Tanker om, at det vilde være til Gavn for Studenterne, om der samtidig blev bygget et astro nomisk Taarn. Man kunde derved tillige fortsætte de berømmelige Traditioner fra Tycho Brahes Tid. Kongen raadførte sig med Professoren i Astronomi Christian Sørensen Longomontanus, en Elev af Tycho Brahe, om Taarnets og Observatoriets Indret ning; og denne udgav under Opførelsen et lille Skrift paa Latin, 5 Introduciio in Theatrum astronomicum, hvori han forklarer, hvor ledes Observatoriet bør indrettes. Han siger der, at Øen Hven, hvor Tycho Brahe havde haft sit Uranienborg og Stjerneborg, eller Valby Bakke, hvor senere Frederiksberg Slot blev bygget, vilde egne sig nok saa godt for et Observatorium paa Grund af den friere Udsigt; men han er dog glad for Rundetaarn, som »vil blive saa stort og af en saadan Pragt i sin beundringsværdige Byg- ningsmaade, at der intetsteds i Europa findes dets Lige«. Der maatte nu søges en anden og større Byggeplads i Univer sitetets Nærhed, og den fandt man lige overfor Regensen. Her laa der ganske vist en Del Huse og »Boder«; men de har formodentlig ikke været meget værd; Kongen lod dem uden videre nedbryde. Den 17. April 1637 skriver han til Rentemesteren Jørgen Vind: »Imorgen skal to hundrede Mand af Holmens Folk, Arkeliet (Tøi- huset) og Soldater tage Taget af de Huse og Boder, som findes paa den Plads, som den nye Kirke skal staa, tvært over for Re gentsen, og sætte Tagstenene udi den Vinkel, som findes ved Hans Boiesens Hus. Naar sligt sket er, da skal Husene nedtages og Tømmeret, stort og smaat, føres op paa Volden, der som Ste nene blev ført neder af Volden.« Man havde nemlig allerede fra 24. November 1636 begyndt at grave Sten løs paa Volden for at bruge dem til Fundament for Kirken og Taarnet. Bygningsskriveren Friderich Rostorff har ef terladt et nøjagtigt Regnskab herover, som gaar til 20. Marts 1639. Arbejdet blev udført af Entreprenører »efter den Forting- ning, Velbyrdige og strenge herr Cantzler med os giort haver«. Stenene paa Volden slap dog snart op; man maatte længere ud, til Amager og Skovshoved, og til sidst maatte ogsaa »de højlærdes Bønder« lægge Ryg til. Den 25. November 1637 skrev Kongen to enslydende Breve til Universitetets Professorer og til Domkapitlet i Roskilde om, at de skulde tilholde deres egne Bønder at opbryde Sten og køre dem til den nye Studenter-Kirke. Dog skulde de største Sten køres paa Kongens Rustvogne. Det gik kun langsomt; Kongens Kansler, Hr. Christen Friis til Kragerup, maatte et Par Gange minde Professorerne og særlig »Doctor Jesper« (Broch- mand) om at sørge for Arbejdets Fordeling mellem Bønderne. Ogsaa Mursten maatte Kongen sørge for; de skulde nemlig 6 a dien, a u n es eLLcrv 2. Rundetaarn. Efter Thuras „Hafnia hodierna“. " r , " ■■ ■ ----- y ■ ■ f — —,--- y ™ S. Plan a f Trinitatis Kirke. Efter Thuras „Danske Vitruvius“. forskrives fra Holland. I Februar 1637 sluttede han Akkord med Henrik v. Dingklage, Borger i Emden, om at levere saa mange hollandske »Muffer« som behøvedes til den nye Kirke. Muffer eller Mopper er de smaa haardtbrændte Sten, som man ser i Fa- 9aderne af københavnske Bygninger fra det 17de Aarhundrede. Prisen var 3 Rdl. for hvert Tusind Sten, og de skulde leveres efterhaanden som der blev Brug for dem, de første tre Skibslad ninger i Begyndelsen af Maj. Grundstenen blev nedlagt 7. Juli 1637. Datoen er sikret ved Indskriften paa en Lysekrone, som før den store Brand 1728 fand tes ophængt i Kirken. Dens Ordlyd er bevaret i Peder Hansen Resens »Inscriptiones Hafnienses« (1668): »Anno 1637 den 7. Julii er den første Steen lagt her til Kircken under Thornet aff M(ester) Jorgen Schef fel Murmester von Bern«. En Tradition, som har fundet Udtryk i en af de Indskrifter, der er indsat i Portalen paa Taarnet, siger ganske vist, at Kongen har lagt Grundstenen med egen Haand; men denne Indskrift er fra senere Tid, Frederik III’s eller Christian V’s, og Beretningen om Kongens Nærværelse beror paa en Fejltagelse. Christian IV opholdt sig nemlig paa denne Tid i Holsten, stærkt optagen af Arbejder i den befæstede By Glyck- stad, som han selv havde grundlagt ved Elbens Bred. Grundstenen blev altsaa lagt under Taarnet, og dette blev ogsaa færdigt længe før Kirken. Den store forgyldte Indskrift paa Fa<?aden har A arstallet 1642, og i G itteret øverst oppe paa P lat formen læser man flere Steder 1643. Den gyldne Indskrift er en rebusagtig Sammenstilling af Billedtegn, latinske og hebraiske Bogstaver. Den lærde Professor Thomas Bang, som har skrevet en hel Bog paa Latin om Indskriften (Phosphorus inscriptionis Hierosymbolicæ, 1648), m eddeler, at den skal læses saaledes: Doctrinam et justitiam dirige, Jehovah, in corde coronati regis Christiani Quarti, hvilket betyder: »Styr Lærdommen og Retfær digheden, Herre, i den kronede Konge Christian I V’s Hjerte«. Ved Lærdommen skal dog, efter hvad Thomas Bang forklarer, ikke forstaas videnskabelig Lærdom, men de kristelige Troslær domme, særlig i den orthodokse lutherske Form. At Kongen selv har forfattet Indskriften, fremgaar tydeligt af Thomas Bangs Skrift, som helt igennem er en Forherligelse af den 8 nylig afdøde Konge; og det bekræftes ved et flygtigt Udkast (i Rigsarkivet), som er tegnet paa Bagsiden af en Skibstegning, der bærer en egenhændig Paategning af Christian IV. Det er ilden Tvivl hans eget Udkast. Det er for øvrigt en videre Udformning af en kortere Indskrift, som Kongen havde brugt flere Gange før. Paa en Medaille, som antages at være slaaet under Kejserkrigen (1625—29), ser man for oven de hebraiske Bogstaver, som beteg ner Jehovah, i en Straalekrans, længere nede et kronet Hjerte mellem Ordene dirige og meum. Det skal altsaa læses: Jehovah, dirige cor (coronatum) meum; »Herre, styr mit kongelige Hjerte«. Den samme Indskrift findes paa Bagsiden af et Spejl i Samlingen paa Rosenborg, paa et Timeglas sammesteds, hvor Aarstallet 1633 er tilføjet, og endelig paa den store Klokke i Kronborgs Klokketaarn, som blev ophængt 1636. KIRKENS OPFØRELSE. Det tog altsaa omtrent seks Aar at opføre Taarnet, og med Kirken varede det meget længere. Et Kobberstik, der staar som Titelkobber i Thomas Bangs Bog og bærer Aarstallet 1646, viser Taarnet helt opført, mens Kirken staar uden Tag og med ufærdige Mure. Arbejdet gik til Tider helt i Staa, enten af Pengemangel eller paa Grund af Vanskeligheder med at fremskaffe Mursten. Den 1. Juni 1640 skriver Kongen saa- ledes til Statholderen i København Corfitz Ulfeldt: »Det første der bliver Raad til Mursteen, da skal du holde de højlærde til at bygge paa det Taarn ved Regentsen«. Christian IV, som døde 1648, oplevede ikke at se Kirken færdig. Først 1651 var den færdig ud vendig, og indvendig var der endnu meget Arbejde at gøre. Den ovenfor omtalte Indskrift paa Lysekronen beretter om Murarbej dets Afslutning: »Anno 1651 den 7. Juli ist der letzte Stein in diesem Gewelwete belegt von M. Anders Frech, Murmeister.« Man har altsaa paa denne Maade villet mindes 14 Aars Dagen for Grundstenens Nedlæggelse. Indskriften fortæller endvidere, at den samme Anders eller Andreas Frech fra Breslau har foræret Lysekronen til Kirken til Guds Ære i Aaret 1654, altsaa tre Aar efter at den sidste Sten var lagt i den Hvælving, hvor Kronen skulde hænge. I Aaret 1656 kunde endelig Indvielsen finde Sted. Den blev, 9 som rimeligt var, henlagt til Trinitatis Søndag, som i det Aar faldt paa den 1. Juni, og foretoges af Sjællands Biskop Hans Svane. Baade Kong Frederik III og Kronprins Christian var tilstede, og efter at Hofpræsten Dr.